Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?"

Transkript

1 Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse? Erfaringsbaseret artikel om ledelsesteknologier knyttet an til læringskultur i organisationer. Katrine Sejersen Selvstændig konsulent indenfor organisations- og ledelsesudvikling Web: Mail: sejersen@kobling.biz Tlf.:

2 Ledelsesteknologier knyttet an til læringskultur - En forudsætning for at sikre konkurrencedygtighed Resumé Behov for ny ledelse? Jeg vil formulere det sådan, at der er behov for at sætte fokus på ledelse som en konkurrenceparameter. Vi taler om konkurrencedygtighed indenfor blandt andet pris og viden, men jeg ser et behov for også at tale om ledelse i denne sammenhæng. Dette i relation til at ledelsesteknologier spiller en afgørende rolle i skabelse, genskabelse og ændring af organisationskultur. Peter Drucker siger det meget billedligt: Culture eats strategy for breakfast ( Kultur er den parameter, der sikrer den rette implementering og forankring af forretningsstrategier. Kultur er altså afgørende for at skabe forretningsmæssig succes, og dermed en konkurrenceparameter, der i høj udstrækning påvirkes af de ledelsesteknologier, der sættes i spil, hvorfor også ledelse bliver en konkurrenceparameter. Denne artikel handler om læringskultur i organisationer. Årsagen til jeg netop har sat fokus på læringsaspektet er, at en læringskultur skaber nytænkning og udforskning. Dette aspekt er således koblet sammen med vores evne til at skabe nye markeder, nye produkter, ny viden, nye teknologier etc. i en globaliserende verden, hvor konkurrencen som bekendt skærpes. Hvis vi formår at skabe læringskulturer i vores organisationer, betyder det således, at vi kan positionerer os stærkere og sikre vækst på den globale scene. Samtidig vil jeg vove at påstå, at læringskulturer er mere inkluderende, hvorfor trivslen, engagementet og effektiviteten vil vokse i organisationer med en læringskultur. Kort fortalt stiller denne artikel skarpt på hvilke ledelsesteknologier, der understøtter en læringskultur, og hvilke der gør det modsatte, med henblik på at sikre konkurrencedygtighed. 2

3 Intro Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd ( Når kultur betyder det dyrkede, er en lærende kultur altså at dyrke læring. Når vi dyrker noget, gror det, eller det går til grunde. Så hvordan fa r vi læring til at gro og kaste nye frø til ny læring, så vi skaber organisationer, der er er nytænkende og konkurrencedygtige? Der er skrevet og forsket meget i læring og indlæring. Mit budskab er ikke at tage en teoretisk vinkel på læring, men derimod at tage et blik pa, hvordan læring kan dyrkes som kultur i en organisatorisk kontekst, og hvilke ledelsesteknologier, der inviterer læring frem som et kulturelt element, og hvilke der gør det modsatte. Mit blik er således rettet mod det praksisnære og det erfaringsbaserede, koblet sammen med min tilgang til organisationer, kultur, narrativer og identitet, for at reflektere over emnet: Læringskultur i organisationer. Hvad er en organisation? I min indkredsning af hvad en organisation er, vil jeg starte med at fremhæve noget af det, en organisation ikke er i henhold til min forståelse af begrebet. Det gør jeg, fordi enhver forståelse hviler på en implicit negation (Gergen, 2005; Foucault, 2003), hvorfor min organisationsforståelse også står frem i kraft af det, den ikke er. Jeg betragter ikke en organisation som en genstand, der kan benævnes eller beskrives på en éntydig og objektiv måde, og jeg beskriver derfor ikke en organisation ud fra modeller, kategoriseringer eller klassifikationer såsom at en organisation er som en maskine, en organisme, en krop eller andet. Jeg betragter heller ikke organisationer som lukkede systemer, der er autopoietiske og dermed selvrefererende og autonome (Maturana og Varela, 1987), eftersom jeg ikke betragter organisationer som værende monolitiske, som værende støbt i ét helt stykke (Weick, 2001). Endvidere betragter jeg ikke organisationer som systemer, fordi systemer ofte illustreres og betragtes ud fra, at dele i systemet er forbundet med en konstant styrke (Weick, 2001). Dette er ikke i overensstemmelse med mit blik på, at organisationer består af relationer, positioner, logikker, sprog m.v., og at disse elementer skabes, genskabes, forhandles og løbende ændres og tilpasses i den konkrete organisation. Med dette som baggrund vil jeg bevæge mig over i yderligere at eksplicitere, hvordan jeg forstår en organisation. Jeg betragter en organisation som noget, der skabes i en konstant løbende proces. An organization is something that is being constructed continuously on a daily, even momentary, basis through individual interactions with others. The organization never settles into an entity or a thing that can be labelled and described, because it is constantly changing, or reinventing itself, through the interactions going on within it we do not exactly know what we are talking about when we claim to be talking about an organization (Campbell, 2000: 28). Denne skabende proces opretholdes af organisationens medlemmer, som jeg betragter som en samling af mennesker, der forsøger at give mening til det, der foregår omkring dem i organisationen (Weick, 2001), hvor denne mening skabes via sproget, kommunikationer (Morgan 1988; Gergen og Gergen, 2005; Gergen 2005; Weick, 2001), samt via den betydning materialiteter tillægges forstået som organisationens fysiske forhold (Søndergaard og Staunæs, 2005). David Campbell uddyber denne form for meningsskabelse, hvor mange elementer bringes i spil, ved at sige: The concept of seeing an organization as a social construction is itself a social construction. It is dangerous to take a one-sides view of organizations that is, that they are only social constructions and lose sight of everything 3

4 else that an organization is. An organization is also real people, policies and rules, desks and computers, and budgets that create realities and constraints that become the substance of socially constructed conversations but the constructed world and the material world cannot and must not be separated from each other (Campbell, 2000: 29). Når ønsket er at kigge ind i en organisation, inviterer denne organisationsforståelse til, at analysen breder sig ud og forholder sig til metoder, værktøjer, sprog, materialiteter og andre fysiske og ikke fysiske ting, der er- og eller fremkommer i organisationen. Dette blik er gennemgående i artiklen, og er koblet sammen med en analyseform hvor blikket er rettet mod at få øje på hvilke meaning-making processer (Bruner, 2002) der er i spil. Således til at få øje på og beskrive de diskurser, normaliteter og selvfølgeligheder der ageres ud fra, eller som Barbara Czarniawska siger det: how does it say what it says? (Czarniawska, 2004: 92). I denne artikel er min valgte optik rettet mod at koble organisationer med indlejrede former for ageren, sprog og materialiteter sammen med meaning-making processer for at stille skarpt på mulighederne for at skabe en læringskultur i organisationer. Jeg vil holde et særligt fokus på ledelsesteknologier, og hvordan det som leder er normalt at handle, for at reflektere over hvordan disse teknologier kan eller ikke kan være medskabende af en læringskultur. Hvad er kultur? Meaning-making processerne lever på en bestemt måde i kraft af, at organisationen har en kultur, hvor kultur forstås som en konstruktion af virkeligheden, der guider mennesker til at opleve og forstå ting på bestemte måder (Morgan, 1988). Kultur har ingen essens og er ikke determinerende, men kultur er derimod et begreb, der giver mulighed for at diskutere normalitet (Hasse, 2002). At anvende kulturbegrebet giver således en mulighed for at få øje på det, der betragtes som værende normalt, det der betragtes som værende selvfølgeligt. De handlinger der udføres som selvfølgeligheder og uden yderligere refleksion, eller for at benytte Søndergaards terminologi rummer kultur, rutinerne for de handleformer et givent samfund eksisterer igennem (Søndergaard, 1996: 40). Jeg bringer denne forståelse af kultur i spil for at understrege, at mennesker handler på et intentionelt plan, og at mennesker skaber mening på et intentionelt plan både i forhold til materialiteter og ikke-materialiteter, men at denne intentionalitet er indlejret i og bliver realiseret gennem deltagelse i en kultur (Bruner, 2002; Hastrup, 1989). Sagt med andre ord er kultur det, vi dyrker, fordi det giver mening i den diskurs, vi er indlejret i. Vi dyrker kulturen ved at skabe rutiner - ved at vi gør det samme gentagne gange og på samme måde. I en organisatorisk sammenhæng er det derfor relevant at rette blikket mod a rshjulet, som definerer de processer og leverancer, der går igen a r efter a r på bestemte tidspunkter, og som initierer forskellige ledelsesteknologier. Strategiproces, budgetproces, ma lsætningsproces, trivselsma ling og opfølgningsproces, bonusproces m.v. Læringskultur og organisatoriske processer Lad os se nærmere på trivselsma ling og opfølgningsprocessen, og sætte dette initiativ ind i en ramme der har overskriften læringskultur. Na r vi gennemfører trivselsma linger, har vi på forhånd defineret nogle spørgsmål, der viser, hvad vi mener, trivsel er. Vi giver altså et svar på trivsel og får en status på dette, men vi stiller ikke spørgsmål ved hvad trivsel er for den enkelte og for organisationen som helhed. Godt nok stiller vi spørgsmål i en trivselsma ling, men spørgsmålene udspringer af, hvad vi 4

5 mener, trivsel er. Vi starter således processen med et endegyldigt svar. Svaret på hvad trivsel er. Når vi herefter skal følge op på trivselsma lingen, er processen designet sådan, at vi skal definere konkrete handlinger, der vil gøre trivslen bedre. Da handlingerne skal linke op til ma lingens resultater, bliver vi i vores initiativrigdom og vores handlingsmønster la st fast. Vi bliver la st fast i en på forhånd beskrevet definition af, hvad trivsel er. De handlinger, vi definerer som værende de rigtige for at forbedre trivslen, bliver altså forventelige, fordi vi starter processen med at give et svar, der la ser processen fast i den på forhånd definerede logik. I en kobling til den beskrevne organisationsforståelse, er materialet defineret ved at udarbejde et generisk spørgeskema til alle i organisationen, og sproget er låst fast til dette materiale, som definerer trivsel. Vi dyrker således det givne, det vi kender, hvilket er i modsætning til læring, som blandt andet handler om at udforske det ukendte. Vi fravælger double loop learning, hvor vi stiller spørgsmålstegn ved vores egne værdier, formodninger og politikker (Argyris og Scho n, 1978), for netop at udfordre os selv og a bne op for muligheden for at lære nyt. Til gengæld positionerer vi os selv i en single loop learning proces, hvor vi gentager det, vi kender (Argyris og Scho n, 1978). Processen bliver, at vi har svar, der definerer et snævert rum til at stille spørgsmål, og som igen definerer et snævert rum til at beskrive gode versus dårlige handlinger, der kan henholdsvis øge eller reducere trivslen. Dem der ikke passer ind i denne definition ekskluderes. De passer ikke ind. Og når vi ikke passer ind og ekskluderes, trives vi ikke. Jeg fristes derfor til at påpege, at der er en risiko for, at selve processen omkring trivselsmålinger skaber dårligere trivsel, fordi selve processen ekskluderer dem, der ikke kan se sig selv i det snævre rum processen, materialet og sproget skaber. Det modsatte, til at have defineret et svar, er at skabe dialog. Når vi skaber dialog, bygger processen på nysgerrighed, undersøgelse, spørgsmål, at bygge videre på tanker, at åbne op fremfor at lukke ned. Lige så snart vi giver autoritative svar, lukker vi ned for yderligere dialog. Det kan meget vel være hovedårsagen til, at der ofte ikke bliver sagt ret meget, når der afholdes opfølgningsmøder omkring trivselsmålingerne, hvor formålet er, at medarbejderne skal komme med forslag til konkrete handlinger. Jeg har et utal af gange deltaget på disse møder, hvor der til stor frustration for lederen ikke bliver sagt ret meget fra medarbejdernes side. Logikken er ofte, at når man har besvaret et spørgeskema, bør man også have bud på hvad der kan forbedres. Men hvis det skal lykkes at få disse bud frem, skal vi sikre, at vi inviterer til dialog som et indbygget element i vores processer, materialer, sprog etc. Når vi fører dialoger, åbner vi nemlig op. Vi åbner op for at dyrke det ukendte. Vi åbner altså op for en læringskultur, med heraf følgende nye erkendelser. Mange vil sige, det lyder besværligt, maske endda for besværligt, fordi dialoger tager tid og fordi dialoger ofte knytter an til personlig tillid, som også kræver en indsats at skabe og opretholde. Men det er uden at fokusere på den værdi læring ofte skaber. En forudsætning for at skabe den tillidsfulde dialog er at sætte fokus på relationer. Hvordan kan vi sætte fokus på relationer i organisationer - og hvad er et narrativ? At dyrke det relationelle perspektiv i relation til dialog, trivsel og læring indebærer, at vi skaber en ligeværdighed, hvor der bliver skabt værdi i det relationelle rum. En værdi der bygger på, at vi er nysgerrige på hinandens forståelser, holdninger og værdier, og at vi inviterer det vigtige frem i et åbent rum for vurderinger. Vurderingerne er ikke lederens konklusioner på, hvad der er rigtig og forkert eller godt og dårligt. Vurderingerne bygger på en refleksion over ens egen forholden sig til det, der bliver sagt, følt og tænkt, for igen at vurdere hvad der egentlig er det vigtige for mig og for relationerne. 5

6 Når vi lever det, der er vigtigt for os når vi lever vores værdier får vi tilført energi, og vi oplever at trives i arbejdet og i relationerne. Derimod strækker vi os, hvis vi føler vi skal gå meget på kompromis med vores værdier, når vi går på arbejde, hvilket bevirker, at vi bruger enormt meget energi, og i sidste ende vil vi opleve mistrivsel. Sagt med andre ord vil der komme underskud på energi-kontoen. At arbejde med trivsel i dette perspektiv er en åben tilgang, der bygger på tanken om at stille spørgsmål, for at skabe refleksion for igen at skabe ny indsigt/erkendelse og ageren. Fremfor et snævert rum skaber vi et åbent rum, der giver plads til de forskelligheder, der er forudsætningen for evolution. Vi trækker altså ikke en definition ned over virkeligheden, men lader virkeligheden skabe og genskabe sig selv via dialoger i relationer. Det værdiskabende er, at alles trivsel inkluderes. Ingen ekskluderes, fordi de ikke passer ind i en definition. Det er en ledelse af individet ved hjælp af dets egen sandhed (Foucault, 2002). Med et blik tilbage på forståelsen af organisationer tager vi her udgangspunkt i sproget. Vi lader organisationen skabe sig ved at åbne sproget op i relationerne. Dette uden at sætte et værktøj ind som en materialitet (eksempelvis et spørgeskema), der definerer en snæver ramme, og som definerer et begrænset indhold i dialogen. I denne mere åbne tilgang til at arbejde med trivsel er ledelsesteknologien således ikke et konkret værktøj, der definerer en klar ramme og et defineret sprogbrug, som et spørgeskema er. Ledelsesteknologien er at stille sig selv til rådighed i skabelsen af relationer, der bygger på dialoger, der igen bygger på at skabe læring ved at skabe nye erkendelser sammen og hver for sig. Output er, at der via dialog bliver skabt et nuanceret billede af, hvad trivsel er. Words and worlds go together (Law, 2004: 33). Det er egne ord og fortællinger, der tegner et billede af den verden, vi trives i, og ikke et defineret spørgeskema eller en defineret skabelon der sætter rammen for at definerer handlinger, der kan forbedre trivslen. Det billede, der via dialogerne bliver talt frem, bliver det fælles, og ud fra det kan vi skabe dialog om ma der at agere på, som passer til billedet. Hvad skal vi gøre, for at udleve vores fælles billede, og dermed sikre trivslen? Og hvad skal vi nedprioritere at gøre? Narrativer bliver således talt frem som det retningsgivende, og det interessante ved narrativer er, at de udvikler og udfolder sig, hvorimod definitioner næsten altid forbliver tekst på papir. Men hvad er et narrativ, og hvordan kan vi facilitere, at narrativer bliver talt frem i de dialoger vi skaber i organisationerne? Hvordan kan denne facilitering blive en ledelsesteknologi? Jerome Bruner skriver: a narrative is composed of a unique sequence of events, mental states, happenings involving human beings... These are its constituents. But these constituents do not have a life or meaning of their own. Their meaning is given by their place in the overall configuration of the sequence as a whole its plot or fabula (Bruner, 2002: 43). Ved at fokusere på en histories plot, er det således muligt at få øje på den mening, historien skaber. Men hvad er et plot? Én forståelse er, at et plot betyder at introducere strukturer, som tillader at skabe betydning i den begivenhed, der rapporteres omkring (Czarniawska, 1997). Strukturerne kan være mange og forskellige. Én struktur er at tale trivsel ud fra værdier, der bliver talt frem i dialoger via narrativer, og som noget konkret der kommer til udtryk i vores fælles verden i kraft af vores ageren, vores sprog og vores materialiteter. Læringskultur og flere organisatoriske processer En anden struktur kan være at sætte dette åbne læringsperspektiv ind i en innovativ, strategisk, visionær forretningsproces. Når vi skaber ligeværdig dialog, inviterer vi til, at alle bidrager. Det er ikke længere chefens logik, der alene er herskende. Det er logikken om, at 6

7 forskellige logikker er værdiskabende. Det nye og ukendte bliver inviteret frem i dagens lys, og vi fa r hermed en mulighed for at skabe ny forretning, nye interne processer og altså ny forretningsmæssig værdiskabelse. Det er særlig vigtigt i en globaliserende verden, hvor konkurrencen vokser. Det er både konkurrence på pris men også på viden og på at være first movers. Og ikke mindst på at skabe organisationer, der fremelsker de kulturer, der fungerer som løftestang i relation til de forretningsmæssige strategier, muligheder og udfordringer. Denne fremelskethed af kulturer sker blandt andet via ledelsesteknologier, hvorfor jeg ser det som relevant også at tale om at være konkurrencedygtig i forhold til ledelse. For at dykke ned her vil jeg trække mine egne erfaringer frem, og beskrive en af af de meaning-making processer jeg har set være dominerende i mit virke i organisationer, som en del af det dyrkede som en del af kulturen. Den meaning-making proces jeg vil fokusere på, ar processen omkring at bryde forretningsstrategi ned til konkrete mål. Her bruger mange virksomheder Balanced Scorecard som værktøj, men uanset værktøjet, er metoden mere eller mindre ens. Metoden bygger på, at man én gang årligt sætter mål, der linker op til strategien. Processen er en kaskaderingsproces, hvor målene brydes ned fra toppen af organisationen til at gælde for hver afdeling og dernæst for hver medarbejder. Når denne proces er færdig, og når målene er defineret for den enkelte, synliggøres det løbende, om målene er nået eller om de ikke er nået. Hvis de er nået, er man i grøn, og hvis de ikke er nået, er man er i rød. Denne evaluering sker for at sikre, at alle målene er i grøn ved udgangen af året. Ofte er målene synliggjort på et performance board, og der holdes ofte tavlemøder ved performance boarded, hvor målene gås igennem. Processen er i høj udstrækning topstyret. Det er ledelsen der definerer strategien og målene, og kommunikerer dem derefter videre til medarbejderne. Hvis man går i rød på et mål, er det typisk lederen der ved tavlemødet spørger den ansvarlige medarbejder, hvad der er gået galt, og hvad der kan forbedres fremadrettet. Ligesom ved trivselsmålinger er der på forhånd defineret en sandhed omkring, hvad der får organisationen til at lykkes med strategien. Materialet og metodikken bygger på en proces og ikke mindst på et sprog, der er fastfrosset i denne sandhed. Vores muligheder for at tænke nyt er altså begrænset, med mindre vi går mod rutinerne og handleformerne og dermed mod kulturen og det materiale og det sprog, der er indlejret i denne. At få succes med at gå mod en kultur handler om at eksplicitere de eksisterende diskurser, som vi agerer indenfor (Davies, 2000), og netop eksplicitere dem som diskurser og ikke som konstante, iboende sandheder i vores organisation. Med et fokus på diskurser kan vi skabe en optik på det, der betragtes som værende normalt, unormalt, rigtigt, forkert, godt og dårligt i forhold til en kontekst (Staunæs, 2004). Når vi bliver opmærksomme på, at vi agerer i en diskursiv praksis, kan vi vælge andre eller flere diskurser til og fra, og dermed skabe en anden praksis og en anden kultur. At tilbyde andre diskurser handler om at argumentere for, at der vil være en værdi i, at tage disse diskurser til sig. Det er altså en form for en forhandlingsproces (Davies, 2000). Samtidig er det ikke altid muligt at gennemtænke hvilke argumenter, andre i organisationen vil opleve som værende gældende, eftersom det ikke altid er forudsigeligt, hvordan andre positionerer sig i bestemte situationer, hvilket har betydning for de sandheder og normaliteter, de konstruerer og ser verden igennem (Søndergaard, 2002). At gå imod kulturen og tilbyde andre diskurser, kan derfor være en ensom vej at gå og med stor risiko for ikke at lykkes med det, hvis det vel at mærke ikke er en del af kulturen at udforske nye diskurser. 7

8 Men det kan være en del af kulturen. At sætte fokus på gennemtænkt til- og fravalg af diskurser som en forretningsmæssig konkurrenceparameter, og dermed som en ledelsesteknologi, inviterer i sig selv til en læringskultur, fordi vi herved bliver inviteret til at tænke nyt og overveje nye tilgange, metoder, materialer og sprogbrug. Ligesom ved trivselsmålinger er dialog en forudsætning, fordi det netop er i dialoger, vi åbner op for nysgerrighed, undersøgelse og spørgsmål. At åbne op for dette i organisationer skaber både refleksioner omkring metoder, men også omkring indhold i eksempelvis forretningsstrategien og målene. En strategi er ikke en sandhed, men en fortolkning af en situation. Fortolkningen sker ud fra ens indlejring i diskurser, hvorfra man stiller skarpt på markedet, konkurrenterne, produkterne etc., hvorfor fortolkningen bliver anderledes ved at indlejre sig anderledes i andre diskurser. At udforske indlejringsmuligheder, er linket sammen med en læringskultur, da man i denne proces i høj grad skaber double loop learning, som netop bygger på, at vi udforsker os selv (Argyris og Schön, 1978). Hvad er ledelsesidentitet? Identitet forstår jeg ikke som noget stationært eller iboende et menneske men som noget konstrueret i en konkret kontekst i relationer med andre (Søndergaard, 1996; Søndergaard, 2002; Staunæs, 2004; Davies, 2000). I skabelsen og opretholdelsen af identitet har noget førstehedsstatus og noget har andethedsstatus, forstået som at noget opfattes og italesættes som normalt, mens andet opfattes og italesættes som unormalt eller anderledes (Søndergaard, 2002; Staunæs, 2004). Således kan man sige, at man ikke skaber sig selv som leder i enerum, men at man derimod skaber sig som leder for nogen og sammen med nogen med henblik på noget (Kirkeby, 2004). I denne skabelse indgår forskellige teknologier, der kommer til udtryk i relationer. Eksempelvis kommer målnedbrydningsteknologien til udtryk i relationen mellem leder og medarbejder med henblik på at skabe forretningsmæssig succes og sandsynligvis også personlig succes. Det er i mange organisationskulturer en normal ageren, og altså en ageren og en skabelse af identitet med førstehedsstatus. En læringskultur bygger på, at vi ind imellem søger det, der har andethedsstatus, fordi det er her, vi udfordres på vores normalitetsforståelse, og begynder at tænke nyt. Hvis vi bliver introduceret til noget, vi mener er helt værdi- og meningsløst, afviser vi det. Derfor er det afgørende, at det der har andethedsstatus destabiliserer eller forstyrrer os tilpas meget til at vi bliver nysgerrige og ikke afvisende. I en læringskultur er det lederens fornemmeste opgave at destabilisere eller forstyrre tilpas meget. Her er ledelsesteknologierne tilstedevær for at fornemme hvad der er tilpas meget, skabelse og opretholdelse af dialoger og relationer hvor alle har lyst til at åbne op og bidrage med deres perspektiver, en narrativ praksis og et fokus på sprogbruget og materialiteterne. Disse teknologier skal ledes og udleves, så de understøtter og er koblet sammen med de tilvalgte diskurser og dermed de ønskede praksisser, der skaber den ønskede kultur, der igen er forudsætningen for at skabe de ønskede forretningsmæssige resultater. At gøre leder og at gøre ledelse I vores daglige talesprog siger vi: jeg, han eller hun er leder. Men dette er kan associere til en essentiel væren (Staunæs, 2004). Hermed at leder er noget essentielt i et menneske, så når man først har fået titlen leder, så er det en baggrundsvariabel, der forklarer, hvorfor denne person agerer, som han/hun gør. Eksempelvis at jeg sikrer målnedbrydning fordi jeg er leder. Denne italesættelse kan opfattes som en fastfrysning af subjektet, hvor subjektet bliver lig sin variabel (Staunæs, 2004), og hvor lederen herved ikke overvejer, hvad det gør ved kulturen og organisationen, at han eller hun gør som han eller hun gør, men at det blot 8

9 gøres, fordi det er den teknologi der introduceres, og som har førstehedsstatus, når man får titlen leder. For sprogligt at vise man rykker sig væk fra en tankegang om en essentiel væren og over i en tankegang om et konstrueret bliven til, kan man bruge betegnelsen at gøre (Søndergaard, 1996; Staunæs, 2004; Stormhøj, 2006). I dette tilfælde at gøre leder og at gøre ledelse. Med denne betegnelse opfattes leder som en diskursiv struktur, der både indeholder kommunikationer, materialiteter, sociale relationer etc., som mennesker bliver til igennem (Staunæs, 2004), hvorfor leder kan opfattes som en kategori, hvor kategori forstås som noget socialt skabt, og som noget man kan være medlem af. Ikke ved at dele et specifikt sæt af egenskaber men ved at man har noget til fælles (Potter og Wetherell, 1990). En organisation er indlejret i en diskurs, der blandt andet skaber strukturer i organisationen. Det er diskursivt betinget, at vi designer vores organisationer med ledelseslag, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter m.v. Alle disse titler er kategorier vi forhandler omkring, tager til os og får tilbudt. Ledere har det til fælles, at de har valgt og fået tilbudt kategorien leder. De har altså kategorien til fælles, men kategorien kan gøres på mange måder. Sagt med andre ord kan lederne positionere sig og gøre deres positioner på mange forskellige måder indenfor kategorien leder. At ændre sproget til at gøre leder, inviterer således til, at man i højere grad overvejer, hvordan kategorien varetages, og hvilken ageren, der skaber mest værdi, i stedet for blot at tage allerede definerede egenskaber og teknologier til sig, fordi de har førstehedsstatus i den konkrete kontekst. At sige jeg gør leder og ledelse er også et mere åbent sprog. At sige jeg er leder er et definitivt sprogbrug, der konkluderer, at sådan er det. Det er indiskutabelt. Det lukker således dialogen ned. At sige jeg gør leder er åbent, fordi det åbner op for nysgerrighed, og for at der kan stilles spørgsmål. Andre kan spørge ind til, hvad personen gør, når han eller hun gør leder, og det er derfor i højere grad muligt at skabe dialog omkring ledelse i praksis og omkring forskellige ledelsesteknologier, der kan tages i brug, når ledelse gøres. Vi kan i højere grad drøfte, hvad vi gør, og hvad denne gøren betyder for organisationen og for vores forretningsmæssige succes. Det der har førstehedsstatus er her at reflektere over sin ledelsespraksis, og at være opmærksom på hvordan ens praksis påvirker i konteksten og kulturen. Man kan sige, at det der har førstehedsstatus er at lede efter det, der har andethedsstatus for at skabe læringskulturer, hvor vi udforsker os selv, for at skabe nytænkning. Ledelse via disse mere åbne ledelsesteknologier bliver derved mere skabende, og mere afgørende for vores evne til at være konkurrencedygtige. Afrunding Det, der opleves som rigtig og forkert, skal ses i lyset af det perspektiv, man vælger at have (Bruner, 2002). Læringsperspektivet inviterer til, at vi via dialoger i vores relationer får øje på de diskurser, vi er indlejret i, og at vi dermed får øje på det, der fremhæves som værende sandt, og samtidig får øje på det, der bliver til baggrund. Herved udforsker vi os selv og logikkerne i vores kontekst, så vi skaber muligheder for at tænke og skabe nyt. Som artiklen beskriver, er læringskultur et strategisk værktøj, hvor ledelsesteknologierne baserer sig på åbenhed og dialog, fremfor på definerede værktøjer og processer. Samtidig bygger de på at søge det, der har andethedsstatus, og ikke mindst bygger de på at betragte ledelse som noget skabende noget der gøres og ikke som noget man er via sin titel og via de værktøjer, man får tilbudt som havende førstehedsstatus. 9

10 Ledelse forpligter. Det har vi hørt før. Med fokus på læringskulturer forpligter man sig som leder til at give slip på det autoritative, på det velkendte, på de veldefinerede processer og værktøjer, for i højere grad at søge det ukendte, det ytrygge, det involverende og det medskabende, for her igennem at skabe nyt for her igennem at skabe konkurrendedygtige organisationer på vores globale scene. Min afsluttende pointe er, at vi nøje skal overveje, hvornår vi vil lede vores organisationer ved hjælp af spørgeskemaer, topstyrede processer og envejskommunikation, og hvornår vi vil det lærende. Der er naturligvis en lang række forretningsmæssige og organisatoriske emner, der alene skal besluttes i ledelsen, men implementeringen kan foregå på mange ma der. En af dem er ved hjælp af læringskulturen, og de ledelsesteknologi der knytter an hertil. Det er god forretning. 10

11 Litteraturliste Bøger Argyris, C, Schön, D. A. (1978): Organizational Learning, Pearson Education, US Bruner, J. (2002): Acts of meaning. USA, The President and Fellows of Harvard College, tenth printing. Campbell, D. (2000): The socially constructed organization. London, H. Karnac (Books) Ltd. Czarniawska, B. (1997): Narrating the Organization. Dramas of Institutional Identity. Chicago, London, The University of Chicago Press. Czarniawska, B. (2004): Narratives in social science research. London, SAGE Publications Ltd. Davies, B. (2000): A body of writing, Oxford, AltaMira Press. Foucault, M. (2003): Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Frederiksberg, Det lille Forlag, 2. oplag. Foucault, M. (2002): Forelesninger om regjering og styringskunst. Oslo, Cappelen akademisk. Gergen, K. og Gergen, M. (2005): Social konstruktion. Ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Gergen, K. (2005): Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave, 1. oplag. Hasse, C. (2002): Kultur i bevægelse, fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Frederiksberg, Samfundslitteratur 1. udgave. Kirkeby, O. F. (2004): Det nye lederskab. København, Børsens Forlag, 1. udgave, 2. oplag. Law, J. (2004): After Method mess en social science research, Abingdon, Oxon, Routledge. Maturana, H., Varela, F. (1987): Kundskabens træ. Den menneskelige erkendelses biologiske rødder, Åbyhøj, Forlaget ASK, 1. udgave. Morgan, G. (1988): Organisasjonsbilder. Innføring i organisasjonsteori. Oslo, Universitetsforlaget. Potter, J. og Wetherell, M. (1990): Discourse and social psychology Beyond attitudes and behaviour. SAGA Publications Inc, California, reprinted. Staunæs, D. (2004): Køn, Etnicitet og skoleliv. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave. 11

12 Stormhøj, C. (2006): Poststrukturalismer videnskabsteori, analysestrategi, kritik. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave. Søndergaard, D. M. (1996): Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. København, Museum Tuscalanums Forlag. Weick, K. E. (2001): Making sense of the organization. Malden, Bæackwell Publishers. Artikler fra bøger Hastrup, K. (1989): Kultur som analytisk begreb i Hastrup, K. og Ramløv, K. (red): Kulturanalyse. Fortolkningens forløb i antropologien. København, Akademisk Forlag. Staunæs, D. og Søndergaard, D. M. (2005): Interview i en tangotid i Järvinen, M. og Mik- Meyer, N. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Artikler fra tidsskrifter Søndergaard, D. M. (2002): Subjektivering og desire. Begreber på empirisk arbejde i akademia i Psyke og logos, nr. 1, s Internetressourcer

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER

LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER 1 LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER SUFO s årskursus 6. marts 2017 OPLÆGHOLDERE: ROSE ALBA BROBERG & MICHAEL STIG ØRBECH PARTNERE I KONSULENTFÆLLESSKABET COPENHAGEN LEADERSHIP

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

hits. Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..?

hits. Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..? Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..? 94.600 hits 1 Instrumentel ambition? 2 Instrumentel ambition? 3 Instrumentel ambition? For hvem giver det her mening????? LEADING WORK MEANINGFULNESS

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer

FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer Program Kl. 15.00-15.05: Velkommen Kl. 15.05-15.45: Ledelseskommunikation i forandringer Kl. 15.50-16.00: Spørgsmål Kl. 16.00-16.30: Netværk

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Børneperspektiver og praksiseksempler

Børneperspektiver og praksiseksempler Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

10.1 Organisatorisk læring

10.1 Organisatorisk læring Visionær Ledelse Forlaget Andersen 10.1 Organisatorisk læring Af Executice Director Human Resource, Niclas Kvernrød, Arla Foods Ingredients niclas.kvernrod@arlafoods.com Indhold Denne artikel har følgende

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Nye fællesskaber i nærområdet

Nye fællesskaber i nærområdet Nye fællesskaber i nærområdet projektledere Jette Roesen og Trine Kjær Jensen Ensomhed - en subjektiv følelse Hvordan får vi blik for en subjektiv følelse og det der giver mening for den enkelte? Tre typologier

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Når evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017

Når evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017 Når evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017 Kort præsentation af Stephanie Bäckström, S. (2017). Øg din svarprocent i næste

Læs mere

FUELGUIDE. Tillykke med jeres nye FuelBox!

FUELGUIDE. Tillykke med jeres nye FuelBox! FUELGUIDE Tillykke med jeres nye FuelBox! FuelBox er et værktøj der er enkelt at bruge træk et kort og I er i gang! En gennem tænkt implementering vil dog øge chancerne for at Fuelbox vil fungere som en

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Udbud d af kalkulationsmetoder l t Economic Value Added, Balanced Scorecard, Activity Based Costing,

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard EPJ i et narrativt perspektiv Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling er rationelt

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer

Læs mere

Unges deltagelse i vejledning

Unges deltagelse i vejledning Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og

Læs mere