Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport"

Transkript

1 Trivsel via selvvalgt arbejdstid Evalueringsrapport Juli 2011 Arbejdsliv

2 Trivsel via selvvalgt arbejdstid Udgivet af Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv i forbindelse med projektet Trivsel via selvvalgt arbejdstid, støttet af Forebyggelsesfonden, juli 2011 Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv Gregersensvej Taastrup Tlf.: Mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN-nummer: Rapporten er udarbejdet af Lene Wendelboe Johannsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Om projektet... 5 Baggrund for projektet... 5 Projektets formål... 5 Projektets gennemførelse... 7 Hvad er selvvalgt arbejdstidsplanlægning? Målevaluering Introduktion og vejledning i brug af Time Care systemet Planlægning af arbejdstiden Arbejdstid og arbejdsplan Trivsel og samarbejde Ydelse og kvalitet Nedslidning og sygefravær Resume og udviklingsperspektiver

4 1 Introduktion Denne evalueringsrapport er udarbejdet af Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, som har været proceskonsulenter på projektet TRISA - Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Projektet har været støttet gennem Forebyggelsesfonden. Der har været ydet ekstern støtte til projektet af Ulrik K. Rasmussen fra Time Advice, samt Claus Müller, Ulla Viskum og Louise Ojén fra Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv. I rapporten præsenteres projektets erfaringer og resultater i relation til de opstillede succeskriterier. Projektet har varet 1½ år og er foregået på tre plejecentre i Slagelse Kommune; Plejecenter Kirke Stilling, Plejecenter Solbakken og Plejecenter Bjergbyparken. Formålet har været at undersøge, hvordan selvvalgt arbejdstid kan styrke trivsel og nedbringe nedslidning blandt sosu-medarbejdere i ældreplejen. Læsevejledning Evalueringsrapporten er opdelt i 9 kapitler: Kapitel 1 indeholder en introduktion og læsevejledning. I kapitel 2 præsenteres projektet, dets baggrund og procesforløb, inklusiv beskrivelse af aktiviteterne. I kapitel 3 introduceres kort målevalueringen og dets indhold. I kapitel 4 8 gennemgås resultaterne fra evalueringen med udgangspunkt i de kvantitative data fra evalueringens spørgeskemaundersøgelse, underbygget med kvalitative evalueringsresultater fra interview. I kapitel 9 præsenteres et resume af projektets resultater i forhold til succeskriterier og der opridses udviklingsperspektiverne på baggrund af projektets resultater. 4

5 2 Om projektet Baggrund for projektet Slagelse kommune står ligesom mange andre kommuner over for den dobbelt demografiske udfordring, hvor der kommer flere ældre, men færre medarbejdere til at passe dem. Kommunen mister flere og flere medarbejdere i sektoren, og færre søger ind til sektoren. Det betyder, at kommunen risikerer at overbelaste de medarbejdere, de har, og på den måde også skabe et endnu ringere grundlag for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Det er derfor vigtigt for kommunen, at medarbejderne trives, at de kan øge rekrutteringen og fastholde medarbejderne. I 2007 nedsatte udvalget for Social og Omsorg en TænkeTank, der fra starten skulle udvikle sig i overensstemmelse med princippet om Bottom-Up, og derfor kom til at bestå af medarbejdere fra ældreplejen. Udgangspunktet var, at det er medarbejderne, der bedst ved, hvordan de har det og bedst ved, hvad der vil gøre det mere attraktivt at komme på arbejde. Ud fra spørgsmålet: Hvad vil gøre jer gladere for at gå på arbejde udviklede TænkeTanken 9 fokusområder med løbende input fra resten af sektoren. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe under hvert fokusområde, bestående af 10 medarbejdere fra alle faggrupper i ældreplejen. Formålet var at indsamle forslag til, hvordan ældreplejens medarbejdere kunne få bedre trivsel og undgå nedslidning. Det blev til 43 forslag, som blev sendt i høring hos alle personalegrupper, og derefter valgte 6 områder, der var af størst betydning. Disse 6 områder er: Anerkendelse Drage omsorg Lytte og forstå Nærvær og ledelse Udvise respekt Medindflydelse Projektets formål Formålet med projektet har været at styrke trivslen og at forebygge nedslidning af medarbejderne i ældreplejen. Slagelse kommune ønskede at give medarbejderne mulighed for at indføre et værktøj til arbejdstidsplanlægning i hverdagen, der favner de 6 indsatsområder deres TænkeTank projekt kom frem til. Det skulle ske igennem medindflydelse, hvor medarbejderne lærer at drage omsorg for hinanden igennem selvansvarlighed, hvor de lærer at lytte og forstå hinandens behov, og hvor de kan udvise respekt for alle i personalegruppen. Udover arbejdets kerneydelser er arbejdstidsplanlægningen et af de områder, der binder medarbejderne meget sammen, et område som kræver stærke lederevner og som i høj grad kræver forståelse og evnen til at drage omsorg for hinanden i kollegagruppen. Slagelse kommune ønskede på den baggrund at give medarbejderne mulighed for at indføre et værktøj til arbejdstidsplanlægning, der gjorde det muligt for den enkelte selv: 5

6 At have indflydelse på hvornår man skal på arbejde, og hvornår man har fri. At give mulighed for at kunne udvise omsorg ved at lytte til og forstå kollegaers ønske om en fridag, at kunne gå tidligt fra arbejde eller møde sent, fordi det skal passe med privatlivet. At vise den respekt for kollegaer og arbejdet, der udspringer af at kunne samarbejde om planlægningen af arbejdstider. At få den anerkendelse der ligger i tilliden til at medarbejderne selv kan få et så vigtigt element som arbejdstidsplanlægningen til at gå op. Med det afsæt, blev der blev der opstillet følgende succeskriterier for projektet: Succeskriterierne for projektet er, at 50 % af de deltagende medarbejdere oplever mere medindflydelse, mere anerkendelse, at der udvises mere respekt i kollegagruppen, at der bliver lyttet mere og at der er større forståelse, samtidig med at der drages mere omsorg mellem medarbejderne. Samlet kan succeskriterier og intentioner for projektet sammenfattes i følgende figur: Succeskriterier Mindst 50 % oplever TænkeTanks værdierne: Nærvær og ledelse Anerkendelse Udvise respekt Drage omsorg Medindflydelse Lytte og forstå Styrket trivsel Mindre nedslidning Styrket hensyn til privatliv/familieliv Indflydelse på planlægning af egen arbejdstid 6

7 Projektets gennemførelse Projektets aktiviteter er planlagt og gennemført med sigte på at indføre det elektroniske arbejdstidsplanlægningsværktøj Time Care på 3 arbejdspladser; Plejecenter Solbakken, Plejecenter Kirke Stillinge og Plejecenter Bjergbyparken. Projektplan og projektaktiviteter Projektet har været bygget op omkring 4 faser: Fase 1 Opstart Opstartsseminar Førmålinger Lokale arbejdstidsaftaler Marts juni 2010 Fase 2 Den nye kultur Projektdage om selvvalgt arbejdstid, forandringsledelse, kommunikation og projektstyring Fase 3 Værktøjet indføres Introduktion og uddannelse i TimeCare Implementering Løbende dialog, sparring og erfaringsopsamling Tværgående seminar Fase 4 Evaluering og formidling Slutevaluering Evalueringsinterview Udarbejdelse af formidlingsmateriale Afslutningskonference Juli september 2010 Juni 2010 juni 2011 April juli 2011 Neden for er fremhævet de væsentligste aktiviteter i TRISA-projektet. Projektaktiviteterne er undervejs blevet tilpasset i forhold til den oprindelige projektplan, så de matchede arbejdspladsernes specifikke behov. Styregruppemøder (februar juni 2011) Gennem hele projektperioden har der været løbende dialog og møder med styregruppen bestående af ledere fra de deltagende arbejdspladser, samt medarbejdere fra RUK, Center for Ældre. Opstartsseminar (marts 2010) Deltagere fra alle arbejdspladser og fra RUC deltog i et opstartsseminar med fokus på TænkeTanksværdier og deres rolle i TRISA-projektet. Uddannelse i Time Care (april 2010) Ledere og planlæggere undervises i systemteknik og selvvalgt arbejdstidsplanlægning. Udarbejdelse af lokale arbejdstidsaftaler (maj - juni 2010) Som grundlag for projektet udarbejdes lokale arbejdstidsaftaler for projektperioden med FOA. Kvalitative og kvantitative førmålinger (maj - juni 2010) På de deltagende arbejdspladser blev der gennemført spørgeskemaundersøgelse og interview med henblik på baselinemåling i projektet. 7

8 Projektdag (maj 2010) Projektdag for ledelsesgruppen om selvvalgt arbejdstid, forandringsledelse, kommunikation og projektstyring. Projektdag (maj 2010) Projektdag for udvalgte medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter om selvvalgt arbejdstid, kommunikation og projektstyring. Uddannelse i Time Care (august - oktober 2010) Medarbejderkursus i systemteknik. Fællesmøde (marts 2011) Møde om erfaringer og videre fremdrift i projektet for ledere og RUC. Tværgående seminar (april 2011) Målrettet erfaringsopsamling og videndeling mellem arbejdspladserne og forvaltningen. Deltagelse af udvalgte medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter. Udviklingsdage på arbejdsplads (april 2011) Fire grupper samler op på erfaringer med projektarbejde. Formidlingsinterview på de tre arbejdspladser (april 2011) Interview med ledere, planlæggere og medarbejdere til brug i formidlingsmaterialet. Evalueringsinterview på de tre arbejdspladser (maj 2011) Interview med ledere, planlæggere og medarbejdere til brug for evaluering af projektet. Udarbejdelse af formidlingsmateriale (e-læring) (februar - juni 2011) Til gavn for ansatte i plejesektoren i Slagelse Kommune er de væsentligste pointer omkring selvvalgt arbejdstid og projektarbejde samlet som digitaliseret kommunikation. Afslutningskonference (20. juni 2011) Konference for udvalgte interessenter med fokus på kompleksiteten i at arbejde med selvvalgt arbejdstidsplanlægning. Udarbejdelse af evaluering (maj juli 2011) Hvad er selvvalgt arbejdstidsplanlægning? Det værktøj, der er taget i anvendelse i TRISA-projektet til planlægning af arbejdstiden, hedder Time Care, og er et it-baseret arbejdstidsplanlægningsredskab, der giver medarbejderne mulighed for at tænke arbejdstid på en ny og anderledes måde. I det nedenstående gengives i korte træk de væsentligste principper for brugen af dette værktøj. Fleksibel arbejdstidsplanlægning gør det muligt for medarbejderne selv at indgive ønsker til, hvornår de vil arbejde. På den måde er medarbejderne ikke bundet af faste, rullende vagter. De tilrettelægger i stedet deres arbejdstid løbende, så familieliv og arbejdsliv hænger bedst muligt sammen for den enkelte medarbejder. 8

9 Med fleksibel arbejdstidsplanlægning er det kollegerne, der giver hinanden fri. Når én medarbejder holder fri, efterlader det et udækket bemandingsbehov i vagtplanen, som så samtidig giver en anden kollega mulighed for at arbejde ekstra. Den fleksible arbejdstidsplanlægning bygger derfor på, at medarbejderne over tid - altid tilsammen dækker det samlede bemandingsbehov. På den måde gives plads til at rumme både de kolleger, der i perioder ønsker ekstra frihed, og de kolleger, der i perioder ønsker at arbejde ekstra. Set med medarbejdernes øjne består Time Care systemet af tre faser: Grundlæggende princip Ønskefasen Puslefasen Vagtplan KUN ønsker Vigtige fridage Prioritering af ugen Fælles problemløsning mellem kolleger Lederen pusler Hver medarbejder laver selv sin arbejdsplan for en uge ad gangen, det kan enten være for næste uge eller den periode, der ligger 4-5 uger frem i tiden. Ønskefasen Ønskefasen foregår på Internettet, hvor medarbejderen indtaster sine ønsker til arbejdstid. I ønskefasen mødes medarbejderen med en tom vagtplan og indtaster ønsker for arbejdstidspunkt, arbejdssted og det ønskede antal timer. Medarbejderen er ikke bundet af faste vagter og bestemte vagtlængder. For hver dag registrerer medarbejderen sine ønsker til arbejdsplan, så den afspejler ønsker og behov. Planlægningssystemet fortæller, hvis der brydes nogle arbejdstidsregler. Systemet fortæller også, hvad der vil komme ud på lønsedlen, såfremt ønskerne går igennem. Valget står mellem hensynet til indtjening og hvornår friperioderne skal falde. Når medarbejderen lægger sine ønsker ind, vises kollegers ønsker ikke. Derimod vises bemandingsbehovet for ugen. Gruppen har registreret en plan for, hvordan de bedst kan bruge deres tid i forhold til borgerne og de arbejdsgange, der er på arbejdet. Medarbejderen skal udvise ansvarlighed, når ønsker lægges ind. Der kan ikke bare ønskes frit fra alle hylder - har medarbejderen nogle særlige opgaver, skal de tænkes ind. Når alle medarbejdere har lagt deres ønsker ind, går vagtplanen over i puslefasen. 9

10 Puslefasen I puslefasen skal gruppen af medarbejdere ind og samarbejde om at få planen til at gå op, ledelsen er ikke involveret. Her kan hver medarbejder frivilligt vælge at rykke, forskyde, slette eller tilpasse ønsker, så det passer til gruppens behov. Nogle har mulighed for at være mere fleksible end andre. Der er en uge til at pusle i, og det er gruppens opgave at få planen til at gå helt op, så ledelsen ikke skal ind og involvere sig. Det er vigtigt, at hver medarbejder går ind og forholder sig til sine kollegers ønsker. Kan en hjælpe en anden med at få fri? Alle kigger på vagtplanen med et fælles perspektiv. Derfor er det vigtigt, at hver medarbejder er tydelig omkring sine behov ved at skrive bemærkninger og fremhæve, hvad der er vigtigt i den konkrete uge. Den endelige vagtplan Når puslefasen lukker og medarbejderne har fået lagt deres ønsker ind - de har nu været inde og pusle, er det lederens/planlæggerens rolle i Time Care at gå ind og kontrollere, at planen er, som den skal være med hensyn til arbejdstidsregler, økonomi og kvalitet. Der kigges også efter huller i vagtplanene, hvis der måtte være nogle. Det er lederens/planlæggerens opgave at flytte rundt, så der altid kommer en plan ud uden huller. Det er også vigtigt, at lederen/planlæggeren kigger på, hvordan medarbejderne har brugt deres kompetencer og tid i forhold til borgernes behov - at gruppen anvender tiden bedst muligt. Når lederen/planlæggeren har været inde og godkende planen, får den statussen Den endelige vagtplan. Herefter går den endelig arbejdsplan i gang. Medarbejderne kan stadigvæk nå at ændre deres arbejdsønsker, da de kan bytte uden at returbytte. Lederen har desuden en opgave i at sikre sig, at der bliver taget imod sygemeldinger og de helt akutte ændringer. 10

11 3 Målevaluering Der har som del af evalueringen været gennemført enkelt - og fokusgruppeinterview med medarbejdere, planlæggere og ledere fra de tre deltagende plejecentre. Foruden interview har der været gennemført en survey (spørgeskemaundersøgelse). Surveyen har haft funktion af en efter-måling og har berørt temaområder som: Introduktion og vejledning i brug af Time Care systemet Planlægning af arbejdstid Arbejdstid og arbejdsplan Trivsel og samarbejde Ydelse og kvalitet Nedslidning og sygefravær Fremtidsperspektiver på TRISA Der har som del af surveyen og gennem interviewene været sat fokus at få belyst hvilke oplevede forandringer TRISA-projektet har afstedkommet og som sådan anlagt et før- og efterperspektiv. Resultaterne fra surveyen afrapporteres i denne evalueringsrapport, hvor der også løbende inddrages input fra de gennemførte interview. Foruden efter-målingen har der også været gennemført en før-måling. Før-målingen har været rettet mod at belyse medarbejdernes oplevelse af deres daværende arbejdssituation. Førmålingen har været inddraget og brugt som afsæt for udformningen af de konkrete udviklingsaktiviteter i projektet. Respondenter i survey Der har været udsendt et spørgeskema til alle medarbejdere, der har deltaget i TRISAprojektet (dog ikke til ledere og planlæggere). Der er i alt 56 medarbejdere, som har besvaret spørgeskemaet ud af 73 mulige. Det svarer til en svarprocent på 77 %. Langt størstedelen (64 %) af disse medarbejdere er uddannet Social- og sundhedshjælpere, 24 % Social- og sundhedsassistenter og 13 % sygehjælpere og sygeplejere. Det er overvejende medarbejdere med en længere anciennitet, som har deltaget i surveyen. Halvdelen af disse medarbejdere har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i 6 år eller derover, 45 % har været ansat i 2-5 år, og kun 5 % har været ansat i et år eller mindre. Størstedelen af respondenterne er 40 år eller derover; 35 % er mellem år, og 33 % er 50 år eller derover, mens 27 % er mellem år. Omkring halvdelen af medarbejderne har været ansat til et normtal på timer om ugen, og knap 40 % mindre end 30 timer om ugen (jf. figur 1). Lidt over halvdelen af de medarbejdere som indgår i surveyen har forud for TRISA-projektet primært arbejdet i dagvagt, mens knap ¼ har arbejdet i aftenvagt, og den resterende del i nattevagt (jf. figur 1). 11

12 Figur 1: På hvilket tidspunkt af døgnet arbejdede du primært? 5% 21% 23% 52% Jeg arbejdede primært i dagvagten Jeg arbejdede primært i aftenvagten Jeg arbejdede primært i nattevagten Andet 12

