2 Markedsanalyse. Afsætning af finansielle produkter. Markedsanalyse. Kilde: Finansrådet (2005): 5 NYHEDERNE OM BANKERNE OG SPAREKASSERNE HANDLER OM:

Transkript

1 2 Markedsanalyse NYHEDERNE OM BANKERNE OG SPAREKASSERNE HANDLER OM: Tjener mange penge Der tages høje gebyrer Dankort-problemer Der rationaliseres Driver en velfungerende forretning Udvikler nye produkter Udvikler nye IT-løsninger Andre nyheder 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Kilde: Finansrådet (2005): 5

2 50 % 40 % 30 % Holdning til egen bank eller sparekasse 20 % 10 % 0 % Meget positiv Overvejende positiv Hverken positiv eller negativ Overvejende negativ Meget negativ Holdning til banker og sparekasser, under ét Kilde: Finansrådet (2005): 3

3 Figur 2.1 Markedsinformationssystemet 1 Kilde: Aaker (2004): 31 Ledelsen Modelsystem Rapporteringssystem Analysesystem Databasesystem Omverdenen 1 Marketing decision support system (MDSS).

4 Markedsføringsplanlægning Problemformulering Vurdér værdien af informationerne Værdi > omkostninger Researchplan Dataindsamling Databearbejdning Rapport og anbefalinger Figur 2.2 Markedsanalysens grundmodel Kilde: Frit efter Aaker (2004): 44

5 Strategisk Taktisk Operationelt Figur 2.3 Virksomhedens beslutningsniveauer

6 Analysetyper Eksplorative analyser Konfirmative analyser Deskriptive analyser Kausale analyser Figur 2.4 Analysetyper Kilde: Malhotra et al. (2006): 76

7 Formål Forståelse for et markedsføringsproblem Karakteristika Resultat Metoder Eksplorative analyser Informationsbehov ikke entydig defineret Undersøgelsen er fleksibel, ustruktureret og kan udvikle sig Datamængde er begrænset Dataanalysen kan både være kvalitativ og kvantitativ Fører frem til en konfirmativ analyse Ekspertanalyser Sekundære data Fokusgruppeanalyser Dybdeinterviews Observationer Konfirmative analyser Undersøge markedsføringsforhold Teste en hypotese Afdække sammenhæng Informationsbehovet er klart defineret Undersøgelserne er struktureret Datamængden er stor Dataanalysen er hovedsagelig kvantitativ Fører frem til beslutningsprocesser Sekundære data Deskriptive analyser Kausale analyser Figur 2.5 Eksplorative og konfirmative analyser Kilde: Malhotra et al. (2006): 76

8 Problem Eksplorative analyse Mulige årsager til problemet Deskriptiv analyse Sandsynlige årsager til problemet Kausal analyse Sandsynlig sammenhæng Figur 2.6 Sammenhæng mellem analysetyperne Kilde: Aaker (2004): 79

9 Datakilder Primære datakilder Sekundære datakilder Eksterne datakilder Kvalitative datakilder Kvantitative datakilder Interne datakilder Mundtlige datakilder Officielle datakilder Skriftlige datakilder Officiøse datakilder Standardiserede undersøgelser Færdige rapporter Dybdeinterview Fokusgruppe Telefoninterviews Postale interviews Personlige interviews Internetinterviews Kundeafgang Kundekartotek Kolleger Kunder Fagspecialister GallupPC Paneler TV-meter Danske og internationale statistikker Branchestatistikker Multiclient studies Newsletters Figur 2.7 Markedsanalysens datakilder Kilde: Andersen (2003): 230

10 Kriterier Problem Bemærkninger Specifikation af researchplan Fejl og nøjagtighed Indsamlingsmetode Besvarelsesprocent Definition af population Stikprøvestørrelse Spørgeskema Dataanalyse Kontrol af fejl i: o fremgangsmåde o researchplan o indsamlingsmetode o analysemetode o rapport For at kunne bedømme gyldigheden og pålideligheden af sekundære data er det nødven digt, at vi kender til metoder ne. Ved at sammenligne forskellige undersøgelser kan evt. fejl og unøjagtigheder afsløres. Gangbarhed Tidselement Hvornår er dataene blevet indsamlet? Formål Indhold Hvorfor blev dataene indsamlet? Undersøgte variable Kategorisering Specifikation Formålet kan have påvirket metoder og dermed også kvaliteten af dataene. Passer undersøgelsens indhold til informationsbehovet? Sikkerhed Kildens: o erfaring o troværdighed o omdømme Figur 2.8 Kriterier for bedømmelse af sekundære data Hvem er kilden til sekundære data? Kilde: Malhotra et al. (2006): 101

11 Betegnelse Internetadresse Beskrivelse Officielle datakilder Danmarks Statistik En del data er frit tilgængelige, andre kræver abonnement. Finanstilsynet Finanssektorens tilsynsmyndighed. Nationalbanken Kommuneinformation Forbrugerrådet Konkurrencestyrelsen Officiøse datakilder Finansrådet Brancheorganisation for banker og sparekasser Forsikring og pension Forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation i Danmark. Realkreditrådet Brancheorganisationen for de otte realkreditinstitutter Dansk Ejendomsmæglerforening Brancheforening for hovedparten af ejendomsmæglerne DE s boligportal Lokale pengeinstitutter Forsikring og Pension Supplerende kilder inden for finansverdenen Brancheforening for de lokale pengeinstitutter F&P s informationsside Mybanker Privat firma, der tilbyder prissammenligninger i den finansielle sektor

12 Forsikringsluppen Prissammenligninger på forsikringsmarkedet Finansrådet og Forbrugerrådet Prissammenligning mellem danske pengeinstitutter Andre skriftlige datakilder på Internettet Kompas Vejviser til internationale virksomhedsoplysninger Krak Vejviser til danske virksomhedsoplysninger m.m. Skolernes databaseservice skoda.emu.dk (adgangskode kræves) Giver adgang til en lang række databaser InfoMedia Under skoda Adgang til flere millioner artikler fra landets største aviser i fuldtekst. Navne & Numre Erhverv Under skoda Adgang til danske virksomhedsoplysninger, bl.a. regnskaber Købmandsstandens oplysningsbureau Under skoda Adgang til danske virksomhedsoplysninger Faktalink Et elektronisk tidsskrift, der giver en introduktion til emnet og henviser til andre kilder. Artikeldatabasen Landsdækkende indeks til danske tidsskrifter og aviser Biblioteksdatabasen Database over udgivelser i Danmark Søgemaskiner dk, www. altavista Figur 2.9 Oversigt over officielle og officiøse datakilder Adgangsnøgle til de mange informationer der ligger på internettet

13 Figur 2.10 Krydstabel i GallupPC Kilde: GallupPC

14 Undersøgelse : Index DK/Gallup Marketing (BGR) 1H 2005 Kontrolgruppe : Alle personer Kontrolgruppestr. : 4598 (000) / Stikprøv e : 4345 Moderne (12,3% / 124) Målgruppe : Husstandens f orbrug (gns. årligt) på pensionsopsparing (ej arbejdsgiv er) : kr. Målgruppestr. : 214 (000) / Stikprøv e : 225 Moderne-f ælleskabsorienterede (12,7% / 112) Moderne-individorienterede (16,3% / 142) Fælleskabsorienterede (11,6% / 94) Center (13,7% / 118) Indiv idorienterede (9,6% / 95) Affinitet Traditionelle-f ælleskabsorienterede (8,5% / 86) Gallup Kompas Traditionelle (6,9% / 59) Traditionelle-indiv idorienterede (8,5% / 73) Figur 2.11 Eksempel på Gallup kompasrose Kilde:

15 Formålet med fokusgruppen Udarbejdelse af spørgeramme og valg af gruppedeltagere Valg af moderator, observatører og stedet for diskussion Gennemføre selve fokusgruppediskusionen Gennemføre analysen og udarbejde rapporten Figur 2.12 Procedure for gennemførsel af fokusgruppeundersøgelser Kilde: Frit efter Malhotra et al. (2006): 164

16 Interviewform Fordele Ulemper Personligt interview Mange temaer Mange spørgsmål Komplekse spørgsmål Fleksibelt Åbne spørgsmål Filterspørgsmål Visuelle hjælpemidler Svarmotiverende Tillidsskabende Rettelse af misforståelser Mulighed for svarkontrol Gruppeinterview Kontrol af svarsituationen Ledende spørgsmål Dyrt Tidskrævende Lille geografisk spredning Intervieweffekt Lille stikprøve Telefoninterview Stor geografisk spredning Filterspørgsmål Relativt anonymt Relativt hurtigt Stor stikprøve Relativt fleksibelt Nogen svarkontrol Korte spørgsmål Sprogligt enkle spørgsmål Få svarkategorier Ingen visuelle hjælpemidler Begrænset tid Postalt interview Visuelle hjælpemidler Sensitive spørgsmål Anonymt Store stikprøver Geografisk spredning Eget svartempo Ingen effekt af interviewer Billigt Selvforklarende spørgsmål Korte spørgsmål Sprogligt enkelt Få åbne spørgsmål Lav svarprocent Ingen svarkontrol Manglende svarmotivation Internetinterview Billigt Hurtigt Visuelle hjælpemidler Anonymt Geografisk spredning Eget svartempo Figur 2.13 Sammenligning af personlige interviewformer Manglende dækning Ingen svarkontrol

17 Fejl i undersøgelsen Tilfældige fejl Stikprøvefejl Systematiske fejl Fejl i besvarelserne Non-respons Metodefejl Interviewfejl Responsfejl Figur 2.14 Mulige kilder til fejl i en markedsanalyse Kilde: Malhotra et al. (2006): 88

18 Fejl i undersøgelsen Tilfældige fejl Stikprøvefejl Systematiske fejl Fejl i besvarelserne Non-respons Metodefejl Interviewfejl Responsfejl Figur 2.14 Mulige kilder til fejl i en markedsanalyse Kilde: Malhotra et al. (2006):

19 Høj Reliabilitet Lav A B Validitet Lav Høj C Aktuel værdi Undersøgelse Undersøgelse D Aktuel værdi Undersøgelse Undersøgelse Aktuel værdi Aktuel værdi Figur 2.15 Sammenhængen mellem validitet og reliabilitet

20 Interviewer/ analytiker Respondenten

21 Problemformulering Analyse af spørgsmålet Formål med spørgsmålet Aktuelt spørgsmål Figur 2.16 Fastlæggelse af spørgeskemadesign Kilde: Malhotra et al. (2006): 328

22 Specificering af informationsbehovet Fastlæggelse af indsamlingsmetode Fastlæggelse af indholdet i de enkelte spørgsmål Overvinde respondentens manglende evne og vilje til at svare Vælg type af spørgsmål Formuler de eksakte spørgsmål Sæt spørgsmålene i den rigtige rækkefølge Fastlæg form og layout Test spørgeskema Producer spørgeskema Figur 2.17 Proces til udvikling af spørgeskema Kilde:Malhotra et al. (2006): 330

23 Skala Karakteristika Eksempler Statistiske analyser Nominal Bestemmelser af ligheder Køn, bankforbindelse Procentfordeling Typetal Ordinal Bestemmelser af større eller mindre Prioritering af servicetilbud Median Interval Bestemmelser af intervaller eller differencer Tilfredshedsundersøgelser Aritmetisk middeltal Varians Ratio Bestemmelse af lighed for forhold Alder, indkomst Geometrisk middeltal Figur 2.18 Oversigt over skalatyper Kilde: Blunch (1991): 23

24 HOLDNING TIL EJENDOMSMÆGLERES TROVÆRDIGHED 5-punkts skala hvor 1 = meget utroværdig og 5 = meget troværdig Total Kvinder Mænd Figur 2.19 Eksempel på resultat af et skalaspørgsmål, hvor svarkategorierne er kodet fra 1 til 5

25 KUNDERNES OPLEVELSE AF SERVICENIVEAUET UNDER HANDLEN (Ejendomsmæglerkæde) 100 Procent af kunderne Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Figur 2.20 Kundeoplevelse af en ejendomsmæglerkædes serviceniveau (baseret på frekvensfordeling)

26 Ejerskab af Dankort fordelt på uddannelse Dankort Ikke-Dankort Folkeskole/teknisk skole 25 % 49 % Gymnasium/handelsskole 27 % 23 % Videregående uddannelse 48 % 28 % Figur 2.21 Dankort og ikke-dankort -indehavere fordelt på uddannelse

27 Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med omlægningen? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller 5 3 Realkreditinstitut Pengeinstitut Utilfreds 2 Meget utilfreds Procent Figur 2.22 Eksempel på grafisk præsentation af resultater, hvor kundetilfredsheden er vist for to typer finansiel virksomhed (Realkreditinstitut og Pengeinstitut). Kilde: Vilstrup-undersøgelsen 2005 for Realkreditrådet.