Manual. om vurderinger af administrative konsekvenser for erhvervslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual. om vurderinger af administrative konsekvenser for erhvervslivet"

Transkript

1 Manual Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Manual om vurderinger af administrative konsekvenser for erhvervslivet AUGUST 2000

2 Indhold Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: Introduktion Hvorfor skal de administrative konsekvenser af nye love og regler vurderes? De formelle rammer Hvad står der i manualen? KAPITEL 2: Hvad er administrative konsekvenser? Erhvervsøkonomiske konsekvenser Administrative konsekvenser Typer af administrative aktiviteter Hvilke typer administrative konsekvenser findes der? KAPITEL 3: Hvad skal vurderes? Hvilke typer regulering skal vurderes?. 11 Hvem skal vurdere reglen? Hvornår skal regler vurderes? KAPITEL 4: Testpanelet Hvad er Testpanelet? Hvornår kan Testpanelet bruges? Hvordan fungerer Testpanelet? Spørgeskemaet Kvalitet i undersøgelserne Hvad leverer Testpanelet? KAPITEL 5: Fokuspaneler Hvad er et fokuspanel? Hvornår kan et fokuspanel bruges? Hvordan fungerer et fokuspanel? Spørgeskemaet Kvalitet i undersøgelserne Hvad leverer et fokuspanel? KAPITEL 6: Ekspertvurderinger Hvad er en ekspertvurdering? I hvilke situationer er en ekspertvurdering velegnet? Hvornår skal man lave en ekspertvurdering? Hvordan udarbejdes en ekspertvurdering? KAPITEL 7: Hvordan bruges konsekvensvurderinger? Hvad skal konsekvensvurderingerne bruges til? Hvad er store konsekvenser? KAPITEL 8: Erhvervsministeriets arbejde med konsekvensvurderinger.. 33 Enhed for erhvervsregulering Frivillige ordninger Kontakt BILAG: 1. Motiveret dagsorden af 30. april 1997 D Uddrag af Statsministeriets cirkulære 159 af 16. september 1998 ( 6, 13 samt bilag) Folketingsbeslutning af 6. maj 1999 B Checkliste for hvilken regulering, der skal vurderes Beslutningstræ Hvem skal vurdere reglen? Grunddataskema Skabelon til lovforklaring Eksempel på lovforklaring Spørgeskemaet til Testpanelet og fokuspaneler Eksempel på evaluering fra Testpanelet/et fokuspanel Skabelon for ekspertvurdering Eksempel på ekspertvurdering Eksempel på lovbemærkninger

3 1 Introduktion Denne manual handler om administrative konsekvensvurderinger for erhvervslivet. Det vil sige vurderinger af ny regulerings virkning på virksomhedernes administrative arbejde. Manualen er tænkt som et redskab til de medarbejdere, der udarbejder erhvervsrelevante lovforslag og bekendtgørelser. Manualen definerer, hvad der forstås ved administrative konsekvenser. Manualen beskriver, hvornår og hvordan man skal foretage administrative konsekvensvurderinger. Bagerst i manualen er en række bilag, hvor der bl.a. gives eksempler på forskellige typer af konsekvensvurderinger. Manualen fungerer som et opslagsværk. Nogle af de samme informationer står derfor i flere kapitler. F.eks. står der, hvornår love og regler skal vurderes, i både kapitel 3, hvor det beskrives generelt, og i kapitel 4-6, hvor det gennemgås for tre forskellige vurderingsmetoder. På denne måde kan manualen fungere som et opslagsværk, som man kan benytte ved konkrete sager og tvivlsspørgsmål. Hvorfor skal de administrative konsekvenser af nye love og regler vurderes? Det er en del af regeringens erhvervspolitiske strategi, at der skal være høj kvalitet i nye love og regler 1. Det indebærer, at der forud for vedtagelsen af ny regulering skal foretages en grundig analyse af den påtænkte regulerings administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det sikrer det bedst mulige beslutningsgrundlag. I Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16/ nævnes de administrative konsekvensvurderinger da også som et af de hensyn, der altid bør overvejes i forbindelse med ny lovgivning. Det er vigtigt at vurdere de følger, ny regulering har for virksomhedernes administration. Hvis virksomhederne bliver pålagt administrative forpligtelser, har de færre ressourcer at bruge på at drive deres forretning. Administrative byrder påfører på den måde virksomhederne omkostninger. Det har betydning for konkurrenceevnen. Det er derfor i samfundets interesse, at virksomhederne pålægges færrest mulige administrative byrder. I 1996 oprettede regeringen Testpanelet og i 1998 fokuspanelerne for at holde øje med, hvor meget nye love og regler belaster virksomhederne. 1 Jf. kap. 5 i.dk21 en ny strategi for Danmarks erhvervspolitik. 3

4 1 Når man måler de administrative konsekvenser af et lovforslag, kan man nå at ændre det, hvis det viser sig, at loven vil medføre en uhensigtsmæssig stor administrativ belastning for virksomhederne. Hvis opgørelserne af de administrative konsekvenser skal kunne bruges som et redskab i den politiske beslutningsproces, er det nødvendigt, at opgørelserne er så konkrete og præcise som muligt, og at de laves så tidligt som muligt. Den mest konkrete måde at måle de administrative konsekvenser på er ved at opgøre virksomhedernes tidsforbrug til administration af love og regler. De formelle rammer For at sikre at det bedste beslutningsgrundlag altid er til stede, har Folketinget vedtaget nogle formelle rammer for forberedelsen af nye love og regler. I det følgende præsenteres de retningslinier, der er væsentlige i relation til erhvervslivets administrative vilkår. Folketinget vedtog i april 1997 motiveret dagsorden D 92 (jf. bilag 1).Den motiverede dagsorden pålægger regeringen, at alle relevante lovforslag skal indeholde en opgørelse af, hvor meget mere og/eller mindre administrativt arbejde loven og de efterfølgende regler giver virksomhederne. Samtidig skal der hvert år fremlægges en rapport, der belyser, hvilke love og regler med administrative konsekvenser der er indført eller afskaffet i samtlige ministerier. Denne rapport Erhvervslivet og reguleringen oversendes til Folketinget i november og indeholder en status over alle erhvervsrelevante lovforslag og bekendtgørelser fra det forrige folketingsår. I 1998 blev Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag mv. revideret (jf. bilag 2). Det reviderede cirkulære har været gældende fra 1. november En af ændringerne er kravet om, at de administrative konsekvenser for virksomhederne fremover sidestilles med de erhvervsøkonomiske konsekvenser, så begge dele skal fremgå af lovforslagets almindelige bemærkninger. Det skal også fremgå eksplicit af lovbemærkningerne, hvis lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet. I foråret 1999 vedtog et enigt Folketing folketingsbeslutning B 38 (jf. bilag 3). I den opfordres regeringen til at gøre vurderinger ved hjælp af Testpanelet, fokuspaneler og ekspertvurderinger obligatoriske for alle erhvervsrelevante love. Regeringen opfordres til at stille Testpanelet og fokuspaneler til rådighed for Folketinget samt tilknytte alle ministerier til ordningen. Desuden opfordres regeringen til at medtage vurderingerne i lovforslagenes bemærkninger og vurdere de administrative byrder i forhold til lovens formål. 4

5 1 Tiltagene betyder, at alle lovforslag og bekendtgørelser skal vurderes for deres administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det ansvarlige ministerium kan vælge mellem tre metoder: Testpanelet, fokuspaneler og ekspertvurderinger. Vurderinger skal fremgå dels af lovforslagenes bemærkninger og dels i den årlige rapport til Folketinget Erhvervslivet og reguleringen. Hvad står der i manualen? I kapitel 2 er administrative konsekvenser defineret. Kapitlet indeholder bl.a. en checkliste for, hvad administrative aktiviteter er. Det vil sige, at hvis man er i gang med at udarbejde et lovforslag, kan man holde forslaget op mod checklisten og se, om lovforslaget indeholder administrative konsekvenser og derfor bør vurderes nærmere. I kapitel 3 er beskrevet, hvilke typer regulering der skal vurderes og hvornår. Endvidere gives en indledende oversigt over de forskellige metoder, der kan bruges til at vurdere et lovforslag eller en bekendtgørelse. I kapitel 4-6 gennemgås de tre metoder Testpanelet, fokuspaneler og ekspertvurderinger detaljeret. Her kan man slå op, hvis man vil vide, hvordan en undersøgelse i panelet konkret foregår, hvad der gøres for at kvalitetssikre undersøgelser, eller hvad en ekspertvurdering bør indeholde, og i hvilke tilfælde den er velegnet. Der er mange gentagelser i kapitel 4 om Testpanelet og kapitel 5 om fokuspanelerne. Procedurerne i panelerne er meget sammenfaldende, men for at manualen skal kunne tjene som opslagsværk, er den fuldstændige beskrivelse medtaget under begge paneltyper. Kapitel 7 handler om, hvad konsekvensvurderinger bruges til, og hvad der betegnes som store administrative konsekvenser. I kapitel 8 står der kort om udvidelsen af Enheden for erhvervsregulering. Bagerst i manualen er en række bilag. De første tre viser det formelle grundlag for de administrative konsekvensvurderinger, som Folketinget har vedtaget. Dernæst følger to beslutningstræer for henholdsvis, hvilke reguleringstyper der skal vurderes, og hvilken metode der bør anvendes. De resterende bilag er skabeloner og eksempler. 5

6 2 Hvad er administrative konsekvenser? Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for, hvad administrative konsekvenser egentlig er. Formålet med dette kapitel er derfor at definere administrative konsekvenser og aktiviteter. Denne definition er også formidlet videre til virksomhederne i Testpanelet og fokuspanelerne. Erhvervsøkonomiske konsekvenser De administrative konsekvenser skal ses som en delmængde af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Erhvervsøkonomiske konsekvenser omfatter ligeledes direkte omkostninger, ændringer i afsætningsmuligheder og strukturelle virkninger som følge af erhvervsrelateret lovgivning. Dette fremgår af nedenstående figur 1. Figur 1: Erhvervsøkonomiske konsekvenser Erhvervsøkonomiske konsekvenser Direkte omkostninger Ændringer i afsætningsmuligheder Strukturelle virkninger Administrative konsekvenser Der er ofte et tæt samspil mellem de forskellige typer af erhvervsøkonomiske konsekvenser. Eksempelvis vil indførelsen af en afgift være en direkte omkostning. Såfremt afgiften overvæltes i prisen på de produkter, som virksomhederne sælger, kan afgiften have betydning for afsætningsmulighederne. Afgiften kan være af en sådan karakter, at nogle virksomheder vil forsøge at investere i udviklingen af nye produktionsmetoder, så produktet ikke længere vil være afgiftspligtigt. Sådanne investeringer kan påvirke de strukturelle forhold på markedet på længere sigt. Samtidig vil der være nogle administrative konsekvenser af afgiften som følge af de administrative aktiviteter, der knytter sig til selve indbetalingen af afgiften, som f.eks. opgørelse af hvor meget der skal betales og selve pengeoverførslen. Et andet eksempel er, hvis virksomheder bliver pålagt at gennemføre en røgrensning og derefter at indberette den indfangede svovlmængde til en offentlig myndighed. Her vil investeringen i et filter til skorstenen, der kan rense røgen, først og fremmest være en direkte omkostning. Hvis virksomheden lader prisen på sine produkter stige pga. øgede omkostninger, kan det påvirke virksomhedens afsætningsmuligheder. Indkøbet af en måler til at opgøre svovlmængden med henblik på at foretage indberetningen vil derimod være en administrativ konsekvens af den nye lov, ligesom selve 6

7 2 indberetningen vil være det. Indkøb af tælleren er en administrativ konsekvens, fordi den eneste grund til at virksomheden køber tælleren, er for at opfylde en administrativ forpligtelse i relation til det offentlige. Administrative konsekvenser Ved administrative konsekvenser forstås: ændringer i administrative aktiviteter i virksomhederne i forbindelse med løn, personale, regnskab, omsætning og produktion mv., som er et krav fra det offentlige Denne definition fortæller to ting. For det første at administrative konsekvenser ikke kun opstår i det, man normalt forbinder med administration. Ofte forbindes administration med bogholderi og lignende, men der kan også være administrative konsekvenser forbundet med f.eks. produktionslinien. Hvis f.eks. producenter af et bestemt miljøfarligt stof pålægges at opgøre produceret og solgt mængde og efterfølgende indberette tallene til Miljøstyrelsen, er det ikke en opgave, virksomhederne udelukkende kan udføre på kontoret. For det andet skal der være tale om et krav fra det offentlige. Det er således kun administrative pligter, som det offentlige påfører virksomhederne, der skal måles. Typer af administrative aktiviteter Der kan være administrative konsekvenser i tilknytning til syv forskellige typer af administrative aktiviteter i virksomhederne: Tilpasning: De administrative engangsaktiviteter, der er nødvendige for at kunne håndtere nye administrative pligter. Eksempelvis ændringer af edb- og bogføringssystemer, ændringer af arbejdsgange samt oprettelse af registre og kvalitetsstyringssystemer. Opgørelse: En kvantitativ indsamling eller sortering af informationer. Eksempelvis blod- og jordprøver, laboratorieundersøgelser, lageroptællinger, beregninger af A-skat, AM-, SP- og ATP-bidrag, moms og punktafgifter mv. Vurdering: En kvalitativ indsamling af information og/eller beskrivelse af virksomhedsspecifikke forhold. Eksempelvis udarbejdelse af lovpligtigt informationsmateriale, brandinstrukser, beredskabsplaner og arbejdspladsvurderinger (APV). 7

8 2 Registrering: De administrative aktiviteter, der er nødvendige for at foretage en lovpligtig anmeldelse til en offentlig myndighed. Eksempelvis momsregistrering og krav om autorisation. Oplysningspligt: De administrative aktiviteter, der er nødvendige for at kunne stille lovpligtige oplysninger til rådighed for borgere og offentlige myndigheder. Eksempelvis opbevaring af dokumentation, udarbejdelse af deklarationer og erklæringer, udstedelse af kvitteringer og attester samt skiltning og mærkning. Indberetning: De administrative aktiviteter, der er nødvendige for at foretage en lovpligtig levering af bestemte oplysninger til offentlige myndigheder. Eksempelvis at udfylde og indsende oplysningsseddel til Told Skat eller refusionsanmodning. Indbetaling: De administrative aktiviteter, der er nødvendige for at foretage en lovpligtig indbetaling til offentlige myndigheder. Eksempelvis i forbindelse med A-skat, SP- og ATP-bidrag, moms og punktafgifter. Nye love og regler kan medføre ændringer i én eller flere af de ovennævnte aktivitetstyper. F.eks. vil en ændring i én lov kunne betyde, at virksomhederne alene skal tilpasse deres edb-systemer, mens en ændring af en anden lov kan betyde, at virksomhederne først skal tilpasse deres edb-systemer, dernæst opgøre deres lagerbeholdning og endelig indberette resultatet til en offentlig myndighed. Som det fremgår af eksemplet vil der typisk være et kronologisk aspekt i de administrative aktiviteter. Tilpasninger, opgørelser og vurderinger karakteriseres som virksomhedsinterne aktiviteter, idet de alene udføres inden for virksomheden. Registreringer, oplysningspligt, indberetninger og indbetalinger kaldes derimod virksomhedseksterne aktiviteter, idet de involverer en kontakt med enten borgere eller offentlige myndigheder, jf. figur 2 på næste side. Antallet af administrative aktiviteter, der bliver indført eller fjernet i forbindelse med nye regler, kan give et fingerpeg om omfanget af byrderne eller lettelserne. Der kan dog også være meget store administrative konsekvenser forbundet med blot én enkelt administrativ aktivitet. 8

9 2 Figur 2: Administrative aktiviteter Virksomhedens aktiviteter: Interne Eksterne Opgørelse Tilpasning Vurdering Registrering Oplysningspligt Indbetaling Indberetning Tid Hvilke typer administrative konsekvenser findes der? Administrative konsekvenser kan være både byrder og lettelser, alt efter om der er tale om flere eller færre administrative pligter. Der kan også ske ændringer af eksisterende regler, indføres nye måder at håndtere de administrative pligter på eller ske ændringer i hyppigheden og tidspunktet for udøvelsen af de administrative pligter. Sådanne ændringer kan medføre både administrative byrder og lettelser. Der kan skelnes mellem seks typer af administrative konsekvenser:. Omstillingsbyrder: Det administrative merarbejde, som virksomhederne får på engangsbasis i forbindelse med omstilling til nye regler.. Løbende byrder: Det administrative merarbejde, som virksomhederne med jævne mellemrum skal lave (f.eks. en månedlig indberetning eller en årlig registrering) i forbindelse med nye eller ændrede regler. Administrative pligter, der kun skal gøres én gang af den enkelte virksomhed, men som alle nytilkomne virksomheder også vil skulle gøre, karakteriseres som løbende byrder for samfundet.. Løbende lettelser: Afskaffelsen af det administrative arbejde, der ellers skulle have været lavet med jævne mellemrum, eller sparet tid i forbindelse med, at eksisterende pligter nu kan varetages på en ny og nemmere måde. 9

10 2 Ændret behov for ekstern bistand: Ændringer i behovet for ekstern assistance, som virksomheder betaler for, f.eks. fra revisorer, advokater, bankrådgivere, konsulenter mv. Der kan være tale om både øget og mindsket behov, hvor øget behov kan være både engangs- og løbende behov. 10 Anskaffelser: Indkøb af hjælpemidler, der er nødvendige for at håndtere de administrative pligter som følge af ny lovgivning. F.eks. hvis en lov indfører lovpligtige blodprøver af husdyr med det sigte at indberette resultatet til en offentlig myndighed. Her vil der bl.a. være behov for anskaffelse af kanyler. 2 Der kan være tale om både øget og mindsket behov, hvor øget behov kan være både engangs- og løbende behov. Uddannelse af medarbejdere: Uddannelse af administrative medarbejdere som følge af nye administrative pligter. En ny lov eller lovændring kan påvirke virksomhedernes administration så kraftigt, at virksomhedens administrative personale skal på kursus for at kunne håndtere reglerne. Der kan være tale om både øget og mindsket behov, hvor øget behov kan være både engangs- og løbende behov. Omstillingsbyrder, løbende byrder og løbende lettelser påvirker den interne administration i virksomhederne og opgøres i timer. Virksomhedernes brug af ekstern assistance, anskaffelser og uddannelse af medarbejdere opgøres i kroner. Med udgangspunkt i eksemplet om kravet om indberetning af svovlmængden, vil indkøbet af en måler således kunne betragtes som en administrativ byrde, i form af en omstillingsbyrde, idet måleren er et middel til at opfylde den administrative pligt for virksomheden, dvs. at opgøre og indberette svovlmængden. På samme måde vil f.eks. IT-investeringer kunne betragtes som administrative byrder, sålænge de er nødvendige for at opfylde administrative krav fra det offentlige. En administrativ tilpasning til en ny lov eller en lovændring vil altid være en omstillingsbyrde. I tilknytning til opgørelser, vurderinger, oplysningspligt, indberetninger, indbetalinger og registreringer vil der derimod kunne være tale om såvel omstillingsbyrder som løbende byrder og lettelser. 2 Grænsen mellem direkte erhvervsøkonomiske omkostninger og anskaffelseskonsekvenser kan være svær at drage. Det springende punkt er, om anskaffelsen alene sker for at opfylde en administrativ forpligtelse overfor en offentlig myndighed. Enheden for erhvervsregulering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er altid behjælpelig med råd i tvivlstilfælde.

11 3 Hvad skal vurderes? 11 Hvilke typer regulering skal vurderes? Alle erhvervsrelevante lovforslag og udkast til bekendtgørelser skal vurderes for deres administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der skal dog være tale om regler, der berører det danske, private erhvervsliv. Regler, der udelukkende berører Grønland eller Færøerne, er der ikke pligt til at vurdere. Der skal dog selvfølgelig også tages hensyn til, at der ikke påføres disse virksomheder unødvendige administrative byrder. Hvis reglen er udformet som et lovforslag, skal vurderingen for administrative konsekvenser ske inden fremsættelse i Folketinget. Det følger af Folketingsbeslutning B38 og Statsministeriets cirkulære. Alle erhvervsrelevante lovforslag skal vurderes. Der findes ingen bagatelgrænse. Hvis reglen er udformet som en bekendtgørelse (eller kan sidestilles med bekendtgørelser), bør vurderingen foretages inden udstedelsen. Kun ved at vurdere konsekvenserne inden bekendtgørelsen udstedes, kan man nå at ændre de administrative pligter, hvis man finder ud af, at der er uforholdsmæssigt store byrder ved bekendtgørelsen. Vurderingerne skal desuden bruges til den årlige rapport. Hvis Enheden for erhvervsregulering modtager vurderingerne løbende, kan enheden offentliggøre alle konsekvensvurderinger på hjemmesiden så offentligheden kan følge med i, hvilke regler der er blevet vurderet, og hvad resultatet er. Hvis det vurderes, at en bekendtgørelse berører færre end 200 virksomheder, behøver den ikke at blive vurderet nærmere for dens administrative konsekvenser for erhvervslivet, medmindre den enkelte virksomhed bebyrdes med mere end 2 timer årligt. Hvis det vurderes, at der er tale om byrder på mere end 2 timer årligt pr. berørt virksomhed, skal bekendtgørelsen således vurderes nærmere, uanset hvor mange virksomheder der er omfattet af reglen. Det gælder ligeledes, hvis der er tale om lettelser på over 2 timer årligt pr. virksomhed. Hvem skal vurdere reglen? Når det er fastslået, at et lovforslag eller en bekendtgørelse har administrative konsekvenser for erhvervslivet, skal det besluttes, hvilken metode der skal anvendes for at vurdere konsekvenserne. Der eksisterer i øjeblikket tre metoder til vurdering af administrative konsekvenser: Erhvervsministeriets Testpanel, fokuspaneler og ekspertvurde-

12 3 ringer. De tre metoder vil blive gennemgået grundigt hver for sig i kapitlerne 4-6, men her gives en kort oversigt over, hvornår de tre metoder hver især er velegnede. Erhvervsministeriets Testpanel er hensigtsmæssigt at anvende ved regler, der vil berøre alle typer virksomheder. Det vil sige, at der skal være tale om bred erhvervsregulering. Endvidere skal der være tale om regler, der forventes at have væsentlige konsekvenser for erhvervslivet. Hvis der f.eks. foretages en ændring af en lov, der kun har marginale konsekvenser for virksomhedernes administration, bør man ikke bebyrde Testpanelet med en undersøgelse. Endeligt skal der være tale om lovforslag, der endnu ikke er fremsat, eller bekendtgørelser, der endnu ikke er udstedt. Virksomhederne i Testpanelet deltager, fordi deres vurdering kan spille en rolle i det lovforberedende arbejde. Fokuspaneler er hensigtsmæssige at anvende ved branchespecifikke regler eller regler rettet mod bestemte virksomhedstyper. Det kan f.eks. være regler, der udelukkende regulerer detailhandlere, eller virksomheder med mellem en og ti ansatte. Som ved Testpanelet skal det være regler med væsentlige konsekvenser for virksomhedernes administration og lovforslag/bekendtgørelser, der ikke er fremsat/udstedt endnu. 12 Ekspertvurderinger er hensigtsmæssige at anvende ved regler, der har små konsekvenser i forhold til virksomhedernes byrde ved at deltage i en panelundersøgelse. Derudover er ekspertvurderinger hensigtsmæssige, når der er tale om fremtidige hændelser, hvor virksomhederne ikke kan vide, om de bliver berørt af reglerne. I sådanne tilfælde vil virksomhederne ikke være i stand til at vurdere, hvor lang tid de skal bruge på at efterleve reglerne. Desuden er ekspertvurderinger velegnede ved sjældne hændelser, som kun få virksomheder har erfaringer med. I disse tilfælde vil det være vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal virksomheder, som er nødvendig for en panelundersøgelse. Lovforslag, der skal hemmeligholdes inden fremsættelse, er ikke mulige at vurdere i et panel, idet en undersøgelse naturligvis betyder, at virksomhederne får kendskab til indgrebet. Hastelovgivning er det ofte nødvendigt at ekspertvurdere, idet en panelundersøgelse tager mindst 20 arbejdsdage. Endelig er ekspertvurderinger hensigtsmæssige ved rammelovgivning, hvor de konkrete administrative pligter først fastlægges i senere bekendtgørelser. En panelundersøgelse kræver, at pligterne kan beskrives konkret, således at virksomhederne kan tidsfastsætte dem. Dette er ofte ikke muligt ved rammelovgivning, og rammelove bør derfor ekspertvurderes. De senere bekendtgørelser kan vurderes i et panel.

13 3 I bilag 5 findes et beslutningstræ, der kan hjælpe med at vælge den rigtige metode til at vurdere erhvervsrelevante lovforslag og bekendtgørelser. Hvornår skal regler vurderes? Grundreglen er, at lovforslag skal vurderes inden fremsættelse og bekendtgørelser senest til brug for den årlige redegørelse, der udkommer den 1. november. Enheden for erhvervsregulering opfordrer dog til, at bekendtgørelser konsekvensvurderes inden udstedelse. På den måde kan vurderingen få lov at spille den tiltænkte præventive rolle. Desuden er det lettere at udarbejde vurderingen, mens man udarbejder bekendtgørelsen fremfor at skulle finde oplysningerne senere. Endelig giver det Enheden for erhvervsregulering mulighed for at offentliggøre alle konsekvensvurderinger løbende og dermed offentligheden mulighed for til hver en tid at få en status over, hvilke forventede administrative konsekvenser reglerne har for virksomhederne. Hovedreglen for anvendelse af Test- og fokuspanelerne er: HOVEDREGEL: Test- og fokuspanelernes hovedformål er at indgå som en del af den lovforberedende proces. Derfor skal panelerne primært bruges, før en lov fremsættes eller en bekendtgørelse udstedes. 13 Hovedreglen skal forhindre, at panelerne bliver unødigt belastet med vurderinger af lovforslag/bekendtgørelser, der allerede er vedtaget/udstedt. Vurderingen skal kunne spille en aktiv rolle i lovgivningsprocessen. Der er dog undtagelser til denne regel. Der er således situationer, hvor Test- og fokuspanelerne kan bruges til at vurdere allerede fremsatte eller udstedte love og bekendtgørelser: 1. Folketinget har opfordret til vurdering Som følge af B38 af 6. maj 1999 skal Erhvervsministeriet stille Testpanelet til rådighed for Folketinget. Folketinget kan tænkes at opfordre til vurdering i følgende situationer: A. Når der er tale om hastelovgivning, det ikke har været muligt at få vurderet af et Test- eller fokuspanel inden fremsættelse/vedtagelse eller udstedelse. Dog forudsættes det, at der foreligger en ekspertvurdering, som er indarbejdet i lovens bemærkninger, såfremt der er tale om en lov. B. Når der er tale om regler, som det har været nødvendigt at hemmeligholde indtil fremsættelse eller udstedelse, og som det derfor ikke har

14 3 været muligt at få vurderet af et Test- eller fokuspanel inden fremsættelse/vedtagelse eller udstedelse. Dog forudsættes det, at der foreligger en ekspertvurdering, som er indarbejdet i lovens bemærkninger, såfremt der er tale om en lov. 2. Reglerne er blevet ændret væsentligt efter den første vurdering Nogle gange fører panelvurderingen eller andre forhold til, at regelsættet bliver ændret væsentligt. Afhængig af de nærmere omstændigheder kan der blive foretaget en ny vurdering i et panel. 3. Ekspertvurderingen er utilstrækkelig Hvis en ekspertvurdering viser sig utilstrækkelig til at belyse alle administrative konsekvenser, kan et panel eventuelt bruges, selv om lovforslaget er fremsat. Loven skal dog skønnes at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet, for at en panelundersøgelse kan finde sted efterfølgende. 14

15 4 Testpanelet 15 Hvad er Testpanelet? Testpanelet er et af redskaberne, som myndighederne kan bruge til at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet af nye reguleringsforslag. Testpanelet består af tre paneler med 500 virksomheder i hvert. Panelerne bliver på skift bedt om at vurdere virkningerne på administrationen af nye love og regler. Panelerne er sammensat tilfældigt ud fra en stikprøve fra Danmarks Statistik. Virksomhederne i Testpanelet deltager frivilligt og uhonoreret. Panelerne er repræsentative med hensyn til branche, antal ansatte og selskabsform. Det betyder, at det på baggrund af Testpanelets besvarelser er muligt at skønne, hvad virkningen vil være for det samlede danske erhvervsliv. Testpanelet startede som pilotprojekt i oktober 1996 og blev gjort permanent året efter. Testpanelet er et tilbud til alle ministerier. En undersøgelse sker på initiativ af ressortministeriet. Hvis et ministerium ønsker at gøre brug af Testpanelet, skal ministeriet selv rette henvendelse til Enheden for erhvervsregulering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En undersøgelse i Testpanelet skal være foretaget, inden lovforslaget fremsættes eller bekendtgørelsen udstedes. Hvornår kan Testpanelet bruges? Testpanelet er velegnet til at vurdere nye regler, der vil berøre alle typer virksomheder. Det vil sige, at der skal være tale om bred erhvervsregulering, som rammer på tværs af både brancher og størrelse. Derudover skal lovforslaget have væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne. Der skal være noget at måle. Hvis et nyt lovforslag kun ændrer marginalt ved de eksisterende administrative pligter, er en undersøgelse i Testpanelet ikke nødvendig. Endvidere skal der være tale om lovforslag, der endnu ikke er fremsat (for undtagelser, se kapitel 3). Virksomheder i Testpanelet medvirker under den forudsætning, at deres vurdering er et indspark i den lovforberedende proces. Det vil sige, at hvis virksomhederne via deres vurdering gør opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, har ministeriet mulighed for at tage vurderingen til efterretning og foretage ændringer.

16 4 Bekendtgørelser er sjældent blevet vurderet i Testpanelet, men hvis der er tale om væsentlige bekendtgørelser, der endnu ikke er udstedt, kan en vurdering i Testpanelet være hensigtsmæssig. Hvordan fungerer Testpanelet? Når Testpanelet skal vurdere konsekvenserne af ny regulering, modtager virksomhederne en sammenfatning af lovforslaget eller bekendtgørelsen (lovforklaring) og et spørgeskema. I sammenfatningen er der fokus på de administrative pligter, lovgivningen indfører eller afskaffer. Virksomhederne vurderer på baggrund af lovforklaringen, hvor lang tid de skal bruge eller kan spare. Enheden for erhvervsregulering modtager spørgeskemaerne, og svarene tastes ind i en database. En række statistiske beregninger af de administrative konsekvenser gennemføres, og der udarbejdes en evalueringsrapport, som sendes til det regeludstedende ministerium. Proceduren ved en Testpanelundersøgelse er: 1. Ministeriet retter henvendelse til Enheden for erhvervsregulering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis et lovforslag/udkast til bekendtgørelse ønskes vurderet. 2. Enheden for erhvervsregulering sender grunddataskema og skabelon for lovforklaring til ministeriet (jf. bilag 6 og 7). 3. Ministeriet udfylder grunddataskema, udarbejder lovforklaringen samt tager stilling til, om der skal indgå et fleksibelt spørgsmål i undersøgelsen (se afsnittet om spørgeskemaet nedenfor). 4. Enheden for erhvervsregulering godkender lovforklaringen. 5. Materialet sendes ud til Testpanelet, der har dages svarfrist Enheden for erhvervsregulering kvalitetssikrer Testpanelets besvarelser. 7. Enheden for erhvervsregulering udarbejder evalueringsrapport. 8. Enheden for erhvervsregulering offentliggør rapporten på når lovforslaget er fremsat, eller når bekendtgørelsen er udstedt. Samlet tager en vurdering i Testpanelet mindst 20 arbejdsdage. Det er ressortministeriets ansvar at udarbejde en lovforklaring, der giver et dækkende og forståeligt billede af de ændrede administrative pligter. Enheden for erhvervsregulering er dog gerne behjælpelig med råd og vejledning Virksomhederne har mulighed for at svare skriftligt via en vedlagt svarkuvert eller via internettet.

17 4 Hvis Erhvervsministeriet høres i forbindelse med den almindelige høringsrunde, vil Enheden for erhvervsregulering konkret vurdere, om lovforslaget eller udkastet til bekendtgørelsen er velegnet til en undersøgelse i Testpanelet. Dette vil fremgå af Erhvervsministeriets høringssvar. Det er op til ressortministeriet, om det vil følge Erhvervsministeriets anbefaling. Det er således ikke påkrævet, at Testpanelet høres i forbindelse med alle lovforslag og udkast til bekendtgørelser. Hvis ressortministeriet vurderer, at der er administrative konsekvenser forbundet med et konkret lovforslag/udkast til bekendtgørelse, er ministeriet dog meget velkommen til at rette henvendelse til Enhed for erhvervsregulering, der gerne er behjælpelig med at vurdere, om en Testpanelundersøgelse vil være hensigtsmæssig. 17 Spørgeskemaet Spørgeskemaet er stort set det samme fra undersøgelse til undersøgelse. En kopi af spørgeskemaet er gengivet i bilag 9. For at det ikke skal blive en administrativ byrde i sig selv for de virksomheder, der deltager i Testpanelet, er det vigtigt, at undersøgelserne kan besvares relativt hurtigt. Derfor skal lovforklaringen være kort og præcis. Spørgeskemaet er også relativt kort og ens fra gang til gang, så virksomhederne ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i nye spørgsmål. Virksomhederne bliver som det første bedt om at tage stilling til, om de er omfattet af lovforslaget eller bekendtgørelsen. Dernæst skal de vurdere på, hvilke områder de bliver berørt. I de næste spørgsmål skal virksomhederne svare på, om de forventer at få mere administrativt arbejde, mindre administrativt arbejde, ændret behov for ekstern bistand, ændret behov for anskaffelser eller ændret behov for uddannelse af administrative medarbejdere (jf. kapitel 2, afsnittet om Hvilke typer administrative konsekvenser findes der?). Endvidere skal de skønne omfanget af konsekvenserne. Det vil sige, at virksomhederne skal sætte tid eller kroner på. Til sidst i spørgeskemaet har virksomhederne mulighed for at komme med kommentarer til reguleringsforslaget. Ministeriet har mulighed for at inkludere et spørgsmål efter eget valg. Spørgsmålet er dog begrænset af, at der højst må være fem svarmuligheder. Spørgsmålet kan f.eks. bruges til at få ekstra ønsket information fra virksomhederne eller til at nuancere virksomhedernes besvarelser. Hvis der f.eks. ændres på reglerne for virksomhedernes lønindberetninger til det offentlige, kan det være relevant at vide, om virksomhederne benytter sig af et lønservicebureau. Det kan eventuelt være med til at forklare, hvorfor nogle virksomheder forventer større byrder end andre.

18 4 Kvalitet i undersøgelserne For at undersøgelser i Testpanelet får en høj kvalitet, har Enheden for erhvervsregulering indført en række kvalitetscheck i løbet af en undersøgelse. Det første væsentlige element i en god undersøgelse er en konkret, præcis og letforståelig lovforklaring. Det er meget vigtigt, at virksomhederne kun præsenteres for den relevante information, og at pligterne er konkret beskrevet, så de er lette at tidsfastsætte. For at sikre høj kvalitet i lovforklaringerne har Enheden for erhvervsregulering udarbejdet en skabelon (jf. bilag 7). Når ministeriet har udarbejdet en lovforklaring efter skabelonen, bliver den læst igennem af to personer fra enheden. Det er enheden, der giver grønt lys for, hvornår materialet er klar til at blive sendt ud til Testpanelet. Når besvarelserne kommer ind, skal der også laves forskellige kvalitetscheck. For det første bliver det vurderet, om svarprocenten er høj nok til at gennemføre valide beregninger. Testpanelet fungerer ud fra den forudsætning, at de virksomheder, der ikke besvarer spørgeskemaet, vil have samme byrder eller lettelser, som de virksomheder, der har indsendt spørgeskemaet. Denne antagelse er uproblematisk ved en høj svarprocent. Ved en lav svarprocent kan det dog frygtes, at mange virksomheder har undladt at svare, fordi de ikke er omfattet af loven. Derfor gennemfører Enheden for erhvervsregulering en frafaldsanalyse i undersøgelser, hvor svarprocenten er under 60. Ved en frafaldsanalyse ringer enheden til de virksomheder, der ikke har svaret, for at høre om deres grund til ikke at deltage. For hver virksomhed noteres det, om virksomheden er omfattet af loven eller ej. Hvis fordelingen er den samme som blandt de virksomheder, der har svaret, og årsagen til den lave svarprocent f.eks. er manglende tid i virksomheden eller lign., foretages beregningerne som normalt. Hvis der derimod tegner sig et billede af, at virksomhederne ikke er omfattet, vil andelen af omfattede virksomheder på samfundsniveau blive nedjusteret. Det næste kvalitetscheck er en outlieranalyse. En outlieranalyse er et check af de ekstreme besvarelser. En ekstrem besvarelse opstår, når en virksomhed svarer meget langt fra gennemsnittet 4. I sådanne tilfælde ringer enheden den konkrete virksomhed op for at høre, hvad der ligger til grund for dens svar. Det kan være, at virksomheden har misforstået lovforklaringen eller af andre grunde har givet et fejlagtigt skøn. I de tilfælde vil virksomhedens korrigerede svar blive noteret i stedet for, eller virksomhedens besvarelser vil blive taget ud af beregningerne. Det kan også tænkes, at der er specielle forhold i virksomheden, som gør, at virk- 4 En besvarelse defineres som outlier, når den er mindst 3 standardafvigelser fra gennemsnittet. 18

19 4 somheden skal bruge meget tid på at efterleve pligterne, f.eks. hvis virksomheden ikke anvender edb. Hvis der er reelle grunde til virksomhedens svar, tæller den med i beregningerne som normalt. Det hænder, at variationen i besvarelserne er meget stor. Det betyder, at opregningen til samfundsniveau bliver meget usikker. I situationer, hvor usikkerheden 5 er over 100%, er det meningsløst at beregne et byrde-/lettelsesinterval på samfundsniveau. Det kan f.eks. være, at byrderne er mellem og timer. Statistisk set kan det således ikke udelukkes, at der er tale om lettelser. Vi ved dog, at alle virksomhederne har svaret, at de vil få byrder. Intervallet er derfor uden mening. For at afhjælpe situationer, hvor der er høj usikkerhed, er der indført en tillægsmetode. Tillægsmetoden går et ambitionstrin ned i forhold til samfundstallet, men formidler alligevel den relevante information fra virksomhederne. Et eksempel på tillægsmetoden vises nedenfor. Undersøgelsen viser, at ca virksomheder forventes at være berørt af lovforslaget. Det er muligt at dele disse virksomheder ind på forskellige byrdeniveauer. Der opereres med tre byrdeniveauer: små byrder på under to timer om måneden, mellemstore byrder på mellem to og fire timer og store byrder på over fire timer månedligt. Fordelingen ser sådan ud: Løbende byrder, tillægsmetoden: 39% 24% Små byrder Mellemstore byrder Store byrder 37% 5 Usikkerheden beregnes ved et konfidensniveau på 90%. 19

20 4 Tillægsmetoden giver på denne måde stadig nyttig information. Vi finder ud af, hvor stor en del af alle danske virksomheder, der forventes at få store byrder, og kan afveje det i relation til lovens formål. Hvad leverer Testpanelet? Når en undersøgelse i Testpanelet er afsluttet, bliver en evalueringsrapport sendt til det ansvarlige ministerium (jf. bilag 10). Evalueringsrapporten indeholder en mængde beregninger på to niveauer: dels hvordan konsekvenserne er i stikprøven og dels en opregning af konsekvenserne til samfundsniveau. Af rapporten vil det fremgå, hvor mange virksomheder: der forventes omfattet af lovforslaget/bekendtgørelsen der forventes at få byrder der forventes at få lettelser der forventes at få ændret behov for ekstern bistand der forventes at få ændret behov for anskaffelser der forventes at få ændret behov for uddannelse af administrative medarbejdere Det vil også fremgå, i hvilket omfang virksomhederne forventer at opleve ovenstående konsekvenser. Det vil sige, at der vil blive sat tid på det interne administrative arbejde og kroner på de administrative konsekvenser af mere ekstern karakter. Endvidere vil det fremgå, hvis bestemte virksomhedstyper eller brancher vil opleve særlige konsekvenser. Endelig fremsendes de kommentarer, virksomhederne er kommet med i undersøgelsen i et bilag. En undersøgelse i Testpanelet er en kvantitativ undersøgelse. Det er ikke en dybdegående analyse af, hvordan virksomhedernes administration bliver påvirket, men i stedet en vurdering af hvor meget administrationen forventes at blive påvirket. Testpanelet giver et fingerpeg om de administrative konsekvenser af et lovforslag eller en bekendtgørelse. Virksomhederne svarer, hvad de forventer konsekvenserne bliver. De faktiske konsekvenser vil oftest være anderledes, når implementeringen af nye pligter har fundet sted. Testpanelet leverer altså virksomhedernes vurdering af deres forventninger. 20

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2009/2010

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2009/2010 Bilag 1 24. marts 2009 Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2009/2010 Ministeriet bedes udarbejde bidraget til lovprogrammet efter de vedlagte skabeloner 1, 2 og 3. En elektronisk

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013 Bilag 1 30. april 2012 Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013 Ministeriet bedes udarbejde bidraget til lovprogrammet efter de vedlagte skabeloner 1, 2 og 3. En elektronisk

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervs- og Selskabs-styrelsen November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 3 2.1 Baggrund

Læs mere

Q&A vedr. metode under fase 1

Q&A vedr. metode under fase 1 Q&A vedr. metode under fase 1 Vejledning: Q&A opdateres løbende med præciseringer og afklaringer vedr. AMVABmetoden og fremgangsmåden for målingerne. De senest indkomne/opdaterede spørgsmål og svar vil

Læs mere

Erhvervsministeriet. Erhvervslivet og reguleringen 1999/2000

Erhvervsministeriet. Erhvervslivet og reguleringen 1999/2000 Erhvervsministeriet Erhvervslivet og reguleringen 1999/2000 Erhvervsministeriet Oplag: 3.000 Pris: 100,00 inkl. moms Sælges hos boghandleren eller ved henvendelse til Statens Information Tlf.: 3337 9228

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Forsvarsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Forsvarsministeriets

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Kulturministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Kulturministeriets

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslag til lov om nye krav til finansielle selskabers solvensopgørelser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslag til lov om nye krav til finansielle selskabers solvensopgørelser Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 63 O Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nye krav til finansielle selskabers solvensopgørelser November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. september 2014 J.nr. 14-2611052 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven

Læs mere

De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvist fraviges. Det gælder, såfremt der er tale om:

De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvist fraviges. Det gælder, såfremt der er tale om: Vejledning til ministerierne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ønsker at videreføre de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Erhvervsrettet lovgivning skal derfor

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2008-251-0070 Dato: Til Folketinget - Europaudvalget og Skatteudvalget Til udvalgenes orientering vedlægges supplerende Grundnotat, høringsskema

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Fremsat den 26. januar 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 26. januar 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) 2016/1 BSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 26. januar 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ernst & Young 1 April 2012 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Ex ante-måling af Bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 28. januar 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 28. januar 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 28. januar 2009 23. januar 2009. Nr. 42. Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse

Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse mst@mst.dk Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse om affald KL har modtaget udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret HØR ING SN OT AT EK ST ERNE HØR INGSPART ER 25. Juni 2012 J.nr. 2110/1181-0208 Ref. spo Skriftlig høring om udkast til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2010-11 Fremsat den 2. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af dispensationsbestemmelserne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Hvorfor "udvidet gennemgang" i stedet for revi sion? Der er fra mange sider et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Fremsat den 2007 af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens

Læs mere

Samrådsspørgsmål CC Hvilke eventuelle initiativer har regeringen planlagt, såfremt ministeriets

Samrådsspørgsmål CC Hvilke eventuelle initiativer har regeringen planlagt, såfremt ministeriets Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 629 Offentligt T A L E Samrådstale vedr. spm. CA, CB, CC og CD om 225- timersreglen (Det talte ord gælder) Samrådsspørgsmål CA Ministeren

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd BEK nr 977 af 01/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/02365 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Skatteudvalget L 93 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 93 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 93 Bilag 6 Offentligt 9. december 2016 J.nr. 16-1708178 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt høringssvar modtaget efter

Læs mere

K Fondsmæglerselskab driver virksomhed med formidling af salg af præmieobligationer for K ApS hovedsageligt til privatpersoner.

K Fondsmæglerselskab driver virksomhed med formidling af salg af præmieobligationer for K ApS hovedsageligt til privatpersoner. Kendelse af 1. december 1997. J.NR. 97-160.802 Lov om værdipapirhandel 38. (Merete Cordes, Kåre Dullum og Niels Larsen) I skrivelse af 18. juni 1997 har advokat A på vegne K Fondsmæglerselskab klaget over,

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

ANVENDELSE AF LEAN I PRAKSIS

ANVENDELSE AF LEAN I PRAKSIS ANVENDELSE AF LEAN I PRAKSIS Et øjebliksbillede af hvordan Lean anvendes i danske virksomheder 2016 Introduktion Igennem snart 3 årtier har Lean været anvendt som optimeringsværktøj i danske virksomheder

Læs mere

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område) 2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 14. december 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige

Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø København, den 16. november 2015 Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld

Læs mere

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 31. oktober 2013 blev i sag nr. 53/2013 Revisortilsynet mod registeret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor

Læs mere