DEN EKSISTENTIELLE INDSTILLING Af Vibeke Dyhrcrone
|
|
- Daniel Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN EKSISTENTIELLE INDSTILLING Af Vibeke Dyhrcrone Mange etablerede retninger inden for psykoterapi har ladet sig inspirere af eksistentialismens humanistiske værdier om ligeværdighed, respekt for det enkelte individ, individuel ansvarlighed og friheden til at vælge. Fælles for disse retninger, hvoraf Gestaltterapien og den klassiske Klientcentrerede psykoterapi og den Eksistentielle psykoterapi er blandt de mest kendte, har også som fællesnævner, at de funderer sig på fænomenologien og forstår mennesket på baggrund af dets aktuelle levede oplevelse. Imidlertid adskiller terapiretningerne sig også på væsentlige områder. For den Eksistentielle psykoterapi, som er emnet for denne fremstilling, gælder det, at den i sit menneske- og tilværelsessyn i radikal grad baserer sig på eksistensfilosofien i den form, som hører det 20. århundrede til og arbejder ud fra en helt anden terapiforståelse end den analytisk psykologisk tradition foreskriver. Den eksistentielle psykoterapi er onto-dynamisk, dens fokus er menneskets dynamiske væren-i-verden, hvorledes vi alle er underlagt eksistensens vilkår, og hvordan disse givne vilkår, som skjulte, magtfulde strukturer, udfolder sig i den individuelle tilværelse (se i øvrigt kapitlet Ontodynamisk & Psyko-dynamisk terapi ). Eksistensfilosofien er i signalement først og fremmest en reaktion på de positivistiske naturvidenskabelige tankesystemer, som reducerer mennesket til determineret mekanik bestående af løsdele, som kan være skruet mere eller mindre heldigt sammen. I pagt med dette menneskesyn er fokus funktion dysfunktion, rigtig forkert, sundhed sygdom. Sammenbrud lokaliseres, diagnosticeres og korrigeres eller kasseres som ting, og det er dybest set også sådan mennesket ses: Fragmenter, der til sammen udgør et objekt, som agerer efter manualen: Årsag - virkning og derfor forudsigelig i forhold til, hvorvidt individet lykkes, målt efter de gældende kulturelle standarder for effektivitet og succes. Eksistentialismen står som opposition til dette menneskesyn, som den finder umenneskeliggør individet. Som tænke-retning har den rødder helt tilbage i antikken, men som vi mestendels kender den i dag, tager den form fra midten af 1800-tallet gennem Søren Kierkegaard ( ) og Frederick Nietzsche ( ). Eksistentialisterne underkender som sådan ikke miljø og arvs betydning for et menneskets evne til at realisere sig selv i verden, men den ser mennesket i et udvidet og langt mere nuanceret perspektiv. Mennesket er langt mere og andet end sine biologiske og miljømæssige forudsætninger: Mennesker kan i modsætning til dyrene reflektere over egen eksistens, og det har friheden til at vælge og således træffe valg, som går på tværs, af det, som er det arv- og miljømæssige oplæg. Det er med andre ord den konkrete, aktuelle menneskelige eksistens, som har eksistensfilosoffens opmærksomhed: Hvad er vi mennesker for nogen væsener? Hvad vil det i grunden sige at være menneske? Skønt der refereres til eksistentialisterne i det foregående, så skal det aktuelt pointeres, at det er en gruppe tænkere, som ikke sådan lader sig skære over én kam. Af relevans for den Eksistentielle psykoterapi er det imidlertid hensigtsmæssigt at tale om hovedskikkelser ud over de allerede nævnte: Kierkegaard og Nietzsche især (Martin Buber ( ), Karl Jaspers ( ), Paul Tillich ( ), Gabriel Marcel ( ), Martin Heidegger ( ), Jean-Paul Sartre ( ), Maurice Merleau-Ponty ( ), og Albert Camus ( ) og Victor E. Frankl ( ).
2 Fænomenologi Eksistentialisme har altså et menneskesyn, som er anderledes end det konventionelle naturvidenskabelige, hvor det som observeres måles og vejes, kategoriseres, sættes på formel og bliver sandhed. Mennesket forstås gennem sin levede virkelighed. Men hvad vil det i grunden sige? Hvordan kan vi forstå, det som ikke lader sig fastholde og dermed måles og vejes? Om sandhed: Det gives overhovedet ingen objekt sandhed, når det drejer sig om de afgørende ting. Kriteriet på sandhed er den grad af oprigtighed og inderlighed, hvormed man fastholder, hvad man anser for sandhed. Objektivt betones, hvad der siges, subjektivt, hvorledes det siges. Skal man definere, hvad sandhed er, må man sige: Objektiv uvished fastholdt i den mest lidenskabelige inderligheds tilegnelse er sandhed den højeste sandhed, der gives for en eksisterende. (Kierkegaard 1982: 25) Kierkegaard er inde på noget væsentligt omkring begreber som objektivitet og sandhed. Den tyske filosof Edmund Husserl ( ) etablerede en videnskabsteoretisk retning, som vi kender som fænomenologien. Det særlige ved denne retning er, at den til forskel for konventionel positivistisk videnskab, beskæftiger sig med den ureducerede oplevelse. Det er fænomenverden, som er i centrum, som den opleves i det nuværende øjeblik. I det perspektiv mødes fænomenerne ikke af det lukkede og kategoriserende hvorfor?, men for Husserl og efterhånden mange med ham af det langt mere fascinerende og levende hvordan? Fokus skifter fra indhold til proces. Den tyske filosof Martin Heidegger ( ) udvikler videre på denne verdenstilgang. Hen ad vejen formulerer han en eksistential-ontologi. I første omgang er det værd lige at hæfte sig ved de to begreber ontologi og ontisk. Med det første menes der læren om væren viden om det at eksistere, det andet vedrører det individuelle forhold til verden. Heidegger var lidenskabeligt optaget af, hvad det er, som karakteriserer det at være mennesker menneskets eksistentiale. Mennesket står altid i det åbne i fænomenernes felt - for at kunne finde sig til rette der, er mennesket nødt til (ontisk) at tematisere sit forhold til tilværelsen tematisering fordrer relation. Jeg kan ikke skabe mig en opfattelse, mening, fantasi, synspunkt uden, at det forholder sig til noget andet. Mennesket, og den relation mennesket står i til omgivelserne, kan med andre ord ikke isoleres fra hinanden. Menneske og verden betinger gensidigt hinanden. Det kræver et helt andet syn på det at være menneske, at forholde sig fænomenologisk: Det kræver et ændret bevidstheds-modus. Det er ikke længere interessant at analysere, rubricere og konkludere. Det gælder tværtimod om at møde verden med nærværenhed og åbenhed, at beskrive den, uden straks at ordne indtrykkene i systemer og hierarkier. Når jeg eksempelvis betragter en vase med blomster. Så bliver det mindre væsentlig straks at kunne identificere blomsterne ved deres botaniske navne, og at gruppere dem inden for familier. Eller at fastslå vasens materiale, hvor stor mængde vand, den rummer, og hvor længe blomsterne mon er om at drikke i bund, og at blomstervasen i øvrigt minder om et motiv, jeg har set på et eller andet maleri, malt af en fransk impressionist engang i 1880erne, og hvad var det nu han hed? osv. osv.. Skønt der på indholdssiden er mange spændende fakta at hente, så er det i det fænomenologiske perspektiv irrelevant. For alle mine analyser og beregninger fjerner mig blot fra den umiddelbare oplevelse af vasen med blomster: Duften, farverne, farvernes nuancer, lysets spil i bladene, vasens tekstur, et insekt kravler på et blad, som bevæger sig osv. Med Kierkegaards citatet i hu er min
3 oplevelse af vasen med blomster ikke en objektiv oplevelse. Den er farvet af min bevidsthed. Personen ved siden af mig ville givet ikke opleve nøjagtig det samme. Alene det, at han står i en lidt anden vinkel i forhold til vasen, lider af høfeber, er nærsynet og i øvrigt har et kompliceret forhold til insekter taler for en anderledes situation. Der er altså tale om min dybt personlige oplevelse af, hvad der træder frem for mig i det nuværende øjeblik (Stern 2004). Heidegger, som videreudviklede fænomenologien, taler om, at fænomenet aldrig fremtræder isoleret, men altid for nogen og i en på forhånd givet verdenskontekst, og netop denne opfattelse danner grundlag for den eksistentielle fænomenologi, som interesserer sig for fænomenerne i deres eksistentielt-personlige sammenhæng (Hansen 2009:157). Som psykologisk disciplin har den fænomenologiske undersøgelsesmetodes formål at forsøge at møde klientens oplevelser rent, dvs. uden personlig og teoretisk forudindtagethed. Så vidt det overhovedet lader sig gøre, for som Heidegger påpeger, så lader det sig aldrig gøre i absolut grad, da enhver oplevelse allerede på forhånd er indfortolket i en bredere, sædvanligvis praktisk motiveret forståelsesramme: Jeg ved, at vaser er beregnet til blomster, og selvom jeg ikke umiddelbart kan se vandet, ved jeg, at det må være der, da jeg på forhånd ved, hvordan friske blomster ser ud i forhold til visne. I psykoterapeutisk praksis danner den fænomenologiske undersøgelsesmetode grundlaget for udforskningen af klientens verdensbillede, sådan som det træder frem i situationen i det terapeutiske rum (Spinelli 2008). Metoden struktureres i tre indbyrdes forbundne regler: 1. Reglen om parentes (epoché-reglen) 2. Reglen om beskrivelse 3. Reglen om ligeværdighed (Horisontaliseringsreglen) Reglen om parentes Reglen peger tilbage på Husserls ønske om at kunne møde verden/klienten rent. Dette forudsætter, at terapeuten magter at sætte sine egne antagelser, fordomme, forhåndsviden, meninger og fantasier i parentes. Det vil sige, at være i stand til at se bort fra dem, for at kunne møde klienten åbent eller rent, og herved kunne rette opmærksomheden mod den umiddelbare oplevelse af et fænomen. Reglen opfordrer ikke terapeuten til at udviske sit eget, men til at parkere sin vanetænkning i en parentes. Egne antagelser, fordomme osv. er der, men får ikke lov at forstyrre det terapeutiske undersøgelsesarbejde. En forudsætning for at magte denne manøvre er naturligvis, at man som terapeut har et ret indgående kendskab til sig selv og sine egne antagelsers beskaffenhed. Reglen om beskrivelse (deskriptivt fokuseret udforskning) Terapeuten skal tage sin klients ord for pålydende og ikke forklare dem, fortolke dem eller forkaste dem, så de bedre passer ind i terapeutens teorier eller hypoteser, men tvært i mod loyalt hjælpe klienten med at beskrive sig selv og sin verden ud fra klientens egne udsagn. Spinelli illustrerer reglen (her gengivet i resumeret form) ved en klients ekstreme frygt for rotter. Det centrale bliver ikke at udlægge frygten i forhold til hypoteser om dødsangst, uhensigtsmæssige association, en traumatisk oplevelse med rotter osv. I stedet bør terapeuten stille undersøgende spørgsmål af typen: Hvordan oplever du frygten? Mærker du den kropsligt? Hvor? Er frygten altid
4 lige stærk? Er det hele rotten, som gør dig bange eller dele af den? Har stedet, hvor du møder rotten, nogen betydning? (Spinelli 2008) Reglen om ligeværdighed (Horisontaliseringsreglen) Alle informationer er i udgangspunkt lige vigtige. Når klienten fortæller, at hans far døde i forgårs, og at han her til morgen kom for sent til bussen, er det vigtigt at terapeuten ikke ordner klientens informationer hierarkisk, hvor det ene bliver mere vigtigt end det andet. Terapeuten skal behandle udsagnene ligeværdigt, og derved forhindre, at terapeutens egne betragtninger og vurderinger af vigtighed og værdi ikke forplumrer afstemningen med klientens verdensbillede. Spørgsmål af typen: Har du lyst til at gå i dybden med et af udsagnene? (Spinelli 2008). Hvad fylder mest lige nu og her? Er relevante i forhold til at afdække det, som klienten finder, er meningsfuldt at fokusere på. Spinelli pointerer imidlertid, at Horisontaliseringsreglen kun kan anvendes i en vis udstrækning eller periodevist i den terapeutiske proces (Spinelli 2008), nemlig i det omfang, den understøtter klient og terapeuts fælles forståelsesramme. Netop bevægelse fra undesøgelse og beskrivelse af fænomenerne mod indsigt er det springende punkt i terapeutisk arbejde. John Smidt Thomsen foreslå i sin indledning til Emmy van Deurzensmith: Eksistentiel samtale og terapi (van Deurzen 1995) Vi er nu nået frem til et punkt, der ofte er uklart vedrørende den fænomenologiske metodes anvendelse i terapi. Det drejer sig om, hvordan terapeut og klient bevæger sig videre fra beskrivelsesniveau, hen imod en dialektik mellem umiddelbar og reflekteret oplevelse, som fører videre mod indsigt og personlig erfaring af én selv og livet. Denne videre bevægelse kan ske ved en udvidelse a de tre ovennævnte regler med en fjerde om tematisering og en femte om refleksion. (van Deurzen 1995:17) Reglen om tematisering Tematisering kan beskrives ved at terapeutens og klientens opmærksomhed samler sig om et specifikt fænomen, episode, situation, følelse, kropsligt udtryk etc. Og at dette afspejler et tema: en dynamisk enhed, som på den ene side rummer klientens intention, vilje og ønske, og på den anden side det, som hindrer klientens intention, vilje og ønske konkret eller som sedimenteret antagelse. Et tema er med andre ord et dilemma, som er centralt i forhold til klientens måde at være i verden på. Reglen om refleksion Her træder man ligesom lidt tilbage og dvæler over beskrivelsen, det identificerede dilemma og den konkrete situation, det udfoldes i. Terapeuten hjælper ved at spørge ind, med at perspektivere dilemmaets betydning for klientens liv: selvopfattelse, relationer, arbejdssituation, nutid, fremtid og fortid. Måske får klienten øje på mangel på mening eller netop på mening gennem disse refleksioner. Det stykke liv, som temaet afspejler, afføder en hypotese ikke en hypotese som bekræfter en teoretisk referenceramme, derimod en beskrivelsesbaseret hypotese, som forbliver åben for klientens korrektion.
5 Som nævnt i indledningen til dette kapitel, er den fænomenologiske metode udviklet med henblik på, at lade menneskeligheden komme til udtryk ucensureret. Metoden er processuel, og en hver fortolkning og konklusion fra terapeutens - eller klientens - eller begges side vil medføre ophold i denne proces. Alt efter disse opholds natur kan de invitere til ydereligere undersøgelse og derved nære den fortsatte terapeutiske proces, eller de kan bremse den og derved reducere muligheden for dybere refleksion hos klienten (og terapeuten!). Den intellektuelle forklaring på et fænomen er eksempel på ufrugtbar opbremsning udsagn, som definerer de involverede parter uden at definitionerne udfordres med spørgsmål er et andet. Det lader sig ikke gøre at møde et andet menneske rent, det rene er i sig selv menneskefjendtligt, fordi det benægter menneskelig kompleksitet, men det lader sig gøre gennem fokuseret bevidsthedsarbejde at stille sig til rådighed for modparten åbent og lydhørt og med en grundlæggende accepterende og ægte interesseret holdning. Empati ligger ikke nødvendigvis som en naturlig del af det fænomenologiske bevidsthedsmodus. Lidt firkantet udtrykt kan et menneske have en særdeles fintfølende fænomenologisk sans og samtidig have en mangelfuld - eller måske helt mangle medmenneskeligheden, som er et af empatiens synonymer. På den anden side kan man fra en psykoterapeutisk synsvinkel ikke forestille sig empatisk indlevelse uden netop den fænomenologiske tilgang til mennesker. DE EKSISTENTIELLE GRUNDVILKÅR Mange tilværelsesdilemmaer kommer for dagen i den terapeutiske proces. Som mennesker er vi notorisk udspændt mellem vore muligheder og vore begrænsninger. Grundlæggende ønsker vi alle et godt liv, og vi gør os mange anstrengelser for at få det. Det er en helt almindelig forestilling hos de fleste af os, at når blot vi er dygtige, ydmyge, effektive, beskedne, smarte, flinke, skrappe, heldige, smukke, sunde eller aggressive nok, så vil vi på et tidspunkt havne et sted, hvor alt går op i en højere enhed: The happy ending. Eksistensfilosofien støtter ikke disse overbevisninger, tvært om kan man sige, at den snarere er en bombe under dem. Eksistensen har indbyggede begrænsninger, som det, uanset hvor smarte, oplyste, stærke og ambitiøse og tålmodige vi er, ikke lader sig rokke ved. Umiddelbart kan det synes selvmodsigende, når den selvsamme eksistensfilosofi hævder, at vi er fundamentalt frie at vi er hjemhørende i et univers af muligheder, og at der i dette overdådighedens perspektiv ikke er grænser for, hvad vi kan opnå, som lykkens flittige smede. Eksistentialisterne konfronterer os imidlertid usentimentalt med grænserne for den menneskelige eksistens, eksempelvis det uafviselige faktum, at vi er dødelige og at døden ingen undtagelser gør. Eksistensen har med andre ord grænser, som det ikke er menneskeligt muligt at rykke ved endsige vælge eller fravælge. Vi er som menneskehed underlagt de eksistentielle vilkår. Det er disse eksistentielle grundvilkår, som udgør dynamikkerne i vor væren-i-verden, og det er disse dynamikker, den eksistentielle psykoterapeut og klienten arbejder med. Det eksistentielt givne beskrives forskelligt og med varierende patos af blandt andre de eksistentielle psykoterapeuter. I nærværende fremstilling menes de at supplere hinanden: Spinellis tre grundlæggende eksistensprincipper (Spinelli 2008), Yaloms fire ultimative anliggender (Yalom 1998/2001), van Deurzens universelle livsverdener (van Deurzen 1995/2003), og de eksistentielle polariteter, som beskrives over hele linjen hos Spinelli under begrebet Eksistensspændinger (Spinelli 2008).
6 Spinelli opstiller som oplyst tre eksistentielle grundprincipper: Eksistentiel forbundethed Som det blev indgående beskrevet i det foregående kapital er relationen af vital betydning for individets dannelse. Og i denne sammenhæng er faktorernes orden ikke ligegyldig. Skønt det er en udbredt antagelse hos mange, at man som menneske er nødt til at finde sig selv for at kunne være noget for andre, så forholder det sig i det eksistentielle perspektiv præcis omvendt: Vi kan ikke blive nogen, in casu menneske, uden gennem relationer til andre. Spinelli formulerer essensen af princippet om eksistentiel forbundethed således: I sin mest enkel form hævder dette princip, at alle vore refleksioner over, al vores bevidsthed om og levede erfaring af andre og vore egne jeger vokser ud af og gennem en irreducibel, grundlæggende forbundethed. Vi kan derfor ikke begribe andre mennesker og for den sags skyld heller ikke os selv ved at betragte dem som isolerede væsener, men altid og kun via deres relationer. (Spinelli 2008: 38) I sin behandling af princippet om eksistentiel forbundethed inddrager Spinelli interessant den igangværende forskning inden for neuropsykologien, som han mener på mange måder ophæver den fragmenterende vestlige måde at tænke på. For Spinelli er det helheden, der tæller, men han erkender også, at vi i vor vestlige kultur har vanskeligt ved at finde sprog for det, som rækker ud over dualistisk tænkning, og som kan favne forbundethedens betydninger. I forhold til neuropsykologien vendes problemet i hans optik imidlertid på hovedet her er der ikke længere tvivl om forbundetheden fx som den opleves i den formende kontakt mellem mor og barn. Her er mysteriet tværtimod afgrænsningen. Forskning i spejlneuroner rejser et alvorligt dilemma for de grundantagelser, der i øjeblikket dominerer vestlig tænkning. Således afføder det dualistiske perspektiv det uløselige spørgsmål om, hvordan det enkelte subjekt er i stand til at erkende andres eksistens eller mere generelt erkende eksistensen af en særskilt og afgrænset ydre virkelighed. Med opdagelsen af spejlneuronerne og deres implikationer er problemet blevet vendt om, for det afgørende spørgsmål er nu, hvordan en sådan grænse eller skillelinje bliver til. (Spinelli 2008: 43) Psykologen Karsten borg Hansen illustrer i sin bog Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag (Hansen 2009), hvad der synes at være den eksistentielle forbundetsheds endeløse kompleksitet: Det betyder, at det eneste, vi derfor kan beskrive, er sammenhænge eller forhold, som i sig selv også er relative og derfor også må forstås i relation til andre sammenhænge eller forhold, som de på deres side befinder sig i et dialektisk forhold til. Det betyder, at vi konkret befinder os i en verden, hvor alting forandrer sig i forhold, til de synsvinkler, vi lægger på tingene, og hvor jeg konstant kommer i den situation, at jeg i min fremstilling må inkludere, at det modsatte eller modpolen til det, jeg lige har sagt, også er rigtigt. (Hansen 2009: 26) Det ligger i de eksistentielle kort, at der aldrig er noget tidspunkt, hvor mennesket ikke indgår i en eller anden form for relation. Anskuet i dette lys vil personen, som træt af verdens larm søger ensomheden på den øde ø, i sin optagethed af at have fjernet sig fra de andre stadig være forbundet med dem.
7 Den eksistentielle forbundethed implikationer for selve det terapeutiske møde knytter sig ikke mindst til den tysk-jødiske filosof Martin Buber ( ), der med sine berømmede ord om, at være imod individer og for personer, og at alt virkelig liv er møde, henviser til sin for psykoterapi betydningsfulde sondring imellem Jeg-det og Jeg du- relationer (Buber 1997). En nærmere beskrivelse af det dialektiske forhold imellem disse forskellige positioner behandles imidlertid andetsteds i denne fremstilling. Et andet aspekt af betydning for den terapeutiske proces er refleksionen over individets betydning for fælleskabet. Spinelli lægger i sin praksis vægt på, at klienten ikke alene forholder sig til sig selv i sin bevidstgørelse om sine valgs og handlingers konsekvensers, men også hvilke konsekvenser valgene og handlingerne har haft, har og får, for klientens omgivelser. Denne tænkning er kontroversiel i forhold til megen gængs psykoterapi, hvis fokus er individet og individets selvrealisering. Nogle typer psykoterapi og til dels beslægtet hermed coaching har fokus på bearbejdningen af de personlighedsmæssige mønstre, som forhindrer individet i at forfølge egne mål og ønsker, at hævde sine behov og i højre grad aktivt søge dem mødt i omgivelserne. Spinelli underkender ikke nødvendigheden af selvaktualisering, men opfordrer til implementeringen af refleksion over, hvilke konsekvenser selvrealiseringen har for omgivelserne, og implicit i dette måske en etisk overvejelse om det individuelle behov tjener den større sammenhæng, individet er del af. Vel og mærket sammenhæng der udover det nære perspektiv også favner det store: Det globale. Eksistentiel usikkerhed Selvom det er et faktum, de fleste af ikke ynder at dvæle ved, så er det ganske vist, at tilværelsen er et grundlæggende usikkert sted at være. Tilværelsen er gennemsyret af eksistensensdynamik, som er hinsides vores kontrol. Mennesket er spændt ud mellem liv og død, men sådanne tanker fylder almindeligvis ikke i vort hverdagsliv. Det ligger i den menneskelige natur at indrette sig på måder, som beroliger os i forhold til livets uforudsigelighed. Populært sagt er vi mennesker en flok tryhedsnarkomaner, der gerne arbejder hårdt og på meget forskellig vis for at skabe en tilværelse, som gør os i stand til fortrøstningsfulde at kunne slukke lyset om aften, fordi vi føler os rimeligt overbeviste om, at dagen i morgen i alt væsentligt vil minde om dagen i dag. Vi har brug for kontinuitet, for en struktureret virkelighed, som giver mening for os, og at det vi udretter faktisk nytter noget i forhold til at sikre os overlevelse og helst mere end det - tilfredshed i vores liv. Ligesom, at vi har brug for at omgive os med mennesker, som vi mener at kende, og som vi nogenlunde kan stole på. Vi har brug for at føle en tillid til verden i et omfang, så vi tør gå ud af vores gadedør om morgenen. Imidlertid har eksistensfilosofien et yderst illusionsløst forhold til begrebet sikkerhed. Bort set fra, at vi godt kan regne med, at vi en dag skal dø, og at der er visse indiskutable biologiske behov, vi i overlevelsens navn må have dækket (Spinelli nævner ilt, næring og udskillelse af affaldsstoffer) (Spinelli 2008), så er der ikke meget i livet, vi kan være sikre på. Faktisk synes eksistensfilosofien at hævde, at sikkerhed er et produkt af menneskelig selvindbildning, illusion, som må til, fordi det er for hårdt for os at konfrontere den eksistentielle usikkerhed: At alt levende er proces og derfor uforudsigeligt foranderligt. Tilværelsen som den udfolder sig i treenigheden selvet, de andre og verden er en dialektisk opbygnings- og nedbrydningsproces. Det jeg regner for mit sande jeg i dag er blot en konstruktion et fikspunkt - som ændrer sig med livets hastighed alt efter, hvordan jeg udfordres i
8 mit liv, og hvordan jeg tilpasser mig den foranderlige virkelighed. Min adfærd, mine synspunkter, mine normer og værdier, alt det, som giver min hverdag struktur og mening, ændrer sig fortløbende, ligesom de andre og verden gør det. Spinelli skriver: I et interrelationelt perspektiv kan intet isoleret strukturelt fikspunkt (såsom jeg ) med hundrede procents sikkerhed afgøre, hvad og hvordan andre strukturelle fikspunkter (såsom verden eller andre ) vil blive, eller hvad eller hvordan det selv vil blive, eftersom det i kraft af sin egenskab af fikspunkt aldrig kan fjerne eller frigøre sig fra sine modstykker. ( Spinelli 2008:53) Uanset, hvor meget struktur i form af fastlåste overbevisninger, vi væver ind i hverdagen, er uvisheden der og kan når som helst overraske os gennem pludselige tildragelser eller små forandrende begivenheder, som potentielt kan ændre vores tilværelses kurs eller måske slå den i stykker. Eksistentiel angst På baggrund af de to foregående principper, kan vi udlede, at mennesket uhjælpeligt tilstræber at konstruere en sikker og fikseret virkelighed, hvis mening er fastlagt og endegyldig. Spinelli benævner denne fiksering Verdensbillede (Spinelli 2008), og det har funktion af værn mod modsætningen: Den uvisse, foranderlige og åbne processuelle virkelighed eller Verdenstilblivelse, som Spinelli kalder fænomenet. Det er et menneskeligt lod at Verdensbillede altid udfordres af Verdenstilblivelsen al den stund, at en hver mening står i fare for at blive meningsløs. På en måde kan man sige, at mennesket lever i kløften mellem disse to modsætninger, og at denne kløft er angstens sted. Den eksistentielle angst gennemsyrer et hvert element af eksistensen. Den er til stede på alle niveauer i vores verdensbillede: I vort forhold til os selv, til de andre og til verden den er global. Dens rod er angsten for eksistensens ophør. Mennesket er dødeligt, når vi fødes bevæger vi os med usvigelig sikkerhed mod døden, som vi ikke ved hvornår og hvordan indtræffer. Vi kan lamme os selv i vores forsøg på undgåelse af angsten fx gennem rigide og ufleksible holdninger, tanke og adfærdsmønstre, der som Spinelli påpeger, kan have ganske modsatrettede udtryk: Vi kan lukke os omkring os selv og undgå alt nyt og ukendt eller vi kan være besatte af behovet for netop det nye og ukendte. Spinelli næver ligeledes kompulsiv adfærd, forbier og forskellige former for misbrug som eksempler på undgåelse. Her udover har ikke mindst Irvin D. Yalom indgående beskrevet de strategier ofte destruktive - vi mennesker anlægger i vore bestræbelser på at undgå dødsangsten, som Yalom mener, er den altoverskyggende påvirkningsfaktor i den menneskelige tilværelse (Yalom 1995 & Yalom 2009). Vi har det med at hægte den eksistentielle angst op på konkrete fænomener så at sige at lade ubehag og rædsel emigrere over i noget, vi kender. Der ligger paradoksalt nok tryghed i at være bange for et genkendeligt fænomen - fx edderkopper i forhold til at lade sig overvælde af udefinerbart ubehag og angst. Imidlertid indleder Spinelli sin beskrivelse af det tredje eksistensprincip med en vignet af Søren Kierkegaard: Angsten er Frihedens Mulighed. (Spinelli 2008:60) og peger hermed på de ressourcer af livskraft, der potentielt bebor angsten: Selvom angst kan afstedkomme og ofte spreder frygt, rædsel og forvirring, kan den lige så vel være en stimulerende kraft, der genopvækker eller forstærker vores forbundethed med det at
9 være i live og fremkalde kreativitet men kun for så vidt oplevelser af denne type tillader, at der rekonstrueres en ny mening, der kan accepteres og ejes af det enkelte individ. ( Spinelli 2008:64) At turde se angsten i øjnene er nødvendigt, hvis man skal kunne leve i god tro (Sartre 2008) dvs. autentisk, bevidst og accepterende i forhold til de muligheder og begrænsninger tilværelsen byder en. Undgåelse af angsten fører til det uautentiske Uegentlige (Heidegger 2007) som-om-liv et, der er et liv i ond tro (Sartre 2008), hvor vi af mangel på mod og virkeligt livsengagement flygter ind i illusionernes verden. Angsten er den store overskrift, når man taler om det eksistentielt givne. Vi har fået den i vuggegave, og den er vor følgesvend gennem hele livet. Vi kan ikke skaffe os af med den. Spørgsmålet er således, hvordan vi relaterer os til den? Formår vi at erkende den som vilkår og tage den på os og derved erhverve os muligheden for at transformere den til en livsbefordrende energi eller skaber vi i undgåelsens navn så mange selvbeskyttende tiltag, at vi ender med at bekræfter den schweiziske psykiater og dasein-analytiker Medard Boss ord om, at de af os, som er mest bange for døden, er de samme, der er alle mest angste for livet (Spinelli 2008). Yaloms fire ultimative anliggender I sin bog Eksistentiel Psykoterapi (Yalom 1998) har den amerikanske forfatter og eksistentielle psykoterapeut Irvin D. Yalom gennemgået fire anliggender, som han mener er ultimativt centrale i et hvert menneskeliv, og som inviterer os til de dybtgående refleksioner over tilværelsen, som muliggør øget eksistentiel kompetence. Vi bliver bedre til at leve, når vi erkender vor egen dødelighed, vi bliver bedre til at træde i eksistens, når vi ærligt ser vore eksistentielle muligheder og begrænsninger i øjnene. Skønt Yalom har rødder i analytisk psykologi er hans behandling af de store livsspørgsmål uhyre inspirerende her gengivet i overskriftsform Yaloms fire ultimative anliggender 1. Døden. Vi er dødelige, og døden gør ingen undtagelser. Vi ved ikke hvornår og hvordan vores død indtræffer. 2. Friheden. Vi er fordømte til frihed (Sartre). Vi har det frie valg, men med hvert valg følger fravalg og dermed begrænsning. Med frihed og valg følger ansvar for os selv og de andre. 3. Isolationen. Vi fødes alene og vi dør alene og i mellemtiden kan vi indgå i relationer med andre. Vi er på en gang adskilte og forbundne. 4. Meningsløsheden. En hver mening står i farer for at blive meningsløs. Vi er meningssøgende og meningsskabende væsener mening er af vital betydning for vores overlevelse i verden. Uden mening mistes vor motivation for at handle. Spinellis eksistensprincipper og Yaloms ultimative anliggender kan ses sammenkædet, idet den eksistentielle forbundethed, usikkerhed og angst udgør de dynamiske kræfter, som gør sig gældende i et hvert af de fire utimative anliggender, som udfolder sig på alle tre verdensbilledeniveauer i forhold til måden vi definerer os selv på, i måden vi definerer de andre på samt i måden vi definerer verden på. Begge forfattere, i øvrigt i lighed med van Deurzen (van Deurzen1995 & 1999) fokuserer endvidere på tilværelsens grundlæggende modsætningsfuldhed. Hos Spinelli under betegnelsen Eksistensspændinger:
10 Døden findes ikke uden Livet Frihed ikke uden Nødvendighed Adskilthed ikke uden Forbundethed Meningsløshed ikke uden Mening Ligesom Tid ikke findes uden Evighed Eksponering ikke uden Selvbeskyttelse Inklusion ikke uden Eksklusion (Listen er i princippet endeløs) Disse polariteter udgør fortløbende konfliktmateriale i et hvert menneskeliv. Det er modsætninger, som ikke kan ophæves (Spinelli 2008). For psykoanalysens fader Sigmund Freud var drømmene kongevejen til menneskets ubevidste (in casu dybere sandhed) for den eksistentielle psykoterapeut synes kongevejen at være eksistensspændingerne, i forhold til at kaste lys over klientens ontiske landskab. Det er i de personlige dilemmaer, at klientens verdensbillede bliver tydeligt. Med andre ord er det en terapeutisk udfordring at identificere eksistensspændingerne, at udforske og klarlægge dem sammen med klienten for ad denne vej at bibringe klienten forståelse for, hvordan og hvor hun udfordres i sit liv, hvordan hun takler disse udfordringer og på sigt også en tydeliggørelse af, hvor der findes muligheder i form af valg, handling eller kompromis, og hvor dette ikke er muligt, for accept. En del psykoterapeutiske retninger lægger væsentligt mindre vægt på livets indbyggede begrænsninger til fordel for et mere optimistisk tilværelsessyn med fokus på det, som vi som mennesker rent faktisk kan opnå. Eksempelvis har Carl Rogers ( ) grundlægger af den klassiske humanistiske psykologi (den klient-centrerede psykoterapi) udtalt, at man ikke bør dvæle ved et anliggende som døden (Cooper 2004/2007). Over for dette synspunkt står det eksistentielle, som fremhæver såvel menneskets muligheder som begrænsninger. Den engelske psykolog Mick Cooper (f. 1946) sammenholder de to retninger, i det han i det eksistenspsykologiske perspektiv ser mennesket mere som en guldfisk i et akvarium snarere end som det spirende frø, der synes at være den metafor, der bedst dækker den person-centrerede psykoterapis menneskesyn. Det spirende frøs vækst påvirkes af adgangen til lys og vand fra dets omgivelser og kan, når det gives gode betingelser udvikle sit fulde plante-potentiale. Hvorimod guldfisken aldrig kan flytte sig ud af sit akvarium, aldrig overvinde de givne betingelser (Cooper: 2004/2007). Til forskel for guldfisken (så vidt vides) er vi mennesker udstyret med evnen til at reflektere over tilværelsen, kunsten er således at se tilværelsens begrænsninger i øjnene, at tage dem på sig som vilkår og få størst mulig lykke ud af dem.
Vibeke Dyhrcrone De eksistentielle grundvilkår
Vibeke Dyhrcrone De eksistentielle grundvilkår Mange tilværelsesdilemmaer kommer for dagen i den terapeutiske proces, al den stund, at vi som mennesker er notorisk udspændt mellem vore muligheder og vore
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs merePsykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereUddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut
Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-
Læs mereMette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereVerdensbillede og verdenstilblivelse
Vibeke Dyhrcrone Verdensbillede og verdenstilblivelse Den eksistentielle grundkonflikt Integritet og samarbejde er en løbende udfordring for hver især af os. Både i det store universelle perspektiv og
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereDet eksistentielle perspektiv
Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereAt gå i behandling og gå fra den igen
STOF nr. 20, 2012 At gå i behandling og gå fra den igen - Jeg har ofte undret mig over, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereYALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning
Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereKlare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING
Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereGestaltterapi. Af Lone Dalsgaard
Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereSådan får du booket. flere møder!
Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mere9 grundantagelser for anerkendende ledelse
9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereSELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER
SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER Minderne har jeg da lov at ha, lyder refrænet i en gammel dansk slager. I denne lille bog håber jeg imidlertid at overbevise læseren om, at erindringer ikke kun er til for nostalgiens
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereMennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser
Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereParadokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs mereFilosofisk vejledningspraksis
Filosofisk vejledningspraksis - personbegrebets betydning for den filosofiske samtales karakter Henrik Lydholm Stud.mag. Anvendt Filosofi Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereDen seksuelle problematik
Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereSl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:
Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være
Læs mere