Borgeres holdning til dyrekloning

Transkript

1 Borgeres holdning til dyrekloning Af Rikke Pedersen Ulla Vincentsen Ida-Elisabeth Andersen Teknologirådet for BioTIK-sekretariatet København

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund for projektet...6 Fra BioTIK-gruppens etiske kriterier til spørgsmål til borgere om dyrekloning...7 Interviewmøder...8 Præsentation af resultaterne læsevejledning Undersøgelsens deltagere Hvem var deltagerne?...10 Opsummering Metode BioTIK-gruppens etiske kriterier...14 Kombination af kvalitativ og kvantitativ metode...14 Interviewmødernes forløb...16 Gyldighed og pålidelighed i spørgeskemaundersøgelsen...16 Fordele og ulemper ved at bruge elektronisk spørgeskema...18 Gruppeinterview...19 Konklusion Økonomisk og kvalitativ gavn Borgernes holdninger til gavn og væsentlighed...21 Formål med dyrekloning...23 Holdninger og køn...25 Dyrekloning med det formål at forske i menneskers sygdomme...27 Dyrearter der må foretages kloning på...28 Dyrekloning med det formål at producere fødevarer...28 Argumenter fra de åbne bokse i spørgeskemaet og fra gruppeinterviewene...29 Delkonklusion Værdighed, autonomi, integritet og sårbarhed Hvor afgørende er hensynet til dyrs velfærd?...34 Hvor afgørende er hensynet til langsigtede risici?...37 Anbefaling til forskerne: Træd varsomt!...43 Delkonklusion

3 6. Retfærdighed og rimelig fordeling af goder og byrder Hvem skal have gavn af dyrekloning?...45 Vigtigst at gavne uhelbredeligt syge og befolkningen i den 3. Verden...46 Næstvigtigst at gavne folk med livsstilssygdomme og dig selv eller dine nærmeste...48 Mindst vigtigt at gavne enkelte producenter og forhandlere...51 Hvem skal have gavn af dyrekloning sammenholdt med, om man peger på alternative løsninger...52 Delkonklusion Medbestemmelse og åbenhed i beslutningsprocesser Hvem skal deltage? Og hvordan kan det foregå?...55 Er det et spørgsmål om tillid til forskere og politikere?...57 International regulering...59 Mærkning af medicin og fødevarer, hvortil der er brugt dyrekloning...61 Delkonklusion Diskussion Borgernes brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier...64 Holdninger og erfaringer...64 Borgernes brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier...69 Delkonklusion Konklusion En kort opsummering af analyseresultaterne:...72 Forbindelsen mellem borgernes holdninger og BioTIK-gruppens etiske retningslinier...74 Evaluering af metode-udvikling

4 Forord I en redegørelse til Folketinget i foråret 2000 om etik og genteknologi anbefalede regeringen, at der igangsættes et arbejde med at udvikle og afprøve metoder, der kan medvirke til aktivt at inddrage bredere kredse af befolkningen i vurderingen af de etiske aspekter ved principielt nye anvendelser af genteknologi. Redegørelsen fulgte op på BioTIK-gruppens debatoplæg: De genteknologiske valg. Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen, Erhvervsministeriet, juni BioTIK-gruppens debatoplæg præsenterede et sæt af etiske kriterier, som udvalget vurderede, gav en dækkende oversigt over de etiske spørgsmål, som kan kræves besvaret i forbindelse med principielt nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-sekretariatet bad herefter Teknologirådet om at afprøve, om kriterierne kunne anvendes som baggrund for at lave et dækkende spørgeskema vedrørende borgeres stillingtagen til principielt nye anvendelser af genteknologi. Det blev senere besluttet at bruge dette spørgeskema i forbindelse med borgerkonsultationer, hvor man spørger borgere om deres holdninger til en konkret anvendelse af genteknologi. Denne rapport præsenterer resultaterne fra en sådan borgerkonsultation i form af fire interviewmøder i Herning, Svendborg, Slagelse og Storkøbenhavn, hvor i alt 111 borgere har besvaret spørgsmål og deltaget i diskussioner om holdninger til dyrekloning. Teknologirådet har gennemført undersøgelsen for BioTIK-sekretariatet i efteråret Projektet omfatter desuden et metodeudviklingsprojekt, som afrapporteres endeligt 1. marts Som støtte til projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Poul Hyttel, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Pernille Kaltoft, Danmarks Miljøundersøgelser Torben Hviid, Universitetet i Oslo Erling Jelsøe, Roskilde Universitetscenter Hans-Jørgen Nilsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Mette Gjerskov, BioTIK-sekretariatet Lars Klüver, Teknologirådet Projektarbejdet er udført af: Rikke Pedersen, Teknologirådet Ulla Vincentsen, Teknologirådet Ida-Elisabeth Andersen, Teknologirådet 4

5 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af borgeres holdning til dyrekloning, som Teknologirådet i efteråret 2003 har gennemført i et samarbejdsprojekt med BioTik-sekretariatet under Forbrugerstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Projektet omfatter et metodeudviklingsprojekt, som afrapporteres endeligt 1. marts 2004, samt en undersøgelse af borgeres holdninger til dyrekloning. Undersøgelsen, som er gennemført i november 2003, omfatter 111 personer, som har besvaret et spørgeskema samt deltaget i gruppeinterview fordelt på 16 grupper. Metoden kaldes interviewmøde, og en del af projektet har bestået i at udvikle denne metode. Mere overordnet omfatter hele projektet: udvikling af en skabelon, hvor BioTIK gruppens etiske kriterier 1 omsættes til spørgsmål til borgere om etik i forbindelse med nye anvendelser af genteknologi konstruktion af et spørgeskema om en konkret ny anvendelse af genteknologi på baggrund af skabelonen anvendelse af spørgeskemaet til en undersøgelse af borgeres holdninger til en konkret ny anvendelse af genteknologi Spørgeskemaet anvender således etiske kriterier til vurdering af mulige fordele og ulemper ved en ny teknologi og stiller desuden spørgsmål om, hvilke grupper i samfundet som bør deltage i debat om og vurdering af teknologi. Metoden er udformet, så den kan anvendes indenfor BioTIKs arbejdsområde: genteknologi anvendt på dyr og fødevarer. Denne rapport indeholder resultaterne fra en undersøgelse af borgeres holdninger til dyrekloning, hvor spørgeskemaet er blevet anvendt. Emnet for undersøgelsen er dyrekloning, da der er igangsat et lovforberedende arbejde med henblik på udarbejdelse af et lovforslag i folketingssamlingen Lovforslaget skal fastsætte regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede teknologier. Som støtte til projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Poul Hyttel, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Pernille Kaltoft, Danmarks Miljøundersøgelser Torben Hviid, Universitetet i Oslo Erling Jelsøe, Roskilde Universitetscenter Hans-Jørgen Nilsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Mette Gjerskov, BioTIK-sekretariatet Lars Klüver, Teknologirådet Projektarbejdet er udført af: Rikke Pedersen, Teknologirådet Ulla Vincentsen, Teknologirådet Ida-Elisabeth Andersen, Teknologirådet 1 De genteknologiske valg. Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen, Erhvervsmininsteriet, juni Kriterierne findes i bilag 5 5

6 Erling Jelsøe og Hans Jørgen Nielsen har medvirket som rådgivere og givet uvurderlig støtte og rådgivning i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektet, herunder ikke mindst i forbindelse med tolkning og analyse af det omfattende materiale. Erling Jelsøe har endvidere deltaget aktivt i alle fire interviewmøder, hvor han har givet en kort introduktion til deltagerne om dyrekloning, samt fungeret som interviewer i den ene af mødets fire grupper. Klaus Munk, FTF, har tålmodigt og hurtigt sørget for at omsætte vores spørgeskemakrav til et velfungerende elektronisk spørgeskema. Tak til arbejdsgruppen og alle medvirkende for konstruktiv indsats. Baggrund for projektet I en redegørelse til Folketinget i foråret 2000 om etik og genteknologi anbefalede regeringen, at der igangsættes et arbejde med at udvikle og afprøve metoder, der kan medvirke til aktivt at inddrage bredere kredse af befolkningen i vurderingen af de etiske aspekter ved principielt nye anvendelser af genteknologi. Det foreliggende projekt følger op på denne anbefaling. BioTIK-gruppens debatoplæg præsenterede et sæt af etiske kriterier, som udvalget vurderede, gav en dækkende oversigt over de etiske spørgsmål, som kan kræves besvaret i forbindelse med principielt nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-sekretariatet bad herefter Teknologirådet om at afprøve, om kriterierne kunne anvendes som baggrund for at lave et dækkende spørgeskema vedrørende borgeres stillingtagen til principielt nye anvendendelser af genteknologi. Det blev senere besluttet at bruge dette spørgeskema i forbindelse med borgerkonsultationer, hvor man spørger borgere om deres holdninger til en konkret anvendelse af genteknologi. Hensigten med borger-konsultationer er at få mere viden om, hvordan borgere vurderer anvendelsen af genteknologi, og om hvilke kriterier de anvender i deres vurderinger. Derved afspejles, hvad man kunne kalde en dansk etisk holdning til anvendelserne, hvilket vil kunne få betydning på flere måder, eksempelvis: Som et transparent og troværdigt bidrag til den offentlige debat. Som en grundig og helhedsorienteret offentlig vurdering man kan spejle andres vurderinger ind i. Som et bidrag til klar kommunikation af danske borgeres/forbrugeres ønsker til genteknologi som sådan hvad der lægges vægt på, og hvor der er imødekommenhed overfor de interessenter, der lancerer teknologien. Som et bidrag til den samtale mellem borgere og virksomheder, som er afgørende for at skabe en holdbar pagt om anvendelse af genteknologi Som en præsentation af danske borgeres/forbrugeres vurderinger i international sammenhæng. En vision på længere sigt er, at gode erfaringer med en sådan systematisk vurdering af etiske problemstillinger kunne føre til, at etiske kriterier kan indgå i mere administrative procedurer omkring anvendelse af teknologi. 6

7 For at vurderingerne kan indgå som et grundigt, helhedsorienteret og transparent bidrag til den offentlige samtale om genteknologi, er det et krav til konsultationerne, at svarene gives på et veloplyst grundlag, og at de er velovervejede. Det er med andre ord vigtigere at få reflekterede svar end at få refleks-svar fra konsultationerne. Det var oprindeligt hensigten at gennemføre undersøgelsen ved hjælp af et såkaldt Choice Questionaire spørgeskema. Det viste sig imidlertid at være for kompliceret at producere et sådant skema, når skemaet både var bundet til at skulle oversætte BioTIK gruppens etiske kriterier til spørgsmål, som kunne besvares af bredt udvalgte borgere og skulle belyse flere forskellige anvendelser af dyrekloning. I stedet blev det besluttet at kombinere anvendelsen af et standardspørgeskema med gruppeinterview, hvor deltagerne kunne uddybe synspunkter og vurderinger. Metoden kaldes Interviewmøde. Fra BioTIK-gruppens etiske kriterier til spørgsmål til borgere om dyrekloning Som projektideen er udformet ligger der en dobbelt opgave i gennemførelsen: at undersøge om de etiske kriterier, som er udformet af BioTIK-gruppen, kan genfindes i virkeligheden i borgeres holdninger til genteknologi at undersøge borgeres holdninger til dyrekloning: hvilke betingelser der ifølge borgerne skal være opfyldt for, at dyrekloning er acceptabelt Opgaven kan principielt løses på mange måder. I dette projekt lå det i kortene, at redskabet skulle være et spørgeskema, hvor BioTIK-gruppens kriterier oversættes til spørgsmål, som borgere kan svare på. Efter at skemaet var blevet udviklet, blev det brugt til at undersøge borgeres holdninger til dyrekloning. Skemaet blev suppleret med gruppeinterview med henblik på: at sikre, at borgerne kunne forstå og anvende spørgsmålene for at uddybe borgernes svar at sikre den efterfølgende tolkning af resultaterne BioTIK-gruppens etiske kriterier kan betragtes som nogle kategorier af spørgsmål, der giver et overblik over de etiske implikationer af nye anvendelser af genteknologi. De kan derfor bruges som udgangspunkt for opstilling af et forholdsvis standardiseret spørgeskema (en skabelon), som siden hen kan tilpasses til vurdering af konkrete emner. Første del af projektet bestod i at udvikle en skabelon, en grundmodel til et spørgeskema. Arbejdet bestod derfor i at oversætte alle de etiske kriterier samt overveje, i hvilket omfang de kunne anvendes og oversættes til relevante spørgsmål. Ved oversættelsen af de etiske kriterier har det været nødvendigt at reducere den kompleksitet og mangetydighed, som ligger i dem. Kriterierne er formuleret meget bredt, og de begreber, der er indeholdt i dem, kan fortolkes forskelligt fra person til person. Det gælder for eksempel begreber som kvalitativ og kvantitativ gavn, respekt og værdighed, livskvalitet og sårbarhed m.v. Denne oversættelse har været den vanskeligste del af opgaven. Efter at have lavet en grundlæggende model eller skabelon for oversættelsen, skulle denne tilpasses emnet dyrekloning. Kriterier for udvælgelse af emner til spørgsmål om dyrekloning har været: 7

8 de overordnede afvejninger mellem formål, risici og konsekvenser, der ligger i de etiske kriterier de anvendelser og formål samt risici og konsekvenser, som forskerne mener er realistiske og vigtige at diskutere i forbindelse med dyrekloning de forestillinger og argumenter, som præger den aktuelle debat om dyrekloning Det spørgeskema, som er blevet brugt i nærværende undersøgelse, er et resultat af denne første fase i projektarbejdet (spørgeskemaet kan ses i bilag 7). Selve skabelonen; grundmodellen, som også skal kunne bruges til konstruktion af spørgeskemaer om andre anvendelser af genteknologi, afrapporteres som allerede nævnt i en kommende rapport. Efter at spørgeskemaet var produceret, testet i en pilotundersøgelse og revideret, var der følgende delopgaver tilbage i forberedelsesfasen: Udvikling af inddateringssystem, baseret på papir- og internetbaseret inddatering Udvikling af tolkningsprocedurer Interviewmøder Interviewmøderne blev gennemført i november 2003 med deltagere pr. møde, fire forskellige steder i landet. Møderne forløb efter samme mønster: deltagerne blev budt velkommen og fik en introduktion til emnet dyrekloning, lovgivning m.v. deltagerne besvarede spørgeskemaet, enten elektronisk på computer, som flertallet foretrak, eller i papirversion deltagerne blev inddelt i fire grupper a 6-8 personer, hver med en interviewer, og fortalte herefter om, hvordan det var at arbejde med spørgeskemaet og især, om overvejelser og dilemmaer, som de var stødt ind i under udfyldelsen af skemaet. Resultaterne af den foreliggende undersøgelse kan ikke betegnes som repræsentative for befolkningen og skal derfor ikke måles efter denne målestok. Ganske vist har vi inviteret et stort, tilfældigt udvalg af borgere, men det er ikke tilfældigt, hvem der har ønsket at medvirke. Det udelukker dog ikke, at man ved en almindelig, repræsentativ survey ville kunne få de samme resultater. Den foreliggende undersøgelse giver et fyldigt billede af holdninger og vurderinger i en bredt og tilfældigt rekrutteret gruppe af borgere, som er så engagerede i debat om teknologi- og samfundsudvikling, at de har villet bruge en aften på emnet. Dette engagement betyder, at den pågældende gruppe borgere kan antages at fungere som meningsdannere i forhold til den øvrige del af befolkningen, og derfor er det vigtigt for politikere og forskere at lytte til og gå i dialog med denne gruppe. I rapporten omtales deltagerne i undersøgelsen som borgere i stedet for det mere tekniske respondenter. Det skyldes, at denne undersøgelse kan forstås som en borgerkonsultation, men borgerne udtaler sig naturligvis ikke på hele befolkningens vegne. 8

9 Præsentation af resultaterne læsevejledning Efter indledningen følger en præsentation af undersøgelsens deltagere og et metodeafsnit. Dernæst følger fire kapitler (kapitel 4-7), hvor resultaterne præsenteres og analyseres. Analysekapitlerne er struktureret efter samme principper, som BioTIK-gruppen strukturerer de etiske kriterier efter. Disse fordeler sig på: Økonomisk og kvalitativ gavn Autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed Retfærdig og rimelig fordeling af goder og byrder Medbestemmelse og åbenhed i beslutningsprocesser Opdelingen er brugt som et praktisk hjælpemiddel og for at bevare en navlestreng til de etiske kriterier. Det er klart, at den slags vurderinger ikke følger en sådan opdeling, men er baseret på en samlet afvejning af alle kriterier. De analytiske kapitler fokuserer på resultaterne af undersøgelsen og ikke på at sammenligne borgernes etik med BioTIK-gruppens. Tilnærmelser til en sådan sammenligning kommer i kapitel 8, hvor vi inddrager BioTIK-gruppens etiske kriterier med henblik på at diskutere sammenhængen mellem BioTIK-gruppens og borgernes syn på etik. I kapitel 9 bringes hovedkonklusionen for undersøgelsen. Rapporten omfatter desuden en række bilag, som læseren kan bruge til at dykke ned i datamaterialet: Oversigt over bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Oversigt over tabeller vist i rapporten Tabeller, der henvises til i rapporten Åbne tekstboks-kommentarer Frekvenstabeller over samtlige besvarelser i spørgeskemaet BioTIK-gruppens etiske kriterier som ramme for analysen Spørgeskemaets struktur og indhold Spørgeskemaet Til slut et lille forbehold: indsamling, analyse og tolkning at datamaterialet i undersøgelsen er foregået under et voldsomt tidspres. Såvel det kvantitative som det kvalitative datamateriale kunne have fortjent en mere intensiv og omfattende analyse, end den vi har haft ressourcer til at gennemføre i denne rapport. De hovedresultater og konklusioner som præsenteres her, vil vi dog gerne stå ved. God læselyst! Rikke Pedersen, Ulla Vincentsen og Ida-Elisabeth Andersen Teknologirådet, januar,

10 2. Undersøgelsens deltagere Undersøgelsen har opfyldt en målsætning om at gennemføre fire interviewmøder fordelt på fire forskellige kommuner i landet og med 25 deltagere hvert sted. Baseret på tidligere erfaringer i Teknologirådet er der kalkuleret med en 20% frafaldsprocent, således at der til hvert af interviewmøderne er overbooket ved at invitere godt 30 personer. I den forbindelse er det samlede deltagerantal på 111 borgere lidt højere end forventet. Interviewmøderne er af praktiske grunde afholdt i hhv. Herning, Svendborg og Slagelse kommune samt Københavnsområdet. 2 For hvert af de fire områder er der, via CPR-registret, lavet en tilfældig udtrækning på 1000 borgere i alderen mellem 18 og 80 år. Disse 4000 borgere modtog invitation til at melde sig til interviewmødet, som fandt sted en hverdagsaften fra kl Det viste sig at være svært at tiltrække borgere til interviewmøderne. Kun borgere fra hvert lokalområde sagde ja til invitationen. Alle som tilmeldte sig fik derfor buddet om at deltage, og størsteparten af dem kom og var med. Med så lav en deltagelsesprocent kan undersøgelsen derfor naturligvis ikke gøre krav på at være repræsentativ for befolkningen. Det må derimod antages, at de deltagende borgere er personer, der er særligt engagerede i at få indblik i og indflydelse på debat og beslutninger om nye anvendelser af genteknologi. Nedenstående kommentar fra et af gruppeinterviewene illustrerer, at i hvert fald nogle borgeres selvforståelse også harmonerer med dette billede af deltagergruppen: der er jo en grund til at vi har meldt os - hvis man aldrig havde hørt om kloning ville man nok ikke have meldt sig Trods sandsynligheden for, at undersøgelsens deltagere udgøres af særligt interesserede og informerede borgere, er det dog alligevel interessant at vide, om de skiller sig ud på andre måder? Hvem var deltagerne? For at få et indtryk af, hvem deltagerne var, er deltagergruppens fordeling sammenlignet med hele befolkningen på baggrundsvariable som bl.a. køn, alder og politisk tilhørsforhold. For de enkelte baggrundsvariable er der desuden også set på, om disse er præget af en specielt positiv eller specielt negativ holdning til dyrekloning. En over- eller underrepræsentation af forskellige grupper vil formentligt være ret ligegyldig, hvis disse grupper hverken er præget af særligt positive eller negative holdninger til dyrekloning. Modsat er det problematisk, hvis eksempelvis en gruppe, der er overrepræsenteret i undersøgelsen samtidigt har en markant positiv eller negativ holdning til dyrekloning. For at teste, hvorvidt dette er svarene på spørgsmål 35 i spørgeskemaet om, hvorvidt man overordnet set er for eller imod dyrekloning eller, hvorvidt man tager stilling til området fra sag til sag, omkodet på en sådan måde, at en tilkendegivelse af at være for giver +100, sag til sag giver 0 og imod giver værdien 100. Herved er det muligt at skabe sig et overblik over, hvor langt de forskellige grupper, fordelt på baggrundsvariable, ligger fra gennemsnittet. Det er vigtigt at understrege, at denne test ikke er en repræsentativitetstest, en sådan ville være meningsløs at udføre på dette lille materiale. Den skal snarere give et billede af holdninger til 2 Det skal tilføjes, at Københavnsområdet er defineret som HT-området, der udover Københavns og Frederiksberg kommuner omfatter 18 omegnskommuner. 10

11 dyrekloning i denne deltagergruppe fordelt på baggrundsvariable, samt give en ide om, hvor de vigtigste skævheder er i gruppen sammenlignet med befolkningens fordeling. Køn, alder og geografisk placering Resultatet for hhv. køn, alder og geografisk placering fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2-1. Køn, alder og geografisk placering Andel i materialet Køn (befolkningen over 15 år) Andel i befolkningen Forskel mellem andel i befolkningen og andel i materialet Overvægt i positiv eller negativ holdning i gruppen. Mænd Kvinder Alder (befolkningen over 15 år) Under 40 år år år eller mere Geografi (befolkningen over 16 år) Hovedstadsområdet Øerne Jylland Tabellen viser for det første, at kønsfordelingen, sammenlignet med den samlede danske befolkning, er perfekt. En skævhed ville her have været alvorlig, da der i materialet synes at være en betragtelig forskel mellem mænds positive og kvinders negative indstilling til dyrekloning. Med hensyn til alder er situationen modsat, idet der er en klar underrepræsentation af de yngre årgange til fordel for de midaldrende, men til gengæld er denne skævvridning uden betydning, fordi indstillingen til dyrekloning ikke varierer systematisk efter alderstrin. Som allerede nævnt er udvælgelsen af de fire lokalområder foretaget af praktiske grunde for at kunne samle deltagere fra det samme område til hvert af interviewmøderne. Det er derfor ikke meningsfuldt at sammenligne undersøgelsens billede af holdningernes geografiske fordeling med hele landet. Arbejde og uddannelse Hvad angår deltagergruppens fordeling efter arbejds- og uddannelsespositioner er der - som det fremgår af tabellen nedenfor - betragtelige forskelle i holdningen til dyrekloning hos hhv. selvstændige, lønmodtagere og personer uden arbejdsmarkedstilknytning. Da der - både iblandt deltagerne og i befolkningen som helhed - kun er få selvstændige, er det imidlertid forskellene mellem arbejdsmarkedsaktive (selvstændige og lønmodtagere) og personer uden 11

12 arbejdsmarkedstilknytning, der tæller, og her er fordelingen i deltagergruppen tæt på det, som gælder for befolkningen som helhed, så interviewmødet har ikke specielt tiltrukket deltagere som er arbejdsmarkedsaktive eller deltagere som er udenfor arbejdsmarkedet. Til gengæld er der meget store uddannelsesmæssige skævheder i form af en voldsom overrepræsentation af borgere med en studentereksamen el. lign.. Denne overrepræsentation synes dog at være uden betydning, fordi holdningerne ikke ser ud til at fordele sig efter uddannelsesstatus. Samlet giver hverken arbejds- eller uddannelsesposition derfor grund til bekymring med hensyn til, hvordan deltagergruppen er sammensat. Tabel 2-2. Arbejde og uddannelse. Andel i materialet Andel i befolkningen Forskel mellem andel i befolkningen og andel i materialet Arbejdsmarkedstilknytning (befolkningen over 15 år) Selvstændig Lønmodtager Ingen arbejdsmarkedstilknytning Almen uddannelse (befolkningen over 14 år) Student, HF, HTX mm Lavere Politisk tilhørsforhold Overvægt i positiv eller negativ holdning i gruppen I afdækningen af politisk tilhørsforhold er borgerne blevet spurgt om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen. Til sammenligning eksisterer der ikke tilsvarende tal for den samlede danske befolkning. Derfor er der i første omgang (1) set bort fra vælgere uden parti-præferencer for efterfølgende (2) at sammenligne partifordelingen blandt de resterende med resultaterne fra folketingsvalget Det skal i den forbindelse bemærkes, at opinionsundersøgelserne på tidspunktet for denne undersøgelse (november 2003) ikke viste store forskydninger i vælgernes partipræferencer siden valget i Resultaterne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2-3. Politisk standpunkt sammenlignet med resultater fra Folketingsvalget 2001 Andel i Andel i Forskel mellem materialet befolkningen andel i befolkningen Vælgere med partipræference: og andel i materialet Venstrefløj (EL+SF) Socialdemokratiet Radikale Venstre Venstre Konservative * Dansk Folkeparti Andre partier Uden for sammenligningen med hele befolkningen: Sofavælgere, vælgere uden partipræf. 14 * * -43 Overvægt i positiv eller negativ holdning i gruppen 12

13 Ovenstående tabel viser en meget klar overrepræsentation af venstrefløjen og Det radikale Venstre og en lige så stor underrepræsentation af Socialdemokratiet og Venstre. For de øvrige partier er afvigelserne mindre. Med hensyn til de overordnede holdninger til dyrekloning synes der imidlertid ikke at være et entydigt venstre-højre mønster. Derimod fremkommer der et helt andet og meget mere tydeligt mønster ligeså snart man inddrager vælgerne uden partipræferencer (se tabellens nederste række), hvilket fremgår af nedenstående: Vælgere uden partipræferencer: Voldsomt imod dyrekloning Vælgere hos fløjpartier (venstrefløj+ Dansk Folkeparti): Imod, til dels klart imod dyrekloning Vælgere hos S, RV, V og Kr: Klart for dyrekloning Såfremt man kan tale om et mønster, går det ikke på en venstre-højre-opdeling, men på en centrumperiferi-opdeling, forstået på den måde, at vælgere, der knytter sig til partisystemets centrum, i udpræget grad er for dyrekloning, mens vælgere, der ligger udenfor det politiske centrum (fløjpartierne og, i særlig grad, vælgere uden parti-præferencer) i udpræget grad er imod dyrekloning. Opsummering Som før nævnt er materialet ikke repræsentativt for befolkningen. Den lave tilmeldingsprocent giver grund til at tro, at det er de særligt engagerede, som har meldt sig til interviewmøderne. Dette kapitel har derfor blot givet et billede af, hvem denne gruppe omfatter, samt hvilke holdninger man finder i denne gruppe. Når der ses bort fra deltagernes geografiske sammensætning, som er født skæv på grund af beslutningen om, at deltagerne skulle samles til interviewmøder i fire lokalområder, er de vigtigste skævheder i deltagersammensætningen i forhold til befolkningen, at gruppen indeholder for få unge og for mange med et uddannelsesniveau på studentereksamen og derover. Dette synes imidlertid ikke at have betydning for de holdninger til dyrekloning, som findes i denne gruppe, idet holdningerne tilsyneladende ikke hænger sammen med alder og uddannelsesniveau. Deltagergruppen er skæv med hensyn til partipræferencer, idet der er for mange deltagere fra venstrefløjen og fra det radikale venstre samt deltagere uden partipræferencer i forhold til stemmernes fordeling ved sidste folketingsvalg. Dette kan have betydning for billedet af holdningerne hos denne gruppe deltagere, idet deltagere fra venstrefløjen og deltagere uden partipræferencer overordnet forholder sig mere negativt til dyrekloning end gennemsnittet af denne deltagergruppe. Derimod er fordelingen på køn og arbejdsmarkedstilknytning i rimelig god overensstemmelse med befolkningens fordeling. Kønsfordelingen i gruppen er helt perfekt med cirka 50% fra hvert køn, hvilket er vigtigt, fordi de deltagende kvinder forholder sig langt mere skeptisk og negativt til dyrekloning end de deltagende mænd. Sammenfattende ser det ud til, at mens den politiske skævhed kan pege i retning af, at undersøgelsen tegner et for negativt billede af holdninger til dyrekloning, så peger den kønsmæssige fordeling i retning af et rimeligt præcist billede af holdninger til dyrekloning. Hvis man ønsker at opnå et repræsentativt billede af danske borgeres holdning til dyrekloning må det imidlertid anbefales at foretage en traditionel survey på nogle udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet. 13

14 3. Metode BioTIK-gruppens etiske kriterier Som nævnt i indledningen er denne undersøgelse konstrueret på baggrund af BioTIK-gruppens etiske retningslinier; det vil sige på baggrund af, hvad gruppen finder forsvarligt i forbindelse med anvendelse af genteknologier. Et overordnet formål med undersøgelsen har været at få testet, hvorvidt disse retningslinier kunne genfindes i virkeligheden i borgernes holdninger til dyrekloning. Desuden har det været et mål at undersøge, om borgernes holdninger overhovedet kan rummes inden for de etiske kriterier, eller om borgerne vurderer dyrekloning ud fra andre forhold end de, der ligger i de etiske kriterier. Som det nævnes i flere af kapitlerne, er de etiske kriterier formuleret meget bredt. Derfor kan de fortolkes forskelligt fra person til person. Det gælder f.eks. begreber som kvalitativ gavn, kvantitativ gavn, respekt, værdighed, integritet, livskvalitet og sårbarhed og udtryk som uacceptable risici, stå i rimeligt forhold til, væsentlige behov og saglig kommunikation. Dertil kommer, at der er indlagt flere betingelser, der skal være opfyldt inden for et enkelt kriterium, før kriteriet er overholdt. Der skal derfor heller ikke lægges skjul på, at den vanskeligste del af hele opgaven har været at operationalisere de etiske kriterier, det vil sige omsætte kriterierne til spørgsmål om dyrekloning, der kan besvares forholdsvis entydigt og meningsfuldt af borgerne. Operationaliseringen af kriterierne er foregået ved, at de først er blevet analyseret grundigt igennem, med henblik på at forstå betydningen af dem. Derefter er der foretaget en vurdering af, hvilke kriterier der har haft relevans for emnet dyrekloning og sidst men ikke mindst er det forsøgt at skabe nogle forholdsvis realistiske, konkrete og entydige scenarier, som borgerne skulle forholde sig til. Princippet bag konkretiseringen har været at kontekstualisere så meget som muligt, det vil sige give borgerne så meget baggrundsviden som muligt om den situation, de skulle tage stilling til. I de etiske kriterier optræder der flere forskellige former for etik, og ofte møder man mere end en form for etik i samme kriterium. Også virkeligheden består af situationer, hvor flere forskellige etikker i form af forskellige hensyn er i spil. Da disse forskellige hensyn som regel repræsenterer nogle af de centrale dilemmaer ved nye teknologier, har en væsentlig del af vores undersøgelse bestået i at afdække, hvordan borgerne forholder sig til disse dilemmaer, herunder ikke mindst, hvordan de prioriterer mellem de forskellige hensyn. Kombination af kvalitativ og kvantitativ metode Undersøgelsen omfatter 111 borgeres holdninger til dyrekloning ved brug af metoden interviewmøder. Metoden er skræddersyet til projektet og udgør en kombination af to metoder, der sædvanligvis benyttes hver for sig, nemlig en spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne hver især har udfyldt et spørgeskema, og 16 gruppeinterview, hvor borgerne i dialog med 6-8 andre deltagere frit har kunnet udtrykke og uddybe deres holdninger til emnet. Borgernes holdningstilkendegivelser er på denne måde blevet belyst ud fra to forskellige perspektiver: et kvantitativt perspektiv (spørgeskemaet), der har forsøgt at kortlægge deltagernes holdninger i tal bl.a. ved at se på brede mønstre i holdningstilkendegivelserne, samt et kvalitativt 14

15 perspektiv (gruppeinterviewene), der har forsøgt at kortlægge deltagernes holdninger gennem dialog. Kombinationen af de to metoder skal sikre, at analysen ikke bliver ensidigt kvalitativ eller kvantitativ, men i stedet præget af muligheden for at belyse borgernes holdninger til dyrekloning fra forskellige perspektiver. Spørgeskema-delen giver mulighed for at udnytte de fordele det giver at stille ensartede spørgsmål til og få svar fra mange mennesker. Svar, som kan behandles med dataanalyseteknikker, som kan vise, hvor mange der f.eks. forholder sig positivt og negativt til overordnede spørgsmål, og hvor mange der lægger hvor meget vægt på de forskellige formål og risici, som diskuteres i forbindelse med dyrekloning. Enkelte steder i spørgeskemaet er der desuden stillet åbne spørgsmål, hvor borgerne har kunnet kommentere et spørgsmål eller deres eget svar. Konstruktionen af spørgeskemaet har været bundet til den ramme, som BioTIK-gruppens etiske kriterier udgør, og dermed til en ekspertgruppes (BioTIK-gruppens) opfattelser af, hvad det er vigtigt at forholde sig til ved vurdering af nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-gruppens kriterier samt arbejdsgruppens antagelser om, hvad der ligger borgere på sinde i forbindelse med dyrekloning, er det derfor vidensunivers, som har defineret rammen for spørgeskemaet. En sådan ramme er en helt almindelig betingelse ved kvantitative spørgeskemaundersøgelser. De, der konstruerer spørgeskemaet, beslutter, hvad der skal spørges om, og må gøre det indenfor rammerne af den viden de har, om hvad der er vigtigt at spørge om, og hvad de ved eller mener at vide, at målgruppen har viden om og holdninger til. I nogle metodeanvisninger anbefales det at foretage en række kvalitative interview forud for konstruktion af spørgeskema med henblik på at indkredse viden og holdninger hos målgruppen, som kan danne udgangspunkt for at formulere spørgsmål til en efterfølgende kvantitativ undersøgelse. Der findes også andre metoder til at kompensere for, at forskerne ikke nødvendigvis kender målgruppens vidensunivers, og derfor kan have problemer med at spørge præcist og konkret nok i forhold til emnet, og i forhold til de mange forskellige holdninger, der måtte være. I dette projekt er kvantitativt og kvalitativt kombineret ved at følge spørgeskemainterviewene op med gruppeinterview. Gruppeinterviewene er således ikke anvendt som inspiration til at formulere spørgsmål, men er i stedet blevet brugt til at give mulighed for, at borgerne kunne kommentere spørgeskemaet og de svar, som de selv har givet, og denne mulighed blev i høj grad udnyttet ved starten af gruppeinterviewene. Gruppeinterviewene har desuden givet mulighed for en semistruktureret samtale om dyrekloning, som oftest med udgangspunkt i nogle af emnerne fra spørgeskemaet. Spørgeskemaet var dermed i høj grad med til at inspirere til en interessant diskussion i grupperne, fordi det fælles udgangspunkt, som borgerne havde, ved netop at have udfyldt skemaet, på den ene side betød, at der var et fælles fokus på samme emnekreds og på den anden side betød at de så at sige var tændt at de havde tænkt nogle tanker igennem, mens de sad med skemaet, som de havde lyst til at diskutere med andre mennesker. Kombinationen af spørgeskema og gruppeinterview har derfor givet mange af deltagerne en positiv helhedsoplevelse af undersøgelsesforløbet. Mange af borgerne oplevede således kombinationen som et udtryk for, at undersøgelsen både har sigtet mod at afdække eksisterende holdninger og at komme dybere ned i forståelsen af de pågældende holdninger. 15

16 Interviewmøderne har resulteret i, at undersøgelsen råder over et samlet datamateriale på hhv. 111 besvarelser af et spørgeskema, der inkluderer 112 spørgsmål om dyrekloning samt 16 båndede gruppeinterview af ca.1 times varighed. Interviewmødernes forløb I hvert interviewmøde deltog mellem 26 og 29 borgere, som sammen med oplysninger om tid, sted og program for mødet havde fået tilsendt artiklen Fra malkeko til medicinfabrik af Rasmus Rune Nielsen. Artiklen er fra Samvirke, oktober 2003 og er en introduktion til emnet dyrekloning og mulige anvendelser og risici. Første del af interviewmøderne bestod i en kort introduktion til BioTIK-sekretariatet, Teknologirådet samt aftenens program. Derefter fulgte en introduktion til dyrekloning, som skulle sikre et vist fælles vidensniveau hos borgerne med hensyn til, hvad dyrekloning er, hvilke formål man forventer, at den vil kunne anvendes til, hvilke risici der kan være forbundet med at anvende teknologien samt status for lovgivning på området. Efter introduktionen blev borgerne ledt hen til et tilstødende lokale, hvor de blev placeret ved hver deres computer for at udfylde det elektroniske spørgeskema. De, der ikke ønskede at udfylde skemaet på en computer, fik udleveret skemaet i papirform. Det drejede sig om ca. 5 borgere hvert sted. Borgerne brugte mellem 15 og 45 minutter på at udfylde skemaet. Efter at alle havde udfyldt skemaet, samledes man i plenum. Her blev man delt op i 4 grupper á 6-8 personer. Grupperne, der blev ledsaget af hver deres gruppeleder fra Teknologirådet, blev fordelt i forskellige lokaler, og herefter gik interviewene i gang. Efter ca. en times interview samledes man atter i plenum, hvor der blev informeret om undersøgelsens videre forløb, og hvor borgerne fik lejlighed til at stille spørgsmål, inden de gik hver til sit. Som regel begyndte interviewene med en kort runde, hvor deltagerne præsenterede sig selv ved navn. I nogle grupper fortalte deltagerne også om deres beskæftigelse. Derefter blev der spurgt ind til de mere tekniske ting omkring spørgeskemaet, herunder om der var spørgsmål, som man havde været i tvivl om, eller om der var spørgsmål, som man syntes kunne være formuleret bedre. Det skal tilføjes, at borgerne under hvert møde blev oplyst om, at deres svar på spørgeskemaet er anonyme, og at ingen vil blive citeret ved navns nævnelse. Da borgerne optræder under eget navn på møderne, er der ikke tale om fuld anonymitet. Betydningen af dette, er vanskeligt at vurdere, idet borgere for hvem fuld anonymitet har en betydning, formodentlig ikke vil stille op til et sådant interviewmøde. Gyldighed og pålidelighed i spørgeskemaundersøgelsen For at kunne leve op til det krav om gyldighed (validitet), der må stilles til alle seriøse undersøgelser, er der arbejdet med at sikre tre forhold i spørgeskemaet: 1) at der er overensstemmelse mellem etikernes kriterier og oversættelserne af dem 2) at der er så entydig en opfattelse som muligt af spørgsmålene blandt borgerne 3) at holdninger, der ligger uden for kriterierne også indfanges 16

17 Som nævnt har den sværeste del af opgaven været at konstruere meningsfulde spørgsmål med udgangspunkt i de etiske kriterier. Oversættelsen af de etiske kriterier bygger derfor også på grundige diskussioner. Når etikernes begreb integritet er forsøgt oversat med naturens orden samt væsentlige evner og udtryksformer hos dyr, er det altså ikke tilfældigt, men resultatet af en diskussion om, hvorvidt naturens orden og væsentlige evner og udtryksformer hos dyr er rimelige udtryk for begrebet integritet, når det gælder dyrekloning, eller om der er andre og bedre måder, hvorpå man kan indfange begrebet? For at udenfor stående skal kunne vurdere gyldigheden af sådanne oversættelser, er det i hvert af de fire analysekapitler beskrevet, hvordan de etiske kriterier er oversat, og hvordan de (af hensyn til tid og plads) er indsnævret og afgrænset. For at sikre at borgerne forstår begreber og spørgsmål på nogenlunde samme måde, har det dog ikke blot været nødvendigt at omformulere kriterierne. Det har også været nødvendigt at få omsat kriterierne til nogle konkrete scenarier: Jo mere specifikt konteksten omkring en situation eller et dilemma er beskrevet, des mere entydigt og præcist kan der svares. F.eks. er borgerne blevet bedt om at forholde sig til helt bestemte dyrearter, sygdomme og risici. Det er også forsøgt sikret, at holdninger, der ikke er dækket af kriterierne, kan komme frem. Dels ved i spørgeskemaet med jævne mellemrum at placere en række åbne tekstbokse, hvor borgerne har kunnet supplere med egne kommentarer. Dels gennem de efterfølgende gruppeinterviews, hvor det har været muligt at føre en direkte dialog med borgerne om deres opfattelser af såvel spørgsmålene i spørgeskemaet som af dyrekloning i det hele taget. Interviewene har derfor fungeret som en sikkerhed for, at borgerne har opfattet spørgsmålene, sådan som de var ment, så der ikke af denne grund skulle opstå misforståelser omkring tolkningen. Desuden har interviewene hver gang ført til diskussioner om genteknologi og samfund, hvor borgerne frem for de etiske kriterier har kunnet sætte dagsordenen for, hvad de har fundet væsentligt at inddrage i en diskussion af dyrekloning (som har været mere omfattende og lidt udenfor den diskussion, som kriterierne selv lægger op til.) Det andet væsentlige metodekrav, der er arbejdet med, er kravet om pålidelighed, hvilket indebærer, at man skal kunne stole på, at de svar, man får fra borgerne, også repræsenterer deres holdninger. Der er altid risiko for, at borgerne ikke besvarer spørgeskemaet helt sandfærdigt, og ikke bare fordi de bevidst vælger at svare usandt. Der kan også være borgere, der føler sig påvirket eller måske endda presset til at skulle mene noget bestemt indtage en bestemt holdning som ikke stemmer overens med deres egne personlige synspunkter. For at leve op til denne del af pålidelighedskravet er der i spørgeskemaet gjort meget for ikke at påvirke borgerne. Blandt andet er der stillet så neutrale spørgsmål som muligt ved fremsætte lige dele positive og negative svarmuligheder. Derudover er der lagt stor vægt på, at borgerne altid har haft mulighed for at svare ved ikke. Endvidere har undersøgelsen naturligvis efterlevet grundreglen om, at spørgeskemaer skal udfyldes individuelt og i fred og ro uden påvirkninger fra de øvrige deltagere. En anden del af pålidelighedskravet består i, om man kan stole på resultaterne over tid. Det drejer sig om, i hvor lang tid borgerne vil blive ved med at have den samme holdning, som de har givet udtryk for i undersøgelsen. I de gruppeinterview, der fulgte efter udfyldelsen af spørgeskemaet, kom flere af borgerne selv ind på, at ny eller mere information om emnet højst sandsynligt ville påvirke deres holdning, og mange stillede sig derfor tvivlende overfor, hvor stabil deres holdningstilkendegivelse ville være over tid. Problematikken er velkendt i forbindelse med holdningsundersøgelser, men gælder i særlig grad, når der er tale om et så nyt emne som dyrekloning (og genteknologi i det hele taget), hvor der endnu ikke eksisterer det, man kan kalde en 17

18 etableret eller fasttømret viden inden for feltet. Ethvert nyt forskningsresultat vil ofte få stor opmærksomhed og derved være med til at præge holdningsdannelserne. Et tredje element i pålidelighedskravet går på, om der er omstændigheder ved selve undersøgelsen, der varierer fra gang til gang, og som kan være med til at ændre borgernes svar. Spørgeskema-delen er den del af interviewmødet som lettest lever op til dette krav, fordi spørgeskemaet er udformet på forhånd, det er derfor 100% sikkert, at det er de samme spørgsmål, borgerne stilles overfor i alle fire interviewmøder. Ulempen ved at overholde kravet om ens spørgsmål i alle undersøgelser er imidlertid, at det ikke er muligt undervejs at ændre på spørgsmål, som viser sig at være dårligt formulerede. Under selve udfyldelsen af spørgeskemaet har borgerne til gengæld haft mulighed for at bede en projektmedarbejder fra Teknologirådet om vejledning, hvis han/hun var i tvivl om et spørgsmål et tilbud der blev benyttet af flere af deltagerne. Som nævnt er borgerne via spørgeskemaet blevet præsenteret for en række dilemmaer, som de har skullet forholde sig til uden indflydelse fra de øvrige deltagere. Herigennem har de individuelt tilkendegivet holdninger uden indflydelse fra den gruppedynamik, som finder sted i gruppeinterview. Spørgeskemaet har dog samtidig haft den funktion, at det har forberedt borgerne til gruppeinterviewet, idet den enkelte på forhånd er blevet stillet over for og har overvejet en række dilemmaer, som han eller hun måske ikke har været præsenteret for tidligere. Flere borgere tilkendegav således, at udfyldelsen af spørgeskemaet havde udgjort en læreproces, hvor de undervejs var blevet mere klar på deres egne holdninger. Dette satte den enkelte borger i stand til at indtage en mere overvejet position forud for gruppeinterviewet. Spørgeskemaet findes i sin helhed i bilag 7. I bilag 6 gennemgås spørgsmålene fra spørgeskemaet. Dette for at vise, hvor der kan være problemer med nogle af spørgsmålene. Fordele og ulemper ved at bruge elektronisk spørgeskema I undersøgelsen er der anvendt elektronisk spørgeskema. Den største fordel herved har været, at deltagerne tvinges til at besvare alle spørgsmål, idet computeren ikke lader borgerne gå videre, før alle spørgsmål er besvaret. Flere af de, der udfyldte en papirversion af skemaet, hoppede således over nogle af spørgsmålene enten ubevidst, fordi de havde overset spørgsmålene eller bevidst, fordi de ikke kunne overskue eller ikke ønskede at besvare spørgsmålene. Denne tvangsmekanisme drejer sig naturligvis kun om tvangen til at gå ind og forholde sig til hvert enkelt spørgsmål, hvilket i de fleste tilfælde også kunne ske i form af ved-ikke svar. Hvis borgeren ikke har afmærket alle felter, kan man ved tolkningen komme i tvivl om, hvorvidt vedkommende mente ved-ikke eller blot glemte at svare ja eller nej, hvilket er uheldigt for analyse og tolkning, hvis der er mange ubesvarede felter. Derfor er tvangsmekanismen en fordel. Derudover har det også været en fordel, at udfyldelsen af det elektroniske spørgeskema samtidig er en indtastning. Dermed sparer man altså det arbejde, der er efterfølgende med at sidde og indtaste svarene. Den største ulempe ved det elektroniske spørgeskema har været, at der kunne opstå elektroniske breakdowns af forskellig karakter, hvilket der i mindre omfang også gjorde. I gennemsnit var der to breakdowns pr. sted, og som regel skete de, når borgerne havde udfyldt skemaerne og skulle til at gemme. Løsningen på dette problem blev, at de måtte udfylde et papirskema enten på stedet eller hjemme og efterfølgende sende det med posten. 18

19 Hvornår er et elektronisk spørgeskema så en god løsning? Generelt er et elektronisk spørgeskema en god løsning, når man ønsker at komme ud til mange mennesker uafhængigt af tid og sted. Men der er en række forhold, der bør overvejes, når man benytter sig af et elektronisk spørgeskema. De vigtigste er nævnt nedenfor: der vil altid være borgere hovedsageligt ældre der ikke ønsker eller ikke er i stand til at besvare skemaet elektronisk der vil ikke være mulighed for mundtlig introduktion til emnet, hvilket er vigtigt, hvis man ønsker, at borgerne skal svare på et informeret grundlag der er ekstra arbejde og omkostninger ved at transformere skemaet fra papir til elektronisk version Gruppeinterview At udfylde et spørgeskema kan være en begrænsende øvelse, fordi det i sagens natur er spørgeren som definerer, hvilke spørgsmål, der er tilstrækkelige til at indkredse et bestemt undersøgelsesområde og langt hen ad vejen også har bestemt, hvilke svarmuligheder borgeren har til rådighed. Under udfyldelsen af et spørgeskema oplever de fleste mennesker derfor, at der opstår situationer, hvor man ønsker at forklare sig og sige når nu jeg svarer sådan, så skal I vide, at det er undtagelsesvist fordi men generelt mener jeg eller lignende. For rigtig mange borgere har det efterfølgende gruppeinterview derfor været en meget positiv oplevelse. De samlede erfaringer fra interviewmøderne er, at det har været gavnligt både med den forudgående introduktion til emnet, og at der har været medarbejdere fra Teknologirådet til stede under udfyldelsen af skemaet. Derudover har de efterfølgende gruppeinterview af flere årsager vist sig at være meget væsentlige. For det første har interviewene fungeret som en mulighed for at sikre, at de væsentligste holdninger og vurderingskriterier i spørgeskemaet er blevet indfanget at der ikke er væsentlige argumenter og sammenhænge, som er blevet overset. For det andet har grupperne hjulpet os til at vurdere, hvordan vi kan tolke besvarelserne i spørgeskemaet. Og for det tredje har det haft en positiv psykologisk effekt på borgerne, idet det tydeligvis har haft betydning for dem, at få lov til at begrunde deres nuancerede og derfor ofte ikke-konsistente svar. Endvidere nævnte flere, at de var glade for, at svarene i skemaerne ikke skulle stå alene, da svarmulighederne var så begrænsede. Hensigten med gruppe-interviewene har været at bevare en så åben struktur, at der blev plads til uforudsete kommentarer og uddybninger samtidig med, at der var visse forhold, som vi på forhånd havde besluttet, at vi ville undersøge nærmere. Interviewene var dermed semi-strukturerede. For at spore diskussionerne ind på de etiske kriterier blev der i enkelte grupper benyttet plancher med citater fra forskellige personer, der har forholdt sig til dyrekloning. Citaterne, der alle stammer fra månedens interview i Samvirke, november 2003, lød: Vi skal sige ja til kloning, fordi det kan få sundhedsmæssig betydning både for dyr og mennesker (Torben Greve, forsker i husdyr på Landbohøjskolen i København) Kloning er en ophævelse af forplantningens naturlige lotteri (Peter Kemp, leder af Center for Etik og Ret) Der er økonomiske interesser i forskning, som dikterer, at når en teknologi kan anvendes, ja så skal den også anvendes (Peter Kemp, leder af Center for Etik og Ret) 19

20 Disse citater, der involverer forskellige etiske kriterier og problemstillinger, viste sig at være velegnede til at få borgerne til at forholde sig mere konkret til de etiske kriterier. Konklusion Den kombinerede metode med spørgeskemaer og efterfølgende gruppeinterview har vist sig at være meget brugbar til holdningsundersøgelser, idet den både kan bidrage med et kvantitativt og et kvalitativt billede af borgernes holdninger. Spørgeskemametoden er god til at sikre, at mange mennesker besvarer mange enslydende spørgsmål, og at det bliver muligt at behandle et stort datamateriale på en systematisk måde. Det indsamlede materiale giver et godt overblik over holdninger og holdningsmønstre hos denne gruppe borgere. Det, at borgerne har fået den samme mundtlige introduktion til emnet og udfyldt de samme spørgeskemaspørgsmål (sad sammen og udfyldte spørgeskemaerne på samme tid,) og undervejs hver især gjort sig holdninger og prioriteringer klart, betød endvidere, at de var sporet ind på et fælles emne, hvilket var et vældig godt udgangspunkt for den efterfølgende diskussion i gruppeinterviewene. Den indledende mundtlige introduktion til emnet var i høj grad medvirkende til, at borgerne havde et kvalificeret grundlag for at tage stilling til formål og risici i forbindelse med dyrekloning. Gruppeinterviewene har fulgt op på spørgeskemabesvarelsen og har sikret borgerne en mulighed for at komme i dialog med hinanden (og os). Herved har mulige fejltolkninger og misforståelser i forbindelse med spørgsmål og svar i spørgeskemaet kunnet opfanges, generelt har interviewene gjort det muligt at identificere svagheder i spørgeskemaet eksempelvis tvetydige formuleringer. Holdninger rummer ofte en kompleksitet, der ikke kan indfanges med et skema alene. Interviewene i grupperne har tydeliggjort de forskellige og varierende begrundelser, der ligger bag de svar, borgerne har afgivet i spørgeskemaet. Gruppeinterviewene har dermed udgjort et godt grundlag for den efterfølgende tolkning af spørgeskemaerne samtidig med, at materialet fra interviewene indeholder megen information om temaer og problemstillinger, som mange borgere problematiserer og ser i sammenhæng med stillingtagen til en ny teknologi som dyrekloning. 20