Over grænsen efter konkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Over grænsen efter konkurrenceevne"

Transkript

1 Over grænsen efter konkurrenceevne Udredning om betydningen af skatte- og selskabsretlige barrierer for virksomhedshandler mellem de nordiske lande, januar oktober 2001 virksomhedssammenlægninger og -køb over grænserne i Norden Maj 2002.

2 2

3 Forord Der er gennemført mere end virksomhedshandler på tværs af de nordiske grænser inden for de seneste fire år, og stadig flere virksomheder anlægger et samlet nordisk perspektiv på deres aktiviteter. Samspil på tværs af grænserne i Norden har efterhånden antaget et omfang, der gør det nødvendigt at tage den erhvervsmæssige integration alvorligt. Denne rapport skal indgå som en del af det videngrundlag, der vil gøre politikerne i de nordiske lande bedre i stand til at sikre optimale rammebetingelser for et styrket, konkurrencekraftigt og sammenhængende Norden. Formålet med rapporten er at undersøge, i hvilket omfang virksomhederne i Norden oplever selskabs- og skatteretlige barrierer for at fusionere og opkøbe virksomheder i andre nordiske lande. Hvor alvorlig er problematikken, set fra virksomhedernes synspunkt? Og hvilke perspektiver er der i at fjerne barriererne? Det er ikke enkle problemstillinger. Således er rapporten resultatet af omfattende undersøgelser gennemført blandt virksomheder i Norden. Såvel spørgeskemaundersøgelser og interview har rummet problemstillinger, der ligger langt fra de emner, som virksomhederne normalt kommunikerer. Det drejer sig om hvilke selskabs- og skatteretlige problemstillinger, virksomhederne er konfronterede med, når de agerer på tværs af grænserne i Norden og hvordan de konkret løser disse problemer. Det drejer sig også om, hvilke muligheder virksomhederne er forhindret i at udnytte i dag, og hvilke strategier de lægger for deres fremtidige aktiviteter. Der er tale om oplysninger, som kan opfattes som ganske følsomme for den enkelte virksomhed, men som er vigtige at forstå, hvis vi skal danne os et retvisende billede af virksomhedernes behov og fremtidige udfordringer. Derfor har det været nødvendigt at garantere de deltagende virksomheder fuld anonymitet. Som en konsekvens af dette vil oplysninger givet i interview og spørgeskemaer ikke kunne genkendes i denne udredning, ligesom de enkelte deltagende virksomheder heller ikke kan blive takket med navns nævnelse. En samlet tak til de mange virksomheder, der har medvirket til, at undersøgelserne kunne gennemføres, er hermed givet. I undersøgelserne er vi gået så langt, som det med rimelighed er muligt for at afdække problemstillingerne. Det er en svaghed i analysen, at datagrundlaget alligevel sine steder er spinkelt, og at de enkelte delanalyser, hver for sig, ikke er tilstrækkelige til at forme entydige konklusioner. Imidlertid er der en usædvanlig god overensstemmelse mellem de gennemførte delanalyser. Således danner delanalyserne tilsammen et solidt grundlag for de konklusioner, som er formidlet i denne rapport. Udredningen er udarbejdet af Oxford Research på opdrag fra Nordisk Industrifond og Nordisk Ministerråd. Undersøgelser og analyser er udarbejdet i løbet af vinteren af et analyseteam bestående af Kim Møller, Leif Jakobsen, Morten Hvidberg og Bjarne E. Jensen. Oxford Research, Maj

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Resume... 7 Kapitel 1. Baggrund Nordisk erhvervspolitisk samarbejde Nordisk Ministerråd undersøger lovmæssige hindringer Udredningens formål og metode Analysens ideal og præmisser...20 Kapitel 2. Sammenlægning og opkøb i Norden Globale og nordiske perspektiver på sammenlægninger og opkøb Drivkræfter bag nordiske virksomhedshandler Typologisering af nordiske virksomheder - idealtyper...30 Kapitel 3. Barrierer Indledning Er der behov for at forbedre skatte- og selskabslovgivningen? Barrierer det overordnede billede Virksomhedernes prioritering af de retlige barrierer Opsummering: Specifikke barrierer fordelt på virksomhedstyper...48 Kapitel 4. Gevinst ved at fjerne barriererne Indledning Hvilke barrierer genererer størst ekstraomkostninger? Hvad er gevinsten ved at fjerne de nuværende barrierer? Konsekvenserne af den gældende selskabs- og skattelovning...58 Bilag 1. Udredningens datagrundlag... 1 Bilag 2. Virksomhedshandler i Norden

6 6

7 Resume Fra er der gennemført mere end grænseoverskridende virksomhedshandler inden for Norden. I ikke mindre end hver anden grænseoverskridende handel, som en virksomhed i Norden er part i, er den anden part lokaliseret i et af de andre nordiske lande. Virksomhederne har vist hvilken vej, der skal følges for at opnå konkurrenceevne i Norden et Norden præget af nationale markeder som hver for sig er forholdsvis små. Den tværnordiske dimension i nordisk erhvervsliv har antaget et omfang og en væsentlighed, som gør, at det er nødvendigt at tage emnet alvorligt. Imidlertid understøtter lovgivningen denne udvikling i retning af større erhvervsmæssig integration. Der er fortsat markante skatte- og selskabsretlige barrierer for, at nordisk erhvervsliv for alvor kan drage fordel af mulighederne i et samlet Norden. Konsekvensen er væsentlige tab af ressourcer, samt at virksomhederne fravælger de potentielle muligheder de ser i at arbejde endnu tættere sammen over grænserne. Erhvervsudviklingen i Norden er gået ind i en ny fase. Fusioner, overtagelser og joint ventures mellem virksomheder i Norden forekommer hyppigt og er med til at definere Norden som én sammenhængende region i Europa. Dette er et resultat af virksomhedernes søgen efter at opnå en stærk position i en stadig skarpere international konkurrence. Virksomhederne betragter i stigende grad de nordiske lande som hjemmebase: Norden er på vej til at udvikle sig til en mere sammenhængende erhvervsregion. Hidtil har det primært været de rigtigt store koncerner, som har drevet denne udvikling. Imidlertid har det en selvforstærkende effekt: Når de store anlægger et helhedssyn på deres aktiviteter i Norden, stiller det krav om, at deres leverandører kan matche ved at gøre det samme. Blandt andet derfor ses det nu, at også mellemstore virksomheder ser en interesse i at stå stærkere i et samlet Norden. Fusioner og virksomhedsopkøb i Norden er et væsentligt redskab i bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen i forhold til konkurrerende firmaer, som har større fordel af større hjemmemarkeder. Det er væsentligt at understøtte konkurrenceevnen ved at sikre, at mulighederne for at etablere, udvikle og drive virksomheder på tværs af grænserne i Norden er lige så enkle, fleksible og velfungerende, som de er inden for grænserne af hvert land. Det drejer sig konkret om rationaliseringsgevinster i form af mere effektiv forskning, udvikling, produktion, distribution, markedsføring, administration samt anvendelse og udvikling af menneskelige ressourcer. Kort sagt: Nordisk erhvervslivs konkurrenceevne. En del af rammerne for at gennemføre sammenlægninger og koordinere driften af virksomheder i Norden er den gældende skatte- og selskabslovgivning. Det drejer sig dels om rammerne for at gennemføre opkøb og sammenlægninger, dels om rammerne for at drive de resulterende virksomheder på tværs af grænserne i Norden. Denne rapport formidler resultaterne af en analyse, om virksomheder oplever barrierer i forbindelse med virksomhedssammenlægninger i Norden. Hvordan 7

8 resultaterne skal tolkes afhænger af, hvilke ambitioner man har med nordisk erhvervspolitisk samarbejde: Hvis ambitionen er, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i de nordiske lande, at der alt i alt skal være nogenlunde lige så gode forhold på tværs af de nordiske grænser, som der er på tværs af alle mulige andre grænser, ja så er budskabet: Ja, det er i det store hele godt at drive virksomhed i de nordiske lande. Hvis ambitionen er, at det skal være lige så attraktivt at sammenlægge og drive virksomheder på tværs af grænserne i Norden, som inden for hvert enkelt af de nordiske lande, så er ambitionen ikke opfyldt: Virksomhederne melder, at der er en række barrierer som irriterer, som giver økonomiske tab, og som hindrer virksomhederne i at udnytte mulighederne i et samlet Norden. Dette sidste synes at være ambitionen i det nordiske erhvervspolitiske samarbejdsprogram. I udredningen konkluderes der, at der er lang vej, og at der kræves markante politiske tiltag før denne ambition kan realiseres. Samtidig konstateres, at der er stor opbakning fra virksomhederne til, at denne ambition forfølges. 3 ud af 4 efterlyser harmoniseringer Et sammenfattende indtryk understreger, at virksomhederne i Norden på det generelle plan er godt tilfredse med forholdene, de driver virksomheder under i de nordiske lande. Både lovgivning, beskatnings- og regnskabsprincipper og mere bløde forhold som kultur og traditioner er med til at gøre Norden til hjemmebane. Men mange virksomheder oplever, at de nuværende regler er et irritationsmoment og/eller giver anledning til væsentlige ekstraomkostninger sammenlignet med en handel, som foregår inden for grænserne af et land. De samlede resultater synes at underbygge, at der er et behov for at forbedre skatte- og selskabslovgivningen. Således mener 3 ud af 4 virksomheder, at der er er et stort behov for at harmonisere lovgivningen. Når virksomhederne mener, at det er så vigtigt at forbedre forholdene, hænger det sammen med, at netop denne type omkostninger opfattes som særligt unødige. Mens man opfatter barrierer i form af transportomkostninger, kulturforskelle og forskelle i markedsstrukturer som naturlige og en uundgåelig del af virksomhedens udfordringer, opfattes mange af disse barrierer som uforståelige og uden reel begrundelse i markedsregulering. Derfor opfattes barriererne som unødige ekstraomkostninger snarere end som ordinære, naturlige omkostninger - og dermed som en hindring af virksomhedernes konkurrenceevne. Retlige barrierer giver mærkbare ekstraomkostninger I undersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at estimere ekstraomkostningerne ved at planlægge, gennemføre og drive en sammenlægning på tværs af de nordiske grænser sammenlignet med en tilsvarende sammenlægning inden for ét lands grænser. Det drejer sig om ekstraomkostninger forbundet med at udvikle og implementere en særlig juridisk struktur, udgifter til eksterne rådgivere, interne ressourcer, økonomiske konsekvenser af nationale forskelle i skattelovgivningen osv. Resultaterne viser, at: Ekstraomkostningerne ved at planlægge og gennemføre en sammenlægning er engangsomkostninger med henblik på at skabe en anvendelig juridisk konstruktion. Det er særligt de selskabsretlige krav om etablering af separate selskaber i hvert land, som gør sig gældende. En væsentlig del af 8

