De første sognemedhjælpere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De første sognemedhjælpere"

Transkript

1

2 Historisk set er der to udgangspunkter for sognemedhjælperen: at der altid har været sognemedhjælpere i Den Danske Folkekirke, men stillingsbetegnelsen har været noget andet, og at Sognemedhjælperen blev indført i forbindelse med samarbejdsloven i Der har altid været sognemedhjælpere i Den danske Folkekirke, sognemedhjælpere, det være sig frivillige eller ansatte, der har haft som opgave at udøve diakoni eller har haft kateketiske opgaver i sognene. I Kirkeordinantsen af 1539 står der: Sognedegnene skal undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, d.e. Katekismus, en Gang om ugen, og senere i samme afsnit: til de fattiges hjælp skal al den Rente anvendes som de hidtil plejer at få.. I dette øjemed skal der også beskikkes Diakoner. Fra begyndelsen var det en medhjælp til præsten. Degneembedet er udsprunget af den gamle forståelse af diakonembedet, som i katolsk tid var en gejstlig uden den fulde ordination, men som måtte døbe og prædike. Senere udviklede embedet sig til også at være præstens medhjælp som kirkesanger. Med pietismen i begyndelsen af 1700-tallet blev der en opmærksomhed på almuens behov for kristelig oplæring, og der kom kirkeskoler. Det var nødvendigt, at børnene kunne læse og lære den lille katekismus, og der blev oprettet kateketembeder ved de enkelte kirker. Senere har embedet udviklet sig, så der blev tale om ordinerede kapellaner, mens degneembedet blev et skoleembede. Nu er skole og kirke adskilt, mens navnet er bibeholdt i kordegnes arbejde, en administrativ funktion med kirketjeneste. Også på det diakonale områder strækker historien sig langt tilbage. I midten af 1800 tallet skete der store forandringer i samfundet. Indvandringen til byerne var begyndt sammen med industrialiseringen. Mennesker boede meget tæt sammen, ofte under kummerlige forhold. Fra den offentlige forsorg var der ikke megen hjælp at hente. Dette førte til opstarten af det diakonale arbejde i Danmark, både det sognediakonale arbejde med menighedsplejen og det institutionelle med bl.a. børneforsorg, redningshjem for faldne kvinder, misbrugsproblemer med mere. Kirkefondet opstod ligeledes på dette tidspunkt sammen med næsten alle de store kirkelige diakonale organisationer. Diakonissehusene blev ligeledes oprettet på dette tidspunkt. Sygeplejeuddannelsen er udsprunget fra Diakonissestiftelsen, og der kom mange søstre og hjemmeplejestationer, fortrinsvis i de større byer. Deres arbejde bestod i pleje af og omsorg for de syge, i hvilken forbindelse de også har ydet et stort sjælesørgerisk arbejde. I deres uniformer er de blevet opfattet som et tegn på kirkens nærvær i det daglige. Deres arbejde er fortsatte helt til 1976, hvor hjemmeplejen blev en del af den offentlige forsorg. I nyere tid er det sekulariseringen og udviklingen til et pluralistisk samfund, der har understøttet behovet for sognemedhjælpere. I 1975 blev skoleloven ændret, så der ikke længere var bånd mellem skole og kirke. Nu skulle skolen 2

3 ikke undervise i kristendom, men i religion, og kristendommen er den kulturarv, vi som samfund bygger på. Det blev grunden til, at mange kirkefolk mente, at nu skulle der sættes ind med oplæring og undervisning også ud over konfirmandundervisningen og de tilbud, de forskellige kirkelige børne- og ungdomsorganisationer kunne give. I 1987 blev der iværksat forsøg med indledende konfirmationsforberedelse (dåbsoplæring), en ordning, der blev gjort permanent i Mange steder er det behovet for indledende konfirmationsforberedelse, der har været anledningen til ansættelse af sognemedhjælpere Den stigende verdsliggørelse der er sket gennem de sidste 20 år, og en oplevelse af, at fællesskabet tit ikke når de svageste, har gjort at mange kirker igen har erkendt et diakonalt ansvar. Det drejer sig om besøgstjeneste, men også oprettelse af væresteder og andre former for netværksskabende aktiviteter. Det er de store diakonale organisationer, der har gået foran, men også i de lokale sogne er der en stigende forståelse for disse opgaver, og man ansætter sognemedhjælpere til at udvikle arbejdsområdet. De første sognemedhjælpere Der blev arbejdet på at få etableret en sognemedhjælperordning inden for Folkekirkens officielle rammer både i 1928 og i 1931, og i 1936 blev den første med titlen sognemedhjælper ansat i Ålborg, men mere skete der ikke. I forbindelse med Kirkeministeriets Strukturkommission, der sad fra var der forslag om en uordineret medhjælp til præsten. Dette mente man kunne afbøde den aktuelle præstemangel. Det skete ikke, i stedet blev der åbnet mulighed for en særuddannelse som præst. I 1969 blev det muligt at ansætte konfirmandlærere, en mulighed, som stadig foreligger. På baggrund af henvendelse fra biskopperne i 1972 nedsatte Kirkeministeriet i 1974 et udvalg, som skulle kigge på spørgsmålet om sognemedhjælpere, og de afgav betænkning i 1979, hvor man indstillede, at der blev ansat sognemedhjælpere (kateketer og sogneassistenter) i sogne med mere end indbyggere, hvis der var enighed i sognet. Kateketstillingen drejede sig om undervisning af både børn og voksne, sogneass.stillingen om medhjælp ved tilrettelæggelse af møder, husbesøg efter aftale med præsten med videre. Det var ikke forventningen, at der kunne blive tale om heltidsstillingerne, men deltidsstillinger og bibeskæftigelse, evt. i kombination med andre stillinger i Folkekirken. Finansministeriet havde mulighed for kombinationsstillinger for tjenestemænd, og udvalget så også en mulighed for fællesansættelser i skole og kirke. Udvalget havde gjort grundige overvejelser om sognemedhjælpernes uddannelse. Når der var tale om deltidsstillinger og under hensyntagen til det forventede antal stillinger, mente man ikke, at der kunne blive tale om egentlig sognemedhjælperskoler. I stedet skulle der tilrettelægges en uddannelse, der tog hensyn til deltagerne forskellige forkundskaber og også tog hensyn til at der måtte være tale om et deltidsstudium. Forslaget var et uddannelsesforløb for sogneassistenten på 3 trimestre (12 mdr.) og for kateketen på 7 trimestre (2 1/4 år.) Indholdet i uddannelsen var fortrinsvis de teologiske fag. Der ud over pædagogik og sociale fag. Der var 3

4 dog mulighed for at opnå reduktion i fagene, hvis man havde erhvervet kundskaberne tidligere. Uddannelsen skulle tilrettelægges med kortere kurser/weekend og ugekurser, aftenskole samt selvstudium og praktik under vejledning af en studievejleder. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve. Udvalget kom ikke videre med forslaget, hvilket bevirkede at nogle kirkelige organisationer med Samvirkende menighedsplejere og Kirkefondet i spidsen finansierede forsøg med sognemedhjælpere i 6 udvalgte sogne i perioden fra Det skal nævnes, at der i forbindelse med opstarten af forsøget i 1982 var indhentet erfaringer fra 25 sogne, hvor sognemedhjælperansættelser var finansieret på privat basis. I 1986 blev der dannet et Sognemedhjælperudvalg bestående af repræsentanter fra De Samvirkende Menighedsplejere, Kirkefondet, Lukasstiftelsen, Diakonissestiftelsen, Kolonien Filadelfia samt Diakonhøjskolen. Udvalget eksisterede i 10 år og havde som opgave at støtte sognemedhjælpersagen. I perioden blev godt 50 sognemedhjælperstillinger hjulpet på vej af 4,5 mill. kr., ydet af de gamle diakonale stiftelser og fonde. De forskellige forsøg og erfaringer der var blevet gjort, havde været med til at bane vejen for samarbejdsloven der blev vedtaget i Med inspiration fra frikommuneordningerne, som var begyndt i 1985, blev der givet dispensationsmulighed fra den kirkelige lovgivning, således at menighedsrådene kunne søge om at lønudgiften til sognemedhjælpere kunne afholdes af ligningsmidlerne. I begyndelsen var dette kun muligt for sogne med mere end 8000 indbyggere, eller for sogne, der samarbejdede. I 1996 blev denne begrænsning ophævet og med virkning fra er der kommet et cirkulære, hvorefter der kan ansættes sognemedhjælpere på linie med de øvrige kirkefunktionærer. Sognemedhjælperforeningens historie Efter samarbejdsloven blev vedtaget i 1989 blev de første 2 sognemedhjælpere efter denne lov ansat pr Derefter gik det stærk og i løbet af de første 3 år var der i alt knap 30 nye stillinger. For at styrke sognemedhjælpersagen, blev der i 1986, og i 1992 på initiativ af Sognemedhjælperudvalget afholdt sognemedhjælperkonferencer, hvor også sognemedhjælperne blev indbudt. Det betød at man d. 2. november 1991 kunne danne Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark. Foreningen har til formål at arrangere kurser, at støtte og vejlede medlemmer, udgive medlemsblad samt have kontakt til Kirkeministeriet og relevante institutioner. Foreningen var en interesseforening, og lagde meget vægt på ikke at være en fagforening. Det var kendetegnende for de første sognemedhjælpere, at mange var ansat i en åremålsstilling, og kom typisk fra et lærerjob som de vendte tilbage til, eller brugte sognemedhjælperstillingen som en overgangsstilling fra uddannelsen inden fastansættelse i det fremtidige erhvervsforløb. Men efterhånden som der kom flere stillinger, ansættelserne blev længere, kom der også mere behov for en organisation, der på en anden måde kunne varetage ansættelsesforholdene og kunne have kontakt med de øvrige faglige organisationer inden for det kirkelige område. Foreningen af Sognemedhjælpere besluttede på generalforsam- 4

5 lingen i foråret 98 at ændre status til en faglig organisation. Samtidig søgte man optagelse i OTK, Organisationsdannelsen af Tjenestemænd under Kirkeministeriet, et samarbejdsforum der omfatter Danmark Kordegneforening, Foreningen af Præliminære Organister og Danske Kirkegårdsledere. B. Kategorier og omfang Sognemedhjælperstillingen har fra begyndelsen omfattet to hovedopgaver, det kateketiske og det diakonale. Fordelingen mellem de to områder har ændret sig over tid. For de første sognemedhjælperstillinger har det særligt drejet sig om det sociale, diakonale område og i fl. Betænkningen af 1979 har det knebet med prioriteringen/ tiden til det kateketiske område. Efter samarbejdsloven åbnede mulighed for ansættelse af flere sognemedhjælpere, er der sket en større vægtlægning af det kateketiske område, således at de fleste af de stillinger, der oprettes nu har prioriteret den indledende konfirmationsforberedelse og andet arbejde med børn og unge meget højt. De fleste sognemedhjælperstillinger er fuldtidsstillinger. Nogle sogne har dog valgt at dele stillingerne og arbejdsområdet i to, således at der er to halvtidsstillinger, hvor den ene varetager den diakonale funktion, den anden den kateketiske, ud fra en erfaring om, at det er svært at rumme arbejdet med børnene og de ældre både tidsmæssigt og fagligt i samme stilling. Ligeledes er der også flere større sogne som begynder at have 1 fuldtidsstilling til hvert af de to hovedarbejdsområder. Det kateketiske område De typiske arbejdsområder er som tidligere nævnt arbejdet med den indledende konfirmationsforberedelse hvor mange sognemedhjælpere selv har ansvaret for undervisningsforløbet eller indgår i et samarbejde med præsten. Færre steder er det præsten der forestår undervisningen, mens kateketen hjælper til. Det vil ofte være det omvendte der gør sig gældende ved konfirmandundervisningen, men også her bliver kateketerne brugt i stigende omfang, enten som afløsere i undervisningen eller til at varetage specielle temaer som en del af et undervisningsforløb. Andre typiske arbejdsområder er skole/kirkesamarbejdet. Det diakonale område Det diakonale arbejde er besøgstjeneste og deltagelse i sognets ældrearbejde, som kan tilrettelægges på forskellig måde. Men også oprettelse af væresteder og forskellige former for voksenarbejde, typisk med et netværksskabende formål er et arbejdsområde i udvikling. Mange sognemedhjælpere er med i samarbejdsprojekter med de kommunale eller sociale myndigheder. Det kan være omkring byudvikling/ kvarterløft eller det kan være i samarbejde med hjemmeplejen. Kirkelig informationstjeneste Et område som også er under udvikling er udbygningen af den kirkelige information, både de trykte medier, de elektroniske medier og den IT-baserede kommunikation. Også på dette felt er stadig flere sognemedhjælpere engagerede. 5

6 Tværkulturelt arbejde Et andet område som er under opbygning er det tværkulturelle arbejde. I nogle sogne er der store grupper af nydanskere, deriblandt kristne, men også mange med en anden religion. Der er ansat sognemedhjælpere hvor hovedarbejdsopgaven er at danne kontakt til nydanskere. F.eks. er 3 sogne i Kolding fælles om et projekt, hvor de har ansat en indisk præst, der skal bygge bro mellem danskerne og de fremmede. Det kirkelige børne- og ungdomsarbejde Det kirkelige børne- ungdomsarbejde er et selvstændigt arbejdsområde, og mange steder er det en del af kateketens arbejdsopgaver. Det er forskelligt fra sogn til sogn, hvor meget frivilligt børne/unge arbejde, der er, men det vil være få steder, hvor der ikke vil være brug for en styrkelse af kontakten til kirken. Der ligger mange steder også en opgave i at støtte ledere i den almindelige kristendomsundervisning, inspirere til andagter og lignende. Det er også vigtigt at være sig bevidst om forskellen mellem undervisning og samvær. Formålet med den indledende konfirmationsforberedelse er at gøre børnene fortrolige med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjenester. Der er tale om et undervisningsforløb med en begyndelse og en afslutning, til forskel fra klub eller spejderaktiviteter, hvor der ikke er tale om et forløb, men at det enkelte barn er med i en længere periode. Navn og selvforståelse Navnet sognemedhjælper har været en kilde til megen debat og nogen frustration, først og fremmest hos de ansatte sognemedhjælpere. Det drejer sig om medhjælper- titlen. Nogle har tænkt på pædagogmedhjælpere eller gravermedhjælpere, og har opfattet det som en underordnet i forhold til en overordnet, og skulle det så være præsten? E. Ågård skriver i sin bog Folkekirken: Men det var ønskeligt, om folkekirken kunne finde en mere appetitvækkende stillingsbetegnelse end den ydmyge titel sognemedhjælper Mange har gjort forsøg på at finde et andet navn, men også i de officielle betænkninger har stillingen altid haft navnet sognemedhjælperstilling, selv om der er en ændring i forståelse af opgaverne fra at være præstens medhjælper til en selvstændig stilling med eget ansvarsområde. Gennem forløbet har der dog være en mere tydelig definition af de kateketiske opgaver og forhold end af de diakonale opgaver. I betænkningen af 1979 opererer man med en sognesekretærstilling opdelt med kateketiske opgaver og sogneassistentopgaver. Det skulle være de diakonale opgaver, dog mere bundet til præsten end man sædvanligvis er i dagens forståelse af et sognemedhjælperarbejde. Der har også ligget teologiske begrundelse for navnet. Ordet kateket har ikke været kendt uden for de snævre kirkelige kredse, og ordet diakon har (med urette) givet associationer om en bestemt form for fromhed, som yderligere ville have vanskeliggjort den almindelige accept af arbejdsområdet. I dag er der en måske begyndende udvikling, så navnet kateket bruges om de undervisningsmæssige opgaver, sognediakon om de diakonale stillinger, mens sognemedhjælper enten er en fællesbetegnelse for disse nye typer stil- 6

7 linger i Folkekirken både af kateketisk, diakonal, tværkulturel og kommunikativ art, eller er et udtryk for at stillingen omfatter arbejde fra flere af hovedområderne Præsten og sognemedhjælperen Blandt pionererne på området, både sognemedhjælpere og præster har der været arbejdet meget med selvforståelsen blandt sognemedhjælperne. Sognemedhjælperen er ikke en medhjælper til præsten i den forstand, at det er præsten som leder og fordeler arbejdet. Der er tale om to forskellige funktioner, der begge har til formål at styrke det kirkelige liv i sognet. Mange præster har været usikre på, hvordan sognemedhjælperens rolle og arbejdsopgaver skulle udmønte sig. Samme usikkerhed har mange sognemedhjælpere haft. Mange præster er vant til at arbejde alene. Dermed er det en ny udfordring pludseligt at få en medarbejder, som opgaverne skal løses sammen med, hvert fald hvad angår målformulering. En anden kilde til usikkerhed har været forskellen i de faglige kvalifikationer. Sognemedhjælpernes viden på det teologiske område er meget forskellig. Nogle har enten via uddannelsen eller engagement i mange års frivilligt kirkeligt arbejde erhvervet sig en stor fortrolighed med teologiske og kirkelige begreber, for andre har dette været en helt ny verden. Kristendomskundskab kan man læse sig til, mens måden at forkynde på også tager farve af egen personlighed. Det er derfor vigtigt at præst og sognemedhjælper sammen finder en form at tale med hinanden om disse ting i respekt for arbejdet og hinandens forskellighed. Opgaven er, hvordan præstens ansvar over for forkyndelsen i undervisningssituationen kombineres med sognemedhjælperens eventuelle pædagogiske uddannelse og erfaring på området og ansvaret for den teologiske tilrettelæggelse af undervisningsforløbet. I tværfagligt arbejde er det vigtigt at kunne trække på det bedste fra forskellige arbejdsområder. Det kræver lang tids bevidst arbejde, og at begge parter er parat til at diskutere mål og visioner i arbejdsprocessen. Præst - Menighedsråd - Sognemedhjælper Det er en kompliceret trekant. Præsten er i sin embedsførelse uafhængig af menighedsrådet, mens sognemedhjælperen er ansat af menighedsrådet til at udføre de opgaver som er angivet i regulativet. Sognemedhjælperen skal samarbejde med præsten, men kan være ansat til opgaver, som hører under præstens arbejdsområde. Præsten er medlem af menighedsrådet og som sådan må man formode, at der ikke ansættes sognemedhjælpere mod præstens ønske. Nogle menighedsråd kan ønske at ansætte sognemedhjælper, for at løse opgaver, som præsten ikke løser, og præsten kan føle det som en kritik. Menighedsråd kan også have svært ved at forstå og respektere præsten teologiske begrundelser for usikkerhed over for sognemedhjælperstillingen. Sognemedhjælperstillingen kan således blive fanget i trekanten mellem præstens forkyndelsesfrihed og menighedsrådets mulighed for at igangsætte aktiviteter i sognet. Der er således mange muligheder for konflikter. 7

8 Dertil kommer spørgsmålet om tilsyn. Menighedsrådet føre tilsyn (er arbejdsgiver) for sognemedhjælperen, men denne er i sin undervisningsmæssige og forkyndelsesmæssige virksomhed og ved udøvelsen af sjælesorg undergivet tilsyn af en af biskoppen udpeget præst. Sådan er det formuleret i cirkulæret om løn- og ansættelsesforhold for sognemedhjælperne, men det var også medtaget i udvalgets betænkning i Tilsynet sikrer, at sognemedhjælperen i sit arbejde er forpligtet på Folkekirkens læregrundlag. Der er mange muligheder for at udtrykke sig, og nogle steder kan det være svært at få et godt samarbejde mellem præst og sognemedhjælper, hvis det teologiske ståsted er for forskelligt. Menighedsrådet har derfor i forbindelse med ansættelsen af sognemedhjælper/præst en stor opgave med at få snakket disse ting godt igennem, så alle synspunkter bliver afbalanceret. Sognemedhjælper eller funktionspræst Forventningerne til kirken er øget i takt med forventningerne til alt andet Menighedsrådet har med ansættelsen af sognemedhjælperne mulighed for at ansætte personer med andre uddannelser end teologens, og sognemedhjælperne varetager i dag opgaver og funktioner, som tidligere blev løst af præsten. Det er vigtigt, når der ansættes sognemedhjælper, at menighedsrådet, som præsterne også er en del af, får afklaret ønsker og forventninger til den kommende medarbejder. Det er vigtigt at give alle i sognet lejlighed til at drøfte, hvilke opgaver, der skal prioriteres, og dermed hvilke kvalifikationer, der bør lægges vægt på, når stillingen skal besættes. Sognemedhjælperen og de frivillige Med ansættelse af sognemedhjælperne kan man indvende, at det frivillige arbejde bliver professionaliseret, idet en del af det arbejde sognemedhjælperne nu bliver ansat til, tidligere blev løst af frivillige. Gruppen af frivillige har som alt andet ændret sig de sidste 30 år. Kvinderne er i større udstrækning kommet på arbejdsmarkedet, og der er blevet mindre tid til at deltage i frivilligt arbejde. Samtidig er efterspørgslen efter den frivillige arbejdskraft stigende. Der er også kommet flere tilbud og muligheder. Hvis man taler om, at kirkens arbejde er blevet professionaliseret, så er det ikke det eneste. Børn og unge i dag er næsten for alles vedkommende i kommunale pasningsordninger og er dermed vant til et en meget høj grad af professionel ledelse og høj standard, hvad angår tilrettelæggelse af aktiviteter. Der er dermed stor konkurrence mellem fritidsaktiviteterne på børne/ungeområdet. På det diakonale område bliver der i dag stillet så store krav til de frivilliges engagement og medleven, at selve organiseringen af arbejdet kan være svært at klare netop af frivillige. Det er sognemedhjælperens opgave er at motivere, opmuntre og være koordinator for de forskellige arbejdsgrene, og mange steder har det vist sig at der er kommet flere frivillige medarbejdere efter ansættelse af sognemedhjælpere. Nu kan de frivillige netop gøre det arbejde de ønsker, nemlig at tage sig af børnene eller gå på besøg. 8

9 Ansættelsesforhold Sognemedhjælperne er ansat under mange forskellige forhold. I de første 10 år, har der været tale om, at der skulle søges dispensation, og menighedsrådene har ansat, som de bedst kunne. Det har givet anledning til problemer hos menighedsrådene i ansættelsesfasen og forskellige forhold for sognemedhjælperne, både lønmæssig og hvad de øvrige ansættelsesforhold angår. Kirkeministeriet og Foreningen af Sognemedhjælpere har i løbet af 1999 forhandlet et cirkulære, der trådte i kraft 1. marts 2000, hvorefter alle nye sognemedhjælpere ansættes på ensartede vilkår. Der er tale om en tjenestemandslignende stilling, hvor man i lønfastsættelsen tager udgangspunkt i grunduddannelse, og hvor der er mulighed for at forhandle tillæg efter øvrige kvalifikationer og funktioner. Der bliver tale om pension svarende til det øvrige arbejdsmarked. Visionen bag sognemedhjælperordningens begyndelse var, at menighedsrådene kunne ansætte sognemedhjælpere til de opgaver, de måtte ønske og få dem løst på det niveau, de fandt passende. Det betyder at arbejdsopgaver, uddannelse og løn vil være forskelligt fra sogn til sogn. I nogle sogne har det drejet sig om at få en lønnet frivillig, hvor sognemedhjælperen blev ansat til at sørge for det praktiske omkring ældremøderne samt evt. gå lidt på besøg, andre steder har ønsket været en akademisk uddannet, der f.eks. selvstændigt skal tilrettelægge kirkeskole for børn, unge og voksne. Udviklingen har vist, at der stilles stigende krav til, at sognemedhjælperen selv kan tilrettelægge og udføre sit arbejde, hvorfor der må kræves en vis uddannelse og personlig modenhed. Med det nye cirkulære er fleksibiliteten i ordningen bevaret, fordi ingen former for uddannelse er forhåndspræmieret. Det er fortsat muligt at ansætte den person, man lokalt bedst mener, opfylder behovet. Det er vigtigt at sognemedhjælperen har kvalifikationer til at løse de opgaver, som menighedsrådet har prioriteret. Det drejer sig både om de faglige kompetencer og spørgsmålet om teologisk indsigt/kristendomskundskab. Den kirkelige faglighed omfatter et kendskab til kristendomskundskab og en erfaring med gudstjenesten og det kirkelige liv i et sogn. Vedrørende de faglige kompetencer drejer det sig om, at have uddannelse og erfaring på det specifikt faglige område, hvad enten man skal arbejde med børn og unge eller man skal arbejde med ældre. Men der er også vigtigt at tage hensyn til livets erfaringer. De erfaringer, der samles op i arbejdslivet og ved engagementet i de frivillige organisationer eller lokalsamfundet. Fordi arbejdsområderne er så vidt forgrenede og ønskerne til, hvad sognemedhjælperen skal lave så forskellige, er der ikke tale om bestemte kvalifikationer. Det er en af styrkerne ved sognemedhjælpergruppen, at der er de mange forskellige uddannelser og erfaringer, men det kan også være en svaghed, fordi området kan komme til at virke diffust. Der er etableret et samlet efteruddannelsesforløb i et samarbejde mellem sognemedhjælperforeningen og FPI samt de tre diakonale skoler, Sognediakonien, Diakonhøjskolen og Institut for Diakoni og Sjælesorg. Det er 4 x 1 uge i løbet af to år, som nu er frivilligt, men som man på længere sigt håber på bliver gjort obligatorisk. Formålet med efteruddannelsen er at styrke den enkeltes 9

10 faglighed både teologisk og inden for specifikke fagområder, samtidig med at diskussioner og samvær over et længere forløb i sig selv er med til at præge gruppen mod en mere bevidst faglighed. Der bliver også givet tilbud om et 4-dages grundkursus for nye sognemedhjælpere. Det er tanken at dette kursus skal tages så hurtigt som muligt efter ansættelsen og for at introducere nye sognemedhjælpere til den specifikke kirkelige arbejdsplads. Ud over grundkursus og efteruddannelse vil der være et behov for videreuddannelse på forskellig måde, og meget gerne tværfagligt fælles for andre kirkeligt ansatte. At være på kursus sammen kan være med til at udbrede kendskabet til hinanden, og dermed at være med til at nedbryde fordomme, ligesom det er med til at give den fornemmelse af, at det er det samme arbejde vi står i, selv om funktioner og uddannelse kan være forskellig. Fremtiden Selv om sognemedhjælperordningen er godt i vej, er der flere store spørgsmål, der presser sig på. Det første er spørgsmålet om uddannelse. Hvilke særlige kvalifikationer og kompetencer skal sognemedhjælperen være i besiddelse af? Der tænkes særligt på det teologiske område og på kirkekundskab. Skal det være en fælles uddannelse eller drejer det sig om en prøve/eksamen på baggrund af tidligere uddannelser og erfaringer? Hvad betyder det for løniveauet, hvis der stilles krav om en længerevarende uddannelse som det f.eks. kendes for kateketer og sognediakoner i Norge - og betyder det, at de mange forskelligartede uddannelser sognemedhjælperne har i dag, forsvinder? Et andet spørgsmål, der også bør afklares bedre, er forholdet til præsten. De andre kirkefunktionærer løser specifikke opgaver ved gudstjenesten, men sognemedhjælperen går også ind på det forkyndelsesmæssige område. Men ligesom der i dag mange steder er flere præster ved en kirke, kan det også fungere med præst og sognemedhjælper. Det drejer sig om at respektere hinanden og de forskellige arbejdsfunktioner. Fremtiden Der er i dag 160 sognemedhjælperstillinger rundt i landet, og der kommer omkring 10 nye stillinger om året. Det er et område, der er i vækst, og der er ikke i samme grad som tidligere en stor usikkerhed omkring stillingen, selv om det fortsat tager 1-2 år fra en stilling er besat, til at alle samarbejdsforhold både internt og eksternt i det enkelte sogn kommer til at fungere som ønsket. Det vil altid tage tid at indarbejde nye samarbejdsfunktioner, og Folkekirken er både en arbejdsplads og et område med mennesker, der er levende engageret i at udvikle arbejde og holdninger. Sognemedhjælperstillingens historie vil derfor fremover være en del af kirkens historie. Skrevet maj 2000 af daværende formand for Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark Hanne Hummelshøj Del af rapporten Diakoni en integreret dimension i folkekirkens liv udgivet af Diakoniudvalget i år Forlaget Aros. 10

11 Kilder til det historiske afsnit: Betænkning om en sognemedhjælperordning, BETÆNKNING NR 889 i 1979 Sognemedhjælpere i Folkekirken, Rapport udgivet af et fællesudvalg nedsat af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og Sognemedhjælperudvalget. Erik Ågård: Folkekirken en studiebog. 11

Foreningen Vejen til en faglig organisation

Foreningen Vejen til en faglig organisation En forening består af medlemmer. De vælger en bestyrelse, som vælger en formand. Historien bliver til i samspillet mellem de beslutninger, som bliver til i organisationen blandt medlemmerne og i forhold

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast kirkens/kirkernes navn(e) kirke(r) Sognemedhjælperen har det selvstændige ansvar for at løse de opgaver, som efter menighedsrådets beslutning

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk LØNPOLITIK Tema-aften i Herning 12. marts 2015 Hvorfor? Det akutte: Krav om lokalløn fra faglig org. inden 15/9 - hvad skal man svare? (AAVP: Fællesmøde for kontaktpersoner efter 15/9, hvor alle fremlægges

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER

MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D & A N S A T T E KIRKEMINISTERIET 2003 MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER SKJALSJRIEOWOFNSKGBSD F TALER MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

Udgivet af Kirkeministeriet 2001. T RY K O mega Kommunikation. R E P R O Focus Repro. G R A F I S K DESIGN Design Factory. FOTO S ø ren Nielsen

Udgivet af Kirkeministeriet 2001. T RY K O mega Kommunikation. R E P R O Focus Repro. G R A F I S K DESIGN Design Factory. FOTO S ø ren Nielsen 2 P E R S O N A L E P O L I T I K I F O L K E K I R K E N Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K O mega Kommunikation R E P R O Focus Repro G R A F I S K DESIGN Design Factory FOTO S ø ren Nielsen PAPIR

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Dagsorden: Sagsfremstilling: Beslutning: 1 Godkendelse af

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Mødepunkter Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne

Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne SM-foredrag 29. maj 2012 Af Hans Raun Iversen, Lektor i Praktisk Teologi på Københavns Universitet Haves: Sognediakonalt arbejde. Ønskes: Mere sognediakonalt arbejde Biskoppernes diakoniudvalg gennemførte

Læs mere

Kirkens Korshærs grundregler

Kirkens Korshærs grundregler Kirkens Korshærs grundregler 1 Grundlag, hjemsted og formål 1 Kirkens Korshærs Grundregler. 2 Hjemsted og stiftelse. 3 Kirkens Korshærs formål. 2 Kirkens Korshærs landsstyrelse 4 Landsstyrelsens sammensætning,

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

http://www.it-skrivebord.dk/xmlhttp/displayitemprint.asp?guid={011fe652-caac-4503-b...

http://www.it-skrivebord.dk/xmlhttp/displayitemprint.asp?guid={011fe652-caac-4503-b... Side 1 af 10 Dato for udstedelse Dokumenttype Forskriftens nr. Forskriftens titel 15-05-2003 Vejledning 1432991 Vejledning om stillinger som kirketjener Regel Ressortministerium Kirkeministeriet Status

Læs mere

Opgaver i sogn, provsti og stift

Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Sammenfatning Kirkeministeriet - Juli 2006 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

8680 RY Torsdag den 14. august 2014 klokken 18,00

8680 RY Torsdag den 14. august 2014 klokken 18,00 Dagsorden Referat Fraværende Ole Hefsgård; Ingrid Bartolin deltager i dele af mødet 75. Godkendelse af dagsorden 76. Godkendelse af referat fra mødet den 12. juni 77. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Kirkemusiker og kirkesanger PO DOKS Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgiver ikke længere vikarsatser,

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Velkommen til kursus for regnskabsførere og folkevalgte kasserer

Velkommen til kursus for regnskabsførere og folkevalgte kasserer Velkommen til kursus for regnskabsførere og folkevalgte kasserer 2014 Dagsorden Opgave- og ansvarsfordeling mellem menighedsrådskasserer, regnskabsfører og FLØS Overenskomster og individuelle aftaler,

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

ÅRSBUDGET 2015. Farum Sogns Kirkekasse. Farum Sogns Menighedsråd. Ballerup-Furesø Provsti. Furesø Kommune

ÅRSBUDGET 2015. Farum Sogns Kirkekasse. Farum Sogns Menighedsråd. Ballerup-Furesø Provsti. Furesø Kommune ÅRSBUDGET 215 for Farum Sogns Kirkekasse under Farum Sogns Menighedsråd i Ballerup-Furesø Provsti i Furesø Kommune Myndighedskode: 7414 CVR nummer: 16218936 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: den /

Læs mere

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget Åby Sogns Menighedsråd Åbyhøj, 15. april 2015 Protokol af offentligt menighedsrådsmøde Tirsdag d. 28. april 2015 kl. 17.15. Indledning: Karsten Oprydning: Jesper, Thorkild Afbud: Thorkild Det officielle

Læs mere

Vejledning om opgørelse af omfanget af kordegnefunktionen til brug for fastsættelse af størrelsen af stillinger som kordegn.

Vejledning om opgørelse af omfanget af kordegnefunktionen til brug for fastsættelse af størrelsen af stillinger som kordegn. Vejledning om opgørelse af omfanget af kordegnefunktionen til brug for fastsættelse af størrelsen af stillinger som kordegn. Vejledningen er udarbejdet af Danmarks Kordegneforening. Kordegnes løn- og ansættelsesforhold

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Jeg vil gerne byde jer velkommen til denne temaaften om uddannelse for kirkefunktionærer, som i dag afholdes her i XX Stift.

Jeg vil gerne byde jer velkommen til denne temaaften om uddannelse for kirkefunktionærer, som i dag afholdes her i XX Stift. Velkomst Jeg vil gerne byde jer velkommen til denne temaaften om uddannelse for kirkefunktionærer, som i dag afholdes her i XX Stift. Denne temaaften er én ud af 10 temaaftener, der afholdes i landets

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), fra SUK: Asger Torben Petersen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere