VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

Transkript

1 VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung Aarhus Kommune Børn og Unge

2 2 FORORD Vejledningen Respekt for grænser Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung er blevet til, på baggrund af Børn og Unges ønske om at følge op på og tage ved lære af en alvorlig pædofilisag i en af byens daginstitutioner. Målgruppen for vejledningen er ledere og medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler og FU tilbud. Vejledningen skal opfattes som et redskab til at skabe åbenhed og debat om et emne, der kan være vanskeligt at håndtere. Vejledningen skal sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar i forebyggelsen og håndtering af mistanke om overgreb mod børn og unge. Siden vejledningen blev færdig i foråret 2009, har samtlige ledere i Børn og Unge har været på et Respekt for grænser kursus. Fremover vil der årligt i lederuddannelsen være et opfølgningsmodul, der hedder Respekt for grænser, for de ledere, der ikke tidligere har været på kursus. Desuden er det et krav til samtlige institutioner for 0-18 årige i Aarhus Kommune, at man en gang om året sætter vejledningen om Respekt for grænser på dagsordenen og drøfter dens indhold med såvel personale som forældre. Da der er tale om en dynamisk vejledning, bliver den løbende opdateret på basis af erfaringer, og når der foreligger ny viden på området. I denne reviderede udgave af vejledningen er der fx lagt større vægt på, hvordan ledelsen i den enkelte institution håndterer tiden efter mistanken, og på, hvad der sker, når man som medarbejder er blevet udsat for en (grundløs) mistanke. Det sker, fordi en erfaringsopsamling gennemført af SISO 1 med særligt fokus på tiden efter mistanke, har vist, at sådanne sager har store konsekvenser for mange mennesker. Derfor skal de håndteres med stor opmærksomhed, også efter at mistanken er frafaldet. Det at blive udsat for en mistanke om seksuelle overgreb er en erhvervsrisiko, som vi er nødt til at bearbejde før, under og efter. Det er en af de ting, som vi skal have fat i. Viden om disse ting skal bl.a. ligge i vores introduktionsprogrammer for nyansatte, herunder medarbejdere i uddannelsesstillinger og praktik. (Citat: Områdechef - Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videncentret SISO) Vejledningen Respekt for grænser kan hentes elektronisk på: respekt-for-grænser-pjece Den findes desuden i tre miniudgaver, som især henvender sig til medarbejdere i Børn og Unges institutioner Vejledningerne er rettet mod henholdsvis de 0-6-årige, de 7-12-årige og de årige. De kan hentes elektronisk på Forældre, der har en mistanke eller en bekymring om, at deres barn har været udsat for et seksuelt overgreb, kan få rådgivning og vejledning på Børn og Unges forældrelinie på telefon tlf hverdage mellem klokken 9.00 og Institutioner, der har brug for råd og vejledning, kan kontakte en konsulent i Børn og Unges specialgruppe på mail: Respekt@mabu. aarhus.dk, hvorefter de får en opringning fra en konsulent i specialgruppen 1) SISO: Videncenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn.

3 3 1. INDLEDNING 4 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? 5 3. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB? 6 4. HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? 7 5. TIDEN FØR Sådan forebygges et overgreb Forebyggelse i institutionen Lederens rolle i forebyggelsen 8 6. TIDEN UNDER sådan behandles en mistanke om overgreb Medarbejderens rolle Lederens rolle Områdechefens rolle Task force s rolle Hvis en medarbejder bliver mistænkt Samarbejdspartnere TIDEN EFTER Sådan følges op på en mistanke om overgreb Den daglige ledelses ansvar Forvaltningens ansvar Den mistænkte medarbejder Opsamling og evaluering SPECIALGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG OPGAVER MULIGHEDER FOR KRISEHJÆLP BEGREBER OG LOVGIVNING RELEVANT LITTERATUR OM SEKSUELLE OVERGREB KONTAKTOPLYSNINGER 23

4 4 1. INDLEDNING Formålet med denne vejleding er at sikre, at alle kender Børn og Unges beredskab ved seksuelle overgreb, eller når der er mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn. Beredskabet er udviklet i samarbejde med Red Barnet og SISO. Beredskabet er dynamisk og vil ligesom denne vejledning blive løbende opdateret. I denne vejledning får du: Anvisninger på handlingsmuligheder samt kommandoveje. Sikkerhed for at huske det meste og det væsentligste. Fokus på barnet, forældrene og personalet. Råd og vejledning om den nødvendige hjælp til de implicerede parter. Vejledningen er et redskab, der skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb og sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke. De overordnede retningslinjer for sager om bekymring eller mistanke om seksuelt overgreb er: At man foretager en samlet og konkret vurdering. At man følger Børn og Unges ledelsesveje og går til sin nærmeste leder med en bekymring eller mistanke om et seksuelt overgreb. At man sikrer god, skriftlig dokumentation fra starten. Den primære målgruppe for vejledningen er Børn og Unges medarbejdere og ledere i såvel institutionerne som i forvaltningen. Institutioner er i denne sammenhæng dagtilbud, SFOtilbud, skoler og FU-tilbud. Vejledningen behandler overgreb begået mod børn og unge i alderen 0-18 år Vejledningen omhandler mistanke mod - og overgreb begået af - en ansat i én af Børn og Unges institutioner. Seksuelle overgreb begået af forældre eller andre følger Børn og Unges almindelige sagsgang, dvs. underretning til Familiecentret. Hvis der er tale om mistanke rettet mod en eller begge forældre, vil denne underretning ske uden forældrenes samtykke. Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i Børn og Unges egne erfaringer samt i SISO s inspirationskatalog til et skriftligt kommunalt beredskab. I vejledningen er der fokus på 1) Forebyggelse, 2) Sagsforløbet ved en mistanke om seksuelle overgreb og 3) Opfølgningen efter at en sag er afklaret. Vejledningen skal ses i sammenhæng med kurset Respekt for grænser, som alle ledere i Børn og Unge skal deltage i som led i Børn og Unges grunduddannelse for ledere. På kurserne får lederne undervisning i årsagerne til overgreb, i at genkende karakteristiske træk hos personer, som begår overgreb mod børn,og i at læse tegn og signaler fra børn udsat for overgreb. Desuden lærer lederne, hvordan de skaber et åbent samarbejdsklima, og hvilken rolle de har i forebyggelse og ansættelsesmæssige aspekter. Vejledningens forudsætninger Der er tale om overgreb af seksuel karakter. Den krænkede er et barn eller en ung i alderen 0 18 år. Der er tale om en bekymring eller mistanke, der vedrører en ansat i en institution under Børn og Unge.

5 5 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB I Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter, og det er ligegyldigt, om barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Strafferetsmæssigt er området opdelt i fire forskellige hovedgrupper: Incest (blodskam). Det vil sige samleje med en slægtning i nedadstigende linie eller samleje mellem bror og søster. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet/den unge er betroet en til undervisning eller opdragelse. Blufærdighedskrænkelse, der bl.a. omhandler blotteri, samt besiddelse og/eller distribution af børnepornografi. Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. For at få et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om seksuelle overgreb er det nødvendigt med en fælles forståelse af begrebet, og i Børn og Unge har vi valgt at bruge C.H. Kempes definition: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. (Kempe, CH (1978) Når voksne bearbejder eller overtaler børn og unge til seksuel aktivitet (Grooming) På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingproces begynder allerede den første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang for på den måde at udvælge de svageste, som er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang - at forgribe sig på barnet seksuelt. Denne groomingproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Grooming indvirker også på de voksne, som ofte bliver vildledt af, at børnene virker meget glade for krænkeren. Kathrine Zeuthen skriver i artiklen Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb : Det seksuelle overgreb rykker hele tiden ved barnets forsøg på at forstå verden. Det seksuelle overgreb kan ske, fordi barnet ikke er i stand til at skelne mellem den voksnes omsorg og det seksuelle overgreb, fordi denne skelnen er noget, barnet lærer af den voksne. Det vil sige, at barnet ikke kan beskytte sig mod de seksuelle overgreb, da det endnu ikke ved, hvad det er. 2 2) seksuelle overgreb mod børn og unge en antologi om forebyggelse og behandling (Kathrine Zeuthen, Endvidere er det blevet lettere for voksne med seksuel interesse for børn og unge at få kontakt med dem gennem chatrum. En krænker kan ubemærket og anonymt skabe relationer til børn og unge for efterfølgende at mødes med dem og misbruge dem seksuelt. Denne form for grooming kan være svær at identificere, da der ofte er tale om en lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder barnet/ den unge ved at udvikle fortrolighed og vise forståelse og empati. Efterhånden går det langsomt over i modydelser, der over tid udvikler sig til seksuelle krav overfor barnet eller den unge.

6 6 3. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB? Børn har forskellige måder at reagere på, når de er udsat for overgreb. Det kan bl.a. være ved at vise en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. De kan også reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel kan blive indadvendte, stille og isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Herunder kan du se eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og følelsesmæssige vanskeligheder 3 : Barnet virker angst/skræmt. Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter. Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af de andre børn. Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra dem. Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt. F.eks. manglende renlighed eller blå mærker. Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt. Barnet er ukritisk i sin kontakt. Barnet er ekstremt påvirkelig af uro i omgivelserne. Barnet udviser hyperaktivitet (urolig), som ikke umiddelbart ser ud til at stamme fra medicin. Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring. Barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin. Barnet vagabonderer og strejfer påfaldende rundt. Barnet sætter ild til ting i sine omgivelser. Barnet stjæler. Barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd. Barnet får eller har spiseforstyrrelser. Reaktionerne betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. Underretningspligten I Lov om Social Service står der, at medarbejdere ved dagtilbud, skoler og FU tilbud har pligt til at lave en underretning, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung har brug for hjælp fra de sociale myndigheder. Underretningspligten tilsidesætter medarbejderens tavshedspligt. En underretning skal sikre, at barnet eller den unge får tilbudt hjælp ud over, hvad der kan klares inden for institutionens, skolens eller det sundhedsfaglige område. Barnets Reform, der træder i kraft 1. januar 2011, præciserer underretningspligten og understreger ikke mindst pligten til at underrette i de tilfælde, hvor medarbejderen får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb 4. 3) Eksempler fra blandt andet Familiehjælpscentret, København Ø ) Læs mere i dialog om tidlig indsats, på

7 7 4. HVILKE GRUPPER AF BØRN SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? 5. TIDEN FØR SÅDAN FORE- BYGGES ET OVERGREB Udsatte børn Især udsatte børn har en risiko for at blive udsat for overgreb. Børn er særligt udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold. Anbringelse uden for hjemmet. Vold i hjemmet. Mobning. Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne. Belastende oplevelser som sygdom og død i familien. Dårlig kontakt til forældrene. Ensomhed. Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet vil opleve et overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor være særligt opmærksomme på trivslen hos et sådant barn. Hvis du har en fornemmelse af, at der er en forandring i barnets adfærd, men uden at du har en konkret viden, skal din bekymring føre til en observation af barnet over en fastsat periode. Skriv din observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og forældrene. Børn med handicap Børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgås børn med handicap, kan det være vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner 5. Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet og være opmærksom på ikke verbale signaler. Det er særlig vigtigt, at børn med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. Det gør barnet mindre sårbart. Børnene skal vide, at det er OK at sige nej, og at det kun skal sige ja til det, det har lyst til. Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det kan lide og ikke kan lide. På den måde finder barnet ud af, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK. Vi ved: At børn med handicap lige så ofte udsættes for seksuelle overgreb, som børn uden handicap. At børn med handicap ofte udsættes for flere overgreb af den samme krænker. At mange overgreb ikke anmeldes. Vi forebygger i Børn og Unge ved: At sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker. At have fokus på særlige risikofaktorer. Gode procedurer, når vi ansætter personale. Et godt beredskab, som altid er klar til brug og er opdateret. Bevidst at arbejde med temaet Respekt for grænser i både personaleog forældregruppe. Særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er behov for det Forebyggelse i institutionen Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn og det gælder overgreb af enhver art - er en pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på. Børn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til, og som kan indleve sig i barnets følelses- og udviklingsbehov. Det betyder bl.a. at børn har brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og tumler med dem. Udgangspunktet for det tætte samvær mellem barn og voksne er barnets behov ikke den voksnes. Det betyder, at du som voksen skal kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer og være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen. Børn og unge har brug for voksne, der kender deres egne grænser. Børnene skal lære om retten til deres egen krop, de skal lære om gode og dårlige hemmeligheder, og de skal lære at sige nej, når andre børn eller voksne overskrider deres grænser, fysisk, psykisk eller seksuelt. Som ansat Som ansat i en institution skal du være bevidst om forskellige normer og grænser for samvær. Som ansat er du fagperson - og ikke privat. Det skal afspejles i sprog, kropslig udtryk og handling. Du har ansvaret for, at der er tale om en professionel relation, som bygger på institutionens fælles normer og grænser, disse skal være til debat både i personalegruppen og i forældrekredsen. Relationen voksen-barn adskiller sig fra en lang række andre relationer ved at være asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som voksen, der har ansvaret - også for at sætte grænser i forhold til barnet og forblive professionel i relationen. 5) Se mere på

8 8 Som ansat i en institution skal du blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis: Låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn. Taler nedladende til et barn eller en ung. Er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn eller en ung. Virker truende eller voldsom overfor et barn eller en ung. Som leder Institutionens leder har en vigtig rolle i forebyggelsen ved at være ansvarlig for, at de kulturelle grænser og normer overholdes, og at regler og holdninger til dem regelmæssigt drøftes på møder, hvor den pædagogiske praksis også formuleres, evalueres og begrundes. Som leder er det derfor afgørende, at du til stadighed sørger for, at institutionens retningslinjer drøftes, og medarbejderne har klare og synlige rammer for arbejdet. Samtidig er det vigtigt, du sikrer, at medarbejderne åbent og trygt kan tale højt om de iagttagelser, de har gjort Forebyggelse begynder ved jobsamtalen 6 Selv om man som leder skærper sin ansættelsespraksis, kan man ikke gardere sig hundrede procent mod risikoen for at der finder et seksuelt overgreb sted. Det er derfor vigtigt, at du som leder til stadighed er opmærksom på børns tegn og signaler og er parat til at stille skarpt på personalets praksis. Forberedelse af jobsamtalen Som det første skal du som leder indhente straffeattest og børneattest på ansøgeren. Det er umuligt at give en entydig personprofil på en krænker, men en seksuel krænker er ofte karakteriseret ved en hæmmet følelsesmæssig udvikling og ved at have svært ved at fastholde et mål. Det kommer f. eks til udtryk i form af hyppige jobskift og boligskift. En krænker mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og følelser ud fra erfaringen. Herudover vil en krænker ofte være upåvirkelig i sine synspunkter. 7 Som leder skal du ved ansættelsessamtalen være opmærksom på følgende: Læg mærke til den måde, ansøgeren svarer på spørgsmål. Det er vigtigere, end hvad emnet lige er. Kan ansøgeren være konkret, saglig, reflekterende og sammenhængende i sin måde at svare på? Eller er der fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld, evnen til at se eget ansvar eller evnen til at forstå andres følelser og motiver? Bed f.eks. ansøgeren beskrive en vanskelig situation med et barn og vurder svaret ud fra; er der refleksion over, hvordan ansøgeren selv påvirkede situationen, beskrivelse af tvivl, eller lægges ansvaret på andre (eksempelvis barnet), er der meget vage eller verdensmesteragtige svar, foragtende eller nedgørende udtalelser, eller er de spejlinger af det, som ansøgeren tror, du gerne vil høre som en selvstændig stillingtagen. Vurder, om der opnås god jævnbyrdig kontakt med ansøgeren. Interview om personlige relationer og interesser og vurder, om ansøgeren har gode relationer til andre voksne (f.eks. venskab, parforhold, aktiviteter). Indhent altid referencer fra tidligere arbejdssted. Interview ansøgeren grundigt, hvis det er første gang, vedkommende arbejder indenfor det pædagogiske felt. Bed f.eks. ansøgeren beskrive sig selv og overvej, om beskrivelsen virker sammenhængende. Du skal som leder i ansættelsessamtalen bruge din sunde fornuft og naturlige dømmekraft til at vurdere helhedsindtrykket af ansøgeren bl.a. ud fra ovenstående. 6) Fra BU`s kurser Respekt for grænser 7) Fra Niels Peter Rygaards bog: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser

9 9 6. TIDEN UNDER - SÅDAN BEHANDLES EN MISTANKE OM ET OVERGREB Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt. Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder Som medarbejder Får du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende seksuel hændelse, enten ved at barnet eller den unge fortæller dig det, eller du konkret overværer det seksuelle overgreb, skal du gå til din nærmeste leder med det samme. Efterfølgende noteres hændelsen og de videre handlinger i forhold til jeres konkrete viden. Ofte er det forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn. Barnet har fortalt om en hændelse i institutionen, eller forældrene har overhørt en samtale med et andet barn, hvorefter barnet har betroet sig til forældrene. Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå herefter til din nærmeste leder med forældrenes bekymring, eventuelt sammen med forældrene. Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod en af dine kollegaer, må du ikke drøfte det med andre end din leder. Sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden: Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af at noget er galt. Skal du: Observerer barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Ved mistanke: Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn. Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det videre forløb med din leder. Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker. Skal du: Formulerer din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette områdechefen med det samme. Hvad sker der, hvis du som medarbejder bliver mistænkt for seksuelle overgreb på et barn eller ung? Hvis du som medarbejder bliver mistænkt for at overskride et barns grænser og begå seksuelt overgreb, vil din nærmeste leder i første omgang forsøge at vurdere, om mistanken er åbenbart grundløs eller om den bør undersøges nærmere. Hvis mistanken vurderes at være åbenbar grundløs Du vil blive indkaldt af din leder til et møde, hvor du vil blive orienteret om mistanken og din leders vurdering af sagen. Det vurderes i den enkelte sag, om områdechefen skal deltage. Der udarbejdes et referat fra mødet. Dine kolleger vil blive orienteret om hændelsen. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Hvis din leder vurderer, at mistanken ikke med sikkerhed kan afvises, inddrages områdechefen altid. Områdechefen kontakter efter dialog med lederen børn og unge chefen som er formand for specialgruppen. Sammen vurderer de, om specialgruppen skal indkaldes for en nærmere udredning af mistanken. Hvis der ikke vurderes at være grundlag for en politianmeldelse, vil du blive indkaldt til en samtale med task forcen. Du har til enhver tid ret til at have en bisidder med til dette møde, hvilket Børn og Unge vil anbefale. Det kan f.eks. være din faglige organisation. Ved samtalen vil du blive informeret om den mistanke, der er rettet mod dig, samtidig med, at du vil få mulighed for at komme med din version af sagen. På baggrund af samtalen vurderer task forcen det videre forløb i sagen. Vurderes der at være behov for yderligere udredning, vil du blive fritaget for tjeneste, indtil sagen er belyst. Du vil i den forbindelse blive bedt om at aflevere dine nøgler til institutionen. Som mistænkt i en sag vil du altid få tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs.

10 10 Task forcen orienterer det øvrige personale i institutionen. De vil efterfølgende få tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs. En mistanke mod en kollega påvirker hele personalegruppen. Den skal derfor bearbejdes i fællesskab og gøres til en fælles udfordring. Politianmeldelse Hvis specialgruppen efter dialog med Politiet vurderer, at der er grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til Politiet. Specialgruppen aftaler i samarbejde med Politiet, hvordan medarbejderen orienteres om politianmeldelsen Som leder Hvis du som leder modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager du en vurdering af oplysningerne. Du kan bl.a. søge supplerende hjælp hos dit netværk af lederkolleger eller kontakte en konsulent i Børn og Unges specialgruppe på mail : Respekt@mabu.aarhus.dk. Det er altid dig som stedets leder, der har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om et overgreb mod et barn. Dette gælder, uanset hvor og hvornår hændelsen er sket. Dine handlemuligheder som leder: Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, du har fået: Hvad er observeret? Hvornår er det observeret? Hvor er det observeret? Hvilke personer er involveret? Er der tale om en enkelt hændelse eller flere hændelser? Skriv ned, hvad du har hørt. Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Drøft altid bekymringen med din nærmeste leder. Hvis I vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske mere i sagen, sender I en skriftlig redegørelse om sagen til jeres områdechef, og der lægges en kopi i institutionens personalemappe. Hvis I vurderer, at der er behov for hjælp, orienterer I områdechefen, som herefter vil igangsætte en udredning af mistanken Det gør jeres områdechef Der er to måder, hvorpå jeres områdechef kan vurdere sagen. At der er tale om en tilsyneladende åbenbar grundløs mistanke. At mistanken ikke med sikkerhed kan afvises. Selv om en sag vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for at gennemføre dele af den procedure som anvendes i de sager, hvor mistanken ikke er åbenbar grundløs. Når områdechefen modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen med en konsulent fra specialgruppen den lokale institution. Områdechefen kan stille spørgsmål som: Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, der har kontaktet den lokale leder? Hvad er barnets alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn og voksne? Hvad har lederen foretaget sig hidtil? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen/ begivenheden? Er personalet orienteret? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? 6.4 Når sagen vurderes som tilsyneladende uberettiget: Det er vigtigt at påpege, at ingen sager er ens. Derfor har hver enkelt sag samme procedure, men sit eget forløb. Selv om sagen vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for en udredning af den hændelse, der har udløst mistanken. Områdechefen kan allerede på dette tidspunkt beslutte at nedsætte en task force bestående af områdechefen, en konsulent fra specialgruppen og de lokale ledere. Hvis det er en forældrehenvendelse, der udløser en mistanke mod en medarbejder, indkaldes forældrene til et møde med områdechefen, konsulenten fra specialgruppen og institutionens leder. Forældrene får mulighed for at uddybe deres mistanke, hvorefter de orienteres om den procedure, der igangsættes for at udrede deres mistanke/ bekymring. Områdechefen, konsulenten og stedets leder mødes med den mistænkte medarbejder. Inden mødet aftales centrale spørgsmål, samt hvem der deltager og deltagernes roller under samtalen. Medarbejderen opfordres til at medbringe bisidder, f.eks. sin faglige organisation. Medarbejderen får tilbudt psykologbistand ved Rådgivningscentret Langenæs efter samtalen. Områdechefen, konsulenten og den lokale leder vurderer efter samtalen, om der skal ske yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Der kan være behov for at få beskrevet et dagsforløb mellem barnet og den konkrete voksnes færden f. eks.: Hvem har set barnet eller været sammen med det eller den voksne

11 11 Figuren viser Task forcens samarbejdspartnere i et sagsforløb Fagforeninger Pædagogisk afdeling Taskforce Områdechef Konsulent fra specialgruppen Institutions Ledere Rådgivningscentret Langenæs i løbet af dagen? Hvornår har de været alene i et rum eller på legepladsen? Herefter vurderes mistanken mod medarbejderen. Områdechefen orienterer og giver børn og unge chefen en vurdering af sagen. Herefter laves en redegørelse for det videre forløb ud fra, om der er tale om en tilsyneladende uberettiget mistanke eller en mistanke, der ikke med sikkerhed kan afvises. Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i sagen. Da Børn og Unge ser det som en erhvervsrisiko ved arbejdet, at ansatte kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn, skal lederen af institutionen indsende en arbejdsskadeanmeldelse på den medarbejder, der mistænkes. Forældrene til barnet får ligeledes oplyst, at der maksimalt vil gå tre dage inden de indkaldes til et nyt møde, hvor de får præsenteret Børn og Unges konklusion og vurdering af den konkrete mistanke. Hvis mistanken tilsyneladende er uberettiget Institutions personale Institutions forældre Politiet Områdechefen orienterer stedets leder og andre implicerede i sagen. Områdechefen har desuden ansvaret for at sikre en opfølgning i forhold til de involverede: personalet, forældrene, børnene /de unge. Opfølgningen kan ske ved at sparre med lederen, ved at give råd og vejledning eller holde møder med forældre og personale samt tilbyde psykologhjælp og støtte 8. På mødet med forældrene vil de blive bedt om at underskrive et referat, hvoraf det fremgår, at det er besluttet at frafalde mistanken mod medarbejderen. 8) Læs mere om opfølgning efter en sag i afsnit 7

12 12 Det er selvfølgelig bedst, hvis denne beslutning træffes i enighed. Hvis forældrene ikke er enige i den trufne beslutning, kan de klage efter de sædvanlige procedurer i Børn og Unge. Forældrene har desuden altid mulighed for at anmelde sagen til politiet. Hvis forældrene er enige i Børn og Unges konklusion aftales et møde med medarbejderen, en konsulent fra specialgruppen og den lokale leder med henblik på at genoprette den indbyrdes tillid til hinanden. På mødet aftales, hvordan parterne kan styrke det fremtidige samarbejde. Den lokale leder aftaler den videre proces i samarbejdet mellem medarbejder og forældre. 6.5 Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Specialgruppen har på deres første møde fokus på følgende: Belysning af sagens særlige karakter. Hvem har ansvaret for kommunikationen til de centrale og decentrale led. Hvilke opgaver skal udføres. Procesplan, referater, data og kontakt til øvrige instanser. Afklaring af roller i gruppen. Den lokale leders opgaver afhænger eksempelvis af involvering i institutionen og sagen. Henvendelse til Politiet for vejledning. Forberedelse af medie - kommunikation. Børn og Unge chef Specialkonsulent Fællessekretariatet Konsulenter pædagogisk afdeling Specialgruppen Personalekonsulent Kommunikationschef Områdechef Lokale ledere Områdechefen indkalder Børn og Unges specialgruppe efter samråd med børn og ungechefen. Forvaltningen orienteres internt. Nedsættelse af en task force gruppe Specialgruppens medlemmer. Specialgruppen er en tværfaglig gruppe der består af: En børn og unge chef der er formand for gruppen, relevante konsulenter, en kommunikationschef, en specialkonsulent fra Fællessekretariatet og en personalekonsulent. De er med deres ekspertise i stand til at vurderer en sags karakter. Specialgruppens medlemmer kan samles til møde i løbet af en time, når der opstår sager, hvor en mistanke ikke med sikkerhed kan afvises. På specialgruppens møde deltager ligeledes områdechefen fra det pågældende område, den lokale leder og eventuelt den pædagogiske leder. Gruppen gennemgår hændelsen og forløbet. Hvis det besluttes, at der ikke skal foretages en politianmeldelse, giver specialgruppen under mødet anbefalinger til, hvad task forcen skal sætte i gang i forvaltningen for at udrede en mistanke mod medarbejderen Det er børn og unge chefen, der beslutter om medarbejderen skal politianmeldes. Hvis det sker, overdrages undersøgelsen af mistanken til Politiet. Rådgivnings centret Langenæs Områdechef Konsulent Task force Pæd.leder Lokal leder Faglige Organisationer Team i politiet

13 13 Task forcens rolle Task forcen består af de lokale ledere, områdechefen og en konsulent fra specialgruppen. Task forcen kan få ekspertbistand fra relevante afdelinger i Børn og Unge samt eksternt hos Rådgivningscentret Langenæs, Politiet, familiekontorerne eller Center for Børn udsat for Overgreb på Aarhus Universitetshospital Skejby. Områdechefen har ansvaret for task forcen. Områdechefen refererer altid til børn og unge chefen. Task-forcen fordeler roller og opgaver, bl.a. opfølgning i forhold til den potentielt krænkede og familien, den mistænkte/personalet, samt orientering af alle relevante parter. Der etableres altid et møde med forældre og eventuelt barnet/den unge, hvor forældrene bliver oplyst om områdechefens og konsulentens funktion i forhold til støtte og vurderinger. Forældrene tilbydes råd og vejledning samt informationer, der kan hjælpe dem med at vurdere, hvad de videre ønsker at foretage sig. Hvis medarbejderen politianmeldes Når en mistanke ikke kan afvises og børn og unge chefen beslutter at politianmelde medarbejderen, skal alle berørte parter i institutionen have en orientering. Personalet i institutionen orienteres: Områdechefen orienterer institutionens øvrige medarbejdere om, at der er rettet en mistanke mod en medarbejder for at have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og at Børn og Unge og Politiet er inddraget. Områdechefen sikrer, at alle orienteres om, at personalet har personlig tavshedspligt. Det betyder, at sagen ikke kan diskuteres med personer udenfor personalegruppen. Personalet orienteres om de muligheder der er for støtte og rådgivning fra Børn og Unge Personalet kan få støtte fra Rådgivningscentret Langenæs både individuelt eller i hele personalegruppen. Personalet bliver tilbudt løbende information om sagsforløbet f.eks. via mails. Forældre orienteres: Efter aftale med Politiet skal forældrene i den berørte institution og eventuelt forældre på steder, hvor den mistænkte tidligere har været ansat, orienteres. Behov for orientering vurderes i samråd med specialgruppen. Områdechefen deltager altid i orienteringen på et forældremøde og har i den forbindelse fokus på følgende: Den konkrete mistanke (under hensyntagen til tavshedspligten). At Børn og Unges ansvar og opgaver i denne type sager tages meget alvorligt. Orientering om tavshedspligten, og hvad det betyder for forældrenes viden. Erfaringer fra lignende sager om forløb og afslutning. Erfaringer med forældres eventuelle utryghed ved at sende deres børn i institutionen samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner. Orientering om at forældrene kan henvende sig til stedets leder, områdechefen eller Politiet, hvis de har oplysninger der kan være med til at belyse sagen. Forældrene bliver tilbudt løbende information om sagsforløbet via mails Afslutning af sagen En sag kan afsluttes ved: At anklagemyndigheden med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Erfaringen viser, at der kan gå adskillige måneder, før en sådan afgørelse foreligger. At forældrene efter undersøgelse af sagen udtrykkeligt lader anklagen bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage. At der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og personalejuridiske konsekvenser. Når sagen er afsluttet, iværksættes en procedure, som afhænger af den trufne afgørelse. Uanset sagens udfald lægges notat med oplysninger om problemstilling og konklusion på personalesagen.

14 14 7. TIDEN EFTER - SÅDAN FØLGES OP EFTER EN SAG MED MISTANKE OM OVERGREB Når en mistanke er blevet behandlet og afgjort, er det vigtigt, at den følges op i forhold til de involverede børn, forældrene, den mistænkte medarbejder og det øvrige personale. Det er derfor vigtigt at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet, familien, den mistænkte og institutionen. Sager af denne karakter kan få vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker, og de skal derfor håndteres med stor opmærksomhed. Både i forhold til den konkrete sag og de involverede børn og voksne, og for at alle ansatte i kommunens daginstitutioner, dagtilbud og skoler kan drage lære af en sådan sag på længere sigt. Det overordnede ansvar for, at en sag følges op, og at der foretages en individuel vurdering af, hvilken indsats der er behov for, er placeret hos områdechefen. Den daglige ledelse skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes, og at fokus rettes fremad. Det er en stor udfordring, der kræver meget af alle involverede Den daglige ledelses ansvar Ledelsen i den berørte institution skal på et evalueringsmøde med områdechefen og konsulenten fra specialgruppen udarbejde en handleplan for opfølgningen. Handleplanen skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes. Når en sag bliver afvist som grundløs, er det vigtigt, at der er opbakning og støtte til den tidligere mistænkte medarbejder både fra ledelse og kolleger. Ledelsen skal være opmærksom på at tilpasse opbakningen og støtten til den konkrete medarbejder. I samarbejde med områdechefen indkalder ledelsen til et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og de involverede forældre. Formålet er at genoprette tilliden og afslutte sagen. Den øvrige personalegruppe kan også have brug for støtte til at komme videre efter en sag om mistanke om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Ledelsen skal være opmærksom på, at nogle ansatte kan føle sig usikre og behøver hjælp til at håndtere risikoen for selv at blive udsat for mistanke. Ledelsen skal indkalde institutionens personale til møde, hvor konsulenten fra specialgruppen og områdechefen også deltager. På mødet evalueres og nedskrives en række erfaringer fra forløbet, der kan bruges til at drage læring af sagen. I forhold til personalegruppen kan der være behov for særlig pædagogisk støtte og vejledning med det formål at skabe intern tillid og orden, og for at pege på eventuelle nye mål for udvikling af institutionens pædagogiske praksis. Behovet for genoprettelsen af tillid, åbenhed og opbakning kræver, at den daglige ledelse påtager sig ansvar og tager initiativer, som kan virke fremmende på denne proces. Det er centralt, at ledelsen, også efter sagen er afsluttet, har særligt fokus på at informere og tale ikke mindst med de involverede forældre, men også med den øvrige forældregruppe, der har været involveret i forløbet. Tilliden skal genoprettes, så alle forældre i institutionen er trygge ved at aflevere deres børn og føler, at de kan drøfte bekymringer omkring deres børn og børnenes trivsel med personalet. Tre måneder efter en sag er afsluttet, indkalder ledelsen til et opfølgningsmøde med personalet. Her drøfter man, hvordan personalet i den berørte institution har arbejdet med erfaringerne, og hvilken læring de har uddraget. På mødet deltager konsulenten fra specialgruppen og områdechefen. I sager, som involverer hele forældregruppen i institutionen eller dagtilbuddet, bør ledelsen - evt. i samarbejde med forvaltningen - tilbyde forældrearrangementer fx i form af dialogmøder og temaaftener. Møderne skal styrke dialogen og det fremadrettede samarbejde med forældrene, der på møderne både kan få generel information og en lejlighed til at drøfte eventuelle bekymringer. I forhold til børnene er det vigtigt, at den daglige ledelse i forbindelse med sager, hvor der er rejst mistanke mod en medarbejder, samarbejder med Aarhus Kommunes socialforvaltning for at vurdere, om det pågældende barn og dets familie har brug for særlig støtte fremover (se i øvrigt kap. 1 om underretningspligten) Forvaltningens ansvar Det er meget vigtigt, at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet, familien, den tidligere mistænkte og institutionen. Det er forvaltningens ansvar at vurdere, hvilken indsats der skal til, for at en tidligere mistænkt medarbejder kan vende tilbage til arbejdspladsen, eller om vedkommende skal have tilbudt job et andet sted i kommunen. Hvis det sidste bliver tilfældet, er det forvaltningens opgave at samarbejde med de øvrige forvaltninger om at finde et job til medarbejderen. Desuden skal forvaltningen sikre, at både den tidligere mistænkte medarbejder og resten af personalegruppen får mulighed for individuelt og i fællesskab at bearbejde forløbet fx med psykologbistand eller anden form for personaleudvikling Den mistænkte medarbejder Som mistænkt i en sag har du ret til krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs. Du har også mulighed for at få assistance fra din fagforening, både undervejs i forløbet og efter at sagen er afsluttet. Det er både fagligt og personligt rystende at blive mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Du vil opleve, at tilliden til dig bliver gjort til genstand for vurdering, spørgsmål og tvivl. Og selv om mistanken mod dig bliver afvist som grundløs, skal du forvente, at du bagefter kan reagere følelsesmæssigt på forløbet. Hvis du ønsker at vende tilbage til dit arbejde i den pågældende institution, vil du have brug

15 15 8. SPECIALGRUPPEN for, at både ledelse og kolleger bakker op og udtrykker tillid til dig. Det kan også være vigtigt at møde de involverede forældre, hvis tilliden mellem jer skal genoprettes, og I skal kunne samarbejde fremover. I nogle sager kan forvaltningen vurdere, at det ikke vil være optimalt eller muligt for dig at vende tilbage til dit arbejde. Er det tilfældet, har du ret til hjælp og støtte fra Børn og Unge til at finde et andet job i Aarhus Kommune. Det gælder også, hvis du ikke selv ønsker at vende tilbage. Man bliver ramt på sjælen. Det er meget uhyggeligt, fordi man som pædagog bruger så meget af sig selv i sit arbejde. (Citat: Tidligere mistænkt - Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videnscentret SISO) Det er vigtigt, at der er åbenhed om en sag. At medarbejderen ikke skal føle det som et tabu, eller at nu er den her sag lukket. Vedkommende skal mærke, at der er opbakning fra resten af personalegruppen. (Citat: Kollega til en tidligere mistænkt Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videnscentret SISO) 7.4. Opsamling og evaluering Specialgruppen sikrer, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres. Dette sker bl.a. ved, at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet, samt en konkret intern opsamling af erfaringerne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen vurderer specialgruppen, om det skal give anledning til at ændre i denne vejledning. Specialgruppen er en gruppe, der er nedsat til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge med henblik på: At sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer. At opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. At pege på behov for efteruddannelse. At vedligeholde vejledningsmateriale. Specialgruppen træder til i følgende tilfælde: Ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Ved mistanke om pædofili-sager og seksuelle krænkelser. Ved alvorlige overgreb begået mod børn eller unge af børn eller unge. Specialgruppen er en tværfaglig strategisk gruppe, bestående af Børn og unge chef, der er formand og ansvarlig for gruppens arbejde. Specialkonsulent fra Børn og Unges Fællessekretariat. Relevante konsulenter fra pædagogisk afdeling. Kommunikationschef. Personalekonsulent. Specialgruppen involverer altid områdechefen for det område, der er involveret i hændelsen, samt ledere fra institutionen. Fællessekretariatet i Børn og Unge er sekretariat for specialgruppen og dens formand.

16 16 9. MULIGHEDER FOR KRISEHJÆLP Der er forskellige muligheder for krisehjælp til børn, forældre og medarbejdere afhængig af behov og omfang. Nedenfor er nævnt nogle af de samarbejdspartnere, som Børn og Unge benytter i situationer med mistanke om overgreb. Herudover er det ligeledes beskrevet i hvilke sager, der er mulighed for at rekvirerede Børn og Unges egne psykologer. 9.1 Psykologhjælp via Børn og Unge Er der behov for psykologhjælp, kan Børn og Unges psykologer tilbyde følgende: Personale i skoler og institutioner kan, få råd og vejledning hos skolens eller institutionens egen kontaktpsykolog. Psykologen kan rådgive om det daglige pædagogiske arbejde med barnet. Medarbejderen kan også benytte den aftale om psykologbistand, som Børn og Unge har med Falck. Forældre kan på samme måde få råd og vejledning hos den kontaktpsykolog, der betjener den institution eller skole, som barnet er tilknyttet. Udover råd og vejledning vil Børn og Unges psykolog kunne bidrage med vurdering af barnets behov for evt. yderligere bistand, der nødvendiggør inddragelse af andre professionelle, herunder de sociale myndigheder eller lægesagkyndige. Børn kan ved mistanke eller viden om overgreb tilbydes kontakt til psykologen i barnets institution eller skole. Psykologen kan vurdere, om barnet har behov for at få hjælp fra andre professionelle, herunder om barnet har behov for en egentlig psykologisk behandling. I forbindelse med en mistanke om et seksuelt overgreb skal forældre til det krænkede barn informeres om, at de også kan henvende sig anonymt til PPR eller Børn og Unges psykologer for at få råd og vejledning. Også når der ikke er tale om akutte situationer, kan skoler og institutioner i samråd med forældre foranledige en indstilling af børn og unge til en pædagogisk eller psykologisk vurdering hos PPR. Forældre, børn og unge kan også selv anmode PPR om en pædagogisk psykologisk vurdering. 9.2 Rådgivningscentret Langenæs I forbindelse med en sag om mistanke om et seksuelt overgreb på et barn eller en ung kan Rådgivningscentret Langenæs udfører både generel og akut hjælp i en krisesituation i forhold til forældre og personale. Når der er tale om seksuelle krænkelser af børn, er der mange modsatrettede følelser på spil, og håndteringen heraf kræver professionel vejledning og rådgivning af forældre og personale. Rådgivningscentret Langenæs har erfaring med både barnets og forældrenes reaktioner i sådanne sager, og hjælpen henføres altid til den konkrete sag. Rekvirering af ydelser fra Rådgivningscentret Langenæs sker efter beslutning i specialgruppen. Rådgivningscentret Langenæs inddrages, og det aftales i samarbejde med specialgruppen, hvilken form for krisehjælp der skal iværksættes. Ydelsen betales af Børn og Unge. Rådgivningscentret Langenæs Langenæs Allé Aarhus C. Telefon: Mail: rc@ aarhus.dk 9.3 Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Center for Børn udsat for Overgreb er etableret i et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Retsmedicinsk Institut og Aarhus Universitetshospital. I CBO gives der rådgivning og vejledning i forbindelse med seksuelle overgreb på børn og unge. Hvis der er sket en politianmeldelse, vil videoafhøringen af de 3-12 årige børn foregå på CBO. Hvis politiet begærer retsmedicinsk undersøgelse, foretages denne ligeledes på CBO. Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Aarhus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej Aarhus N., Telefon: Falck Aarhus Kommune har en aftale med Falck A/S om psykologisk krisehjælp. Alle medarbejdere i Børn og Unge er omfattet af aftalen, som betyder, at der ydes hurtig og professionel hjælp. Konkret omfatter aftalen: Adgang til Falcks Vagtcentral for psykologisk bistand hele døgnet. Telefonisk døgnrådgivning af psykolog indenfor to timer. Bistand til krisestyring til den ramte ledelse og medarbejdere af særligt uddannet personale fra Falck Healthcare inden for to timer. Individuel psykologisk bistand til den berørte medarbejder indenfor 36 timer fra rekvisition. Kontaktoplysninger findes hos institutionslederen. 9.5 Østjyllands Politi Børn og Unge har et indgående og løbende samarbejde med det team, som Østjyllands Politi har nedsat til håndtering af sager om overgreb mod børn. Østjyllands Politi har i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nedsat en gruppe med fem medarbejdere og en leder, der har særlig for fokus på seksuelle overgreb mod børn. Gruppen består af specialuddannede videoafhørere, som har til opgave at afhøre børn, der har været udsat for overgreb eller været vidne til seksuelle overgreb mod andre børn. Børn kan blive videoafhørt, indtil de er fyldt 12 år. Specialgruppen har et tæt samarbejde med Østjyllands Politi i forbindelse med: Råd og vejledning i en verserende sag Forespørgsel i forbindelse med en sag Politiets vurdering i samarbejde med specialgruppen, om en sag skal politianmeldes Samarbejde i konkrete sager omkring presseudtalelser og forløbet i sagen Evalueringsmøde efter en sag er afsluttet, dels med henblik på yderligere kvalificering af samarbejdet, dels for at udvikle specialgruppens ekspertise. 9.6 Familiecentret Børn og Unge har et tæt samarbejde med Aarhus Kommunes Familiecenter og de fire tilknyttede familiekontorer omkring sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle overgreb. Hvert familiecenter har en områdekoordinator 9 der kan yde konsulentbistand i 9) Områdekoordinatoren er koordinator for det tværmagistrale områdesamarbejde. Pjecen Områdekoordinatorerne opgaver og kontaktmuligheder kan rekvireres hos områdekoordinatoren.

17 BEGREBER OG LOVGIVNING vanskelige sager til medarbejdere og ledere på skoler, dagtilbud m.v. Områdekoordinatoren understøtter og vejleder i, at der lokalt sker rettidige afholdelser af netværksmøder, og at underretninger udarbejdes af skoler/dagtilbud, når det er påkrævet. Du kan kontakte: Familiekontor NORD: Familiekontor SYD: Familiekontor VEST: Familiekontor Centrum, 9.7 SISO Børn og Unge samarbejder med Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO), Servicestyrelsen (Velfærdsministeriet). SISO har i efteråret 2009 udarbejdet en række anbefalinger vedr. Aarhus kommunes beredskab Respekt for grænser med fokus på opfølgningsdelen. Anbefalingerne er indarbejdet i denne vejlednings afsnit 7. Yderligere information kan søges på: www. siso-boern.dk Nedenfor er nævnt en række uddybende beskrivelser af begreber, der ofte anvendes i sager om overgreb mod børn og unge. De fleste af begreberne i dette materiale er fra Socialministeriets inspirationskatalog Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold, til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab, udgivet oktober Anmeldelse, afvisning af, henlæggelse af og påtaleopgivelse af sag hos politiet Politiet kan afvise at behandle en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning. Det vil sige, at politiet ikke foretager sig videre, og registrering sker alene i politiets eget register. Henlæggelse af en sag hos politiet sker, hvis efterforskningen forbliver uden resultat eller sagt med andre ord: politiets efterforskning indstilles. Påtaleopgivelse kan finde sted i sager, hvor anklagemyndigheden vælger at opgive en straffesag oftest på grund af manglende mulighed for at føre bevis for, at der er begået et strafbart forhold, jfr. RPL Påtaleopgivelse er ikke det samme som en frifindelse. Der er alene tale om, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med bevismateriale til at føre bevis for den begåede strafbare handling. Blufærdighedskrænkelse omfatter fx beføling indenfor eller udenpå tøjet, kys, verbal uterlighed, beluring, forevisning og optagelse af utugtige billeder. Berøring med fx fingre, genstande, tunge udenfor skeden. (Sker der indtrængen i skeden falder forholdet ind under anden kønslig omgængelse end samleje ). Børneattest Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Medarbejder betyder her både ansat og frivillig medarbejder. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. Blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse handler om det forhold, at en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt og derigennem krænker andres blufærdighed og/eller vækker forargelse ved sin adfærd. Den uterlige handling skal have relation til noget seksuelt for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse.

18 18 Børn, der krænker børn Når et barn under 15 år overtræder et andet barn under 15 års seksuelle grænser, er der tale om, at et barn krænker et andet barn. Grooming På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingproces begynder allerede den første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang, for på den måde at udvælge de svageste, som er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang - at forgribe sig på barnet seksuelt. Denne groomingproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Incest Ordet incest kommer fra det latinske incestum (-us), der bedst oversættes med blodskam eller kønsforhold mellem nære slægtninge. Ordet incest indgår ikke direkte i straffelovens tekst, men er alligevel et klart defineret juridisk begreb. I STL 210 tales om samleje mellem slægtninge i lige nedstigende linje, samleje mellem søskende eller anden kønslig omgængelse indenfor det direkte slægtskab. Stedforældre, pleje- og adoptivforældre og andre voksne omsorgspersoner for barnet defineres juridisk udenfor begrebet incest/ blodskam. Incest (og seksuelle overgreb i øvrigt) omhandler personer af begge køn, dvs. forhold af såvel heteroseksuel som homoseksuel karakter. Krænker Begrebet krænker er ikke en diagnose, men relaterer sig til den grænseoverskridende/ krænkende handling, en person udøver overfor en anden person. Der findes i litteraturen flere forskellige beskrivelser af typer af krænkere. Der kan således findes opdelinger i to, tre eller fire typer. Desuden opdeles i mandlige og kvindelige krænkere. Såvel mandlige som kvindelige krænkere beskrives generelt som asociale i tænkemåde, de føler sig forfulgt, har en lav angsttolerance og et lavt selvværd. Deres handlinger er ofte impulsstyrede, og de søger at opfylde egne behov gennem seksuelle handlinger. Krænkeren har oftest selv været udsat for alvorlige omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb i barndommen. Se også pædofili. Kønslig omgængelse Udtrykket anden kønslig omgængelse end samleje anvendes i straffeloven som udtryk for handlinger, der har samlejelignende karakter, fungerer som erstatning for samleje, fingre/genstande i skeden. Sådanne krænkelser ligestilles strafmæssigt med samleje. Omsorgssvigt Omsorg defineres traditionelt som dels et udviklingspsykologisk begreb og dels et etisk begreb. Det handler om relation mellem men-

19 19 nesker og om den måde, hvorpå et menneske har behov for et andet menneskes opmærksomhed, indføling og medleven i livet. Når disse behov ikke opfyldes på passende måde, er der tale om omsorgssvigt. Omsorgssvigt defineres traditionelt som mangel på beskyttelse af børn, vold mod eller misrøgt af børn i betydningen aktiv eller passiv psykisk vold, seksuelt misbrug og strukturel vold (som en del af et samfunds struktur, hvor barnets sundhed og udvikling bringes i fare). Pornografiske billeder af børn I strafferetlig forstand tales her om optagelse af utugtige billeder, film e.l. af en person under 18 år med det forsæt at ville sælge eller på anden måde udbrede materialet. Billedmateriale i denne definition omhandler alle de i straffeloven nævnte seksuelle krænkelser, dvs. incest, samleje, anden kønslig omgængelse end samleje samt blufærdighedskrænkelse. Desuden omfattes billedmateriale, der viser børn, der har kønslig omgang med dyr eller med genstande. Optagelse, besiddelse samt udbredelse af pornografiske billeder af børn er strafbart. Det gælder også optagelser, der må anses for at være sket frivilligt. Pædofili Ifølge DSM IV (302.2.) den anvendte liste over diagnoser er en pædofil en person, som retter sin seksualitet, sine seksuelle fantasier og adfærd mod børn. Mennesker, der er optaget af børnepornografi, betegnes pædofile. Nogle pædofile føler sig kun seksuelt tiltrukket af børn og ikke af voksne. Pædofili er almindeligvis en kronisk tilstand. Den forstyrrede seksualitet følges af udpræget besvær med at fungere socialt. Pædofili karakteriseres ved, at personen indenfor de seneste seks måneder gentagne gange har haft fantasier, seksuelt begær eller adfærd med seksuelt indhold med et mindreårigt barn. Den pædofile er pr. definition ældre end 16 år og er mindst fem år ældre end barnet. Seksualitet, børn Seksualitet og især børns seksualitet opfattes og beskrives på mangfoldige måder afhængig af bl.a. hvilken udviklingspsykologisk teori og forståelsesramme, man vælger. Det hører i dag til den almindelige opfattelse, at børn har en form for seksualitet, og at selv helt små børn kan opleve en form for seksuel opstemthed. Hos drengespædbørn ses fx erektion, og små børn (2-3 års alderen) oplever nydelse ved berøring af egne kønsorganer. Viden om børns normale seksuelle udvikling og seksualitet er vigtig som udgangspunkt for vurdering af, hvornår der er tale om seksualiseret, dvs. ikke normal/afvigende seksuel adfærd. Seksuelt overgreb Begreberne seksuelt overgreb og seksuelt misbrug er forskellige udtryk for enhver form for seksuel krænkelse udover blodskam, i daglig tale benævnt incest. I juridisk sprogbrug skelnes klart mellem blodskam/incest og andre seksuelle overgreb. I litteraturen i øvrigt er grænserne mere flydende. Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetlig forstand hvor relationen ikke er i direkte nedstigende linje. Seksuelt overgreb (og incest) begået af en voksen mod et barn kan kort defineres således, at der i sådanne tilfælde er tale om, at: Den voksne udnytter et barns tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser. I straffeloven skelnes mellem forskellige former for handlinger, der kan defineres som seksuelt overgreb/misbrug af børn: Voldtægt (STL 216). Samleje eller anden kønslig omgængelse mellem institutionspersonale og indsatte/anbragte (STL 219, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med barn under 15 år (STL 222, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med person under 18 år, der er pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse (STL 223, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse mod betaling med en person under 18 år (STL 223a, 224 og 225) Børnepornografi (STL 230, 234 og 2235). Begrebet seksuelt overgreb anvendes tilsvarende, når et barn udviser seksuelt krænkende adfærd overfor et andet barn. I denne forbindelse er der alene tale om børn under 15 år, dvs. under den kriminelle lavalder. Seksuelt overgreb, stedbarn, plejebarn, adoptivbarn eller barn i anden form for varetægt Straffelovens 223 stk. 1 taler om seksuelle overgreb begået af en voksen omsorgsperson overfor enten stedbarn, plejebarn, adoptivbarn eller et andet barn / ung under 18 år, som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Bestemmelsen omfatter således andre voksne omsorgspersoner, der indgår i et forældre (-lignende) forhold til barnet, dvs. stedforældre, plejeforældre og adoptivforældre men også fx ledere, lærere, pædagoger og medarbejdere i fritids- og foreningslivet. Seksuelle overgreb, signaler Nogle børn fortæller direkte om det, de har været udsat for eller har været vidne til. Et sådant udsagn skal tages alvorligt. Som udgangspunkt har børn ikke grund til at lyve eller fortælle fantasihistorier om seksuelle hændelser. Nogle børn udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb. Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser

20 20 sig, så er der sket et overgreb på barnet. Som udgangspunkt må man derfor sige, at hvis et barn på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel og de signaler, der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe. Børn reagerer positivt og med trivsel på gode oplevelser og sund udvikling. Børn reagerer tilsvarende (selv-)destruktivt på dårlige oplevelser og manglende omsorg og på enhver form for krænkelse af deres grænser. Sigtelse Når der hos politiet er begrundet mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, kan der rejses sigtelse mod den formodede gerningsmand. Retsplejeloven indeholder ingen almindelig regel om, hvornår en person skal anses for sigtet Retsplejeloven indeholder adskillige regler om den sigtedes rettigheder. Sigtelse fører ikke automatisk frem til en egentlig retssag. Afhængig af efterforskningens resultat og bevismaterialets stilling kan sigtelsen enten opretholdes og føres til retten, eller sigtelsen kan frafaldes af anklagemyndigheden. Straffeattest Der findes tre typer af straffeattester. Den private, den offentlige og børneattesten. Fælles for alle tre typer gælder, at den person, straffeattesten omhandler, skal give skriftligt samtykke til, at attesten indhentes. Den private straffeattest udstedes til private, der anmoder om det. Den private straffeattest indeholder oplysning om domme, bøder og tiltalefrafald efter gældende bestemmelse. Oplysninger fremgår af den private straffeattest i hhv. 3 eller 5 år afhængig af typen af oplysning. Den straffeattest, der kan indhentes af offentlige myndigheder, indeholder de samme oplysninger som den private attest men oplysninger i denne offentlige straffeattest slettes tidligst efter 10 år fra den endelige afgørelse. Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det gælder både ansatte og frivillige medarbejdere. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. Tavshedspligt Den enkelte ansatte inden for den offentlige forvaltning har en forpligtelse til at påse, at fortrolige oplysninger, som den pågældende får kendskab til via sit arbejde, ikke videregives til uvedkommende. Forvaltningsloven opregner en række hensyn, som er bestemmende for, om en oplysning er fortrolig. Blandt disse hensyn nævnes hensynet til enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om personlige forhold. Der er ikke adgang til at videregive fortrolige oplysninger til pressen, til en forældrekreds eller andre uden for den offentlige forvaltning. Adgangen til at videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder er mere detaljeret reguleret: Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan ikke videregives, medmindre der foreligger helt særlig baggrund, fx et samtykke, en lovhjemmel eller en interesseafvejning. På samme måde forholder det sig med Andre fortrolige oplysninger. Disse kan dog også videregives i tilfælde, hvor oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens arbejde. Overladelse af oplysninger til en medarbejder inden for samme forvaltningsmyndighed anses ikke for en videregivelse i forvaltningslovens betydning. En leder er forpligtet til at reagere tjenstligt, hvis en medarbejder ikke overholder tavshedspligten. Ikke-overholdelse af tavshedspligten kan straffes. Tiltale Tiltale er et retligt skridt i straffesager, hvorved der sker indlevering af anklageskrift til retten, jfr. RPL 831. Når politiet afslutter sin undersøgelse, er det op til anklagemyndigheden at afgøre, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at rejse en tiltale. Efter RPL 95 er de offentlige anklagere rigsadvokaten, statsadvokaterne, politimestrene (i København dog politidirektøren) samt de personer, der er an-