9 ekstraomkostningerne omfatter derfor brug af interne ressourcer og omkostninger til eksterne rådgivere. Efter at en sammenlægning er etableret er der i langt højere grad tale om vedvarende udgifter til at overkomme de organisatoriske og administrative vanskeligheder i et tværnordisk selskab. Det er særligt (interne og eksterne) ressourcer til at håndtere forskelle i regler og indberetning til myndigheder i hvert enkelt land, der driver omkostningerne i vejret. I omfang svarer ekstraomkostningerne ved at planlægge og gennemføre sammenlægningen til ekstraomkostningerne ved at drive den fælles nordiske virksomhed det første år efter sammenlægningen. Størstedelen af ekstraomkostningerne ligger altså efter sammenlægningen. De absolutte ekstraomkostninger vokser i takt med, at virksomhedshandlerne bliver større, men de relative ekstraomkostninger synes at falde. Ekstraomkostningerne rammer både økonomisk og psykologisk de mindre virksomheder forholdsvis hårdt. Rapporten giver en række eksempler på virksomheder, som har foretaget en kvantitativ opgørelse af disse ekstraomkostninger. Med hensyn til selve transaktionsomkostningerne svinger de fleste opgørelser af ekstraomkostningerne omkring 1-2 pct. af de samlede købsomkostninger. Ekstraomkostningerne til driften af den tværnordiske virksomhed nærmer sig i flere tilfælde 10 pct. af de samlede administrationsomkostninger. Det skal understreges, at de nævnte ekstraomkostninger er de direkte omkostninger forbundet med at sammenlægge og drive virksomhed på tværs af de nordiske grænser. Ekstraomkostninger som følge af manglende muligheder for at drive virksomheden rationelt, for eksempel begrænsede stordriftsfordele, indgår således ikke i vurderingen af ekstraomkostningerne. Sådanne ekstraomkostninger og de strategiske konsekvenser af disse kan tænkes at være langt mere omfattende. Væsentligt strategisk rationale i at fjerne barriererne Udredningen konkluderer, at på trods af ekstraomkostningerne forbundet med tværnordiske virksomhedsopkøb, afskærer barriererne næppe i stort omfang virksomhederne fra at realisere planer om at gennemføre opkøb, da det strategiske rationale vejer tungere. Imidlertid konkluderes det i udredningen, at forbedring af retstilstanden i væsentligt grad åbner op for yderligere strategiske rationaler. Virksomhederne er blevet bedt om at tilkendegive de fordele, de i dag har opnået ved at gennemføre en sammenlægning med et fremtidsscenario, hvor man forestiller sig de nuværende tværnationale skatte- og selskabsretlige barrierer i Norden ophævet. Der er to meget interessante konklusioner at drage heraf: 1. Under den nuværende retstilstand søger virksomhederne især de strategiske fordele ved at gennemføre en virksomhedssammenlægning eller et opkøb. Næsten alle virksomheder finder, at det har været en helt afgørende fordel, mens organisatoriske og økonomiske fordele tillægges en væsentlig lavere betydning. 2. I et fremtidsscenario uden de nuværende barrierer ser virksomhederne langt flere organisatoriske fordele ved at gennemføre en sammenlægning eller et opkøb. Hvor de strategiske fordele er meget dominerende i den nuværende situation, så vil der i fremtidsscenariet være langt større mulighed for at opnå organisatoriske fordele og økonomisk gevinst samtidig med de strategiske fordele. 9

10 Mens de fleste finder, at de har opnået en strategisk gevinst ved at gennemføre en sammenlægning, og mange finder, de tillige har opnået en økonomisk gevinst, er det kun hver anden, der mener at have opnået en organisatorisk fordel mange mener faktisk, at det absolut ikke er tilfældet. I fremtidsscenariet uden retlige barrierer, forventer mere end hver anden at få yderligere strategiske fordele. Særligt interessant er det, at tre ud af fire forventer at få yderligere organisatoriske fordele og økonomiske gevinster. Perspektivet er således at opnå rationaliseringsgevinster og effektivisering af forskning og udvikling samt bedre udnyttelse af menneskelige ressourcer og kompetencer. Dette kan oversættes direkte til: Forbedret konkurrenceevne. Lovgivningen er en medvirkende årsag til, at der i begrænset omfang søges egentlig funktionel integration af de forskellige dele af virksomhederne. Med funktionel integration menes rationaliseringsgevinster, videnudveksling samt koordination af logistik, distribution og menneskelige ressourcer, sådan som en virksomhed ville gøre, hvis der var tale om aktiviteter inden for grænserne af ét land. Fjernelse af de nuværende barrierer kan styrke de nordiske virksomheders konkurrenceevne ad to veje: Ved at begrænse omfanget af en række unødige ekstraomkostninger, der er konsekvenser af den nuværende lovgivning. Ved at give større mulighed for at skabe en egentlig funktionel integration på tværs af de nordiske grænser og dermed udnytte potentialet i virksomhedssammenlægninger fuldt ud. Analysen indikerer dermed, at der er et betydeligt erhvervspolitisk rationale i at forbedre mulighederne for at opnå især de organisatoriske gevinster, hvis man fjerner de nuværende barrierer. Det understreger konklusionen om, at virksomhederne i forbindelse med en sammenlægning i væsentlig grad viger tilbage for eller hindres i at opnå det fulde udbytte af den gennemførte sammenlægning eller opkøb. Udfra den betragtning er der altså et væsentligt potentiale i at fjerne de nuværende barrierer. Barriererne hindrer ikke opkøb, men hindrer funktionel integration Spørgsmålet er, i hvilket omfang barriererne reelt hæmmer virksomhedernes muligheder i Norden. Undersøgelserne bag denne udredning indikerer, at selskabsog skattelovgivningen ikke er afgørende hindringer for, om virksomhederne gennemfører tværnordiske fusioner/opkøb eller ej. De strategiske, økonomiske og organisatoriske gevinster i at gennemføre virksomhedssammenlægninger vil altid være større end de omkostninger, som de retlige barrierer eventuelt indebærer. Fælles for såvel store som mindre virksomheder er, at den gældende lovgivning for tværnordiske handler giver en række væsentlige, negative konsekvenser: Juridiske hindringer for at gennemføre organisatorisk optimale løsninger. Barrierer og forskelle fra land til land resulterer i en række ekstraomkostninger. Barriererne er en hindring for, at virksomhederne kan udnytte de potentielle synergieffekter, særligt med hensyn til organisering, mobilitet, forskning og udvikling. Udredningen giver et indtryk af hvor mange virksomheder, der er berørt af disse barrierer, og hvor alvorligt barriererne opleves af virksomhederne. De fleste virksomheder tilkendegiver, at de er negativt berørt af forskellige skatte- og 10

11 selskabsretlige barrierer. Af disse mener mellem 40 og 60 pct., at de berøres væsentligt i negativ retning. Der kan ikke identificeres ét bestemt aspekt af skatte- og selskabslovgivningen, som udgør en barriere. I stedet er der tale om et kompleks af sammenhængende problemfelter, hvoraf de væsentligste er: Det er ikke muligt at etablere et egentligt nordisk selskab. Der skal være fuldt selvstændige juridiske enheder i hvert land. Dette er det væsentligste problem og har en række negative konsekvenser for mulighederne for at opnå både økonomiske, strategiske og organisatoriske synergieffekter i Norden. Forskelle i nationale regler og procedurer over en bred front (indberetning, afgifter, regnskabsaflæggelse mv.) medfører uhensigtsmæssige omkostninger. Det rammer særligt mindre virksomheder og virksomheder på tærsklen til deres første internationalisering. Forskellene opfattes særligt uforståelige, fordi de bagvedliggende principper i selskabs- og skattelovgivningen i de nordiske lande er meget ens. Personskat er sammen med forskelle i social- og arbejdsmarkedsregler en væsentlig hindring for mobilitet, udviklingsopgaver og vidensudveksling på tværs af grænserne. Det er en barriere, som i udgangspunktet skyldes lovgivning vedrørende den enkelte medarbejder, men konsekvensen rammer virksomhedens mulighed for at integrere aktiviteterne. Figur 1. giver en oversigt over årsager til og konsekvenser af de væsentligste retlige barrierer. Analysen peger på, at det væsentligste enkeltstående problem er den manglende mulighed for at etablere ét selskab i Norden. Mens dette giver vanskeligheder og omkostninger i selve etableringen på tværs af de nordiske grænser, kan der imidlertid ligge langt vidererækkende konsekvenser i de problematikker, der knytter sig til driftsfasen. Her er et bredere felt af barrierer, som direkte hindrer mulighederne for at knytte virksomhederne funktionelt sammen over grænserne. Trods virksomhedernes ønsker om at etablere Norden som hjemmemarked, hindres den reelle erhvervs- og kundskabsmæssige integration af de nordiske markeder. I et længere perspektiv er det dermed afgørende, at der sættes ind på dette område, hvis man ønsker at realisere ambitionen om Norden som en sammenhængende erhvervsregion. 11

12 Figur 1: Oversigt over konsekvenserne af den gældende retstilstand Konsekvenser af gældende retstilstand Ikke nordisk selskab. Manglende mulighed for at fusionere i juridisk forstand på tværs af de nordiske grænser Drift. Uhensigtsmæssige regler for beskatning på tværs af de nordiske grænser samt skat pålagt aktier ved grænseoverskridend e opkøb Drift. Utilstrækkelig harmonisering af skatte, social- og arbejdsmarkedspolitik i de nordiske lande Drift. Nationale forskelle i regler og administrative procedurer for kontrol og indberetning ved Kilde: Oxford Research Finansielle/omkostningsdrive nde ff kt Ekstraomkostninger til eksterne rådgivere til at hjælpe med selve opkøbet Omkostninger til eksterne rådgi-vere til at afhjælpe administra-tive problemer efter opkøb. Rationaliseringsgevinster udebliver, da selskaberne i hvert land skal rumme alle funktioner, f.eks. bestyrelse, Forskelle i beskatning mellem de nordiske lande Omkostninger til eksterne skatterådgivere Højere skattebyrde mulig, da overskud og underskud ikke kan overføres mellem selskaber Omkostninger til skat på aktier, som flyttes eller ombyttes på tværs af Ekstraomkostninger til personaleadministration på tværs af de nordiske grænser. Ekstraomkostninger til aflønning i forbindelse med udstationering Omkostninger til eksterne rådgivere med viden om nationale regler og procedurer. Organisatoriske og strategiske ff kt Interne ressourcer til at udvikle, implementere og drive en særegen juridisk selskabsstruktur Vanskeliggør ledelse og drift pga. uoverensstemmelse mellem ledelses- og selskabsstruktur Begrænser muligheden for fuld funktionel integration på tværs af de nordiske Interne ressourcer til at løse konkrete skattetekniske vanskeligheder Bidrager til, at de nordiske lande opfattes som separate markeder frem for som et marked. Skat på aktier i grænseoverskridende opkøb opleves som diskriminerende Hindrer arbejdskraftens mobilitet, idet mulighederne for at udstationere medarbejdere opleves som problematisk. Usikkerhed i organisationen Internt ressourcespild ifm. at overskue, koordinere og admini-strere på tværs af nationale forskelle 12

13 Kapitel 1. Baggrund Der sker i disse år en fornyelse af det nordiske projekt. I medierne kan man ofte høre om nye fusioner, joint ventures og strategiske samarbejder mellem virksomhederne i Norden. Det er ikke længere kun enkelte særtilfælde og globale koncerner som anlægger et nordisk perspektiv. Tendensen gør sig gældende for et bredt spektrum af erhvervslivet; Fra finanssektoren over detailhandlen til produktionssektoren. Et markant udtryk for den erhvervsmæssige integration i Norden, er de mange fusioner og virksomhedssammenlægninger. De ses mest tydeligt blandt de store virksomheder som Nordea, Coop Norden og Carlsbergs sammenlægning med PrippsRingnes. Men det gælder også blandt de små og mellemstore virksomheder,hvor der i lige så høj grad er behov for at opnå en kritisk masse i kundegrundlaget for at bevare konkurrenceevnen. For alle er den væsentligste drivkraft presset fra konkurrenter, som har fordel i større hjemmemarkeder i eksempelvis Frankrig, Tyskland, Japan og USA. Denne udvikling er en konsekvens af virksomhedernes søgen efter at opnå stærkere konkurrenceevne i en stadigt tiltagende internationalisering. Det er således en nødvendig strategisk udvikling for at sikre virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Virksomhederne betragter mere end nogen sinde Norden som hjemmebase som ét marked. Norden er på vej til at udvikle sig til en mere sammenhængende erhvervsregion. Dermed opstår også et større behov for at sikre, at de erhvervspolitiske rammebetingelser understøtter behovene for at agere på tværs af grænserne. Hvis ikke rammebetingelserne er tilpasset disse nye strukturer og tendenser i erhvervslivets konkurrencesituation, kan det i sidste ende have en negativ indflydelse på virksomhedernes evne til at generere nye arbejdspladser og økonomisk vækst. Imidlertid er der indikationer af, at udviklingen i dag ikke understøttes optimalt af den gældende selskabs- og skattelovgivning. Det er i selskabsretlig forstand ikke muligt at lave en fusion mellem nordiske virksomheder, og forskelle i skattelovgivningen er en stor barriere for grænseoverskridende sammenslutninger. Det er blandt konklusionerne i en udredning af de juridiske aspekter, udarbejdet for Nordisk Ministerråd. 1 Konklusionen på rapporten er, at virksomheder i Norden bør kunne flytte lige så let mellem de nordiske lande, som de kan mellem kommuner inden for samme land. Grænseoverskridende fusioner er heller ikke understøttet i EU lovgivning, og der er også forskelle i skattelovgivningen mellem landene i EU. Samlet er der principielt ikke grund til at tro, at lovgivningen stiller virksomheder i et nordisk land isoleret set ringere end virksomheder i andre europæiske lande. Konsekvenserne forventes imidlertid at have større rækkevidde i Norden, fordi landene er mindre og derfor ofte vil være nødt til at foretage grænseoverskridende virksomhedssammenlægninger for at bevare konkurrenceevnen. 1 Nordisk Ministerråd (1999): Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande. TemaNord 1999:537. Udarbejdet af Professor dr. jur. Erik Werlauff 13

14 Denne rapport tager udgangspunkt i en række hypoteser om, at den gældende selskabs- og skattelovgivning er en hindring for større erhvervsmæssig integration og for konkurrenceevnen for nordisk erhvervsliv. Problemet er formentlig ikke så stort, at det i meget væsentlig grad direkte afholder virksomheder fra at søge muligheder på tværs af de nordiske grænser. Imidlertid er der flere konkrete eksempler på, at den gældende lovgivning er medvirkende til, at virksomhederne vælger en suboptimal løsning. Det gælder eksempelvis etableringen af en kompliceret juridisk konstruktion, som kræver mange ressourcer både internt og eksternt at få på plads. Efterfølgende må man så affinde sig med de følge-problemer, det kan give anledning til, fordi den formelle selskabsstruktur ikke harmonerer med virksomhedens ønsker til organisering og arbejdsfordeling. Oven i dette kommer, at virksomhederne har ekstraudgifter for at leve op til regler, tilsyn og indberetningspligter udgifter som nok virker acceptable i hvert enkelt land, men som kan forekomme mindre betimelige, når de ganges op med 2, 3 4 eller 5 for en virksomhed, som netop søger synergieffekterne i et samlet Norden. Det kan påtvinge virksomhederne unødige økonomiske udgifter såvel internt som til ekstern rådgivning. Det gælder såvel i gennemførelsen af en fusion/opkøb som i den efterfølgende driftsfase, når virksomheden er etableret på tværs af en eller flere grænser i Norden. Der er tale ekstraordinære udgifter i form af interne ressourcer til planlægning og implementering og eksterne ressourcer til juridisk og regnskabsteknisk bistand. Derudover kan det fremtvinge en ændret og mindre fordelagtig strategi. Eller forsinke virksomhedssammenlægningen og betyde, at virksomheden taber afgørende tid i forhold til internationale konkurrenter. Samlet er der tale om et ærgerligt spild af ressourcer; Ressourcer som kunne være anvendt langt bedre. Hertil kommer, at der kan forekomme eksempler, hvor der ikke er ressourcer til at overskue forskellene i lovgivningen, eller hvor de juridiske besværligheder synes uoverskuelige. I så fald kan den gældende retstilstand betyde, at perspektivrige nordiske fusioner forsinkes eller forhindres - med negative konsekvenser for de implicerede virksomheder. Dermed hindres fuld udnyttelse af de synergier og netværksdannelser, som finder sted i disse år i Norden. Foruden at være problematisk for de berørte virksomheder kan den gældende retstilstand altså i yderste konsekvens få omkostninger i bred forstand for de nordiske lande i form af svagere konkurrenceevne og dermed i sidste ende lavere beskæftigelsesvækst. Derfor er det erhvervspolitisk relevant at undersøge omfanget og implikationerne af problematikken. Problemfeltets karakter er som nævnt undersøgt af juridiske kapaciteter. Problemets reelle omfang og konsekvenser for erhvervslivet kendes imidlertid ikke. Nærværende udredning er iværksat for at: undersøge problemets omfang og dybde nærmere, få et indtryk af hvilke områder der udgør særlige problemfelter, samt få en tilkendegivelse af i hvilket omfang virksomhederne finder det væsentligt at den gældende retstilstand mellem de nordiske lande ændres. 14

15 1.1. Nordisk erhvervspolitisk samarbejde Udredningen skal ses i direkte sammenhæng med den situation og udvikling, som nordisk erhvervsliv er i netop nu. Globaliseringen gør det tvingende nødvendigt, at de nordiske lande arbejder målrettet med at styrke udviklingen af globale spidskompetencer, at strategiske netværk styrkes og at virksomhedernes kompetenceniveau og konkurrencekraft understøttes. Nordisk Ministerråd har taget konsekvensen af udviklingen og iværksat en egentlig sammenhængende erhvervspolitik for de nordiske lande. I 2000 blev der for første gang vedtaget et fælles erhvervspolitisk samarbejdsprogram for Norden. At understøtte udviklingen af et stærkt fælles erhvervsmiljø i Norden er kernen i samarbejdsprogrammet. Under de kommande fyra åren kommer ministerrådets näringspolitiska insatser i syfte att främja framväxten av en mer integrerad och konkurrenskraftig nordisk näringslivsmiljö att omfatta följande huvudsakliga fokusområden: Koordinerade nordiska myndighetsinitiativ - inklusive informationsutbyte och kontaktförmedling - i syfte att underlätta gränsöverskridande mobilitet inom arbetsmarknad och näringsliv (individer, entreprenader, underleveranser och företag) Bättre samordnad nordisk näringslagstiftning (bolags- och konkurrenslagstiftning, arbetsmarknadsregler, viss skattelagstiftning, arbetsmiljö- och bygglagstiftning) Offensiv för bättre nordisk samordning av vissa strategiska kvalitetsnormer, tekniska standards, handel med immateriella rättigheter, miljöcertifiering (gäller såväl revideringar som framtagning av nya regelverk och normer) 2 Det samme tema slås an i vismandspanelets rapport Öppet för Nordens vindar, og i programmet fra det nuværende finske formandskab, se tekstboks. Norden som hemmamarknad har blivit ett naturligt begrepp för näringslivet såväl inom traditionell industri som inom nye branscher. Denne utveckling är på gång, trots att det existerar en rad tekniska problem som komplicerar gränsöverskridande företagsfusioner og övertagande av företag inom Norden. Norden som en gemensam hemmamarknad har blivit verklighet för näringsliv og samhälle. Denne utveckling är en styrka för Nordens tillväxtpotential. Därför bör Norden Samarbeta för att utveckla goda omständigheter och en gynnsam affärsmiljö för näringslivet samt uppmuntra till gränsöverskridande integration, Skapa regelverk för bildande av nordiska bolag, Intensfiera samarbetet mellen de finansiella tilsynsmyndigheterna. (.) Kilde: Öppet för Nordens vindar, Nordisk Minsterråd oktober 2000, side Näringslivets globalisering och internationella fusioner har förändrat näringslivets betingelser i Norden. En gemensam utmaning för samtliga länder i Norden är att främja företagsamheten, inte minst att underlätta etableringen af småföretag. Nyckeln til bättre konkurrenskraft för nordiska företag är en velfungerande nordisk informationsmarknad. Kilde: Side 35 i Finlands nordiska ordförendeskabsprogram 2001, TemaNord 2000:560. Dette er samtidig helt på linie med den strategi, som Nordisk Industrifond gennem de seneste to år har arbejdet ud fra. Dermed kan der konstateres, at der i højere grad 2 Kilde: Side 10 i Nordisk näringspolitiskt samarbetsprogram , Nordisk Ministerråd, juni

16 end nogensinde før er en fælles forståelse og ambitioner om at gøre en fælles indsats for at etablere Norden som et konkurrencekraftigt, sammenhængende marked for innovation og erhvervsliv. Denne udredning skal ses som en del af det vidensgrundlag, som kan understøtte ambitionerne Nordisk Ministerråd undersøger lovmæssige hindringer I 1999 udgav Nordisk Ministerråd udredningen Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande, udarbejdet af Professor, dr. jur. Erik Werlauff. I rapportens konklusioner hedder det bl.a. om forhindringer i forbindelse med fusions og overtagelsessituationen: Grænseoverskridende fusion mellem selskaber er ikke selskabsretligt muliggjort, hverken på EUretligt eller på rent nordisk plan. Ligesom mange overtagelser mellem selskaber i samme land sker gennem fusion, dvs. egentlig sammensmeltning, kan dette også være ønskeligt mellem selskaber i forskellige (nordiske) lande. Der savnes en fællesnordisk, supranational selskabstype af ensartet indhold i alle de nordiske lande. Det kan anbefales et fællesnordisk samarbejde om gennemførelse på EU-plan af udkastene til 10. selskabsdirektiv (om grænseoverskridende fusion) og 14. selskabsdirektiv (om grænseoverskridende flytning af et selskabs hjemsted). Om koncernens grænseoverskridende virke efter overtagelsen konstateres flg. forhindringer for at Norden kan fungere som ét hjemmemarked efter at der har fundet fusion eller firmaovertagelse sted: Generelt er det ikke muligt for virksomheden at anlægge en nordisk enhedsbetragtning og herved sin aktivitet i Norden som en aktivitet i ét land. Spørgsmålet er ikke reguleret i de enkelte landes selskabs- og koncernregler, og derfor er det heller ikke fællesnordisk reguleret. Der mangler koncernretlige regler om et moderselskabs nærmere råderet og ledelsesret over datterselskaberne og om, hvornår moderselskabet kan komme til at hæfte for datterselskabernes gæld. Der savnes fællesnordiske regler om sambeskatning og/eller koncernbidrag mellem selskaber, således at koncernen skattemæssigt kan betragtes som en helhed, der alene beskattes af sit samlede nettoresultat. Det ville indebære fjernelse af nogle væsentlige hindringer, hvis man garanterede virksomhederne koordineret myndighedsbehandling, når de agerer i flere nordiske lande, og herved har brug for én eller anden myndighedsgodkendelse, ikke blot indenfor skatte- og konkurrenceområdet, men mere generelt. I sin yderste konsekvens kunne der etableres et Nordisk Erhvervsråd - den fællesnordiske Erhvervsmyndighed med ansvar for koordineringen, men også en lovfæstelse af myndighedernes pligt til parallel behandling af sager involverende flere landes myndigheder vil være et fremskridt. 3 På baggrund af rapporten blev det konstateret, at der skulle tilstræbes nordisk samarbejde i relation til forberedelse og implementering af EU-retsakter på selskabsrettens område. Samtidig blev betydningen af stadigt samarbejde mellem myndighederne i de nordiske lande understreget Fællesnordisk indsats får ny relevans Indtrykket er, at det i første omgang prioriteres at søge at gennemføre forbedringer på EU-plan, og på en sådan måde, at det også kunne give Island og Norge mulighed for at tiltræde reglerne. Og der er da næppe heller tvivl om, at det på lang sigt er 3 Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande, TemaNord 199:

17 målsætningen at gennemføre en harmonisering på europæisk plan ikke at etablere Norden som en lovgivningsmæssig enklave. Imidlertid bragte 2001 et par hændelser, som aktualiserede behovet for at gøre en selvstændig indsats i Norden: Et EU-forslag om vedtagelse af et fælles regelsæt, som skulle gøre det lettere at foretage virksomhedsovertagelser faldt efter 12 års forberedelser. Forslaget skulle sikre beskyttelse af medarbejdere og mindretalsaktionærer, og samtidig forhindre at direktionerne kan blokere for en overtagelse 4. Europaparlamentet forkastede (med mindst mulig margen) forslaget til trods for at forslaget var forberedt gennem årevis og godkendt af regeringer, Kommissionen og Parlamentets forhandlingsudvalg. Et andet spørgsmål der er blevet diskuteret på EU-plan i flere år, er spørgsmålet om at kunne danne en selskabskonstruktion på tværs af landegrænser: Et EU-selskab (european company). Idéen er, at det skal være muligt at drive virksomhed i EU, uden besværet med at være etableret i hver enkelt land. Både direktoratet vedr. skatteanliggender og direktoratet for social affairs har søgt at gennemføre direktiver, som godkender EU-selskaber. I oktober 2001 synes der at være kommet et gennembrud, da Europarådet vedtog forordning om det europæiske selskab. I den forbindelse udtalte kommissæren for Det Indre Marked Fritz Bolkenstein: The EC will enable companies to develop and restructure their cross-border activities without going through interminable and costly administrative formalities that the establishment of a network of subsidiaries involves. It is a concrete step to encourage a large number of companies to seize opportunities beyond national borders and enhance Europe s competitiveness 5 Hensigten er, at forordningen skal træde i kraft fra oktober Når dette I skrivende stund endnu ikke kan betragtes som 100 pct. sikkert, skyldes det, at Europarådets direktiver reelt ikke har nogen betydning hvis ikke juraen følger, hvilket kræver godkendelse fra landenes justitsministre. Hidtil er alle forhandlinger strandede, fordi ingen lande vil tillade tilstedeværelsen af et selskab, som ikke er tilladt inden for egne grænser. I forlængelse af dette, og set i relation til det nordiske erhvervspolitiske samarbejdsprogram, er det en logisk konsekvens, at de nordiske regeringer ønsker at sætte ekstra fart på harmoniseringerne i Norden. Perspektiverne er dels at arbejde for at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, dels at styrke konkurrenceevnen for den nordiske region. Endelig vil det have en positiv signalværdi overfor resten af Europa, hvis de nordiske lande også på dette punkt kan fungere som en foregangsregion Udredningens formål og metode Formålet med udredningen er at belyse konsekvenserne for virksomhederne af den nuværende selskabs- og skattelovgivning ved nordiske virksomhedssammenlægninger og -opkøb. Udredningen bygger i udgangspunktet på en antagelse om, at den nuværende lovgivning påfører virksomhederne ekstraordinære omkostninger, som ville kunne undgås, hvis den juridiske regulering ændres. Der er så at sige et tab på grund af dødvægt, jf. figur 1.1. I realiteten kan dette tab sidestilles med en svækkelse af Nordens konkurrencekraft. 4 Direktionen rammes ofte negativt når en virksomhed bliver opkøbt. Derfor kan en direktion tænkes at ville hindre et salg, som medarbejdere og aktionærer er positivt stemt for. 5 Bulletin Quotidien Europe No

18 Målet er, at få et indtryk af i hvilket omfang virksomheder i Norden er berørt af retlige barrierer: En indikation af hvor stor en del af nordisk erhvervsliv der er berørt, og med hvilken vægt de berørte er påvirket. Gennem analysen skelnes der mellem to grupper af virksomheder, jf. figur 2. Den første gruppe omfatter virksomheder, der har planlagt og gennemført en sammenslutning på tværs af de nordiske grænser. Virksomhederne har formået at overkomme den barriere, som den nuværende lovgivning eventuelt udgør. Den anden gruppe omfatter virksomheder, der har arbejdet med planer om en sammenslutning, men hvor planerne ikke er blevet realiseret måske som følge af den gældende retstilstand? Figur 2: To grupper af virksomheder Figur 1.1: Omkostninger ved sammenslutning og opkøb ved gældende retstilstand Omkostninger Ekstraordinære omkostninger Ordinære omkostninger Antal Virksomheder der overvejer eller planlægger at gennemføre en sammenslutning Gruppe 1 Sammenlægningen realiseres Gruppe 2 Sammenlægningen realiseres ikke Elementer i undersøgelsen 6 De mest markante virksomhedssammenlægninger i Norden ofte er omtalt i medierne. Og det sker også jævnligt, at der er kritiske ytringer om forskellige dele af lovgivningen i forbindelse med grænseoverskridende sammenlægninger. Imidlertid findes der ikke systematisk indsamlet materiale om omfanget af sammenlægninger og kobling til, hvor meget retstilstanden reelt betyder. Heller ikke organisationer eller de berørte virksomheder selv foretager en systematisk opsamling af erfaringerne. Derfor kan datagrundlaget for denne redegørelse ikke hentes fra én kilde. Undersøgelsen bag udredningen er således gennemført med en række forskellige delelementer, herunder både kvantitative og kvalitative metoder. Når dette er sagt, skal det samtidig fremhæves, at der gennem alle undersøgelsens dele har været en usædvanlig klar linie. Således har der været en tæt overensstemmelse mellem delkonklusionerne i de forskellige delundersøgelser. Derfor er der, på trods af at ingen af de enkelte delundersøgelser kan stå alene, en ganske stærk baggrund for de konklusioner, som formidles i denne rapport. Undersøgelsen har indeholdt følgende delelementer: Screening af artikeldatabaser for at skaffe up-to-date viden om udvikling og evt. problemstillinger vedr. fusioner og opkøb i Norden. Der er desuden 6 Udredningens datagrundlag er beskrevet mere detaljeret i bilag 1. 18

19 gennemført en undersøgelse over Internettet af virksomhedernes motivationer og strategier bag at gennemføre opkøb i Norden. Vi har gennemført en research og begrebsafklaring vedr. problemstillinger, herunder søgt at opdatere de potentielle problemfelter, som rapporten Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande indikerede. Dette indgår primært for at kvalificere den efterfølgende analyse ikke fordi udredningen i sig selv skal gå i dybden med substansen i de juridiske forhold. Der er gennemført en række eksplorative interview med ressourcepersoner på området. Det drejer sig dels om virksomheder med helt aktuelle erfaringer med at gennemføre opkøb og juridiske og organisatoriske forandringer i Norden, dels om revisorer, jurister og skatteretseksperter, som har hands-on erfaring som rådgivere for virksomheder, som gennemfører internationale virksomhedssammenlægninger. Der er foretaget en screening af hvor de bedste, mest pålidelige og sammenlignelige tal for internationale virksomhedshandler findes. Herefter er der indkøbt og bearbejdet data vedr. virksomhedshandler i Norden. Datakilden og data er nærmere omtalt i kapitel 2. Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første survey har til formål at give et fingerpeg om, hvor mange virksomheder, der har overvejet at gennemføre sammenlægninger og hvor mange af disse, der har valgt ikke at fuldføre. Spørgeskemaet er udsendt til et bredt udsnit af virksomheder i Norden med mere end 20 ansatte. Der er anvendt den anerkendte database Amadeus, som rummer virksomheder og baggrundsoplysninger for samtlige virksomheder i hele Europa. Spørgeskemaet er udsendt til virksomheder i Sverige, Finland, Island, Norge og Danmark, repræsentativt fordelt på brancher, størrelse og lokalisering. Den anden survey har til formål at tegne et billede af de virksomheder, som har indgået i tværnordiske handler og give en indikation af, hvilke ekstraomkostninger virksomhederne har som følge af retlige barrierer. Den fungerer samtidig som en meningsmåling af deres interesse i at få den nuværende lovgivning ændret. Der gives tillige en vurdering af, hvor afgørende den retlige barriere er i forhold til andre barrierer ved virksomhedssammenslutning. Spørgeskemaet er sendt til samtlige virksomheder i Norden, som har gennemført majoritetsopkøb i et andet nordisk land. Dog er opkøb foretaget af ventureselskaber sorteret fra. En række dyberegående case-interview. Der er gennemført personlige interview med en række virksomheder for at få en dybdegående indsigt i de former for sammenslutninger, virksomheder har forsøgt anvendt og deres erfaringer hermed. Det drejer sig primært om virksomheder, som har været involveret i en virksomhedssammenlægning inden for de sidste to år, sekundært om virksomheder som har lagt planer om at gennemføre opkøb, men som af den ene eller anden grund ikke har gennemført disse planer. Virksomheder til interview er udvalgt ud fra en hensigt om at undersøge virksomheder, som er repræsentative for de væsentligste konklusioner fra spørgeskemaundersøgelserne. Udredningens datagrundlag er uddybet i bilag. 19

20 1.4. Analysens ideal og præmisser Udredningen bygger på et ideal om, at.det skal være lige så let og fleksibelt at foretage fusioner og opkøb på tværs af grænserne i Norden, som det er at etablere og drive virksomhed inden for grænserne af et land i Norden. Herunder skal det ikke være forbundet med flere strategiske, økonomiske og organisatoriske omkostninger at etablere og drive en sådan tværnordisk virksomhed. Analysen hviler endvidere på en række præmisser, som er væsentlige at holde sig for øje, når man læser udredningen: Udgangspunkt: Virksomhedernes holdninger. Analysen tager udgangspunkt i virkeligheden, som virksomhederne oplever den. Undersøgelsens berettigelse er netop, at den undersøger, hvordan virksomhedernes opfattelse af den retlige tilstand og konsekvenserne heraf er. Dette skal ses i forhold til en undersøgelse, som alene fokuserer på den konkrete lovgivning uden at se på, hvordan love opleves blandt de berørte. Det betyder også, at der kan være uoverensstemmelse mellem hvordan lovgivningen opleves, og hvordan lovgivningen er tænkt og udformet. Det at nogle oplever, at der er et problem, er også et vigtigt budskab. Et tænkt eksempel kan være, at mange har en opfattelse af, at nogle oplever konkurrencelovgivningen i de nordiske lande som usammenhængende og problematisk til trods for, at der reelt er foretaget en meget stor grad af harmonisering og samkøring mellem konkurrencemyndigheder. Der ses bort fra negative effekter af øget erhvervsmæssig integration. Øget erhvervsmæssig integration er et ideal for den undersøgelse ligesom det er en målsætning for de nordiske landes erhvervspolitiske samarbejde. Dette valg er foretaget ud fra en helhedsvurdering af, hvad der vil have en gunstig effekt på befolkningen og virksomhederne i Norden. Der kan imidlertid være personer og virksomheder, som vil blive berørt negativt af øget integration. Det kan dreje sig om virksomheder, som har en konkurrencemæssig fordel af national protektionisme. Det kan også være virksomheder, der lever af at hjælpe og rådgive andre virksomheder som skal overkomme barrierer i forbindelse med opkøb/fusioner over grænser. Analysen er ikke repræsentativ. Det skal understreges, at analysen ikke er fuldt repræsentativ. I den ene spørgeskemaundersøgelse er der set bort fra offentlige virksomheder samt virksomheder med mindre end 20 ansatte. I den anden undersøgelse er der set bort fra selskaber, som har gennemført minoritetsopkøb. Det er prioriteret højt, at svarene så vidt muligt gives af virksomheder med en hvis indsigt og erfaring i at agere i regionen. Dette valg er truffet for at give et så retvisende billede som muligt af de reelle barrierer. Endvidere er der set bort fra opkøb foretaget af venture-selskaber ud fra betragtningen, at disse opkøb ikke gennemføres med hensigten at øge erhvervsmæssig synergi og integration i Norden; Dermed falder de uden for udredningens målgruppe. Statistisk usikkerhed. I forlængelse af ovennævnte knytter sig nogle forbehold til soliditeten i det anvendte datamateriale. Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne er derfor ikke refereret som data. I stedet er resultaterne fremstillet indikativt og ud fra en samlet analyse af undersøgelsens forskellige delelementer. Med hensyn til de data for internationale handler, som refereres i udredningen, er der anvendt de mest pålidelige data som findes på verdensplan. 20

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nordisk Konkurrencekraft

Nordisk Konkurrencekraft Februar 2007 Nordisk Konkurrencekraft - barrierer for erhvervsmæssig synergi Nordiske virksomheders konkurranceevne styrkes Virksomheder søger til nordiske lande når det handler om viden, innovation og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a.

En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a. A d vokat (H), professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF 1. En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a. Kræver ingen tiltag hos den enkelte fond, men skal haves i erindring ved stiftelse

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Brug for nytænkning af offentlige kreative udbud

Brug for nytænkning af offentlige kreative udbud Brug for nytænkning af offentlige kreative udbud Analysenotat Resume Kreativitet & Kommunikation og Dansk Erhverv har gennemført en analyse af alle offentlige udbud inden for det kreative område siden

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, 2008 X Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets to direktiver om enklere

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere