QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014"

Transkript

1 Qualifying In-service Education of Science Teachers QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

2 Symposium 12:15 14:00 Intro om QUEST som forsknings- og udviklingsprojekt Birgitte Pontoppidan & Birgitte Lund Nielsen Brug af progresionstræ i fagteam og netværk Martin Sillasen Diskussion dette oplæg Begrebsforståelse via FØR og EFTER tegning Birgitte Lund Nielsen Diskussion dette oplæg Læreres grunde til deltagelse i udviklingsarbejde Peer S. Daugbjerg Diskussion dette oplæg Samlet diskussion - og input fra jer PAUSE

3 Deltagere i QUEST Skoler Q-lærere F-lærere Samarbejde mellem VIAUC og CSE, AU. Støttet af Lundbeck fonden Horsens Holstebro Silkeborg Randers Aarhus I alt

4 Fire kursusmoduler i implementeringsfasen

5 QUEST rytmen

6 Fokus på bæredygtighed centralt i QUEST

7 QUEST som forsknings-informeret og -baseret udvikling Designet baseret på konsensus kriterier: Bl.a. aktiv, kooperativ læring over tid og kollektiv deltagelse Sammenhæng med tiltag lokalt Løbende tilpasning/ re-design af QUEST aktiviteter baseret på de data vi indsamler Design baseret forskning

8 Forskning på flere niveauer Netværk Plus øjne udefra Fagteam Klasse AU Samarbejde mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Fagteamet: udvikling af samarbejdet mellem skolens lærere QUEST i klasserummet lærer, elev og naturfag UNIVERSITY

9 Fokus på bæredygtighed centralt i QUEST

10 Resultater modul 1 (IBSE) - overblik Positive evalueringer Anvendelse i egen klasse Støtte fra QUEST rytme Mere hands-on end minds-on? Forandringer i fagteam-samarbejde Stor variation Hæmmende og fremmende faktorer for bæredygtighed QUEST-rytme Praksisviden versus forskningsviden Enactive mastery experiences MONA : QUEST et storskala projekt til udvikling af naturfagsundervisning ESERA 2013 proceedings: Science teachers individual and social learning related to IBSE in a large-scale, long-term, collaborative TPD project

11 Brug af progresionstræ i fagteam og netværk

12 Begrebsforståelse via elevernes FØR og EFTER tegninger Birgitte Lund Nielsen

13 Agenda Kontekst & forskningsspørgsmål Baggrund Kommenterede elevtegninger til undersøgelse af hverdagsforståelse Læreres meaning-making medieret af elevtegninger Metode Resultater 4-klasse elevers forståelse af dag/nat, årstider og månens faser Hvordan fik QUEST modulet/denne undersøgelse betydning for læreren (meaning-making) Diskussion

14 Kontekst Modul 2 i QUEST minds-on, begrebsforståelse, progression bl.a. kommenterede elevtegninger Skolen - ift. den store variation i fagteamudviklingen 4. klasse N/T. QUEST lærer ny i klassen Case-lærer designede skabelon: FØR og EFTER Resultater delt med kolleger i lokalt fagteam og senere i QUEST Systematisk analyse (forskning) senere delt med case-lærer

15

16 Forskningsspørgsmål ELEVER LÆRER(E) Hvilke hverdagsforståelser i.r.t. årsager til dag og nat, årstider og månens faser ses i elevernes kommenterede tegninger? Hvilken udvikling ses fra FØR til EFTER? Hvordan reflekterer læreren over elevernes kommenterede tegninger og hvilke nye tiltag i undervisningen henvises til? Hvordan deles tegninger med kolleger fra egen og andre skoler, og hvad fremhæver læreren som udbytte fra dette?

17 Teoretisk baggrund: ELEVER hverdagsforståelser/elevtegninger Preconceptions, misconceptions, alternative frameworks, naïve ideas (Driver, 1989; Paludan, 2000) Familiar astronomical events (Baxter, 1989; Jones et al, 1987) 25 % af 9-10 årige geocentrisk forklaring om dag og nat 30% henviser til jordens rotation om solen samme forklaring årets gang Annotated drawing: tegning med skrevet tekst (Bannister, 1998) Instrument i forskning ad. begrebskort mm Værktøj i undervisningen (e.g. Andersson, 2008)

18 Professionel udvikling LÆRER(E) Evaluering af professionel udvikling både oplevet udbytte, refleksion og handling (Borko, 2004; Guskey, 2008) Meaning-making: Konstruktion af forståelse og fortolkning af erfaring (Nielsen, 2012) Både refleksion og iværksættelse Kollegialt samspil Brug af forskningen i praksis? (hverdagsforståelser) konkrete undersøgelser i eget klasserum og fælles analyse i fagteam får betydning Analyse af elevtegninger fremhævet af yngre lærere

19 Metode 80 FØR + 80 EFTER tegninger 23 elever i klassen, 3 fraværende én af dagene Forskningsinformerede kategorier - men data-reviderede kategorier To kodere Semi-struktureret interview med case-lærer Observation fra fagteam møde ELEVER Observation fra QUEST workshop (deling i netværk) Analyse med brug af meaning-making-model LÆRER(E)

20 Dag og Nat FØR og EFTER ELEVER DAG OG NAT FØR EFTER Antal % Antal % Hvad du ser Solen om jorden (geocentrisk) Jorden en tur omkring solen Jordens rotation om egen akse

21 Eksempel: Hvad du ser ikke hvorfor

22 Eksempel

23 ÅRSTIDERNE FØR EFTER Aksehældning plus tur om Antal % Antal % Ved ikke Hvad du ser Solen om jorden (geocentrisk) Jordens rotation om egen akse Afstand til solen Ud og ind af solsystemet Solens omdrejningshastighed Skygge fra månen Jorden om solen (minus aksehældning) Aksehældning (minus tur om solen) solen

24 Afstand til solen + forveksling med dag/nat

25 Jorden ud af solsystemet..

26 MÅNENS FASER FØR EFTER Ved ikke Hvad du ser Skygge fra jorden Skyer der dækker Et antal hypoteser: Måne drejer rundt, jorden drejer om sig selv, solen dækker Antal % Antal % Reflekteret sollys Reflekteret sollys og hvad man kan se fra position på jorden

27 Hverdagsforståelse forstærket

28 Resultater LÆRER(E)

29 Case-lærer Skabelonen designet som resultat af QUEST opgaven Har dog altid haft fokus på elevernes for-forståelse Forundret over elevernes hverdagsforståelser Re-designede undervisningen: konkret dramatisering, animationer mm Systematisk analyse: meget udbytterigt, fik øje på nye elementer.. men.. har man tid som lærer?

30 Deling med kolleger i fagteam 10 min på fagteammøde (presset dagsorden) Ikke egentlig fælles analyse Spørgsmål til undervisning (ikke læring) fx. tellurium Kolleger anerkender - nogle beder om skabelon

31 Deling på QUEST workshop Mere tid - men ikke systematisk analyse - interessante forklaringer (ud af solsystemet) Fremhæver kollegernes anerkendelse Case-lærer evaluerer QUEST workshop som meget udbytterig i spørgeskema Hun fremhæver videndeling men ikke udbytte fra fælles analyse - og kan ikke huske nye input

32 Konklusion Ny/konsolideret begrebsforståelse J Konkrete tilgange som dramatisering fik betydning Ny viden fra QUEST modul konsolideret efter afprøvning Systematisk analyse er en uvant tilgang fremhæver udbytte men også udfordring med tid Mastery enactment experience (Bandura, 1997) ELEVER Men ikke indikation af collaborative agency LÆRER(E)

33 Referencer Andersson, B. (2008). Att förstå skolans naturvetenskap forskningsresultat och nya idéer. Lund: Studentlitteratur. Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman. Bannister, S. (1998). Concept maps and annotated drawings: a comparative study of two assessment tools. Primary Science Review, 51, 3-5. Baxter, J. (1989). Children s understanding of familiar astronomical events. International Journal of Science Education, 11(5), Borko, H. (2004). Professional development and teacher learning: Mapping the terrain. Educational Researcher, 33(8), Driver, R. (1989). Students conceptions and the learning of science. International Journal of Science Education, 11(5), Guskey, T.R. (2000). Evaluating professional development. Thousand Oaks: Corwin Press Inc. Jones, B.L., Lynch, P.P. &, Reesink, C. (1987). Children s conceptions of Earth, Sun and Moon. International Journal of Science Education, 9(1), Nielsen, B.L. (2012). Science teachers meaning-making of teaching practice, collaboration and professional development. Paludan, K. (2000). Videnskabens verden og vi om naturvidenskab og hverdagstænkning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

34

35 Fremadrettet diskussion bæredygtighed? STRATEGI

36

37 Institutionalisering handler OGSÅ om spredning af ideer til andre aktører så..input fra jer Muligheder Hvilke muligheder kan I se for at bruge QUEST modellen også I andre (jeres) kontekst(er)? Udfordringer: Hvilke udfordringer har I fået øje på? Særligt institutionaliseringsfasen OBS SKOLEREFORMEN

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk BIG BANG 2016 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen Præsentationens forløb Kort baggrund om QUEST projektet forskningsinformeret: QUEST-rytmen

Læs mere

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning

QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Artikler 49 QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Birgitte Pontoppidan, Center for Scienceuddannelse,

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Hverdagsforestillinger

Hverdagsforestillinger Hverdagsforestillinger og naturfagsundervisning Af Birgitte Lund Nielsen Abstract Forskningen har vist, at en del hverdagsforståelser indenfor det naturfaglige område går igen på tværs af kulturer og grænser,

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem

Læs mere

Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne

Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne Elevernes naturfaglige begrebsudvikling - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne Birgitte Lund Nielsen (2013): Elevernes naturfaglige begrebsudvikling og eksempler på metoder til undersøgelse

Læs mere

Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene

Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene Af Birgitte Lund Nielsen og Allan Skindhøj Sørensen Kolofon Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene 1. udgave, 2016 Tak til

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

En didaktik for QUEST

En didaktik for QUEST En didaktik for QUEST (Juni 2012) Udarbejdet af Birgitte Pontoppidan Keld Nielsen Martin Sillasen Birgitte Lund Nielsen Arne Mogensen Indhold Baggrund... 3 Nyt forskningsbaseret efteruddannelseskoncept...

Læs mere

Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet

Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektansvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Kort synopsis Forskningsspørgsmål Arne Mogensen Fagteamets udvikling af samarbejdet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

Processer der forandrer

Processer der forandrer 24 Processer der forandrer fagteamsamarbejde efter QUEST-modellen Arne Mogensen, VIA, Læreruddannelsen i Aarhus Birgitte Lund Nielsen, VIA og CSE, AU Martin Krabbe Sillasen, VIA, Læreruddannelsen i Silkeborg

Læs mere

Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling

Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Læringsmål - Læringsudbytte

Læringsmål - Læringsudbytte Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1 Kvalifikationsrammen

Læs mere

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur Materiale til Pædagogisk Forum Sygeplejerskeuddannelsen i Odense den 28. april 2010 Ny organisationsstruktur Oprettet den 28. april 2010 Dagsorden til Pædagogisk Forum 28. april 2010 kl. 12.30-15.30 15.30

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Udsigt til bedre læreruddannelse

Udsigt til bedre læreruddannelse 66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende

Læs mere

Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR)

Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR) Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR) Projektdeltagere Keld Nielsen (AU), Birgitte Lund Nielsen (VIA/AU) Martin Sillasen(VIA) Arne Mogensen (VIA) Formål og forskningsspørgsmål

Læs mere

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Collaborative Impact Program

Collaborative Impact Program Collaborative Impact Program Samlet vurdering af skolernes indsats og evner Skanderborg Kommune Juli, 2016 1 Collaborative Impact Program 2016 Indhold Introduktion... 3 Baselinevurdering af skolernes indsats...4

Læs mere

Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur

Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur Dette evalueringsprojekt relaterer til et udviklingsprojekt initieret af Naturvidenskabernes Hus

Læs mere

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder

Læs mere

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker

Læs mere

LP modellen i Billund Kommune

LP modellen i Billund Kommune LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området Status i 10 skoler (alle skoler) er i gang 3600 elever 60 lærerteam Pilotskole Dagtilbudsområdet: starter forår 2009 25 PPR vejledere

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen

Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Progressionstræet - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Birgitte Lund Nielsen (2013): Progressionstræet teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Center

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kollektive vejledningsformer

Kollektive vejledningsformer Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.

Læs mere

Ledelse af de nye rammer for læring

Ledelse af de nye rammer for læring Ledelse af de nye rammer for læring Institut for Ledelse og Forvaltning Præsentation Hvem er vi og hvorfor os? Side 2 Nedslag oplæggets opbygning Og hvad var det lige med titlen.. Side 3 Anledning til

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Modulbeskrivelse QUEST IBSE modulet

Modulbeskrivelse QUEST IBSE modulet Modulbeskrivelse QUEST IBSE modulet Modulet afholdes i efteråret 2012 for de skoler som deltager i QUEST-projektet Indhold Introduktion... 2 Formål... 2 Arbejdsrytme i kursusmodulet... 3 Mål og overordnet

Læs mere

Undervisningsobservation

Undervisningsobservation Undervisningsobservation - som læringsredskab Erfaringer ift. undervisningsobservation Hvor mange har tidligere selv lavet undervisningsobservation? Dét kommer I ihvertfald til i gymnasiepraktikken! Hvor

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Stinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet

Stinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet 109 Ph.d. afhandlinger Fortællinger i Naturvidenskaben Stinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet Videnskabsteaterforestillingen

Læs mere

Halvdagsseminar om inddragelse

Halvdagsseminar om inddragelse Halvdagsseminar om inddragelse Dagens program 12.00-12.30 Velkomst 12.30-13.45 Præsentation og drøftelse af den metodiske tilgang til boligsocialt arbejde i Horsens 13.45-14.00 Pause 14.00-15.45 Workshop

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Forsøgsskole med naturfagsholdet (hold 29.41/29.42) i studieåret 2009/2010

Forsøgsskole med naturfagsholdet (hold 29.41/29.42) i studieåret 2009/2010 Forsøgsskole med naturfagsholdet (hold 29.41/29.42) i studieåret 2009/2010 Formålet med dette forsknings- og udviklingsprojekt er at udforske, udnytte og udbygge de muligheder, der er skabt gennem etableringen

Læs mere

Der var engang en gang

Der var engang en gang 80 KOMMENTARER Der var engang en gang Mikael Skånstrøm, VIAUC, Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum Der var engang en gang og for enden af den gang forsøger de to eventyrlystne undervisere Thomas R. S.

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere