De tillidsfulde unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De tillidsfulde unge"

Transkript

1 De tillidsfulde unge Tilliden til samfundsinstitutioner i et generationsperspektiv Paper til præsentation i workshop 3: Ungdomskultur og politisk kultur NOPSA konference Aalborg den august 2002 Klaus Levinsen Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M, Danmark 1

2 Abstract I dette paper 1 undersøges udviklingen i de unges tillid til udvalgte samfundsinstitutioner ud fra et generationsperspektiv. Udgangspunktet for analyserne er aktuelle individualiseringsteoretiske forventninger om at de unge i dag generelt er mindre tillidsfulde i forhold til samfundsinstitutioner som folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret. De empiriske analyser er foretaget på grundlag af surveydata fra de danske værdiundersøgelser gennemført i 1981, 1990 og Introduktion: Individualisering og tillid til samfundsinstitutioner I en række fremtrædende beskrivelser af de moderne samfunds individualiseringstendenser indgår spørgsmålet om borgernes tillid til samfundsinstitutionerne som en centralt anliggende. Foruden de strukturelle forandringer som fremhæves i forbindelse med individualiseringen (Beck 1983), må forandringerne i borgernes opfattelser af og holdninger til det politiske systems institutioner (i bred forstand), siges at være blandt de individualiseringsteoretiske kendetegn. Individualiseringen forbindes nærmest pr. definition med en aftagende tillid til institutioner. 2 I den politiske sfære markeres dette bl.a. ved en faldende støtte til traditionelle autoriteter og ved en stigende anti-institutionel indstilling i befolkningen, fordi institutionernes sociale og samfundsmæssige reguleringsmekanismer antages at være i konflikt med et stigende krav om personlig autonomi (Halman 1996:197). 3 Den svækkede tillid til samfundsinstitutionerne forklares hos Inglehart med den øgede kognitive mobilisering i moderniserede samfund, hvor der hersker politisk stabilitet og økonomisk vækst. 1 Dette paper en lettere bearbejdet version af kapitel 10 i min Ph.D.-afhandling Unges politiske værdier - i et generationsperspektiv, der er indleveret til bedømmelse d. 15. maj Individualization refers to the social and historical process in which values, beliefs, attitudes, and behaviour are increasingly based on personal choice and are less dependent on tradition and social institutions. (Ester, Halman, de Moor 1994) 3 In the political sphere individualization delineates a decline of traditional authority and a growing anti-institutional mood. The guidelines provided by these institutions are confliction with ideas of personal autonomy (Halman 1996:197). 2

3 Den veletablerede tese er at den generelle stigning i befolkningens informations- og uddannelsesniveau, virker befordrende for et kritisk samfundsengagement og en øget skepsis overfor autoriteter (Inglehart 1977, 1997, 1998; Norris 1998). Denne udvikling forstærkes yderligere gennem en fortløbende generationsudskiftning, således at de tilkomne nye generationer af unge borgere viser sig at være stadig mere kritiske over for de etablerede samfundsinstitutioner. I en række aktuelle teoretiske ungdomssociologiske bidrag fremhæves det netop at der især blandt de unge findes en øget skepsis over for traditionelle autoriteter og institutioner (Beck & Beck-Gernsheim 1994; Beck & Schop (hrsg. 1997); Beck 1998). Denne udvikling begrundes dels i konstateringen af at de unge i stigende omfang værdsætter personlig autonomi og frihed, dels i karakteristikken af de unge som refleksive borgere der kan (og forventes at) vælge selv. Ud fra et socio-historisk perspektiv, er en del af forklaringen at de seneste 50 år har været kendetegnet ved en gennemgribende institutionalisering af samfundslivet som både er rammesættende for de unges livsforløb og udvikling, og samtidig tilbyder sig i form af velorganiserede pasnings- og fritidsaktiviteter, skole- og uddannelsesforløb, arbejdslivs- og karriereforløb. På sin vis kan det - teoretisk set - forekomme paradoksalt at institutionaliseringen på den måde befordrer forventningen om en øget grad af skepsis overfor samfundsinstitutionerne. Man kan således spørge, om den individualisering som ses i relation til de unges politiske holdninger, nødvendigvis afspejles i de unges tillid til samfundsinstitutionerne? Selvom der ikke foreligger ikke noget entydigt teoretisk alternativ som relaterer de unges tillidsniveau til en livscyklusforklaring, kan der dog henvises til de funktionalistiske politisk socialiseringsteorier som betragtede børn i alderen 7-14 år som meget loyale og autoritetsorienterede. 4 Først senere i ungdomsårene, hvor evnen til at generalisere og relativere autoriteters og institutionernes betydning kan man forvente en mere kritisk indstilling. Ved overgangen til voksenalderen forventes det ud fra et funktionalistisk perspektiv at der sker en tilpasning til det herskende politiske systems grundlæggende normer og værdier. I denne proces spiller samfundets centrale politiske og religiøse institutioner en afgørende rolle som socialiseringsinstanser. 5 4 Easton m.fl. fokuserede i deres undersøgelser på børns opfattelser af traditionelle autoritetsinstitutioner som: præsidentembedet, politiet og domstolene. Barnets opfattelse af autoriteter som f.eks. præsidenten er betinget af en transfer fra erfaringerne i familielivet (Easton & Hess 1963; Easton & Dennis 1969). 5 De centrale repræsentanter for denne opfattelse findes i den funktionalistiske sociologiske tradition fra Durkheim til Parsons, og videreføres i politologien af bl.a. Easton. 3

