Hovedstadens Iværksætterprogram. Udarbejdet af LB Analyse for Væksthus Hovedstadsregionen

Transkript

1 Evaluering af HIP Hovedstadens Iværksætterprogram Udarbejdet af LB Analyse for Væksthus Hovedstadsregionen Juli 2015

2 Indhold 1 Indledning Resumé Evalueringen af HIP Profil af deltagerne Om brugen af HIP Samspil mellem HIP og andre tilbud Ambitioner og udbytte af HIP Deltagernes ambitioner Deltagernes udbytte Tidsfaktorens betydning for effektvurderingen Behov og perspektiver Behov for netværk Samlet vurdering Spørgeskema udsendt til deltagerne

3 1 Indledning Væksthus Hovedstadsregionen gik i 2013 sammen med i alt 11 kommuner i Region Hovedstaden om et nyt projekt, som skulle løfte iværksættertilbuddene til et højere niveau og dermed sikre større overlevelse blandt iværksætterne. Dette mundede ud i Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP), som var et nyt tilbud til iværksættere i Region Hovedstaden, hvor de frit kunne vælge mellem i alt 18 forskellige workshops om alle de typiske behov for iværksættere suppleret med videoer og online værktøjer. Formålet var at skabe et bredt program, der kunne imødekomme de mange forskellige behov, som både personer der går med en forretningsidé, men ikke har taget springet som iværksætter endnu, og personer der allerede havde startet en virksomhed, kunne have. Tanken var, at den enkelte selv kunne vælge, hvilke emner der var relevante og melde sig til workshops og/eller benytte videoer om samme emner. Som noget nyt benyttede iværksætterprogrammet sig af web-tv og fagspecifikke workshops til at give iværksætterne både grundlæggende og specialiseret viden inden for virksomhedsdrift. Web-tv skulle understøtte og formidle de forskellige workshops, som iværksætterne kunne vælge imellem alt efter den enkeltes behov for kompetenceudvikling. Idéen med at bruge web-tv var, at det skulle supplere de faglige workshops, som var projektets omdrejningspunkt. Både ved at fungere som appetitvækker med indslag fra workshops, og ved at formidle viden om de ordninger og aktører, som iværksætterne har mulighed for at trække på, men ikke nødvendigvis kender til. Hensigten med Web-tv var også at fungere som inspirationskilde, hvor konkrete cases motiverer og inspirerer iværksætterne til at udvikle deres virksomheder. Med denne kombination skulle det være muligt for den enkelte deltager at tilrettelægge sit eget forløb, så iværksætteren kan fokusere på at udvikle sin virksomhed lige netop der, hvor behovet er størst. På den måde kan indsatsen målrettes og skabe mere værdi for deltagerne. Denne form for læring kaldes også blended learning og er et begreb, der dækker over kombinationen af e-learning og tilstedeværelseskurser. Idéen bag blended learning er, at man kombinerer de bedst egnede metoder i et undervisningsforløb, således at resultaterne og indlæringen bliver optimeret. Projektet er finansieret af EU's Socialfond og Region Hovedstadens Vækstforum. Herunder er Væksthus Hovedstadsregionen, kommunerne København, Frederiksberg, Gentofte og Tårnby samt Iværksætterkontaktpunktet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk partnere i projektet. Den første workshop blev afholdt i januar 2014 med fire deltagere og programmet har nu haft 1395 deltagere fordelt 2560 på deltagelser i de forskellige aktiviteter. På de følgende sider kan man finde svar på eller belysning af hvem der har deltaget i HIP, hvordan HIP er blevet benyttet, hvilke ambitioner deltagerne har med deres iværksætteri, hvilket konkret udbytte de har opnået, hvor mange penge de forventer at omsætte for i 2015, hvilke udfordringer de har og meget mere. God læselyst! 3

4 2 Resumé Afsnittet indeholder et kort resumé af rapportens pointer og centrale fund. Slutevalueringen af Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) viser, at størstedelen af deltagerne er beskæftiget inden for liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, relativt mange af virksomhederne har eksisteret i en længere årrække og er enkeltmandsvirksomheder. Yderligere har omkring halvdelen af deltagerne en lang videregående uddannelse, størstedelen har en brancherelevant erfaring og befinder sig i aldersgruppen år. Evalueringen viser, at det hovedsageligt er via HIP s hjemmeside samt via Københavns Erhvervsservice at deltagerne er blevet opmærksomme på programmet. Deltagerne i HIP har rekrutteret sig selv og har selv besluttet hvilke af HIP s tilbud, som de ville anvende. Dog har størstedelen kun deltaget i én eller to workshops, hvor workshoppene Markedsføring for iværksættere og Fra forretningsidé til handling har været de mest besøgte. I forhold til de fire temaer i Væksthjulet har deltagerne haft mest fokus på kunderelationer og mindst på organisation. Evalueringen viser endvidere, at det er meget blandet om deltagerne har gjort brug af de videoer, der er tilgængelige på HIPs hjemmeside og som var tænkt som et supplement til workshops. De, der har brugt videoerne, har primært brugt dem som forberedelse til workshopdeltagelsen. I evalueringen fremkommer det, at deltagerne også anvender andre tilbud uden for HIP. Her er det især 1:1 sparring med vækstkonsulenter samt netværk og vejledninger fundet online, der bliver gjort brug af. Slutevalueringen viser, at deltagerne har meget forskellige ambitioner med at etablere virksomhed. Størstedelen af deltagerne ønsker at erstatte deres nuværende fuldtidsstilling med en tilværelse som selvstændig, men ikke at udvikle en egentlig virksomhed med ansatte. Dette er ambitionen for 30 pct. af deltagerne, hvilket på den ene side viser, at der er et betydeligt vækstpotentiale i deltagergruppen, men også viser hvor forskellige deltagerne er. Ét af de klareste resultater i evalueringen er netop, at HIP skal rumme deltagere med meget forskellige forudsætninger for at etablere virksomhed og med ganske forskellige ambitioner med at etablere virksomhed. Det er en del af essensen med HIP, at det i modsætning til mange andre programmer og projekter ikke er afgrænset til en bestemt gruppe, der særligt menes at kunne opnå effekt af deres deltagelse. Dog viser deltagerevalueringerne en meget høj grad af tilfredshed, hvor deltagerne tilkendegiver, at de i nogen grad eller mere er blevet hjulpet til den ambition, som de havde. Det afstedkommer især for dem, som har deltaget i flest workshops. Slutevalueringen viser endvidere, at over halvdelen af alle deltagere vurderer, at de har fået håndgribelige værktøjer til udviklingen af deres virksomhed. Halvdelen af deltagerne angiver yderligere, at de har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere. Næsten 40 pct. angiver, at de nu i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere og godt 30 pct. har fået bedre overblik over trinnene i at etablere virksomhed. Endelig er knap 30 pct. af deltagerne blevet klædt på til at undgå at begå unødvendige fejl. Disse tendenser indikerer, at programmets overordnede og langsigtede mål kan realiseres. Evalueringen viser også tydeligt, at HIP har medført at deltagerne i højere grad er interesseret i at deltage i flere aktiviteter til iværksættere, hvilket er et meget positivt resultat af evalueringen. Yderligere er et positivt resultat, at blandt dem, som på deltagelsestidspunktet havde et CVRnummer, eksisterer stort set alle virksomhederne endnu. 125 ud af de 190 eksisterende virksomheder forventer at generere omsætning i 2015 for i alt 165 mio.kr. Endvidere har 60, der på 4

5 deltagelsestidspunktet havde en forretningsidé, siden registreret et CVR-nummer. 21 af dem forventer at generere omsætning i 2015, men det forventes at blive i beskedent omfang på fire mio. kr. Slutevalueringen belyser også, hvad deltagerne på nuværende tidspunkt mener, er de største udfordringer for deres virksomhed/forretningsidé. Her viser besvarelserne, at de største udfordringer er tid, adgang til nye kunder samt salg og markedsføring. Meget interessant er der også en stor andel af deltagerne, som peger på udfordringen med at turde satse, hvilket tydeliggøre, hvor vigtig personlig afklaring kan være for iværksætterprocessen. HIP har fra starten blevet benævnt som et pilotprojekt. På trods af dette kan det konstateres, at HIP er blevet en betydelig succes. Det er lykkedes at få rigtig mange til at deltage, og der er gennemført langt flere workshops end oprindeligt planlagt. En del af det skyldes, at projektperioden blev forlænget, men selv uden dette har aktivitetsniveauet været højere end oprindeligt planlagt og forventet. 5

6 3 Evalueringen af HIP Evalueringen af HIP er på trods af programmets korte levetid foregået i flere skridt, hvilket beskrives i det følgende. Alle, der har deltaget i en workshop, er blevet bedt om at udfylde et lille spørgeskema om deres vurdering af workshoppens form og indhold samtidig med, at de heri har fået mulighed for at give kommentarer og respons. Dette sikrer, at projektledelsen løbende kan følge med i deltagernes umiddelbare vurdering af de gennemførte workshops og tage stilling til, om der er behov for justeringer. I juni 2014 blev der som midtvejsevaluering gennemført en workshop med deltagelse af projektets parter, nogle af de konsulenter der står for gennemførslen af workshops samt udvalgte deltagere. Workshoppen blev gennemført således, at først deltagerne, dernæst konsulenterne og til sidst partnerne blev interviewet om deres oplevelse og vurdering af HIP. Som grundlag for spørgsmålene til de forskellige grupper blev resultater og kommentarer fra deltagerevalueringerne anvendt. I april 2015 blev slutevalueringen indledt med udsendelsen af et spørgeskema til i alt 1214, der på det tidspunkt havde deltaget i én eller flere workshops og repræsenterede 2161 workshopdeltagelser. Spørgeskemaet er indsat i afsnit 9, således det tydeligt fremgår, hvilke spørgsmål, deltagerne er blevet stillet. 29 af deltagerne måtte frafaldes, idet deres adresser ikke længere var gyldige, således at i alt 1185 deltagere havde mulighed for at besvare spørgeskemaet. Heraf svarede 427 på hele spørgeskemaet og yderligere 29 på dele af det. Det giver en svarprocent mellem 36 og 39 pct. på de enkelte spørgsmål. Denne svarprocent vurderer vi som tilfredsstillende, når det tages i betragtning af langt de fleste deltagere (godt 800 af dem) kun har deltaget i én workshop af ca. tre tim ers varighed, der for manges vedkommende kan have ligget et godt stykke tilbage i tiden. I nedenstående tabel kan ses en oversigt over antallet af gange, som deltagerne har deltaget i et af HIP s seminarer. Tabel 3.1: Oversigt over antallet af gange deltagerne har deltage i et af HIP s seminarer. Antal deltagelser Antal deltagere 1-2 deltagelser deltagelser deltagelser deltagelser 7 Efter indsamling og analyse af besvarelserne blev der gennemført en workshop med udvalgte deltagere og endelig blev der gennemført en workshop med deltagelse af projektledelsen og centrale parter bag programmet, hvor resultater og foreløbige konklusioner blev fremlagt og drøftet. Evalueringsrapporten er bygget op om de resultater, der er kommet frem gennem spørgeskemaundersøgelsen, imens input fra de gennemførte workshops er inddraget som bidrag til 6

7 fortolkning og vurdering af resultaterne og gengivet under de enkelte figurer, hvor det har været relevant. Rapporten er struktureret således, at der først gives en profil af deltagerne i programmet. Dernæst vises resultater vedrørende brugen af HIP og om samspillet mellem HIP og andre tilbud til iværksættere. Herefter følger det centrale afsnit om deltagernes udbytte af deres deltagelse i HIP. Afslutningsvis ses på deltagernes svar vedrørende behov og ønsker til indsatsen og herunder navnlig deres besvarelser omkring netværk, der i midtvejsevalueringen fremstod som et centralt tema. Det er dog vigtigt at understrege, at HIP ikke har haft til formål at etablere netværk eller lignende. 7

8 4 Profil af deltagerne I følgende afsnit vil der forekomme en beskrivende profil af deltagerne i HIP. Første element i evalueringen er at undersøge, hvem der har valgt at deltage i HIP workshops. Der er to kilder til at belyse dette. Den ene er at indsamle CVR-numre på de af deltagerne, der har etableret et sådant. Det er ca. halvdelen af alle deltagere; i alt 450. Her kan der indhentes oplysninger om branche, selskabsform, selskabsalder, kommune, antal ansatte, m.v. Den anden kilde er det udsendte spørgeskema, som i alt 466 besvarede, hvori der kan indhentes supplerende oplysninger om deltagernes uddannelsesmæssige baggrund, deres erhvervserfaring, m.v. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at det omhandler to forskellige deltagergrupper. Under hver figur nedenfor er det angivet, hvilken datakilde figuren er baseret på. Størstedelen af deltagerne i HIP er beskæftiget inden for liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, efterfulgt af information og kommunikation samt engros- og detailhandel. Det er dog værd at bemærke, at stort set alle brancher er repræsenteret, hvilket kan ses i nedenstående figur 4.1. Figur 4.1: Branchemæssig fordeling Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser Information og kommunikation Engroshandel og detailhandel Fremstillingsvirksomhed Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester Andre serviceydelser Kultur, forlystelser og sport Bygge- og anlægsvirksomhed Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. Fast ejendom Råstofindvinding Offentlig forvaltning og forsvar El-, gas- og fjernvarmeforsyning Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring Private husholdninger med ansat medhjælp Ekstraterritoriale organisationer og organer Uoplyst 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: LB Analyse 2015 baseret på deltagernes CVR-nummer, N=450 8

