Forord. 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder. 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder. 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet?"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Baggrund for idékataloget 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet? 4. Spred den gode nyhed 5. Eksempler på politikker 6. Redskaber Interessentanalyse Brugerundersøgelse Negativ brainstorm Infokasse Anbefalinger til en mad- og måltidspolitik

2 Forord Fødevareministeriet og Kræftens Bekæmpelse ønsker med idékataloget hvorfor og hvordan at sætte fokus på børns sundhed. Børns sundhed og velfærd er først og fremmest et forældreansvar. Men det er også et fælles ansvar. At sikre en bedre sundhed forudsætter, at vi alle den enkelte, familien, daginstitutioner og skoler, kommuner, amter og staten erkender vort ansvar og handler derudfra. Kommunerne kan støtte op om forældrenes og de kommunale institutioners bestræbelser på at sikre børnene sunde mad- og måltidsvaner ved at udarbejde en overordnet kostpolitik for deres institutioner. Skoler og daginstitutioner kan sætte gang i debatten om sund mad blandt forældre, lærere og børn ved at udarbejde en mad- og måltidspolitik for skolen, som kan føre til, at alle bliver mere bevidste om betydningen af sunde mad- og måltidsvaner, og at der etableres en madordning dér, hvor den ikke allerede findes. Selvom danske børn og unge altovervejende er sunde og raske, viser Fødevaredirektoratets kostundersøgelser, at mange børn spiser for meget slik og drikker for meget sodavand. Samtidig spiser børn og unge ikke nok frugt og grønt. Det er en udvikling, der skal vendes, og her kan en mad- og måltidspolitik på skolen gøre en forskel. Idékataloget hvorfor og hvordan er ment som en løftestang i arbejdet med at udforme en brugbar politik. En del skoler har allerede udarbejdet en politik for, hvordan skolen forholder sig til mad og slik i skoletiden. Et udpluk af de erfaringer er med i materialet i form af citater fra elever, lærere og andre involverede. Det er mit håb, at idékataloget for alvor kan sætte skub i arbejdet med mad- og måltidspolitikker på skolerne rundt om i landet. De mange citater her i idékataloget viser jo, at det giver stof til eftertanke og en masse aktiviteter, når arbejdet er i gang. Jeg vil gerne takke de skoler, som har bidraget med deres erfaringer. De viser, at der ikke er én måde at lave en politik på, men at en god mad- og måltidspolitik bliver til i et samarbejde mellem alle involverede. Også tak til Kræftens Bekæmpelse for samarbejdet, tak til Skole og Samfund, Fyns Amt, især Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse, samt Kommunernes Landsforening, som alle har bidraget med inspirerende diskussioner og kommentering af materialet. Fødevareminister Mariann Fischer Boel

3 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Hvorfor en madog måltidspolitik?

4 1 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Mange børn og unge spiser for meget sukker og for lidt frugt og grønt, viser Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse Dette bekræftes også af de henvendelser fra skoler, som Fødevaredirektoratets Rejsehold dagligt modtager. Både forældre, lærere og ledelse henvender sig, fordi de ønsker hjælp til at forbedre maden og måltiderne på skolerne. De oplever problemer med, at nogle elever drikker for meget sodavand, ikke spiser morgenmad eller køber deres frokost på pizzeria. Lærerne er også bekymrede for, at dårlige madvaner påvirker elevernes koncentration. Rejseholdet anbefaler i første omgang, at skolen appellerer til de aktører, som har ansvaret for maden og måltiderne. Ansvaret kan nemlig ikke entydigt placeres hos enten forældre, skole, kommune eller andre. Løsningen må derfor være, at der sættes gang i debatten, og alle i fællesskab beslutter, hvordan man kommer videre. Fordelen ved en politik er, at man får snakket tingene ordentligt igennem. Hvis man kun kaster sig over det praktiske, er det let at miste overblikket. Souschef Jeg synes, det er vigtigt med en politik, fordi der er så mange fristelser i dag, og det kræver meget disciplin af den enkelte. Derfor er det godt at vide noget om sukker og fedt. Elev, medlem af elevråd og kantineudvalg Arbejdet med en mad- og måltidspolitik kan give gode løsninger på de problemer, der er på skolen. F.eks. ved at sætte aktiviteter i gang som: Sunde alternativer til de madpakker, som forældre gerne vil slippe for i en travl hverdag, f.eks. en madordning. Attraktive alternativer til de madpakker, der ikke bliver spist, fordi de er for kedelige. En skolefrugtordning. Undervisning om mad og måltider. Bedre rammer for måltiderne, f.eks. hvad angår tid og indretning af lokaler. Vi ved godt, at det er vores opgave at undervise børnene. Men vi ved også, at der er nogle forudsætninger, der skal til, og en af dem er, at børnene har den energi, der skal til, så deres krop og hjerne kan fungere. Derfor er vi nødt til at forholde os til den del af virkeligheden også. Skoleleder Udformningen af en mad- og måltidspolitik kan derfor give fordele for alle skolens aktører, herunder elever, forældre og lærere. Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning om børnenes mad og måltider, mens de er i skole. Politikken skal redegøre for, hvordan skolen forholder sig til den mad, der tilbydes og spises i skolen. Den skal sætte rammerne for måltiderne på skolen. Mad- og måltidspolitikken kan også sætte fokus på, hvordan mad og måltider kan komme til udtryk i undervisningen. 1 1

5 Fordelene kan være, at politikken: Synliggør, hvilke mål og ideer skolen har for mad og måltider. Sikrer, at det hele ikke falder fra hinanden, hvis en igangsætter forlader projektet. Giver skolen et klarere image og viser omgivelserne, at den er aktiv på det område i børnenes hverdag. Gør det lettere at foreslå forbedringer og iværksætte dem. Sikrer, at alle parter får mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer skolens elever skal have for maden og måltiderne. Vi har fået køleskabe til elevernes madpakker, efter at vi fik vedtaget vores mad- og måltidspolitik. Hjemkundskabslærer En kostpolitik er god at have, hvis man skal tage stilling til madordninger eller lignende. For hvis man så ikke er enig, er det en god anledning til at få det diskuteret, så det ikke bare er én person, der bestemmer. Skoleleder En mad- og måltidspolitik gør det nemmere at arbejde mere systematisk og grundigt i forhold til de problemer og ønsker, der er på skolen. Hvis f.eks. en sodavandsautomat fjernes, fordi eleverne ikke skal drikke sodavand i skoletiden, er det ikke altid nok at fjerne automaten. Det er selvfølgelig et vigtigt skridt på vejen, men der skal etableres en sund erstatning for sodavandsautomaten. Beslut, om der i stedet skal tilbydes isvand, en mælkeordning, salg af juice i skoleboden osv. Gerne i dialog med eleverne, og det er fint, hvis undervisningen også støtter op. Ellers kan resultatet let blive, at eleverne bare går i kiosken eller selv medbringer deres sodavand. Baggrund for idékataloget Når Fødevaredirektoratet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse vælger at sætte fokus på mad- og måltidspolitik, er det for at få skabt opmærksomhed om de vilkår, børnene bydes i løbet af de mange timer på skolen. Vi arbejder også med børnenes bordskik, for alle elever har det ikke nødvendigvis med hjemmefra. Det er en del af dannelsen, som vi også arbejder med. Skoleleder Jamen, med en madordning så slipper jeg jo for at stå hver morgen og snitte, skrælle og lave fire madpakker!. Forælder 1 2

6 På Fødevaredirektoratets hotline beder mange om hjælp til, hvordan man kan fremme processen med at få udformet skolens madog måltidspolitik. Idékataloget er udarbejdet for at give konkret inspiration og redskaber til at gå i gang. Der er ideer til, hvordan processen kan overskues, og hvordan de relevante aktører kan inddrages i arbejdet. Der er fokus på, hvordan det sikres, at politikken kommer til at gøre en forskel, hvordan den forbliver aktiv, og hvordan de gode historier udbredes til aktører både på og uden for skolen. Gennem hele idékataloget indgår erfaringer fra skoler, der har arbejdet med mad- og måltidspolitikker, og en række cases og citater giver et indblik i de oplevelser og erfaringer, disse skoler har haft. Materialet byder også på forskellige eksempler på mad- og måltidspolitikker. Afsnittet Redskaber, som findes til sidst i idékataloget, indeholder forskellige arbejdsredskaber, der kan lette processen. Derudover indeholder det henvisninger til, hvor der kan hentes flere oplysninger om emnet. Mad og måltider favner bredere end kost Gennem hele idékataloget bruges betegnelsen mad- og måltidspolitik og ikke kostpolitik, som ellers er en udbredt betegnelse i skoler, kommuner og institutioner. Mad og måltider handler ikke kun om selve maden, men også om de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer, børnene har til at spise maden i. Ved at arbejde bredt med mad og måltider oplever eleverne også maden og måltiderne som en helhed, og det kan medvirke til at styrke deres maddannelse og deres kompetencer til at vælge sundt. 1 3

7 Kom i gang Kom i gang

8 2 Kom i gang Arbejdet med en mad- og måltidspolitik kan starte på mange forskellige måder, men det vigtige er at gøre arbejdet overskueligt. Der er mange hensyn at tage ligesom vilkårene varierer fra skole til skole, f.eks. geografisk og økonomisk. Ofte er det en eller ganske få personer, som finder sammen om at gøre noget ved de utilfredsstillende forhold omkring mad og måltider. For dem er det første skridt at få sammensat en arbejdsgruppe. Måske er der allerede et par stykker, som det vil være oplagt at spørge, men det er ikke sikkert, at kredsen bliver stor og sammensat nok. Det er nemmere at løfte i flok, og en bred faglig sammensætning giver flere berøringsflader i skole- og lokalmiljøet. En eller to ildsjæle kan som regel ikke løfte opgaverne alene, viser erfaringerne. Interessentanalysen er et redskab, som kan bruges til at få styr på persongalleriet omkring skolen. Den hjælper med at få overblik over alle aktørerne, der har interesse i, at børnene får noget ordentligt at spise, mens de er i skole og i SFO. Hvilken viden bidrager de forskellige aktører med, og hvornår i processen kan de inddrages? Det er spørgsmål, som interessentanalysen skal give svar på. Samtidig kan den bruges til at finde ud af, hvornår aktørerne skal inddrages i arbejdet: Om det er i arbejdsgruppen eller i det efterfølgende arbejde, deres indsats vil gavne mest. Endelig kan interessentanalysen bruges til at få øje på eventuel modstand, så det er muligt at arbejde konstruktivt med denne. Det styrker sagen at kende holdningerne i begge lejre. Det sunde valg skal være det lette valg, står der i vores kostpolitik. Derfor skal det sunde valg fås i kantinen. Frem for at gå de 100 meter hen til købmanden og købe de dårlige ting. Nogle af børnene er kræsne, og jeg strækker mig langt, så alle børnene kan få noget, der lever op til vores kostpolitik. Køkkenleder Medlemmerne i gruppen fik alle lov til at sige deres mening. Skoleinspektøren om, hvad der kunne lade sig gøre. Forældrene om, hvad de synes deres børn skulle spise. Lærerne om undervisningen. Så var der mig, der kendte mit køkken og vidste, hvad der kunne laves i det. Sundhedsplejersken kunne også spæde lidt til. Både med gode ideer og om, hvad der rører sig ude hos børnene, både blandt de tykke og de tynde. Eleverne, det er jo ligesom dem, det drejer sig om, de var med for at sige, hvad de godt kunne tænke sig. Skolebodsansvarlig Læs mere om interessentanalysen under Redskaber. Hvad gør andre? se Redskaber Aktører omkring skolen Følgende afsnit giver en kort præsentation af de vigtigste fag- og persongrupper omkring skolen. Det kan tjene som inspiration til, hvem der skal være med i arbejdsgruppen. Skolebestyrelse Skolebestyrelsen træffer afgørelser om alle mål, rammer og principper på skolen. Derfor er det er en forudsætning at have skolebestyrelsens opbakning og godkendelse, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre til aktiviteter og forandringer på skolen. Initiativet til arbejdet med politikken kan opstå i selve skolebestyrelsen, som kan indgå aktivt i arbejdsgruppen. Grunden til, at jeg tog det op i skolebestyrelsen, var at bodens udbud var for dårligt. Hvis man som forældre giver børnene penge med til frokost, skal man kunne gøre det med god samvittighed. Hvis vi overhovedet skal have en skolebod, så skal den sælge noget ordentligt. Forælder i skolebestyrelse 2 1

9 Skoleledelse Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Derfor er det særdeles vigtigt at få skolelederens opbakning. Det pædagogiske personale Gennem den daglige kontakt med eleverne har lærere og pædagoger bedst føling med elevernes sundhed og trivsel. De er derfor oplagte sparringspartnere, når der skal ideer på bordet til, hvordan politikken kan omsættes til konkrete aktiviteter. Samtidig kan lærerne sikre, at undervisningen og andre pædagogiske tiltag kan kobles til politikken. Vi havde en viceinspektør, som turde satse. Vi var to lærere, der fik 120 timer om året til at få det løbet i gang, og han ansatte en kvalificeret køkkenleder. Hans opbakning gjorde det nemmere at sælge varen til de andre lærerkolleger. Lærer Min erfaring siger mig, at lærergruppen skal med, hvis det skal blive til en del af skolen. Ellers arbejder du bare ude i din lille niche. Sundhedsplejerske Indgangen til det pædagogiske personale kan f.eks. være det Pædagogiske Råd. Elever Eleverne står selvfølgelig i centrum. De er de nærmeste til at sætte ord på deres behov og ønsker omkring maden og måltiderne på skolen. Eleverne er repræsenterede i skolebestyrelsen, men inddrages ofte via elevrådet. Forældre Alle forældre interesserer sig for deres børns kost og trivsel. Det gælder om, at flest mulige forældre får lejlighed til aktivt at deltage i arbejdet med at få udformet politikken. Ved større ændringer er det desuden en fordel at vide, om en større gruppe forældre f.eks. bakker op om en ny madordning. Køkkenfagligt personale Skoler med en madordning har ofte ansat en køkkenfaglig medarbejder, eller de har indgået en aftale med et eksternt køkken med eget køkkenpersonale. Disse ansatte sælger ofte også maden og har derfor god kontakt med eleverne. De ved også, hvad der kan tilberedes i køkkenet, og har en viden om mad, som kan være nyttig til udformning af politikken. For eleverne handler det ikke om et stykke papir, men om, hvad de kan gå over og købe. Eleverne har været med hele vejen, f.eks. i sammensætningen af maden, indholdet i sandwichene osv., og vi har fået masser af positive tilbagemeldinger. Sundhedsplejerske Det handlede om, at spisepausen skulle være en rolig stund. Den diskussion ville forældrene gerne have i skolebestyrelsen, og en af dem gik ind i arbejdsgruppen for at få netop det aspekt med ind i politikken. Konstitueret leder Jeg blev spurgt, om jeg ville være med i arbejdsgruppen, og det ville jeg selvfølgelig gerne, eftersom det vedrører mit arbejde. Der var stor forståelse for, at det også skulle fungere med mig og den tid, jeg har til rådighed. Skolebodsansvarlig 2 2

10 Servicepersonale Pedellen og rengøringspersonalet kan spille en vigtig praktisk rolle, når en politik skal blive til konkrete aktiviteter. Der er flere eksempler på, at køkkenpersonale arbejder fifty/fifty med mad og rengøring, eller at pedellen er involveret i en frugt- eller mælkeordning. Skolefritidsordningen (SFO) Det er en god idé at koordinere mad- og måltidsaktiviteterne på skolen med SFO. Så kan madtilbuddet over hele dagen varieres og kombineres på den bedste måde. Her i SFO'en har vi også omlagt vores mad, så den er så sund som muligt og passer til den nye politik. Børnene får ingen saft eller kage. De får tilbudt mælk og vand. SFO-leder Sundhedsplejersken Skolens sundhedsplejerske arbejder med den basale sundhed og trivsel blandt skolens elever. Sundhedsplejersken kan skaffe sundhedsfaglig dokumentation for arbejdet med mad- og måltidspolitikken. Måske har sundhedsplejersken allerede erfaring med madog måltidspolitik fra andre skoler, og sundhedsplejersken kan også være bindeled til et tværfagligt sundhedsudvalg på rådhuset, hvis det findes. Skoletandplejen Skoletandplejen er opmærksom på mad og drikke, da begge dele påvirker børnenes tænder. Ofte er skoletandplejen initiativtagere på området og ser en direkte sammenhæng mellem mad- og måltidspolitikken og det tandsundhedsfremmende arbejde. Andre aktører i kommunen Andre kommunale profiler er f.eks. den kommunale børne-ungelæge, kostkonsulenter eller pædagogiske konsulenter. De er ofte placeret i kommunens sundheds- eller børneungeforvaltning og ved derfor, om kommunen har en kostpolitik, og om der er mulighed for at få økonomisk støtte til projektet. Ved at tage afsæt i en kommunal politik kan skolen arbejde med de samme målsætninger og måske genbruge noget af det indledende arbejde. Det var skolebestyrelsen, der kom med forslaget om en arbejdsgruppe. Vi arbejdede i forvejen med fokus på overvægt og motion. Vi hoppede med og var glade for henvendelsen. Det er oplagt for os at gå ud og snakke om kost og få ændret noget, der ikke fungerer. Sundhedsplejerske Som tandlæge ser jeg resultatet af sukkermisbrug og for meget syre i de populære drikke som juice og sodavand. Især hvis de har en flaske på sig, som de kan drikke af over længere tid. Også gennem vingummi, som mange børn spiser i store mængder. Derfor skal vi voksne have holdninger til mad ved at give børnene nogle ordentlige sunde tilbud i løbet af de mange timer i skolen og SFO. Skoletandlæge medlem af kantineudvalget Der kan også være inspiration at hente hos f.eks. naboskoler, som allerede har en mad- og måltidspolitik. 2 3

11 Arbejdsmetoder Med interessentanalysen har initiativtagerne skaffet sig et overblik over alle aktørerne omkring skolen. Nu drejer det sig om at få bragt nogle mennesker sammen, som har lyst til at arbejde for sagen. Næste punkt på dagsordenen kan være en invitation til en temaaften om mad- og måltidspolitikken på skolen. Temaaften Formålet med en temaaften er, at alle får lejlighed til at debattere ideer og synspunkter i en interesseret kreds. Her vil det også være oplagt at rekruttere medlemmer til arbejdsgruppen. Der kan afholdes store temaaftener med flere aktører ad gangen eller flere aftener, hvor mindre grupper deltager. En velforberedt temaaften er en langsigtet investering, da det er en fordel at få så mange som muligt engageret så tidligt som muligt. Det gør det også lettere at få opbakning til aktiviteterne senere i forløbet. For ikke at lave dobbeltarbejde, så husk at bruge de input, der kommer frem på en temaaften. Det er rart for deltagerne efterfølgende at få et sammendrag af aftenens resultater, og hvilke aktiviteter der er sat i gang, f.eks. på en hjemmeside eller opslået på en central opslagstavle. Et stormøde er en god måde til at få udbredt ejerskabet af en kommende politik til mange personer, så det ikke bare bliver til papirudgaven, som ingen bruger. Souschef Via skolebestyrelsen havde vi en aften om kost og sundhed. Her fik vi forældrenes holdninger, og de afspejler vel meget godt de forskellige holdninger, som vi også har blandt lærerne og børnene. Nogle synes, at tingene skal ligge i meget faste rammer, og de virker måske lidt frelste. Andre siger, jamen herre gud, lad dem købe en sodavand og et stykke slik i kantinen. Hvis det betyder, at kantinen så kan løbe rundt, og at alle elever har mulighed for at få noget sundt. Nu handler det om at finde en rimelig balance. Souschef Forslag til en temaaften: Prøv på forhånd at få mange forskellige til at give et lille oplæg på mødet. Brug aktørlisten fra interessentanalysen som huskeseddel, så alle kommer med. Inviter nogle udefra til at fortælle om deres erfaringer. Pas på, at der ikke skabes større forventninger, end hvad der er realistisk. Overvej at bruge Negativ brainstorm på mødet. Se under Redskaber. Fremlæg evt. resultaterne fra en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelse Brugerundersøgelser er gode til at give svar på konkrete problemstillinger. De kan bruges som oplæg til en temaaften eller til arbejdsgruppen. De kan give input til diskussionen om, hvilke behov mad- og måltidspolitikken skal imødekomme, og hvilke aktiviteter man skal sætte i gang. En brugerundersøgelse kan være en simpel håndsoprækning i udvalgte klasser eller et spørgeskema, som eksempelvis besvares af elever og/eller forældre. Vi lavede en undersøgelse blandt eleverne, hvor de kunne krydse af, om de havde fået morgenmad osv. Den viste, at de små spiste morgenmad, og at de havde madpakke og frugt med. Det begyndte at gå galt i 6. klasse. Mange havde ikke spist morgenmad. Og mange af dem fik først noget at spise, når de gik ned i centeret. Forælder i skolebestyrelse Hvad gør andre? se Redskaber Se eksempler på spørgeskemaer under Redskaber. 2 4

12 Et besøg af Fødevaredirektoratets Rejsehold Nordregaardsskolen i Tårnby vil gerne oprette en madordning, og forældrebestyrelsen har indkaldt til møde og sat Rejseholdet på dagsordnen. Omkring 30 forældre er mødt op. Skolen har allerede besluttet at få et eksternt firma til at levere mad til skolekantinen. De venter bare på kommunens tilladelse. Formålet med Rejseholdets besøg er at få de fremmødte forældre til at debattere, hvilke ændringer i hverdagen en madordning kan medføre. Fødevaredirektoratets Rejsehold har kufferten fyldt med ideer, facts og informationer. Mad- og måltidspolitik problemer med børns kostvaner og sund mad, står der på den første overhead. På mødet diskuterer forældre, lærere og Rejsehold livligt, og både fordele og ulemper ved en madordning bliver vendt. Nogle forældre er glade for at slippe for at smøre madpakker, mens andre synes, det er vigtigere at forlænge spisepausen. Rejseholdets besøg giver ideer til, hvordan skole og forældre kan blive enige om kravene til madordningen, og hvordan den skal fungere. Skolen havde læst om Fødevaredirektoratets Rejsehold på og kontaktede Rejseholdet på hotlinen

13 Politikken bliver til Politikken bliver til

14 3 Politikken bliver til Det kan måske virke lidt vidtløftigt at skulle formulere en politik om noget så dagligdags som mad og måltider. Gevinsten er klare målsætninger, og at andre bedre kan forstå, hvad det er, man vil. Det bliver også nemmere at holde fast i både mål og principper, når de er udviklet i fællesskab. Hvad skal med? Skoler er forskellige med hensyn til elevsammensætning, størrelse og ressourcer, og det vil naturligvis afspejle sig i mad- og måltidspolitikken. Den vil derfor altid variere, og der kan ikke gives en endelig opskrift på, hvad en politik skal indeholde. Men der er en række centrale spørgsmål, som er gode at forholde sig til, når der arbejdes med indholdet i en mad- og måltidspolitik. Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration: At nedskrive sine aktiviteter er på alle områder en stor hjælp både for at blive klog på, hvad man i forvejen foretager sig, og for at forbedre de muligheder, der er. På vores skole sælger vi mad, og vi vil gerne gøre udvalget bedre. Vi arbejder med sundhed i undervisningen, og det skal også gøres bedre. Faktisk udbygger vi det, vi har i forvejen, ved at formalisere og skrive ned, hvordan vores verden ser ud, og hvordan vi gerne vil have, den skal ændre sig fremover. Souschef Baggrund Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvilke mål vil man nå ved at arbejde med mad og måltider? Er det udelukkende bespisning, eller er der også pædagogiske mål med arbejdet? Hvor mange økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der mulighed for at bruge på arbejdet med mad- og måltidspolitikken? Er der behov for konsulenthjælp eller kurser? Ansvar Hvem har ansvaret for mad- og måltidspolitikken? Hvem har ansvaret for de forskellige mad- og måltidsaktiviteter, som politikken resulterer i? Måltidet Hvilke krav og ønsker er der til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer for måltiderne? Hvor skal maden spises? Hvordan skal spiseområdet indrettes? Skal der opstilles køleskabe til madpakkerne? Hvem spiser sammen, og skal der være voksne til stede? Hvor lang tid skal eleverne have til at spise i? Hvordan får eleverne viden om vigtigheden af socialt samvær under måltidet? 3 1

15 Mad og drikke Hvilken mad og drikke skal eleverne tilbydes, hvordan og hvornår? Skal der oprettes en kantine, en bod, eller skal maden leveres udefra? Hvilke ernærings- og smagsmæssige krav er der til mad og drikke? Skal der sælges både kolde og varme retter? Skal der sælges fastfood, kage og saftevand? Skal der være adgang til koldt drikkevand? Skal der arbejdes for en frugtordning? Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt og børn fra andre kulturer? Hvem skal tilberede og have ansvaret for udvalget af mad og drikke? Skal eleverne inddrages i en eventuel madordning? Er der ønsker til elevernes medbragte mad og evt. til morgenmad? Hvordan får eleverne viden om og handlekompetence mht. sund mad og drikke? Skal der sættes fokus på sund mad og drikke i undervisningen? Anbefalinger til en mad- og måltidspolitik Under Redskaber findes anbefalinger til en mad- og måltidspolitik. De er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Fødevaredirektoratet og en række forskere. Anbefalingerne stammer fra publikationen Mad og måltider en fælles investering i sundhed og trivsel, udgivet af Sundhedsstyrelsen i Hvad gør andre? se Redskaber Der kan hentes mere hjælp til politikkens indhold under Redskaber. Infokassen indeholder en række henvisninger og links til organisationer, materialer og forskellige hjælpeforanstaltninger. Se også eksempler på politikker. 3 2

