M e d l e m m e rne mere tilfre d s e med deres fagforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M e d l e m m e rne mere tilfre d s e med deres fagforening"

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Gallup-undersøgelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Medlemmerne mere tilfredse med deres fagforening Medlemmerne er blevet langt mere tilfredse med deres fagforening, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO. Holdningen Alvorlig demokratisk udfordring. Af LO s formand Hans Jensen. Lokale partnerskaber er vejen frem Netop afsluttede forsøg har dokumenteret, at lokale partnerskaber kan sikre sygemeldte og sygdomstruedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Behov for afklaring om helhedsskolen Der er efter LO s opfattelse et stærkt behov for at præcisere udgangspunkterne for nye forsøg med helhedsskolen, hvis de politiske forhandlinger om forsøgene skal bringes ud af det aktuelle dødvande. M e d l e m m e rne mere tilfre d s e med deres fagforening En voksende andel af LO s medlemmer bakker op om fagforeningen som institution. Medlemmerne er også blevet langt mere tilfredse med deres fagforening, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO. Men det kniber med forståelsen for, at fagforeningen ikke kun er et forsikringsselskab eller en servicebutik - færre deltager i det faglige demokrati. Fra tid til anden hører man dommedagsprofetier om fagbevægelsens snarlige kollaps. Intet tyder imidlertid på, at den kommer til at mangle styrke og opbakning, tværtimod. Der er blandt LO-medlemmer en voksende forståelse af fagbevægelsens nødvendighed. Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO i perioden fra 1. februar til 15. marts I alt1904 lønmodtagere deltog i undersøgelsen, og heraf blev 753 LO-medlemmer spurgt nærmere om deres forhold til fagbevægelsen. Da LO i 1992 i en stor medlemsundersøgelse, APL-undersøgelsen, spurgte medlemmerne om fagbevægelsens nødvendighed, var der sammenlagt 87 pct., der var enten helt enige eller delvis enige i nødvendigheden af fagforeningen til at varetage lønmodtagernes interesser. I dag er procentsatsen vokset til pct. af alle adspurgte lønmodtagere erklærer sig i den aktuelle undersøgelse helt enige og yderligere 29 pct. delvis enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. Lønmodtagernes syn på fagforeningernes nødvendighed Alle lønmodtagere LO Andre forbund Ikkeorganiserede pct. Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: LO og Gallup. 6. april 2000 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Michael Bræmer (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ), Erik Harr (DJ) og Henrik Rasch (DJ) Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 U o rg a n i s e rede finder fagforeninger nødvendige Det er ikke overraskende, at erkendelsen af den kollektive interessevaretagelse er mere udbredt blandt LO-medlemmer end blandt andre organiserede. Og i særdeleshed mere udbredt i LO-kredsen end blandt ikke-organiserede. Men det er bemærkelsesværdigt, at der i gruppen af ikke-organiserede er hele 60 pct., der er enten helt eller delvis enige i, at fagforeninger er nødvendige. Undersøgelsen viser endvidere, at opbakningen til den kollektive interessevaretagelse er større blandt kvindelige LO-medlemmer end blandt mandlige. Der er også en vis sammenhæng mellem uddannelse og holdningen til fagbevægelsens nødvendighed, idet opbakningen er større blandt højt uddannede og blandt faglærte end blandt ufaglærte. Endelig ser man, at opbakningen er større blandt offentligt ansatte LO-medlemmer end blandt medlemmer ansat i den private sektor. Schlüters børn gav falsk alarm Det mest overraskende og - set fra et fagligt synspunkt - glædelige er imidlertid, at undersøgelsen langt hen ad vejen gør den bekymring for fagbevægelsens fremtid, som undersøgelsen vakte, til skamme. Dengang så man en meget klar sammenhæng mellem medlemmernes alder og deres holdning til fagforeningen som institution. De unge under 30 sluttede i væsentligt mindre omfang op bag fagbevægelsen end ældre medlemmer. De unge, der dengang var under 30, tilhører i dag aldersgruppen mellem 26 og 38 år, og det er stadig den mest forbeholdne gruppe i dag. De helt unge i dag, derimod, slutter i næsten lige så høj grad op om fagbevægelsen som de ældste medlemmer. Det skyldes imidlertid også, at der ikke er den samme spredning mellem de forskellige aldersgrupper som i Samtidig med at de helt unge er blevet mere positive, er de ældre medlemmer blevet mere kritiske. S t ø rre tilfredshed med fagfore n i n g e n I undersøgelsen er medlemmerne også blevet bedt om at svare på, hvordan de oplever deres fagforening, og om de er tilfredse. Det er hele 79 pct. af medlemmerne helt eller delvis - kun 18 pct. udtrykker varierende grad af utilfredshed. Direkte adspurgt, om de overvejer at melde sig ud, svarer 84 pct. af LO-medlemmerne nej, mens 15 pct. går med de overvejelser. Sammenligner man med medlemsundersøgelsen fra 1992, ses der en positiv udvikling i medlemmernes besvarelser af alle de spørgsmål, der indgår i begge undersøgelser. Færre medlemmer går i dag med en oplevelse af, at der er stor afstand mellem top og bund i fagforeningen. Samtidig mener en større del af medlemmerne, at fagforeningen er nem at komme i kontakt med, og at den informerer godt om det faglige arbejde. Der er også flere, der i dag giver deres mening til kende over for fagforeningen end i Side 2