4 Livscyklusperspektivet er fortsat relevant, men de teoretisk motiverede forventninger vil overvejende knytte sig til generationsperspektivet, fordi dette i højere grad inddrager betydningen af socio-historiske og kulturelt betingede forandringer. Et centralt udviklingstræk de seneste 20 år har som nævnt været den gennemgribende institutionalisering af børn og unges hverdagsliv. De unge årige repræsenterer således den første generation hvor flertallet har påbegyndt deres institutionstilværelse fra deres 3-4 leveår. Samtidig har den politiske udvikling i Danmark siden 80 erne båret præg af en generel højredrejning samt en forstærket betoning markedsorientering og liberalisering af en række offentlige velfærdsydelser. I den politiske opinion har disse tendenser især været tydelige i den yngste del af befolkningen, og specielt blandt mændene (Andersen et al. 1993; Christensen 1994). 2. Tillidsbegrebet og målingen af tillid At have tillid til nogen, handler grundlæggende om at man som person ikke finder grund til at betvivle et andet menneskes egenskaber eller hensigter. Tillid er i denne egenskab, set ud fra både psykologiske og sociologiske perspektiver, en forudsætning for social sameksistens, fordi den er med til at reducere kompleksitet og usikkerhed (Luhmann 1999). Tillid betyder at vi tør at overlade vigtige opgaver, beslutninger til andre personer eller instanser som vi tror på. I den forstand kan en tillidsrelation betragtes som en psykisk og social aflastning. Mistilliden, derimod, handler om frygten for at andres svigt og manglende evne eller vilje til at varetage det vi anser for væsentlige opgaver. I den systemfunktionalistiske politologiske litteratur anses tilliden til de politiske institutioner således også som et nødvendigt input for det politiske systems overlevelses- og funktionsevne (Easton 1953, Almond & Verba). Normativt, har der inden for denne tradition tidligere været en tendens til at betragte svækkelsen i borgernes tillid til institutionerne som krisetegn i det politiske system, mens man i dag i højere grad betragter borgernes skepsis og kritik som en generelt moderniseringskendetegn i vestlige demokratier (Kaase 1988; Döring 1990). Tilliden til samfundsinstitutioner er blevet betragtet som en middle-range -indikator, placeret mellem tillid til bestemte sociale og politiske aktører og tillid til en styreforms overordnede politiske principper (Niemi, Muller, and Smith 1989:93; Listhaug & Wiberg 1995). Ud fra disse forskellige tillidsbegreber kan man forestille sig forskellige niveauer og kombinationer af tillidsfor- 4

5 hold. Eksempelvis vil det næppe i dansk sammenhæng være kontroversielt at forestille sig at personer der harstor tillid til det politiske system, samtidig kan have lav tillid til konkrete politikere. I værdiundersøgelsen indgår tillidsspørgsmålet i relation til en række forskellige samfundsinstitutioner. De institutioner som nævnes i surveyundersøgelserne fra er: retsvæsenet, politiet, folketinget, det offentlige, forsvaret, skolevæsnet, dagspressen, fagforeningerne og folkekirken. 6 I det følgende gives der indledende et overblik over udviklingen i danskernes tillid til de forskellige samfundsinstitutioner. Dernæst følger en analyse af de forskellige baggrundsvariables indflydelse på udviklingen i tilliden til folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret. Det centrale spørgsmål vil her være, om de unge er blevet mere eller mindre tillidsfulde i forhold til de nævnte institutioner. Til sidst undersøges betydningen af venstre-højre-orientering, individualisme og postmaterialisme for tilliden til de nævnte institutioner. 3. Danskernes tillid til forskellige samfundsinstitutioner I analyserne af de internationale data fra European Values Survey har Listhaug & Wiberg (1995) vist at der ikke kunne spores nogen generel udvikling, hverken i retningen af faldende eller stigende tillid til samfundsinstitutioner i forskellige europæiske lande. De danske data viste også et forholdsvist statisk billede, dog med undtagelse af tilliden til uddannelsessystemet som var steget markant, og tilliden til fagforeningerne som var faldet lidt. Analyser som inkluderer data fra værdiundersøgelsen i 1999-undersøgelsen viser at danskernes tillid til de forskellige samfundsinstitutioner er steget lidt de følgende ti år. 7 De institutioner som nyder størst tillid i befolkningen er politiet, skolevæsnet og retsvæsnet. Andelen af personer som svarer at de har meget stor eller ret stor tillid, er i undersøgelsesperioden steget især for folkekirkens og for forsvarets vedkommende. 6 Spørgsmålet har følgende ordlyd: Hvor stor tillid har De til hver af disse institutioner har De meget stor tillid (1), ret stor tillid (2), ikke særlig stor tillid (3) eller slet ingen tillid (4)? I undersøgelserne fra , er desuden tilføjet følgende institutioner: det sociale sikringssystem, EU og NATO. 7 Disse resultater er tidligere præsenteret i Levinsen 2002 in: Gundelach (red.)

6 Tabel 1. Tillid til samfundsinstitutioner: Andel meget stor tillid + ret stor tillid i pct. Interviewår Folkekirken ** Forsvaret 41 46* 61** Skolevæsnet 65 81* 75 Dagspressen Fagforeningerne 51 46* 49 Politiet 86 89* 91 Folketinget ** Det offentlige Retsvæsnet Det sociale sikringssystem EU ** Nato ** Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: * Signifikante ændringer : 0.05-niveau (t-test). ** Signifikante ændringer : 0.05-niveau (t-test). En undersøgelse som denne, hvor det er hensigten at give et billede af udviklingstendenserne over de seneste 20 år, men hvor der kun indgår tre undersøgelsestidspunkter, er selvsagt meget følsom over for tids- og situationsafhængige begivenheder. Specielt svarene på tillidsspørgsmål i relation til det politiske system kan påvirkes af enkeltbegivenheder som f.eks. politiske skandaler (Listhaug 1995). Blandt de særlig følsomme variable i den henseende bør nævnes tilliden til Folketinget, som risikerer at blive associeret med den siddende regering. 8 Det overordnede billede af udviklingen i danskernes tillid til forskellige samfundsinstitutioner giver ikke indtryk af at der hersker en stigende skepsis eller mistillid blandt danskerne tværtimod. Tidligere undersøgelser af de samme tillidsvariable i de europæiske EVS-data, har ved hjælp af faktoranalyser søgt at eftervise eksistensen af to forskellige tillidsdimensioner i forhold til institutionerne: En konservativ autoritetsorienteret, der omfatter forsvaret, politiet og kirken, og en liberal 8 Dette var uheldigvis også tilfældet i forbindelse med oversættelsen af spørgeskemaet til dansk i Tillid til Folketinget indgår derfor ikke som variabel i undersøgelsen fra 1981, fordi Observa ved en fejl oversatte Parlament til regeringen (Gundelach & Riis 1992). Denne fejl har jeg i øvrigt ikke være opmærksom på i forbindelse med en tidligere præsentation af resultaterne i tabel 1 (Levinsen 2002). 6

7 demokratisk orienteret tillid, der omfatter parlamentet, det offentlige, uddannelsessystemet, dagspressen og retsvæsnet (Listhaug 1984, 1995; Halman & Vloet 1994). En lignende analyse af den danske værdiundersøgelses data giver også to faktorer, hvor forsvaret, folkekirken og til dels politiet indgår på den ene faktor og de øvrige på den anden. 9 Faktoranalysen viser imidlertid ikke nogen klar dimensionering, idet flere af institutionerne har høje faktorladningsværdier på begge dimensioner. En skalavalideringsanalyse af variablerne i de to dimensioner giver heller ikke tilstrækkeligt høje værdier. 10 I de følgende undersøgelser har jeg derfor valgt at analysere udvalgte tillidsitems hver for sig. De institutioner som er valgt er henholdsvis: Folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret. Tilliden til Folketinget Korrelationsanalyserne viser at befolkningens tillid til Folketinget er steget lidt i perioden (SDUWLHO -0,16; p = 0,000). I 1990 er en meget lille variation på de undersøgte baggrundsvariable: Funktionærer har generelt lidt mere tillid end arbejdere. Den negative sammenhæng mellem uddannelse og tillid i 1999, betyder at de højtuddannede har den største andel af personer med høj tillid. Desuden har kvinderne i 1999 generelt lidt mindre tillid til folketinget end mændene. Tabel 2. Tillid til folketinget sammenhæng med baggrundsvariable i DUWLHOOH-korrelationer p p Stilling Uddannelse n.s Region n.s. n.s. Alder n.s Køn n.s Kilde: De danske værdiundersøgelser Note: Signifikante: p<0.05. Ikke signifikante (n.s.) er ekskluderet. 9 Resultatet fra faktoranalysen kan ses i bilag. 10 En reliabilitetstest af variablerne der måler tilliden til folkekirken, forsvaret og politiet er Alphaværdierne for 1981: 0.598; 1990: 0.534; 1999: For skolevæsnet, retssystemet, det offentlige, dagspressen og fagforeningerne er Alpha-værdierne i 1981: 0.652; 1990: 0.581; 1999:

8 Aldersvariablen har ingen selvstændig indflydelse på tilliden til folketinget i Men i 1999 ses en svag negativ sammenhæng, hvilket betyder at de ældste kohorter har en lidt større andel af personer med høj tillid til Folketinget. Nedenstående kohortetabel viser at der har været en signifikant stigning af andelen af personer med høj tillid blandt de ældre kohorter ( og ). For de yngre kohorter født efter 1955 har det generelle tillidsniveau dog været stabilt. Som det fremgår af tabel 3 så er der ikke meget der tyder på at der er tale om en livsforløbsforklaring i relation til de yngste kohorter. Tabel 3. Tillid til Folketinget: Andel personer med stor + ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter Født Født Født Født Født * Født (47) Født (35) (53)* Født (53) Alle 42 49* N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( )=50<n<100. * Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). Ser vi på kohorterne der er født før 1955, viser tabellen dog at personer i gruppen over 36 år har haft en stigende tillid. Procentfordelingerne tyder således på en kombination af en generations- og en periodeforklaring. Ud fra et generationsperspektiv bemærkes først og fremmest at personer født mellem og har den laveste andel med stor og ret stor tillid i begge undersøgelsesårene. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at den yngste kohorte i 1999 har et ret højt tillidsniveau (56 pct. med meget stor eller ret stor tillid). 11 I denne kohorte er det især blandt de højtuddannede unge at andelen af personer med høj tillid er blevet større, mens den for de lavtuddannde 11 Parvise sammenligninger af samtlige kohorter (ANOVA) viser at der er kun er signifikante forskelle mellem den yngste kohorte og kohorten født

9 ikke har ændret sig siden Det betyder dermed at uddannelseseffekten tilsyneladende har den modsatte virkning end antaget i Ingleharts teori om kognitiv mobilisering. En uddybende analyse af sammenhængen mellem uddannelse og tillid til folketinget i 1999 viser at de stærkeste sammenhænge findes i kohorterne , mens der ikke er nogen signifikant sammenhæng i kohorten Tabel 4. Sammenhængen mellem tillid til folketinget og uddannelse på fødselskohorter i korrelationer (bivariate). Fødselskohorter p N Født Født Født * Født Født * Født Kilde: Den danske værdiundersøgelse Note: *Signifikante ved 0.05-niveau. Yderligere skal det bemærkes at forskellene på mænd og kvinders tillid til Folketinget i 1999 også gør sig gældende hos de unge, men med omvendt fortegn. De unge kvinder var i 1999 generelt lidt mere tillidsfulde end mændene. For de årige var andelen af personer med meget eller ret stor tillid 50 pct. for mændene og 56 pct. for kvinderne. Tilliden til det offentlige Kategorien det offentlige repræsenterer ikke kun en enkelt institution men derimod en lang række forskellige institutioner hvoraf flere også er nævnt i forbindelse med de andre tillidsspørgsmål. Specielt i en dansk velfærdsstatskontekst må det derfor forventes at denne brede betegnelse kan give anledning til forskellige associationer. 12 Tilliden til det offentlige har i undersøgelsen stærke sam- 12 Den begrebslige modsætning til det offentlige er det private, og i daglig tale (ofte underforstået) det private erhvervsliv. Blandt spørgsmålene i den seneste danske værdiundersøgelse indgår der kun få private institutioner (dagspressen og til dels fagforeningerne). 9

10 menhænge med tilliden til flere af de øvrige institutioner, hvilket betyder at det er rimeligt at opfatte det offentlige som en forholdsvis bred kategori. 13 Analysen af udviklingen i tilliden til det offentlige viser at der er en lille stigning i perioden (SDUWLHO -0,09, p = 0,002). I 1981 er der negative partielle sammenhænge med uddannelse, region, alder og køn. Det betyder at der blandt de højtuddannede er en lidt højere andel af personer med stor og ret stor tillid. Aldersmæssigt set er der lidt større tillid til det offentlige blandt de ældre, men det er værd at bemærke, at tilliden til det offentlige er steget markant for de unge. Fordelt på køn ses det at kvindernes tillid til det offentlige er lidt større end mændenes. Korrelationsanalyserne viser at der er tale om meget små variationer i alle undersøgelsesårene. I 1999 er det kun skoleuddannelse som har indflydelse på tilliden til det offentlige. Tabel 5. Tillid til det offentlige sammenhæng med baggrundsvariable i Partielle -korrelationer p p p Stilling n.s n.s. Uddannelse n.s Region n.s. n.s. Alder n.s. Køn n.s. n.s. Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: Signifikant: p<0.05. Ikke signifikante (n.s.) er ekskluderet. I kohortetabellen ses det at personer over 54 år i hvert af de tre undersøgelsesår generelt har en højere grad af tillid til det offentlige end de yngre. 14 Dette tyder på en svag livscyklusforklaring. Den nytilkomne yngste kohorte i 1999 bryder dog dette billede, ved at have en meget stor andel af personer med meget stor eller ret stor tillid. Parvise sammenligninger med de øvrige kohorter viser at de yngste i 1999 adskiller sig fra kohorterne af personer der er født i , og 13 De stærkeste korrelationer mellem tilliden til det offentlige og andre institutioner findes i 1999 ved: Det sociale sikringssystep S )RONHtLQJHW S 6NROHYæsnet ( S 5HWVV\VWHPHW S RJ 3ROLWLHW S 14 Dette er dog med forbehold for kohorten i 1999, hvilket kan skyldes det lave antal observationer i denne gruppe. 10

11 Ud fra et generationsperspektiv udgør de kohorter som tilhører den tidligere omtalte velfærdsgeneration ( og ) de mindst tillidsfulde i befolkningen i Tabel 6. Tillid til det offentlige: Andel personer med stor+ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter * (46) (50) (58) (49) (66)* Alle N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( ) = 50<n<100 * Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). ** Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). Tilliden til fagforeningerne I lyset af, at en stadig større andel af de unge tilslutter sig individualistiske holdninger (Levinsen 2002b), må det forventes at de unges tillid til fagforeningerne er faldende. Som det erindres var andelen af unge som gik ind for løndifferentiering steget betragteligt. Resultater fra andre undersøgelser, heriblandt APL-projektet, har vist at den traditionelle arbejdersolidaritet udfordres af en øget individualistisk orientering blandt fagforeningsmedlemmer organiseret i fagforeninger under LO (Bild et al. 1993; Madsen 1997). Venturelli Christensen der tidligere har analyseret udviklingen i tilliden til fagforeningerne på grundlag af værdiundersøgelsens data, hæfter sig ved at tilliden til fagforeningerne er faldet, selvom andelen af danskere der er medlemmer af en fagforening er steget i samme periode: Den aftagende tillid til fagforeningerne bekræfter de moderne institutioners krise (Christensen 2002:133). 15 De parvise sammenligninger er gennemført ved hjælp af One-way-ANOVA-analyser med LSD og Bonferroni tests. 16 En undtagelse er igen kohorten , jf. ovenstående note. En sammenligning af velfærdsgenerationens kohorter med de ældre kohorter viser dog at forskellene ikke er signifikante. 11

12 Som det vil fremgå i det følgende, er udviklingen dog ikke helt så drastisk som den der er beskrevet ovenfor. For det første skal det nævnes at de samlede ændringer i tilliden til fagforeningerne ikke er synderlig store. I 1981 var andelen af personer med meget stor eller ret stor tillid 51 pct., i 1990 faldt denne andel til 46 pct. og i 1999 er andelen 49 pct. Samlet set har der således været et mindre IDOGLWLOOLGHQWLOIDJIRUHQLQJHUQHSDUWLHO 17. Groft sagt har halvdelen af danskerne de seneste 20 år haft en stor tillid til fagforeningerne. Som det fremgår af tabel 7 er variationerne på de anvendte baggrundsvariable forholdsvis små. Stillingsvariablen har gennemgående haft den største betydning i perioden, med arbejderne som de mest tillidsfulde. Disse forskelle har dog udlignet sig, derved at en lidt større andel af funktionærerne har stor tillid, og arbejderne vise versa. Kønsforskellene i forhold til dette tillidsspørgsmål bliver synlige i , og skyldes at tilliden er faldende hos mændene men forholdsvis konstant hos kvinderne. Tabel 7. Tilliden til fagforeningerne sammenhæng med baggrundsvariable i Par- WLHOOH-korrelationer p p P Stilling Uddannelse n.s. n.s. n.s. Region n.s n.s. Alder n.s. n.s. Køn n.s Kilde: De danske værdiundersøgelser Note: Signifikante p<0.05. Ikke signifikante (n.s.) er ekskluderet. De unge var generelt lidt mere tillidsfulde i 1981, men i modsætning til forventningen viser korrelationsanalysen ingen variation på alders-variablen i 1990 og Af kohortetabellen (tabel 8) ses det at der har været en stor grad af både intra- og interkohorte stabilitet i perioden. Den eneste undtagelse blandt de kohorter som er repræsenteret i alle undersøgelsesårene findes hos gruppen af per- 17 Kontrolleret for udvalgte baggrundsvariable, dog ikke Stilling. Korrelationskoefficienten er positiv fordi værdierne i tillidsvariablerne er som flg: meget stor tillid (1), ret stor tillid (2) ikke ret stor tillid (3) slet ingen tillid (4). 12

13 soner som er født , dvs. den yngste del af velfærdsgenerationen, hvor der har været et signifikant fald i andelen af personer med stor tillid. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid at den yngste kohorte i 1999 har en relativ høj andel af personer med meget- eller ret stor tillid til fagforeningerne (56 pct.). Selvom andelen ikke er på niveau med den samme aldersgruppe i 1981, så er den dog højere end i 1990 og sammenlignet med de andre kohorter i 1999 er de unge årige tilsyneladende den mest tillidsfulde aldersgruppe i 1999-undersøgelsen. Tabel 8. Tilliden til fagforeningerne: Andel personer med stor+ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter * (45) (41) (33) Alle 51 46* 49 N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( ) = 50<n<100. * Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). ** Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). Et kritisk forbehold som knytter sig til dette resultat kunne være den kendsgerning at der blandt de unge reelt er færre som er medlemmer af en fagforening, og som dermed kunne anses for at være indifferente i forhold til spørgsmålet. Når der opfølgende foretages en opdeling af undersøgelsespersonerne ud fra hvem der er medlemmer af en fagforening, viser det sig at andelen af personer blandt de unge medlemmer af en fagforening som har meget- eller ret stor tillid er en anelse mindre (54 pct.). Denne forskel vurderes dog som ubetydelig, og ændrer ikke ved det forhold at de forudgående teoretiske forventninger og tidligere refererede empiriske resultater ikke kan bekræftes ud fra de her gennemførte analyser. 13

14 Tilliden til forsvaret Forsvaret betragtes traditionelt som en institution der bærer de autoritetsorienterede værdier. Denne egenskab deles i et vist omfang med institutioner som politiet og kirken. Som det tidligere fremgik af faktoranalysen udgjorde forsvaret sammen med kirken den ene af de to mulige dimensioner. Et indeks bestående alene af disse to institutioner blev dog vurderet som værende for svagt, samtidig med at der var andre institutioner som havde høje faktorladningsværdier på samme faktor som både forsvaret og kirken. En korrelationsanalyse viser at der er stærke positive sammenhænge mellem tilliden til forsvaret, kirken og politiet, og moderate sammenhænge med de øvrige institutioner. Den svageste sammenhæng findes ikke overraskende i forhold til fagforeningerne. 18 Samlet set viser analyserne at der i undersøgelsesperioden har været en stigende andel som har meget-hoohuuhwvwruwloolgwloiruvyduhwsduwlho -0.20; p =0.000). De multivariate analyser i tabel 9 viser desuden at variationen på de anvendte baggrundsvariabler er ret lav. I 1981 har de ældre en højere grad af tillid til forsvaret end de unge og jyderne er frem til 1990 generelt mere tillidsfulde end personer fra hovedstaden og øerne i øvrigt. For undersøgelsesåret 1999 er der slet ingen signifikante sammenhænge med de udvalgte baggrundsvariabler. Tabel 9. Tilliden til forsvaret sammenhæng med baggrundsvariable i PartielOHkorrelationer p p p Stilling n.s. n.s. n.s. Uddannelse n.s. n.s. n.s. Region n.s. Alder n.s. n.s. Køn n.s. n.s. n.s. Kilde: De danske værdiundersøgelser Som det fremgår af de multivariate analyser og nedenstående kohortetabel (tabel 10) tyder det på at der er tale om en stærk periodeeffekt, fordi stigningen i tilliden til forsvaret gør sig gældende i alle 18 De stærkeste korrelationer mellem tilliden til forsvaret og andre institutioner findes i 1999 ved: Kirken (=0.48; p=0.000) og Politiet (=0.42; p=0.42). Den svageste sammenhæng findes ved tilliden til fagforeninjhuqh p=0.002). 14

15 kohorter. Alderseffekten i i den multivariate analyse for 1981 skyldes en generationsforskel mellem kohorten og de ældre kohorter. Ud fra kohortetabellen bemærkes det at kohorten også i 1990 og 1999 har den laveste andel af personer med stor tillid til forsvaret. 19 De unge årige viser sig igen at være den aldersgruppe som har det højeste tillidsniveau i 1999, idet 69 pct. har meget stor eller ret stor tillid til forsvaret. En parvis sammenligning med de øvrige alderskohorter viser at tillidsniveauet hos den yngste kohorte er signifikant højere end niveauet hos kohorterne og Tabel 10. Tilliden til forsvaret: Andel personer med stor+ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter ** * 60** ** ** * (66) (43) (69)** (57) Alle 41 46* 61** N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( ) = 50<n<100. * Signifikant ændring : 0.05-niveau (t-test). ** Signifikant ændring : 0.05-niveau (t-test). Analyserne viste at der i befolkningen har været stigende tillid til forsvaret, og at denne gør sig gældende i forhold til alle de anvendte baggrundsvariable. Der er således også en meget lille aldersmæssig variation i tilliden. Dog viste kohortetabellen at tillidsniveauet er højest i de yngste og de ældste kohorter, hvilket vidner om at der fortsat er generationsforskelle med hensyn til forsvaret hvor velfærdsgenerationens kohorter ser ud til at være de mest kritiske over for denne institution. 19 Denne forskel er dog ikke signifikant efter kontrol for de øvrige baggrundsvariabler. 20 De parvise sammenligninger er gennemført ved hjælp af One-way-ANOVA-analyser med LSD og Bonferroni tests. 15

16 Den dominerende forklaringsfaktor må dog siges at være periodeforklaringen, idet der er ændringer i samme retning i alle de undersøgte kohorter. Ændringerne i tilliden til forsvaret kan teoretisk set kobles med tesen om en ny-konservativ eller autoritetsorienteret reaktion som gør sig gældende i de yngste kohorter (Middendorp, Gundelach & Riis 1992). Det virker dog mere oplagt at knytte forklaringen til de konkrete periodemæssige ændringer der er sket med hensyn til forsvarets opgaver og synlighed i medierne i løbet af de seneste 10 år. Forsvarets involvering i forbindelse med forskellige FN-aktioner og Natos aktioner i Mellemøsten og på Balkan har antageligvis bidraget positivt til institutionens omdømme. 4. Politiske værdier og tillid til samfundsinstitutioner Efter at have analyseret udviklingen i tillidsniveauet til udvalgte institutioner, rettes opmærksomheden i det følgende mod de politiske værdier og holdningers betydning for tilliden. Politisk ideologisk orientering betragtes traditionelt som en afgørende faktor med hensyn til opfattelsen og vurderingen af det politiske system og samfundets institutioner. På individ-niveau må sammenhængen mellem politisk ideologisk orientering og tilliden til samfundets institutioner forventes at være afhængigt af de gældende politiske magtforhold i samfundet. Eksempelvis kan venstreorienterede personers tillid til politiske institutioner forventes at være lavere i perioder med borgerlige regeringer og omvendt. Mere generelt har der dog været en tendens til at betragte den venstre-orienterede del af befolkningen som værende mere kritisk over for de etablerede samfundsinstitutioner modsat folk med borgerlig og konservativ orientering (Listhaug & Wiberg 1995). Det er dog tvivlsomt hvorvidt disse ideologiske forskelle fortsat gør sig gældende og om de i det hele taget er tilstede i et samfund som det danske, hvor en række af de velfærdsstatslige institutioner historisk set er etableret på et grundlag af bred politisk konsensus. Ingleharts teori om udbredelsen af postmaterielle værdier inkluderer som tidligere nævnt den generelle antagelse, at den kognitive mobilisering virker befordrende for en mere kritisk indstilling i borgernes opfattelse af det moderne samfunds institutioner. Foreløbig har analyserne i dette kapitel ikke støttet Ingleharts teoretiske forventninger i denne retning: Først og fremmest er der ingen tydelige tegn på en faldende tillid til de undersøgte samfundsinstitutioner, og dernæst har analyserne vist at der findes en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og tillid til institutioner. Disse 16

17 tendenser kan naturligvis skyldes at andelen af postmaterialister har været faldende i undersøgelsesperioden, og at effekten dermed udebliver. Udgangspunktet for analyserne er følgende institutionsdifferentierede forventninger: At de velfærdsstatslige offentlige institutioner som det sociale sikringssystem, skolevæsnet, og den brede kategori det offentlige nyder størst tillid i den venstreorienterede del af befolkningen, mens de traditionelle autoritetsorienterede institutioner som forsvaret, politiet og kirken nyder størst tillid blandt de højreorienterede. Tilliden til fagforeningerne forventes pr. tradition at være størst blandt de venstreorienterede, fordi denne institution historisk set er forbundet med arbejderbevægelsen og de gamle socialistiske partier dog primært Socialdemokratiet. Foruden de nævnte danske institutioner indgår der i værdiundersøgelserne fra 1990 og 1999 også to internationale institutioner: EU og Nato. Tilliden til disse institutioner har historisk set været mindst blandt de venstreorienterede og størst blandt de højreorienterede. Denne ideologiske forskel forventes fortsat at gøre sig gældende. Korrelationsanalyserne i nedenstående tabel viser at hverken venstre-højre-orientering eller mpm-værdierne har indflydelse på tilliden til Folketinget, det offentlige eller de øvrige velfærdsstatsinsitutioner som skolevæsnet og det sociale sikringssystem. Dette må tolkes som et udtryk for at der blandt danskerne hersker en bred konsensus omkring disse institutioner. Det samme gælder for retsvæsnet, dagspressen og folkekirkens vedkommende. De institutioner hvor tillidsniveauet afhænger af venstre-højre-orientering er fagforeningerne hvor tilliden som forventet er størst blandt de venstreorienterede og lavest blandt de højreorienterede samt forsvaret og politiet hvor tillidsniveauet er lidt højere blandt de højreorienterede. Tilliden til både EU og NATO er også som ventet lidt større blandt de højreorienterede. For Natos vedkommende er de ideologiske forskelle i forhold til tillidsniveauet dog lidt større. Materialisme/postmaterialisme-værdiernes betydning gør sig kun gældende ved tilliden til forsvaret, politiet og NATO hvor postmaterialisterne har de laveste tillidsniveau. Parallelt hermed viser holdningen til autoriteter signifikante korrelationer med de samme institutioner. 17

18 Tabel 11. Politiske værdier og tillid til samfundsinstitutioner i korrelationer (bivariate). NATO EU Social sikring Retsvæsnet Politiet Dagspressen Skolevæsnet Folkekirken Forsvaret Fagforeninger Det offentlige Folketinget V-H n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s F-L n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s Enk/off. n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s Autoritet n.s. n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s. n.s MPM n.s. n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s. n.s En lignende analyse af den yngste kohorte i 1999 viser grundlæggende det samme mønster. En forskel er dog, at korrelationsværdierne er større ved tilliden til fagforeningerne, hvilket betyder, at der hos de unge er en lidt stærkere ideologisk differentiering, hvor de højre-orienterede og de individualistiske, som forventet, har den laveste tillid. De ideologiske forskelle blandt de unge har ingen betydning for tilliden til EU. Mpm-værdierne gør sig gældende ved tilliden til Folketinget og Retsvæsnet, hvor det er postmaterialisterne, som har det højeste tillidsniveau. 18

19 Tabel 12. Politiske værdier og tillid til samfundsinstitutioner i korrelationer (bivariate). Personer født mellem NATO EU Social sikring Retsvæsnet Politiet Dagspressen Skolevæsnet Folkekirken Forsvaret Fagforeninger Det offentlige Folketinget V-H n.s n.s. n.s. n.s. n.s n.s. n.s. n.s F-L n.s. n.s n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. Enk/off. n.s. n.s n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s Autoritet n.s. n.s n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. MPM 0.34 n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s n.s. n.s. n.s. 5. Sammenfatning Samlet set peger analyseresultaterne ikke i retning af en svækket tillid. Tværtimod må man sige at tilliden til de undersøgte samfundsinstitutioner i den danske befolkning er meget stabil og sågar stigende for nogle af institutionernes vedkommende. Med hensyn til de unge kohorter viser analyserne at de årige i 1999 har en betydelig højere tillid til de undersøgte samfundsinstitutioner end i 1981 og De unges tillid til forskellige samfundsinstitutioner er steget i perioden , og når det gælder tilliden til henholdsvis folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret er den i 1999 lige så stor blandt de unge som hos de øvrige aldersgrupper eller større. Dermed er det ikke muligt at spore tendenser i retning af en generationsbetinget svækkelse af tilliden til samfundsinstitutioner. Selvom de intra-kohorte forskelle i de enkelte undersøgelsesår ikke er store, så viser kohorteanalyserne at gruppen af personer der tilhører velfærdsgenerationen på flere områder har det laveste tillidsniveau. 19

20 Analyserne af sammenhængen mellem politiske værdier og tilliden til samfundsinstitutioner har vist at det hovedsagelig er ved institutioner som fagforeningerne, forsvaret og de internationale institutioner som EU og NATO at de politiske værdier i befolkningen har betydning. Med disse empiriske resultater er der grund til at modificere og nuancere de individualiseringsteoretiske forventninger om den generelle svækkelse af tilliden til centrale samfundsinstitutioner. De unge danskere viser sig være overraskende tillidsfulde, på trods af at der netop blandt de unge også er tendenser i retningen af øget værdsættelse af individualistiske politiske holdninger. 20

politiske temaer, der optager de unge

politiske temaer, der optager de unge Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 19. maj 2015 Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed Af Julie Hassing Nielsen I en årrække har der været debat om en voksende politikerlede og dens eventuelle demokra-

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere