Evaluering af Energistyrelsens forvaltning af JI/CDM-programmet
|
|
- Mia Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Energistyrelsens forvaltning af JI/CDM-programmet Klima- og Energiministeriet 3. juni 2010 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Evalueringens formål Fokusering og afgrænsning af evalueringen Strategi, ressourceanvendelse og resultater Strategiske målsætninger og prioriteringer Centrale forudsætninger og rammer for driften Oversigt over programaktiviteter og ressourceindsats Resultater i forhold til det primære mål Resultater i forhold til de sekundære mål Organisering og arbejdstilrettelæggelse Organisation og kompetencer Tilrettelæggelse af opgaver og processer Styring Opfølgning på fremdrift Økonomistyring Risikostyring Kontraktstyring Tilsyn Programmets omkostningseffektivitet Omkostningseffektivitet i forvaltningen af CO 2 -kreditmidler Omkostningseffektivitet ved køb af post-2012 kreditter Samlet vurdering og anbefalinger Målopfyldelse Organisering Styring Omkostningseffektivitet
3 Copyright Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Carsten Jørgensen, partner, tlf Martin Enevoldsen, manager, tlf Om Business Consulting Fra idé til virkelighed Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax businessconsulting@deloitte.dk Adresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C 3
4 1. Introduktion I det følgende præsenteres resultaterne af en evaluering af Energistyrelsens forvaltning af JI/CDM-programmet. Programmets primære formål er at realisere CO 2 -kreditter, der bidrager til opfyldelsen af Danmarks Kyotoforpligtelser gennem investeringer i og udvikling af klimaprojekter i Østeuropa og i udviklingslande Evalueringens formål Klima- og Energiministeriets departement ønsker som led i den almene tilsynspligt en ekstern evaluering af forvaltningen af JI/CDM-programmet, der varetages af Energistyrelsen. Der ønskes en vurdering af, hvorvidt programmets administration, herunder organisering, forretningsgange og styring, understøtter opfyldelsen af programmets målsætninger og effektiv ressourceudnyttelse. Evalueringen skal resultere i en række anbefalinger til Energistyrelsens programforvaltning og styring, som departementet kan anvende i forbindelse med udførelsen af sin tilsynsvirksomhed Fokusering og afgrænsning af evalueringen Det overordnede formål med evalueringen er nedbrudt i følgende evalueringstemaer og spørgsmål: 1. Evaluering af programorganisering: Understøtter organiseringen af programmet (herunder de organisatoriske rammer, rolle-/ansvarsfordeling, kerneprocesser og arbejdsgange) i tilstrækkelig grad en effektiv programforvaltning? 2. Evaluering af programefficiens: I hvilken udstrækning er de medgåede ressourcer til forvaltningen af programmet (målt i omkostninger til intern arbejdsindsats og eksterne tjenesteydelser) udnyttet således, at de ønskede effekter opnås med den lavest mulige ressourceindsats? 3. Evaluering af det styringsmæssige setup for programmet: Analyse og vurdering af de anvendte modeller til økonomistyrting, risikostyring, ledelsesinformation og tilsynsstrategi. Evalueringen omfatter ikke en vurdering af kvalitet, omkostningseffektivitet og risici forbundet med de enkelte projekter i JI/CDMporteføljen, da der allerede foreligger evalueringer heraf fra en anden ekstern rådgiver, Point Carbon. Eftersom Point Carbons vurdering af programmets samlede risikojusterede målopfyldelse er 4
5 central for forståelsen af programmets performance i forhold til den primære målsætning, vil den ene af de tre Point Carbonrapporter imidlertid indgå i Deloittes vurdering af, hvorvidt de opstillede programmålsætninger forventes realiseret. Konklusionerne omkring målrealisering danner således afsæt for at kunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt organiseringen og styringen i tilstrækkelig grad understøtter en effektiv målrealisering. På baggrund af en detaljeret analyse heraf opstiller Deloitte anbefalinger til forbedret organisering og ressourceudnyttelse i relation til forvaltningen af programmet og anbefalinger til optimering af programstyringen og tilsynet hermed. Evalueringen omfatter dog ikke forslag til konkret teknisk udformning af de underliggende styringsværktøjer. Programstrategi og målsætninger Kriterier for effektiv målrealisering Kriterier for effektiv ressourceudnyttelse PRIMÆRT MÅL: Bidrage til opfyldelsen af Danmarks CO2-reduktionsforpligtigelse via erhvervelsen af CO2-kreditter fra bæredygtige klimaprojekter. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber skal understøtte: udvælgelse, udvikling og igangsættelse af JI- og CDM-projekter med det fornødne CO2-potentiale- projektfremdrift og hjemtagning af CO2 kreditter i JIog CDM projekter i et omfang, der gør det muligt at nå målsætningerne. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber sikrer omkostningseffektivitet ift. følgende opgavevaretagelse: projektinvesteringer og løbende projektudgifter intern projektadministration i form af timeforbrug i JI/CDM-kontoret støttefunktioner til JI/CDM-kontoret SEKUNDÆRT MÅL: Fremme af teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i Østeuropa og udviklingslande. SEKUNDÆRT MÅL: Fremme af danske virksomheders engagement på CO2-markedet. SEKUNDÆRT MÅL: Udvikling af CDM-markedet, herunder kapacitetsopbygning i projektlande. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber skal understøtte: at udvælgelsen og udviklingen af projekterne fremmer teknologioverførsel som de pågældende lande kan drage nytte af, og i øvrigt er med til at sikre bæredygtig udvikling i landende at gennemførelsen af de igangsatte projekter fremmer teknologioverførsler og bæredygtig udvikling som forudsat under udvælgelsen Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber skal understøtte at danske virksomheders i stigende grad engagerer sig i markedet for køb og salg af CO2-kreditter. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber skal understøtte fremme kapacitetsopbygning af centrale aktører i udvalgte lande. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber sikrer, at det sekundære mål om at fremme teknologioverførsler sker omkostningseffektivit ift. opgavevaretagelsen. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber sikrer, at det sekundære mål om at fremme danske virksomheders engagement i markedet for CO2-kreditter sker omkostningseffektivi ift. opgavevaretagelsen. Organisatoriske rammer, kerneprocesser og styringsredskaber sikrer, at det sekundære mål om kapacitetsopbygning sker omkostningseffektivt ift. opgavevaretagelsen. Der er i den indledende fase af projektet foretaget drøftelser med Energistyrelsen og departementet omkring, hvilke målsætninger programmet forfølger og derfor skal evalueres op imod. På baggrund heraf er der opnået enighed om ovenstående overordnede evalueringskriterier for programforvaltningen (se forudgående side). Som supplement til ovenstående målsætningsrelaterede kriterier, som programforvaltningen og styringen evalueres på baggrund af, er der opstillet en række operationelle kriterier, som henholdsvis de 5
6 organisatoriske rammer, processerne og de centrale styringsredskaber bør opfylde for at kunne understøtte målrealisering og effektiv ressourceudnyttelse. De operationelle kriterier, der har dannet udgangspunkt for både spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interview, og som medvirker til at strukturere evalueringen i forhold til hovedkriterierne, fremgår af nedenstående oversigt: Organisatoriske rammer Der er en klar rolle- og ansvarsfordeling i programorganisationen. Der er det antal organisatoriske enheder, niveauer og medarbejdere, som er nødvendigt for opgavevaretagelsen. Organiseringen understøtter funktionel arbejdsdeling og videndeling på tværs af organisationen og derigennem, effektiv udnyttelse af medarbejderkapacitet og specialistkompetencer De organisatoriske omgivelser, herunder især den øvrige del af ENS, KEMIN og de relevante dele af Udenrigsministeriet understøtter JI/CDM-programmet ift. målsætningerne. Der er opbygget samarbejdsmodeller med eksterne parter, som understøtter opfyldelsen af målsætningerne. Processer Der er fastlagt processer og arbejdsgange for alle centrale opgaver. Processerne er gennemskuelige for medarbejderne og fremmer en rutinemæssig varetagelse af opgaverne. Processerne rummer samtidig den nødvendige fleksibilitet, for at løse særlige opgaver, der afviger fra rutinerne. Processerne er enkle og effektive, dvs. der er intet spild i form unødvendige trin, rutiner, dobbeltarbejde mv. Risiko- og økonomistyring Der er en fælles definition af risiko mellem de implicerede parter samt klart definerede roller, ansvar, kompetencer og standarder i forhold hertil. Der anvendes en fælles risikostyringsinfrastruktur til understøttelse af udførelsen af risikostyring samt uafhængig overvågning og tilsyn. Der er fastlagt klare retningslinjer på ejerskabet for de respektive områder og projekter samt løbende identificering, overvågning og rapportering af risici på disse. Der er en effektiv og brugbar registreringsramme, der understøtter rapporterings- og analyseformål. De økonomiske styringsredskaber og processer sikrer en effektiv finansiel styring, herunder den rette kapacitets-, aktivitets- og resultatstyring. Der henvises til appendiks 1 for en oversigt over de gennemførte aktiviteter, som evalueringen er baseret på. 6
7 2. Strategi, ressourceanvendelse og resultater I dette kapitel foretages en gennemgang og analyse af de strategiske målsætninger og prioriteringer samt de centrale forudsætninger omkring økonomi og opgaveindhold, der ligger til grund for programforvaltningen. Der foretages desuden en redegørelse for og vurdering af programmets opnåede resultater set i forhold til den primære målsætning og de sekundære målsætninger. Dette danner grundlag for de efterfølgende analyser i kapitel 3 og 4 af, hvorvidt den praktiserede organisering og styring understøtter effektiv målrealisering og udnyttelse af ressourcer Strategiske målsætninger og prioriteringer I det følgende foretages en uddybende redegørelse af målsætningerne og strategien bag JI/CDM-programmet. Fokuseringen på dette er begrundet i, at der blandt de centrale aktører i et vist omfang er varierende opfattelser af, hvorledes målsætningerne bør vægtes, og de strategiske implikationer heraf. Dette er væsentligt at tage i betragtning, eftersom vurderingen af programforvaltningen og de fremadrettede anbefalinger til forbedring heraf i høj grad afhænger af de strategiske præmisser, der lægges til grund. Regeringens klimastrategi fra 2003 Den grundlæggende mission og de overordnede strategiske målsætninger for det statslige JI/CDM-program udspringer af regeringens klimastrategi fra 2003: En omkostningseffektiv klimastrategi. Heri fremgår det, at de fleksible Kyotomekanismer, det vil sige køb af CO 2 -kreditter i udviklingslande, JI- og CDMkreditter i udviklingslande og lande i Central- og Østeuropa samt køb af CO 2 -kvoter, udgør et virkemiddel, der kan bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse. Set i lyset af Danmarks store reduktionsforpligtelser i forbindelse med Kyotoprotokollen ønsker regeringen således (som supplement til de nationale tiltag) at gøre brug af de fleksible mekanismer, som protokollen tillader, og som forventes at kunne sikre reduktioner til en CO 2 -pris langt under de marginale nationale tiltag. Som en sidegevinst forventes køb af sådanne kreditter at kunne bidrage til udviklingen i de pågældende lande gennem overførsel af knowhow og kapital. Klimastrategien fra 2003 vurderer mulighederne på JI-, CDM- og CO 2 -kvotemarkederne og udstikker generelle rammer for et fremadrettet statsligt indkøb af kvoter og kreditter. Det fremhæves, at staten næppe vil være bedre til at udvikle reduktionsprojekter end 7
8 private virksomheder, snarere tværtimod, da det primært er private virksomheder, der ligger inde med den nødvendige tekniske ekspertise. Det taler for at overlade rollen som projektudvikler til den private sektor. (p ). Samtidig fremhæves det dog, at staten har stor ekspertise i at etablere miljø-, energi- og udviklingsprojekter i udviklingslande og i Central- og Østeuropa, og at inddragelse af statslig erfaring med udviklingsprojekter kan bidrage til et samlet set mere vellykket resultat, end hvis projektudviklingen alene overlades til private virksomheder, idet staten forventes at kunne bidrage til opbygning af de nødvendige institutioner i værtslandene og gennem pilotprojekter frembringe viden om markedet til nytte fremover. (p. 35). Overvejelserne fører frem til anbefaling om en tobenet indkøbsstrategi (p ): 1. Indkøb af projektkreditter ved inddragelse af ekspertise fra de institutioner, der forvalter miljø-, energi- og udviklingsprojekter i udviklingslande og miljø- og energiprojekter i Central- og Østeuropa. Disse opgaver kan udføres af de involverede ministerier (dvs. Udenrigsministeriet og Miljøministeriet). 2. Køb af risikoafdækkede, indirekte kreditter fra de internationale CO 2 -kreditbanker. Dette indkøb kan udføres af en enkelt mindre enhed, der primært skal have finansielle kompetencer Det første ben i strategien anskues primært som et middel til at løbe markedet for CO 2 -kreditter i gang, hvilket på daværende tidspunkt blev anset for særlig vigtigt: I en situation, hvor markedet for CDM og JI endnu ikke er udviklet, og hvor der stort set kun vil være Ruslands overskydende kvoter, der kan sendes på markedet, vil der kunne være en fordel ved statslig involvering i projektudviklingen. Det kunne være med henblik på at udvikle markedet for projektkreditter, så det løbes i gang tidligere, end det ellers ville være tilfældet. (p. 254). Det andet ben i strategien blev dog anset for mindre risikofyldt end køb af kreditter direkte fra projektudviklerne og som mere omkostningseffektivt for staten, fordi det kun ville kræve et lille sekretariat med få medarbejdere. Det var derfor udset som den primære tilgang til kreditkøb i større omfang: Skal der gennemføres statsligt indkøb af kreditter i større omfang, forekommer det mest hensigtsmæssigt, at dette gøres primært ved at købe risikoafdækkede, indirekte kreditter fra de internationale CO 2 -kreditbanker til markedsprisen. (p. 35). 8
9 Som en del af strategien blev det desuden foreslået, at der skulle knyttes vilkår til køb af kreditter, herunder bæredygtighed, udviklingshensyn og forskellige økonomiske betingelser. Den nationale allokeringsplan og klimamankoen Den nationale allokeringsplan for Danmarks Kyotoforpligtelse, der blev lanceret i 2007, fastlægger en målsætning om, at statsligt indkøb af JI- og CDM-projekter skal bidrage med 3,2 mio. ton CO 2 per år ud af den samlede estimerede manko på 13 mio. ton per år samt 1 mio. ton per år som forsikring mod en tabt basisårsag, idet Danmark skal reducere mere CO 2 end forventet, hvis basisudledningerne ikke korrigeres for, at Danmark modtog ekstraordinært meget strøm fra Sverige og Norge i 1990). Allokeringsplanen indeholder således en målsætning om et samlet bidrag fra JI- og CDM-kreditter på16,0 mio. ton CO 2 over perioden Hertil kommer yderligere 5 mio. kreditter, hvis basisårssagen tabes. Allokeringsplanens målsætninger for JI og CDM var på forhånd bakket op af en bevilling på 930 mio. kr. til køb af kreditter over perioden Herudover blev der som led i planen afsat 200 mio. kr. til CO 2 -kreditkøb til realisering af de 3,2 mio. ton per år og yderligere 450 plus 50 mio. kr. i reserve på Finansloven, såfremt Danmark mod forventning ikke skulle opnå kompensation for basisåret. I juni 2009 blev 50 mio. kr. frigivet til realisering af ekstra 0,1 mio. ton per år. Ligeledes blev halvdelen af de 450 mio. frigivet til CO2-kreditkøb med henblik på øget risikoafdækning og delvis dækning af en eventuel tabt basisårssag. Hermed kom målsætningen for JI/CDM-programmet op på 16,5 mio. ton CO2-kreditter for perioden Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats Samtidig med den nationale allokeringsplan lancerede Udenrigsministeriet og Miljøministeriet en samlet Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats. Strategien bygger på de grundlæggende elementer i klimastrategien fra 2003, men er samtidig inspireret af de erfaringer, ministerierne havde opnået i bestræbelserne på at løbe markedet i gang i henhold til de første ben i den oprindelige indkøbsstrategi. Det er således hensigten, at programmerne føres videre i de to ministerier, det vil sige, at Udenrigsministeriet har programansvaret for CDM-projekter og -kreditter, og Miljøministeriet har programansvaret for JI-projekter og -kreditter Det er strategien, at JI/CDM-indsatsen skal bygge på følgende målsætninger. (p. 7): 9
10 1. Bidrage til opfyldelsen af Danmarks CO 2 -reduktionsforpligtigelse via køb af CO 2 -kreditter. 2. Fremme teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i Østeuropa og udviklingslande. 3. Fremme danske virksomheders integration på CO 2 - markedet. 4. Udvikle CO 2 -markedet, herunder institutions- og kapacitetsopbygning i projektlande. Målsætningerne skal realiseres på en omkostningseffektiv måde og således, at der skabes synergi mellem de fire indsatsområder, de spænder over. Der efterlades ingen tvivl om, at den første af målsætningerne (indkøb af en tilstrækkelig mængde CO 2 -kreditter til at opfylde kravene i allokeringsplanen) udgør den primære målsætning. I strategioplægget lægges følgende prioriteringer til grund for den primære målsætning (p. 10): Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil sikre indkøb af CO 2 -kreditter i henhold til regeringens klimastrategi og den nationale CO 2 -allokeringsplan. Indkøbene vil ske omkostningseffektivt ud fra ministeriernes indgående kendskab til og tilstedeværelse på projektmarkederne. Der vil blive sikret risikospredning og fleksibilitet i indkøbet af CO 2 -kreditter. Afhængigt af indkøbskravets størrelse vil det direkte køb i udvalgte lande kunne suppleres med udbud og køb via CO 2 -kreditbanker og fonde. I udvalgte lande vil projektudvikling blive støttet strategisk med henblik på omkostningseffektive køb af CO 2 -kreditter fra projekter med høj bæredygtighedsprofil. Der vil blive lagt vægt på identifikation og udvikling af CO 2 - projekttyper, der modsvarer danske virksomheders styrkepositioner og projektlandenes generelle teknologibehov. Det er tydeligt, at der mellem regeringens oprindelige klimastrategi fra 2003 og strategioplægget til JI/CDM-indsatsen fra 2007 er foretaget en opprioritering af modellen for direkte køb af kreditter, hvor ministerierne i betydelig grad bidrager til projektudviklingen i de pågældende lande. Denne udvikling skal ses på baggrund af de erfaringer, staten har haft med at løbe programmerne i gang siden Erfaringerne har vist, at de indirekte fonde ikke har leveret projekter og kreditter som forventet, og det har affødt præferencer for at fortsætte arbejdet med direkte udvikling af projekter med høj bæredygtighedsprofil, idet det samtidigt har været foreneligt med køb af relativt billige CO 2 -kreditter (når der alene ses på indkøbsprisen). 10
11 I samme periode er der i lyset af erfaringerne med fondene opstået en øget skepsis over for indirekte køb af kreditter, idet de programansvarlige anså staten for at have adgang til bedre og mere omkostningseffektive projekter end dem, fondene tilbød. Verdensbanken var ved at ophøre med udvikling af nye projektbaserede mekanismer og EcoSecurities havde svært ved at levere projekter inden for de afsatte tidsfrister, hvilket førte til ophævelsen af den kontrakt. Energistyrelsen vurderer dog, at der har været rimelig gode erfaringer med NEFCO-fondene, der fokuserer på vedvarende energi og energieffektiviseringsprojekter, og køb af indirekte kreditter fra fonde er således fortsat en del af strategien, omend i mindre omfang. Ud over den primære målsætning indeholder strategioplægget eksplicitte formuleringer af tre sekundære målsætninger, hvoraf to af dem handler om at fremme teknologioverførsel, bæredygtig udvikling og institutionel kapacitetsopbygning i forhold til projektlandene. Det omfatter følgende strategiske prioriteringer: (p. 12): Fremme af overførsel af miljøvenlig teknologi og udstyr til Østeuropa og udviklingslande. Der vil blive ydet støtte til kapacitetsopbygning af centrale aktører i udvalgte lande. Der oprettes en facilitet til fremme af CDM-projekter, teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i de fattigste udviklingslande. Fokus vil være på Afrika i tråd med den øvrige danske udviklingsbistand. Der oprettes et forum for at styrke dialogen og erfaringsudvekslingen mellem staten og NGO er vedrørende klimaaktiviteter i udviklingslande. Den sidste målsætning handler om fremme af danske virksomheders integration på CO 2 -markedet med sigte på såvel eksportfremme af grøn teknologi som tilskyndelse af danske virksomheder til at investere i JI- og CDM-projekter. Målsætningen bygger på følgende strategiske prioriteringer: Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil være en central medspiller for det danske erhvervsliv på CO 2 -markedet. Der etableres et klimaforum og en faciliterende enhed for dynamisk kommunikation og vidensdeling, inklusive fælles hjemmeside, informationsmaterialer og vejledninger. Initiativerne lanceres samtidig med Danmarks CO 2 -allokeringplan Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil tilbyde rådgivning og formidle kontakter for kvotebelagte danske virksomheder og teknologileverandører. 11
12 En proaktiv rådgivnings- og kommunikationsindsats vil bidrage til at sikre dansk knowhow, udstyr og teknologi en plads på CO 2 -kreditmarkedet. Overførsel af opgaverne til Klima- og Energiministeriet og videreudvikling af den operationelle strategi for JI- og CDM-kreditkøb I 2008 overtog Klima- og Energiministeriet (KEMIN) opgaverne med JI- og CMD-kreditkøb fra henholdsvis Miljøministeriet og Udenrigsministeriet og placerede ansvaret for programmets udførelse i Energistyrelsen. Der er tale om en videreførelse af strategien fra 2007 med en ændret ressortfordeling. Klima- og Energiministeriet er herefter ansvarlig for den primære målsætning: køb af CO 2 - kreditter med henblik på opnåelse af Kyotomålsætningen. Dog er det hensigten, at Local Project Coordinators (LPC er) i Udenrigsministeriets ambassader skal bidrage med at identificere projekter, formidle kontakter og følge op på projekter i forbindelse med køb af direkte kreditter. Klima- og Energiministeriet overtager desuden ansvaret for rådgivning og information til danske kvotebelagte virksomheder og andre købere af CO 2 -kreditter, herunder Klimaforum og den faciliterende enhed CO 2 INFO, jf. den særlige finanslovsbevilling for Til gengæld er Udenrigsministeriet fortsat overordnet ansvarlig for eksportfremme i relation til CO 2 -projketer i relation til såvel JI- som CDM-projekter, herunder facilitering af kontakt mellem danske leverandører af miljøteknologi og ejere/udviklere af JI- og CDM-projekter. Klima- og Energiministeriet forudsættes dog at bistå eksportfremmeindsatsen i relation til JI- og CDMprojekter ved blandt andet at screene statsligt kontraherede projekter for muligheder for dansk teknologi og integrere teknologileverandører i rådgivningen om handel med CO 2 - kreditter. Det fremgår desuden af forståelsespapiret, at Udenrigsministeriet fortsat er ansvarlig for bistandsindsatser på klimaområdet i udviklingslande og således bidrager til såvel projektudvikling som kapacitetsopbygning i CDM-lande. Der er således på flere områder tale om en deling af ansvaret for udførelse af strategien mellem Klima- og Energiministeriet og Udenrigsministeriet, omend Klimaog Energiministeriet har det overordnede ansvar for den primære målsætning. Mht. JI-projekterne er ansvaret helt og holdent overflyttet fra Miljøministeriet til Klima- og Energiministeriet, men Udenrigsministeriet bidrager stadig til eksportfremme, og ambassaderne vil også i de østeuropæiske lande kunne bidrage med at identificere projekter, formidle kontakter osv. 12
13 Det fremgår af de gennemførte interview og notater fra den udførende programenhed i Energistyrelsen, at der siden 2007 er sket en yderligere fokusering af strategien på direkte køb af såkaldte primære kreditter, som styrelsen selv medvirker til at udvikle. Samtidig fremhæves det, at køb af såkaldte sekundære kreditter fra CO 2 -børser ikke er en del af strategien, medmindre det bliver nødvendigt i forbindelse med en tabt basisårsag. Den strategiske fokusering på primære frem for sekundære kreditter begrundes ud fra hensynet til bæredygtighed, idet det vurderes vanskeligt at kontrollere og påvirke projekternes CSR-forhold, hvis ikke staten er tæt inde over udviklingen af projekterne eller i øvrigt har detaljeret forhåndsinformation om, hvilke konkrete projekter den køber sig ind på. Det er således bæredygtighedskrav (og risikoen for at sekundære kreditter viser sig ikke at leve op til disse, hvilket i givet fald vil kunne udløse kritik af regeringens JI/CDM-program fra oppositionen, NGO er og den øvrige offentlighed), der først og fremmest afholder Energistyrelsen fra at investere i disse. Hensynet til bæredygtighed er meget kort omtalt i regeringens klimastrategi fra 2003 og er derefter beskrevet mere udførligt i Miljø- og Udviklingsministerens fælles Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats fra april 2007 og efterfølgende mandat fra regeringens økonomiudvalg samt forelæggelse af aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Strategisk skift mod øget fokus på modnede projekter I takt med at deadline for Kyotomålsætningen er begyndt at nærme sig, og der fortsat resterer en stor udfordring med at levere det nødvendige antal kreditter, er der imidlertid sket en opblødning af det strategiske fokus på projektudvikling. I løbet af det seneste års tid er det strategiske fokus således blevet flyttet fra projektudvikling over mod køb af mere modnede primære kreditter. Det drejer sig om projekter, der som minimum er under validering (kategori 2), og som allerede er valideret og dermed tæt på kreditudstedelse (kategori 3), eller allerede udstedte primære kreditter, der videresælges inden hjemtagning (kategori 4), jf. nedenstående oversigt over kreditkøb på forskellige projektmodenhedsstadier. Energistyrelsen er i løbet af 2009 begyndt at forfølge projektmuligheder under validering (kategori 2), og i den nuværende pipeline indgår flere projekter på et endnu højere modenhedsstadie. Energistyrelsen forventer således primo maj at udnytte de sidste midler fra 2009-aktstykket til en kontrakt i Ukraine på 1,2 mio. modnede kreditter. Energistyrelsen har i et selvstændigt notat af 18. april 2010 redegjort for indsatsen i forbindelse med indkøb af modnede projekter. Den samlede portefølje er dog stadig domineret af projekter, som Energistyrelsen selv har udviklet siden
14 Kilde: Point Carbon, 2010 Det strategiske skift skal (jf. interview) ses mere som en omprioritering, fordi deadline for Kyotomålsætningerne nærmer sig, idet der p.t. ikke er taget stilling til den langsigtede strategi for perioden efter Energistyrelsen advarer p.t. mod køb af sekundære kreditter fra såvel mæglere som CO 2 -børser, men ser det dog som en mulighed, hvis der i slutningen af perioden op til 2012 ikke er mulighed for at hjemtage tilstrækkelige mængder primære kreditter. Frigivne midler fra eksisterende kontrakter vil i givet fald også kunne udnyttes hertil. Energistyrelsen anser dog stadig projektudvikling som det centrale instrument på den længere bane og hæfter sig i den forbindelse ved Klimapolitisk redegørelse 2010 af 28. april Af denne fremgår det, at (i det omfang, der træffes beslutning om køb af post kreditter) regeringen vedvarende vil anvende kreditter, der stammer fra konkrete bæredygtige projekter, hvor der ikke er tvivl om, at der sikres reelle, additionelle drivhusgasreduktioner på en måde, der også er miljømæssig og social ansvarlig. Efter Deloittes opfattelse udelukker disse sigtelinjer dog ikke, at køb af modnede kreditter eller sekundære kreditter af bestemte former kan indgå som et led i den fremadrettede strategi, såfremt der for de pågældende kreditters vedkommende kan opnås rimelige forsikringer omkring projekternes bæredygtighed. 14
15 Forskelle i opfattelsen og betoningen af de strategiske målsætninger Overordnet er det Deloittes indtryk, at JI/CDM-progammet forvaltes med udgangspunkt i regeringens strategi og målsætninger for programmet. Som det fremgår ovenfor, er der dog fra regeringens klimastrategi i 2003, hen over Miljøministeriets og Udenrigsministeriets udbygning af JI/CDM-strategien i forbindelse med den fælles strategi fra april 2007 til og med Klima- og Energiministeriet s og Energistyrelsens overtagelse af den samlede indsats, foretaget nogle tilvalg og fravalg i lyset af de indhentede erfaringer. De strategiske ændringer er omtalt i forelæggelse for Regeringens Økonomiudvalg, aktstykke for Folketingets Finansudvalg og ministerens klimapolitiske redegørelse for 2008 og Ændringerne er delvis begrundet i de praktiske erfaringer med JI- og CDM-markederne, der har vist nogle veje som mere frugtbare end andre. De gennemførte interview viser imidlertid, at der blandt de centralt involverede aktører (Energistyrelsen, departementet i Klima- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet) i et vist omfang er forskellige opfattelser af de sekundære målsætningers vægtning i forhold til hovedmålsætningen og de strategiske implikationer heraf. Set i lyset af de institutionelle forandringer, programorganiseringen har gennemgået siden 2003, og de foretagne tilvalg og fravalg, synes der at være behov for en nærmere afklaring af prioriteringerne, så der skabes en bredere konsensus omkring de fremadrettede målsætninger og strategier, hvor der er behov for at fastlægge et nyt strategigrundlag for den kommende JI- og CDM-periode Centrale forudsætninger og rammer for driften Bevillinger JI/CDM-programmet har i perioden en samlet bevillingsramme på kr. Fordelingen af bevillingerne fremgår af nedenstående tabel. Bevillingerne har indtil 2008 været relativt stabile. I forbindelse med Finansloven for 2008 og 2009 blev bevillingerne til programmet halveret i forhold til foregående år. Dette havde en række implikationer for JI/CDM-programmet, der måtte stoppe en række ellers planlagte projekter i specielt Østeuropa. Det betød ifølge Energistyrelsen, at ellers bæredygtige og givtige projekter i pipeline blev stoppet, og samarbejdsrelationer og netværk i forbindelse med disse projekter blev skadet i forbindelse med eventuelle fremtidige projekter. Den pludselige begrænsning af midler har uden 15
16 tvivl haft negative implikationer for styringen af programmet, herunder udfordringer i forhold til ressource- og kapacitetsstyringen og i forhold til udmøntningen af investeringsstrategierne og dermed for programmets omkostningseffektivitet. Bevillinger Beløb Fra DEPA FL FL FL FL FL FL FL NAPII-reserver (2009) Total Kilde: Notat fra Energistyrelsen af 17. september 2009 Note 1: NAPII udgør reserver for tabt basisårsag. Note 2: DEPA er midler fra Miljøministeriet. I Finansloven 2009 er der desuden blevet trukket midler ud af programmet til at finansiere særskilte ordninger vedrørende flykompensation (10 mio. kr.) og COP15 (5,3 mio. kr.). Der er altså ikke blevet tilført midler trods ekstra krav om kredithjemtagning og særskilte udviklingsprojekter for flykompensation og COP15. I 2009 blev første del af NAPII-reserven frigivet (275 mio. kr. (reserver for et eventuelt tab af basisårsagen)), hvorved JI/CDMprogrammet havde kapital til at igangsætte nye projekter. På baggrund af Kyotoprotokollens udløb i 2012 har JI/CDM-programmet i samarbejde med Klima- og Energiministeriet besluttet, at NAPIIreserverne overvejende skal anvendes til mere modnede projekter for bedre sikring af, at hjemtagningen kan ske inden for tidshorisonten, blandt andet med baggrund i forsinkelserne på hjemtagning af kreditterne gennem registrerings- og verificeringsprocessen. Regeringens økonomiudvalg besluttede i december 2009 at frigive yderligere 225 mio. kr. til JI/CDM-køb. Disse midler blev aktiveret ved Finansudvalgets tilslutning i april
17 Politiske bestillinger Energistyrelsen er også pålagt nogle rammebetingelser om betjening af det politiske system m.v., der udgør en vigtig del af opgaveporteføljen ved siden af udvikling, køb og kredithjemtagning i forbindelse med JI- og CDM-projekter (jf. opgavehierarkiet i afsnit 2.3). Der har været særlig stor politisk efterspørgsel rettet mod JI/CDM-progammet i 2009 op til klimatopmødet, hvor det store tidsforbrug på at løse særlige politiske opgaver, for eksempel særlige projekter med henblik på CO2-kompensation for statslige flyrejser og COP15-konferencen samt projektudvikling i Maldiverne, har medført, at der har været færre ressourcer tilovers til kerneopgaverne i relation til JI- og CDM-projekter. Det må således imødeses, at Energistyrelsens JI/CDM-team fortsat vil blive pålagt en række sideordnede opgaver til den egentlige kerneopgave med hjemtagning af kreditter, herunder eksempelvis fortsat deltagelse i de internationale klimaforhandlinger, for så vidt angår de fleksible mekanismer, deltagelse i EU-koordinationen herom, udvikling af nye initiativer, såsom national JI og en frikøbsordning m.v. I det afsluttende afsnit om øvrige processer i kapitel 3 foretages en nærmere vurdering af, hvor bredt det er muligt at udvide opgaveområdet, uden at det går ud over kerneforvaltningen af JI- og CDM-projekterne. Øvrige rammebetingelser Endelig er JI/CDM-programmet underlagt en række internationale regler og procedurer for gennemførslen af projekter, hvortil der knytter sig nogle generelle problemer og udfordringer i forbindelse med de forskellige stadier i JI- og CDM-projekternes cyklus. Der henvises til appendiks 2 for et overblik over projektcyklus, herunder en nærmere redegørelse for de særlige problemer og udfordringer, projektudviklerne står over for Oversigt over programaktiviteter og ressourceindsats Som led i evalueringen er der udarbejdet et opgavehierarki m henblik på at skabe overblik over programmets aktiviteter. Aktiviteterne er derefter opdelt i en række sammenhørende opgavekategorier. Opgavehierarkiet er udarbejdet på baggrund af de gennemførte interview og er valideret af Energistyrelsen. Det udarbejdede opgavehierarki er skitseret herunder: 17
18 K. Ledelse og information G. Betjening af det politiske system D. Projektudvikling af CDM-projekter A. Projektudvikling af JI-projekter L. Administrative kerneopgaver H. Programkoordinerin g med andre I. Særlige opgaver E. Køb af udviklede CDMprojekter B. Køb af udviklede JIprojekter J. Rådgivning og kontakt til danske virksomheder F. Hjemtagning af CO2-kreditter på CDM-kreditter C. Hjemtagning af CO2-kreditter på JI-kreditter 1. Projektudvikling og hjemtagning af kreditter på JI-projekter Overordnet formål: Opfyldelse af Danmarks CO2-forpligtigelse Hovedformål med JI/CDM: Udvikling af bæredygtige klimaprojekter og hjemtagning af tilhørende kreditter 2. Projektudvikling og hjemtagning af kreditter på CDM-projekter 3. Betjening af det politiske system og service til virksomheder mv. 4. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration Spørgeskemaundersøgelsen i forhold til tidsanvendelsen er behæftet med en vis usikkerhed, idet fordelingen af timer er sket på baggrund af medarbejdernes efterfølgende skøn af deres tidsallokering. Analysen er foretaget ved, at medarbejderne har fået oplyst deres timeantal, hvorefter de har skønnet allokeringen af deres tidsanvendelse. De med fed markerede timetal er fra den officielle tidsregistrering af hovedformål. Tidligere medarbejderes timeantal i perioden fremgår ikke af ovenstående opgørelse, hvorfor det sama. Identificering af projekt a. Identificering af projekt a. Ministerbetjening a. Ledelse b. Drøftelser med projektejer b. Drøftelser med projektejer b. Betjening af Folketing b. Styringskæde og resultatkontrakter c. Site besøg c. Besøge site c. Regeringens lovarbejde c. Intern kommunikation d. Styring af PDD-udarbejdelse d. Styring af PDD-udarbejdelse d. Håndtering af presse, offentlighed mv. e. Validering af PDD e. Validering af PDD a. Økonomi f. Due diligence og købsbeslutning f. Due diligence og købsbeslutning a. Koordinering mv. ift. departementet b. Personale b. Programkoordinering ift. UM c. Kompetenceudvikling a. Identificering af udviklede projekter a. Identificering af udviklede projekter c. Programkoordinering ift. MIM d. Indkøb b. Forhandling af købskontrakter b. Forhandling af købskontrakter e. Journal og arkiv c. Site besøg c. Site besøg a. Den statslige flykompensation g. Udbudsrådgivning d. Due diligence og købsbeslutning d. Due diligence og købsbeslutning b. COP15 kompensation c. JI/CDM ifm. national strategi a. Monitoring af projektet a. Monitoring af projektet d. Grønlandsk klimamanko b. Verificering af projektet b. Verificering af projektet e. Internationalt JI/CDM arbejde c. Institutions- og kapacitetsopbygning c. Institutions- og kapacitetsopbygning d. Udstedelse og transfer af kreditter d. Udstedelse og transfer af kreditter a. Det halvårlige Klimaforum e. Evaluering og afslutning e. Evaluering og afslutning b. Rådgivning om handel med CO2-kreditter c. Faliciterende enhed, CO2info Kilde: Deloitteanalyse Figuren illustrerer JI/CDM-programmets aktiviteter, der overordnet er opdelt i JI-aktiviteter med projektudvikling, udviklede projekter med efterfølgende hjemtagning af JI-kreditter og CDM-projekter, ligeledes med projektudvikling, udviklede projekter og hjemtagning, samt betjening af det politiske system, herunder Folketinget, departementet, særlige opgaver og rådgivning. Ligeledes indeholder programmet en række support- og hjælpefunktioner. Energistyrelsens tidsregistrering i forbindelse med JI/CDMprogrammet er ikke så detaljeret, at det muliggør en udspecificering af timeforbruget på opgavehierarkiet, hvorfor medarbejderne ved hjælp af et spørgeskema er blevet bedt om at vurdere deres tidsanvendelse på en række overordnede kategorier fra opgavehierarkiet. I afsnit 4.1 er tidsregistreringen nærmere beskrevet. 18
19 lede timeantal ikke kan henføres til timeantallet for de nuværende 17 årsværk. Resultatet af spørgeundersøgelsen er illustreret i nedenstående tabel. Aktivitet Timer i 2008 Timer i Projektudvikling og hjemtagning af JI-kreditter (31 %) (28 %) A. Projektudvikling af JI-projekter (16 %) 989 (7 %) B. Køb af udviklede JI-projekter 517 (5 %) (9 %) C. Hjemtagning af CO 2 -kreditter på JI-kreditter 932 (9 %) (11 %) 2. Projektudvikling og hjemtagning af CDM-kreditter (45 %) (32 %) D. Projektudvikling af CDM-projekter (29 %) (21 %) E. Køb af udviklede CDM-projekter (11 %) (8 %) F. Hjemtagning af CO 2 -kreditter på CDM-kreditter 514 (5 %) 475 (4 %) 3. Betjening af det politiske system m.v (25 %) (40 %) G. Betjening af det politiske system 750 (7 %) (8 %) H. Programkoordinering med andre statslige institutioner 430 (4 %) 542 (4 %) I. Særlige opgaver 137 (1 %) 959 (7 %) J. Rådgivning og kontakt til danske virksomheder (12 %) (21 %) I alt (100 %) (100 %) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Energistyrelsen har efterfølgende anført, at en del af forklaringen på, hvorfor tidsforbruget på køb af udviklede projekter fremstår til at udgøre procent i 2008, selvom Energistyrelsen først begyndte at satse på disse i 2009, kan være, at ikke alle medarbejdere har opfattet kategori B som værende begrænset til projekter, der på købstidspunktet var modnet (men også projekter, som Energistyrelsen selv har modnet). Tabellen illustrerer, at den procentvise fordeling af tidsforbruget er relativt stabilt på JI-projekter i 2008 og 2009, dog med en stor forskydning fra projektudvikling i 2008 mod betjening af det politiske system i Tidsforbruget på CDM-projekterne viser et fald fra 45 procent i 2008 til 32 procent i Faldet fordeler sig både på projektudvikling og køb af udviklede projekter. Faldet i tidsforbruget på CDM-projekter i 2009 anvendes i stedet på betjening af det politiske system, der har en kraftig stigning fra 25 procent i 2008 til 40 procent i Stigningen kan relateres til særlige opgaver (forberedelser til COP15 og nationalt JI-initiativ) samt rådgivning 19
20 og kontakt til danske virksomheder, hvilket kunne indikere øget tidsforbrug på blandt andet Klimaforum og øget rådgivning til danske virksomheder. Et gennemsnit af ressourceindsatsen for 2008 og 2009 viser, at der anvendes cirka 30 procent på JI-projekter, 38 procent på CDMprojekter og 32 procent på betjening af det politiske system og service til virksomheder Resultater i forhold til det primære mål Det primære mål omhandler, at JI/CDM-programmet skal bidrage til opfyldelsen af Danmarks CO 2 -reduktionsforpligtelse via erhvervelsen af CO 2 -kreditter fra bæredygtige klimaprojekter. En vurdering af resultatopfyldelsen for det primære mål må derfor baseres på en vurdering af programmets hjemtagning af CO 2 - kreditter. Såfremt kreditterne endnu ikke er hjemtaget, bør der foretages en vurdering af, hvornår og hvor mange kreditter der forventes hjemtaget. Ifølge notat af 20. maj 2010 vedrørende leveranceprofil for kreditter fra JI/CDM-projekter er der indtil nu hjemtaget 2,1 mio. ton kreditter ud af et samlet mål om 16,5 mio. ton kreditter. Det må umiddelbart betragtes som en forholdsvis lav grad af hjemtagning, idet projektet har været i gang siden KLIMA- OG ENER- GIMINISTERIETs departement har derfor stillet spørgsmålstegn ved, om den nuværende JI/CDM-portefølje vil kunne generere de manglende kreditter inden 2012, der er deadline for Danmarks overholdelse af Kyotoprotokollen. På baggrund heraf har departementet i samarbejde med Energistyrelsen rekvireret konsulentfirmaet Point Carbon til et eksternt review af de kontraherede JI/CDM-projekter per 1. januar 2010 med henblik på vurdering af hjemtagningen af kreditter. Point Carbons vurdering af projektporteføljen er baseret på en empirisk evaluering af projekterne i Point Carbons Carbon Valuation Tool, der bygger på en JI/CDM-projektdatabase med information om cirka projekter. Point Carbons evaluering vurderer derfor Energistyrelsens projekter ud fra den forudsætning, at Energistyrelsens projekter opfører sig som gennemsnittet af lignende projekter blandt de mange i databasen. Point Carbon forholder sig ikke til de enkelte projekter, men vurderer i denne analyse alene porteføljen. Point Carbons risikovurdering af porteføljen kan derfor betegnes som en empirisk vurdering på et statistisk grundlag. Point Carbons database med cirka projekter indeholder både gode og dårlige projekter og projekter, der er styret af offentlige institutioner, og projekter, der er styret af private organisationer. Databasen kan 20
21 sammenlagt karakteriseres som værende et udmærket og dækkende udsnit af verdens JI- og CDM-projekter. Point Carbons overordnede vurderinger er følgende: Hastigheden skal sættes op med henblik på at minimere effekterne af projektforsinkelser, det vil sige fokus på hurtigere validering og registrering. Point Carbon vurderer, at Energistyrelsens portefølje [på de 61 projekter per 1. januar 2010] kan generere 15,1 mio. ton kreditter, hvis alle projekter overlever, og 12,6 mio. ton kreditter, hvis den statistiske overlevelsesrate medtages. Hertil kommer de kontraherede post-2012-kreditter på 0,6 mio. ton, der indgår i Point Carbons opgørelse. I denne indgår frafald som følge af, at nogle projekter aldrig når til validering, kommer gennem validering eller bliver registreret, og frafald som følge af efterfølgende afvigelser fra det registrerede antal kreditter (på grund af ændrede forudsætninger, monitoreringsproblemer m.v.). De forventede kreditleverancer er relativ høje i forhold til den kontraherede mængde, når man tager i betragtning, at Energistyrelsens portefølje udelader en række højtydende projekttyper ud fra bæredygtighedshensyn. Point Carbon vurderer, at Energistyrelsens JI/CDM-portefølje er godt diversificeret med nedenstående karakteristika i forhold til en gennemsnitlig markedsportefølje: CDM-porteføljen: Undereksponering af CDM-projekter i forhold til Point Carbons viden om typiske porteføljer, specielt på Kina, Indien og vedvarende energi. CDM-porteføljen har en overvægt af små projekter, hvor tæt opfølgning og kontrol er vigtigt, hvilket kan påvirke omkostningseffektiviteten. CDM-porteføljen indeholder desuden mange metanprojekter, der kan være problematiske i forhold til kreditlevering samt risici ved validering og registrering. CDM-projekterne er generelt mindre omkostningseffektive i forhold til JI-porteføljen. 43 procent af JI/CDM-midlerne er bundet til CDM-projekter, men CDM-projekterne genererer kun 22 procent af de risikojusterede kreditter. I fremtiden skal Energistyrelsen i højere grad koncentrere sig om større og mere stabile CDM-projekter, hvilket er i overensstemmelse med Energistyrelsns nuværende strategi. 21
22 JI-porteføljen: Overeksponering af JI-projekter i forhold til typiske porteføljer. God succes med JI-projekterne, der er modne projekter med gode kreditleverancer. Nogle af JI-projekterne er via Track 1, der kan være problematiske af politiske hensyn, på grund af de ikkestandardiserede metoder. Det vurderes dog, at Energistyrelsen har taget de nødvendige skridt i forhold til opnåelse af god integritet i disse projekter. 57 procent af JI/CDM-midlerne er bundet til JI-projekter, og JI-projeterne genererer 78 procent af de risikojusterede kreditter. Hvis der skal kontraheres JI-kreditter i fremtiden, skal de fokuseres på lande uden for EU, for eksempel Ukraine, mens der sandsynligvis skal ses bort fra Rusland. Energistyrelsens egen analyse af, hvor mange kreditter der kan forventes hjemtaget, er baseret på Verdensbankens risikostyrtingsværktøj, hvor hvert enkelt projekt rates på en række mere eller mindre objektive kriterier, der herefter omsættes til en teoretisk risikofaktor (der er fastsat på baggrund generelle erfaringer), for den givne kombination af kriteriescorer. Der er således tale om en mere projektspecifik vurdering, hvor et detaljeret projektkendskab er udgangspunktet for vurderingen, jf. nærmere herom i afsnit 4.3. Porteføljevurderinger Forventet kreditlevering Energistyrelsens risikovurdering 15,0 (17,0) Heraf JI + NEFCO 9,1 Heraf CDM + DCF 6 Point Carbons risikovurdering, ekskl. statistisk overlevelse 15,1 Heraf JI + NEFCO 9,5 Heraf CDM + DCF 5,6 Point Carbons risikovurdering, inkl. statistisk overlevelse 12,6 Heraf JI + NEFCO 8,2 Heraf CDM + DCF 4,4 22
23 Kilde: Point Carbons rapport af 8. april 2010 og Energistyrelsens kommentarer af 9. april 2010 samt Energistyrelsens notat af 20. maj 2010 vedrørende leveranceprofil for kreditter fra JI/CDM-projekter. Ovenstående figur illustrerer de forskellige porteføljevurderinger per 1. januar I parentes fremgår Energistyrelsns seneste vurdering ultimo maj af den forventede kredithjemtagning. Opjusteringen er sket på baggrund af, at der siden marts er hjemtaget og kontraheret yderligere kreditter på grundlag af eksisterende og ekstra frigivne midler. Energistyrelsens risikovurdering og Point Carbons risikovurdering per 1. januar 2010 er nogenlunde sammenfaldende med en forventet levering på cirka 15 mio. ton kreditter, hvis Point Carbons estimering af den statistiske overlevelsesrate ikke medtages. Hvis denne parameter medtages, falder porteføljens forventede kreditlevering ifølge Point Carbon til 12,6 mio. ton kreditter. Energistyrelsen oplyser, at der er en lang række forhold, der bevirker, at overlevelsesrisikoen ved Energistyrelsens projekter er mindre end det globale gennemsnit for lignende projekter, blandt andet stor erfaring, lokale projektkoordinatorer, besøg af projekter, manualer, projektdatabase, risikostyringsværktøj m.v. Desuden er en række af Energistyrelsens projekter forholdsvist langt i projektcyklussen. Point Carbon medregner således ikke Energistyrelsens involvering i projekterne i deres analyse, ligesom der ikke tages højde for, at Energistyrelsen allerede har udfaset tidlige projekter med for stor risiko, og at Energistyrelsen i gennemsnit kun kontraherer 75 procent af projekterne for derved at imødekomme leveringsrisiko. Point Carbon medgiver desuden i deres analyse, at en tæt projektstyring og -kontrol kan forbedre kreditleverancerne. Der er derfor en række specifikke forhold, der gør, at Energistyrelsens portefølje af projekter kan have en højere succesrate med hensyn til overlevelse end gennemsnittet af databasens projekter af den pågældende type. Selvom ovenstående taler for, at Energistyrelsen minimerer risikoen for, at projektet ikke skulle overleve, må det dog formodes, at mange andre organisationer har tilsvarende processer og forholdsregler, hvorfor der ikke kan ses bort fra den statistiske overlevelse som en parameter i vurderingen af Energistyrelsens portefølje og dens forventede kredithjemtagning. Frafald i forbindelse med, at det kun er en del af de aftalte kreditter, der kommer gennem valideringen, og at det ofte ikke vil lykkes at verificere CO 2 - besparelser helt op til det registrerede omfang, er således helt reelle risikofaktorer, der bør medtages i risikovurderingen. 23
24 Forventet levering fra direkte projektaktiviteter og fonde Årlig levering Akkumuleret levering Forventet lev Forventet lev Forventet lev Forventet lev Forventet lev Kilde: Energistyrelsens Excelberegning, kreditleveranceprofil per 25. februar Energistyrelsen har vurderet den forventede fremtidige levering af kreditter fra 2009 til og med 2013 (ovenstående figur illustrerer, hvornår kreditleveringen kan forventes hjemtaget). Vurderingen er udarbejdet ud fra en konkret gennemgang af den forventede kreditlevering fra hvert enkelt projekt. I de projektspecifikke detaljer fremgår samtlige projekter og deres forventede leveringshorisont. Deres nuværende status i projektcyklussen fremgår ligeledes. Af projektdetaljerne fremgår det per 25. februar 2010, at 12 CDMprojekter endnu ikke er valideret. Med en enkelt undtagelse fremgår det desuden, at samtlige af disse projekter forventes at levere kreditter allerede i 2010, og at alle projekter leverer kreditter i 2011 og frem. I alt omhandler det 1,08 mio. ton kreditter, hvor et enkelt projekt tegner sig for 0,4 mio. ton kreditter (Egypten, Zafarana). Resten af disse projekter omhandler mindre projekter i Thailand. I betragtning af CDM s regler om, at det kun er de leverede kreditter efter projektets registrering, der kan hjemtages, må den udestående validering af disse projekter siges at være en udfordring i forhold til kredithjemtagningen. Ifølge Energistyrelsen er alle valideringer dog i sidste fase, hvorfor det forventes, at alle projekter vil være igennem valideringen inden sommer, De nævnte styrker og forholdsregler omkring projektstyringen taler for, at den statistiske overlevelsesrate for Energistyrelsens portefølje vil være væsentligt højere end estimeret af Point Carbon. Omvendt forekommer det meget optimistisk at antage, at alle projekterne vil blive registreret inden tidsfristen og fuldt ud levere 24
25 monitorerede og verificerede kreditter i det kontraherede omfang. Det forekommer derfor sandsynligt, at den endelige kreditleverance for Energistyrelsens portefølje vil være et sted mellem 12,6 mio. ton kreditter og 17 mio. ton kreditter, der er Energistyrelsens vurdering ultimo maj 2010 på baggrund af de seneste begivenheder. Det bedste skøn på det foreliggende grundlag er, at resultatet vil ligge tættere på de 17 mio. ton end de 12,6 mio. ton, da førstnævnte tager hensyn til projektspecifikke forhold og den seneste udvikling. Det efterlader stadig en manko op til de 16,5 mio. ton, henholdsvis det forhøjede mål på 18,5 mio. ton. Gennem en videreførelse af de iværksatte tiltag til køb af modnede kreditter og aktivering af ressourcer til yderligere diversificering af porteføljen, herunder swap af post-2012-kreditter for pre-2012-kreditter, forekommer det dog ikke urealistisk, at målet vil kunne nås. Under alle omstændigheder forekommer det realistisk, at målet vil kunne nås gennem supplerende køb af sekundære kreditter via mæglere inden for rammerne af de allerede aktiverede bevillinger. Det vil for eksempel kunne realiseres ved hjælp af frigivne midler fra kontrakter, der har leveret mindre end aftalt. Energistyrelsen har således taget initiativ til en løbende gennemgang af eksisterende kontrakter med henblik på at aktivere hensættelser, der ellers ikke måtte levere som forudsat (se nærmere herom i afsnit 4.2 om kapitalbinding) Resultater i forhold til de sekundære mål De sekundære mål består af en række noget mindre håndgribelige mål, hvor det kan være svært direkte at måle resultatopfyldelsen. Nedenfor vil der derfor blive taget udgangspunkt i de overvejelser om vellykkede og mindre vellykkede projekter, som Energistyrelsens medarbejdere har givet udtryk for i spørgeskemasvarene, kommentarer fra interview og øvrige kilder. Det er således ikke formålet at gennemgå samtlige projekters målrealisering, men alene at vurdere programmets overordnede målopfyldelse. Fremme af teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i Østeuropa og udviklingslande Dette mål har et todelt formål om dels teknologioverførsel, dels bæredygtig udvikling i de lande, Energistyrelsen har valgt at operere i. Det er ikke nærmere defineret, hvorvidt målet om teknologioverførsel drejer sig om dansk eller udenlandsk teknologi, men teknologioverførslen må bero på overførsel af teknologi, der er bedre, både miljømæssigt og teknologisk, end den eksisterende teknologi i det pågældende land. 25
26 Med den forudsætning, at dansk teknologi kan karakteriseres som værende førende teknologi, som det kan være hensigtsmæssigt at fremme overførslen af, er det relevant at undersøge de danske virksomheders engagement i JI/CDM-projekterne. Energistyrelsen har løbende dokumenteret overførslen af dansk teknologi gennem de forskellige projekter via ovenstående tabel, hvor samtlige projekter er angivet med data på, hvilke danske virksomheder der har været involveret, både som leverandør, i forbindelse med ekstern konsulentbistand anden involvering, for eksempel ejer- eller partnerskab. M ain supplies M ino r supplies D anish kno who w Other D anish invo lvement Bulgaria Agropolychim N2O None None Grue & Hornstrup Bulgaria Bourgas EE None Danfoss, Grundfos Bulgaria Pleven EE None None Czech Rep. Lovochemie N2O None None Grue & Hornstrup Poland Lubna Landfill gas None Danish ownership by Polen Invest Poland Poldanor (2 PDDs) RE - biogas None Gosmer, Grundfos, Landia, Danfoss, Aaen, Vesttec, Jenbacher Danmark, Danish ownership by Dalgas Group Flex coil, Scan gas clean Syddansk Uni. Poland Zagorze RE - wind Vestas Danish ownership by Elsam Poland Zakopane Landfill gas None Aaen Poland Mazurskie Landfill gas None Aaen Romania Targu Mures Landfill gas None Romania WWE RE - biomass None Grundfos, Justsen Danish ownership by WWE Romania Romania Iasi II EE None None Romania Orades RE - geothermal None Danfoss Romania Turnu-Severin EE None Danfoss, Grundfos, Kamstrup Romania Sawdust 2000 RE - biomass Justsen Energiteknik AVN Hydraulik, VL Staal, Grundfos, Tempcold, Kamstrup, Barker Jørgensen, APV, Danfoss, Silhorko Russia Kirov Fuel switch None Grundfos, Danfoss Force Technology, Grue & Hornstrup Russia Leningrad Oblast Fuel switch None None Force Technology, Grue & Hornstrup Russia Priozersk RE - biomass None None Force Technology, Grue & Hornstrup Russia Amursk Fuel switch None None Force Technology Armenia Lusakert RE - biogas Bigadan IFU, Mixed Credits Bangladesh Brick Kilns EE None Cyprus Pig farms (3 PDDs) RE - biogas None None Egypt Zafarana RE - wind None Mita Teknik Cowi Mixed Credits China Shenyang Landfill gas None Grundfos Cowi China Haiyang RE - wind None Mita Teknik Cowi China Yantai RE - wind None Mita Teknik Cowi China Shanxian RE - biomass B&W Vølund Partnership Facility Malaysia Lumut RE - biomass B&W Vølund Danish Energy Management Partnership Facility M alaysia UP1 RE - biomass None Danish Energy M anagement Danish owned M alaysia UP2 RE - biogas None Danish Energy M anagement Danish owned Malaysia Southern Waste Landfill gas Q2/Gascon Danish Energy Management Malaysia Malaysia Golden Hope (5 PDDs) RE - composting None Xergi, Fibertex Danish Energy Management Brite Tech (3 PDDs) RE - composting Simon Moos Danish Energy Management Thailand Sima 2 RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Sima 1 RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Pig farms RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Natural Palm Oil RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Northeastern Starch RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Roi-Et RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand P.V.D. RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Advanced Bio Power RE - biomass None TIM Envipro Danish Energy Management Thailand Bua Yai RE - biomass None Dantherm Filtration Danish Energy Management Thailand Sima 5 RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Otaco, Sikao RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand P roject data Saengsiri, Kanjanadij RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand SPO Agro, SinpunRE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Bangsawan RE - biogas None None Danish Energy Management Thailand Saikhueng RE - biogas None None Danish Energy Management Kilde: Energistyrelsens projektdatabase 26
27 Teknologioverførsel Flere projekteksempler underbygger overførslen af teknologi, blandt andet LUMUT-biomasseprojekt i Malaysia, der var et af de første forsøg på at afbrænde biomasse fra palmeoliesektoren i et elproducerende kraftværk. Projektet er blevet verificeret tre gange og har indtil nu leveret over kreditter. Kedlen er udviklet af B&W Vølund og er siden blevet kopieret og modificeret lokalt i stort omfang. Ud over at nedbringe den CO 2, som den eksisterende elproduktion ville have udledt, er der opnået endnu større reduktioner, idet projektet har været med til at bane vejen for biomassekedler i Sydøstasien. Lignende projekt i Kina, Shandong Shanxian Biomass Power Plant, har haft samme succes, også med B&W Vølund som leverandør, ligesom Zafaranaprojektet i Egypten viderefører ny teknologi gennem det danske firma Mita-Teknik. Ovenstående tabel illustrerer, at danske virksomheder på en eller anden måde er involveret i 43 ud af de angivne 48 projekter. Tabellen illustrerer ligeledes, at i 20 af projekterne har danske virksomheder været blandt leverandørerne til projekterne. Når det samtidig anføres i interview, at danske virksomheders overvejende dyre, men avancerede, teknologi kan være svær at inddrage i nogle projekttyper, forekommer det nærliggende at konkludere, at ENS og Udenrigsministeriet i et vist omfang er lykkedes med at inddrage danske virksomheder i JI/CDM-projekterne. På baggrund af de gennemførte interview vurderer Deloitte imidlertid, at eksporten af dansk teknologi yderligere ville kunne fremmes, hvis Energistyrelsen betalte mindre præmie på CO 2 - kreditprisen til gengæld for forsikringer om anvendelse af danske leverandører i de pågældende projekter. Denne praksis har kun i mindre grad været anvendt, og dansk teknologier er derfor i en række tilfælde blevet udelukket af projektejeren under henvisning til, at der var billigere alternative løsninger på markedet. Betalingen af en sådan præmie er selvfølgelig en strategisk prioritering med både omkostninger og fordele, men det har i andre tilfælde vist sig, at investeringer i fremme af grønne teknologier på sigt vil kunne give et stort nationaløkonomisk afkast. Fremgangsmåden kan dog være vanskelig at anvende i de østeuropæiske JI-lande, der i kraft af EU-medlemskab er omfattet af EU-rettens konkurrenceregler og forbud mod statsstøtte. For de øvrige lande ligger begrænsningerne alene i de lokale udbudsregler. Under alle omstændigheder er der selvfølgelig tale om en give and take-forhandlingssituation, hvor begge parter kan stille mere eller mindre formelle betingelser som grundlag for aftalen. Energistyrelsen har et målrettet strategisk fokus på sikring af CSRforhold og bæredygtighed i de udvalgte projekter, hvilket dokumenteres af diverse interne procedurer, guidelines, due diligence forskrifter m.v. Ved et bæredygtigt projekt forstås et projekt, der ud over CO 2 -besparelsen reelt leverer et positivt bidrag til miljøudviklingen og den sociale og økonomiske udvikling i værtslandet. Det må i hvert fald ikke give anledning til problemer i forhold til negative afledte effekter af miljømæssig, social og økonomisk karakter. Af spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interview fremgår det, at såvel medarbejderne som de eksterne respondenter vurderer, at Energistyrelsens projekter generelt har et meget højt niveau af bæredygtighed. Point Carbon vurderer ligeledes, at Energistyrelsens projekter har en høj CSR-profil. 27
28 Det mest fremtrædende eksempel på bæredygtighed er COP15- projektet i Bangladesh, der af flere medarbejdere betegnes som et mønsterprojekt på bæredygtighed i et af verdens fattigste lande. Der savnes dog en øget præcisering af bæredygtighedsmålsætningen i det strategiske grundlag for JI/CDM-programmet, herunder objektive kriterier for, hvad et projekt helt overordnet skal opfylde for at kunne karakteriseres som bæredygtigt. Energistyrelsen kræver for eksempel ikke, at projekter skal opfylde den såkaldte Gold Standard, da udbuddet af sådanne projekter er meget lille og prisen høj, men arbejder med en egen procedure for vurdering af projekternes CSR-standard. Denne procedure bygger primært på FN s retningslinjer (Global Compact) for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Essensen af de kriterier, der kan udelades af denne procedure, er ikke i tilstrækkelig grad afspejlet i de overordnede målsætninger for bæredygtighed, og dermed risikeres det, at bæredygtighedsmålsætningen anvendes til at udelukke hele kategorier af projekter, herunder sekundære kreditter, selvom nogle af disse måske godt kunne leve op til kriterierne. Der savnes ligeledes en systematisk opfølgning på, om de projekter, Energistyrelsen gennemfører, rent faktisk leverer i forhold til bæredygtighedskriterierne, jf. kapitel 3 om styring. Fremme af danske virksomheders engagement på CO 2 - markedet Målet omkring integration af danske virksomheder på CO 2 - markedet omhandler støtte og rådgivning af virksomheder, der ønsker at være aktive i handelen med CO 2 -kreditter. Det understøttes af den særlige finanslovsbevilling for om facilitering af danske virksomheders engagement på CO 2 -markedet. Dels har Energistyrelsen udarbejdet hjemmesiden hvor Energistyrelsen stiller sin ekspertise til rådighed om CO 2 -reducerende projekter i udlandet, og hvor man tilbyder rådgivning til danske virksomheder om mulighederne for at anvende JI- og CDM-mekanismerne, primært gennem handel med kreditter. Via statistik på antallet af forespørgsler på hjemmesiden dokumenteres en forholdsvis lav grad af besøgene på 497 besøg i perioden 1. januar april CO 2 INFO omfatter også et klimaforum om kreditkøb, hvor Energistyrelsen arrangerer regelmæssige informations- og koordinationsmøder. Deltagerkredsen omfatter relevante offentlige myndigheder, fonde, kvotebelagte virksomheder, interesseorganisationer og NGO er. Klimaforummet understøttes af en faciliterende enhed, der løbende kan kontaktes for rådgivning og spørgsmål. 28
29 Der findes ikke direkte statistik på, hvor mange danske virksomheder der er aktive på CO 2 -markedet. Klimaforummet besøges af førende danske eksperter på området og vurderes som det vigtigste CO 2 -forum i Danmark. Overordnet vurderes det ud fra den tilgængelige information, at JI/CDM-programmet har levet op til den sekundære målsætning vedrørende fremme af danske virksomheders engagement på CO 2 - markedet. Også i forhold til denne målsætning savnes der dog en tættere opfølgning på resultaterne af indsatsen, herunder bruger- og tilfredsundersøgelser og måling af effekter på udvalgte indikatorer, jf. kapitel 3 om styring. Udvikling af CDM-markedet, herunder kapacitetsopbygning i projektlande I opstarten af JI- og CDM-projekterne tilbage i 2003 var institutions- og kapacitetsopbygningen en væsentlig aktivitet for at etablere grundlaget for selve projekterne. I takt med landenes opbygning af kompetencer er programmets aktiviteter inden for kapacitetsopbygning blevet mindre og mindre. Dog har Energistyrelsen også i de senere år medvirket ved kapacitetsopbygning både i JI-lande (fx Polen, Rumænien) og i CDMlande (fx Malaysia og Thailand). Det har været essentielt at medvirke i kapacitetsopbygningen for at sikre opstart og hjemtagning af kreditter i de enkelte lande, og fra blandt andet eksterne konsulenter og ambassader høster Danmark stor ros for medvirken til kapacitetsopbygningen. 29
30 3. Organisering og arbejdstilrettelæggelse I dette kapitel analyseres det, hvorvidt organiseringen og tilrettelæggelsen af JI/CDM-programmet understøtter effektiv målrealisering og ressourceudnyttelse. Med udgangspunkt i de operationelle kriterier redegøres for status, problemer og forbedringsmuligheder, der er identificeret gennem interview, spørgeskemabesvarelser og baggrundsmateriale Organisation og kompetencer JI/CDM-programmet er samlet i én forvaltningsenhed i Energistyrelsen under betegnelsen Flexmex-teamet bestående af 17 medarbejdere, heraf to chefkonsulenter og en kontorchef. JI/CDMprogrammet er underlagt direktionen i Energistyrelsen og refererer til Klima- og Energiministeriets departement. Den grundlæggende arbejdsdeling i forhold til Udenrigsministeriet fremgår af ovenstående kapitel 2. Medarbejderne er overvejende beskæftiget med køb og hjemtagning af CO 2 -kreditter gennem identifikation, udvikling og styring af projekter i JI- og CDM-lande og i stigende grad køb af mere modnede projekter, der ikke i så høj grad fordrer egen projektudvikling, men en række andre opgaver, der sikrer hjemtagning af modnede projekter. Der samarbejdes i betydeligt omfang med eksterne konsulenter i forbindelse med identifikation, udvikling, validering og verificering af projekter. Dette samarbejde muliggøres af projektunderstøttende aktiviteter, der i dag finansieres ud af den afsatte bevilling til kreditkøb. I det følgende analyseres programmets organisering og arbejdstilrettelæggelse med afsæt i de centrale operationelle kriterier, der fremgår af det introducerende kapitel. Ansvars- og rollefordeling og arbejdsdeling De enkelte medarbejdere varetager projektlederrollen i forhold til de udvalgte projekter i porteføljen, som de har fået ansvaret for. Enkelte af medarbejderne (typisk chefkonsulenter) indtager endvidere en rolle som område-/programkoordinatorer for regionale projektinteresser. Område-/programkoordinatorernes opgaver er specialiserede, hvad angår landefokus, herunder de geografiske skel mellem JI- og CDM-projekter og tilhørende metodespecialisering og i mindre omfang også i forhold til typer af projektteknologi. Opgavevaretagelsen som sådan er derimod ikke i særlig grad specialiseret, idet den enkelte medarbejder er involveret i stort set alle opgaver i opgavehierarkiet, det vil sige løser opgaver i relation til alle aspekter og stadier af deres projekter og bidrager til ministerbetjening m.v. Flexmex-teamets medarbejdere 30
31 er på den baggrund overvejende generalister med projektlederkompetencer og med uddannelse/erfaring i relation til energi- og klimaforhold, der er af ikke-teknisk karakter. I spørgeskemabesvarelserne giver medarbejderne udtryk for, at der opleves en klar rolle- og ansvarsfordeling. Opgavefordelingen styres gennem en fordelingsliste over de igangværende opgaver, der løbende bearbejdes og kommunikeres på de ugentlige teammøder. Dette er et vigtigt instrument i relation til at holde styr på arbejdsopgaverne i en programforvaltningsenhed, hvor arbejdsopgaverne ikke i særlig høj grad er specialiseret. Organisationen er teambaseret. Samtidig udøves den fornødne ledelse gennem kontorchefens aktive og nærværende rolle i forhold til strategiske prioriteringer, fordeling af arbejdet og afgørelse af væsentlige spørgsmål og sager. Chefkonsulenterne understøtter desuden kontorchefen ledelsesmæssigt ved at varetage koordinerende opgaver i forhold til projektregioner og særlige faglige områder. Der er tilknyttet en projektleder og en viceprojektleder til samtlige igangværende projekter, hvilket bidrager til at sikre effektiv projektstyring. Det særlige ved JI- og CDM-projekterne er dog, at de lokale projektejere, som Energistyrelsen køber kreditter af, samtidig har en lokal projektledelse, som Energistyrelsens projektledere skal udøve koordinering og styring i forhold til. Private konsulenter og tilknyttede medarbejdere ved de danske ambassader i projektlandende bistår Energistyrelsens projektledere og områdekoordinatorer med at udøve opgaver i relation hertil. Dette samarbejde er kontraktreguleret og opleves generelt som velfungerende og baseret på en klar rolle- og ansvarsfordeling. I enkelte interview og spørgeskemabesvarelser fremsættes der et synspunkt om, at den klare og hensigtsmæssige rolle- og ansvarsfordeling i forhold til projektudvikling ikke i helt samme omfang eksisterer i forhold til køb af modnede projekter, der er en relativ ny del af den operationelle strategi. Opgaverne har her en noget anden karakter og fordrer andre og mere kommercielle kompetencer, herunder markedsscreening, tradingnetværk, business case vurderinger og efterfølgende due diligence. Et par af respondenterne efterlyser således, at der nedsættes et tværgående screeningseller indkøbsteam adskilt fra de nuværende landeansvarlige til at investere i modnede projekter. Dette vil efter Deloittes vurdering også kunne understøtte tværgående businesscasefunderet udvælgelse blandt de mange mulige projekter, således at det bliver mere systematisk, hvilke projekter der kommer på dagsordenen og bliver prioriteret på de ugentlige fællesmøder. Denne vurdering understøttes af, at spørgeskemabesvarelserne i nogen grad indikerer et forbedringspotentiale i 31
32 forhold til den opgave, der handler om projektidentificering, hvor det for eksempel foreslås, at der ansættes en JI-screeningmanager til formålet. Et tværgående screenings-/indkøbsteam vil endvidere kunne udrustes bedre til at foretage investeringer i sekundære kreditter (via mæglere), hvis det bliver aktuelt imod slutningen af Kyotoperioden. Energistyrelsen oplyser, at der per 1. februar 2009 er ansat en medarbejder til at screene markedet for modnede projekter, og at en specialkonsulent er frigjort til at bistå med screening af markedet i Asien og projekter inden for særlige teknologier. Derudover er der nedsat et Kinateam på tre medarbejdere, der sammen med den lokale projektkoordinator har til opgave at identificere egnede projekter i Kina. Dette kan ses som en begyndende tilpasning af organisationen til den nye strategi. Det er i denne sammenhæng Deloittes vurdering, at der er behov for at arbejde videre med tilpasningen af strukturen og rolle- og ansvarsfordelingen til det øgede fokus på markedsscreening af modnede projekter og eventuelt sekundære kreditter. Kompetencer og vidensdeling Som det fremgår af ovenstående, er medarbejderstaben overvejende karakteriseret ved generalistkompetencer frem for specialistkompetencer. Det medfører en række udfordringer i forhold til de opgaver, der forudsætter særlige specialistkompetencer. Det omfatter en række tekniske og kommercielle spørgsmål, der derfor i vidt omfang må løses via inddragelse af ekstern konsulentbistand. Det omfattende og generelt velfungerende samarbejde med eksterne konsulenter (se mere udførlig analyse i kommende afsnit) er med til at sikre et kompetenceløft og effektiv løsning af ikkekerneopgaver. Udliciteringen til eksterne konsulenter skaber samtidig sårbarhed og risici, der skal håndteres gennem projektstyring. Den betydelige rejeaktivitet giver desuden særlige udfordringer for teamet i forbindelse med at dække ind i forhold til de fraværende medarbejderes kompetencer. Der fremhæves i særlig grad at være mangel på juridisk ekspertise (dog er der nu indgået aftale om ansættelse af en ekstra kontraktjurist i maj 2010) og finansielle eksperter i CO 2 -kreditmarkeder (som dog er blevet afhjulpet noget gennem ansættelse af en ny medarbejder med specialisterfaring). Manglen på tekniske specialistkompetencer i Flexmex-teamet vanskeliggør desuden en specialisering inden for bestemte typer af særligt lukrative projekttyper og teknologier, omend der forekommer en del sparring med Energistyrelsens øvrige specialister inden for energiteknologier. På baggrund heraf er det forventeligt, at der i spørgeskemaundersøgelsen er delte meninger om, hvor effektivt medarbejderkompetencerne udnyttes. Nogle ser kapacitetsudnyttelsen som me- 32
33 get effektiv, godt hjulpet af meget velfungerende vidensdeling, mens andre ser behov for opgradering af kompetencer, især hos den betydelige andel af nye, relativt uerfarne medarbejdere, blandt andet gennem øget kortlægning og dokumentation af arbejdsopgaver. Den overvejende vurdering er dog, at udnyttelsen af medarbejdernes kapacitet og kompetencer er rimelig effektiv. Den interne vidensdeling i teamet får generelt meget positive vurderinger af medarbejderne. Den teambaserede organisering med tæt intern koordinering, herunder ugentlige teammøder med deltagelse af ledelsen og hele staben, den klare opgavefordeling og supporten fra en viceprojektleder ses som de væsentligste årsager hertil. De resterende udfordringer i relation til kompetencesiden synes således især at relatere sig til de nye typer af opgaver, der følger med det strategiske skift hen mod et bredere markedsfokus på modnede projekter, swappingaftaler med private virksomheder og afsøgning af markedet for sekundære kreditter, såfremt det måtte blive aktuelt at indkøbe sådanne i den sidste del af Kyotoperioden. Sådanne behov på kompetencesiden kan vise sig at være af mere varig karakter, hvis det besluttes at fastholde et strategisk fokus på modnede projekter og eventuelt visse typer af sekundære kreditter i perioden efter Balance mellem organisatoriske niveauer, medarbejderantal og opgavernes omfang JI/CDM-programmet er organiseret i en relativt flad struktur med klare ledelsesrelationer, hvilket vurderes at være passende i relation til opgavernes karakter. Programmet er organisatorisk og fysisk en del af Energistyrelsen og refererer således til direktionen, men er, bortset fra brugen af administrative støttefunktioner og den ledelses- og kompetencemæssige koordinering, relativt selvkørende. Der forekommer ikke at være overflødige led eller niveauer i organiseringen. Den valgte ressourcedimensionering forekommer rimelig med udgangspunkt i en præmis om, at de overordnede målsætninger skal indfris gennem strategisk prioritering af projektudvikling frem for køb af modnede primære kreditter og sekundære kreditter, hvilket var det fremherskende synspunkt ved Energistyrelsen overtagelse af opgaven i I regeringens klimastrategi fra 2003 var det således forudset, at en statslig indkøbsstrategi baseret på projektudvikling ville fordre en medarbejderstab af et vist omfang. Set i forhold til denne forventning og eksempler på det administrative forbrug på kreditkøb i de største virksomheder (DONG har fx 6 ansatte, der er beskæftiget med CO 2 -kreditkøb, jf. interview) er der ikke grund til at tro, at der anvendes unødige ressourcer i 33
34 JI/CDM-programmet. Medarbejdernes kommentarer i spørgeskemabesvarelserne indikerer endog, at dimensioneringen muligvis er lidt i underkanten i forhold til opgavernes omfang. Forbruget af statslige årsværk skal dog også ses i sammenhæng med det betydelige forbrug af eksterne konsulenter, som programmet giver anledning til. Hvis man derimod tager udgangspunkt i en strategisk præmis om, at programmet fremadrettet i højere grad bør løftes gennem fokus på køb af modnede projekter, vil programmet formentlig kunne forvaltes med færre interne statslige medarbejdere. Det skyldes først og fremmest, at man sparer de tids- og mandskabskrævende aktiviteter i relation til at udvikle projekter, igangsætte dem og få dem gennem validering samt foretage kapacitetsopbygning i værtslandende. Til gengæld betales der typisk en højere CO 2 -kreditpris for køb af modnede projekter, idet udviklerne skal have afkast af de investerede ressourcer og typisk vil kunne få det, da et modnet projekt mindsker købers risici i forhold til kredithjemtagning. Ligeledes må der forventes krav om, at der også for disse kreditter gennemføres forudgående due diligence for at sikre bæredygtighed m.v. Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere, hvorvidt det samlet set er mest omkostningseffektivt for staten med færre interne medarbejderressourcer og højere kreditpriser eller omvendt, idet risikoforhold og bæredygtighedsovervejelser også spiller ind. Der henvises til kapitel 5 for en nærmere vurdering af programmets omkostningseffektivitet. Det er Deloittes vurdering, at den rette fremadrettede dimensionering af medarbejderstaben afhænger af de strategiske præmisser for programmet. Såfremt programmet fortsætter efter 2012, vil der skulle fastlægges en strategi for den nye periode, der følger efter Kyoto. I den forbindelse vil den rette balance mellem medarbejderressourcer og opgaver afhænge af, i hvilket omfang der skal satses på projektudvikling, om det igangværende fokus på køb af modnede projekter skal fortsætte, eller køb af sekundære kreditter bliver aktuelt. Samspil med de organisatoriske omgivelser De organisatoriske omgivelser, som JI/CDM-programmet samarbejder mest me,d er den øvrige Energistyrelse, departementet i Klima- og Energiministeriet samt Udenrigsministeriet, herunder Eksportkreditrådet og de danske repræsentationer i projektlandene. Derudover er der et relativt beskedent samarbejde med Miljøministeriet af mere ad hoc-præget karakter. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interview er samspillet med Udenrigsministeriet ganske velfungerende. Samarbejdet med ambassaderne i Sydøstasien fremhæves som et godt eksempel på, hvorledes Udenrigsministeriet målrettet kan gå ind og 34
35 understøtte JI/CDM-programmet i forbindelse med projektidentificering, projektudvikling, opfølgning, eksportfremme m.v. Som følge af bestræbelserne på at opretholde vandtætte skotter mellem de fleksible Kyotomekanismer og bistandspolitikken er der dog samtidig væsentlige potentielle samarbejdsflader til Udenrigsministeriet, der ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Interview bekræfter, at en del af medarbejderne i JI/CDM-programmet gerne så, at der i højere grad blev etableret en øget sammenhæng mellem JI/CDMprojektudvikling og bistandspolitik, hvilket de for eksempel ser som en vigtig forudsætning for at kunne gå ind og udvikle JI/CDM-projekter i Afrika. I relation til samspillet mellem JI/CDM-programmet og departementet fremhæves en række udfordringer, der primært er relateret til forskellige opfattelser af, hvorledes målsætningerne bør vægtes og deres indbyrdes relationer samt et udestående behov for fælles afklaring af de strategiske prioriteringer, der i forlængelse heraf bør lægges til grund for programmets udførelse. Det omfatter blandt andet en afklaring af, hvilke implikationer den primære målsætning vs. målsætningerne og kriterierne for bæredygtighed bør have for programmets fremtidige strategiske retning: Skal der satses på projektudvikling, køb af modnede projekter og/eller sekundære kreditter. Desuden fremhæves de svære betingelser i form af stop/ go-bevillinger. Der tegner sig således et behov for øget dialog om programmet mellem Energistyrelsen og departementet. I forhold til den øvrige del af Energistyrelsen er den primære udfordring, at JI/CDM-programmet, på grund af dets særegne karakter og historie, fører en lidt usynlig tilværelse i styrelsen. Der er således et stykke vej endnu, før programmet reelt bliver en fuldt integreret del af styrelsen, hvilket afspejles i den fortsat ret begrænsede udnyttelse af styrelsens energiteknologispecialister til JI/CDM-programmet. Programmet er dog blevet vel integreret i forhold til styrelsens administrative støttefunktioner. Samarbejde med eksterne parter og konsulenter Det generelle samarbejde med eksterne konsulenter er ganske velfungerende ifølge respondenterne. Der samarbejdes med konsulenter i meget stort omfang og i stort set alle faser af projektudviklingen og opfølgningen. Den generelt positive vurdering af samarbejdet kan således ses som udtryk for, at der i Flexmexteamet findes de fornødne projektlederkompetencer, og at der er udviklet gode processer, dialogformer og værktøjer (herunder egnede kontraktgrundlag) til at udvælge og styre de eksterne konsulenter. Dog fremhæves det i enkelte interview, at der også har været eksempler på eksterne rådgivere, der på grund af skiftende bemanding ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at identificere 35
36 egnede projekter og medvirke til udvikle dem, hvilket har påvirket fremdriften i de pågældende lande i nedadgående retning. Der har været særlige problemer i forhold til samarbejdet med DOE erne, der har rollen som FN-akkrediterede validatorer og verifikatorer af CDM-projekterne. Reglerne er således, at enten Energistyrelsen eller projektejer (alt efter hvordan aftalen er skruet sammen) er henvist til at engagere en FN-akkrediteret DOE, for at få projektgrundlaget valideret og senere i projektets cyklus for at få monitoreringen og resultaterne verificeret. I de tilfælde, hvor det er Energistyrelsen, der indgår aftale med DOE erne, finansieres det af de understøttende midler. En af de store flaskehalse i kredithjemtagningen er DOE ernes arbejde med validering og verifikation, hvor der for mange projekters vedkommende er store forsinkelser. Det skyldes blandt andet de relativt omstændelige FN-procedurer, herunder den stigende udtagning af projekter til yderligere valideringsrunder, men også at udbuddet af akkrediterede DOE-konsulenter er for lille i forhold til den stigende efterspørgsel efter validering og verifikation frem mod deadline for Kyotomålsætningerne. Hertil kommer, at nogle af DOE erne i perioder er blevet suspenderet, blandt andet DNV (Norske Veritas), som Energistyrelsen i meget høj grad har gjort brug af, hvilket har forsinket processerne med de projekter, de var i gang med. Energistyrelsen har som storkunde taget skridt til at forbedre samarbejdet med og styringen af DOE erne, blandt andet ved at forlange løbende møder med en accountansvarlig i DNV som betingelse for fortsat samarbejde og ved at sprede risikoen ved at indgå aftaler med DOE er fra flere forskellige firmaer. Det vurderes, at disse skridt er både hensigtsmæssige og nødvendige for at mindske forsinkelserne i relation til DOE-samarbejdet. Derudover er det begrænset, hvilke handlemuligheder Energistyrelsen har, når udbudssituationen er som den er, ud over at forberede projekterne bedst muligt til validering og verificering og intensivere det efterfølgende samarbejde med DOE erne Tilrettelæggelse af opgaver og processer Generelt Arbejdsopgaverne i JI/CDM-programet omfatter for størstedelens vedkommende screening, indkøb og styring af konkrete projekter i relation til CO 2 -kreditkøb, det vil sige projektstyring og porteføljestyring i forlængelse af investeringsovervejelser. Processerne for udførelsen af de forskellige arbejdsopgaver i relation til projekt- og bevillingsstyring er ret udførligt beskrevet i 36
37 intern instruks vedrørende JI/CDM-projekter af 25. februar Instruksen omfatter: 1. Ansvar og bemyndigelser 2. Overordnet styring af bevilling 3. Udvælgelse af projekter 4. Forberedelse af kontrakt og tilsagn 5. Effektuering af kontrakt og tilsagn 6. Projektgennemførelse 7. Opfølgning og monitering 8. Projektafslutning Mange af processerne ligger relativt fast, idet de følger af internationale krav, retningslinjer og procedurer, der knytter sig til de fleksible Kyotomekanismer, herunder betingelser for kreditudstedelse i forbindelse med JI- og CDM-projekter. Det generelle synspunkt i spørgeskemaer og interview er, at arbejdsopgaverne og de tilhørende processerne er tilrettelagt effektivt og understøtter programmets målsætninger. Enkelte refererer dog til, at der er relativt mange involveret i opgaverne, hvilket kan forsinke arbejdet. Det skal dog ses i sammenhæng med, at ledelsesmæssig involvering og faglig verifikation af forskellige aspekter er nødvendig af hensyn til prioritering, risikobegrænsning og kvalitetssikring. Meget af dette følger af de strategiske prioriteringer og det reguleringsmæssige setup, og ud fra disse rammebetingelser kan arbejdet næppe grundlæggende tilrettelægges meget mere effektivt, end tilfældet er i dag, omend der er forbedringsmuligheder i forhold udvalgte delprocesser I det følgende gennemgås de delprocesser i relation til hvilke, Deloitte har identificeret forbedringsmuligheder. Processer i relation til projektudvælgelse Instruksen foreskriver i store træk følgende procedurer for, hvorledes Energistyrelsen identificerer og udvælger JI/CDM-projekter (p. 4): JI/CDM-projektlederne identificerer potentielle klimaprojekter og udarbejder projektforslag i samarbejde med de lokale projektkoordinatorer i projektlandene, danske ambassader og eksterne konsulenter. Såfremt der endnu ikke foreligger Project Idea Note (PIN), kan Energistyrelsen foranledige udarbejdelsen af en sådan. I relation hertil gennemføres et første projektbesøg, og der foretages en foreløbig due diligence på projektet. Dette omfatter en 37
38 undersøgelse af, om det potentielle projekt vurderes økonomisk, teknisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Projektlederen koordinerer forslag til nye projekter i Flexmexteamet, herunder kvalitetssikring via en chefkonsulent og/eller backup til projektlederen. Flexmex-teamet afholder et ugentligt møde om blandt andet projekt- og pipelinestatus. Efter koordination og kvalitetssikring forelægger projektlederen forslaget for kontorchefen. Forelæggelsen udfærdiges på baggrund af samling af al væsentlig projektdokumentation i Flexmex-teamets projektdatabase (PDB), der omfatter risikovurdering baseret på PDB s risikoværktøj. Risikovurderingen vil blive understøttet af en test af projektet gennem Point Carbons analyseinstrument Carbon Valuation Tool, som Flexmex-teamet har haft abonnement på fra og med den 15. februar Når kontorchefen vurderer, at et foreslået projekt kan indgå i Flexmex-temets projektpipeline, udsteder kontorchefen samtidig et mandat til, at projektlederen kan færdigforhandle letter of intent (LoI) med projektsamarbejdspartneren. Ovenstående procedurer sikrer, at der trækkes på ekspertise, knowhow og netværksforbindelser hos ambassader og eksterne konsulenter i forbindelse med projektudvælgelsen. Procedurerne sikrer også, at der foretages en grunding informationsindsamling og koordinering på tværs i teamet og med ledelsen forud for beslutning om projektudvælgelse. En af udfordringerne er dog, at det hidtil har været lidt for tilfældigt, hvilke projektmuligheder de landeansvarlige formår at identificere i samarbejde med de lokale projektkoordinatorer. Det bemærkes således i spørgeskemabesvarelserne, at de landeansvarlige ofte ikke har tid og mulighed for at være opsøgende nok og indgå i tilstrækkelige netværk til at have overblik over markedet. Det bemærkes endvidere, at der med fordel kunne gøres brug af screeningmanagere, der arbejder på tværs af lande og med primært fokus på at netværke og identificere nye projekter. Der er taget et initiativ i denne retning gennem ansættelsen per 1. februar 2009 af den omtalte finansielle ekspert i CO 2 -markeder, der fungerer som den samlede indgang for brokers og mæglere. Deloitte vurderer, at ovenstående udfordringer særligt vil gøre sig gældende for modnede projekter, hvor der skal afsøges muligheder på forskellige markeder, der rækker videre end til lokale udviklere, og træffes investeringsmæssige beslutninger i forhold til en række alternative projektofferings på forskellige stadier og teknologiområder i forskellige lande. 38
39 Samtidig er det selvfølgelig centralt, at der i forhold til den eksisterende projektportefølje på 65 projekter fortsat er fokus på at sikre, at de hermed forbundne kreditter faktisk overføres til det danske kvoteregister. En anden udfordring i forlængelse heraf er gennemførelsen af egentlige businesscasevurderinger i forbindelse med projektudvælgelsen. Energistyrelsens hidtidige procedure har været at fokusere på kreditprisen, bæredygtighedsaspekterne og det beregnede risikotal fra projektdatabaseværktøjet på baggrund af due diligencevurderingen. En samlet businesscasevurdering fordrer imidlertid, at der også ses på forventede transaktionsomkostninger, herunder Energistyrelsens interne ressourceforbrug og de forskellige former for understøttende midler i forbindelse med projektet. Det ville således være en fordel, hvis der blev beregnet en forventet, risikojusteret effektiv CO 2 -pris, inklusive alle transaktionsomkostninger med henblik på at opnå et transparent økonomisk sammenligningsgrundlag for de projekter, der vælges mellem. Øvrige processer (uden for JI- og CDM-projekter) Ressourceforbruget på betjening af det politiske system, service til virksomheder m.v. er steget betydeligt mellem 2008 og 2009, især for så vidt angår de særlige opgaver (flykompensation, COP15- kompensation osv.) og rådgivning og kontakt til danske virksomheder. Det skyldes især politisk forberedelse af klimatopmødet i Købehavn og det øgede fokus på klimaspørgsmål blandt danske virksomheder frem mod topmødet. Aktiviteterne og ressourceforbruget på øvrige processer må imidlertid forventes fortsat at være højt i 2010 og de nærmeste år frem, såfremt Energistyrelsen fortsat skal bidrage til de forskellige opgaver, der fremgår af den tredje søjle i opgavehierarkiet. Det er som forventet, når der i spørgeskemabesvarelserne peges på, at tilrettelæggelsen af de øvrige processer og aktiviteter ikke i samme grad som tilrettelæggelsen af JI/CDM-projekterne bidrager til opfyldelsen af den primære målsætning. Generelt vurderes de øvrige processer dog at være formålstjenlige og tilstrækkeligt effektive i forhold til de politisk bestemte opgaver, de skal understøtte. Såfremt ressourceanvendelsen ønskes fokuseret på den primære målsætning, forekommer det relevant at overveje, hvor mange forskellige øvrige opgaver og processer der skal varetages under JI/CDM-progammet. Omkostningsfordelingen fra 2009 viser således, at det er bekosteligt at udbrede indsatsen til diverse særlige opgaver som for eksempel prestigeprojekterne omkring flykompensation og COP15-kompensation samt den generelle forøgelse af informationsindsatsen. Dog er det nye initiativ omkring en national JI/CDM-indsats særdeles lovende i forhold til på sigt at kunne bi- 39
40 drage til opfyldelsen af Danmarks CO 2 -reduktionsmålsætninger. Dette er (sammen med et initiativ til en national frikøbsordning for CO 2 -forpligtelser, der er i støbeskeen) eksempler på, at JI/CDMprogrammet også har formået at løfte opgaver i forhold til policyudvikling. Den del af ressourceforbruget, der handler om ministerbetjening, folketing, lovarbejde m.v., har Energistyrelsen ikke i særlig grad indflydelse på. Det er drevet af politisk efterspørgsel og følger faste, velprøvede procedurer, som der ikke er det store effektiviseringspotentiale i forhold til. Departementet har dog en gatekeeperrolle i forhold til at sikre, at der ikke sættes for mange og varierende initiativer i gang, der fjerner fokus fra kernemålsætningerne. Givet det forhøjede forbrug på opgaver ud over JI- og CDMprojekter, der er konstateret i 2010, kunne der muligvis være grundlag for at foretage en gennemgang af opgaverne, især i søjle I og J, med henblik på en mere konkret prioritering. Det bemærkes, at opgaverne om fremme af danske virksomheders engagement på CO 2 -markedet i søjle J har ophæng i en af de sekundære målsætninger. Den begrænsede hidtidige efterspørgsel fra virksomhederne efter rådgivning mod betaling til Energistyrelsen kunne imidlertid indikere et behov for, at denne indsats revurderes. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at den særlige finanslovsbevilling til formålet ophørte med udgangen af
41 4. Styring I dette kapitel analyseres det, hvorvidt styringen af JI/CDMprogrammet understøtter effektiv målrealisering og ressourceudnyttelse. Med udgangspunkt i de operationelle kriterier i relation til økonomistyring, risikostyring, tilsynsrapportering m.v. redegøres for status, problemer og forbedringsmuligheder identificeret gennem interview, spørgeskemabesvarelser og baggrundsmateriale Opfølgning på fremdrift Dette afsnit omhandler målingen af og opfølgningen på fremdriften og effekten af de udførte aktiviteter i forhold til JI/CDMprogrammets primære og sekundære målsætninger. Opfølgning på fremdrift og effekter i forhold til de centrale målsætninger er et væsentligt element i god styringspraksis. Selvom det kræver ressourcer at gennemføre løbende opfølgning, er det et uundværligt redskab i bestræbelserne på at identificere afvigelser mellem målsætninger og effekter, der kan danne grundlag for korrigerende handlinger, forbedringsforslag og effektiviseringsinitiativer. Opfølgning på det primære mål om CO 2 -kreditter Opfølgningen på det primære mål om kredithjemtagninger sker som tidligere beskrevet via risikovurderinger i projektdatabasen, der derefter overføres til Excel for videre analyse og rapporteringsformål til både intern brug i Energistyrelsen og ekstern rapportering til departementet. Tidligere var forventningerne til kredithjemtagningen i de enkelte år baseret på en jævn fremskrivning, men senest er Energistyrelsen begyndt på at opgøre fremdriften på basis af opdaterede leveranceprofiler for hvert enkelt projekt, hvilket har forbedret præcisionen i opfølgningen på det primære mål. Som tidligere beskrevet justeres forventningerne til kredithjemtagning løbende i forbindelse med opdaterede risikovurderinger, ligesom anvendelse af Point Carbons valuation tool, som Energistyrelsen er begyndt at abonnere på, fremover vil kunne bidrage til verificering/revurdering af den forventede kredithjemtagning. Det vurderes derfor, at Energistyrelsen har en udmærket opfølgning på det primære mål om hjemtagning af CO 2 -kreditter. Opfølgning på det sekundære mål om teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i Østeuropa og udviklingslande I Energistyrelsens omkostningsdatabase foretages en opgørelse af forskellige forhold omkring de enkelte projekter, herunder involve- 41
42 ringen af danske virksomheder (både leverandører og rådgivere) i forbindelse med projekternes gennemførelse (se figur i afsnit 2.5). Det vurderes dog, at Energistyrelsen i fællesskab med Udenrigsministeriet, der har en vigtig del af ansvaret for eksportfremme kunne udarbejde en samlet årlig beretning af resultaterne af indsatsen for dansk teknologi i forbindelse med JI- og CMD-projekter. Det ville sikre et fokus på, om indsatsen er tilstrækkelig, og hvorledes den i modsat fald kunne forbedres. Undersøgelser af projekternes formodede bæredygtighed indgår som en væsentlig faktor blandt andet i forbindelse med gennemførelse af due diligence forud for kontraktindgåelse, der følger en særlig instruks for vurdering af bæredygtighed. Ud over den påkrævede verificering af additionalitet m.v. og den løbende overvågning af projekts fremdrift anvender Energistyrelsen imidlertid ikke ressourcer på at undersøge, om de projekter, styrelsen har medvirket til at iværksætte, rent faktisk viser sig at bidrage til en bæredygtig udvikling i værtslandet som forudsat i forbindelse med kontraktindgåelsen. I forhold til målsætningen om bæredygtighed efterlyser Deloitte således en systematiseret proces, hvor effekten efterfølgende forsøges målt og analyseret, så der skabes overblik over, hvilke projekter der har levet op målsætningerne, og hvilke projekter der kun i mindre eller ringe grad har formået dette. Opfølgning på det sekundære mål om at fremme danske virksomheders engagement på CO 2 -markedet Gennem hjemmesiden Klimaforum og besvarelse af diverse forespørgsler fra danske virksomheder har Energistyrelsen arbejdet med fremme af danske virksomheders engagement på CO 2 -markedet, jf. den særlige finanslovsbevilling for om facilitering af danske virksomheder. Ud over statistik over antal besøgende på hjemmesiden findes der dog ikke en systematisk opfølgning på effekterne af disse tiltag i forhold til målsætningen. Opfølgningen kunne for eksempel bestå i en opgørelse af antal henvendelser og forespørgsler på forskellige emner og en tilfredshedsundersøgelse rettet mod brugerne af Klimaforum. En enkeltstående spørgeskemaundersøgelse kunne desuden afdække virksomhedernes aktiviteter på CO 2 -markedet og deres vurdering af Energistyrelsens aktiviteter til fremme af engagementet. Samlet set tegner der sig således et billede af, at den tætte, og i flere henseender forbedrede, opfølgning på den primære målsætning ikke modsvares af en tilstrækkelig opfølgning på de sekundære målsætninger. Givet den relative vægt, Energistyrelsen tillægger de sekundære målsætninger, og det betydelige ressourceforbrug, der 42
43 4.2. Økonomistyring medgår til realisering heraf, vurderer Deloitte, at opfølgning på de sekundære målsætninger udgør et forbedringsområde. Dette afsnit fokuserer på den overordnede økonomistyring i programmet og beskriver dermed udfordringer og problemstillinger i styringen af de økonomiske midler. Nedenstående figur illustrerer, hvordan bevillingsrammen på 1,45 mia. kr. er fordelt på de forskellige aktiviteter Ikke allokeret (10 %) Grundadministration (6%) Tvægående supportaktiviteter (5%) 800 Projektunderstøttelse (3 %) 600 Indkøb gennem fonde (13 %) 400 Kapitalbinding i projekter (12 %) JI/CDM Projektbinding jf. risikojusterede afkast (51 %) Kilde: Deloittes analyse af Energistyrelsens egne data af 22. marts På finansloven er bevillingerne opdelt i kreditkøbsmidler og grundadministration. I forhold til ovenstående opgørelse er kreditkøbsmidlerne en summering af samtlige omkostningskategorier, eksklusive grundadministrationen. Det vil sige, de afsatte kreditkøbsmidler anvendes til både kreditkøb gennem projekter og til projektunderstøttelse og tværgående supportaktiviteter. Grundadministrationen udgør 6 procent af de samlede midler og sammenholdt med projektunderstøttelsen (3 procent) og support- 43
44 omkostningerne (5 procent) udgør de samlede administrations- og transaktionsomkostninger 14 procent af de samlede midler. Hvis administrations- og transaktionsomkostningerne beregnes eksklusive de ikke allokerede midler og dermed kun af de reelt forbrugte midler, udgør de 16 procent af midlerne. 76 procent af de samlede midler er anvendt til kreditkøb gennem projekter, mens 10 procent af de samlede midler endnu ikke er allokeret. Kapitalbinding De direkte kreditkøbsmidler består derfor af de omkostninger, programmet har bundet sig til via projektkontrakter og indkøb via fonde (fx Verdensbanken). Projekternes kapitalbinding er kontraktmæssigt fastsat op mod de forventede kreditleverancer, der er anført i de enkelte kontrakter. Via egne risikoparametre vurderer ENS dog på flere af projekterne, at den forventede kreditleverance er mindre end kontraktmængden, hvorfor der opstår et kapitaloverskud, når kreditterne ikke leveres, og der således ikke skal betales for dem. Det er i figuren anført som kapitalbinding i projekter. Energistyrelsen er i færd med at vurdere, om nogle af kontrakterne kan genforhandles, således at der kan trækkes kapital ud af projektet, der kan anvendes andre steder. Det vil være en stor fordel for programmet, idet ENS så vil have mulighed for at aktivere midlerne til andre formål. Hvis kontrakterne ikke kan genforhandles, kan ENS blive nødt til at afvente projektets udvikling og måske først trække kapitalen ud lige inden 2012, hvor langt de fleste kontrakter udløber. Til den tid vil køb af sekundære kreditter sandsynligvis være den eneste mulighed. Dog kan Energistyrelsen nedskrive hensættelsen i forhold til regnskabsreglerne, hvis Energistyrelsen kan godtgøre, at hensættelsen er for stor. Der er således aktiveret kapital ved at nedskrive hensættelserne på en række projekter i Thailand i Ligeledes har Energistyrelsen for nylig genforhandlet en russisk kontrakt (Amursk) og har gennemført en væsentlig nedskrivning, samtidig med at kreditprisen er blevet fastholdt til den oprindelige pris. Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at nedskrivninger vil bibringe cirka 80 mio. kr., som vil blive genplaceret i nye modnede projekter. Projektunderstøttelsen Projektunderstøttelsen (cirka 44,5 mio. kr.) dækker blandt andet udviklingsomkostninger til eksterne konsulenter, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af PDD, betaling til den akkrediterede validatorer, registreringsafgift, verificering m.v. De understøttende aktiviteter er fokuseret på konkrete projektaktiviteter, der sikrer udvikling og gennemførelse af projekter i statens portefølje. Før sammenlægningen af JI- og CDM-projekterne blev 44
45 udgifterne til understøttelse afholdt af henholdsvis Øststøtten og midler til udviklingsbistand. Midlerne til understøttende aktiviteter afsættes til hvert projekt ved kontraktindgåelsen og kan aflæses via TAS og Excelmodellen Statens indkøbsprogram. Udgifterne registreres på det enkelte projekt, hvorved der kan analyseres på budgetopfyldelsen og udgiften til de understøttende midler i forhold til totalomkostningen på projektet. Det fremgår af Energistyrelsens opgørelse, at udgifterne til de understøttende midler er meget forskellige på de enkelte projekter. Der er to årsager hertil: Dels er understøttelsesgraden større i små projekter end i store, dels er det forskelligt fra projekt til projekt, hvem der afholder understøttelsesomkostningerne. Det kan i nogle tilfælde være projektejeren og i andre tilfælde Energistyrelsen. Hvis projektejeren afholder understøttelsesomkostningerne, bliver omkostningerne lagt oven i kreditkøbsprisen, og hvis Energistyrelsen afholder omkostningerne, er selve kreditkøbsprisen mindre. Supportomkostninger og grundadministration Supportomkostningerne (78,5 mio. kr.) dækker udgifter til tværgående aktiviteter, lokale projektkoordinatorer, identifikation af nye projekter, den generelle administration af kontrakter, lukkede projekter m.v., mens grundadministrationen (83,4 mio. kr.) er en fast procentdel af de samlede bevillinger til dækning af løn, lokale, itomkostninger m.v. I Energistyrelsens egen beregning af transaktionsomkostninger i form af understøttelsesgraden medtages kun delvis supportomkostningerne, mens grundadministrationen ikke medtages i beregningen. En andel af supportomkostningerne vil desuden med fordel kunne integreres i de projektspecifikke understøttelsesomkostninger, for eksempel Sawdustomkostninger på 7,8 mio. kr. omhandlende projektudvikling. Disse omkostninger er i dag registreret som en supportomkostning, men kunne ifølge Energistyrelsens interview blive allokeret til Sawdustprojektet som understøttelsesomkostninger. Det er ifølge Energistyrelsen historisk betinget, at supportomkostningerne ikke har en højere udspecificeringsgrad, idet en række sager tidligere var oprettet under de generelle Øststøttemidler i Miljøstyrelsen. En skønsmæssig fordeling af supportomkostningerne til specifikke projekter kunne sandsynligvis medføre en mere retvisende understøttelsesgrad på projekterne. Grundadministrationen indgår ikke som en del af beregningen af understøttelsesgraden. Grundadministrationen indeholder blandt andet lønnen til medarbejderne i Energistyrelsen, der arbejder på JI- og CDM-projekter, hvorfor disse dele af grundadministrationen 45
46 4.3. Risikostyring burde indgå i beregningen af understøttelsesomkostningerne på de enkelte projekter. Allokeringen af grundadministrationen til specifikke projekter kan blandt andet håndteres ved et højere detaljeringsniveau i timeregistreringen, hvor medarbejderne skal angive deres tidsforbrug på de enkelte projekter. Den nuværende tidsregistrering har en meget overordnet allokering på enten JI, CDM eller andet. Ved en bedre specificering af tidsanvendelsen vil dele af grundadministrationen kunne allokeres til projekterne, og de reelle omkostninger ved projekterne kan identificeres. Det vil ligeledes give muligheder for bedre analyse af tidsforbruget i forhold til målsætninger og resultater. Spørgeskemabesvarelserne viser også, at der er behov for en mere specificeret tidsregistrering. Det nævnes blandt andet, at tidsregistreringen måske i højere grad end i dag kunne afspejle det øgede fokus på modnede projekter og arbejdet med selve kredithjemtagningen. Af besvarelserne fremgår det også, at der er et ønske om at illustrere og dokumentere tidsanvendelsen på særlige opgaver og betjening af det politiske system over for departementet. Fælles risikostyringsinfrastruktur og retningslinjer JI/CDM-programmets projektdatabase fungerer som risikostyringsværktøj. Risikoværktøjet er udarbejdet på grundlag af Verdensbankens tilsvarende værktøj og anvendes på alle projekter, uanset om projektet er i pipeline, eller der er indgået kreditkøbsaftale. Risikoværktøjet anvendes til at beregne de enkelte projekters forventede kreditlevering ud fra nedenstående 12 parametre: 1. Landerisiko 2. Finansieringsrisiko 3. Teknologi og ressourcerisiko 4. Risiko for forsinket færdiggørelse af anlægsarbejde 5. Risiko for underperformance efter færdiggørelse af anlægsarbejder 6. Risiko for signifikante negative sociale eller miljømæssige effekter 7. Metoderisiko 8. Regulativ værtslandsrisiko 9. Validerings-/determineringsrisiko 10. Monitorerings- og verificeringsrisiko 46
47 11. Risiko for reduceret udstedelse af CER/ERU er 12. Andre risici Hver parameter bliver bedømt på en skala fra 0 til 5, hvor 0 er ensbetydende med ingen risiko, og 5 er ensbetydende med, at projektet ikke forventes at levere nogen kreditter på grund af den høje risiko for den givne parameter. Bedømmelsen er dynamisk således, at vurderingen på de enkelte parametre løbende opdateres i projektets udvikling. Bedømmelsen foretages af den landeansvarlige JI/CDM- medarbejder i samarbejde med den lokale projektkoordinator. Den forventede kreditlevering på projekterne beregnes efter en ligelig vægtning af samtlige parametre, dog med den undtagelse, at hvis en parameter har fået værdien 5, så forventes der ingen kreditlevering på projektet. Det er Deloittes vurdering, at projektdatabasen og det tilhørende risikoværktøj er baseret på velvalgte risikoparametre og dermed udgør et udmærket grundlag for en vurdering af projekternes risikotilstand. Der er dog en række udfordringer ved risikoværktøjet, som der med fordel kan arbejdes videre med: Parametrene anvendes til at danne et øjebliksbillede af projektets forventede leverancer, hvorimod konkrete hændelser ikke indgår som en parameter, ligesom muligheder for imødegåelse af risiciene ikke eksplicit er formuleret. Risikoværktøjet arbejder ikke med indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte risikofaktorer. Der kan ofte eksistere en række korrelationer (ensrettede eller modsatrettede) mellem de forskellige risici, som værktøjet med fordel kunne integrere. Risikoværktøjet medtager ikke den historiske vurdering af projekternes forventede kredithjemtagning, hvorfor rapporteringen koncentrerer sig om status for den periode, hvor den udarbejdes og ikke i tilstrækkelig grad på udviklingen historisk. Historikken kan være relevant i forhold til trends og den løbende læring. Projekternes modenhed i købssituationen medtages ikke i projektdatabasen. Ved at medtage denne oplysning ville man kunne etablere et grundlag for at analysere og sammenligne de forskellige kategorier af projekter på de nøgletal, der indgår i databasen. Energistyrelsens nuværende projektrisikovurdering tager i høj grad udgangspunkt i det enkelte projekts karakteristika, der omsættes til en risikofaktor på basis af Verdensbankens teoretiske formler. En mere empirisk, statistisk tilgang kunne være relevant at inddrage med inspiration fra Point Carbons 47
48 risikoværktøjer og projektdatabase. Energistyrelsen har også selv nævnt denne mulighed for en dobbelt risikovurdering. Ved anvendelse af to forskellige værktøjer er det dog vigtigt, at der foretages en syntese til et entydigt risikomål som grundlag for projektbeslutninger, det vil sige en syntese i forhold til anvendelsen af Point Carbons statistisk baserede risikofaktorer vs. egne projektspecifikke, teoretisk funderede risikofaktorer. Udarbejdelsen af det entydige risikomål ud fra de forskellige risikoværktøjer skal derfor overvejes nøje. Risikodefinitioner, roller, ansvar og kompetencer Med risikoværktøjet og tilhørende manual og vejledning som udgangspunkt har Energistyrelsen en samlet ramme for risikovurderingerne på tværs af projekterne. Af besvarelserne af spørgeskemaerne fremgår det, at Energistyrelsens medarbejdere i høj grad vurderer, at der arbejdes efter en fælles risikodefinition fastsat i risikoværktøjet, og at der er klart definerede ansvarsområder. Det er dog Deloittes vurdering, at Energistyrelsen med fordel ville kunne forholde sig mere kritisk til, og i højere grad efterprøve holdbarheden af, de risikoformler, der anvendes fra Verdensbanken i forlængelse af medarbejdernes løbende kategorisering af projekterne på de 12 parametre. Er der for eksempel empirisk overensstemmelse mellem de resultater, Energistyrelsen oplever, og det, risikoværktøjet forudsiger, og hvis ikke, hvordan bør risikokalkulationen i givet fald justeres til forholdene i Energistyrelsen? Det fremgår desuden ikke, hvorvidt der arbejdes med brutto- eller nettorisici. Bruttorisici er sandsynligheden for en given hændelse kombineret med hændelsens skadevirkning uden hensyntagen til de foranstaltninger, projektet har etableret til imødegåelse af risikoen. Nettorisici medregner de risikominimerende foranstaltninger. I spørgeskemabesvarelsen udtrykker nogle af Energistyrelsens medarbejdere, at risikokompetencerne kunne forbedres. Blandt andet nævnes det, at udarbejdelsen af due diligence med fordel kunne ske i samarbejde med eksterne konsulenter, der har den specifikke risikoviden inden for det pågældende land. Det nævnes også, at ansættelsen af en riskmanager med stor risikostyringserfaring og viden om JI/CDM-projekter kunne assistere med at skabe grundlaget for fælles risikovurderinger og risikoforståelse. Det er Deloittes vurdering, at Energistyrelsens medarbejdere besidder en grundlæggende risikoforståelse, der er tilstrækkelig for den løbende projektstyring. Dog kan erfaringsudveksling og alignment mellem projekter og projektledere forbedres af en riskmanager, ligesom vedkommende vil kunne forestå suppleringen af de subjektive risikovurderinger med mere objektive kriterier (jf. bl.a. Point Carbon). 48
49 4.4. Kontraktstyring 4.5. Tilsyn Energistyrelsens kontrakter med projektejere og konsulenter kan overordnet opdeles i to kategorier: dels de kontrakter, der er udarbejdet efter Energistyrelsens nuværende målsætninger for programmet, dels en række kontrakter, der er tegnet før Energistyrelsens overtagelse af forvaltningen af projekterne. Energistyrelsen administrerer dog også en række kontrakter med DEM (Dansk Energi Management, eksterne konsulenter), der oprindelig er indgået af Danida/Udenrigsministeriet. Det betyder, at disse kontrakter indeholder større fokus på projektudvikling og bistand end egentlig kredithjemtagning. Det drejer sig specifikt om en række mindre projekter i Thailand. Det er Deloittes vurdering, at der skal tages hensyn til forskellene i kontrakternes oprindelige formål ved en analyse af JI/CDMprogrammets resultatopnåelse, hvorfor de specifikke projekter i Thailand skal analyseres særskilt i forhold til de primære og sekundære målsætninger. For eksempel kan en lavere omkostningseffektivitet i disse projekter begrundes med højere ressourceforbrug på CSR, bæredygtighed og institutionsopbygning. De sekundære målsætninger i relation til disse projekter får dermed større betydning. Som nævnt i forbindelse med analysen af samspillet med eksterne konsulenter, kan ændringer i udformningen af kontrakterne medvirke til at sikre en bedre styring af de opgaver, der løses af eksterne. Departementet har ført tilsyn med Energistyrelsen JI/CDMprogram siden overførslen af opgaverne fra Miljø- og Udenrigsministeriet. I 2009 er tilsynet dog blevet intensiveret med en række yderligere opgørelser over fremdriften i kredithjemtagningen og beskrivelser af understøttelsesgrader, problemstillinger i projektcyklussen m.v. Departementet har løbende udfordret rapporteringer og beskrivelser, og Energistyrelsen har velvilligt og grundigt svaret på forespørgslerne. Det er Deloittes vurdering, at der i højere grad kunne tilrettelægges en mere aktiv tilsynsstrategi med en fast frekvens i rapportering og statusmøder. Statusmøderne mellem departementet og Energistyrelsen kunne understøtte fælles forståelse af udfordringer og fremdrift og derved sikre, at fælles strategiske prioriteringer fuldt ud integreres i programmet. Det er Deloittes vurdering, at afrapporteringsformen fra Energistyrelsen til departementet indtil nu har været relativ diversificeret 49
50 med en række forskellige opgørelser, specificeringer og notater. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde en samlet rapporteringspakke, der er tilpasset departementets behov. Rapporteringspakken kunne med fordel indeholde den historiske udvikling, dels for den forventede kredithjemtagning på projekterne, dels de tilhørende omkostninger. Dette ville kunne give en bedre forståelse af udviklingen i programmet. Ud over en tættere løbende koordinering og optimering af afrapporteringsformen ville departementet med fordel kunne indtage en mere aktiv rolle i forhold til tilsynsforpligtelsen. Det kunne for eksempel omfatte strategidrøftelser med Energistyrelsen op til det kommende års arbejdsprogram (jf. afsnit 2.1 og 3.1), krav til Energistyrelsen om også at følge op på fremdriften og rapportere status på de sekundære målsætninger (jf. afsnit 4.1) og opstilling af formaliserede rammer for policyudvikling inden for området, således at der skabes mulighed for, at der i højere grad end i dag kommer en fælles dagsorden for nye initiativer. De igangværende evalueringer, der gennemføres af Point Carbon, respektive Deloitte, er de første uafhængige evalueringer af programmets projektportefølje, risikoværktøjer, forvaltning og styring. I betragtning af programmets kompleksitet og snarlige deadline i 2012 kunne det desuden være hensigtsmæssigt at gennemføre en opfølgende uafhængig kontrol senere i perioden, særligt på projekternes forventede kredithjemtagning. På baggrund af denne supplerende analyse vil der så kunne træffes beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes initiativer til indkøb af sekundære kreditter, eller om det eksisterende projektfokus fortsat vurderes at være tilstrækkeligt. 50
51 5. Programmets omkostningseffektivitet 5.1. Omkostningseffektivitet i forvaltningen af CO2-kreditmidler Analysen af omkostningseffektiviteten i forvaltningen af CO 2 - kreditmidlerne vil tage udgangspunkt i samtlige omkostninger, der er bevilliget til programmet fra 2003 og frem til i dag. Nedenstående overordnede beregning viser programmets omkostninger per ton af forventede CO 2 -kreditter. Beskrivelse Bevillinger til kreditkøb og administration Minus endnu ikke allokeret Minus risikojusteret kapitalbinding Minus midler til betjening af det politiske system I alt forbrugte midler Beløb mio. kr mio. kr mio. kr. -27 mio. kr mio. kr. Risikojusteret forventet kredithjemtagning 16 mio. t. Gennemsnitlig pris for 1 t. CO 2 -kreditter Ca. 69,5 kr. pr. t. Beregningen tager udgangspunkt i Energistyrelsens porteføljestatistik per 22. marts 2010 og medtager alle leverede kreditter (inkl. post-2012). Midlerne til betjening af det politiske system er beregnet ud fra tidsregistreringen (jf. afsnit 2.3). Det er forudsat, at der har været en jævn aktivitet i relation til betjening af det politiske system fra 2003 til 2008, hvorfor tidsregistreringsdata fra 2008 er anvendt i årene Tidsregistreringen for 2009 er anvendt på 2009-omkostningerne. Ovenstående gennemsnitlige pris kan sammenlignes med markedsprisen for sekundære kreditter ultimo marts 2010, der var på 11,5 euro, cirka 86,25 kr. per ton CO 2 -kredit. Hvis man ultimo marts 2010 skulle købe samtlige af de forventede kreditter på det sekundære marked, ville kreditterne derfor være dyrere end programmets forventede kreditter. Dog ville man ved indkøb af de sekundære kreditter være sikker på leveringen, men de sekundære kreditter har som tidligere beskrevet en række problemstillinger i forhold til CSR og bæredygtighed. På baggrund af ovenstående kan det derfor vurderes, at hvis der forudsættes en kredithjemtagning på 16 mio. ton, har programmet haft en god omkostningseffektivitet i forhold til indkøb på det sekundære marked, og tilmed har man tilsyneladende (under forbehold for, at der ikke er gennemført en 51
52 systematisk opfølgning på opfyldelsen af de sekundære mål) sikret høj bæredygtighed, overholdelse af CSR-krav, teknologioverførsel og institutionsopbygning. Hertil kommer, at de usikre rammebetingelser for programmet (især halveringen af kreditmidlerne for , samtidig med at der allokeres væsentlig nye midler i juni 2009 og december 2009) uden tvivl har påvirket den samlede omkostningseffektivitet. Det er dog blevet oplyst, at JI/CDM-programmets gode omkostningseffektivitet kan skyldes tidlige projekter, hvor man indkøbte projekter til en meget lav pris grundet markedet, der på daværende tidspunkt endnu var umodent. For at kunne gennemføre en mere indgående analyse af JI/CDM-programmets forventede indkøbspris per ton kreditter er det derfor relevant at opstille de enkelte projekter i forhold til den sekundære markedspris på købstidspunktet. For at få et tilnærmelsesvis retvisende billede af de enkelte projekters omkostninger er projekterne blevet tildelt en andel af grundadministrationen efter tidsregistreringen, hvor tidsfordelingen mellem JIog CDM-projekterne er anvendt som fordelingsnøgle mellem de to projektkategorier, og projekterne har derefter fået allokeret en fast gennemsnitlig omkostning uanset projektstørrelse. Det er dermed antaget, at projekterne forbruger lige meget tid hos JI/CDMmedarbejderne uanset projektets størrelse. Det betyder, at projekter, der er opstartet i 2004, får en årlig andel af grundadministrationen fra 2004 frem til ultimo 2009, mens projekter, der er startet op i 2009, kun får en andel fra grundadministrationen. Supportomkostningerne er tildelt projekterne efter en fast gennemsnitlig fordelingsnøgle. Nedenstående figur illustrerer de enkelte projekter og deres samlede reelle pris, der er en summering af kreditkøbsprisen, projektunderstøttelsen, supportomkostninger og grundadministration, dog eksklusive omkostninger til betjening af det politiske system. Projekterne er kategoriseret i forhold til året for projektets kontraktindgåelse. Som det fremgår af figuren, har projektkøbene været koncentreret om årene fra 2003 til 2006 og året Trendlinjen illustrerer prisudviklingen på JI- og CDM-projekterne, der har været stigende i hele forløbet. Figuren illustrerer ligeledes et par outliers, dels et projekt i 2001 og 2003, hvor der i Energistyrelsens database ikke er anført en indkøbspris, hvorfor der kun er allokeret omkostninger til projektet, dels to projekter i 2004, hvor kreditprisen, inklusive tildelte transaktionsomkostninger per ton CO 2, har været høj grundet lave kreditmængder. Det sekundære marked er relativt nyt, hvorfor det kun har været muligt at finde markedspriser for det sekundære marked tilbage til tredje kvartal En sammenligning med projekternes reelle kreditkøbspris, inklusive projektudvikling og administration, og 52
53 Kr. pr. tons CO2 -kredit priserne for det sekundære marked kan derfor vanskeligt gennemføres på ældre projekter i JI/CDM-porteføljen. Udviklingen i markedsprisen for CO 2 -kreditter er illustreret i nedenstående figur Figur: Deloitteanalyse efter Energistyrelsens data Projekter indkøbt i 2009 kan sammenlignes med den sekundære markedspris for CO 2 -kreditter. Dog vil kreditindkøbsprisen på de indkøbte projekter vokse yderligere i de kommende år grundet løbende projektunderstøttelse og andel af grundadministration. Den sekundære markedspris for 2009 har bortset fra et fald i første kvartal været i et spænd mellem 11 og 14 euro per ton, det vil sige 82,5 kr. til 105 kr. per ton. Med en gennemsnitspris for de indkøbte projekter til JI/CDM-porteføljen i 2009 på cirka 110 kr. per ton har kreditindkøbsprisen været dyrere end den sekundære markedspris, der har en leveringsrisiko på nul. Dog skal der også lægges transaktionsomkostninger oven i den sekundære markedspris, omend omkostningen vil være noget mindre end ved projektudvikling. Point Carbon skønner desuden i deres rapport om det sekundære vs. det primære JI/CDM-marked, at en merpris på mere kvalificerede sekundære kreditter skal være på 0,5-1 euro per ton, det vil sige en merpris på 3,75 til 7,5 kr. per ton. Dermed begynder den sekundæ- 53
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn
Læs mereAnvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereStrategisk styring med resultater i fokus. September 2014
1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereLedelsesrapportering økonomi, resultater og indsats
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledelsesrapportering økonomi, resultater og indsats Introduktion til det udviklede ledelsesinformationssystem til jobcentre v/ seniormanager Andreas Nikolajsen,
Læs mereUndersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012
Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formål 2. VUM og information til styring og udvikling 3. Erfaringer og potentiale 4. Praktiske eksempler 5. Læring
Læs mereØkonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015
Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereHvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut?
Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? TØF 7. oktober 2014 Morten Hvid Pedersen morpedersen@deloitte.dk 3093 6508 Et par enkelte
Læs mereJoint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM)
UDKAST, 17. januar 2007 UDKAST Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Danmarks statslige
Læs mereFiguren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.
Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem
Læs mereLedelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet
Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet Hanne Harmsen Deloitte Consulting Akkrediteringsrådet Styrk arbejdet i bestyrelserne, 17. september 2014 Inputtet udefra Universitetsbaggrund. Forskning og undervisning
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Juni 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012
Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets
Læs mereNy anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson
Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereStyregruppemøde. Personhenførbare udgifter. Københavns Kommune 30. november 2015
Styregruppemøde Personhenførbare udgifter Københavns Kommune 30. november 2015 Agenda 1. Analysens fokus 2. Analysens gennemførsel 3. Status på analysen 4. Næste styregruppemøde Bilag: detaljeret tidsplan
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04
RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereKOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 218 Offentligt Besvarelse af samrådsspørgsmål P, Q og R 25. januar 2017 Samrådsspørgsmål P Spørgsmål: Hvad er konsekvensen af, at kommunerne
Læs mereBudgettering, planlægning og styring i praksis
Budgettering, planlægning og styring i praksis Budgettering og planlægning Det styringsrelevante budget Fastholder beslutninger og prioriteringer. på kort og lang sigt og forankrer ansvaret hos ledere
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia December 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereResultatkontrakt 2013
Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Søren Samuelsen Udviklingsdirektør Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 142.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger Januar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs merePlejefamilier med særlige opgaver
Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode
Læs mereFra udbud til tilbud Juraen og processen
Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereAdministrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler
Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN
Læs mereNotatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11-11-2013 Sagsnr. 2013-46927 Bilag 1 - Beskrivelse af model 1, 2 og 3 Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns
Læs mereOmkostningsanalyse af de videregående uddannelser. Præsentation af hovedresultater. Uddannelses- og Forskningsudvalget. 8.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 58 Offentligt Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser Præsentation af hovedresultater Uddannelses- og Forskningsudvalget 8. december
Læs mereAdministrative tjeklister. Bilag 7
Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05
RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om selskabsligningen (beretning nr. 16/01) 1. I mit notat til statsrevisorerne af
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereInvitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet
Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke
Læs mereDen Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning. 4. december 2013
Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning 4. december 2013 Status Diskretionær porteføljeforvaltning blev momspligtig pr. 1. juli 2013 Skatterådet har offentliggjort
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)
Læs mereNy organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne
Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,
Læs mereGenudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVirksomheden Realdania
Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er
Læs mereUndersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat
Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat August 2017 1 Indhold 1 Executive summary 3 1.1 Scenarie 1 3 1.2 Scenarie 2 4 2 Overvågning efter servicelovens 95,
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereDen kønsmæssige sammensætning
Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Regnskabsåret 2017 December 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Metode 3 3. Efterlevelse af lovkravet 4
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis
Læs mereMålbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereBilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 18. juni 2018 Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Læs mereAktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret 2016:
Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mere1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den
Læs mereDet fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereAdministrative tjeklister
Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereHandicapcenter København
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 3. Opfølgning SOF risikoområder 2010 11-n002 JEAN
Læs mereAdministrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2016 Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration Indgåelse af ny kontrakt om Aarhus Kommunes fælles
Læs mereIndkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1
Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dan Andersen Økonomichef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om. Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
Rigsrevisionens notat om beretning om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden Maj 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt
Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt j.nr. 09-043424 Dato : 03.04.2009 Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes svar på 9 spørgsmål 4 af 19. februar 2009. (Alm. del). Kristian
Læs mereUdkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog
Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne
Læs mereHandlingsplan for Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed Afsluttende afrapportering pr. 25. august 2015
Dato 25. august 2015 Sagsnr. 2014092769 CHD CHD@dkma.dk Handlingsplan for Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed Afsluttende afrapportering pr. 25. august 2015 På baggrund af EPSO-rapporten af 10. juni 2014
Læs mereBILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER
BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens
Læs mereDen danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.
i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereBilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2 Notatet beskriver den nu indstillede model (Model 1) samt den
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mere