Det Erhvervsrelatede Projekt 13/14 Musikpersonas på Køge Bibliotek Helle Overvad Andersen & Emil Nehat Asani Aalykke Ordoptælling: 8892

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Erhvervsrelatede Projekt 13/14 Musikpersonas på Køge Bibliotek Helle Overvad Andersen & Emil Nehat Asani Aalykke Ordoptælling: 8892"

Transkript

1 ABSTRACT Dette erhvervsrelaterede projekt er udarbejdet i samarbejde med Køge Biblioteks musikafdeling. Med baggrund i dataindsamling i form af en spørgeskemaundersøgelse, observationer og interviews har vi kortlagt brugergruppen på musikbiblioteket samt lavet et Personas-katalog, med henblik på at biblioteket kan udvikle deres musikformidling, således at den er mere rettet mod deres brugeres behov og præferencer. 1

2 BILAGSOVERSIGT INDLEDNING (FÆLLES) METODEOVERVEJELSER (EAA) AFGRÆNSNING OG METODEKRITIK (HOA) TEORI (EAA) DEFINITION AF PERSONAS (HOA) DEN NARRATIVE TILGANG (HOA) trin til Personas (HOA) DE FIRE RUM (EAA) Teori om De Fire Rum (EAA) Hvordan anvender vi teorien i undersøgelsen? (EAA) DATAINDSAMLINGSMETODER (EAA) SPØRGESKEMA (EAA) Indsamlingsmetoden (EAA) Anvendelse af teori i indsamlingen (EAA) Anvendeligheden af teorien i indsamlingen (EAA) Udformningen af spørgeskemaet (EAA) INTERVIEWS (HOA) OBSERVATIONER (HOA) ANALYSE AF VORES ARBEJDE MED PERSONAS UD FRA DE 10 TRIN TIL PERSONAS (HOA) GENNEMGANG AF PERSONAER (HOA) Personaen Emma (HOA) Personaen Kasper (HOA) Personaen Henrik (EAA) Personaen Susanne (EAA) Personaen Jørgen (EAA) PRODUKTANALYSE (EAA) OPBYGNING OG FORMIDLING (EAA) KONKLUSION (FÆLLES) EVALUERING AF PROJEKTFORLØB (FÆLLES) PROJEKTSTYRING (FÆLLES) SAMARBEJDE MED PROJEKTSTED (FÆLLES) BIBLIOTEKETS FORVENTNINGER OG TILFREDSHED MED PRODUKTET (FÆLLES) FAGLIGT UDBYTTE AF PROJEKTET (FÆLLES) LITTERATURLISTE

3 Bilagsoversigt Bilag 1: Projektbeskrivelse fra Køge Bibliotek (s. 38) Bilag 2: Spørgeskema (s. 39) Bilag 3: Link til svar fra spørgeskemaundersøgelse. (findes i dropbox) (s. 45) Bilag 4: Observationsskema (s. 46) Bilag 5: Interviews (s. 47) Bilag 6: Model over de fire rum (s. 50) Bilag 7: Produkt. (Link til PDF) (s. 51) Bilag 8: Projektplan (s. 52) Bilag 9: Power Point præsentation fra præsentation af produktet i Køge d (s. 56) 1. Indledning (FÆLLES) I august 2013 indledte vi et projektsamarbejde med Køge Bibliotek, efter de udbød et erhvervsrelateret projekt, bestående af en undersøgelse, der har til formål at afdække hvordan deres formidling af musikafdelingen kan udvikles, så den er tilsvarende med aktuelle og fremtidige tendenser indenfor musikformidling. Ifølge det udbudte projekt er den digitale revolution største faktor for, at biblioteket skal genoverveje sine formidlingsveje netop nu, hvis der skal ydes en tidssvarende og relevant service i den nære fremtid. Selve Køge Bibliotek er hovedbiblioteket i Køge Kommune og er en del af fire filialer der tilsammen udgør Køgebibliotekerne i Ølby, Herfølge, Borup og Køge. Der bor cirka mennesker i kommunen, som består af selve Køge by, samt en række mindre byer og områder. I Danmarks Statistiks fremlægning af de fysiske besøg på Køge Bibliotek (herefter KB) siden 2009, er antallet af disse faldet hvert år, fra i 2009 til i Hjemmesidens besøgstal er dog steget fra i 2011 til og kan understøtte at biblioteket i stigende grad bliver brugt online. Under videre undersøgelse af KB som institution og grundlaget for dette projekt, fandt vi en række ressourcer der viser at KB allerede er under forandring. På Køge Biblioteks hjemmeside fremgår de overordnede mål for 3

4 2013, der under titlen Fremtidens Bibliotek søger at udfolde sig som et relationelt bibliotek, med mere fokus på udvikling af mennesker, aktiviteter og relationer frem for at sætte materialerne i centrum. Projektbeskrivelsen læner sig op af denne tankegang og baseres yderligere på en bibliometerrapport, udarbejdet i 2011 og gentaget i 2012, der gennem brugertilfredshedsmålinger opstiller en række sammenlignelige kriterier, som Køge Bibliotek videreudvikler tiltag og sætter fokus efter. I denne rapport ses det at biblioteket generelt scorer højt i tilfredsheden af de målte kriterier, på nær brugerinvolvering, som med den laveste score på 3.6 ud af 10 oplever en tilbagegang fra 4.0 i Denne tilbagegang er den eneste der forekommer i målingerne og fortæller os, at der er brug for mere brugerinvolvering i musikformidlingen, noget de overordnede mål understøtter og viser, at organisationen er klar til at tage hånd om. Vores projekt skal bistå denne udvikling så vidt muligt og undersøgelsens metoder vil forsøge at inkorporere en højere grad af brugercentrering end ellers. Vores indgang til KBs opstillede projekt blev derfor at skabe et brugerfokuseret værktøj, de kunne udvikle sig ud fra. Med udgangspunkt i dataindsamling i form af en spørgeskemaundersøgelse, interviews og observationer af bibliotekets brugere besluttede vi at udarbejde et Personas katalog til biblioteket, således at de, i fremtiden i højere grad kan inddrage deres brugere i udviklingen. Da Køge bibliotek allerede arbejder ud fra firerumsmodellen, var det en naturlig forlængelse at inddrage de fire rum i udarbejdelsen af personerne til KB. Med udgangspunkt i vores hypotese om at KBs musikafdeling er nødt til at sætte højere fokus på brugerinvolvering i deres tiltag, vil vi således undersøge brugergruppen på Køge bibliotek med henblik at skabe personas, som de kan bruge som et redskab i musikformidlingen. Hovedspørgsmålet i vores problemstilling lyder derfor således: 1. Hvilke grupper af brugere er der på musikbiblioteket i Køge og hvordan adskiller de sig fra hinanden i forhold til bibliotekets rum? 4

5 Hertil kommer følgende afledte underspørgsmål: 2. Hvilke metodiske og teoretiske overvejelser ligger bag udarbejdelsen af undersøgelsen? 3. Hvordan fungerer produktet i forhold til Køge biblioteks ønske i projektbeskrivelsen? 2. Metodeovervejelser (EAA) Indledningsvis vil vi præsentere det litterære og teoretiske grundlag for projektet i teori-afsnittet, hvor vi først vil redegøre for hvad der forstås ved en persona, de fire rum samt den narrative tilgang. Personas-metoden efter Lene Nielsens bog 1, udgør den overordnede struktur af krav til vores senere analyse og udarbejdelse af personas til KB. Vi har indledningsvis valgt at redegøre for den narrative tilgang, da denne tilgang er essentiel i forhold til at udvikle og arbejde med Personas. Til diskussion af litteraturen i forhold til vores analyse, foretager vi 3 empiriske undersøgelser, som har til formål at indkredse brugergrupperne og udarbejde repræsentanter i form af personas. De tre undersøgelser vil hhv. tage form af: 1. En spørgeskemaundersøgelse foretaget i KBs lokaler, med det henblik at indsamle demografiske data om hver enkelt respondent, samt med enkelte spørgsmål til bibliotekets tjenester og fremtidige tiltag. 2. Samtaler i form af små interviews til at følge op på spørgeskemaet og udvide antallet af udsagn der kan bruges i arbejdet med personas 3. Observationer af brugernes besøg og brug af materialer i bibliotekets rum, specifikt musikafdelingen. 1 Nielsen,

6 3. Afgrænsning og metodekritik (HOA) I arbejdet med personas, er en del af processen at man drager nogle konklusioner om en bestemt type brugerne, som ikke nødvendigvis har baggrund i data. Dette skaber en problematik i personametodens forhold mellem fiktion og fakta, da det kan være svært at se relationen til de virkelige brugere og til den måde, som de anvendte data er indsamlet og analyseret. Dette ses f.eks. ved at udformningen af personaerne sker på baggrund af flertallet præferencer og ikke det enkelte individs ønsker og behov. Dog er det fiktive element essentiel for metoden, da den har til formål at skabe mere indlevelse hos læserne og som også er det der gør, at de kan anvendes produktivt. Da nærværende projekt er teoretisk funderet, har vi dog, så vidt muligt, forsøgt at drage konklusioner på baggrund af data. Enkelte steder har vores dataindsamling dog ikke været tilstrækkelig og vi har derfor set os nødsaget til at drage konklusioner på baggrund af vores egen empiri som vi har tilegnet os undervejs i undersøgelsen om brugergrupperne på KB, for at opnå en tilfredsstillende indføling med personaen. Vi har, både i udarbejdelsen af vores produkt til Køge bibliotek og nærværende projektrapport anvendt Lene Nielsens 10 trin til Personas, som er en procesmodel til arbejdet med personas. Der har dog været enkelte trin i modellen som har været svære for os at gennemføre, da de skal udføres i samarbejde med eventuelle projektdeltagere fra organisationen man udarbejder personas til. Da der ikke har været reelle projektdeltagere at samarbejde med, da dette havde været for tidskrævende for de ansatte det kunne have været relevant for, men også for os, i et forholdsvis mindre projekt, har vores projektdeltager kun bestået af vores kontaktperson Jeppe og i enkelte tilfælde de 2 andre musikbibliotekarer på Køge bibliotek, der har givet os nødvendige informationer og accepter. 6

7 4. Teori (EAA) På Køge Bibliotek arbejder man aktivt med fremtidens bibliotek 2 set ud fra Firerumsmodellen. I undersøgelsen afdækkes brugernes anvendelse af musikafdelingen med henblik på at få en indikation af, hvordan tiltagene omkring musikformidlingen virker for brugerne. I undersøgelsen benyttes teori om Personas og der er taget udgangspunkt i bogen Persona Brugerfokuseret design 3 Der arbejdes på biblioteket ligeledes med at skabe et biblioteksrum, som er alsidigt og virker inspirerende for brugerne. For at kunne undersøge og placere personaernes udfoldelser i bibliotekets rum, benytter vi firerumsmodellen. 4.1 Definition af Personas (HOA) En persona er en fiktiv bruger, der repræsenterer en bestemt brugergruppe af et produkt. Indholdet af information om Personaen varierer alt efter hvad man ønsker at bruge dem til og de bruges til at udvikle og designe nye tiltag til brugere eller kunder i forskellige organisationer. Metoden bliver brugt i en bred vifte af virksomheder lige fra folkebiblioteker til DSB Den narrative tilgang (HOA) Ifølge Jerome Bruner skaber mennesket sin egen virkelighedsforståelse ved hjælp af historier. Fortællinger formidler fortællerens sandhed og åbner op for 2 Koegebib.dk, 2013a 3 Nielsen, Nielsen,

8 forskellige fortolkninger. Fortællinger skaber associationer, vækker følelser og gør læseren i stand til at identificere sig med fortællingens personer. 5 Denne narrative tilgang har stor betydning i udarbejdelsen, men også i anvendelsen af personaer. Ved hjælp af fortællinger og scenariekonstruktion giver man liv til de personas man har skabt. Personas har ikke noget værdi i sig selv. Det er først når man opstiller fiktive scenarier og situationer for personaen at den får værdi for læseren. 6 En persona bygges op på de data man har indsamlet om brugergrupper, men for at skabe værdien i personaen supplerer man med fiktive informationer. Lene Nielsen siger, om den narrative tilgang til personas, at forholdet mellem data og fiktion er et forhold mellem oplysninger, der skal kommunikere data. Oplysninger skal understøtte læserens forståelse og engagement i personaen. 7 I idékataloget til Køge bibliotek kommer den narrative metode til udtryk i beskrivelsen af personaens liv, fx at han går til fodbold og elsker at gå til koncerter, men det er især i det videre arbejde med personaen at den narrative metode kommer til udtryk. Her opstilles der fiktive scenarier og situationer, således at man kan tilpasse organisationens udvikling direkte til brugergruppen trin til Personas (HOA) Personas-metoden anvendes især indenfor markedsføring og brugerfokuseret design og fungerer som et bindeled mellem analyse og idégenerering, hvor data konkretiseres gennem idealiserede repræsentationer af nogle af de typiske træk ved et sammenhængende segment af brugere. 8 Personas bygger på grundig research om brugerne gennem dataindsamling. En persona er en beskrivelse af en fiktiv bruger altså en bruger som ikke eksisterer i den virkelige verden, men som er beskrevet på en måde så læseren genkender brugerens situation og præferencer. 5 Bruner, Nielsen, Nielsen, Nielsen,

9 Beskrivelser af personas bruges til at skabe nye ideer til design af produkter, it-systemer og services. Det handler om, at man kan identificere sig med sin brugergruppe og derved skabe den bedst mulige udvikling, der tager udgangspunkt i deres behov. I udarbejdelsen af de 5 personas til Køge bibliotek har vi fulgt procesmodellen 10 trin til Personas der er inddelt i 4 forskellige hoveddele: Dataindsamling og analyse af data, personabeskrivelser, scenarier til problemanalyse og idéudvikling. De 10 trin dækker hele processen fra dataindsamling til idéudvikling, men et projekt behøver ikke følge alle 10 trin. 9 De 10 trin 10 beskrives således: 1. Dataindsamling: I første trin indsamler man så meget data som muligt om brugerne. Her tager man både udgangspunkt i eksisterende data der allerede foreligger i organisationen, men man indhenter også nye ved hjælp af interviews, spørgeskemaundersøgelser, trafiktællinger, observationer osv. 2. Man danner en antagelse: På baggrund af den indsamlede data, skaber man et overblik over brugergrupperne og derved en antagelse af brugernes forbrug indenfor fokusområdet. Her kigger man især på hvordan brugerne adskiller sig fra hinanden. 3. Alle godkender antagelsen: Her konfronterer man projektdeltagerne i de første antagelser og holder dem op mod eksisterende viden. Dette gør at man kan godkende eller afvise antagelser om brugernes forskelligheder. 4. Der fastlægges et antal: På dette trin besluttes det endelige antal af personas. Dette afgøres ene og alene af hvor stor forskellighed der er mellem brugerne. 5. Man beskriver Personas: Målet med at arbejdet med personas er at skabe løsninger med udgangspunkt i brugernes behov. Dette kræver 9 Nielsen, Nielsen, 2011 (s.19-21) 9

10 personabeskrivelser der udtrykker mest mulig indlevelse og indføling, så læserne kan forstå brugerne. 6. Man udarbejder situationer: Metoden er rettet mod at skabe scenarier, der beskriver løsninger. Derfor udarbejder man specifikke situationer, der kan udløse brug af produktet i trin Der indhentes accept fra organisationen: Metoden har til mål at engagere projektdeltagere.. Dette betyder at så mange som muligt skal deltage i udviklingen af personaerne og det er vigtigt at man får deltagernes accept af hvert trin. 8. Man udbreder viden: Kendskabet til personaerne skal udbredes til hele organisationen og ikke kun projektgruppen. Dette inkluderer også projektdeltagerne inddragelse til de bagvedliggende data. 9. Alle udarbejder scenarier: Personaer har ingen værdi i sig selv. Først når man indsætter personaen i et scenarie, er den værdifuld. 10. Der justeres løbende: I det sidste trin handler det om personaernes fremtid. Man bør efterse personaerne jævnligt og justerer dem ved nye forhold i organisationen, der kan få indflydelse på personaens ønsker og behov. Disse 10 trin har vi anvendt til at analysere vores fremgangsmetode med personaerne i afsnit De Fire Rum (EAA) I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier en rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapporten havde blandt andet til formål at afdække bibliotekets rolle i det senmoderne samfund og i rapporten blev en ny model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet fremlagt; den såkaldte firerumsmodel, som er udarbejdet af Dorthe Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen. 10

11 4.3.1 Teori om De Fire Rum (EAA) Med firerumsmodellen 11 diskuteres det at der i løbet af de seneste år har været forandringer i bibliotekets samfundsmæssige kontekst, der har medført ændringer, som ikke kan rummes i den forudgående og mere statiske model over det lokale biblioteks profil fra bogen Det lokale bibliotek udvikling eller afvikling i Den samfundsmæssige kontekst ses af Skot-Hansen et al. i tendenserne til globalisering, aftraditionalisering og kulturel frisættelse i det senmoderne viden- og oplevelsessamfund. I denne kontekst bliver det bibliotekets opgave at understøtte fire formål: - Erkendelse/erfaring: Drejer sig om hvorledes individet indsamler, behandler og bruger information, samt hvordan dette bliver tilegnet individets identitet. - Engagement: Handler om involvering og medskabelse, samt hvordan der udvikles et forhold til og en mening med biblioteket for den enkelte. - Empowerment: Hentyder til den stigende økonomiske, politiske, sociale, uddannelsesmæssige, kønsmæssige og spirituelle styrke i individer og samfund i senmoderniteten og dygtiggørelsen af individet til at møde sådanne udfordringer. - Innovation: Her er det tilføjelsen af bedre løsninger på nye krav eller uformulerede behov, samt hvordan biblioteket giver individet forudsætninger for at være innovativt/nytænkende. De to første formål handler om det enkelte individs søgen efter mening og identitet, hvor de sidste to i højere grad er samfundsmæssige mål og handler om at inspirere til bl.a. medborgerskab og konceptudvikling. 11 Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010 (s. 93) 11

12 Rummene i modellen 12 er overlappende funktioner, der påviser de muligheder biblioteket kan facilitere for dets brugere således at de kan opleve, opdage, deltage og skabe. Firerumsmodellen præsenterer på denne måde en vision for fremtidens bibliotek, der består af fire, overlappende rum: - Inspirationsrummet: Bevæger sig mellem formålene innovation og erkendelse, hvor det er muligt for brugere at opleve bibliotekets udbud, f.eks. gennem begivenheder, optrædener, individuel fordybelse og bogklubber. - Læringsrummet: Erkendelse og erfaring er her formålene og brugerne kan opdage nyt på biblioteket gennem undervisning, kurser, vejledning og lektiecaféer. - Møderummet: Formålene som møderummet spænder sig over er empowerment og engagement, hvor brugerne på biblioteket kan deltage i diskussioner, møder, foredrag og finde generelt samvær. - Det performative rum: Mellem formålene engagement og innovation giver det performative rum brugerne mulighed for at skabe gennem workshops, eksperimenter, leg og spil. På Køge Bibliotek er de allerede bekendt med Firerumsmodellen, der til dels indgår i deres overordnede mål for 2013 og videre i arbejdet med at blive fremtidens bibliotek. Biblioteket har allerede brugt modellen i en række nye tiltag, herunder på musikafdelingen, hvor man særligt eksperimenterer med inspirationsrummets muligheder for lånerne ved musikoptrædener 13 og individuel fordybelse; i form af en lyttestation og den mere generelle indretning og opstilling af materialerne. 12 Bilag 6 13 Koegebib, 2013b 12

13 4.3.2 Hvordan anvender vi teorien i undersøgelsen? (EAA) Vi ser en sammenhæng i bibliotekets allerede tilstedeværende mål om at inspirere brugere og lånere 14, med vores produkt 15 der søger at undersøge brugernes synspunkt af biblioteket. Her er firerumsmodellen en konkret og tydelig måde at kortlægge hvor personaerne befinder sig i bibliotekets rum, nu, samt hvor de vil hen. Til en sådan kortlægning har vi operationaliseret rummenes karakteristika fra modellen og benyttet dem, dels i udarbejdelsen af vores spørgeskema og dels i vores produkt, så vi visuelt kan placere personaernes behov og ønsker i de fire rum vha. farvelægning af det/de rum 16 personaerne synes at agere i nu, samt hvor de ønsker at befinde sig, hvis biblioteket kunne rumme det, i en anden farve. Vi anvender modellen på denne måde, baseret på de anbefalinger der fremgår i litteraturen om modellens brugspotentiale i forbindelse med kortlægning og nytænkning af bibliotekets tilbud. 5. Dataindsamlingsmetoder (EAA) Undersøgelsen på Køge Bibliotek skal afdække dels en række demografiske data omkring, hvem brugerne er, men skal også samtidig afdække brugernes adfærd og holdninger. Derfor benyttes både observation og spørgeskema i undersøgelsen, hvoraf observationerne mere specifikt handler om at afdække, hvordan brugerne agerer i og omkring formidlingerne og aktiviterne, mens spørgeskemaundersøgelsen mere specifikt handler om at afdække brugernes holdning til formidlingen og aktiviteterne. Ved at kombinere observation og spørgeskema i undersøgelsen og dermed benytte os af metodetriangulering får 14 Koegebib, 2013a 15 Bilag 7 16 Bilag 6 13

14 vi både kvantitative og kvalitative data, som kan supplere hinanden og højne undersøgelsens validitet 17. Kvantitative metoder tilhører som udgangspunkt den positivistiske forskningsmetode og beskæftiger sig med indsamling af data, som umiddelbart kan måles og sammenlignes. De kvalitative metoder derimod er kendetegnet ved indsamling af data, som ikke kan måles, men derimod skal analyseres og fortolkes for at kunne anvendes og tilhører dermed den hermeneutiske forskningsmetode. Ved at metodetriangulere og anvende metoder, der har base i to forskellige forskningstraditioner har vi fået en bredere tilgang til undersøgelsesspørgsmålet, som derved vil blive afdækket bedre og medvirke til, at vi både vil kunne pege på nogle tendenser vedrørende brugernes adfærd, men også samtidig kunne forstå hvorfor brugerne agerer, som de gør Spørgeskema (EAA) Vi valgte at foretage en spørgeskemaundersøgelse, da denne metode gav os størst mulighed for at indsamle den anbefalede mængde af data vi skulle bruge til at udarbejde Personas samt at det ville kunne give både kvalitative og kvantitative data om, hvordan brugerne oplever formidlingen og aktiviteter i musikafdelingen. Spørgeskemaundersøgelsen havde den fordel i forhold til f.eks. interviews, at vi kunne indsamle flere data på kortere tid 20, hvilket passede godt i forhold til tidsplanen Indsamlingsmetoden (EAA) Populationen for spørgeskemaundersøgelsen var KBs brugere på 13 år og over. Denne population blev valgt, da vi havde en formodning om, at hvis vi 17 Informationsordbogen, Kruuse, 2007a 19 Kruuse, 2007b 20 Boolsen, 2008 (s ) 14

15 lavede en stikprøve af alle bibliotekets brugere, kunne vi inkorporere brugstendenser fra brugere af musikafdelingen, såvel som potentielle brugere i vores produkt, men fælles for alle respondenter er, at de er brugere af KB. Ved kun at uddele spørgeskemaer på KB, fik vi et repræsentativt udsnit af alle bibliotekets brugere og en større mængde besvarelser end hvis vi havde begrænset uddelingen til musikafdelingen, da enkelte af den væsentligt mindre gruppe af musiklånere, måske ikke ville have besøgt musikafdelingen i de dage vi var der. Vi havde et mål om at nå 100 gyldige besvarelser på spørgeskemaet, ca. 10% af det anslåede gennemsnit af daglige besøg fra Danmarks Statistiks opgørelse i besvarelser er den anbefalede mængde data, som anbefales indsamlet af Lene Nielsen for at være i stand til at skabe så virkelighedsnære personas som muligt. 22 Dette var med en nogenlunde jævn fordeling af aldersgrupper og vi valgte at indsamle lige mange gyldige svar fra hhv. brugere og ikke-brugere i alle bibliotekets rum. Dataene kunne derimod ikke fortælle os hvor mange brugere der kom i de enkelte rum, men her kunne vi i stedet anvende observationerne til at give svar på dette spørgsmål. Den egentlige indsamling strakte sig over tre dage. Uddelingen af spørgeskemaet foregik indledningsvist ved, at vi stod ved indgangen til biblioteket og spurgte så mange forbipasserende som muligt om de ville udfylde spørgeskemaet, enten i papirform eller på en opstillet computer. Senere i uddelingen, da vi havde en idé om hvilke aldersgrupper der var overeller underrepræsenteret gik vi rundt i bibliotekets rum og spurgte lånere der potentielt var i de aldersgrupper, vi stadig manglede besvarelser på. Når vi havde i alt seks respondenter til at besvare spørgeskemaet samtidig, valgte vi at stoppe med at spørge flere forbipasserende, da det var vigtigt for os at kunne besvare spørgsmål og hjælpe, hvis respondenterne havde behov for det. Dermed er ikke alle brugerne på biblioteket blevet spurgt om de ville deltage, men vi mente at det ville øge validiteten af de indsamlede skemaer, at 21 Danmarks Statistik, Nielsen,

16 vi stod klar til at hjælpe og besvare spørgsmål. På musikafdelingen blev alle brugere spurgt, om de ville deltage, idet der ikke kom ligeså mange brugere og det derfor ikke var et problem både at finde respondenter og at nå og besvare spørgsmål Anvendelse af teori i indsamlingen (EAA) Denne dataindsamling havde til formål at skabe skelettet til personaerne. Til dels for at placere dem i de fire rum, samt at begynde persona-fortællingen om deres ønsker og situationer ud fra deres eget synspunkt, kontra KBs synspunkt i de overordnede mål. Indsamlingen blev udført som en stikprøve, idet kun en del af populationen er blevet opfordret til at deltage i spørgeskemaet 23. Dette er valgt, fordi det af praktiske årsager ikke var muligt at spørge alle brugerne på biblioteket bl.a. fordi vi ikke ved, hvem alle brugerne er og der formentlig ville være for mange til, at vi har ressourcer til at behandle alle dataene. Ved uddelingen af spørgeskemaerne blev benyttet en kombination af to ikkesandsynlighedsudvælgelsesmetoder; selvselektion og slumpemæssig udvælgelse. Selvselektion er kendetegnet ved, at brugerne har mulighed for selv at bestemme om de vil deltage i undersøgelsen, hvilket de havde i spørgeskemaundersøgelsen. Et andet kendetegn ved denne udvælgelsesmetode er dog også, at alle enheder i populationen dvs. alle brugerne på KB skulle have haft mulighed for at vælge om de ville være med eller ej, men som tidligere nævnt kunne det ikke lade sig gøre rent praktisk 24. Slumpemæssig udvælgelse er kendetegnet ved, at populationen ikke er fuldstændig bestemt af hverken forskerne eller af deltagerne selv, men også af tilfældighed 25. Dette var tilfældet i spørgeskemaundersøgelsen, idet der ikke var noget mønster i uddelingen af spørgeskemaer i de forskellige rum. Det var 23 Hansen & Andersen, 2009 (s. 79) 24 Hellevik, 2002 (s ) 25 Hellevik, 2002 (s ) 16

17 tilfældigt både hvornår vi var i de forskellige rum, hvor længe vi var der og hvilke brugere vi spurgte om deltagelse (dog kun brugere på 13 år og over). På denne måde havde ingen brugere større sandsynlighed end andre for at blive valgt og det var heller ikke muligt for os at vide eller kontrollere, hvilke brugere der kom i disse tidsrum og på samme måde havde brugerne heller ikke mulighed for at vide, hvornår vi var i rummene. Disse faktorer er med til at gøre udvælgelsen af respondenter slumpemæssig Anvendeligheden af teorien i indsamlingen (EAA) Den anvendte teori i indsamlingen af spørgeskemaerne er ikke valgt i forhold til, hvad der ville være bedst med hensyn til repræsentativitet, men valgt mere i forhold til, hvad der kunne lade sig gøre rent praktisk og ud fra KBs præmisser. Ikke-sandsynlighedsudvælgelsen, som både selvselektion og slumpemæssig udvælgelse hører ind under, har den ulempe mht. Repræsentativitet, at den er mindre sikker end sandsynlighedsudvælgelse 27. Det kunne imidlertid som tidligere nævnt, af rent praktiske årsager ikke lade sig gøre at benytte en sandsynlighedsudvælgelsesmetode. Ved selvselektion er der en risiko for at de brugere, der takker ja eller nej til at deltage, kan tilhøre en bestemt gruppe, der derfor bliver enten over- eller underrepræsenteret 28 Slumpemæssig udvælgelse er kendetegnet ved, at sammensætningen af respondenter hverken er fuldstændig bestemt af forskerne eller af deltagerne selv, men også af tilfældighed 29. Dette er en fordel ved metoden, da tilfældig udvælgelse øger sandsynligheden for at stikprøven ligner populationen 30. Vi forsøgte derfor også at gøre udvælgelsen så tilfældig som muligt ved at være 26 Hellevik, 2002 (s ) 27 Hellevik, 2002 (s. 122) 28 Hellevik, 2002 (s. 120) 29 Hellevik, 2002 (s ) 30 Hansen & Andersen, 2009 (s. 86) 17

18 på KB på forskellige tidspunkter og ved ikke at have nogle restriktioner i forhold til f.eks. hvor mange mænd og kvinder vi opfordrede til at deltage. I uddelingen af spørgeskemaerne forsøgte vi at opveje metodens usikkerhed ved dels personligt at uddele spørgeskemaerne, da dette kan mindske frafaldet 31 og dels give mulighed for, at brugerne kunne besvare dem på stedet. Dette kan ligeledes mindske frafaldet og derved øge repræsentativiteten (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008, s. 143). Desuden uddelte vi spørgeskemaet over 3 dage i hele KBs åbningstid, idet vi havde en forventning om, at forskellige brugergrupper besøger biblioteket på forskellige tidspunkter af dagen og uden og at vi derved ville få et mere repræsentativt udsnit på biblioteket Udformningen af spørgeskemaet (EAA) Spørgeskemaet spænder over samlet set 17 åbne og lukkede spørgsmål 32, hvor de lukkede spørgsmål er udarbejdet med det statistiske arbejde og bestemmelsen af demografien for øje og de åbne spørgsmål skulle give respondenterne mulighed for at komme med forslag. I skemaet besluttede vi os desuden for at bruge et filterspørgsmål, som giver muligheden for at springe enkelte spørgsmål over afhængigt af om man bruger musikbiblioteket eller ej. Dette gjorde vi for at få besvarelser fra brugere, såvel som ikke-brugere af musikafdelingen, da formålet med projektet til dels er at få ikke-brugere til at blive mere interesserede i musikformidlingen. Idet ikke-brugere generelt er en udefinerbar størrelse, mener vi derimod med ikke-brugere, at de er brugere af biblioteket, som ikke har været forbi musikafdelingen og filterspørgsmålet forekommer derfor i spørgsmål 9; Hvor ofte kommer du i musikafdelingen på Køge Bibliotek? 31 Hansen & Andersen, 2009 (s. 91) 32 Bilag 2 18

19 Denne opdeling i spørgeskemaet gav os muligheden for at indsamle de lukkede spørgsmåls demografiske data om alle bibliotekets brugere, samt at sortere i de åbne spørgsmåls besvarelser om brug eller ikke-brug. Som før nævnt, har vi formuleret en række operationaliseringer af De Fire Rum, altså konkrete bibliotekstiltag og tjenester der er og muligvis vil blive gældende for KBs rum. Disse operationaliseringer brugte vi som grundlag for udviklingen af spørgsmål 13, om brugernes potentielle brug af en given tjeneste, således at der i spørgeskemaet er en sammenhængende forudsætning for at respondenternes svar på disse spørgsmål, kan knyttes med personaernes tilhørsforhold til firerumsmodellen som den relaterer sig til KB. I denne sammenhæng kunne vi med spørgeskemaet indsamle data til brug af farvelægningerne i firerumsmodellen som de forekommer i idékataloget. 5.2 Interviews (HOA) I første omgang var det ikke vores hensigt at lave interviews, men da spørgeskemaundersøgelsen udelukkende gav os specifik information om brugerne, der ikke kunne bruges til at sætte det personlige præg på vores personerne, besluttede vi at uddybe vores dataindsamling for at opnå mere konkret viden om brugernes livssituation, meninger, holdninger og oplevelser med biblioteket. Vi tog udgangspunkt i vores allerede opstillede skeletter af personaerne og stillede vores spørgsmål til brugere der passede på vores antagelse af personaerne. Vi besluttede os for udelukkende at spørge brugere der kom oppe i musikafdelingen og vi placerede os således i sofaarrangementet i afdelingen og gik hen til brugerne når de kom og spurgte om de ville hjælpe os med at svare på et par spørgsmål i forbindelse med vores undersøgelse. En af os fungerede som interviewer, mens den anden skrev svarerne ned på et stykke papir. 19

20 Interviewene var strukturerede og bestod af 3 spørgsmål, der omhandlede deres biblioteksbrug, medievaner og eventuelle ønsker til forbedringer af musikformidlingen. Mange af svarerne på disse spørgsmål blev anvendt i udarbejdelsen af personaernes livssituation, som de er præsenteret i vores produkt. 33 De transskriberede interviews findes i bilag Observationer (HOA) For at få endnu flere data vi kunne bruge til udarbejdelsen af de personlige aspekter af vores personaer, valgte vi ligeledes at foretage observationer af brugerne på musikbiblioteket. Ifølge Brinkman & Tanggaard koncentrerer observationer sig især om menneskelige aktørers handlinger og interaktioner i forskellige situationer. 34 Vi fokuserede vores observationer på brugernes køn og alder, om de kom alene eller i grupper, hvor længe de opholdte sig på biblioteket, da disse data var mest relevante for vores videre arbejde. Vi anvendte et observationsskema og besluttede at vi ikke ville foretage observationer på mere end 20 brugere, da vi allerede på dette tidspunkt havde en stor mængde data til analyse. Disse observationer havde til formål at underbygge vores hidtidige antagelse om personaerne og eventuelt justere antagelsen. Vi foretog observationer over flere omgange, første gang under uddelingen af spørgeskemaerne, hvor den ene uddelte spørgeskemaer sad den anden oppe i musikbiblioteket og foretog observationer. Anden gang vi foretog observationer var på dagen hvor vi også foretog interviews igen placerede vi os i sofaarrangementet i afdelingen og foretog diskrete notater om brugernes færden. De udfyldte observationsskemaerne findes i bilag Bilag Brinkmann & Tanggaard,

21 6. Analyse af vores arbejde med personas ud fra de 10 trin til Personas (HOA) Nedenstående er en analyse og redegørelse for vores arbejde med hvert enkelt trin ad Lene Nielsens procesmodel. 1. Indsamling af data: Til at starte med indsamlede vi mest mulig viden om brugerne. Vi snakkede en del med vores kontaktperson, Jeppe. Primært om hvornår der var mange lånere på biblioteket, hvor meget de lånte ud osv. Vi kiggede på bibliotekets bibliometer-rapport fra 2012 og udarbejdede et spørgeskema der skulle give os et retvisende billede af især brugernes mediebrug. Det vigtige for os var, at få at vide hvordan de hørte musik derhjemme, men ligeledes at finde ud af hvordan og hvorfor de brugte både det digitale og fysiske biblioteksrum. Vores spørgeskema var specifikt rettet mod musikbiblioteket. Vi modtog 100 besvarelser på vores spørgeskema. Vi besluttede os for at uddybe nogle af vores besvarelser ved at tilbringe nogle dage på biblioteket hvor vi observerede lånerne der kom og gik på musikbiblioteket. Her så vi især på hvor gamle lånerne var, hvad de kiggede på, hvor længe de opholdte sig i musikafdelingen og om de lånte materialer med hjem. Derudover udvalgte vi enkelte lånere til nogle uddybende spørgsmål, små interviews. Meningen med dette var, at vi ganske uformelt, ønskede at få nogle mere personlige vinkler på brugerne, som vi ligeledes kunne bruge i den videre udarbejdelse af vores Personas. Dataindsamlingen foregik over et par uger og vi afsluttede først vores indsamling, da vi følte vi havde nok data til at danne en antagelse af vores brugere. 2. Der dannes en antagelse Det stod ret hurtigt klart for os at den helt store forskel i brugen af medier, privat og i musikafdelingen, lå i brugernes alder. Størstedelen af besvarelserne fra spørgeskemaet samt interviewene med de årige indikerede at de stort set alle sammen brugte streamingtjenester derhjemme og egentlig ikke brugte den fysiske cd så meget. Hvis vi til gengæld så på aldersgruppen i 60-21

22 70 år, var der et langt større brug af cd er og Lp er og slet ikke særlig stort brug af streamingtjenester. 35 Dette afgjorde hurtigt for os, at den bedste måde vi kunne adskille brugerne fra hinanden var ved at tage udgangspunkt i deres alder. Derfor blev vores første antagelse 6 personaer i hvert aldersgruppe, som inddelt i spørgeskemaet. Antagelsen blev dog reguleret en smule, da vi indså at aldersgrupperne år og års behov og brugsvaner lignede hinanden for meget og da det er meget vigtigt at personaerne adskiller sig fra hinanden, besluttede vi os for at skabe én persona på baggrund af besvarelser, interviews og observationer af de årige. 36 Set i bakspejlet gav det også god mening at lægge de to grupper sammen, da det var disse aldersgrupper vi havde sværest ved at få svar fra, netop fordi det simpelthen havde for travlt med deres børn eller skulle skynde sig ind på børnebiblioteket. 3. Alle godkender antagelsen Trin 3 er et af de trin der er nævnt i afgrænsningen på nærværende projekt. Da vi, som sådan, ikke havde nogle projektdeltagere fra bibliotekets side, kunne vi, af gode grunde, ikke få godkendt vores antagelse, så vi valgte blot at tale med musikbibliotekarerne på KB om vores indsamlede resultater og på denne måde høre om de synes det lød plausibelt i forhold til deres viden om brugerne. Her fremlagde vi især vores tanker omkring de helt unge brugere, men også vores valg om at lægge de 2 mellemliggende aldersgrupper sammen. Vi var vidende om at denne beslutning kunne vise sig problematisk, da netop de årige er dem man gerne vil have mere fat i på biblioteket. Efter samtaler med bibliotekarerne indså vi dog at vores antagelse var overensstemmende med deres opfattelse af brugerne og vi fortsatte vores arbejde med personaerne på dette grundlag. 4. Der fastlægges et endeligt antal. Det endelige antal af personas fastlagdes på 5 stykker. Hver aldersgruppe, med undtagelse af de årige, der blev slået sammen, kunne tilbyde noget unikt for udviklingen af musikformidlingen fordi deres brug af medier og 35 Bilag 3 (Hvordan aldersgrupperne hører musik derhjemme) 36 Bilag 3 (Besvarelserne fra de årige) 22

23 musik var så forskelligt, så derfor havde vi rigeligt data til at lave 5 forskellige personas til KB. 5. Beskrivelsen af Personas. Herefter begyndte vores arbejde med at beskrive de unikke personas. Fremgangsmåden har været ens for alle personas, men for ikke at skulle gennemgå samtlige overvejelser vi har haft i vores arbejde, tages der her udgangspunkt i udarbejdelsen af en enkelt persona, nemlig Kasper, som er repræsentativ for brugergruppen mellem 20 og 29 år. Kaspers køn blev valgt, da størstedelen af besvarelserne fra aldersgruppen var mænd, men også fordi at hyppigheden af deres besøg var størst. Dette gjorde sig dog ikke gældende i kønsbestemmelsen på alle personaer. Eksempelvis havde vi flere besvarelser fra drenge end piger mellem år, men pigerne i denne aldersgruppe brugte musikbiblioteket hyppigere end drengene gjorde 37 og derfor valgte vi at vores helt unge persona skulle være en pige, Emma. Skabelonen til Kasper udarbejdede vi på baggrund af de fakta vi havde om aldersgruppen. Vi baserede hans data på hvad brugere i aldersgruppen havde svaret hyppigst i spørgeskemaet. Her var det f.eks. hvor ofte gennemsnittet af aldersgruppen kom i musikafdelingen, hvad de brugte det til, om de brugte hjemmesiden, hvilke medier de brugte derhjemme, hvad de var glade for ved musikafdelingen og hvad de kunne være potentielle brugere af på biblioteket. Alle de kvantitative data blev anvendt og vurderet i starten, så vi bedst muligt kunne skabe en repræsentant for pågældende aldersgruppe. Når de grundlæggende data er analyseret og placeret i en skabelon for personaen, påbegyndes arbejdet med at personliggøre og karakterisere personaen med data fra interviews, observationer og statistikker. Dette gøres for at skabe indlevelse og indføling med personaen. Her er det også at den narrative del af metoden påbegyndes. Først og fremmest gav vi vores personaer navne. Her anvendte vi Danmarks statistik over de mest brugte navne indenfor de forskellige årgange og derfor kom vores repræsentant for de årige til at hedde Kasper. 37 Bilag 3 (Kønsfordeling i aldersgruppen år) 23

24 Vi inddragede således også de mest relevante data fra vores observationer og interviews for at skabe en type og en personlighed til Kasper. Dette uddybes i de senere trin. De narrative elementer i Kaspers karakteristika er lavet med udgangspunkt i 2 ting: Den viden vi har tilegnet os om brugergrupper på KB i projektperioden samt elementer som vi mente læseren kunne relatere til og skabe muligheder og scenarier ud fra ud fra. 6. Man udarbejder situationer. Situationerne ses som forstadier til scenarierne, som er det sted hvor man virkelig kan gøre brug af personaerne. I udarbejdelsen af situationerne diskuterede vi især hvilke specifikke situationer der kunne få vores personaer til at bruge biblioteket og også hvilket nye tiltag som biblioteket har på tegnebrættet lige nu. (f.eks. en ny indretning) som hvilken persona ville gøre brug af. Her begyndte vi allerede at være på fornavn på vores forskellige personaer og det begyndte at stå klart hvilken persona der ville være glad for hvilke tiltag. 7. Der indhentes accept fra organisationen. På dette trin var vi igen udfordret i, ikke at have projektdeltagere fra bibliotekets side, så dette trin blev igen gennemført med samtaler med vores kontaktperson og bibliotekarerne. Her blev vores udarbejdede personaer og situationer accepteret og vi gik i gang med at designe selve idékataloget med personaerne i. 8. Vi udbreder viden Trin 8-10 er trin som vi ikke kommer til at være en del af, da vi blot har udarbejdet produktet til biblioteket og det er deres opgave at arbejde med dem og videreudvikle personaerne. Vi præsenterede dog vores idékatalog og personaer for den del af personalet der havde interesse i vores projekt. Her fremlagde vi alle vores data og overvejelser i processen og fortalte ligeledes hvordan personaerne kunne bruges af dem fremover. Bl.a. hvordan de selv kunne følge de sidste 3 trin i modellen. 9. Alle udarbejder scenarier 24

25 Til vores præsentation havde vi, på forhånd udarbejdet forskellige scenarier 38, så personalet på KB vidste hvordan de kunne arbejde med personas. Her havde vi taget udgangspunkt i Kasper og opstillet et scenarie for ham, når han er færdiguddannet, har fået fuldtidsarbejdet og måske ikke har så meget tid til at gå på biblioteket. Her gjorde vi det også klart at scenarieplanlægning er en af de vigtigste dele af arbejdet med personas og at dette var noget de selv kunne arbejde videre med. 10. Der justeres løbende. Under præsentationen pointerede vi desuden vigtigheden af personalets viden om brugerne og fortalte dem ligeledes at de kunne justere på personaerne, hvis de følte at de ikke stemte overens med det billede de havde på deres brugere. Vi fortalte ligeledes, at efterhånden som de udviklede nye tilbud eller at biblioteket ændrede sig f.eks. med den nye indretning, så ville der eventuelt være behov for at justere personaerne eller helt lade nogen udgå for at gøre plads til nogle nye. 6.1 Gennemgang af Personaer (HOA) Nedenstående afsnit uddyber udtalelser lavet om personerne i kataloget, som vi ikke har fået fra spørgeskemaundersøgelsen. Vi anvendte her data fra vores interviews og observationer, for at gøre personaerne mere levende. Enkelte udtalelser er, som nævnt afgrænsningen, lavet uden baggrund i data. Dette er gjort for at give læseren et mere personligt forhold til personaen Personaen Emma (HOA) Emma er en persona, der bevæger sig i to af firerummodellens rum; Inspirations- og læringsrummet. Hun bruger biblioteket til at finde ny inspiration i form af ny musik og sangbøger og ligeledes også til at finde ny musik og fordybe sig i sit skolearbejde. Hun kunne dog godt tænke sig at 38 Bilag 9. 25

26 bevæge sig mere ind i møderummet, så hun kunne deltage i f.eks. debatklubber om musik eller koncerter i samvær med andre. Hun er den yngste persona og er baseret på besvarelse af spørgeskemaer, interviews og observationer af de årige. Emma er 17 år og bor hjemme hos sine forældre Mette og Michael sammen med sin lillesøster Sarah på 11 år. Hun er startet i 1.g på gymnasiet efter sommerferien. Familiestørrelse og det faktum at Emma har en lillesøster er fiktivt, men er skabt for at skabe associationer og vække følelser som narrative tilgang i metoden foreskriver. Navneinformationer er baseret på oplysninger fra Danmarks statistik om hyppigst anvendte navne indenfor aldersgruppen, på samme måde som navnene på alle personaer er valgt. Størstedelen af aldersgruppen gik, ifølge spørgeskemaundersøgelsen, på en ungdomsuddannelse 39 og dette blev uddybet i vores interviews hvor en pige fortalte at hun lige var startet på gymnasiet. 40 Emma bruger meget tid sammen med sin veninder og kan rigtig godt lide at deltage i det sociale liv på hendes gymnasium En af dem vi interviewede fortalte, at hun brugte meget tid på sit gymnasium uden for skoletid 41 og flere vi observerede i denne aldersgruppe kom på biblioteket sammen med 2-3 andre jævnaldrende. 42 Emma er glad for musik. Hun spiller ikke selv på instrumenter, men har gået til kor da hun var yngre. 39 Bilag 3 (Uddannelsesniveau for aldersgruppen år) 40 Bilag 5 (5.4) 41 Bilag 5 (5.4) 42 Bilag 5 (5.4) 26

27 En af de interviewede piger der kom i musikafdelingen fortalte at hun ofte kom for at kigge på sang- og nodebøger 43 og en fortalte os ligeledes at hun tidligere havde gået til kor Personaen Kasper (HOA) Kasper bevæger sig ligeledes i to af firerumsmodellens rum; Inspirationsrummet og møderummet. Han anvender biblioteket til samvær med kammerater og til at finde informationer om, og inspiration til, ny musik og koncerter både på biblioteket, men også i nærområdet. Kasper ville gerne benytte sig mere af det performative rum, som f.eks. workshops om musik, hvor han kan blive dygtigere til at spille guitar og eksperimentere mere med musikken i bibliotekets rum. Kasper er 24 år og læser til pædagog. Ved siden af studiet arbejder han i den lokale ungdomsklub og han bor alene i en studiebolig. Disse informationer baserede vi på spørgeskemaet og interviews. I aldersgruppen år var størstedelen i gang med, eller færdig med en mellemlang videregående uddannelse og dem der brugte musikbiblioteket mest i den aldersgruppe var singlemænd. 45 En ung mand der kom ofte på biblioteket fortalte os desuden også, at han arbejdede i den lokale ungdomsskole. 46 Derfor valgte vi, at Kasper læste på en mellemlang videregående uddannelse til pædagog og arbejdede i en ungdomsskole ved siden af. Nogle gange er han på biblioteket i 5 min andre gange over en time. 43 Bilag 4 44 Bilag 5 (5.4) 45 Bilag 3 (uddannelsesniveau og civilstatus for aldersgruppen) 46 Bilag 5 (5.7) 27

28 Der var meget stor spredning i svarerne på hvor længe aldersgruppen opholdte sig på biblioteket, men flere havde sat kryds i flere bokse og kommenteret at det var meget forskelligt hvor længe de opholdt sig på biblioteket. 47 Nogle gange mødes han med nogle venner og så går de sammen og græsser efter musik. I et af vores interviews snakkede vi med en mand, der ofte kom på biblioteket med sine venner, hvor de fik inspiration til ny musik og fandt ny musik de skulle høre derhjemme. 48 Dette inddragede vi i Kaspers persona-beskrivelse, da vi konkluderede at det passede godt på hans hidtil udarbejdede profil. Kasper hører meget musik og går ofte til diverse koncerter og spiller selv på guitar. Han er fast inventar på Roskilde festivalen og har deltaget hvert år siden han blev 17. En af vores interviewede fortalte, at han underviste i guitar i den lokale ungdomsskole 49. En del af de unge vi observerede havde et eller flere Roskilde festival armbånd på håndleddene. 50 Vi konkluderede derfor at Kasper som fast Roskilde-gænger passede godt til hans profil. Han synes han har for travlt til at nå sin gamle interesse fodbold. Vi fik indtrykket at mange i aldersgruppen havde travlt med uddannelse og arbejde, men flere af dem svarede dog at de brugte tid på sport i fritiden Personaen Henrik (EAA) Henrik er en persona baseret på vores data om brugergrupperne i 30 erne og 40 erne. Med Henrik forsøger vi at afspejle hans brug og lån ud fra de 47 Bilag 3 (Længde på biblioteksbesøg for aldersgruppen) 48 Bilag 5 (5.3) 49 Bilag 5 (5.7) 50 Bilag 4 51 Bilag 3 (Fritidsaktiviteter for aldersgruppen) 28

29 overordnede besvarelser med uddannelsesbaggrund i de håndværksmæssige erhverv. Henrik er 36 og familiefar med stort F. Han er gift med Helle og sammen har de 3 børn; Laura på 8, Mikkel på 6 og Isabella på 3 år Henriks alder er fundet ud fra Danmarks Statistiks opgørelse over aldersfordelingen blandt mænd i Køge Kommune og filtreret efter de største grupper i 30 erne, altså 36-37, vi valgte derfor den yngste af disse to, så alderen også afspejler at han er familiefar. At han har 3 børn og er gift ses i spørgeskemaets statistik som største fællesnævner for aldersgrupperne. Børnenes og konens navn er hentet fra Danmarks Statistik igen sorteret efter alder, men valget af deres alder er tilfældig, idet dette ikke er videre væsentligt for Henriks brug af biblioteket. Henrik bor i et stort rækkehus i Køge og til daglig arbejder han som elektriker. Typen af bolig som Henrik og hans familie bor i er valgt mere som et virkemiddel end et egentligt faktum og er et resultat af finpudsning og videredigtning af vores empiriske data. Vi har givet ham jobbet som elektriker og ladet denne del af hans personlighed afspejle aldersgruppens holdninger til hvilket materiale, der mest populært bliver lånt, samt hvor ofte de kommer på biblioteket, således at Henrik primært låner CD er til brug under kørsel både når han kører med sine børn, såvel som på hans arbejde. I sin fritid er han glad for at være udendørs, hvad enten det er med familien eller vennerne. Vi antog at han som håndværker ofte er udenfor og er glad for at bruge sine hænder, hvilket forklarer at han ikke så hyppigt besøger KB. Dette videredigtede vi på grundlag af og gav ham titlen som udemenneske, så disse 29

30 ting kunne understøtte hans venne- og familieliv og tilføje et aspekt af hans fritidsbeskæftigelser Personaen Susanne (EAA) Susanne er den anden kvinde i vores personasgalleri og er baseret på besvarelser fra aldersgruppen Susannes køn er primært bestemt ud fra observationer af respondenterne i denne aldersgruppe, hvor det lader til at selvom respondentgruppen med en lille margen overvejende er mænd, besøgte de biblioteket med deres koner, som ikke deltog i undersøgelsen fordi de skulle finde materiale, i stedet lod de deres ægtemænd svare. Susanne på 57 er altid på farten i sin hverdag. Hun er gift med Jan og sammen har de 2 voksne børn, som dog for længst er flyttet hjemmefra. I starten af udviklingen af denne persona, havde vi allerede en skitse der hed Jan, som var udviklet udelukkende på baggrund af data om mændene i denne aldersgruppe. Vi besluttede senere, at der skulle være en balance i personaernes køn, da spørgeskemaets kønsfordeling er rimelig lige og udviklede Susanne. For at give Susanne en hverdag, tilføjede vi at hun var gift med Jan, så dataene på denne måde kunne kobles og der var en større sammenhæng i dataene for de årige. Susanne og Jan bor i et hus i udkanten af Køge og til daglig arbejder hun som lægesekretær i København. At Susanne har fart på i hverdagen og pendler til København valgte vi som supplement til hendes hurtige besøgstider på biblioteket, denne mere kontante tilgang til biblioteket, er også hvorfor hun fik tildelt jobbet som lægesekretær, vi ville italesætte tendensen fra kvinderne i denne aldersgruppe til at bruge biblioteket som sted til at hente og aflevere materiale og ikke så meget mere end det. 30

31 6.1.5 Personaen Jørgen (EAA) De to ældste aldersgrupper, hhv og 70+ blev slået sammen, idet dataene understøtter at gruppernes biblioteksbrug er meget ens, der var derfor ikke hjemmel for at lave to personas, idet personas skal være unikke fra hinanden på andre måder end blot alder. Med de to aldersgrupper fandt vi frem til personaen Jørgen og hans demografiske udformning. I hans personlighed og brug af biblioteket benyttede vi primært de samtaler vi havde foretaget med brugere i hans alder. Jørgen på 64 er meget aktiv og musikalsk. Han spiller ofte rundt omkring i Danmark med sit trio-band. Det største kendetegn ved Jørgen som vi ønskede at videreformidle, var hans konkrete brug af musikafdelingen til opslag af noder og sangtekster, som han senere kunne bruge, når han spillede i sit trioband i fritiden. Her er det ikke det statistiske der giver udsvinget, men hans unikke brug der er værdien for musikafdelingens beslutningsgrundlag. At han er aktiv knytter sig til at han som 64-årig spiller i et trio-band og dette er baseret på et udsagn i vores interviews 52. Når han ikke er ude at spille, bruger han fritiden sammen med sin kone Kirsten og også gerne deres 3 børnebørn. At Jørgen har en kone og 3 børnebørn passede med svarene fra aldersgruppen, samt at mange var gift. 7. Produktanalyse (EAA) Det færdige produkt til KB er et idékatalog i både papirform og digitalt i en PDF 53. Idékataloget indeholder de færdige personas, med indledende og 52 Bilag 5 (5.2) 53 Bilag 7 31

32 afsluttende kommentarer og konklusioner på hhv. statistikker, metoden og vores forslag til hvordan de kan anvendes og videreudvikles. Idékataloget blev yderligere formidlet mundtligt til KBs personale og ledelse, samt enkelte musikbibliotekarer fra de omkringliggende filialer, der er med i Kulturudvalget i kommunen. Idékataloget blev i første omgang, efter sin udfærdigelse, uddelt i 6 eksemplarer i papirform til KBs projektansvarlige Jeppe Bjerregaard Jessen, såvel som PDF en blev fremsendt pr. til førnævnte. Selve den efterfølgende mundtlige præsentation blev mødt af nysgerrighed, samt genkendelse, da de i regionen var stødt på personas før gennem Roskilde Biblioteks ca. 17 personas 54. Efter præsentationen af idékataloget, fik vi at vide, at biblioteket gerne ville bruge metoden fremadrettet, specielt musikafdelingens bibliotekarer var villige til at inkorporere og videreudvikle produktet. 7.1 Opbygning og formidling (EAA) Produktet fremstår visuelt og skriftligt i form af et magasin, med dertilhørende virkemidler; forsiden med bidder af hvad man kan forvente af indholdet, en indholdsfortegnelse med billeder og selve personaerne skrevet som artikler/interviews med tilhørende profilbillede. Opbygningen af kataloget er valgt som tilknytning til produktets narrativitet og den anvendte narrative tilgang i projektet. Vi har derfor valgt at nedtone mængden af teori i idékataloget, da vi har den opfattelse, at personas i mindre grad bør fremstå som tekniske formuleringer, end de skal virke relationelle og ægte. Herudover har vi med vores mundtlige præsentation og produktets form forsøgt at gøre vores resultater, konklusioner og anbefalinger mere appetitlige. Af samme grund er firerumsmodellens anvendelse ved hver persona og farvelægning heraf, brugt mere som et visuelt opslagsværk, end en teksttung 54 Centralbibliotek (2013) 32

33 redegørelse. Vores projektansvarlige kunne fortælle os at KBs personale er meget bekendt med firerumsmodellen og behøvede derfor ikke en større gennemgang end det vi har valgt at inkludere. 8. Konklusion (FÆLLES) Køge bibliotek ønskede at få undersøgt hvordan musikformidlingen kunne udvikles. Vi valgte at tage udgangspunkt i en brugerundersøgelse med henblik på at afdække brugernes synspunkt på musikformidlingen i form af personas og i forlængelse deraf skabte vi et værktøj til dem, som de kunne anvende i musikafdelingen. Vi inddragede teori og modellen om bibliotekets fire rum for at knytte brugerundersøgelsen og produktet til biblioteks overordnede mål. Metodens fremtid afhænger meget af at biblioteket videreudvikler og inddrager produktet i deres videre arbejde med musikformidlingen og at de udarbejder scenarier og eventuelt nye personas, der kan passe ind i, eller opdatere det øjebliksbillede som personaerne i sidste ende er. Vi identificerede 5 repræsentanter for brugergrupperne ud fra vores empiriske undersøgelser og fandt at de adskilte sig især på alder og generelt brug i forhold til bibliotekets rum, på denne måde har metoden været en succes i og med at det var muligt at formulere 5 unikke personaer: Emma, Kasper, Henrik, Susanne og Jørgen der hver især kan tilføje et aspekt af ønsker og krav der kan vejes op imod musikafdelingens fremtidige idéer, tiltag og tjenester. 9. Evaluering af projektforløb (FÆLLES) 9.1 Projektstyring (FÆLLES) 33

34 Hovedparten af projektstyringen foregik gennem Gantt-skemaet og tidsplanen, som vi udarbejdede i forbindelse med projektplanen. De skulle tilsammen være med til at give os både et overordnet, men også samtidig et mere detaljeret overblik over projektforløbet. Gantt-skemaet lavede vi med inspiration fra den undervisning, vi fik i projektstyring fra IVA. Skemaet viser kritiske succesfaktorer, altså hvilke dele af projektet vi skulle afslutte for at komme videre med det næste. Den tid vi anvendte på de enkelte dele eller aktiviteter stemte for det meste overens med den tid, vi havde afsat, med undtagelse af udarbejdelsen af produktet, der trak ud. Gantt-skemaet var dog alligevel brugbart for os, da vi netop kunne holde øje med hvor lang tid vi havde til de enkelte dele eller aktiviteter. Set i bakspejlet kunne vi have haft glæde af en endnu mere detaljeret tidsplan, hvor vi kunne have fastlagt tidsrammer og deadlines for de enkelte dele af produktet og projektet. 9.2 Samarbejde med projektsted (FÆLLES) I projektforløbet har vi primært arbejdet sammen med Jeppe Bjerregaard Jessen, der er musikbibliotekar på KB og medlem af kulturudvalget for kommunens biblioteker. Undervejs i de indledende møder med Jeppe fik vi udarbejdet en hypotese og projektplan og kunne opveje disse mod KBs forventninger gennem ham. Vi har haft løbende korrespondance med Jeppe, primært pr. mail, hvor det har været muligt at planlægge møder og arrangere hvilke dage der var bedst til spørgeskemauddeling, observationer og interviews. 9.3 Bibliotekets forventninger og tilfredshed med produktet (FÆLLES) Undervejs i projektet havde vi luftet idéer for produktet og de personas vi havde tænkt os at udarbejde for både vores projektansvarlige og andre interesserede bibliotekarer, som undervejs spurgte ind til det. Vi havde på 34

35 denne måde lettere ved at afveje forventningerne fra personalet, samt hvorvidt de ville videreføre projektet efter vi nødvendigvis må afslutte det. Efter at have præsenteret vores idékatalog mundtligt udførte vi en spørgerunde med de fremmødte, som overvejende var positive overfor produktets udformning og de fem personas vi havde udarbejdet på baggrund af KBs brugere. 9.4 Fagligt udbytte af projektet (FÆLLES) Selve arbejdet med personas har været en ny oplevelse for os begge. Vi havde kort stiftet bekendtskab med metoden undervejs i vores uddannelsesforløb, men at bruge dem i praksis på denne måde har været en tilfredsstillende og lærerig proces. Den højere grad af praksis som har præget dette semester, har virkelig givet en spændende dimension på det teori vi har modtaget undervejs i vores uddannelsesforløb på IVA og det var spændende at prøve at anvende teorierne i praksis. 35

36 10. Litteraturliste Boolsen, M.W. (2008) Spørgeskemaundersøgelse: Fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene Hans Reitzels Forlag Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010) Kvalitative metoder en grundbog Hans Reitzels forlag. Bruner, Jerome (2004) At fortælle historier. I juraen, i litteraturen og i livet Alinea, København. Centralbibliotek (2013) Personas Lokaliseret på Danmarks Statistik (2013) Folkebibliotekernes nøgletal Lokaliseret og Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2009) Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode Hans Reitzels Forlag Hellevik, O. (2002) Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap Oslo Universitetsforlaget Informationsordbogen (2007) Metodetriangulering: Uddybende kommentarer Lokaliseret på Koegebib (2013a) Virksomhedsplan 2013 Lokaliseret på https://www.koegebib.dk/web/arena/detail?p_p_id=articledetail_war_arenap ortlets&p_p_lifecycle=1&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_col_id=column -2&p_p_col_count=1&search_item_id=8a0ca105-3e99e e-b16fff54-03c1%3AArticle%3A0 Koegebib (2013b) Det sker Lokaliseret på https://www.koegebib.dk/web/arena/det-sker Kruuse, E (2007a) Kvalititative Forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag Dansk Psykologisk Forlag Kruuse, E (2007b) Kvantitative Forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag Dansk Psykologisk Forlag Nielsen, Lene (2004) Engaging personas and narrative scenarios a study on how a user-centered approach influenced the design process in the e-business group at AstraZeneca PhD series

37 Nielsen, Lene (2011) Persona brugerfokuseret design Aarhus Universitetsforlag Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 37

38 Bilag 1: Køge Biblioteks opslag i IVAs projektdatabase Jeppe Bjerregaard Jessen Fremtidens Musikbibliotek, nu! 38

39 Bilag 2: Spørgeskema 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 Bilag 3: Besvarelser fra spørgeskema Link til PDF: https://dl.dropboxusercontent.com/u/ /sp%c3%b8rgeskema%20- %20R%C3%A5data%20sorteret%20efter%20alder.pdf Link til Excel-ark: https://dl.dropboxusercontent.com/u/ /sp%c3%b8rgeskema%20- %20R%C3%A5data%20sorteret%20efter%20alder.xlsx 45

46 Bilag 4. Observationsskema 46

47 Bilag 5: Interviews. 5.1 (Mand, år) Hvad bruger du biblioteket til? Jeg kommer her primært for at låne musik - bestiller det primært over nettet og kommer så og afhenter det. Jeg kommer ikke så meget i selve musikafdelingen, men jeg ville lige herop og lure i dag. Hvilke medier bruger du til at høre musik? Jeg hører kun cd er. Er der noget du ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? Jeg synes nogle gange det er det er uoverskueligt finde musikken på hylderne og derfor vil jeg langt hellere sidde derhjemme i ro og mag og finde frem til det musik jeg skal bruge. Det er dog nogle gange ærgerligt, fordi jeg så ikke rigtig får inspiration til ny musik, men bare søger konkret efter noget. 5.2 (Mand og kvinde, år) Hvad bruger du/i biblioteket til? M: Det er mig der bruger biblioteket, min kone er bare så sød at gå med mig når jeg skal op og låne nodebøger - især Imodicos melodibøger, låner jeg tit med hjem. Jeg spiller nemlig i en trio, så derfor kommer jeg ofte og låner noder og musik som vi kan spille. Nogle gange nyder jeg også bare at komme her og nyde den afslappede stemning og snakke med personalet de er altid så søde. K: Jeg kommer her også tit, men jeg ser ikke så godt, så kommer mest herop sammen med min mand. Jeg låner mest lydbøger. Hvilke medier bruger du til at høre musik? M: Jeg bruger mest cd er og lp er. Vi nyder at gå og høre musik derhjemme, men vi har selv en stor samling, så det er ikke så tit at vi låner cd er med hjem. Er der noget du/i ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? M: Jeg synes ikke altid at materialerne er særlig velholdte og det kan godt ærgre mig og jeg ville ønske at der var nogle flere musikalske arrangementer heroppe vi kunne deltage i sammen. Det er ofte vi må tage udenbys for at finde den type koncerter som vi søger. 5.3 (Mand 20-29) Hvad bruger du biblioteket til? Lige nu låner jeg mest cd er, som jeg lægger ind på min computer det må jeg for resten ikke, vel? Det er noget nyt at jeg låner cd er. Jeg har brugt itunes og spotify tidligere men jeg synes faktisk det er rigtig dejligt at komme heroppe og bladre i cd erne og få inspiration. Jeg synes det er fedt at snakke med bibliotekarerne og kommer tit herop sammen med et par kammerater og så får vi eftermiddagen til at gå med at snakke musik og finde nye cd er vi kan høre. 47

48 Hvilke medier bruger du til at høre musik? Jeg brugte spotify og Itunes for ikke så længe siden, fordi jeg synes det var vildt fedt til inspiration og sådan noget, men det koster mange penge og så fik jeg ligesom øjnene op for biblioteket og at de faktisk har et ret stort udvalg af det musik jeg godt kan lide at høre. Er der noget du ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? Det kan altså godt være lidt uoverskueligt nogle gange, for hold op hvor er der mange materialer og jeg synes det kunne være cool hvis man der var lidt bedre forudsætninger for at opholde sig heroppe og høre musik via. Youtube eller lignenede. 5.4 Kvinde, år. Hvad bruger du biblioteket til? Jeg synes det er spændende at kigge på sangbøger og noder. Jeg synger egentlig ikke rigtig mere, men jeg gik til kor da jeg var yngre, så låner nogle gange sangbøger med hjem, så jeg kan synge derhjemme. Jeg kan også godt lidt at komme heroppe for at lave lektier eller læse i gaffa. Hvilke medier bruger du til at høre musik? Jeg bruger faktisk kun spotify eller hører radio. På spotify kan jeg lave mine egne playlister og selv bestemme hvad jeg vil høre. Det kan jeg godt lide. Er der noget du ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? Jeg gad godt at der var nogle bedre steder at sidde og lave lektier eller hvor jeg kan sidde med mine veninder, som jeg tit kommer herop med. Derudover synes jeg det ville være rigtig sejt med nogle debatklubber eller anmelderklubber hvor man kunne mødes med andre og anmelde og tale om musik. 5.5 Kvinde, år. Hvad bruger du biblioteket til? Jeg bruger det faktisk kun til at låne cd er ind i mellem. Jeg er lige startet på gymnasiet efter sommerferien, så har ikke haft så meget tid til at komme herop, fordi jeg bruger meget tid på mine nye venner og veninder på gymnasiet. Hvilke medier bruger du til at høre musik? Jeg bruger mest min computer eller min smartphone til at høre musik. Bruger Wimp, Youtube og hører også cd er via computeren. Jeg kan nogle gange godt lide bare at høre en cd fra ende til anden. Er der noget du ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? Jeg synes digitalt udlån af cd er kunne være fedt. 48

49 5.6 Mand, år. Hvad bruger du biblioteket til? Jeg har desværre ikke tid til at komme her så tit, men når jeg er her kommer jeg for at låne cd er jeg kan høre når jeg er på arbejde. Jeg kører i en firmabil hele dagen og så bliver man nogle gange træt af afbrydelserne i radioen, så derfor låner jeg cd er jeg kan høre i stedet for. Hvilke medier bruger du til at høre musik? Jeg hører mest musik på bilen eller på anlægget derhjemme. Er der noget du ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? Jeg gad godt der var nogle flere arrangementer for vokse, selvom jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal finde tid til at deltage i dem mellem arbejde og 3 børn der skal passes. 5.7 Mand (20-29 år) Hvad bruger du biblioteket til? Jamen jeg kommer her et par gange om måneden. Det skifter lidt hvor længe jeg er her, for jeg synes jeg har lidt for travlt med arbejde, studie og fodbold. Men når jeg er her, er det primært for at finde information om koncerter og bladre igennem cd erne. Jeg låner faktisk sjældent noget. Hvor arbejde du henne? Jeg arbejder i den lokale ungdomsklub. Jeg arbejder både på klubaftener, men underviser også i guitar på nogle hold ved siden af. Hvilke medier bruger du til at høre musik? Jeg bruger faktisk kun streamingtjenester. Er egentlig lidt irriteret over at jeg er skiftet helt over til det, for jeg mangler sgu lidt det der element der er i at høre en cd hele vejen igennem. Men det er bare nemmere og så skal man ikke have en milliard cd er stående på kollegieværelset. Er der noget du ikke er tilfreds med på biblioteket, noget du mangler eller kunne være en potentiel bruger af? Jeg synes at det er irriterende at her ikke er åbent om aftenen, når jeg nu ikke har så meget tid til at komme her i løbet af dagen. Jeg elsker virkelig også at gå til koncerter og synes det kunne være fedt hvis biblioteket havde nogle koncerter med nogle mere ukendte navne, der kunne give lidt inspiration til ny musik man kunne høre. 49

50 Bilag 6: De Fire Rum 50

51 Bilag 7: Produkt Link til PDF: https://dl.dropboxusercontent.com/u/ /k%c3%b8ge%20personas.p df 51

52 Bilag 8: Projektplan Personas på musikbiblioteket En undersøgelse af brugergrupper på musikbiblioteket i Køge 1. Målbeskrivelse 1a. Problemfelt Køge Biblioteks musikafdeling ser sig, grundet den digitale revolution, nødsaget til at være skarpe for at målrette og tilpasse musikformidlingen til deres forskellige brugergrupper. Musikbiblioteket ønsker en afdækning af forandringerne i musikformidlingen, specifikt rettet mod en afklaring af brugernes behov. I 2012 gennemførte Køge bibliotek en undersøgelse der skulle klargøre bibliotekets værdi og effekt for brugerne. Heri fremgår det at KBs brugerinvolvering har oplevet et tilbagefald i forhold til Derfor vil vi foretage en brugerundersøgelse med det formål at skabe en repræsentativ skabelon over brugergruppen på Køges musikbibliotek i form af Personas. Personas er opdigtede, men realistiske karakterer, der repræsenterer forskellige grupper af brugere på biblioteket. Disse kan bruges til at tilpasse den fremtidige musikformidling efter brugernes ønsker og behov. 1b. Problemstilling Vi vil i dette projekt gå systematisk til værks for at afdække hovedspørgsmålet: Hvilke grupper af brugere er der på musikbiblioteket i Køge og hvordan ønsker disse grupper at bruge musikformidlingen i hhv. det fysiske, digitale og offentlige rum? Hertil kommer følgende afledte underspørgsmål: 52

53 Hvilke behovstyper kan vi afdække hos brugerne af musikbiblioteket? Vil det være muligt for os at runde projektet af med at præsentere forslag til forbedringer for musikformidlingen særligt med henblik på udnyttelse af potentialet for fremtidig brugerinvolvering? 2. Metodebeskrivelse For at identificere de brugergrupper der er på og omkring biblioteket vil vi foretage en brugerundersøgelse, både i KBs rum, mere generelt i Køge by og online gennem KBs hjemmeside og facebook-side. 2a. Arbejdsform Vi tilbringer den afsatte tid (se tidsplan) til empiri-indsamlingen i Køge, hvor der indsamles data til senere at arbejde hjemme med transkribering af statistisk og Persona-dokumentering. 2b. Undersøgelsesformer Vi udarbejder et spørgeskema som en metode til at inddrage brugerne af biblioteket i valideringen af musikbibliotekets mål ift. den fremtidige musikformidling. Herudover foretager vi en række observationer i KBs lokaler og på hhv. deres hjemmeside og facebook-side, med det formål at indsamle data til mere realistiske Personas og behovstyper. 2c. Rapporteringsform Vi rapporterer undervejs i projektet i en logbog med det formål at tidsregistrere vigtige hændelser og forløb undervejs, således at vi under udformningen af den endelige projektrapport kan dokumentere præcist og sagligt. 2d. Evalueringsform Vi har lagt og vil lægge en række møder undervejs i projektet, så alle parter (hhv. IVA, projektstedet og os) er så vidt muligt informeret om 53

54 milepæle og fremgangen af projektet, samt så muligheden er der for at evaluere på arbejdet undervejs for alle parter. 3. Ressourcer 3a. Hvilke(n) teknologi(er)/systemer Spørgeskemaet vil blive udarbejdet i Google Docs gratis redskaber til dette og printes ud, samt lægges som link på Køge Biblioteks hjemmeside og facebook-side. 3b. Overslag over økonomiske udgifter forbundet med projektets gennemførelse Transportudgifter på omkring ,- pr. tur/retur mellem projektsted og skole. 3c. Hvem medvirker/betaler? Vi betaler så vidt muligt selv, men såfremt uforudsete omkostninger opstår, vil vi tage dette punkt til revidering og tilspørge hvor vi dømmer det nødvendigt. 4. Slutprodukt Slutproduktet bliver et Personaskatalog, der segmenterer brugernes forskellige behov og ønsker under forskellige fiktive personer. Dette har til hensigt, både at kortlægge brugergruppens baggrund og behov, men også at finde ud af hvilke af de 4 rum 55, brugerne befinder sig i, når de besøger biblioteket. 5. Forventet effekt af projektet(s gennemførelse) på projektstedet Vi har en forhåbning om at KB kan bruge produktet til finde ud af hvem deres brugere er og hvilke behov brugerne ønsker opfyldt når de besøger musikbiblioteket. Produktet kan bruges som et opslagsværk og 55 Folkebibliotekerne i videnssamfundet [2010] s

55 inspirationsværktøj når nye tiltag skal gennemføres på musikbiblioteket og personalet har behov for brugernes input. Dette vil gøre at personalet har et udgangspunkt til en mere brugerorienteret tilgang til fremtidens musikformidling, som de kan udvikle musikbiblioteket videre ud fra. 6. Opfølgning Produktet vil blive afleveret til Køge Bibliotek i uge 48 og snarest derefter vil produktet og de væsentligste resultater fra undersøgelsen blive præsenteret for interesserede medarbejdere på projektstedet Der er endvidere lavet en aftale med projektstedet om at vi vil modtage feedback på det udarbejdede produkt. Den færdige projektrapport vil blive afleveret til projektstedet, hvis de ønsker det. 7. Tidsplan Tidsplanen for projektet er udført i et GANTT-skema. 55

56 Bilag 9: Power Point præsentation fra præsentation af produkt i Køge d

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt 1 Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt Indholdsfortegnelse Indledende research... 2 Projektforslagets mål... 3 Målgruppe... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Kendskabsgrad hos målgruppen...

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere