M e d l e m m e rne mere tilfre d s e med deres fagforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M e d l e m m e rne mere tilfre d s e med deres fagforening"

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Gallup-undersøgelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Medlemmerne mere tilfredse med deres fagforening Medlemmerne er blevet langt mere tilfredse med deres fagforening, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO. Holdningen Alvorlig demokratisk udfordring. Af LO s formand Hans Jensen. Lokale partnerskaber er vejen frem Netop afsluttede forsøg har dokumenteret, at lokale partnerskaber kan sikre sygemeldte og sygdomstruedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Behov for afklaring om helhedsskolen Der er efter LO s opfattelse et stærkt behov for at præcisere udgangspunkterne for nye forsøg med helhedsskolen, hvis de politiske forhandlinger om forsøgene skal bringes ud af det aktuelle dødvande. M e d l e m m e rne mere tilfre d s e med deres fagforening En voksende andel af LO s medlemmer bakker op om fagforeningen som institution. Medlemmerne er også blevet langt mere tilfredse med deres fagforening, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO. Men det kniber med forståelsen for, at fagforeningen ikke kun er et forsikringsselskab eller en servicebutik - færre deltager i det faglige demokrati. Fra tid til anden hører man dommedagsprofetier om fagbevægelsens snarlige kollaps. Intet tyder imidlertid på, at den kommer til at mangle styrke og opbakning, tværtimod. Der er blandt LO-medlemmer en voksende forståelse af fagbevægelsens nødvendighed. Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO i perioden fra 1. februar til 15. marts I alt1904 lønmodtagere deltog i undersøgelsen, og heraf blev 753 LO-medlemmer spurgt nærmere om deres forhold til fagbevægelsen. Da LO i 1992 i en stor medlemsundersøgelse, APL-undersøgelsen, spurgte medlemmerne om fagbevægelsens nødvendighed, var der sammenlagt 87 pct., der var enten helt enige eller delvis enige i nødvendigheden af fagforeningen til at varetage lønmodtagernes interesser. I dag er procentsatsen vokset til pct. af alle adspurgte lønmodtagere erklærer sig i den aktuelle undersøgelse helt enige og yderligere 29 pct. delvis enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. Lønmodtagernes syn på fagforeningernes nødvendighed Alle lønmodtagere LO Andre forbund Ikkeorganiserede pct. Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: LO og Gallup. 6. april 2000 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Michael Bræmer (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ), Erik Harr (DJ) og Henrik Rasch (DJ) Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 U o rg a n i s e rede finder fagforeninger nødvendige Det er ikke overraskende, at erkendelsen af den kollektive interessevaretagelse er mere udbredt blandt LO-medlemmer end blandt andre organiserede. Og i særdeleshed mere udbredt i LO-kredsen end blandt ikke-organiserede. Men det er bemærkelsesværdigt, at der i gruppen af ikke-organiserede er hele 60 pct., der er enten helt eller delvis enige i, at fagforeninger er nødvendige. Undersøgelsen viser endvidere, at opbakningen til den kollektive interessevaretagelse er større blandt kvindelige LO-medlemmer end blandt mandlige. Der er også en vis sammenhæng mellem uddannelse og holdningen til fagbevægelsens nødvendighed, idet opbakningen er større blandt højt uddannede og blandt faglærte end blandt ufaglærte. Endelig ser man, at opbakningen er større blandt offentligt ansatte LO-medlemmer end blandt medlemmer ansat i den private sektor. Schlüters børn gav falsk alarm Det mest overraskende og - set fra et fagligt synspunkt - glædelige er imidlertid, at undersøgelsen langt hen ad vejen gør den bekymring for fagbevægelsens fremtid, som undersøgelsen vakte, til skamme. Dengang så man en meget klar sammenhæng mellem medlemmernes alder og deres holdning til fagforeningen som institution. De unge under 30 sluttede i væsentligt mindre omfang op bag fagbevægelsen end ældre medlemmer. De unge, der dengang var under 30, tilhører i dag aldersgruppen mellem 26 og 38 år, og det er stadig den mest forbeholdne gruppe i dag. De helt unge i dag, derimod, slutter i næsten lige så høj grad op om fagbevægelsen som de ældste medlemmer. Det skyldes imidlertid også, at der ikke er den samme spredning mellem de forskellige aldersgrupper som i Samtidig med at de helt unge er blevet mere positive, er de ældre medlemmer blevet mere kritiske. S t ø rre tilfredshed med fagfore n i n g e n I undersøgelsen er medlemmerne også blevet bedt om at svare på, hvordan de oplever deres fagforening, og om de er tilfredse. Det er hele 79 pct. af medlemmerne helt eller delvis - kun 18 pct. udtrykker varierende grad af utilfredshed. Direkte adspurgt, om de overvejer at melde sig ud, svarer 84 pct. af LO-medlemmerne nej, mens 15 pct. går med de overvejelser. Sammenligner man med medlemsundersøgelsen fra 1992, ses der en positiv udvikling i medlemmernes besvarelser af alle de spørgsmål, der indgår i begge undersøgelser. Færre medlemmer går i dag med en oplevelse af, at der er stor afstand mellem top og bund i fagforeningen. Samtidig mener en større del af medlemmerne, at fagforeningen er nem at komme i kontakt med, og at den informerer godt om det faglige arbejde. Der er også flere, der i dag giver deres mening til kende over for fagforeningen end i Side 2

3 Fagforeningens måde at fungere på vurderet af LO-medlemmer i forhold til alder, køn og sektor. Målt i pct. Den forholdsvis store tilfredshed, der ses i gruppen af under 30 årige, er utvivlsomt frugten af den indsats, som LO, forbundene og de lokale fagfore - ninger har gjort i sidste halvdel af 90 erne i forhold til kontakt og kommunikation med de unge. Tilfreds med fagforeningen God service Lydhørhed Afstand ml. medlem og fagforening Alder Under 30 år Over Køn Mænd Kvinder : Sektor Privat ansat Offentligt ansat Kilde: LO og Gallup. Medlemmernes oplevelse af fagforeningens måde at fungere på, 1992 sammenlignet med 2000 (PDI) Resultaterne er opgjort i såkaldte PDI-værdier, hvor positive svarandele (helt enig/delvist enig) og negative svarandele (delvist uenig/helt uenig) trækkes fra hinanden. De neutrale svar, som i 1992 var hverken enig eller uenig og i 2000 var ved ikke er udeladt i opgørelsen, der viser en positiv udvikling på alle områder Demokrati Jeg giver min mening tilkende overfor min fagforening Der er for langt mellem de ting, der sker på arbejdspladsen og de beslutninger, der tages i forbundene Service Fagforeningen informerer godt om det faglige arbejde Fagforeningen er nem at komme i kontakt med Kilde: APL-databasen 1992 samt LO og Gallup. I dag er det rundt regnet to tredjedele af medlemmerne, der er enten helt eller delvist enig i de tre service-udsagn: At fagforeningen yder en god service over for medlemmerne, at fagforeningen er nem at komme i kontakt med, og at fagforeningen informerer godt om det faglige arbejde. Der er ikke tvivl om, at det er fagbevægelsens opprioritering de senere år af individuel service, synlighed, tilgængelighed og dialog, der har givet gevinst. Medlemsdemokratiet skranter Knap så rosenrødt er det billede, undersøgelsen tegner af medlemsdemokratiet i fagbevægelsen. Tre ud af fire medlemmer siger, at de giver deres mening til kende over for deres faglige organisation. Men to tredjedele mener, at der er for langt til fagforeningens ledelse. Og selv om oplevelsen af afstand mellem menige medlemmer og fagforeningens ledelse er blevet mindre siden 1992, skyldes det ikke, at flere har engageret sig i fagligt arbejde. Tværtimod viser undersøgelsen, at en svindende andel af medlemmerne påtager sig et fagligt tillidshverv. Sådan et havde 12 pct. af medlemmerne i Nu er det kun 8 pct. Tilsvarende er der færre, der er i dag deltager i faglige møder på arbejdspladsen eller i Side 3

4 Det giver utilfredse medlemmer, hvis afstanden mellem top og bund i fagforeningen opleves for stor. God medlemsservice og oplevelsen af, at fagforeningen er lydhør over for medlem - merne giver derimod tilfredse medlemmer. Medlemsservice, lydhørhed og afstand mellem top og bund vurderet af fire grupper med forskellige grader af tilfredshed med deres fagforening. Kilde: LO og Gallup. fagforeningen. I 1992 fortalte 44 pct. af medlemmerne, at de inden for det sidste år havde deltaget i møde på arbejdspladsen eller i fagforeningen. Det samme havde kun 36 pct. i februar Ét er med andre ord at se nødvendigheden af en fagbevægelse til at varetage fælles interesser - noget andet er at føle sig som en del af fagforeningen eller -bevægelsen. Stillet over for udsagnet Jeg føler samhørighed med min fagforening var der da også kun 25 pct., der i undersøgelsen erklærede sig helt enige. Andre 35 pct. var delvist enige, mens 37 var enten delvist eller helt uenige. Prioritering af faglige opgaver Udspil har tidligere offentliggjort den prioritering af faglige opgaver, som medlemmerne gav udtryk for i undersøgelsen. Her toppede skånejob, arbejdsmiljø, ligeløn, bekæmpelse af arbejdsløshed, bedre uddannelsesmuligheder og bedre pensionsforhold listen. I bunden lå fagforeningsopgaver som kortere arbejdstid, sikring af lønmodtagerinteresser, solidarisk lønpolitik, mere indholdsrigt arbejde og mere ferie. Yderligere information: LO-konsulent Michael Bræmer på telefon Side 4

5 Holdningen Af LO s formand, Hans Jensen Alvorlig demokratisk udford r i n g Resultatet af LO s medlemsundersøgelse er på mange måder opløftende læsning. Undersøgelsen viser jo, at hvis man gør sig umage for at gøre et bedre stykke arbejde, så kvitterer medlemmerne også med større tilfredshed. Samtlige forbund har de seneste fem år brugt tid og mange ressourcer på fornyelse og organisationsudvikling. Det er resultatet af den indsats, man kan aflæse på det stigende tilfredshedsbarometer. Baggrunden for indsatsen har været LO s store medlemsundersøgelse fra Den udpegede fire vigtige udfordringer for fagbevægelsens udvikling: At styrke det nære faglige arbejde på arbejdspladsen, at udvikle nye former for mere direkte medlemsdeltagelse i det faglige demokrati, at styrke en reel dialog mellem det enkelte medlem og organisationen og at udvikle interessevaretagelsen til at mødekomme forskellige, individuelle medlemmer. Da vi sidste år samlede erfaringer med udviklingen af medlemsrettede aktiviteter i de forskellige forbund viste det sig, at der ikke mindst var brugt mange ressourcer på at udvikle den individuelle medlemsservice. Det er fremragende, og medlemmerne viser sig nu også at være tilfredse. Erfaringsindsamlingen viste imidlertid også, at der kun har været en begrænset udvikling af det faglige demokrati og af dialogen med medlemmerne. Det afsløres med lige så stor tydelighed i den aktuelle undersøgelse. Jeg synes, at der på dette helt centrale punkt er grund til stor bekymring. Undersøgelsen understreger med al ønskelig tydelighed, at medlemsdemokratiet i fagbevægelsen står over for store udfordringer i de kommende år. Vel er det da glædeligt, at færre i dag mener, at der er for langt mellem fagforeningernes ledelse og de menige medlemmer. Men vi er langtfra kommet i mål endnu, når to tredjedel af medlemmerne stadig peger på afstanden mellem medlemmerne og fagforeningens top som et problem. Det er også uacceptabelt, at deltagelsen i faglige møder i fagforeningen fortsat falder. Det er jo her, man diskuterer de store linier i fagbevægelsen og bestemmer indholdet i den faglige interessevaretagelse, som langt størstedelen af vores medlemmer finder nødvendig. Inden for de seneste 20 år er der faktisk sket en halvering af deltagelsen i generalforsamlinger, faglige møder i fagforeningen osv. Det synes jeg er et meget alvorligt demokratisk problem. Derfor er det så vigtigt, at man hverken i de mange forbund eller lokale fagforeninger giver op i forhold til at udvikle medlemsdemokratiet. Jeg erkender, at der i dag kun er få Side 5

6 Side 6 og løse bud på, hvordan man griber en engagerende demokratiseringsproces an. Men det må ikke blokere for en nødvendig udvikling, for demokratiet er altafgørende, hvis fagbevægelsen fortsat skal være en samfundsforandrende kraft til gavn for medlemmer og de svage grupper i samfundet. Det er gennem medlemsdemokratiet, at medlemmernes interesser og prioriteringer kanaliseres op til de valgte ledere i toppen af de faglige organisationer. Det er gennem faglige og politiske diskussioner i fagforeningerne, at nye fælles interesser og mål bliver til og formuleres. Og det er igennem medlemsdemokratiet, at morgendagens faglige ledere bliver født. Derfor er det skrantende medlemsdemokrati en udfordring, vi som fagbevægelse bør tage meget alvorligt. Vores eksistensberettigelse er ikke knyttet til individuel medlemsservice af høj kvalitet, hvor nødvendig den end er på det moderne arbejdsmarked. Den er derimod knyttet til varetagelsen af kollektive interesser. Vi må kort sagt styrke den løbende dialog med medlemmerne. Fagbevægelsen er til for medlemmernes skyld, og det er deres krav og ønsker, der forsøges fremmet i den interessevaretagelse, vi har påtaget os. Men det kræver en tovejskommunikation, som med vores nuværende arbejdsmetoder er faretruende på retur. Derfor må vi fortsat udvikle og afprøve nye måder, hvorpå vi kan inddrage medlemmerne i det faglige demokrati.

7 Arbejdsfastholdelse Lokale partnerskaber er vejen fre m Netop afsluttede forsøg i 33 kommuner har dokumenteret, at det er muligt for sygemeldte og sygdomstruede at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis kommunale forvaltninger, virksomheder, de faglige organisationer, a-kasser og læger går sammen om at støtte den enkelte. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser partnerskaberne som et redskab til at få svage grupper i gang på arbejdsmarkedet, og er efter afslutningen af 34 K indstillet på at gå aktivt ind i nye projekter på området. Hvert år bliver lønmodtagere, syge eller skadet af deres arbejde. Men det er muligt at fastholde de syge og sygdomstruede lønmodtagere på arbejdsmarkedet, hvis man vil. Det viser det store landsdækkende udviklingsforsøg 34 K, som sluttede med udgangen af marts. Gennem tre år har der været arbejdet intenst i 33 kommuner (oprindelig 34 - derfor projektets navn) med at finde metoder til at undgå udstødning og marginalisering af medarbejdere, som på grund af sygdom og arbejdsskader ikke længere er i besiddelse af deres fulde arbejdsevne. På den måde er der blevet skabt et aktivt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, arbejdsmarkedets parter og lægerne, og det er blevet sikret, at langtidssyge har kunnet fastholdes i deres job på vilkår, der har været tilpasset den enkeltes evner og behov. Økonomiske resultater vil komme Den endelige rapport med resultaterne af forsøgene vil først foreligge i løbet af sommeren. Men LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser det heller ikke som afgørende, om man har levet op til det økonomiske mål med projektet: At kommunernes udgifter til sygedagpenge skulle bringes ned. - Det afgørende er, at der er skabt nogle meget positive resultater, og der er skabt interesse for at arbejde videre med de principper, der ligger bag projektet. Så vil de økonomiske målsætninger kunne nås på længere sigt, mener hun. Marie-Louise Knuppert betragter det som oplagt nu at bruge partnerskabsmodellen i forhold til de ca flygninge og indvandrere, der står parat til at komme ud på arbejdsmarkedet med den fornødne støtte. - Det er ikke mindst gennem lokale partnerskaber, at vi skal bygge bro mellem de store og ofte uforenelige systemer og dermed skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. For for- Side 7

8 søgene har jo også vist, at der er barrierer, som kan være svære at overvinde. Det gælder ikke mindst i forholdet mellem sygedagpengesystemet og a-kassesystemet, påpeger hun. Netop de problemer er en af årsagerne til, at LO sammen med Kommunernes Landsforening netop har igangsat et nyt treårigt samarbejdsprojekt mellem a-kasser, faglige organisationer og kommuner, som skal udvikle metoder til at støtte de mest udsatte blandt de forsikrede ledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I det ny projekt deltager 23 a- kasser/faglige organisationer i fire kommuner. Socialministeriet yder økonomisk støtte til projektet. Vigtigt element i det rummelige arbejdsmarked Marie-Louise Knuppert betragter arbejdsfastholdelse som et meget vigtigt led i strategien for et mere rummeligt arbejdsmarked og er glad for, at indsatsen er højt prioriteret blandt de fællestemaer, som LO og Dansk Arbejdsgiverforening for nylig blev enige om som led i videreudviklingen af den sociale indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. LO har gennem hele forløbet være repræsenteret i den centrale konsulentgruppe for 34 K, der har sorteret under Socialministeriet. Der er udarbejdet syv arbejdshæfter om metoder og erfaringer fra 34 K. Hæfterne kan bruges i andre kommuner, der vil arbejde videre med egne eller tilsvarende modeller. De sociale koordinationsudvalg, faglige organisationer, a-kasser m.m. kan også hente inspiration og få gode råd. Hæfterne handler om henholdsvis arbejdsfastholdelse i kommuner, sygedagpengeopfølgning, sygedagpengeprofiler, tilbud til sygemeldte og samarbejde med hhv. læger, virksomheder, faglige organisationer og a-kasser. Yderligere information: LO-konsulent Helle Ourø Nielsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 8

9 350 mio. kr. samler støv LO kræver afklaring om forsøg med helhedsskolen LO går nu aktivt ind i den aktuelle debat om helhedsskolen. Der er efter LO s opfattelse et stærkt behov for at præcisere udgangspunkterne for nye forsøg med helhedsskolen, hvis de politiske forhandlinger om forsøgene skal bringes ud af det aktuelle dødvande. Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) erklærer sig enige i nødvendigheden af en snarlig afklaring. I forbindelse med indgåelsen af finansloven for i år blev der afsat 350 mio. kr. til forsøg med helhedsskolen. Mange penge, der foreløbig står og samler støv, fordi der ikke kan opnås den nødvendige tilslutning fra alle partierne bag folkeskoleforliget. Kristeligt Folkeparti har således meddelt, at de ikke mener, pengene skal bruges til nogen form for forsøg med helhedsskolen. Samme melding er kommet fra Venstre. Det er frustrerende, mener LO s næstformand Tine A. Brøndum. - Der er brug for ændringer i folkeskolen - ikke mindst i forhold til hele skoles ta rten og de første skoleår. Det er nødvendigt at eksperimentere med nye undervisningsformer og sikre en bedre sammenhæng mellem undervisning og fritidsa k t i v i t e t e r. Derfor er det ærgerligt, hvis vi ikke snart kommer i gang med at prøve nogle af de konkrete idéer af, siger hun. B e g rebet helhed skal afklare s Den aktuelle krise i udmøntningen af finanslovsaftalen skyldes i høj grad uklarhed om, hvordan begrebet helhedsskole skal defineres. Tine A. Brøndum finder det nødvendigt at skabe klarhed over, hvad vi forbinder med udtrykket helhed. - For det handler vel at mærke ikke om, at børnene bare skal være i skolen hele dagen, og at vi vil stjæle deres fritid. Udvidelse af den obligatoriske undervisningstid skaber ikke i sig selv bedre helhed for børnene. Derfor må der ikke sættes lighedstegn mellem helhedsskole og heldagsskole. I stedet må der arbejdes mere målrettet med helhedsorienteret undervisning, hvor tværfaglige forløb, værkstedsaktiviteter og projekter indgår som en naturlig del. Helhed må handle om indhold og metoder i skolens virksomhed. Helhed skal forstås sådan, at både undervisningsformen og den måde et helt folkeskoleforløb tilrettelægges tagerlangt mere hensyn til den enkeltes behov, evner og potentialer, siger hun. Uenighed mellem faggru p p e r Debatten om helhedsskolen er i nogen grad belastet af uenigheder mellem de faggrupper, der i dag arbejder med de yngste børn i folkeskolen. Det drejer sig først og fremmest om Side 9

10 Helhed i hverdagen Helhed for børnene mellem de forskellige deltagelsesarenaer. Helheden er præget af kontinuitet og sammen - hæng mellem virksomhedsformerne, således at børnene oplever, at den mening og betydning, de skaber i ét handlerum, respekteres og anvendes i et andet rum. Helhed i opgaveløsningen Handler om forpligtelsen for det pædagogiske personale og lærere til at opstille fælles mål og målsætninger og at skabe et forpligtende samarbej - de. Sammen skal de i team planlægge, gennemføre og evaluere den samlede virksomhed. Helhed i undervisningen Handler om at erstatte de fag-, lektions- og klasseopdelte undervisningsforløb med helhedsorienterede forløb, hvor fag/kurser og tværfaglige forløb, værkstedsarrangementer og projekter indgår i et fælles planlagt forløb. Helhed i metoderne Handler om, at man i en vekselvirkning mellem styrede aktiviteter og selvvalgt virksomhed i langt højere grad kan imødekomme det enkelte barns læringspotentiale og udviklingstempo. Helhed i fritidsordningerne Handler om, at børnene, støttet af det pædagogiske personale, både har et rum for leg og selvvalgte aktiviteter, for etablering af venskaber og et trygt udgangspunkt for at afprøve og vælge fritidsinteresser og følge op på aktivi - teter fra andre arenaer. Kilde: BUPL/PMF lærere og pædagoger, men dertil kommer en relativ stor gruppe af pædagogmedhjælpere. Debatten mellem faggrupperne drejer sig blandt andet om faggruppernes forskellige indholdsmæssige og metodiske tilgange til arbejdet med børnene, men præges også af en mere traditionel faggrænsestrid. - Vi oplever i øjeblikket et massivt pres på vores medlemsgruppe i mange af landets kommuner, siger Jakob Sølvhøj, der er uddannelsesansvarlig og medlem af forretningsudvalget i Pædagogisk Medhjælper Forbund, P MF. - Pædagogmedhjælpere, der i årevis har været beskæftiget på fritidshjem og skolefritidso r d n i n g e r, må pludselig se sig selv sat ud på et sidespor i forbindelse med udvidelse af undervisningstiden og indskrænkning af SFO e r n es åbningstid. På trods af fine erklæringer om at skabe helhed i børns liv, tyder meget på, at besparelser for nogle kommuner er det egentlige motiv for omlægning af skoles ta rten. Men det gælder da heldigvis langt fra alle, siger han. PMF har i det hele taget oplevet debatten om omlægning af skolestarten og indførelse af helhedsskole som meget turbulent. Og Jakob Sølvhøj er uforstående overfor, at pædagogmedhjælpere med mange års pædagogisk praksis på bagen pludselig vrages. - Det er ikke vores opfattelse, at pædagogmedhjælperne skal til at overtage undervisningen i de små klasser. Men hvis kommunerne vil skabe helhed i børnenes hverdag, så bør helhedsskolen ikke fokusere ensidigt på undervisning. Fritidspædagogikken har meget at bidrage med, hvis der skal sikres en alsidig udvikling af børnenes kompetencer, og her har både pædagoger og pædagogmedhjælpere meget at bidrage med i et samarbejde med lærerne. Fagpolitiske stridigheder må ikke blokere for udviklingen af en tættere sammenhæng mellem undervisning og fritidsaktiviteter. Der er brug for gensidig respekt for gruppernes forskellige uddannelser og praktiske pædagogiske erfaringer, mener han. Fleksibel indretning af skoledagen I øjeblikket arbejder Undervisningsministeriet med et forslag til udviklingsprogram for helhedsskolen, og LO forholder sig positivt til idéen om at lukke dørene op mellem skolens undervisning og de fritidsaktiviteter, der bl.a. foregår i skolefritidsordningerne. Der er behov for at skabe en sammenhæng mellem undervisning og fritid, der i højere grad kan bidrage til en alsidig udvikling af børnene, og det kræver, at folkeskolen bliver mere fleksibel end i dag. Det betyder, at de enkelte timer ikke nødvendigvis skal ligge på så faste tidspunkter, som tilfældet er nu. En mere åben indretning af skoledagen åbner op for større motivation og dermed bedre indlæring - for både de stærke og svage elever. LO forestiller sig en helhedsskole, hvor det ikke som i dag bliver de svage, der hurtigt skiller sig ud, og som sendes til specialundervisning. I princippet kunne det lige så godt være de stærke elever, som modtog specialundervisning. Side 10

11 Bemandingen er et pro b l e m - Det afgørende er, at det ikke må være eliten, der sætter standarden for alle de andre og får de svage til at falde igennem. Der skal være plads til alle, og hvis vi tager bedre hensyn til den enkeltes interesser, vil der komme flere vindere i den sidste ende. Sandsynligheden for at enhver får en succesoplevelse, bliver større, siger Tine A. Brøndum. LO er opmærksom på, at det springende punkt er bemandingen i folkeskolen. Hvis ikke antallet af medarbejdere forøges, vil ingen af resultaterne kunne gennemføres. Derfor forestiller Tine A. Brøndum sig, at der skal være videre rammer for, hvem der kan assistere lærerne i klasselokalet, ligesom der formentlig er behov for at præcisere skolefritidsordningernes mål og opgaver i folkeskoleloven. - Der skal ikke foregå den samme i undervisningen og i fritidsvirksomheden, men der skal bygges på fælles værdier og fælles mål. Det må være en klar forpligtelse for lærerne og det pædagogiske personale at sikre det i hverdagen gennem et tæt og ligeværdigt samarbejde. Vi skal sætte fokus på at udvikle langt bredere kompetencer hos børnene. Basale kundskaber og færdigheder kan ikke stå alene, men må suppleres med et alsidigt udviklingssyn, hvor personlige og sociale kompetencer inddrages ligeværdigt, mener Tine A. Brøndum. Yderligere information: LO-konsulent Lisa Schmidt på telefon Yderligere kommentarer: LO-næstformand Tine A. Brøndum på telefon Side 11

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter

Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 11. juni 2014 Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter FOA har i perioden 28. april til 9. maj 2014 gennemført en undersøgelse om jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet

Læs mere

E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d

E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d LO S NYHEDSBREV 16 1998 Fagbevægelsens fremtid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Europæiske fagforeningsmedlemmer kræver tryghed....... 1 Fagforeningerne i Europa skal levere tryghed til medlemmerne.

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet LO S NYHEDSBREV 15 1998 Arbejdstid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hver fjerde lønmodtager ville helst kvitte jobbet............ 1 Hvis lønmodtagerne ikke skulle tage hensyn til hverken arbejdsgivere

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet LO S NYHEDSBREV 2 1999 Konkurrenceklausuler I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hvert 20. LO-medlem stavnbindes til jobbet......... 1 En Gallup-undersøgelse afslører, at fem pct. af LO-medlemmerne stavnbindes

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet

Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet LO S NYHEDSBREV 3 2000 Integration Indholdsfortegnelse Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet....... 1 Syv ud af ti lønmodtagere har ingen problemer med at samarbejde med kolleger af udenlandsk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r LO SNYHEDSBREV 9 1999 Ledighed I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet stagnerer.... 1 Stigningen i antallet af efterlønsmodt a- gere og folk på overgangsydelse er så

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent Forældre-evaluering juni 2015 Ca. halvdelen af eleverne er repræsenteret i undersøgelsen, da begge forældre har haft mulighed for at svare individuelt. I denne omgang har vi ikke undersøgt afstandenes

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere