QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

Transkript

1 Qualifying In-service Education of Science Teachers QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

2 Symposium 12:15 14:00 Intro om QUEST som forsknings- og udviklingsprojekt Birgitte Pontoppidan & Birgitte Lund Nielsen Brug af progresionstræ i fagteam og netværk Martin Sillasen Diskussion dette oplæg Begrebsforståelse via FØR og EFTER tegning Birgitte Lund Nielsen Diskussion dette oplæg Læreres grunde til deltagelse i udviklingsarbejde Peer S. Daugbjerg Diskussion dette oplæg Samlet diskussion - og input fra jer PAUSE

3 Deltagere i QUEST Skoler Q-lærere F-lærere Samarbejde mellem VIAUC og CSE, AU. Støttet af Lundbeck fonden Horsens Holstebro Silkeborg Randers Aarhus I alt

4 Fire kursusmoduler i implementeringsfasen

5 QUEST rytmen

6 Fokus på bæredygtighed centralt i QUEST

7 QUEST som forsknings-informeret og -baseret udvikling Designet baseret på konsensus kriterier: Bl.a. aktiv, kooperativ læring over tid og kollektiv deltagelse Sammenhæng med tiltag lokalt Løbende tilpasning/ re-design af QUEST aktiviteter baseret på de data vi indsamler Design baseret forskning

8 Forskning på flere niveauer Netværk Plus øjne udefra Fagteam Klasse AU Samarbejde mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Fagteamet: udvikling af samarbejdet mellem skolens lærere QUEST i klasserummet lærer, elev og naturfag UNIVERSITY

9 Fokus på bæredygtighed centralt i QUEST

10 Resultater modul 1 (IBSE) - overblik Positive evalueringer Anvendelse i egen klasse Støtte fra QUEST rytme Mere hands-on end minds-on? Forandringer i fagteam-samarbejde Stor variation Hæmmende og fremmende faktorer for bæredygtighed QUEST-rytme Praksisviden versus forskningsviden Enactive mastery experiences MONA : QUEST et storskala projekt til udvikling af naturfagsundervisning ESERA 2013 proceedings: Science teachers individual and social learning related to IBSE in a large-scale, long-term, collaborative TPD project

11 Brug af progresionstræ i fagteam og netværk

12 Begrebsforståelse via elevernes FØR og EFTER tegninger Birgitte Lund Nielsen

13 Agenda Kontekst & forskningsspørgsmål Baggrund Kommenterede elevtegninger til undersøgelse af hverdagsforståelse Læreres meaning-making medieret af elevtegninger Metode Resultater 4-klasse elevers forståelse af dag/nat, årstider og månens faser Hvordan fik QUEST modulet/denne undersøgelse betydning for læreren (meaning-making) Diskussion

14 Kontekst Modul 2 i QUEST minds-on, begrebsforståelse, progression bl.a. kommenterede elevtegninger Skolen - ift. den store variation i fagteamudviklingen 4. klasse N/T. QUEST lærer ny i klassen Case-lærer designede skabelon: FØR og EFTER Resultater delt med kolleger i lokalt fagteam og senere i QUEST Systematisk analyse (forskning) senere delt med case-lærer

15

16 Forskningsspørgsmål ELEVER LÆRER(E) Hvilke hverdagsforståelser i.r.t. årsager til dag og nat, årstider og månens faser ses i elevernes kommenterede tegninger? Hvilken udvikling ses fra FØR til EFTER? Hvordan reflekterer læreren over elevernes kommenterede tegninger og hvilke nye tiltag i undervisningen henvises til? Hvordan deles tegninger med kolleger fra egen og andre skoler, og hvad fremhæver læreren som udbytte fra dette?

17 Teoretisk baggrund: ELEVER hverdagsforståelser/elevtegninger Preconceptions, misconceptions, alternative frameworks, naïve ideas (Driver, 1989; Paludan, 2000) Familiar astronomical events (Baxter, 1989; Jones et al, 1987) 25 % af 9-10 årige geocentrisk forklaring om dag og nat 30% henviser til jordens rotation om solen samme forklaring årets gang Annotated drawing: tegning med skrevet tekst (Bannister, 1998) Instrument i forskning ad. begrebskort mm Værktøj i undervisningen (e.g. Andersson, 2008)

18 Professionel udvikling LÆRER(E) Evaluering af professionel udvikling både oplevet udbytte, refleksion og handling (Borko, 2004; Guskey, 2008) Meaning-making: Konstruktion af forståelse og fortolkning af erfaring (Nielsen, 2012) Både refleksion og iværksættelse Kollegialt samspil Brug af forskningen i praksis? (hverdagsforståelser) konkrete undersøgelser i eget klasserum og fælles analyse i fagteam får betydning Analyse af elevtegninger fremhævet af yngre lærere

19 Metode 80 FØR + 80 EFTER tegninger 23 elever i klassen, 3 fraværende én af dagene Forskningsinformerede kategorier - men data-reviderede kategorier To kodere Semi-struktureret interview med case-lærer Observation fra fagteam møde ELEVER Observation fra QUEST workshop (deling i netværk) Analyse med brug af meaning-making-model LÆRER(E)

20 Dag og Nat FØR og EFTER ELEVER DAG OG NAT FØR EFTER Antal % Antal % Hvad du ser Solen om jorden (geocentrisk) Jorden en tur omkring solen Jordens rotation om egen akse

21 Eksempel: Hvad du ser ikke hvorfor

22 Eksempel

23 ÅRSTIDERNE FØR EFTER Aksehældning plus tur om Antal % Antal % Ved ikke Hvad du ser Solen om jorden (geocentrisk) Jordens rotation om egen akse Afstand til solen Ud og ind af solsystemet Solens omdrejningshastighed Skygge fra månen Jorden om solen (minus aksehældning) Aksehældning (minus tur om solen) solen

24 Afstand til solen + forveksling med dag/nat

25 Jorden ud af solsystemet..

26 MÅNENS FASER FØR EFTER Ved ikke Hvad du ser Skygge fra jorden Skyer der dækker Et antal hypoteser: Måne drejer rundt, jorden drejer om sig selv, solen dækker Antal % Antal % Reflekteret sollys Reflekteret sollys og hvad man kan se fra position på jorden

27 Hverdagsforståelse forstærket

28 Resultater LÆRER(E)

29 Case-lærer Skabelonen designet som resultat af QUEST opgaven Har dog altid haft fokus på elevernes for-forståelse Forundret over elevernes hverdagsforståelser Re-designede undervisningen: konkret dramatisering, animationer mm Systematisk analyse: meget udbytterigt, fik øje på nye elementer.. men.. har man tid som lærer?

30 Deling med kolleger i fagteam 10 min på fagteammøde (presset dagsorden) Ikke egentlig fælles analyse Spørgsmål til undervisning (ikke læring) fx. tellurium Kolleger anerkender - nogle beder om skabelon

31 Deling på QUEST workshop Mere tid - men ikke systematisk analyse - interessante forklaringer (ud af solsystemet) Fremhæver kollegernes anerkendelse Case-lærer evaluerer QUEST workshop som meget udbytterig i spørgeskema Hun fremhæver videndeling men ikke udbytte fra fælles analyse - og kan ikke huske nye input

32 Konklusion Ny/konsolideret begrebsforståelse J Konkrete tilgange som dramatisering fik betydning Ny viden fra QUEST modul konsolideret efter afprøvning Systematisk analyse er en uvant tilgang fremhæver udbytte men også udfordring med tid Mastery enactment experience (Bandura, 1997) ELEVER Men ikke indikation af collaborative agency LÆRER(E)

33 Referencer Andersson, B. (2008). Att förstå skolans naturvetenskap forskningsresultat och nya idéer. Lund: Studentlitteratur. Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman. Bannister, S. (1998). Concept maps and annotated drawings: a comparative study of two assessment tools. Primary Science Review, 51, 3-5. Baxter, J. (1989). Children s understanding of familiar astronomical events. International Journal of Science Education, 11(5), Borko, H. (2004). Professional development and teacher learning: Mapping the terrain. Educational Researcher, 33(8), Driver, R. (1989). Students conceptions and the learning of science. International Journal of Science Education, 11(5), Guskey, T.R. (2000). Evaluating professional development. Thousand Oaks: Corwin Press Inc. Jones, B.L., Lynch, P.P. &, Reesink, C. (1987). Children s conceptions of Earth, Sun and Moon. International Journal of Science Education, 9(1), Nielsen, B.L. (2012). Science teachers meaning-making of teaching practice, collaboration and professional development. Paludan, K. (2000). Videnskabens verden og vi om naturvidenskab og hverdagstænkning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

34

35 Fremadrettet diskussion bæredygtighed? STRATEGI

36

37 Institutionalisering handler OGSÅ om spredning af ideer til andre aktører så..input fra jer Muligheder Hvilke muligheder kan I se for at bruge QUEST modellen også I andre (jeres) kontekst(er)? Udfordringer: Hvilke udfordringer har I fået øje på? Særligt institutionaliseringsfasen OBS SKOLEREFORMEN