1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Solstrålen (en del af distrikt Midt) Blågårdsvej 98, 2670 Greve lim@greve.dk Åbningstider: Man tor fre Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Lisbeth Mortensen Stor institution med gode lyse rum og en stor kælder til fysisk udfoldelse og mulighed for værkstedsaktiviteter. Vi har en stor legeplads med mange legemuligheder og udfordringer for børnene. Bålhus, vejbane, boldbane, bakker o.m.a. Legepladsen er også indrettet så der er mulighed for at børnene kan fordybe sig i legen. Ca. 86 børn og 15 voksne 0-6 år Børn indenfor normalområdet, både velfungerende og børn med særlige behov. Inklusion Vi arbejder med anerkendelse, fordi vi mener at en anerkendende tilgang til hinanden og børn og forældre er den bedste måde at skabe udvikling. Det er vigtigt for os, at de voksne er bevidste omkring deres egen inkluderende tilgang til barnet. Vi ønsker at møde barnet anerkendende, 1

2 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: nærværende og med nysgerrighed på det enkelte barn og dets familie. Vi arbejder meget i aldersopdelte grupper, for at tilgodese leg og læring og give barnet en oplevelse af at være inviteret ind i fællesskabet, være en del af gruppen og opnå tryghed til at udfordre sig selv, og herved opnå ny læring og skabe gode relationer. Talepædagoger, psykolog, fysioterapeut, sundhedsplejerske, sagsbehandlere, ressourcepædagoger og boostere samt skolelærer, SFO pædagoger. 9 pædagoger, 4 medhjælper, 1 studerende fra anden eller tredje praktikperiode, 1 2 studerende fra første praktikperiode. 1 økonoma samt løntilskud- og nyttejobspersoner. 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Uddannelsesplan første praktikperiode 2

3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Den studerende skal indgå i Solstrålens daglige praksis, med nysgerrighed og engagement, positivitet og glæde for at være sammen med børnene. Den studerende skal arbejde inkluderende ved at have øje for aktiviteternes formål samt børnenes inklusionsmuligheder. Den studerende skal indgå i relationen på en anerkendende og inkluderende måde og få barnet til at føle sig set, hørt og forstået. Det er vigtigt at den studerende møder den enkelte på en anerkendende måde. Barnet skal respekteres for den person det er og støttes og styrkes ud fra de kompetencer det har. Den studerende skal kende sin egen rolles betydning for relationen og i samarbejde med det øvrige personale på stuen eller i institutionen, reflektere på egen praksis. Den studerende skal handle anerkendende og hjælpe barnet til at få nye handlemåder og erfaringer. Den studerende skal handle anerkendende, være bevidst om kommunikationsformer og om magtforholdet i relation til det enkelte barn. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende kan lærer om inklusion og anerkendelse i relationen, hvordan man er en god kollega, hvordan man støtter og styrker det enkelte barn og dets familie for at opnå bedst mulig udvikling for barnet. Om lærerplaner, dokumentation. Sprog og el. motorisk screening. Tværfagligsamarbejde. Forældresamtaler. Alt alm. dagligt pædagogisk arbejde med børn fra 0 6 år 3

4 Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Ved at indgå i institutionens hverdag. Være aktivt deltagende på personalemøder, hvor vi i perioder arbejder med praksishistorier. Der afholdes konferencetimer i 2 timer hver 2 uge. Der er fast dagsorden på disse timer. Det forventes at den studerende møder velforberedt og aftalt læst litt. er læst og andre aftaler er overholdt. Den studerende kan altid henvende sig til alle kollegaer, udover sin praktikvejleder, om forskellige problematikker og alle vil til hver tid sørge for at den studerende får mest muligt ud at sit praktikforløb. På vores p-møder én gang om måneden, har den studerende sit eget punkt, hvor de kan fortælle om hvordan det går. Som studerende i Solstrålen er man inkluderet i distriktets studerende netværk. Vi er i alt 7 institutioner som samarbejder og sparrer vejledere imellem og studerende imellem. Der vil i dit forløb her i Greve Midt /Solstrålen være et eller flere netværksmøder, hvor du vil få sparring, udvikle dig fagligt samt indsigt i organisationens opbygning. Denne ordning sikrer bla. At give vores studerende vejledning af højt fagligt niveau. Det aftales med udgangspunkt i hver studerendes kompetencer og mål for praktikken Ja, der bliver tilrettelagt vejledertimer. 4

5 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Uddannelsesplan anden praktikperiode 5

6 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, Den studerende skal udvise faglige kompetencer og drøfte forskellige problemstillinger og handle efter de aftaler der laves ud fra en professionel/faglig vurdering. (ikke privat) Den studerende skal handle anerkendende. På personalemøder og stuemøder vil den studerende skulle forholde sig til spørgsmålet og det forventes at den studerende bidrager til debatten med erfaringer og iagttagelser. Den studerende skal handle anerkendende og begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og stedes praksis Der arbejdes med struktureret pædagogik, som f.eks. samling, aktiviteter i aldersopdelte grupper, mobbefri kuffert, dialogisk læsning og voksen guidet lege, ud fra et helhedssyn om at vi støtter og styrker barnets udvikling og familiens betydning for denne, fra barnet starter i Solstrålen og til det er klar til det går i skole. Solstrålen er en kommunal 0-6 års institution. Vi er en del af et børnehus som består af 7 institutioner, 2 børnehave og 4, 0-6 institutioner samt 1 vuggestue. Der er en fælles distriktsleder og en pædagogisk leder i hver institution. Den studerende vil have mulighed for en samtaler med både distriktslederen og den pædagogiske leder, hvor disse emner kan blive berørt. Den studerende kan lærer om anerkendelse i relationen, hvordan man er en god kollega, hvordan man støtter og styrker det enkelte barn og dets familie for at opnå bedst mulig udvikling for barnet. At inkludere alle børn i fællesskabet. Om lærerplaner, dokumentation. Sprog og el. motorisk screening. Tværfagligsamarbejde. Forældresamtaler. Alt alm. dagligt pædagogisk arbejde med børn fra 0 6 år. Herunder at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Ved at indgå i institutionens hverdag og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. Der afholdes konferencetimer i 2 timer hver 2 uge. Der er fast dagsorden på disse timer og det forventes at den studerende møder velforberedt og aftalt læst litteratur er læst og andre aftaler er overholdt. Den studerende kan altid henvende sig til alle kollegaer, udover sin praktikvejleder, om forskellige problematikker og alle vil til hver tid sørge for at den studerende får mest muligt ud at sit praktikforløb. 6

7 vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Gennem hele forløbet arbejdes der på at den studerende får nået sine mål for praktikken. På vores p-møder én gang om måneden, har den studerende sit eget punkt, hvor de kan fortælle om hvordan det går. Som studerende i Solstrålen er man inkluderet i distriktets studerende netværk. Vi er i alt 7 institutioner som samarbejder og sparrer vejledere imellem og studerende imellem. Der vil i dit forløb her i Greve Midt /Solstrålen være et eller flere netværksmøder, hvor du vil få sparring, udvikle dig fagligt samt indsigt i organisationens opbygning. Denne ordning sikrer bl.a., at give vores studerende vejledning af højt fagligt niveau. Det aftales med udgangspunkt i hver studerendes kompetencer og mål for praktikken Ja, der bliver tilrettelagt vejledningstimer. 7

8 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt Uddannelsesplan tredje praktikperiode Som studerende i tredje praktikperiode indgår man som en ligeværdig kollega med forventning om pædagogisk professionalisme og vilje til at løfte et ansvar og være med skaber til en god stemning og et godt psykisk arbejdsmiljø. At man som professionel, er autentisk i sit pædagogiske virke, med forståelse for at møde børnene og familierne med nærvær og et åbent sind. Være naturligt nysgerrig og ikke dømmende. Normalområdet b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling Den studerende skal handle anerkendende Vores institution sætter ord på faglige kompetencer til forældre og samarbejdspartner via dokumentation f.eks. dokumentationsmapper og Børne Intra. Den studerende skal indgår i planlægning og udførelse af aktiviteter på lige for med det øvrige personale. Gennem leg og forskellige aktiviteter socialiseres børnene til morgendagens samfund. De voksne er ansvarlige for børnenes socialisering samt rollemodeller. 8

9 e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Den studerende kan lærer om anerkendelse i relationen, hvordan man er en god kollega, hvordan man støtter og styrker det enkelte barn og dets familie for at opnå bedst mulig udvikling for barnet. Om lærerplaner, dokumentation, sprog og eller motorisk screening samt dialogisk oplæsning. Tværfagligsamarbejde. Forældresamtaler. Alt alm. dagligt pædagogisk arbejde med børn fra 0-3 år eller fra 3-6 år. Herunder at kunne planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Forholde sig til sin egen faglige identitet i forhold til netop denne aldersgruppe. Ved at indgå i institutionens hverdag og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. Ved at redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om aldersgruppen kan kvalificere grundlaget for pædagogisk arbejde generelt. Der afholdes konferencetimer i 2 timer hver 2 uge. Der er fast dagsorden på disse timer og det forventes at den studerende møder velforberedt og aftalt læst litteratur er læst og andre aftaler er overholdt. Den studerende kan altid henvende sig til alle kollegaer, udover sin praktikvejleder, om forskellige problematikker og alle vil til hver tid sørge for at den studerende får mest muligt ud at sit praktikforløb. Gennem hele forløbet arbejdes der på at den studerende får nået sine mål for praktikken Det aftales ud fra hver enkelt studerendes kompetencer og mål for praktikken. Der bliver tilrettelagt vejledningstimer og div. aftaler og krav bliver overholdt. Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 9

10 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. 10

11 11

12 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Den studerende skal arbejde anerkendende og efter institutionens pædagogiske læreplan. I Solstrålen arbejder vi ud fra de 6 temaer i den pædagogiske læreplan. Vi tager udgangspunkt i børnegruppen og tilrettelægger aktiviteter som støtter børnenes læring og udvikling af færdigheder. Den studerende skal arbejde anerkendende og inkluderende. Vi støtter og styrker familiens betydning for det enkelte barn. Vi arbejder meget med, at styrke hvert barns kompetencer så det udvikler selvværd og tror på at det har en betydning for fællesskabet. Vi arbejder med mobbefri kuffert for at styrke børnenes sociale og personlige kompetencer. Den studerende skal arbejde anerkendende og inkluderende. Greve Kommune har særligt fokus på inklusion og på at vi kan rumme børn med særlige behov i vores almindelige institutioner. I Solstrålen arbejder vi med den voksnes rolle og inkluderende tilgang til barnet. Vi bruger praksishistorier og reflekterende team. Vi samarbejder med ressource pædagoger for at få kikket på vores praksis udefra. Den studerende skal arbejde anerkendende og inkluderende. Vi arbejder ud fra at være på forkant med situationen således at konflikter undgås. Den voksne har en meget stor rolle i samspillet med barnet. Vi arbejder ud fra temaerne i den pædagogiske læreplan. De aktiviteter som børnene bliver en del af, tager udgangspunkt i gruppens og den enkeltes behov. Den studerende skal arbejde anerkendende og møde forældrene med respekt og støtte og styrke ud fra de kompetencer hver enkelt forældre har. Vi har mulighed for at inddrage mange forskellige samarbejdspartnere i samarbejdet med forældrene til gavn for barnets udvikling og trivsel. Vi er et billede af alm. samfundsmæssig sammensætning af familier. Vi har velfungerende familier og familier med særlige behov. Vi har fokus på tidlig indsats i det forbyggende arbejde, vi lytter til forældrene og involvere dem i evt. bekymringer om barnets udvikling og trivsel. Vi har mulighed for at få sparring fra vores tværfaglige samarbejdspartnere. 12

13 Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder Den studerende skal i samarbejde med det øvrige personale sørge for at gældende regler og love bliver overholdt. Den studerende skal arbejde ud fra den eksisterende pædagogiske læreplan, men har på lige fod med det øvrige personale ansvaret for at forholde sig kritisk til den pædagogiske praksis i forhold til nedskrevet læreplan. Solstrålen udfører sprogvurderinger på flere af børnene, vi vurderer materialet som et godt arbejdsredskab til at vurdere barnets sproglige status. Vi udarbejder ligeledes TRAS (tidlig registrering af sprog) på de børn vi vurderer har brug for en særlig opmærksomhed. Den studerende kan få kendskab og /eller erfaring med institutions arbejde med førskolebørn og indgå et samarbejde med pædagogerne. Der er mulighed for at arbejde med alle liniefag. Vi arbejder ud fra temaer i den pædagogiske læreplan således at alle muligheder er åbne for de studerende. 13

14 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? I Solstrålen arbejder vi inkluderende og med udgangspunkt i det enkelte barns betydning for fællesskabet. Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder 14

15 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder 15

16 Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende 16