Christian Overgård 5. januar rev E coh

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Overgård 5. januar rev E coh"

Transkript

1 FORELØBIGT NOTAT Titel Muligheder og begrænsninger ved anvendelse af LTM 1.1 Til Brugerne af LTM 1.1 Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 5. januar rev E coh I 2009 blev der truffet en politisk beslutning om at udvikle en Landstrafikmodel for Danmark. Det overordnede formål var at styrke grundlaget for planlægning på transportområdet. Den første meget foreløbige version af Landstrafikmodellen (LTM) var klar i Derefter fulgte en lang valideringsfase, hvor modellen er blevet testet og fejlrettet. Det arbejde er bistået af Vejdirektoratet, Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark. Nærværende notat beskriver anvendelse og begrænsninger i LTM version 1.1, som er færdigudviklet efteråret Det svarer til versionen fra foråret 2015 med mindre forbedringer. Det kræver stor faglig viden og erfaring at anvende en trafikmodel, forstå dens begrænsninger og fortolke resultater fra modellen. Derfor kræves også, at brugerne af LTM har deltaget i både et teoretisk og et praktisk kursus. Nærværende notat udgør en del af den samlede dokumentation af modellen, idet det forsøger at vejlede i modellens muligheder og begrænsninger for at sikre en korrekt brug af LTM samt at udgå misbrug og misfortolkning af resultater. Notatet præsenterer indledningsvis meget overordnet LTM 1.1. Afsnit 3 indeholder eksempler på typiske anvendelser af modellen, mens afsnit 4 belyser modellens begrænsninger. Der foregår en fortsat udvikling af LTM. Afsnit 5 indeholder de aktuelle forventninger til det videre arbejde med LTM. 2. Lidt om LTM Geografisk dækning og detaljering Modellen dækker geografisk ture indenfor Danmark, mellem Danmark og udlandet, transitture samt ture, som potentielt kan gå via Danmark. Valideringen af modellen har hidtil været på turene indenfor Danmark. Det er vigtigt at understege, at der er tale om en landstrafikmodel. Det betyder, at modellen som sådan er udviklet til at belyse de overordnede trafikstrømme i Danmark samt mellem Danmark og ud- Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116B Tlf Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax

2 land. Modellen er eksempelvis ikke beregnet til at belyse konsekvenser for den lokale trafik. Således er Danmark opdelt i 907 zoner. Til sammenligning kan nævnes, at den nuværende regionale trafikmodel for Hovedstadsområdet (OTM) har et tilsvarende antal zoner blot for Hovedstadsområdet Basisår og basismatricer Basisåret for LTM er Det betyder, at priser og udgangspunkt for trafikprognoser er Der er på basis af bl.a. transportvaneundersøgelsen (TU), registerdata fra Danmarks Statistik, tællinger og nye dataindsamlinger etableret en beskrivelse af transportmønster for personer og gods for en gennemsnitlig hverdag udenfor sommermånederne i Den beskrivelse af ture og ton benævnes i daglig tale som basismatricer. Den fremtidige trafik prognosticeres i forhold til basismatricerne for Det er en systematisk metode til at kalibrere modellen til den observerede trafik i basisåret ved at pivoteret omkring basismatricerne. Samtidigt udnyttes, at trafikmodeller er bedre til at prognosticere relative ændringer end absolutte ændringer. Fremgangsmåden er benyttet i trafikmodeludvikling i Danmark i de sidste 20 år. En svaghed kan være, at usikkerheder i basismatricerne slår igennem i prognoserne. Det er derfor altid en god ide at undersøge modellens beskrivelse af trafikken i basisåret for det relevante område før prognoseberegning og fortolkning af resultater Trafikmodellen En trafikmodel består af beregningsforudsætninger, en række matematiske sammenhænge og resultater i form af trafikmængder. Den kan således beregne den fremtidige trafik på basis af brugervalgte beregningsforudsætninger. Nedenstående figur viser den overordnede struktur af LTM 1.1. Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Planforudsætninger Infrastruktur Bilejerskab Generation Destination Transportmiddel Handel Logistik Transportmiddel Resultater Trafikale effekter: - Nøgletal - GIS-kort Økonomi og priser Rutevalg TERESA input Personbil Varebil Lastbil Kollektiv trafik Fly Bane Skib Beregningsforudsætningerne omfatter planforudsætninger, infrastrukturforudsætninger samt økonomiske og prismæssige forudsætninger. LTM 1.1 leveres med forudsætninger for basissituationer for 2020 og Brugeren kan på basis heraf gennemføre scenarieberegninger, hvor forudsætningerne ændres. Det er også muligt at oprette andre prognoseår med andre basisforudsætninger. 2

3 Beregningsforudsætningerne i basisprognoserne for 2020 og 2030 er bl.a. baseret på følgende kilder: Fremskrivninger af BNP som specificeret af Finansministeriet i Konvergensprogrammet Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering som specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen Fremskrivninger af arbejdspladserne og deres lokalisering med Finansministeriets vækst opdelt på brancher i Konvergensprogrammet Fremskrivning af kørselsomkostninger i form af brændstofpriser og afgifter samt øget energieffektivitet af bilparken som specificeret af Energistyrelsen i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser Infrastrukturen omfatter beskrivelser af vejnet, køreplan for det kollektive net samt planer for færger og fly. Infrastrukturen i basisprognoserne tager udgangspunkt i den faktiske infrastruktur i 2010 suppleret med besluttede og finansierede projekter for fremtidsårene, som er specificeret af Transport- og Bygningsministeriet, Vejdirektoratet, Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark. Vejnettet er beskrevet ved en lang række oplysninger om eksempelvis den fri hastighed, kapacitet, og speed-flow relation, mens køreplanen omfatter linjer og linjevarianter med afgangstider fra alle inkluderede stationer og busstop samt køretider til næste stop. Beregningsforudsætningerne opdateres for basisprognoserne med passende frekvens, som aftales med Transport- og Bygningsministeriet, da det er en ressourcekrævende opgave. Beregningsforudsætningerne i LTM 1.1 er opstillet i 2013/14. Det betyder eksempelvis, at befolkningsfremskrivning i basisprognoserne kan afvige fra den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det skal også bemærkes, at der er enkelte besluttede infrastrukturprojekter f.eks. regionale hastighedsopgraderinger for tog, bane til Billund, bane til Ålborg lufthavn, letbane i Odense og Sydhavnsmetro i København, som ikke indgår i de nuværende basisprognoseforudsætninger. Der findes cykelrejsetider for 2010, som også anvendes i basisprognoserne for 2020 og Brugeren har ikke mulighed for at specificere andet cykelstinet. Modellen kan derfor ikke bruges til at undersøge konsekvenser af eksempelvis nye cykelstier. LTM 1.1 er opdelt i forskellige delmodeller, som kan grupperes i efterspørgselsmodel for persontransport, efterspørgselsmodel for godstransport og rutevalgsmodeller. Efterspørgselsmodellen for persontransport beregner hvor hyppigt, hvor hen og med hvilket transportmiddel, som folk rejser. Hovedtransportmidlerne, som indgår i LTM 1.1 er bil opdelt på chauffør og passager, kollektiv trafik, fly, cykel og gang. Derudover differentieres mellem turens formål eksempelvis, om der er tale bolig-arbejdsstedstur, erhvervstur eller fritidstur. Turformålet kan have stor betydning for valg af transportmiddel og målet for turen. Bilejerskabet beregnes endogent i modellen ud fra den økonomiske vækst og omkostninger ved at eje bil. Hvis brugeren ønsker at undersøge konsekvenser af en anden vækst i bilejerskabet, er det muligt ved enten at ændre i de økonomiske forudsætninger eller angive andet bilejerskab som beregningsforudsætning. Den samlede persontransporten drives især af befolkningsudvikling, den økonomiske udvikling og bilejerskab. Priser og infrastruktur har især betydning for valg af transportmiddel. 3

4 Godsmodellen beregner varestrømme mellem geografiske områder, som fordeles på transportkæder og transportmidler. De fremtidige varestrømme beregnes på basis af en forudsat økonomisk vækst og ændringer i transportomkostninger og infrastruktur. Godsmodellen forsøger på en forenklet måde at beskrive den logistiske adfærd ved transport af en vare fra en producent til en virksomhed, der forbruger varen i deres egen produktion eller sælger videre til kunder. Den beregner således omladninger mellem eksempelvis lastbil og skib eller mellem forskellige typer af lastbiler. Omladningerne kan foregå, hvor brugeren af modellen vælger at lokalisere terminaler. Godsmodellen differentierer mellem 21 varegrupper, idet mulighed for at kombinere transportformer og anvende containere som transportenhed afhænger af varetypen. Handelen drives i godsmodellen primært af den økonomiske vækst. Den logistiske adfærd afhænger primært af transportomkostninger og infrastruktur, herunder lokalisering af terminaler. De trafikale effekter beregnes i form af f.eks. antal ture, trafikarbejde (vognkm) og transportarbejde (personkm) for en gennemsnitlig hverdag opdelt på transportmiddel. Da trafikken ved hjælp af rutevalgsmodellerne udlægges i net, er der mange muligheder for at opgøre trafikken i et fremtidigt år eksempelvis: Personture og -transportarbejde opdelt på turformål (pendling, erhverv og fritid) og hovedtransportmiddel Varestrømme og løftede ton opdelt på varegrupper Personture eller tonmængder mellem modellens enkelte zoner eller grupper af modellens zoner Vognkm opdelt på geografiske områder (f.eks. Jylland) og vejtyper (f.eks. kommune- og statsveje) Antal person-, vare- og lastbiler pr. vejstrækning eller på et udvalg af vejstrækninger Antal på- og afstigere i kollektiv trafik opdelt på kollektivt transportmiddel f.eks. bus, S-tog og Metro Antal på- og afstigere i kollektiv trafik opdelt på linjer Antal på- og afstigere i kollektiv trafik opdelt på stoppesteder og stationer Antal passagerer i kollektiv trafik opdelt på strækninger og linjer Da LTM anvender GIS-værktøj (ArcGIS), kan flere af ovenstående resultater præsenteres i kortoptegninger. Det er eksempelvis muligt at vise vej- og banetrafik på kort som absolutte trafikmængder (biler henholdsvis kollektive trafikpassagerer) eller relative ændringer i forhold til et basisscenarie. Transport- og Bygningsministeriet har udviklet et EXCEL-regneværktøj (TERESA), som benyttes til samfundsøkonomisk konsekvensberegning af nye tiltag på transportområdet. LTM 1.1 producerer resultater, som kan indlæses i TERESA. Da LTM 1.1 beregner trafikmængder pr. hverdagsdøgn, er det nødvendigt at opregne resultaterne til årsniveau for at kunne anvendes i en samfundsøkonomisk beregning. Der er beskrevet og indarbejdet metode til opregning af resultater fra LTM. 4

5 3. Anvendelseseksempler Formålet med LTM er at forbedre beslutningsgrundlaget for planlægning og investeringer i trafiksystemet. Det omfatter bl.a. mulighed for at belyse hvorledes udvikling i demografi og økonomi påvirker transportomfanget, herunder overflytninger mellem transportformer. Trafikmodeller kan ofte klassificeres ud fra deres detaljeringsniveau og evne til at prognosticere trafikken ud i en længere tidshorisont. Nedenstående figur illustrerer forskellige typer af trafikmodeller. De meget detaljerede modeller benævnes ofte som operationelle modeller. Deres formål er at beskrive og beregne trafikken i f.eks. kryds eller mindre udsnit af vejnettet meget præcist og detaljeret. De er derimod ikke i stand til at prognosticere trafikken ud i fremtiden og må derfor benytte dagens trafik eller trafikmængder fra andre modeller. De strategiske modellers styrke er at prognosticere trafikken langt ud i fremtiden typisk 50 år eller mere. Til gengæld er resultaterne typisk meget overordnede, så det eksempelvis ikke er muligt at få trafikken opgjort på enkelte vejstrækninger. LTM 1.1 tilhører gruppen af taktiske modeller, som er udviklet til brug for prognoseberegninger på mellemlangt sigt, hvilket vil sige op til år frem i tiden. OTM er et andet eksempel på en taktisk model. OTM er dog mere detaljeret end LTM 1.1, da den beskriver den lokale og regionale trafik i Hovedstadsområdet. Det vil alt-andet-lige være således, at beregningsusikkerheden stiger i takst med længden af prognosehorisonten. Der kan derfor alt-andet-lige forventes bedre trafikprognoser for eksempelvis 2020 end for LTM 1.1 bør som nævnt ovenfor ikke benyttes til meget langsigtede trafikprognoser, som eksempelvis ligger 50 år frem i tiden. Det skyldes, at der kan ske meget store strukturelle og adfærdsmæssige ændringer, som modellen ikke er udviklet til at kunne belyse. Resultaterne bliver derfor meget tvivlsomme og kan i værste fald være helt misvisende. Krydsmodel Detaljering OTM LTM 1.1 Storebælt Tid 5

6 Modellen kan eksempelvis benyttes til: At belyse trafikale konsekvenser af nye infrastrukturprojekter enten som enkeltstående projekter eller som en samling af projekter At beregne passagermængder og overflytninger som følge af ny kollektiv trafikbetjening f.eks. ny togbetjening eller åbning af nye større stationer At belyse trafikomfang som følge af forskellige antagelser af udvikling i økonomien At belyse de trafikale ændringer som konsekvenser af ændringer i transportomkostninger f.eks. ændring af kollektiv trafiktakst Da LTM 1.1 som nævnt i afsnit 2.1 har begrænset detaljering, skal de undersøgte projekter have en vis størrelse og betydning for, at man kan opnå pålidelige resultater med modellen. Eksempelvis er modellen velegnet til at undersøge en ny motorvej i Jylland eller en ny togbetjening på tværs af Danmark, mens den ikke kan anvendes til eksempelvis at belyse en bybusrute, en ringvej i by eller en lille ny station i et landområde. Ligger den nye station således indenfor samme modelzone som en allerede eksisterende station, vil modellen rent teknisk ikke være i stand til at give en brugbar fordeling af passagerer mellem de to stationer. Det er umuligt at opstille præcise regler for brugen af LTM 1.1. I praksis er det et spørgsmål om professionel vurdering af modellens evne til at producere pålidelige resultater for det givne tiltag, som ønskes undersøgt. Der skal foretages en indledende vurdering, hvorvidt modellen evner at belyse det ønskede. Hvis det skønnes muligt, kan der foretages beregninger, som skal vurderes kritisk. Det er vigtigt i den analyse at forsøge at dekomponere resultaterne, således at positive og negative effekter ikke skjuler de reelle resultater. Et eksempel kunne være en dårlig korrespondance mellem bus og tog, som opstår som følge af tilretning af det kollektive trafiknet. Effekten af den dårlige korrespondance kan helt eller delvis skjule en eventuel positiv effekt af f.eks. en ny togstation. Det frarådes at anvende den nuværende version af LTM i følgende konkrete situationer: Projektet påvirker udelukkende eller næsten udelukkende kun trafikken indenfor en given zone. Trafikmængden på nye veje eller ved nye stationer og busstop forventes at være meget lille (typisk få hundrede). Resultatet af projektet er meget følsom overfor selv mindre ændringer i zoneophæng f.eks. to stationer indenfor samme zone. Ny infrastruktur eller andre tiltag, der i et væsentligt omfang er påvirket af international trafik, da denne del af modellen endnu ikke er testet og valideret i forhold til ændringer i eksempelvis rejsetider eller omkostninger. De primære drivkræfter forklares ved variabler, som ikke indgår i modellen. Det kan f.eks. være arbejds- og boligmarked, som drev væksten i pendling over Øresund frem mod finanskrisen. Et andet eksempel kan være beregning af trafik til en ny forlystelsespark, idet trafikken her ikke kan forklares alene ud fra antal arbejdspladser, der indgår i modellen. 6

7 4. Usikkerheder og begrænsninger i persontrafikmodellen 4.1. Trængsel og regularitet LTM 1.1 beskriver kun biltrafikken over et helt hverdagsdøgn. Modellen søger derfor kun på et overordnet niveau at beskrive sammenhæng mellem trængsel og det generelle trafikniveau på vejene. Da trængsel er en funktion af trafikkens retningsfordeling og variation over døgnet, er modellens beregning af trængsel på en given vejstrækning kun en tilnærmelse til den faktiske trængsel. Modellen kan derfor eksempelvis ikke bruges til at udpege specifikke fremtidige vejtrækninger med trængsel. Trængsel i byområder opstår ofte ved overbelastede kryds. LTM 1.1 indeholder ikke krydsforsinkelser, hvilket medfører, at modellen typisk vil overvurdere fremkommeligheden i byområder. Der modelleres ikke trængsel og eventuelle regularitetsproblemer indenfor den kollektive trafik. Det antages, at den kollektive trafik følger køreplanen, og der altid er plads i bus og tog. Det er meget almindeligt i trafikmodeller at se bort fra trængsel og regularitet i kollektiv trafik. Det skyldes bl.a., at det i praksis er en meget ressourcekrævende opgave at kode antallet af pladser for hver enkelt busog togafgang. Det bliver samtidigt meget beregningstungt, da modellen skal håndtere feedback mellem udbud og efterspørgsel i den kollektive trafik. Regularitetsproblemer er typisk midlertidige og skyldes infrastrukturarbejde eller problemer med driftsmateriel. En prognose år frem i tiden bør ikke baseres på kortvarige problemer med mindre, at man helt specifikt ønsker at undersøge det Opstilling af beregningsforudsætninger Brugeren skal i opstilling af beregningsforudsætninger i et givet scenarie være opmærksom på modellens gyldighedsområde. Således kan trafikmodeller ikke bruges i forhold til meget ekstreme beregningsforudsætninger. Det skyldes, at adfærd og trafikmønster risikerer at blive helt anderledes end observeret i dag, og modellens grundlag derfor ikke gælder længere. Eksempelvis kan modellen ikke anvendes til beregning af konsekvenser af nul-takst i den kollektive trafik. For det første er det langt udenfor det gyldighedsområde, som er anvendt i estimation af modellen. Dermed er modellens følsomhed (elasticitet) meget tvivlsom i forhold til en nul-takst. For det andet kan passagermængderne forventes at stige meget, så der opstår trængsel i tog og busser, hvilket som beskrevet ovenfor ikke håndteres af modellen. Et andet eksempel er beregningsforudsætninger, som resulterer i en meget stor vækst i eksempelvis biltrafik enten generelt eller i et specifikt område. Det vil - med mindre vejnettet forudsættes udbygget kraftigt medføre trængsel i vejnettet. Da modellen kun omfatter en tilnærmet modellering af trængsel, vil det med stor sandsynlighed medføre en overberegning af biltrafikken Usikkerhed forbundet med de enkelte transportmidler LTM beregner trafikken opdelt på følgende fem hovedtransportmidler: bil, kollektiv trafik, fly, cykel og gang. I det følgende diskuteres specifikke usikkerheder i forhold til beregning af trafik med de nævnte transportmidler. Der er usikkerhed i modelberegning af biltrafikken på de enkelte vejstrækninger. Der er for basisåret beregnet en gennemsnitlig afvigelse (spredning) mellem modelberegnet trafik og observeret trafik (køretøjstællinger) på knap 20%. Der betyder bl.a., at der ud af 100 tilfældige strækninger vil være 67, hvor afvigelsen ligger indenfor ±20%. Og med 95% sandsynlighed vil afvigelsen for en tilfældig stræk- 7

8 ning være indenfor ±40%. Mens den gennemsnitlige afvigelse for motorveje kun er 8%, er den 23% for mindre og mellemstore veje. Den relative afvigelse afhænger derfor generelt af trafikmængden på vejen. De beregnede størrelser af afvigelser svarer typisk til andre lignende trafikmodeller. Usikkerheden i beregningen af biltrafikken på den enkelte vejstrækning vil være større i en prognoseberegning end i basisår, da der knyttet usikkerheder til forudsætninger og modelberegning. Da der er tale om en landstrafikmodel med en forholdsvis grov zoneinddeling, kan modellen ikke forventes at kunne beskrive meget lokale trafikforhold. Eksempelvis vil meget af trafikken på de mindre veje i byområder være zoneintern trafik, som ikke modelleres. Således kan modellen ikke benyttes til konsekvensvurdering af en ny lokalvej eller sanering af boligveje, som primært betjener trafikken indenfor en modelzone. Detaljeringen tillader eksempelvis heller ikke, at den kan benyttes til at belyse ændringer i parkeringsafgifter. Færgeruter indgår som en del af det sammenhængende vejnet, og modellen beregner antal af biler med færgen. Man skal dog være opmærksom på, at der er relativ stor usikkerhed forbundet med beregning af trafikken på færgeruter. Det skyldes bl.a., at der er forholdsvis få biler med de fleste færgeruter. En overflytning af et mindre antal biler fra andre færgeruter eller faste forbindelser kan derfor betyde relativt meget. Beregning af den fremtidige kollektive trafik kræver opstilling og kodning af køreplaner. Det betyder eksempelvis, at det er muligt at undersøge konsekvenser af koordinering af afgangstider mellem forskellige linjer. Det kan omvendt også betyde, at en uheldig korrespondance i en fremtidig køreplan mellem bus og tog kan reducere eller måske helt fjerne gevinsterne af andre forbedringer i det kollektive trafikudbud. Kodning af fremtidige køreplaner kræver derfor nøje overvejelser. Der er i levering af LTM 1.1 ikke foretaget en detaljeret kalibrering af den kollektive trafik. Det betyder, at der på enkelte stationer og strækninger kan forekomme betydelige afvigelser i forhold til observeret trafik. Der anbefales derfor, at brugeren første undersøger og eventuelt kalibrer modellen, før den anvendes i regional sammenhæng. Det kan nævnes, at den nuværende gennemsnitlige afvigelse mellem antal talte og modelberegnede påstigere ved stationer og større busstop er 40%. Det dækker dog over, at afvigelserne ved busstoppestederne kan være meget store. Den gennemsnitlige afvigelse ved de større stationer og store busterminaler er således kun godt 20%. LTM beregner flypassager pr. flyrute, hvilket omfatter såvel indenrigs- som udenrigsfly. Modelleringen af flytrafik er imidlertid meget forsimplet i den nuværende version af LTM, så man skal være meget varsom med at fortolke resultater for flytrafikken. Der er eksempelvis ingen sammenhæng med til- og frabringertransport til lufthavnen. Der er udarbejdet et notat, som i mere detaljer beskriver funktion og begrænsninger i den nuværende flymodel 1. Den næste version af LTM omfatter en forbedret modellering af flytrafikken (se afsnit 5). Modellens detaljering tillader ikke, at den benyttes til beregning af den fremtidige cykel- og gangtrafik. 1 DTU Transport (2015). LTM vers Begrænsninger i brug af flymodel. 8

9 4.4. Lastbiltrafik LTM beregner lastbiltrafikken opdelt på fem forskellige typer af lastbiler. Usikkerheden er dog meget stor i fordelingen mellem lastbiltyper, da datagrundlaget for opdelingen i lastbiltyper har været meget spinkelt. Det frarådes derfor at opdele resultater på forskellige typer af lastbiler. Der kører typisk få lastbiler på de mindre veje, hvorfor der kan være meget store relative afvigelser i forhold til den faktiske talte lastbiltrafik. Det skyldes dels et spinkelt datagrundlag for lastbiler og vanskeligheder ved at bestemme lastbilernes kørsel i lokalområder Godstransport Datagrundlaget for godstransport er væsentlig dårligere end for persontransport. Det afspejles også i LTM, da usikkerheden forbundet med beregning af fremtidig godstransport er større end i beregning af fremtidig persontransport. Statistikken beskriver, hvor gods lastes og losses med skib og bane. Derimod er der ingen kilder, som beskriver den samlede transportkæde med omladning og videretransport. De samlede transportkæder er derfor beskrevet meget usikkert i modellen. Modellen beskriver en sammenhæng mellem økonomisk vækst og ændring i varestrømme baseret på historiske data. Væksten i økonomien påvirker de enkelte varegrupper forskeligt, således giver modellen ikke samme vækst i transport af sand og grus som i transport af forarbejdede varer. Da modellen er baseret på historiske data, kan den ikke håndtere fremtidige brud i varetyper, som transporteres. Modellen kan ikke forudsige, at der dukker nye produkter op på markedet eller andre forsvinder. Modellen kan heller ikke tage højde for særlige produktivitetsgevinster eller udflytning af produktion, som kan ændre transportmønstret meget. Finanskrisen medførte store omvæltninger i godstransport og logistik. Således skete der over meget kort tid meget store fald i transport af gods, som samtidig medførte store prisfald på vise former for transport. Modellen kan ikke belyse sådanne dramatiske og strukturelle ændringer på transportmarkedet. Modellen ville således ikke have været i stand til at beregne konsekvenserne af finanskrisen. Det er muligt at ændre mange af forudsætningerne i godsmodellen. Eksempelvis kan man som nævnt i afsnit 2.3 indlægge nye terminaler, hvor godset kan blive omladet. Det kræver dog stor viden om modellen for at kunne foretage sådanne ændringer i beregningsforudsætninger på en korrekt måde, og samtidigt kan det være meget vanskeligt at fortolke resultaterne. Det skyldes, at selv mindre ændringer i beregningsforudsætninger kan medføre forholdsvis store ændringer i godstransporten. Flytter logistikmodellen eksempelvis omladninger fra en havn til en anden, kan der pludselig forsvinde lastbiltrafik et sted og komme mere lastbiltrafik et andet sted. Der kan også ske et skift til brug af større lastbiler, så antallet af lastbiler på en given strækning reduceres International trafik Modellen beskriver og beregner både trafik og transport indenfor Danmark og mellem Danmark og udlandet. Specielt for persontransporten gælder, at den indenlandske trafik er beskrevet og modelleret mere præcist end den internationale trafik. Det skyldes for det første, at datagrundlaget er meget bedre. Eksempelvis indeholder transportvaneundersøgelsen (TU) kun relativ få observationer af udenlandsrejser. Der er gennemført en række interview i havne for at forbedre beskrivelsen af de internationale ture, men ved den Sønderjyske landegrænse har det ikke været muligt at stoppe bilisterne for 9

10 interview. For det andet er oplysninger om vejnet, kollektiv trafikbetjening, bilejerskab, befolkning, arbejdspladser osv. meget mindre detaljeret og mere upræcist beskrevet udenfor Danmark. For det tredje kendes forklaringssammenhænge kun sporadisk. Eksempelvis var den store stigning i Øresundstrafikken frem til finanskrisen i 2008 i høj grad betinget af arbejdsmarkedsforhold og beskatningsregler, som ikke indgår i modellen. Det er derfor nødvendigt at tage den beregnede samlede vækst i den internationale trafik med forbehold overfor de forklaringsvariabler, som ikke indgår i modellen. Modellen er hidtil valideret på et overordnet niveau til dagens situation. Konkret er rutevalget valideret, så de valgte ruter ind og ud af Danmark passer med tællingerne på de respektive grænsepassager, ligesom ruternes fordeling i Danmark er plausible. For efterspørgselsmodellen er der fortsat en væsentlig usikkerhed bl.a. i forhold til fordelingen på turformål, som ikke er valideret. Det vil bl.a. have en væsentlig betydning for modelleringen af ændrede trafikmængder ved ny infrastruktur eller andre tiltag, der ændrer i eksempelvis rejsetid eller omkostninger, da eksempelvis erhvervsrejsende vil reagere væsentligt anderledes end eksempelvis shoppingturister eller familier på ferie. Endvidere udestår som nævnt i afsnit 3 test og validering i forhold til ændringer i rejsetid og omkostninger for den internationale trafik, før modellen kan anvendes til vurdering af projekter eller andre tiltag, der ændrer disse variable Konvergens og samfundsøkonomiske beregninger Modellen leverer et output til en samfundsøkonomisk beregning i TERESA, som beskrevet i afsnit 2.3. Ligesom de fleste trafikmodeller indeholder LTM et stokastisk element. Det bevirker, at der er noget tilfældig støj i beregning af bilisternes gevinster, som kan forstyrre evalueringen af et projekt. Det kan i langt de fleste tilfælde håndteres ved en hensigtsmæssig brug af modellen, idet den tilbyder en række tekniske muligheder f.eks. brug af fast seed-værdi, indstilling af antal iterationer og brug af faste rejsetider. Det sidste er eksempelvis relevant i beregning af kollektive trafikprojekter, som kun marginalt påvirker vejtrafikken. Således vil en overflytning på et par hundrede biler i døgnet på en motorvej ikke reelt medføre en ændring i rejsetiden med bil. 5. Det videre arbejde med LTM Arbejdet med landstrafikmodelsystemet er langt fra afsluttet med version 1.1. Der foregår en fortsat forbedring og detaljering af modellen. Der udvikles henover efteråret 2015 og foråret 2016 en ny version (LTM 2.0). Den indeholder først og fremmest en bedre beskrivelse og beregning af trængsel i vejnettet, idet hverdagsdøgntrafikken opdeles i 10 tidsbånd og der indføres modellering af forsinkelser i kryds. For det andet forbedres modellering af den internationale trafik herunder flytrafik, som er svagt beskrevet i LTM 1.1. For det tredje foretages i forbindelse med opdeling i tidsbånd en ny beregning af basismatricerne for For det fjerde foretages en vis sanering af turformål og udenlandske zoner, så der opnås større konsistens på tværs af transportmidler. Modellen planlægges af kunne frigives ultimo 2016 efter en valideringsfase henover efteråret Der planlægges derefter en version LTM 3.0, som primært omfatter en ændring af den kollektive rutevalgsmodel. Den nuværende version af LTM benytter en køreplansbaseret rutevalgsmodel. Det giver muligheder for meget nøjagtige beregninger af rejsetider og korrespondancer. Det er imidlertid meget vanskelig for ikke at sige umuligt at opstille køreplaner for specielt bustrafikken i fremtidige år. Der 10

11 udvikles derfor en rutevalgsmodel, som er kombineret køreplansbaseret og frekvensbaseret. Målet er fortsat at kunne modellere togtrafikken på basis af eksakte køreplaner, mens bustrafikken indlægges på basis af køretider og antal afgange. Denne version forventes færdig i løbet af De kommende versioner (LTM 2.0 og 3.0) baseres på samme geografiske detaljering. Det vil sige, at modellerne fokuser på de mere overordnede trafikstrømme og projekter, som har en vis landsdækkende betydning. Det er hensigten at udvikle regionale modeller som en del af landstrafikmodelsystemet til afløsning af eksempelvis den nuværende model for Hovedstadsområdet (OTM) og den nuværende model for Jylland-Fyn. Det kræver en meget større geografisk detaljering, så det bliver muligt at modellere konsekvenser af lokale trafikinvesteringer og ikke mindst modellere cykeltrafik i specielt byområderne. Det forventes, at den indledende planlægning af de regionale modeller kan påbegyndes i løbet af Derefter vil der minimum gå 2-3 år, før de kan forventes at være sat i drift. 11

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat. Priselasticiteter på Storebælt

Notat. Priselasticiteter på Storebælt Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)

Læs mere

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 Ringby - Letbanesamarbejdet v/metroselskabet Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 15.november 2012 1 Undersøgte linjeføringer Efter aftale af 22. juni

Læs mere

Modellering af efterspørgsel

Modellering af efterspørgsel Modellering af efterspørgsel Indhold 1. Overblik over model 2. Fremskrivning og regionalisering af BNP 3. Fremskrivninger af arbejdspladser 4. Befolkningsfremskrivning og syntese 5. Bilejerskab og efterspørgselsmodel

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger

Læs mere

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

ANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM

ANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 (Omtryk - 19-02-2014 - Yderligere rapport vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 66 Offentligt (01) ANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM Jeppe Rich 17-12-2013 DTU Transport

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger November 2011 Trængselsafgifter i Hovedstaden - Trafikmodelberegninger Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger November 2011 Dato:

Læs mere

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportøkonomiske Enhedspriser

Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI Indhold 1 Enhedspriser... 1 1.1 Opdatering... 1 1.2 Anbefalinger og prioriteringer...

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

FREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3

FREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE FREDERIKSSUND IDRÆTSBY MODELBEREGNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Trafik til

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner... 1 Indledning Dette notat indeholder resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger af en 3 scenarier for udbygning

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen

Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen (coh_aps@mail.dk), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse (carsten.sachse@vv.se), Vägverket

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN

1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN TRAFIKDAGE PÅ AUC 96 TRANSPORTMIDDELVALG VED ØRESTADSPROJEKTET Af Hans-Ole Skovgaard, Carl Bro as 1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN 1.1 Introduktion og baggrund 1 maj 1994 underskrev Ørestadsselskabet

Læs mere

O pgavebeskrivelse for trafikberegninger med Landstrafikmodellen af Midtjysk motorvej

O pgavebeskrivelse for trafikberegninger med Landstrafikmodellen af Midtjysk motorvej Dato 24. februar 2015 Sagsbehandler Torfinn Larsen Mail tl@vd.dk Telefon 7244 3126 Dokument 14/16120-1 Side 1 / 6 Bilag 1 : O pgavebeskrivelse for trafikberegninger med Landstrafikmodellen af Midtjysk

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg

Læs mere

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere