Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?"

Transkript

1 Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse? Erfaringsbaseret artikel om ledelsesteknologier knyttet an til læringskultur i organisationer. Katrine Sejersen Selvstændig konsulent indenfor organisations- og ledelsesudvikling Web: Mail: Tlf.:

2 Ledelsesteknologier knyttet an til læringskultur - En forudsætning for at sikre konkurrencedygtighed Resumé Behov for ny ledelse? Jeg vil formulere det sådan, at der er behov for at sætte fokus på ledelse som en konkurrenceparameter. Vi taler om konkurrencedygtighed indenfor blandt andet pris og viden, men jeg ser et behov for også at tale om ledelse i denne sammenhæng. Dette i relation til at ledelsesteknologier spiller en afgørende rolle i skabelse, genskabelse og ændring af organisationskultur. Peter Drucker siger det meget billedligt: Culture eats strategy for breakfast (www.wikipedia.org). Kultur er den parameter, der sikrer den rette implementering og forankring af forretningsstrategier. Kultur er altså afgørende for at skabe forretningsmæssig succes, og dermed en konkurrenceparameter, der i høj udstrækning påvirkes af de ledelsesteknologier, der sættes i spil, hvorfor også ledelse bliver en konkurrenceparameter. Denne artikel handler om læringskultur i organisationer. Årsagen til jeg netop har sat fokus på læringsaspektet er, at en læringskultur skaber nytænkning og udforskning. Dette aspekt er således koblet sammen med vores evne til at skabe nye markeder, nye produkter, ny viden, nye teknologier etc. i en globaliserende verden, hvor konkurrencen som bekendt skærpes. Hvis vi formår at skabe læringskulturer i vores organisationer, betyder det således, at vi kan positionerer os stærkere og sikre vækst på den globale scene. Samtidig vil jeg vove at påstå, at læringskulturer er mere inkluderende, hvorfor trivslen, engagementet og effektiviteten vil vokse i organisationer med en læringskultur. Kort fortalt stiller denne artikel skarpt på hvilke ledelsesteknologier, der understøtter en læringskultur, og hvilke der gør det modsatte, med henblik på at sikre konkurrencedygtighed. 2

3 Intro Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd (www.wikipedia.com). Når kultur betyder det dyrkede, er en lærende kultur altså at dyrke læring. Når vi dyrker noget, gror det, eller det går til grunde. Så hvordan fa r vi læring til at gro og kaste nye frø til ny læring, så vi skaber organisationer, der er er nytænkende og konkurrencedygtige? Der er skrevet og forsket meget i læring og indlæring. Mit budskab er ikke at tage en teoretisk vinkel på læring, men derimod at tage et blik pa, hvordan læring kan dyrkes som kultur i en organisatorisk kontekst, og hvilke ledelsesteknologier, der inviterer læring frem som et kulturelt element, og hvilke der gør det modsatte. Mit blik er således rettet mod det praksisnære og det erfaringsbaserede, koblet sammen med min tilgang til organisationer, kultur, narrativer og identitet, for at reflektere over emnet: Læringskultur i organisationer. Hvad er en organisation? I min indkredsning af hvad en organisation er, vil jeg starte med at fremhæve noget af det, en organisation ikke er i henhold til min forståelse af begrebet. Det gør jeg, fordi enhver forståelse hviler på en implicit negation (Gergen, 2005; Foucault, 2003), hvorfor min organisationsforståelse også står frem i kraft af det, den ikke er. Jeg betragter ikke en organisation som en genstand, der kan benævnes eller beskrives på en éntydig og objektiv måde, og jeg beskriver derfor ikke en organisation ud fra modeller, kategoriseringer eller klassifikationer såsom at en organisation er som en maskine, en organisme, en krop eller andet. Jeg betragter heller ikke organisationer som lukkede systemer, der er autopoietiske og dermed selvrefererende og autonome (Maturana og Varela, 1987), eftersom jeg ikke betragter organisationer som værende monolitiske, som værende støbt i ét helt stykke (Weick, 2001). Endvidere betragter jeg ikke organisationer som systemer, fordi systemer ofte illustreres og betragtes ud fra, at dele i systemet er forbundet med en konstant styrke (Weick, 2001). Dette er ikke i overensstemmelse med mit blik på, at organisationer består af relationer, positioner, logikker, sprog m.v., og at disse elementer skabes, genskabes, forhandles og løbende ændres og tilpasses i den konkrete organisation. Med dette som baggrund vil jeg bevæge mig over i yderligere at eksplicitere, hvordan jeg forstår en organisation. Jeg betragter en organisation som noget, der skabes i en konstant løbende proces. An organization is something that is being constructed continuously on a daily, even momentary, basis through individual interactions with others. The organization never settles into an entity or a thing that can be labelled and described, because it is constantly changing, or reinventing itself, through the interactions going on within it we do not exactly know what we are talking about when we claim to be talking about an organization (Campbell, 2000: 28). Denne skabende proces opretholdes af organisationens medlemmer, som jeg betragter som en samling af mennesker, der forsøger at give mening til det, der foregår omkring dem i organisationen (Weick, 2001), hvor denne mening skabes via sproget, kommunikationer (Morgan 1988; Gergen og Gergen, 2005; Gergen 2005; Weick, 2001), samt via den betydning materialiteter tillægges forstået som organisationens fysiske forhold (Søndergaard og Staunæs, 2005). David Campbell uddyber denne form for meningsskabelse, hvor mange elementer bringes i spil, ved at sige: The concept of seeing an organization as a social construction is itself a social construction. It is dangerous to take a one-sides view of organizations that is, that they are only social constructions and lose sight of everything 3

4 else that an organization is. An organization is also real people, policies and rules, desks and computers, and budgets that create realities and constraints that become the substance of socially constructed conversations but the constructed world and the material world cannot and must not be separated from each other (Campbell, 2000: 29). Når ønsket er at kigge ind i en organisation, inviterer denne organisationsforståelse til, at analysen breder sig ud og forholder sig til metoder, værktøjer, sprog, materialiteter og andre fysiske og ikke fysiske ting, der er- og eller fremkommer i organisationen. Dette blik er gennemgående i artiklen, og er koblet sammen med en analyseform hvor blikket er rettet mod at få øje på hvilke meaning-making processer (Bruner, 2002) der er i spil. Således til at få øje på og beskrive de diskurser, normaliteter og selvfølgeligheder der ageres ud fra, eller som Barbara Czarniawska siger det: how does it say what it says? (Czarniawska, 2004: 92). I denne artikel er min valgte optik rettet mod at koble organisationer med indlejrede former for ageren, sprog og materialiteter sammen med meaning-making processer for at stille skarpt på mulighederne for at skabe en læringskultur i organisationer. Jeg vil holde et særligt fokus på ledelsesteknologier, og hvordan det som leder er normalt at handle, for at reflektere over hvordan disse teknologier kan eller ikke kan være medskabende af en læringskultur. Hvad er kultur? Meaning-making processerne lever på en bestemt måde i kraft af, at organisationen har en kultur, hvor kultur forstås som en konstruktion af virkeligheden, der guider mennesker til at opleve og forstå ting på bestemte måder (Morgan, 1988). Kultur har ingen essens og er ikke determinerende, men kultur er derimod et begreb, der giver mulighed for at diskutere normalitet (Hasse, 2002). At anvende kulturbegrebet giver således en mulighed for at få øje på det, der betragtes som værende normalt, det der betragtes som værende selvfølgeligt. De handlinger der udføres som selvfølgeligheder og uden yderligere refleksion, eller for at benytte Søndergaards terminologi rummer kultur, rutinerne for de handleformer et givent samfund eksisterer igennem (Søndergaard, 1996: 40). Jeg bringer denne forståelse af kultur i spil for at understrege, at mennesker handler på et intentionelt plan, og at mennesker skaber mening på et intentionelt plan både i forhold til materialiteter og ikke-materialiteter, men at denne intentionalitet er indlejret i og bliver realiseret gennem deltagelse i en kultur (Bruner, 2002; Hastrup, 1989). Sagt med andre ord er kultur det, vi dyrker, fordi det giver mening i den diskurs, vi er indlejret i. Vi dyrker kulturen ved at skabe rutiner - ved at vi gør det samme gentagne gange og på samme måde. I en organisatorisk sammenhæng er det derfor relevant at rette blikket mod a rshjulet, som definerer de processer og leverancer, der går igen a r efter a r på bestemte tidspunkter, og som initierer forskellige ledelsesteknologier. Strategiproces, budgetproces, ma lsætningsproces, trivselsma ling og opfølgningsproces, bonusproces m.v. Læringskultur og organisatoriske processer Lad os se nærmere på trivselsma ling og opfølgningsprocessen, og sætte dette initiativ ind i en ramme der har overskriften læringskultur. Na r vi gennemfører trivselsma linger, har vi på forhånd defineret nogle spørgsmål, der viser, hvad vi mener, trivsel er. Vi giver altså et svar på trivsel og får en status på dette, men vi stiller ikke spørgsmål ved hvad trivsel er for den enkelte og for organisationen som helhed. Godt nok stiller vi spørgsmål i en trivselsma ling, men spørgsmålene udspringer af, hvad vi 4

5 mener, trivsel er. Vi starter således processen med et endegyldigt svar. Svaret på hvad trivsel er. Når vi herefter skal følge op på trivselsma lingen, er processen designet sådan, at vi skal definere konkrete handlinger, der vil gøre trivslen bedre. Da handlingerne skal linke op til ma lingens resultater, bliver vi i vores initiativrigdom og vores handlingsmønster la st fast. Vi bliver la st fast i en på forhånd beskrevet definition af, hvad trivsel er. De handlinger, vi definerer som værende de rigtige for at forbedre trivslen, bliver altså forventelige, fordi vi starter processen med at give et svar, der la ser processen fast i den på forhånd definerede logik. I en kobling til den beskrevne organisationsforståelse, er materialet defineret ved at udarbejde et generisk spørgeskema til alle i organisationen, og sproget er låst fast til dette materiale, som definerer trivsel. Vi dyrker således det givne, det vi kender, hvilket er i modsætning til læring, som blandt andet handler om at udforske det ukendte. Vi fravælger double loop learning, hvor vi stiller spørgsmålstegn ved vores egne værdier, formodninger og politikker (Argyris og Scho n, 1978), for netop at udfordre os selv og a bne op for muligheden for at lære nyt. Til gengæld positionerer vi os selv i en single loop learning proces, hvor vi gentager det, vi kender (Argyris og Scho n, 1978). Processen bliver, at vi har svar, der definerer et snævert rum til at stille spørgsmål, og som igen definerer et snævert rum til at beskrive gode versus dårlige handlinger, der kan henholdsvis øge eller reducere trivslen. Dem der ikke passer ind i denne definition ekskluderes. De passer ikke ind. Og når vi ikke passer ind og ekskluderes, trives vi ikke. Jeg fristes derfor til at påpege, at der er en risiko for, at selve processen omkring trivselsmålinger skaber dårligere trivsel, fordi selve processen ekskluderer dem, der ikke kan se sig selv i det snævre rum processen, materialet og sproget skaber. Det modsatte, til at have defineret et svar, er at skabe dialog. Når vi skaber dialog, bygger processen på nysgerrighed, undersøgelse, spørgsmål, at bygge videre på tanker, at åbne op fremfor at lukke ned. Lige så snart vi giver autoritative svar, lukker vi ned for yderligere dialog. Det kan meget vel være hovedårsagen til, at der ofte ikke bliver sagt ret meget, når der afholdes opfølgningsmøder omkring trivselsmålingerne, hvor formålet er, at medarbejderne skal komme med forslag til konkrete handlinger. Jeg har et utal af gange deltaget på disse møder, hvor der til stor frustration for lederen ikke bliver sagt ret meget fra medarbejdernes side. Logikken er ofte, at når man har besvaret et spørgeskema, bør man også have bud på hvad der kan forbedres. Men hvis det skal lykkes at få disse bud frem, skal vi sikre, at vi inviterer til dialog som et indbygget element i vores processer, materialer, sprog etc. Når vi fører dialoger, åbner vi nemlig op. Vi åbner op for at dyrke det ukendte. Vi åbner altså op for en læringskultur, med heraf følgende nye erkendelser. Mange vil sige, det lyder besværligt, maske endda for besværligt, fordi dialoger tager tid og fordi dialoger ofte knytter an til personlig tillid, som også kræver en indsats at skabe og opretholde. Men det er uden at fokusere på den værdi læring ofte skaber. En forudsætning for at skabe den tillidsfulde dialog er at sætte fokus på relationer. Hvordan kan vi sætte fokus på relationer i organisationer - og hvad er et narrativ? At dyrke det relationelle perspektiv i relation til dialog, trivsel og læring indebærer, at vi skaber en ligeværdighed, hvor der bliver skabt værdi i det relationelle rum. En værdi der bygger på, at vi er nysgerrige på hinandens forståelser, holdninger og værdier, og at vi inviterer det vigtige frem i et åbent rum for vurderinger. Vurderingerne er ikke lederens konklusioner på, hvad der er rigtig og forkert eller godt og dårligt. Vurderingerne bygger på en refleksion over ens egen forholden sig til det, der bliver sagt, følt og tænkt, for igen at vurdere hvad der egentlig er det vigtige for mig og for relationerne. 5

6 Når vi lever det, der er vigtigt for os når vi lever vores værdier får vi tilført energi, og vi oplever at trives i arbejdet og i relationerne. Derimod strækker vi os, hvis vi føler vi skal gå meget på kompromis med vores værdier, når vi går på arbejde, hvilket bevirker, at vi bruger enormt meget energi, og i sidste ende vil vi opleve mistrivsel. Sagt med andre ord vil der komme underskud på energi-kontoen. At arbejde med trivsel i dette perspektiv er en åben tilgang, der bygger på tanken om at stille spørgsmål, for at skabe refleksion for igen at skabe ny indsigt/erkendelse og ageren. Fremfor et snævert rum skaber vi et åbent rum, der giver plads til de forskelligheder, der er forudsætningen for evolution. Vi trækker altså ikke en definition ned over virkeligheden, men lader virkeligheden skabe og genskabe sig selv via dialoger i relationer. Det værdiskabende er, at alles trivsel inkluderes. Ingen ekskluderes, fordi de ikke passer ind i en definition. Det er en ledelse af individet ved hjælp af dets egen sandhed (Foucault, 2002). Med et blik tilbage på forståelsen af organisationer tager vi her udgangspunkt i sproget. Vi lader organisationen skabe sig ved at åbne sproget op i relationerne. Dette uden at sætte et værktøj ind som en materialitet (eksempelvis et spørgeskema), der definerer en snæver ramme, og som definerer et begrænset indhold i dialogen. I denne mere åbne tilgang til at arbejde med trivsel er ledelsesteknologien således ikke et konkret værktøj, der definerer en klar ramme og et defineret sprogbrug, som et spørgeskema er. Ledelsesteknologien er at stille sig selv til rådighed i skabelsen af relationer, der bygger på dialoger, der igen bygger på at skabe læring ved at skabe nye erkendelser sammen og hver for sig. Output er, at der via dialog bliver skabt et nuanceret billede af, hvad trivsel er. Words and worlds go together (Law, 2004: 33). Det er egne ord og fortællinger, der tegner et billede af den verden, vi trives i, og ikke et defineret spørgeskema eller en defineret skabelon der sætter rammen for at definerer handlinger, der kan forbedre trivslen. Det billede, der via dialogerne bliver talt frem, bliver det fælles, og ud fra det kan vi skabe dialog om ma der at agere på, som passer til billedet. Hvad skal vi gøre, for at udleve vores fælles billede, og dermed sikre trivslen? Og hvad skal vi nedprioritere at gøre? Narrativer bliver således talt frem som det retningsgivende, og det interessante ved narrativer er, at de udvikler og udfolder sig, hvorimod definitioner næsten altid forbliver tekst på papir. Men hvad er et narrativ, og hvordan kan vi facilitere, at narrativer bliver talt frem i de dialoger vi skaber i organisationerne? Hvordan kan denne facilitering blive en ledelsesteknologi? Jerome Bruner skriver: a narrative is composed of a unique sequence of events, mental states, happenings involving human beings... These are its constituents. But these constituents do not have a life or meaning of their own. Their meaning is given by their place in the overall configuration of the sequence as a whole its plot or fabula (Bruner, 2002: 43). Ved at fokusere på en histories plot, er det således muligt at få øje på den mening, historien skaber. Men hvad er et plot? Én forståelse er, at et plot betyder at introducere strukturer, som tillader at skabe betydning i den begivenhed, der rapporteres omkring (Czarniawska, 1997). Strukturerne kan være mange og forskellige. Én struktur er at tale trivsel ud fra værdier, der bliver talt frem i dialoger via narrativer, og som noget konkret der kommer til udtryk i vores fælles verden i kraft af vores ageren, vores sprog og vores materialiteter. Læringskultur og flere organisatoriske processer En anden struktur kan være at sætte dette åbne læringsperspektiv ind i en innovativ, strategisk, visionær forretningsproces. Når vi skaber ligeværdig dialog, inviterer vi til, at alle bidrager. Det er ikke længere chefens logik, der alene er herskende. Det er logikken om, at 6

7 forskellige logikker er værdiskabende. Det nye og ukendte bliver inviteret frem i dagens lys, og vi fa r hermed en mulighed for at skabe ny forretning, nye interne processer og altså ny forretningsmæssig værdiskabelse. Det er særlig vigtigt i en globaliserende verden, hvor konkurrencen vokser. Det er både konkurrence på pris men også på viden og på at være first movers. Og ikke mindst på at skabe organisationer, der fremelsker de kulturer, der fungerer som løftestang i relation til de forretningsmæssige strategier, muligheder og udfordringer. Denne fremelskethed af kulturer sker blandt andet via ledelsesteknologier, hvorfor jeg ser det som relevant også at tale om at være konkurrencedygtig i forhold til ledelse. For at dykke ned her vil jeg trække mine egne erfaringer frem, og beskrive en af af de meaning-making processer jeg har set være dominerende i mit virke i organisationer, som en del af det dyrkede som en del af kulturen. Den meaning-making proces jeg vil fokusere på, ar processen omkring at bryde forretningsstrategi ned til konkrete mål. Her bruger mange virksomheder Balanced Scorecard som værktøj, men uanset værktøjet, er metoden mere eller mindre ens. Metoden bygger på, at man én gang årligt sætter mål, der linker op til strategien. Processen er en kaskaderingsproces, hvor målene brydes ned fra toppen af organisationen til at gælde for hver afdeling og dernæst for hver medarbejder. Når denne proces er færdig, og når målene er defineret for den enkelte, synliggøres det løbende, om målene er nået eller om de ikke er nået. Hvis de er nået, er man i grøn, og hvis de ikke er nået, er man er i rød. Denne evaluering sker for at sikre, at alle målene er i grøn ved udgangen af året. Ofte er målene synliggjort på et performance board, og der holdes ofte tavlemøder ved performance boarded, hvor målene gås igennem. Processen er i høj udstrækning topstyret. Det er ledelsen der definerer strategien og målene, og kommunikerer dem derefter videre til medarbejderne. Hvis man går i rød på et mål, er det typisk lederen der ved tavlemødet spørger den ansvarlige medarbejder, hvad der er gået galt, og hvad der kan forbedres fremadrettet. Ligesom ved trivselsmålinger er der på forhånd defineret en sandhed omkring, hvad der får organisationen til at lykkes med strategien. Materialet og metodikken bygger på en proces og ikke mindst på et sprog, der er fastfrosset i denne sandhed. Vores muligheder for at tænke nyt er altså begrænset, med mindre vi går mod rutinerne og handleformerne og dermed mod kulturen og det materiale og det sprog, der er indlejret i denne. At få succes med at gå mod en kultur handler om at eksplicitere de eksisterende diskurser, som vi agerer indenfor (Davies, 2000), og netop eksplicitere dem som diskurser og ikke som konstante, iboende sandheder i vores organisation. Med et fokus på diskurser kan vi skabe en optik på det, der betragtes som værende normalt, unormalt, rigtigt, forkert, godt og dårligt i forhold til en kontekst (Staunæs, 2004). Når vi bliver opmærksomme på, at vi agerer i en diskursiv praksis, kan vi vælge andre eller flere diskurser til og fra, og dermed skabe en anden praksis og en anden kultur. At tilbyde andre diskurser handler om at argumentere for, at der vil være en værdi i, at tage disse diskurser til sig. Det er altså en form for en forhandlingsproces (Davies, 2000). Samtidig er det ikke altid muligt at gennemtænke hvilke argumenter, andre i organisationen vil opleve som værende gældende, eftersom det ikke altid er forudsigeligt, hvordan andre positionerer sig i bestemte situationer, hvilket har betydning for de sandheder og normaliteter, de konstruerer og ser verden igennem (Søndergaard, 2002). At gå imod kulturen og tilbyde andre diskurser, kan derfor være en ensom vej at gå og med stor risiko for ikke at lykkes med det, hvis det vel at mærke ikke er en del af kulturen at udforske nye diskurser. 7

8 Men det kan være en del af kulturen. At sætte fokus på gennemtænkt til- og fravalg af diskurser som en forretningsmæssig konkurrenceparameter, og dermed som en ledelsesteknologi, inviterer i sig selv til en læringskultur, fordi vi herved bliver inviteret til at tænke nyt og overveje nye tilgange, metoder, materialer og sprogbrug. Ligesom ved trivselsmålinger er dialog en forudsætning, fordi det netop er i dialoger, vi åbner op for nysgerrighed, undersøgelse og spørgsmål. At åbne op for dette i organisationer skaber både refleksioner omkring metoder, men også omkring indhold i eksempelvis forretningsstrategien og målene. En strategi er ikke en sandhed, men en fortolkning af en situation. Fortolkningen sker ud fra ens indlejring i diskurser, hvorfra man stiller skarpt på markedet, konkurrenterne, produkterne etc., hvorfor fortolkningen bliver anderledes ved at indlejre sig anderledes i andre diskurser. At udforske indlejringsmuligheder, er linket sammen med en læringskultur, da man i denne proces i høj grad skaber double loop learning, som netop bygger på, at vi udforsker os selv (Argyris og Schön, 1978). Hvad er ledelsesidentitet? Identitet forstår jeg ikke som noget stationært eller iboende et menneske men som noget konstrueret i en konkret kontekst i relationer med andre (Søndergaard, 1996; Søndergaard, 2002; Staunæs, 2004; Davies, 2000). I skabelsen og opretholdelsen af identitet har noget førstehedsstatus og noget har andethedsstatus, forstået som at noget opfattes og italesættes som normalt, mens andet opfattes og italesættes som unormalt eller anderledes (Søndergaard, 2002; Staunæs, 2004). Således kan man sige, at man ikke skaber sig selv som leder i enerum, men at man derimod skaber sig som leder for nogen og sammen med nogen med henblik på noget (Kirkeby, 2004). I denne skabelse indgår forskellige teknologier, der kommer til udtryk i relationer. Eksempelvis kommer målnedbrydningsteknologien til udtryk i relationen mellem leder og medarbejder med henblik på at skabe forretningsmæssig succes og sandsynligvis også personlig succes. Det er i mange organisationskulturer en normal ageren, og altså en ageren og en skabelse af identitet med førstehedsstatus. En læringskultur bygger på, at vi ind imellem søger det, der har andethedsstatus, fordi det er her, vi udfordres på vores normalitetsforståelse, og begynder at tænke nyt. Hvis vi bliver introduceret til noget, vi mener er helt værdi- og meningsløst, afviser vi det. Derfor er det afgørende, at det der har andethedsstatus destabiliserer eller forstyrrer os tilpas meget til at vi bliver nysgerrige og ikke afvisende. I en læringskultur er det lederens fornemmeste opgave at destabilisere eller forstyrre tilpas meget. Her er ledelsesteknologierne tilstedevær for at fornemme hvad der er tilpas meget, skabelse og opretholdelse af dialoger og relationer hvor alle har lyst til at åbne op og bidrage med deres perspektiver, en narrativ praksis og et fokus på sprogbruget og materialiteterne. Disse teknologier skal ledes og udleves, så de understøtter og er koblet sammen med de tilvalgte diskurser og dermed de ønskede praksisser, der skaber den ønskede kultur, der igen er forudsætningen for at skabe de ønskede forretningsmæssige resultater. At gøre leder og at gøre ledelse I vores daglige talesprog siger vi: jeg, han eller hun er leder. Men dette er kan associere til en essentiel væren (Staunæs, 2004). Hermed at leder er noget essentielt i et menneske, så når man først har fået titlen leder, så er det en baggrundsvariabel, der forklarer, hvorfor denne person agerer, som han/hun gør. Eksempelvis at jeg sikrer målnedbrydning fordi jeg er leder. Denne italesættelse kan opfattes som en fastfrysning af subjektet, hvor subjektet bliver lig sin variabel (Staunæs, 2004), og hvor lederen herved ikke overvejer, hvad det gør ved kulturen og organisationen, at han eller hun gør som han eller hun gør, men at det blot 8

9 gøres, fordi det er den teknologi der introduceres, og som har førstehedsstatus, når man får titlen leder. For sprogligt at vise man rykker sig væk fra en tankegang om en essentiel væren og over i en tankegang om et konstrueret bliven til, kan man bruge betegnelsen at gøre (Søndergaard, 1996; Staunæs, 2004; Stormhøj, 2006). I dette tilfælde at gøre leder og at gøre ledelse. Med denne betegnelse opfattes leder som en diskursiv struktur, der både indeholder kommunikationer, materialiteter, sociale relationer etc., som mennesker bliver til igennem (Staunæs, 2004), hvorfor leder kan opfattes som en kategori, hvor kategori forstås som noget socialt skabt, og som noget man kan være medlem af. Ikke ved at dele et specifikt sæt af egenskaber men ved at man har noget til fælles (Potter og Wetherell, 1990). En organisation er indlejret i en diskurs, der blandt andet skaber strukturer i organisationen. Det er diskursivt betinget, at vi designer vores organisationer med ledelseslag, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter m.v. Alle disse titler er kategorier vi forhandler omkring, tager til os og får tilbudt. Ledere har det til fælles, at de har valgt og fået tilbudt kategorien leder. De har altså kategorien til fælles, men kategorien kan gøres på mange måder. Sagt med andre ord kan lederne positionere sig og gøre deres positioner på mange forskellige måder indenfor kategorien leder. At ændre sproget til at gøre leder, inviterer således til, at man i højere grad overvejer, hvordan kategorien varetages, og hvilken ageren, der skaber mest værdi, i stedet for blot at tage allerede definerede egenskaber og teknologier til sig, fordi de har førstehedsstatus i den konkrete kontekst. At sige jeg gør leder og ledelse er også et mere åbent sprog. At sige jeg er leder er et definitivt sprogbrug, der konkluderer, at sådan er det. Det er indiskutabelt. Det lukker således dialogen ned. At sige jeg gør leder er åbent, fordi det åbner op for nysgerrighed, og for at der kan stilles spørgsmål. Andre kan spørge ind til, hvad personen gør, når han eller hun gør leder, og det er derfor i højere grad muligt at skabe dialog omkring ledelse i praksis og omkring forskellige ledelsesteknologier, der kan tages i brug, når ledelse gøres. Vi kan i højere grad drøfte, hvad vi gør, og hvad denne gøren betyder for organisationen og for vores forretningsmæssige succes. Det der har førstehedsstatus er her at reflektere over sin ledelsespraksis, og at være opmærksom på hvordan ens praksis påvirker i konteksten og kulturen. Man kan sige, at det der har førstehedsstatus er at lede efter det, der har andethedsstatus for at skabe læringskulturer, hvor vi udforsker os selv, for at skabe nytænkning. Ledelse via disse mere åbne ledelsesteknologier bliver derved mere skabende, og mere afgørende for vores evne til at være konkurrencedygtige. Afrunding Det, der opleves som rigtig og forkert, skal ses i lyset af det perspektiv, man vælger at have (Bruner, 2002). Læringsperspektivet inviterer til, at vi via dialoger i vores relationer får øje på de diskurser, vi er indlejret i, og at vi dermed får øje på det, der fremhæves som værende sandt, og samtidig får øje på det, der bliver til baggrund. Herved udforsker vi os selv og logikkerne i vores kontekst, så vi skaber muligheder for at tænke og skabe nyt. Som artiklen beskriver, er læringskultur et strategisk værktøj, hvor ledelsesteknologierne baserer sig på åbenhed og dialog, fremfor på definerede værktøjer og processer. Samtidig bygger de på at søge det, der har andethedsstatus, og ikke mindst bygger de på at betragte ledelse som noget skabende noget der gøres og ikke som noget man er via sin titel og via de værktøjer, man får tilbudt som havende førstehedsstatus. 9

10 Ledelse forpligter. Det har vi hørt før. Med fokus på læringskulturer forpligter man sig som leder til at give slip på det autoritative, på det velkendte, på de veldefinerede processer og værktøjer, for i højere grad at søge det ukendte, det ytrygge, det involverende og det medskabende, for her igennem at skabe nyt for her igennem at skabe konkurrendedygtige organisationer på vores globale scene. Min afsluttende pointe er, at vi nøje skal overveje, hvornår vi vil lede vores organisationer ved hjælp af spørgeskemaer, topstyrede processer og envejskommunikation, og hvornår vi vil det lærende. Der er naturligvis en lang række forretningsmæssige og organisatoriske emner, der alene skal besluttes i ledelsen, men implementeringen kan foregå på mange ma der. En af dem er ved hjælp af læringskulturen, og de ledelsesteknologi der knytter an hertil. Det er god forretning. 10

11 Litteraturliste Bøger Argyris, C, Schön, D. A. (1978): Organizational Learning, Pearson Education, US Bruner, J. (2002): Acts of meaning. USA, The President and Fellows of Harvard College, tenth printing. Campbell, D. (2000): The socially constructed organization. London, H. Karnac (Books) Ltd. Czarniawska, B. (1997): Narrating the Organization. Dramas of Institutional Identity. Chicago, London, The University of Chicago Press. Czarniawska, B. (2004): Narratives in social science research. London, SAGE Publications Ltd. Davies, B. (2000): A body of writing, Oxford, AltaMira Press. Foucault, M. (2003): Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Frederiksberg, Det lille Forlag, 2. oplag. Foucault, M. (2002): Forelesninger om regjering og styringskunst. Oslo, Cappelen akademisk. Gergen, K. og Gergen, M. (2005): Social konstruktion. Ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Gergen, K. (2005): Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave, 1. oplag. Hasse, C. (2002): Kultur i bevægelse, fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Frederiksberg, Samfundslitteratur 1. udgave. Kirkeby, O. F. (2004): Det nye lederskab. København, Børsens Forlag, 1. udgave, 2. oplag. Law, J. (2004): After Method mess en social science research, Abingdon, Oxon, Routledge. Maturana, H., Varela, F. (1987): Kundskabens træ. Den menneskelige erkendelses biologiske rødder, Åbyhøj, Forlaget ASK, 1. udgave. Morgan, G. (1988): Organisasjonsbilder. Innføring i organisasjonsteori. Oslo, Universitetsforlaget. Potter, J. og Wetherell, M. (1990): Discourse and social psychology Beyond attitudes and behaviour. SAGA Publications Inc, California, reprinted. Staunæs, D. (2004): Køn, Etnicitet og skoleliv. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave. 11

12 Stormhøj, C. (2006): Poststrukturalismer videnskabsteori, analysestrategi, kritik. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave. Søndergaard, D. M. (1996): Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. København, Museum Tuscalanums Forlag. Weick, K. E. (2001): Making sense of the organization. Malden, Bæackwell Publishers. Artikler fra bøger Hastrup, K. (1989): Kultur som analytisk begreb i Hastrup, K. og Ramløv, K. (red): Kulturanalyse. Fortolkningens forløb i antropologien. København, Akademisk Forlag. Staunæs, D. og Søndergaard, D. M. (2005): Interview i en tangotid i Järvinen, M. og Mik- Meyer, N. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Artikler fra tidsskrifter Søndergaard, D. M. (2002): Subjektivering og desire. Begreber på empirisk arbejde i akademia i Psyke og logos, nr. 1, s Internetressourcer 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Postmodernisme og socialkonstruktionisme

Postmodernisme og socialkonstruktionisme Postmodernisme og socialkonstruktionisme (Af Michala Wahlström: Del af projekt, Roskilde Universitetscenter, 2007/08) - Postmodernisme Det er min hovedtese, at denne sociale indlejring driver os frem mod

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kulturelle selvfølgeligheder. Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet caha@dpu.dk, DSR 18. marts 2013

Kulturelle selvfølgeligheder. Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet caha@dpu.dk, DSR 18. marts 2013 Kulturelle selvfølgeligheder Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet caha@dpu.dk, DSR 18. marts 2013 Hvad er kultur i sygeplejerske professionen? Hvad er kultur? Hvad er kultur i forhold til selvfølgeligheder

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og Per Møller Janniche VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne forskel. At få vurderet sin

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Arbejdspsykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere