DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011
|
|
- Frida Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011
2 DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011 Revision 3 Dato Udarbejdet af Dorte Hvid-Jacobsen Kontrolleret af Simon Bruun Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Undersøgelse af kommunernes anvendelse af indsatspuljen for opprioritering af det fysiske miljø i landdistrikter i 2010 og 2011 Ref \Rapport -3-DHJ Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 INDHOLD 1. Baggrund for rapporten Baggrund Undersøgelsens omfang 1 2. Metodebeskrivelse Gennemgang af rammer og vilkår Kommunekontakt Spørgeskema undersøgelse Aktindsigt og screening 3 3. Rammer og vilkår Aftale om kommunernes økonomi Indsatspuljen Byggelovgivning Miljølovgivning Samlet oversigt 5 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse Miljømæssige krav i indsatspuljen Rambølls vurdering Miljømæssige krav ved prioritering af indsatspuljen lokalt Rambølls vurdering Miljømæssige krav opstillet ved anvendelse af indsatspuljen lokalt Rambølls vurdering Opsamling spørgeskemaundersøgelse Resultat af aktindsigt og screening Miljømæssige krav i indsatspuljen Rambølls vurdering Miljømæssige krav ved prioritering af indsatspuljen lokalt Rambølls vurdering Miljømæssige krav opstillet ved anvendelse af indsatspuljen lokalt Rambølls vurdering Opsamling screening og aktindsigt Konklusion Kilder Baggrundsviden Indsatspuljens forankring i byfornyelsesloven Aftale om selektiv nedrivning af statslige bygninger Frivillige nedrivningsaftaler 18
4 BILAG Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende indsatspuljen, hovedrapport Bilag 2 Brev til kommunerne vedrørende anmodning om aktindsigt Bilag 3 Resultat af anmodning om aktindsigt
5 1. BAGGRUND FOR RAPPORTEN 1.1 Baggrund Som led i økonomiaftalen for mellem den daværende VK-regering og Kommunernes Landsforening blev den første indsatspulje for opprioritering af det fysiske miljø i landdistrikter (indsatspuljen) oprettet i 2009, og i december 2009 blev der fordelt 150 mio. kr. mellem 34 kommuner. Der står følgende om indsatspuljen i "Aftale om kommunernes økonomi 2010" 1" : "Indsatspuljen skal være med til at sikre at det er attraktivt at bo i alle dele af landet. I nogle dele af landet påvirkes bosætningen negativt af eksempler på stærkt misligholdte huse mv. Der er enighed om, at der særligt i visse landdistriktsområder er behov for at opprioritere indsatsen for at forbedre det samlede fysiske miljø. Med henblik på at understøtte kommunernes indsats for at styrke bosætningen i landdistrikterne etableres en pulje til medfinansiering af kommunernes indsats på 150 mio. kr. Puljen kan yde tilskud til den kommunale udgift til opkøb af private ejendomme og visse avls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning og renovering, til kommunal medvirken ved oprydning samt til den kommunale andel af byfornyelsesmidlerne". Indenrigsministeriet besluttede i september 2010 at forlænge indsatspuljen, så kommunerne kunne bruge pengene fra puljen i Med finansloven for 2011 vedtog et flertal af Folketinget at videreføre indsatspuljen med nye 100 mio. kr., som blev fordelt mellem 38 kommuner. I 2010 og 2011 blev der søgt om henholdsvis 216 og 188 mio. kr. Kommunernes egenfinansiering var i 2010 på 25 % og i 2011 på 30 %. Følgende 39 kommuner kunne søge økonomisk støtte fra indsatspuljen: Aabenraa, Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg og Ærø. Dansk Byggeri ønsker at få undersøgt, om der fulgte særlige miljøkrav med uddeling af disse midler i 2010 og 2011, og hvorledes disse krav eventuelt er udmøntet i krav, som kommunerne har stillet i konkrete nedrivningsprojekter. Rambøll har i efteråret 2013 foretaget undersøgelsen blandt de 39 kommuner. Nærværende rapport er afrapportering af denne undersøgelse. 1.2 Undersøgelsens omfang Fokus i undersøgelsen er miljøforhold og miljøkrav ved nedrivning af bygninger, som er finansieret af midler fra indsatspuljen i enten 2010 eller Fokus i undersøgelsen er således afdækning af nedenstående forhold: Hvilke rammer og krav, der er opsat dels fra ministeriel side i forbindelse med iværksættelse af indsatspuljen for opprioritering af det fysiske miljø i landdistrikter, dels rammer og krav fra miljølovgivning generelt. Hvilke miljøforhold og miljøkrav kommunerne har inddraget i deres formulering af politik på området samt forvaltning af de konkrete sager. 1
6 I hvilke omfang, der er ført tilsyn med og stillet krav til nedrivning og håndtering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med konkret nedrivning og bortskaffelse af affald. 2. METODEBESKRIVELSE 2.1 Gennemgang af rammer og vilkår I august 2013 gennemførte Rambøll en screening af lovgivning og retningslinjer på området med henblik på at identificere rammer og vilkår i forhold til miljøforhold og miljøkrav ved nedrivning af bygninger under indsatspuljen. Rambøll har således gennemgået aftaler om kommunernes økonomi, retningslinjer for ansøgning om midler via indsatspuljen, miljølovgivning, byfornyelseslovgivning, bygningsreglementet, bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald samt aftale om selektiv nedrivning. De relevante rammer og vilkår er benyttet som baggrundsviden ved opsætning af spørgeskemaundersøgelsen samt den efterfølgende anmodning om aktindsigt. 2.2 Kommunekontakt I september 2013 har Rambøll taget telefonisk kontakt til de 39 kommuner, der har modtaget tilsagn om tilskud fra indsatspuljen i 2010 og/eller Formålet var at få identificeret en kontaktperson i den enkelte kommune, som havde kendskab til kommunens arbejde med indsatspuljen. Kontaktpersonen blev oplyst om den forestående spørgeskemaundersøgelse og tidsplan. Rambøll fik oplyst navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktpersoner i alle 39 kommuner. Listen med kontaktdetaljer er efterfølgende sendt til Dansk Byggeri. 2.3 Spørgeskema undersøgelse I november 2013 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos de 39 kommuner, der har modtaget tilsagn om støtte fra indsatspuljen i 2010 og/eller Undersøgelsen er udført af Rambøll Management Consulting A/S via internetsystemet SurveyXact. Dansk Byggeri har godkendt spørgeskemaets udformning og indhold inden afsendelse. Tidsplan for spørgeskema undersøgelse: Aktion Dato Spørgeskema udsendt elektronisk 5. november rykker udsendt elektronisk 11. november rykker udsendt elektronisk 18. november rykker udsendt elektronisk 21. november 2013 Telefonisk kontakt til kommuner uden svar 26. og 27. november 2013 Undersøgelsen afsluttet 4. december 2013 Tabel 2-1: Tidsplan for spørgeskemaundersøgelse Resultat af spørgeskemaundersøgelsen blandt de 39 kommuner er: 27 kommuner har svaret på hele spørgeskemaet 8 kommuner har svaret på dele af spørgeskemaet 4 kommuner har ikke besvaret spørgeskemaet 2
7 2.4 Aktindsigt og screening I december 2013 gennemførte Rambøll en anmodning om aktindsigt hos de 39 kommuner, der har modtaget tilsagn om støtte fra indsatspuljer i 2010 og/eller Tidsplan for anmodning om aktindsigt: Aktion Dato Anmodning om aktindsigt sendt pr. mail 4. december rykker udsendt pr. mail 16. december 2013 Telefonisk kontakt til kommuner uden svar 20. december rykker udsendt pr. mail 10. januar 2014 Undersøgelsen afsluttet 20. januar 2014 Tabel 2-2: Tidsplan for anmodning om aktindsigt Resultat af aktindsigt og screening blandt de 39 kommuner er: 36 kommuner har svaret på anmodning om aktindsigt 2 kommuner har meddelt at de først kunne sende akter efter 20. januar Rambøll har meddelt disse kommuner, at fremsendelsen af dokumenter ikke er aktuel, da undersøgelsen er slut 1 kommune har ikke svaret på anmodning om aktindsigt. Blandt de 36 kommuner, der har svaret på anmodning om aktindsigt, har 3 kommuner oplyst at de ikke har udnyttet muligheden for tilskud på nuværende tidspunkt. Der er således ikke gennemført en nedrivningssag i disse 3 kommuner, og der er derfor ingen akter at fremsende. Kommunerne er blevet bedt om at udvælge en nedrivningssag finansieret via midler fra indsatspuljen i 2010 eller 2011, som repræsenterer et typisk forløb i den pågældende kommune. Rambøll har efterfølgende gennemgået det modtagne materiale i forhold til en tjekliste, med henblik på at registrere, hvordan kommunerne har tilgodeset forhold vedrørende miljø og affald, dels i eventuelle politiske og administrative beslutningssager, dels i en konkret nedrivningssag, som hver enkelt kommune selv har valgt. Dansk Byggeri har godkendt tjeklistens udformning inden anvendelse. 3. RAMMER OG VILKÅR Resultatet af Rambølls screening af lovgivning og retningslinjer vedrørende nedrivning af bygninger finansieret af indsatspuljen, er opsamlet nedenfor. 3.1 Aftale om kommunernes økonomi Regeringen og Kommunernes Landsforening indgår hvert år en aftale om kommunernes økonomi. I aftalen fra blev "Nedrivning af faldefærdige bygninger mv. i udkantsområder" specifikt nævnt som indsatsområde, og der blev afsat en pulje på 150 mio. kr. i 2010 til at understøtte kommunernes indsats for at styrke bosætningen i landdistrikterne. I aftalen for blev indsatspuljen ikke nævnt eksplicit, men der blev afsat 100 mio. kr. til forlængelse af puljen på finansloven for Der var ingen krav i henhold til miljø og affald i aftalerne om økonomi. 3
8 3.2 Indsatspuljen Indsatspuljen har været administreret af Indenrigs- og Socialministeriet i 2010 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i I dag er puljen placeret i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I 2010 og 2011 har det været muligt at søge tilskud til følgende tre prioriterede områder: Tilskud til opkøb af private ejendomme og visse typer af avls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning eller renovering (byfornyelsesloven 98, stk. 2). Tilskud til udgifter ved kommunens medvirken ved oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald på private grunde (byfornyelsesloven 98, stk. 2). Tilskud til den kommunale andel af byfornyelsesindsatsen (kapitel 3, 4, 5, 8 og 9 i byfornyelsesloven). I retningslinjerne for ansøgning om støtte via indsatspuljen 3 står det anført, at nedrivning skal ske miljømæssigt forsvarligt og med genanvendelse i overensstemmelse med gældende regler på området. I tildelingsbreve 4 fra Indenrigs- og Socialministeriet er der anført følgende: "Indenrigs- og Socialministeriet skal særligt gøre opmærksom på, at der i forbindelse med nedrivning er en række forhold i relation til miljø-, bygge-, forsynings- og museumslovgivningen, som skal iagttages". Indsatspuljen indeholder således overordnede krav om at kommunerne iagttager miljølovgivningen ved nedrivning af bygninger, herunder sikre sortering af affald med henblik på genanvendelse. 3.3 Byggelovgivning I henhold til byggeloven 6 kræves der en tilladelse fra byggemyndigheden inden nedrivning af bygninger kan finde sted. Udmøntning af byggeloven er generelt beskrevet i bygningsreglementet 7. I afsnit 1.7 "Nedrivning af bygninger" er det fastsat at nedrivning af bygninger kan ske efter anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Det er grundejers pligt at anmelde nedrivningen, og Kommunalbestyrelsen har så 14 dages frist til at komme med eventuelle indsigelser, ellers kan nedrivning finde sted. Kommunen kan vælge at lave en egentlig tilladelse til nedrivning med nogle vilkår. I den vejledende tekst til bygningsreglementet står der bl.a.: "For nedrivning af bebyggelse henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø. Endvidere henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest. Endvidere henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse om affald." Afsnittet om affald er først medtaget fra 2013 og har således ikke stået som hjælpetekst i 2010 og Miljølovgivning I henhold til formålsparagraffen i Lov om miljøbeskyttelse 8 skal samfundsudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Loven tilsigter bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. 4
9 Nedrivningsopgaver vil i miljømæssig forstand have to overordnende vinkler, dels en regulering af de miljømæssige konsekvenser ved den midlertidige aktivitet, som selve nedrivningen udgør, dels en regulering af affaldshåndteringen. Den som vil udføre støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter eller opsætte et nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsaffald har pligt til at anmelde aktiviteten til Kommunalbestyrelsen, efter regler i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter 9. Anmeldelsen skal fremsendes 14. dage før aktiviteten påbegyndes til kommunalbestyrelsen, som kan sætte vilkår til aktivitetens gennemførelse. Håndtering af affald er reguleret via bekendtgørelse om affald 12. Generelt gælder at affald skal sorteres ved kilden, og føres til behandling i det højst opnåelige niveau i affaldshierarkiet. Det betyder forsimplet, at affald skal føres til genanvendelse fremfor forbrænding og forbrænding fremfor deponi. Miljø- og sundhedsfarligt affald skal frasorteres de øvrige fraktioner og afsættes til særligbehandling efter forudgående anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Fra 1. januar 2010 blev reguleringen af affaldsområdet ændret markant. Det genanvendelige erhvervsaffald blev "privatiseret" forstået således, at kommunerne ikke længere skulle fastsætte regler for denne type affald i de kommunale regulativer. I stedet skulle genanvendeligt erhvervsaffald transporteres af en registreret transportør til et registreret modtageanlæg uden brug af kommunale retningslinjer (regulativer). Alternativt kan uforurenet bygge- og anlægsaffald anvendes til samme eller beslægtede formål, som affaldsmaterialerne hidtil har været brugt til, eller som erstatning for primære råstoffer, ved at følge reglerne i bekendtgørelse om restprodukter og bygge- og anlægsaffald 13. Erhvervsaffald som bygge- og anlægsaffald reguleres derfor både af regler i de kommunale regulativer (for bl.a. forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt farligt affald) samt regler direkte i affaldsbekendtgørelsen (genanvendeligt erhvervsaffald) og regler i restproduktbekendtgørelsen (sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald). Der var i perioden kun krav om anmeldelse af farligt affald, hvor også bygge- og anlægsaffald tidligere skulle anmeldes til kommunen. I forlængelse af ændring af affaldsbekendtgørelsen blev der udarbejdet en bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald 14. Bekendtgørelsen fastsatte krav til håndtering af uforurenet bygge- og anlægsaffald. Bekendtgørelsen har været gældende i perioden 1/ til 31/ Herefter er reglerne omkring sortering og anmeldelse af denne type affald indarbejdet i bekendtgørelse om affald på ny. Kravene omhandler kildesortering på stedet, når affaldsmængderne overstiger 1 ton. Forinden skal bl.a. PCB-holdige fugematerialer være identificeret, frasorteres og særskilt håndteret. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med overholdelse af reglerne i affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen. 3.5 Samlet oversigt I en konkret nedrivningssag vil ansvarsfordelingen mellem grundejer, kommune og den entreprenør, der udfører nedrivningsopgaven, kunne opstilles skematisk som anført i tabellen neden for. 5
10 Ansvarsfordeling ved nedrivning af bygninger 2010 og 2011 Lovgivning Grundejer Kommunen som myndighed Bygningsreglement Fremsende underskrevet anmeldelse vedrørende nedrivning til kommunen Skal inden 14. dage fra modtagelse af anmeldelse, give besked til grundejer, hvis der er indvendinger eller fastsættelse af vilkår i en nedrivningstilladelse. Entreprenør Skal efterleve eventuelle vilkår fastsat i en nedrivningstilladelse. Føre tilsyn med at tilladelsen overholdes. Bekg. om Fremsende Skal inden 14. dage fra Skal efterleve eventuelle miljøregulering af underskrevet modtagelse af vilkår fastsat i et 42 visse aktiviteter anmeldelse anmeldelse, give besked påbud vedrørende til grundejer, hvis der er (miljøbeskyttelsesloven). nedrivning til indvendinger eller kommunen fastsættelse af vilkår i et 42 påbud (miljøbeskyttelsesloven). Føre tilsyn med at vilkår overholdes Bekg. om affald Har pligt til at Skal anvise farligt affald Skal håndtere affaldet anvende samt affald til efter regler i regulativet kommunalt forbrænding og deponi samt aflevere affaldet fastsatte fastsat i anvisningen. affaldsordninger Føre tilsyn med samt anmelde bekendtgørelsens farligt affald til overholdelse kommunen, efter reglerne regulativ for erhvervsaffald Bekg. om sortering Pligt til at sortere Føre tilsyn med at Pligt til at sortere bygge- og genanvendelse af bygge- og bekendtgørelsen og anlægsaffald til bygge- og anlægsaffald til overholdes genanvendelse på anlægsaffald genanvendelse på stedet, hvis mængden er stedet, hvis over 1 ton. mængden er over 1 ton. Skal benytte registreret transportør og Skal benytte modtageanlæg registreret transportør og modtageanlæg Tabel 3-1: Ansvarsfordeling ved nedrivning af bygninger Kommunen kan have rollen som både grundejer og myndighed i den konkrete nedrivningssag, hvis kommunen har købt den pågældende ejendom, eller selv er grundejer. I langt de fleste tilfælde har kommunerne valgt at indgå en frivillig aftale med grundejer, hvori der træffes aftale 6
11 om nedrivning, som finansieres og udføres af kommunen. Ansvarsfordelingen er fortsat den samme, nu varetager kommunen blot flere roller. Som det kan ses af gennemgangen er der en række regler for nedrivning af bygninger, der er gældende, uanfægtet at selve indsatspuljen først og fremmest er tilrettelagt på et fundament over byfornyelsesloven, og har det primære formål at forbedre det fysiske miljø i landdistrikter. Kommunerne har ved deres tilrettelæggelse af indsatsen under indsatspuljen dermed forpligtelser i forhold til varetagelse af miljøhensyn og korrekt affaldshåndtering. Hvis opgaven udbydes til ekstern entreprenør er det kommunens pligt at sørge for at tilrettelægge udbud og kontrol af det udførte arbejde på en måde, så reglerne kan overholdes og kontrolleres. 4. RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Som tidligere nævnt blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført i november-december Der er modtaget svar fra 35 kommuner, hvoraf de 27 har svaret på alle spørgsmål. De resterende 8 kommuner har svaret på langt de fleste spørgsmål, men har ikke udvalgt en sag for aktindsigt og optræder derfor som delvist besvaret i opgørelsen. Fire kommuner har ikke besvaret spørgeskemaet. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge, hvorvidt kommunerne har stillet krav til lovmedholdelig nedrivning og håndtering af miljøfarlige stoffer samt ført tilsyn med dette. Kommunerne har været garanteret anonymitet i afrapporteringen. Resultatet af undersøgelsen bliver således en kvantitativ undersøgelse af, hvordan kommunen selv opfatter egen forvaltning af indsatspuljens midler i forhold til miljøforhold og miljøkrav. Kommunerne har haft mulighed for at skrive i et frit i et tekstfelt i spørgeskemaet. Disse udsagn benyttes til at nuancere de kvantitative resultater. Spørgsmålene i undersøgelsen er opdelt i tre overordnede emner: 1. hvilke miljømæssige krav kommunerne opfatter som værende opstillet via rammerne for indsatspuljen. 2. hvilke miljømæssige krav kommunen har opstillet ved prioritering af indsatspuljens midler. 3. hvilke miljømæssige krav kommunerne har opstillet i forbindelse med anvendelsen af indsatspuljens midler. For hvert spørgsmål har kommunerne haft forskellige svarmuligheder. Der er beregnet en procentvis fordeling af svarene blandt de kommuner, der har svaret på det enkelte spørgsmål. Nedenfor er gennemgået eksempler på udvalgte besvarelser fra spørgeskemaet, inden for de tre kategorier af spørgsmål. Den samlede hovedrapport over besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i bilag Miljømæssige krav i indsatspuljen I undersøgelsen er der spurgt ind til kommunernes opfattelse af om der blev stillet krav til miljø og affald fra ministeriets side ved ansøgning af midler og i forbindelse med tildeling af midlerne under indsatspuljen. 7
12 Figur 4-1: Spørgsmål 4, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 33 ud af 39 kommuner har svaret Figur 4-2: Spørgsmål 5, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 33 ud af 39 kommuner har svaret 76 % af kommunerne opfatter ikke at der blev stillet krav i forbindelse med ansøgningen og tildeling af midler. 24 % af kommunerne har vurderet, at der blev stillet krav i forbindelse med henholdsvis ansøgning og tildeling af midler Rambølls vurdering Det er Rambølls vurdering, at kommunernes opfattelse af rammerne har en betydning for hvordan arbejdet efterfølgende tilrettelægges. 3 ud af 4 kommuner har ikke opfattet, at der blev stillet særlige krav til miljø og affald under indsatspuljen, og det kan have haft betydning for, om kommunerne selv har sat miljømæssige krav ved prioritering og udførelse af det konkrete arbejde. 4.2 Miljømæssige krav ved prioritering af indsatspuljen lokalt I undersøgelsen er der spurgt om miljø og affaldsforhold har indgået som et emne ved prioritering af den lokale indsats for puljens midler på henholdsvis politisk og administrativt niveau. Figur 4-3: Spørgsmål 6, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. Kommunerne er ligeligt fordelt mellem dem der svarer, at miljø- og affaldsforhold har været et særligt emne under prioriteringen på det politiske niveau (50 %), og dem der svarer, at det ikke har indgået som et emne (50 %). 8
13 Kommunerne er herefter blevet bedt om at præcisere hvordan miljø- og affaldsforhold har indgået i den politiske proces, eller hvorfor det ikke har. Blandt kommunerne der har svaret ja til at miljø og affaldsforhold har indgået i den politiske behandling har halvdelen svaret, at det var et parameter under den politiske behandling og de øvrige har nævnt eksempler som "fokus på miljø", "oprydning af udearealer" og "kildesortering". Blandt de kommuner, der har svaret nej til at miljø og affaldsforhold har indgået som et parameter har 13 % svaret at det ikke blev vurderet som relevant mens de øvrige kommuner har svaret "anden begrundelse." I kommentarfeltet under anden begrundelse er nævnt eksempler som "det politisk fokus lå på forskønnelse og ikke på hvordan resultatet blev opnået. Dette var et administrativt uddelegeret ansvar", "gældende lovgivning forudsættes overholdt" og "vil være en naturlig del af betingelserne ved nedrivning". I forhold til spørgsmålet om hvorvidt miljø og affaldsforhold har indgået som et særligt emne i det administrative arbejde har 69 % svaret ja, mens 31 % har svaret at det ikke har været et særligt element. Kommunerne er herefter blevet bedt om at præcisere hvordan miljø- og affaldsforhold har indgået i det administrative arbejde, eller hvorfor det ikke har. Figur 4-4: Spørgsmål 7, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. Blandt kommunerne der har svaret ja til at miljø og affaldsforhold har indgået i det administrative arbejde har 55 % svaret at elementerne var en del af planlægningen af indsatsen, 86 % har svaret at det var en del af gennemførelsen af indsatsen, og endelig har 14 % svaret "andet". I bemærkningerne er det f.eks. nævnt "der er blevet udført screening af bygningerne inden nedrivning for bly, asbest og PCB". Blandt de kommuner, der har svaret nej til at miljø og affaldsforhold har indgået som et parameter har 30 % svaret at det ikke blev vurderet som relevant mens de øvrige kommuner har svaret "anden begrundelse." I kommentarfeltet under anden begrundelse er nævnt eksempler som "indgik på lige fod med andre aktiviteter" og "overholder lovgivningen" Rambølls vurdering Der kan via spørgeskemaet registreres en forskel kommunerne imellem på miljø og affaldsforhold i den overordnede rammesætning på det lokale niveau. Det gælder både i forhold til den politiske behandling af indsatsen lokalt, og i de administrative opsatte retningslinjer for forvaltning af indsatspuljens midler. Halvdelen af kommunerne svarer således at miljø- og affaldsforhold ikke er særlige elementer af de lokale politiske rammer ved tilrettelæggelsen af indsatsen. 4.3 Miljømæssige krav opstillet ved anvendelse af indsatspuljen lokalt I undersøgelsen er der derefter spurgt til hvordan miljø og affaldsforhold er indarbejdet i den konkrete forvaltning af nedrivningssager. Det betyder, at der blandt andet er spurgt til om der er udarbejdet forudgående kortlægning af asbest, bly og PCB, om der er sat særlige krav til f.eks. håndtering af affald og selektiv nedrivning i nedrivningstilladelser, om der er stillet krav til miljø- 9
14 og affaldsforhold ved udbud og kontrakt med nedrivningsentreprenøren, og om kommunerne har ført miljøtilsyn med den konkrete nedrivning af bygningerne. Figur 4-5: Spørgsmål 8, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. 82 % af kommunerne har svaret at der forinden nedrivning er foretaget en kortlægning af miljøog sundhedsfarlige stoffer som asbest, bly og PCB. Nogle kommuner (56 %) har svaret at de har stillet kravet om kortlægning via nedrivningstilladelsen eller anden korrespondance til grundejeren. Blandt de resterende kommuner begrunder ca. halvdelen de manglende krav med "at det ikke vurderes som relevant eller anden begrundelse", som f.eks. "Det er ikke ejer, der er pålagt et ansvar. Kommunen har varetaget opgaven med nedrivningen, hvorfor det er kommunen, der har haft ansvaret og fået udført opgave" eller "Det var ikke et krav på daværende tidspunkt". Generelt har kommunerne oplyst, at de har stillet krav til affaldshåndtering via nedrivningstilladelsen (94 %), som det ses i figuren nedenfor. Figur 4-6: Spørgsmål 11, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. De fleste kommuner (72 %) svarer endvidere at de har modtaget anmeldelse af farligt affald, og at der er modtaget dokumentation for aflevering af dette affald (96 %), se næste figurer. Figur 4-7: Spørgsmål 12, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. 10
15 Figur 4-8: Spørgsmål 13, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 23 ud af 39 kommuner har svaret. Over halvdelen af kommunerne (56 %) svarer, at de har sat krav om selektiv nedrivning i nedrivningstilladelsen eller anden korrespondance med grundejer. Figur 4-9: Spørgsmål 15, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. Blandt de kommuner, der svarer, at der ikke har sat et sådan krav overfor grundejer begrundes dette med "fordi grundejer ikke stod for opgaven. Det var kommunen selv, der fik ejendommen revet ned, hvorfor kommunen har opfyldt kravet selv", "et forhold mellem kommune og entreprenør" eller "kravet om selektiv nedrivning blev stillet i udbudsmaterialet". Endelig er der spurgt til om kommunerne har foretaget miljøtilsyn med nedrivningsprojekterne. Figur 4-10: Spørgsmål 16, spørgeskemaundersøgelse nov.-dec. 2013, 32 ud af 39 kommuner har svaret. Her svarer godt halvdelen af kommunerne (56 %) at der er foretaget miljøtilsyn. Blandt de kommuner, der anfører at der ikke er foretaget miljøtilsyn (44 %) begrundes dette med "Der er ikke foretaget miljøtilsyn under opgavens udførelse pga. tillid til entreprenørens kompetencer", "vi modtager skriftlig dokumentation" og "er ikke prioriteret, da det ikke er et krav" Rambølls vurdering Det er Rambølls vurdering, at kommunerne i deres svar vedrørende den konkrete forvaltning af indsatspuljens midler og gennemførelse af nedrivningsprojekter har givet udtryk for at der har været et fokus på miljø- og affaldsforhold lokalt. Kommunerne har i nogle tilfælde indgået frivillige aftaler med grundejer om nedrivning, eller ejer bygningen selv, og har derved både haft rollen som bygherre og som myndighed. Kommunerne har tilkendegivet at der er sat krav vedrørende forudgående kortlægning, affaldssortering og selve nedrivningen. Kravene om miljøog affaldsforhold bliver ifølge svar i spørgeskemaet stillet via nedrivningstilladelser samt kontrakter med nedbrydningsentreprenøren. 11
16 4.4 Opsamling spørgeskemaundersøgelse Af de 39 kommuner, der har modtaget midler via indsatspuljen i enten 2010 eller 2011 har 35 kommuner svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Det svarer til en besvarelsesprocent på 90 %. Undersøgelsen er dermed så omfattende, at svarene kan benyttes til at opstille kvantitative resultater, som forudsat i formålet. Undersøgelsen viser at kommunerne vurderer at miljø- og affaldsforhold i mindre grad er indgået som et element i den overordnede rammesætning fra ministeriets side samt i den lokalpolitiske rammesætning. Først ved den lokale udførelse af konkrete nedrivningsprojekter er miljø- og affaldsforhold et særskilt element. Her oplyser kommunerne til gengæld, at der har været fokus på kortlægning af miljøfarlige stoffer, selektiv nedrivning, affaldssortering og bortskaffelse. Flere kommuner nævner, at de har overtaget ansvaret med nedrivningen fra grundejer, og dermed sikret sig, at lovkrav for miljø og affald blev håndteret korrekt. Ved at overtage ansvaret for nedrivningen får kommunerne en dobbeltrolle i forhold til både at være bygherre og myndighed i de konkrete nedrivningssager. Kommunerne kan derfor selv bestemme hvordan nedrivningen skal foregå, herunder opstille krav til forundersøgelse, krav til entreprenørens kvalifikationer samt dokumentation for at nedrivningen foregår korrekt. Nogle kommuner nævner i den forbindelse, at t de ikke fandt det nødvendigt at føre tilsyn med entreprenører, som kommunen selv har valgt og har tillid til. 5. RESULTAT AF AKTINDSIGT OG SCREENING Som tidligere nævnt blev anmodning om aktindsigt og screening af dokumenter gennemført i december 2013 januar Der er modtaget svar fra 36 kommuner, hvoraf tre kommuner har svaret at de ikke har udnyttet muligheden for tilsagn om tilskud på nuværende tidspunkt. To kommuner har tilkendegivet at de først har mulighed for at fremsende akter i henhold til anmodning om aktindsigt efter undersøgelsens tidsfrist 20. januar Rambøll har derfor meddelt disse to kommuner at fremsendelse af dokumenter ikke er aktuelt. En kommune har ikke svaret på henvendelsen. Brev vedrørende aktindsigt kan ses i bilag 2. Resultat af screeningsundersøgelse kan ses i bilag 3. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge hvorvidt det kan dokumenteres via aktindsigt at kommunerne har stillet krav til lovmedholdelig nedrivning og håndtering af miljøfarlige stoffer samt ført tilsyn med dette. Kommunerne er garanteret anonymitet i afrapporteringen. Resultatet af undersøgelsen bliver således en kvantitativ undersøgelse af hvordan kommunen i praksis forvalter indsatspuljens midler. Spørgsmålene i undersøgelsen er opdelt i tre overordnede emner: hvilke miljømæssige krav kommunerne opfatter som værende opstillet via rammerne for indsatspuljen. hvilke miljømæssige krav kommunen har opstillet ved prioritering af indsatspuljens midler. hvilke miljømæssige krav kommunerne har opstillet i forbindelse med anvendelsen af indsatspuljens midler. 12
17 Nedenfor er gennemgået eksempler på besvarelser fra spørgeskemaet, inden for de tre kategorier af spørgsmål. For de enkelte besvarelser er der udregnet en procentvis fordeling af svarene. Procenten er et udtryk for andelen af kommuner, som svarer på et givent spørgsmål i forhold til antallet af kommuner, der kunne have svaret på spørgsmålet (i alt 33 kommuner, der har svaret på anmodning om aktindsigt, og som samtidig har gennemført en konkret nedrivningssag). Det fremsendte materiale vedrører nedrivninger finansieret via indsatspuljens midler i 2010 og I praksis er nogle af de fremsendte nedrivningssager dog udført i 2012 og Hos flere kommuner har der således været en lang sagsbehandlingstid mellem bevilling af puljemidler til afslutning af de enkelte nedrivningsprojekter. 5.1 Miljømæssige krav i indsatspuljen Der er modtaget ansøgningsmateriale samt tildelingsbreve mellem den enkelte kommune og Indenrigs- og Socialministeriet fra fire kommuner ud at de 36 kommuner, der har fremsendt materiale. Ansøgningsmaterialet kan variere, mens tildelingsbrevet er opbygget over samme skabelon, for alle de breve, der er modtaget via aktindsigt. Generelt begrundes ansøgning og tildeling af midler med ønsket om øget bosætning af landdistrikter gennem forskønnelse af det fysiske miljø. Det skal ske gennem nedrivning, renovering og oprydning på forladte eller forsømte ejendomme. Der er ikke specifikt nævnt forhold vedrørende miljø eller affald i ansøgningsmaterialet, ud over muligheden for en indsats overfor oprydning af grunde. I tildelingsbrevet anføres følgende passage "Indenrigs- og Socialministeriet skal særligt gøre opmærksom på, at der i forbindelse med nedrivning er en række forhold i relation til miljø-, bygge-, forsynings- og museumslovgivningen, som skal iagttages" Rambølls vurdering Alle kommuner har fremsendt en ansøgning og modtaget et tildelingsbrev for at opnå tilskuddet, men der er gennem anmodning om aktindsigt kun modtaget kopi af dette materiale fra fire kommuner. Rambøll har vurderet, at de fremsendte eksempler er repræsentative for hvordan kommunerne og ministeriet har forvaltet denne del, da ansøgning og tildeling er sket via standardiserede ansøgningsskemaer samt tildelingsbrev over en ensartet skabelon. De få fremsendte eksempler på ansøgningsmateriale og tildelingsbrev bekræfter konklusionen fra spørgeskemaet, hvor 3 ud af 4 kommuner ikke fandt, at der blev stillet særlige krav til miljø og affald under indsatspuljen. Det kan konstateres at der ikke beskrives særskilte forhold vedrørende miljø og affald. Fokus i tildelingsbrevet fra ministeriets side er boligforhold, bosætning og fysisk miljø. Miljø og affald er ikke opført som et særskilt krav. 5.2 Miljømæssige krav ved prioritering af indsatspuljen lokalt 76 % af kommunerne har fremsendt materiale fra den politiske behandling af enten en konkret nedrivningssag eller overordnet politisk stillingstagen/handlingsplan for brug af indsatspuljen. Ved gennemgang af disse politiske sagsfremstillinger kan det konstateres at 30 % af kommunerne har beskrevet at indsatsen har et miljømæssigt aspekt, mens 42 % har beskrevet at der er krav til affaldshåndtering i forbindelse med indsatsen. Generelt handler den politiske behandling om boligforhold, social indsats samt ikke mindst forhold omkring jura og økonomi. Screening af de konkrete dokumenter viser således, at der ikke kan genfindes samme fokus på miljø- og affaldsforhold, som kommunerne oplyste ved spørgeskemaundersøgelsen (50 % anførte at der var fokus på miljø og affald i den politiske behandling). 13
18 Der er modtaget administrative arbejdsplaner fra ni kommuner. Planerne kan være i form af prioriteringslister mellem ejendomstyper, tjekskemaer for proces i sagsbehandling eller egentlige handleplaner for hele indsatspuljens indsats. Hos fire af kommunerne som har foretaget en nedrivningsindsats (12 %), kan det konstateres at der er beskrevet elementer vedrørende miljø i den administrative arbejdsplan og hos 7 kommuner (21 %) er der beskrevet forhold omkring affald. Screening af de administrative arbejdsplaner viser derfor ikke samme fokus, som kommunerne anførte i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 69 % anførte at der var taget hensyn til miljø og affald Rambølls vurdering Det er Rambølls vurdering, at der generelt kan ses flere indholdsmæssige forskelle kommunerne imellem ved fremlæggelse af sager for det politiske niveau og i de administrative handlingsplaner. Generelt har der blandt kommuner med mange tilskudssager været et større behov for at strukturere processen og administration af de mange delelementer i sagerne, mens der ikke kan ses samme praksis hos kommuner med få nedrivningssager. Fokus lokalpolitisk har været boligforhold, jura og økonomi, mens miljø og affaldsforhold er nævnt i begrænset omfang. Ved gennemgang af akterne fra den lokalpolitiske rammesætning, har det ikke været muligt at genfinde samme fokus på miljø og affaldsforhold, som kommunerne oplyste i spørgeskemaet. 5.3 Miljømæssige krav opstillet ved anvendelse af indsatspuljen lokalt Igennem screening af akterne er der foretaget en registrering af, hvordan miljø og affaldsforhold er indarbejdet i den konkrete forvaltning af nedrivningssager. Akterne er således gennemgået for om det kan dokumenteres, at der er udarbejdet forudgående kortlægning af asbest, bly og PCB, om der er sat særlige krav til f.eks. håndtering af affald og selektiv nedrivning i nedrivningstilladelser, om der er sat krav til miljø og affaldsforhold ved udbud og kontrakt med nedrivningsentreprenøren, og om kommunerne har ført miljøtilsyn med den konkrete nedrivning af bygningerne. 64 % af kommunerne har fremsendt særskilt materiale vedrørende forudgående kortlægning af miljøfarlige stoffer. Der er fokus på asbest, PCB og bly i disse forudgående kortlægninger. Generelt gælder det, at der foretages flere og mere omfattende indledende kortlægninger over perioden, hvor der typisk først var fokus på asbest og siden også PCB og bly. En række af disse kortlægninger er f.eks. udført i 2013, hvor nedrivningsprojekter fra 2011 først realiseres. Der er modtaget eksempler på nedrivningstilladelser fra 28 kommuner (85 %). Generelt stilles der vilkår i nedrivningstilladelsen om korrekt håndtering af affald (27 kommuner) mens der for 9 kommuner også er henvist til bekendtgørelsen om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Ingen kommuner stiller i disse tilladelser krav om selektiv nedrivning. Der er modtaget materiale vedrørende konkrete gennemførte tilbud og udbud fra 25 kommuner (76 %). Der er stor forskel på omfanget af materiale, der er fremsendt og udarbejdet i de enkelte kommuner. Nogle kommuner beder grundejer indhente 2 uafhængige tilbud, andre indhenter selv 3-4 tilbud lokalt, mens en mindre andel af kommunerne udarbejder egentlige udbud, med detaljerede beskrivelse af proces, betingelser og vilkår for gennemførelse af nedrivningerne. I sidstnævnte tilfælde sker der ofte et udbud af opgaven med flere nedrivninger i en pulje. Alle kommuner, der indhenter tilbud eller udarbejder udbud beskriver krav til affaldshåndtering. 19 kommuner (58 %) har stillet krav i forhold til miljøfarlige stoffer, som entreprenøren skal være opmærksom på. 10 kommuner (30 %) har opstillet krav om selektiv nedrivning, mens der i 12 kommuner (36 %) henvises til Nedbryderbranchens MiljøKontrolordning fra 1996 (NMK 96) eller lignende i forhold til en kvalitetssikring. 14
19 Alle kommuner der har fremsendt materiale vedrørende indhentning af tilbud og udbudsforretninger har valgt at nedrivningsopgaven fordeles efter billigste pris. Fra 23 kommuner (70 %) er der modtaget materiale vedrørende anmeldelse af affald fra entreprenør eller bygherre. 21 kommuner (64 %) har fremsendt anvisningsbreve, mens der fra 12 kommuner (36 %) er fremsendt dokumentation for aflevering af affaldet. Der er fremsendt materiale vedrørende miljøtilsyn på nedrivningsprojekterne fra 3 kommuner (9 %), hvor der har været fokus på bortskaffelse af affald. Endvidere har 4 kommuner fremsendt kopi af entreprenørens egenkontrol/tilsyn med nedrivningen Rambølls vurdering Det er Rambølls vurdering, at der er meget stor forskel på hvordan elementer vedrørende miljø og affald er indarbejdet i den konkrete forvaltning af indsatspuljens midler og gennemførelse af nedrivningsprojekterne. Krav vedrørende affaldssortering er i høj grad indarbejdet i udbud og nedrivningstilladelser, og der er modtaget anmeldelser og anvist affald i langt de fleste sager.. Generelt har kommunerne gennem perioden fået et større fokus på miljø- og sundhedsskadelige stoffer, herunder behovet for en forudgående kortlægning af eventuelt omfang af disse stoffer samt krav til nedrivningsentreprenøren om at håndtere disse stoffer forud for nedrivningen. Ved gennemgang af sagerne har det dog ikke været muligt at finde dokumentation for at de gennemførte nedrivninger på miljø- og affaldsområdet sker korrekt og i overensstemmelse med de vilkår kommunerne har stillet i udbud, tilladelser eller anvisninger. Der er fremsendt meget få eksempler på kommunalt udførte tilsyn med nedrivningerne eller på kontrol i form af skriftlig dokumentation om f.eks. aflevering af farligt affald fra entreprenørerne. Det er derfor et fåtal af kommunerne, der gennem aktindsigten dokumenterer, at miljøforholdene er overholdt. 5.4 Opsamling screening og aktindsigt Af de 39 kommuner, der har modtaget midler via indsatspuljen i enten 2010 eller 2011 har 36 svaret på anmodning om aktindsigt. Det svarer til en svarprocent på 92 %. Undersøgelsen er dermed så omfattende, at svarene kan benyttes til at opstille kvantitative resultater, som forudsat i formålet. Undersøgelsen viser at kommunerne i mindre grad har fået krav vedrørende miljø- og affaldsforhold i den overordnede rammesætning fra ministeriets side. Kommunerne har i begrænset omfang indarbejdet krav i den lokalpolitiske rammesætning. Det er først ved den lokale udførelse af konkrete nedrivningsprojekter at miljø- og affaldsforhold indgår som et særskilt element. Generelt er der stor fokus på affaldsdelen, mens den forudgående kortlægning af miljøfarlige stoffer, selektiv nedrivning og tilsyn med nedrivningen er mindre dokumenteret. Alle kommuner har valgt entreprenør efter kriteriet "billigste pris". Der er meget stor variation i omfanget af krav, der stillet til entreprenøren blandt kommunerne. Nogle kommuner beder grundejer indhentet 2 uafhængige tilbud om nedrivning, nogle kommuner indhenter selv tilbud på nedrivningen, da de har overtaget ansvaret fra grundejeren gennem en privatretslig aftale, og nogle kommuner udarbejder egentlige udbud, med eksempelvis prækvalifikation, udbud og kontrolordninger. 15
20 Generelt er der fremsendt meget få eksempler på kommunalt udført miljøtilsyn på de konkrete nedrivningssager eller eksempler på skriftlig dokumentation om f.eks. korrekt aflevering af farligt affald. 6. KONKLUSION Rambøll har undersøgt rammerne for og den kommunale forvaltning af miljø- og affaldsforhold ved planlægning og gennemførelse af konkrete nedrivninger af boliger, finansieret af indsatspuljens midler i 2010 og Undersøgelsen er baseret dels på en spørgeskemaundersøgelse hos kommunale sagsbehandlere, dels på en gennemgang af konkrete sagsakter efter anmodning om aktindsigt. Der er en svarprocent blandt de 39 kommuner på 90 % for spørgeskemaundersøgelsen og 92 % for anmodning om aktindsigt. Undersøgelsen er således baseret på et meget solidt materiale fra kommunerne. Indsatspuljens midler kan anvendes til tilskud til opkøb, nedrivning og renovering af forladte og nedslidte ejendomme i de udpegede kommuner. Indenrigs- og Socialministeriet gør i tilsagnsbrevet kommunerne særligt opmærksomt på, at der i forbindelse med nedrivning er en række forhold i relation til miljø-, bygge-, forsynings- og museumslovgivningen, som skal iagttages. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 3 ud af 4 kommuner alligevel, at der ikke fulgte særlige krav vedrørende miljø- og affaldsforhold med ved ansøgning og tildeling af midler fra indsatspuljen. Gennemgang af sagsakter vedrørende den lokale rammesætning politisk og administrativt viser et fokus på byfornyelse, jura og økonomi, mens miljø- og affaldsforhold kun nævnes i begrænset omfang. Flere kommuner skriver således i de overordnede handleplaner, at der lokalt skal arbejdes for at få nedrevet så mange ejendomme som muligt for det bevilgede beløb. Der bliver satset på nedrivning af ejendomme, hvor det er muligt at indgå frivillige aftaler med grundejerne. Endvidere indhentes tilbud og udbud hos alle kommuner i forhold til billigste pris. Der kan konstateres en forskel mellem kommunernes besvarelse i spørgeskemaet, og den dokumentation, der er fremsendt via aktindsigten. Fokus på miljø- og affaldsforhold kan ikke genfindes på samme niveau i den konkrete gennemgang af sagerne, som kommunerne oplyste ved spørgeskema undersøgelsen. Der er f.eks. en forskel på de krav kommunerne oplyser der bliver stillet til miljø- og affaldsforhold via udbud, nedrivningstilladelser og anvisninger af affald, og så den dokumentation for at kravene efterkommes, der fremsendes i de konkrete sager. Det gælder f.eks. manglende dokumentation for, at nedrivningsfirmaet er kvalificeret til opgaven, manglende dokumentation i form af tilsynsnotater for, at nedrivningerne foregår lovligt og/eller manglende skriftlig dokumentation for, at farligt affald er udsorteret og afleveret korrekt. Kommunalbestyrelsens har pligt til at sikre, at nedrivning af boliger finansieret af indsatspuljen foregår lovligt, herunder at miljø- og affaldsforhold iagttages som et element i planlægning og gennemførelse af de konkrete nedrivninger. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med at reglerne i bekendtgørelsen overholdes. Trods en stor forskel i, hvordan arbejdet tilrettelægges og gennemføres blandt de 39 kommuner, er det Rambølls vurdering, at der er en række administrative kontrolmuligheder i den eksisterende lovgivning i forhold til at sikre miljøog affaldsmæssig korrekt nedrivning, som ikke er anvendt af kommunerne. 16
Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder
Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...
Læs mereRetningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder
Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) 2010 Indhold 1. Formålet med puljen...3 2. Hvem kan søge puljen...3
Læs mereTil orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:
Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereBEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere
Læs mereKvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud
November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...
Læs mereRAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER
RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER BAGGRUND FOR TJEK AF GÆLDENDE REGULATIVER Netværket for Bygge- og Anlægsaffald på Sjælland har igangsat et projekt vedr. fastsættelse af fælles
Læs mereTabel 1: Fortsættes:
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereGenanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereI medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt., i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013, fastsættes:
Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelsesformål herunder Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet I medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt.,
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereOversigt over kommunehandling på PCB
Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mereside 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant
side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,
Læs mereI medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt., i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013, fastsættes:
BEK nr 1266 af 06/11/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. september 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-2648
Læs mereAnalyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner
Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Anders Nedergaard Lassen & Niels Gadegaard Indledning: Denne analyse undersøger, hvor mange flexboligtilladelser der fra. maj til 3. december
Læs mereUddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen
Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.
Læs mereMiljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)
Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereByggeaffald som ressource Byggelovsdage November 2018, København, VHGB projektleder Maria Ekblad 20. November 2018, Kolding, VHGB
Byggeaffald som ressource Byggelovsdage 2018 8. November 2018, København, VHGB projektleder Maria Ekblad 20. November 2018, Kolding, VHGB centerleder, Anke Oberender > 4.000.000 tons byggeaffald per år
Læs mereBekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre
Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket
Læs mereAnvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald
Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms
Læs mereOm relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald
Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,
Læs mereFlere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler
Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereJordregulativ for Brønderslev Kommune
Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereHver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereEfteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge
Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereUdmelding af statslige udgiftsrammer til bygningsfornyelse m.v. for 2017
Til kommuner som har ansøgt om del i den statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Dato:24-04-2017 Udmelding
Læs mereVarde Kommune REGULATIV FOR JORD
REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske
Læs mereBeregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land
BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015
Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den
Læs mereAfgrænsning af yderområder
11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereRegulativ for Jord. 1 af 9
1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder. 1. Indledning
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 4178 0251 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om Pulje til kollektiv trafik i yderområder 1. Indledning Trafik-, Bygge- og
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereVed brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.
4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts
Læs mere, -' ' *. # 0 % 0.&2,
Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen
Læs mereStruer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD
Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD Gældende fra 1. maj 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereAffaldsregulativ for jord i Assens Kommune
Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune 1 REGULATIV FOR JORD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten
Læs mereHermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009.
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009. Kirkeministeriet Frederiksholms
Læs mereKL's servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar juni 2018
KL's servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 2018 30. juni 2018 KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
Læs mereKL's servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 31. december 2018
KL's servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 31. december KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i
Læs mereDepartementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K
Helle Vestbjerg Petersen 21.11.2006 13:01 To: Lisbeth Rygaard Sørensen/GLXKOM/DK@GLXKOM cc: Subject: Vidr.: REVIDERET: Udmøntning af regeringens ældrepulje 2007 ---------------------------------------------------------------------
Læs mereBekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven til styrelser og miljøcentre under Miljøministeriet
Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven
Læs mereFællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007
Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. januar 2007 Side 1 af 8 02-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner....
Læs mereOpfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere
Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes
Læs mereOversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017
1. juni 2018 Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017 Baggrund Som led i den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen 2012-2017 blev afsat en pulje til medfinansiering
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereBekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelse og kommunernes brug af indberetningssystemer
BEK nr 1702 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Læs mereKommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri
DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereDer kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereForskrift for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter SKANDERBORG KOMMUNE
Forskrift for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter SKANDERBORG KOMMUNE OKTOBER 2014 1 Indhold Formål 3 Gyldigheds- og anvendelsesområde 3 Anmeldelse 3 Arbejdstider 4 Støj-, støv- og vibrationsbegrænsning
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2016 30. juni 2017 KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Læs mereKL Weidekampsgade 10 2300 København S. Sendt til: kl@kl.dk
KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt til: kl@kl.dk 24. april 2015 Vedrørende offentlige myndigheders kommunikation med borgerne via sms Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereCovernotat til redegørelse for Københavns Kommunes likviditet
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Covernotat til redegørelse for Københavns Kommunes likviditet Folketingets Kommunaludvalg har den 10. september 2013 stillet følgende spørgsmål til
Læs merePuljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi
Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereOplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.
Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereForskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler
Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Læs mereMiljøscreening og - kortlægning
Miljø og - kortlægning Netværk for Bygge- og anlægsaffald 27. august 2013 13.00-13.05 Velkomst v/jette Bjerre Hansen, DAKOFA 13.05-13.20 Kommentarer til opsummering nr. 1- krav til kortlægning v/jette
Læs mereHandleplan for implementering af Affaldsplan
Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereVirkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse
Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for
Læs mereREGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD
REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereForslag til: Regulativ for jord
Forslag til: Regulativ for jord Forslag til ændringer til gældende regulativ er vist med rød skrift Læs om: Regler for jord som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Marts 2016 20
Læs mere