Over grænsen efter konkurrenceevne

Transkript

1 Over grænsen efter konkurrenceevne Udredning om betydningen af skatte- og selskabsretlige barrierer for virksomhedshandler mellem de nordiske lande, januar oktober 2001 virksomhedssammenlægninger og -køb over grænserne i Norden Maj 2002.

2 2

3 Forord Der er gennemført mere end virksomhedshandler på tværs af de nordiske grænser inden for de seneste fire år, og stadig flere virksomheder anlægger et samlet nordisk perspektiv på deres aktiviteter. Samspil på tværs af grænserne i Norden har efterhånden antaget et omfang, der gør det nødvendigt at tage den erhvervsmæssige integration alvorligt. Denne rapport skal indgå som en del af det videngrundlag, der vil gøre politikerne i de nordiske lande bedre i stand til at sikre optimale rammebetingelser for et styrket, konkurrencekraftigt og sammenhængende Norden. Formålet med rapporten er at undersøge, i hvilket omfang virksomhederne i Norden oplever selskabs- og skatteretlige barrierer for at fusionere og opkøbe virksomheder i andre nordiske lande. Hvor alvorlig er problematikken, set fra virksomhedernes synspunkt? Og hvilke perspektiver er der i at fjerne barriererne? Det er ikke enkle problemstillinger. Således er rapporten resultatet af omfattende undersøgelser gennemført blandt virksomheder i Norden. Såvel spørgeskemaundersøgelser og interview har rummet problemstillinger, der ligger langt fra de emner, som virksomhederne normalt kommunikerer. Det drejer sig om hvilke selskabs- og skatteretlige problemstillinger, virksomhederne er konfronterede med, når de agerer på tværs af grænserne i Norden og hvordan de konkret løser disse problemer. Det drejer sig også om, hvilke muligheder virksomhederne er forhindret i at udnytte i dag, og hvilke strategier de lægger for deres fremtidige aktiviteter. Der er tale om oplysninger, som kan opfattes som ganske følsomme for den enkelte virksomhed, men som er vigtige at forstå, hvis vi skal danne os et retvisende billede af virksomhedernes behov og fremtidige udfordringer. Derfor har det været nødvendigt at garantere de deltagende virksomheder fuld anonymitet. Som en konsekvens af dette vil oplysninger givet i interview og spørgeskemaer ikke kunne genkendes i denne udredning, ligesom de enkelte deltagende virksomheder heller ikke kan blive takket med navns nævnelse. En samlet tak til de mange virksomheder, der har medvirket til, at undersøgelserne kunne gennemføres, er hermed givet. I undersøgelserne er vi gået så langt, som det med rimelighed er muligt for at afdække problemstillingerne. Det er en svaghed i analysen, at datagrundlaget alligevel sine steder er spinkelt, og at de enkelte delanalyser, hver for sig, ikke er tilstrækkelige til at forme entydige konklusioner. Imidlertid er der en usædvanlig god overensstemmelse mellem de gennemførte delanalyser. Således danner delanalyserne tilsammen et solidt grundlag for de konklusioner, som er formidlet i denne rapport. Udredningen er udarbejdet af Oxford Research på opdrag fra Nordisk Industrifond og Nordisk Ministerråd. Undersøgelser og analyser er udarbejdet i løbet af vinteren af et analyseteam bestående af Kim Møller, Leif Jakobsen, Morten Hvidberg og Bjarne E. Jensen. Oxford Research, Maj

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Resume... 7 Kapitel 1. Baggrund Nordisk erhvervspolitisk samarbejde Nordisk Ministerråd undersøger lovmæssige hindringer Udredningens formål og metode Analysens ideal og præmisser...20 Kapitel 2. Sammenlægning og opkøb i Norden Globale og nordiske perspektiver på sammenlægninger og opkøb Drivkræfter bag nordiske virksomhedshandler Typologisering af nordiske virksomheder - idealtyper...30 Kapitel 3. Barrierer Indledning Er der behov for at forbedre skatte- og selskabslovgivningen? Barrierer det overordnede billede Virksomhedernes prioritering af de retlige barrierer Opsummering: Specifikke barrierer fordelt på virksomhedstyper...48 Kapitel 4. Gevinst ved at fjerne barriererne Indledning Hvilke barrierer genererer størst ekstraomkostninger? Hvad er gevinsten ved at fjerne de nuværende barrierer? Konsekvenserne af den gældende selskabs- og skattelovning...58 Bilag 1. Udredningens datagrundlag... 1 Bilag 2. Virksomhedshandler i Norden

6 6

7 Resume Fra er der gennemført mere end grænseoverskridende virksomhedshandler inden for Norden. I ikke mindre end hver anden grænseoverskridende handel, som en virksomhed i Norden er part i, er den anden part lokaliseret i et af de andre nordiske lande. Virksomhederne har vist hvilken vej, der skal følges for at opnå konkurrenceevne i Norden et Norden præget af nationale markeder som hver for sig er forholdsvis små. Den tværnordiske dimension i nordisk erhvervsliv har antaget et omfang og en væsentlighed, som gør, at det er nødvendigt at tage emnet alvorligt. Imidlertid understøtter lovgivningen denne udvikling i retning af større erhvervsmæssig integration. Der er fortsat markante skatte- og selskabsretlige barrierer for, at nordisk erhvervsliv for alvor kan drage fordel af mulighederne i et samlet Norden. Konsekvensen er væsentlige tab af ressourcer, samt at virksomhederne fravælger de potentielle muligheder de ser i at arbejde endnu tættere sammen over grænserne. Erhvervsudviklingen i Norden er gået ind i en ny fase. Fusioner, overtagelser og joint ventures mellem virksomheder i Norden forekommer hyppigt og er med til at definere Norden som én sammenhængende region i Europa. Dette er et resultat af virksomhedernes søgen efter at opnå en stærk position i en stadig skarpere international konkurrence. Virksomhederne betragter i stigende grad de nordiske lande som hjemmebase: Norden er på vej til at udvikle sig til en mere sammenhængende erhvervsregion. Hidtil har det primært været de rigtigt store koncerner, som har drevet denne udvikling. Imidlertid har det en selvforstærkende effekt: Når de store anlægger et helhedssyn på deres aktiviteter i Norden, stiller det krav om, at deres leverandører kan matche ved at gøre det samme. Blandt andet derfor ses det nu, at også mellemstore virksomheder ser en interesse i at stå stærkere i et samlet Norden. Fusioner og virksomhedsopkøb i Norden er et væsentligt redskab i bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen i forhold til konkurrerende firmaer, som har større fordel af større hjemmemarkeder. Det er væsentligt at understøtte konkurrenceevnen ved at sikre, at mulighederne for at etablere, udvikle og drive virksomheder på tværs af grænserne i Norden er lige så enkle, fleksible og velfungerende, som de er inden for grænserne af hvert land. Det drejer sig konkret om rationaliseringsgevinster i form af mere effektiv forskning, udvikling, produktion, distribution, markedsføring, administration samt anvendelse og udvikling af menneskelige ressourcer. Kort sagt: Nordisk erhvervslivs konkurrenceevne. En del af rammerne for at gennemføre sammenlægninger og koordinere driften af virksomheder i Norden er den gældende skatte- og selskabslovgivning. Det drejer sig dels om rammerne for at gennemføre opkøb og sammenlægninger, dels om rammerne for at drive de resulterende virksomheder på tværs af grænserne i Norden. Denne rapport formidler resultaterne af en analyse, om virksomheder oplever barrierer i forbindelse med virksomhedssammenlægninger i Norden. Hvordan 7

8 resultaterne skal tolkes afhænger af, hvilke ambitioner man har med nordisk erhvervspolitisk samarbejde: Hvis ambitionen er, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i de nordiske lande, at der alt i alt skal være nogenlunde lige så gode forhold på tværs af de nordiske grænser, som der er på tværs af alle mulige andre grænser, ja så er budskabet: Ja, det er i det store hele godt at drive virksomhed i de nordiske lande. Hvis ambitionen er, at det skal være lige så attraktivt at sammenlægge og drive virksomheder på tværs af grænserne i Norden, som inden for hvert enkelt af de nordiske lande, så er ambitionen ikke opfyldt: Virksomhederne melder, at der er en række barrierer som irriterer, som giver økonomiske tab, og som hindrer virksomhederne i at udnytte mulighederne i et samlet Norden. Dette sidste synes at være ambitionen i det nordiske erhvervspolitiske samarbejdsprogram. I udredningen konkluderes der, at der er lang vej, og at der kræves markante politiske tiltag før denne ambition kan realiseres. Samtidig konstateres, at der er stor opbakning fra virksomhederne til, at denne ambition forfølges. 3 ud af 4 efterlyser harmoniseringer Et sammenfattende indtryk understreger, at virksomhederne i Norden på det generelle plan er godt tilfredse med forholdene, de driver virksomheder under i de nordiske lande. Både lovgivning, beskatnings- og regnskabsprincipper og mere bløde forhold som kultur og traditioner er med til at gøre Norden til hjemmebane. Men mange virksomheder oplever, at de nuværende regler er et irritationsmoment og/eller giver anledning til væsentlige ekstraomkostninger sammenlignet med en handel, som foregår inden for grænserne af et land. De samlede resultater synes at underbygge, at der er et behov for at forbedre skatte- og selskabslovgivningen. Således mener 3 ud af 4 virksomheder, at der er er et stort behov for at harmonisere lovgivningen. Når virksomhederne mener, at det er så vigtigt at forbedre forholdene, hænger det sammen med, at netop denne type omkostninger opfattes som særligt unødige. Mens man opfatter barrierer i form af transportomkostninger, kulturforskelle og forskelle i markedsstrukturer som naturlige og en uundgåelig del af virksomhedens udfordringer, opfattes mange af disse barrierer som uforståelige og uden reel begrundelse i markedsregulering. Derfor opfattes barriererne som unødige ekstraomkostninger snarere end som ordinære, naturlige omkostninger - og dermed som en hindring af virksomhedernes konkurrenceevne. Retlige barrierer giver mærkbare ekstraomkostninger I undersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at estimere ekstraomkostningerne ved at planlægge, gennemføre og drive en sammenlægning på tværs af de nordiske grænser sammenlignet med en tilsvarende sammenlægning inden for ét lands grænser. Det drejer sig om ekstraomkostninger forbundet med at udvikle og implementere en særlig juridisk struktur, udgifter til eksterne rådgivere, interne ressourcer, økonomiske konsekvenser af nationale forskelle i skattelovgivningen osv. Resultaterne viser, at: Ekstraomkostningerne ved at planlægge og gennemføre en sammenlægning er engangsomkostninger med henblik på at skabe en anvendelig juridisk konstruktion. Det er særligt de selskabsretlige krav om etablering af separate selskaber i hvert land, som gør sig gældende. En væsentlig del af 8

9 ekstraomkostningerne omfatter derfor brug af interne ressourcer og omkostninger til eksterne rådgivere. Efter at en sammenlægning er etableret er der i langt højere grad tale om vedvarende udgifter til at overkomme de organisatoriske og administrative vanskeligheder i et tværnordisk selskab. Det er særligt (interne og eksterne) ressourcer til at håndtere forskelle i regler og indberetning til myndigheder i hvert enkelt land, der driver omkostningerne i vejret. I omfang svarer ekstraomkostningerne ved at planlægge og gennemføre sammenlægningen til ekstraomkostningerne ved at drive den fælles nordiske virksomhed det første år efter sammenlægningen. Størstedelen af ekstraomkostningerne ligger altså efter sammenlægningen. De absolutte ekstraomkostninger vokser i takt med, at virksomhedshandlerne bliver større, men de relative ekstraomkostninger synes at falde. Ekstraomkostningerne rammer både økonomisk og psykologisk de mindre virksomheder forholdsvis hårdt. Rapporten giver en række eksempler på virksomheder, som har foretaget en kvantitativ opgørelse af disse ekstraomkostninger. Med hensyn til selve transaktionsomkostningerne svinger de fleste opgørelser af ekstraomkostningerne omkring 1-2 pct. af de samlede købsomkostninger. Ekstraomkostningerne til driften af den tværnordiske virksomhed nærmer sig i flere tilfælde 10 pct. af de samlede administrationsomkostninger. Det skal understreges, at de nævnte ekstraomkostninger er de direkte omkostninger forbundet med at sammenlægge og drive virksomhed på tværs af de nordiske grænser. Ekstraomkostninger som følge af manglende muligheder for at drive virksomheden rationelt, for eksempel begrænsede stordriftsfordele, indgår således ikke i vurderingen af ekstraomkostningerne. Sådanne ekstraomkostninger og de strategiske konsekvenser af disse kan tænkes at være langt mere omfattende. Væsentligt strategisk rationale i at fjerne barriererne Udredningen konkluderer, at på trods af ekstraomkostningerne forbundet med tværnordiske virksomhedsopkøb, afskærer barriererne næppe i stort omfang virksomhederne fra at realisere planer om at gennemføre opkøb, da det strategiske rationale vejer tungere. Imidlertid konkluderes det i udredningen, at forbedring af retstilstanden i væsentligt grad åbner op for yderligere strategiske rationaler. Virksomhederne er blevet bedt om at tilkendegive de fordele, de i dag har opnået ved at gennemføre en sammenlægning med et fremtidsscenario, hvor man forestiller sig de nuværende tværnationale skatte- og selskabsretlige barrierer i Norden ophævet. Der er to meget interessante konklusioner at drage heraf: 1. Under den nuværende retstilstand søger virksomhederne især de strategiske fordele ved at gennemføre en virksomhedssammenlægning eller et opkøb. Næsten alle virksomheder finder, at det har været en helt afgørende fordel, mens organisatoriske og økonomiske fordele tillægges en væsentlig lavere betydning. 2. I et fremtidsscenario uden de nuværende barrierer ser virksomhederne langt flere organisatoriske fordele ved at gennemføre en sammenlægning eller et opkøb. Hvor de strategiske fordele er meget dominerende i den nuværende situation, så vil der i fremtidsscenariet være langt større mulighed for at opnå organisatoriske fordele og økonomisk gevinst samtidig med de strategiske fordele. 9

10 Mens de fleste finder, at de har opnået en strategisk gevinst ved at gennemføre en sammenlægning, og mange finder, de tillige har opnået en økonomisk gevinst, er det kun hver anden, der mener at have opnået en organisatorisk fordel mange mener faktisk, at det absolut ikke er tilfældet. I fremtidsscenariet uden retlige barrierer, forventer mere end hver anden at få yderligere strategiske fordele. Særligt interessant er det, at tre ud af fire forventer at få yderligere organisatoriske fordele og økonomiske gevinster. Perspektivet er således at opnå rationaliseringsgevinster og effektivisering af forskning og udvikling samt bedre udnyttelse af menneskelige ressourcer og kompetencer. Dette kan oversættes direkte til: Forbedret konkurrenceevne. Lovgivningen er en medvirkende årsag til, at der i begrænset omfang søges egentlig funktionel integration af de forskellige dele af virksomhederne. Med funktionel integration menes rationaliseringsgevinster, videnudveksling samt koordination af logistik, distribution og menneskelige ressourcer, sådan som en virksomhed ville gøre, hvis der var tale om aktiviteter inden for grænserne af ét land. Fjernelse af de nuværende barrierer kan styrke de nordiske virksomheders konkurrenceevne ad to veje: Ved at begrænse omfanget af en række unødige ekstraomkostninger, der er konsekvenser af den nuværende lovgivning. Ved at give større mulighed for at skabe en egentlig funktionel integration på tværs af de nordiske grænser og dermed udnytte potentialet i virksomhedssammenlægninger fuldt ud. Analysen indikerer dermed, at der er et betydeligt erhvervspolitisk rationale i at forbedre mulighederne for at opnå især de organisatoriske gevinster, hvis man fjerner de nuværende barrierer. Det understreger konklusionen om, at virksomhederne i forbindelse med en sammenlægning i væsentlig grad viger tilbage for eller hindres i at opnå det fulde udbytte af den gennemførte sammenlægning eller opkøb. Udfra den betragtning er der altså et væsentligt potentiale i at fjerne de nuværende barrierer. Barriererne hindrer ikke opkøb, men hindrer funktionel integration Spørgsmålet er, i hvilket omfang barriererne reelt hæmmer virksomhedernes muligheder i Norden. Undersøgelserne bag denne udredning indikerer, at selskabsog skattelovgivningen ikke er afgørende hindringer for, om virksomhederne gennemfører tværnordiske fusioner/opkøb eller ej. De strategiske, økonomiske og organisatoriske gevinster i at gennemføre virksomhedssammenlægninger vil altid være større end de omkostninger, som de retlige barrierer eventuelt indebærer. Fælles for såvel store som mindre virksomheder er, at den gældende lovgivning for tværnordiske handler giver en række væsentlige, negative konsekvenser: Juridiske hindringer for at gennemføre organisatorisk optimale løsninger. Barrierer og forskelle fra land til land resulterer i en række ekstraomkostninger. Barriererne er en hindring for, at virksomhederne kan udnytte de potentielle synergieffekter, særligt med hensyn til organisering, mobilitet, forskning og udvikling. Udredningen giver et indtryk af hvor mange virksomheder, der er berørt af disse barrierer, og hvor alvorligt barriererne opleves af virksomhederne. De fleste virksomheder tilkendegiver, at de er negativt berørt af forskellige skatte- og 10

11 selskabsretlige barrierer. Af disse mener mellem 40 og 60 pct., at de berøres væsentligt i negativ retning. Der kan ikke identificeres ét bestemt aspekt af skatte- og selskabslovgivningen, som udgør en barriere. I stedet er der tale om et kompleks af sammenhængende problemfelter, hvoraf de væsentligste er: Det er ikke muligt at etablere et egentligt nordisk selskab. Der skal være fuldt selvstændige juridiske enheder i hvert land. Dette er det væsentligste problem og har en række negative konsekvenser for mulighederne for at opnå både økonomiske, strategiske og organisatoriske synergieffekter i Norden. Forskelle i nationale regler og procedurer over en bred front (indberetning, afgifter, regnskabsaflæggelse mv.) medfører uhensigtsmæssige omkostninger. Det rammer særligt mindre virksomheder og virksomheder på tærsklen til deres første internationalisering. Forskellene opfattes særligt uforståelige, fordi de bagvedliggende principper i selskabs- og skattelovgivningen i de nordiske lande er meget ens. Personskat er sammen med forskelle i social- og arbejdsmarkedsregler en væsentlig hindring for mobilitet, udviklingsopgaver og vidensudveksling på tværs af grænserne. Det er en barriere, som i udgangspunktet skyldes lovgivning vedrørende den enkelte medarbejder, men konsekvensen rammer virksomhedens mulighed for at integrere aktiviteterne. Figur 1. giver en oversigt over årsager til og konsekvenser af de væsentligste retlige barrierer. Analysen peger på, at det væsentligste enkeltstående problem er den manglende mulighed for at etablere ét selskab i Norden. Mens dette giver vanskeligheder og omkostninger i selve etableringen på tværs af de nordiske grænser, kan der imidlertid ligge langt vidererækkende konsekvenser i de problematikker, der knytter sig til driftsfasen. Her er et bredere felt af barrierer, som direkte hindrer mulighederne for at knytte virksomhederne funktionelt sammen over grænserne. Trods virksomhedernes ønsker om at etablere Norden som hjemmemarked, hindres den reelle erhvervs- og kundskabsmæssige integration af de nordiske markeder. I et længere perspektiv er det dermed afgørende, at der sættes ind på dette område, hvis man ønsker at realisere ambitionen om Norden som en sammenhængende erhvervsregion. 11

12 Figur 1: Oversigt over konsekvenserne af den gældende retstilstand Konsekvenser af gældende retstilstand Ikke nordisk selskab. Manglende mulighed for at fusionere i juridisk forstand på tværs af de nordiske grænser Drift. Uhensigtsmæssige regler for beskatning på tværs af de nordiske grænser samt skat pålagt aktier ved grænseoverskridend e opkøb Drift. Utilstrækkelig harmonisering af skatte, social- og arbejdsmarkedspolitik i de nordiske lande Drift. Nationale forskelle i regler og administrative procedurer for kontrol og indberetning ved Kilde: Oxford Research Finansielle/omkostningsdrive nde ff kt Ekstraomkostninger til eksterne rådgivere til at hjælpe med selve opkøbet Omkostninger til eksterne rådgi-vere til at afhjælpe administra-tive problemer efter opkøb. Rationaliseringsgevinster udebliver, da selskaberne i hvert land skal rumme alle funktioner, f.eks. bestyrelse, Forskelle i beskatning mellem de nordiske lande Omkostninger til eksterne skatterådgivere Højere skattebyrde mulig, da overskud og underskud ikke kan overføres mellem selskaber Omkostninger til skat på aktier, som flyttes eller ombyttes på tværs af Ekstraomkostninger til personaleadministration på tværs af de nordiske grænser. Ekstraomkostninger til aflønning i forbindelse med udstationering Omkostninger til eksterne rådgivere med viden om nationale regler og procedurer. Organisatoriske og strategiske ff kt Interne ressourcer til at udvikle, implementere og drive en særegen juridisk selskabsstruktur Vanskeliggør ledelse og drift pga. uoverensstemmelse mellem ledelses- og selskabsstruktur Begrænser muligheden for fuld funktionel integration på tværs af de nordiske Interne ressourcer til at løse konkrete skattetekniske vanskeligheder Bidrager til, at de nordiske lande opfattes som separate markeder frem for som et marked. Skat på aktier i grænseoverskridende opkøb opleves som diskriminerende Hindrer arbejdskraftens mobilitet, idet mulighederne for at udstationere medarbejdere opleves som problematisk. Usikkerhed i organisationen Internt ressourcespild ifm. at overskue, koordinere og admini-strere på tværs af nationale forskelle 12

13 Kapitel 1. Baggrund Der sker i disse år en fornyelse af det nordiske projekt. I medierne kan man ofte høre om nye fusioner, joint ventures og strategiske samarbejder mellem virksomhederne i Norden. Det er ikke længere kun enkelte særtilfælde og globale koncerner som anlægger et nordisk perspektiv. Tendensen gør sig gældende for et bredt spektrum af erhvervslivet; Fra finanssektoren over detailhandlen til produktionssektoren. Et markant udtryk for den erhvervsmæssige integration i Norden, er de mange fusioner og virksomhedssammenlægninger. De ses mest tydeligt blandt de store virksomheder som Nordea, Coop Norden og Carlsbergs sammenlægning med PrippsRingnes. Men det gælder også blandt de små og mellemstore virksomheder,hvor der i lige så høj grad er behov for at opnå en kritisk masse i kundegrundlaget for at bevare konkurrenceevnen. For alle er den væsentligste drivkraft presset fra konkurrenter, som har fordel i større hjemmemarkeder i eksempelvis Frankrig, Tyskland, Japan og USA. Denne udvikling er en konsekvens af virksomhedernes søgen efter at opnå stærkere konkurrenceevne i en stadigt tiltagende internationalisering. Det er således en nødvendig strategisk udvikling for at sikre virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Virksomhederne betragter mere end nogen sinde Norden som hjemmebase som ét marked. Norden er på vej til at udvikle sig til en mere sammenhængende erhvervsregion. Dermed opstår også et større behov for at sikre, at de erhvervspolitiske rammebetingelser understøtter behovene for at agere på tværs af grænserne. Hvis ikke rammebetingelserne er tilpasset disse nye strukturer og tendenser i erhvervslivets konkurrencesituation, kan det i sidste ende have en negativ indflydelse på virksomhedernes evne til at generere nye arbejdspladser og økonomisk vækst. Imidlertid er der indikationer af, at udviklingen i dag ikke understøttes optimalt af den gældende selskabs- og skattelovgivning. Det er i selskabsretlig forstand ikke muligt at lave en fusion mellem nordiske virksomheder, og forskelle i skattelovgivningen er en stor barriere for grænseoverskridende sammenslutninger. Det er blandt konklusionerne i en udredning af de juridiske aspekter, udarbejdet for Nordisk Ministerråd. 1 Konklusionen på rapporten er, at virksomheder i Norden bør kunne flytte lige så let mellem de nordiske lande, som de kan mellem kommuner inden for samme land. Grænseoverskridende fusioner er heller ikke understøttet i EU lovgivning, og der er også forskelle i skattelovgivningen mellem landene i EU. Samlet er der principielt ikke grund til at tro, at lovgivningen stiller virksomheder i et nordisk land isoleret set ringere end virksomheder i andre europæiske lande. Konsekvenserne forventes imidlertid at have større rækkevidde i Norden, fordi landene er mindre og derfor ofte vil være nødt til at foretage grænseoverskridende virksomhedssammenlægninger for at bevare konkurrenceevnen. 1 Nordisk Ministerråd (1999): Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande. TemaNord 1999:537. Udarbejdet af Professor dr. jur. Erik Werlauff 13

14 Denne rapport tager udgangspunkt i en række hypoteser om, at den gældende selskabs- og skattelovgivning er en hindring for større erhvervsmæssig integration og for konkurrenceevnen for nordisk erhvervsliv. Problemet er formentlig ikke så stort, at det i meget væsentlig grad direkte afholder virksomheder fra at søge muligheder på tværs af de nordiske grænser. Imidlertid er der flere konkrete eksempler på, at den gældende lovgivning er medvirkende til, at virksomhederne vælger en suboptimal løsning. Det gælder eksempelvis etableringen af en kompliceret juridisk konstruktion, som kræver mange ressourcer både internt og eksternt at få på plads. Efterfølgende må man så affinde sig med de følge-problemer, det kan give anledning til, fordi den formelle selskabsstruktur ikke harmonerer med virksomhedens ønsker til organisering og arbejdsfordeling. Oven i dette kommer, at virksomhederne har ekstraudgifter for at leve op til regler, tilsyn og indberetningspligter udgifter som nok virker acceptable i hvert enkelt land, men som kan forekomme mindre betimelige, når de ganges op med 2, 3 4 eller 5 for en virksomhed, som netop søger synergieffekterne i et samlet Norden. Det kan påtvinge virksomhederne unødige økonomiske udgifter såvel internt som til ekstern rådgivning. Det gælder såvel i gennemførelsen af en fusion/opkøb som i den efterfølgende driftsfase, når virksomheden er etableret på tværs af en eller flere grænser i Norden. Der er tale ekstraordinære udgifter i form af interne ressourcer til planlægning og implementering og eksterne ressourcer til juridisk og regnskabsteknisk bistand. Derudover kan det fremtvinge en ændret og mindre fordelagtig strategi. Eller forsinke virksomhedssammenlægningen og betyde, at virksomheden taber afgørende tid i forhold til internationale konkurrenter. Samlet er der tale om et ærgerligt spild af ressourcer; Ressourcer som kunne være anvendt langt bedre. Hertil kommer, at der kan forekomme eksempler, hvor der ikke er ressourcer til at overskue forskellene i lovgivningen, eller hvor de juridiske besværligheder synes uoverskuelige. I så fald kan den gældende retstilstand betyde, at perspektivrige nordiske fusioner forsinkes eller forhindres - med negative konsekvenser for de implicerede virksomheder. Dermed hindres fuld udnyttelse af de synergier og netværksdannelser, som finder sted i disse år i Norden. Foruden at være problematisk for de berørte virksomheder kan den gældende retstilstand altså i yderste konsekvens få omkostninger i bred forstand for de nordiske lande i form af svagere konkurrenceevne og dermed i sidste ende lavere beskæftigelsesvækst. Derfor er det erhvervspolitisk relevant at undersøge omfanget og implikationerne af problematikken. Problemfeltets karakter er som nævnt undersøgt af juridiske kapaciteter. Problemets reelle omfang og konsekvenser for erhvervslivet kendes imidlertid ikke. Nærværende udredning er iværksat for at: undersøge problemets omfang og dybde nærmere, få et indtryk af hvilke områder der udgør særlige problemfelter, samt få en tilkendegivelse af i hvilket omfang virksomhederne finder det væsentligt at den gældende retstilstand mellem de nordiske lande ændres. 14

15 1.1. Nordisk erhvervspolitisk samarbejde Udredningen skal ses i direkte sammenhæng med den situation og udvikling, som nordisk erhvervsliv er i netop nu. Globaliseringen gør det tvingende nødvendigt, at de nordiske lande arbejder målrettet med at styrke udviklingen af globale spidskompetencer, at strategiske netværk styrkes og at virksomhedernes kompetenceniveau og konkurrencekraft understøttes. Nordisk Ministerråd har taget konsekvensen af udviklingen og iværksat en egentlig sammenhængende erhvervspolitik for de nordiske lande. I 2000 blev der for første gang vedtaget et fælles erhvervspolitisk samarbejdsprogram for Norden. At understøtte udviklingen af et stærkt fælles erhvervsmiljø i Norden er kernen i samarbejdsprogrammet. Under de kommande fyra åren kommer ministerrådets näringspolitiska insatser i syfte att främja framväxten av en mer integrerad och konkurrenskraftig nordisk näringslivsmiljö att omfatta följande huvudsakliga fokusområden: Koordinerade nordiska myndighetsinitiativ - inklusive informationsutbyte och kontaktförmedling - i syfte att underlätta gränsöverskridande mobilitet inom arbetsmarknad och näringsliv (individer, entreprenader, underleveranser och företag) Bättre samordnad nordisk näringslagstiftning (bolags- och konkurrenslagstiftning, arbetsmarknadsregler, viss skattelagstiftning, arbetsmiljö- och bygglagstiftning) Offensiv för bättre nordisk samordning av vissa strategiska kvalitetsnormer, tekniska standards, handel med immateriella rättigheter, miljöcertifiering (gäller såväl revideringar som framtagning av nya regelverk och normer) 2 Det samme tema slås an i vismandspanelets rapport Öppet för Nordens vindar, og i programmet fra det nuværende finske formandskab, se tekstboks. Norden som hemmamarknad har blivit ett naturligt begrepp för näringslivet såväl inom traditionell industri som inom nye branscher. Denne utveckling är på gång, trots att det existerar en rad tekniska problem som komplicerar gränsöverskridande företagsfusioner og övertagande av företag inom Norden. Norden som en gemensam hemmamarknad har blivit verklighet för näringsliv og samhälle. Denne utveckling är en styrka för Nordens tillväxtpotential. Därför bör Norden Samarbeta för att utveckla goda omständigheter och en gynnsam affärsmiljö för näringslivet samt uppmuntra till gränsöverskridande integration, Skapa regelverk för bildande av nordiska bolag, Intensfiera samarbetet mellen de finansiella tilsynsmyndigheterna. (.) Kilde: Öppet för Nordens vindar, Nordisk Minsterråd oktober 2000, side Näringslivets globalisering och internationella fusioner har förändrat näringslivets betingelser i Norden. En gemensam utmaning för samtliga länder i Norden är att främja företagsamheten, inte minst att underlätta etableringen af småföretag. Nyckeln til bättre konkurrenskraft för nordiska företag är en velfungerande nordisk informationsmarknad. Kilde: Side 35 i Finlands nordiska ordförendeskabsprogram 2001, TemaNord 2000:560. Dette er samtidig helt på linie med den strategi, som Nordisk Industrifond gennem de seneste to år har arbejdet ud fra. Dermed kan der konstateres, at der i højere grad 2 Kilde: Side 10 i Nordisk näringspolitiskt samarbetsprogram , Nordisk Ministerråd, juni

16 end nogensinde før er en fælles forståelse og ambitioner om at gøre en fælles indsats for at etablere Norden som et konkurrencekraftigt, sammenhængende marked for innovation og erhvervsliv. Denne udredning skal ses som en del af det vidensgrundlag, som kan understøtte ambitionerne Nordisk Ministerråd undersøger lovmæssige hindringer I 1999 udgav Nordisk Ministerråd udredningen Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande, udarbejdet af Professor, dr. jur. Erik Werlauff. I rapportens konklusioner hedder det bl.a. om forhindringer i forbindelse med fusions og overtagelsessituationen: Grænseoverskridende fusion mellem selskaber er ikke selskabsretligt muliggjort, hverken på EUretligt eller på rent nordisk plan. Ligesom mange overtagelser mellem selskaber i samme land sker gennem fusion, dvs. egentlig sammensmeltning, kan dette også være ønskeligt mellem selskaber i forskellige (nordiske) lande. Der savnes en fællesnordisk, supranational selskabstype af ensartet indhold i alle de nordiske lande. Det kan anbefales et fællesnordisk samarbejde om gennemførelse på EU-plan af udkastene til 10. selskabsdirektiv (om grænseoverskridende fusion) og 14. selskabsdirektiv (om grænseoverskridende flytning af et selskabs hjemsted). Om koncernens grænseoverskridende virke efter overtagelsen konstateres flg. forhindringer for at Norden kan fungere som ét hjemmemarked efter at der har fundet fusion eller firmaovertagelse sted: Generelt er det ikke muligt for virksomheden at anlægge en nordisk enhedsbetragtning og herved sin aktivitet i Norden som en aktivitet i ét land. Spørgsmålet er ikke reguleret i de enkelte landes selskabs- og koncernregler, og derfor er det heller ikke fællesnordisk reguleret. Der mangler koncernretlige regler om et moderselskabs nærmere råderet og ledelsesret over datterselskaberne og om, hvornår moderselskabet kan komme til at hæfte for datterselskabernes gæld. Der savnes fællesnordiske regler om sambeskatning og/eller koncernbidrag mellem selskaber, således at koncernen skattemæssigt kan betragtes som en helhed, der alene beskattes af sit samlede nettoresultat. Det ville indebære fjernelse af nogle væsentlige hindringer, hvis man garanterede virksomhederne koordineret myndighedsbehandling, når de agerer i flere nordiske lande, og herved har brug for én eller anden myndighedsgodkendelse, ikke blot indenfor skatte- og konkurrenceområdet, men mere generelt. I sin yderste konsekvens kunne der etableres et Nordisk Erhvervsråd - den fællesnordiske Erhvervsmyndighed med ansvar for koordineringen, men også en lovfæstelse af myndighedernes pligt til parallel behandling af sager involverende flere landes myndigheder vil være et fremskridt. 3 På baggrund af rapporten blev det konstateret, at der skulle tilstræbes nordisk samarbejde i relation til forberedelse og implementering af EU-retsakter på selskabsrettens område. Samtidig blev betydningen af stadigt samarbejde mellem myndighederne i de nordiske lande understreget Fællesnordisk indsats får ny relevans Indtrykket er, at det i første omgang prioriteres at søge at gennemføre forbedringer på EU-plan, og på en sådan måde, at det også kunne give Island og Norge mulighed for at tiltræde reglerne. Og der er da næppe heller tvivl om, at det på lang sigt er 3 Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande, TemaNord 199:

17 målsætningen at gennemføre en harmonisering på europæisk plan ikke at etablere Norden som en lovgivningsmæssig enklave. Imidlertid bragte 2001 et par hændelser, som aktualiserede behovet for at gøre en selvstændig indsats i Norden: Et EU-forslag om vedtagelse af et fælles regelsæt, som skulle gøre det lettere at foretage virksomhedsovertagelser faldt efter 12 års forberedelser. Forslaget skulle sikre beskyttelse af medarbejdere og mindretalsaktionærer, og samtidig forhindre at direktionerne kan blokere for en overtagelse 4. Europaparlamentet forkastede (med mindst mulig margen) forslaget til trods for at forslaget var forberedt gennem årevis og godkendt af regeringer, Kommissionen og Parlamentets forhandlingsudvalg. Et andet spørgsmål der er blevet diskuteret på EU-plan i flere år, er spørgsmålet om at kunne danne en selskabskonstruktion på tværs af landegrænser: Et EU-selskab (european company). Idéen er, at det skal være muligt at drive virksomhed i EU, uden besværet med at være etableret i hver enkelt land. Både direktoratet vedr. skatteanliggender og direktoratet for social affairs har søgt at gennemføre direktiver, som godkender EU-selskaber. I oktober 2001 synes der at være kommet et gennembrud, da Europarådet vedtog forordning om det europæiske selskab. I den forbindelse udtalte kommissæren for Det Indre Marked Fritz Bolkenstein: The EC will enable companies to develop and restructure their cross-border activities without going through interminable and costly administrative formalities that the establishment of a network of subsidiaries involves. It is a concrete step to encourage a large number of companies to seize opportunities beyond national borders and enhance Europe s competitiveness 5 Hensigten er, at forordningen skal træde i kraft fra oktober Når dette I skrivende stund endnu ikke kan betragtes som 100 pct. sikkert, skyldes det, at Europarådets direktiver reelt ikke har nogen betydning hvis ikke juraen følger, hvilket kræver godkendelse fra landenes justitsministre. Hidtil er alle forhandlinger strandede, fordi ingen lande vil tillade tilstedeværelsen af et selskab, som ikke er tilladt inden for egne grænser. I forlængelse af dette, og set i relation til det nordiske erhvervspolitiske samarbejdsprogram, er det en logisk konsekvens, at de nordiske regeringer ønsker at sætte ekstra fart på harmoniseringerne i Norden. Perspektiverne er dels at arbejde for at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, dels at styrke konkurrenceevnen for den nordiske region. Endelig vil det have en positiv signalværdi overfor resten af Europa, hvis de nordiske lande også på dette punkt kan fungere som en foregangsregion Udredningens formål og metode Formålet med udredningen er at belyse konsekvenserne for virksomhederne af den nuværende selskabs- og skattelovgivning ved nordiske virksomhedssammenlægninger og -opkøb. Udredningen bygger i udgangspunktet på en antagelse om, at den nuværende lovgivning påfører virksomhederne ekstraordinære omkostninger, som ville kunne undgås, hvis den juridiske regulering ændres. Der er så at sige et tab på grund af dødvægt, jf. figur 1.1. I realiteten kan dette tab sidestilles med en svækkelse af Nordens konkurrencekraft. 4 Direktionen rammes ofte negativt når en virksomhed bliver opkøbt. Derfor kan en direktion tænkes at ville hindre et salg, som medarbejdere og aktionærer er positivt stemt for. 5 Bulletin Quotidien Europe No

18 Målet er, at få et indtryk af i hvilket omfang virksomheder i Norden er berørt af retlige barrierer: En indikation af hvor stor en del af nordisk erhvervsliv der er berørt, og med hvilken vægt de berørte er påvirket. Gennem analysen skelnes der mellem to grupper af virksomheder, jf. figur 2. Den første gruppe omfatter virksomheder, der har planlagt og gennemført en sammenslutning på tværs af de nordiske grænser. Virksomhederne har formået at overkomme den barriere, som den nuværende lovgivning eventuelt udgør. Den anden gruppe omfatter virksomheder, der har arbejdet med planer om en sammenslutning, men hvor planerne ikke er blevet realiseret måske som følge af den gældende retstilstand? Figur 2: To grupper af virksomheder Figur 1.1: Omkostninger ved sammenslutning og opkøb ved gældende retstilstand Omkostninger Ekstraordinære omkostninger Ordinære omkostninger Antal Virksomheder der overvejer eller planlægger at gennemføre en sammenslutning Gruppe 1 Sammenlægningen realiseres Gruppe 2 Sammenlægningen realiseres ikke Elementer i undersøgelsen 6 De mest markante virksomhedssammenlægninger i Norden ofte er omtalt i medierne. Og det sker også jævnligt, at der er kritiske ytringer om forskellige dele af lovgivningen i forbindelse med grænseoverskridende sammenlægninger. Imidlertid findes der ikke systematisk indsamlet materiale om omfanget af sammenlægninger og kobling til, hvor meget retstilstanden reelt betyder. Heller ikke organisationer eller de berørte virksomheder selv foretager en systematisk opsamling af erfaringerne. Derfor kan datagrundlaget for denne redegørelse ikke hentes fra én kilde. Undersøgelsen bag udredningen er således gennemført med en række forskellige delelementer, herunder både kvantitative og kvalitative metoder. Når dette er sagt, skal det samtidig fremhæves, at der gennem alle undersøgelsens dele har været en usædvanlig klar linie. Således har der været en tæt overensstemmelse mellem delkonklusionerne i de forskellige delundersøgelser. Derfor er der, på trods af at ingen af de enkelte delundersøgelser kan stå alene, en ganske stærk baggrund for de konklusioner, som formidles i denne rapport. Undersøgelsen har indeholdt følgende delelementer: Screening af artikeldatabaser for at skaffe up-to-date viden om udvikling og evt. problemstillinger vedr. fusioner og opkøb i Norden. Der er desuden 6 Udredningens datagrundlag er beskrevet mere detaljeret i bilag 1. 18

19 gennemført en undersøgelse over Internettet af virksomhedernes motivationer og strategier bag at gennemføre opkøb i Norden. Vi har gennemført en research og begrebsafklaring vedr. problemstillinger, herunder søgt at opdatere de potentielle problemfelter, som rapporten Lovmæssige hindringer for fusion og virksomhedsopkøb mellem virksomheder i de nordiske lande indikerede. Dette indgår primært for at kvalificere den efterfølgende analyse ikke fordi udredningen i sig selv skal gå i dybden med substansen i de juridiske forhold. Der er gennemført en række eksplorative interview med ressourcepersoner på området. Det drejer sig dels om virksomheder med helt aktuelle erfaringer med at gennemføre opkøb og juridiske og organisatoriske forandringer i Norden, dels om revisorer, jurister og skatteretseksperter, som har hands-on erfaring som rådgivere for virksomheder, som gennemfører internationale virksomhedssammenlægninger. Der er foretaget en screening af hvor de bedste, mest pålidelige og sammenlignelige tal for internationale virksomhedshandler findes. Herefter er der indkøbt og bearbejdet data vedr. virksomhedshandler i Norden. Datakilden og data er nærmere omtalt i kapitel 2. Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første survey har til formål at give et fingerpeg om, hvor mange virksomheder, der har overvejet at gennemføre sammenlægninger og hvor mange af disse, der har valgt ikke at fuldføre. Spørgeskemaet er udsendt til et bredt udsnit af virksomheder i Norden med mere end 20 ansatte. Der er anvendt den anerkendte database Amadeus, som rummer virksomheder og baggrundsoplysninger for samtlige virksomheder i hele Europa. Spørgeskemaet er udsendt til virksomheder i Sverige, Finland, Island, Norge og Danmark, repræsentativt fordelt på brancher, størrelse og lokalisering. Den anden survey har til formål at tegne et billede af de virksomheder, som har indgået i tværnordiske handler og give en indikation af, hvilke ekstraomkostninger virksomhederne har som følge af retlige barrierer. Den fungerer samtidig som en meningsmåling af deres interesse i at få den nuværende lovgivning ændret. Der gives tillige en vurdering af, hvor afgørende den retlige barriere er i forhold til andre barrierer ved virksomhedssammenslutning. Spørgeskemaet er sendt til samtlige virksomheder i Norden, som har gennemført majoritetsopkøb i et andet nordisk land. Dog er opkøb foretaget af ventureselskaber sorteret fra. En række dyberegående case-interview. Der er gennemført personlige interview med en række virksomheder for at få en dybdegående indsigt i de former for sammenslutninger, virksomheder har forsøgt anvendt og deres erfaringer hermed. Det drejer sig primært om virksomheder, som har været involveret i en virksomhedssammenlægning inden for de sidste to år, sekundært om virksomheder som har lagt planer om at gennemføre opkøb, men som af den ene eller anden grund ikke har gennemført disse planer. Virksomheder til interview er udvalgt ud fra en hensigt om at undersøge virksomheder, som er repræsentative for de væsentligste konklusioner fra spørgeskemaundersøgelserne. Udredningens datagrundlag er uddybet i bilag. 19

20 1.4. Analysens ideal og præmisser Udredningen bygger på et ideal om, at.det skal være lige så let og fleksibelt at foretage fusioner og opkøb på tværs af grænserne i Norden, som det er at etablere og drive virksomhed inden for grænserne af et land i Norden. Herunder skal det ikke være forbundet med flere strategiske, økonomiske og organisatoriske omkostninger at etablere og drive en sådan tværnordisk virksomhed. Analysen hviler endvidere på en række præmisser, som er væsentlige at holde sig for øje, når man læser udredningen: Udgangspunkt: Virksomhedernes holdninger. Analysen tager udgangspunkt i virkeligheden, som virksomhederne oplever den. Undersøgelsens berettigelse er netop, at den undersøger, hvordan virksomhedernes opfattelse af den retlige tilstand og konsekvenserne heraf er. Dette skal ses i forhold til en undersøgelse, som alene fokuserer på den konkrete lovgivning uden at se på, hvordan love opleves blandt de berørte. Det betyder også, at der kan være uoverensstemmelse mellem hvordan lovgivningen opleves, og hvordan lovgivningen er tænkt og udformet. Det at nogle oplever, at der er et problem, er også et vigtigt budskab. Et tænkt eksempel kan være, at mange har en opfattelse af, at nogle oplever konkurrencelovgivningen i de nordiske lande som usammenhængende og problematisk til trods for, at der reelt er foretaget en meget stor grad af harmonisering og samkøring mellem konkurrencemyndigheder. Der ses bort fra negative effekter af øget erhvervsmæssig integration. Øget erhvervsmæssig integration er et ideal for den undersøgelse ligesom det er en målsætning for de nordiske landes erhvervspolitiske samarbejde. Dette valg er foretaget ud fra en helhedsvurdering af, hvad der vil have en gunstig effekt på befolkningen og virksomhederne i Norden. Der kan imidlertid være personer og virksomheder, som vil blive berørt negativt af øget integration. Det kan dreje sig om virksomheder, som har en konkurrencemæssig fordel af national protektionisme. Det kan også være virksomheder, der lever af at hjælpe og rådgive andre virksomheder som skal overkomme barrierer i forbindelse med opkøb/fusioner over grænser. Analysen er ikke repræsentativ. Det skal understreges, at analysen ikke er fuldt repræsentativ. I den ene spørgeskemaundersøgelse er der set bort fra offentlige virksomheder samt virksomheder med mindre end 20 ansatte. I den anden undersøgelse er der set bort fra selskaber, som har gennemført minoritetsopkøb. Det er prioriteret højt, at svarene så vidt muligt gives af virksomheder med en hvis indsigt og erfaring i at agere i regionen. Dette valg er truffet for at give et så retvisende billede som muligt af de reelle barrierer. Endvidere er der set bort fra opkøb foretaget af venture-selskaber ud fra betragtningen, at disse opkøb ikke gennemføres med hensigten at øge erhvervsmæssig synergi og integration i Norden; Dermed falder de uden for udredningens målgruppe. Statistisk usikkerhed. I forlængelse af ovennævnte knytter sig nogle forbehold til soliditeten i det anvendte datamateriale. Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne er derfor ikke refereret som data. I stedet er resultaterne fremstillet indikativt og ud fra en samlet analyse af undersøgelsens forskellige delelementer. Med hensyn til de data for internationale handler, som refereres i udredningen, er der anvendt de mest pålidelige data som findes på verdensplan. 20