9 Ser man på de deltagende virksomheders alder, så er det ved det første øjekast overraskende, at så relativt mange virksomheder har eksisteret i en længere årrække, og at kun ca. halvdelen er reelt nyetablerede, hvilket kan ses i figur 4.2. På deltagerworkshoppen blev det foreslået at årsagen er, at mange oplever, at deres hidtidige virksomhed er tørret ud og at nye forretningsidéer skal udvikles, hvilket de anvender HIP til. Dette gjorde sig gældende for én af deltagerne. Figur 4.2: Deltagende virksomheders alder 21+ år år 6-10 år 3-5 år 1-2 år <1 år Ukendt 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: LB Analyse 2015 baseret på deltagernes CVR-nummer, N=450 Ser man på selskabsformen, så er langt de fleste af virksomhederne enkeltmandsvirksomheder (62,3 pct.), imens knap 40 pct. af dem er Aps. er, iværksætterselskaber, m.v. (jf. figur 4.3). 9

10 Figur 4.3: Virksomhedstype Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Iværksætterselskab Interessentskab Aktieselskab Personligt ejet mindre virksomhed Forening Udenlandsk virksomhed Uoplyst/øvrig virksomhedsform Kommune Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: LB Analyse 2015 baseret på deltagernes CVR-nummer, N=450 Som figur 4.4 viser, har knap halvdelen af deltagerne en lang videregående uddannelse, og godt 25 pct. af dem har en mellemlang videregående uddannelse. Det er således en meget veluddannet gruppe, der deltager i HIP. Figur 4.4: Uddannelsesmæssig baggrund Lang videregående uddannelse (4-5 år) 48,7% Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 25,4% Kort videregående uddannelse (2-3 år) 11,4% Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX HF) Folkeskoleuddannelse Anden uddannense Ved ikke 6,5% 4,2% 2,8% 0,5% 0,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: LB Analyse 2015 baseret på surveybesvarelser fra 466 iværksættere 10

11 Et forhold, som tidligere analyser har udpeget som væsentligt i forhold til iværksætteres mulighed for at opnå succes med deres virksomhed, er brancherelevant erfaring. Her fremgår det, at deltagerne er meget ligeligt fordelt mellem forskellige antal års erfaring. Der er stort set lige mange, som har mellem 0-3 års erfaring og mere end 19 års erfaring. 19,2 pct. af deltagerne har ingen erfaring inden for den branche, som de har stiftet virksomhed i, hvilket kan være et vanskeligt udgangspunkt for etableringen af en ny virksomhed. Denne opgørelse kan ses i figur 4.5 herefter. Figur 4.5: Brancherelevant erfaring Mere end 10 års erfaring 25,8% 5-10 års erfaring 3-5 års erfaring 13,1% 16,4% 0-3 års erfaring 25,5% Ingen erfaring 19,2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: LB Analyse 2015 baseret på surveybesvarelser fra 466 iværksættere Det er i forbindelse med analysen af de indsamlede data blevet undersøgt, om der er en sammenhæng mellem erfaring og uddannelse. Analysen viser, at dette ikke er tilfældet. Med hensyn til den aldersmæssige fordeling, er denne ligeledes meget jævn. Størstedelen af deltagerne befinder sig i aldersgruppen år (jf. figur 4.6). 11

12 Figur 4.6: Deltagernes alder ,49% ,3% ,3% ,5% ,2% 61+ 4,1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: LB Analyse 2015 baseret på surveybesvarelser fra 466 iværksættere Som nævnt indledningsvis, så er det samlet set godt halvdelen (55 pct.) af deltagerne i HIP, der har etableret et CVR-nummer. Blandt de, der har besvaret spørgeskemaet, som evalueringen er baseret på, gør det samme sig gældende for 48,5 pct., hvilket kan ses i figur 4.7. Blandt deltagerne i undersøgelsen er der således en lille overrepræsentation af personer, der har en forretningsidé, men som endnu ikke har registreret en virksomhed. Overrepræsentationen er dog ikke større end, at det ikke kan forventes at påvirke resultaterne på en måde, der efterfølgende skal korrigeres for. Figur 4.7: Forretningsidé eller virksomhed 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% N=429 51,5% Forretningside 48,5% CVR-registreret virsomhed 12

13 I denne rapport benævnes deltagerne samlet som iværksættere uanset, om de allerede har et CVRnummer eller om de deltager for at udvikle en forretningsidé. 13

14 5 Om brugen af HIP I dette afsnit gives et overblik over, hvordan HIP anvendes. HIP adskiller sig fra de fleste andre programmer og projekter i væksthusene ved at deltagerne langt hen ad vejen rekrutterer sig selv og selv beslutter, hvilke af HIP s tilbud de vil gøre brug af. Det er derfor interessant at se, hvilken brug af tilbuddene, de har gjort. HIP har selv informeret og markedsført programmet igennem forskellige kilder. Her kan blandt andet nævnes HIP s egen hjemmeside, nyhedsbreve fra Væksthuset, Iværksætterhuset samt fra partnere og lokale erhvervsservice. Derudover er der anvendt de sociale medier som LinkedIn, lokale pressemeddelelser og annoncer, pr-materiale og flyers samt endelig er workshoppene blev annonceret på Kultunaut og Amino. Som figur 5.1 viser, er deltagerene i HIP blevet opmærksom på programmet gennem mange forskellige kilder. Surveybesvarelserne viser dog, at det hovedsageligt er via HIP s hjemmeside og via Københavns Erhvervsservice, at deltagerne er blevet opmærksomme på programmet. Startvækst.dk og Væksthus Hovedstadsregionen har dog også været væsentlige informationskilder, som figur 5.1 viser. Figur 5.1: Kendskab til HIP Via (HIP Hovedstaden Via Københavns Erhvervsservice / Københavns Via startvækst.dk Via Væksthus Hovedstadsregionen Via Iværksætterhuset Via anden hjemmeside Via kommunens hjemmeside Via Via (Væksthusets hjemmeside) Via nyhedsbrev fra Væksthus Hovedstadsregionen Via jobcenter Via (Iværksætterhusets hjemmeside) Via nyhedsbrev fra Iværksætterhuset Via annonce i lokalavis Via andet nyhedsbrev Via artikel i lokalavis Via radiospot Andet: 17,3% 16,5% 14,6% 12,6% 9,0% 5,6% 5,6% 3,2% 3,0% 3,0% 2,4% 1,9% 1,3% 0,9% 0,6% 0,4% 0,0% 27,6% 0% 10% 20% 30% HIP har i alt udviklet 28 forskellige workshops, som deltagerne frit har kunnet tilmelde sig alt efter, hvor de befandt sig i processen med at etablere virksomhed. I praksis viser det sig, at langt 14

15 hovedparten af deltagerne kun har deltaget i én workshop og en anden stor gruppe har deltaget i to, hvilket kan læses i figur 5.2 herunder. Under 10 pct. af deltagerne har deltaget i flere end to workshops. Figur 5.2: Antal workshopdeltagelser Ligeledes er det interessant at undersøge, hvilke slags workshops deltagerne har valgt at deltage i. Besvarelserne viser her, at Markedsføring for iværksættere og Fra forretningsidé til handling har været de hyppigst besøgte, hvilket figur 5.3 illustrerer, om end de resterende også har været hyppigt anvendt. 15

16 Figur 5.3: Hvilke workshops deltagerne har deltaget i Markedsføring for iværksættere Fra forretningsidé til handling Bogføring og regnskab Det opsøgende salg E-handel Kom godt i gang med din webshop Lær at designe og anvende en forretningsmodel Sociale medier Lær at navigere i den sociale jungle Jura for Iværksættere Få succes som iværksætter Markedsundersøgelse - Praktisk research før opstart Få styr på budgettet Brug kræfter på de rigtige kunder Ledelse for iværksættere Patenter og varemærker Gør din virksomhed eksportparat Produktudvikling i 3D Den første medarbejder Finansiering overblik over dine muligheder Advisory board og bestyrelse Pitch din virksomhed Doing Business in Denmark (in English) Business Plan (in English) Kommercielle partnerskaber Produktudvikling i 2D Marketing, Communication and PR (in English) Årsafslutning CE-mærkning for iværksættere Hjælp til rekruttering 12,1% 11,4% 9,6% 8,1% 6,9% 6,5% 6,3% 5,1% 4,9% 4,5% 4,3% 4,0% 3,6% 3,4% 3% 2,0% 1,6% 1,1% 1,1% 0,9% 0,0% 25,1% 24,8% 21,5% 18,3% 18,1% 17,7% 17,0% 0% 10% 20% 30% Inddeles de mange workshops efter de fire overordnede temaer, der indgår i Væksthjulet, fremkommer en fordeling, som viser, at det er kunderelationer, der primært er fokus på og organisation, der er mindst fokus på (jf. figur 5.4). 16

17 Figur 5.4: Typer af workshops Kunderelationer Forretningskoncept Virksomhedsdrift Organisation 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Det er deltagere med en forretningsidé, som har gjort mest brug af workshops inden for kunderelationer, organisation og ikke overraskende forretningskoncept. Heller ikke overraskende er der flest deltagere med en CVR-registreret virksomhed, som har benyttet sig af workshops inden for virksomhedsdrift, hvilket figur 5.5 viser. Figur 5.5: Typer af workshops og udgangspunkt Kunderelationer Forretningskoncept Virksomhedsdrift Organisation Forretningsidé CVR-registreret virksomhed 17

18 På HIP s hjemmeside kan iværksættere vælge mellem et stort antal videoer om de samme emner, som workshoppene omhandler. I det følgende gengives resultater vedrørende deltagernes brug af videoerne. Overordnet set svarer ca. 35 pct. at de i nogen grad eller mere har gjort brug af videoerne. Ca. 40 pct. at deltagerne på workshops svarer til gengæld, at de slet ikke har gjort brug af videoerne (jf. figur 5.6). Figur 5.6: I hvor høj grad deltagerne har brugt videoer I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at videoerne først er blevet udviklet og gjort tilgængelige på hjemmesiden hen ad vejen, hvorfor en del af deltagerne ikke har haft mulighed for at benytte videoerne. Det er derfor blevet undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, hvornår iværksætterne har deltaget i en workshop og brugen af videoer, hvilket figur 5.7 illustrerer. Figur 5.7: Brug af videoer ift. tidspunkt for deltagelse I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% I første halvår af 2014 I andet halvår af 2014 I

19 I figur 5.7 er deltagerne inddelt efter, om de første gang deltog i en wokshop i 1. halvår af 2014, i anden halvdel af 2014 eller først i Som det fremgår af figur 5.7, er der en svag sammenhæng mellem deltagelsestidspunkt og brug af videoer. Antallet af deltagere, der ikke har benyttet videoer, falder, imens andelen af deltagere, der bruger videoerne, stiger. Dog er det stadig overraskende, så få der faktisk benytter videoerne. De, der har angivet, at de har brugt videoerne, er efterfølgende blevet spurgt med hvilket formål, de har brugt dem. Som det fremgår af figur 5.8, så bruges videoerne primært til at forberede workshopdeltagelsen. Men der er også en stor del af brugerne, der benytter videoerne til at følge op på deres workshopdeltagelse eller som erstatning derfor. Figur 5.8: Deltagerne har brugt videoerne til Forberede deltagelse i workshop Følge op på deltagelse i workshop Erstatning for deltagelse i workshop Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kommentarboks 5.1: Hvad har formålet med at se videoerne været? - Andet, uddyb gerne: Nogle af deltagerne nævner, at de ikke vidste, at man også kunne gøre brug af videoer. Andre har brugt videoerne til at få en idé om, hvad en given workshop har handlet om, inden de har meldt sig til, samt andre har anvendt videoerne som inspiration. En deltager skriver således: (red. brugt til) inspiration og viden, hvilket er meget kendetegnende generelt for deltagernes beskrivelser. Som det fremgår af figur 5.9, er det videoerne om forretningsmodel samt idégrundlag og idéudvikling, der er blevet set af flest deltagere. 19

20 Figur 5.9: Hvilke videoer der er blevet set Forretningsmodel Idegrundlag og ideudvikling Markedsføring - Markedsføring for Budget - Få styr på budgettet Sociale medier Regnskab - Bogføring og regnskab Salg - Det opsøgende salg Markedsundersøgelse - Praktisk research E-handel - Kom godt i gang med din Kunder - Brug kræfterne på de rigtige Jura - Jura for iværsættere Finansiering 3D - Hør Kasper fortælle om 3D-print Ledelse - Ledelse for iværksættere Patenter - Patenter og varemærker Bestyrelse - Advisory Board og bestyrelse Eksport - Gør din virksomhed Ansættelse - Den første medarbejder 2D - Hør Maks fortælle om 2D 0% 10% 20% 30% 40% 5.1 Samspil mellem HIP og andre tilbud Som et sidste element inden opgørelsen af deltagernes udbytte, er der set på samspillet mellem HIP og andre tilbud, idet det både kan bidrage til forståelsen af, hvilken rolle HIP spiller for iværksætterne og samtidigt angive i hvilket omfang et evt. opnået udbytte kan tilskrives HIP eller skal ses som et samlet resultat af de tilbud, iværksætterne har valgt at benytte. Figur 5.10 viser, at halvdelen af deltagerne har deltaget i andre aktiviteter end HIP s. Det ser vi umiddelbart som et positivt resultat. Det har ikke været meningen, at HIP skulle stå alene. Tværtimod er det et mål med HIP, at deltagerne får et bedre overblik over mulighederne i systemet og at de motiveres til at trække på deres netværk, m.v. Vi har dog ikke data, der kan belyse om HIP har fungeret som indgang til andre tilbud, eller i hvilken rækkefølge tilbuddene er blevet benyttet eller har suppleret hinanden. 20

21 Figur 5.10: Har du gjort brug af andre tilbud? 60% 50% 50,6% 49,4% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Det er 1:1 sparring med vækstkonsulenter, der er den mest hyppige supplerende aktivitet, som deltagerne har benyttet. Herefter følger netværk og vejledninger fundet på internettet, hvilket kan ses i figur Rådgivning fra private rådgivere har også været aktuelt for godt 10 pct. af deltagerne. Figur 5.11: Hvilke tilbud der bliver benyttet sammen med HIP Personlig 1-1 vedledning med vækstkonsulent fra Væksthus eller Erhvervskontor Netværk Vejledninger som jeg har fundet på internettet Rådgivning fra private rådgivere (advokat, revisor m.v.) WebTv Andet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% En stor del af de andre aktiviteter er ikke blevet indfanget af spørgeskemaet. Disse dækker over mange forskellige former for aktiviteter fra sparring med familiemedlemmer til orienteringsmøder hos Skat. Der er dog også en del der under andet har angivet personlig 1:1 vejledning med en vækstkonsulent, således dette samlet set synes at være aktuelt for flere end de 23 pct., der har valgt denne svarmulighed (jf. figur 5.11). 21

22 Afslutningsvis er deltagerne blevet spurgt om, hvordan de har oplevet samspillet mellem HIP og de andre tilbud, de har gjort brug af. De fleste af deltagerne angiver, at deres deltagelse i andre aktiviteter for iværksættere har spillet godt sammen med HIP s aktiviteter, hvilket figur 5.12 viser. Det er igen et meget positivt resultat, idet det viser, at HIP både kan supplere andre tilbud og formentlig også fungere som indgang til brugen af andre tilbud, når deltagerne gennem HIP får kendskab til disse. Figur 5.12: Hvordan har de spillet sammen med HIP? Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 22

23 6 Ambitioner og udbytte af HIP I følgende afsnit beskrives de ambitioner og det udbytte, som deltagerne har fået af HIP. Et helt centralt element i evalueringen er naturligvis, hvilket udbytte deltagerne har opnået. Det er imidlertid erfaringen fra andre analyser og evalueringer, at det er meget forskelligt, hvilken ambition iværksættere egentlig har, hvilket er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med evalueringen af indsatser rettet imod iværksættere og ikke mindst effektopgørelser. Med andre ord, hvis deltagerne ikke primært ønsker at skabe virksomheder, hvori der ansættes medarbejdere, så kan de heller ikke forventes at skabe ret mange arbejdspladser. 6.1 Deltagernes ambitioner Med udgangspunkt i ovenstående er deltagerne i HIP indledningsvis blevet spurgt om deres ambition med at etablere virksomhed. Figur 6.1: Hvad ambitionen har været med at etablere virksomhed Jeg havde en ambition om at opnå beskæftigelse som selvstændig (fremfor at være lønmodtager) Jeg havde ambition om at etablere en virksomhed og på sigt få ansatte Jeg ønskede at opnå et økonomisk supplement til mit andet arbejde Jeg vidste ikke rigtig hvad min ambition var og hvad det skulle føre til Jeg havde en ambition om at gøre mig fri af overførselsindkomst Andet 9,0% 8,7% 4,9% 11,7% 28,3% 37,4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Som det fremgår af figur 6.1, ønsker størstedelen at erstatte deres nuværende fuldtidsstilling med en tilværelse som selvstændig. Men de er ikke drevet af ambitionen om at udvikle en virksomhed, hvori der skal ansættes medarbejdere. Det er der derimod næsten 30 pct. af deltagerne, som er. Der eksisterer således et betydeligt vækstpotentiale i deltagergruppen. Omvendt kan det noteres, at der ikke er ret mange blandt deltagerne, der ser etablering af egen virksomhed som en vej til at gøre sig fri af overførselsindkomst. I følgende kommentarboks 6.1 kan læses, hvad deltagerne har skrevet i forhold til, hvilke ambitioner de havde for deres virksomhed/forretningsidé under kategorien andet. 23

24 Kommentarboks 6.1: Hvilke ambitioner havde du for din virksomhed/forretningsidé, da du deltog i HIP? - Andet, uddyb gerne: Der er en del af deltagerne som nævner, at deres ambition for deltagelsen i HIP meget simpelt var at tilegne sig ny viden og udvikle allerede eksisterende idéer/virksomheder. En del nævner også vækst og øget omsætning som deres ambitionsniveau. En deltager skriver følgende: Ville opnå kompetencer inden for salg til brug i min virksomhed, hvilket er meget beskrivende generelt for, hvad deltagerne angiver. Yderligere nævner nogle af deltagerne også, at de havde ambitioner, som rækker ud over deres egen virksomhed. Eksempelvist at skabe arbejdspladser i Danmark, at kunne gøre en forskel for deres kunder, at kunne drive en virksomhed som finansierer sig selv og hjælper andre samt at realisere et projekt, som bidrager til at skabe bæredygtig forandring. En deltager beskriver det som følgende: At skabe arbejdspladser i DK ved at drage nytte af de muligheder, der er for danske virksomheder i Makedonien, samt ved at bidrage til oplysning til danske virksomheder om, hvordan de kan gøre brug af bl.a. EU-midler til at skabe vækst i deres virksomheder ved at optimere processer og dermed bruge tiden på mere innovation og forretningsudvikling i deres virksomhed. Der er fokus på udvalgte brancher. Det er inden for iværksætterområdet en diskussion, om større kompetence i forhold til at udvikle og drive en virksomhed, kan medføre at iværksættere/virksomhedsledere også udvikler deres ambitioner. Altså at man f.eks. skal passe på med at anvende ambitioner om udvikling af en virksomhed som selektionskriterium for deltagelse i programmer rettet mod vækstiværksættere, fordi manglende ambitioner kan være udtryk for manglende kompetencer. Det er derfor også muligt, at der blandt deltagerne i HIP er flere end 30 pct., der på sigt får ambitioner om at udvikle en virksomhed med ansatte. Vi har derfor indført udvikling i ambitioner som et muligt effektmål i evalueringen for at se, om deltagelsen i HIP kan bidrage til at skabe ambitioner for deltagerne. Men samtidigt vil vi fastholde fokus på det forhold, at godt 70 pct. af alle deltagere har ret moderate ambitioner med deres iværksætteri, hvorfor der ikke for den samlede gruppe skal forventes en kraftig udvikling i de traditionelle økonomiske nøgletal. Det er samtidigt interessant at se, om der er bestemte forhold, der ligger bag hvilke ambitioner deltagerne har. Det indsamlede datamateriale er derfor blevet undersøgt i forhold til de indsamlede baggrundvariable om alder, uddannelse og erhvervsmæssig erfaring for at se, om der er særlige forhold, der navnlig tegner et mønster i forhold til ambitioner. Det overordnede resultat er, at der ikke kan findes et klart mønster i, hvilke personer der navnlig har ambitioner eller ikke har ambitioner med deres iværksætteri. Det tætteste vi kommer på et mønster i besvarelserne er i forhold til alder. Figur 6.2 viser, at det navnlig er de årige, der har ambitioner om at udvikle en virksomhed med ansatte, hvorefter andelen af personer med ambitioner om dette falder med alderen. 24

25 Figur 6.2: Ambition fordelt på alder % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Jeg vidste ikke rigtig hvad min ambition var Ambition om at gøre mig fri af overførselsindkomst Ønskede at opnå et økonomisk supplement til andet arbejde Ambition om at opnå beskæftigelse som selvstændig (fremfor at være lønmodtager) Ambition om at etablere en virksomhed og på sigt få ansatte Det klareste resultat er i virkeligheden, at HIP skal rumme deltagere med meget forskellige forudsætninger for at etablere virksomhed og med ganske forskellige ambitioner med at etablere virksomhed. Der er netop en del af essensen med HIP, at det i modsætning til mange andre programmer og projekter ikke er afgrænset til en bestemt gruppe, der navnlig menes at kunne opnå effekt af deres deltagelse. Men det er klart, at det også kan indebære en udfordring at tilfredsstille en så bred og differentieret målgruppe. Evalueringen tyder imidlertid på, at det helt overvejende lykkes. Deltagerevalueringerne viser en meget høj grad af tilfredshed og spørgeskemabesvarelserne viser, at 80 pct. vurderer, at de i nogen grad eller mere er blevet hjulpet i forhold til den ambition, de havde (jf. figur 6.3). 25

26 Figur 6.3: I hvilket omfang HIP har hjulpet ift. ambition med virksomhed I meget høj grad 11,9% I høj grad 27,5% I nogen grad 40,5% I mindre grad 12,5% Slet ikke Ved ikke 4,7% 2,9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Det er igen blevet undersøgt, om der er særlige forhold, der ser ud til at påvirke, om deltagerne har fået opfyldt deres ambitioner med at deltage. Det forhold der slår tydeligst igennem er meget naturligt, at desto flere workshops, man har deltaget i, desto højere grad har man fået opfyldt sin ambition, hvilket kan ses i figur 6.4. Figur 6.4: Antal deltagelser og ambition 1-2 deltagelser 3-5 deltagelse 6-15 deltagelser 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figuren viser tydeligt, at desto flere gange man har deltaget i en af HIP s aktiviteter, desto mere er ens initiale ambition blevet indfriet. Man skal dog være opmærksom på, at der kun er 39 deltagere i kategorien 6-15 deltagelser, hvorfor man skal være forsigtig med at basere alt for håndfaste konklusioner herpå. Overordnet tør vi dog godt konkludere, at sammenhængen ser ud til at være klar, hvorfor det er lidt ærgerligt, at der ikke er flere, der vælger at deltage i flere workshops, sådan som det fremgik af figur

27 6.2 Deltagernes udbytte Et helt centralt forhold at gøre op i forbindelse med en evaluering er naturligvis, om deltagerne har opnået et udbytte af deres deltagelse. I den forbindelse er det vigtigt at være præcis i forhold til, hvad deltagerne realistisk kan have opnået, når man ser på typen og omfanget af de aktiviteter, de har deltaget i. HIP har som program et overordnet og langsigtet mål om at hæve overlevelsen blandt iværksættere, der i projektperioden registrerer sig med et CVR-nummer og som har fulgt mindst to workshops, så programmet tre år efter er fem procentpoint højere end en sammenlignelig gruppe af iværksættere, der ikke har benyttet tilbuddet. Og et supplerende mål om at fem pct. af deltagerne inden for ét år efter deres deltagelse bruger tilbud i Væksthuset, Accelerace og/eller Connect Denmark. Da begge disse overordnede mål først vil kunne måles efter projektets ophør og denne evaluerings gennemførsel, er der søgt at identificere nogle skridt på vejen, der efter projektledelsens vurdering, vil kunne øge sandsynligheden for at ovenstående mål realiseres. Der er i den forbindelse identificeret fem konkrete mål, der kan udtrykke deltagernes umiddelbare udbytte. Figur 6.5 viser, at over halvdelen af alle deltagere vurderer, at de har fået håndgribelige værktøjer til udviklingen af deres virksomhed. Halvdelen af deltagerne angiver også, at de har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere. Næsten 40 pct. angiver, at de nu i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere og godt 30 pct. har fået bedre overblik over trinnene i at etablere virksomhed. Endelig er knap 30 pct. af deltagerne blevet klædt på til at undgå at begå unødvendige fejl. Alt sammen viden og kompetencer der i høj grad øger sandsynligheden for at programmets overordnede og langsigtede mål vil kunne realiseres. Figur 6.5: Deltagernes konkrete udbytte Håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg gør i højere grad brug af tilbud til iværksættere Overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Sat mig i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har ændret min ambition 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Som opfølgning på de tidligere spørgsmål om deltagernes ambitioner med etablering af virksomhed, er de ligeledes blevet spurgt, om deltagelsen har ført til, at de har ændret deres ambition. Det er tilfældet for 50 af deltagerne. Vi har imidlertid ikke viden om, i hvilken retning 27

28 ambitionerne er blevet ændrede. Svarene kan således både betyde, at HIP s aktiviteter har medvirket til, at deltagerne er blevet mere realistiske omkring deres ambitioner, men også at deltagerne har fået en række værktøjer, som har fået dem til at opjustere deres ambition. Det er naturligvis interessant at vide, om der er særlige forhold, der har betydning for, hvor stor effekt der opnås eller hvilket specifikt udbytte deltagerne opnår. Sammenhængen mellem forhold vedrørende deltagelsen og deltagernes forudsætninger er derfor blevet undersøgt, hvilket kan ses nedenstående. Det første forhold, der er undersøgt er, om der er bestemte typer af workshops, der navnlig ser ud til at føre til effekt. Her tages igen udgangspunkt i temaerne fra væksthjulet. I figur 6.6 herunder er det undersøgt, hvilke typer af workshops, de der har opnået de enkelte typer af udbytte, har deltaget i. Overordnet set er forskellene så små, at de ikke kan danne grundlag for klare konklusioner derom. Figur 6.6: Workshoppens betydning for udbytte Jeg har fået en række håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Jeg har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg har fået et overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Jeg gør i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere Jeg er blevet i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har ændret min ambition 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Virksomhedsdrift Organisation Kunderelationer Forretningskoncept Dernæst er det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, hvor mange workshops, deltagerne har deltaget i, og hvor stort et udbytte, de har opnået, hvilket kan læses i figur 6.7 herunder. 28

29 Figur 6.7: Antal deltagers betydning for effekt Jeg har fået en række håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Jeg har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg har fået et overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Jeg gør i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere Jeg er blevet i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har ændret min ambition 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 1-2 deltagelser 3-5 deltagelser 6-15 deltagelser Som forventet, er der en positiv sammenhæng mellem, hvor mange workshops deltagerne har deltaget i, og hvilket udbytte de har opnået. Dog skal vi igen være opmærksom på, at der kun er 39 deltagere i kategorien 6-15 deltagelser, hvorfor man skal være lidt forsigtig med at sammenholde svarene fra denne gruppe med de øvrige. Vi vil dog fastholde den overordnede vurdering: at der er en sammenhæng mellem grad af deltagelse og udbytte. Vender vi os mod deltagerne, så er det først undersøgt, om det gør en forskel for udbyttet, hvor langt deltagerne er med deres virksomhed. I spørgeskemaet er der blot skelnet mellem, om deltagerne havde en forretningsidé eller havde registreret et CVR-nummer (jf. figur 6.8). 29

30 Figur 6.8: Udgangspunktets betydning for effekt Jeg har fået en række håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Jeg har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg har fået et overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Jeg gør i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere Jeg er blevet i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har ændret min ambition 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Forretningside CVR-registreret virksomhed Som figur 6.8 viser, er der en tendens til, at deltagere med en forretningsidé har opnået størst udbytte, og at det navnlig gør sig gældende i forhold til at få overblik over tilbuddene til iværksættere og i forhold til at gøre brug af dem. Det er også blevet undersøgt, om det har betydning for udbyttet, hvilken ambition deltagerne har haft. Her fremkommer et broget billede, der ikke giver grundlag for klare konklusioner, hvilket figur 6.9 viser. 30

31 Figur 6.9: Ambitions betydning for effekt Jeg har fået en række håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Jeg har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg har fået et overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Jeg gør i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere Jeg er blevet i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har ændret min ambition 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Jeg vidste ikke rigtig hvad min ambition var og hvad det skulle føre til Jeg havde en ambition om at gøre mig fri af overførselsindkomst Jeg ønskede at opnå et økonomisk supplement til mit andet arbejde Jeg havde en ambition om at opnå beskæftigelse som selvstændig (fremfor at være lønmodtager) Jeg havde ambition om at etablere en virksomhed og på sigt få ansatte Ser vi på sammenhængen mellem udbytte og erfaring i figur 6.10, træder det tydeligt frem, at det er deltagere med mellem 0 og tre års erfaring inden for den branche, hvor de påtænker eller har startet virksomhed inden for, der har opnået størst effekt. 31

32 Figur 6.10: Erfarings betydning for effekt Jeg har fået en række håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Jeg har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg har fået et overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Jeg gør i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere Jeg er blevet i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har ændret min ambition 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Ingen erfaring 0-3 års erfaring 3-5 års erfaring 5-10 års erfaring Mere end 10 års erfaring Endelig er det undersøgt, om det har betydning for udbyttet, om deltagerne har deltaget i andet end HIP (jf. figur 6.11). Figur 6.11: Samspil med andre aktiviteter Jeg har fået en række håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Jeg gør i højere grad gør brug af tilbud til iværksættere Jeg er blevet i stand til at undgå at begå unødvendige fejl Jeg har fået et bedre overblik over tilbuddene til iværksættere Jeg har fået et overblik over trinnene i at etablere en virksomhed Jeg har ændret min ambition 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Har deltaget i andet Har ikke deltaget i andet 32

33 Her ses det, at de deltagere, som har svaret, at de har deltaget i andre aktiviteter end HIP s i højere grad svarer, at de har fået et udbytte af HIP s aktiviteter. Det betyder både, at man skal være opmærksom på, at HIP ikke er alene om at skabe effekt, men også at det er vigtigt at fastholde fokus på at skabe overblik over mulighederne for iværksættere og at opfordre deltagerne til at gøre brug af andre tilbud. I forlængelse heraf er det blevet undersøgt, om HIP har medført, at deltagerne i højere grad er interesseret i at deltage i flere aktiviteter til iværksættere. Figur 6.12 viser, at det i høj grad er tilfældet, hvilket vi opfatter som et meget positivt resultat. Figur 6.12: Har HIP ført til at du vil deltage i andet? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% For deltagere med en forretningsidé er det blevet undersøgt, om deres deltagelse i HIP efter deres vurdering har øget sandsynligheden for, at de faktisk vil etablere en virksomhed. Figur 6.13 viser, at det er tilfældet for 2 / 3 af alle de deltagere, der på deltagelsestidspunktet havde en forretningsidé, men endnu ingen virksomhed. 33

34 Figur 6.13: Har HIP øget sandsynligheden for at forretningsidé bliver til virksomhed? Meget enig 19,2% Enig 46,4% Hverken eller 25,2% Uenig Meget uenig Ved ikke 3,3% 2,6% 3,3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% For deltagere, der på deltagelsestidspunktet havde registreret et CVR-nummer, er effekten af HIP primært, at deltagelsen øger den hastighed, hvormed de udvikler deres virksomhed (jf. figur 6.14). Figur 6.14: Hvordan var det gået uden HIP? Havde ikke drevet virksomhed i dag Udvikling havde taget længere tid Havde oplevet mindre vækst Ingen forskel ift. hvor jeg er i dag Havde klaret mig bedre uden HIP 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Afslutningsvis er det opgjort, hvor stor omsætning deltagerne har haft i 2014, og hvor stor omsætning de forventer i

35 Blandt de, der på deltagelsestidspunktet havde et CVR-nummer, eksisterer stort set alle virksomhederne endnu. 125 ud af de 190 eksisterende virksomheder forventer at generere omsætning i 2015 for i alt 165 mio.kr. Blandt de, der på deltagelsestidspunktet havde en forretningsidé, har 60 siden registreret et CVRnummer. Det ser vi som et meget positivt resultat. 21 af dem forventer at generere omsætning i 2015, men det forventes at blive i beskedent omfang på fire mio. kr. Opgørelsen kan læses i tabel 6.1 herunder. Tabel 6.1: Forventninger til omsætning i 2015 Havde CVR 197 Eksisterer stadig 190 Har genereret omsætning i Har forventninger til omsætning i Samlet forventet omsætning 165 mio. kr. Havde forretningsidé 198 Er blevet til CVR-nummer 60 Har genereret omsætning i Har forventninger til omsætning i Samlet forventet omsætning 4 mio. kr. Selvom det er et flot resultat at 60 deltagere, der på deltagelsestidspunktet havde en forretningsidé, siden har registreret et CVR-nummer, er det muligt, at det kommer til at ske for endnu flere. Det er derfor blevet undersøgt, hvornår disse 60 deltagere deltog første gang. Som det fremgår af figur 6.15 herunder, har den største andel af dem deltaget i andet halvår 2014, imens der endnu er ganske få deltagere fra 2015, der har registreret et CVR-nummer. Det får os til at forvente, at tallet vil stige yderligere i løbet af

36 Figur 6.15: Deltagelsestidspunkt for dem, hvis forretningsidé er blevet til CVR-registreret virksomhed I første halvår af 2014 I andet halvår af 2014 I % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 6.3 Tidsfaktorens betydning for effektvurderingen Det er altid et åbent spørgsmål, hvor lang det tager før effekten af en indsats slår igennem, og dermed om den fulde effekt af indsatsen så at sige er blevet indfanget i evalueringen, eller om den først vil opstå efter projektets ophør og dermed ikke komme til at fremgå af evalueringen. I et forsøg på at kontrollere for dette, er en række af effektindikatorerne fra de forudgående sider blevet sat i forhold til, hvornår deltagerne har været med i HIP. Som det fremgår af figur 6.16 herunder, så er det en helt generel tendens, at det er deltagere fra anden halvår af 2014, der vurderer at have opnået størst effekt. 36

37 Figur 6.16: Sammenhængen mellem deltagelsestidspunkt og effekt HIP har i høj grad hjulpet i forhold til min ambition Virksomheden har genereret omsætning Jeg har ændret min ambition Har givet mig håndgribelige værktøjer til udvikling af min virksomhed Gør i højere grad brug af tilbuddene til iværksættere Bedre overblik over tilbuddene til iværksættere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% I 2015 I anden halvdel af 2014 I første halvdel af 2014 Vi tolker dette resultat således, at alle effekten er større i andet halvår af 2014 end i første halvår, fordi alle workshops her har været justeret ind og flere videoer til at understøtte workshops har været klar. Det lavere udbytte blandt de, der først har deltaget i 2015 tolker vi således som udtryk for, at effekten endnu ikke har kunnet nå at vise sig i samme omfang som hos deltagerne fra andet halvår af 2014, og det er derfor vores vurdering, at der så at sige er mere effekt at høste blandt HIP deltagerne som sådan, end denne evaluering viser. 37

38 7 Behov og perspektiver Endelig er deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvad de på nuværende tidspunkt mener, er de største udfordringer for deres virksomhed/forretningsidé. Her svarer de, at de største udfordringer er tid, adgang til nye kunder samt salg og markedsføring. Meget interessant er der også en stor andel af deltagerne, som peger på udfordringen med at turde satse, hvilket understreger, hvor vigtig personlig afklaring kan være for iværksætterprocessen. Opgørelsen over de største udfordringer kan læses i nedenstående figur 7.1. Figur 7.1: De største udfordringer Tid Adgang til nye kunder Salg og markedsføring Finansiering At turde satse Nye kunder og markeder At blive mere effektiv Netværk Udvikling af nye produkter eller ydelser Samarbejdspartnere Økonomi og styring af væksten Prioritering og uddelegering af opgaver og ansvar Kompetenceudvikling Teknologi IT-kundskaber/systemer Eksport Ansættelse af medarbejdere Andet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% I følgende kommentarboks 7.1 kan læses, hvad deltagerne har skrevet er de to største udfordringer, som de oplever i deres virksomheder/for deres forretningsidé under kategorien andet. Kommentarboks 7.1: Hvad er på nuværende tidspunkt de to største udfordringer i din virksomhed/for din forretningsidé? Andet: Flere af deltagerne nævner økonomi og finansiering som værende væsentlige udfordringer. Der er samtidig også en stor del, som nævner manglende indsigt i juraen og det at skabe et 38