Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Transkript

1 S429 - D april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler indføres i deres nuværende form. Der skal tages hensyn til velfungerende realkreditsystemer som det danske. Det er budskabet i Realkreditrådets høringssvar. Vi bringer en redegørelse om de dele af EU's forslag, som har størst betydning for den danske realkreditmodel. De sandsynlige konsekvenser ridses op sammen med vores bud på konkrete løsninger. EU-Kommissionen fremlagde den 26. februar 2010 et udspil om nye likviditets- og kapitaldækningsregler for europæiske banker og realkreditinstitutter til offentlig høring med svarfrist den 16. april Realkreditrådet har svaret på høringsforslaget. Hvis forslagene gennemføres i deres nuværende ordlyd, vil det blandt andet medføre disse alvorlige konsekvenser: Det danske realkreditsystem og pengemarked svækkes, fordi danske realkreditobligationer ganske misvisende kategoriseres som "illikvide og risikofyldte aktiver" Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet Kravene om finansiel gearing vil føre til stærkt stigende omkostninger for realkreditinstitutterne - og i sidste ende for finansiering af fast ejendom i Danmark Der skal indføres fælles regler på tværs af landene med en "Single Rule Book". Der er risiko for, at det danske realkreditsystem på grund af reglerne kan blive trukket ned i standard. Realkreditrådet opfordrer EU-Kommissionen til at bruge høringssvarene til at udforme og fremlægge bedre forslag. Europæiske regler skal ikke udformes på en måde, så det fører til en svækkelse af velfungerende realkreditsystemer som eksempelvis det danske. Det vil virke finansielt destabiliserende og stik imod EU-Kommissionens hensigt om at forebygge finanskriser i fremtiden.

2 Det forventes, at EU-Kommissionen i efteråret fremlægger forslag til EU-direktiver til politisk behandling hos Ministerrådet og i EU-Parlamentet. Indholdet af EU's forslag EU-Kommissionens høringsforslag behandler 7 overordnede temaer: 1. Likviditetsregler 2. Definition af kapital 3. Leverage ratio - eller gearing 4. Modpartskreditrisiko 5. Mod-cykliske tiltag 6. Systemisk vigtige institutter 7. Single Rule Book For realkreditsektoren er der relevante spørgsmål i alle temaerne. Når det er sagt, så har vi de største bekymringer for forslagene om likviditetsregler, leverage ratio og Single Rule Book. Indholdet af de mest betydningsfulde temaer i EU-forslagene for realkreditsektoren er kort skitseret: Likviditetsregler: Europæiske banker og realkreditinstitutter skal fremover efterleve et nyt sæt af likviditetsregler. De stiller krav om, at banker og realkreditinstitutter skal opgøre deres likviditetsbeholdning efter de retningslinjer, som er givet i likviditetsreglerne. Nøgletallene for opgørelserne skal som minimum ligge på en given størrelse. Det er ikke et regelsæt, som findes i dag for banker og realkreditinstitutter. Så der er tale om noget helt nyt og ikke blot en stramning af eksisterende regler. Reglerne fastlægger, hvordan og med hvilken vægt forskellige typer af værdipapirer og aktiver må tælle i likviditetsopgørelsen. Der er også grænser for, hvor meget forskellige aktivklasser maksimalt må fylde i likviditetsbeholdningen. Danske realkreditobligationer skal i disse likviditetsopgørelser behandles og tælles som "illikvide og risikobetonede aktiver". Der er tale om to nye likviditetsregler. Finansielle virksomheder skal holde ekstra kontant likviditet parat på en måneds sigt (30-dages reglen) og på et års sigt (1-års reglen) for at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige likvider til at drive udlånsvirksomhed. Det er disse regler, som vil ødelægge rentetilpasningslånene. Leverage ratio (finansiel gearing) Der sættes en øvre grænse for, hvor stort udlånet må være i en bank eller hos et realkreditinstitut i forhold til størrelsen på dets egenkapital. Der skelnes ikke mellem 2

3 forskellige typer af udlån. Et udlån på et givent beløb tæller som ethvert andet udlån med samme beløb. Det gælder, uanset om udlånet er givet med sikkerhed i pant eller ej. Risikoen på lån givet med sikkerhed i pant er meget lav sammenlignet med fx. banklån uden sikkerhed. Single Rule Book Under overskriften Single Rule Book in Banking foreslås fælles regler for finansielle virksomheder i EU. Hidtil har man tilladt medlemslandene at have regler, der går videre end EU-reglerne inden for den finansielle sektor. Sådan skal det ikke være fremover. Der er i EU-forslaget lagt op til indførelsen af maksimumsregler. Det vil sige, at alle EU-lande er forpligtet til at lægge sig på en given standard, som er fastlagt fra EU's side. Og så bliver det umuligt i national lovgivning at overgå standarderne i EU. Ved minimumsreglerne er det tilladt at indføre strengere national lovgivning end den, som er givet fra EU's side. Det unikke danske realkreditsystem Det danske realkreditsystem er unikt i en international sammenhæng. I Danmark er det ikke banksektoren men realkreditsektoren, som står for den største del af udlånet til fast ejendom. Danske realkreditinstitutter arbejder efter en strammere finansiel lovgivning og med en anden forretningsmodel, end det som er gældende for banker og realkreditinstitutter i det øvrige Europa. I andre europæiske lande er det typisk sådan, at ejendoms- og boligfinansiering er udsprunget fra banksektoren. EU-Kommissionens forslag er formuleret med henblik på at indføre en skærpet regulering af den finansielle sektor i Europa. EU har ganske naturligt taget udgangspunkt i den praksis, som er gældende for det meste af banksektoren i Europa. Desværre betyder det, at forslagene ikke tager hensyn til det danske realkreditsystem. De danske realkreditinstitutter anvender en-til-en sammenhæng mellem realkreditudlån og obligationsudstedelser. Realkreditinstituttet yder et lån ved at sælge obligationer, som svarer til lånets karakteristika for så vidt angår låntype, afdragsprofil, løbetid og valuta. Det kendes også som match-funding. Den danske realkreditmodel har samlet set flere og mere solide sikkerhedsforanstaltninger end realkreditsystemer i andre europæiske lande. Det indebærer en stærkere beskyttelse af obligationsejerne overfor tabsrisici. Eksempelvis er den kapital, som er lagt til side for at skabe sikkerhed for obligationsejerne, fuldstændig indkapslet i danske realkreditinstitutter. Det indebærer en total beskyttelse af reserverne eksklusivt for obligationsejerne. Reserverne kan ikke anvendes til at dække tab i andre dele af virksomheden. Ingen andre kreditorer kan eller vil få adgang til midlerne for at kompensere for tab som opstår, hvis realkreditinstituttet går konkurs. Denne totale indkapsling og beskyttelse er ikke til stede for banker og realkreditinstitutter i andre europæiske lande. 3

4 Konsekvenserne af EU-forslagene EU-reglerne vil, hvis de vedtages som formuleret i udspillet, udløse stærkt alvorlige konsekvenser for det danske realkreditsystem. Realkreditrådet stiller i høringssvaret en række konkrete løsningsforslag. Nedenfor gengives de væsentligste problemer og de mulige løsninger: Det danske realkreditsystem og pengemarked svækkes, fordi danske realkreditobligationer ganske misvisende kategoriseres som "illikvide og risikofyldte aktiver". Efter EU's regler skal danske realkreditobligationer tælle som illikvide og risikofyldte aktiver, når banker og realkreditinstitutter skal opgøre deres likviditet efter de nye likviditetsregler. Opgørelsen skal laves og grænserne for likviditetsreglerne skal respekteres. Banker og realkreditinstitutter, som skal efterleve likviditetskravene, bliver med denne kategorisering kun i stand til at holde og bruge danske realkreditobligationer i stærkt begrænset omfang til likviditetsbeholdningen og styringen. Efterspørgslen på danske realkreditobligationer vil blive stærkt svækket. Det vil medføre store konsekvenser for hele det danske realkredit- og pengemarked. Hvis realkreditobligationer ikke bliver efterspurgt, er der ikke noget realkreditmarked. Det er ensbetydende med en svækkelse af et realkreditsystem, som giver låntagerne gennemsigtighed, lave priser og fleksible indfrielsesvilkår. I dag er det sådan, at banker og realkreditinstitutter flittigt og i vid udstrækning bruger realkreditobligationer i likviditetsstyringen. Realkreditobligationer er nemlig velegnede til formålet, fordi de har en stærk likviditet og lav tabsrisiko. Realkreditinstitutterne har desuden egne obligationer i beholdningen, fordi det altid gør det muligt for låntagerne at indfri deres lån effektivt og billigt. Likviditetsreglerne vil lægge en begrænsning på denne praksis. Danske realkreditobligationer, der er lige så likvide som statsobligationer, skal tælle på lige fod og indgå i samme kategori som statsobligationer. Det er rimeligt, fordi danske realkreditobligationer har en lav tabsrisiko og en solid likviditet. Realkreditinstitutter skal også have mulighed for at inkludere obligationer, som de selv har udstedt, i likviditetsbeholdningen og opgørelsen på samme måde og efter samme vilkår som for statsobligationer. Det skal være muligt under nogle givne betingelser. For det første skal realkreditinstituttets egne obligationer være likvide som statsobligationer. For det andet skal obligationsejerne være lige så stærkt 4

5 beskyttet, som de er i dag. Det vil sige, at obligationsejernes værdier er fuldstændig indkapslet i et kapitalcenter og beskyttet på den måde, at reserverne ikke kan anvendes til at dække tab i realkreditinstituttet eller kompensere andre kreditorer i de tilfælde, at realkreditinstituttet går i betalingsstandsning eller konkurs. Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet Indførelsen af et-års reglen kan true rentetilpasningslånene. Det er realkreditlån, hvor der bliver fastsat en ny rente typisk hvert år ved udstedelse af nye obligationer. Hvis reglen indføres, skal realkreditinstitutterne udstede nye obligationer et år tidligere end i dag og derefter ligge inde med pengene, indtil kundens lån skal refinansieres. Det vil sige, at realkreditlånet faktisk skal være finansieret to gange og det er en helt umulig model. Det vurderes som usandsynligt, at det lader sig gøre. Det betyder et farvel til rentetilpasningslånene. I stedet kan man forvente, at der kommer nye typer af variabelt forrentede boliglån, som i forhold til rentetilpasningslånene vil være dyrere og mere uigennemsigtige. Dertil kommer, at de nye lån vil være finansieret med udstedelse af de obligationstyper, som var umulige at sælge under finanskrisen. I EU's forslag kan kontant bankindskud medregnes som stabil finansiering. Det er svært at forstå, at bankindskud kan betragtes som en mere sikker finansieringskilde end danske realkreditobligationer. Finanskrisen viste, at banker med meget kort varsel kan få problemer med finansieringen, hvis kunderne ønsker at trække deres bankindskud ud. Det skete eksempelvis for den britiske bank Northern Rock. Realkreditobligationer med udløb på mindre end et år skal tælle som en stabil finansiering, når de er udstedt og brugt efter princippet om en-til-en sammenhæng mellem lån og obligationer. Kravene om finansiel gearing vil føre til stærkt stigende omkostninger for realkreditinstitutterne - og i sidste ende for finansiering af fast ejendom i Danmark Forslaget om finansiel gearing (leverage ratio) handler om, hvor stort udlånet må være i forhold til egenkapitalen. Det er urimeligt i forhold til det danske realkreditsystem. Realkreditinstitutterne har et stort udlån i forhold til egenkapitalen, det vil sige en høj finansiel gearing. Det samlede pantsikrede udlån til boliger og erhvervsejendomme ligger på over mia. kr. Det er mere end den samlede årlige danske produktion (BNP). Men der tages ikke højde for den sikkerhed, som 5

6 pantsikkerheden giver. Det betyder, at realkreditinstitutterne med forslaget skal opbygge kapitalreserver, der er langt større end nødvendigt. Det giver ekstra omkostninger, der i sidste ende skal betales af private boligejere og erhvervsvirksomheder. Der er ingen tvivl om, at et offentligt kommunikeret nøgletal for finansiel gearing kan være et nyttigt værktøj for nationale tilsynsmyndigheder. Men der skal ikke være tale om et kategorisk krav, som banker og realkreditinstitutter skal opfylde. Der skal indføres fælles regler på tværs af landene med en Single Rule Book. Der er risiko for, at det danske realkreditsystem på grund af reglerne kan blive trukket ned i standard. Det er en besnærende tanke at indføre fælles regler på tværs af EU-landene for banker og realkreditinstitutter. Det er oplægget i forslaget om Single Rule Book. Der er i EU-forslaget lagt op til indførelsen af maksimumsregler. Det vil sige, at alle lande er forpligtet til at lægge sig på en given standard, som er fastlagt fra EU's side. Det er ikke tilladt at overgå standarderne i en national lovgivning. Ved minimumsreglerne er det tilladt at indføre strengere national lovgivning end den, som er givet fra EU's side. Vi har i Danmark en lovgivning for realkredit, som er et afgørende fundament for den danske realkreditmodel. Det giver vished og sikkerhed hos eksempelvis investorer, hvilket er afgørende for at danskerne i sidste ende kan få billig finansiering af boliger og erhvervsejendomme. Det er derfor vigtigt, at den danske lovgivning om realkredit ikke forringes ved at EU sætter nogle standarder efter maksimumsreglerne, som trækker ned i forhold til det, vi har. Hvis der i stedet er tale om minimumsregler, har vi mulighed for at bevare standarder, som ligger højere end det, som måske er gældende for andre EU-lande. Det skal sikres, at bestemmelserne for EU's Single Rule Book er indrettet på en sådan måde, at harmoniseringen ikke kan føre til en forringelse for velfungerende realkreditsystemer. 6