VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung"

Transkript

1 VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung Aarhus Kommune Børn og Unge

2 2 FORORD Vejledningen Respekt for grænser Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung er blevet til, på baggrund af Børn og Unges ønske om at følge op på og tage ved lære af en alvorlig pædofilisag i en af byens daginstitutioner. Målgruppen for vejledningen er ledere og medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler og FU tilbud. Vejledningen skal opfattes som et redskab til at skabe åbenhed og debat om et emne, der kan være vanskeligt at håndtere. Vejledningen skal sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar i forebyggelsen og håndtering af mistanke om overgreb mod børn og unge. Siden vejledningen blev færdig i foråret 2009, har samtlige ledere i Børn og Unge har været på et Respekt for grænser kursus. Fremover vil der årligt i lederuddannelsen være et opfølgningsmodul, der hedder Respekt for grænser, for de ledere, der ikke tidligere har været på kursus. Desuden er det et krav til samtlige institutioner for 0-18 årige i Aarhus Kommune, at man en gang om året sætter vejledningen om Respekt for grænser på dagsordenen og drøfter dens indhold med såvel personale som forældre. Da der er tale om en dynamisk vejledning, bliver den løbende opdateret på basis af erfaringer, og når der foreligger ny viden på området. I denne reviderede udgave af vejledningen er der fx lagt større vægt på, hvordan ledelsen i den enkelte institution håndterer tiden efter mistanken, og på, hvad der sker, når man som medarbejder er blevet udsat for en (grundløs) mistanke. Det sker, fordi en erfaringsopsamling gennemført af SISO 1 med særligt fokus på tiden efter mistanke, har vist, at sådanne sager har store konsekvenser for mange mennesker. Derfor skal de håndteres med stor opmærksomhed, også efter at mistanken er frafaldet. Det at blive udsat for en mistanke om seksuelle overgreb er en erhvervsrisiko, som vi er nødt til at bearbejde før, under og efter. Det er en af de ting, som vi skal have fat i. Viden om disse ting skal bl.a. ligge i vores introduktionsprogrammer for nyansatte, herunder medarbejdere i uddannelsesstillinger og praktik. (Citat: Områdechef - Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videncentret SISO) Vejledningen Respekt for grænser kan hentes elektronisk på: respekt-for-grænser-pjece Den findes desuden i tre miniudgaver, som især henvender sig til medarbejdere i Børn og Unges institutioner Vejledningerne er rettet mod henholdsvis de 0-6-årige, de 7-12-årige og de årige. De kan hentes elektronisk på Forældre, der har en mistanke eller en bekymring om, at deres barn har været udsat for et seksuelt overgreb, kan få rådgivning og vejledning på Børn og Unges forældrelinie på telefon tlf hverdage mellem klokken 9.00 og Institutioner, der har brug for råd og vejledning, kan kontakte en konsulent i Børn og Unges specialgruppe på mail: aarhus.dk, hvorefter de får en opringning fra en konsulent i specialgruppen 1) SISO: Videncenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn.

3 3 1. INDLEDNING 4 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? 5 3. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB? 6 4. HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? 7 5. TIDEN FØR Sådan forebygges et overgreb Forebyggelse i institutionen Lederens rolle i forebyggelsen 8 6. TIDEN UNDER sådan behandles en mistanke om overgreb Medarbejderens rolle Lederens rolle Områdechefens rolle Task force s rolle Hvis en medarbejder bliver mistænkt Samarbejdspartnere TIDEN EFTER Sådan følges op på en mistanke om overgreb Den daglige ledelses ansvar Forvaltningens ansvar Den mistænkte medarbejder Opsamling og evaluering SPECIALGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG OPGAVER MULIGHEDER FOR KRISEHJÆLP BEGREBER OG LOVGIVNING RELEVANT LITTERATUR OM SEKSUELLE OVERGREB KONTAKTOPLYSNINGER 23

4 4 1. INDLEDNING Formålet med denne vejleding er at sikre, at alle kender Børn og Unges beredskab ved seksuelle overgreb, eller når der er mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn. Beredskabet er udviklet i samarbejde med Red Barnet og SISO. Beredskabet er dynamisk og vil ligesom denne vejledning blive løbende opdateret. I denne vejledning får du: Anvisninger på handlingsmuligheder samt kommandoveje. Sikkerhed for at huske det meste og det væsentligste. Fokus på barnet, forældrene og personalet. Råd og vejledning om den nødvendige hjælp til de implicerede parter. Vejledningen er et redskab, der skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb og sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke. De overordnede retningslinjer for sager om bekymring eller mistanke om seksuelt overgreb er: At man foretager en samlet og konkret vurdering. At man følger Børn og Unges ledelsesveje og går til sin nærmeste leder med en bekymring eller mistanke om et seksuelt overgreb. At man sikrer god, skriftlig dokumentation fra starten. Den primære målgruppe for vejledningen er Børn og Unges medarbejdere og ledere i såvel institutionerne som i forvaltningen. Institutioner er i denne sammenhæng dagtilbud, SFOtilbud, skoler og FU-tilbud. Vejledningen behandler overgreb begået mod børn og unge i alderen 0-18 år Vejledningen omhandler mistanke mod - og overgreb begået af - en ansat i én af Børn og Unges institutioner. Seksuelle overgreb begået af forældre eller andre følger Børn og Unges almindelige sagsgang, dvs. underretning til Familiecentret. Hvis der er tale om mistanke rettet mod en eller begge forældre, vil denne underretning ske uden forældrenes samtykke. Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i Børn og Unges egne erfaringer samt i SISO s inspirationskatalog til et skriftligt kommunalt beredskab. I vejledningen er der fokus på 1) Forebyggelse, 2) Sagsforløbet ved en mistanke om seksuelle overgreb og 3) Opfølgningen efter at en sag er afklaret. Vejledningen skal ses i sammenhæng med kurset Respekt for grænser, som alle ledere i Børn og Unge skal deltage i som led i Børn og Unges grunduddannelse for ledere. På kurserne får lederne undervisning i årsagerne til overgreb, i at genkende karakteristiske træk hos personer, som begår overgreb mod børn,og i at læse tegn og signaler fra børn udsat for overgreb. Desuden lærer lederne, hvordan de skaber et åbent samarbejdsklima, og hvilken rolle de har i forebyggelse og ansættelsesmæssige aspekter. Vejledningens forudsætninger Der er tale om overgreb af seksuel karakter. Den krænkede er et barn eller en ung i alderen 0 18 år. Der er tale om en bekymring eller mistanke, der vedrører en ansat i en institution under Børn og Unge.

5 5 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB I Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter, og det er ligegyldigt, om barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Strafferetsmæssigt er området opdelt i fire forskellige hovedgrupper: Incest (blodskam). Det vil sige samleje med en slægtning i nedadstigende linie eller samleje mellem bror og søster. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet/den unge er betroet en til undervisning eller opdragelse. Blufærdighedskrænkelse, der bl.a. omhandler blotteri, samt besiddelse og/eller distribution af børnepornografi. Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. For at få et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om seksuelle overgreb er det nødvendigt med en fælles forståelse af begrebet, og i Børn og Unge har vi valgt at bruge C.H. Kempes definition: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. (Kempe, CH (1978) Når voksne bearbejder eller overtaler børn og unge til seksuel aktivitet (Grooming) På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingproces begynder allerede den første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang for på den måde at udvælge de svageste, som er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang - at forgribe sig på barnet seksuelt. Denne groomingproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Grooming indvirker også på de voksne, som ofte bliver vildledt af, at børnene virker meget glade for krænkeren. Kathrine Zeuthen skriver i artiklen Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb : Det seksuelle overgreb rykker hele tiden ved barnets forsøg på at forstå verden. Det seksuelle overgreb kan ske, fordi barnet ikke er i stand til at skelne mellem den voksnes omsorg og det seksuelle overgreb, fordi denne skelnen er noget, barnet lærer af den voksne. Det vil sige, at barnet ikke kan beskytte sig mod de seksuelle overgreb, da det endnu ikke ved, hvad det er. 2 2) seksuelle overgreb mod børn og unge en antologi om forebyggelse og behandling (Kathrine Zeuthen, Endvidere er det blevet lettere for voksne med seksuel interesse for børn og unge at få kontakt med dem gennem chatrum. En krænker kan ubemærket og anonymt skabe relationer til børn og unge for efterfølgende at mødes med dem og misbruge dem seksuelt. Denne form for grooming kan være svær at identificere, da der ofte er tale om en lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder barnet/ den unge ved at udvikle fortrolighed og vise forståelse og empati. Efterhånden går det langsomt over i modydelser, der over tid udvikler sig til seksuelle krav overfor barnet eller den unge.

6 6 3. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB? Børn har forskellige måder at reagere på, når de er udsat for overgreb. Det kan bl.a. være ved at vise en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. De kan også reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel kan blive indadvendte, stille og isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Herunder kan du se eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og følelsesmæssige vanskeligheder 3 : Barnet virker angst/skræmt. Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter. Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af de andre børn. Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra dem. Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt. F.eks. manglende renlighed eller blå mærker. Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt. Barnet er ukritisk i sin kontakt. Barnet er ekstremt påvirkelig af uro i omgivelserne. Barnet udviser hyperaktivitet (urolig), som ikke umiddelbart ser ud til at stamme fra medicin. Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring. Barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin. Barnet vagabonderer og strejfer påfaldende rundt. Barnet sætter ild til ting i sine omgivelser. Barnet stjæler. Barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd. Barnet får eller har spiseforstyrrelser. Reaktionerne betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. Underretningspligten I Lov om Social Service står der, at medarbejdere ved dagtilbud, skoler og FU tilbud har pligt til at lave en underretning, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung har brug for hjælp fra de sociale myndigheder. Underretningspligten tilsidesætter medarbejderens tavshedspligt. En underretning skal sikre, at barnet eller den unge får tilbudt hjælp ud over, hvad der kan klares inden for institutionens, skolens eller det sundhedsfaglige område. Barnets Reform, der træder i kraft 1. januar 2011, præciserer underretningspligten og understreger ikke mindst pligten til at underrette i de tilfælde, hvor medarbejderen får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb 4. 3) Eksempler fra blandt andet Familiehjælpscentret, København Ø ) Læs mere i dialog om tidlig indsats, på

7 7 4. HVILKE GRUPPER AF BØRN SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? 5. TIDEN FØR SÅDAN FORE- BYGGES ET OVERGREB Udsatte børn Især udsatte børn har en risiko for at blive udsat for overgreb. Børn er særligt udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold. Anbringelse uden for hjemmet. Vold i hjemmet. Mobning. Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne. Belastende oplevelser som sygdom og død i familien. Dårlig kontakt til forældrene. Ensomhed. Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet vil opleve et overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor være særligt opmærksomme på trivslen hos et sådant barn. Hvis du har en fornemmelse af, at der er en forandring i barnets adfærd, men uden at du har en konkret viden, skal din bekymring føre til en observation af barnet over en fastsat periode. Skriv din observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og forældrene. Børn med handicap Børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgås børn med handicap, kan det være vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner 5. Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet og være opmærksom på ikke verbale signaler. Det er særlig vigtigt, at børn med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. Det gør barnet mindre sårbart. Børnene skal vide, at det er OK at sige nej, og at det kun skal sige ja til det, det har lyst til. Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det kan lide og ikke kan lide. På den måde finder barnet ud af, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK. Vi ved: At børn med handicap lige så ofte udsættes for seksuelle overgreb, som børn uden handicap. At børn med handicap ofte udsættes for flere overgreb af den samme krænker. At mange overgreb ikke anmeldes. Vi forebygger i Børn og Unge ved: At sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker. At have fokus på særlige risikofaktorer. Gode procedurer, når vi ansætter personale. Et godt beredskab, som altid er klar til brug og er opdateret. Bevidst at arbejde med temaet Respekt for grænser i både personaleog forældregruppe. Særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er behov for det Forebyggelse i institutionen Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn og det gælder overgreb af enhver art - er en pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på. Børn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til, og som kan indleve sig i barnets følelses- og udviklingsbehov. Det betyder bl.a. at børn har brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og tumler med dem. Udgangspunktet for det tætte samvær mellem barn og voksne er barnets behov ikke den voksnes. Det betyder, at du som voksen skal kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer og være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen. Børn og unge har brug for voksne, der kender deres egne grænser. Børnene skal lære om retten til deres egen krop, de skal lære om gode og dårlige hemmeligheder, og de skal lære at sige nej, når andre børn eller voksne overskrider deres grænser, fysisk, psykisk eller seksuelt. Som ansat Som ansat i en institution skal du være bevidst om forskellige normer og grænser for samvær. Som ansat er du fagperson - og ikke privat. Det skal afspejles i sprog, kropslig udtryk og handling. Du har ansvaret for, at der er tale om en professionel relation, som bygger på institutionens fælles normer og grænser, disse skal være til debat både i personalegruppen og i forældrekredsen. Relationen voksen-barn adskiller sig fra en lang række andre relationer ved at være asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som voksen, der har ansvaret - også for at sætte grænser i forhold til barnet og forblive professionel i relationen. 5) Se mere på

8 8 Som ansat i en institution skal du blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis: Låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn. Taler nedladende til et barn eller en ung. Er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn eller en ung. Virker truende eller voldsom overfor et barn eller en ung. Som leder Institutionens leder har en vigtig rolle i forebyggelsen ved at være ansvarlig for, at de kulturelle grænser og normer overholdes, og at regler og holdninger til dem regelmæssigt drøftes på møder, hvor den pædagogiske praksis også formuleres, evalueres og begrundes. Som leder er det derfor afgørende, at du til stadighed sørger for, at institutionens retningslinjer drøftes, og medarbejderne har klare og synlige rammer for arbejdet. Samtidig er det vigtigt, du sikrer, at medarbejderne åbent og trygt kan tale højt om de iagttagelser, de har gjort Forebyggelse begynder ved jobsamtalen 6 Selv om man som leder skærper sin ansættelsespraksis, kan man ikke gardere sig hundrede procent mod risikoen for at der finder et seksuelt overgreb sted. Det er derfor vigtigt, at du som leder til stadighed er opmærksom på børns tegn og signaler og er parat til at stille skarpt på personalets praksis. Forberedelse af jobsamtalen Som det første skal du som leder indhente straffeattest og børneattest på ansøgeren. Det er umuligt at give en entydig personprofil på en krænker, men en seksuel krænker er ofte karakteriseret ved en hæmmet følelsesmæssig udvikling og ved at have svært ved at fastholde et mål. Det kommer f. eks til udtryk i form af hyppige jobskift og boligskift. En krænker mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og følelser ud fra erfaringen. Herudover vil en krænker ofte være upåvirkelig i sine synspunkter. 7 Som leder skal du ved ansættelsessamtalen være opmærksom på følgende: Læg mærke til den måde, ansøgeren svarer på spørgsmål. Det er vigtigere, end hvad emnet lige er. Kan ansøgeren være konkret, saglig, reflekterende og sammenhængende i sin måde at svare på? Eller er der fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld, evnen til at se eget ansvar eller evnen til at forstå andres følelser og motiver? Bed f.eks. ansøgeren beskrive en vanskelig situation med et barn og vurder svaret ud fra; er der refleksion over, hvordan ansøgeren selv påvirkede situationen, beskrivelse af tvivl, eller lægges ansvaret på andre (eksempelvis barnet), er der meget vage eller verdensmesteragtige svar, foragtende eller nedgørende udtalelser, eller er de spejlinger af det, som ansøgeren tror, du gerne vil høre som en selvstændig stillingtagen. Vurder, om der opnås god jævnbyrdig kontakt med ansøgeren. Interview om personlige relationer og interesser og vurder, om ansøgeren har gode relationer til andre voksne (f.eks. venskab, parforhold, aktiviteter). Indhent altid referencer fra tidligere arbejdssted. Interview ansøgeren grundigt, hvis det er første gang, vedkommende arbejder indenfor det pædagogiske felt. Bed f.eks. ansøgeren beskrive sig selv og overvej, om beskrivelsen virker sammenhængende. Du skal som leder i ansættelsessamtalen bruge din sunde fornuft og naturlige dømmekraft til at vurdere helhedsindtrykket af ansøgeren bl.a. ud fra ovenstående. 6) Fra BU`s kurser Respekt for grænser 7) Fra Niels Peter Rygaards bog: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser

9 9 6. TIDEN UNDER - SÅDAN BEHANDLES EN MISTANKE OM ET OVERGREB Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt. Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder Som medarbejder Får du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende seksuel hændelse, enten ved at barnet eller den unge fortæller dig det, eller du konkret overværer det seksuelle overgreb, skal du gå til din nærmeste leder med det samme. Efterfølgende noteres hændelsen og de videre handlinger i forhold til jeres konkrete viden. Ofte er det forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn. Barnet har fortalt om en hændelse i institutionen, eller forældrene har overhørt en samtale med et andet barn, hvorefter barnet har betroet sig til forældrene. Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå herefter til din nærmeste leder med forældrenes bekymring, eventuelt sammen med forældrene. Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod en af dine kollegaer, må du ikke drøfte det med andre end din leder. Sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden: Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af at noget er galt. Skal du: Observerer barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Ved mistanke: Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn. Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det videre forløb med din leder. Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker. Skal du: Formulerer din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette områdechefen med det samme. Hvad sker der, hvis du som medarbejder bliver mistænkt for seksuelle overgreb på et barn eller ung? Hvis du som medarbejder bliver mistænkt for at overskride et barns grænser og begå seksuelt overgreb, vil din nærmeste leder i første omgang forsøge at vurdere, om mistanken er åbenbart grundløs eller om den bør undersøges nærmere. Hvis mistanken vurderes at være åbenbar grundløs Du vil blive indkaldt af din leder til et møde, hvor du vil blive orienteret om mistanken og din leders vurdering af sagen. Det vurderes i den enkelte sag, om områdechefen skal deltage. Der udarbejdes et referat fra mødet. Dine kolleger vil blive orienteret om hændelsen. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Hvis din leder vurderer, at mistanken ikke med sikkerhed kan afvises, inddrages områdechefen altid. Områdechefen kontakter efter dialog med lederen børn og unge chefen som er formand for specialgruppen. Sammen vurderer de, om specialgruppen skal indkaldes for en nærmere udredning af mistanken. Hvis der ikke vurderes at være grundlag for en politianmeldelse, vil du blive indkaldt til en samtale med task forcen. Du har til enhver tid ret til at have en bisidder med til dette møde, hvilket Børn og Unge vil anbefale. Det kan f.eks. være din faglige organisation. Ved samtalen vil du blive informeret om den mistanke, der er rettet mod dig, samtidig med, at du vil få mulighed for at komme med din version af sagen. På baggrund af samtalen vurderer task forcen det videre forløb i sagen. Vurderes der at være behov for yderligere udredning, vil du blive fritaget for tjeneste, indtil sagen er belyst. Du vil i den forbindelse blive bedt om at aflevere dine nøgler til institutionen. Som mistænkt i en sag vil du altid få tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs.

10 10 Task forcen orienterer det øvrige personale i institutionen. De vil efterfølgende få tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs. En mistanke mod en kollega påvirker hele personalegruppen. Den skal derfor bearbejdes i fællesskab og gøres til en fælles udfordring. Politianmeldelse Hvis specialgruppen efter dialog med Politiet vurderer, at der er grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til Politiet. Specialgruppen aftaler i samarbejde med Politiet, hvordan medarbejderen orienteres om politianmeldelsen Som leder Hvis du som leder modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager du en vurdering af oplysningerne. Du kan bl.a. søge supplerende hjælp hos dit netværk af lederkolleger eller kontakte en konsulent i Børn og Unges specialgruppe på mail : Det er altid dig som stedets leder, der har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om et overgreb mod et barn. Dette gælder, uanset hvor og hvornår hændelsen er sket. Dine handlemuligheder som leder: Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, du har fået: Hvad er observeret? Hvornår er det observeret? Hvor er det observeret? Hvilke personer er involveret? Er der tale om en enkelt hændelse eller flere hændelser? Skriv ned, hvad du har hørt. Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Drøft altid bekymringen med din nærmeste leder. Hvis I vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske mere i sagen, sender I en skriftlig redegørelse om sagen til jeres områdechef, og der lægges en kopi i institutionens personalemappe. Hvis I vurderer, at der er behov for hjælp, orienterer I områdechefen, som herefter vil igangsætte en udredning af mistanken Det gør jeres områdechef Der er to måder, hvorpå jeres områdechef kan vurdere sagen. At der er tale om en tilsyneladende åbenbar grundløs mistanke. At mistanken ikke med sikkerhed kan afvises. Selv om en sag vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for at gennemføre dele af den procedure som anvendes i de sager, hvor mistanken ikke er åbenbar grundløs. Når områdechefen modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen med en konsulent fra specialgruppen den lokale institution. Områdechefen kan stille spørgsmål som: Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, der har kontaktet den lokale leder? Hvad er barnets alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn og voksne? Hvad har lederen foretaget sig hidtil? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen/ begivenheden? Er personalet orienteret? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? 6.4 Når sagen vurderes som tilsyneladende uberettiget: Det er vigtigt at påpege, at ingen sager er ens. Derfor har hver enkelt sag samme procedure, men sit eget forløb. Selv om sagen vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for en udredning af den hændelse, der har udløst mistanken. Områdechefen kan allerede på dette tidspunkt beslutte at nedsætte en task force bestående af områdechefen, en konsulent fra specialgruppen og de lokale ledere. Hvis det er en forældrehenvendelse, der udløser en mistanke mod en medarbejder, indkaldes forældrene til et møde med områdechefen, konsulenten fra specialgruppen og institutionens leder. Forældrene får mulighed for at uddybe deres mistanke, hvorefter de orienteres om den procedure, der igangsættes for at udrede deres mistanke/ bekymring. Områdechefen, konsulenten og stedets leder mødes med den mistænkte medarbejder. Inden mødet aftales centrale spørgsmål, samt hvem der deltager og deltagernes roller under samtalen. Medarbejderen opfordres til at medbringe bisidder, f.eks. sin faglige organisation. Medarbejderen får tilbudt psykologbistand ved Rådgivningscentret Langenæs efter samtalen. Områdechefen, konsulenten og den lokale leder vurderer efter samtalen, om der skal ske yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Der kan være behov for at få beskrevet et dagsforløb mellem barnet og den konkrete voksnes færden f. eks.: Hvem har set barnet eller været sammen med det eller den voksne

11 11 Figuren viser Task forcens samarbejdspartnere i et sagsforløb Fagforeninger Pædagogisk afdeling Taskforce Områdechef Konsulent fra specialgruppen Institutions Ledere Rådgivningscentret Langenæs i løbet af dagen? Hvornår har de været alene i et rum eller på legepladsen? Herefter vurderes mistanken mod medarbejderen. Områdechefen orienterer og giver børn og unge chefen en vurdering af sagen. Herefter laves en redegørelse for det videre forløb ud fra, om der er tale om en tilsyneladende uberettiget mistanke eller en mistanke, der ikke med sikkerhed kan afvises. Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i sagen. Da Børn og Unge ser det som en erhvervsrisiko ved arbejdet, at ansatte kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn, skal lederen af institutionen indsende en arbejdsskadeanmeldelse på den medarbejder, der mistænkes. Forældrene til barnet får ligeledes oplyst, at der maksimalt vil gå tre dage inden de indkaldes til et nyt møde, hvor de får præsenteret Børn og Unges konklusion og vurdering af den konkrete mistanke. Hvis mistanken tilsyneladende er uberettiget Institutions personale Institutions forældre Politiet Områdechefen orienterer stedets leder og andre implicerede i sagen. Områdechefen har desuden ansvaret for at sikre en opfølgning i forhold til de involverede: personalet, forældrene, børnene /de unge. Opfølgningen kan ske ved at sparre med lederen, ved at give råd og vejledning eller holde møder med forældre og personale samt tilbyde psykologhjælp og støtte 8. På mødet med forældrene vil de blive bedt om at underskrive et referat, hvoraf det fremgår, at det er besluttet at frafalde mistanken mod medarbejderen. 8) Læs mere om opfølgning efter en sag i afsnit 7

12 12 Det er selvfølgelig bedst, hvis denne beslutning træffes i enighed. Hvis forældrene ikke er enige i den trufne beslutning, kan de klage efter de sædvanlige procedurer i Børn og Unge. Forældrene har desuden altid mulighed for at anmelde sagen til politiet. Hvis forældrene er enige i Børn og Unges konklusion aftales et møde med medarbejderen, en konsulent fra specialgruppen og den lokale leder med henblik på at genoprette den indbyrdes tillid til hinanden. På mødet aftales, hvordan parterne kan styrke det fremtidige samarbejde. Den lokale leder aftaler den videre proces i samarbejdet mellem medarbejder og forældre. 6.5 Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Specialgruppen har på deres første møde fokus på følgende: Belysning af sagens særlige karakter. Hvem har ansvaret for kommunikationen til de centrale og decentrale led. Hvilke opgaver skal udføres. Procesplan, referater, data og kontakt til øvrige instanser. Afklaring af roller i gruppen. Den lokale leders opgaver afhænger eksempelvis af involvering i institutionen og sagen. Henvendelse til Politiet for vejledning. Forberedelse af medie - kommunikation. Børn og Unge chef Specialkonsulent Fællessekretariatet Konsulenter pædagogisk afdeling Specialgruppen Personalekonsulent Kommunikationschef Områdechef Lokale ledere Områdechefen indkalder Børn og Unges specialgruppe efter samråd med børn og ungechefen. Forvaltningen orienteres internt. Nedsættelse af en task force gruppe Specialgruppens medlemmer. Specialgruppen er en tværfaglig gruppe der består af: En børn og unge chef der er formand for gruppen, relevante konsulenter, en kommunikationschef, en specialkonsulent fra Fællessekretariatet og en personalekonsulent. De er med deres ekspertise i stand til at vurderer en sags karakter. Specialgruppens medlemmer kan samles til møde i løbet af en time, når der opstår sager, hvor en mistanke ikke med sikkerhed kan afvises. På specialgruppens møde deltager ligeledes områdechefen fra det pågældende område, den lokale leder og eventuelt den pædagogiske leder. Gruppen gennemgår hændelsen og forløbet. Hvis det besluttes, at der ikke skal foretages en politianmeldelse, giver specialgruppen under mødet anbefalinger til, hvad task forcen skal sætte i gang i forvaltningen for at udrede en mistanke mod medarbejderen Det er børn og unge chefen, der beslutter om medarbejderen skal politianmeldes. Hvis det sker, overdrages undersøgelsen af mistanken til Politiet. Rådgivnings centret Langenæs Områdechef Konsulent Task force Pæd.leder Lokal leder Faglige Organisationer Team i politiet

13 13 Task forcens rolle Task forcen består af de lokale ledere, områdechefen og en konsulent fra specialgruppen. Task forcen kan få ekspertbistand fra relevante afdelinger i Børn og Unge samt eksternt hos Rådgivningscentret Langenæs, Politiet, familiekontorerne eller Center for Børn udsat for Overgreb på Aarhus Universitetshospital Skejby. Områdechefen har ansvaret for task forcen. Områdechefen refererer altid til børn og unge chefen. Task-forcen fordeler roller og opgaver, bl.a. opfølgning i forhold til den potentielt krænkede og familien, den mistænkte/personalet, samt orientering af alle relevante parter. Der etableres altid et møde med forældre og eventuelt barnet/den unge, hvor forældrene bliver oplyst om områdechefens og konsulentens funktion i forhold til støtte og vurderinger. Forældrene tilbydes råd og vejledning samt informationer, der kan hjælpe dem med at vurdere, hvad de videre ønsker at foretage sig. Hvis medarbejderen politianmeldes Når en mistanke ikke kan afvises og børn og unge chefen beslutter at politianmelde medarbejderen, skal alle berørte parter i institutionen have en orientering. Personalet i institutionen orienteres: Områdechefen orienterer institutionens øvrige medarbejdere om, at der er rettet en mistanke mod en medarbejder for at have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og at Børn og Unge og Politiet er inddraget. Områdechefen sikrer, at alle orienteres om, at personalet har personlig tavshedspligt. Det betyder, at sagen ikke kan diskuteres med personer udenfor personalegruppen. Personalet orienteres om de muligheder der er for støtte og rådgivning fra Børn og Unge Personalet kan få støtte fra Rådgivningscentret Langenæs både individuelt eller i hele personalegruppen. Personalet bliver tilbudt løbende information om sagsforløbet f.eks. via mails. Forældre orienteres: Efter aftale med Politiet skal forældrene i den berørte institution og eventuelt forældre på steder, hvor den mistænkte tidligere har været ansat, orienteres. Behov for orientering vurderes i samråd med specialgruppen. Områdechefen deltager altid i orienteringen på et forældremøde og har i den forbindelse fokus på følgende: Den konkrete mistanke (under hensyntagen til tavshedspligten). At Børn og Unges ansvar og opgaver i denne type sager tages meget alvorligt. Orientering om tavshedspligten, og hvad det betyder for forældrenes viden. Erfaringer fra lignende sager om forløb og afslutning. Erfaringer med forældres eventuelle utryghed ved at sende deres børn i institutionen samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner. Orientering om at forældrene kan henvende sig til stedets leder, områdechefen eller Politiet, hvis de har oplysninger der kan være med til at belyse sagen. Forældrene bliver tilbudt løbende information om sagsforløbet via mails Afslutning af sagen En sag kan afsluttes ved: At anklagemyndigheden med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Erfaringen viser, at der kan gå adskillige måneder, før en sådan afgørelse foreligger. At forældrene efter undersøgelse af sagen udtrykkeligt lader anklagen bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage. At der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og personalejuridiske konsekvenser. Når sagen er afsluttet, iværksættes en procedure, som afhænger af den trufne afgørelse. Uanset sagens udfald lægges notat med oplysninger om problemstilling og konklusion på personalesagen.

14 14 7. TIDEN EFTER - SÅDAN FØLGES OP EFTER EN SAG MED MISTANKE OM OVERGREB Når en mistanke er blevet behandlet og afgjort, er det vigtigt, at den følges op i forhold til de involverede børn, forældrene, den mistænkte medarbejder og det øvrige personale. Det er derfor vigtigt at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet, familien, den mistænkte og institutionen. Sager af denne karakter kan få vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker, og de skal derfor håndteres med stor opmærksomhed. Både i forhold til den konkrete sag og de involverede børn og voksne, og for at alle ansatte i kommunens daginstitutioner, dagtilbud og skoler kan drage lære af en sådan sag på længere sigt. Det overordnede ansvar for, at en sag følges op, og at der foretages en individuel vurdering af, hvilken indsats der er behov for, er placeret hos områdechefen. Den daglige ledelse skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes, og at fokus rettes fremad. Det er en stor udfordring, der kræver meget af alle involverede Den daglige ledelses ansvar Ledelsen i den berørte institution skal på et evalueringsmøde med områdechefen og konsulenten fra specialgruppen udarbejde en handleplan for opfølgningen. Handleplanen skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes. Når en sag bliver afvist som grundløs, er det vigtigt, at der er opbakning og støtte til den tidligere mistænkte medarbejder både fra ledelse og kolleger. Ledelsen skal være opmærksom på at tilpasse opbakningen og støtten til den konkrete medarbejder. I samarbejde med områdechefen indkalder ledelsen til et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og de involverede forældre. Formålet er at genoprette tilliden og afslutte sagen. Den øvrige personalegruppe kan også have brug for støtte til at komme videre efter en sag om mistanke om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Ledelsen skal være opmærksom på, at nogle ansatte kan føle sig usikre og behøver hjælp til at håndtere risikoen for selv at blive udsat for mistanke. Ledelsen skal indkalde institutionens personale til møde, hvor konsulenten fra specialgruppen og områdechefen også deltager. På mødet evalueres og nedskrives en række erfaringer fra forløbet, der kan bruges til at drage læring af sagen. I forhold til personalegruppen kan der være behov for særlig pædagogisk støtte og vejledning med det formål at skabe intern tillid og orden, og for at pege på eventuelle nye mål for udvikling af institutionens pædagogiske praksis. Behovet for genoprettelsen af tillid, åbenhed og opbakning kræver, at den daglige ledelse påtager sig ansvar og tager initiativer, som kan virke fremmende på denne proces. Det er centralt, at ledelsen, også efter sagen er afsluttet, har særligt fokus på at informere og tale ikke mindst med de involverede forældre, men også med den øvrige forældregruppe, der har været involveret i forløbet. Tilliden skal genoprettes, så alle forældre i institutionen er trygge ved at aflevere deres børn og føler, at de kan drøfte bekymringer omkring deres børn og børnenes trivsel med personalet. Tre måneder efter en sag er afsluttet, indkalder ledelsen til et opfølgningsmøde med personalet. Her drøfter man, hvordan personalet i den berørte institution har arbejdet med erfaringerne, og hvilken læring de har uddraget. På mødet deltager konsulenten fra specialgruppen og områdechefen. I sager, som involverer hele forældregruppen i institutionen eller dagtilbuddet, bør ledelsen - evt. i samarbejde med forvaltningen - tilbyde forældrearrangementer fx i form af dialogmøder og temaaftener. Møderne skal styrke dialogen og det fremadrettede samarbejde med forældrene, der på møderne både kan få generel information og en lejlighed til at drøfte eventuelle bekymringer. I forhold til børnene er det vigtigt, at den daglige ledelse i forbindelse med sager, hvor der er rejst mistanke mod en medarbejder, samarbejder med Aarhus Kommunes socialforvaltning for at vurdere, om det pågældende barn og dets familie har brug for særlig støtte fremover (se i øvrigt kap. 1 om underretningspligten) Forvaltningens ansvar Det er meget vigtigt, at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet, familien, den tidligere mistænkte og institutionen. Det er forvaltningens ansvar at vurdere, hvilken indsats der skal til, for at en tidligere mistænkt medarbejder kan vende tilbage til arbejdspladsen, eller om vedkommende skal have tilbudt job et andet sted i kommunen. Hvis det sidste bliver tilfældet, er det forvaltningens opgave at samarbejde med de øvrige forvaltninger om at finde et job til medarbejderen. Desuden skal forvaltningen sikre, at både den tidligere mistænkte medarbejder og resten af personalegruppen får mulighed for individuelt og i fællesskab at bearbejde forløbet fx med psykologbistand eller anden form for personaleudvikling Den mistænkte medarbejder Som mistænkt i en sag har du ret til krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs. Du har også mulighed for at få assistance fra din fagforening, både undervejs i forløbet og efter at sagen er afsluttet. Det er både fagligt og personligt rystende at blive mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Du vil opleve, at tilliden til dig bliver gjort til genstand for vurdering, spørgsmål og tvivl. Og selv om mistanken mod dig bliver afvist som grundløs, skal du forvente, at du bagefter kan reagere følelsesmæssigt på forløbet. Hvis du ønsker at vende tilbage til dit arbejde i den pågældende institution, vil du have brug

15 15 8. SPECIALGRUPPEN for, at både ledelse og kolleger bakker op og udtrykker tillid til dig. Det kan også være vigtigt at møde de involverede forældre, hvis tilliden mellem jer skal genoprettes, og I skal kunne samarbejde fremover. I nogle sager kan forvaltningen vurdere, at det ikke vil være optimalt eller muligt for dig at vende tilbage til dit arbejde. Er det tilfældet, har du ret til hjælp og støtte fra Børn og Unge til at finde et andet job i Aarhus Kommune. Det gælder også, hvis du ikke selv ønsker at vende tilbage. Man bliver ramt på sjælen. Det er meget uhyggeligt, fordi man som pædagog bruger så meget af sig selv i sit arbejde. (Citat: Tidligere mistænkt - Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videnscentret SISO) Det er vigtigt, at der er åbenhed om en sag. At medarbejderen ikke skal føle det som et tabu, eller at nu er den her sag lukket. Vedkommende skal mærke, at der er opbakning fra resten af personalegruppen. (Citat: Kollega til en tidligere mistænkt Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videnscentret SISO) 7.4. Opsamling og evaluering Specialgruppen sikrer, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres. Dette sker bl.a. ved, at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet, samt en konkret intern opsamling af erfaringerne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen vurderer specialgruppen, om det skal give anledning til at ændre i denne vejledning. Specialgruppen er en gruppe, der er nedsat til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge med henblik på: At sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer. At opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. At pege på behov for efteruddannelse. At vedligeholde vejledningsmateriale. Specialgruppen træder til i følgende tilfælde: Ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Ved mistanke om pædofili-sager og seksuelle krænkelser. Ved alvorlige overgreb begået mod børn eller unge af børn eller unge. Specialgruppen er en tværfaglig strategisk gruppe, bestående af Børn og unge chef, der er formand og ansvarlig for gruppens arbejde. Specialkonsulent fra Børn og Unges Fællessekretariat. Relevante konsulenter fra pædagogisk afdeling. Kommunikationschef. Personalekonsulent. Specialgruppen involverer altid områdechefen for det område, der er involveret i hændelsen, samt ledere fra institutionen. Fællessekretariatet i Børn og Unge er sekretariat for specialgruppen og dens formand.

16 16 9. MULIGHEDER FOR KRISEHJÆLP Der er forskellige muligheder for krisehjælp til børn, forældre og medarbejdere afhængig af behov og omfang. Nedenfor er nævnt nogle af de samarbejdspartnere, som Børn og Unge benytter i situationer med mistanke om overgreb. Herudover er det ligeledes beskrevet i hvilke sager, der er mulighed for at rekvirerede Børn og Unges egne psykologer. 9.1 Psykologhjælp via Børn og Unge Er der behov for psykologhjælp, kan Børn og Unges psykologer tilbyde følgende: Personale i skoler og institutioner kan, få råd og vejledning hos skolens eller institutionens egen kontaktpsykolog. Psykologen kan rådgive om det daglige pædagogiske arbejde med barnet. Medarbejderen kan også benytte den aftale om psykologbistand, som Børn og Unge har med Falck. Forældre kan på samme måde få råd og vejledning hos den kontaktpsykolog, der betjener den institution eller skole, som barnet er tilknyttet. Udover råd og vejledning vil Børn og Unges psykolog kunne bidrage med vurdering af barnets behov for evt. yderligere bistand, der nødvendiggør inddragelse af andre professionelle, herunder de sociale myndigheder eller lægesagkyndige. Børn kan ved mistanke eller viden om overgreb tilbydes kontakt til psykologen i barnets institution eller skole. Psykologen kan vurdere, om barnet har behov for at få hjælp fra andre professionelle, herunder om barnet har behov for en egentlig psykologisk behandling. I forbindelse med en mistanke om et seksuelt overgreb skal forældre til det krænkede barn informeres om, at de også kan henvende sig anonymt til PPR eller Børn og Unges psykologer for at få råd og vejledning. Også når der ikke er tale om akutte situationer, kan skoler og institutioner i samråd med forældre foranledige en indstilling af børn og unge til en pædagogisk eller psykologisk vurdering hos PPR. Forældre, børn og unge kan også selv anmode PPR om en pædagogisk psykologisk vurdering. 9.2 Rådgivningscentret Langenæs I forbindelse med en sag om mistanke om et seksuelt overgreb på et barn eller en ung kan Rådgivningscentret Langenæs udfører både generel og akut hjælp i en krisesituation i forhold til forældre og personale. Når der er tale om seksuelle krænkelser af børn, er der mange modsatrettede følelser på spil, og håndteringen heraf kræver professionel vejledning og rådgivning af forældre og personale. Rådgivningscentret Langenæs har erfaring med både barnets og forældrenes reaktioner i sådanne sager, og hjælpen henføres altid til den konkrete sag. Rekvirering af ydelser fra Rådgivningscentret Langenæs sker efter beslutning i specialgruppen. Rådgivningscentret Langenæs inddrages, og det aftales i samarbejde med specialgruppen, hvilken form for krisehjælp der skal iværksættes. Ydelsen betales af Børn og Unge. Rådgivningscentret Langenæs Langenæs Allé Aarhus C. Telefon: Mail: aarhus.dk 9.3 Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Center for Børn udsat for Overgreb er etableret i et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Retsmedicinsk Institut og Aarhus Universitetshospital. I CBO gives der rådgivning og vejledning i forbindelse med seksuelle overgreb på børn og unge. Hvis der er sket en politianmeldelse, vil videoafhøringen af de 3-12 årige børn foregå på CBO. Hvis politiet begærer retsmedicinsk undersøgelse, foretages denne ligeledes på CBO. Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Aarhus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej Aarhus N., Telefon: Falck Aarhus Kommune har en aftale med Falck A/S om psykologisk krisehjælp. Alle medarbejdere i Børn og Unge er omfattet af aftalen, som betyder, at der ydes hurtig og professionel hjælp. Konkret omfatter aftalen: Adgang til Falcks Vagtcentral for psykologisk bistand hele døgnet. Telefonisk døgnrådgivning af psykolog indenfor to timer. Bistand til krisestyring til den ramte ledelse og medarbejdere af særligt uddannet personale fra Falck Healthcare inden for to timer. Individuel psykologisk bistand til den berørte medarbejder indenfor 36 timer fra rekvisition. Kontaktoplysninger findes hos institutionslederen. 9.5 Østjyllands Politi Børn og Unge har et indgående og løbende samarbejde med det team, som Østjyllands Politi har nedsat til håndtering af sager om overgreb mod børn. Østjyllands Politi har i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nedsat en gruppe med fem medarbejdere og en leder, der har særlig for fokus på seksuelle overgreb mod børn. Gruppen består af specialuddannede videoafhørere, som har til opgave at afhøre børn, der har været udsat for overgreb eller været vidne til seksuelle overgreb mod andre børn. Børn kan blive videoafhørt, indtil de er fyldt 12 år. Specialgruppen har et tæt samarbejde med Østjyllands Politi i forbindelse med: Råd og vejledning i en verserende sag Forespørgsel i forbindelse med en sag Politiets vurdering i samarbejde med specialgruppen, om en sag skal politianmeldes Samarbejde i konkrete sager omkring presseudtalelser og forløbet i sagen Evalueringsmøde efter en sag er afsluttet, dels med henblik på yderligere kvalificering af samarbejdet, dels for at udvikle specialgruppens ekspertise. 9.6 Familiecentret Børn og Unge har et tæt samarbejde med Aarhus Kommunes Familiecenter og de fire tilknyttede familiekontorer omkring sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle overgreb. Hvert familiecenter har en områdekoordinator 9 der kan yde konsulentbistand i 9) Områdekoordinatoren er koordinator for det tværmagistrale områdesamarbejde. Pjecen Områdekoordinatorerne opgaver og kontaktmuligheder kan rekvireres hos områdekoordinatoren.

17 BEGREBER OG LOVGIVNING vanskelige sager til medarbejdere og ledere på skoler, dagtilbud m.v. Områdekoordinatoren understøtter og vejleder i, at der lokalt sker rettidige afholdelser af netværksmøder, og at underretninger udarbejdes af skoler/dagtilbud, når det er påkrævet. Du kan kontakte: Familiekontor NORD: Familiekontor SYD: Familiekontor VEST: Familiekontor Centrum, 9.7 SISO Børn og Unge samarbejder med Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO), Servicestyrelsen (Velfærdsministeriet). SISO har i efteråret 2009 udarbejdet en række anbefalinger vedr. Aarhus kommunes beredskab Respekt for grænser med fokus på opfølgningsdelen. Anbefalingerne er indarbejdet i denne vejlednings afsnit 7. Yderligere information kan søges på: www. siso-boern.dk Nedenfor er nævnt en række uddybende beskrivelser af begreber, der ofte anvendes i sager om overgreb mod børn og unge. De fleste af begreberne i dette materiale er fra Socialministeriets inspirationskatalog Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold, til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab, udgivet oktober Anmeldelse, afvisning af, henlæggelse af og påtaleopgivelse af sag hos politiet Politiet kan afvise at behandle en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning. Det vil sige, at politiet ikke foretager sig videre, og registrering sker alene i politiets eget register. Henlæggelse af en sag hos politiet sker, hvis efterforskningen forbliver uden resultat eller sagt med andre ord: politiets efterforskning indstilles. Påtaleopgivelse kan finde sted i sager, hvor anklagemyndigheden vælger at opgive en straffesag oftest på grund af manglende mulighed for at føre bevis for, at der er begået et strafbart forhold, jfr. RPL Påtaleopgivelse er ikke det samme som en frifindelse. Der er alene tale om, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med bevismateriale til at føre bevis for den begåede strafbare handling. Blufærdighedskrænkelse omfatter fx beføling indenfor eller udenpå tøjet, kys, verbal uterlighed, beluring, forevisning og optagelse af utugtige billeder. Berøring med fx fingre, genstande, tunge udenfor skeden. (Sker der indtrængen i skeden falder forholdet ind under anden kønslig omgængelse end samleje ). Børneattest Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Medarbejder betyder her både ansat og frivillig medarbejder. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. Blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse handler om det forhold, at en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt og derigennem krænker andres blufærdighed og/eller vækker forargelse ved sin adfærd. Den uterlige handling skal have relation til noget seksuelt for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse.

18 18 Børn, der krænker børn Når et barn under 15 år overtræder et andet barn under 15 års seksuelle grænser, er der tale om, at et barn krænker et andet barn. Grooming På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingproces begynder allerede den første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang, for på den måde at udvælge de svageste, som er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang - at forgribe sig på barnet seksuelt. Denne groomingproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Incest Ordet incest kommer fra det latinske incestum (-us), der bedst oversættes med blodskam eller kønsforhold mellem nære slægtninge. Ordet incest indgår ikke direkte i straffelovens tekst, men er alligevel et klart defineret juridisk begreb. I STL 210 tales om samleje mellem slægtninge i lige nedstigende linje, samleje mellem søskende eller anden kønslig omgængelse indenfor det direkte slægtskab. Stedforældre, pleje- og adoptivforældre og andre voksne omsorgspersoner for barnet defineres juridisk udenfor begrebet incest/ blodskam. Incest (og seksuelle overgreb i øvrigt) omhandler personer af begge køn, dvs. forhold af såvel heteroseksuel som homoseksuel karakter. Krænker Begrebet krænker er ikke en diagnose, men relaterer sig til den grænseoverskridende/ krænkende handling, en person udøver overfor en anden person. Der findes i litteraturen flere forskellige beskrivelser af typer af krænkere. Der kan således findes opdelinger i to, tre eller fire typer. Desuden opdeles i mandlige og kvindelige krænkere. Såvel mandlige som kvindelige krænkere beskrives generelt som asociale i tænkemåde, de føler sig forfulgt, har en lav angsttolerance og et lavt selvværd. Deres handlinger er ofte impulsstyrede, og de søger at opfylde egne behov gennem seksuelle handlinger. Krænkeren har oftest selv været udsat for alvorlige omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb i barndommen. Se også pædofili. Kønslig omgængelse Udtrykket anden kønslig omgængelse end samleje anvendes i straffeloven som udtryk for handlinger, der har samlejelignende karakter, fungerer som erstatning for samleje, fingre/genstande i skeden. Sådanne krænkelser ligestilles strafmæssigt med samleje. Omsorgssvigt Omsorg defineres traditionelt som dels et udviklingspsykologisk begreb og dels et etisk begreb. Det handler om relation mellem men-

19 19 nesker og om den måde, hvorpå et menneske har behov for et andet menneskes opmærksomhed, indføling og medleven i livet. Når disse behov ikke opfyldes på passende måde, er der tale om omsorgssvigt. Omsorgssvigt defineres traditionelt som mangel på beskyttelse af børn, vold mod eller misrøgt af børn i betydningen aktiv eller passiv psykisk vold, seksuelt misbrug og strukturel vold (som en del af et samfunds struktur, hvor barnets sundhed og udvikling bringes i fare). Pornografiske billeder af børn I strafferetlig forstand tales her om optagelse af utugtige billeder, film e.l. af en person under 18 år med det forsæt at ville sælge eller på anden måde udbrede materialet. Billedmateriale i denne definition omhandler alle de i straffeloven nævnte seksuelle krænkelser, dvs. incest, samleje, anden kønslig omgængelse end samleje samt blufærdighedskrænkelse. Desuden omfattes billedmateriale, der viser børn, der har kønslig omgang med dyr eller med genstande. Optagelse, besiddelse samt udbredelse af pornografiske billeder af børn er strafbart. Det gælder også optagelser, der må anses for at være sket frivilligt. Pædofili Ifølge DSM IV (302.2.) den anvendte liste over diagnoser er en pædofil en person, som retter sin seksualitet, sine seksuelle fantasier og adfærd mod børn. Mennesker, der er optaget af børnepornografi, betegnes pædofile. Nogle pædofile føler sig kun seksuelt tiltrukket af børn og ikke af voksne. Pædofili er almindeligvis en kronisk tilstand. Den forstyrrede seksualitet følges af udpræget besvær med at fungere socialt. Pædofili karakteriseres ved, at personen indenfor de seneste seks måneder gentagne gange har haft fantasier, seksuelt begær eller adfærd med seksuelt indhold med et mindreårigt barn. Den pædofile er pr. definition ældre end 16 år og er mindst fem år ældre end barnet. Seksualitet, børn Seksualitet og især børns seksualitet opfattes og beskrives på mangfoldige måder afhængig af bl.a. hvilken udviklingspsykologisk teori og forståelsesramme, man vælger. Det hører i dag til den almindelige opfattelse, at børn har en form for seksualitet, og at selv helt små børn kan opleve en form for seksuel opstemthed. Hos drengespædbørn ses fx erektion, og små børn (2-3 års alderen) oplever nydelse ved berøring af egne kønsorganer. Viden om børns normale seksuelle udvikling og seksualitet er vigtig som udgangspunkt for vurdering af, hvornår der er tale om seksualiseret, dvs. ikke normal/afvigende seksuel adfærd. Seksuelt overgreb Begreberne seksuelt overgreb og seksuelt misbrug er forskellige udtryk for enhver form for seksuel krænkelse udover blodskam, i daglig tale benævnt incest. I juridisk sprogbrug skelnes klart mellem blodskam/incest og andre seksuelle overgreb. I litteraturen i øvrigt er grænserne mere flydende. Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetlig forstand hvor relationen ikke er i direkte nedstigende linje. Seksuelt overgreb (og incest) begået af en voksen mod et barn kan kort defineres således, at der i sådanne tilfælde er tale om, at: Den voksne udnytter et barns tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser. I straffeloven skelnes mellem forskellige former for handlinger, der kan defineres som seksuelt overgreb/misbrug af børn: Voldtægt (STL 216). Samleje eller anden kønslig omgængelse mellem institutionspersonale og indsatte/anbragte (STL 219, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med barn under 15 år (STL 222, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med person under 18 år, der er pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse (STL 223, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse mod betaling med en person under 18 år (STL 223a, 224 og 225) Børnepornografi (STL 230, 234 og 2235). Begrebet seksuelt overgreb anvendes tilsvarende, når et barn udviser seksuelt krænkende adfærd overfor et andet barn. I denne forbindelse er der alene tale om børn under 15 år, dvs. under den kriminelle lavalder. Seksuelt overgreb, stedbarn, plejebarn, adoptivbarn eller barn i anden form for varetægt Straffelovens 223 stk. 1 taler om seksuelle overgreb begået af en voksen omsorgsperson overfor enten stedbarn, plejebarn, adoptivbarn eller et andet barn / ung under 18 år, som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Bestemmelsen omfatter således andre voksne omsorgspersoner, der indgår i et forældre (-lignende) forhold til barnet, dvs. stedforældre, plejeforældre og adoptivforældre men også fx ledere, lærere, pædagoger og medarbejdere i fritids- og foreningslivet. Seksuelle overgreb, signaler Nogle børn fortæller direkte om det, de har været udsat for eller har været vidne til. Et sådant udsagn skal tages alvorligt. Som udgangspunkt har børn ikke grund til at lyve eller fortælle fantasihistorier om seksuelle hændelser. Nogle børn udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb. Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser

20 20 sig, så er der sket et overgreb på barnet. Som udgangspunkt må man derfor sige, at hvis et barn på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel og de signaler, der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe. Børn reagerer positivt og med trivsel på gode oplevelser og sund udvikling. Børn reagerer tilsvarende (selv-)destruktivt på dårlige oplevelser og manglende omsorg og på enhver form for krænkelse af deres grænser. Sigtelse Når der hos politiet er begrundet mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, kan der rejses sigtelse mod den formodede gerningsmand. Retsplejeloven indeholder ingen almindelig regel om, hvornår en person skal anses for sigtet Retsplejeloven indeholder adskillige regler om den sigtedes rettigheder. Sigtelse fører ikke automatisk frem til en egentlig retssag. Afhængig af efterforskningens resultat og bevismaterialets stilling kan sigtelsen enten opretholdes og føres til retten, eller sigtelsen kan frafaldes af anklagemyndigheden. Straffeattest Der findes tre typer af straffeattester. Den private, den offentlige og børneattesten. Fælles for alle tre typer gælder, at den person, straffeattesten omhandler, skal give skriftligt samtykke til, at attesten indhentes. Den private straffeattest udstedes til private, der anmoder om det. Den private straffeattest indeholder oplysning om domme, bøder og tiltalefrafald efter gældende bestemmelse. Oplysninger fremgår af den private straffeattest i hhv. 3 eller 5 år afhængig af typen af oplysning. Den straffeattest, der kan indhentes af offentlige myndigheder, indeholder de samme oplysninger som den private attest men oplysninger i denne offentlige straffeattest slettes tidligst efter 10 år fra den endelige afgørelse. Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det gælder både ansatte og frivillige medarbejdere. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. Tavshedspligt Den enkelte ansatte inden for den offentlige forvaltning har en forpligtelse til at påse, at fortrolige oplysninger, som den pågældende får kendskab til via sit arbejde, ikke videregives til uvedkommende. Forvaltningsloven opregner en række hensyn, som er bestemmende for, om en oplysning er fortrolig. Blandt disse hensyn nævnes hensynet til enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om personlige forhold. Der er ikke adgang til at videregive fortrolige oplysninger til pressen, til en forældrekreds eller andre uden for den offentlige forvaltning. Adgangen til at videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder er mere detaljeret reguleret: Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan ikke videregives, medmindre der foreligger helt særlig baggrund, fx et samtykke, en lovhjemmel eller en interesseafvejning. På samme måde forholder det sig med Andre fortrolige oplysninger. Disse kan dog også videregives i tilfælde, hvor oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens arbejde. Overladelse af oplysninger til en medarbejder inden for samme forvaltningsmyndighed anses ikke for en videregivelse i forvaltningslovens betydning. En leder er forpligtet til at reagere tjenstligt, hvis en medarbejder ikke overholder tavshedspligten. Ikke-overholdelse af tavshedspligten kan straffes. Tiltale Tiltale er et retligt skridt i straffesager, hvorved der sker indlevering af anklageskrift til retten, jfr. RPL 831. Når politiet afslutter sin undersøgelse, er det op til anklagemyndigheden at afgøre, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at rejse en tiltale. Efter RPL 95 er de offentlige anklagere rigsadvokaten, statsadvokaterne, politimestrene (i København dog politidirektøren) samt de personer, der er an-

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

Hvordan takler du seksuelle overgreb? Som fagperson er det uhyre vigtigt, man er godt klædt på. Det er en kæmpe mental udfordring at takle seksuelt misbrug, og er man helt uforberedt, når barnet dukker op, så kan det være svært at opfylde

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Baggrund for en nedskrevet seksulpolitik Børnene og de unge på Sølyst har sammenlignet med andre børn og unge - haft en vanskelig livssituation

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Indholdet... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn udviser grænseoverskridende adfærd overfor andre børn... 4 Hvordan

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning. kolding kommune

Beredskabsplan og handlevejledning. kolding kommune KOLDING KOMMUNE 2014 OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Indholdsfortegnelse Part 1. Indledning... 4 Definitioner og lovgivning...5 Vold...5 Strafferetslige

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Beredskabsplan for Vesthimmerlands Kommune ved seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge. Beredskabsplan VHK

Beredskabsplan for Vesthimmerlands Kommune ved seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge. Beredskabsplan VHK Beredskabsplan VHK Ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge samt håndteringen af underretninger 1 Indholdsfortegnelse 1 FYSISK, PSYKISK OG SEKSUEL VOLD... 4 1.1 VOLD KAN IKKE ALTID SES...

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Begreber. STL 141 SEL 153 BEK nr. 1466 af 16/12/2010 VEJ nr. 11 af 15/02/2011 pkt. 68. BEK 79 af 04/02/1998 BEK nr.

Begreber. STL 141 SEL 153 BEK nr. 1466 af 16/12/2010 VEJ nr. 11 af 15/02/2011 pkt. 68. BEK 79 af 04/02/1998 BEK nr. Begreber En lang række af de udtryk og begreber, der findes anvendt i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, bringes her med en kort beskrivelse og / eller den for tiden gældende definition.

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Brønderslev Kommunes BEREDSKABSPLAN. i forhold til viden eller mistanke om overgreb mod børn

Brønderslev Kommunes BEREDSKABSPLAN. i forhold til viden eller mistanke om overgreb mod børn Brønderslev Kommunes BEREDSKABSPLAN i forhold til viden eller mistanke om overgreb mod børn Indhold Beredskabsplan ved mistanke eller viden om overgreb mod børn.... 4 Definitioner på overgreb.... 5 Tegn

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget. 2. udgave. 1. oplag 2008.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE INDHOLD FORORD 3 Kontaktoplysninger 3 MÅLGRUPPER OG DEFINITIONER 4 Vold 4 Seksuelle overgreb 4 FOREBYGGELSE HVORDAN? 5 Det organisatoriske

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE OKTOBER 2013 Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Indhold Indledning 5 Fem grundpiller i forebyggelsesarbejdet

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet

Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet 1 Indhold Baggrund...3 Målgruppe og anvendelse...3 Arbejdsgruppe og styregruppe...3 Skole/fritidshjemskulturen...3 Rammer

Læs mere

Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk

Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Samværspolitik Den nødvendige men svære snak Hvordan vil I reagere hvis Case # 1 Jamen, hun er altså meget moden

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

NÅR MISTANKEN OPSTÅR. ke lig, uden man får sådan nogle tanker. en mand skal have lov til at være mær. Tankerne er der - men for fanden,

NÅR MISTANKEN OPSTÅR. ke lig, uden man får sådan nogle tanker. en mand skal have lov til at være mær. Tankerne er der - men for fanden, 1 Tankerne er der - men for fanden, en mand skal have lov til at være mær ke lig, uden man får sådan nogle tanker NÅR MISTANKEN OPSTÅR OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2 INDHOLD Langt fra tanke til

Læs mere

1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Indhold INDLEDNING... 4 Definitioner... 6 Definition af overgreb på børn og unge... 6 Definition - vold... 7 Strafferetslige bestemmelser

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

FDF Dronninglund har valgt at følge de vejledenderetningslinier for brug af sociale medier.

FDF Dronninglund har valgt at følge de vejledenderetningslinier for brug af sociale medier. På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed for at lave

Læs mere

Overgreb mod børn. Danmarks Lærerforening

Overgreb mod børn. Danmarks Lærerforening Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere