Vesterbrogade - evaluering af ombygningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesterbrogade - evaluering af ombygningen"

Transkript

1 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004

2 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Dokument nr.: 2.2 Revision nr.: November 2004 Udgivelsesdato: Udarbejdet: LM Kontrolleret: HC/LM Godkendt: LM TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Telefon Telefax Homepage: SE:

3 0. Sammenfatning Vesterbrogade gennemgik i 2003 en omfattende ombygning på strækningen mellem Vester Farimagsgade og Platanvej. Ombygningen havde dels til formål at forbedre de trafikale forhold og dels at bidrage til at give et nedslidt byrum et kvalitetsløft. Ombygningen blev finansieret af Københavns Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd i fællesskab. De to myndigheder har ønsket en evaluering af, om ombygningen levede op til de opstillede målsætninger. Evalueringen forholder sig overvejende til spørgsmålet om ændringer i de trafikale forhold. Den baseres på registreringer af bussernes tidsforbrug, registreringer af biltrafikkens mængde og hastighed samt interview med erhvervsdrivende, beboere, buschauffører og cyklister. Spørgsmålet om, hvordan brugerne oplever byrummet efter ombygningen, er ikke undersøgt systematisk. Alligevel skal fremhæves at alle interviewede, uanset deres vurdering af de trafikale forhold, gav udtryk for, at Vesterbrogade har fået et kvalitetsmæssigt løft. Der er altså bred enighed om, at ombygningen set i et byrumsmæssigt perspektiv er vellykket. Hovedresultater De trafikale problemer der primært skulle forbedres var: Bussernes fremkommelighed Fodgængernes sikkerhedsforhold I et gaderum med et så begrænset areal som Vesterbrogade er det vanskeligt at foretage ændringer for én trafikantgruppe uden at skabe gener for en anden. Som målsætning for de øvrige brugere skulle ombygningen: Være neutral for cyklister Skabe mindst mulige gener for bilisterne - i særlig grad den gennemkørende trafik Skabe mindst mulige gener for de erhvervsdrivende - i særlig grad mht. parkering Evalueringen viser, at der er sket en forbedring af bussernes fremkommelighed. Mod city har busserne opnået højere kørehastigheder. Fra city er opnået en bedre regularitet. De sikkerhedsmæssige forhold for fodgængere kan endnu ikke vurderes. De relaterer sig overvejende til de nye, smalle vulster der adskiller kørebanerne. Der er ikke registreret uheld med fodgængere der benytter disse.

4 2 Evalueringen viser at forholdene for cyklisterne stort set er neutral: En anelse forbedret for ligeudkørende og en anelse forværret ved krydsning af Vesterbrogade udenfor de signalregulerede kryds. Forholdene for de ligeudkørende bilister er forbedrede, idet ombygningen har løst op for trængselsproblemer på den midterste del af strækningen. Forholdene for sidevejstrafikken vurderes at være uforandret. Ved ombygningen er der nedlagt i alt ni parkeringspladser. Samtidig er presset på områdets parkeringspladser øget de senere år, bl.a. fordi flere beboere har anskaffet bil. De erhvervsdrivende udtrykker utilfredshed med forholdene og nogle knytter en oplevet omsætningsnedgang sammen med de nedlagte parkeringspladser. Ombygningen af Vesterbrogade lever op til de fleste af de opstillede målsætninger. Parkeringsproblemet er det største uløste problem. Pladsforholdene på og omkring Vesterbrogade gør det imidlertid vanskeligt at finde parkeringsarealer, særlig hvis det skal være i umiddelbar tilknytning til butikkerne. Ombygningens elementer Vesterbrogades smalle tværprofil vanskeliggør traditionelle busfremkommelighedsløsninger f.eks. i form af busbaner på hele strækningen. De løsninger der er taget i anvendelse er derfor andre fysiske tiltag samt ændringer i signalanlæg. Et gennemgående træk ved ombygningen er, at bredden af vejbanen er reduceret i begge retninger, samt at der er etableret en smal midtervulst/-helle mellem de to vejbaner. Samlet set er reduktionen i antallet af parkeringspladser begrænset, men der er sket en omlokalisering, således at parkeringspladser er flyttet fra den midterste del af strækningen til de yderste dele. Der er etableret nye læssezoner på sideveje til Vesterbrogade. Der er sket ændringer i signalanlæggene således, at der nu på dele af strækningen er aktiv busprioritering. Samtidig er der indført trafikstyring således, at der ved megen trafik på Vesterbrogade sker en prioritering af denne på bekostning af sidevejstrafikken. Ændringerne i signalerne skal ses i sammenhæng med ændringer vest for trækningen på Roskildevej. Ved store trafikmængder doseres trafikken ind mod city her i mindre portioner. Undersøgelsens byggesten Evalueringen baseres på følgende empiriske byggesten: Bussernes tidsforbrug på strækningen før og efter Biltrafikkens mængde og hastigheder før og efter Erhvervsdrivendes vurdering Beboernes vurdering Chaufførerne på linie 6A s vurdering Cyklisternes vurdering Bussernes tidsforbrug er identificeret ved tidsregistreringer foretaget i busser på strækningen. Det er detaljeret kortlagt hvor meget tid bussen bruger samlet set, ved stoppesteder, i fri kørsel, ved signaler mm. En tilsvarende registrering foreligger fra før ombygningen. Biltrafikkens mængde og hastighed er fundet ved såkaldte pladetællinger gennemført i fire forskellige snit i hver retning på strækningen. Tilsvarende registreringer findes fra før ombygningen.

5 3 De erhvervsdrivendes vurdering er analyseret på baggrund af en interviewundersøgelse, hvor erhvervsdrivende er opsøgt på deres adresser. Chaufførens, beboernes og cyklisters vurdering er fundet via gruppeinterview. Gennem strukturerede gruppesamtaler er såvel generelle som konkrete kommentarer og vurderinger opsamlet. Interviewene blev understøttet af kortmateriale, således at konkrete kommentarer har kunnet stedfæstes. Bedre fremkommelighed for busser Busserne har opnået en bedre fremkommelighed efter ombygningen af Vesterbrogade: I indadgående retning mod city har busserne opnået en tidsbesparelse på i gennemsnit ca. 5% I udadgående retning fra city er sket en forbedring af bussernes regularitet, idet flere nu kommer igennem strækningen på den planlagte tid Der er ikke tale om store fremkommelighedsgevinster, hvilket næppe kan forventes på en så kort strækning i tæt bytrafik. Forbedringen skal imidlertid ses i sammenhæng med ændringer på andre dele af den strækning linie 6A betjener: Signalændringer ved Roskildevej samt nedlæggelse af stoppested ved Hovedbanegåden. Vesterbrogade er det absolut mest følsomme sted for linie 6A, og mindre forbedringer her kommer driften på hele strækningen til gode. Biltrafikkens mængde er faldet en smule, ligesom den er på andre tilsvarende strækninger i København. Bussens fremkommelighedsgevinst forklares ikke ved udviklingen i biltrafikmængder, men skal snarere findes i at biltrafikken glider bedre nu. Der er færre tidsperioder med meget lave gennemsnitshastigheder, hvilket også kommer busserne til gode under fri kørsel i trafikken. Bussernes tidsgevinst i indadgående retning er således overvejende høstet ved, at bussen som gennemsnit betragtet kommer hurtigere frem ved fri kørsel. Det sker fortsat, at trafikken bryder helt sammen, når parkerede vare- og lastbiler holder og blokerer for busserne. De nye vulster/midterheller gør det vanskeligere for busserne at slippe uden om i sådanne situationer. Bussen bruger i begge retninger mere tid på stoppestedsophold nu end tidligere. Det har formentlig ikke en sammenhæng med ombygningen, men forklares med et nyt dørlukningssystem i nyere busser indført af sikkerhedshensyn. Desuden har busserne fået et ændret standsningsmønster, hvor der nu holdes hyppigere ved stoppestederne end før ombygningen. Denne evaluering bygger på tidsregistreringer foretaget i juni Siden er der ændret på bussernes køreplan. Automatiske tidsregistreringer i busserne viser, at det herefter er lykkedes, at reducere opholdstiden ved stoppestederne på Vesterbrogade i størrelsesordenen 5%-10%. Bedre sikkerhed for fodgængere De ændrede sikkerhedsmæssige forhold for fodgængere relaterer sig overvejende til krydsning udenfor de signalregulerede kryds via midtervulster/-heller. Det er endnu ikke muligt at vurdere, om ombygningen lever op til målsætningen om færre uheld blandt fodgængere Der skal en længere periode til, før man ud fra de politiindberettede uheld kan vurdere, om der har været en sikkerhedsmæssig effekt. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med de nye vulster/midterheller. Det opleves som nemmere og tryggere at krydse gaden i to trin udenfor de signalregulere-

6 4 de kryds. Samtidig giver beboerne udtryk for, at de oplever, at trafikken afvikles mere roligt nu. Der opstår oftere huller i trafikken. Mange af de erhvervsdrivende giver udtryk for bekymring omkring trafiksikkerheden for fodgængere, der benytter midterhellerne. Buschaufførerne giver udtryk for, at det opleves som farligt at passere, når der står fodgængere på midterhellerne. Neutrale forhold for cyklister For cyklisterne er der kun sket mindre ændringer. Den helt store forbedring for cyklisterne skete ved anlæg af cykelsti på Vesterbrogade for en snes år siden. Med den nye ombygning er der etableret cykelsti på enkelte tilbageværende steder uden sti. Såvel cyklister som beboere giver udtryk for tilfredshed med forholdene for cyklister samlet set. Der gives udtryk for en tilfredshed med forholdene ved gennemkørsel på langs af Vesterbrogade. Der kan være trængsel på cykelstien, men det opfattes som et vilkår på dette sted. Ombygningen har understøttet en adskillelse af biler og cykler. Ved krydsning af Vesterbrogade på tværs peges der på problemer. De nye smalle vulster er vanskelige at passere med en cykel og gør f.eks. venstresving til sideveje svært flere steder. Krydsning af Vesterbrogade for cyklister, der kommer ad Værnedamsvej, er om ikke umuliggjort, så besværliggjort. Der er på Vesterbrogade flere lokaliteter, hvor fodgængere og cyklister let kommer i konflikt. Ved hotellerne sker det ofte at udenlandske turister går direkte ud på cykelstien fra holdende turistbusser. Ved ISO og Føtex er cykelparkeringsforholdene kaotiske, og der opstår ofte utrygge situationer. Løsning af disse problemer indgik ikke i ombygningsprojektet. Mindst mulige gener for biltrafikken Biltrafikken skulle generes mindst muligt. Samlet set vurderes det, at der faktisk er sket en forbedring af forholdene for bilisterne. Trafiktællinger tyder da heller ikke på, at der nu er væsentlige mængder af biltrafik, som vælger nye ruter i stedet for Vesterbrogade. Forbedringerne er sket for trafikken på langs af Vesterbrogade, hvor der er færre trængselsproblemer særligt midt på dagen. Forholdene for sidevejstrafikken er ikke undersøgt specifikt, men hverken de interviewede erhvervsdrivende eller beboere peger imidlertid på væsentligt ændrede forhold, når man kommer i bil fra sidevejene. Biltrafikmængderne på Vesterbrogade har ikke udviklet sig markant anderledes end andre tilsvarende gader i København. Der er sket et mindre fald fra situationen før ombygningen til efter. Der kan heller ikke konstateres nogen atypisk ændring i trafikkens sammensætning målt som andel af cyklister, personbiler, varebiler, busser og anden tung trafik. Hastighedsmålingerne viser, at den gennemsnitlige hastighed er faldet for trafikken fra city, hvorimod den er steget for trafikken ind mod city. Det stemmer overens med, at busserne nu bruger lidt mindre tid i fri kørsel i indadgående retning. Ombygningen har bidraget til en forbedring af bilernes fremkommelighed på den midterste del af strækningen. Der forekommer ikke længere tidsrum med meget lave gennemsnitshastigheder i indadgående retning ved Valdemarsgade. Tilsvarende gælder i udadgående retning ved Dannebrogsgade. Trængselsproblemerne disse to steder er blevet mindre.

7 5 Mindst mulige gener for de erhvervsdrivende Totredjedele af de interviewede erhvervsdrivende er utilfredse med de trafikale forhold på Vesterbrogade samlet set. Heraf mener de fleste, at ombygningen har bidraget til at forværre forholdene. Utilfredsheden relaterer sig overvejende til parkeringsforhold for kunder og leverandører. Parkeringsforholdene på selve Vesterbrogade vurderes at være forværrede samtidig med, at kampen om pladserne i sidegaderne opleves som mere hektisk. Kendskabet til og brugen af de nyetablerede læssezoner i sidegaderne er begrænset. Flere af de erhvervsdrivende giver udtryk for, at de har haft en omsætningsnedgang det seneste år. Mange kæder det sammen med ombygningen, som gør andre steder med bedre parkeringsfaciliteter mere attraktive for kunder i bil. Det ligger udenfor rammerne af denne evaluering at vurdere, hvorvidt ændringer i omsætning kan relateres til ombygningen, eller den er en følge af generelle strukturændringer.

8 6 Indholdsfortegnelse 0. Sammenfatning Indledning Ombygningen Målsætning Vejudformning Stoppesteder Signaler Bussernes fremkommelighed Måling Samlet set Tidskomponenter Tidsforbrugets dagsprofil Tidsforbrug ved stoppesteder Tidsforbrug på delstrækninger Chaufførernes vurdering Stoppesteder Vejudformning Signaler Trafikkens mængde og hastighed Måling Trafikkens niveau og sammensætning manuelle tællinger Nøgletal pladetællinger Trafikkens døgnprofil pladetællinger Trafikkens hastighed pladetællinger De erhvervsdrivendes vurdering Interviewundersøgelse Samlet set Vejens fremtræden og udseende Parkeringsforhold Forholdene for lette trafikanter Beboere og cyklisters vurdering Gruppeinterview Samlet set Fodgængere og cyklister Biler og busser Vejens indretning Problemer og løsninger Generelle problemer Konkrete problemer Bilagsoversigt... 58

9 7 1. Indledning Vesterbrogade gennemgik i 2003 en omfattende ombygning. Formålet var primært formål at forbedre bussernes fremkommelighed samt at forbedre trafiksikkerheden for fodgængere. Samtidig har det været sigtet i mindst muligt omfang at skabe gener for andre trafikanter, naboer og brugere af Vesterbrogade. For cyklisterne forudsattes ombygningen at være neutral. Ombygningen blev finansieret af Københavns Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i fællesskab. De to myndigheder har ønsket en evaluering af ombygningen. Levede den op til de opstillede målsætninger om bedre busfremkommelighed og tryggere forhold for fodgængere? Og hvilke gener eller forbedringer har den givet andre brugere? Som baggrund for en vurdering af busfremkommeligheden er der medio juni 2004 foretaget detaljerede tidsregistreringer på linie 6A. Der foreligger sammenlignelige registreringer fra I kapitel 3 beskrives med udgangspunkt i disse målinger bussernes tidsforbrug på Vesterbrogade før og efter ombygningen. Der er yderligere gennemført gruppeinterview med buschauffører på linie 6A for at få en kvalitativ vurdering samt at få udpeget problematiske lokaliteter. Gennemførelse og resultater fra chaufførinterview beskrives i kapitel 4. Der er i september 2004 foretaget registreringer af biltrafikmængder og hastigheder i fire snit i hver retning på Vesterbrogade. Vejdirektoratet har udført registreringerne. En tilsvarende og sammenlignelig registrering findes fra Biltrafikmængder og hastigheder er interessante til en belysning af forholdene for bilister, men også interessante til forståelse af bussernes fremkommelighed. Ændringer i biltrafikmængder og hastigheder beskrives i kapitel 5. Det er endnu ikke muligt at vurdere om ombygningen lever op til målsætningen om færre uheld blandt fodgængere. Der skal en længere periode til, før man ud fra de politiindberettede uheld kan vurdere, om der har været en sikkerhedsmæssig effekt. Erfaringsmæssigt kan der godt opstå nye typer uheld, når trafikanter skal vænne sig til en ombygget vej. På Vesterbrogade har der især været opmærksomhed på om de nye, smalle vulster kunne betyde flere fodgængeruheld. Sådanne uheld er der imidlertid ikke registreret blandt de politiindberettede uheld. Forholdene for de lette trafikanter er belyst via interview. Der er gennemført gruppeinterview med beboere, der alle benytter Vesterbrogade som fodgængere, men også med andre transportformer. For at belyse cyklisternes forhold er der gennemført gruppeinterview med personer som ofte benytter Vesterbrogade som led i deres cykelrute. Resultater fra disse gruppeinterview fremlægges i kapitel 7. Spørgsmålet om hvilke gener eller fordele ombygningen har skabt for de erhvervsdrivende er belyst med en spørgeundersøgelse, hvor butiksindehavere m.fl.

10 8 er blevet opsøgt på deres erhvervsadresser på Vesterbrogade. Gennemførelse og resultater er beskrevet i kapitel 6. I gruppeinterviewene har chauffører, beboere og cyklister peget på en hel række konkrete problemstillinger - lokaliteter hvor forholdene ikke er optimale. Flere af stederne kan man forholdsvis enkelt foretage forbedringer, andre steder kræver det nærmere overvejelser. I kapitel 8 er en opsamling af disse problemer samt skitsemæssige løsningsforslag. Kapitlet indeholder endvidere en opsamling af generelle problemstillinger. I kapitel 2 beskrives indledningsvis målsætningerne med den gennemførte ombygning, samt de konkrete forandringer der er foretaget.

11 9 2. Ombygningen 2.1 Målsætning Ombygningen af Vesterbrogade på strækningen mellem Vester Farimagsgade og Platanvej blev afsluttet i slutningen af Ændringerne skulle bidrage til at forbedre de trafikale forhold på Vesterbrogade. Derudover har det været en selvstændig målsætning at give et nedslidt byrum et kvalitetsløft. Ombygningen havde to primære formål mht. de trafikale forhold: At forbedre fremkommeligheden for busserne At forbedre trafiksikkerheden for fodgængerne For cyklisterne ønskede man en løsning som var neutral. Desuden ønskede man, at de gener som uundgåeligt ville være for andre, når der arbejdes i et så snævert vejrum som Vesterbrogade, skulle være mindst mulige. Dvs. man ønskede mindst mulige gener for: Bilister De erhvervsdrivende For bilisterne er der lagt til grund at den gennemkørende trafik prioriteres på bekostning af sidevejstrafikken. For de erhvervsdrivende er overvejende tænkt på at parkeringsmulighederne skal være bedst mulig, under hensyn til de prioriteringer af vejarealet, som de primære formål nødvendiggjorde. Vesterbrogades smalle tværprofil vanskeliggør traditionelle busfremkommelighedsløsninger f.eks. i form af busbaner på hele strækningen. De løsninger der i stedet er taget i anvendelse er derfor andre fysiske tiltag samt ændringer i signalanlæggene. På figur 1 er vist stoppestedsplacering og signaler på Vesterbrogade efter ombygningen. På figur 2 er markeret de væsentligste elementer i ombygningen. De beskrives nærmere i de næste afsnit. 2.2 Vejudformning Et gennemgående træk ved ombygningen er, at vejprofilet er reduceret i begge retninger samt, at der er etableret en smal midtervulst/-helle mellem de to vejbaner. Samlet set er antallet af parkeringspladser kun reduceret en smule (netto 9 pladser færre), men der er sket en række omlokaliseringer. Der er etableret midtervulster/-heller på stort set alle de dele af strækningen, hvor der ikke skal være plads til svingbaner til Vesterbrogades sideveje. Pga. de trange pladsforhold er der de fleste steder tale om en meget smal vulst.

12 10 VODROFFSVEJ GAMMEL KONGEVEJ STENOSGADE TROMMESALEN ] BAGERSTRÆDE CARIT ETLARS VEJ PALUDAN MÜLLERS VEJ KINGOSGADE ] FREDERIKSBERG ALLE VALDEMARSGADE VÆRNEDAMSVEJ ] ] ] OEHLENSCHLÆGERSGADE SAXOGADE WESTEND DANNEBROGSGADE ABSALONSGADE ESKILDSGADE GASVÆRKSVEJ ] VIKTORIAGADE SKT JØRGENS ALLE HELGOLANDSGADE ABEL CATHRINES GADE PLATANVEJ ] TØNDERGADE SUNDEVEDSGADE ENGHAVEVEJ MATTHÆUSGADE AMERIKAVEJ VESTERFÆLLEDVEJ HEDEBYGADE MYSUNDEGADE ISTEDGADE HALMTORVET Figur 1. Stoppesteder og signaler på Vesterbrogade efter ombygningen PLATANVEJ Ny kantstens-p Ny beplantning med Parkering AMERIKAVEJ SUNDEVEDSGADE FREDERIKSBERG ALLE ENGHAVEVEJ VALDEMARSGADE VÆRNEDAMSVEJ MATTHÆUSGADE GAMMEL KONGEVEJ P nedlagt P nedlagt Busbane Stop Flyttet Kryds ombygget DANNEBROGSGADE ISTEDGADE BAGERSTRÆDE ABSALONSGADE Stop Flyttet Ny kantstens-p GASVÆRKSVEJ Nye venstre- svingbaner VIKTORIAGADE HELGOLANDSGADE HALMTORVET Figur 2. Større ændringer på Vesterbrogade ved ombygningen i 2003

13 11 Ændringerne i parkeringsforholdene er alle sket på nordsiden af Vesterbrogade, dvs. i den udadgående retning. På sydsiden er det ikke muligt at parkere. Parkeringspladser er så at sige flyttet fra midten af strækningen til det ydre dele af strækningen. Parkering mellem Stenosgade og Sct. Jørgens Allé er flyttet mod øst til strækningen Sct. Jørgens Allé til Hovedbanen. Parkering mellem Bagerstræde og Frederiksberg Allé er flyttet til strækningen mellem Frederiksberg Alle og Platanvej. Samtidig med flytningen af parkeringspladserne er der sket en opstramning i markering af holdepladserne flere steder understøttet af ny beplantning. For busserne og den kørende biltrafik har opstramningen af parkeringsforholdene flere steder betydet en indskrænkning i vejbanens bredde. Der er etableret nye læssezoner i 6 af Vesterbrogades sidegader. Læssezonerne er skiltet: Af- og pålæsning er tilladt. Der er Standsningsforbud på hverdage kl og på lørdage kl Busserne har i indadgående retning fået selvstændig busbane på strækningen mellem Saxogade og Bagerstræde samt fra Sct. Jørgens Allé til Vester Farimagsgade. I udadgående retning er kun etableret selvstændige arealer til busserne i forbindelse med stoppesteder samt på en mindre strækning ved Trommesalen. Ændringerne i vejprofilet har ikke medført de store ændringer i forholdene for cyklister. Den største ændring er sket på Vesterbros Torv, hvor der er etableret cykelsti i indadgående retning. For en snes år siden blev der etableret cykelsti på størstedelen af Vesterbrogade, hvilket dengang var en stor forbedring for cyklisterne. Bortset fra Vesterbros Torv er forholdet mellem cyklister og busser forholdsvis uforandret. 2.3 Stoppesteder Der er sket fysiske ændringer ved enkelte stoppesteder. I retning fra Hovedbanen er der fem stoppesteder på den ombyggede strækning se figur 1. De har følgende placering: Før signal ved Trommesalen (flyttet fra placering efter signal) Mellem signaler på Vesterbros Torv (uforandret) Efter signal ved Frederiksberg Allé (uforandret) Før signal ved Enghavevej (flyttet fra efter signal ved tidligere ombygning) Efter signal ved Platanvej (uforandret) I retning mod Hovedbanen er der fem stoppesteder på den ombyggede strækning se figur 1. De har følgende placering: Efter signal ved Platanvej (uforandret) Før signal ved Enghavevej (flyttet fra efter signal ved tidligere ombygning) Efter signal ved Frederiksberg Allé (uforandret) Før signal ved Vesterbro Torv (flyttet fra placering mellem signaler) Før signal ved Trommesalen (uforandret) Stoppestedet ved Hovedbanen i udadgående retning er nedlagt i efteråret 2004 som følge af, at stoppestedet ved Trommesalen er flyttet tættere på. Det betyder samlet set færre stop i udadgående retning, og dermed sandsynligvis en tidsbespa-

14 12 relse. Denne besparelse indgår ikke i de følgende analyser. Dels var tidsbesparelsen endnu ikke høstet på undersøgelsestidspunktet, og dels ligger stoppestedet ved Hovedbanegården udenfor undersøgelsesområdet. Tidsbesparelsen, ved at to stoppesteder bliver til ét, er imidlertid også en konsekvens af ombygningen på Vesterbrogade. Placering af stoppesteder på Vesterbrogade er speciel. Flere af stoppestederne er placeret før et lyskryds. Praksis i gader med megen trafik er normalt at stoppesteder placeres efter et signal, hvorved bussen opnår mulighed for udkørsel, når der er rødt for den øvrige trafik. Placering før et signal kan give fremkørselsfordele, hvis bussen har egen bane og signalet prioriteres til fordel for bussen det er tilfældet med det flyttede stoppested på Vesterbro Torv. Men placeringen kan også give problemer med udfletning i den øvrige trafik, hvis bussen ikke har egen bane som det er tilfældet ved Enghavevej. 2.4 Signaler I alt otte signaler skal passeres på strækningen mellem Vester Farimagsgade og Platanvej se figur 1: Kryds ved Trommesalen Kryds ved Stenosgade Ved Vesterbro Torv er to tætbeliggende signaler Ved Frederiksberg Allé er to tætbeliggende signaler Kryds ved Enghavevej Kryds ved Platanvej Ved ombygningen er der sket ændringer i signalanlæggene. De tre østlige signaler (Trommesalen, Stenosgade og Vesterbro Torv) har fået aktiv busprioritering i begge retninger, hvilket vil sige, at ankomsten af en bus får signalerne til hurtigere at skifte til grønt. Samtidig er der indført trafikstyring af grøntiden, hvilket betyder, at signalet får forlænget grøntid, hvis der er megen trafik på Vesterbrogade. Hermed afvikles mere trafik på Vesterbrogade på bekostning af sidevejstrafikken, der får længere ventetid. Ændringer i signalerne på Vesterbrogade skal ses i sammenhæng med de ændringer der er sket vest for strækningen på Roskildevej. I indadgående retning er signalerne på Roskildevej ændret, så de fungerer som en slags sluse. Hvis der er megen trafik slippes ikke mere ind, end vejnettet i byen kan klare.

15 13 3. Bussernes fremkommelighed 3.1 Måling Et væsentligt formål med ombygningen af Vesterbrogade har været at forbedre bussernes fremkommelighed. I det ligger, såvel et ønske om, at busserne kommer hurtigere gennem strækningen, som et ønske om en mindre spredning i den tid, det tager. Det er ikke tilstrækkeligt at få bedre gennemsnitlige køretider. Hvis der er stor forskel i de korteste og længste køretider, får man et dårligt flow i bussernes rækkefølge, hvilket vanskeliggør overholdelse af køreplanen. For at vurdere om der er sket forbedringer i bussernes fremkommelighed, er der gennemført manuelle tidsmålinger på linie 6A i perioden 15. juni juni 2004 kl Det er den sidste normale uge før skolernes sommerferie. Målingerne er gennemført på en måde, så de så vidt muligt er sammenlignelige med håndterminalmålinger som blev gennemført i perioden 15. maj-17. maj 2001 på linie 6. Ved begge tidsmålinger er det identificeret, hvor meget tid bussen bruger på forskellige aktiviteter: Fri kørsel, stoppestedsophold, stop for signal, køkørsel osv. Det er også stedfæstet, hvor på strækningen tiden anvendes. Tidsregistreringen i 2004 blev gennemført: Fra og med stoppestedet ved Trommesalen til og med stoppestedet ved Platanvej i udadgående retning Fra og med signal ved Platanvej til og med signal ved Trommesalen i indadgående retning Afgrænsningen er ikke helt identisk med den, der blev anvendt i Det er der korrigeret for, når de to undersøgelser sammenlignes. En væsentlig forskel er, at stoppestedet ved Trommesalen i udadgående retning ikke indgår i håndterminalmålingerne fra Den praktiske gennemførelse af tidsregistreringen er nærmere beskrevet i bilag A. 3.2 Samlet set I figur 3 er vist fordelingen af bussernes tidsforbrug på den undersøgte strækning. Nøgletal fra tidsregistreringerne er vist i tabel 1 i form af middelværdierne, median, 75% fraktil og standardafvigelse.

16 14 Udad: Retning fra Hovedbanegården Andel ture 25% 20% 15% % 5% 0% Sek Indad: Retning mod Hovedbanegården 25% Andel ture 20% 15% % 5% 0% Sek Figur 3. Fordeling af 6/6A s tidsforbrug. 2. aksen viser andelen af de registrerede ture der er gennemført på den pågældende tid. Registrerede ture kl

17 15 Tabel 1. Nøgletal fra tidsregistreringer Udad: Retning fra Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* middelværdi middelværdi median median % fraktil % fraktil Standardafvigelse Standardafvigelse * vægtet med faktor 3 Indad: Retning mod Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* middelværdi middelværdi median median % fraktil % fraktil Standardafvigelse Standardafvigelse * vægtet med faktor 3 I udadgående retning ser man at bussernes middelværdi og median stort set er uforandret. 75% fraktilen er steget lidt, hvorimod standardafvigelsen er faldet. Sagt på en anden måde: I udadgående retning er bussens tidsforbrug - som gennemsnit betragtet - uforandret. Der er sket en forbedring i bussernes regularitet, idet færre busser har et meget lavt eller et meget højt tidsforbrug på strækningen. Såvel et højt som et lavt tidsforbrug er problematisk, når busserne kører med så høj en frekvens, som de gør på Vesterbrogade. Er tidsforbruget for højt forsinkes bussen. Er det for lavt indhentes forankørende busser. Der er forskellige udviklingstræk på forskellige tider af dagen. Det ser ud til at være blevet værre for busserne i morgenmyldretiden i form af længere køretider. Der er i dette tidsrum en praktisk taget uforandret regularitet. Det ser ud til at være blevet bedre i midterperioden mellem kl i form af forbedret regularitet men uforandret køretid. Situationen omkring eftermiddagsmyldretiden kl er stort set uforandret. I indadgående retning ser man at busserne samlet set har opnået kortere køretider på strækningen. Det gælder uanset om det måles på middelværdi, på median eller på 75% fraktilen. Forbedringen ligger i størrelsesordenen 3-6% afhængigt af, hvilket mål der anvendes. Standardafvigelsen er steget, hvilket overvejende skyldes et enkelt tilfælde, hvor bussen sad fast i trafikken i midtertidsrummet mellem 9 og 15. Sagt på en anden måde:

18 16 I indadgående retning har busserne opnået en tidsbesparelse af størrelsesordenen 5%. Det sker fortsat at enkelte busser sidder fast i trafikken. Der tegner sig i indadgående retning et andet billede af udviklingen på forskellige tider af dagen end i udadgående retning. Der er sket klare forbedringer om morgenen mellem 7-9 i samtlige af de anvendte mål. I tidsrummet 9-15 går det rigtig galt med regulariteten. Gennemsnitligt kommer busserne dog lige så hurtigt igennem som tidligere. Omkring eftermiddagsmyldretiden kl er køretiderne en smule højere end tidligere. Regulariteten er uforandret. 3.3 Tidskomponenter I figur 4 er vist hvordan bussens tidsforbrug fordeler sig på forskellige tidskomponenter. I tabel 2 er vist tilsvarende opdelt på tidsbånd. I bilag D er de absolutte tal vist. Der forekommer mindre forskelle i procenttal i figur, tabel og bilag pga. op- og nedrundinger, samt forskellige detaljeringsniveauer i måden tidskomponenter aggregeres på. Udad % Udad % 2% 16% Fri kørsel Ophold ved stoppested 18% 2% 55% Stop for signal Stop for trafik 52% 21% Kø kørsel 23% 3% 2% 16% Indad 2001 Fri kørsel Ophold ved stoppested 5% 3% 15% Indad % Stop for signal 47% Stop for trafik 25% Køkørsel 30% Figur 4. Fordeling af linie 6 s tidsforbrug i 2001 og linie 6A s tidsforbrug i Registrerede ture kl

19 17 Tabel 2. Fordeling af bussernes tidsforbrug Udad: Retning fra Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* 2001 Fri kørsel 60% 54% 54% 54% På- og/eller afstigning 18% 20% 20% 21% Stop for signal 15% 16% 16% 16% Stop for trafik 2% 2% 2% 2% Kørsel i kø 1% 7% 7% 6% Øvrige ophold 3% 0% 0% 1% 2004 Fri kørsel 52% 53% 47% 52% Ophold ved stop 21% 20% 22% 21% Udkørsel fra stop 5% 2% 2% 3% Stop for signal 19% 18% 16% 18% Stop i trafik 1% 2% 4% 2% Kø kørsel 2% 4% 9% 5% Indad: Retning mod Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* 2001 Fri kørsel 49% 53% 54% 52% På- og/eller afstigning 25% 24% 28% 25% Stop for signal 17% 16% 15% 16% Stop for trafik 2% 2% 1% 2% Kørsel i kø 5% 3% 1% 3% Øvrige ophold 1% 1% 0% 1% 2004 Fri kørsel 51% 46% 44% 47% Ophold ved stop 27% 28% 30% 28% Udkørsel fra stop 3% 2% 3% 2% Stop for signal 17% 14% 18% 15% Stop i trafik 1% 5% 1% 3% Kø kørsel 2% 6% 5% 5% * vægtet med faktor 3 I udadgående retning kan man aflæse at tidsforbrugets fordeling på tidskomponenter kun er forandret ganske lidt. Der er sket en mindre relativ stigning i, hvor længe bussen holder for rødt lys. Der bruges lidt mere tid ved stoppestederne og lidt mindre tid i fri kørsel. I udadgående retning er der praktisk taget uforandret tidsforbrug for busserne, og fordelingen af tidsforbruget på fri kørsel, stoppestedsophold, stop for signal, stop for trafik samt køkørsel er ligeledes stort set uforandret. I indadgående retning er tidsforskydningerne lidt mere tydelige end i udadgående retning. Den tidligere nævnte tidsbesparelse af størrelsesordenen 5% skyldes overvejende at bussen sparer tid i fri kørsel. Som der vendes tilbage til, i næste kapitel om trafikmængder og hastigheder, kan det have en sammenhæng med at ombygningen synes at have løst et trængselsproblem på de midterste dele af strækningen. Bussen har også fået kortere opholdstider ved signalerne. At tiden til

20 18 ophold ved stoppesteder stiger relativt set er delvis en følge af, at køretiderne falder. Der er også tale om en stigning i den faktiske tid der benyttes til stoppestedsophold se bilag D. Tidsbesparelsen som er opnået i indadgående retning relateres til mindre tidsforbrug til fri kørsel - en følge af at trafikken generelt glider bedre. Busserne har også opnået en mindre tidsbesparelse ved ikke at holde så ofte og/eller længe for rødt lys. Til gengæld bruges mere tid til stoppestedsophold. 3.4 Tidsforbrugets dagsprofil I figur 5 og figur 6 er vist hvordan bussens anvender tiden på forskellige tidspunkter af dagen mellem kl i I udadgående retning har tidsforbruget en meget jævn profil hen over dagen. Bussen bruger nogenlunde lige så meget tid på at holde stille som på at køre. Der anes en tendens til at såvel køre- som opholdstid stiger lidt i myldretiden mellem kl Af figur 6 fremgår at det i disse sene eftermiddagstimer er tidsforbruget ved stoppestederne, herunder udkørsel fra stoppestederne og køkørsel, der stiger på bekostning af den frie kørsel. I udadgående retning har linie 6A nogenlunde samme fordeling af tidsforbruget på samtlige af de målte tidskomponenter hen over dagen. Mellem er dog en mindre stigning i tidsforbruget ved stoppesteder og køkørsel i trafikken. I indadgående retning ser man ikke samme jævne profil hen over dagen. Mellem kl topper såvel køretid som opholdstid. Af figur 6 fremgår at toppen om formiddagen skyldes køkørsel og stop i trafikken. Forsinkelsen skyldes formentlig, at bussen ikke kan passere vare- og lastbiler der leverer eller henter varer til butikkerne. Stop for af- og pålæsning i busbanerne må først finde sted efter kl.10, hvorfor der formentlig er en særlig aktivitet umiddelbart efter kl. 10. I eftermiddagsmyldretimen mellem kl ser man en stigning i den tid, bussen holder stille ved stoppesteder og ved signaler. I indadgående retning oplever linie 6A forsinkelser mellem kl formentlig som følge af varebiler, der holder for at levere varer til butikkerne. Mellem kl har bussen et relativt stort tidsforbrug ved stoppesteder og ved signaler.

Læssezoner ved Vesterbrogade

Læssezoner ved Vesterbrogade Københavns Kommune Læssezoner ved Vesterbrogade - Benyttelse samt handlendes vurdering Juni 2006 Københavns Kommune Læssezoner ved Vesterbrogade - Benyttelse samt handlendes vurdering Juni 2006 Dokument

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 00 E-mail: hur@hur.dk www.hur.dk

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER 1 FREMTIDENS TRAFIKLØSNINGER ER INTELLIGENTE INTRODUKTION Busser, der får fortrinsret ved lyskryds, så de kan overholde køreplanen.

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

FØLGEBILER REGLER Aarhus- Odense- København

FØLGEBILER REGLER Aarhus- Odense- København FØLGEBILER REGLER Aarhus- Odense- København Følgebiler SKAL have løbets officielle streamers påsat. Udleveres i nummerafhentning samme sted som startnumre. Følgebiler SKAL overholde normale færdselsregler.

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008.

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Der er til denne gang kommet adskillige skriftlige henvendelser. Når jeg bruger udtrykket skriftlige henvendelser, så er det fordi de 5 af henvendelserne er konkrete

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan NOTAT Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere