Implement Consulting Group Tel CVR Strandvejen 56 Bank Hellerup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implement Consulting Group Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Strandvejen 56 Email info@implement.dk Bank 4845-3450018236 2900 Hellerup www.implement."

Transkript

1 Implement Consulting Group Tel CVR Strandvejen 56 Bank Hellerup SWIFT DABADKKK Iban DK

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning Sammenfatning af undersøgelsen Undersøgelsens metode og fokus EU-initiativer og centrale begreber for e-udbud Centrale begreber i forhold til e-udbud EU-Kommissionens mål og initiativer for at fremme e-udbud PEPPOL fælles standarder som byggesten EU-Kommissionens undersøgelse af udbredelsen af e-udbud i EU Krav til elektronisk kommunikation i det nye udbudsdirektiv Udbredelse og brugen af e-udbud i Danmark Udbredelsen af e-udbud i Danmark Indkøbernes erfaringer med e-udbud og anvendelse af udbudssystemer Tilbudsgivernes erfaringer med e-udbud Barrierer for udbredelsen af e-udbud Udbuds- og annonceringssystemer i Danmark Erfaringer med e-udbud i Sverige Udbredelsen af e-udbud i Sverige Effekter ved at anvende e-udbud i Sverige Erfaringer med e-udbud i Portugal Udbredelsen af e-udbud i Portugal Effekter ved at anvende e-udbud i Portugal Erfaringer med e-udbud i Holland Baggrund for udbredelse af e-udbud i Holland Udbredelsen og effekten af e-udbud i Holland Referencer Bilag Bilag 1 Undersøgelsesdesign for den kvalitative undersøgelse Bilag 2 Undersøgelsesdesign for den kvantitative undersøgelse... 56

3 1 Indledning og sammenfatning Udbredelsen af og erfaringerne med anvendelsen af e-udbud i Danmark har ikke tidligere været systematisk undersøgt. Som opfølgning på regeringens Strategi for intelligent offentligt indkøb undersøger denne analyse derfor de danske erfaringer med brugen af e-udbud og ser på barriererne for en yderligere anvendelse af e-udbud blandt offentlige myndigheder. 1 Analysen afdækker derudover erfaringerne med e-udbud i Holland, Portugal og Sverige. Portugal og Sverige fremhæves ofte som EU-lande, hvor udbredelsen af e-udbud er stor, og hvor man har haft et særligt fokus på og arbejdet strategisk med at udbrede anvendelsen af e-udbud. I Holland har offentlige myndigheder gratis siden 2012 haft mulighed for at gennemføre hele udbudsprocessen fra annoncering til tilbudsafgivelse via et nationalt udbudssystem. De tre case-lande er udvalgt med henblik på at afdække, om der er viden og erfaringer med e-udbud, som man med fordel kan lade sig inspirere af i en dansk kontekst. Ved e-udbud menes udbud af offentlige opgaver, hvor en del af udbudsprocessen gennemføres ved hjælp af et it-system, der opfylder betingelserne for at gennemføre udbud elektronisk. Et sådant udbudssystem skal som minimum sikre, at kommunikationen mellem den offentlige myndighed og de private tilbudsgivere foregår elektronisk, herunder aflevering af tilbud. Implement Consulting Group har for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige indkøbere og private leverandører, samt interviews af ledere og ansatte i offentlige myndigheder, private leverandører og leverandører af udbudssystemer. Erfaringerne med e-udbud i de tre case-lande er afdækket gennem et desk study af relevant litteratur på området og gennem interviews med personer med særlig viden om e-udbud i de enkelte lande. 1.1 Sammenfatning af undersøgelsen EU-Kommissionen har i 2013 offentliggjort en undersøgelse af udbredelsen af e-udbud i medlemsstaterne. 2 Undersøgelsen viser, hvor stor en økonomisk andel af offentlige indkøb, der i 2010 og 2011 blev foretaget via e-udbud i de enkelte medlemsstater. Samtidig opgør undersøgelsen det samlede offentlige indkøb i alle medlemsstater i EU til EUR mia. i Heraf blev offentlige indkøb for EUR 203 mia. gennemført via e-udbud, svarende til gennemsnitligt 11,7 pct. for alle medlemsstater tilsammen. I Danmark blev det samlede offentlige indkøb i 2011, ifølge EU-Kommissionens undersøgelse, opgjort til EUR 33 mia., hvoraf EUR 1.8 mia., svarende til ca. 5 pct. af det samlede offentlige indkøb, blev gennemført som e-udbud. Danmark 1 I det følgende dækker myndigheder over både kommuner, regioner, offentlige virksomheder/selskaber og statslige myndigheder. 2 IDC Study on e-procurement Measurement and Benchmarking MARKT 2011/097/C, Lot 1 Public Procurement Performance Indicators 1

4 lå således i 2011 noget under gennemsnittet i EU og opnår en samlet tiendeplads på listen over medlemsstater omfattet af undersøgelsen. Sverige ligger i EU-kommissionens undersøgelse på en tredjeplads. Med EUR 21 mia. svarende til, at ca. 34 pct. af det samlede offentlige indkøb på EUR 62 mia. gennemføres som e-udbud, er Sveriges andel af udbud, der gennemføres som e-udbud ca. syv gange større end Danmarks. Portugal er endnu længere fremme og kommer med ca. 41 pct. af det samlede offentlige indkøb, der gennemføres som e-udbud, ind på en andenplads på listen. Det tredje caseland, Holland er med ca. 7 pct. af det samlede offentlige indkøb, der gennemføres som e-udbud, nummer syv på listen og ligger dermed ligesom Danmark noget under gennemsnittet i EU. EU-Kommissionens undersøgelse giver en klar indikation af, at udbredelsen af e-udbud i Danmark, ligesom i en række andre medlemsstater er et stykke fra EU-Kommissionens mål om, at alle offentlige myndigheder i EU skal have adgang til at gennemføre udbud som e-udbud fra 2010, og at alle EU-udbud i 2016, som hovedregel, skal gennemføres som e-udbud. Denne undersøgelse understøtter resultatet af EU-Kommissionens undersøgelse fra Ifølge spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt 202 offentlige indkøbere i Danmark oplyser under halvdelen af indkøberne, at de anvender et elektronisk udbudssystem, når de sender opgaver i udbud. Af de 202 offentlige indkøbere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, kommer de 155 svar fra indkøbere ansat i 77 forskellige danske kommuner. 67 ud af de 155 kommunale indkøbere, svarende til 43 pct., oplyser, at de anvender et udbudssystem. For indkøbere ansat i de fem regioner oplyser to ud af de 11 adspurgte regionale indkøbere, svarende til 18 pct., at de anvender et udbudssystem. De resterende 34 indkøbere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er ansat i henholdsvis offentlige virksomheder (24) og statslige myndigheder (12). Af disse oplyser ca. 50 pct., at de anvender et udbudssystem, når de sender opgaver i udbud. Udbredelsen af og erfaringer med e-udbud i Holland, Sverige og Portugal Udbredelsen og brugen af udbudssystemer og e-udbud i Sverige synes betydeligt længere fremme end i Danmark. Som ovenfor anført peger EU- Kommissionens undersøgelse på, at svenske myndigheder anvender e-udbud op mod syv gange mere end de danske myndigheder, når der måles på den kontraktværdi, der udbydes som e-udbud. Sveriges egne undersøgelser af udbredelsen af e-udbud viser, at ca. 75 pct. af de svenske kommuner og landsting allerede i 2012 havde anskaffet udbudssystemer og gjorde brug af e- udbud. 3 I Sverige er det op til den enkelte myndighed at træffe beslutning om at anskaffe og anvende udbudssystemer. I stedet for lovgivning eller nationale udbudssystemer har man etableret den centrale myndighed, Upphandlingsstödet, der med uvildig information og støtte til myndighederne arbejder for en øget anvendelse af e-udbud og derudover lader det være op til markedet selv at påvirke og imødekomme behovet hos de forskellige offentlige myndigheder. 3 Kammarkollegiet 2012, Uppföljning 2012 av upphandlande myndigheters användning av e- upphandling 2

5 For Portugals vedkommende har kombinationen af en klar strategi om udbredelse af e-udbud siden 2003, en fælles national indkøbsportal, certificeringer af privatleverede udbudssystemer og obligatorisk anvendelse af e-udbud fra ultimo 2009 bragt Portugal helt i top i EU, når det handler om at gennemføre e-udbud. Udbredelsen af adgangen til e-udbud er således, i hvert fald teoretisk, 100 pct., og Portugal skønner selv, at 75 pct. af alt offentligt indkøb målt i økonomisk volumen allerede i 2010 blev gennemført som e- udbud. Portugals tilgang til brugen af e-udbud skal formentlig ses i lyset af, at Portugal har været plaget af et gråt marked, hvor en mere omfattende central kontrol af offentlige indkøb har været nødvendig. Med inspiration fra Portugal har EU-Kommissionen taget initiativ til, at alle EUudbud som hovedregel skal gennemføres som e-udbud fra medio Som det fremgår af EU-Kommissionens ovennævnte undersøgelse var Holland og Danmark i 2011 på omtrent samme niveau, målt som den økonomiske andel i procent af landenes samlede offentlige indkøb, som blev gennemført som e- udbud. I relation til målet om, at alle myndigheder skal have adgang til at gennemføre udbud som e-udbud, har Holland dog overhalet Danmark, idet den hollandske regering siden september 2012 har stillet et udbudssystem vederlagsfrit til rådighed for alle hollandske myndigheder. Systemet kaldes TenderNed og administreres af myndigheden PIANOo, der fungerer som et centralt videncenter for offentlige indkøb i Holland organiseret under det hollandske økonomiministerium. TenderNed er som udgangspunkt en annonceringsplatform, der svarer til det danske udbud.dk. I 2012 er der dog tilføjet funktioner, der understøtter udbudsprocessen og giver mulighed for elektronisk kommunikation mellem myndigheder og tilbudsgivere, således at myndighederne kan anvende TenderNed til at gennemføre udbud som e-udbud. Denne yderligere funktionalitet i TenderNed har fra 2012 til 2013 medført en fordobling i antallet af hollandske udbud, der gennemføres som e-udbud. Mens 20 pct. af de hollandske udbud i 2012 blev gennemført som e-udbud, blev 40 pct. af udbuddene i 2013 gennemført som e-udbud. TenderNed giver tilbudsgiverne mulighed for, at de kan opbevare relevant staminformation om deres virksomhed i systemet, så dette kan genbruges i mange udbud fra forskellige offentlige myndigheder. Endvidere kan TenderNed udveksle oplysninger med de udbudssystemer, som offentlige myndigheder har anskaffet fra private leverandører af udbudssystemer, hvilket gør det muligt for tilbudsgiverne at kommunikere med myndighederne via ét centralt system. På den måde imødegår man nogle af de ulemper, der er forbundet med forskellige brugerflader, signaturløsninger og tilbagevendende fremskaffelse af virksomhedsoplysninger. Erfaringerne fra EU s PEPPOL-projekt, som omhandler forbedrede kommunikationsstandarder og integration mellem forskellige systemer, kan fx bruges til at etablere fælles standarder for dataudveksling mellem udbudssystemerne. TenderNed s snitflader til andre systemer er baseret på disse standarder. Fælles for Danmark, Sverige og Holland er, at der ikke nationalt er fastlagt regler og mål for udbredelsen og anvendelsen af e-udbud, og hverken Sverige eller Danmark synes centralt eller decentralt at have estimeret eller opgjort økonomiske effekter af anvendelsen af e-udbud. Det er således bemærkelsesværdigt, at der i Sverige er så høj en udbredelse af adgangen til at gennemføre e-udbud. Sverige matches kun af medlemsstater i EU, der har indført nationale regler og/eller strategier på området. 3

6 Denne undersøgelse peger på en kombination af tre faktorer, som kan have påvirket udviklingen i Sverige: 1. Den store geografiske udbredelse med mange små og tyndt befolkede kommuner 2. Et velfungerende og konkurrenceudsat marked for private leverandører af udbudssystemer, der har gjort en stor salgsmæssig indsats 3. Etableringen af en egentlig myndighed til støtte af offentlige indkøb, Upphandlingsstödet, der har det som erklæret mål at fremme udbredelsen af elektroniske indkøb, herunder e-udbud Som led i at fremme udbredelsen af elektroniske indkøb har Upphandlingsstödet gennemført en række undersøgelser af e-udbud i Sverige, herunder senest i 2010 og 2012 af udbredelsen af e-udbud på tværs af de svenske myndigheder. Fordele og gevinster ved at gennemføre e-udbud De svenske undersøgelser peger på, at myndighederne har opnået en række fordele ved at anvende e-udbud. Brugen af udbudssystemer giver tidsbesparelser og mulighed for bedre samarbejde på tværs af myndigheden samt mindre sårbarhed overfor fx sygdom hos en indkøber, da en kollega har nemmere ved at tage over, når udbuddet er dokumenteret i udbudssystemet. Derudover giver udbudssystemerne bedre overblik over og struktur på udbudsprocessen og vigtige milepæle. Mange svenske myndigheder anfører tillige, at der ligger store effektiviseringsgevinster på tilbudsgiverside, når udbud gennemføres som e-udbud. Portugal har realiseret besparelser på i alt ca. EUR 650 mio. det første år ved at overgå fra papirbårne til elektroniske udbuds- og indkøbsprocesser. Det svarer til 6 pct. af de samlede udgifter til offentlige indkøb. Besparelser, der ifølge EU- Kommissionen kunne have været dobbelt så store, hvis alle portugisiske myndigheder havde anvendt e-indkøb i fuldt omfang. De fleste af besparelserne henføres til lavere priser på grund af større konkurrence forstået som flere tilbud pr. udbud samt administrative besparelser. I Holland er besparelsen på transaktionsomkostningerne, det vil sige myndighedernes og tilbudsgivernes administrative omkostninger forbundet med gennemførelse og deltagelse i offentlige udbud, opgjort til ca kr. pr. udbud, når de gennemføres som e-udbud. Hertil peger EU-Kommissionen på miljøgevinsterne ved reduktion af print og forsendelse. Der foreligger ikke opgørelser af egentlige kvantificerbare gevinster eller besparelser ved anvendelse af e-udbud i Danmark. Flere interviewpersoner i denne undersøgelse peger i stedet på en række positive effekter for myndigheder og tilbudsgivere, når udbud gennemføres som e-udbud. Primært fremhæves, at udbudssystemerne skaber orden og struktur i myndighedernes udbudsarbejde, og at ressourceforbruget ved udbud reduceres. Undersøgelsen har dog ikke kunnet afdække, om disse positive effekter har kunnet omsættes i egentlige besparelser på transaktionsomkostningerne eller resulteret i lavere priser. Indkøberne, der er interviewet i forbindelse med undersøgelsen, giver ikke udtryk for, at der i deres organisation er udarbejdet en egentlig strategi og mål for arbejdet med e-udbud. Ej heller er der ifølge indkøberne udarbejdet opgørelser over gevinsterne ved at anvende e-udbud. På trods af dette synes 4

7 der at være en stor opmærksomhed på fordelene ved e-udbud hos de offentlige indkøbere, og indkøberne er generelt tilfredse med deres udbudssystem. Tilbudsgivere fra store og små virksomheder udtrykker, både under de gennemførte interview og i spørgeskemaundersøgelsen, tilfredshed med at deltage i udbud via udbudssystemer, primært fordi man som tilbudsgiver sparer tid, ressourcer og papir i forbindelse med aflevering af tilbud, og fordi udbudssystemerne bidrager med kvalitet ved at eliminere fejlmuligheder og sikre, at alt materiale er fremsendt. Kun én af tilbudsgiverne udtrykte under interviewet bekymring for, at øget anvendelse af e-udbud vil medføre, at myndighederne i stigende grad vil benytte muligheden for at afkorte de direktivfastsatte frister for aflevering af ansøgninger og tilbud, da fristerne kan afkortes langt mere end den tid, tilbudsgiverne sparer ved at afgive tilbud via et udbudssystem. Flere af de interviewede tilbudsgivere fremhæver kompleksiteten ved at afgive tilbud på offentlige udbud som en udfordring for særligt små virksomheder. Denne udfordring relaterer sig dog ikke til udbudssystemerne og e-udbud, men primært til et komplekst regelsæt og terminologi samt udbuddenes størrelse, som små virksomheder kan have vanskeligt ved at byde på. Både de svenske og danske erfaringer tyder på, at netop e-udbud kan bidrage til at reducere kompleksitet og usikkerhed ved fx at udnytte udbudssystemernes mulighed for at opsætte kontroller for, at alle dokumenter er korrekt udfyldt og afleveret. Det danske marked for udbudssystemer og systemernes funktioner Denne undersøgelse peger på, at markedet for udbudssystemer i Danmark er domineret af tre leverandører: 1. Mercell, med systemet MSS (Mercell Sourcing Service) 2. EU-Supply, med systemet CTM (Complete Tender Management) 3. Inno:vasion, med systemet ETHICS (Electronic Tender Handling, Information & Communication System) Disse udbudssystemer indeholder en lang række funktioner, der kan effektivisere gennemførelsen af udbud bl.a. ved udbudsplanlægning, automatisk registrering af tilbudsgivere, nem adgang til skabeloner og standardtekster, understøttelse af kommunikationen mellem parterne i udbudsprocessen, reduktion af papirbårne sagsgange samt ved at skabe overblik over kontraktporteføljen. Den samlede funktionalitet i de tre ovenfornævnte udbudssystemer overstiger langt de funktioner i et udbudssystem, der skal være til rådighed, for at et udbud kan gennemføres som et e-udbud. Hertil kræves alene de funktioner i udbudssystemerne, der understøtter elektronisk kommunikation af processen fra annoncering til tildeling, herunder tilbudsgivers elektroniske aflevering af tilbuddet. Ifølge indkøberne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og i den kvalitative undersøgelse, anvender langt de fleste danske myndigheder kun sådanne basale udbudsfunktioner. Disse funktioner er typisk enkle at tage i anvendelse, bl.a. på grund af god support til både indkøbere og tilbudsgivere fra leverandørerne af udbudssystemerne. Eksempler på funktioner, som ligger ud over ovennævnte grundlæggende e-udbudsfunktioner, er funktioner, der understøtter udbudsplanlægning, udarbejdelse af udbudsmaterialets indhold, herunder kravspecifikationen, evalueringsværktøjer og kontraktstyring. 5

8 Samme situation ses i Sverige, hvor de mere avancerede funktioner, som fx kravspecificering og tilbudsevaluering, heller ikke synes at være taget bredt i anvendelse. De store virksomheder peger i den kvalitative undersøgelse på, at øget anvendelse og bedre udnyttelse af udbudssystemerne hos myndighederne kan imødekomme virksomhedernes behov for at kunne hente virksomhedsdata fra offentlige registre, samt i al almindelighed at kunne genbruge materiale som CV er, referencer, erklæringer, virksomhedsoplysninger mv. i forbindelse med udbud. Barrierer for brugen af udbudssystemer Undersøgelsen peger på, at barriererne for at anskaffe et udbudssystem er relativt få forstået på den måde, at denne undersøgelse i høj grad viser, at det er andre prioriteringer, der udskyder beslutningen om at anskaffe et udbudssystem, snarere end det er barrierer ved selve indførelsen af e-udbud, der afholder myndigheder herfra. Af de offentlige indkøbere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, oplyser 109 svarende til 54 pct. af de adspurgte, at de ikke anvender et udbudssystem. Indkøberne fremhæver samlet set følgende årsager til, at man i deres organisationer ikke gennemfører udbud som e-udbud: Vil ikke give den ønskede værdi Opfylder ikke behovet Organisatoriske udfordringer Har ikke overvejet det For få ressourcer eller for få udbud For dyrt Flest indkøbere giver udtryk for, at man ikke har investeret i et udbudssystem, fordi man ikke forventer, at systemet vil bidrage med den ønskede værdi. Når anskaffelse af udbudssystemer og anvendelse af e-udbud af en række indkøbere ikke vurderes at give den ønskede værdi i form af besparelser, bedre priser og øget konkurrence mv., skyldes det formentlig, at Danmark på grund af den høje it-modenhed og digitaliseringsgrad allerede har høstet mange af de effektiviseringsgevinster, der findes ved at it-understøtte processer og kommunikation. Meget få af de adspurgte indkøbere anfører i spørgeskemaundersøgelsen eller den kvalitative undersøgelse ringe brugervenlighed eller vanskelige implementeringer som årsager til ikke at anskaffe eller øge anvendelsen af e- udbud. Tværtimod anfører de interviewede indkøbere, der har taget udbudssystemer i anvendelse i deres myndigheder, at implementeringen af de basale udbudsfunktioner er enkel. Både indkøberne og tilbudsgiverne anfører, at udbudssystemerne er brugervenlige og ikke kræver stor tilpasningsevne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at udbudssystemerne bliver et centralt værktøj for indkøberne, når det først er anskaffet. Således angiver over 80 pct. af de indkøbere, der har adgang til et udbudssystem, at de altid, eller ved over halvdelen af de udbud, de gennemfører, bruger udbudssystemet, når de sender opgaver i udbud. 6

9 Af de indkøbere, der i spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at de ikke i deres organisation anvender et udbudssystem, angiver ca. hver femte for få ressourcer eller for få udbud som en væsentlig årsag. Det er erfaringen fra Sverige, at der fortsat er mange fordele at høste for både myndighederne og tilbudsgiverne ved øget anvendelse og bedre implementering af e-udbud. Som eksempel viser de svenske undersøgelser, at myndigheder med få udbud og indkøbsressourcer netop kan have gavn af adgang til et udbudssystem, da det på mange måder guider den mindre rutinerede indkøber gennem udbudsprocessen. På samme måde vil den store organisation hurtigere kunne oplære nye indkøbere i udbudsprocessen, fordi udbudssystemet bidrager til at sikre korrekt gennemførelse og overholdelse af procestrin og formalia. Erfaringerne fra Sverige er dog også, at der, uanset et større centralt fokus på at øge brugen af e-udbud, formentlig vil være en restgruppe på ca. 20 pct. af myndighederne, der af ressource- eller kompetencemæssige årsager eller på grund af få udbud, vil afstå fra at anskaffe et udbudssystem, der gør det muligt at gennemføre udbud som e-udbud. 1.2 Undersøgelsens metode og fokus Undersøgelsen fokuserer på at afdække udbredelsen af og erfaringer med anvendelsen af e-udbud i Danmark, og ser på fordele og ulemper ved brug af e- udbud. Endvidere belyses de barrierer, som offentlige indkøbere, tilbudsgivere og leverandører af udbudssystemer oplever for ibrugtagning af e-udbud. Den danske del af undersøgelsen er resultatet af to parallelt gennemførte undersøgelser: en kvalitativ undersøgelse omfattende to fokusgruppeinterview med i alt 14 respondenter og efterfølgende strukturerede interview af 17 respondenter. Respondenterne var fra henholdsvis offentlige myndigheder og forsyningsvirksomheder, tilbudsgivere og leverandører af udbudssystemer i Danmark. en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 202 offentlige indkøbere i kommuner, regioner, staten og offentlige virksomheder samt blandt 90 tilbudsgivere ansat i større og mindre private virksomheder. Det primære formål med den kvalitative undersøgelse har været at afdække erfaringerne med brugen af e-udbud, hvorfor fokus er på de ordregivende myndigheder, som allerede har anskaffet et udbudssystem og kun i mindre grad på tilbudsgivere og de ordregivende myndigheder, som ikke har anskaffet et udbudssystem endnu. De to fokusgruppeinterview har bidraget til at etablere grundlag for at fastlægge emner og kvalificere spørgerammen for de efterfølgende strukturerede interview med repræsentanter for offentlige myndigheder, tilbudsgivere og leverandører af udbudssystemer. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at afdække udbredelsen af e-udbud, herunder i hvilke dele af udbudsprocessen, der anvendes e-udbud. Endvidere er der stillet spørgsmål til fordele og ulemper ved anvendelse af udbudssystemer samt barrierer for at indføre udbudssystemer. 7

10 Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt indkøbere fra kommuner, regioner, offentlige virksomheder/selskaber og statslige myndigheder samt blandt private tilbudsgivere. Af tabellen nedenfor fremgår det, hvilke myndighedstyper de 202 indkøbere kommer fra. Tabel 1 Antal indkøbere i spørgeskemaundersøgelsen fordelt på myndighedstyper Myndighedstype Antal svar Antal myndigheder Kommune Region 11 5 Offentlig virksomhed/selskab Statslig myndighed I alt Anm.: I alt 202 indkøbere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på i alt 114 forskellige myndigheder. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af sekretariatet for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, jf. bilag 2. Som det fremgår af ovenstående skema, er antallet af indkøbere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, større end antallet af myndigheder. Det betyder, at der er flere indkøbere fra samme myndighed, der uafhængigt har besvaret spørgeskemaet. Uanset, at der optræder forskelle i de svar, som indkøbere ansat i samme myndighed har givet, er svarene som hovedregel behandlet individuelt således, at det er den enkelte indkøbers opfattelse, der er lagt til grund i undersøgelsen. Med henblik på også at kunne udlede et billede af udbredelsen af e-udbud på myndighedsniveau og på tværs af de repræsenterede myndighedstyper, er svarene fra indkøberne i de enkelte tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem svarene fra indkøbere fra samme myndighed, korrigeret. Der er til dette formål foretaget en bearbejdning af data således, at kun ét svar pr. myndighed indgår i afrapporteringen af data i undersøgelsen. Hvis der fx er fire indkøbere fra en myndighed, som svarer, at de ikke anvender e-udbud og én indkøber fra samme myndighed, som svarer, at der anvendes e-udbud, tolkes det sådan, at der i myndigheden anvendes e-udbud. Antallet af svar fra indkøbere er således reduceret til ét svar pr. myndighed, i alt 114 svar fra 114 myndigheder. Ved sammenligninger af data på tværs indgår således svar fra indkøbere ansat i 77 forskellige kommuner, indkøbere fra de fem regioner, indkøbere fra i alt 20 offentlige virksomheder/selskaber og indkøbere fra 12 forskellige statslige myndigheder. Antallet af offentlige virksomheder/selskaber og statslige myndigheder, som har svaret, er så få, i forhold til den samlede population af disse myndigheder, at det statistiske grundlag ikke gør det muligt at udlede noget om udbredelsen af 8

11 e-udbud for disse myndighedstyper. Spørgeskemaundersøgelsen skaber dermed ikke grundlag for at udlede nogle generelle konklusioner om udbredelsen af e-udbud på landsplan for disse myndigheder. I relation til tilbudsgiverne omfatter spørgeskemaundersøgelsen to typer af virksomheder. Virksomheder med mere end 50 ansatte og virksomheder med mindre end 50 ansatte. Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange svar der er i spørgeskemaundersøgelsen fra repræsentanter fra henholdsvis virksomheder med over eller under 50 ansatte. Tabel 2 Antal tilbudsgivere i spørgeskemaundersøgelse fordelt på virksomhedsstørrelse Tilbudsgivertype Antal svar > 50 ansatte 69 < 50 ansatte 21 Anm.: 90 tilbudsgivere deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Tabellen viser størrelsen af de deltagene tilbudsgiveres virksomheder udtrykt ved antal ansatte over eller under 50. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af sekretariatet for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, jf. bilag 2 Da denne undersøgelse er den første kortlægning af udbredelse af og erfaringer med e-udbud i Danmark, er der ingen historiske data at trække på med henblik på at udlede noget om udviklingen af udbredelsen af e-udbud. Forventningerne til den fremtidige udvikling er baseret på de af indkøberne oplyste planer om at anskaffe et udbudssystem. Afdækningen af erfaringerne med e-udbud i de udvalgte tre case-lande er baseret på interview af repræsentanter fra myndigheder med opgaver og ansvar inden for udbudsområdet i Sverige, Portugal og Holland. Endvidere er der gennemført et desk study af relevant litteratur, herunder materiale, der omfatter EU-Kommissionens initiativer for at fremme udbredelsen og anvendelsen af e-udbud. En nærmere redegørelse for de ovenstående undersøgelser fremgår af bilagene 1 og 2. 9

12 2 EU-initiativer og centrale begreber for e-udbud Dette kapitel redegør for EU-Kommissionens mål og initiativer i forhold til udbredelse og anvendelse af e-udbud i medlemsstaterne. Derudover indeholder kapitlet en beskrivelse af de krav, der forventes at være til elektronisk kommunikation i det nye udbudsdirektiv. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af resultaterne af EU-Kommissionens undersøgelse om udbredelsen af e-udbud i EU s medlemsstater, der blev offentliggjort i Undersøgelsen opgør den økonomiske volumen af medlemsstaternes indkøb, der gennemføres som e-udbud og beskriver samtidig nogle af de initiativer, de enkelte medlemsstater har taget på området. Kapitlet indledes med en beskrivelse af centrale begreber og definitioner, som er relateret til elektroniske indkøb og udbud. 2.1 Centrale begreber i forhold til e-udbud EU-Kommissionen anvender som en generel betegnelse af it-understøttelse af offentligt indkøb begrebet e-procurement, som på dansk bedst oversættes til e-indkøb. E-indkøb dækker over alle indkøbets faser fra udbuds-, tilbuds- og tildelingsfase til aftaleindgåelse, fakturering og betaling. E-udbud er en delmængde af e-indkøb og dækker over gennemførelse af udbudsfaserne fra annoncering til tildeling via et udbudssystem. Udbudssystemerne understøtter således gennemførelsen af e-udbud. Udbudsprocessen, fra annoncering til tildeling, betegnes af blandt andet EU- Kommissionen typisk som før-tildeling ( pre-award ) uanset, at selve tildelingen ligger med i denne hovedfase, og det operationelle indkøb, fra ordre til betaling, betegnes som efter-tildeling ( post-award ). Dette er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur 1 EU-Kommissionens begreber og terminologi for e-indkøb og e-udbud Før-tildeling Efter-tildeling e-annoncering e-adgang e-tilbud e-tildeling e-bestilling e-fakturering e-betaling e-udbud e-indkøb Kilde: IDC Study on e-procurement Measurement and Benchmarking MARKT 2011/097/C, Lot 1 Public Procurement Performance Indicators 4 IDC (2013): Study on e-procurement Measurement and Benchmarking MARKT 2011/097/C, Lot 1 Public Procurement Performance Indicators 10

13 Før-tildelingsfasen omfatter således følgende fire udbudsfaser: 1.) e-annoncering, hvor der er tale om elektronisk offentliggørelse af udbuddet, fx via EU-TED eller udbud.dk 2.) e-adgang, hvilket betyder, at tilbudsgiverne får online adgang til udbudsmaterialet, herunder spørgsmål og svar samt eventuelle øvrige ændringer til udbudsmaterialet 3.) e-tilbud, hvilket betyder, at tilbudsgiverne har online adgang til at uploade deres tilbud og/eller prækvalifikationsmateriale med funktionalitet, der sikrer logning af adgang og overholdelse af frister for aflevering og åbning af tilbud 4.) e-tildeling, hvor der er tale om de ordregivende myndigheders evaluering og tildeling af kontrakten Ifølge EU-Kommissionen kan et offentligt indkøb kun falde ind under begrebet e-udbud, hvis som minimum de første tre delfaser ud af de fire delfaser i førtildelingsfasen gennemføres ved hjælp af et elektronisk udbudssystem, det vil sige e-annoncering, e-adgang og e-tilbud, jf. ovenstående figur 1. 5 Når e- tildeling (endnu) ikke er et krav, skyldes det, at det ofte ikke er praktisk at anvende udbudssystemer til fx den kvalitative del af evalueringen. Denne undersøgelses terminologi e-udbud omfatter tilsvarende alene udbredelsen og erfaringen med it-understøttelse af disse tre delfaser, medmindre andet eksplicit fremgår. Undersøgelsen sondrer ikke mellem hvorvidt der er tale om, at det er EU-udbud, nationale udbud under tilbudsloven eller fx mini-udbud under rammeaftaler, der gennemføres via et e- udbudssystem. Det skal i den forbindelse præciseres, at den ordregivende myndigheds og tilbudsgivers udveksling af dokumenter via , fx som led i tilbudsafgivelsen, ikke betragtes som e-udbud, blandt andet fordi normalt ikke vil kunne anses for at opfylde betingelserne for elektronisk modtagelse af tilbud og ansøgninger, jf. bilag X til udbudsdirektivet. 2.2 EU-Kommissionens mål og initiativer for at fremme e-udbud Allerede i forbindelse med revisionen af udbudsdirektiverne i 2004 blev der taget højde for, at øget anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler kan øge gennemsigtigheden, lette offentliggørelsen af udbud, rationalisere udbudsprocedurerne og reducere mængden af fejl. 6 Elektroniske kommunikationsmidler blev således ikke blot udtrykkeligt ligestillet med de traditionelle kommunikationsmidler ved offentliggørelse og gennemførelse af udbudsforretninger, men der blev samtidig indført mulighed for at forkorte tidsfristerne, hvis de ordregivende myndigheder anvender elektroniske kommunikationsmidler i udbudsprocessen. Fuld udnyttelse af fristafkortning forudsætter blandt andet, at udbuddet gennemføres som et e-udbud, hvor e-udbud forstås som den proces, hvor udbudsforretningen, fra annoncering til og med som minimum afleveringen af 5 EU-Kommissionen: Evaluation of the 2004 action plan for electronic public procurement. Accompanying document to the Green Paper on expanding the use of e-procurement in the EU, Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 ( udbudsdirektivet ) og direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 ( forsyningsvirksomhedsdirektivet ) 11

14 tilbud, foregår elektronisk ved hjælp af et udbudssystem, modsat simpel udveksling af dokumenter via . EU-Kommissionen udsendte i 2005 handlingsplanen i2010, som bl.a. satte følgende ambitiøse mål for e-udbud i ) Alle ordregivende myndigheder skal have mulighed for (både teknisk, kompetencemæssigt og lovligt) at gennemføre 100 pct. af deres indkøb som e-udbud 2.) Mindst 50 pct. af alle offentlige indkøb over tærskelværdierne skal inden 2010 gennemføres som e-udbud I forhold til det første mål er der således tale om adgangen til at anvende et system, der kan understøtte e-udbud, mens det andet mål går på den reelle brug af e-udbud. En evaluering af i2010-handlingsplanen gennemført af EU-Kommissionen har imidlertid vist, at det høje ambitionsniveau ikke er blevet indfriet. 8 Ganske vist vurderer EU-Kommissionen, at de ordregivende myndigheder, i hvert fald teoretisk, har mulighed for at gennemføre indkøb som e-udbud, men det erkendes samtidig, at der er meget langt til målet om, at 50 pct. af indkøbene på EU-plan rent faktisk gennemføres som e-udbud. EU-Kommissionen har derfor udarbejdet en Grønbog for e-indkøb, som skal udgøre det første skridt hen imod at opnå følgende fordele i forbindelse med at gennemføre indkøb elektronisk: 9 1. Øget tilgængelighed og gennemsigtighed a. Forbedre virksomhedernes adgang til offentlige udbud b. Øget konkurrence ved, at puljen af konkurrerende virksomheder bliver større c. Øget gennemsigtighed ved, at indkøbsprocessen bliver mere åben, veldokumenteret og oplysningerne bedre kommunikeret 2. Effektivisering a. Reducere transaktionsomkostningerne og øge hastigheden i de enkelte offentlige indkøbsprocedurer 3. Mere effektiv administration a. Stordriftsfordele b. Rationalisere og gennemgå indkøbsprocessen c. Integration med de andre (elektroniske) aktiviteter i en organisation 4. Integration af EU s offentlige indkøbsmarkeder a. Grænseoverskridende indkøb b. Regionsoverskridende indkøb Overordnet ser EU-Kommissionen et behov for politiske tiltag, blandt andet i form af en retlig tydeliggørelse af, hvad der gælder, hvis medlemsstaterne indfører obligatoriske lovkrav om anvendelsen af e-indkøb. EU-Kommissionen ræsonnerer også over muligheden for at indføre et lovkrav på EU-niveau ud fra erfaringerne fra Portugal, hvor udbredelsen af e-udbud blev accelereret ved lovgivning, der gjorde anvendelsen obligatorisk. Krav om elektronisk 7 EU-Kommissionen 2005, i2010 Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse 8 Europa-Kommissionen: Evaluation of the 2004 action plan for electronic public procurement. Accompanying document to the Green Paper on expanding the use of e-procurement in the EU, Ibid

15 kommunikation i forbindelse med udbud forventes at fremgå af det nye udbudsdirektiv. Grønbogen er fulgt op af et direktivforslag af december 2011 og senest af En strategi for offentlige e-indkøb, hvor der blandt andet peges på meget store gevinster ved udbredelse af først e-udbud og som endeligt mål, at alle e- indkøbets faser gennemføres elektronisk startende med fuld anvendelse af e udbud fra medio I grønbogen peges der ikke kun på synlige effekter som fx reduktion af transaktionsomkostninger, men også på at erfaringer fra både medlemsstater og ikke-medlemsstater, indikerer lavere priser og klart øget deltagelse af tilbudsgivere, herunder SMV er. Ifølge EU-Kommissionen giver overgangen til e-indkøb besparelser på typisk 5-20 pct., primært som følge af lavere priser, og vurderingen er, at en fuldstændig overgang til e-indkøb vil give årlige besparelser på mindst EUR mia. På denne baggrund, kombineret med de ovenfor anførte erfaringer om en noget langsommere udbredelse end ønsket, bør anvendelse af e-udbud efter EU- Kommissionens opfattelse gøres obligatorisk, og EU-Kommissionen opfordrer således medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til snarest at vedtage direktivforslaget af 20. december 2011 om ændring af udbudsdirektivet. Den 15. januar 2014 godkendte Europa-Parlamentet de nye udbudsdirektiver. Direktiverne blev godkendt af Ministerrådet i februar PEPPOL fælles standarder som byggesten For at sikre, at integration til andre systemer og systemer i andre EU-lande kan fungere så gnidningsfrit som muligt, har EU taget initiativ til det såkaldte PEPPOL-projekt (Pan-European Public Procurement Online). Flere af leverandørerne af udbudssystemer i Danmark har deltaget heri. Danmark har været repræsenteret i konsortiet bag PEPPOL. PEPPOL er et tværeuropæisk projekt, der er etableret af EU-Kommissionen og et konsortium bestående af 18 statslige enheder fra 11 forskellige lande. 12 Formålet med PEPPOL er at udforme standarder for de elektroniske dokumenter, der indgår i indkøbsprocessen. Udarbejdelse af fælles standarder på tværs af landegrænser via forskellige open-source-moduler og dataudvekslingsstandarder udvider mulighederne for elektronisk understøttelse af processen. Formålet med PEPPOL er ikke at erstatte de elektroniske indkøbsprocesser og udbudssystemer, der allerede er implementeret nationalt eller lokalt i de enkelte lande, men i stedet at give mulighed for at understøtte de allerede anvendte digitale processer og systemer ved at integrere dem på tværs. Dette kaldes i PEPPOL-terminologi for Business Interoperability Specifications eller BIS. PEPPOL skal ses som en samling byggeklodser eller komponenter, der muliggør interoperabilitet mellem eksisterende systemer og processer, der ellers er helt dekoblede. PEPPOL s open-source-modulopbygning er på nogle 10 Europa-Kommissionen: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Strategiens målsætning med fuld anvendelse af e-udbud fra 2016, er sidenhen blevet rykket til De 11 lande er Danmark, Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Norge, Portugal, Sverige og Storbritannien. 13

16 punkter inspirationskilde til det hollandske offentlige indkøbssystem, TenderNed, der beskrives yderligere i kapitel 6. Konkret beskæftiger PEPPOL sig med de dokumenter og processer, der ligger uden for den egentlige udbudsproces i forbindelse med offentlige indkøb. PEPPOL berører som udgangspunkt ikke udbudsmateriale og kontraktdokumenter, i stedet er PEPPOL målrettet mod standarder for: eattester, det vil sige elektroniske virksomhedsprofiler, der indeholder de kvantitative informationer, fx økonomiske oplysninger, som offentlige virksomheder og myndigheder kan efterspørge i forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere. Tilbudsgiverne undgår på denne måde at skulle udfylde kvantitative informationer for hvert tilbud eller prækvalifikationsanmodning. eattester benævnes ofte som Virtual Company Dossier eller VCD. ekataloger, der kan defineres som elektroniske varekataloger, der beskriver de varer og ydelser, tilbudsgiverne tilbyder de ordregivende myndigheder. ekataloger ses både anvendt i forbindelse med tilbudsafgivelse og i forbindelse med den efterfølgende konkrete anvendelse af indgåede kontrakter. esignaturer, der er en elektronisk validering af økonomiske aktører (enkeltindivider eller virksomheder). esignaturer anvendes i praksis til at underskrive prækvalifikationsanmodninger, tilbud, kontrakter eller lignende. eordrer, der er en automatisering af ordreprocessen, således at afsendelse, modtagelse, bekræftelse og processering af ordrer fra kunden til leverandøren håndteres elektronisk. efakturering, der processuelt minder om eordrer, hvor oprettelse, afsendelse, modtagelse og processering af faktura fra leverandøren til kunden håndteres elektronisk. Derudover indeholder PEPPOL standarder for dataudveksling, kaldet PEPPOL Transport Infrastructure, der er baseret på CEN/BII. Denne dataudvekslingsstandard er den samme, der bliver brugt af det hollandske TenderNed, hvorfor TenderNed er kompatibel med PEPPOL-komponenter i forhold til dataudveksling. Erfaringerne fra PEPPOL-projektet kan bruges til at etablere danske standarder for dataudveksling og modulopbygning, hvor særligt eattester synes at være efterspurgt af større danske tilbudsgivere med henblik på at reducere de gentagne leverancer af pligt- og staminformation i forbindelse med udbud. 2.4 EU-Kommissionens undersøgelse af udbredelsen af e-udbud i EU EU-Kommissionens i2010-evaluering er blandt andet fulgt op af en nyere undersøgelse, som analysevirksomheden IDC har foretaget for EU- Kommissionen i juni IDC-undersøgelsen opgør det samlede offentlige indkøb i alle medlemsstater i EU i 2011 til EUR mia. Heraf blev offentlige 13 IDC (2013): Study on e-procurement Measurement and Benchmarking MARKT 2011/097/C, Lot 1 Public Procurement Performance Indicators 14

17 indkøb for ca. EUR 203 mia. gennemført via e-udbud, svarende til gennemsnitligt 11,7 pct. for alle medlemsstater tilsammen. Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle i anvendelsen af e-udbud i medlemsstaterne ud fra en beregning af, hvor stor en andel af en medlemsstats indkøb målt i økonomisk volumen, der foretages via e-udbud. Nogle medlemsstater som fx Litauen, Portugal, Sverige og England er meget langt med anvendelse af e-udbud, mens en række medlemsstater, som fx Luxemburg, Grækenland, og Slovakiet endnu ikke har taget e-udbud i anvendelse og derfor er opgjort til nul pct. i undersøgelsen. Dette fremgår af figur 2 nedenfor: Figur 2 Procentdel af offentlige indkøb i 2011 foretaget som e-udbud målt i EUR 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Medlemsland (udsnit) Nummer på listen Samlet offentligt indkøb i 2011 (mio. EUR) Heraf gennemført som e-udbud (mio. EUR) E-udbud i procent af samlet offentligt indkøb i 2011 Stigning i procent fra 2010 til 2011 Danmark ,790 5,5% 10,0% Sverige ,5% 6,1% Portugal ,7% 16,3% Holland ,0% 16,7% Anm: Undersøgelsen opgør den økonomiske andel i EUR af en medlemsstats samlede offentlige indkøb, der gennemføres som e-udbud. Der er ikke oplysninger om det faktiske antal af udbud, der gennemføres som e-udbud, eller hvor stor en andel af de ordregivende myndigheder og virksomheder, der har adgang til at gennemføre udbud som e-udbud. Kilde: IDC Study on e-procurement Measurement and Benchmarking MARKT 2011/097/C, Lot 1 Public Procurement Performance Indicators 15

18 Som det fremgår af figur 2 ovenfor, har IDC anslået, at 5,5 pct., svarende til ca. EUR 1,8 mia., af alt offentligt indkøb i Danmark i 2011 blev foretaget som e- udbud en stigning på ca. 10 pct. fra 2010, hvor e-udbud udgjorde ca. 5 pct. Dette vurderer IDC som værende overraskende lavt i forhold til fx nabolandet Sverige, der med 33,5 pct. eller ca. EUR 21,0 mia. i 2011 har en væsentlig højere andel af indkøbsvolumen via e-udbud. Stigningsprocenten i Sverige fra 2010 til 2011 er beregnet til 6,1 pct. Holland ligger med estimerede 7,0 pct. svarende til ca. EUR 9,5 mia. i 2011 tættere på Danmark en stigning på 16,7 pct. fra Tallene fra Holland er mere usikre, da det ikke i IDC-undersøgelsen lykkedes at få bekræftet tallene fra Holland. 15 Med 40,7 pct. af offentlige indkøb, svarende til ca. EUR 8,3 mia., har Portugal den næsthøjeste procentdel af offentlige indkøb målt i økonomisk volumen, som gennemføres som e-udbud. Stigningen fra 2010 på 16,3 pct. er på niveau med Holland og dermed også noget højere end både Danmark og Sverige. Ifølge IDC-undersøgelsen var udbredelsen af e-udbud i Danmark i 2011 således markant lavere end for Portugal og Sverige, og under gennemsnittet i EU, mens Holland havde stort set samme udbredelse målt i EUR som Danmark. IDC-undersøgelsens resultater er nærmere inddraget i beskrivelsen af erfaringerne med e-udbud i Danmark og de tre case-lande i kapitlerne 3, 4, 5 og 6 nedenfor. 2.5 Krav til elektronisk kommunikation i det nye udbudsdirektiv I forbindelse med moderniseringen af EU s udbudsdirektiv indsættes der i direktivet krav om, at medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation og informationsudveksling i forbindelse med udbud foregår ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler. 16 Ved elektronisk kommunikation forstås elektronisk kommunikation i alle faser af udbudsprocessen. Det vil sige fra offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen til og med, at de private leverandører har fremsendt deres tilbud. Derimod stiller direktivet ikke krav om, at offentlige virksomheder og myndigheder i medlemsstaterne vil være forpligtet til at foretage elektronisk behandling af de indkomne tilbud. Medlemsstaterne skal senest 54 måneder efter, at direktivet er vedtaget, have implementeret kravet om elektronisk kommunikation. Direktivet blev endeligt vedtaget primo februar 2014, hvilket betyder, at kravet skal være implementeret medio Direktivet fastsætter, at de elektroniske kommunikationsmidler, der anvendes i forbindelse med at sikre elektronisk kommunikation, skal være almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi. Samtidig må de ikke være 14 Figur 2 fra IDC rapporten er i denne undersøgelse justeret fsa. Holland, der på grund af manglende bekræftede tal i IDC undersøgelsen ligger angivet med 0 pct. i figuren. Rapporten oplyser, at Holland i 2011 har en estimeret volumen på 7,0 pct. 15 IDC (2013): Study on e-procurement Measurement and Benchmarking MARKT 2011/097/C, Lot 1 Public Procurement Performance Indicators 16 Direktivtekst vedtaget af Europa-Parlamentet af 15. januar 2014 (COM (2011) 0896 C/ - 006/ /0438) 16

19 diskriminerende eller begrænse de private leverandørers adgang til at deltage i udbudsprocessen. I forbindelse med den elektroniske kommunikation skal offentlige virksomheder og myndigheder sørge for, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse beskyttes. Direktivet stiller derudover en række krav til de kommunikationsmidler, som anvendes i forbindelse med den elektroniske kommunikation. Det gælder fx, at det nøjagtige tidspunkt og dato for modtagelse af tilbud og anmodninger om at deltage skal kunne fastslås med sikkerhed. Endvidere skal det sikres, at det kun er bemyndigede personer, der har adgang til de indsendte oplysninger. Ligesom det med rimelighed skal sikres, at ingen kan få adgang til de indsendte oplysninger, før de fastsatte tidsfrister er udløbet Undtagelser til kravet om elektronisk kommunikation Kravet om elektronisk kommunikation finder ikke anvendelse, hvis informationsudvekslingen i det konkrete udbud kræver særlige redskaber eller filformater. Det kan fx være tilfældet i forbindelse med udbud af speciel karakter, hvor opgaven ikke kan beskrives ved hjælp af almindelige filformater, eller hvis de ordregivende myndigheder stiller krav om, at tilbudsgivere indleverer fysiske modeller. Kravet om elektronisk kommunikation finder heller ikke anvendelse, hvis de dokumenter, som udveksles, indeholder oplysninger af fortrolig karakter. Vælger den ordregivende myndighed at anvende andre kommunikationsmidler end elektroniske midler, skal dette begrundes i en individuel rapport. Det vil fortsat være muligt at kommunikere mundtligt i løbet af udbudsprocessen, så længe der ikke er tale om kommunikation omkring væsentlige ting. Ordregivende myndigheder skal blot sikre, at indholdet af kommunikationen dokumenteres tilstrækkeligt. 17

20 3 Udbredelse og brugen af e-udbud i Danmark Dette kapitel undersøger udbredelsen af og erfaringerne med e-udbud og udbuds- og annonceringssystemer. Kapitlet indledes med en opgørelse af udbredelsen af e-udbud i Danmark og indkøbernes og tilbudsgivernes erfaring med og anvendelse af e-udbud og udbudssystemer. Herefter undersøges barriererne for yderligere udbredelse af e-udbud efterfulgt af en gennemgang af udbuds- og annonceringssystemerne i Danmark. Kapitlet bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt offentlige indkøbere og private tilbudsgivere samt på en række kvalitative interview med offentlige indkøbere, tilbudsgivere og tre leverandører, der udbyder udbudssystemer. Under halvdelen af de adspurgte indkøbere i spørgeskemaundersøgelsen fra de i alt 114 forskellige myndigheder oplyser, at man i deres organisation anvender et udbudssystem til at gennemføre udbud som e-udbud. Den kvalitative undersøgelse viser, at indkøberne hos de myndigheder, som har anskaffet et udbudssystem, generelt udtrykker tilfredshed med udbudssystemet, da dette bidrager til, at der skabes orden og struktur i udbudsarbejdet, og at ressourceforbruget ved udbud reduceres. Denne tilfredshed gengives ligeledes af de adspurgte repræsentanter fra tilbudsgiverne, der overordnet set er tilfredse med e-udbud via udbudssystemer, fordi det sparer tid, ressourcer og papir. Derudover angiver tilbudsgiverne i spørgeskemaundersøgelsen, at udbudssystemer til gennemførelse af e-udbud gør det nemmere at afgive tilbud, bl.a. ved at spare papirhåndtering og bidrager med kvalitet ved at eliminere muligheden for at begå fejl. Udbudssystemerne sikrer ifølge tilbudsgiverne endvidere, at alt materiale er fremsendt, samtidig med at de bidrager til overskuelighed. Fra indkøberne i de myndigheder, som endnu ikke har anskaffet et udbudssystem, lyder hovedargumentet i spørgeskemaundersøgelsen, at de tvivler på, at deres myndighed vil opnå den ønskede værdi eller få opfyldt sit behov for it-understøttelse af udbudsprocessen godt nok til, at det berettiger en anskaffelse af et udbudssystem. Andre angiver i spørgeskemaundersøgelsen organisatoriske eller økonomiske årsager, og endelig er der en gruppe, der repræsenterer myndigheder, som gennemfører så få udbud, at det at anskaffe adgang til et udbudssystem samt opbygning af kompetencer og ressourcer ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt. 3.1 Udbredelsen af e-udbud i Danmark Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor og ligger i toppen af alle internationale undersøgelser på området. Det konkluderer OECD i et større review af den danske digitaliseringsindsats fra Et af hovedinitiativerne for digitaliseringsindsatsen er den første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, der blev vedtaget af regeringen i Dette initiativ blev fulgt op af yderlige tre initiativer i henholdsvis 2004, 2007 og 2011, som bl.a. omfattede digital signatur, e-fakturering og digital kommunikation mellem den offentlige sektor og private virksomheder. 17 OECD (2010): Denmark: Efficient e-government for Smarter Public Service Delivery 18

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

E-udbud - Hvad og hvorfor? Carina Risvig Hamer Ph.d. Lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

E-udbud - Hvad og hvorfor? Carina Risvig Hamer Ph.d. Lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet E-udbud - Hvad og hvorfor? Carina Risvig Hamer Ph.d. Lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk 1 Agenda 1. Hvad er e-udbud 2. EU s digitale dagsorden for e-udbud 3. DK s digitale

Læs mere

BEK nr 1572 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. november 2017

BEK nr 1572 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. november 2017 BEK nr 1572 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. november 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 16/08500 Senere ændringer til

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud - 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder

Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til BR Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder Indledning På baggrund Enhedslistens protokolbemærkning på ØU s møde den 23.

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Copenhagen Business School Handelshøjskolen Copenhagen Business School Handelshøjskolen Annoncering af køb af digitale penne, papir til digitale penne samt software vedligeholdelse og service af digitale penne Annonceringsbetingelser November 2016

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Udbudsbetingelser. vedr. udbud af Ledsageordning for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til Lov om Social Service 97.

Udbudsbetingelser. vedr. udbud af Ledsageordning for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til Lov om Social Service 97. Udbudsbetingelser vedr. udbud af Ledsageordning for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til Lov om Social Service 97. 1. Indhold 2. Indledning... 3 3. Udbudsmaterialet... 3 4.

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Rammeaftale 2013-1118-03 Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Februar 2014 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 3 1.1 Ordregiver 1.1 3 1.2 Udbudsprocedure 1.2 3 1.3 De udbudte ydelser 1.3 3 1.3.1

Læs mere

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

Udbudsbetingelser Fysisk tolkning 2016-2017 Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand

Udbudsbetingelser Fysisk tolkning 2016-2017 Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Udbudsbetingelser Fysisk tolkning 2016-2017 Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Side1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Den ordregivende myndighed... 4 3. Udbudsmaterialet... 6

Læs mere

Quick Guide. til. DRs udbudsportal

Quick Guide. til. DRs udbudsportal Quick Guide til DRs udbudsportal Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 1.1 Oprettelse som bruger i systemet:... 4 1.2 Find annoncering/udbud... 5 1.3 Vælg udbud... 6 2. Afgivelse af anmodning

Læs mere

EU s standardformularer kan findes på SIMAPs hjemmeside:

EU s standardformularer kan findes på SIMAPs hjemmeside: SIDE 155 JANUAR 2016 Foruden de krav, der fremgår af udbudsloven i forhold til indholdet af kontraktbetingelserne, skal man som ordregiver være opmærksom på, at der kan gælde forskellige særregler, som

Læs mere

Vejledning og vilkår for udbud

Vejledning og vilkår for udbud Vejledning og vilkår for udbud Indhold 1. Indledning... 2 Udbyder... 2 Hosted løsning eller In-house-løsning... 2 Tidsplan... 2 2. Udbudsbetingelser... 3 Behandling af spørgsmål... 4 Vedståelsesfrist...

Læs mere

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune 1. Forord Som en hjælp til det lokale erhvervsliv har Thisted Kommune udarbejdet denne guide, der skal være en hjælp til, hvordan man deltager i kommunens

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Det fælles europæiske udbudsdokument ESPD

Det fælles europæiske udbudsdokument ESPD Det fælles europæiske udbudsdokument ESPD Vejledning til Tilbudsgiver Juli 2017 Side 0 af 13 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. DET FÆLLES EUROPÆISKE UDBUDSDOKUMENT (ESPD)...3 HVORNÅR SKAL MAN ANVENDE

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Transaktionsomkostninger

Transaktionsomkostninger Det mener DI Rådgiverne om offentlige indkøb Transaktionsomkostninger er spild af ressourcer Høje er et samfundsproblem Det er forbundet med store omkostninger for rådgiverbranchen at byde på offentlige

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE RAMMEAFTALE OM IT-KONSULENTBISTAND TIL VEDLIGEHOLD, SUPPORT OG VIDEREUDVIKLING AF FAGSYSTEMER TIL DANMARKS MILJØPORTAL

Læs mere

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Oktober 2018 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Spørgsmål og svar af 25. februar 2013

Spørgsmål og svar af 25. februar 2013 Spørgsmål og svar af 25. februar 2013 Af nedenstående fremgår spørgsmål og svar, der har været stillet i forbindelse med prækvalifikation, og som kan have relevans for fortolkningen af Udbudsbekendtgørelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar. Spørgsmål Besvaret Svar 1. Jeg tillader mig at skrive til dig, da vi er kommet lidt i tvivl om 2 rammeaftale

Spørgsmål og svar. Spørgsmål Besvaret Svar 1. Jeg tillader mig at skrive til dig, da vi er kommet lidt i tvivl om 2 rammeaftale Notat 3. november 2015 J.nr. 15-2906701 ICE, Jura og Stab MTG Spørgsmål og svar Spørgsmål Besvaret Svar 1. Jeg tillader mig at skrive til dig, da vi er kommet lidt i tvivl om 2 rammeaftale udbud. Det første

Læs mere

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt?

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt? SIDE 163 JANUAR 2016 Kapitel 8 Tidsfrister 8.1 Indledning Hvad er nyt?» Kortere minimumsfrister (se afsnit 8.1).» Mulighed for at forkorte tidsfristen i særlige tilfælde for ikkestatslige ordregivere (se

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

1. Indledning 1. 2. Den ordregivende myndighed 1. 3. Udbudsmaterialet 2. 4. Kontrolbud 2

1. Indledning 1. 2. Den ordregivende myndighed 1. 3. Udbudsmaterialet 2. 4. Kontrolbud 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den ordregivende myndighed 1 3. Udbudsmaterialet 2 4. Kontrolbud 2 5. Tidsplan for udbudsforretningen 2 5.1 Spørgemøde 2 5.2 Anmodninger om yderligere oplysninger

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. for. Udbud af batterier til høreapparater 2013-2017

UDBUDSBETINGELSER. for. Udbud af batterier til høreapparater 2013-2017 UDBUDSBETINGELSER for Udbud af batterier til høreapparater 2013-2017 2 1. DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Region Syddanmark

Læs mere

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917.

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Indholdsfortegnelse 1. ORDREGIVER... 3 2. DE RETLIGE

Læs mere

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 269 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION: LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F02 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_nwejesja NO_DOC_EXT: 2017-020517 SOFTWARE VERSION: 9.4.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: jwn@niras.dk

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

DK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:319439-2011:text:da:html DK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S 196-319439 Udbudsbekendtgørelse Varer Del I: Ordregivende

Læs mere

Dynamiske indkøbssystemer

Dynamiske indkøbssystemer Dynamiske indkøbssystemer Syddansk Universitet: Konference om digitalisering af offentlige indkøb 1 Anders Nørgaard Jensen Partner, Advokat 20 15 02 17 anj@publicure.dk 2 Kendetegn En slags åben rammeaftale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Aktindsigt i udbudssager

Aktindsigt i udbudssager fremtiden starter her... Gode råd om... Aktindsigt i udbudssager INDHOLD Indledning 3 Forskellige regler om aktindsigt 4 Udbudsloven 4 Forvaltningsloven 5 Offentlighedsloven 5 Øvrige regler om aktindsigt

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

IKA e-tænketank 10. marts 2016

IKA e-tænketank 10. marts 2016 IKA e-tænketank 10. 1 DAGENS TEKST EU-Direktiv om e-invoice Strategi for NemHandel og PEPPOL Digitaliseringsstrategien Digitalisering af udbudsprocessen 2 DIREKTIVFORSLAG OM ELEKTRONISK FAKTURERING Alle

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen

Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen Onsdag den 6. februar 2013 kl. 10:00 ved Søren Østergaard Pedersen (Moderniseringsstyrelsen), Rebecca Hoelgaard Preisler(Moderniseringsstyrelsen),

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Bruxelles, den 16. februar 2012 (17.02) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 6436/12. Inte rinstitutionel sag: 2011/0438 (COD)

Bruxelles, den 16. februar 2012 (17.02) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 6436/12. Inte rinstitutionel sag: 2011/0438 (COD) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. februar 2012 (17.02) (OR. en) Inte rinstitutionel sag: 2011/0438 (COD) 6436/12 MAP 12 MI 91 CODEC 364 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.

Læs mere

PJECE Udbudskultur 2015

PJECE Udbudskultur 2015 PJECE Udbudskultur 2015 Dato: 8. oktober 2015 Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-privat Samarbejde UDBUDSKULTUR Indhold 1 Udbudskultur En tværgående opsamling på analyser fra Rådet for Offentlig-Privat

Læs mere

Spørgsmål svar til prækvalifikation 3

Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 1 Vedr.: III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges: Kan det bekræftes at sikkerhedsstillelsen også kan afgives i form af en kontraktgaranti fra et kreditforsikringsselskab,

Læs mere

Analyse. Udbudskulturen i Danmark

Analyse. Udbudskulturen i Danmark Analyse Udbudskulturen i Danmark 2014 KAPITEL 1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Analysen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

ANNONCERING (Prækvalifikation) GENNEMFØRSEL AF HØRETESTS RIGSPOLITIET

ANNONCERING (Prækvalifikation) GENNEMFØRSEL AF HØRETESTS RIGSPOLITIET ANNONCERING (Prækvalifikation) GENNEMFØRSEL AF HØRETESTS RIGSPOLITIET 15. juni 2012 1 1. INDLEDNING Rigspolitiet påbegyndte i 2007 et høreovervågningsprogram af ansatte i Dansk Politi, som er særligt udsatte

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende:

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 02.12.2013 Indkøb af testsystem Jens Ole Nielsen joni@vd.dk 7244 3035 ANNONCERING AF INDKØB I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

Læs mere

Prækvalifikationsbetingelser for deltagelse i udbud af DK2 systemtjenester. 1. Indledning. Oktober 2012 GEE/GEE

Prækvalifikationsbetingelser for deltagelse i udbud af DK2 systemtjenester. 1. Indledning. Oktober 2012 GEE/GEE Prækvalifikationsbetingelser for deltagelse i udbud af DK2 systemtjenester Oktober 2012 GEE/GEE 1. Indledning Som systemansvarlig for det overordnede danske transmissionsnet er Energinet.dk ansvarlige

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed Indledning Energistyrelsen indbyder hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på kommunikationsydelser til Energistyrelsen. Baggrund

Læs mere

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring.

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring. 27. november 2009 mqf Konkurrencestyrelsen Att.: Carina Risvig Hansen Nyropsgade 30 1780 København V Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler

Læs mere

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:276304-2015:text:da:html Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Læs mere

DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT, eksempel) December 2009. Vejregelrådet

DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT, eksempel) December 2009. Vejregelrådet UDBUDSFORSKRIFT Bilag 2 til Vejledning DRIFT LEVERING AF VEJSALT Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT, eksempel) December 2009 Vejregelrådet Dette afsnit indeholder bindende oplysninger for udbuds- og

Læs mere

Kontrakt vedr. oversættelse af materialer til»de utrolige år tumlinge«og»de utrolige år børnehave & skole«.

Kontrakt vedr. oversættelse af materialer til»de utrolige år tumlinge«og»de utrolige år børnehave & skole«. Kontrakt vedr. oversættelse af materialer til»de utrolige år tumlinge«og»de utrolige år børnehave & skole«. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/47027098.aspx Ekstern udbuds ID 335357-2014

Læs mere

BILAG 2 til UDBUDSBETINGELSER. Vejledning til det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) og dokumentation for udelukkelsesgrunde

BILAG 2 til UDBUDSBETINGELSER. Vejledning til det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) og dokumentation for udelukkelsesgrunde BILAG 2 til UDBUDSBETINGELSER Vejledning til det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) og dokumentation for udelukkelsesgrunde Version 4.0 af 6. juni 2017 Indholdsfortegnelse 1. ANVENDELSE AF DET FÆLLES

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Sagsnr.: 2014-32-134-00019 Dato:22-01-2015 Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Dato for spørgsmål Spørgsmål i anonymiseret

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S DATO Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S 16. juli 2013 VERSION 1.0 Betingelser for optagelse i kvalifikationsordningen KONTAKT

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Sagsnr. 2014-10934 Udbudsbetingelser - Offentligt udbud Udbud af brystproteser UDBUDSBETINGELSER. Rammeaftale. Offentligt udbud.

Sagsnr. 2014-10934 Udbudsbetingelser - Offentligt udbud Udbud af brystproteser UDBUDSBETINGELSER. Rammeaftale. Offentligt udbud. UDBUDSBETINGELSER Rammeaftale Offentligt udbud af brystproteser INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OM UDBUDDET 2 1.1. Indledning 2 1.2. Ordregivende myndighed: 2 1.3. Kontakt i forbindelse med udbuddet 2 2. UDBUDDETS

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Figur 1: Spg: Har din virksomhed givet tilbud på offentlige opgaver i løbet af det seneste år? Offentlige opgaver i udbud 17%

Figur 1: Spg: Har din virksomhed givet tilbud på offentlige opgaver i løbet af det seneste år? Offentlige opgaver i udbud 17% GRAKOM ANALYSE SEPTEMBER 2018 KVALITETEN AF DE OFFENTLIGE UDBUD HALTER Kun 30 pct. af Grakoms medlemsvirksomheder har afgivet tilbud på offentlige udbud det seneste år. Dette er på trods, at flertallet

Læs mere