Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal boliganvisning i almene familieboliger"

Transkript

1 Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet januar

2 Indhold Indledning og sammenfatning...3 Indledning...3 Sammenfatning...3 Omfanget af den kommunale anvisning...3 Hvilke typer af afdelinger anvises til?...4 Bruges anvisningen til at sprede eller koncentrere sociale problemer i den almene sektor?...5 Boligorganisationerne vurdering af anvisningen...5 Omfanget af kommunal boliganvisning...6 Kommunernes anvendelse af boliganvisning...6 Hvorfor anvendes boliganvisning?...6 Antallet af kommuner, som bruger boliganvisning...6 Anvisningens omfang...7 Undersøgelse gennemført af Kommunernes Landsforening...7 Omfanget belyst i forbindelse med undersøgelse af fleksibel udlejning 7 I hvilke typer af afdelinger bruges kommunal boliganvisning?...12 Andelen af genudlejede boliger som anvises i forskellige afdelingstyper 12 Anvisningens belastning af forskellige afdelingstyper...13 Bruges kommunal boliganvisning til at sprede eller koncentrere sociale problemer?...16 Boligorganisationernes vurdering af kommunal boliganvisning...20 Bilagstabeller

3 Indledning og sammenfatning Indledning Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet gennemførte i 2003 en undersøgelse for Erhvervs- og Boligstyrelsen af to elementer i boliganvisningsreglerne i almene boliger, nemlig de fleksible udlejningsregler 1 og den interne oprykningsret 2 for beboere i afdelingerne. I forbindelse med disse undersøgelser blev indsamlet data om, hvordan boligorganisationerne generelt fordeler de genudlejede boliger til boligsøgende. Dette gav også informationer om den kommunale boliganvisning. Dette notat er en opsamling af denne viden kombineret med enkelte informationer fra andre undersøgelser. Notatet belyser følgende emner: Baggrunden for og omfanget af kommunal boliganvisning i almene boliger I hvilke typer af boligafdelinger anvises der, og i hvor høj grad "belaster" det afdelingerne? Bruges anvisningen til at sprede eller koncentrere sociale problemer i den almene sektor og hvilken betydning har den for den etniske segregation i sektoren? Hvordan vurderer boligorganisationerne anvisningen? Sammenfatning Kommunerne har ret til at anvise op til 25 pct. af de genudlejede familieboliger i almene boligafdelinger. Baggrunden for at kommunerne har ønsket at anvende boliganvisningen er, at mange af dem har problemer med at finde boliger til boligsøgende i akut bolignød eller med særlige sociale problemer, samt især at skaffe boliger til flygtninge. Det sidste behov kan være blevet mindre i det sidste år i takt med faldet i asylansøgere. Omfanget af den kommunale anvisning En undersøgelse i 2001 viste at 71 pct. af kommunerne anvendte den kommunale boliganvisning, mens 24 pct. ikke gjorde. Det var især de store byer og i Hovedstadsområdet, at man brugte anvisningen. En undersøgelse gennemført af Kommunernes Landsforening viste, at kommunerne udenfor Københavns og Frederiksberg Kommuner i 2001 anviste i alt ca familieboliger, hvoraf de (14 pct.) blev brugt til flygtninge. Herudover skønnes det, at der anvises ca boliger årligt til ældre og handikappede. Undersøgelsen af fleksibel udlejning viste at 70 pct. af de undersøgte boligafdelinger havde en aftale med kommunen om anvisning. Undersøgelsen viste imidlertid også meget store forskelle mellem de forskellige kommuner med hensyn til brugen af anvisning. I Hovedstadsområdet var der aftaler for 1 Publiceret i Erhvervs- og Boligstyrelsen (2004). Fleksibel udlejning af almene familieboliger. 2 Publiceret i Erhvervs- og Boligstyrelsen (2004). Virkninger af oprykningsretten i almene boliger 3

4 næsten alle afdelinger, mens det i kommuner med byer under indbyggere kun var ca. halvdelen. Der er også store geografiske forskelle mht. til aftalernes indhold. På landsplan gælder det for 60 pct. af aftalerne at kommunen kan anvise 25 pct. af de genudlejede boliger. For 18 pct. af afdelingerne kan anvises mere end 25 pct. I Københavns Kommune mv. er det imidlertid mere end 90 pct. af afdelingerne, hvor der kan anvises mere end de 25 pct., og i det øvrige hovedstadsområde gælder det 35 pct. af afdelingerne. Der har været en væsentlig vækst i den kommunale boliganvisning i de senere år. Andelen af genudlejede familieboliger, som er anvist af kommunerne i de undersøgte afdelinger, er steget fra 11 pct. i 1997 til 17 pct. i Det er imidlertid først og fremmest i Københavns Kommune og i det øvrige hovedstadsområde, at anvisningen er omfattende og øget og nu omfatter mellem 35 og 40 pct. af de genudlejede almene familieboliger. Denne vækst er sket samtidig med indførelse af de såkaldte fleksible udlejningsregler med særlige ventelister for nærmere fastsatte grupper af boligsøgende. Som et resultat heraf er andelen af boliger, som fordeles via den almindelige venteliste, stærkt reduceret i Hovedstadsområdet. I Provinsen er anvisningen også øget, men ligger på et noget lavere niveau med i gennemsnit under 15 pct. af de genudlejede boliger. Det gælder også i de tre store provinsbyer, Odense, Århus og Aalborg, der ikke har øget anvisningen i Hvilke typer af afdelinger anvises til? Der er desuden store forskelle mellem kommunerne med hensyn til, i hvilke typer af boligafdelinger, der anvises den største andel af de genudlejede boliger. På landsplan er anvisningsprocenten størst i de mellemstore afdelinger og i de nyeste afdelinger opført efter Den er mindst i de små afdelinger og i blandede bebyggelser med både etageboliger og rækkehuse. I Københavns Kommune er der imidlertid den største andel anvisninger i det ældste byggeri, og i de tre største provinsbyer sker det oftest i de små afdelinger. Når man skal vurdere, hvilke boligafdelinger der "belastes" af anvisningen, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at se på andelen af genudlejede boliger, der anvises. Der er nemlig store forskelle på boligomsætningen i forskellige boligafdelinger afhængig af deres beboersammensætning og attraktivitet. Det kan derfor forekomme, at en lille andel anvisning i en afdeling med stor boligomsætning har en større effekt for den sociale udvikling i afdelingen, end en stor andel har i en afdeling med lille boligomsætning. En analyse af, hvilke afdelinger der belastes er derfor gennemført ved at sammenligne fordelingen af de kommunalt anviste boliger på forskellige typer af afdelinger med samtlige boligers fordeling på disse typer. Herved fås et indtryk af om anvisningen er over- eller underrepræsenteret i afdelinger med forskellig fysiske forhold og beboersammensætning. Denne analyse viser, at det på landsplan især er de mellemstore og de nyere afdelinger, samt rækkehusbebyggelser, der belastes, mens de store afdelinger belastes mindre. I de tre største provinsbyer er det dog mest de små afdelinger. 4

5 Bruges anvisningen til at sprede eller koncentrere sociale problemer i den almene sektor? Formålet med den kommunale boliganvisning er at formidle boliger til grupper, som har et akut boligbehov og som ikke selv kan skaffe sig en bolig. Det drejer sig primært om socialt svage eller flygtninge. Kommunerne kan derfor ved deres anvisningspraksis påvirke beboerudviklingen i almene boligafdelinger. Alt andet lige kan man forvente, at der i de afdelinger, hvor kommunerne ofte bruger deres anvisningsret, vil være tendenser til at andelen af socialt svage og andelen af etniske minoriteter vil stige. Det kan derfor have betydning for udviklingen i segregationen og koncentrationen af sociale problemer og integrationsproblemer, om kommunerne anviser til afdelinger med få eller store problemer. Undersøgelsen tyder på, at kommunerne som helhed søger at anvise boliger i afdelinger med færrest sociale problemer - i undersøgelsen målt som afdelinger med færrest arbejdsløse (førtidspension, kontanthjælp eller understøttelse mv.). Dette gælder både, når man ser på hvor stor en andel af genudlejede boliger, der anvises til, og når man ser på fordelingen af de anviste boliger mellem afdelinger med få og mange arbejdsløse. Men dette gælder ikke i Hovedstadsområdet og i de tre største provinsbyer. Især i omegnskommunerne til København er det afdelinger med mange arbejdsløse, der belastes af anvisningen. Dette skyldes især, at boligomsætningen er høj i disse bebyggelser, idet anvisningen udgør samme næsten andel af de genudlejede boliger som i afdelinger med få arbejdsløse. Dette tyder på at man ikke kan anvende normer for andelen af genudlejede boliger alene som målsætning for en kommunal anvisning, der vil sprede de sociale problemer. Undersøgelsen tyder heller ikke på, at anvisningen på landsplan bidrager til en væsentligt øget etnisk segregation. Dette er på trods af, at anvisningen udgør en lidt større del af genudlejningen i de mest indvandrertunge afdelinger. Det er især afdelinger med en middelstor andel af etniske minoriteter, der belastes, men anvisningen er dog underrepræsenteret i afdelinger med få indvandrere. I Hovedstadsområdet - især i omegnskommunerne - og i de mellemstore provinsbyer er det imidlertid de afdelinger, der har mange indvandrere, der belastes mest af anvisningen. Dette sker ikke, fordi andelen af de genudlejede boliger er højere, men igen fordi der er en høj boligomsætning. I de mest urbaniserede områder af landet er der derfor risiko for, at anvisningen medvirker til en øget segregation. Om det sker i praksis, er afhængigt af, hvor stor en del af de anviste familier, der tilhører etniske minoriteter. Alternativt modtager områder med mange indvandrere en større andel familier med sociale problemer. Boligorganisationerne vurdering af anvisningen Spørgeskemaundersøgelsen blandt boligorganisationerne, som omfatter 209 forretningsførere, viser generel tilfredshed med den måde ordningen fungerer på. Kun 7 pct. af forretningsførerne - og især de fra de mindre boligorganisationer - er utilfredse med ordningen, men af meget forskellige grunde. 5

6 Omfanget af kommunal boliganvisning Kommunernes anvendelse af boliganvisning Hvorfor anvendes boliganvisning? En undersøgelse i af kommunernes boligpolitik har belyst, hvilke boligproblemer kommunerne har, som de blandt andet forsøger at løse ved den kommunale boliganvisning. I Tabel 1 ses kommunernes svar på et spørgsmål om, hvilke grupper de har vanskeligheder med at skaffe boliger til. Tabel 1. Kommunernes svar på, om de har vanskeligheder med at skaffe boliger til forskellige sociale grupper Personer i akut bolignød Flygtninge I meget høj grad I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke I alt Kilde: PLS og By og Byg (2001) Personer/Familier med sociale problemer Tabellen viser, at både personer i akut bolignød, flygtninge og personer/familier med særlige sociale problemer er i fokus i mange kommuner, idet over halvdelen af dem anfører problemer med at skaffe boliger for alle tre grupper. Der er dog lidt mere fokus på flygtninge end på de øvrige to grupper. Det er især i de store byer og i Hovedstadsområdet, at kommunerne har problemer med akut bolignød. Der er også flere kommuner i Hovedstadsområdet, som har store problemer med at skaffe boliger til flygtninge og familier med sociale problemer. Antallet af kommuner, som bruger boliganvisning Den nævnte undersøgelse i 2001 viste også, at 71 pct. af kommunerne på dette tidspunkt i større eller mindre udstrækning anvendte deres ret til at anvise genudlejede boliger i almene boligafdelinger. De 24 pct. af kommunerne (5 pct. svarede "ved ikke"), som ikke brugte anvisningen, var især landkommuner og omegnskommuner ved de største byer. 94 pct. af kommunerne i Hovedstadsregionen anvendte anvisningen. 6 3 PLS og By og Byg (2001): Kommunernes boligpolitik. Spørgeskema og registerundersøgelse, s. 7-8

7 Anvisningens omfang Undersøgelse gennemført af Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening har gennemførte en undersøgelse 4 i en repræsentativ gruppe kommuner af deres anvisning af boliger i 2001 (ekskl. Kbh. og Frb.). I tabellen ses antallet af anviste boliger og deres fordeling på forskellige kriterier for anvisning. Tabel 2. Kommunernes anvisning af boliger i år 2001 fordelt på formål (excl. Kbh. og Frb.) Anvisning til Flygtninge Socialt begrundet Andre I alt til antal boliger Pct. fordeling Anm. Tabellen viser anvisning til formålet uanset boligernes ejerforhold (almene, kommunale, private mv.). Det fremgår, at kommunerne eksklusiv Københavns og Frederiksberg Kommuner anviste til ca boliger i år Mere end 70 pct. af disse blev anvist til familier og enlige efter rent sociale kriterier. Kun ca. 14 pct. blev fordelt til flygtninge. Hertil kommer anvisningen af boliger til ældre og handicappede. Kommunerne (excl. Kbh. og Frb.) rådede i år 2001 over knap boliger til disse formål. Det vil sige Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, ældre og plejeboliger, lette kollektiv boliger, ældreegnede boliger og private og almene boliger, som kommunen har anvisningret til og som benyttes til boliger for ældre og handicappede. Kommunerne oplyser, at de ældre i gennemsnit bor to år i en sådan bolig. Et simpelt regnestykke giver så resultatet, at kommunerne årligt anviser til ca boliger på dette område. Omfanget belyst i forbindelse med undersøgelse af fleksibel udlejning Aftaler om kommunal boliganvisning I forbindelse med den undersøgelse af brugen af fleksible udlejningsregler, som SFI og By og Byg gennemførte for Erhvervs- og Boligstyrelsen, blev boligorganisationerne også spurgt om omfanget af kommunal boliganvisning. I undersøgelsen indgik ca boligafdelinger med i alt ca boliger 5. I Tabel 3 er vist afdelingernes svar på, om de var omfattet af en aftale med kommunen om boligsocial anvisning. 4 Kommunernes Landsforening (2002). En hel løsning..? Et debatoplæg om salg af almene boliger. 5 Undersøgelsen er nærmere beskrevet i rapporten fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (2004). Fleksibel udlejning af almene familieboliger, Databilag 1. 7

8 Tabel 3. Andelen af boligafdelingerne, som har aftale med kommunen om boligsocial anvisning for familieboliger. Andel af afdelinger, pct. Antal afdelinger, N Alle afdelinger Kommunegrupper København + Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Odense, Århus, Aalborg Kommuner med byer over indb Øvrige kommuner Afdelingens størrelse Maks. 20 boliger/afd boliger/afd over 50 boliger/afd Hustyper Etagebyggeri Rækkehuse Blandet Opførelsesår Opført Før Efter Der er i 2002 indgået aftale med kommunen om boligsocial anvisning for familieboliger i langt størsteparten af landets boligafdelinger. 70 pct. af boligafdelingerne har en sådan aftale. Men der er betydelige forskelle mellem kommunegrupperne. I Københavns og Frederiksberg Kommuner er der aftaler om boligsocial anvisning for næsten alle almene boligafdelinger med familieboliger (97 pct.), og i hovedstadsområdet i øvrigt er andelen næsten lige så stor (92 pct.). Også i de tre store byer Odense, Århus og Aalborg er der aftaler for langt de fleste (87 pct.) af boligafdelingerne. I kommuner med byer over indbyggere har 73 pct. af afdelingerne en aftale med kommunen, mens det kun er gældende for lige godt halvdelen af de almene boligafdelinger i de øvrige mindre kommuner. Jo større afdelinger, jo flere af afdelingerne har en aftale med kommunen om boligsocial anvisning. Andelen er også noget større i etagebyggeri end i rækkehuse og er større i byggeri fra før 1975 end i afdelinger, der er opført efter I Tabel 4 er afdelingerne fordelt på, hvor stor en andel af de genudlejede boliger, det er aftalt, at kommunerne anviser. 8

9 Tabel 4. Hvor stor en andel af de genudlejede familieboliger er det aftalt, at kommunen kan anvise? Afdelinger med aftale med kommunen om boligsocial anvisning. Pct. Aftalt andel til kommunal anvisning Mindre end 25 pct. 25 pct pct. 100 pct. I alt Hele landet København + Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Odense, Århus, Aalborg Kommuner med byer over indb Øvrige kommuner Antal afdelinger i stikprøven Hvis der er indgået en aftale med kommunen om boligsocial anvisning, følger knap 2 ud af 3 aftaler (60 pct.) den normale fastsatte anvisningsret til 25 pct. af alle genudlejede familieboliger. For godt hver femte boligafdeling er der aftalt anvisningsret for mindre end de 25 pct. og for i alt 18 pct. af boligafdelingerne er der aftalt anvisningsret for mere end 25 pct. af boligerne. For 4 pct. af boligerne er der aftalt 100 pct. kommunal anvisning. Også her er mønstret meget forskelligt mellem kommunegrupperne. 9 ud af 10 aftaler i Københavns og Frederiksberg Kommuner omfatter ret til anvisning af mere end 25 pct. af de genudlejede boliger. Disse to kommuner har typisk forhandlet særaftaler med boligorganisationerne om 33 pct. eller 50 pct. af de genudlejede boliger til boligsocial anvisning. I de øvrige kommunegrupper omfatter flertallet af aftaler 25 pct. af de genudlejede boliger. I gruppen af Kommuner med byer over indbyggere er det imidlertid 45 pct. af aftalerne, der omfatter boligsocial anvisningsret til mindre end 25 pct. af boligerne. Det fremgår af bilagsbindet til undersøgelsen om fleksibel udlejning (Bilagstabel 3.6.1), at aftaler om mere end 25 pct. i højere grad er indgået i de store boligafdelinger end i de mindre afdelinger, i højere grad i afdelinger i etagebyggeri end i rækkehuse eller lignende, og i højere grad i byggeri, der er opført før 1960, end i nyere byggeri. En del af disse sammenhænge følger af, at en stor del af aftalerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner omfatter mere end 25 pct. af de genudlejede boliger. Andelen af udlejede boliger, som anvises Det fremgår af Tabel 5, hvor stor en andel af de genudlejede boliger i undersøgelsen, der rent faktisk blev fordelt ved kommunal anvisning i forskellige kommunegrupper. Tabel 5. Antal udlejede boliger i undersøgelsen, deres fordeling på kommunegrupper, samt andelen af udlejede boliger som kommunerne havde anvist Kommunegrupper Antal udlejede boliger i alt Anvist af kommunen, Pct. fordeling procent Hele landet København + Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Odense, Århus, Aalborg Kommuner med byer over indb Øvrige kommuner

10 På landsplan blev 17 pct. af de genudlejede boliger i gennemsnit anvist af kommunerne. Det er imidlertid dobbelt så mange i Hovedstadsområdet, mens andelen kun ligger på pct. i Provinsen. Udviklingen i omfanget af den kommunale boliganvisning I undersøgelsen er også blevet spurgt om omfanget af kommunal boliganvisning i I Figur 1 Sammenligning af omfanget af kommunal anvisning 1997 og 2002 opdelt på kommunegrupperer anvisningens andel af udlejningen for hhv og 2002 sammenlignet i forskellige kommunegrupper. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Samlet Kbh+Fr.berg Ho i øvrigt Od, År+Aalb. Komm>15000 Øvrige Kommunal anvisning, 1997 Kommunal anvisning, 2002 Figur 1 Sammenligning af omfanget af kommunal anvisning 1997 og 2002 opdelt på kommunegrupper. Andelen af genudlejede boliger, som er anvist. Alle steder på nær Odense, Århus og Aalborg er andelen af udlejninger via kommunal anvisning større i 2002 end i Dette er sket samtidig med at der er blevet indført regler om fleksibel udlejning. Samlet var det i pct. af udlejningerne, der fandt sted via kommunal anvisning. I 2002 var denne andel steget til 17 pct., samtidig med at 5 pct. af udlejningerne fandt sted via de fleksible regler, som var blevet indført i mellemtiden. Især har Københavns og Frederiksberg Kommuner i stigende udstrækning benyttet sig af begge sæt af udlejningsaftaler. Andelen af boligsociale anvisninger er i disse kommuner steget mere mellem 1997 og 2002 end i de øvrige kommunegrupper. Samtidig er det i disse kommuner, at man i 2002 finder de største andele af udlejninger, der finder sted via de fleksible udlejningsregler. I hovedstadsområdet i øvrigt var andelen af udlejninger via boligsocial anvisning stor allerede i 1997, men andelen er alligevel blevet en del større i Udviklingen i de tre store byer Odense, Århus og Aalborg er gået en anden vej. I disse byer er andelen af udlejninger via boligsociale anvisninger blevet

11 mindre i 2002, end den var i Det skyldes alene, at andelen er blevet mindre i boligafdelinger, der har indført fleksible udlejningsregler. I disse boligafdelinger blev i pct. af boligerne udlejet via de fleksible regler og 10 pct. via kommunal anvisning. I afdelinger uden fleksible regler blev 15 pct. af boligerne udlejet via kommunal anvisning. I kommuner med byer over indbyggere og i de små kommuner er andelen af kommunale anvisninger øget mellem 1997 og 2002 både i boligafdelinger, der har og ikke har fleksible udlejningsregler. 11

12 I hvilke typer af afdelinger bruges kommunal boliganvisning? Andelen af genudlejede boliger som anvises i forskellige afdelingstyper Spørgeskemaundersøgelsen af brugen af fleksible udlejningsregler giver, sammenkoblet med registerdata for de udvalgte boligafdelinger, mulighed for at identificere de typer af boligafdelinger, hvor kommunerne hyppigst beslaglægger genudlejede boliger til egen anvisning. I Tabel 6 er vist, hvor stor en andel af de genudlejede boliger i forskellige boligtyper, der i 2002 blev brugt til kommunal anvisning i hhv. hele landet og i en række kommunetyper. Tabel 6. Andelen af udlejede boliger i 2002, som er anvist af kommunen i forskellige boligtyper, pct. Afdelingstyper Kbh + Frederiksberg Hovedstaden i øvrigt Hele landet Odense, Århus, Ålborg Kommuner Øvrige med byer kommuner over Andel af udlejede boliger, som kommunen har anvist, procent - Afdelingsstørrelse Max. 20 boliger/afd (20) (11) boliger/afd (26) over 50 boliger/afd Opførelsesår Før efter Hustype Etagebyggeri Rækkehuse Blandet ( ) mindre end 25 genudlejede boliger Kilde: Materiale fra undersøgelse af fleksible udlejningsregler Det fremgår af tabellen, at den faktiske brug af kommunal boliganvisning ikke følger helt det samme mønster, som det viste sig ovenfor side 7, hvor vi så på hvilke boligafdelinger, der havde indgået aftaler med kommunerne. Der var således oftest indgået aftaler med de store bebyggelser, mens Tabel 6 viser, at de er en større del af de genudlejede boliger i de mellemstore afdelinger, som bruges til anvisning. Dette gælder især i hovedstadsområdet i øvrigt og i provinsbyerne, men ikke i Københavns Kommune mv. og i de tre største provinsbyer, hvor det er genudlejede boliger i de største afdelinger der oftest bruges. 12 Det fremgår også, at det på landsplan er i de nyeste afdelinger, der beslaglægges den største andel af de genudlejede boliger. Dette gælder dog ikke i Københavns Kommune mv, hvor de ældste genudlejede boliger bru-

13 ges mest, og i hovedstadsområdet i øvrigt, hvor det er tresserbyggeriet, mens de ældre boliger sjældent anvises. Anvisningen beslaglægger næsten samme andel af de genudlejede boliger i rene etagebebyggelser eller tæt-lave bebyggelser, men sjældnere i blandede bebyggelser. I Københavns Kommune mv. er det lidt oftere i etagebebyggelser, mens det i hovedstadsområdet i øvrigt og i de mindre byer i Provinsen oftest er i rækkehusene. Anvisningens belastning af forskellige afdelingstyper Den kommunale boliganvisnings betydning for den enkelte boligafdeling er ikke tilstrækkeligt belyst ved at se på andelen af genudlejede boliger som bruges, fordi der er meget stor forskel på flyttefrekvensen og udbudet af genudlejede boliger i forskellige afdelinger. I nogle afdelinger flytter mere end 30 pct. om året, mens det i andre afdelinger kan være under 10 pct. En stor andel i en afdeling med få genudlejede boliger kan således godt vise sig at have mindre betydning for ændringer i beboersammensætningen end en mindre andel i boliger med stor fraflytning. For nærmere at belyse "belastningen" af de forskellige afdelingstyper har vi sammenlignet sammensætningen af de anviste boliger (fordeling på afdelingstyper) med den samlede boligsammensætning i de undersøgte afdelinger. Herved kan beregnes, hvor meget en bestemt afdelingstyper er "overrepræsenteret" blandt de anviste boliger i forhold til alle boliger i afdelingen. Dette er vist i den nederste del af Tabel 7. I den øverste del af tabellen vises overrepræsentationen i forhold til de genudlejede boliger i afdelingerne. Dette viser på en anden måde det samme som Tabel 6, men giver en bedre mulighed for at belyse forskellen mellem boliganvisningens betydning for de genudlejede boliger og for hele afdelingen. 13

14 Tabel 7. Overrepræsentationen*) af kommunalt anviste boliger i 2002 i forskellige boligtyper, målt i forhold til de genudlejede boliger og i forhold til alle boliger i afdelingerne. Kbh + Frederiksberg Hovedstaden i øvrigt Odense, Århus, Ålborg Kommuner Øvrige med byer kommuner over Hele landet - Overrepræsentation af kommunal anviste ift. genudlejede boliger, pct. - Afdelingsstørrelse Max. 20 boliger/afd (-39) (-72) boliger/afd (-20) over 50 boliger/afd Opførelsesår Før efter Hustype Etagebyggeri Rækkehuse Blandet Overrepræsentation af kommunal anviste ift. alle boliger, pct. - Afdelingsstørrelse Max. 20 boliger/afd (-70) (-44) boliger/afd (-54) over 50 boliger/afd Opførelsesår før efter Hustype Etagebyggeri Rækkehuse Blandet *) (Andelen af anviste boliger i afdelingstypen - andelen af (genudlejede) boliger i typen) / andelen af (genudlejede) boliger i typen (procent). ( ) mindre end 25 genudlejede boliger Kilde: Beregninger pga. materiale fra undersøgelsen af fleksible anvisningsregler. I bilaget ses fordelingerne af hhv. de anvist boliger, de genudlejede boliger og alle boliger. Det ses af Tabel 7's nederste del, at det på landsplan især er de mellemstore afdelinger, men også de små afdelinger, som "belastes" af kommunal anvisning, hvorimod der anvises relativt færre boliger i de store afdelinger. Dette gælder dog ikke i de tre største provinsbyer, hvor det især er de små afdelinger som bruges. I Københavns Kommune mv. er antallet af genudlejede og anviste boliger i de små og mellemstore afdelinger relativt lille, hvorfor tallene har en vis usikkerhed. 14 Tabel 7 viser også, at det sammenlignet med boligbestanden i endnu højere grad er de nyeste afdelinger, der anvises til, end sammenligningen med de genudlejede boliger viste. Dette slår også igennem i Københavns Kommune mv. og i det øvrige hovedstadsområde. Når den kommunale anvisning, som tidligere vist, udgør en højere andel af de genudlejede boliger i tresserbyggeriet, er det således fordi, mobiliteten her er lavere end i de nyeste afdelinger.

15 Tabellen viser også, at det oftest er de rent tæt-lave afdelinger, der modtager anvisning, men også at de blandede afdelinger belastes. Derimod bruges etagebyggeriet relativt sjældnere. Denne konklusion gælder ikke Københavns Kommune, hvor etagebyggeriet er dominerende og oftest bruges til anvisning. I både de store og de mindre provinsbyer er det mest de blandede afdelinger, som benyttes. 15

16 Bruges kommunal boliganvisning til at sprede eller koncentrere sociale problemer? Formålet med den kommunale boliganvisning er at formidle boliger til grupper, som har et akut boligbehov og som ikke selv kan skaffe sig en bolig. Det drejer sig primært om socialt svage eller flygtninge. Kommunerne kan derfor ved deres anvisningspraksis påvirke beboerudviklingen i almene boligafdelinger. Alt andet lige kan man forvente, at der i de afdelinger, hvor kommunerne ofte bruger deres anvisningsret, vil være tendenser til at andelen af socialt svage og andelen af etniske minoriteter vil stige. Det kan derfor have betydning for udviklingen i segregationen og koncentrationen af sociale problemer og integrationsproblemer, om kommunerne anviser til afdelinger med få eller store problemer. I dette afsnit ser vi på i hvor høj grad, kommunerne anviser til afdelinger med få eller mange beboere i forskellige grupper. Det drejer sig især om andelen af voksne personer uden beskæftigelse (førtidspension, kontanthjælp eller understøttelse) og andelen af etniske minoriteter fra lande udenfor Vesteuropa og Nordamerika. Desuden er medtaget en opdeling af afdelingerne efter andelen af enlige, andelen af børnefamilier og andelen af ældre over 60 år. Tabel 8. Andelen af udlejede boliger i 2002, som er anvist af kommunen, i afdelinger med forskellig beboersammensætning. Beboersammensætning Kbh + Frederiksberg Hovedstaden i øvrigt Odense, Århus, Ålborg Kommuner Øvrige med byer kommuner over Andel af udlejede boliger, som kommunen har anvist, procent - Andel arbejdsløse beboere: 20 pct. eller derunder (21) pct pct Over 35 pct Andel indvandrere: 0 pct pct pct pct Over 25 pct Andel enlige beboere: 45 pct. eller derunder pct pct pct pct Over 80 pct Andel børnefamilier: 10 pct. eller derunder pct pct Over 35 pct Andel beboere over 60 år: 20 pct. eller derunder pct pct Over 50 pct. (82) (17) Hele landet 16

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

kom foran på ventelisten

kom foran på ventelisten kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv.

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. 4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. En kvinde der nærmede sig myndighedsalderen, boede i en større lejlighed sammen med sin far. Datteren ønskede at flytte

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Den almene boligsektors rolle i samfundet

Den almene boligsektors rolle i samfundet SBi 2006:11 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? 1. udgave, 2006 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Dato: 28.05.2013, kl. 15.00 16.00 Sted: Gladsaxe Rådhus, lokal 1609 For Boligselskabet: Ryno Scheil, Bestyrelsesformand

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER Økonomiske og sociale forhold JØRGEN ANKER/IVAN CHRISTENSEN/MARTIN RASMUSSEN/ TINA SKOVGAARD ROMOSE/TOBIAS BØRNER STAX KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:23 INDHOLD

Læs mere

Lejemåls oversigt. Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: 64 81 28 35 kjo@boligkontoret.dk eller bbc@boligkontoret.dk Hjemmeside: www.boligbogense.

Lejemåls oversigt. Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: 64 81 28 35 kjo@boligkontoret.dk eller bbc@boligkontoret.dk Hjemmeside: www.boligbogense. Bogense Boligforening Lejemåls oversigt Kontor: Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: 64 81 28 35 Email: kjo@boligkontoret.dk eller bbc@boligkontoret.dk Hjemmeside: www.boligbogense.dk Åbningstid kontor:

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation 12. februar 2015 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab og tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 3. Nybyggeri og helhedsplaner 4. Konklusion 5. Baggrund

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

Vejl. om fleksible udlejningsregler Nr. 08/02 2001.

Vejl. om fleksible udlejningsregler Nr. 08/02 2001. Vejl. om fleksible udlejningsregler Nr. 08/02 2001. 1. Fleksible udlejningsregler 1.1 FORMÅL Med en ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er det nu muligt at udleje

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat

Læs mere

Offentlig ansattes syn på mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde

Offentlig ansattes syn på mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde November 2014 ANALYSENOTAT Offentlig ansattes syn på mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde På vegne af 27 lønmodtagerorganisationer har MEGAFON gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt organisationernes

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber

Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber LANDSBYGGEFONDEN Orientering om indhold og dataoverførsel til boligportalen Danmarkbolig.dk Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber November 2007 Indledning... 2 Den boligsøgendes muligheder...

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013 Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb November, 2013 Indhold Introduktion til AlmenIndkøb og den almene boligsektor Information om AlmenIndkøb og den almene boligsektors

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

Socialministeriet. Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen)

Socialministeriet. Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen) Socialministeriet Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen) Capacent 27. august 2007 Indhold Forord 1 Resume 2 Del I. Baggrund og formål 5 1. Salgsordningerne og deres

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kommunal boliganvisning

Kommunal boliganvisning Kommunal boliganvisning En analyse af praksis og politik i Københavns kommune Ivan Christensen Tobias Børner Stax Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 14:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet

Læs mere