16 Hvordan opbygges indholdet? Som hjælp til at komme rundt om alle centrale forhold i mad- og måltidspolitikken er nedenstående punkter opstillet. Punkterne giver inspiration til en systematisk opbygning af politikken. Derved bliver det nemmere at rette indsatsen mod de faktiske problemer. Status og baggrund Mål Aktiviteter Succeskriterier Evaluering og justering Beskriv status og baggrund Opstil et mål Evaluer og juster mål og aktiviteter Beskriv tilhørende aktiviteter Beskriv succeskriterierne for at nå målet Status og baggrund Status- og baggrundsafsnittet i politikken er en indledning og en oversigt over de nuværende aktiviteter. Det kan f.eks. være en mangelfuld madordning eller et ønske om bedre undervisning om mad og sundhed. Status og baggrund skal besvare spørgsmålene: Vi blev inspireret af forskelligt materiale og havde haft mange drøftelser. Så vi havde en idé om, hvad det var, vi ville. Vores formål poppede i hvert fald meget hurtigt op, og når man først har det, ja, så er man jo sporet ind. Sundhedsplejerske Hvorfor udarbejde en mad- og måltidspolitik? Hvem skal udarbejde politikken? Bygger politikken på et eget initiativ eller på et krav fra kommunen? Hvilken litteratur, resultater fra en brugerundersøgelse og inspiration fra en temaaften m.m. ligger til grund for politikken? 3 3

17 Mål Man kan ikke score uden at have et mål. Derfor er det vigtigt at beslutte, hvad skolen vil opnå, hvis arbejdet med børnenes mad og måltider skal blive en succes. Hvad er problemet, hvad skal forandres, hvordan når vi dertil, og hvordan skal vi følge op? Jo mere konkret målene formuleres, jo nemmere er de at bruge i det videre arbejde. Overvej også, om antal og omfang af målene er realistiske i forhold til tid, ressourcer og muligheder på skolen. Eksempler på målformulering: Uddrag af kostpolitik for Korshøjskolen, Harridslev: At skolen skaber rammerne for en kantine, hvor eleverne sikres mulighed for at kunne købe sunde spise- og drikkevarer til den billigst mulige pris. At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltidet som et naturligt, værdifuldt samlingspunkt. At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere. Vi startede med en hurtig undersøgelse af, hvem der havde madpakker med, og hvem der købte i kantinen. Den viste, at det ville være vanskeligt at fange de store elever. Vi har nogle skarpe konkurrenter liggende lige i nærheden, som tilbyder fastfood til lave priser, og det kan vi ikke hamle op med. Derfor blev vi enige om at satse på de mindste klasser i håbet om, at de bliver på skolen, når de engang får lov til at gå ud i spisefrikvarterene. Sundhedsplejerske Uddrag af kostpolitik for Rungsted Skole: Vi vil på Rungsted Skole gerne medvirke til og samarbejde med hjemmene om, at vores elever får en viden om sund kost. Aktiviteter Næste skridt er at beskrive de aktiviteter, der skal sættes i gang for at opfylde målene. Eksempler på formulering af aktiviteter: Uddrag af kostpolitik for Rungsted Skole: På motionsdagen skal de første to lektioner handle om sund kost, evt. spises en energirigtig morgenmad i klasserne. På forældremødet hvert år snakkes der om madpakker og spisepauser. Kontaktforældrene står for oplæg. Det skal i lærergruppen diskuteres, hvordan man på de forskellige klassetrin får spisepausen til at forløbe så roligt og hyggeligt som muligt. 10-frikvarteret skal omdøbes til frugtkvarteret i alle afdelinger. Uddrag af kostpolitik for Munkekærskolen, Solrød Strand: At børnene har mulighed for at opbevare deres mad på køl. At børnene har adgang til frisk vand. At en lærer spiser sammen med børnene og samtidig fungerer som rollemodel. At differentiere priserne, så knap så sunde varer sælges med større avance. 3 4

18 Efter at mål og aktiviteter er skrevet ned, er det en god idé at opstille en tidsramme for projekternes gennemførelse samt at fordele arbejdsopgaverne, så der bliver sat navne og ansigter på ansvaret. Tag også stilling til, hvor lang levetid arbejdsgruppen skal have, hvornår projekt mad- og måltidspolitik kan køre over i driftsfasen, og hvem der så skal varetage de forskellige opgaver. Succeskriterier Næste punkt er opstilling af succeskriterier. De skal definere, hvad der skal til, før et mål er nået. Derfor skal de altid være konkrete og målbare. Succeskriterier er også en hjælp til at foretage en efterfølgende evaluering og justering af mad- og måltidspolitikken. Succeskriterierne kan være både kvantitative og kvalitative, og de kan måles gennem spørgeskemaer og observationer i hverdagen. Ofte er det en fordel at kombinere metoderne. F.eks. kan det være et mål at imødekomme sultne og uoplagte børn om formiddagen. Derfor etableres en frugtordning. Som succeskriterium er det dog ikke tilstrækkeligt, at et antal børn benytter ordningen. Lærerne er også nødt til at observere, om børnene rent faktisk er mindre sultne og mere oplagte til at deltage i undervisningen. Vi mærker en effekt på vores elever. Vi har ikke mange sodavandsdrikkere, fordi der er isterninger i vandkander, og de står fremme. Vi fik et tilskud fra en privat fond til en isterningmaskine. Elevrådet er holdt op med at fremsende den årlige ansøgning om tilladelse til at opstille sodavandsautomat og er blevet aktiv med hensyn til miljøet i kantinen og køkulturen. Hjemkundskabslærer og medlem af skolebestyrelsen Eksempler på succeskriterier: Flere elever benytter madordningen. Færre elever køber frokost uden for skolen. Omsætningen i kantinen øges. Salget af frugt og grønt i kantinen stiger. Flere undervisningstimer omkring mad og sundhed. Børnene deltager mere aktivt i undervisningen. Evaluering og justering Det er en god idé, at politikken også beskriver, hvordan og hvornår den bliver holdt ved lige og opdateret, og hvem der har ansvaret for det. Det er en naturlig ting at stoppe op og give politikken et serviceeftersyn for at tjekke, om der er behov for at justere og stramme op. De opstillede succeskriterier er et godt udgangspunkt for evalueringen. Vælg de metoder, der egner sig bedst til at måle succeskriterierne. F.eks. kan tilfredshed med ændringer i en madordning evalueres med et spørgeskema til forældre og elever. En mundtlig evaluering på møder med elever, forældre, lærere og skolebestyrelse er også en mulighed. Vær opmærksom på, at hvis det drejer sig om en ønsket ændring f.eks. ændringer i salget af bestemte produkter kræver det, at man har et mål for salget, inden ændringerne foretages. Der er altid et eller andet madproblem i alle klasserne, så der er behov for politikken. Men den skal jo revideres, for den skal følge med udviklingen. Sundhedsplejerske Nye lærere, elever, forældre, anbefalinger, kommunale krav og retningslinjer kan også spille en rolle og skabe behov for justeringer af politikken. 3 5

19 Det begyndte med en frugtordning To gange om ugen kommer der store kasser med frisk frugt til eleverne på Vinding Skole i Vejle. Æbler, pærer og bananer det hele bliver spist af de elever, der er tilmeldt frugtordningen. Sådan har det ikke altid været. Sidste år opfordrede skolebestyrelsen til, at der blev lavet retningslinjer for børnenes mad og måltider, når de er i skole. Der måtte findes sunde alternativer til slik og chips i frikvartererne. En arbejdsgruppe gik i gang og fik materialer fra Skolefrugt med tilbud på levering af frugt og grønt i abonnement som ordningen med skolemælk. Tilbuddet kom på et ret heldigt tidspunkt. Det var en oplagt mulighed for at få en frugtordning hurtigt i gang uden de store omkostninger for skolen. Ikke alle elever var omfattet af ordningen fra start, men flere er blevet tilmeldt hen ad vejen. De store elever på klassetrin har udgangstilladelse, og mange af dem snupper tit en burger og skyller efter med en sodavand fra supermarkedet tæt ved skolen. Arbejdsgruppen og skolebestyrelsen har erkendt, at hvis mad- og måltidspolitikken skal rykke noget, må skolen give eleverne attraktive tilbud på skolen, f.eks. muligheden for at købe sund og lækker mad til en billig pris. Det er ikke gjort med retningslinjer alene, der skal være handling bag ordene og gode tilbud om sund mad og frugt. Vinding Skoles kostpolitik kan læses på 3 6

20 Spred den gode nyhed Spred den gode nyhed

Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem

Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem - hvorfor og hvordan MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole Introduktion Blandt forældre, lærere, pædagoger, politikere, eksperter og journalister i medierne tales der om sund mad på skolerne. På Læssøesgades skole er der også meget fokus på samt en god dialog

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Odder Kommune Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF RESULTATER... 2 2. BAGGRUND FOR FORSØG MED SKOLEMAD... 3 3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET...

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

VELKOMMEN NORDFYNS HØJSKOLE LANGE KURSER WWW.NORDFYNS.NU

VELKOMMEN NORDFYNS HØJSKOLE LANGE KURSER WWW.NORDFYNS.NU VELKOMMEN NORDFYNS HØJSKOLE LANGE KURSER WWW.NORDFYNS.NU Nordfyns Højskole er en lille hyggelig højskole i landsbyen Harritslev få kilometer fra kystbyen Bogense. OM SKOLEN Skolen er omgivet af skøn natur,

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere