Ber:grnan Smiths containertrucks

Transkript

1 Nr 35 Sept 80 Abent debatblad for havnearbejdere. Ber:grnan Smiths containertrucks Stenb~gh har k~bt fra Bergmann Smith og Co. en ny containertruck til 1,6 millioner. ~rucken har Stenb~gh t~nkt sig bemannet med en Lager og Pakhus arb~jder. Dog ligger der en aftale om ikke at benytte trucken f~r problerne i sagen er l~st. Dette nok på grund af nogle f aglige m~der blandt truckf~rerne i containerterminalen, som blev afholdt hvergang Stenb~gh brugte sin nye truck. Indenf or de sidste lo år har Lager og Pakhusarbejderne tr~ngt sig mere og mere ind på vort arbejdsområde. Det kan bl.a. ses ved, at en stor del af de arbejdere, der arbejder med t~mning og fyldning af containere og som i dag er organiseret i ening tidligere stod i Havnearbejdernes Fagforening. Hurtigst gik det dog i 1974 da Stevedoren fyrede n~sten samtlige f astansatte terminalarbej dere. Men nu er det gået for vidt. For at det skal v~re stjerneklart: En container er en enhedslast, altså et lille last~um. Et lille lastrum skal sevf ~lgelig t~mmes og fyldes af havnearbejdere. Når der så er tale om at k~re containertruck, må det v~re klart at det er en havnearbejder, der skal transportere det lille lastrum ~undt om på havnen, og sådan har det faktisk også v~ret hidtil. En Lager og Pakhusarbejder er en der arbejder på et lager eller i et Lager og Pakhusarbej<lernes Fagfor~

2 2 splittelsesfors~g. Det sammenhold og den styrke vi har idag skal ikke splittes, fordi en anden fagforening fors~ger at tvinge sig ind på vort arbejdsområde. Det der sker nu er simpelthen afg~rende for hvordan vores f remtid som havnearbejdere vil blive. Derfor ' må vore krav v~re: l. Ingen transport af containere på pakhus. Alt lossearbeide - t~mning og fyldning af containere m.m. - på havnen er derfor naturlig og logisk havnearbejde. Udviklingen med at Lager og Pakhusarbejderne skal overtage vort område må og skal stoppes. Det er et havnen med arbejdsredskaber u- r den at det er en havnearbejder der k~rer. 2. De folk der idag t~mmer og fyl- r der containere på havnen, skal optages som medlemmer i Havnearbe j dernes Fagforening. RED. Distriktsklub Så har havnearbejderne endelig fundet ud af, at det kr~ver en st~rk f~llesfront for at im~degå de problemer der tårner sig op. Derfor blev det på sidste Landskonference i K~benhavn på init iativ fra gruppe 6 på konferencen besluttet, at opdele landets havne i 8 distriktsafdelinger, som j~vnligt skal holde m~der. Fordelene er mange. Decentralice ring af K~benhavns s~dvanlige magt, meget st~rre indf lydelse til de små havne, og en meget hurtigere kontakt havnene imellem. Når det hele er kommet op at stå i l~bet af meget kort tid, er der virkeligt basis for et forbedret samarbejde i distriktet og havnene imelllem. For at belyse hvad det drejer sig om er her dagsordenen, der blev diskuteret på det sidst m~de i distrikt 7, som Århus udg~r sammen med Horsens, Kolding, Fredericia og Vejle. Dagsorden: 1 Landskonf erencen 2 Fredericia _, ~ A-kasssen 4 Distriktsklubbben 5 Andet. Bare klem på og lad os se om der kan komme noget godt ud af det. RED.

3 ARBEJDSFORDELING 3 Jeg vil endnu engang og som s~dvanlig lige komme med et par ord om arbejdsfordeling. Og det bliver nok ikke sidste gang. For gud fri mig vel hvor er de dog tunge i r~ven, de form~nd. Det er ganske vist et halvt års tid siden vi -sidst havde problemet oppe i kontaktudvalget, men alligevel. Problemet skal op igen snarest mu- 1 igt. For alle og enhver kan jo ved - ~lvsyn konstatere at der ikke er et en skid. En lille krusning en sj~lden gang måske, men det er også alt. Der er kilometer, ilevidt til vi bare n~rmer os måls~tningen, som -~n blev udarbejdet i kontaktudvalet. Her står der at arbejdsgiverne vil tilstr~be, at der sker en mere ligelig fordeling af arbejdet. Jamen, hvorfor sker der så ikke noget?????? SPARE HANS., 0 f'\.tol\j tli<i.<~ HE.~ KVN tje spa{te.s E>J(FoRJMA Eu..t.R 10 i Den 21 juli blev der i MS Knuppel antaget ekstramandskab - 4 mand til indladning af en transportabel skole i form af containerhuse, der kun kan anhugges i bunden. 2 mand skulle kun v~re med til kl idet vi indtil da skulle k re containerhuse ned i luaen med wire. Oa det varder efter Hans' c ikke ham det lanae skur. men ham den lile sorinafvr oa vist oaså nok stik-i-renddrenal sk n kun brug for 4 ekstra mand til. Jeg ar anbefalet det f~r, og g~r det igen. Lidt tilråb på pladsen skader aldrig. Men derudover vil jeg anbef ale alle dem der dicideret f ~ler sig konsekvent forbigået at henvende sig til undertegnede. Folk skal ikke bare aff inde ~ig med, at de er rnere eller mindre gennemsigtige.det hverken kan eller vil vi acceptere på den her arbejdsplads, de tider er forbi. Erik 0stergård Deref ter skulle der k~res på d~kket oven på et lag rigtige containere. Vi k~rte dem op med k~dben og der var 3 mand på d~kket inclusiv lugemanden, 2 på kajen og en på bagpladsen. Oveni at de 2 ekstra folk var ble vet fyret kl havde en mand f ra holdet sagt f ra og han var ikke blevet erstattet. Med en vanskelig anhugning med k~dben og en endnu vanskeligere udhugning fra stige mellem f ~rste lag containere, var det alt for lidt mandskab. Der havde v~ret arbejde til 4 mand mere plus ham der ikke var blevet erstattet, hvis springfyren SPARE HANS ikke havde v~ret så emsig. Da det kun er en engangs b~d bliver man jo bare af l~nnet med et par blinde m~d, men det havde jo v~ret noget bedre med et par karnrnera ter mere i arbejde. HN og BB.

4 Ingen er gået forgceves til å d 9 t tyl medlemmer - og af den 1957 er gået lgennem a Ingen er Jået forgeve1 tll d P h ler :glr 6 0agu~ i Ar dem er der.1 ejebllkket ca. kaaaen, alger Calle. Calle for at tå hjelp, bvla er an 1800 ledige - Da jeg begyndte her, der var en mullghed for at hua holder dagen ter, re var den personlige kontakt hjelpe. ceptlon på Århua Kongrea Udbetallngen af arbejda tll de arbejdsl"se meget Sådan alger venner &t hua fra kl. 10 tll 13 1 anled leahedsunderatettelse tll de aterre. 1 dag foregår udbe Karl Guatav Nlelaen, kendt nlng af 65-åra dagen. mange ledige betyder, at. tallngen pr. ch~ck, der sen af alle aom Calle, kontorbe De l 1 t Calle på å.rsbaals admlnl dea med posten. atyrer af SIDa fellea r er Ingen tv v om, a t 160 m k &l' f t 8 rerer ca. m r. _ Den n~re, rnange vll komme or:.a "" peraonllge bejdaleahedakaaae 1 Skov lykenake Calle, der alden Calle er lndfedt Arhuala kontakt kan jeg godt savne gårdagade 1 Arhua tll allea tlltredahed har ner, og lnden han fik det be 1 dag, men heldlgvls har de beatredet det krmvende troede job l Skovgårdagade, enkelte SID afdellnger hverv aom anavarllg for var han ansat på DSB8 ma overtaget en del af den. SIDa tellealedelaea& kaaae aklndepot l Arhµa l 16 år, - VI har ellera atadlg l Skovgårdagade. derat de 12 som tllllds nok at se tll, alger Calle, der 1800 ledige i SID mand. er chef for en a-kaaae afde - Jeg har altld hatt ator Ung med nl ansatte. lntereaae for tal, og den lyst - Arbejdet l dag er blot har jeg da. få.et styret aom mere blevet kontor prmget. beatyrer af de mange hun Administrationen er blevet Kerl Guatev Nielaen SID I Århua har dag drede millioner kr., der al mere omfattende på grund. Calle om.hjcelp ~~~:- : ~ ~,.. ~ T.-i : _;~~ af de mange nye love og Clrkulerer, vl må aette os lnd I hvert Ar. - Vl har dog stadig kon takt med mange af de ledl ge, en kontakt, der lkke al tid er llge moraom. Menneskeskmbner - J eg må jo af og tll l forblndelae med karantene aarer tungere aom en alaga dommer, og det er jo hver gang menneake akeb ner, jeg må tage atllllng tll. - Jeg bliver aelvfelgellg ogaå af og tll angrebet af dem, jeg må ldemme en ka rantene, fordl de lkke fel ger spillets regler, men når de får en torklarlng på for holdene, er der som regel lkke noget l vejen lengere, alger Calle. Calle haf temperament. Ingen tvlvl om det. Diskus alonerne' på kontoret kan vere ret så livlige, men han foratår ogaå kunaten at jevne problemerne ud. Men menneakeakebner, der ofte har en tragisk ka rakter, meder han daglig. - Jeg kan lkke altld slip pe mlt arbejde, når jeg ta ger hjem, for jeg må otte tage mig af menneaker, der er I vanakellgheder pl grund af arbejdaleaheden. alger Calle.,o ~~,,,i_._"j,, ~, ~ \,.,...,,, t. l ;~... ~~ \~~., I ~ Er de så flinke? Ovenstående hyldestartikel i anledning af Karl Gustav Nielsens 65 års f~dselsdag stod torsdag d. 7 august at l~se i Aktuelt. Men for at g~re billedet helt fyldestg~rende, tilf~jes mener vi lige der b~r et par kommentarer. I ~: al<tuelt.p6rtrcet,. Af Erik Brogård - Underatettelaena hejde krltlaerea otte tra borgerllg alde. Jeg vu alge, at under atettelaen kun kan udgere - et ekalatenagrundlag, og otte toratå.r jeg alet lkke, hvordan de ledige kan kla re alg for underatettelaen, alger Calle. Skovgårdsgade? I artiklen fort~lles der, at ingen går forg~ves få hj~lp, til Calle for at hvis der er mulighed for at hj~lpe. Og Calle g~r selv et stort nummer ad af hvor trist det er, at den personlige kontakt til de arbejdsl~se er gået tabt idag. Selv om han jo dog også må indr~rnrne, at den heller ikke altid var lige morsom.

5 5 Ok, vi er ikke et ~jeblik i tvivl om, at Calle og de ~vrige ansatte i Skovgårdsgade efter bedste evne, n~je og samvittighedsfuldt,, fors~ger at administrere de mange udsendte cirkulrerer og skrivelser. Men stilen den halter det sgu med. Den er mildt sagt beaurokratisk og undertrykkende. Vi er mange brugere af Skovgårdsgade,, der ikke er hjemme i alle de mange regler g. fyringssedler, ferieerklreringer, ledighedserklreringer osv. rfor vi self~lgelig tit. usikre på hvordan vi skal gribe sagerne an. Det vi har brug for er im~dekommenhed og grundig oplysning om hvordan vi skal forholde os, og ikke de sure bjref som tit vrelter frem over disken. Faktisk ka' man godt ha'på fornemmelsen, at Skovgårdsgade-folkene betragter folk på den anden side, som kvrerulanter det drejer sig om at komme med - hurtigst muligt. Og vi er også en del, der person 'gt har oplevet at bjreffene ikke just bliver mindre snerrende, når det er fremmedarbejdere, der står for tur. Det mener vi simpelthen er noget svineri. Mange af fremmedarbejderne fra Sydeuropa udsrettes dagligt i det her samfund fo ~ en nedvrerdi0en8e diskrimination. De har ofte på grund af sprogvanskeligheder hrug for en s~rlig st~tte og hj~lp. Det er på tide at folkene i Skovgårdsgade snart får ~jnene op for det. Men åbenbart er der'en del venner af Calle og Co., der har fundet det på sinplads at fejre 65 års dagen med receptio~ om formiddagen og redegilde for bredbringede kasserer og f agforeningsformrend om aftenen. Gad egentlig vide, hvor mange menige brugere af Skovgårdsgade, der har taget del i det kostlige arrangement på Kongreshuset? Helt sikkert ikke ret mange Vi er som sådan ikke imod at folk, der har gjort et stykke arbejde fejres, men vi mener dog at allebåde Calle og b~ugernn~ af Skovgårdsgade ville vrere bedre tjent med hvis F~llesledelsens store rundhåndethed var blevet brugt til andet end at pevilge sig seiv store middage på Kongreshuset. Så vidt vi ved er der stadig et ul~st problem ang. ligel~n til de kvindeligt ansatte i Skovgårdsgade. F~llesledelsen kunne passende ha' brugt de mange festpenge til at få l~st ' dette problem. Eller måske til at bevilge en ekstra medarbejder i Skovgårdsgade,så betjeningen måske der ved kunne blive mere tilfredsstillende for brugerne. RED. DUE - NYT~ Efter et af sindigt sp~ndende l~b lykk.edes det due nr. 13 at presse sig en fjersbredde foran due nr. 4 i l~bet i fredags. Vi bringer et interview med den vindende due i n~ste nr.

6 6 TO SKRIDT FREM OG TRE TllBAGE Der blev holdt skurm~de onsdag d. 27 august. Folk m~dte alle mand af hus, sikkert i den forhåbningj at det lange tovtr~kkeri omkring en ny terminalaftale havde resulteret i noget virkeligt radikal t bedre end den gamle kaotiske aftale. Grunden til at vi sagde den gamle aftale op var jo delsj at den var \ alt for uigennemskuelig og dels at l~nnen.,"'\v"... var helt uacceptabel. Desv~rre f orlod folk skurm~det med en klar fornemmelse af, at den nye aftale var et tilbageskridt. L~nstigningen var så latterlig lille og krydret med så mange e fter betalinger, forskudsbetalinger, underbetalinger, ancinite t s t i l l~g o.s.v., at det hele var en stor forvirring. Men det var noget med at du fåe en daler ca. men så får du en efterbetaling, og så får vi et forskud, og så får du ingen ancinitetstill~g, og arbejdsgiverne må vist ikke for arbejdsgive r f o r e- n i ngen 1 og derfor kalder vi det noge t helt tredi~. Og hvor vi f~r havde en lidt uigennemskuelig terminalaf tale har vi nu f ået nogen h e l t nye begreber, såsom sparetimer og hvad ved jeg, der g~r det hele endn u mere forrn~rket. Grunden til denne f lade af slutning på f o rhandlingerne skal nu nok ikk e kun s~ges hos de ansvarlige forhandl e re1 men lige så meget i den mangel på konsekvens der har v~re hos os all e sammen i opl~gget til disse forhandlinger. N~st e gan g vi vover os ud i noget lignende bliver vi n~dt til klart at markere, at det og det vil vi, og ikk e noget andet. Og i forhold til terminalaf talen skulle udgangspunktet s e lvf~lgelig have v~ret, at det v i vil, det er en fast timel~n, og ikke alt det andet katolske juristeri.

7 ljeserbrev: VI MÅ SKABE ENHED I KAMPEN FOR EN GOD OVERENSKOMST: Vi må kamlpe for f~lgende * Generelle l~nforh~jelser 45 kr som mindstel~n. * Fuld dyrtidsd~kning. krav: * 35 timers arbejdsuge med fuld l~nkompensation og uden tempopskruning. Vi kr~ver arbejde til alle. Vi kr~ver fri strejke og aktionsret. Yi siger nej til regeringsindgreb i overenskomsterne, til trepartsf orhandlinger og til udsalg af kravene til fordel for 0D. For havnearbejdernes specielle o verenskomst må de vigtigste krav vist v~re. For h~jere r ~ r l~n: H~j fast timel~n - 65 kr til alle. Gennemsnitlig akkordfortjeneste for ventetimer. Teknologiafgift på 'containere. nedsat arbejdstid: 35 timers arbejdsuge - med fuld l~nkompensation. 0jeblikkelig fjernelse af dispensationen f ra 11-timers reglen. Bekamlp arbejdsl~sheden: Arbejdsfordeling. Mere mandskab i holdene. Afspadsering af alt arbejde udover 35-timer. Derudover siger vi: Vi forlanger fri strejke- og aktionsret. Nej til ethvert diktat fra LO og Forbundet. Bekamlp arbejdsretten. For at undgå SID-toppens trusler om at slå de små fagforeninger sammen med nogle store, hvad der for havnearbejderne ville betyde at de blev slået sarnrnen med Lager og Pak eller lignende, må vi arbejde for, at de folk rundt om på havnen, der er besk~ftiget med terminalarbejde osv, men som ikke står i Havnearbejdernes Fagforening, hurtigst muligt kommer det. Vi må også sikre at vi får organiseret nye stillinger, eller fagområder som opstår på baggrund af den omf attende rationalisering og ud-, videlse af havnens aktiviteter. OPRET ET OVERENSKOMSTUDVALG. Men en kamp for og gennemf ~relsen af alle d i sse krav kr~ver naturligvis et stort arbejde. Kravene skal gennemdiskuteres så de bliver helt pr~cise og der skal måske tilf ~- j es nogen der er glemt. 7 Jeg vil derf or opfordre bestyrelsen til at neds~tte et overenskomstudvalg, der skal v~re åbent for alle havnearbejdere. Det er samtidig en opfordring til havnearbejderne om at gå ind i dette udvalg, og i~vrigt g~re et godt stykke arbejde for at få en god overenskomst i hus. Jeg f orestiller mig at Overenskomstudvalget skal arbejde indtil kampen om overenskomsternes udf ald endeligt er afgjort. Karnmeratligst Rudi. Stevtil8g i Te1111inalen I Ved afl~sning af malt-~pire ved det ad helve Veritas-ruten st~vede de til. Så vi forlangte selvf~lgelig, med al m~lig rimelighed et ordentligt st~vtill~g. B~rge Sams~ ville overhovedet ikke h~re tale om st~vtill~g ved terminalarbejde. Det varder ikke noget, der hed!! Men han blev nu klogere, for st~ ~et ka~ sgu v~re lige så generende i terminalen som i sugerne.- Og end~n på det hele blev da også, at vi fik 20 kr. i timen i st~vpenge. Så for eftertiden ved vi jo, at der er altså noget der hed<ler st~vtill~g i terminalen, og niveauet er fra 20 kr. og opefter. O.M.

8 Esbjerg ENDNU EN SEJR OVER DLG For ca. et halvt år siden k~bte DLG en nv r~d kran, som efter DLGs meninq skulle kunne fordoble losse kapaciteten. Vi kunne ikke se anden f orskel end at den qamle kran var qr~n oq den nve r~d. Vi var så til forhandlinq i den lokale arbeidsqiverforeninq. Arbeidsqiverne ville halvere tonsprisen, oq det kunne vi på inqen måder qå med til. De ~nskede at taqe arbeidet op som nvt arbeide oq det protesterede vi så kraftiqt imod. Det viste siq så at det kunne deq~re efter 9. Derefter blev der iqen f orhandlet oq vi kunne stadiq ikke blive eniqe. De kunne bevise at den nve polvqrab, toq ca. 2 tons mere pr hiv i forhold til den qamle. Vi kunne altså inqen veqne komme, så vi nedlaqde arbeidet i 4-5 skibe. Det foreqik på den måde at hver qanq vi beqyndte på et nvt skib så arbeidede vi ca 3 timer den f~rste daq oq holdt deref ter f agliqt Sådan k~rte vi så i en 4-5 skibe. Det er jo : klart at der blev megen snak med DLG over bordet og vi blev da også lovet st~rre og bedre skibe, men de stod fast på at de ikke vi17 le betale mere end 44 ~re pr ton og det er 10,5 ~re mindre end vi havde f~r. Efter at vi havde haft et par pr~velosninger, hvor vi lå på 90 til 100 tons i timen, r~g sagen så til faglig voldgift, hvor prisen blev sat til 46 ~re pr ton. Det var jo en ordentlig pille at skulle sluge. I realiteten havde de jo fået tonsprisen sat ned med 8,5 ~re pr ton Men sagen blev vendt til sejr for os, for under de mange forhandlinger var vi blevet garanteret st~rre og bedre skibe, så vi idag ligger på er gennemsnit på 120 tons pr ti me, og det giver rundt regnet en timel~n på 64 kr. Så iforhold til den gamle aftale har vi f ået en l~nstigning på kr pr time. Havnearbejderne i Esbjerg. m~de resten af daqen oq den f ~lqende dag. På 3. dagen qik vi iqanq og lossede skibet f~rdigt ( Skibene er nemlig ikke st~rre end at de kan udlosses på. en enkelt dag.)

9 - --! Den svenske havnearbejderstr,ejke I begyndelsen af juni blev den svenske havnearbejderstrejke afbl~st. Efter 6 ugers strejke måtte medlemmerne der ~r organiseret i Det Svenske Havnearbejderforbund se i ~jnene, at de ikke kunne opnå retten til selv at tegne overenskomst. Transportarbejderforbundet havde på deres vegne undertegnet en overskomst, som kun gav 4 sv. kr mee timen, selv om deres oprindelige krav havde lydt på lo sv. kr mere. Og så selvf~lgelig retten til selv at forhandle l~n og arbejdsvilkår. l avnearbejderforbundet der repr~senterer ca 80% af havnearbejderne i Sverige, ville selvf~lgelig ikke f inde sig i et så svinsk overgreb og iv~rksatte derfor en landsomfattende strejke og blokade af de svenske havne. Trods politiovergreb og den s~dvanlige hetz f r a pressen var blokaden j 9 stort set e f f ektiv. Og i f~lge Dagens Nyheter var havnearbejderne skyld i et eksporttab på 5 milliarder sv kr. Det var altså ikke småpenge kapitalisterne ville of r e for at kn~kke det svenske havnearbejderforbund Et er dog klart, de svenske havnearbejdere har ikke strejket forg~ves. Flere havnearbejdere der tidligere var organiseret i Transportarbej derf orbundet, har meldt sig over i Havnearbejderforbundet. Blandt andet samtlige havnearbejdere i Varberg. Den styrke og sammennold de har udvist under konflikten vil fremover danne grobund for nye aktioner. Som de selv siger : KRAVET STÅR FAST - KAMPEN FORT - - smtter. PÅ ANRE F RONTER OG I ANDRE FORMER. < O. M. ~ Jlr stork 11r strid1li1!je11 - kompui fortsl tter ptl rrr1 fronter. /. 1 - ~._\ ' -. - I.

10 10 SPANIEN KJEMPER_ illledet er ra en ~beseddel uggivet af havnearbejderne dagen efter den 16 årige havnearbejder datter så brutalt blev k~rt ned og drcebt. Navnet B~l_e_n_~~r-=i::a::...:... Midt i juli br~d alle forhandlingerne sammen mellem COORDINADOREf agf oreningen, der reprcesenterer llooo ud af af de registrede havnearbejdere, og arbejdsgiverforeningen ANESCO. Hovedkravet har drejet sig om retten til at forhandle overenskomst hvor. arbe;dsoivernekun acceoterer f orhandlinqer med en lille f aqf oreninq, der h~ist reprcesenterer lo ~ af havnearbejderr.e. På samme tidspunkt of entliggjorde det spanske parlament et dekret som skulle give civilguvern~rerne bemyndigelse til at anscette andre arbejdere ( skruebrcekkere) end havnearbejderne, hvis det var n~dvendigt Dekretet var besluttet 5 dage f~r offentligg~relsen. Civilguvern~ren på de Kanariske 0- er giver herefter de strejkeramte f irmaer tilladelse til at benytte strejkebrydere. Hermed begynder den store strejke. Havnearbejdernes blokade bliver b~udt, og herefter bescetter havnearbejdernes koner havnen, att imens havnearbejderne med megafoner og l~besedler oplyser om strejken i hele byen. I Curuna lukker politiet havneindgangen. Der opstod tumult og flere havnearbejdere blev fcengslet. I Sevilla accepterede havnearbejderne at ekspedere let fordcerveligt gods. Den 21 juli blev ordlyden af en netop af sluttet overenskomst mellem ANESCO og UGT offentliggjort. UGT er en socialdemokratisk f agfo~enin~ som reprcesenterer mindre end lo% a havnearbejderne. Overenskomsten er en skamplet og et forrcederi imod havnearbejderne, der på intet tidspunkt har accepteret den. Der blev afholt m~de mellem havnearbejderne og myndighederne. Her gjorde havnearbejderne det klart, at det kun var 7 f irmaer der var strejkeramt, og at mceglerfirmaerne blot kunne få deres arbejde udf~rt igennem de 2o andre firmaer, der havde tegnet overenskomst med havnearbe j derne. Derfor er civilguvern~renes beslutning om at bruge politi mod havnearbejderne misbrug af deres magt til fordel for 7 private arbejdsgiveres profit. Den 23 juli gik en gruppe havnearbejderkoner på Tenerifa ind på havneområdet for at standse strejke-

11 11 rydernes arbejde. 14 koner blev rresteret af politiet. en 24 juli: En gruppe unge d~tre s~nner af havnearbejdere går d LOr at demonstrere på havneomdet i Las Palmas. Klokken var fem c ~ eftermiddagen og de unge bev~gede ig langsomt rundt på pladsen. De ar skilte og uddelte i~besedler od skruebr~kkeriet på havnen. ogle biler standsede for at lade e unge passere. Civilpolitiet agttog den fredelige demonstation. a:rlf"... e havnearbejdere var på plade~g betragtede deres d~tre og ~nner. Kl 17.oo kommer der nyt fra hospi ~a~et. Det bliver sagt at den 16- arige Belen Maria er hårdt kv~stet men.at hun e: ved bevidsthed. Hun er i stand til at tale og hun siger: "Ikke nogen vold for min skyld men kampen må forts~tte". Kl er alle partier og fagfore~inger m~dt op for at g~re situationen OP1 og for at opfordre til nye aktioner. Kl bliver Belen Maria's d~d offentlig kendt å minutter efter kl kom en lr{la-romeo1 hvis f~rer havde syni travlt. Han bremsede hårdt op g sagde til politiet at han havde eget travlt. Politiet gav f~rereb illadelse til at k0re igennem. Bien startede med at k~re langsomt. n gruppe demonstranter stod foran ilen. F~reren accelererede pludseligt st~rkt. Han ramte 4-5 unge. ogle af dem b lev kastet til siden. ~ Endreng.blev på bilens forklap. En pige blev fanget under bilen F~reren satte farten yderligere i vejret 1 mens havnearbejderne og demonstranterne skreg for at få ham til at stoppe. Pigen under bilen b sl~bt med mere end loo meter. Hun var forf~rdeligt tilredt. Havnearbejderne kom l~bende til. Civilpolitiet brugte gummikugler og r~g ~omber. Flere havnearbejdere biev ~ ligt tilredt. En mistede sit 3ne ~je og var n~r blevet blind. ~avnearbejderne l~b omkring og det Jar n~sten umuligt at forhindre en selvmoderisk aktion mod politiet. 3temningen var hysterisk, blandet ned håbl~shed, gråd og forvirring. )m natten var havnen totalt lukket. <vinder og havnearbejdere blev hele natten i f agf oreningsbygningen )g ventede nyt fra hospitalet. )agen efter nedlagde alle havnear )ej dere på De Kanariske 0er arbejlet. Mange solidaritetserkl~ringer )lev modtaget f ra alle spanske lavne. Også fra andre lande bl.a. 3verige og Danmark. A LA INOCENCIA DE BELEN. MARIA MUERTA SIN SABER PORQUE EL PODER LA ELIGIO A ELLA Den 25 juli blev der generalstrejke i alle spanske havne. I µas Palmas deltog over menne- sker i et begravelsesoptog, der f ulgte den d~de pige f ra havnearbe j dernes f agforening til kirkegården 8 kilometer til fods.

12 12 Dagen efter samledes tusindvis af mennesker på den plads hvor Belen Maria blev k~rt ihjel. Der blev holdt et ~iriuts stilhed, og fra det ~jeblik blev pladsen kaldt Belen Maria Plads, og der blev opsat inskriptioner med hendes navn. Et monument vil blive rejst, betalt af enhver spansk havnearbejder, samt enhver der ~nsker det. Den 29 juli: Arbejdsministeren indbyder til m~de for at få parterne til at acceptere et overenskomstudkast fra parlamentet. Per skal svares på udkastet den 31. I l~bet af de sidst par dage har over 300 arbejdsgivere underskrevet 3. juni overenskomsten. Den 31. juli afviser COORDINADORA parlamentets overenskomstudkast. Overenskomsten vil blive underskrevet af n~sten alle arbejdsgivere1 hvis ikke regeringen ved indgreb havde hjulpet ANESCO til at bruge dekretet om retten til at b~uge skruebr~kkere. POR LA DEFENSA DE LOS PUESTOS DE TRABAJO LOS PUERTOS EN LUCHA. J' I/ "o f. ~.... NO A LA PRIVATIZACION CT: LOS PUERTOS 1. august: Arbejdsgiverne i Barcelona lockouter havnearbejderne. I Coruna og Sevilla n~gter pol i tiet havnearbejderne adgang til havneområdet, alt imens arbejdet udf~res af sk~uebr~kkere. Midt på ugen d. 6. 'august uriderskriver arbejdsgi-. verne i Bilbao, og i dagen derefter alle vigtige firmaer i Barcelona, Alicante, Malaga og Cadiz. På De Kanariske 0er udtaler arbejdsgi verf oreningen at den.a~~rig vil underskrive aftalen. Civi_guvern~ren i Tenerifa siger i TV, at havnearbejderne er blevet misinformeret, og at aftalen underskrev~t ~f UGT er en fornuftig aftale, sa vidt som den er blevet indgået af en trov~rdig fagforening. Situationen er sp~ndt, ~~sten alle spanske havne undtagen De Kanariske 0er1 har tegnet overenskomst. 11. august: Regeringen udtalet at OTP, som er en statslig instans, der garanterer havnearbejderne deres sociale rettighederm.m. skal opl~ses. Det er regeringens hensigt at reducere det aktuelle antal arbejdsgivere i hver havn til 4-5 st~rre Kompagnier, og havnear-r bejderne skal så deles mellem dis se. DETTE PROJEKT ER IMOD VORES STRATE G I. VI FORUDSER HÅRDE KAMPE. 13 august: Arbejdsgiverne i Sevilla underskriver aftalen. Om eftermiddagen bliver aftalen underskrevet af arbejdsgiverne i Las Palmas. Tenerif a arbejdsgiverne n~gter stadig at indgå aftalen. I Madrid forlanger COORDINADORArepr~sentanterne at regeringen anerkender vores aftale, da langt o- ver halvdelen af de spanske havnes arbejdsgivere har underskrevet den. COORDINADORA-rep~sentanternes n~ste m~de vil v~re i Las Palrnas på De Kanariske 0er, og i den havn hvor Belen Maria blev dr~t. M~det erfastlagt til d. lo. sep. Repr~sentanter fra de ~vrige europ~iske zoner er inviteret til at overv~re rn~det. il.

13 fl-truck på Stevedore har nu endelig fået anskaffet sig en el-trucks. Det sker 3 måneder efter, at f lere folk i fryserummet på Lago Traful blev sl~je, og flere br~kkede sig p.g.a. gastruck~en. Her holdes der palaver med h~vdingen :- Århus Havn Men l trucks, er det nok? Det sker jo dog trods alt en gang imellem at der er flere både i havnen på samme tid. Og. selvom vi ikke direkte bliver syge af gas-trucksene i almindelige lastrum, skulle de også her udskiftes med el-trucks. Det skulle jo egentlig også v~re sådan noget stevedorens sikkerhedschef skulle bruge sine formodede evner til at finde ud af. For f~rst at finde ud af, at noget er galt, når folk bliver syge, det beh~ver man jo ikke mange talenter, eller h~nder i t~nden, for at se. S.E.A. 13 Havnearbejderne 11ed Arhus HaYn.forsamlet til skl:mn\tl<le den 27-8-Bo udtaler: R E S 0 L U T I n N Vi. udt:rykke.r var sympati og sb;ftte til den polske arnejderklasses kamp for.for bedrede levevilkå:r, ststtr.re de:rokratis._ering og.for frie, a:f arl>ejderne, valg- ; fagfareninger. San a:rbejdere.forstår vi.fuldt ud betydningen af j eres kamp.for en fr~ og na:rt.illaffumgig.fagf>e.va:gelse, og vi lykisker jer -.med de resul ta ter i hidtil har opnået. r vores egenskab a:f havnearbejdere. står vi i den sce:rlige situstion, at vi har lldlighea.far at yae jer konkret st~tte -ved ooykot a:f polske skf1?e, der anl~de:r.arllus Havn. Ibg 'Jtle!ler v1 ~en ~jenlikkelige situation ikke ~t i:ille tage et så<jant skridt. :Men mns ]eras ret til sel-vbestemmelse anfcbjtes vea. no:~ gen fremnea -niagts- a..trekte inablanding, -vil -vi. ~j eblikkeligt overvej e at g~nenf9tre en fuykot af dette lanas skibe.. Med ~nsket om en sejrrig kamp Havnea:rbejderne i Århus. REDAKTIONEN SYNES DET ER NOGLE HELT FINE KRAV DE POLSKE ARBEJDERE HAR KiMPET FOR, V1 MENER BARE AT DET VEL HELLER IKKE VILLE FEJLE NOGET MED FRIE FAGFOR- EN INGER OG STREJKERET HER I LANDET. RED. T-RK I Vi vil hermed gerne rette en kammeratlig tak til havnearbejderne i Frihavnen og Kolding for deres ~konomiske te til bladet. RED. st~t

14 DAGENS TILBUD - Rg>VERKCf)B TRUCKS Tll SALG - 5 1/2 HAVNEARBEJDEREN er et arbejspladsblad der laves af havnearbejderne på Århus Havn, og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm~derne er åbne for alle havnearbejdere. Tid og sted står i hvert nummer. Alle indl~g optages uden censur. Anonyme indl~g r,,_... trykkes kun hvis navnet er redaktionen bekendt. Indl~g til nr. 36 skal sendes til HAVNEARBEJDEREN, 0stergade 46 senest den 1. oct N~ste bladm~de holdes tirsdag d. 9 september kl i 0stergade 46.