3 Fagforeningens måde at fungere på vurderet af LO-medlemmer i forhold til alder, køn og sektor. Målt i pct. Den forholdsvis store tilfredshed, der ses i gruppen af under 30 årige, er utvivlsomt frugten af den indsats, som LO, forbundene og de lokale fagfore - ninger har gjort i sidste halvdel af 90 erne i forhold til kontakt og kommunikation med de unge. Tilfreds med fagforeningen God service Lydhørhed Afstand ml. medlem og fagforening Alder Under 30 år Over Køn Mænd Kvinder : Sektor Privat ansat Offentligt ansat Kilde: LO og Gallup. Medlemmernes oplevelse af fagforeningens måde at fungere på, 1992 sammenlignet med 2000 (PDI) Resultaterne er opgjort i såkaldte PDI-værdier, hvor positive svarandele (helt enig/delvist enig) og negative svarandele (delvist uenig/helt uenig) trækkes fra hinanden. De neutrale svar, som i 1992 var hverken enig eller uenig og i 2000 var ved ikke er udeladt i opgørelsen, der viser en positiv udvikling på alle områder Demokrati Jeg giver min mening tilkende overfor min fagforening Der er for langt mellem de ting, der sker på arbejdspladsen og de beslutninger, der tages i forbundene Service Fagforeningen informerer godt om det faglige arbejde Fagforeningen er nem at komme i kontakt med Kilde: APL-databasen 1992 samt LO og Gallup. I dag er det rundt regnet to tredjedele af medlemmerne, der er enten helt eller delvist enig i de tre service-udsagn: At fagforeningen yder en god service over for medlemmerne, at fagforeningen er nem at komme i kontakt med, og at fagforeningen informerer godt om det faglige arbejde. Der er ikke tvivl om, at det er fagbevægelsens opprioritering de senere år af individuel service, synlighed, tilgængelighed og dialog, der har givet gevinst. Medlemsdemokratiet skranter Knap så rosenrødt er det billede, undersøgelsen tegner af medlemsdemokratiet i fagbevægelsen. Tre ud af fire medlemmer siger, at de giver deres mening til kende over for deres faglige organisation. Men to tredjedele mener, at der er for langt til fagforeningens ledelse. Og selv om oplevelsen af afstand mellem menige medlemmer og fagforeningens ledelse er blevet mindre siden 1992, skyldes det ikke, at flere har engageret sig i fagligt arbejde. Tværtimod viser undersøgelsen, at en svindende andel af medlemmerne påtager sig et fagligt tillidshverv. Sådan et havde 12 pct. af medlemmerne i Nu er det kun 8 pct. Tilsvarende er der færre, der er i dag deltager i faglige møder på arbejdspladsen eller i Side 3

4 Det giver utilfredse medlemmer, hvis afstanden mellem top og bund i fagforeningen opleves for stor. God medlemsservice og oplevelsen af, at fagforeningen er lydhør over for medlem - merne giver derimod tilfredse medlemmer. Medlemsservice, lydhørhed og afstand mellem top og bund vurderet af fire grupper med forskellige grader af tilfredshed med deres fagforening. Kilde: LO og Gallup. fagforeningen. I 1992 fortalte 44 pct. af medlemmerne, at de inden for det sidste år havde deltaget i møde på arbejdspladsen eller i fagforeningen. Det samme havde kun 36 pct. i februar Ét er med andre ord at se nødvendigheden af en fagbevægelse til at varetage fælles interesser - noget andet er at føle sig som en del af fagforeningen eller -bevægelsen. Stillet over for udsagnet Jeg føler samhørighed med min fagforening var der da også kun 25 pct., der i undersøgelsen erklærede sig helt enige. Andre 35 pct. var delvist enige, mens 37 var enten delvist eller helt uenige. Prioritering af faglige opgaver Udspil har tidligere offentliggjort den prioritering af faglige opgaver, som medlemmerne gav udtryk for i undersøgelsen. Her toppede skånejob, arbejdsmiljø, ligeløn, bekæmpelse af arbejdsløshed, bedre uddannelsesmuligheder og bedre pensionsforhold listen. I bunden lå fagforeningsopgaver som kortere arbejdstid, sikring af lønmodtagerinteresser, solidarisk lønpolitik, mere indholdsrigt arbejde og mere ferie. Yderligere information: LO-konsulent Michael Bræmer på telefon Side 4

5 Holdningen Af LO s formand, Hans Jensen Alvorlig demokratisk udford r i n g Resultatet af LO s medlemsundersøgelse er på mange måder opløftende læsning. Undersøgelsen viser jo, at hvis man gør sig umage for at gøre et bedre stykke arbejde, så kvitterer medlemmerne også med større tilfredshed. Samtlige forbund har de seneste fem år brugt tid og mange ressourcer på fornyelse og organisationsudvikling. Det er resultatet af den indsats, man kan aflæse på det stigende tilfredshedsbarometer. Baggrunden for indsatsen har været LO s store medlemsundersøgelse fra Den udpegede fire vigtige udfordringer for fagbevægelsens udvikling: At styrke det nære faglige arbejde på arbejdspladsen, at udvikle nye former for mere direkte medlemsdeltagelse i det faglige demokrati, at styrke en reel dialog mellem det enkelte medlem og organisationen og at udvikle interessevaretagelsen til at mødekomme forskellige, individuelle medlemmer. Da vi sidste år samlede erfaringer med udviklingen af medlemsrettede aktiviteter i de forskellige forbund viste det sig, at der ikke mindst var brugt mange ressourcer på at udvikle den individuelle medlemsservice. Det er fremragende, og medlemmerne viser sig nu også at være tilfredse. Erfaringsindsamlingen viste imidlertid også, at der kun har været en begrænset udvikling af det faglige demokrati og af dialogen med medlemmerne. Det afsløres med lige så stor tydelighed i den aktuelle undersøgelse. Jeg synes, at der på dette helt centrale punkt er grund til stor bekymring. Undersøgelsen understreger med al ønskelig tydelighed, at medlemsdemokratiet i fagbevægelsen står over for store udfordringer i de kommende år. Vel er det da glædeligt, at færre i dag mener, at der er for langt mellem fagforeningernes ledelse og de menige medlemmer. Men vi er langtfra kommet i mål endnu, når to tredjedel af medlemmerne stadig peger på afstanden mellem medlemmerne og fagforeningens top som et problem. Det er også uacceptabelt, at deltagelsen i faglige møder i fagforeningen fortsat falder. Det er jo her, man diskuterer de store linier i fagbevægelsen og bestemmer indholdet i den faglige interessevaretagelse, som langt størstedelen af vores medlemmer finder nødvendig. Inden for de seneste 20 år er der faktisk sket en halvering af deltagelsen i generalforsamlinger, faglige møder i fagforeningen osv. Det synes jeg er et meget alvorligt demokratisk problem. Derfor er det så vigtigt, at man hverken i de mange forbund eller lokale fagforeninger giver op i forhold til at udvikle medlemsdemokratiet. Jeg erkender, at der i dag kun er få Side 5

6 Side 6 og løse bud på, hvordan man griber en engagerende demokratiseringsproces an. Men det må ikke blokere for en nødvendig udvikling, for demokratiet er altafgørende, hvis fagbevægelsen fortsat skal være en samfundsforandrende kraft til gavn for medlemmer og de svage grupper i samfundet. Det er gennem medlemsdemokratiet, at medlemmernes interesser og prioriteringer kanaliseres op til de valgte ledere i toppen af de faglige organisationer. Det er gennem faglige og politiske diskussioner i fagforeningerne, at nye fælles interesser og mål bliver til og formuleres. Og det er igennem medlemsdemokratiet, at morgendagens faglige ledere bliver født. Derfor er det skrantende medlemsdemokrati en udfordring, vi som fagbevægelse bør tage meget alvorligt. Vores eksistensberettigelse er ikke knyttet til individuel medlemsservice af høj kvalitet, hvor nødvendig den end er på det moderne arbejdsmarked. Den er derimod knyttet til varetagelsen af kollektive interesser. Vi må kort sagt styrke den løbende dialog med medlemmerne. Fagbevægelsen er til for medlemmernes skyld, og det er deres krav og ønsker, der forsøges fremmet i den interessevaretagelse, vi har påtaget os. Men det kræver en tovejskommunikation, som med vores nuværende arbejdsmetoder er faretruende på retur. Derfor må vi fortsat udvikle og afprøve nye måder, hvorpå vi kan inddrage medlemmerne i det faglige demokrati.

7 Arbejdsfastholdelse Lokale partnerskaber er vejen fre m Netop afsluttede forsøg i 33 kommuner har dokumenteret, at det er muligt for sygemeldte og sygdomstruede at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis kommunale forvaltninger, virksomheder, de faglige organisationer, a-kasser og læger går sammen om at støtte den enkelte. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser partnerskaberne som et redskab til at få svage grupper i gang på arbejdsmarkedet, og er efter afslutningen af 34 K indstillet på at gå aktivt ind i nye projekter på området. Hvert år bliver lønmodtagere, syge eller skadet af deres arbejde. Men det er muligt at fastholde de syge og sygdomstruede lønmodtagere på arbejdsmarkedet, hvis man vil. Det viser det store landsdækkende udviklingsforsøg 34 K, som sluttede med udgangen af marts. Gennem tre år har der været arbejdet intenst i 33 kommuner (oprindelig 34 - derfor projektets navn) med at finde metoder til at undgå udstødning og marginalisering af medarbejdere, som på grund af sygdom og arbejdsskader ikke længere er i besiddelse af deres fulde arbejdsevne. På den måde er der blevet skabt et aktivt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, arbejdsmarkedets parter og lægerne, og det er blevet sikret, at langtidssyge har kunnet fastholdes i deres job på vilkår, der har været tilpasset den enkeltes evner og behov. Økonomiske resultater vil komme Den endelige rapport med resultaterne af forsøgene vil først foreligge i løbet af sommeren. Men LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser det heller ikke som afgørende, om man har levet op til det økonomiske mål med projektet: At kommunernes udgifter til sygedagpenge skulle bringes ned. - Det afgørende er, at der er skabt nogle meget positive resultater, og der er skabt interesse for at arbejde videre med de principper, der ligger bag projektet. Så vil de økonomiske målsætninger kunne nås på længere sigt, mener hun. Marie-Louise Knuppert betragter det som oplagt nu at bruge partnerskabsmodellen i forhold til de ca flygninge og indvandrere, der står parat til at komme ud på arbejdsmarkedet med den fornødne støtte. - Det er ikke mindst gennem lokale partnerskaber, at vi skal bygge bro mellem de store og ofte uforenelige systemer og dermed skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. For for- Side 7

8 søgene har jo også vist, at der er barrierer, som kan være svære at overvinde. Det gælder ikke mindst i forholdet mellem sygedagpengesystemet og a-kassesystemet, påpeger hun. Netop de problemer er en af årsagerne til, at LO sammen med Kommunernes Landsforening netop har igangsat et nyt treårigt samarbejdsprojekt mellem a-kasser, faglige organisationer og kommuner, som skal udvikle metoder til at støtte de mest udsatte blandt de forsikrede ledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I det ny projekt deltager 23 a- kasser/faglige organisationer i fire kommuner. Socialministeriet yder økonomisk støtte til projektet. Vigtigt element i det rummelige arbejdsmarked Marie-Louise Knuppert betragter arbejdsfastholdelse som et meget vigtigt led i strategien for et mere rummeligt arbejdsmarked og er glad for, at indsatsen er højt prioriteret blandt de fællestemaer, som LO og Dansk Arbejdsgiverforening for nylig blev enige om som led i videreudviklingen af den sociale indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. LO har gennem hele forløbet være repræsenteret i den centrale konsulentgruppe for 34 K, der har sorteret under Socialministeriet. Der er udarbejdet syv arbejdshæfter om metoder og erfaringer fra 34 K. Hæfterne kan bruges i andre kommuner, der vil arbejde videre med egne eller tilsvarende modeller. De sociale koordinationsudvalg, faglige organisationer, a-kasser m.m. kan også hente inspiration og få gode råd. Hæfterne handler om henholdsvis arbejdsfastholdelse i kommuner, sygedagpengeopfølgning, sygedagpengeprofiler, tilbud til sygemeldte og samarbejde med hhv. læger, virksomheder, faglige organisationer og a-kasser. Yderligere information: LO-konsulent Helle Ourø Nielsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 8

9 350 mio. kr. samler støv LO kræver afklaring om forsøg med helhedsskolen LO går nu aktivt ind i den aktuelle debat om helhedsskolen. Der er efter LO s opfattelse et stærkt behov for at præcisere udgangspunkterne for nye forsøg med helhedsskolen, hvis de politiske forhandlinger om forsøgene skal bringes ud af det aktuelle dødvande. Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) erklærer sig enige i nødvendigheden af en snarlig afklaring. I forbindelse med indgåelsen af finansloven for i år blev der afsat 350 mio. kr. til forsøg med helhedsskolen. Mange penge, der foreløbig står og samler støv, fordi der ikke kan opnås den nødvendige tilslutning fra alle partierne bag folkeskoleforliget. Kristeligt Folkeparti har således meddelt, at de ikke mener, pengene skal bruges til nogen form for forsøg med helhedsskolen. Samme melding er kommet fra Venstre. Det er frustrerende, mener LO s næstformand Tine A. Brøndum. - Der er brug for ændringer i folkeskolen - ikke mindst i forhold til hele skoles ta rten og de første skoleår. Det er nødvendigt at eksperimentere med nye undervisningsformer og sikre en bedre sammenhæng mellem undervisning og fritidsa k t i v i t e t e r. Derfor er det ærgerligt, hvis vi ikke snart kommer i gang med at prøve nogle af de konkrete idéer af, siger hun. B e g rebet helhed skal afklare s Den aktuelle krise i udmøntningen af finanslovsaftalen skyldes i høj grad uklarhed om, hvordan begrebet helhedsskole skal defineres. Tine A. Brøndum finder det nødvendigt at skabe klarhed over, hvad vi forbinder med udtrykket helhed. - For det handler vel at mærke ikke om, at børnene bare skal være i skolen hele dagen, og at vi vil stjæle deres fritid. Udvidelse af den obligatoriske undervisningstid skaber ikke i sig selv bedre helhed for børnene. Derfor må der ikke sættes lighedstegn mellem helhedsskole og heldagsskole. I stedet må der arbejdes mere målrettet med helhedsorienteret undervisning, hvor tværfaglige forløb, værkstedsaktiviteter og projekter indgår som en naturlig del. Helhed må handle om indhold og metoder i skolens virksomhed. Helhed skal forstås sådan, at både undervisningsformen og den måde et helt folkeskoleforløb tilrettelægges tagerlangt mere hensyn til den enkeltes behov, evner og potentialer, siger hun. Uenighed mellem faggru p p e r Debatten om helhedsskolen er i nogen grad belastet af uenigheder mellem de faggrupper, der i dag arbejder med de yngste børn i folkeskolen. Det drejer sig først og fremmest om Side 9

10 Helhed i hverdagen Helhed for børnene mellem de forskellige deltagelsesarenaer. Helheden er præget af kontinuitet og sammen - hæng mellem virksomhedsformerne, således at børnene oplever, at den mening og betydning, de skaber i ét handlerum, respekteres og anvendes i et andet rum. Helhed i opgaveløsningen Handler om forpligtelsen for det pædagogiske personale og lærere til at opstille fælles mål og målsætninger og at skabe et forpligtende samarbej - de. Sammen skal de i team planlægge, gennemføre og evaluere den samlede virksomhed. Helhed i undervisningen Handler om at erstatte de fag-, lektions- og klasseopdelte undervisningsforløb med helhedsorienterede forløb, hvor fag/kurser og tværfaglige forløb, værkstedsarrangementer og projekter indgår i et fælles planlagt forløb. Helhed i metoderne Handler om, at man i en vekselvirkning mellem styrede aktiviteter og selvvalgt virksomhed i langt højere grad kan imødekomme det enkelte barns læringspotentiale og udviklingstempo. Helhed i fritidsordningerne Handler om, at børnene, støttet af det pædagogiske personale, både har et rum for leg og selvvalgte aktiviteter, for etablering af venskaber og et trygt udgangspunkt for at afprøve og vælge fritidsinteresser og følge op på aktivi - teter fra andre arenaer. Kilde: BUPL/PMF lærere og pædagoger, men dertil kommer en relativ stor gruppe af pædagogmedhjælpere. Debatten mellem faggrupperne drejer sig blandt andet om faggruppernes forskellige indholdsmæssige og metodiske tilgange til arbejdet med børnene, men præges også af en mere traditionel faggrænsestrid. - Vi oplever i øjeblikket et massivt pres på vores medlemsgruppe i mange af landets kommuner, siger Jakob Sølvhøj, der er uddannelsesansvarlig og medlem af forretningsudvalget i Pædagogisk Medhjælper Forbund, P MF. - Pædagogmedhjælpere, der i årevis har været beskæftiget på fritidshjem og skolefritidso r d n i n g e r, må pludselig se sig selv sat ud på et sidespor i forbindelse med udvidelse af undervisningstiden og indskrænkning af SFO e r n es åbningstid. På trods af fine erklæringer om at skabe helhed i børns liv, tyder meget på, at besparelser for nogle kommuner er det egentlige motiv for omlægning af skoles ta rten. Men det gælder da heldigvis langt fra alle, siger han. PMF har i det hele taget oplevet debatten om omlægning af skolestarten og indførelse af helhedsskole som meget turbulent. Og Jakob Sølvhøj er uforstående overfor, at pædagogmedhjælpere med mange års pædagogisk praksis på bagen pludselig vrages. - Det er ikke vores opfattelse, at pædagogmedhjælperne skal til at overtage undervisningen i de små klasser. Men hvis kommunerne vil skabe helhed i børnenes hverdag, så bør helhedsskolen ikke fokusere ensidigt på undervisning. Fritidspædagogikken har meget at bidrage med, hvis der skal sikres en alsidig udvikling af børnenes kompetencer, og her har både pædagoger og pædagogmedhjælpere meget at bidrage med i et samarbejde med lærerne. Fagpolitiske stridigheder må ikke blokere for udviklingen af en tættere sammenhæng mellem undervisning og fritidsaktiviteter. Der er brug for gensidig respekt for gruppernes forskellige uddannelser og praktiske pædagogiske erfaringer, mener han. Fleksibel indretning af skoledagen I øjeblikket arbejder Undervisningsministeriet med et forslag til udviklingsprogram for helhedsskolen, og LO forholder sig positivt til idéen om at lukke dørene op mellem skolens undervisning og de fritidsaktiviteter, der bl.a. foregår i skolefritidsordningerne. Der er behov for at skabe en sammenhæng mellem undervisning og fritid, der i højere grad kan bidrage til en alsidig udvikling af børnene, og det kræver, at folkeskolen bliver mere fleksibel end i dag. Det betyder, at de enkelte timer ikke nødvendigvis skal ligge på så faste tidspunkter, som tilfældet er nu. En mere åben indretning af skoledagen åbner op for større motivation og dermed bedre indlæring - for både de stærke og svage elever. LO forestiller sig en helhedsskole, hvor det ikke som i dag bliver de svage, der hurtigt skiller sig ud, og som sendes til specialundervisning. I princippet kunne det lige så godt være de stærke elever, som modtog specialundervisning. Side 10

11 Bemandingen er et pro b l e m - Det afgørende er, at det ikke må være eliten, der sætter standarden for alle de andre og får de svage til at falde igennem. Der skal være plads til alle, og hvis vi tager bedre hensyn til den enkeltes interesser, vil der komme flere vindere i den sidste ende. Sandsynligheden for at enhver får en succesoplevelse, bliver større, siger Tine A. Brøndum. LO er opmærksom på, at det springende punkt er bemandingen i folkeskolen. Hvis ikke antallet af medarbejdere forøges, vil ingen af resultaterne kunne gennemføres. Derfor forestiller Tine A. Brøndum sig, at der skal være videre rammer for, hvem der kan assistere lærerne i klasselokalet, ligesom der formentlig er behov for at præcisere skolefritidsordningernes mål og opgaver i folkeskoleloven. - Der skal ikke foregå den samme i undervisningen og i fritidsvirksomheden, men der skal bygges på fælles værdier og fælles mål. Det må være en klar forpligtelse for lærerne og det pædagogiske personale at sikre det i hverdagen gennem et tæt og ligeværdigt samarbejde. Vi skal sætte fokus på at udvikle langt bredere kompetencer hos børnene. Basale kundskaber og færdigheder kan ikke stå alene, men må suppleres med et alsidigt udviklingssyn, hvor personlige og sociale kompetencer inddrages ligeværdigt, mener Tine A. Brøndum. Yderligere information: LO-konsulent Lisa Schmidt på telefon Yderligere kommentarer: LO-næstformand Tine A. Brøndum på telefon Side 11

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet LO S NYHEDSBREV 2 1999 Konkurrenceklausuler I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hvert 20. LO-medlem stavnbindes til jobbet......... 1 En Gallup-undersøgelse afslører, at fem pct. af LO-medlemmerne stavnbindes

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r LO SNYHEDSBREV 9 1999 Ledighed I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet stagnerer.... 1 Stigningen i antallet af efterlønsmodt a- gere og folk på overgangsydelse er så

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 10. juni 2013 Feltperiode: Den 7. til 10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.030 personer Stikprøven

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Hvert femte LO-medlem vil sandsynligvis eller helt sikkert skifte til en billigere fagforening grundet VKO s genopretningspakke, som sætter loft over fradrag

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Udlicitering slider på de ansatte

Udlicitering slider på de ansatte LO s nyhedsbrev nr. 07/2001 Indholdsfortegnelse Udlicitering slider........... 1 Mindre indflydelse, mere ensformigt arbejde, dårlig trivsel og øget nedslidning er ofte virkeligheden på offentlige arbejdspladser,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

D a n s k e rn e :De længst uddannede må bagest i køen

D a n s k e rn e :De længst uddannede må bagest i køen LO S NYHEDSBREV 18 1999 Efteruddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Danskerne: De bedst uddannede må bagest i køen............ 1 En ny Gallup-analyse viser, at danskerne klart sig ja til, at det

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

D a n s k e rne vil have mere tid til sig selv

D a n s k e rne vil have mere tid til sig selv LO S NYHEDSBREV 13 1998 Tid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Danskerne vil have mere tid til sig selv................ 1 En ny Gallup-undersøgelse udført for LO s nyhedsbrev Udspil afslører, at danskerne

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere