Onkologi og underernæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Onkologi og underernæring"

Transkript

1 Bachelor - Klinisk diætetik Onkologi og underernæring - Underernæring af ambulante onkologiske patienter Maja Schlebaum Es10105 og Karina Nielsen Es UC Syddanmark, Haderselv Bachelor - Klinisk diætetik

2 Forord Underernæring og onkologi er skrevet af klinisk diætist studerende Karina Nielsen og klinisk diætist studerende Maja Schlebaum. Opgaven er skrevet over en tre måneders periode fra oktober 2013 til januar Den er skrevet som den endelige afslutning på bacheloruddannelsen ernæring og sundhed med klinisk diætetik som speciale. Baggrunden for netop denne opgave ligger i praksiserfaringer fra praktikken samt et generelt større samfundsmæssigt fokus på problemstillingen. Opgaven er skrevet via et samarbejde mellem opgavens to forfattere. Der er i forløbet lagt vægt på de videnskabsteoretiske valg samt relevante analysepunkter, for opnåelse af det bedst mulige resultat. Der er lavet en afgrænsning, som passer til den fremstillede tidsperiode. Formålet med opgaven er, at sætte større fokus på problemstillingen omkring underernæring af onkologiske patienter. Det er formålet at beskrive de forskellige faggruppers syn på problemstillingen, samt undersøge et fælles løsningsforslag. Opgaven er til gavn for hele sundhedssektoren samt interessenter herfor. Dernæst er det opgavens formål, at fremvise den kliniske diætists kompetencer. Til sidst skal der siges en stor tak til Louise Høgenhaven fra Effector, som har bidraget med undersøgelsen fra En undersøgelse som er lavet på vegne af: Fresinius Kabi, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister samt Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Undersøgelsen vil ikke være tilgængelig, da denne ikke er offentlig publiceret. Dernæst en stor tak til vores interviewpersoner og spørgeskemadeltagere. Sidst, men ikke mindst en tak til vores vejleder Margrete Melgaard.

3 Resumé Over de sidste par år er der kommet et øget fokus på patienter der lider af underernæring i forbindelse med deres onkologiske forløb. Af de patienter der er opstartet i et sådant forløb efter cancerdiagnose, oplever op til 85 % af dem, at blive underernærede. Når canceren er i kroppen ændres de metaboliske processer grundet stressmetabolismen samt de cytokiner der udskilles fra cancercellerne. Dette betyder at patienten oplever nedsat appetit, men også at muskelcellerne nedbrydes. Men hvordan kan man sætte fokus på ernæring i forhold til cancer for at undgå det høje tal af underernærede patienter og hvem skal være en del af den ernæringsfaglige indsats? Sygeplejerskerne er ofte den fagperson patienterne møder først og dermed dem der skal besvare deres spørgsmål. Sygeplejerskerne har svaret i to spørgeskemaundersøgelser, at de gerne vil stå for ernæringsvejledningen, men samtidig ønsker de at få en større viden samt flere informationer på området. Dog vil de gerne at der skal være et tværfagligt samarbejde med de fagpersoner der er tilkoblet til patienterne. Det er vigtigt at der er en fælles respekt for hinandens fagprofessioner og hinandens respektive viden inden for ernæring. Derfor er det primære fokus i denne opgave at udarbejde et materiale som kan anvendes af fagprofessionelle som et arbejdsværktøj. Derudover er folderen således at patienterne kan anvende den som en del af egen indsats i deres behandling. Abstract: Over the past couple of years, focus has been increased on the patients whom suffer from malnutrition during their ontological elapse. Of these patients who have started-up this sort of elapse after a cancer diagnose, close to 85 % experience malnutrition. When cancer is in the body, the metabolic processes changes due to the stress metabolism and the cytokines that are excreted from the cancer cells. This means, that the patient will experience reduced appetite, but the muscle cells will be reduced as well. But how can you bring attention to nutrition in relation to cancer to avoid the high number of malnourished patients and who is supposed to be a part of this nutritionist effort? The nurse will often be the first person of profession who the patients will meet and therefore the ones to answer their questions. In two questionnaires the nurses have answered, that they want to be the ones to supervise in nutrition, but at the same time they wish to get a larger knowledge and information in the department. However they would like it to be an interdisciplinary collaboration between the specialists who are related to the patients. It is important that there is a common respect for each other s occupational professions and respective knowledge in nutrition. The primary focus of this paper will therefore be to prepare a material that can be used by occupational professionals as a work tool. In addition to this, the material is made in a way for it to be useable for the patients as a piece of their own contribution to their treatment. 2

4 Indholdsfortegnelse FORORD 1 RESUMÉ 2 ABSTRACT: 2 TEMATISERING 5 INDLEDNING 5 PROBLEMFORMULERING 6 AFGRÆNSNING 6 FOR-FORSTÅELSE 6 DE SYV STADIER 7 CANCER OG UNDERERNÆRING 8 FAKTA OM CANCER 8 BEHANDLING AF KRÆFT 9 ERNÆRINGSTERAPI OG UNDERERNÆRING 10 DESIGN 11 METODEAFSNIT 11 LITTERATURSØGNING 12 VIDENSKABSTEORI 12 DEN HERMENEUTISKE SPIRAL 13 FOKUSPUNKTER I HERMENEUTIKKEN 13 KVALITATIVT INTERVIEW 14 INTERVIEWGUIDE 14 OPGAVENS INFORMANTER 15 KOMMUNIKATIONSTEORI 16 ETISKE OVERVEJELSER 16 AFSENDERROLLEN 17 KVANTITATIV UNDERSØGELSE SPØRGESKEMA 17 METODE FOLDER 21 FORKLARINGSMODEL 24 ANALYSE OG VERIFICERING 25 3

5 SPØRGESKEMA PRÆSENTATION 25 TVÆRFAGLIGT ARBEJDE 27 KOSTRÅD 32 OPSAMLING 38 DISKUSSION 38 PRAKSIS RELATEREDE OVERVEJELSER 40 KONKLUSION 40 PERSPEKTIVERING 41 LITTERATURLISTE 42 BILAG INTERVIEWGUIDE SYGEPLEJERSKE 45 INTERVIEWGUIDE KLINISK DIÆTIST SPØRGESKEMABESVARELSER KRONIKERMODELLEN SKABELON TIL RETNINGSLINJER 50 4

6 Tematisering Indledning Hver fjerde kræftdødsfald skyldes underernæring (politiken, 2013). Det er blot en, af de mange overskrifter der igennem den senere tid, har sat fokus på underernæring af onkologiske patienter. Kickstarteren til det opståede fokus på netop dette sundhedsfaglige aspekt, er offentliggørelsen af en større undersøgelse fra 2012 (Effector, 2012). Undersøgelsen er foretaget af Foreningen af Kliniske Diætister, Kost og Ernæringsforbundet, Fresenius Kabi og Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Et af grundlagene for undersøgelsen er det faktum, at % af cancerpatienter ikke dør, direkte af deres diagnose, men af komplikationer forårsaget af underernæring (Ibid. 2012). Ovenstående vidner om, at underernæring er et problem som på sygehusene kræver større fokus, end der på nuværende tidspunkt opleves. Underernæring har store konsekvenser for patienten og dennes behandling. En underernæringstilstand er ofte kendetegnet ved store vægttab. Disse vægttab forårsager svækket immunforsvar, hvilket medfører at patienten har sværere ved at klare kemoterapien, samt at behandlingen i mange tilfælde udsættes (Ibid. 2012). Ses der fra diætistens side på underernæring af onkologiske patienter (forkortes til: onk. pt.), er der mange problemstillinger, der kan belyses. Fælles for dem alle, skal der i kosten tages højde for de problemstillinger, som netop onk. pt. oplever. Her af kan nævnes; ændrede smagsløg, mucositis, stomatitis, kvalme, ændring i præferencer for madens konsistens samt fødevareaversioner. Alle er faktorer som kan gøre, at patienterne spiser mindre, hvis dette ikke påtænkes i tilberedningen samt valg af retter. Det findes, efter gennemgang af undersøgelsen fra 2012 vigtigt, at der i begyndelsen sættes et mere generelt fokus på ernæring til onk. pt. i stedet for et mere specifikt fokus. Dernæst viser undersøgelsen, at størstedelen af sygeplejerskerne ønsker mere viden på området. Derfor vil opgaven afspejle en udarbejdelse, af en folder som skal være et hjælperedskab samt en vidensdeling mellem den kliniske diætist og sygeplejerskerne. Folderen udarbejdes til de ambulante patienter, da der skal andre redskaber til hos de indlagte. 5

7 Problemformulering Ud fra ovenstående indledning, er der udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan kan den kliniske diætist hjælpe sygeplejerskerne til en højere prioritering af ernæring til onkologiske ambulante patienter? Afgrænsning Der er i opgavens problemformulering afgrænset til ambulante onk. pt.. Afgrænsningen er lavet vel vidende, at underernæring også forefindes hos de indlagte. Der er foretaget en afgrænsning, som tilgodeser opgavens formål, med udarbejdelse af kostråd til de ambulante onk. pt.. Dette vælges, da de indlagte ofte har mange forskellige problemstillinger, hvor tilkaldelse af en klinisk diætist ofte vil være den optimale løsning. Underernærede onk. pt., der ikke kan spise sufficient, vil ofte blive tilbudt sondeernæring. Opgavens fokus er dog afgrænset til en dybdegående vinkel på den orale kost. Derudover er opgaven afgrænset til at være ernærings- og sundhedsfaglig, hvor der anvendes formidlingsmodeller og teorier. Dernæst vil der indgå faglige aspekter i form af undersøgelser og artikler på området. Opgavens empiri er afgrænset ud fra de muligheder der har været på området og der vil derfor indgå både interviews samt spørgeskemaundersøgelse. Afgrænsningerne vil hjælpe til besvarelse af ovenstående problemformulering. For-forståelse Da vi påbegyndte opgaven havde vi en række for-forståelser, som enten skal be- eller afkræftes gennem indsamling af empiri samt den efterliggende analyse. For-forståelserne er opstået gennem praksisrelateret praktik, men også gennem medier. De for-forståelser vi havde inden opgavens begyndelse, lyder som følgende: at sygeplejersker vil varetage de ernæringsproblemstillinger patienterne oplever, at sygeplejersken ikke har tilstrækkelig med faglig viden til at håndtere ernæring uden hjælp fra klinisk diætist og endeligt at sygeplejerskerne prioriterer anden pleje højere end ernæring. 6

8 De syv Stadier Opgaven er opbygget ud fra Kvales syv stadier (Kvale, 2009) for gennemførelse af kvalitative interviews, da denne model kan formes således, at den passer til opgavens udformning. Nedenfor vil der være en præsentation af disse syv stadier, samt hvordan de er benyttet i opgaven. 1. Tematisering: Her beskrives hvorfor opgaven netop bygger på det valgte emne, samt hvad opgaven konkret skal frembringe. Det er i tematiseringen, at opgavens konkrete formål formuleres og beskrives. Tematiseringen vil i den pågældende opgave bestå af; indledning, problemformulering samt afgrænsning. 2. Design: I designet planlægges de seks resterende punkter, således at det sikres, at der skabes en sammenhæng i disse. Herigennem forsøges det at sikre, at der kommer det ønskede ud af undersøgelsen samt litteratursøgningen. Designet vil inkludere; metode, litteratursøgning og teoriafsnit. Metoden vil være en mere dybdegående beskrivelse af opgavens struktur. Litteratursøgning er en beskrivelse af hvordan den brugte litteratur er fundet, samt de benyttede fremgangsmåder. I teoriafsnittet vil de valgte teorier til indsamling af empiri forklares i forhold til, hvordan de er brugt i opgaven. 3. Interview: I modellens tredje stadie planlægges og udføres opgavens interview. Her udarbejdes, en interviewguide som skal støtte os i udførelsen af de pågældende interviews. I afsnittet beskrives udvælgelsen af informanter, således at der skabes et billede af de beslutninger som er truffet i processen. Hernæst nedskrives de tanker, der er gjort omkring etiske standpunkter, samt hvordan vi ønsker at fremstå som afsender. 4. Transskribering: Stadie 4 er ikke en del af den pågældende opgave. 5. Analyse: Her vælges hvilke analysemetoder der benyttes til analysering af de foretagede interviews. De valgte metoder, vil kort være beskrevet inden de benyttes til selve analysen. 6. Verificering: Her vurderes og klarlægges undersøgelsens reliabilitet samt validitet. Dette gøres ved hjælp, af den fundne litteratur, den kendte faglitteratur samt de valgte analysemodeller. 7. Rapportering: Her skal undersøgelsens resultater anvendes og kommunikeres, således at de overholder videnskabelige såvel som etiske retningslinjer. Resultaterne skal opstilles i et læseligt produkt. 7

9 De syv stadier anvendes som opgavens skelet. Her præciseres tematiseringen i opgavens indledning og problemformulering samt opgavens afgrænsning. Efterfølgende opstilles designet i metode- og teoriafsnittet, hvorved de syv stadier benyttes som baggrund. Slutteligt vil resten af modellen anvendes til analyse af den indsamlede empiri og viden, hvor det samlet vil verificeres. Rapporteringen vil fremstå i udformning af opgavens slutprodukt, som i dette tilfælde består i udarbejdelse af en folder. Der er afgrænset fra, at transskribering ikke anvendes, da denne ikke er et formelt krav for opgaven. Cancer og underernæring Fakta om cancer Cancer er en betegnelse der dækker over flere forskellige former for kræftsygdomme. Cancer kan opstå i næsten alle kroppens væv og der kan opstå flere typer cancer i vævet. Hvis canceren forbliver ubehandlet, vil det føre til død for patienten, grundet metastasering i organismen (Ankersen, Lena et al, 2000). Canceren er ofte kendetegnet ved en malign tumor. Her er tumoren ikke underlagt organismens normale vækstkontrol, men der opstår en deling af tumoren, som er uhensigtsmæssig for organismen. Den maligne tumor vokser invasivt med den effekt, at det omkring læggende væv ødelægges, således at tumoren kan trænge ind i vævet via metastasering (Ibid. 2000). Den benigne tumor deles derimod ikke, men vokser invasivt. Via en hæmatogen spredning, kan kræftcellen føres med blodets strømning gennem kroppen og ramme andre organer. Spredningen sker, da enkelte cancerceller kan hage sig fast til organerne (Ibid. 2000). Foruden hæmatogen spredning, kan der også ske en lymfogen spredning, hvor canceren spredes via lymfesystemet og ud til de regionale lymfeknuder, hvorefter spredningen kan fortsætte til organismen. Endeligt findes der en tredje spredningsvej for canceren. Her sker spredningen via de eksisterende hulheder i legemet f.eks. langs peritoneum eller gennem andre naturlige passager som urinveje, tarme eller galdeveje (Ibid. 2000). Cancercellerne opstår ved mutationer i cellens vækstregulerende gener. Disse mutationer kan skyldes fejl under celledeling eller en direkte beskadigelse af DNA-molekylerne i cellekernen. Canceren udvikles kun, hvis der ophobes minimum seks mutationer i de vækstregulerende gener. Mutationerne kan være opstået i tidligere cellegenerationer, men 8

10 mutationerne kan også være nedarvet til alle organismens celler, hvilket kan medvirke til en øget cancerrisiko hos individet (Ibid. 2000). Enkelte er født med en til to mutationer i et væv. Herved skal der mindre til, for at en malign transformation opstår. Her spiller DNAreparationsmekanismerne ind, da disse er cellernes værn mod mutationer. Hvis disse reparationsmekanismer er arveligt nedsatte, ses der en meget høj kræftrisiko hos individet. Behandling af kræft Cancer kan behandles via kirurgi, stråleterapi eller medicin. Behandlingen vælges ud fra typen af cancer samt hvor i kroppen canceren findes. Hovedparten af patienterne behandles udelukkende kirurgisk eller i kombination med en supplerende onkologisk behandling. Det kan være stråleterapi eller systemisk behandling såsom cytostatika, hormoner og antihormoner (Ankersen, Lena et al, 2000). Et kirurgisk indgreb er den mest effektive behandling. Et kirurgisk indgreb har dog sine begrænsninger, da det i nogle tilfælde ikke er kirurgisk muligt at fjerne metastasene. Dette betyder, at metastaserne kan have bredt sig til vitale organer, hvor anden onk. behandling er nødvendig. Her kan stråleterapi være gavnlig, da det er en lokal behandling, hvor der bestråles direkte på det kræftramte sted. Dette bruges ofte som kombineret behandling med operationer, da en mikroskopisk restsygdom ikke kan udelukkes (Ibid. 2000). Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt, grundet metastaser, igangsættes en systematisk behandling som rammer hele legemet. Her anvendes ofte en cytostatika behandling, som hæmmer cellevæksten. Det er som oftest kemoterapi der anvendes. Cytostatika samt stråler giver ofte bivirkninger. Patienten kan opleve svær kvalme, mucositis, dysfagi, stomatitis, trismus, xerostomi og anoreksi. Bivirkningerne kan øge patientens risiko for at blive underernæret behandlingsforløbet igennem. Underernæring kan i klinisk sammenhæng defineres som kombineret protein- og energimalnutrition (Hessov og Jeppesen, s. 65, 2011). Tilstanden er defineret, når patienten taber legemsvægt fra både fedtdepoter og muskelmasse og derudover karakteriseret ved funktionstab. Dog er der ingen entydig definition på underernæring, men den mest anvendte er: En tilstand hvor der indtages for lidt energi og protein i et omfang, så der opstår målelige negative effekter på selve kroppens form, væv og funktion samt påvirker det kliniske forløb. (Hessov og Jeppesen, s. 65, 2011). 9

11 Ud fra ovenstående definition er det derfor essentielt at fremhæve anbefalingerne for onk. pt. er. Anbefalingerne for protein afhænger af patientens sygdomsforløb, samt hvilken behandling der modtages. Anbefalingerne er her på 1,2-1,8 g protein pr. kg legemsvægt, hvor den ved raske mennesker er på 0,83 g protein pr. kg legemsvægt (Ovesen et al, s. 158, 2011). Dertil kommer anbefalingerne for energibehov. Ved raske personer udregnes behovet ud fra basal metabolic rate (BMR). Dertil ganger man med en aktivitetsfaktor, for at kroppen ikke skal være i energiunderskud. Faktoren er, for raske, 1,3-1,6 afhængigt af hvor fysisk aktiv personen er. Når energibehovet for en patient med cancer skal udregnes, skal der tages højde for, hvilke stressfaktorer kroppen er udsat for. Ved kræftsygdomme er stressfaktoren på 1,0-1,5 foruden aktivitetsfaktoren (Hessov og Jeppsen, s. 39, 2011). Ernæringsterapi og underernæring Onk. pt. er oplever ofte at blive underernærede, hvilket kan føre til ernæringsrelaterede komplikationer (Ovesen et al, 2011). Underernæring hos onk. pt. er betegnes som cancerkakeksi. Syndromet karakteriseres ved et fremadskridende vægttab med træthed, afkræftelse og appetitløshed samt forstyrrelser i energiomsætningen (Ibid. 2011). Det betyder at omsætningen af fedt, protein og glukose ændres i forhold til en rask person. Dette skyldes at tumorceller i samspil med immunrelaterede celler producerer peptider og cytokiner som ændrer kroppens metabolisme (Ibid. 2011). Kakeksi ses dog oftest først hos patienter i den terminale fase. Dog er det ikke en sjældenhed, at det opstår tidligt i sygdomsforløbet. Ved tidlig kakeksi har patienterne en øget risiko for komplikationer. Dette skyldes, at patientens i forvejen svækkede immunforsvar, vil blive yderligere negativt påvirket af den manglende næring. Det er kendt, at en tumor kun forbruger glukose for at tilstræbe sig energi, men er der ikke tilstrækkeligt med glukose, vil tumoren nedbryde kroppens protein istedet. Undersøgelser viser, at op mod 85 % af alle patienter der får cancer oplever underernæring (Ibid. 2011). Det er derfor vigtigt, at der foretages screening tidligt i forløbet, samt at der sker opfølgninger på disse. Som lovgivningen er nu, er det ikke et krav at screene ambulante patienters ernæringsstatus (Kondrup, 2008). En ændring i loven omkring screening, kan muligvis være med til, at hindre en del af den oplevede underernæring. Et studie hvor der inkluderes indlagte patienter med et vægttab >5 % viser, at ved udarbejdelse af individuelle kostplaner, hvor alle former for ernæringspræparater blev 10

12 anvendt ud fra patienternes behov, kunne forhindre et yderligere vægttab hos en gruppe af patienterne (Hayward, 2009). Den intensive ernæringsterapi viser derfor at; Under 5 % af patienterne tabte yderligere i vægt, resten øgede lidt i vægt ellers forblev de vægtstabile (Ovesen et al, s. 205, 2011). Ud fra dette studie blev det konkluderet, at den primære årsag til patienternes vægttab skyldtes et utilstrækkeligt indtag af energi, og ikke en cancerinduceret stressmetabolisme. Når der ses på underernæring og vægttab, er det vigtigt at tage hensyn til hvilken type cancer patienterne har og hvor den er lokaliseret. Cancer i mave-tarm-kanalen, kan i 75 % af tilfældene give anledning til vægttab og ernæringsproblemer. Ved cancer i nyrer og lunger, er hyppigheden af vægttab på omkring 50 % og ved bryst- og livmoderhalscancer ses der ernæringsproblemer ved omkring 10 % (Ibid. 2011). Det er derfor vigtigt, at ernæringsterapien tager udgangspunkt i den enkelte patient og dennes sygdomsforløb samt bivirkninger. Design Metodeafsnit Teoriafsnittet vil være en beskrivelse af denne benyttede teori med udgangspunkt i videnskabelige artikler samt undersøgelser indenfor emnet. Herunder vil der være teori omkring spørgeskema og interview. Bearbejdningsafsnittet vil bære præg af en gennemarbejdning af de foretagede undersøgelser. Her vil der blive taget udgangspunkt i den tværfaglige teori samt Pierre Bourdieu s teori omkring menneskelig handlen (Bourdieu, 1994) og dele af kronikermodellen (Vedsted, 2006). Til opgavens afslutning vil skabelonen for udarbejdelse af kliniske retningslinjer blive benyttet. Den vil være behjælpelig til udarbejdelse af konkrete kostråd samt teori fra På patientens præmisser til opsætning af folderen (Jensen, 2007). Når der ses på videnskabsteorien, er der i opgaven valgt en metodetriangulering. Dette kommer til udtryk ved, at der både er valgt den kvantitative metode i form af spørgeskema, samt den kvalitative metode i brugen af interviews. Disse er valgt ud fra, hvad der på bedste vis vil medvirke til besvarelse af den valgte problemformulering. Videnskabsteorien samt de valg der er foretaget indenfor denne, vil uddybes nærmere i teoriafsnittet. 11

13 Litteratursøgning Opgaven er, udover det empiriske, fundamenteret på forskellige teorier samt litteratur og forskningsartikler på det valgte område. Der er i søgningen anvendt forskellige databaser, for at sikre valid og evidensbaseret materiale. Der er i søgningen hovedsageligt anvendt google scholar, PubMed samt SDU s søgedatabaser. Der er i alle databaser gjort brug af følgende søgeord: cancer og underernæring, ernæring og cancer, retningslinjer for cancerpatienter, malnutrition and cancer, cancer and nutrition. Disse gav hurtigt et indblik i, at der er mange artikler og forskningsresultater på området. Dette har gjort udvælgelsesprocessen svær, og det har krævet en indskrænkning i søgeord samt en gennemlæsning af forskelligt materiale, for at finde det mest brugbare. Mange af de fundne artikler, arbejder med underernæring til specifikke onkologiske diagnoser. Disse artikler er ved udvælgelsen fravalgt, da der i opgavens afgrænsning er valgt, ikke at se på en bestemt diagnose. De udenlandske databaser er valgt med den overvejelse, at der ofte her forefindes mere materiale samt mere forskning end i de danske. Dog har de danske søgemaskiner bidraget til udvælgelsen af teorier og benyttede bøger samt sekundære artikler på området. Videnskabsteori Der er i opgaven gjort brug af metodetriangulering, hvilket kommer til udtryk ved benyttelse af både en positivistisk og hermeneutisk tilgang. Den positivistiske tilgang skal hjælpe til forståelsen af, hvordan der i dag fokuseres på ernæring, hvorimod den hermeneutiske tilgang anvendes som hjælp til fortolkning af svarene, for at forstå hvorfor det netop hænger sådan sammen. Begge metoder benyttes til indsamling af empiri (Kjær, 2011). Den positivistiske tilgang kommer til udtryk ved valget af spørgeskema. Her laves en kvantitativ undersøgelse, som forsøger at belyse hvordan ernæring i dag håndteres af sygeplejersker og ikke mindst hvorfor samt hvad der kan gøres af mulige tiltag. Den positivistiske kvantitative metode skal overvejende bidrage til en sammenligning med tidligere undersøgelser samt understøtte en generalisering indenfor emnet. Der er i spørgeskemaet benyttet spørgsmål som kan besvares på en bestemt måde, således at det bliver muligt, at lave en generalisering ud fra disse. Dog ses der allerede i spørgeskemaet en metodetriangulering, da der her er påført spørgsmål, hvor de adspurgte selv skal skrive 12

14 svaret uden svar muligheder. Her anvendes således den kvalitative metode. Det er gjort med baggrund i, at få så mange vinkler på netop disse spørgsmål som muligt. Den hermeneutiske tilgang vil hovedsageligt blive benyttet i de pågældende interviews. Her undersøges både arbejdskultur og organisationsforhold samt dagligdags hændelser for de ansatte. Den hermeneutiske metode vælges både for at sikre, at det fundne materiale kan fortolkes og forklares, samtidig med at der herigennem lægges vægt på, at forståelsen er multivers. Der er mange tilgange til forståelsen omkring det valgte emne. Denne opgave fremlægger blot en af disse. For at gøre metodetrianguleringen til en styrke for opgaven, udarbejdes der semistrukturerede kvalitative interviews, hvor interviewpersonerne kan forholde sig til spørgeskemaresultaterne og komme med deres forslag til en forbedring af opgavens problemstilling. Den hermeneutiske spiral Der er i opgaven gjort brug af den hermeneutiske spiral (Birkler, 2007). Den er tænkt ind, for at klarlægge, at der findes for-forståelser omkring sygeplejerskernes fokus på ernæring, samt hvordan disse kan ændres til en ny forståelse gennem indsamling af empiri. Udgangspunktet for denne opgave er, at klarlægge hvilke problemer sygeplejersken oplever omkring underernæring af onk. pt. er, og hvordan vi som kliniske diætister kan være behjælpelige til en afhjælpning af problemstillingerne. Der er inden opgavens start en for-forståelse omkring sygeplejerskernes ernæringsfaglige viden, det tværfaglige samarbejde samt den kliniske diætist rolle. For-forståelserne omkring benyttelse af diætist samt fokus på ernæring af onk. pt. er, skal udfordres gennem ny viden. En viden som opnås gennem forskningsartikler og teori, såvel som gennem indsamling af empiri. Det er vigtigt at der i interviewene opnås en distance til de etablerede for-forståelser. En distance som gør det muligt for os at sætte os ind i informanternes forståelse, for at skabe et gunstigt grundlag for ny viden. Altså en ny forståelse (Ibid. 2007). Fokuspunkter i hermeneutikken Efter gennemgang af ovenstående afsnit, kan det være relevant at se på, hvilke punkter og aspekter man skal være opmærksom på ved benyttelse af hermeneutikken. Valget af denne tilgang, betyder at der fra opgavens begyndelse, har været et behov for os, for at sætte os 13

15 ind i vores for-forståelser samt hvordan disse kan udfordres. Hermeneutikken skaber en bevidsthed om, hvordan for-forståelserne kan bruges positivt (Birkler, 2007). Hvis den positive vinkel skabes, opnås en sammensmeltning af to eller flere for-forståelser, som ideelt set, skaber en horisontal sammensmeltning (Ibid. 2007). Opgaven vil derfor afspejle en bevidsthed omkring, at de allerede etablerede for-forståelser, bliver et redskab som benyttes til at udforske og forstå informanternes såvel som de anvendte kilders forforståelser. Opgaven vil repræsentere forskellige delforståelser som skabes gennem arbejdet med emnet. Disse vil i sidste ende sammensættes til en helhedsforståelse (Ibid. 2007). Kvalitativt interview Der er som tidligere nævnt, dele af opgavens empiri der stammer fra kvalitative interviews. Valget om at benytte kvalitative interviews i sammenhæng med det kvantitative spørgeskema, bygger på, at der ønskes en uddybning af enkelte punkter i spørgeskemaet punkter som findes brugbare i forhold til besvarelse af den stillede problemformulering. Interviewet har til formål at udveksle forskellige synspunkter, som kan stilles til en mere dybdegående undren under interviewet. Der er i opgaven gjort brug af det semistrukturerede interview (Kvale, 2009). Dette interview er valgt, da der er enkelte fokuspunkter fra spørgeskemaet som ønskes uddybet. Der skal derfor være plads til ændringer i interviewet undervejs, så der her kan opnås ny viden. Foretages interviewet ud fra et struktureret interview vil, interviewerens for-forståelser afspejles for meget i den nye viden og forståelse (Ibid. 2009). Dog kan interviewet ikke foretages helt uden struktur, da det er vigtigt, at det er konkrete punkter fra spørgeskemaet som belyses i de pågældende interviews. Interviewguide Der er i de pågældende interviews, valgt en udarbejdelse af interviewguides (bilag 1). Dette gøres for, at intervieweren har enkelte støtteemner og spørgsmål, så det sikres at de nødvendige emner besvares (Kvale, 2009). Der kan i de forskellige interviewguides ses, at guiden er delt op i temaer ved hjælp af forskningsspørgsmål, hvor selve interviewdelen er udarbejdet som interviewspørgsmål, der skal skabe informantens interesse i at fortælle mere. 14

16 De semi-strukturerede interviewguides er delt op således: - Hvem er du? - Underernæring og cancer? - Dit arbejde indenfor området? Ovenstående emner er klarlagt ud fra, at der ønskes en uddybning fra de to der interviewes, på baggrund af de udsendte spørgeskemaer. En uddybning som kan skabe en bedre helhedsforståelse, så der her igennem kan udvikles et værktøj, som kan afhjælpe de konkrete problemstillinger. Opgavens informanter Der er til opgavens udarbejdelse fundet to informanter; en afdelingssygeplejerske samt en klinisk diætist. Der er i opgaven benyttet selektion efter informationsniveau. Det har været vigtigt, at alle informanterne har en vis ekspertise indenfor det konkrete område (Kvale, 2009). Den sygeplejefaglige informant, er valgt da det ses som en styrke for analyse og validering af spørgeskemaet, at enkelte emner uddybes af en med høj faglig ekspertise. Dette bygges på, at spørgeskemaet ønskes benyttet til udarbejdelse af et konkret materiale. Derfor er enkelte uddybninger vigtige for netop at ramme rigtigt. Den ernæringsfaglige informant er valgt ud fra et stærkt informationsniveau. Den kliniske diætist har et højt ekspertiseniveau, da hun har arbejdet med underernæring i en længere årrække. Den kliniske diætist, anvendes som støtte og validering i analysen, af de sygeplejefaglige besvarelser. Der grundet opgavens omfang ikke er søgt flere informanter end disse. Dog påpeges det, at begge kan være oplysende indenfor ny viden. Det er ikke fundet afgørende for problemstillingen, at vælge ud fra alder og køn. Begge informanter har givet samtykke til brugen af deres udsagn, velvidende at deres anonymitet opretholdes. 15

17 Kommunikationsteori Der er i opgaven valgt AIDA-modellen (Jenrich, 2010) som kommunikationsteori. Det fandtes nødvendigt med en klarlæggelse af kommunikationsteorien i forhold til kontakten til informanter samt spørgeskemadeltagere. Modellen er opbygget på følgende måde. Attention - opmærksomhed: Modellens første punkt er skabelsen af opmærksomhed. Denne del af kommunikationen, er det første som modtager oplever eller ser. Det har derfor været vigtigt, at emnefeltet i de udsendte mail, har været opmærksomhedsfangende og oplysende på én og samme tid. Det er forsøgt, at oplyse modtager om, at der er tale om en bacheloropgave som tager fat i et relevant og meget omtalt emne. Interest - Interesse: Efter mailen er åbnet, pga. den opmærksomhed som er skaffet igennem emnet, er det afgørende at modtageren fastholdes i interessen for at læse videre. I denne del har det været afgørende, at opgavens emne uddybes mere konkret, således at modtageren finder dette formål interessant og vidensgivende. Desire - ønske: Efter ovenstående punkt, er det nu tiden til, at modtager oplever et ønske om, at hjælpe med det forespurgte, så modtager samtidig får mulighed for, at dele dennes viden og holdninger omkring emnet. For at opnå denne tilstand, er der skrevet kort omkring, hvorfor netop denne person eller faggruppe ønskes tilstede i opgaven, samt hvad der ønskes fra det mulige samarbejde. Action - Handling: Efter gennemgangen af de tre ovenstående punkter, ønskes det at modtageren tager handling. Det er her vigtigt at modtageren får den nødvendige information om, hvordan dette skal ske. Her har kontaktinformationer samt beskrivelse af, hvordan den indsamlede data benyttes, været afgørende. Det kan samlet set konkluderes, at den valgte kommunikationsteori har været nyttig, da der er fremskaffet de informanter og besvarelser som har været ønsket til opgavens baggrund. Samme teori og model er benyttet ved telefonisk kontakt. Etiske overvejelser Der er i de etiske overvejelser taget hensyn til respondenternes anonymitet. Det har været vigtigt for afsendertilliden, at respondenterne har kunnet være sikre på, at deres identitet ikke bliver offentliggjort. Især hos interviewpersonerne, er der gjort en indsats for anonymiteten. 16

18 Dernæst har der været nogle fagetiske tanker i spil. Det har været vigtigt for opgavens udfald, at der ikke er vist tanker omkring de fagetiske forskelle, således at afsender her har vist respekt for de respektive modtagere. Afsenderrollen Der er i opgaven valgt at tage udgangspunkt i Aristoteles ethos begreb (Clausen, 2008), som er en af Aristoles tre appelformer. Ethos beskriver den troværdighed, en afsender har over for modtager. Der er mange forskellige bud på, hvordan ethos etableres. Derfor er der i opgaven valgt benyttelse af Aristoteles tre dyder - phronesis, aréte og eunoia (Garner, 1994). Dette valg er både gældende for spørgeskemaet såvel som interview. Ses der på phronesis - visdom, afspejler det dyden, at afsender skal have en erfaring indenfor området. Det er derfor nødvendigt, at afsender sætter sig ind i emnet og de forskellige situationer omkring det. Det er yderst vigtigt, at afsender kan bruge sin visdom og erfaring på forskellige måder og i forskellige situationer. Der skal i dette moment anvendes en grad af sund fornuft. Den næste dyd er aréte, som beskriver afsenderens dyd. Det skal være tydeligt overfor informanterne, at afsender er et godt moralsk menneske, som Aristoteles definerer det (Ibid. 1994). Det skal udtrykkes, at afsender foretager undersøgelsen i modtagers bedste interesse, således at det undersøgte bruges til et konkret brugbart materiale. Dernæst skal modtager have tillid til, at deres udsagn bruges moralsk og etisk korrekt i alle henseender. Eunoia velvilje, er den sidste dyd som skal opfyldes, for at skabe det optimale ethos. Der skal man som afsender have en velvilje overfor modtager eller informant. Der skal være åbenhed for, at informanten tager en drejning som ikke var planlagt. Afsender skal her vise en velvilje til, at udforske denne drejning og derved anerkende modtageren. Vi som kliniske diætister har benyttet Fagligt Selskab For Kræftsygeplejersker som distributionskanal for at skabe en større grad af troværdighed. Derudover var det denne gruppe af fagpersoner, der i den foregående undersøgelse var svarpersoner. Kvantitativ undersøgelse spørgeskema Når der skal laves en kvantitativ undersøgelse, skal det afklares nøje hvad det er der skal undersøges; altså et overordnet formål. Det skal derfor være så operationelt, at det står klart for en selv og for dem der skal besvare hovedspørgsmålet, at spørgeskemametoden er 17

19 anvendelig (Kjær et al, 2011). Når spørgeskemametoden anvendes, bruges der ofte lukkede spørgsmål, hvilket gør det sværere, at gengive respondenternes holdninger korrekt og dermed også sværere at korrigere deres svar. Holdninger kan derfor ikke måles direkte. Derimod kan respondenternes følelser, viden og adfærd måles og undersøges. Det kan medvirke til, at det bliver nemmere at måle respondenternes holdninger. Når selve viden skal måles, er det nødvendigt at respondenterne har en baggrundsviden om hovedspørgsmålet. Ses der på følelser og adfærd, har de ofte en sammenhæng med holdninger, men det er ofte også udledt af hinanden. Ved at spørge ind til den arbejdsmæssige adfærd, er den ofte udledt af respondenternes holdning, til det arbejde som skal udføres (Ibid. 2011). Her kan man måle holdningen, ved at spørge ind til deres konkrete adfærd i givne situationer. Men som før nævnt er det ofte deres følelser der udleder den konkrete adfærd, hvilket afspejler en måling af deres holdninger. Når der udarbejdes et spørgeskema, skal det nøje udtænkes hvordan det skal offentliggøres, hvor mange skal kunne have adgang til det og hvor mange besvarelser skal der være før resultaterne er valide. Før validiteten kan vurderes, skelnes der mellem en indre og en ydre validitet. Den indre validitet er et mål for, hvor godt de stillede spørgsmål opfanger respondentens holdninger (Ibid. 2011). Det betyder, at spørgsmålene skal stilles således, at respondentens meninger og holdninger kan fremgå samt at afsender får den viden som behøves for at ligestille det med egne holdninger. Ved den ydre validitet, er det vigtigt at der bliver valgt en skala, som er relevant til måling af det ønskede. Det betyder, at spørgsmålene skal være stillet så klart, at det er muligt at besvare dem ud fra en skala, som også gør det muligt at foretage en måling. Det kan f.eks. være en skala fra 1-10 eller en skala hvor det er grader af enighed, der kan bruges som besvarelse. Når der skal vælges en skala til en spørgeskemaundersøgelse, skal det være en der på bedste vis, kan måle respondenternes holdninger, til de emner der ønskes undersøgt. Der findes overordnet set 3 skalaer, som kan anvendes. Disse 3 er: - Nominalskalaen - Ordinalskalaen - Intervalskalaen 18

20 I spørgeskemaet til opgaven, anvendes alle tre førnævnte skalaer. De vil her blive præsenteret og forklaret i relation til anvendelsen i opgaven. Nominalskalaen er simpel og vigtig. Den bruges til at skaffe almene baggrundsinformationer om de respondenter der deltager. Derfor skal denne skala kunne måle de absolutte værdier som (Ibid. 2011): - Ja/nej/ved ikke - Bopæl/adresse - Køn - By - Postnummer - Beskæftigelse - Uddannelsesstatus Man skal dog være opmærksom på, at den ikke kan rangordne respondenterne ud fra f.eks. at kvinder er bedre end mænd, at en højere uddannelsesstatus er bedre end en lav, eller at nogen former for transportmiddel er bedre end andre osv. Skalaen bruges derimod til at give en vigtig baggrundsviden om respondenterne. Som i analysen kan bruges til sammenholdelse med svar fra f.eks. intervalskalaen, hvor det ofte er alder og indkomst, der kan være fokus på. Efter valg af emne, opstilles der en hypotese, som gør det muligt at indhente sekundære data og sammenholde det med egen indsamlet data. Ud fra spørgeskemaet er skalaen brugt til, bl.a. at skabe overblik over hvilken region respondenterne arbejder i samt afdeling og uddannelse. Derudover er der valgt at sikre respondenternes anonymitet ved kun at spørge til køn og alder foruden ovenstående spørgsmål. Ordinalskalaen giver mulighed for, at give en form for rækkefølge i de indsamlede data og derved mulighed for at rangordne respondenterne. I opgaven er det bl.a. brugt til at måle sygeplejernes rækkefølge for arbejdsopgaver. Der er opsat en skala, hvor respondenternes 19

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere