De første sognemedhjælpere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De første sognemedhjælpere"

Transkript

1

2 Historisk set er der to udgangspunkter for sognemedhjælperen: at der altid har været sognemedhjælpere i Den Danske Folkekirke, men stillingsbetegnelsen har været noget andet, og at Sognemedhjælperen blev indført i forbindelse med samarbejdsloven i Der har altid været sognemedhjælpere i Den danske Folkekirke, sognemedhjælpere, det være sig frivillige eller ansatte, der har haft som opgave at udøve diakoni eller har haft kateketiske opgaver i sognene. I Kirkeordinantsen af 1539 står der: Sognedegnene skal undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, d.e. Katekismus, en Gang om ugen, og senere i samme afsnit: til de fattiges hjælp skal al den Rente anvendes som de hidtil plejer at få.. I dette øjemed skal der også beskikkes Diakoner. Fra begyndelsen var det en medhjælp til præsten. Degneembedet er udsprunget af den gamle forståelse af diakonembedet, som i katolsk tid var en gejstlig uden den fulde ordination, men som måtte døbe og prædike. Senere udviklede embedet sig til også at være præstens medhjælp som kirkesanger. Med pietismen i begyndelsen af 1700-tallet blev der en opmærksomhed på almuens behov for kristelig oplæring, og der kom kirkeskoler. Det var nødvendigt, at børnene kunne læse og lære den lille katekismus, og der blev oprettet kateketembeder ved de enkelte kirker. Senere har embedet udviklet sig, så der blev tale om ordinerede kapellaner, mens degneembedet blev et skoleembede. Nu er skole og kirke adskilt, mens navnet er bibeholdt i kordegnes arbejde, en administrativ funktion med kirketjeneste. Også på det diakonale områder strækker historien sig langt tilbage. I midten af 1800 tallet skete der store forandringer i samfundet. Indvandringen til byerne var begyndt sammen med industrialiseringen. Mennesker boede meget tæt sammen, ofte under kummerlige forhold. Fra den offentlige forsorg var der ikke megen hjælp at hente. Dette førte til opstarten af det diakonale arbejde i Danmark, både det sognediakonale arbejde med menighedsplejen og det institutionelle med bl.a. børneforsorg, redningshjem for faldne kvinder, misbrugsproblemer med mere. Kirkefondet opstod ligeledes på dette tidspunkt sammen med næsten alle de store kirkelige diakonale organisationer. Diakonissehusene blev ligeledes oprettet på dette tidspunkt. Sygeplejeuddannelsen er udsprunget fra Diakonissestiftelsen, og der kom mange søstre og hjemmeplejestationer, fortrinsvis i de større byer. Deres arbejde bestod i pleje af og omsorg for de syge, i hvilken forbindelse de også har ydet et stort sjælesørgerisk arbejde. I deres uniformer er de blevet opfattet som et tegn på kirkens nærvær i det daglige. Deres arbejde er fortsatte helt til 1976, hvor hjemmeplejen blev en del af den offentlige forsorg. I nyere tid er det sekulariseringen og udviklingen til et pluralistisk samfund, der har understøttet behovet for sognemedhjælpere. I 1975 blev skoleloven ændret, så der ikke længere var bånd mellem skole og kirke. Nu skulle skolen 2

3 ikke undervise i kristendom, men i religion, og kristendommen er den kulturarv, vi som samfund bygger på. Det blev grunden til, at mange kirkefolk mente, at nu skulle der sættes ind med oplæring og undervisning også ud over konfirmandundervisningen og de tilbud, de forskellige kirkelige børne- og ungdomsorganisationer kunne give. I 1987 blev der iværksat forsøg med indledende konfirmationsforberedelse (dåbsoplæring), en ordning, der blev gjort permanent i Mange steder er det behovet for indledende konfirmationsforberedelse, der har været anledningen til ansættelse af sognemedhjælpere Den stigende verdsliggørelse der er sket gennem de sidste 20 år, og en oplevelse af, at fællesskabet tit ikke når de svageste, har gjort at mange kirker igen har erkendt et diakonalt ansvar. Det drejer sig om besøgstjeneste, men også oprettelse af væresteder og andre former for netværksskabende aktiviteter. Det er de store diakonale organisationer, der har gået foran, men også i de lokale sogne er der en stigende forståelse for disse opgaver, og man ansætter sognemedhjælpere til at udvikle arbejdsområdet. De første sognemedhjælpere Der blev arbejdet på at få etableret en sognemedhjælperordning inden for Folkekirkens officielle rammer både i 1928 og i 1931, og i 1936 blev den første med titlen sognemedhjælper ansat i Ålborg, men mere skete der ikke. I forbindelse med Kirkeministeriets Strukturkommission, der sad fra var der forslag om en uordineret medhjælp til præsten. Dette mente man kunne afbøde den aktuelle præstemangel. Det skete ikke, i stedet blev der åbnet mulighed for en særuddannelse som præst. I 1969 blev det muligt at ansætte konfirmandlærere, en mulighed, som stadig foreligger. På baggrund af henvendelse fra biskopperne i 1972 nedsatte Kirkeministeriet i 1974 et udvalg, som skulle kigge på spørgsmålet om sognemedhjælpere, og de afgav betænkning i 1979, hvor man indstillede, at der blev ansat sognemedhjælpere (kateketer og sogneassistenter) i sogne med mere end indbyggere, hvis der var enighed i sognet. Kateketstillingen drejede sig om undervisning af både børn og voksne, sogneass.stillingen om medhjælp ved tilrettelæggelse af møder, husbesøg efter aftale med præsten med videre. Det var ikke forventningen, at der kunne blive tale om heltidsstillingerne, men deltidsstillinger og bibeskæftigelse, evt. i kombination med andre stillinger i Folkekirken. Finansministeriet havde mulighed for kombinationsstillinger for tjenestemænd, og udvalget så også en mulighed for fællesansættelser i skole og kirke. Udvalget havde gjort grundige overvejelser om sognemedhjælpernes uddannelse. Når der var tale om deltidsstillinger og under hensyntagen til det forventede antal stillinger, mente man ikke, at der kunne blive tale om egentlig sognemedhjælperskoler. I stedet skulle der tilrettelægges en uddannelse, der tog hensyn til deltagerne forskellige forkundskaber og også tog hensyn til at der måtte være tale om et deltidsstudium. Forslaget var et uddannelsesforløb for sogneassistenten på 3 trimestre (12 mdr.) og for kateketen på 7 trimestre (2 1/4 år.) Indholdet i uddannelsen var fortrinsvis de teologiske fag. Der ud over pædagogik og sociale fag. Der var 3

4 dog mulighed for at opnå reduktion i fagene, hvis man havde erhvervet kundskaberne tidligere. Uddannelsen skulle tilrettelægges med kortere kurser/weekend og ugekurser, aftenskole samt selvstudium og praktik under vejledning af en studievejleder. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve. Udvalget kom ikke videre med forslaget, hvilket bevirkede at nogle kirkelige organisationer med Samvirkende menighedsplejere og Kirkefondet i spidsen finansierede forsøg med sognemedhjælpere i 6 udvalgte sogne i perioden fra Det skal nævnes, at der i forbindelse med opstarten af forsøget i 1982 var indhentet erfaringer fra 25 sogne, hvor sognemedhjælperansættelser var finansieret på privat basis. I 1986 blev der dannet et Sognemedhjælperudvalg bestående af repræsentanter fra De Samvirkende Menighedsplejere, Kirkefondet, Lukasstiftelsen, Diakonissestiftelsen, Kolonien Filadelfia samt Diakonhøjskolen. Udvalget eksisterede i 10 år og havde som opgave at støtte sognemedhjælpersagen. I perioden blev godt 50 sognemedhjælperstillinger hjulpet på vej af 4,5 mill. kr., ydet af de gamle diakonale stiftelser og fonde. De forskellige forsøg og erfaringer der var blevet gjort, havde været med til at bane vejen for samarbejdsloven der blev vedtaget i Med inspiration fra frikommuneordningerne, som var begyndt i 1985, blev der givet dispensationsmulighed fra den kirkelige lovgivning, således at menighedsrådene kunne søge om at lønudgiften til sognemedhjælpere kunne afholdes af ligningsmidlerne. I begyndelsen var dette kun muligt for sogne med mere end 8000 indbyggere, eller for sogne, der samarbejdede. I 1996 blev denne begrænsning ophævet og med virkning fra er der kommet et cirkulære, hvorefter der kan ansættes sognemedhjælpere på linie med de øvrige kirkefunktionærer. Sognemedhjælperforeningens historie Efter samarbejdsloven blev vedtaget i 1989 blev de første 2 sognemedhjælpere efter denne lov ansat pr Derefter gik det stærk og i løbet af de første 3 år var der i alt knap 30 nye stillinger. For at styrke sognemedhjælpersagen, blev der i 1986, og i 1992 på initiativ af Sognemedhjælperudvalget afholdt sognemedhjælperkonferencer, hvor også sognemedhjælperne blev indbudt. Det betød at man d. 2. november 1991 kunne danne Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark. Foreningen har til formål at arrangere kurser, at støtte og vejlede medlemmer, udgive medlemsblad samt have kontakt til Kirkeministeriet og relevante institutioner. Foreningen var en interesseforening, og lagde meget vægt på ikke at være en fagforening. Det var kendetegnende for de første sognemedhjælpere, at mange var ansat i en åremålsstilling, og kom typisk fra et lærerjob som de vendte tilbage til, eller brugte sognemedhjælperstillingen som en overgangsstilling fra uddannelsen inden fastansættelse i det fremtidige erhvervsforløb. Men efterhånden som der kom flere stillinger, ansættelserne blev længere, kom der også mere behov for en organisation, der på en anden måde kunne varetage ansættelsesforholdene og kunne have kontakt med de øvrige faglige organisationer inden for det kirkelige område. Foreningen af Sognemedhjælpere besluttede på generalforsam- 4

5 lingen i foråret 98 at ændre status til en faglig organisation. Samtidig søgte man optagelse i OTK, Organisationsdannelsen af Tjenestemænd under Kirkeministeriet, et samarbejdsforum der omfatter Danmark Kordegneforening, Foreningen af Præliminære Organister og Danske Kirkegårdsledere. B. Kategorier og omfang Sognemedhjælperstillingen har fra begyndelsen omfattet to hovedopgaver, det kateketiske og det diakonale. Fordelingen mellem de to områder har ændret sig over tid. For de første sognemedhjælperstillinger har det særligt drejet sig om det sociale, diakonale område og i fl. Betænkningen af 1979 har det knebet med prioriteringen/ tiden til det kateketiske område. Efter samarbejdsloven åbnede mulighed for ansættelse af flere sognemedhjælpere, er der sket en større vægtlægning af det kateketiske område, således at de fleste af de stillinger, der oprettes nu har prioriteret den indledende konfirmationsforberedelse og andet arbejde med børn og unge meget højt. De fleste sognemedhjælperstillinger er fuldtidsstillinger. Nogle sogne har dog valgt at dele stillingerne og arbejdsområdet i to, således at der er to halvtidsstillinger, hvor den ene varetager den diakonale funktion, den anden den kateketiske, ud fra en erfaring om, at det er svært at rumme arbejdet med børnene og de ældre både tidsmæssigt og fagligt i samme stilling. Ligeledes er der også flere større sogne som begynder at have 1 fuldtidsstilling til hvert af de to hovedarbejdsområder. Det kateketiske område De typiske arbejdsområder er som tidligere nævnt arbejdet med den indledende konfirmationsforberedelse hvor mange sognemedhjælpere selv har ansvaret for undervisningsforløbet eller indgår i et samarbejde med præsten. Færre steder er det præsten der forestår undervisningen, mens kateketen hjælper til. Det vil ofte være det omvendte der gør sig gældende ved konfirmandundervisningen, men også her bliver kateketerne brugt i stigende omfang, enten som afløsere i undervisningen eller til at varetage specielle temaer som en del af et undervisningsforløb. Andre typiske arbejdsområder er skole/kirkesamarbejdet. Det diakonale område Det diakonale arbejde er besøgstjeneste og deltagelse i sognets ældrearbejde, som kan tilrettelægges på forskellig måde. Men også oprettelse af væresteder og forskellige former for voksenarbejde, typisk med et netværksskabende formål er et arbejdsområde i udvikling. Mange sognemedhjælpere er med i samarbejdsprojekter med de kommunale eller sociale myndigheder. Det kan være omkring byudvikling/ kvarterløft eller det kan være i samarbejde med hjemmeplejen. Kirkelig informationstjeneste Et område som også er under udvikling er udbygningen af den kirkelige information, både de trykte medier, de elektroniske medier og den IT-baserede kommunikation. Også på dette felt er stadig flere sognemedhjælpere engagerede. 5

6 Tværkulturelt arbejde Et andet område som er under opbygning er det tværkulturelle arbejde. I nogle sogne er der store grupper af nydanskere, deriblandt kristne, men også mange med en anden religion. Der er ansat sognemedhjælpere hvor hovedarbejdsopgaven er at danne kontakt til nydanskere. F.eks. er 3 sogne i Kolding fælles om et projekt, hvor de har ansat en indisk præst, der skal bygge bro mellem danskerne og de fremmede. Det kirkelige børne- og ungdomsarbejde Det kirkelige børne- ungdomsarbejde er et selvstændigt arbejdsområde, og mange steder er det en del af kateketens arbejdsopgaver. Det er forskelligt fra sogn til sogn, hvor meget frivilligt børne/unge arbejde, der er, men det vil være få steder, hvor der ikke vil være brug for en styrkelse af kontakten til kirken. Der ligger mange steder også en opgave i at støtte ledere i den almindelige kristendomsundervisning, inspirere til andagter og lignende. Det er også vigtigt at være sig bevidst om forskellen mellem undervisning og samvær. Formålet med den indledende konfirmationsforberedelse er at gøre børnene fortrolige med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjenester. Der er tale om et undervisningsforløb med en begyndelse og en afslutning, til forskel fra klub eller spejderaktiviteter, hvor der ikke er tale om et forløb, men at det enkelte barn er med i en længere periode. Navn og selvforståelse Navnet sognemedhjælper har været en kilde til megen debat og nogen frustration, først og fremmest hos de ansatte sognemedhjælpere. Det drejer sig om medhjælper- titlen. Nogle har tænkt på pædagogmedhjælpere eller gravermedhjælpere, og har opfattet det som en underordnet i forhold til en overordnet, og skulle det så være præsten? E. Ågård skriver i sin bog Folkekirken: Men det var ønskeligt, om folkekirken kunne finde en mere appetitvækkende stillingsbetegnelse end den ydmyge titel sognemedhjælper Mange har gjort forsøg på at finde et andet navn, men også i de officielle betænkninger har stillingen altid haft navnet sognemedhjælperstilling, selv om der er en ændring i forståelse af opgaverne fra at være præstens medhjælper til en selvstændig stilling med eget ansvarsområde. Gennem forløbet har der dog være en mere tydelig definition af de kateketiske opgaver og forhold end af de diakonale opgaver. I betænkningen af 1979 opererer man med en sognesekretærstilling opdelt med kateketiske opgaver og sogneassistentopgaver. Det skulle være de diakonale opgaver, dog mere bundet til præsten end man sædvanligvis er i dagens forståelse af et sognemedhjælperarbejde. Der har også ligget teologiske begrundelse for navnet. Ordet kateket har ikke været kendt uden for de snævre kirkelige kredse, og ordet diakon har (med urette) givet associationer om en bestemt form for fromhed, som yderligere ville have vanskeliggjort den almindelige accept af arbejdsområdet. I dag er der en måske begyndende udvikling, så navnet kateket bruges om de undervisningsmæssige opgaver, sognediakon om de diakonale stillinger, mens sognemedhjælper enten er en fællesbetegnelse for disse nye typer stil- 6

7 linger i Folkekirken både af kateketisk, diakonal, tværkulturel og kommunikativ art, eller er et udtryk for at stillingen omfatter arbejde fra flere af hovedområderne Præsten og sognemedhjælperen Blandt pionererne på området, både sognemedhjælpere og præster har der været arbejdet meget med selvforståelsen blandt sognemedhjælperne. Sognemedhjælperen er ikke en medhjælper til præsten i den forstand, at det er præsten som leder og fordeler arbejdet. Der er tale om to forskellige funktioner, der begge har til formål at styrke det kirkelige liv i sognet. Mange præster har været usikre på, hvordan sognemedhjælperens rolle og arbejdsopgaver skulle udmønte sig. Samme usikkerhed har mange sognemedhjælpere haft. Mange præster er vant til at arbejde alene. Dermed er det en ny udfordring pludseligt at få en medarbejder, som opgaverne skal løses sammen med, hvert fald hvad angår målformulering. En anden kilde til usikkerhed har været forskellen i de faglige kvalifikationer. Sognemedhjælpernes viden på det teologiske område er meget forskellig. Nogle har enten via uddannelsen eller engagement i mange års frivilligt kirkeligt arbejde erhvervet sig en stor fortrolighed med teologiske og kirkelige begreber, for andre har dette været en helt ny verden. Kristendomskundskab kan man læse sig til, mens måden at forkynde på også tager farve af egen personlighed. Det er derfor vigtigt at præst og sognemedhjælper sammen finder en form at tale med hinanden om disse ting i respekt for arbejdet og hinandens forskellighed. Opgaven er, hvordan præstens ansvar over for forkyndelsen i undervisningssituationen kombineres med sognemedhjælperens eventuelle pædagogiske uddannelse og erfaring på området og ansvaret for den teologiske tilrettelæggelse af undervisningsforløbet. I tværfagligt arbejde er det vigtigt at kunne trække på det bedste fra forskellige arbejdsområder. Det kræver lang tids bevidst arbejde, og at begge parter er parat til at diskutere mål og visioner i arbejdsprocessen. Præst - Menighedsråd - Sognemedhjælper Det er en kompliceret trekant. Præsten er i sin embedsførelse uafhængig af menighedsrådet, mens sognemedhjælperen er ansat af menighedsrådet til at udføre de opgaver som er angivet i regulativet. Sognemedhjælperen skal samarbejde med præsten, men kan være ansat til opgaver, som hører under præstens arbejdsområde. Præsten er medlem af menighedsrådet og som sådan må man formode, at der ikke ansættes sognemedhjælpere mod præstens ønske. Nogle menighedsråd kan ønske at ansætte sognemedhjælper, for at løse opgaver, som præsten ikke løser, og præsten kan føle det som en kritik. Menighedsråd kan også have svært ved at forstå og respektere præsten teologiske begrundelser for usikkerhed over for sognemedhjælperstillingen. Sognemedhjælperstillingen kan således blive fanget i trekanten mellem præstens forkyndelsesfrihed og menighedsrådets mulighed for at igangsætte aktiviteter i sognet. Der er således mange muligheder for konflikter. 7

8 Dertil kommer spørgsmålet om tilsyn. Menighedsrådet føre tilsyn (er arbejdsgiver) for sognemedhjælperen, men denne er i sin undervisningsmæssige og forkyndelsesmæssige virksomhed og ved udøvelsen af sjælesorg undergivet tilsyn af en af biskoppen udpeget præst. Sådan er det formuleret i cirkulæret om løn- og ansættelsesforhold for sognemedhjælperne, men det var også medtaget i udvalgets betænkning i Tilsynet sikrer, at sognemedhjælperen i sit arbejde er forpligtet på Folkekirkens læregrundlag. Der er mange muligheder for at udtrykke sig, og nogle steder kan det være svært at få et godt samarbejde mellem præst og sognemedhjælper, hvis det teologiske ståsted er for forskelligt. Menighedsrådet har derfor i forbindelse med ansættelsen af sognemedhjælper/præst en stor opgave med at få snakket disse ting godt igennem, så alle synspunkter bliver afbalanceret. Sognemedhjælper eller funktionspræst Forventningerne til kirken er øget i takt med forventningerne til alt andet Menighedsrådet har med ansættelsen af sognemedhjælperne mulighed for at ansætte personer med andre uddannelser end teologens, og sognemedhjælperne varetager i dag opgaver og funktioner, som tidligere blev løst af præsten. Det er vigtigt, når der ansættes sognemedhjælper, at menighedsrådet, som præsterne også er en del af, får afklaret ønsker og forventninger til den kommende medarbejder. Det er vigtigt at give alle i sognet lejlighed til at drøfte, hvilke opgaver, der skal prioriteres, og dermed hvilke kvalifikationer, der bør lægges vægt på, når stillingen skal besættes. Sognemedhjælperen og de frivillige Med ansættelse af sognemedhjælperne kan man indvende, at det frivillige arbejde bliver professionaliseret, idet en del af det arbejde sognemedhjælperne nu bliver ansat til, tidligere blev løst af frivillige. Gruppen af frivillige har som alt andet ændret sig de sidste 30 år. Kvinderne er i større udstrækning kommet på arbejdsmarkedet, og der er blevet mindre tid til at deltage i frivilligt arbejde. Samtidig er efterspørgslen efter den frivillige arbejdskraft stigende. Der er også kommet flere tilbud og muligheder. Hvis man taler om, at kirkens arbejde er blevet professionaliseret, så er det ikke det eneste. Børn og unge i dag er næsten for alles vedkommende i kommunale pasningsordninger og er dermed vant til et en meget høj grad af professionel ledelse og høj standard, hvad angår tilrettelæggelse af aktiviteter. Der er dermed stor konkurrence mellem fritidsaktiviteterne på børne/ungeområdet. På det diakonale område bliver der i dag stillet så store krav til de frivilliges engagement og medleven, at selve organiseringen af arbejdet kan være svært at klare netop af frivillige. Det er sognemedhjælperens opgave er at motivere, opmuntre og være koordinator for de forskellige arbejdsgrene, og mange steder har det vist sig at der er kommet flere frivillige medarbejdere efter ansættelse af sognemedhjælpere. Nu kan de frivillige netop gøre det arbejde de ønsker, nemlig at tage sig af børnene eller gå på besøg. 8

9 Ansættelsesforhold Sognemedhjælperne er ansat under mange forskellige forhold. I de første 10 år, har der været tale om, at der skulle søges dispensation, og menighedsrådene har ansat, som de bedst kunne. Det har givet anledning til problemer hos menighedsrådene i ansættelsesfasen og forskellige forhold for sognemedhjælperne, både lønmæssig og hvad de øvrige ansættelsesforhold angår. Kirkeministeriet og Foreningen af Sognemedhjælpere har i løbet af 1999 forhandlet et cirkulære, der trådte i kraft 1. marts 2000, hvorefter alle nye sognemedhjælpere ansættes på ensartede vilkår. Der er tale om en tjenestemandslignende stilling, hvor man i lønfastsættelsen tager udgangspunkt i grunduddannelse, og hvor der er mulighed for at forhandle tillæg efter øvrige kvalifikationer og funktioner. Der bliver tale om pension svarende til det øvrige arbejdsmarked. Visionen bag sognemedhjælperordningens begyndelse var, at menighedsrådene kunne ansætte sognemedhjælpere til de opgaver, de måtte ønske og få dem løst på det niveau, de fandt passende. Det betyder at arbejdsopgaver, uddannelse og løn vil være forskelligt fra sogn til sogn. I nogle sogne har det drejet sig om at få en lønnet frivillig, hvor sognemedhjælperen blev ansat til at sørge for det praktiske omkring ældremøderne samt evt. gå lidt på besøg, andre steder har ønsket været en akademisk uddannet, der f.eks. selvstændigt skal tilrettelægge kirkeskole for børn, unge og voksne. Udviklingen har vist, at der stilles stigende krav til, at sognemedhjælperen selv kan tilrettelægge og udføre sit arbejde, hvorfor der må kræves en vis uddannelse og personlig modenhed. Med det nye cirkulære er fleksibiliteten i ordningen bevaret, fordi ingen former for uddannelse er forhåndspræmieret. Det er fortsat muligt at ansætte den person, man lokalt bedst mener, opfylder behovet. Det er vigtigt at sognemedhjælperen har kvalifikationer til at løse de opgaver, som menighedsrådet har prioriteret. Det drejer sig både om de faglige kompetencer og spørgsmålet om teologisk indsigt/kristendomskundskab. Den kirkelige faglighed omfatter et kendskab til kristendomskundskab og en erfaring med gudstjenesten og det kirkelige liv i et sogn. Vedrørende de faglige kompetencer drejer det sig om, at have uddannelse og erfaring på det specifikt faglige område, hvad enten man skal arbejde med børn og unge eller man skal arbejde med ældre. Men der er også vigtigt at tage hensyn til livets erfaringer. De erfaringer, der samles op i arbejdslivet og ved engagementet i de frivillige organisationer eller lokalsamfundet. Fordi arbejdsområderne er så vidt forgrenede og ønskerne til, hvad sognemedhjælperen skal lave så forskellige, er der ikke tale om bestemte kvalifikationer. Det er en af styrkerne ved sognemedhjælpergruppen, at der er de mange forskellige uddannelser og erfaringer, men det kan også være en svaghed, fordi området kan komme til at virke diffust. Der er etableret et samlet efteruddannelsesforløb i et samarbejde mellem sognemedhjælperforeningen og FPI samt de tre diakonale skoler, Sognediakonien, Diakonhøjskolen og Institut for Diakoni og Sjælesorg. Det er 4 x 1 uge i løbet af to år, som nu er frivilligt, men som man på længere sigt håber på bliver gjort obligatorisk. Formålet med efteruddannelsen er at styrke den enkeltes 9

10 faglighed både teologisk og inden for specifikke fagområder, samtidig med at diskussioner og samvær over et længere forløb i sig selv er med til at præge gruppen mod en mere bevidst faglighed. Der bliver også givet tilbud om et 4-dages grundkursus for nye sognemedhjælpere. Det er tanken at dette kursus skal tages så hurtigt som muligt efter ansættelsen og for at introducere nye sognemedhjælpere til den specifikke kirkelige arbejdsplads. Ud over grundkursus og efteruddannelse vil der være et behov for videreuddannelse på forskellig måde, og meget gerne tværfagligt fælles for andre kirkeligt ansatte. At være på kursus sammen kan være med til at udbrede kendskabet til hinanden, og dermed at være med til at nedbryde fordomme, ligesom det er med til at give den fornemmelse af, at det er det samme arbejde vi står i, selv om funktioner og uddannelse kan være forskellig. Fremtiden Selv om sognemedhjælperordningen er godt i vej, er der flere store spørgsmål, der presser sig på. Det første er spørgsmålet om uddannelse. Hvilke særlige kvalifikationer og kompetencer skal sognemedhjælperen være i besiddelse af? Der tænkes særligt på det teologiske område og på kirkekundskab. Skal det være en fælles uddannelse eller drejer det sig om en prøve/eksamen på baggrund af tidligere uddannelser og erfaringer? Hvad betyder det for løniveauet, hvis der stilles krav om en længerevarende uddannelse som det f.eks. kendes for kateketer og sognediakoner i Norge - og betyder det, at de mange forskelligartede uddannelser sognemedhjælperne har i dag, forsvinder? Et andet spørgsmål, der også bør afklares bedre, er forholdet til præsten. De andre kirkefunktionærer løser specifikke opgaver ved gudstjenesten, men sognemedhjælperen går også ind på det forkyndelsesmæssige område. Men ligesom der i dag mange steder er flere præster ved en kirke, kan det også fungere med præst og sognemedhjælper. Det drejer sig om at respektere hinanden og de forskellige arbejdsfunktioner. Fremtiden Der er i dag 160 sognemedhjælperstillinger rundt i landet, og der kommer omkring 10 nye stillinger om året. Det er et område, der er i vækst, og der er ikke i samme grad som tidligere en stor usikkerhed omkring stillingen, selv om det fortsat tager 1-2 år fra en stilling er besat, til at alle samarbejdsforhold både internt og eksternt i det enkelte sogn kommer til at fungere som ønsket. Det vil altid tage tid at indarbejde nye samarbejdsfunktioner, og Folkekirken er både en arbejdsplads og et område med mennesker, der er levende engageret i at udvikle arbejde og holdninger. Sognemedhjælperstillingens historie vil derfor fremover være en del af kirkens historie. Skrevet maj 2000 af daværende formand for Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark Hanne Hummelshøj Del af rapporten Diakoni en integreret dimension i folkekirkens liv udgivet af Diakoniudvalget i år Forlaget Aros. 10

11 Kilder til det historiske afsnit: Betænkning om en sognemedhjælperordning, BETÆNKNING NR 889 i 1979 Sognemedhjælpere i Folkekirken, Rapport udgivet af et fællesudvalg nedsat af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og Sognemedhjælperudvalget. Erik Ågård: Folkekirken en studiebog. 11

Foreningen Vejen til en faglig organisation

Foreningen Vejen til en faglig organisation En forening består af medlemmer. De vælger en bestyrelse, som vælger en formand. Historien bliver til i samspillet mellem de beslutninger, som bliver til i organisationen blandt medlemmerne og i forhold

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast kirkens/kirkernes navn(e) kirke(r) Sognemedhjælperen har det selvstændige ansvar for at løse de opgaver, som efter menighedsrådets beslutning

Læs mere

Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer

Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer kommenteret af Esther Jensen, 30.12.2016 Det nuværende Kompetencecirkulære er ikke hellig skrift. Det er blevet revideret en gang før i

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

og kulturmedarbejder.

og kulturmedarbejder. Fra sognemedhjælper til kirke- og kulturmedarbejder Fra 2006 til 2016 Historien er skrevet i anledning af fagforeningen 25 år jubilæum, som fejres i 2016 Historie er til for at holde hukommelsen fast på

Læs mere

1. Dækningsområde. 2. Obligatorisk introkursus for førstegangsansatte i folkekirken

1. Dækningsområde. 2. Obligatorisk introkursus for førstegangsansatte i folkekirken Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer I henhold til 22 i lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013 om ansættelse i stillinger i folkekirken mv. fastsættes: 1. Dækningsområde

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson Kontaktperson Dagsorden for holdundervisning Præsentation - kontaktperson Kontaktpersonens ansvarsområder og opgaver Lovgivning Overenskomster og organisationsaftaler Hvor er der hjælp at hente? Gruppeopgave

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg maj 2001

Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg maj 2001 DIAKONI - EN INTEGRERET DIMENSION I FOLKEKIRKENS LIV Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg maj 2001 Mod ensomheden hjælper kun menneskeligt

Læs mere

Medarbejderhåndbog Maj 2015

Medarbejderhåndbog Maj 2015 Medarbejderhåndbog Maj 2015 Side 1 af 5 Introduktion Medarbejderhåndbogen er udarbejdet af menighedsrådet ved Øster Snede Kirke og har til formål at give klarhed over de ansættelsesmæssige forhold med

Læs mere

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Dagsorden Indledning om ledelse Definition af Folkekirkens 2-strengede system Workshop Pointer om ledelse til anvendelse i praksis Folkekirkens

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift

Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift 1 Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti og Aalborg Stift 2 Baggrunden for denne dialogaftale I Aalborg Stift er der i 2013 gennemført en undersøgelse af provsternes ledelsesrum, og de forhold der fremmer

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson VEDTÆGT for den af Stilling menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person, der

Læs mere

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Rindum menighedsråd. valgte. kontaktperson. Side 1 af 6

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Rindum menighedsråd. valgte. kontaktperson. Side 1 af 6 STANDARDVEDTÆGT for den af Rindum menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Diakoni i Århus Vestre Provsti. En undersøgelse i 16 sogne

Diakoni i Århus Vestre Provsti. En undersøgelse i 16 sogne Diakoni i Århus Vestre Provsti En undersøgelse i 16 sogne 1 Baggrund I efteråret 2012 fremsætter provstiudvalget i Århus Vestre Provsti et ønske om at sætte fokus på diakoni i Århus Vestre. På temadag

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

Print fra www.merekirke.dk: Mere Kirke > Find nye veje > Brug frivillige BRUG FRIVILLIGE

Print fra www.merekirke.dk: Mere Kirke > Find nye veje > Brug frivillige BRUG FRIVILLIGE BRUG FRIVILLIGE Hvad går det ud på? Frivillige varetager et hav af forskellige opgaver i sognene. Eksemplerne herunder favner meget bredt, og der vil formentlig være flere muligheder, end der er nævnt

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Bilag 35 Offentligt Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund Behovsanalyse

Læs mere

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

MEDVIRKEN V/KIRKENS KULTURELLE OG SOCIALE YDELSER NR I RELATION TIL

MEDVIRKEN V/KIRKENS KULTURELLE OG SOCIALE YDELSER NR I RELATION TIL Titel: MEDVIRKEN V/KIRKENS KULTURELLE OG SOCIALE YDELSER NR I RELATION TIL FKB: 2676 PRAKTISK KIRKETJENESTE 2007 Forfatter: ANNETTE KAPPELGAARD, AMUFYN LEISE CHRISTENSEN, TPC, FOLKEKIRKENS PÆDAGOGISKE

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time.

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time. Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen Partii Naleraq Svar på 37 spørgsmål nr. 292 om kateketer, organister, præster, menighedsrepræsentanter

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer:

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken (Ansættelser inden for kirken, gebyr for attester, præsters og kateketers fritagelse fra handlinger af teologiske grunde,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri.

Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri. Vedtægt for projekt Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift Indhold 1. Navn 2. Forankring og hjemsted 3. Formål, vision og værdier 4. Tidsramme, mål, succeskriterier og evaluering 5. Styregruppe

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

VEDTÆGT. kontaktperson

VEDTÆGT. kontaktperson VEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 9 stk. 5, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person,

Læs mere

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti

Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti 2 Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 GRUPPENS SAMMENSÆTNING... 3 1.3 TÆNKETANKENS ARBEJDSGRUNDLAG... 4 1.4 TÆNKETANKENS ARBEJDSMETODE...

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Referat af biskoppernes møde den oktober 2016

Referat af biskoppernes møde den oktober 2016 Side1 af biskoppernes møde den 25. - 27. oktober 2016 Deltagere var Elof Westergaard, Henning Toft Bro, Henrik Stubkjær, Henrik Wigh-Poulsen, Lise-Lotte Rebel, Marianne Christiansen, Peter Fischer-Møller,

Læs mere

Samarbejde, Vidensdeling, Inddragelse af sognenes erfaringer

Samarbejde, Vidensdeling, Inddragelse af sognenes erfaringer Samarbejde, Vidensdeling, Inddragelse af sognenes erfaringer At få viden om sognenes erfaringer for at fremme en dialog i stiftet om diakoni Indledende brev med opfordring til samarbejde og vidensdeling

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Bilag 2 Billedet af folkekirken

Bilag 2 Billedet af folkekirken Aalborg, januar 2009 Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Bilag 2 Billedet af folkekirken af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk LØNPOLITIK Tema-aften i Herning 12. marts 2015 Hvorfor? Det akutte: Krav om lokalløn fra faglig org. inden 15/9 - hvad skal man svare? (AAVP: Fællesmøde for kontaktpersoner efter 15/9, hvor alle fremlægges

Læs mere

retsinformation.dk - CIR nr 9910 af 10/11/2009

retsinformation.dk - CIR nr 9910 af 10/11/2009 Page 1 of 6 Kapitel 1 Indledning Oversigt (indholdsfortegnelse) CIR nr 9910 af 10/11/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-11-2009 Kirkeministeriet Vis mere... Kapitel 2 Cirkulærets anvendelsesområde

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Personalepolitik Del 1

Personalepolitik Del 1 Personalepolitik Del 1 Indledning Denne personalepolitik indeholder 3 dele: 1. En overordnet personalepolitik 2. en lokal personalepolitik om politik, regler og administrative forhold hos det enkelte menighedsråd

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Introduktion til Boldklubben Friheden

Introduktion til Boldklubben Friheden Indledning At starte til fodbold skal være en sjov og inspirerende fornøjelse for både børn og deres forældre. I denne introduktion, vil du få lidt information om hvordan vi i Friheden forsøger at leve

Læs mere