De tillidsfulde unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De tillidsfulde unge"

Transkript

1 De tillidsfulde unge Tilliden til samfundsinstitutioner i et generationsperspektiv Paper til præsentation i workshop 3: Ungdomskultur og politisk kultur NOPSA konference Aalborg den august 2002 Klaus Levinsen Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M, Danmark 1

2 Abstract I dette paper 1 undersøges udviklingen i de unges tillid til udvalgte samfundsinstitutioner ud fra et generationsperspektiv. Udgangspunktet for analyserne er aktuelle individualiseringsteoretiske forventninger om at de unge i dag generelt er mindre tillidsfulde i forhold til samfundsinstitutioner som folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret. De empiriske analyser er foretaget på grundlag af surveydata fra de danske værdiundersøgelser gennemført i 1981, 1990 og Introduktion: Individualisering og tillid til samfundsinstitutioner I en række fremtrædende beskrivelser af de moderne samfunds individualiseringstendenser indgår spørgsmålet om borgernes tillid til samfundsinstitutionerne som en centralt anliggende. Foruden de strukturelle forandringer som fremhæves i forbindelse med individualiseringen (Beck 1983), må forandringerne i borgernes opfattelser af og holdninger til det politiske systems institutioner (i bred forstand), siges at være blandt de individualiseringsteoretiske kendetegn. Individualiseringen forbindes nærmest pr. definition med en aftagende tillid til institutioner. 2 I den politiske sfære markeres dette bl.a. ved en faldende støtte til traditionelle autoriteter og ved en stigende anti-institutionel indstilling i befolkningen, fordi institutionernes sociale og samfundsmæssige reguleringsmekanismer antages at være i konflikt med et stigende krav om personlig autonomi (Halman 1996:197). 3 Den svækkede tillid til samfundsinstitutionerne forklares hos Inglehart med den øgede kognitive mobilisering i moderniserede samfund, hvor der hersker politisk stabilitet og økonomisk vækst. 1 Dette paper en lettere bearbejdet version af kapitel 10 i min Ph.D.-afhandling Unges politiske værdier - i et generationsperspektiv, der er indleveret til bedømmelse d. 15. maj Individualization refers to the social and historical process in which values, beliefs, attitudes, and behaviour are increasingly based on personal choice and are less dependent on tradition and social institutions. (Ester, Halman, de Moor 1994) 3 In the political sphere individualization delineates a decline of traditional authority and a growing anti-institutional mood. The guidelines provided by these institutions are confliction with ideas of personal autonomy (Halman 1996:197). 2

3 Den veletablerede tese er at den generelle stigning i befolkningens informations- og uddannelsesniveau, virker befordrende for et kritisk samfundsengagement og en øget skepsis overfor autoriteter (Inglehart 1977, 1997, 1998; Norris 1998). Denne udvikling forstærkes yderligere gennem en fortløbende generationsudskiftning, således at de tilkomne nye generationer af unge borgere viser sig at være stadig mere kritiske over for de etablerede samfundsinstitutioner. I en række aktuelle teoretiske ungdomssociologiske bidrag fremhæves det netop at der især blandt de unge findes en øget skepsis over for traditionelle autoriteter og institutioner (Beck & Beck-Gernsheim 1994; Beck & Schop (hrsg. 1997); Beck 1998). Denne udvikling begrundes dels i konstateringen af at de unge i stigende omfang værdsætter personlig autonomi og frihed, dels i karakteristikken af de unge som refleksive borgere der kan (og forventes at) vælge selv. Ud fra et socio-historisk perspektiv, er en del af forklaringen at de seneste 50 år har været kendetegnet ved en gennemgribende institutionalisering af samfundslivet som både er rammesættende for de unges livsforløb og udvikling, og samtidig tilbyder sig i form af velorganiserede pasnings- og fritidsaktiviteter, skole- og uddannelsesforløb, arbejdslivs- og karriereforløb. På sin vis kan det - teoretisk set - forekomme paradoksalt at institutionaliseringen på den måde befordrer forventningen om en øget grad af skepsis overfor samfundsinstitutionerne. Man kan således spørge, om den individualisering som ses i relation til de unges politiske holdninger, nødvendigvis afspejles i de unges tillid til samfundsinstitutionerne? Selvom der ikke foreligger ikke noget entydigt teoretisk alternativ som relaterer de unges tillidsniveau til en livscyklusforklaring, kan der dog henvises til de funktionalistiske politisk socialiseringsteorier som betragtede børn i alderen 7-14 år som meget loyale og autoritetsorienterede. 4 Først senere i ungdomsårene, hvor evnen til at generalisere og relativere autoriteters og institutionernes betydning kan man forvente en mere kritisk indstilling. Ved overgangen til voksenalderen forventes det ud fra et funktionalistisk perspektiv at der sker en tilpasning til det herskende politiske systems grundlæggende normer og værdier. I denne proces spiller samfundets centrale politiske og religiøse institutioner en afgørende rolle som socialiseringsinstanser. 5 4 Easton m.fl. fokuserede i deres undersøgelser på børns opfattelser af traditionelle autoritetsinstitutioner som: præsidentembedet, politiet og domstolene. Barnets opfattelse af autoriteter som f.eks. præsidenten er betinget af en transfer fra erfaringerne i familielivet (Easton & Hess 1963; Easton & Dennis 1969). 5 De centrale repræsentanter for denne opfattelse findes i den funktionalistiske sociologiske tradition fra Durkheim til Parsons, og videreføres i politologien af bl.a. Easton. 3

4 Livscyklusperspektivet er fortsat relevant, men de teoretisk motiverede forventninger vil overvejende knytte sig til generationsperspektivet, fordi dette i højere grad inddrager betydningen af socio-historiske og kulturelt betingede forandringer. Et centralt udviklingstræk de seneste 20 år har som nævnt været den gennemgribende institutionalisering af børn og unges hverdagsliv. De unge årige repræsenterer således den første generation hvor flertallet har påbegyndt deres institutionstilværelse fra deres 3-4 leveår. Samtidig har den politiske udvikling i Danmark siden 80 erne båret præg af en generel højredrejning samt en forstærket betoning markedsorientering og liberalisering af en række offentlige velfærdsydelser. I den politiske opinion har disse tendenser især været tydelige i den yngste del af befolkningen, og specielt blandt mændene (Andersen et al. 1993; Christensen 1994). 2. Tillidsbegrebet og målingen af tillid At have tillid til nogen, handler grundlæggende om at man som person ikke finder grund til at betvivle et andet menneskes egenskaber eller hensigter. Tillid er i denne egenskab, set ud fra både psykologiske og sociologiske perspektiver, en forudsætning for social sameksistens, fordi den er med til at reducere kompleksitet og usikkerhed (Luhmann 1999). Tillid betyder at vi tør at overlade vigtige opgaver, beslutninger til andre personer eller instanser som vi tror på. I den forstand kan en tillidsrelation betragtes som en psykisk og social aflastning. Mistilliden, derimod, handler om frygten for at andres svigt og manglende evne eller vilje til at varetage det vi anser for væsentlige opgaver. I den systemfunktionalistiske politologiske litteratur anses tilliden til de politiske institutioner således også som et nødvendigt input for det politiske systems overlevelses- og funktionsevne (Easton 1953, Almond & Verba). Normativt, har der inden for denne tradition tidligere været en tendens til at betragte svækkelsen i borgernes tillid til institutionerne som krisetegn i det politiske system, mens man i dag i højere grad betragter borgernes skepsis og kritik som en generelt moderniseringskendetegn i vestlige demokratier (Kaase 1988; Döring 1990). Tilliden til samfundsinstitutioner er blevet betragtet som en middle-range -indikator, placeret mellem tillid til bestemte sociale og politiske aktører og tillid til en styreforms overordnede politiske principper (Niemi, Muller, and Smith 1989:93; Listhaug & Wiberg 1995). Ud fra disse forskellige tillidsbegreber kan man forestille sig forskellige niveauer og kombinationer af tillidsfor- 4

5 hold. Eksempelvis vil det næppe i dansk sammenhæng være kontroversielt at forestille sig at personer der harstor tillid til det politiske system, samtidig kan have lav tillid til konkrete politikere. I værdiundersøgelsen indgår tillidsspørgsmålet i relation til en række forskellige samfundsinstitutioner. De institutioner som nævnes i surveyundersøgelserne fra er: retsvæsenet, politiet, folketinget, det offentlige, forsvaret, skolevæsnet, dagspressen, fagforeningerne og folkekirken. 6 I det følgende gives der indledende et overblik over udviklingen i danskernes tillid til de forskellige samfundsinstitutioner. Dernæst følger en analyse af de forskellige baggrundsvariables indflydelse på udviklingen i tilliden til folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret. Det centrale spørgsmål vil her være, om de unge er blevet mere eller mindre tillidsfulde i forhold til de nævnte institutioner. Til sidst undersøges betydningen af venstre-højre-orientering, individualisme og postmaterialisme for tilliden til de nævnte institutioner. 3. Danskernes tillid til forskellige samfundsinstitutioner I analyserne af de internationale data fra European Values Survey har Listhaug & Wiberg (1995) vist at der ikke kunne spores nogen generel udvikling, hverken i retningen af faldende eller stigende tillid til samfundsinstitutioner i forskellige europæiske lande. De danske data viste også et forholdsvist statisk billede, dog med undtagelse af tilliden til uddannelsessystemet som var steget markant, og tilliden til fagforeningerne som var faldet lidt. Analyser som inkluderer data fra værdiundersøgelsen i 1999-undersøgelsen viser at danskernes tillid til de forskellige samfundsinstitutioner er steget lidt de følgende ti år. 7 De institutioner som nyder størst tillid i befolkningen er politiet, skolevæsnet og retsvæsnet. Andelen af personer som svarer at de har meget stor eller ret stor tillid, er i undersøgelsesperioden steget især for folkekirkens og for forsvarets vedkommende. 6 Spørgsmålet har følgende ordlyd: Hvor stor tillid har De til hver af disse institutioner har De meget stor tillid (1), ret stor tillid (2), ikke særlig stor tillid (3) eller slet ingen tillid (4)? I undersøgelserne fra , er desuden tilføjet følgende institutioner: det sociale sikringssystem, EU og NATO. 7 Disse resultater er tidligere præsenteret i Levinsen 2002 in: Gundelach (red.)

6 Tabel 1. Tillid til samfundsinstitutioner: Andel meget stor tillid + ret stor tillid i pct. Interviewår Folkekirken ** Forsvaret 41 46* 61** Skolevæsnet 65 81* 75 Dagspressen Fagforeningerne 51 46* 49 Politiet 86 89* 91 Folketinget ** Det offentlige Retsvæsnet Det sociale sikringssystem EU ** Nato ** Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: * Signifikante ændringer : 0.05-niveau (t-test). ** Signifikante ændringer : 0.05-niveau (t-test). En undersøgelse som denne, hvor det er hensigten at give et billede af udviklingstendenserne over de seneste 20 år, men hvor der kun indgår tre undersøgelsestidspunkter, er selvsagt meget følsom over for tids- og situationsafhængige begivenheder. Specielt svarene på tillidsspørgsmål i relation til det politiske system kan påvirkes af enkeltbegivenheder som f.eks. politiske skandaler (Listhaug 1995). Blandt de særlig følsomme variable i den henseende bør nævnes tilliden til Folketinget, som risikerer at blive associeret med den siddende regering. 8 Det overordnede billede af udviklingen i danskernes tillid til forskellige samfundsinstitutioner giver ikke indtryk af at der hersker en stigende skepsis eller mistillid blandt danskerne tværtimod. Tidligere undersøgelser af de samme tillidsvariable i de europæiske EVS-data, har ved hjælp af faktoranalyser søgt at eftervise eksistensen af to forskellige tillidsdimensioner i forhold til institutionerne: En konservativ autoritetsorienteret, der omfatter forsvaret, politiet og kirken, og en liberal 8 Dette var uheldigvis også tilfældet i forbindelse med oversættelsen af spørgeskemaet til dansk i Tillid til Folketinget indgår derfor ikke som variabel i undersøgelsen fra 1981, fordi Observa ved en fejl oversatte Parlament til regeringen (Gundelach & Riis 1992). Denne fejl har jeg i øvrigt ikke være opmærksom på i forbindelse med en tidligere præsentation af resultaterne i tabel 1 (Levinsen 2002). 6

7 demokratisk orienteret tillid, der omfatter parlamentet, det offentlige, uddannelsessystemet, dagspressen og retsvæsnet (Listhaug 1984, 1995; Halman & Vloet 1994). En lignende analyse af den danske værdiundersøgelses data giver også to faktorer, hvor forsvaret, folkekirken og til dels politiet indgår på den ene faktor og de øvrige på den anden. 9 Faktoranalysen viser imidlertid ikke nogen klar dimensionering, idet flere af institutionerne har høje faktorladningsværdier på begge dimensioner. En skalavalideringsanalyse af variablerne i de to dimensioner giver heller ikke tilstrækkeligt høje værdier. 10 I de følgende undersøgelser har jeg derfor valgt at analysere udvalgte tillidsitems hver for sig. De institutioner som er valgt er henholdsvis: Folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret. Tilliden til Folketinget Korrelationsanalyserne viser at befolkningens tillid til Folketinget er steget lidt i perioden (SDUWLHO -0,16; p = 0,000). I 1990 er en meget lille variation på de undersøgte baggrundsvariable: Funktionærer har generelt lidt mere tillid end arbejdere. Den negative sammenhæng mellem uddannelse og tillid i 1999, betyder at de højtuddannede har den største andel af personer med høj tillid. Desuden har kvinderne i 1999 generelt lidt mindre tillid til folketinget end mændene. Tabel 2. Tillid til folketinget sammenhæng med baggrundsvariable i DUWLHOOH-korrelationer p p Stilling Uddannelse n.s Region n.s. n.s. Alder n.s Køn n.s Kilde: De danske værdiundersøgelser Note: Signifikante: p<0.05. Ikke signifikante (n.s.) er ekskluderet. 9 Resultatet fra faktoranalysen kan ses i bilag. 10 En reliabilitetstest af variablerne der måler tilliden til folkekirken, forsvaret og politiet er Alphaværdierne for 1981: 0.598; 1990: 0.534; 1999: For skolevæsnet, retssystemet, det offentlige, dagspressen og fagforeningerne er Alpha-værdierne i 1981: 0.652; 1990: 0.581; 1999:

8 Aldersvariablen har ingen selvstændig indflydelse på tilliden til folketinget i Men i 1999 ses en svag negativ sammenhæng, hvilket betyder at de ældste kohorter har en lidt større andel af personer med høj tillid til Folketinget. Nedenstående kohortetabel viser at der har været en signifikant stigning af andelen af personer med høj tillid blandt de ældre kohorter ( og ). For de yngre kohorter født efter 1955 har det generelle tillidsniveau dog været stabilt. Som det fremgår af tabel 3 så er der ikke meget der tyder på at der er tale om en livsforløbsforklaring i relation til de yngste kohorter. Tabel 3. Tillid til Folketinget: Andel personer med stor + ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter Født Født Født Født Født * Født (47) Født (35) (53)* Født (53) Alle 42 49* N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( )=50<n<100. * Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). Ser vi på kohorterne der er født før 1955, viser tabellen dog at personer i gruppen over 36 år har haft en stigende tillid. Procentfordelingerne tyder således på en kombination af en generations- og en periodeforklaring. Ud fra et generationsperspektiv bemærkes først og fremmest at personer født mellem og har den laveste andel med stor og ret stor tillid i begge undersøgelsesårene. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at den yngste kohorte i 1999 har et ret højt tillidsniveau (56 pct. med meget stor eller ret stor tillid). 11 I denne kohorte er det især blandt de højtuddannede unge at andelen af personer med høj tillid er blevet større, mens den for de lavtuddannde 11 Parvise sammenligninger af samtlige kohorter (ANOVA) viser at der er kun er signifikante forskelle mellem den yngste kohorte og kohorten født

9 ikke har ændret sig siden Det betyder dermed at uddannelseseffekten tilsyneladende har den modsatte virkning end antaget i Ingleharts teori om kognitiv mobilisering. En uddybende analyse af sammenhængen mellem uddannelse og tillid til folketinget i 1999 viser at de stærkeste sammenhænge findes i kohorterne , mens der ikke er nogen signifikant sammenhæng i kohorten Tabel 4. Sammenhængen mellem tillid til folketinget og uddannelse på fødselskohorter i korrelationer (bivariate). Fødselskohorter p N Født Født Født * Født Født * Født Kilde: Den danske værdiundersøgelse Note: *Signifikante ved 0.05-niveau. Yderligere skal det bemærkes at forskellene på mænd og kvinders tillid til Folketinget i 1999 også gør sig gældende hos de unge, men med omvendt fortegn. De unge kvinder var i 1999 generelt lidt mere tillidsfulde end mændene. For de årige var andelen af personer med meget eller ret stor tillid 50 pct. for mændene og 56 pct. for kvinderne. Tilliden til det offentlige Kategorien det offentlige repræsenterer ikke kun en enkelt institution men derimod en lang række forskellige institutioner hvoraf flere også er nævnt i forbindelse med de andre tillidsspørgsmål. Specielt i en dansk velfærdsstatskontekst må det derfor forventes at denne brede betegnelse kan give anledning til forskellige associationer. 12 Tilliden til det offentlige har i undersøgelsen stærke sam- 12 Den begrebslige modsætning til det offentlige er det private, og i daglig tale (ofte underforstået) det private erhvervsliv. Blandt spørgsmålene i den seneste danske værdiundersøgelse indgår der kun få private institutioner (dagspressen og til dels fagforeningerne). 9

10 menhænge med tilliden til flere af de øvrige institutioner, hvilket betyder at det er rimeligt at opfatte det offentlige som en forholdsvis bred kategori. 13 Analysen af udviklingen i tilliden til det offentlige viser at der er en lille stigning i perioden (SDUWLHO -0,09, p = 0,002). I 1981 er der negative partielle sammenhænge med uddannelse, region, alder og køn. Det betyder at der blandt de højtuddannede er en lidt højere andel af personer med stor og ret stor tillid. Aldersmæssigt set er der lidt større tillid til det offentlige blandt de ældre, men det er værd at bemærke, at tilliden til det offentlige er steget markant for de unge. Fordelt på køn ses det at kvindernes tillid til det offentlige er lidt større end mændenes. Korrelationsanalyserne viser at der er tale om meget små variationer i alle undersøgelsesårene. I 1999 er det kun skoleuddannelse som har indflydelse på tilliden til det offentlige. Tabel 5. Tillid til det offentlige sammenhæng med baggrundsvariable i Partielle -korrelationer p p p Stilling n.s n.s. Uddannelse n.s Region n.s. n.s. Alder n.s. Køn n.s. n.s. Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: Signifikant: p<0.05. Ikke signifikante (n.s.) er ekskluderet. I kohortetabellen ses det at personer over 54 år i hvert af de tre undersøgelsesår generelt har en højere grad af tillid til det offentlige end de yngre. 14 Dette tyder på en svag livscyklusforklaring. Den nytilkomne yngste kohorte i 1999 bryder dog dette billede, ved at have en meget stor andel af personer med meget stor eller ret stor tillid. Parvise sammenligninger med de øvrige kohorter viser at de yngste i 1999 adskiller sig fra kohorterne af personer der er født i , og 13 De stærkeste korrelationer mellem tilliden til det offentlige og andre institutioner findes i 1999 ved: Det sociale sikringssystep S )RONHtLQJHW S 6NROHYæsnet ( S 5HWVV\VWHPHW S RJ 3ROLWLHW S 14 Dette er dog med forbehold for kohorten i 1999, hvilket kan skyldes det lave antal observationer i denne gruppe. 10

11 Ud fra et generationsperspektiv udgør de kohorter som tilhører den tidligere omtalte velfærdsgeneration ( og ) de mindst tillidsfulde i befolkningen i Tabel 6. Tillid til det offentlige: Andel personer med stor+ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter * (46) (50) (58) (49) (66)* Alle N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( ) = 50<n<100 * Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). ** Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). Tilliden til fagforeningerne I lyset af, at en stadig større andel af de unge tilslutter sig individualistiske holdninger (Levinsen 2002b), må det forventes at de unges tillid til fagforeningerne er faldende. Som det erindres var andelen af unge som gik ind for løndifferentiering steget betragteligt. Resultater fra andre undersøgelser, heriblandt APL-projektet, har vist at den traditionelle arbejdersolidaritet udfordres af en øget individualistisk orientering blandt fagforeningsmedlemmer organiseret i fagforeninger under LO (Bild et al. 1993; Madsen 1997). Venturelli Christensen der tidligere har analyseret udviklingen i tilliden til fagforeningerne på grundlag af værdiundersøgelsens data, hæfter sig ved at tilliden til fagforeningerne er faldet, selvom andelen af danskere der er medlemmer af en fagforening er steget i samme periode: Den aftagende tillid til fagforeningerne bekræfter de moderne institutioners krise (Christensen 2002:133). 15 De parvise sammenligninger er gennemført ved hjælp af One-way-ANOVA-analyser med LSD og Bonferroni tests. 16 En undtagelse er igen kohorten , jf. ovenstående note. En sammenligning af velfærdsgenerationens kohorter med de ældre kohorter viser dog at forskellene ikke er signifikante. 11

12 Som det vil fremgå i det følgende, er udviklingen dog ikke helt så drastisk som den der er beskrevet ovenfor. For det første skal det nævnes at de samlede ændringer i tilliden til fagforeningerne ikke er synderlig store. I 1981 var andelen af personer med meget stor eller ret stor tillid 51 pct., i 1990 faldt denne andel til 46 pct. og i 1999 er andelen 49 pct. Samlet set har der således været et mindre IDOGLWLOOLGHQWLOIDJIRUHQLQJHUQHSDUWLHO 17. Groft sagt har halvdelen af danskerne de seneste 20 år haft en stor tillid til fagforeningerne. Som det fremgår af tabel 7 er variationerne på de anvendte baggrundsvariable forholdsvis små. Stillingsvariablen har gennemgående haft den største betydning i perioden, med arbejderne som de mest tillidsfulde. Disse forskelle har dog udlignet sig, derved at en lidt større andel af funktionærerne har stor tillid, og arbejderne vise versa. Kønsforskellene i forhold til dette tillidsspørgsmål bliver synlige i , og skyldes at tilliden er faldende hos mændene men forholdsvis konstant hos kvinderne. Tabel 7. Tilliden til fagforeningerne sammenhæng med baggrundsvariable i Par- WLHOOH-korrelationer p p P Stilling Uddannelse n.s. n.s. n.s. Region n.s n.s. Alder n.s. n.s. Køn n.s Kilde: De danske værdiundersøgelser Note: Signifikante p<0.05. Ikke signifikante (n.s.) er ekskluderet. De unge var generelt lidt mere tillidsfulde i 1981, men i modsætning til forventningen viser korrelationsanalysen ingen variation på alders-variablen i 1990 og Af kohortetabellen (tabel 8) ses det at der har været en stor grad af både intra- og interkohorte stabilitet i perioden. Den eneste undtagelse blandt de kohorter som er repræsenteret i alle undersøgelsesårene findes hos gruppen af per- 17 Kontrolleret for udvalgte baggrundsvariable, dog ikke Stilling. Korrelationskoefficienten er positiv fordi værdierne i tillidsvariablerne er som flg: meget stor tillid (1), ret stor tillid (2) ikke ret stor tillid (3) slet ingen tillid (4). 12

13 soner som er født , dvs. den yngste del af velfærdsgenerationen, hvor der har været et signifikant fald i andelen af personer med stor tillid. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid at den yngste kohorte i 1999 har en relativ høj andel af personer med meget- eller ret stor tillid til fagforeningerne (56 pct.). Selvom andelen ikke er på niveau med den samme aldersgruppe i 1981, så er den dog højere end i 1990 og sammenlignet med de andre kohorter i 1999 er de unge årige tilsyneladende den mest tillidsfulde aldersgruppe i 1999-undersøgelsen. Tabel 8. Tilliden til fagforeningerne: Andel personer med stor+ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter * (45) (41) (33) Alle 51 46* 49 N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( ) = 50<n<100. * Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). ** Signifikant ændring : 0.05 niveau (t-test). Et kritisk forbehold som knytter sig til dette resultat kunne være den kendsgerning at der blandt de unge reelt er færre som er medlemmer af en fagforening, og som dermed kunne anses for at være indifferente i forhold til spørgsmålet. Når der opfølgende foretages en opdeling af undersøgelsespersonerne ud fra hvem der er medlemmer af en fagforening, viser det sig at andelen af personer blandt de unge medlemmer af en fagforening som har meget- eller ret stor tillid er en anelse mindre (54 pct.). Denne forskel vurderes dog som ubetydelig, og ændrer ikke ved det forhold at de forudgående teoretiske forventninger og tidligere refererede empiriske resultater ikke kan bekræftes ud fra de her gennemførte analyser. 13

14 Tilliden til forsvaret Forsvaret betragtes traditionelt som en institution der bærer de autoritetsorienterede værdier. Denne egenskab deles i et vist omfang med institutioner som politiet og kirken. Som det tidligere fremgik af faktoranalysen udgjorde forsvaret sammen med kirken den ene af de to mulige dimensioner. Et indeks bestående alene af disse to institutioner blev dog vurderet som værende for svagt, samtidig med at der var andre institutioner som havde høje faktorladningsværdier på samme faktor som både forsvaret og kirken. En korrelationsanalyse viser at der er stærke positive sammenhænge mellem tilliden til forsvaret, kirken og politiet, og moderate sammenhænge med de øvrige institutioner. Den svageste sammenhæng findes ikke overraskende i forhold til fagforeningerne. 18 Samlet set viser analyserne at der i undersøgelsesperioden har været en stigende andel som har meget-hoohuuhwvwruwloolgwloiruvyduhwsduwlho -0.20; p =0.000). De multivariate analyser i tabel 9 viser desuden at variationen på de anvendte baggrundsvariabler er ret lav. I 1981 har de ældre en højere grad af tillid til forsvaret end de unge og jyderne er frem til 1990 generelt mere tillidsfulde end personer fra hovedstaden og øerne i øvrigt. For undersøgelsesåret 1999 er der slet ingen signifikante sammenhænge med de udvalgte baggrundsvariabler. Tabel 9. Tilliden til forsvaret sammenhæng med baggrundsvariable i PartielOHkorrelationer p p p Stilling n.s. n.s. n.s. Uddannelse n.s. n.s. n.s. Region n.s. Alder n.s. n.s. Køn n.s. n.s. n.s. Kilde: De danske værdiundersøgelser Som det fremgår af de multivariate analyser og nedenstående kohortetabel (tabel 10) tyder det på at der er tale om en stærk periodeeffekt, fordi stigningen i tilliden til forsvaret gør sig gældende i alle 18 De stærkeste korrelationer mellem tilliden til forsvaret og andre institutioner findes i 1999 ved: Kirken (=0.48; p=0.000) og Politiet (=0.42; p=0.42). Den svageste sammenhæng findes ved tilliden til fagforeninjhuqh p=0.002). 14

15 kohorter. Alderseffekten i i den multivariate analyse for 1981 skyldes en generationsforskel mellem kohorten og de ældre kohorter. Ud fra kohortetabellen bemærkes det at kohorten også i 1990 og 1999 har den laveste andel af personer med stor tillid til forsvaret. 19 De unge årige viser sig igen at være den aldersgruppe som har det højeste tillidsniveau i 1999, idet 69 pct. har meget stor eller ret stor tillid til forsvaret. En parvis sammenligning med de øvrige alderskohorter viser at tillidsniveauet hos den yngste kohorte er signifikant højere end niveauet hos kohorterne og Tabel 10. Tilliden til forsvaret: Andel personer med stor+ret stor tillid. Pct. Fødselskohorter ** * 60** ** ** * (66) (43) (69)** (57) Alle 41 46* 61** N Kilde: De danske værdiundersøgelser Noter: ( ) = 50<n<100. * Signifikant ændring : 0.05-niveau (t-test). ** Signifikant ændring : 0.05-niveau (t-test). Analyserne viste at der i befolkningen har været stigende tillid til forsvaret, og at denne gør sig gældende i forhold til alle de anvendte baggrundsvariable. Der er således også en meget lille aldersmæssig variation i tilliden. Dog viste kohortetabellen at tillidsniveauet er højest i de yngste og de ældste kohorter, hvilket vidner om at der fortsat er generationsforskelle med hensyn til forsvaret hvor velfærdsgenerationens kohorter ser ud til at være de mest kritiske over for denne institution. 19 Denne forskel er dog ikke signifikant efter kontrol for de øvrige baggrundsvariabler. 20 De parvise sammenligninger er gennemført ved hjælp af One-way-ANOVA-analyser med LSD og Bonferroni tests. 15

16 Den dominerende forklaringsfaktor må dog siges at være periodeforklaringen, idet der er ændringer i samme retning i alle de undersøgte kohorter. Ændringerne i tilliden til forsvaret kan teoretisk set kobles med tesen om en ny-konservativ eller autoritetsorienteret reaktion som gør sig gældende i de yngste kohorter (Middendorp, Gundelach & Riis 1992). Det virker dog mere oplagt at knytte forklaringen til de konkrete periodemæssige ændringer der er sket med hensyn til forsvarets opgaver og synlighed i medierne i løbet af de seneste 10 år. Forsvarets involvering i forbindelse med forskellige FN-aktioner og Natos aktioner i Mellemøsten og på Balkan har antageligvis bidraget positivt til institutionens omdømme. 4. Politiske værdier og tillid til samfundsinstitutioner Efter at have analyseret udviklingen i tillidsniveauet til udvalgte institutioner, rettes opmærksomheden i det følgende mod de politiske værdier og holdningers betydning for tilliden. Politisk ideologisk orientering betragtes traditionelt som en afgørende faktor med hensyn til opfattelsen og vurderingen af det politiske system og samfundets institutioner. På individ-niveau må sammenhængen mellem politisk ideologisk orientering og tilliden til samfundets institutioner forventes at være afhængigt af de gældende politiske magtforhold i samfundet. Eksempelvis kan venstreorienterede personers tillid til politiske institutioner forventes at være lavere i perioder med borgerlige regeringer og omvendt. Mere generelt har der dog været en tendens til at betragte den venstre-orienterede del af befolkningen som værende mere kritisk over for de etablerede samfundsinstitutioner modsat folk med borgerlig og konservativ orientering (Listhaug & Wiberg 1995). Det er dog tvivlsomt hvorvidt disse ideologiske forskelle fortsat gør sig gældende og om de i det hele taget er tilstede i et samfund som det danske, hvor en række af de velfærdsstatslige institutioner historisk set er etableret på et grundlag af bred politisk konsensus. Ingleharts teori om udbredelsen af postmaterielle værdier inkluderer som tidligere nævnt den generelle antagelse, at den kognitive mobilisering virker befordrende for en mere kritisk indstilling i borgernes opfattelse af det moderne samfunds institutioner. Foreløbig har analyserne i dette kapitel ikke støttet Ingleharts teoretiske forventninger i denne retning: Først og fremmest er der ingen tydelige tegn på en faldende tillid til de undersøgte samfundsinstitutioner, og dernæst har analyserne vist at der findes en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og tillid til institutioner. Disse 16

17 tendenser kan naturligvis skyldes at andelen af postmaterialister har været faldende i undersøgelsesperioden, og at effekten dermed udebliver. Udgangspunktet for analyserne er følgende institutionsdifferentierede forventninger: At de velfærdsstatslige offentlige institutioner som det sociale sikringssystem, skolevæsnet, og den brede kategori det offentlige nyder størst tillid i den venstreorienterede del af befolkningen, mens de traditionelle autoritetsorienterede institutioner som forsvaret, politiet og kirken nyder størst tillid blandt de højreorienterede. Tilliden til fagforeningerne forventes pr. tradition at være størst blandt de venstreorienterede, fordi denne institution historisk set er forbundet med arbejderbevægelsen og de gamle socialistiske partier dog primært Socialdemokratiet. Foruden de nævnte danske institutioner indgår der i værdiundersøgelserne fra 1990 og 1999 også to internationale institutioner: EU og Nato. Tilliden til disse institutioner har historisk set været mindst blandt de venstreorienterede og størst blandt de højreorienterede. Denne ideologiske forskel forventes fortsat at gøre sig gældende. Korrelationsanalyserne i nedenstående tabel viser at hverken venstre-højre-orientering eller mpm-værdierne har indflydelse på tilliden til Folketinget, det offentlige eller de øvrige velfærdsstatsinsitutioner som skolevæsnet og det sociale sikringssystem. Dette må tolkes som et udtryk for at der blandt danskerne hersker en bred konsensus omkring disse institutioner. Det samme gælder for retsvæsnet, dagspressen og folkekirkens vedkommende. De institutioner hvor tillidsniveauet afhænger af venstre-højre-orientering er fagforeningerne hvor tilliden som forventet er størst blandt de venstreorienterede og lavest blandt de højreorienterede samt forsvaret og politiet hvor tillidsniveauet er lidt højere blandt de højreorienterede. Tilliden til både EU og NATO er også som ventet lidt større blandt de højreorienterede. For Natos vedkommende er de ideologiske forskelle i forhold til tillidsniveauet dog lidt større. Materialisme/postmaterialisme-værdiernes betydning gør sig kun gældende ved tilliden til forsvaret, politiet og NATO hvor postmaterialisterne har de laveste tillidsniveau. Parallelt hermed viser holdningen til autoriteter signifikante korrelationer med de samme institutioner. 17

18 Tabel 11. Politiske værdier og tillid til samfundsinstitutioner i korrelationer (bivariate). NATO EU Social sikring Retsvæsnet Politiet Dagspressen Skolevæsnet Folkekirken Forsvaret Fagforeninger Det offentlige Folketinget V-H n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s F-L n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s Enk/off. n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s Autoritet n.s. n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s. n.s MPM n.s. n.s. n.s n.s. n.s n.s. n.s. n.s En lignende analyse af den yngste kohorte i 1999 viser grundlæggende det samme mønster. En forskel er dog, at korrelationsværdierne er større ved tilliden til fagforeningerne, hvilket betyder, at der hos de unge er en lidt stærkere ideologisk differentiering, hvor de højre-orienterede og de individualistiske, som forventet, har den laveste tillid. De ideologiske forskelle blandt de unge har ingen betydning for tilliden til EU. Mpm-værdierne gør sig gældende ved tilliden til Folketinget og Retsvæsnet, hvor det er postmaterialisterne, som har det højeste tillidsniveau. 18

19 Tabel 12. Politiske værdier og tillid til samfundsinstitutioner i korrelationer (bivariate). Personer født mellem NATO EU Social sikring Retsvæsnet Politiet Dagspressen Skolevæsnet Folkekirken Forsvaret Fagforeninger Det offentlige Folketinget V-H n.s n.s. n.s. n.s. n.s n.s. n.s. n.s F-L n.s. n.s n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. Enk/off. n.s. n.s n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s Autoritet n.s. n.s n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. MPM 0.34 n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s n.s. n.s. n.s. 5. Sammenfatning Samlet set peger analyseresultaterne ikke i retning af en svækket tillid. Tværtimod må man sige at tilliden til de undersøgte samfundsinstitutioner i den danske befolkning er meget stabil og sågar stigende for nogle af institutionernes vedkommende. Med hensyn til de unge kohorter viser analyserne at de årige i 1999 har en betydelig højere tillid til de undersøgte samfundsinstitutioner end i 1981 og De unges tillid til forskellige samfundsinstitutioner er steget i perioden , og når det gælder tilliden til henholdsvis folketinget, det offentlige, fagforeningerne og forsvaret er den i 1999 lige så stor blandt de unge som hos de øvrige aldersgrupper eller større. Dermed er det ikke muligt at spore tendenser i retning af en generationsbetinget svækkelse af tilliden til samfundsinstitutioner. Selvom de intra-kohorte forskelle i de enkelte undersøgelsesår ikke er store, så viser kohorteanalyserne at gruppen af personer der tilhører velfærdsgenerationen på flere områder har det laveste tillidsniveau. 19

20 Analyserne af sammenhængen mellem politiske værdier og tilliden til samfundsinstitutioner har vist at det hovedsagelig er ved institutioner som fagforeningerne, forsvaret og de internationale institutioner som EU og NATO at de politiske værdier i befolkningen har betydning. Med disse empiriske resultater er der grund til at modificere og nuancere de individualiseringsteoretiske forventninger om den generelle svækkelse af tilliden til centrale samfundsinstitutioner. De unge danskere viser sig være overraskende tillidsfulde, på trods af at der netop blandt de unge også er tendenser i retningen af øget værdsættelse af individualistiske politiske holdninger. 20

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 19. maj 2015 Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed Af Julie Hassing Nielsen I en årrække har der været debat om en voksende politikerlede og dens eventuelle demokra-

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Af Forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61 33 05 62 8. oktober 2009 DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU

Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU Det er svært at se hvordan faktoranalyse i sig selv skulle introducere nye eller anderledes egenskaber for en skala Der er en skala

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer

politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer g. Redegørelse politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Af Johannes Andersen, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere