Alder Årstrin ISCED Ph d

Transkript

1 Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Antallet af elever i klasse var derimod faldende i perioden frem til 1999, men er i hele perioden fra 1999 frem til 2009 tilsammen steget med 26 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2009 Alder Årstrin ISCED Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange Korte 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Voksen Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og ud kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- dan nelser uddan. mv. uddannelser nel- se Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser uddannelser siale uddannelser Forberedende uddannelser Efterskoler Un der vis- 9 3 nings- pligt Grundskole Børnehaveklasse International Standard Classification of Education 1 Statistisk Årbog

2 Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var 80 pct. i gang med en ny uddannelse. 56 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 23 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang var der 42 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 36 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I perioden fra til er der således en stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, mens der er et fald i andelen af unge, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, som ikke er i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra grundskolen er faldet fra 21 pct. til 20 pct. Figur 2 Årgange fordelt efter påbegyndt uddann. tre mdr. efter afgang fra grundskole 100 Pct. 90 Ikke i gang Erhvervsuddannelse Erhvervsgymnasial Almen gymnasial Studenter fra almengymnasiale uddannelser påbegynder uddannelse straks 16 pct. af studenterårgang fra de almen gymnasiale uddannelser var 3 måneder efter afgang i gang på en uddannelse. Samme andel for årgang var 20 pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra erhvervsgymnasiet, var på 32 pct. for årgang pct. af studenterne årgang fra almene- og erhvervsgymnasiale uddannelser, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en uddannelse. Flere tager en uddannelse I 2009 var der elever ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var studerende på de uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl ph.d. studerende. Siden 1999 er antallet af elever steget med 3,2 pct. på erhvervsuddannelserne og 14 pct. på de uddannelser. 64 Statistisk Årbog 2011

3 Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Bachelor, lange vidg., og ph.d.-uddannnelser og u1107 Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 27, 15 og 18 pct. af de i alt studerende på uddannelser. Inden for samfundsfag er cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 13 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. Flest kursister ved AMU-kurser Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. I skoleåret afsluttede over 1,3 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMUog erhvervsuddannelserne 71 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 20 pct. og ved uddannelser 8 pct. Der var 39 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 28 pct. havde en grundskoleuddannelse, 8 pct.en gymnasialuddannelse, 8 pct. uoplyst uddannelse, og 16 pct. havde en uddannelse som højest fuldført. Statistisk Årbog

4 63 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 47 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse var der 63 pct. kvinder mod kun 42 pct. på AMU- og erhvervskurserne. På de uddannelser var 59 pct. kvinder. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 48 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf havde 29 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 20 pct. en uddannelse, mens 25 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 27 pct. af årgang Ti års tidligere: i var denne andel også 27 pct. 2 Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 2010 havde 69 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 5 procentpoint fra 2000 til Der er en lige fordeling af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 31 pct. havde en uddannelse i Andelene er steget med hhv. 0,4 og 6,8 procentpoint siden Blandt de resterende 31 pct. af de årige i befolkningen havde 24 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 3 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der er store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster. Andelen, der har erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel er i landets yderområder. Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderområderne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver region er der stadig store forskelle. 66 Statistisk Årbog 2011

5 Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt årige Kort & Matrikelstyrelsen Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1999 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at en større andel af indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser Fra 1999 til 2009 steg andelen af årige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 30 pct. til 39 pct. Andelen steg især på mellemlange uddannelser og bacheloruddannelser. 3 Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster Der er tydelige forskelle mellem årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange uddannelser i Forskellen er indsnævret på de lange uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Statistisk Årbog

6 Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder m. erhv.faglig udd. som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri Levnedsmiddel og husholdning Service Mænd Mænd Kvinder Kvinder Teknik og industri Grafisk Jern og metal Bygge og anlæg Handel og kontor Pædagogisk Pct. og krhfu1 Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). Figur 6 Fag for årige med lang uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrugsvidenskabelig Levnedsmiddel og ernæring Teknisk 2000 Mænd Kvinder 2010 Mænd Kvinder Samfundsvidenskabelig Naturvidenskabelig Kunstnerisk og krhfu1 Humanistisk og teologisk Pædagogisk Pct. 68 Statistisk Årbog 2011

7 4 Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. Figur åriges arbejdsmarkedsplacering fordelt efter udd.niveau. 1. januar 2009 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Uden for arbejdsmarkedet 5 Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 28 pct. af de årige, som havde fuldført en uddannelse i Danmark lå med 34 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Portugal og Italien. Figur 8 Personer med fuldført uddannelse i udvalgte OECD-lande Pct Canada Japan USA Finland Danmark Irland Storbritannien Belgien Sverige Spanien OECD Polen Tjekkiet Italien Portugal Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Statistisk Årbog

8 Danskerne uddanner sig i 17 år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2008, vil i gennemsnit uddanne sig i 17,0 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Blandt OECD-landene har Australien den længste uddannelsestid med 20,0 år, efterfulgt af Finland med 19,5 år, herefter New Zealand og Island med hhv. 19,4 og 19,1 år. Tyrkiet og Mexico har den korteste uddannelsestid med 13,0 og 13,5 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,6 år i Statistisk Årbog 2011

9 Tabel 62 Uddannelsesinstitutioner Antal institutioner Elever I alt Mænd Kvinder I alt Almene skoler Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Gymnasier, HF- og studenterkurser Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Institutioner med social- og sundhedsuddannelser Institutioner med pædagogiske uddannelser Transport- og navigationsskoler Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel Sociale højskoler Tekniske højskoler og arkitektskoler Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Øvrige institutioner med erhvervsrettede uddannelser Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Tabel 63 Elever i uddannelsessystemet ,10, ,09,2009 Elever 2008 Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen Elever 2009 I alt Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange Mænd Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange Kvinder Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange Tilgang til grundskole dækker tilgang til klasse og tilgang til klasse. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. Nye tal forventes offentliggjort juni u2107, u3107 og u4107 Statistisk Årbog

10 Tabel 64 Elever fordelt efter national oprindelse Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Nye tal forventes offentliggjort juni Tabel 65 Elever ved almene uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelser Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til videregå. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. u2107 og u3107 Tabel 66 Afgang fra gymnasiale uddannelser Fuldførte uddannelser Karaktergennemsnit Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Gymnasier ,6 7,0 6,9 Hf ,2 6,1 6,1 Studenterkurser ,2 6,5 6,4 Adgangskurser, uddannelser Hhx ,8 6,2 6,0 Htx ,5 7,2 6,6 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Statistisk Årbog 2011

11 Tabel 67 Elever ved uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelse Elever I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Korte uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. u23 og u33 Statistisk Årbog

12 Tabel 68 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte uddannelser Mellemlange uddannelser Bachelor Lange uddannelser Tabel 69 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial udd Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte uddannelser Mellemlange uddannelser Bachelor Lange uddannelser Statistisk Årbog 2011

13 Tabel 70 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangs eksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort juni Tabel 71 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn Alder 1. januar 2010 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange /ph.p Uoplyst I alt pct. I alt 24,1 4,8 37,8 5,8 15,4 1,2 8,4 2, år 16,9 7,0 34,3 7,1 16,0 2,6 12,2 3, år 20,7 6,0 39,5 6,3 15,2 1,4 8,4 2, år 26,6 3,8 37,9 5,4 16,7 0,4 7,0 2, år 33,4 2,0 39,6 4,0 13,6 0,2 5,4 1, Mænd 23,4 4,9 40,7 6,9 10,9 1,1 9,3 2, år 19,2 6,9 36,9 8,3 10,1 2,3 11,9 4, år 22,4 5,6 40,9 7,8 10,4 1,1 9,1 2, år 24,1 4,4 42,6 6,2 11,2 0,6 8,6 2, år 28,6 2,4 42,7 4,7 12,1 0,3 7,5 1, Kvinder 24,8 4,7 34,9 4,7 20,0 1,3 7,4 2, år 14,7 7,1 31,6 5,9 21,9 2,8 12,6 3, år 19,1 6,4 38,1 4,7 20,3 1,7 7,8 1, år 29,2 3,3 33,1 4,5 22,3 0,3 5,5 1, år 38,2 1,7 36,7 3,4 15,1 0,1 3,3 1, Statistisk Årbog

14 Tabel 72 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region årige Bopæl 1,1,2010 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange / ph.d Uoplyst I alt Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tabel 73 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse I alt Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken I alt Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Tabel 74 Fuldførte uddannelser ved voksen- og efteruddannelse Skoleåret 2007/2008 Skoleåret 2008/2009 Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte uddannelser Mellemlange uddannelser Bachelor Lange uddannelser Statistisk Årbog 2011

15 Tabel 75 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2008/2009 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange videre gående Bachelor Lange Uoplyst I alt I alt Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Heraf: Almene voksenuddannelse Danskundervisning ved sprogcentre Forberedende uddannelser Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb Danskundervisning ved sprogcentre Almengymnasial uddannelser Heraf: Hf Adgangskurser til uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere og faglærte Heraf: Industri og metalindustri Handel, administration, kommunikation og ledelse Serviceerhverv Bygge/anlæg og industri Mejeri og Jordbruget Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Transporterhverv Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet Øvrige kurser Korte uddannelser Mellemlange uddannelser Bachelor Lange uddannelser Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog

16 78 Statistisk Årbog 2011