RADIOGRAFEN OG HVA SÅ? MED HÅRET I POSTKASSEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - MAJ 2011 ER TIDEN LØBET FRA GONADEBESKYTTELSE?

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - MAJ 2011 MED HÅRET I POSTKASSEN OG HVA SÅ? ER TIDEN LØBET FRA GONADEBESKYTTELSE? REVISION AF CT-BOGEN FORMANDEN KOM FORBI

2 INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk REDAKTION: 3 Formanden har ordet 4 Notitser 6 Revision af CT-bog 8 Eventyrløb & sommerhuse 10 Gonadebeskyttelse 12 Med håret i postkassen 14 Portræt af en formand 16 Formanden kom forbi Nålefonden 20 Kort nyt ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag Studiesiden KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 22 Kursuskalender & TRU orienterer 23 Netværk & Kongres 2011 DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD Udkommer ca ÅRGANG Maj Juni August RADIOGRAFEN MAJ 2011

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET EN GLOBAL KONCERNS KRIGERISKE OPGØR MED DEN DANSKE MODEL AF CHARLOTTE GRAUNGAARD BECH, FORMAND Siden den 9. februar har 120 af PROSAs (Forbundet af IT-professionelle) medlemmer været lockoutet af den amerikanske IT-gigant CSC, fordi de ikke ville acceptere massive forringelser (en lønnedgang på 30 % og derudover fjernelse af en eksisterende tryghedsaftale) i deres overenskomst. PROSA opfatter kravene som ultimative og oplyser, at CSC ikke ønsker at forhandle heller ikke i forligsinstitutionen hvor de, på trods af indrømmelser fra PROSA, svarende til 5-10 % har fastholdt samtlige krav. CSC har ansat strejkebrydere fra Indien, Litauen, Tyskland, England og Belgien til at overtage arbejdet for dem, der allerede er i konflikt og dem, som går i konflikt, når en tidligere indgået fredsaftale udløber den 1. juni. CSC forlanger, at medlemmerne overdrager deres viden og deltager aktivt i oplæringen af de skruebrækkere, som skal udføre arbejdet, hvis der bliver en storkonflikt den 1. juni. Dette sker under trusler om bortvisning for arbejdsvægring, hvis medlemmerne nægter. Kravet om oplæring af skruebrækkere har fået flere af PROSAs medlemmer til at nedlægge arbejdet, og CSC har prompte reageret ved at ophæve de pågældendes ansættelsesforhold. Lovgivningsmæssigt kan CSC godt importere arbejdskraft til skruebrækkeri. Derudover falder det os for brystet, at de omkostninger CSC har til medlemskab af Dansk Arbejdsgiverforening er fuldt fradragsberettiget, i modsætning til arbejdstagerens udgifter til PROSA. Det kan tolkes som statsunderstøttet skruebrækkeri. FTF, som også er vores hovedorganisation, har været ude og tage afstand fra den måde arbejdsgiverne håndterer deres kampskridt på. Grundlæggende er det den danske forhandlingsmodel, der er på spil. Skal overenskomster forhandles på plads af to parter på arbejdsmarkedet, eller skal det kun være arbejdsgiverne, der skal diktere løn- og ansættelsesvilkår? Ja, det lugter jo lidt af fisk, ikke? De lockoutede er i skrivende stund i gang med deres 3. måned vi husker nok vores 8 ugers strejke i Der er tale om en virkelig skærpet konflikt, der bryder med mange af de faglige traditioner vi har i Danmark, ikke mindst traditionen om dialog og samarbejde. På den baggrund har FRD sendt en støtteerklæring til de ansatte på CSC, ligesom vi er medunderskrivere på en støtteerklæring fra Sundhedskartellet. Derimod har vi ikke tradiotion for at give økonomisk støtte til konflikter, da vi anser det for et personligt anliggende. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD PS: Skulle du få lyst til at give din støtte til PROSAs kamp kan du gøre det ved at sætte et beløb ind på reg.nr.: 5024 kontonummer: Det har jeg gjort. MAJ 2011 RADIOGRAFEN 3

4 NOTITSER NU VIL REGIONERNE STOPPE DRG-CIRKUS Det skal ikke kunne betale sig at indkalde patienter flere gange for derved at få flere drg-kroner, hvis behandlingen kan klares på én dag. Når regeringen og Danske Regioner senere på måneden begynder forhandlingerne om regionernes økonomi for 2012, så vil ét af emnerne blive en ændring af de nuværende drg-takster. Det siger regionernes formand Bent Hansen (S) til Berlingske Tidende. Bent Hansen og regionerne reagerer på, at drg-systemet i dag ikke giver nogle incitamenter til at give patienterne den bedste behandling, da belønningen kun udbetales, når patienten forlader sygehuset. Derved får sygehusene flere penge for at indkalde en patient flere gange, end ved at færdigbehandle patienten samme dag. Et lys er slukket Tirsdag d.19 april sov Berit Trebbien ind, efter 1½ år ulige kamp mod sygdom. Vi vil altid mindes dig som en fantastisk flittig, loyal og ikke mindst humoristisk kollega. Det var yderst sjældent der gik en arbejdsdag uden vi virkelig fik grinet igennem sammen. Din generøsitet og omtanke for andre vil vi aldrig glemme. Du vil være savnet Ære være dit minde. Dine kollegaer på Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital & Røntgenklinikken Trianglen 5 v. Gitte Sindahl ÆNDRINGER I FERIELOVEN PR. 1. MAJ 2011 Den 1. maj 2011 trådte en række ændringer i ferieloven i kraft. Ændringerne indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren som hovedregel ikke kan varsle ferie til afholdelse i en fritstillingsperiode, med mindre medarbejderen rent faktisk afholder ferie. Desuden forældes krav på feriegodtgørelse først 3 år efter ferieårets udløb. Sundhedskartellet vil hurtigst muligt drøfte ændringer i ferielovens implementering i ferieaftalerne med RLTN og KL. RIGSHOSPITALET SKAL UDFØRE TROMBEKTOMI DØGNET RUNDT I årevis har Rigshospitalet kun tilbudt trombektomi i dagtimerne, selvom sygehuse andre steder i landet har tilbudt behandlingen døgnet rundt. Nu lover regionsrådsformanden i Hovedstaden, at Riget også får døgnberedskab. Når de kan udbyde døgnbehandling i Odense og Århus, skal vi også kunne det i København. Derfor har jeg sagt til Rigshospitalet, at de snarest skal begynde at tilbyde behandlingen døgnet rundet, udtaler regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S). 4 RADIOGRAFEN MAJ 2011

5 Sommertilbud fra Fujifilm - køb kassetter og billedplader med sommerrabat I hele maj, juni, juli og august måned giver vi 20% rabat på nye Fuji CR kassetter og billedplader, så der er store penge at spare. Ring til os på eller mail til fujifilm@fujifilm.dk Amulet Fujifilm Digitale Mammografi System. State-of-the-art mammograf med dobbelt lag af a-selenium, der giver direkte udlæsning med høj DQE. Fujifilm Danmark FDR D-EVO Nu også som trådløs mobil DR detektor 35x43 cm og bare 2.8 kg. Preview på 3 sekunder. Giver mulighed for at opgradere CR til DR på en nem og prisrigtig måde samt forbedret billedkvalitet og reduceret dosis. FCR Go FDR AcSelerate mobil enhed til optagelser hos patienten, med direkte visning på enheden. Elektronisk overførsel af patientdata (DMWL) samt billeder til PACS, giver en nem og sikker arbejdsgang. Kan anvende alle kassette størrelser. er baseret på det nyeste indenfor DR med sine a-selenium detektorer. Med preview på 2 sek.og næste eksponering efter 4, er den en af markedets hurtigste. Autopositionering er standard og sikrer en ergonomisk og optimal arbejdsgang.

6 Den nye CT-bog er på vej og ambitionerne er store. I denne artikel løfter Martin Kusk sløret for, hvad I kan forvente jer af den nye bog. REVISION AF CT-BO SOM NÆVNT I ET TIDLIGERE NUMMER AF RADIOGRAFEN, UDGIVER FRD SNART EN NY BOG OM CT-TEKNIK, SOM JEG HAR FÅET DEN STORE ÆRE AT VÆRE FORFATTER PÅ. I DET FØLGENDE VIL VI LØFTE LIDT AF SLØ- RET FOR INDHOLDET I BOGEN DER, OM ALT GÅR VEL, VIL UDKOMME FØRST PÅ EFTERÅRET. AF MARTIN KUSK, FORFATTER AF NY CT-BOG I skrivende stund er det meste af indholdet på plads og i øjeblikket gennemgår manuskriptet en faglig og sproglig redigering. Dog er der stadigvæk mulighed for rettelser og tilføjelser, så nedenstående er blot at betragte som en appetitvækker. For mit vedkommende startede projektet med, at min tillidsmand ringede til mig fra et fagforenings-møde i København. Han havde lige hørt, at FRD havde købt rettighederne til Bo Haugaard Jørgensens bog CT-teknik og planlagde at genoplive den i en ny udgave. Om det var noget for mig? Da jeg gennem længere tid har gået og puslet med planer om at få nedskrevet noget CT-teknik, var det det spark i r.. der skulle til. Jeg skrev til FRD med mine ideer til en sådan bog og i løbet af ganske kort tid var der arrangeret et møde på foreningens kontor, hvor projektet skulle sættes i søen. Det ligger nu 7 måneder tilbage i tiden og en deadline er kommet og gået, så nu er vi nået så vidt at der foreligger et samlet udkast til hele bogen. Der mangler blot den sidste redigering og korrektur inden den sendes i trykken. Og hvad bliver det så for en bog? Man vil hurtigt opdage at der er tale om en helt ny bog og ikke blot en redigeret udgave af CT-teknik. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis man blot havde håbet på en ajourført udgave af denne. Der er dog stadig tale om en ren teknikorienteret bog det er således ikke en guide til udførelse af specifikke undersøgelser. Der skal jo også være nye projekter at gå i gang med. Man vil kunne nikke genkendende til mange af illustrationerne fra den gamle bog, som for manges vedkommende er fremragende og med lidt redigering stadig kan bruges. Desuden er der suppleret med mange nye stregtegninger og CT-billeder mest fra Sydvestjysk Sygehus som er min daglige arbejdsplads. CT-leverandørerne har også været flinke til at stille billeder af deres apparatur til rådighed for bogen. En kreativ tilgang Hvor Bo Haugaard Jørgensens bog var meget rig på tekniske detaljer, og tekniske specifikationer, behandler jeg meget af stoffet på en mere kvalitativ måde. Det hele er centreret om hvordan systemdesign og parametre påvirker samspillet mellem billedkvalitet og dosis. Det har været vigtigt, at forsøge at bibringe læseren en mere intuitiv forståelse så at sige at få tandhjulene til at falde i hak. Det siges at være umuligt at udtrykke sig både præcist og klart på samme tid. Vælger man præcisionen og medtager alle detaljer, kan budskabet let komme til at fremstå meget kompliceret. Jeg har derfor forsøgt at vælge klarheden om det er lykkedes er det kun de kommende læsere der kan afgøre. Det betyder også, at jeg vælger at gentage nogle pointer flere gange i forskellige afsnit, idet det er mit håb at en behandling i forskellige sammenhænge kan medvirke til en bedre forståelse. Som fysiker vil man nok savne nogle formler og tal. Dog slipper man ikke helt for den slags man skal f.eks. helst kunne sin definition på Hounsfield-værdier i søvne. Måske vil nogen beklage at der ikke blev plads til et selvstændigt afsnit om røntgenfysik. Men bogen er målrettet radiografer, radiografstuderende og andre der arbejder med CT i det daglige. Og jeg håber og tror ikke at der er nogen der betjener en CT-scanner uden at have kendskab til basal røntgenfysik. Ligeledes har jeg valgt at udelade den historiske del af den gamle bog, og der er således kun en ganske kort introduktion til CT-scannernes udvikling. Referencer til ældre teknologier nævnes ligeledes 6 RADIOGRAFEN MAJ 2011

7 FAGLIGT G LIGE OM HJØRNET kun, hvor jeg har skønnet, at det vil hjælpe med at belyse en pointe. Derfor tager al diskussion udgangspunkt i Multi-Slice CT, anno 2011, da det er den teknologi vi alle arbejder med. Ekstra plads til CT-dosis Da CT jo er en relativt dosisbelastende undersøgelse har jeg valgt at bruge meget plads på dette område. Der er således 3 kapitler med dosis som hovedomdrejningspunkt. Et om de størrelser vi bruger til at beskrive og beregne CT-dosis med. Et om automatisk dosismodulation og dennes virkemåde. Og endelig et kapitel om dosisbegrænsning i henhold til ALARA-princippet, hvor jeg gennemgår store og små faktorer der skal overvejes i den forbindelse. Igen er diskussionen holdt på et overordnet plan, dog med illustration af kliniske eksempler. Det meste af teksten tager udgangspunkt i almindelig CT altså sekventiel og helical multislice scanninger. Sidst i bogen er der et kapitel kaldet avancerede appliktioner hvor hjerte- CT, dynamisk/perfusions-ct og Dual Energy-scanning kort gennemgåes. Hvert af disse emner kan i sig selv danne basis for en hel bog, så der er blot tale om en kort introduktion til emnerne - for fuldstændighedens skyld. En bog til undervisningsbrug Det er vores håb at bogen med tiden kan bruges til undervisningsbrug, hvorfor det har været vigtigt at få refereret alle kilder, som er anvendt i bogen. Både de som direkte bruges til at underbygge påstande og pointer, men også al litteratur som blot har været til inspiration eller generel læsning. I researchen til bogen er jeg stødt på mange interessante artikler og bøger om emnet, og det er også hensigten med litteraturlisten at forsyne læseren med forslag til videre studier i emnet. Derfor er det også vigtigt at prisen på den færdige bog bliver på et rimeligt niveau, produkt. Forsidelayoutet er stadig hemmeligt og navnet har vi heller ikke hel på plads endnu. CT-udviklingen er en udfordring Udviklingen inden for det område bogen behandler går rivende hurtigt. Derfor har det været nødvendigt løbende at ændre i teksten når nye tiltag er blevet annonceret fra producenterne. Der er således også en risiko for at nogle informationer kan være forældede allerede ved udgivelsen. Dog virker det som om at teknikken har nået et plateau, hvor systemernes hastighed og Z-akse dækning er optimeret så meget som muligt. F.eks. har slice-ræset været Man vil hurtigt opdage at der er tale om en helt ny bog og ikke blot en redigeret udgave af CT-teknik så den også bliver tilgængelig for f.eks. radiografstuderende på SU. Derfor er illustrationer og tegninger tilpasset tryk i gråtoneskala, da dette er med til at holde omkostningerne nede. Så der er måske ikke helt samme lækkerhedsfaktor som en bog til 1000 kr. Vi har dog lagt os i selen for at layoutet bliver så professionelt som muligt. Billederne i denne artikel kan måske give et indtryk af det færdige lidt på standby de sidste par år og kræfterne koncentreres om at reducere dosis på de nuværende maskintyper primært med indførelsen af mere effektive former for Iterativ Rekonstruktion, og på længere sigt også detektormateriale. Så der er håb om at den nuværende udgave har en vis holdbarhed. Alt i alt har det indtil videre været en spændende og meget lærerig proces. Selv om man synes, at man er god til at udtrykke sig på skrift, er der en verden til forskel på at skrive en opgave og en bog og det er sværere (i hvert fald for mig) end jeg forestillede mig. Og selv om man er vant til at undervise, så kan man ikke bare skrive det ned som man står og fortæller. I en undervisningssituation stiller folk spørgsmål, hvis der noget de ikke forstår og således tvinges man til at omformulere sig. Den øjeblikkelige feedback mangler, når man sidder foran skærmen og hvad jeg selv synes er indlysende klart, er det jo ikke nødvendigvis for den der ender med at læse bogen. Der er heldigvis mange mennesker som har hjulpet med at læse teksten igennem og komme med forslag til forbedringer og ændringer. Og det er mit og FRD s håb, at denne bog vil være til lige stå stor gavn, glæde og nytte som dens forgænger. MAJ 2011 RADIOGRAFEN 7

8 ÅRETS EVENTYRLØB 2011 I år har 41 løbere tilmeldt sig løbeholdet Radiograferne hvilket er lidt færre end sidste år men rigeligt til at få et godt løb. aktive folk, en kold fadøl og en pølse fra grillen så vi håber at se rigtig mange radiografer og andet godtfolk denne dag. specielt de der går sidst. Også her en særlig opfordring til alle studerende der er mere end velkomne til også at hjælpe med oprydningen Hver dag får jeg mails fra folk der ønsker at deltage men beskeden er den samme til alle: Desværre, det er for sent men mød op på dagen og se om der skulle være et afbudsnummer du kan løbe på. Selvom man ikke er tilmeldt løbet er der jo altid plads til kollegaer der bare ønsker en god dag i selskab med Som noget nyt i år vil piger og mænd få hver sin farve T-shirt for at undgå det kaos der blev sidste år da folk selv tog T-shirts og ikke fik set efter om de tog en herre- eller damemodel. Endnu engang vil frivillige sørge for indkøb, opsætning af telt, at pølserne bliver vendt og brødene varmet. Alle opfordres til at hjælpe med oprydning Ulrik vil som sidste år gemme sig på ruterne og tage billeder for at forevige dagen. PÅ GENSYN D. 2. JUNI Sygeplejerskernes Fritidsboliger Medlemmer af Foreningen af Radiografer i Danmark har mulighed for at leje en af Sygeplejerskernes Fritidsboliger. Fritidsboligerne er beliggende i attraktive ferieområder ved de danske kyster Gl. Skagen (Nordjylland) Ved klitterne og Vesterhavet. 2 lejligheder og 4 huse på hver 72 m 2, alle med 6 sovepladser, fordelt i 3 soverum. Weekend-/hverdagsophold fra kr. og ugeophold fra kr. Feriecenter Løkken (Nordjylland) Første klitrække med havudsigt. 11 lejligheder fordelt på 2 etager med enten 2, 4 eller 6 sovepladser. Weekend-/hverdagsophold fra kr. og ugeophold fra kr. Strandfogedgården i Klegod, Holmsland Klit (Vestkysten) Firlænget vesterhavsgård med 9 lejligheder fordelt på 2 etager med enten 2, 4 eller 6 sovepladser. Weekend-/hverdagsophold fra kr. og ugeophold fra kr. Skærby Strand, Nykøbing Sj. (Odsherred) Ligger i plantageområde, tæt på sandstranden. 9 huse på m 2 med 6 sovepladser, fordelt i 3 soverum. Weekend-/hverdagsophold fra kr. og ugeophold fra kr. Dueodde (Bornholm) Roligt plantageområde 1 km fra stranden. 6 huse på 74 m 2 med 6 sovepladser, fordelt i 3 soverum. Kun hele uger fra kr. Alle fritidsboliger er røgfri. Ét husdyr kan medbringes i nogle af boligerne. 30% rabat på alle ledige lejeperioder, der bookes med kort varsel, dog tidligst fra 1 uge før lejeperiodens start. På kan du se prisliste for alle lejeperioder i 2011, udlejningskalender og ledige lejeperioder. Desuden er der planterninger på de enkelte fritidsboliger samt billeder. Boliganvisningen Telefon Sygeplejerskernes Fritidsboliger A/S

9 Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af FRD få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af FRD og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 8. november Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. Ring: Ring til en rådgiver på Online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Rentesatserne er variable og gældende pr. 8 november 2010.

10 ER TIDEN LØBET FRA GONADEBESKYTTELSEN? Undersøgelser anbefaler at droppe gonadebeskyttelsen i pædiatriske røntgenbilleder GONADEBESKYTTELSE SKABER FLERE PROBLEMER, END DET NYTTER, KONKLUDEREDE HOLLANDSKE FOR- SKERE I EN UNDERSØGELSE AF MERE END 700 BØRN, DER HAR GENNEMGÅET RØNTGENUNDERSØGELSER AF ABDOMEN OG BÆKKEN. AFDÆKNINGENS PLACERING ER SJÆLDENT KORREKT, UDTALTE DE, OG DIAG- NOSTISK AFGØRENDE ANATOMI ISÆR HOS PIGER, ENDER MED AT BLIVE DÆKKET, SELV NÅR PROCEDUREN UDFØRES KORREKT. AF ERIC BARNES, AUNTMINNIEEUROPE.COM OVERSAT AF MICHAEL DREYER "Ulemperne overskygger fordelene, brug af afdækning resulterer i større grad af gentagne undersøgelser og under alle omstændigheder er den ubeskyttede dosis så lav, at det ikke bør skabe bekymring, udtalte Marij Frantzen fra Maastricht University Medical Center i Holland i en præsentation på ECR. Bækkenafdækning har været i brug siden 1950'erne, dengang dosis var meget højere, og som en følge heraf var den absolutte dosisreduktion dengang også højere, udtalte hun. "I henhold til retningslinjerne for drenge, så skal afdækningen fuldt ud dække gonaderne... mens andre bækkendele forbliver udækket. Hos pigerne er det den centrale del af bækkenet, der skal afdækkes, igen uden afdækning af bækkenknoglerne," udtalte Frantzen. Men en stor undersøgelse har påvist, at æggestokkene for det meste er placeret sideværts ud over afdækningen i bækkenet og derfor ikke omfattet beskyttelsen. Undersøgelsen havde til formål at revurdere gonadebeskyttelse i form af total dosisreduktion og tab af diagnostisk værdi under billedbehandlingen. Der blev udført to undersøgelser: den første skulle evaluere placeringen af gonadebeskyttelsen, og den anden skulle se på forskellene i bestrålingen før og efter at afdækningen blev fjernet. De dårlige resultater med gonadebeskyttelsen findes ikke kun i det ovennævnte studie, men er også i tråd med tidligere undersøgelser, udtalte Frantzen i sit oplæg. "Efter at have evalueret placeringen af gonadebeskyttelsen i den første undersøgelse, konkluderede vi, at billedkvaliteten i den daglige praksis ikke var optimal på grund af placeringen af afdækningen," udtalte hun. "Men de doser var ekstremt lave, og som følge heraf udelod vi afdækning for at forbedre billedkvaliteten." For at optimere protokollerne, var der tilføjet ekstra filtrering, efter det var besluttet at give afkald på afdækningen. Derefter måltes dosis på de udsatte områder. Resultatet for de første 396 patienter, som blev undersøgt med brug af afdækning viste, at for piger er det umuligt at beskytte æggestokkene uden at væsentlig billedinformation går tabt. Det 10 RADIOGRAFEN MAJ 2011

11 FAGLIGT er på grund af æggestokkenes varierende stilling i bækkenet. Desuden var afdækningen dårligt placeret og ofte var den afdækkede anatomi relevant for undersøgelsen, fremførte Frantzen. Undersøgelse af gonadebeskyttelse under pædiatriske abdomen/pelvis røntgenundersøgelser Alder Antal patienter Afdækning korrekt (%) DRENGE (N = 141) Omfoto nødvendigt (%) PIGER (N = 255) "Vi må konkludere, at effekten af gonadebeskyttelse er ringe. For drenge, havde korrekt afdækning kun fundet sted i 35 % af undersøgelserne og for piger kun i 10 %, og antallet af omfotos var meget høj, især i de yngste grupper," udtalte Frantzen. Den anden undersøgelse analyserede data efter ophør af praksis med gonadebeskyttelse, i en sammenligning af effektive og somatiske doser. Forskellen mellem effektive og somatiske doser i bestrålingen af gonader var beregnet ud fra 142 undersøgelser. Som en del af protokoloptimering blev tilføjet ekstra filtrering (0,11 Cu). HVAD SIGER RADIOGRAFERNE? Redaktionen har spurgt Johan T. Kensler, radiograf, Aalborg Sygehus Syd om holdningen til de oplysninger, der gives i artiklen, og han har svarer: Virkelig spændende artikel, som tør røre ved fordomme og konservative love. Hvordan skal vi blive klogere, hvis ingen ser kritisk på dagligdagens selvfølgeligheder? Og hvis praksis fra koldkrigsæraen ikke stemmer overens med nutidens teknologi, hvordan kan vi så tillade os at kalde os "et fag i udvikling"? Jeg vil opfordre radiograferne landet over at diskutere emnet indbyrdes på afdelingerne og søge yderligere viden. HVAD SIGER DU? GIV' ET BUD OG LAD OS FÅ EN FAGLIG DEBAT! Forskelle i strålingsrisiko med og uden gonadebeskyttelse Alder (Antal patienter) Kerma-luft product (mgy cm2 ) Incident kerma-luft (μgy) Effektiv dosis ICRP103 (μsv) Somatisk dosis (μsv) ,8 ± 7, ,6 ± 6, ± Den gennemsnitlige udækkede dosis var 0,019 ± 0,009 mgy til æggestokkene og 0,086 ± 0,040 mgy til testiklerne, hvilket svarer til en skadekorrigeret arvelig risiko på henholdsvis 0.1 E6 og 0.5 E6 skrev forfatterne af rapporten i abstraktet. Den udækkede effektive dosis varierede fra 0,006 msv til 0,011 msv. Ifølge den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP), er den deraf følgende grad af øget risiko "uden betydning," fremførte Frantzen. "Vi må konkludere, at der kun er 5 microsieverts (0,005 msv) at vinde ved fuldt ud at afdække gonader," udtaler Frantzen. "Man kan sammenligne det med baggrundsstrålingen af at være en dag i Holland." Komplet gonadebeskyttelse hos piger er umuligt uden at tilsløre diagnostisk afgørende anatomi, udtalte Frantzen. Gonadebeskyttelse hos drenge var kun korrekt placeret i 35 % af tilfældene, og selv med korrekt placering var billedkvaliteten var ikke optimal. derimod dosis og optimering af protokoller har større effekt end afdækning. "Med moderne røntgensystemer er afdækningens betydning for nedsættelsen af gonadedosis ubetydelig," udtalte Frantzen. Og i betragtning af de potentielle konsekvenser for tab af diagnostiske oplysninger og deraf følgende omfotos, bør gonadebeskyttelse ophøre, tilføjede hun. Efter fremlæggelsen protesterede et medlem af publikum, ved at fremføre at nøglen til bedre placering af gonadebeskyttelse, især hos drenge, ligger i uddannelse af personalet til at forbedre placeringen ikke i at ophøre med at foretage afdækning. Frantzen svarede, at tidligere undersøgelser har vist, at uddannelse og større omhu i placeringen af afdækningen, kun giver forbigående, marginale forbedringer i kvaliteten. Copyright 2011 AuntMinnieEurope.com. This article was reprinted with permission from AuntMinnieEurope.com. Med afdækning, er den absolutte dosisreduktion på et marginalt niveau. Brugen af automatisk eksponering indskrænker PMS 2738 PMS 7406 APRIL 2011 RADIOGRAFEN 11

12 MED HÅRET I POSTKASSEN. FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK SIKREDE HEIDI BORCH, EN PRIVATANSAT RADIOGRAF, KRONER I ERSTATNING FOR MANGLENDE LØN, FERIEPENGE, PENSION OG RENTER EFTER EN UBERETTIGET BORTVISNING. AF TROELS JEPPESEN Da Heidi Borch blev ansat til at sælge røntgenudstyr for et privat firma, havde hun ingen ide om, hvad der var i vente. Ansættelsen var et drømmejob med god løn, frihed og en rar og dygtig chef. Lige fra starten kom Heidi godt ud af det med både kollegerne og chefen. Men drømmejobbet skulle vise sig at ende som et mareridt knap 1½ år efter ansættelsen. Først kom en afskedigelse på grund af arbejdsmangel, som et lyn fra en klar himmel. Senere fulgte en uberettiget bortvisning og derefter manglende udbetaling af 3 måneders løn, feriepenge og pension. Han var en god chef, og vi var vel så tæt på at være venner, som man kan komme. Inden fyringen havde jeg flere gange været til møde i hans hjem, hvor jeg også havde talt med hans kone. Så jeg havde ingen idé om, hvad der skulle komme, fortæller Heidi. Undren Det hele starter med, at Heidi undrede sig over, hvorfor hendes chef ændrede et aftalt møde. Så jeg ringede til ham for at høre nærmere. Men da jeg spurgte ind til, hvorfor mødet var blevet ændret, blev der helt stille i den anden ende af røret, hvorefter han fortalte, at de var blevet nødt til at sige min stilling op, husker Heidi og fortsætter; Jeg blev helt paf, for det kom fuldstændigt bag på mig. Jeg havde kendt ham længe, og vi kunne snakke om det meste, men der havde slet ikke været nogen indikationer om, at jeg skulle fyres. På det tidspunkt hvor Heidi blev fyret, havde hun en del afspadseringstimer til gode i firmaet. Timer der, ifølge hende selv, ikke hade været noget hastværk med at afvikle. 12 RADIOGRAFEN MAJ 2011

13 MEDLEMMER Der havde jo hverken været nogen indikation af konkurs eller fyring, så det var ikke noget, jeg spekulerede over, fortæller Heidi. Men fordi fyringen kom så pludseligt, får Heidi i første omgang ikke mindet sin chef om de mange afspadseringstimer. Da hun efterfølgende sendte ham en , hvor hun spørger ind til, hvordan hun kan afvikle timerne i opsigelsesperioden, får hun intet svar. Det irriterede mig da grundigt, fortæller Heidi, og i takt med at min sidste dag nærmede sig, pressede jeg yderligere på for at få en afklaring. En ny ejer træder frem fra skyggerne Hvad Heidi ikke ved er, at firmaet inden hendes fyring, er blevet købt af en ny ejer, der har en helt anden idé om, hvordan man driver en virksomhed. Det opdagede hun, da hun pressede på for at få sine overarbejdstimer udbetalt. Da modtog hun helt uventet en ubehagelig fra sin chef, hvor han stillede spørgsmålstegn ved dokumentationen for hendes påståede overarbejdstimer. Kort tid efter modtog Heidi en fra en der viste sig, at have erstattet hendes, nu gamle, chef. informerede hende om, at hun kunne afholde sine afspadseringstimer og efterfølgende ville være fritstillet. Desuden skulle hun, hurtigst muligt, returnere telefon, computer og resten af firmaets ejendele. en instruerede hende om, at aflevere tingene på et af firmaets ubemandede kontorer. Heidi valgte imidlertid at aflevere ejendelene personligt til firmaets revisor. En lang og svær tid På det tidspunkt hvor Heidi blev fyret, havde hun 3 måneders opsigelse, men ved hendes første lønudbetaling efter fyringen, udbetalte firmaet kun 10 dages løn. Hun henvendte sig straks til sin nye chef, som var meget forundret. Han ville øjeblikkeligt kontakte HR-afdelingen, hvorefter hun ville høre nærmere. Dagen efter modtog Heidi modtog en e- mail fra den nye chef. I en meddelte han, at Heidi i den efterfølgende uge ville blive kontaktet af firmaets advokat. Det undrede mig meget, og jeg begyndte for alvor at få en anelse om, at det her ikke lige var noget der kom i orden af sig selv. På det tidspunkt havde jeg allerede været i kontakt med FRD, og valgte at ringe til dem igen, fortæller Heidi. FRD træder ind i sagen Foreningen af Radiografer i Danmark trådte nu fuldt ind i sagen, og da Heidi i den efterfølgende uge ikke modtog den lovede , kontaktede FRD firmaets advokat. I første omgang uden resultat, men efter et stykke tid kom der et svar fra sekretæren om, at advokaten var gået på ferie de næste 2-3 uger. Det blev starten på et længere tovtrækkeri, hvor firmaet skiftevis hævdede, at Heidi var blevet bortvist og nægtede at udbetale den løn de skyldte hende, eller undlod at reagere på FRD s henvendelser. Bortvisningen blev begrundet i nogle udokumenterede påstande, om at hun havde miskrediteret firmaet. Det var purre opspind og de kunne heller ikke bevise noget, men derfor blev jeg alligevel ret påvirket. De havde sendt et brev til FRD med beskyldningerne, og jeg fik beskeden samme dag, jeg skulle på ferie, fortæller Heidi. FRD vurderede imidlertid, at bordvisningen var udokumenteret, ubegrundet og fuld af fejl, hvilket FRD prøvede at forklare firmaet. Men firmaet ville hverken lytte til fornuft eller rette sig efter de gældende regler og efter flere måneders nytteløst tovtrækkeri, stævnede FRD firmaet til at møde i retten. Firmaets advokat svarede igen og meddelte, at firmaet var gået konkurs og var ved at blive opløst uden aktiver. FRD gjorde gældende, at firmaets ejer hæftede personligt for konkursboet, og i mellemtiden modtog Sø- og Handelsretten et konkursdekret. Ved den efterfølgende retssag udeblev ejeren EFTER KUN to års ansættelse i drømmejobbet, blev Heidi Broch Nielsen fyret, uberettiget bortvist og nægtet udbetaling af 3 måneders retmæssig løn, feriepenge og pension. Skuffet og vred kontaktede hun FRD, som hjalp hende med at få kr. i erstatning og manglende løn. og FRD s advokat fremførte Heidis sag. Ejeren af firmaet blev dømt til at betale den manglende løn, feriepenge, pension samt en måneds løn i godtgørelse for uberettiget bortvisning. Der var imidlertid ingen penge, hverken i det nu konkurslukkede firma eller hos ejeren og sagen sluttede først endeligt, da FRD rejste kravet over for Lønmodtagernes Garantifond (LG). De udbetalte Heidis manglende løn, indbetalte pengene til hendes pensionsselskab og indsatte hendes manglende feriepenge på Feriekonto. Du kender ikke mennesker, så ha dit sikkerhedsnet i orden. Hvis du for et halvt år siden havde spurgt mig, om jeg nogensinde ville få brug for min fagforening på denne måde, så havde jeg sagt klart nej. Jeg havde jo et godt forhold til min chef og virksomheden fungerede fint, fortæller Heidi. Selvom Heidi nok havde tænkt, at firmaet kunne gå konkurs eller at hun risikerede at blive fyret, så havde hun ikke fantasi til, at forestille sig det forløb hun lige har været igennem. I dag er hun lykkelig for, at hun var medlem af en fagforening og tør slet ikke tænke på, hvordan forløbet havde været, hvis hun havde stået alene og selv skulle finde en advokat. Spørgsmålet er, hvad jeg egentlig ville have gjort? For hvis det havde været min egen advokat, så skulle jeg også selv betale regningen og så er det ikke sikkert, at der havde været så meget tilbage. Men FRD stillede med advokaten og derfor fik jeg alle mine penge, fortæller Heidi. Vidende hvad hun ved i dag, så ville Heidi alligevel have taget jobbet og hun vil nok heller ikke holde sig tilbage, hvis hun i fremtiden står i samme situation. Så på trods af alt det hun lige har været igennem, så syntes Heidi, at man skal lade være med at gå rundt og være bange. Man skal bare sørge for at have sit sikkerhedsnetværk i orden. Det job har også givet mig noget utroligt positivt, både fagligt og personligt. Men man kender jo ikke altid mennesker, selvom man tror, man gør det. Derfor vil jeg anbefale andre til at havde deres sikkerhedsnet i orden. For du ved aldrig, hvornår du får brug for det, anbefaler Heidi og fortsætter; Men selvom jeg ikke vil holde mig tilbage fra et lignende job i fremtiden, så er én ting i hvert fald helt sikker: Efter det her forløb, så melder jeg mig aldrig ud af fagforeningen. MAJ 2011 RADIOGRAFEN 13

14 PORTRÆT AF EN FORMAND: ESTER KLAUSEN DA ESTER KLAUSEN STOD OVER FOR AT SKULLE VÆLGE, HVILKEN VEJ HUN SKULLE GÅ I LIVET, VAR HUN SOM, SÅ MANGE ANDRE UNGE, I TVIVL. HUN DRØMTE OM AT REJSE UD I VERDEN OG VAR EGENTLIGT IKKE INTERESSERET I EN LÆNGERE UDDANNELSE MED EFTERFØLGENDE LANGE AR- BEJDSTIDER. MEN UDENLANDSREJSER OG OPLEVELSER KRÆVER JO PENGE, FRIHED OG FRITID. AF TROELS JEPPESEN Tvivlen om vejen i livet forsvandt imidlertid, da en bekendt af familien fortalte om radiografuddannelsen og de mange muligheder, den ville give for at arbejde i udlandet. Samtidig lokkede den relativ kort arbejdsuge som arbejdet gav. Desværre viste udsigterne sig at være for gode til at være sande. I løbet af den tid Ester var under uddannelse forsvandt den ekstra uges ferie og uddannelsen viste sig senere, at være ubrugelig i forhold til udlandet. Men på trods af det fortryder Ester ikke den vej, hun valgte at gå. Uddannelsen var ikke særlig kendt på det tidspunkt. Derfor vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til. Men jeg blev hurtigt grebet af udfordringerne og det at være en del af noget nyt. Når man er ung har man mere mod på at tage nogle udfordringer op og tage et ansvar på sig. Så jeg fortryder ikke mit valg af uddannelse, fortæller Ester. Efter den afsluttende eksamen bliver Ester ansat på Gentofte Sygehus. Personligt oplever hun ikke den kamp der angiveligt skulle være mellem sygeplejersker og radiografer. Ifølge hende selv, formentlig fordi man på Gentofte havde en forstander der var meget pro radiograf. Derfor havde radiografer på Gentofte de samme muligheder som sygeplejersker. Hun indtræder også i FRD s bestyrelse 14 RADIOGRAFEN MAJ 2011

15 PORTRÆT AF EN FORMAND ESTER KLAUSEN hvor hun sidder som bestyrelsesmedlem de efterfølgende fem år. Med fra begyndelsen Ester var med i FRD fra begyndelsen. Derfor var det også naturligt, at hun overtog posten som formand for foreningen, da Palle Mull Jørgensen gik af i I modsætning til de to tidligere formænd, havde hun dog ikke været med i en elevforening, inden hun trådte ind i FRD. Og så var hun fra København. Selvom eleverne på Gentofte og Glostrup mødtes med jævne mellemrum, og en enkelt gang eller to også med dem fra Odense, så nåede vi aldrig at få oprettet vores egen elevforening, inden FRD blev etableret. For da hold 1 på Odense nærmede sig deres afsluttende eksamen, gik det lige pludselig stærkt med at oprette en fagforening til at støtte dem, mindes Ester. I de efterfølgende drøftelser og forhandlinger om FRD s dannelse, blev Ester talsmand for Københavnerskolen. I starten, dengang hun først blev involveret i arbejdet, var der ikke egentlige formaliserede drøftelser om stiftelsen af en fagforening. De kom i takt med elevernes erkendelse af de problemer, der ventede de nyuddannede radiografer. Posten som formand Ved generelforsamlingen i 1977 bliver Ester Klausen valgt som formand for FRD. Bestyrelsen var i forvejen blevet orienteret om, at Palle Mull ville trække sig som formand og Ester var derfor forberedt at skulle træde ind i rollen som øverste person i FRD. Hun husker overgangen fra bestyrelsesmedlem til formand som meget markant. Det var noget helt andet at være formand. I bestyrelsen sidder man ofte og beslutter, at nu skal FRD gøre sådan og sådan. Som formand var det pludselig mig der skulle føre beslutningerne ud i livet. Der gik det op for mig, at tingene i virkeligheden slet ikke er så lette som de ser ud. Så jeg oplevede det faktisk som meget hårdt, at være den der skulle få tingene ført ud i livet, fortæller Ester. Forhandling og forsoning Det var især forhandlingerne der udfordrede Ester. Som formand var de hendes job, at sidde over for modvillige forhandlingsparter, for at overbevise dem om radiografernes værd. Indtil da havde hun kun hørt om hvordan sådanne forhandlinger foregik. Det var svært pludselig at skulle være den der fremførte argumenterne. Vi brugte selvfølgelig megen tid på at forberede os. Hvad vi skulle sige, hvornår vi skulle sige det og hvordan vi skulle argumentere. Men det var jo mig der skulle fremligge det hele. Dertil kommer, at vi i starten var amatører blandt professionelle fortæller Ester. Som formand var det pludselig mig der skulle føre beslutningerne ud i livet. Udover forhandlingerne gik Esters tid også med at få radiografer og sygeplejersker til at omgås hinanden. Hun arrangerede blandt andet fælles medlemsmøder mellem de to faggrupper, i samarbejde med Røntgensektionen. Ifølge Ester blev ideen om at mødes med sygeplejerskerne modtaget positivt. Det er hendes overbevisning, at på trods af uenighederne, så kunne de fleste radiografer godt se ideen i at samarbejdet med røntgensygeplejerskerne når det gjaldt faglige temaer, som optog begge professioner. Der var egentlig et ganske godt samarbejde mellem røntgensygeplejerskerne og radiograferne. Vi skiftedes til at holde møderne og udfordringen lå så i at finde på emner der kunne appellere til begge grupper. Men det lykkedes som regel, husker Ester og fortsætter: Selvfølgelig var der altid nogle der ikke ønskede at samarbejde, men det var ikke sådan at sygeplejerskerne undlod at dukke op, hvis det var os der stod for arrangementet eller omvendt, mindes hun. En ny formand Ester var formand for FRD i knap tre år, frem til september På det tidspunkt er en ung Steffen Noll klar til at overtage posten en overtagelse der skete med Esters velsignelse. Det var selvfølgelig en svær beslutning at stoppe som formand, men jeg kunne ikke afse tid til det længere. Dengang foregik foreningsarbejde ud over den normale arbejdstid og det blev stadigt mere tidskrævende, i takt med at foreningen voksede, fortæller Ester. Ester valgte efter tilbagetrækningen at træde helt ud af foreningsarbejdet i FRD. Både af hensyn til sig selv, men også for at undgå at påvirke de fremtidige beslutninger i en bestyrelse med en ny formand. MAJ 2011 RADIOGRAFEN 15

16 FORMANDEN KOM FORBI... IDÉEN KOM FRA DSR KREDS SJÆLLAND, DER TILBØD AT LADE KREDS- FORMANDEN KOMME PÅ VIRKSOMHEDSBESØG PÅ RØNTGENAFDELINGEN PÅ KØGE SYGEHUS. TR LINDA CASPERSEN SYNTES AT DET VAR EN GLIMRENDE IDÉ MEN HUN VILLE HELLERE SE SIN EGEN FORMAND. AF MICHAEL DREYER Så ledelsen blev spurgt på MED og sagde OK. Lindas kolleger syntes også, at det var en god ide. Og så fandt vi en dato og stillede til morgenmøde kl Vi blev taget vel imod af de cirka 20 radiografer og andet godtfolk, som var mødt ind den torsdag morgen. Linda Caspersen lagde for med at få dresset Charlotte i uniform, så hun ikke faldt igennem. Til lejligheden havde Charlotte medbragt sine blomstrede Crocs og så manglede bare kitlen og sygehusbukserne. Det hele blev iført ved en hurtig depotomklædning, og Charlotte lyste af glæde over at være på gulvet på den gode måde. Fremvisning Linda Caspersen fortæller, at hun oplevede at hendes kolleger var meget interesserede i at vise, hvordan de arbejder på afdelingen og hvad det er de kan frem for hvad de ikke kan. Dette opfattede hun som overordentligt positivt. Min ide med dagen var jo bl.a. at give jer et indblik i vores arbejdsdag som formentlig kan gavne alle i fremtiden, tilføjer Linda. Kollegerne har efterfølgende sagt at det var godt at få muligheden for se og tale med formanden og en faglig konsulent. Det var skønt at blive mødt med den åbenhed og glæde ved at vise sit daglige virke frem. Jeg følte mig velkommen på afdelingen, og kollegerne var gode til at involvere mig i arbejdsgangene. Lynhurtigt blev jeg en del af det virke og de rutiner der kørte. udtaler Charlotte. Jeg synes det er en knaldgod idé, og jeg vil da meget gerne inviteres andre steder hen, tilføjer Charlotte. Så hvis andre afdelinger har lyst til at vise os hvordan hverdagen er og til at involvere os i de daglige processer, så er jeg aldrig længere væk end et opkald eller en mail. Hermed er denne opfordring givet videre. 16 RADIOGRAFEN MAJ 2011

17 one total Delivery Solution for CT Optivantage DH CT-injektor Touch screen også på sprøjtehovedet Frontplade også til forfyldte kontrastsprøjter Patency Check function minimerer risikoen for extravasal injektion Optiray (ioversol) kontraststof Hvis du vælger forfyldte kontrastsprøjter: Reducere du risikoen for kontaminering og fejladministrering 1 Sparer tid og øger patient flowet 1 Reducerer risikoen for skader 2 For mere information kontakt: Hanne Mikkelsen, Produktspecialist, tlf: Pernille Beyer Nissum, Produktspecialist, tlf: René Duvander, Salgschef, tlf: Referencer 1. Enterline DS. A multicenter time-efficiency trial. Imaging Economics Recommendations on the use of contrast media prefilled syringes in radiology: a roundtable discussion. Hospital Pharmacy Europe. May/June COVIDIEN, COVIDIEN with Logo and marked brands are trademarks of Covidien AG or an affiliate Covidien. All rights reserved. NOR/02/2011

18 SUNDHEDSFAGLIG KANDIDAT AF KAREN FINK-JENSEN, RADIOGRAF Som tak for det fine legat på kr. jeg har modtaget fra Nålefonden, skriver jeg et lille indlæg om uddannelsen til sundhedsfaglig kandidat, som jeg startede på 1/3-11. Uddannelsen, som samlet tager 2½ år, henvender sig til alle forskningsinteresserede med en mellemlang sundhedsuddannelse. Holdet er derfor en meget blandet flok med vidt forskellig baggrund. Jeg læser sammen med sygeplejersker, bachelorer i human ernæring, fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre. Det ser jeg dog kun som en stor fordel, da de forskellige indgangsvinkler giver anledning til nogle rigtig spændende diskussioner. Første del af uddannelsen er en 4 måneders suppleringsuddannelse, hvor man får undervisning i videnskabsteori, forsknigsmetodologi, statistik og epidemiologi. Uddannelsen koster , men de fleste får den betalt af arbejdspladsen. Man er ikke berettiget til SU under suppleringsuddannelsen, men det er muligt at arbejde ved siden af, da der kun er undervisning 3 dage om ugen. Til gengæld er læsebyrden rimelig stor. En anden mulighed er, som jeg, at læse mens man modtager dagpenge. Dog skal man være opmærksom på, at man stadig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter suppleringsuddannelsen starter man, hvis modet og lysten er der, på den 2-årige kandidat. Der er dog flere på mit hold, som kun tager suppleringsuddannelsen. Kandidaten giver ret til SU, og da der stadig kun er 3 skoledage om ugen, er det muligt at kombinere studiet med deltidarbejde. Jeg er utrolig glad for studiet og de meget kvalificerede undervisere og kan kun anbefale andre interesserede at søge optagelse. ANSØGNING TIL NÅLEFONDEN Beløbet er max ,- kroner, som udbetales som et legat. Ansøgningsskemaet skal vedhæftes en begrundet ansøgning, hvori skal præciseres, hvad pengene skal anvendes til, f.eks. tilskud til rejseudgifter, udgifter til bøger, kursusafgift eller andet, der ønskes dækning til. Hvor støtte skal udbetales i 1. halvår skal ansøgning være modtaget på FRD s kontor senest den 31. december året før. For støtte til udbetaling i 2. halvår, her skal ansøgning være modtaget på FRD s kontor senest den 31. juli. Der er kr ,- til uddeling hvert halve år. Bliver pengene ikke brugt i 1. halvår, overgår de til puljen for 2. halvår. Bliver pengene for 2. halvår ikke brugt for ordinær tildeling, overgår restbeløb til støtte efter først til mølle princippet, resten af året. Nationale uddannelser/kurser vil blive prioriteret højst, derefter nordiske og som tre prioritet europæiske og endelig resten af verden. 18 RADIOGRAFEN MAJ 2011

19 NÅLEFONDEN MASTERPROJEKT VED BIRMINGHAM CITY UNIVERSITY/RADIOLOGISK AFDELING OUH BIRMINGHAM ER DEN 2. STØRSTE BY I STORBRITANNIEN MED CA INDBYGGERE. UNIVERSITETET I BIRMINGHAM HUSER ÅRLIGT CA STUDERENDE FORDELT PÅ 8 MATRIKLER. I JANUAR 2008 PÅBEGYNDTE 2 KOLLEGER OG JEG PÅ UNIVERSITETET I BIRMINGHAM, UK EN UDDANNELSE TIL BESKRIVENDE RADIOGRAF. AF JANNI JENSEN, OUH Nu 3 år senere, efter et hav af skriftlige opgaver, 2 mundtlige og 2 OSCE eksaminer samt 17 ture til Birmingham rundes det hele af med et masterprojekt. Uddannelsen er opbygget i moduler, hvor ca. halvdelen er rettet mod beskrivende radiograf, eksempelvis patologi, anatomi, skadesmekanismer og selve det at beskrive et røntgenbillede. Den anden halvdel af studiet fokuserer på videnskabsteori, forskning, sundhedsjura og perception mm. En god blanding af fag som tilsammen leder hen imod et masterprojekt. Uddannelsen og beståede eksaminer en selvsagt et must før afviklingen af selve masterprojektet, dog ville gennemførelsen af en sådan uddannelse ikke være mulig uden den støtte, opbakning, tid og plads som vi har fået dagligt fra radiografer og radiologer i afdelingen. Sidste etape på denne tur, master projektet, er som nævnt så småt sat i gang. Min Master opgave skal opbygges omkring et prospektivt studie, der undersøger den diagnostiske værdi af de 3D MPR billeder som kan rekonstrueres ud fra en række gennemlysningsbilleder. Fokus i projektet er patienter med en total ankel alloplastik som har problemer/smerter der ikke umiddelbart kan forklares ved hjælp af konventionelle røntgenbilleder. En frivillig gruppe af disse patienter vil gennemgå en 3D MPR scanning samt konventionelle røntgenoptagelser og projektet vil efterfølgende konkludere på den diagnostiske værdi, specielt i relation til opklaring omkring alloplastikken og løsning samt dosis. Jeg har fået støtte fra nålefonden til nogle af de teori- og fagbøger som er nødvendige såvel i forbindelse med udførelsen af forsøget som i udfærdigelsen af selve masteropgaven. MAJ 2011 RADIOGRAFEN 19

20 KORT NYT UNGE GIDER GODT FAGFORENINGEN Det viser en dugfrisk undersøgelse, foretaget af FTF blandt mere end unge under 35 år. Det er blandt andet fagbevægelsernes øgede fokus på synlighed, der har været med til at ændre de unges holdning. AF TROELS JEPPESEN Grunden til, at de unge er positivt stemte over for fagforeningen er, at den er blevet mere synlig, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen. Der foregår mere synligt fagforeningsarbejde nu i samarbejdsudvalg, MED-udvalg og ved lokale lønforhandlinger på arbejdspladsen. Det gør, at de unge lægger mærke til fagforeningens rolle. Krisen har også gjort, at tillidsrepræsentanten er blevet mere synlig ved fyringer og ansættelse, hvor de unge lægger vægt på tryghed i ansættelsen, forklarer han. I 2002 var én ud af 3 unge kritiske overfor fagforeningers rolle og opgave. Nu i 2007 er den kritiske andel faldet til én ud af fem. Undersøgelsen bekræfter også, at det er kerneydelsen omkring løn, gode arbejdsforhold og rådgivning de unge går efter. Individualister, ikke egoister Det er samtidig tid til at aflive myten om, at unge mennesker er egoistiske og umotiverede for at arbejde. Undersøgelsen viser nemlig også, at de yngre generationer vægter fællesskab og solidaritet højt. Samtidigt er de ikke bange for at tage en tjans for et godt arbejdsmiljø. Hele 83 % af de unge under svarer, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtig for at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet. Og fire ud af fem unge mener derudover, at fællesskabet styrker forholdene på arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt at være medlem af en fagforening. Unge søger tryghed og indflydelse i fagforeningen De unge lægger især vægt på, at fagforeninger er gode til at skabe tryghed. Ni ud af ti af de adspurgte unge mener, at fagforeningen skaber tryghed. Og for hver anden er det, at fagforeningen varetager deres interesser på politisk plan, et tungtvejende argument for at blive medlem. Men trygheden er ikke bare en fordel ved fagforeningen for et stort flertal af de unge. Det er også én af hovedårsagerne til at de rent faktisk vælger at melde sig ind i en fagforening. Således angiver 40 % tryghed som grunden til at melde sig ind, og 46 % angiver personlig hjælp og rådgivning som motivet til at betale for et medlemskab. HALVDELEN AF DE NYUD- DANNEDE RADIOGRAFER HAR IKKE FÅET JOB Krisen i sundhedssektoren rammer de unge og nyuddannede særlig hårdt. 66 pct. af de nyuddannede i Danske Sundhedsorganisations Arbejdsløshedskasse - DSA, har endnu ikke fået job, og de unge under 30 år udgør halvdelen af alle ledige. Ungdomsledigheden er fordoblet på blot et år fra 403 til 904, og ifølge tal fra Pensionsstyrelsen er andelen af ledige under 30 år inden for sundhedsområdet blandt landets allerhøjeste. Det ser ikke bedre ud for de nyuddannede. Hele 66 pct. er ikke kommet i arbejde her to måneder efter, de har afsluttet deres uddannelse, og tallene ser ikke ud til at bedres foreløbig. Hårdest er det gået ud over ergoterapeuterne, hvor hele 94 pct. af dimittenderne står uden job. Dernæst er 65 pct. af sygeplejerskerne ledige samt halvdelen af de nye bioanalytikere, fysioterapeuter, jordemødre og radiografer. Dermed er ledigheden for nyuddannede fordoblet på bare et år. Ledigheden for de nyuddannede radiografer er på 51 pct. Selv om det er noget lavere end for ergoterapeuterne, så er det en ringe trøst, når man som ung radiograf ikke kan få et job inden for det fag, man brænder for. Det er bekymrende og meget uheldigt, at der er så stor ledighed blandt dimittenderne. Selvom alle bud på fremtiden viser en mangel på fagligt uddannede medarbejdere i sundhedsvæsnet, så hjælper det ikke de nyuddannede her og nu. For som nyuddannet har man virkelig behov for, at afprøve de ting man har lært og indarbejde en rutine på rygraden, siger Charlotte Graungaard Bech, formand for FRD. Alle erfaringer viser, at de første der mærker krisen, er de nyuddannede. For før man starter fyringer, så vil der som regel være en periode, hvor den økonomiske situation søges reddet af ansættelsesstop og nedlæggelse af stillinger. Det går hårdt ud over de nyuddannede. Da de studerende startede på uddannelsen, var der nærmest garanti for jobs. Dengang fik de studerende at vide, hvad vi alle også gik og troede, at manglen på radiografer var stor, og at den situation ville fortsætte mange år endnu. Med den ændrede situation, er der en fare for, at mange nyuddannede opgiver, allerede inden de er kommet i gang og derfor påbegynder en anden uddannelse. Det er synd for alle, både de nyuddannede, arbejdspladserne og samfundet. For vi ved, at der bliver brug for dem i fremtiden, siger Charlotte Graungaard Bech. BIOANALYTIKER 49 % ERGOTERAPEUT 94 % FYSIOTERAPEUT 60 % JORDEMOR 51 % RADIOGRAF 51 % SYGEPLEJERSKE 65 % I alt 66 % Ledige dimittender ANDEL AF NYUDDANNEDE, DER ER LEDIGE I MARTS RADIOGRAFEN MAJ 2011