13 4 Introduktion og vejledning i brug af Time Care systemet En væsentlig forudsætning for at opleve et godt udbytte af et nyt arbejdstidsplanlægningssystem er, at der er blevet givet en god introduktion til systemet og at medarbejderne føler sig klædt på til at anvende systemet. Alle medarbejdere (på nær en) som indgår i surveyen har modtaget undervisning i Time Care systemet (det arbejdstidsplanlægningsredskab, som har været anvendt i TRISA-projektet). Undervisningen er gennemført af en ekstern konsulent fra Time Advice (leverandør af Time Care systemet). Surveyen viser, at medarbejderne generelt har været tilfredse med undervisningen, og at undervisningen har bidraget til, at de har fået de nødvendige forudsætninger for at bruge planlægningsværktøjet. Sammenlagt 81 % synes, at undervisningen har været Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende. (Jf. figur 2). Figur 2: Hvordan vurderer du undervisningen i Time Care (planlægningsværktøjet i TRISA)? 1 9% 71% 13% 2% 5% Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Utilfredsstillende Meget utilfredsstillende Ved ikke/ikke relevant 0% 20% 40% 60% 80% 100% En stor del af medarbejderne vurderer, at undervisningen har givet de nødvendige forudsætninger for at bruge planlægningsværktøjet; sammenlagt 86 % svarer, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad har givet de nødvendige forudsætninger. (Jf. figur 3). Kun 13 % vurderer, at undervisningen i ringe grad har givet de nødvendige forudsætninger. 13

14 Figur 3: I hvilket omfang vurderer du, at undervisningen har givet dig nødvendige forudsætninger for at bruge Time Care (TRISA planlægningsværktøj)? 1 19% 67% 13% 2% 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Planlæggerne har også modtaget undervisning, og de har deltaget i samme undervisningsforløb som medarbejderne. Planlæggernes vurdering af undervisningen indgår ikke i surveyens resultater, men der er gennemført interview med planlæggerne som del af evalueringen. Det er erfaringen fra projektet, at det er vigtigt, at planlæggeren får en grundig undervisning i de funktionaliteter, der er i planlægningssystemet, for bedst muligt at kunne støtte og vejlede medarbejderne i den efterfølgende praktiske proces med at bruge planlægningsværktøjet. I den forbindelse efterlyser nogle af planlæggerne undervisning på superbrugerniveau, så planlæggerne er bedst muligt klædt på til den særlige rolle, de varetager. Undervisning vil være første trin til at påbegynde en proces mod at blive fortrolig med et nyt planlægningsværktøj. Næste trin vil være at afprøve værktøjet i praksis. Her vil der kunne opstå et behov for vejledning og støtte. Dette har også været tilfældet i TRISA-projektet, hvor 60 % vurderer, at de i nogen grad og 19 % i høj grad har haft brug for hjælp og vejledning til at anvende Time Care systemet. (Jf. figur 4). Figur 4: I hvilket omfang vurderer du, at du har haft brug for hjælp og vejledning til at anvende Time Care (TRISA planlægningsværktøj)? 1 13% 60% 22% 4% 2% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% 14

15 Resultaterne fra surveyen viser, at sammenlagt 90 % af medarbejderne i høj grad eller i nogen grad har været tilfredse med den støtte og vejledning, de har modtaget. (Jf. figur 5). Figur 5: Har du været tilfreds med den hjælp og vejledning du har modtaget? 1 2% 35% 55% 7% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke I den forbindelse oplever medarbejderne, at særligt deres kollegaer og deres planlægger har kunnet hjælpe dem i processen. Det er altså i de nære daglige relationer, at vejledningen og støtten har været bragt i spil. Der er færre, som oplever, at deres leder har kunnet yde støtte og vejledning i at anvende systemet. Dette kan afspejle, at der ofte vil være en vis arbejdsdeling mellem planlægger og leder, og hvor planlæggerne hyppigere har et tættere indgreb med den konkrete planlægningsdel. En del - sammenlagt 39 % - har ligeledes i høj grad eller i nogen grad oplevet, at de har kunnet få vejledning og støtte hos den eksterne konsulent fra Time Care til at anvende arbejdstidsplanlægningsværktøjet. I forhold til de eksterne konsulenter i projektet er en del af kontakten hertil foregået gennem planlægger og leder. Den støtte og vejledning, der er ydet til planlægger og leder, fremgår ikke af surveyens resultater, da surveyens resultater alene er baseret på besvarelser fra medarbejdere - og ikke fra ledere og planlæggere. Den samlede støtte og vejledning til det enkelte arbejdssted fra de eksterne konsulenter kan derfor have været af et større omfang end surveyens resultater tilsiger. I forhold til de eksterne konsulenter er der færre som oplever, at de har kunnet få vejledning og støtte i at anvende systemet af eksterne konsulenter fra Teknologisk Institut. Dette kan hænge sammen med den arbejdsdeling, der har været mellem de eksterne konsulenter i projektet. I forhold til de eksterne konsulenter i TRISA-projektet, har den eksterne konsulent fra Time Care særligt haft ansvar for den tekniske del af arbejdstidsplanlægningsværktøjet, herunder undervisning og vejledning i brugen af Time Care systemet, mens eksterne konsulenter fra Teknologisk Institut har skullet bidrage med processtøtte. 15

16 Figur 6: Hvem har du kunnet få hjælp og vejledning fra til at anvende Time Care (TRISA planlægningsværktøjet)? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dine kollegaer 50% 44% 2% 2% 2% 0% Jeres planlægger 26% 44% 14% 7% 5% 5% Jeres leder 9% 17% 37% 17% 11% 9% Ekstern konsulent fra Time Care 8% 31% 25% 25% 6% 6% Eksterne konsulenter fra Teknologisk Institut 6% 14% 20% 34% 17% 9% I høj grad I ringe grad Har ikke haft brug for hjælp og vejledning I nogen grad Slet ikke Ved ikke 16

17 5 Planlægning af arbejdstiden En af de antagelser der er arbejdet ud fra i TRISA-projektet har været, at dét at have indflydelse på planlægning af egen arbejdstid kan medvirke til at skabe større trivsel og muliggør, at der kan tages højde for privatliv/familieliv ved planlægningen af arbejdstiden. Som del af surveyen er det derfor i første omgang undersøgt, om medarbejderne oplever at have haft indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid, og dernæst hvilken betydning de tillægger dét at have indflydelse på arbejdstidsplanlægningen. Hvilke faktorer, der har spillet ind på deres ønsker til arbejdstid, om det har ført til en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, og hvor tilfredse de har været med at blive involveret i at planlægge deres arbejdstid, samt hvor megen tid de har anvendt på at planlægge egen arbejdstid. I kapitel 1 er det nærmere beskrevet, hvordan planlægningen af arbejdstiden foregår med Time Care systemet. Direkte adspurgt vurderer sammenlagt 91 % af medarbejderne, at de i høj grad eller i nogen grad har haft indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid, mens kun 7 % oplever, at de har haft ringe grad af indflydelse. (Jf. figur 7). Projektets ambition om at styrke mulighederne for i højere grad at involvere medarbejderne i planlægningen af deres arbejdstid, må dermed siges at være indfriet gennem projektet. Figur 7: I hvilet omfang vurderer du, at du har haft indflydelse på planlægningen af din arbejdstid under TRISA-projektet? 1 2% 54% 37% 7% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Det har stor betydning for medarbejderne at have indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid. En væsentlig del af medarbejderne - 69 % - tilkendegiver, at det i høj grad har betydning for dem at have indflydelse på planlægning af egen arbejdstid. Og 16 % vurderer, at det i nogen grad har betydning for dem, mens kun 5 % ikke synes, det har betydning for dem. 17

18 Figur 8: Har det betydning for dig selv at have indflydelse på planlægningen af dine arbejdstider? 1 69% 16% 5% 5% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Medarbejderne har i spørgeskemaet haft mulighed for at anføre, hvorfor det har betydning for dem selv at kunne planlægge deres arbejdstid. Nedenstående er et udpluk af disse svar. Altid dejligt at planlægge sit fritidsliv sammen med arbejde Fordi jeg har den arbejdstid, jeg ønsker Jeg kan vælge kun at arbejde, når institutionerne har åben Det har været dejligt, at man selv kunne planlægge, hvis man skulle have fri til noget privat Det giver en frihed i forhold til privatlivet, men også på arbejdet, når vi arrangerer tur eller lignende Da jeg gerne vil bestemme, hvornår jeg vil slippe For så passer det sammen med min familie Kan godt lide at have indflydelse på min arbejdstid (det passer godt med mit privatliv) Planlægning m/ mand som altid har fri i weekend Da jeg har den alder, jeg har, kan jeg passe på mig selv Ønsker ikke at andre bestemmer, hvornår jeg har behov for at holde fri eller arbejde Planlægger mine vagter efter mit familieliv, det var super godt Ikke nogen faste fridage - det var, når jeg havde behov For så kan jeg arbejde, som jeg vil, bare jeg har 27 (timer) om ugen Giver en stor grad af frihed Medarbejderne giver samtidig udtryk for en stor tilfredshed med at være blevet involveret i at planlægge egen arbejdstid. Sammenlagt 76 % af medarbejdere giver udtryk for, at de har været meget tilfredse eller tilfredse med at blive involveret i at planlægge egen arbejdstid. 20 % er hverken utilfreds eller tilfreds (jf. figur 9). At blive involveret i planlægningen har også en betydning for arbejdsglæden, viser interview med medarbejdere. En medarbejder fortæller: 18

19 Hvis jeg førhen havde vagt kl synes jeg, at det var virkelig lang tid - og var træt og uoplagt når vi nåede kl Nu er det noget helt andet, jeg tænker slet ikke over det, måske fordi jeg selv har bestemt det... Jeg kan ikke forklare det, men det er noget helt andet. Jeg er faktisk blevet gladere for at gå på arbejde. En anden medarbejder giver også udtryk for, at særligt det selv at kunne være med til at planlægge arbejdstiden er værdifuldt: Man kan hele tiden selv være med til at styre det.det er dejligt nu selv at kunne få lov til at vælge. Figur 9: Hvor tilfreds har du alt i alt været med at blive involveret i at planlægge din egen arbejdstid? Meget tilfredsstillende 1 38% 38% 20% 4% Tilfredsstillende Utilfredsstillende Meget utilfredsstillende Ved ikke/ikke relevant 0% 20% 40% 60% 80% 100% Selv om medarbejderne har været tilfredse med at være involveret i planlægningen, viser interview med medarbejdere, planlæggere og ledere dog også, at processen med at implementere et nyt planlægningsredskab og i det hele taget implementeringen af en ny måde at tænke arbejdstider på, har været en udfordrende og lærerig proces for de deltagende arbejdspladser. Det har rørt ved vante forestillinger om hvordan vi plejer at gøre og det er en proces, som tager tid, og som skal udvikles over tid. Ses der nærmere på, hvilken bevæggrund der ligger bag medarbejdernes ønsker til deres arbejdstid, har en af de altoverskyggende bevæggrunde været hensynet til deres privatliv/familieliv; hele 78 % tilkendegiver dette som en betydende faktor for deres arbejdstidsønsker (jf. figur 10). Sammenlagt 50 % peger ligeledes på, at hensynet til deres fysiske og psykiske velbefindende har spillet ind på deres ønsker til arbejdstid. Besvarelserne tyder dernæst på, at medarbejderne føler ansvar over for kollegaer, borgere og kvaliteten af deres arbejde, samt over for at få arbejdsplanen til at gå op, når de indgiver ønsker til arbejdstid 19

20 Når medarbejderne indgiver ønsker til deres egen arbejdstid, begrunder 31 % dette med hensyn til at få arbejdsplanen til at gå op, mens 22 % peger på hensyn til kollegaerne, og 22 % nævner hensynet til kvaliteten i deres arbejde, mens 17 % har hensynet til borgeren i tankerne. Derimod synes hensynet til centrets økonomi ikke at spille så stor en rolle. Kun 7 % nævner dette som en betydende faktor bag deres ønsker til arbejdstid. Samlet set tyder besvarelserne på, at nogle af de intentioner, der har været med til at iværksætte TRISA-projektet, falder godt i tråd med de ønsker og bevæggrunde, som medarbejderne har for deres ønsker til arbejdstid og planlægning heraf. Det være sig forebyggelse af nedslidning (såvel den fysiske som den psykiske), at bringe nogle af TænkeTanksværdierne i spil i den måde arbejdet tilrettelægges på (eksempelvis hensyn til kollegaer og samarbejde med kolleager om det), og ønske om at bevare og styrke de ydelser, som plejesektoren leverer (kvalitet i arbejdet og hensyn til borgeren). Figur 10: Hvad har haft betydning for de ønsker du har afgivet til din arbejdstid under TRISA? Hensynet til privat-/familieliv udgør en meget betydende faktor for ønsker til arbejdstid for en stor del af medarbejderne. Set i relation til dette er det værd at bemærke, at medarbejderne samtidig oplever, at dét at have mulighederne for at planlægge egen arbejdstid også har ført til en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv/familieliv (jf. figur 11). Sammenlagt 69 % giver udtryk for, at det i høj grad eller i nogen grad har ført til en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv/familieliv. At der kan skabes et bedre samspil mellem arbejdsliv og familieliv nævnes også i de evalueringsinterview, der er gennemført med medarbejdere, planlæggere og ledere. 20

21 En medarbejder fortæller: Det er fint, at man selv kan bestemme sin egen arbejdstid, det fungerer så godt med privatliv og det hele for mig. Nu er jeg alene med mine tre børn, og det er dejligt i hverdagen at kunne sige, at jeg ikke vil møde før kl. 10, så jeg kan være sammen med mine børn om morgenen. At kunne deltage i familiefester eller andre private arrangementer uden altid at skulle tilpasse til arbejdstider, nævnes også af en medarbejder, som en af fordelene ved den nye måde at tilrettelægge arbejdstiden på. Tidligere oplevede medarbejderen ofte at måtte komme til familiefester efter at festen var startet. Mens hun under TRISA-projektet i højere grad kunne tilrettelægge arbejdstiden, så hun ikke skulle arbejde på de tidspunkter, hvor hun gerne ville deltage i private arrangementer. Det har givet hende en større arbejdsglæde. Det giver også mindre utilfredshed, for du har jo selv valgt at du skulle være på arbejde på det tidspunkt, hvor du arbejder, som hun fortæller. Figur 11: Har mulighederne for at planlægge din arbejdstid ført til en bedre balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv/familieliv? 1 30% 39% 5% 20% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Et aspekt som også kan medtages i forhold til planlægning af arbejdstiden er, hvor megen tid medarbejderne har anvendt på at planlægge deres arbejdstid såvel før som i forbindelse med TRISA-projektet. Før TRISA-projektet var det planlæggerens ansvar at planlægge arbejdstiden for hver enkelt medarbejder, og at sikre at der ikke var huller i den samlede arbejdsplan, men at der altid var det antal medarbejdere på arbejde, som der var brug for. Som del af TRISA-projektet er en del af dette ansvar overgivet til medarbejderne. Medarbejderne skal selv via Internettet indtaste deres ønsker til arbejdstid og efterfølgende pusle den samlede arbejdsplan på plads i samspil med deres kollegaer. (For uddybning af arbejdsprocesserne i Time Care systemet henvises til kapitel 1) Jeg skal ikke bestemme, hvornår de skal have fri- det bestemmer de selv. De skal snakke sammen - kan jeg nu holde fri, eller er jeg nødt til at hoppe på. Det kan give mig mere tid til noget andet, fortæller en planlægger. 21

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Lene Wendelboe Johannsen : Trivsel via selvvalgt arbejdstid : evalueringsrapport Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Introduktion til Time Care metoden Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Helt kort om Time Advice A/S Vi planlægger menneskers

Læs mere

Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017

Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017 Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017 Nedenfor vises besvarelsesprocenten. Distribueret: medarbejdere, som har modtaget skemaet men ikke svaret Nogen svar:

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Bilag 1 Evalueringens resultater

Bilag 1 Evalueringens resultater Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer

Læs mere

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer. Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling efter pilotprojekt, efteråret 2018

Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling efter pilotprojekt, efteråret 2018 Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling efter pilotprojekt, efteråret 2018 Nedenfor vises besvarelsesprocenten. Distribueret: medarbejdere, som har modtaget skemaet men ikke svaret Nogen svar:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejde i weekender og på helligdage

Arbejde i weekender og på helligdage 18. juni 2018 Arbejde i weekender og på helligdage 61 procent af FOAs medlemmer arbejder hver tredje weekend eller oftere. Blandt dem med weekendarbejde synes 7 ud af 10, at weekendarbejde går ud over

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid

Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid Beskrivelse af projektet På Byrådets møde den 13. marts 2017 blev forslaget om fleksibel arbejdstid for de ansatte i Ringsted Kommune videresendt

Læs mere

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Dybenskærhave Adresse Byvej 201 Tilsynsdato 10. december 2013 Antal pladser 72 plejeboliger. Antal beboere besøgt

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Afbureaukratiseringsundersøgelsen

Afbureaukratiseringsundersøgelsen Afbureaukratiseringsundersøgelsen - Resultater for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen MEGAFON har i samarbejde med Danmarks Lærerforening i januar gennemført en undersøgelse om lærernes holdning til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SHK11.05.2 Side 1 SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 1999 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 4 3. DECENTRALE

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Sundhed og omsorg 2012

Sundhed og omsorg 2012 Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte

Læs mere

Midtvejsstatus i projekt 5i12

Midtvejsstatus i projekt 5i12 Midtvejsstatus i projekt 5i12 1 Midtvejsstatus i Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til 4. og 5. laboratoriedag, så det er tid gøre status over

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL DET FÆLLES ANSVAR Forebyggelse og håndtering af sygefravær i Horsens kommune Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL Agenda Om 1.5.14 - Sygefraværshåndtering Det fælles ansvar - Udbygning af

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Digitalisering af arbejdstidsplanlægning

Digitalisering af arbejdstidsplanlægning Digitalisering af arbejdstidsplanlægning Baggrund Rudersdal Kommune ønskede en planlægning af arbejdstiden, der er tilpasset borgernes behov. Det betyder bl.a., at medarbejderne er på arbejde på de tidspunkter,

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsnr.: 2013/0009013 Dato: 2. januar 2014 Titel: Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsbehandler: Sune Sloth Udviklingskonsulent Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2014

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere