Vesterbrogade - evaluering af ombygningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesterbrogade - evaluering af ombygningen"

Transkript

1 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004

2 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Dokument nr.: 2.2 Revision nr.: November 2004 Udgivelsesdato: Udarbejdet: LM Kontrolleret: HC/LM Godkendt: LM TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Telefon Telefax Homepage: SE:

3 0. Sammenfatning Vesterbrogade gennemgik i 2003 en omfattende ombygning på strækningen mellem Vester Farimagsgade og Platanvej. Ombygningen havde dels til formål at forbedre de trafikale forhold og dels at bidrage til at give et nedslidt byrum et kvalitetsløft. Ombygningen blev finansieret af Københavns Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd i fællesskab. De to myndigheder har ønsket en evaluering af, om ombygningen levede op til de opstillede målsætninger. Evalueringen forholder sig overvejende til spørgsmålet om ændringer i de trafikale forhold. Den baseres på registreringer af bussernes tidsforbrug, registreringer af biltrafikkens mængde og hastighed samt interview med erhvervsdrivende, beboere, buschauffører og cyklister. Spørgsmålet om, hvordan brugerne oplever byrummet efter ombygningen, er ikke undersøgt systematisk. Alligevel skal fremhæves at alle interviewede, uanset deres vurdering af de trafikale forhold, gav udtryk for, at Vesterbrogade har fået et kvalitetsmæssigt løft. Der er altså bred enighed om, at ombygningen set i et byrumsmæssigt perspektiv er vellykket. Hovedresultater De trafikale problemer der primært skulle forbedres var: Bussernes fremkommelighed Fodgængernes sikkerhedsforhold I et gaderum med et så begrænset areal som Vesterbrogade er det vanskeligt at foretage ændringer for én trafikantgruppe uden at skabe gener for en anden. Som målsætning for de øvrige brugere skulle ombygningen: Være neutral for cyklister Skabe mindst mulige gener for bilisterne - i særlig grad den gennemkørende trafik Skabe mindst mulige gener for de erhvervsdrivende - i særlig grad mht. parkering Evalueringen viser, at der er sket en forbedring af bussernes fremkommelighed. Mod city har busserne opnået højere kørehastigheder. Fra city er opnået en bedre regularitet. De sikkerhedsmæssige forhold for fodgængere kan endnu ikke vurderes. De relaterer sig overvejende til de nye, smalle vulster der adskiller kørebanerne. Der er ikke registreret uheld med fodgængere der benytter disse.

4 2 Evalueringen viser at forholdene for cyklisterne stort set er neutral: En anelse forbedret for ligeudkørende og en anelse forværret ved krydsning af Vesterbrogade udenfor de signalregulerede kryds. Forholdene for de ligeudkørende bilister er forbedrede, idet ombygningen har løst op for trængselsproblemer på den midterste del af strækningen. Forholdene for sidevejstrafikken vurderes at være uforandret. Ved ombygningen er der nedlagt i alt ni parkeringspladser. Samtidig er presset på områdets parkeringspladser øget de senere år, bl.a. fordi flere beboere har anskaffet bil. De erhvervsdrivende udtrykker utilfredshed med forholdene og nogle knytter en oplevet omsætningsnedgang sammen med de nedlagte parkeringspladser. Ombygningen af Vesterbrogade lever op til de fleste af de opstillede målsætninger. Parkeringsproblemet er det største uløste problem. Pladsforholdene på og omkring Vesterbrogade gør det imidlertid vanskeligt at finde parkeringsarealer, særlig hvis det skal være i umiddelbar tilknytning til butikkerne. Ombygningens elementer Vesterbrogades smalle tværprofil vanskeliggør traditionelle busfremkommelighedsløsninger f.eks. i form af busbaner på hele strækningen. De løsninger der er taget i anvendelse er derfor andre fysiske tiltag samt ændringer i signalanlæg. Et gennemgående træk ved ombygningen er, at bredden af vejbanen er reduceret i begge retninger, samt at der er etableret en smal midtervulst/-helle mellem de to vejbaner. Samlet set er reduktionen i antallet af parkeringspladser begrænset, men der er sket en omlokalisering, således at parkeringspladser er flyttet fra den midterste del af strækningen til de yderste dele. Der er etableret nye læssezoner på sideveje til Vesterbrogade. Der er sket ændringer i signalanlæggene således, at der nu på dele af strækningen er aktiv busprioritering. Samtidig er der indført trafikstyring således, at der ved megen trafik på Vesterbrogade sker en prioritering af denne på bekostning af sidevejstrafikken. Ændringerne i signalerne skal ses i sammenhæng med ændringer vest for trækningen på Roskildevej. Ved store trafikmængder doseres trafikken ind mod city her i mindre portioner. Undersøgelsens byggesten Evalueringen baseres på følgende empiriske byggesten: Bussernes tidsforbrug på strækningen før og efter Biltrafikkens mængde og hastigheder før og efter Erhvervsdrivendes vurdering Beboernes vurdering Chaufførerne på linie 6A s vurdering Cyklisternes vurdering Bussernes tidsforbrug er identificeret ved tidsregistreringer foretaget i busser på strækningen. Det er detaljeret kortlagt hvor meget tid bussen bruger samlet set, ved stoppesteder, i fri kørsel, ved signaler mm. En tilsvarende registrering foreligger fra før ombygningen. Biltrafikkens mængde og hastighed er fundet ved såkaldte pladetællinger gennemført i fire forskellige snit i hver retning på strækningen. Tilsvarende registreringer findes fra før ombygningen.

