Årsberetning 2013/2014

Transkript

1 Årsberetning 2013/2014

2 Årsberetning 2013/2014 Redaktion: Dansk Byggeri/Mette Skovgaard Petersen (redaktør) Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Forsidefoto: "Bølgen" i Københavns havn, der blev indviet i slutningen af september 2013, Ricky John Molly Forsidefoto: Ricky John Molloy Indhold 3 Indledning 5 Økonomi og politik 7 Branchens vilkår 8 Klima og energi 9 Arbejdsmarked, uddannelse og arbejdsmiljø 11 Udvikling af branchen 13 Dansk Byggeri internt 14 Økonomiske nøgletal 14 Dansk Byggeris bestyrelse pr. 16. maj 2013 Foto: Ditte Brøndum 2

3 Indledning Et år i krisens tegn. Det blev desværre endnu engang de ord, der beskriver det forgangne år. Selv om vi havde gavn af både kickstart, vækstpakke og Bolig- Job-ordning og sågar blev blæst omkuld af to kraftige storme blev heller ikke 2013 året, hvor situationen vendte for byggeog anlægsbranchen. Beskæftigelsen faldt og nybyggeriet landede historisk lavt. Vi må derfor acceptere, at det vil gå langsomt fremad, så længe krisen ikke vil slippe sit tag i den private sektor og sætte gang i forbruget. Der er stadig vanskeligt at få øje på et stemningsskift i økonomien, og det viser sig heller ikke for alvor i de hårde økonomiske nøgletal. For byggeriet handler det derfor om at afvente og håbe på en bedring generelt for erhvervslivet. interessen for kommunal erhvervsvenlighed op til kommunalvalget. Analysen bliver af embedsmænd, medier, politikere og andre organisationer opfattet som en seriøs analyse, der flytter på den politiske hverdag ude i kommunerne. I foråret 2014 blev der givet håndslag med 3F om en fornyelse af overenskomsterne på bygge- og anlægsområdet. Denne gang med en aftale der rækker tre år frem. Dansk Byggeri gik til forhandlingerne med et ønske om at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, og vi endte med at få en aftale på plads, som viser den fornødne ansvarlighed i forhold til løntilbageholdenhed og fleksibilitet. 2 Vi ser frem til, at regeringens vækstpakke vil bidrage til at gøre dansk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Dansk Byggeri har præsenteret et katalog med 18 konkrete forslag til indhold i vækstpakken for politikerne på Christiansborg. Vores forslag har netop først og fremmest fokus på de områder, som styrker erhvervslivets rammebetingelser generelt, så vi kan få økonomien op i gear. Også på andre områder, har Dansk Byggeri markeret sig politisk gennem året. Blandt andet har vores analyse af erhvervsvenligheden i kommunerne været en succes og var i efteråret med til at skærpe Lars Storr-Hansen Adm. direktør Martin Skou Heidemann Næstformand 3

4 Knap 280 unge deltog i 48 forskellige fag ved DM i Skills i Gigantium i Aalborg i januar. Uddannelseschef i Dansk Byggeri Jesper Juul Sørensen viste undervisningsminister Christine Antorini rundt ved arrangementet, der havde besøg af mere end tilskuere Foto Kirstine Mengel Ved havnen i Haderslev arbejder entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S i øjeblikket med at bygge den hidtil største skatepark i Nordeuropa. Når projektet står færdigt, vil der være m2 at boltre sig på fordelt på både indendørs og udendørs arealer. Foto Aske Muff 4

5 Økonomi og politik Den økonomiske situation i bygge- og anlægsbranchen Dansk økonomi har i flere år nærmest stået stille. Men nu peger de seneste prognoser i retning af stigende vækstrater i 2014 og Desværre er der dog heller ikke i år udsigt til, at den økonomiske vækst bliver stærk nok til at skabe en konjunkturbetinget fremgang i byggeriet. Udbedringerne efter stormene i 2013 har givet et løft i aktiviteten hen over vintermånederne og vil også kunne mærkes gennem hele 2014, dog med aftagende styrke. Dansk Byggeri skønner, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil stige i år med ca mand. BoligJob-ordningen ophører med årets udgang, og den aktivitet, der er afledt af vinterstormene i 2013 ebber også ud i løbet af året. Der er derfor udsigt til et fald i aktiviteten i 2015, på trods af nybyggeri af offentlige bygninger og renovering af almene boliger og offentlige bygninger. På nuværende tidspunkt skønner Dansk Byggeri, at der vil blive ca færre beskæftigede i Analysen har styrket Dansk Byggeris dialog med rådhusene og bliver af embedsmænd, medier, politikere og andre organisationer opfattet som en seriøs og dagsordensættende analyse. BoligJob-ordning Regeringen valgte sidste år at genindføre BoligJob-ordningen. Dansk Byggeri bidrog hertil med en betydelig indsats, blandt andet med dokumentation af, at ordningen skaber godt job årligt, hvoraf de er i bygge- og anlægsbranchen. Det er noget, der er med til at holde gang i beskæftigelsen i en tid, hvor krisen endnu ikke har sluppet sit tag. Hertil kommer en lang række positive følgevirkninger som mindre sort arbejde, flere praktikpladser samt en forbedret og mere grøn bygningsmasse. Boligejerne kan bruge ordningen i både 2013 og 2014, og den er udvidet til også at omfatte sommerhuse. Dansk Byggeri arbejder på, at ordningen forlænges og gerne gøres permanent. Politisk indflydelse Dansk Byggeri arbejder for at sikre de bedst mulige rammevilkår for branchens virksomheder. Vi mødes med politikere, rådgivere og embedsmænd på Christiansborg og i kommunerne og deltager i centrale råd og udvalg, og vi er en markant aktør i den offentlige debat. I året der er gået, har vi opnået flere markante sejre på det politiske område: Kommunernes erhvervsvenlighed Kommunerne spiller en afgørende rolle for, hvor nemt og attraktivt det er at drive virksomhed i Danmark. Derfor laver Dansk Byggeri hvert år en analyse af erhvervsvenligheden i kommunerne. Analysen har været en succes og var i efteråret med til at skærpe interessen for kommunal erhvervsvenlighed op til kommunalvalget. På baggrund af analysen kan vi blandt andet notere os, at rekordmange kommuner i år har sænket dækningsafgiften. Flere kommuner eksperimenterer med gratis byggesagsgebyr, og regeringen vil fra næste år indføre krav om betaling per timepris for byggesager. Flere kommuner har udvidet åbningstiderne på affaldspladserne, og flere arbejder på at etablere én samlet indgang for erhvervslivet. På udliciteringsområdet for vej og park er der sket den største stigning siden kommunalreformen. Arbejdsudleje Arbejdsudlejeskatten er en stor administrativ og økonomisk byrde for virksomheder, der gør brug af specialiseret udenlandsk arbejdskraft, herunder bygge- og anlægsbranchen. Skatten er skadelig for konkurrenceevnen og indebærer forskelsbehandling. Dansk Byggeri er i tæt dialog med både politikere og Skatteministeriet om reglerne, som heldigvis er blevet forbedret i foråret Dansk Byggeri arbejder fortsat på at rydde lovens gråzoner af vejen og minimere skadevirkningerne. Ideelt set så vi helst arbejdsudlejeskatten helt afskaffet. Regeringens strategi for mere vækst Regeringen har annonceret, at den vil komme med en vækstpakke, der blandt andet skal følge op på anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen og forbedre den danske konkurrenceevne. Dansk Byggeri har udarbejdet et katalog med 18 konkrete forslag til det videre arbejde med vækstplanen og har præsenteret det for en række partier på Christiansborg. Samlet vurderes Dansk Byggeris forslag at øge beskæftigelsen med ca i 2014 og

6 Medarbejdere fra Arkil A/S på byggepladsen. Foto Arkil A/S arkiv 6

7 Branchens vilkår Kreditsituationen Kreditsituationen er stadig stram for mange virksomheder. Vi har set, at antallet af konkurser er blevet færre, men dem der har været, har til gengæld været markante. Den øgede garantistillelse, som offentlige bygherrer pålægger virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, er med til at forværre virksomhedernes økonomiske situation. En ny finansieringsmodel for erhvervsobligationer, som skulle føre til yderligere udlån til små og mellemstore virksomheder, ser desværre ikke ud til at nå sit mål. For at der skal komme gang i ordningen er det nødvendigt, at staten er med til at stille garanti. Dansk Byggeri holder løbende møder med banker, garantiselskaber og de ansvarlige ministerier for at finde alternativer til garantistillelse og finansiering. handlet. Det har vist sig, at møderne er effektive til at sikre de overenskomstmæssige forhold på byggepladserne. Dansk Byggeri havde i 2013 ca. 250 sager om udenlandsk arbejdskraft. Langt de fleste sager løses på 48-timers mødet enten ved, at underentreprenøren overenskomstdækkes eller ved, at virksomheden retter op på eventuelle fejl og mangler i forhold til overenskomsterne. Et fåtal af sagerne bliver senere løst ved en faglig voldgift. Sociale klausuler Fra den 1. januar 2014 har det været reglen, at stat, regioner og kommuner enten skal indarbejde sociale klausuler om praktikpladser til lærlinge eller indgå en partnerskabsaftale om praktikpladser, efter den model som Dansk Byggeri har udviklet. Udenlandsk arbejdskraft Globaliseringen betyder ikke kun, at danske industrivirksomheder flytter til udlandet. Den betyder også, at udenlandske virksomheder kommer til Danmark, og det kan mærkes på konkurrencesituationen. Arbejdsklausuler De kommunale bygherrer opfordres i Kommuneaftalen for 2014 til at anvende arbejdsklausuler. Dansk Byggeri er naturligvis imod løndumping, men mener ikke, at kampen vindes ved at anvende arbejdsklausuler og indføre kædeansvar. Dansk Byggeri anerkender, at arbejdsklausuler er en politisk realitet. Dog frygter vi at se 98 forskellige regelsæt for arbejdsklausuler, som virksomhederne skal sætte sig ind i. For de virksomheder, der arbejder på tværs af kommunegrænserne, vil det betyde, at de skal dokumentere byggeriet vidt forskelligt afhængigt af, hvilken kommune de arbejder i. Kædeansvar Kædeansvar afholder mange små og mellemstore virksomheder fra at kunne deltage i kommunale bygge- og anlægsopgaver. Dansk Byggeri mener, at man i stedet for at indføre kædeansvar, bør lave et samarbejde mellem kommunerne og virksomhederne, hvor fokus er på, at medarbejderne på danske bygge- og anlægsopgaver får en løn, der ikke er mindre end overenskomstens mindsteniveau. 48-timersmøder Forholdene skal være i orden på danske bygge- og anlægsprojekter. Det sikrer det fagretslige system, herunder 48-timersmøderne, hvor sager med udenlandske firmaer hurtigt bliver be- Når der er knyttet sociale klausuler om lærlinge til et udbud, så skal virksomheden kunne dokumentere, at der er det antal lærlinge, som klausulen kræver på det konkrete byggeri. Det er ikke nok at have lærlinge i virksomheden. Sociale klausuler er bureaukratiske for både den offentlige udbyder og for virksomhederne. Dansk Byggeri anbefaler i stedet frivillige partnerskabsaftaler som alternativ. Dansk Byggeri er løbende i dialog med både kommuner og statslige bygherrer om brugen af sociale klausuler om lærlinge. Her lægger vi vægt på, at klausulerne om lærlinge indrettes, så de er så fleksible som muligt for virksomhederne at leve op til. Byggeriets fremtidige aftalesystem Byggeriets parter er blevet enige om, at der er behov for en revision af ABR 89, AB 92 og ABT 93. Siden tilblivelsen af aftaledokumenterne er der sket meget i forhold til byggeriets samarbejdsformer og processer. Der er også nye regler på vej fra EU i form af et nyt udbudsdirektiv. Revisionen af aftaledokumenterne er sat til at gå i gang i midten af 2014, og her forventer Dansk Byggeri at spille en central rolle i forhandlingen af aftalerne. Regeringen har nedsat et udvalg, hvor Dansk Byggeri er repræsenteret, som skal komme med forslag til en ny udbudslov. Loven skal indeholde reglerne fra det reviderede udbudsdirektiv og forventes at træde i kraft primo Den vil komme til at betyde, at udvælgelsen af, hvem der får lov at byde på opgaverne i fremtiden formentlig bliver nemmere, men at tildelingen af opgaver kan frygtes at blive mindre gennemskuelig. Det er noget, Dansk Byggeri vil arbejde for at ændre. 2 7

8 Klima og energi Ny klimalov Som led i regeringens nye klimalov skal der oprettes et klimaråd bestående af uafhængige eksperter, som skal rådgive regeringen om, hvordan Danmark lettest og billigst omstilles til et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Dansk Byggeri har konkret foreslået, at minimum én af eksperterne i Klimarådet har kompetencer inden for bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeris Miljøudvalg Dansk Byggeri etablerede i 2013 et Miljøudvalg. Udvalget skal blandt andet have fokus på regeringens ressourcestrategi. Affald er ressourcer, som skal udnyttes bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Og farlige stoffer og materialer skal identificeres og sorteres fra. Der bliver derfor større fokus på at sortere affald allerede ved kilden fx i forbindelse med bygningsrenovering og nedrivning. Udvalget er i gang med at udarbejde en miljøpolitik, som forventes færdig i første halvår af Projekt BedreBolig Regeringen har afsat 50 millioner kroner over de næste tre år til projektet Bedre Bolig besparelsen betaler. Projektet skal introducere ideen om en samlet indgang, når boligejerne skal i gang med at energirenovere. Fra starten af januar har det været muligt for virksomheder i byggeriet at uddanne deres medarbejdere til at blive godkendte rådgivere under ordningen. Dansk Byggeri har været en aktiv medspiller i udviklingen af projektet. Grøn BoligJob ordning efter 2014 BoligJob-ordningen udløber med udgangen af Dansk Byggeri har som input til regeringens vækstpakke lanceret ideen om at fortsætte BoligJob-ordningen, eventuelt i en mere grøn udgave og med et større fradragsbeløb end den ordning, vi kender i dag. Regeringen introducerer i foråret en strategi for energirenovering af den bestående bygningsmasse. Her vil en grøn BoligJob-ordning være et oplagt initiativ, som vil motivere flere boligejere til at foretage energiforbedringer på boligen. 2 Tømrerfirmaet HM Larsen renoverer taget på det gamle rådhus i Rudkøbing på Langeland. Foto Alex Tran 8

9 Arbejdsmarked, uddannelse og arbejdsmiljø Regeringen nedsatte i 2013 et udvalg til at kulegrave beskæftigelsesindsatsen og komme med et bud på, hvordan indsatsen kan moderniseres. Udvalgets overordnede anbefaling var, at den nuværende beskæftigelsesindsats skal målrettes ikke bare de ledige, men også virksomhedernes behov for en professionel og effektiv jobformidling, hvilket Dansk Byggeri bakker op om. Reglerne for, hvornår og hvordan ledige skal være til rådighed for arbejdsmarkedet skal være klare og forståelige. Og udover, at jobcentrene skal have et bedre kendskab til udviklingen i byggeog anlægsbranchen, så skal de anerkende, at arbejdsmarkedet ikke stopper ved kommunegrænserne. Danmark er ét sammenhængende arbejdsmarked, og jobcentrene skal samarbejde på tværs for at skaffe virksomhederne den fornødne arbejdskraft. OK 2014 Dansk Byggeri og 3F er enige om en fornyelse af overenskomsterne på bygge- og anlægsområdet for ca medarbejdere. Der er denne gang tale om en treårig aftale. Dansk Byggeri gik til forhandlingerne med et ønske om øget fleksibilitet, der kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne, mens lønmodtagersiden kom med ønsket om at udvide indsatsen mod social dumping. Det er med den indgåede aftale lykkedes at skabe resultater både i forhold til fleksibilitet og i forhold til bestemmelserne omkring social dumping. Forbedring af uddannelsesniveauet i branchen Det er afgørende for bygge- og anlægsbranchen, at vi kan tiltrække dygtige unge, der både kan bruge hovedet og hænderne. Den nye erhvervsskolereform er et skridt i den rigtige retning. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse, skal eleverne fremover have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med karakteren 2. Derudover er der lagt op til, at erhvervsuddannelserne i større udstrækning udbyder EUX, talentspor og højniveaufag. Politikerne har forstået, at det er nødvendigt at gøre en indsats, for at erhvervsuddannelserne kan genvinde et godt image. Det er nødvendigt at fokusere på udvikling og forbedring. Kvaliteten i undervisningen skal være høj for alle elever også de mange, der vælger at gennemføre en almindelig EUD. Dansk Byggeri bidrager til gennemførelsen af reformen og arbejder for, at samspillet mellem virksomheder, unge og skoler bliver optimalt. Ny videregående uddannelse til byggeri og anlæg I 2013 blev den toårige erhvervsakademiuddannelse byggekoordinator godkendt. Den henvender sig til erhvervsuddannede inden for byggeri og anlæg, som ønsker at læse videre. Uddannelsen har især fokus på styring, logistik og ledelse af byggeprocesser. Dansk Byggeri har været med til at udvikle uddannelsen, som udbydes på 6 erhvervsakademier fra august Praktikpladser i byggeriet I 2013 blev der indgået praktikpladsaftaler inden for byggeri og anlæg. Det er et fald på knap 15 % i forhold til Faldet skyldes de dårlige konjunkturer i byggeriet samt halveringen af praktikpladspræmien i Dansk Byggeri fortsætter indsatsen for at hjælpe flere unge til at få en læreplads i byggeriet. 21 af landets kommuner har nu valgt at indgå en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri i stedet for at bruge sociale klausuler. Det har vist sig, at en koordineret fælles indsats virker og skaber praktikpladser. Fordelen ved partnerskabsaftalerne er også, at de får fat i al byggeaktiviteten i kommunen og ikke kun den, kommunalbestyrelsen sætter i gang. Det sikrer flere praktikpladser end sociale klausuler gør. I Dansk Byggeri er vi derfor glade for, at der i kommuneaftalen for 2014 er sket en sidestilling mellem de tvungne sociale klausuler og frivillige partnerskabsaftaler. Det viser, at det er muligt at finde lokale løsninger på praktikpladsproblemet. Knæk kurven med arbejdsulykker Der sker fortsat for mange arbejdsulykker på de danske byggepladser. I branchen er man derfor blevet enige om en handleplan for, hvordan ulykkeskurven i bygge- og anlægsbranchen kan knækkes, og Dansk Byggeri har indgået aktivt i arbejdet. Fokus er på at ændre de ansattes adfærd på pladserne og få sikkerheden ind allerede i projekteringsfasen. Og så skal branchens folk have styr på arbejdsmiljøet allerede i læretiden. I forbindelse med handlingsplanen er der sat gang i et projekt, der skal hjælpe erhvervsskolerne med at få styr på arbejdsmiljøet. Et andet projekt er en hotline rettet mod rådgiverne, som også skal have bedre styr på arbejdsmiljøet. Påbud fra Arbejdstilsynet Mange bygge- og anlægsvirksomheder har oplevet at modtage påbud fra Arbejdstilsynet. Dog har det vist sig, at flere påbud kan tilbagevises. Det er udtryk for, at flere virksomheder i branchen har fået styr på tingene, og at det godt kan betale sig at få vurderet sit påbud med hjælp fra Dansk Byggeri. For at sikre, at virksomhederne ikke står alene med hele ansvaret for arbejdsmiljøet, har Dansk Byggeri udarbejdet en vejledning om, hvad entreprenøren skal forvente sig og stille krav om til bygherrer og projekterende, når det gælder arbejdsmiljø. 2 9

10 Regeringen valgte sidste år at genindføre BoligJob-ordningen efter en ihærdig indsats fra Dansk Byggeri. Ordningen skaber godt job årligt, hvoraf de er i bygge- og anlægsbranchen. Foto Ricky John Molloy I regeringens nye ressourcestrategi er der lagt op til, at affald skal ses som en ressource og udnyttes bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Hos virksomheden Gamle Mursten renses dagligt mursten uden vand og kemikalier, hvilket sparer miljøet for unødig CO2. Foto Marie Holm Mathiasen 10

11 Udvikling af branchen Status på regeringens byggepolitiske strategi Regeringen har iværksat et omfattende arbejde med udvikling af en byggepolitisk strategi, der skal give konkrete bud på, hvordan byggebranchen geares til fremtiden. Der er blandt andet en række rammebetingelser, der skal justeres, så branchen kan fungere mere effektivt og produktivt. Dansk Byggeri har leveret input til strategiens fokusområder, som spænder fra effektivisering af byggesagsbehandling over gennemgang og fornyelse af byggeloven til modernisering af byggeriets aftalesystem. Værdibyg Branchesamarbejdet Værdibyg har i 2013 færdiggjort en række vejledninger, som skal understøtte mere effektive byggeprocesser. Vejledningerne er frit tilgængelige online og afspejler udviklingstendenserne, når det gælder videndeling og fx tidligt samarbejde med materialeleverandører og udførende virksomheder. I 2014 vil der være fokus på udvikling af vejledninger, der giver gode råd og anbefalinger om effektive samarbejdsprocesser i forhold til bygningsrenovering. Byggeriet på innovationsdagsorden Dansk Byggeri har igennem de senere år arbejdet for at få byggeriet mere centralt placeret i forhold til den offentlige forskning og innovation. Det er derfor positivt, at innovationsnetværket InnoByg i 2014, som Dansk Byggeri er en del af, har fået fornyet en fireårig bevilling til at arbejde videre med energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Også Teknologisk Institut, SBi og en række universiteter deltager i projektet. Som led i en reorganisering af den danske forskningsindsats blev Danmarks Innovationsfond etableret i Fonden skal årligt disponere 1,5 mia. kr. til forskning og innovation. En del af de nye innovationsaktiviteter organiseres i en række samfundspartnerskaber, hvor byggeriet skal etablere et partnerskab, der skal arbejde med bygningsrenovering i verdensklasse. Dansk Byggeri deltager i regi af Innobyg i arbejdet bag fonden. 2 Bedre Bundlinje 2.0 Det toårige udviklingsprojekt Bedre Bundlinje 2.0 blev påbegyndt i efteråret De deltagende virksomheder er nu i den afsluttende proces med individuelle udviklingsprogrammer, hvor mange har valgt procesoptimering som tema. Efter en evaluering vil resultaterne i form af erfaringer og en konkret værktøjskasse i løbet af 2014 blive stillet til rådighed for alle virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Projektet er initieret af Dansk Byggeri i samarbejde med 3F. Digitalisering i byggeriet Dansk Byggeri holdte for 3. år i træk en velbesøgt it-messe primo Fokus på messen var it-understøttelse af virksomhedernes drift. Ved messen var det muligt at se og afprøve itværktøjer specialdesignet til bygge- og anlægsbranchen. Messen holdes igen i Dansk Byggeri er med i udviklingsprojektet Cuneco i regi af Foreningen bips. I 2014 færdiggør Cuneco en række fælles standarder for bedre udveksling af data gennem alle byggeriets processer fra idéfase og projektering over udførelse til drift og vedligehold. Cuneco holder i løbet af året en række infomøder og netværksaktiviteter. De udviklede standarder sættes herefter i drift som produkter og ydelser i bips. 11

12 I bygge- og anlægsbranchen er man blevet enige om en handleplan for, hvordan ulykkeskurven kan knækkes, og Dansk Byggeri har indgået aktivt i arbejdet. Her er sikkerhedsudstyret i orden hos medarbejdere på projektet Ny Nørreport i København. Foto Ditte Brøndum 12

13 Dansk Byggeri internt Mod nye løsninger Efter en lang periode med krise og tilpasninger er det tid til at se fremad og fokusere på udvikling. Dansk Byggeri har derfor udarbejdet en ny strategi, der skal gennemføres frem mod Den er opdelt i fem fokusområder, der hver for sig og i samspil angiver retningen for både det interne og eksterne arbejde. Internt skal vi sikre, at Dansk Byggeri bliver en endnu mere effektiv og professionel erhvervsorganisation, der formår at fastholde og udbygge medlemsbasen. På den eksterne front sætter strategien mål for, hvordan vi i endnu højere grad kan præge den politiske dagsorden og gøre det lønsomt at drive virksomhed ikke mindst i lyset af den øgede globale konkurrence. Mediedækning Dansk Byggeri har i året der er gået øget sin omtale i pressen betydeligt. PR-værdien nåede i 2013 op på 168 mio. kr., og vi har haft mere end artikler og indslag. Det svarer til ca. 30 artikler og indslag pr. dag. Halvdelen af al omtale foregår i dag på web. Og ser vi alene på radio og tv, har Dansk Byggeri i snit haft tv-indslag og knap 70 radioindslag om måneden. Årets vigtigste mediehistorier har for Dansk Byggeri været: I 2014 gentager vi den landsdækkende kampagne over for boligejerne og intensiverer indsatsen rettet mod medlemmerne. Målet er, at medlemmerne i højere grad markedsfører deres virksomhed med Byg Garanti, da det giver dem konkurrencefordele. Byggeriets Ankenævn Der indkom i alt 668 klagesager til Byggeriets Ankenævn i Det er en stigning på 10 % i forhold til Klager over tømrer- og snedkerarbejde udgør 42 % af sagerne. Sagerne omhandler hovedsageligt utætheder ved nye tage, opførelse af hele tilbygninger og afstand mellem lægter. Klager over murerarbejde udgør 25 % og omhandler typisk lægning af fliser og klinker og vådrumsmembraner. Klager over vinduer og yderdøre er med 10 % det tredjestørst repræsenterede fagområde. Her er klagepunkterne oftest utætheder grundet forkert montering. De fem nævn, der har afholdt 11 møder i løbet af året og dækker murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejde, har tilsammen afgjort 633 sager. Halvdelen af alle indkomne sager afvises som bevismæssigt uegnede til behandling i ankenævnet. Af de 318 sager, der er blevet realitetsbehandlet, fik forbrugerne i 82 % af tilfældene helt eller delvist medhold. 22 det historisk lave boligbyggeri 22 kreditklemmer og konkurser 22 kommunernes erhvervsvenlighed 22 praktikpladser, klausuler og partnering 22 udenlandsk arbejdskraft og arbejdsklausuler 22 energireform og solceller 22 BoligJob, skat og sort arbejde Medlemssituation og akkvisition Dansk Byggeri havde med udgangen af 2013 knapt medlemmer med en samlet lønsum på cirka 24 mia. kr. Akkvisitionsindsatsen blandt bygge- og anlægsvirksomheder resulterede i 2013 i 572 nye medlemmer. Bygge- og anlægsbranchens fortsat vanskelige situation med mange konkurser betød dog et svagt fald i medlemstallet i forhold til Regionssammenlægning Regionerne i Sydsjælland, Vestsjælland og Østsjælland besluttede på deres generalforsamling i november at slå sig sammen til én region for dermed at stå stærkere i regionen, som består af 15 kommuner. Det er blevet til Region Sjælland, og tømrermester Niels Moestrup blev valgt som formand for den nye region. Dermed har Dansk Byggeri en regionsstruktur med i alt 10 regioner. 2 Succesfuld kampagne for Byg Garanti Dansk Byggeri har i 2013 udviklet en ny, landsdækkende kampagne for Byg Garanti bestående af tv-spots, radiospots, trykte annoncer, bannerannoncer, søgemaskineoptimering og et nyt, responsivt design på byggaranti.dk. Kampagnen viste meget positive resultater i form af øget kendskab til Byg Garanti blandt boligejerne og øget tilfredshed med Byg Garanti blandt medlemmerne. 13

14 Økonomiske nøgletal Resultat 2013 Årets resultat efter skat udgør 16,7 mio. kr. mod 54,6 mio. kr. i 2012, der var påvirket positivt af avance ved salg af selskabet Byggeriets forsikringsservice a/s. Resultat før finansielle poster blev 0,3 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 5,9 mio. kr. Herudover er resultatet påvirket positivt af afkast på foreningens værdipapirbeholdning. Årets resultat anses i lyset af ovenstående som tilfredsstillende. Dansk Byggeris egenkapital udgør pr ,9 mio. kr., heraf 306,5 mio. kr. i Faglig Hjælpefond. Regnskab for 2013 Mio. kr Kontingentindtægter 111,8 116,0 Medlemsarrangementer 7,7 8,9 Andre driftsindtægter 42,7 38,0 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer -9,1-6,2 Konfliktstøtte -0,1-0,7 Andre eksterne omkostninger -63,1-58,8 Bruttoresultat 89,9 97,2 Personaleomkostninger -85,9-84,8 Af- og nedskrivninger af anlægsaktiver -3,2-4,1 Strategiske projekter -0,5 0,0 Resultat af primær drift 0,3 8,3 Ordinært resultat efter skat i datterselskaber 1,3 30,2 Finansielle indtægter 21,7 26,0 Finansielle omkostninger -1,8-5,3 Resultat før skat 21,5 59,2 Skat af ordinært resultat -4,8-4,6 Årets resultat 16,7 54,6 Dansk Byggeris bestyrelse pr. 16. maj 2013 Fra venstre: Martin Skou Heidemann, Michael Ancher, Niels Peter Pretzmann, Morten Hansen, Jacob Skovgaard Knudsen, Claus Bering, Halldór Pall Ragnarsson, Klaus Kaae, Flemming Skøtt, Carsten Rokkjær, Jette Rohde og Michael Lund Kristensen. Foto Ricky John Molloy 14

15 Boligbyggeri i Sydhavnen i København set fra amagersiden. Foto Colorbox 15

16 Vi samler byggeri, anlæg og industri Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med knap medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade Postboks København K 2 Telefon Marts 2014