5 3 De erhvervsdrivendes vurdering er analyseret på baggrund af en interviewundersøgelse, hvor erhvervsdrivende er opsøgt på deres adresser. Chaufførens, beboernes og cyklisters vurdering er fundet via gruppeinterview. Gennem strukturerede gruppesamtaler er såvel generelle som konkrete kommentarer og vurderinger opsamlet. Interviewene blev understøttet af kortmateriale, således at konkrete kommentarer har kunnet stedfæstes. Bedre fremkommelighed for busser Busserne har opnået en bedre fremkommelighed efter ombygningen af Vesterbrogade: I indadgående retning mod city har busserne opnået en tidsbesparelse på i gennemsnit ca. 5% I udadgående retning fra city er sket en forbedring af bussernes regularitet, idet flere nu kommer igennem strækningen på den planlagte tid Der er ikke tale om store fremkommelighedsgevinster, hvilket næppe kan forventes på en så kort strækning i tæt bytrafik. Forbedringen skal imidlertid ses i sammenhæng med ændringer på andre dele af den strækning linie 6A betjener: Signalændringer ved Roskildevej samt nedlæggelse af stoppested ved Hovedbanegåden. Vesterbrogade er det absolut mest følsomme sted for linie 6A, og mindre forbedringer her kommer driften på hele strækningen til gode. Biltrafikkens mængde er faldet en smule, ligesom den er på andre tilsvarende strækninger i København. Bussens fremkommelighedsgevinst forklares ikke ved udviklingen i biltrafikmængder, men skal snarere findes i at biltrafikken glider bedre nu. Der er færre tidsperioder med meget lave gennemsnitshastigheder, hvilket også kommer busserne til gode under fri kørsel i trafikken. Bussernes tidsgevinst i indadgående retning er således overvejende høstet ved, at bussen som gennemsnit betragtet kommer hurtigere frem ved fri kørsel. Det sker fortsat, at trafikken bryder helt sammen, når parkerede vare- og lastbiler holder og blokerer for busserne. De nye vulster/midterheller gør det vanskeligere for busserne at slippe uden om i sådanne situationer. Bussen bruger i begge retninger mere tid på stoppestedsophold nu end tidligere. Det har formentlig ikke en sammenhæng med ombygningen, men forklares med et nyt dørlukningssystem i nyere busser indført af sikkerhedshensyn. Desuden har busserne fået et ændret standsningsmønster, hvor der nu holdes hyppigere ved stoppestederne end før ombygningen. Denne evaluering bygger på tidsregistreringer foretaget i juni Siden er der ændret på bussernes køreplan. Automatiske tidsregistreringer i busserne viser, at det herefter er lykkedes, at reducere opholdstiden ved stoppestederne på Vesterbrogade i størrelsesordenen 5%-10%. Bedre sikkerhed for fodgængere De ændrede sikkerhedsmæssige forhold for fodgængere relaterer sig overvejende til krydsning udenfor de signalregulerede kryds via midtervulster/-heller. Det er endnu ikke muligt at vurdere, om ombygningen lever op til målsætningen om færre uheld blandt fodgængere Der skal en længere periode til, før man ud fra de politiindberettede uheld kan vurdere, om der har været en sikkerhedsmæssig effekt. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med de nye vulster/midterheller. Det opleves som nemmere og tryggere at krydse gaden i to trin udenfor de signalregulere-

6 4 de kryds. Samtidig giver beboerne udtryk for, at de oplever, at trafikken afvikles mere roligt nu. Der opstår oftere huller i trafikken. Mange af de erhvervsdrivende giver udtryk for bekymring omkring trafiksikkerheden for fodgængere, der benytter midterhellerne. Buschaufførerne giver udtryk for, at det opleves som farligt at passere, når der står fodgængere på midterhellerne. Neutrale forhold for cyklister For cyklisterne er der kun sket mindre ændringer. Den helt store forbedring for cyklisterne skete ved anlæg af cykelsti på Vesterbrogade for en snes år siden. Med den nye ombygning er der etableret cykelsti på enkelte tilbageværende steder uden sti. Såvel cyklister som beboere giver udtryk for tilfredshed med forholdene for cyklister samlet set. Der gives udtryk for en tilfredshed med forholdene ved gennemkørsel på langs af Vesterbrogade. Der kan være trængsel på cykelstien, men det opfattes som et vilkår på dette sted. Ombygningen har understøttet en adskillelse af biler og cykler. Ved krydsning af Vesterbrogade på tværs peges der på problemer. De nye smalle vulster er vanskelige at passere med en cykel og gør f.eks. venstresving til sideveje svært flere steder. Krydsning af Vesterbrogade for cyklister, der kommer ad Værnedamsvej, er om ikke umuliggjort, så besværliggjort. Der er på Vesterbrogade flere lokaliteter, hvor fodgængere og cyklister let kommer i konflikt. Ved hotellerne sker det ofte at udenlandske turister går direkte ud på cykelstien fra holdende turistbusser. Ved ISO og Føtex er cykelparkeringsforholdene kaotiske, og der opstår ofte utrygge situationer. Løsning af disse problemer indgik ikke i ombygningsprojektet. Mindst mulige gener for biltrafikken Biltrafikken skulle generes mindst muligt. Samlet set vurderes det, at der faktisk er sket en forbedring af forholdene for bilisterne. Trafiktællinger tyder da heller ikke på, at der nu er væsentlige mængder af biltrafik, som vælger nye ruter i stedet for Vesterbrogade. Forbedringerne er sket for trafikken på langs af Vesterbrogade, hvor der er færre trængselsproblemer særligt midt på dagen. Forholdene for sidevejstrafikken er ikke undersøgt specifikt, men hverken de interviewede erhvervsdrivende eller beboere peger imidlertid på væsentligt ændrede forhold, når man kommer i bil fra sidevejene. Biltrafikmængderne på Vesterbrogade har ikke udviklet sig markant anderledes end andre tilsvarende gader i København. Der er sket et mindre fald fra situationen før ombygningen til efter. Der kan heller ikke konstateres nogen atypisk ændring i trafikkens sammensætning målt som andel af cyklister, personbiler, varebiler, busser og anden tung trafik. Hastighedsmålingerne viser, at den gennemsnitlige hastighed er faldet for trafikken fra city, hvorimod den er steget for trafikken ind mod city. Det stemmer overens med, at busserne nu bruger lidt mindre tid i fri kørsel i indadgående retning. Ombygningen har bidraget til en forbedring af bilernes fremkommelighed på den midterste del af strækningen. Der forekommer ikke længere tidsrum med meget lave gennemsnitshastigheder i indadgående retning ved Valdemarsgade. Tilsvarende gælder i udadgående retning ved Dannebrogsgade. Trængselsproblemerne disse to steder er blevet mindre.

7 5 Mindst mulige gener for de erhvervsdrivende Totredjedele af de interviewede erhvervsdrivende er utilfredse med de trafikale forhold på Vesterbrogade samlet set. Heraf mener de fleste, at ombygningen har bidraget til at forværre forholdene. Utilfredsheden relaterer sig overvejende til parkeringsforhold for kunder og leverandører. Parkeringsforholdene på selve Vesterbrogade vurderes at være forværrede samtidig med, at kampen om pladserne i sidegaderne opleves som mere hektisk. Kendskabet til og brugen af de nyetablerede læssezoner i sidegaderne er begrænset. Flere af de erhvervsdrivende giver udtryk for, at de har haft en omsætningsnedgang det seneste år. Mange kæder det sammen med ombygningen, som gør andre steder med bedre parkeringsfaciliteter mere attraktive for kunder i bil. Det ligger udenfor rammerne af denne evaluering at vurdere, hvorvidt ændringer i omsætning kan relateres til ombygningen, eller den er en følge af generelle strukturændringer.

8 6 Indholdsfortegnelse 0. Sammenfatning Indledning Ombygningen Målsætning Vejudformning Stoppesteder Signaler Bussernes fremkommelighed Måling Samlet set Tidskomponenter Tidsforbrugets dagsprofil Tidsforbrug ved stoppesteder Tidsforbrug på delstrækninger Chaufførernes vurdering Stoppesteder Vejudformning Signaler Trafikkens mængde og hastighed Måling Trafikkens niveau og sammensætning manuelle tællinger Nøgletal pladetællinger Trafikkens døgnprofil pladetællinger Trafikkens hastighed pladetællinger De erhvervsdrivendes vurdering Interviewundersøgelse Samlet set Vejens fremtræden og udseende Parkeringsforhold Forholdene for lette trafikanter Beboere og cyklisters vurdering Gruppeinterview Samlet set Fodgængere og cyklister Biler og busser Vejens indretning Problemer og løsninger Generelle problemer Konkrete problemer Bilagsoversigt... 58

9 7 1. Indledning Vesterbrogade gennemgik i 2003 en omfattende ombygning. Formålet var primært formål at forbedre bussernes fremkommelighed samt at forbedre trafiksikkerheden for fodgængere. Samtidig har det været sigtet i mindst muligt omfang at skabe gener for andre trafikanter, naboer og brugere af Vesterbrogade. For cyklisterne forudsattes ombygningen at være neutral. Ombygningen blev finansieret af Københavns Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i fællesskab. De to myndigheder har ønsket en evaluering af ombygningen. Levede den op til de opstillede målsætninger om bedre busfremkommelighed og tryggere forhold for fodgængere? Og hvilke gener eller forbedringer har den givet andre brugere? Som baggrund for en vurdering af busfremkommeligheden er der medio juni 2004 foretaget detaljerede tidsregistreringer på linie 6A. Der foreligger sammenlignelige registreringer fra I kapitel 3 beskrives med udgangspunkt i disse målinger bussernes tidsforbrug på Vesterbrogade før og efter ombygningen. Der er yderligere gennemført gruppeinterview med buschauffører på linie 6A for at få en kvalitativ vurdering samt at få udpeget problematiske lokaliteter. Gennemførelse og resultater fra chaufførinterview beskrives i kapitel 4. Der er i september 2004 foretaget registreringer af biltrafikmængder og hastigheder i fire snit i hver retning på Vesterbrogade. Vejdirektoratet har udført registreringerne. En tilsvarende og sammenlignelig registrering findes fra Biltrafikmængder og hastigheder er interessante til en belysning af forholdene for bilister, men også interessante til forståelse af bussernes fremkommelighed. Ændringer i biltrafikmængder og hastigheder beskrives i kapitel 5. Det er endnu ikke muligt at vurdere om ombygningen lever op til målsætningen om færre uheld blandt fodgængere. Der skal en længere periode til, før man ud fra de politiindberettede uheld kan vurdere, om der har været en sikkerhedsmæssig effekt. Erfaringsmæssigt kan der godt opstå nye typer uheld, når trafikanter skal vænne sig til en ombygget vej. På Vesterbrogade har der især været opmærksomhed på om de nye, smalle vulster kunne betyde flere fodgængeruheld. Sådanne uheld er der imidlertid ikke registreret blandt de politiindberettede uheld. Forholdene for de lette trafikanter er belyst via interview. Der er gennemført gruppeinterview med beboere, der alle benytter Vesterbrogade som fodgængere, men også med andre transportformer. For at belyse cyklisternes forhold er der gennemført gruppeinterview med personer som ofte benytter Vesterbrogade som led i deres cykelrute. Resultater fra disse gruppeinterview fremlægges i kapitel 7. Spørgsmålet om hvilke gener eller fordele ombygningen har skabt for de erhvervsdrivende er belyst med en spørgeundersøgelse, hvor butiksindehavere m.fl.

10 8 er blevet opsøgt på deres erhvervsadresser på Vesterbrogade. Gennemførelse og resultater er beskrevet i kapitel 6. I gruppeinterviewene har chauffører, beboere og cyklister peget på en hel række konkrete problemstillinger - lokaliteter hvor forholdene ikke er optimale. Flere af stederne kan man forholdsvis enkelt foretage forbedringer, andre steder kræver det nærmere overvejelser. I kapitel 8 er en opsamling af disse problemer samt skitsemæssige løsningsforslag. Kapitlet indeholder endvidere en opsamling af generelle problemstillinger. I kapitel 2 beskrives indledningsvis målsætningerne med den gennemførte ombygning, samt de konkrete forandringer der er foretaget.

11 9 2. Ombygningen 2.1 Målsætning Ombygningen af Vesterbrogade på strækningen mellem Vester Farimagsgade og Platanvej blev afsluttet i slutningen af Ændringerne skulle bidrage til at forbedre de trafikale forhold på Vesterbrogade. Derudover har det været en selvstændig målsætning at give et nedslidt byrum et kvalitetsløft. Ombygningen havde to primære formål mht. de trafikale forhold: At forbedre fremkommeligheden for busserne At forbedre trafiksikkerheden for fodgængerne For cyklisterne ønskede man en løsning som var neutral. Desuden ønskede man, at de gener som uundgåeligt ville være for andre, når der arbejdes i et så snævert vejrum som Vesterbrogade, skulle være mindst mulige. Dvs. man ønskede mindst mulige gener for: Bilister De erhvervsdrivende For bilisterne er der lagt til grund at den gennemkørende trafik prioriteres på bekostning af sidevejstrafikken. For de erhvervsdrivende er overvejende tænkt på at parkeringsmulighederne skal være bedst mulig, under hensyn til de prioriteringer af vejarealet, som de primære formål nødvendiggjorde. Vesterbrogades smalle tværprofil vanskeliggør traditionelle busfremkommelighedsløsninger f.eks. i form af busbaner på hele strækningen. De løsninger der i stedet er taget i anvendelse er derfor andre fysiske tiltag samt ændringer i signalanlæggene. På figur 1 er vist stoppestedsplacering og signaler på Vesterbrogade efter ombygningen. På figur 2 er markeret de væsentligste elementer i ombygningen. De beskrives nærmere i de næste afsnit. 2.2 Vejudformning Et gennemgående træk ved ombygningen er, at vejprofilet er reduceret i begge retninger samt, at der er etableret en smal midtervulst/-helle mellem de to vejbaner. Samlet set er antallet af parkeringspladser kun reduceret en smule (netto 9 pladser færre), men der er sket en række omlokaliseringer. Der er etableret midtervulster/-heller på stort set alle de dele af strækningen, hvor der ikke skal være plads til svingbaner til Vesterbrogades sideveje. Pga. de trange pladsforhold er der de fleste steder tale om en meget smal vulst.

12 10 VODROFFSVEJ GAMMEL KONGEVEJ STENOSGADE TROMMESALEN ] BAGERSTRÆDE CARIT ETLARS VEJ PALUDAN MÜLLERS VEJ KINGOSGADE ] FREDERIKSBERG ALLE VALDEMARSGADE VÆRNEDAMSVEJ ] ] ] OEHLENSCHLÆGERSGADE SAXOGADE WESTEND DANNEBROGSGADE ABSALONSGADE ESKILDSGADE GASVÆRKSVEJ ] VIKTORIAGADE SKT JØRGENS ALLE HELGOLANDSGADE ABEL CATHRINES GADE PLATANVEJ ] TØNDERGADE SUNDEVEDSGADE ENGHAVEVEJ MATTHÆUSGADE AMERIKAVEJ VESTERFÆLLEDVEJ HEDEBYGADE MYSUNDEGADE ISTEDGADE HALMTORVET Figur 1. Stoppesteder og signaler på Vesterbrogade efter ombygningen PLATANVEJ Ny kantstens-p Ny beplantning med Parkering AMERIKAVEJ SUNDEVEDSGADE FREDERIKSBERG ALLE ENGHAVEVEJ VALDEMARSGADE VÆRNEDAMSVEJ MATTHÆUSGADE GAMMEL KONGEVEJ P nedlagt P nedlagt Busbane Stop Flyttet Kryds ombygget DANNEBROGSGADE ISTEDGADE BAGERSTRÆDE ABSALONSGADE Stop Flyttet Ny kantstens-p GASVÆRKSVEJ Nye venstre- svingbaner VIKTORIAGADE HELGOLANDSGADE HALMTORVET Figur 2. Større ændringer på Vesterbrogade ved ombygningen i 2003

13 11 Ændringerne i parkeringsforholdene er alle sket på nordsiden af Vesterbrogade, dvs. i den udadgående retning. På sydsiden er det ikke muligt at parkere. Parkeringspladser er så at sige flyttet fra midten af strækningen til det ydre dele af strækningen. Parkering mellem Stenosgade og Sct. Jørgens Allé er flyttet mod øst til strækningen Sct. Jørgens Allé til Hovedbanen. Parkering mellem Bagerstræde og Frederiksberg Allé er flyttet til strækningen mellem Frederiksberg Alle og Platanvej. Samtidig med flytningen af parkeringspladserne er der sket en opstramning i markering af holdepladserne flere steder understøttet af ny beplantning. For busserne og den kørende biltrafik har opstramningen af parkeringsforholdene flere steder betydet en indskrænkning i vejbanens bredde. Der er etableret nye læssezoner i 6 af Vesterbrogades sidegader. Læssezonerne er skiltet: Af- og pålæsning er tilladt. Der er Standsningsforbud på hverdage kl og på lørdage kl Busserne har i indadgående retning fået selvstændig busbane på strækningen mellem Saxogade og Bagerstræde samt fra Sct. Jørgens Allé til Vester Farimagsgade. I udadgående retning er kun etableret selvstændige arealer til busserne i forbindelse med stoppesteder samt på en mindre strækning ved Trommesalen. Ændringerne i vejprofilet har ikke medført de store ændringer i forholdene for cyklister. Den største ændring er sket på Vesterbros Torv, hvor der er etableret cykelsti i indadgående retning. For en snes år siden blev der etableret cykelsti på størstedelen af Vesterbrogade, hvilket dengang var en stor forbedring for cyklisterne. Bortset fra Vesterbros Torv er forholdet mellem cyklister og busser forholdsvis uforandret. 2.3 Stoppesteder Der er sket fysiske ændringer ved enkelte stoppesteder. I retning fra Hovedbanen er der fem stoppesteder på den ombyggede strækning se figur 1. De har følgende placering: Før signal ved Trommesalen (flyttet fra placering efter signal) Mellem signaler på Vesterbros Torv (uforandret) Efter signal ved Frederiksberg Allé (uforandret) Før signal ved Enghavevej (flyttet fra efter signal ved tidligere ombygning) Efter signal ved Platanvej (uforandret) I retning mod Hovedbanen er der fem stoppesteder på den ombyggede strækning se figur 1. De har følgende placering: Efter signal ved Platanvej (uforandret) Før signal ved Enghavevej (flyttet fra efter signal ved tidligere ombygning) Efter signal ved Frederiksberg Allé (uforandret) Før signal ved Vesterbro Torv (flyttet fra placering mellem signaler) Før signal ved Trommesalen (uforandret) Stoppestedet ved Hovedbanen i udadgående retning er nedlagt i efteråret 2004 som følge af, at stoppestedet ved Trommesalen er flyttet tættere på. Det betyder samlet set færre stop i udadgående retning, og dermed sandsynligvis en tidsbespa-

14 12 relse. Denne besparelse indgår ikke i de følgende analyser. Dels var tidsbesparelsen endnu ikke høstet på undersøgelsestidspunktet, og dels ligger stoppestedet ved Hovedbanegården udenfor undersøgelsesområdet. Tidsbesparelsen, ved at to stoppesteder bliver til ét, er imidlertid også en konsekvens af ombygningen på Vesterbrogade. Placering af stoppesteder på Vesterbrogade er speciel. Flere af stoppestederne er placeret før et lyskryds. Praksis i gader med megen trafik er normalt at stoppesteder placeres efter et signal, hvorved bussen opnår mulighed for udkørsel, når der er rødt for den øvrige trafik. Placering før et signal kan give fremkørselsfordele, hvis bussen har egen bane og signalet prioriteres til fordel for bussen det er tilfældet med det flyttede stoppested på Vesterbro Torv. Men placeringen kan også give problemer med udfletning i den øvrige trafik, hvis bussen ikke har egen bane som det er tilfældet ved Enghavevej. 2.4 Signaler I alt otte signaler skal passeres på strækningen mellem Vester Farimagsgade og Platanvej se figur 1: Kryds ved Trommesalen Kryds ved Stenosgade Ved Vesterbro Torv er to tætbeliggende signaler Ved Frederiksberg Allé er to tætbeliggende signaler Kryds ved Enghavevej Kryds ved Platanvej Ved ombygningen er der sket ændringer i signalanlæggene. De tre østlige signaler (Trommesalen, Stenosgade og Vesterbro Torv) har fået aktiv busprioritering i begge retninger, hvilket vil sige, at ankomsten af en bus får signalerne til hurtigere at skifte til grønt. Samtidig er der indført trafikstyring af grøntiden, hvilket betyder, at signalet får forlænget grøntid, hvis der er megen trafik på Vesterbrogade. Hermed afvikles mere trafik på Vesterbrogade på bekostning af sidevejstrafikken, der får længere ventetid. Ændringer i signalerne på Vesterbrogade skal ses i sammenhæng med de ændringer der er sket vest for strækningen på Roskildevej. I indadgående retning er signalerne på Roskildevej ændret, så de fungerer som en slags sluse. Hvis der er megen trafik slippes ikke mere ind, end vejnettet i byen kan klare.

15 13 3. Bussernes fremkommelighed 3.1 Måling Et væsentligt formål med ombygningen af Vesterbrogade har været at forbedre bussernes fremkommelighed. I det ligger, såvel et ønske om, at busserne kommer hurtigere gennem strækningen, som et ønske om en mindre spredning i den tid, det tager. Det er ikke tilstrækkeligt at få bedre gennemsnitlige køretider. Hvis der er stor forskel i de korteste og længste køretider, får man et dårligt flow i bussernes rækkefølge, hvilket vanskeliggør overholdelse af køreplanen. For at vurdere om der er sket forbedringer i bussernes fremkommelighed, er der gennemført manuelle tidsmålinger på linie 6A i perioden 15. juni juni 2004 kl Det er den sidste normale uge før skolernes sommerferie. Målingerne er gennemført på en måde, så de så vidt muligt er sammenlignelige med håndterminalmålinger som blev gennemført i perioden 15. maj-17. maj 2001 på linie 6. Ved begge tidsmålinger er det identificeret, hvor meget tid bussen bruger på forskellige aktiviteter: Fri kørsel, stoppestedsophold, stop for signal, køkørsel osv. Det er også stedfæstet, hvor på strækningen tiden anvendes. Tidsregistreringen i 2004 blev gennemført: Fra og med stoppestedet ved Trommesalen til og med stoppestedet ved Platanvej i udadgående retning Fra og med signal ved Platanvej til og med signal ved Trommesalen i indadgående retning Afgrænsningen er ikke helt identisk med den, der blev anvendt i Det er der korrigeret for, når de to undersøgelser sammenlignes. En væsentlig forskel er, at stoppestedet ved Trommesalen i udadgående retning ikke indgår i håndterminalmålingerne fra Den praktiske gennemførelse af tidsregistreringen er nærmere beskrevet i bilag A. 3.2 Samlet set I figur 3 er vist fordelingen af bussernes tidsforbrug på den undersøgte strækning. Nøgletal fra tidsregistreringerne er vist i tabel 1 i form af middelværdierne, median, 75% fraktil og standardafvigelse.

16 14 Udad: Retning fra Hovedbanegården Andel ture 25% 20% 15% % 5% 0% Sek Indad: Retning mod Hovedbanegården 25% Andel ture 20% 15% % 5% 0% Sek Figur 3. Fordeling af 6/6A s tidsforbrug. 2. aksen viser andelen af de registrerede ture der er gennemført på den pågældende tid. Registrerede ture kl

17 15 Tabel 1. Nøgletal fra tidsregistreringer Udad: Retning fra Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* middelværdi middelværdi median median % fraktil % fraktil Standardafvigelse Standardafvigelse * vægtet med faktor 3 Indad: Retning mod Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* middelværdi middelværdi median median % fraktil % fraktil Standardafvigelse Standardafvigelse * vægtet med faktor 3 I udadgående retning ser man at bussernes middelværdi og median stort set er uforandret. 75% fraktilen er steget lidt, hvorimod standardafvigelsen er faldet. Sagt på en anden måde: I udadgående retning er bussens tidsforbrug - som gennemsnit betragtet - uforandret. Der er sket en forbedring i bussernes regularitet, idet færre busser har et meget lavt eller et meget højt tidsforbrug på strækningen. Såvel et højt som et lavt tidsforbrug er problematisk, når busserne kører med så høj en frekvens, som de gør på Vesterbrogade. Er tidsforbruget for højt forsinkes bussen. Er det for lavt indhentes forankørende busser. Der er forskellige udviklingstræk på forskellige tider af dagen. Det ser ud til at være blevet værre for busserne i morgenmyldretiden i form af længere køretider. Der er i dette tidsrum en praktisk taget uforandret regularitet. Det ser ud til at være blevet bedre i midterperioden mellem kl i form af forbedret regularitet men uforandret køretid. Situationen omkring eftermiddagsmyldretiden kl er stort set uforandret. I indadgående retning ser man at busserne samlet set har opnået kortere køretider på strækningen. Det gælder uanset om det måles på middelværdi, på median eller på 75% fraktilen. Forbedringen ligger i størrelsesordenen 3-6% afhængigt af, hvilket mål der anvendes. Standardafvigelsen er steget, hvilket overvejende skyldes et enkelt tilfælde, hvor bussen sad fast i trafikken i midtertidsrummet mellem 9 og 15. Sagt på en anden måde:

18 16 I indadgående retning har busserne opnået en tidsbesparelse af størrelsesordenen 5%. Det sker fortsat at enkelte busser sidder fast i trafikken. Der tegner sig i indadgående retning et andet billede af udviklingen på forskellige tider af dagen end i udadgående retning. Der er sket klare forbedringer om morgenen mellem 7-9 i samtlige af de anvendte mål. I tidsrummet 9-15 går det rigtig galt med regulariteten. Gennemsnitligt kommer busserne dog lige så hurtigt igennem som tidligere. Omkring eftermiddagsmyldretiden kl er køretiderne en smule højere end tidligere. Regulariteten er uforandret. 3.3 Tidskomponenter I figur 4 er vist hvordan bussens tidsforbrug fordeler sig på forskellige tidskomponenter. I tabel 2 er vist tilsvarende opdelt på tidsbånd. I bilag D er de absolutte tal vist. Der forekommer mindre forskelle i procenttal i figur, tabel og bilag pga. op- og nedrundinger, samt forskellige detaljeringsniveauer i måden tidskomponenter aggregeres på. Udad % Udad % 2% 16% Fri kørsel Ophold ved stoppested 18% 2% 55% Stop for signal Stop for trafik 52% 21% Kø kørsel 23% 3% 2% 16% Indad 2001 Fri kørsel Ophold ved stoppested 5% 3% 15% Indad % Stop for signal 47% Stop for trafik 25% Køkørsel 30% Figur 4. Fordeling af linie 6 s tidsforbrug i 2001 og linie 6A s tidsforbrug i Registrerede ture kl

19 17 Tabel 2. Fordeling af bussernes tidsforbrug Udad: Retning fra Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* 2001 Fri kørsel 60% 54% 54% 54% På- og/eller afstigning 18% 20% 20% 21% Stop for signal 15% 16% 16% 16% Stop for trafik 2% 2% 2% 2% Kørsel i kø 1% 7% 7% 6% Øvrige ophold 3% 0% 0% 1% 2004 Fri kørsel 52% 53% 47% 52% Ophold ved stop 21% 20% 22% 21% Udkørsel fra stop 5% 2% 2% 3% Stop for signal 19% 18% 16% 18% Stop i trafik 1% 2% 4% 2% Kø kørsel 2% 4% 9% 5% Indad: Retning mod Hovedbanegården 7 til 9 9 til til 17 7 til 17* 2001 Fri kørsel 49% 53% 54% 52% På- og/eller afstigning 25% 24% 28% 25% Stop for signal 17% 16% 15% 16% Stop for trafik 2% 2% 1% 2% Kørsel i kø 5% 3% 1% 3% Øvrige ophold 1% 1% 0% 1% 2004 Fri kørsel 51% 46% 44% 47% Ophold ved stop 27% 28% 30% 28% Udkørsel fra stop 3% 2% 3% 2% Stop for signal 17% 14% 18% 15% Stop i trafik 1% 5% 1% 3% Kø kørsel 2% 6% 5% 5% * vægtet med faktor 3 I udadgående retning kan man aflæse at tidsforbrugets fordeling på tidskomponenter kun er forandret ganske lidt. Der er sket en mindre relativ stigning i, hvor længe bussen holder for rødt lys. Der bruges lidt mere tid ved stoppestederne og lidt mindre tid i fri kørsel. I udadgående retning er der praktisk taget uforandret tidsforbrug for busserne, og fordelingen af tidsforbruget på fri kørsel, stoppestedsophold, stop for signal, stop for trafik samt køkørsel er ligeledes stort set uforandret. I indadgående retning er tidsforskydningerne lidt mere tydelige end i udadgående retning. Den tidligere nævnte tidsbesparelse af størrelsesordenen 5% skyldes overvejende at bussen sparer tid i fri kørsel. Som der vendes tilbage til, i næste kapitel om trafikmængder og hastigheder, kan det have en sammenhæng med at ombygningen synes at have løst et trængselsproblem på de midterste dele af strækningen. Bussen har også fået kortere opholdstider ved signalerne. At tiden til

20 18 ophold ved stoppesteder stiger relativt set er delvis en følge af, at køretiderne falder. Der er også tale om en stigning i den faktiske tid der benyttes til stoppestedsophold se bilag D. Tidsbesparelsen som er opnået i indadgående retning relateres til mindre tidsforbrug til fri kørsel - en følge af at trafikken generelt glider bedre. Busserne har også opnået en mindre tidsbesparelse ved ikke at holde så ofte og/eller længe for rødt lys. Til gengæld bruges mere tid til stoppestedsophold. 3.4 Tidsforbrugets dagsprofil I figur 5 og figur 6 er vist hvordan bussens anvender tiden på forskellige tidspunkter af dagen mellem kl i I udadgående retning har tidsforbruget en meget jævn profil hen over dagen. Bussen bruger nogenlunde lige så meget tid på at holde stille som på at køre. Der anes en tendens til at såvel køre- som opholdstid stiger lidt i myldretiden mellem kl Af figur 6 fremgår at det i disse sene eftermiddagstimer er tidsforbruget ved stoppestederne, herunder udkørsel fra stoppestederne og køkørsel, der stiger på bekostning af den frie kørsel. I udadgående retning har linie 6A nogenlunde samme fordeling af tidsforbruget på samtlige af de målte tidskomponenter hen over dagen. Mellem er dog en mindre stigning i tidsforbruget ved stoppesteder og køkørsel i trafikken. I indadgående retning ser man ikke samme jævne profil hen over dagen. Mellem kl topper såvel køretid som opholdstid. Af figur 6 fremgår at toppen om formiddagen skyldes køkørsel og stop i trafikken. Forsinkelsen skyldes formentlig, at bussen ikke kan passere vare- og lastbiler der leverer eller henter varer til butikkerne. Stop for af- og pålæsning i busbanerne må først finde sted efter kl.10, hvorfor der formentlig er en særlig aktivitet umiddelbart efter kl. 10. I eftermiddagsmyldretimen mellem kl ser man en stigning i den tid, bussen holder stille ved stoppesteder og ved signaler. I indadgående retning oplever linie 6A forsinkelser mellem kl formentlig som følge af varebiler, der holder for at levere varer til butikkerne. Mellem kl har bussen et relativt stort tidsforbrug ved stoppesteder og ved signaler.

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

Læssezoner ved Vesterbrogade

Læssezoner ved Vesterbrogade Københavns Kommune Læssezoner ved Vesterbrogade - Benyttelse samt handlendes vurdering Juni 2006 Københavns Kommune Læssezoner ved Vesterbrogade - Benyttelse samt handlendes vurdering Juni 2006 Dokument

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er utrygt som cyklist. Rummet er smalt og man skal være opmærksom hele tiden, da det virker som, at alle har travlt. Særligt

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV Sikre Skoleveje Projektpakke 2010-IV Anlægsprojekter for følgende skoler: Vigerslev Alle Skole Hillerødgade Skole Rådmandsgade Skole Utterslev Skole Frejaskolen Peder Lykke Skolen Den Classenske Legatskole

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Fejl og mangler på rute-nettet. Kommentar fra. Rødt = BAAS. Blåt CBA = (Center for Byens Anvendelse) Grønne = CHF kommentarer

Fejl og mangler på rute-nettet. Kommentar fra. Rødt = BAAS. Blåt CBA = (Center for Byens Anvendelse) Grønne = CHF kommentarer Fejl og mangler på rute-nettet. Kommentar fra Rødt = BAAS Blåt CBA = (Center for Byens Anvendelse) Grønne = CHF kommentarer L.1A Samme kryds ønsker man en grøn venstresvings pil i myldretiden. Når man

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Evaluering af Albertslundruten

Evaluering af Albertslundruten Cykelpendlerruter Evaluering af Albertslundruten Førundersøgelse Januar 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Cykelpendlerruter Evaluering af

Læs mere

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl UDKAST Fredensborg og Hørsholm kommuner Lågegyde Projektbeskrivelse 25. marts 2010 mkk/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyser... 4 2.1 Trafiktællinger... 4 2.2 Uheld... 5 2.3 Tilfredshed...

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE REMA EJENDOM A/S VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund Rema Ejendomsinvest A/S Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190 Trafikredegørelse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

EVALUERING AF ISTEDGADE

EVALUERING AF ISTEDGADE Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej v/ Lene Hansen, MOE TetraplanA/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Baggrund Cykelstier på trafikveje Mangler

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv. FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume

Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume Projektsekretariatet Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3 KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er meget trafik og larm, men der er også nogle smukke bygninger, som jeg nyder at køre forbi. Det er er

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere