Oplæg til sundhedsplanlægning i Region Syddanmark Overordnet planlægning af akutområdet

Transkript

1 Afdeling: Sundhedsstaben, Planlægning og udvikling Journal nr.: 72/5196 Dato: 13. april 2007 revideret 25. april 2007 Oplæg til sundhedsplanlægning i Region Syddanmark Overordnet planlægning af akutområdet 1 Baggrund Sundhedsstyrelsens anbefalinger om akutområdet Regionsrådets høringssvar Regionsrådets tidsplan Det nuværende akutberedskab i regionen Nuværende sygehusstruktur Sygehusenheder, specialer og skadestuer Det præhospitale område Væsentlige forhold for planlægningen af akutområdet i Region Syddanmark Befolkningsgrundlag De personalemæssige ressourcer Det medicinske område Det ambulante område Skadestuer/skadeklinikker Maksimal ventetid på 1 måned Geografiske forhold der nødvendiggør specifikke løsninger Specialiserede funktioner Forslag til kommissorium Målsætning for organiseringen af det fremtidige akutberedskab...12 Kvalitet frem for nærhed...12 Effektivitet...12 Nærmeste sygehus...12 Tryghed for borgeren...12 Et fremtidssikret sygehusvæsen Fælles præmisser for alle modeller ler med 4 akut-sygehuse ler med 5 akut-sygehuse ler med 6 akut-sygehuse Elementer i den videre planlægning Analyse af modeller Nybygning af universitetssygehus Samarbejde med kommuner og praksis Sammenhæng til psykiatrien...18 BILAG: 1. Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen 2. Forslag til kommunikationsplan 3. Forslag til høringsparter til de to planlagte høringsperioder 4. Oversigt over ambulancestationer samt præhospitale ordninger i regionen 5. Optageområder og afstande 6. Indlæggelser fordelt på patienternes bopælskommune Side 1 af 18

2 1 Baggrund Med kommunalreformen 1. januar 2007 blev Danmark opdelt i 5 regioner bl.a. med det formål at give sygehusene et større befolkningsunderlag og dermed et større fagligt og økonomisk råderum til at styrke kvaliteten i behandlingen af patienterne. Akutbetjeningen er omdrejningspunktet i sygehusenes virksomhed, og den fremtidige tilrettelæggelse heraf vil være væsentlig for rekrutterings- og udviklingsmulighederne i regionens sygehusvæsen. Region Syddanmark har derfor valgt at afvente Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger vedr. akutberedskabet og har - som følge deraf - valgt at videreføre sygehusdriften uændret, indtil regionsrådets vedtager en plan for sygehusområdet. Sygehusplanen vil være en del af regionens samlede sundhedsplan. 1.1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger om akutområdet Sundhedsstyrelsen udsendte ultimo 2006 anbefalinger vedrørende tilrettelæggelse af det akutte beredskab. Det akutte beredskab omfatter det præhospitale område, dvs. den akutte indsats der gøres uden for sygehuset samt den akutte modtagelse på sygehuset. Anbefalingerne har været sendt i høring, og Sundhedsstyrelsen er nu i færd med at gennemgå alle høringssvar herunder også høringssvaret fra Region Syddanmark. Sundhedsstyrelsen forventes at udsende sine endelige anbefalinger i slutningen af maj Den overordnede målsætning med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er kvalitet frem for nærhed - at højne kvaliteten i behandlingen af de akutte patienter, hvilket kan betyde, at den akutte behandling skal samles på færre enheder end tilfældet er i dag. Nogle patienter får derfor længere til det nærmeste akut-sygehus, men til gengæld påbegyndes diagnostik og den specialiserede behandling, så snart patienten ankommer. For at kunne leve op til denne overordnede målsætning anbefaler Sundhedsstyrelsen bl.a. følgende: Oprustning af den præhospitale indsats med en hel række initiativer. Fælles akutmodtagelser, som modtager uselekterede akutte patienter døgnet rundt, og hvor et team af speciallæger og andet sundhedsfagligt personale er tilstede døgnet rundt. Tilstedeværelse døgnet rundt af speciallæger inden for specialerne: Intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi og anæstesi. Sundhedsstyrelsen anbefaler herudover, at der skal kunne foretages eksempelvis akut ekkokardiografi. Tilstedeværelse af speciallæge i gynækologi/obstetrik og pædiatri, hvor der er fødsler. Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelser på mellem og indbyggere, dog med bemærkninger om, at det konkret i særligt tæt befolkede områder bør overvejes at udnytte mulighederne for stordriftsfordele, herunder effektiv udnyttelse af personaleressourcer og at der i alle regioner er områder, hvor geografiske eller andre lokale forhold nødvendiggør specifikke løsninger. Lægevisitation for alle henvendelser til sygehusvæsenet. 1.2 Regionsrådets høringssvar Regionsrådet i Region Syddanmark har forholdt sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i det høringssvar, som er sendt til Sundhedsstyrelsen primo marts Høringssvaret fremgår af bilag 1. Hovedessensen er, at regionsrådet kan tilslutte sig Sundhedsstyrelsens anbefalinger dog med enkelte undtagelser: Regionsrådet tilslutter sig Sundhedsstyrelsens anbefalinger om etablering af fælles akutmodtagelser og anbefalingerne om specialer, som bør have speciallæger i tilstedeværelsesvagt: Intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi og anæstesiologi. Side 2 af 18

3 Regionsrådet kan endvidere tilslutte sig anbefalingen om, at modtagelse af fødende forudsætter tilstedeværelse af speciallæge i gynækologi/obstetrik, samt at en fødeafdeling principielt bør ligge i tilknytning til en pædiatrisk afdeling med neonatalfunktion. Det er regionsrådets vurdering, at der vil være behov for opgradering af beredskabet i radiologi og kardiologi som følge af, at der skal være mulighed for akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografier døgnet rundt. Regionsrådet finder, at udvalgte akutte medicinske patienter bør kunne modtages på matrikler, der ikke har alle de specialer og faciliteter, som anbefales for et akutsygehus. I regionsrådets høringssvar beskrives en model, hvor udvalgte akutte medicinske patienter modtages på et parsygehus til akutsygehuset (se nærmere i afsnit 3.3). Regionsrådet finder ligeledes, at det ikke er praktisk, at alle akutte patienter skal gennem den samme fysiske indgang på akutsygehuset. Visse akutte patienter bør kunne transporteres direkte til stamafdelingen. Regionsrådet noterer sig, at der ikke er stærk faglig evidens for anbefalingen om et befolkningsunderlag på mellem og indbyggere. Regionsrådet noterer sig endvidere, at Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der i alle regioner er områder, hvor geografiske eller andre lokale forhold nødvendiggør specifikke løsninger. Regionsrådet sætter spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at al adgang til den akutte modtagelse skal være lægevisiteret. Regionsrådet mener, at der ikke bør gennemføres en ensretning i hele Danmark med tvungen lægevisitering, før end der er gennemført en langt mere dybtgående undersøgelse af fordele og ulemper herved. Regionsrådet tilslutter sig en oprustning af den præhospitale indsats med udbygning af lægebiler, niveau III reddere og med landsdækkende lægehelikopter som supplement. Regionsrådet gør opmærksom på, at gennemførelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil medføre udgifter til anlæg på mellem 4,8 og 5,7 mia. kr. over en periode på 5 år. Regionsrådet mener desuden, at det bør overvejes at bygge et nyt universitetshospital i Odense tæt ved motorvejen. De anlægsøkonomiske konsekvenser er ikke nærmere belyst. Endelig lægger regionsrådet vægt på, at regionens akutplan skal gennemføres så hurtigt som muligt, når den er vedtaget. 1.3 Regionsrådets tidsplan I forbindelse med regionsrådets høringssvar til Sundhedsstyrelsen blev der lagt en plan for det videre forløb i Det særlige udvalg vedr. tilrettelæggelse af akutbetjeningen foreslog på møde 17. april tidsplanen justeret med henblik på forlængelse af sommerens høringsperioden. Forretningsudvalget har på møde 23. april videresendt denne justerede tidsplan til godkendelse i Regionsrådet 7 maj: Beslutning Det særlige udvalg vedr. tilrettelæggelse af akutbetjeningen den 17. april om modeller der skal Forretningsudvalget den 23. april belyses nærmere Regionsrådet den 7. maj Det særlige udvalg vedr. tilrettelæggelse af akutbetjeningen den 6. juni ler i høring (ekstraordinært). Forretningsudvalget den 20. juni og Regionsrådet den 25. juni Høringsperiode Forslag til struktur Høringsperiode 25. juni 3. september Det særlige udvalg vedr. tilrettelæggelse af akutbetjeningen den 2. oktober (fremrykning af mødet den 9. oktober). Forretningsudvalget den 10. oktober og Regionsrådet den 5. november 5. november 1. december. Blandt høringsparterne er Sundhedsstyrelsen. Det særlige udvalg vedr. tilrettelæggelse af akutbetjeningen den 11. Endelig beslutning december. Forretningsudvalget den 12. december (ekstraordinært). Regionsrådet den 20. december (ekstraordinært) Der er i bilag 2 vedlagt forslag til kommunikationsplan, og i bilag 3 er der vedlagt foreløbig oversigt over høringsparter til de planlagte høringer. Side 3 af 18

4 2 Det nuværende akutberedskab i regionen 2.1 Nuværende sygehusstruktur Der er i dag 18 sygehusmatrikler i Region Syddanmark, heraf har 14 akut modtagelse i større eller mindre grad, mens 4 varetager udvalgte planlagte funktioner. Sygehusmatrikler med akut modtagelse Brede akutfunktioner Reducerede akutfunktioner Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Brørup Kolding Grindsted Vejle Fredericia Middelfart Svendborg Ærø Sygehusmatrikler kun med planlagt aktivitet Nyborg Ringe Faaborg Give 7 af regionens sygehusmatrikler varetager store, brede akutfunktioner bl.a. inden for specialerne intern medicin, ortopædkirurgi/skadestue, kirurgi, gynækologi/obstetrik og pædiatri (de to sidste specialer findes dog ikke i Aabenraa og Vejle pædiatri findes ikke i Aabenraa, Vejle og Svendborg). De øvrige 11 matrikler har en væsentlig mindre opgaveportefølje. Nedenfor følger en kort oplistning af funktioner, som varetages på disse matrikler: Tønder: Akut medicin og forskellige ambulatorier Haderslev: Akut medicin, gynækologi/obstetrik (herunder fødsler) og sammedagskirurgi Grindsted: Akut medicin, planlagt ortopædkirurgi, kirurgi og sammedagskirurgi Brørup: Akut medicin og sammedagskirurgi Middelfart: Akut kirurgi og akut ortopædkirurgi Fredericia: Akut medicin og urologi Ærø: Akut medicin, akut kirurgi samt fødsler Give: Planlagt rygkirurgi, genoptræning, sammedagskirurgi og friklinik. Nyborg: Planlagt kirurgi og sammedagskirurgi og med.ambulatorium/daghospital Faaborg: Medicinsk daghospital, ambulatorium og sammedagskirurgi Ringe: Rygcenter og neurorehabilitering Kort over sygehuse i Region Syddanmark Side 4 af 18

5 2.2 Sygehusenheder, specialer og skadestuer Sygehusene i Region Syddanmark er samlet i 6 sygehusenheder med aktivitet på 2 eller flere matrikler. Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Fredericia og Kolding Sygehuse Vejle og Give Sygehuse Sygehus Fyn, Brørup og Grindsted Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Fredericia og Kolding Vejle og Give Odense og Middelfart Fåborg, Svendborg, Nyborg, Ringe samt Ærø I de tidligere amter blev en række specialer betegnet som amtsspecialer, dvs. specialer som blev varetaget på én matrikel i amtet. Det drejer sig om følgende kliniske specialer: Onkologi, hæmatologi, karkirurgi, øjenspecialet, øre-næse-hals-specialet, plastikkirurgi, kæbekirurgi, urologi, pædiatri, neurologi samt arbejdsmedicin. Nedenstående oversigt viser placeringen af de kliniske specialer: Specialer Sygehuse Bemærkninger Onkologi Sønderborg,, Vejle Kun OUH og Vejle har strålebehandling Hæmatologi (ondartet), Vejle Ikke indlagte patienter i Haderslev Karkirurgi Øjenspecialet Øre-næse-hals Plastikkirurgi Kæbekirugi Urologi Neurologi Pædiatri Arbejdsmedicin Aabenraa,, Kolding Sønderborg,, Vejle Sønderborg,, Vejle, Svendborg, Aabenraa, Grindsted,, Vejle, Sønderborg,, Vejle Sønderborg,, Grindsted, Fredericia, Svendborg, Sønderborg,, Vejle Sønderborg,, Kolding, Haderslev, Vejle,, Aabenraa og er betjent fra Kolding Høreklinikker på alle matrikler undtagen Svendborg Kun ambulant Som det fremgår, har samtlige af disse specialer samt en række flere (thoraxkirurgi, neurokirurgi, dermatologi mv.). Dette skyldes, at er et højt specialiseret sygehus med lands-landsdelsfunktioner. Side 5 af 18

6 Derudover er en række funktioner samlet på ét sygehus i de tidligere amter: Brystcenter (mammografi og kirurgi): Aabenraa,, Vejle samt Odense Rygcenter (rygkirurgi og/eller specialiseret genoptræning): Aabenraa,, Give, Ringe samt Odense Invasiv kardiologi (pacemaker og KAG-undersøgelser): Haderslev,, Vejle samt Odense Colorektal - cancerkirurgi: Sønderborg,, Vejle samt Odense Dialyse: Sønderborg,, Fredericia, Svendborg samt Odense Neurorehabilitering: Sønderborg, Ringe samt Falck Rehab Varde (drives af Falck) har samtlige funktioner (undtagen neurorehabiltering) samt en række andre, som følge af, at er et højt specialiseret sygehus. Skadestuer er lægebetjente og kan trække på speciallæger i en række specialer. Skadeklinikker betjenes af behandlersygeplejersker, der kan varetage en række mindre skader. Der er uvisiteret døgnåben skadestue i Aabenraa,, Vejle, Kolding, Odense (tillige med højt specialiseret traumecenter), Svendborg og Middelfart. Der er uvisiterede skadeklinikker i Tønder, Sønderborg og Haderslev fra 8.00 til og visiteret skadeklinik i Grindsted fra kl til kl Det præhospitale område Det præhospitale område i Region Syddanmark består af ambulancetjenesten samt af en præhospital indsats med lægebiler, sygeplejerskebiler og biler med niveau II reddere. Lægebiler: Odense, Aabenraa og Svendborg (dagtid), militærlægen i Oksbøl, anæstesilæge i (dækker op mod 50 % af døgnene), praktiserende læger i Rødding (dagtid), praktiserende læger/anæstesiologer i trekantsområdet, praktiserende læger på Vestfyn og tyske lægebiler i området nord for Flensborg samt i Tønder-området. Sygeplejerskebiler: Anæstesisygeplejersker i Haderslev og Sønderborg (begge 8.00 til 22.00). Niveau II redder: Rudkøbing. Derudover er der lokale ordninger, hvor nødbehandlere rykker ud til sygdom og tilskadekomst. Endelig er der indsats via flyvevåbnets lægebemandede helikoptere samt lægehelikopteren i Niebüll. I bilag 4 er der oversigter over ambulancestationer samt præhospitale ordninger i regionen. Som det fremgår, er der en udbredt dækning med ambulancestationer i regionen. Det skal dog bemærkes, at ambulancetjenesten er et såkaldt flydende beredskab, som ikke er baseret på, at der altid står en ambulance klar til udrykning på alle stationer. Oversigten over den øvrige præhospitale indsats viser, at regionen ikke er jævnt dækket på dette område. I den præhospitale interimsplan for Region Syddanmark er der peget på, at dækningen i -området svarer til en rådighed på 50 % af årets timer, og Svendborg-området har en lægebil med dækning i perioden kl til alle årets dage. Side 6 af 18

7 3 Væsentlige forhold for planlægningen af akutområdet i Region Syddanmark 3.1 Befolkningsgrundlag Pr. 1. januar 2007 var der borgere i Region Syddanmark, heraf i Jylland og på Fyn. En samling af den akutte aktivitet således at befolkningsunderlaget følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om indbyggere som befolkningsunderlag til et akut-sygehus betyder - ved simpel division - at den akutte aktivitet vil skulle samles på max. 6 sygehuse. Befolkningsfordelingen og placeringen af de større sygehuse i regionen er imidlertid således, at det ikke vil være muligt at få tilstrækkelig underlag på minimum indbyggere til alle 6 sygehuse. Håndhæves princippet om at køre uselekterede akutte patienter til nærmeste akutsygehus, viser det sig, at kun modeller med 4 akutsygehuse nogenlunde kan leve op til anbefalingen om minimum indbyggere som optageområde. Afsnit 4 beskriver kort nogle modeller - som foreslås nærmere analyseret. I tilknytning hertil er der i bilag 5 lavet en foreløbig beregning af akut-sygehusenes optageområder baseret på princippet om, at uselekterede akutte patienter køres til nærmeste akutsygehus. I samme bilag er der desuden lavet en foreløbig beregning af befolkningens afstand til akutsygehusene i de forskellige modeller. Patientunderlaget er en anden og interessant måde at anskue et sygehus underlag på. I 2005 var der indlæggelser på Region Syddanmarks sygehuse af borgere fra regionen. Det gennemsnitlige antal indlæggelser pr indbyggere var således 206 for Region Syddanmark som helhed. Fordeles dette på kommuner (de gamle kommuner) synes der kun at være én klar tendens, nemlig at høj indlæggelsesfrekvens hænger sammen med, om man bor i en kommune, hvor der ligger et sygehus. Således er 15 af regionens sygehus-kommuner blandt top 25 af kommuner med flest indlæggelser pr indbyggere. I bilag 6 ses opgørelsen af indlæggelser fordelt på patienternes bopælskommune. Beregningerne af optageområdernes størrelse er som nævnt foreløbige. For at få et præcist billede af underlaget for akutsygehusene i de forskellige modeller, som præsenteres i afsnit 4, vil der i perioden frem til juni blive lavet en præcis beregning baseret på samtlige akutte indlæggelser i regionen i 2006, hvor afstanden i tid mellem patientens bopæl og nærmeste sygehuse beregnes af Krak. I denne beregning vil der endvidere blive taget højde for motorvej det sidste stykke til Svendborg samt motorvej til Sønderborg. Endelig kan nævnes, at patientpresset forventes øget i de kommende år, som følge af den demografiske udvikling. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik viser, at de nuværende ca borgere i Region Syddanmark vil vokse med 2,2 % frem til 2020 (en stigning på ca indbyggere), samtidig vil andelen af ældre (+65 år) vokse med 42 % (en stigning på ca indbyggere). Denne udvikling får betydning for hele sygehusområdet, men især for det medicinske område, idet det især er ældre mennesker, der indlægges på de medicinske afdelinger. 3.2 De personalemæssige ressourcer En væsentlig udfordring for hele det danske arbejdsmarked, såvel som for sygehusområdet er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Aktuelt er en af de mest knappe personaleressourcer på sygehusområdet speciallægerne. Der er i dag i regionen adskillige ledige speciallægestillinger, og udfordringen er, at den nye akutstruktur vil kræve endnu flere speciallæger. Dette skyldes, at der skal bruges flere speciallæger til at dække det øgede vagtberedskab med tilstedeværelsesvagter døgnet rundt i en række specialer. Side 7 af 18

8 Hvert akutsygehus skal jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger have et vagtlag af speciallæger i tilstedeværelsesvagt i intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi og anæstesiologi døgnet rundt alle årets 365 dage. Hvis sygehuset har fødsler og en børneafdeling, skal der desuden være tilstedeværelsesvagt af speciallæger inden for disse to specialer. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger angives, at der herudover skal være adgang til akutte ultralydsundersøgelser og ekkokardiografi. Dette vil kræve en opgradering i beredskabet for radiologer og kardiologer sandsynligvis med tilstedeværelsesvagt. Jo flere akutsygehuse der etableres, jo flere speciallæger skal der bruges til vagtarbejdet. Indledende beregninger viser, at denne nye type speciallæge-tilstedeværelses-vagt koster 4,5 normering pr. vagtlag pr. år alene til at varetage vagtarbejde, dvs. arbejdet udenfor almindelig arbejdstid. Opgørelser over sygehusenes nuværende forbrug af speciallæger i vagt sammenholdt med det fremtidige behov for speciallæger i tilstedeværelsesvagt viser, at regionen skal bruge ekstra 64 speciallæger alene til vagtarbejde, hvis der skal oprettes speciallægevagter inden for de akutte specialer 6 steder. Det tilsvarende tal er 45 speciallæger, hvis der skal oprettes speciallægevagter 5 steder og 20 speciallæger, hvis der skal oprettes speciallægevagter 4 steder. Dette er alene til dækning af den øgede vagtbelastning for speciallæger. Der er i denne foreløbige beregning ikke taget hensyn til, at den overenskomstmæssige mindste normering til en tilstedeværelsesvagt er 8 læger, hvortil kommer én vagtfri stilling som ledende overlæge. Der er heller ikke taget hensyn til, at sygehusene - uafhængigt af kommende speciallægevagter - har ønsker om at ansætte flere speciallæger. Det samlede behov for speciallæger er således større. De ekstra speciallæger til tilstedeværelsesvagt skal enten hentes fra dagtid eller ved nyansættelse. Hentes speciallægerne fra dagtid må det forventes, at en del af speciallægernes dagarbejde (men langt fra alt) kan flytte med og løses i vagttid. På den anden side vil der også være behov for vagtdækning på speciallægeniveau ved regionens øvrige sygehuse, som ikke nødvendigvis skal have speciallæge i tilstedeværelsesvagt men eksempelvis i rådighedsvagt fra bolig. Rådighedsvagt fra bolig er den mest almindelige vagtform for speciallæger i dag. Nedenfor er vist en foreløbig statusopgørelse af behov for ekstra speciallægenormeringer til vagt: Speciallæger i Region Syddanmark Ansatte speciallæger i dag Speciallæge normeringer der bruges på vagt i dag* Behov for ekstra speciallæge Normeringer til tilstedeværelsesvagt hvis vagt hvis vagt hvis vagt 6 steder 5 steder 4 steder Anæstesi Intern medicin ex.kardio ,5 5 Ortopædkirurgi ,5 0 Radiologi ,5 1 Gynækologi/obstetrik ** 6 1,5 Kirurgi ,5 0 Kardiologi ** 10 5,5 Pædiatri ** 7** 7 I alt * Speciallægeforbrug på vagt i dag er opgjort på baggrund af lokal-aftaler eller skøn over effektiv arbejdstid i vagten ** Der er i dag gynækologi/obstetrik ved 5 sygehusenheder jf. side 5 (6 matrikler), pædiatri ved 4 sygehusenheder (5 matrikler) og kardiologiske speciallæger i vagt ved 5 sygehusenheder (6 matrikler). Det antages i denne tabel, at der ikke fremover inden for disse specialer skal oprettes flere vagtlag med speciallæger i tilstedeværelse end antallet af vagtlag pr. sygehusenhed i dag. Side 8 af 18

9 Nogle specialer er hårdere ramt med hensyn til speciallægemangel end andre, og det er umiddelbart vanskeligst at oprette speciallægetilstedeværelsesvagter inden for de specialer, som har færrest speciallæger ansat (kirurgi, kardiologi og pædiatri). I regionsrådets høringssvar anføres, at næstenspeciallæger også bør kunne indgå i vagten på linje med speciallægerne. Dette vil i givet fald lette rekrutteringsvanskelighederne. Problemet med dækning af de kommende akutmodtagelser med speciallæger er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt speciallægerne findes. Der vil også fremover blive stillet krav om høj effektivitet i sygehusdriften, og det vil derfor også være væsentligt, at akutsygehusene har en tilstrækkelig størrelse, således at arbejdsmængden i vagten svarer til, at en speciallæge er i tjeneste døgnet rundt. 3.3 Det medicinske område Antallet af akutte medicinske indlæggelser udgjorde i Omregnet til indlæggelser pr. døgn svarer det til 226 indlæggelser pr. døgn. Alle disse indlæggelser skal jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger ske på akutsygehusene. Ved 4-6 akutsygehuse bliver det gennemsnitlige antal akutte indlæggelser pr. døgn som vist i nedenstående oversigt,. Akutsygehuse Gennemsnitlig antal akutte indlæggelser pr. døgn 4 akut-sygehuse 56,5 indlæggelser 5 akut-sygehuse 45,2 indlæggelser 6 akut-sygehuse 37,7 indlæggelser Hvis alle akutte indlæggelser skal ske på akutsygehusene, som vist i ovenstående tabel, vil de medicinske afdelinger blive meget store med et massivt antal indlæggelser pr. døgn. Alternativet til de meget få store medicinske afdelinger kan være, at opgaven fordeles på flere matrikler, hvorved der eksempelvis skabes et bredere rekrutteringsunderlag. Forudsætningen herfor vil imidlertid være, at alle matrikler med akutte medicinske patienter sikres et tilstrækkeligt stort volumen, således at bredden i det medicinske område kan opretholdes, og det nødvendige kliniske set-up kan etableres. Det vurderes, at et volumen svarende til ca. 80 medicinske senge er nødvendigt for at kunne sikre kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. En samling af alle akutte medicinske patienter vil også give væsentlige bygningsmæssige problemer. Opbygningen af den nye akutstruktur vil under alle omstændigheder afføde store anlægsinvesteringer, som det fremgår af regionsrådets høringssvar. Men investeringerne vil blive endnu større ved en samling af alle medicinske patienter. Samtidig vil regionen komme til at stå med en bygningsmasse på andre sygehuse, som slet ikke kan udnyttes. På den baggrund har regionsrådet foreslået en model, hvor en selekteret del af de medicinske patienter indlægges på et par-sygehus til akut-sygehuset. Foreløbige faglige vurderinger i regionen viser, at det vil være muligt at løse patienternes problemstillinger ved en gradueret indsats, der kan ydes på forskellige matrikler, hvor det lægefaglige kompetenceniveau er forskelligt. Det vurderes, at det vil være muligt at foretage en lægelig visitation af patienterne, således at patienterne kommer til det rette sygehus, som enten kan være et akutsygehus eller et par-sygehus med akut modtagelse af selekterede medicinske patienter. Profilen på et akut-sygehus vil være: Akut modtagelse af alle patienter (undtagen ganske få patienter til akut højtspecialiseret behandling), skadestue level II, planlagte indlagte patienter, ambulatorier og dagkirurgi. Side 9 af 18

10 Profilen på et par-sygehus vil være: Akut modtagelse af selekterede medicinske patienter, planlagte indlagte patienter inden for især ortopædkirurgi, ambulatorier og dagkirurgi, varetagelse af mindre skader. Par-sygehuset forudsætter et betydeligt volumen. Konstruktionen med par-sygehuse forudsætter, at de organisatorisk er fusioneret på både sygehusniveau og afdelingsniveau. 3.4 Det ambulante område En væsentlig udfordring på sygehusområdet i Danmark har været og er fortsat at øge antallet af behandlinger i en situation med begrænsede personaleressourcer og under stadig hensyntagen til de overordnede økonomiske rammer. Aktiviteten på det ambulante område har gennem en årrække udviklet sig på to fronter. Der er dels sket en generel stigning i den samlede ambulante aktivitet, og der er sket en omlægning fra stationær behandling til ambulant behandling. Omlægningen fra stationær behandling til ambulant behandling skal ses i lyset af, at udviklingen inden for medicoteknologien og udvikling af nye behandlingsmetoder generelt har mindsket behovet for indlæggelse og dermed øget mulighederne for at udvide den ambulante behandling. Nedenfor er vist de seneste års udvikling i antallet af ambulante besøg på sygehusenhederne i Region Syddanmark. Heraf ses, at den samlede stigning i antallet af ambulante besøg i perioden fra 2004 til 2006 har været på til i alt , svarende til en stigning på ca. 6 % årligt. Udviklingen i antal ambulante besøg i Region Syddanmark Kilde: Ledelsesinformationssystemer fra Vejle Amt, Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt På landsplan er der over en årrække sket en vækst i antallet af egentlige operationer både for indlagte og ambulante patienter. Den samlede stigning i antallet af operationer har eksempelvis i perioden 1998 til 2003 været på til i alt operationer eller en stigning på 36,4 pct. For indlagte patienter har der været en vækst på 13,8 pct., mens der for ambulante patienter har været en stigning på 85,1 pct. I denne periode har de ambulante operationer øget deres andel af det samlede antal udførte operationer på 31,7 pct. i 1998 til 43,0 pct. i Sundhedsområdet er fortsat præget af en hastig teknologisk udvikling, som forventes at medføre, at der kan tilbydes mere skånsomme behandlingsmetoder for stadig flere sygdomme. Der er ikke tvivl om, at den ambulante behandling kan give patienterne en mere sammenhængende og mindre indgribende behandling. Samtidig er ambulante behandlingsformer ofte billigere end behandlingsforløb under indlæggelse, og en fortsat vækst og omlægning til ambulant aktivitet kan således medvirke til at frigøre ressourcer til en generel øget aktivitet. Der er altså både faglige, servicemæssige og økonomiske grunde til fortsat at understøtte denne udvikling, og én måde at gøre Side 10 af 18

11 dette på er ved at sikre sig, at den fremtidige sygehusstruktur kan understøtte og fremme den ambulante behandling. Region Syddanmark råder allerede i dag over et stort antal sygehusmatrikler, som vil kunne anvendes til ambulant behandling. I forbindelse med en kommende reduktion i antallet af akut-sygehuse, bør det sikres, at der også fremover er tilstrækkelig fysisk kapacitet til at imødekomme de forventede fremtidige aktivitetsstigninger, herunder særligt de næste 4 6 år, hvor der samtidig må forventes en betydelig bygningsaktivitet i forbindelse med udvidelse eller nybygning af akut-sygehuse. Der bør derfor, som en yderligere fysisk kapacitet til akut-sygehusene og par-sygehusene, udvælges et antal sygehuse, som kan anvendes til ambulant og eventuel planlagt stationær aktivitet med henblik på at sikre, at manglen på kapacitet og m 2 ikke bliver en begrænsende faktor i forhold til efterspørgslen efter sygehusbehandling. Disse sygehuse bør både ledelsesmæssigt og i fagligt henseende være tilknyttet en sygehusenhed med akut-sygehus og evt. par-sygehus, og benævnes i det følgende sammedags-sygehuse. 3.5 Skadestuer/skadeklinikker Åbne skadestuer er en naturlig del af et akut-sygehus for uselekterede patienter. Akut-sygehuse har de brede akut-funktioner og det nødvendige set-up af kliniske støttefunktioner til at kunne varetage alvorlige skader. Med en fremtidig sygehusstruktur med 4 6 akut-sygehuse, vil mange borgere opleve afstanden til skadebehandling på akut-sygehuset som uacceptabel og unødig, såfremt der er tale om behandling af småskader. Det skal derfor i det videre arbejde indgå overvejelser om, hvordan en betjening på dette område kan tilbydes på andre matrikler end akut-sygehusene. 3.6 Maksimal ventetid på 1 måned Fra 1. oktober 2007 sænkes grænsen for det udvidede frie sygehusvalg til 1 måned. Det bliver en væsentlig udfordring for Region Syddanmark, idet en meget væsentlig del af patienterne vil kunne gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg og derigennem blive visiteret til privathospital. Behandling på privathospital er dyrere for regionen, end hvis regionens sygehuse selv formår at udvide produktionen inden for det regionale styringsparadigme med meraktivitetsafregning. Region Syddanmark indgår sammen med Region Midtjylland i et samarbejde om drift af friklinikkerne i Brædstrup og Give. Formålet med disse er netop, at kunne levere fleksibel ekstrakapacitet til lavere priser end privathospitalerne på områder, hvor de almindelige sygehuse ikke kan følge med efterspørgslen. Det forventes, at der fremover vil være et stigende behov for en sådan fleksibel kapacitet. Derudover forventes der temporært at være behov for at sende udvalgte behandlinger i udbud i privatsektoren. 3.7 Geografiske forhold der nødvendiggør specifikke løsninger I Sundhedsstyrelsens rapport om akutområdet anføres, at der i alle regioner vil være områder, hvor geografiske forhold nødvendiggør specifikke løsninger. Med andre ord kan der være områder, hvor transporttiden er så lang, at det er vigtigt at have et lokalt tilbud, selvom det ikke kan leve op til kravene til et akut-sygehus. Ærø er et sådant område. Ærø Sygehus vil aldrig kunne leve op til kravene til et akutsygehus, men den lange transporttid med færge retfærdiggør, at der er et akuttilbud på øen. 3.8 Specialiserede funktioner Som det fremgår af tidligere gennemgang jf. side 5-6, er en række specialer og funktioner samlet på få matrikler. Nogle af disse hører fremover naturligt hjemme på et akut-sygehus, andre på et par-sygehus, og endelig vil enkelte hensigtsmæssigt kunne samles i én regional funktion med henblik på at skabe faglig tyngde. Eksempler på funktioner, som bør overvejes samlet, er rygbehandling og neurorehabilitering. Patienter med rygproblemer udgør en stor patientgruppe, der i øjeblikket får en ret Side 11 af 18

12 uens behandling i regionen. Det er erfaringen fra de tidligere amter, at det kan være vanskeligt konstant at fastholde en stabil bemanding med rygkirurger og reumatologer til de ret små amtslige funktioner. Vurderingen er, at området vil have gavn af, at der blev skabt faglig tyngde. Det bør derfor overvejes at foretage en samling af rygcenter-funktionerne ét sted i regionen. Funktionen skal omfatte såvel rygkirurgi som øvrig rygbehandling. Den højt specialiserede rygkirurgi bør fortsat foregå i Odense. 4 Forslag til kommissorium 4.1 Målsætning for organiseringen af det fremtidige akutberedskab Kvalitet frem for nærhed Formålet med omorganisering af akutberedskabet i Region Syddanmark er at styrke kvaliteten i det akutte beredskab ud fra den grundlæggende tankegang om at øvelse gør mester, dvs. at der er en sammenhæng mellem volumen, erfaring og kvalitet. Kvalitetsaspektet indebærer således både, at antallet af akutte modtagelser reduceres, og at der stilles helt andre krav til indhold og organisering af den akutte modtagelse fremover. Borgeren vil i akutmodtagelsen, døgnet rundt og året rundt, blive mødt af et team af specialister, der råder over de faciliteter, som er nødvendige for at diagnostik og behandling kan blive iværksat hurtigst muligt. Til gengæld for den øgede kvalitet vil borgeren i nogle tilfælde få længere til den akutte modtagelse. Effektivitet Effektiviteten i sygehusvæsenet i Region Syddanmark skal fortsat være høj. Samtidig skal der etableres tilstedeværelsesvagt i en række specialer, hvilket indebærer, at der skal lægges flere timer i vagten. Beregninger viser, at jo flere akutsygehuse, jo flere speciallægeressourcer skal der bruges til vagten. Samtidig vil befolkningsunderlaget og dermed patienttilgangen blive mindre, jo flere akutsygehuse der etableres. Det kan specielt være kritisk i de sene aftentimer og om natten, hvor der i forvejen er få akutte patienter. Beredskabet kan ikke reduceres i disse timer, hvis målsætningen - om samme kvalitet døgnet rundt, året rundt, uanset sted - skal fastholdes. Fra et økonomisk og rekrutteringsmæssigt synspunkt vil det naturligvis ikke være rationelt, at have flere personaleressourcer end opgaven tilsiger. Nærmeste sygehus Det knæsættes som princip, at alle uselekterede akutte patienter køres til det nærmeste sygehus, hvor behandlingen kan finde sted. Tryghed for borgeren Region Syddanmark skal sikre, at regionens borgere føler sig trygge ved de tilbud, som sundhedsvæsenet leverer. En mulighed for åben (uvisiteret) adgang til skadestuer eller skadeklinikker er med til at skabe tryghed for borgerne, og denne mulighed ønskes fortsat at være tilstede samtidig med, at der sker en opgradering af det præhospitale beredskab. Et fremtidssikret sygehusvæsen En omfattende omorganisering af sygehusvæsenet i Region Syddanmark skal give hele regionen et stabilt og fremtidssikret fundament for den fremtidige sygehusbehandling. Alle fremtidige sygehusenheder skal være bæredygtige mange år frem, og for at sikre dette, lægges der vægt på ligeværdige akutsygehuse med hensyn til størrelse og befolkningsunderlag. Side 12 af 18

13 4.2 Fælles præmisser for alle modeller Akut-sygehuse: Af hensyn til at sikre et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag og en fornuftig udnyttelse af de knappe speciallægeressourcer belyses mulighederne for 4-6 akutsygehuse. Par-sygehuse: Der arbejdes videre med ideen om par-sygehuse, hvor akutte selekterede medicinske patienter kan modtages på et par-sygehus. Antallet af par-sygehuse til akutsygehusene bliver mellem 1 og 3. Udbygningen af akut-sygehusene vil tage tid. Sygehuse, som udpeges til fremover at være par-sygehus, vil derfor under alle omstændigheder i en årrække fortsætte de fleste af de nuværende akutte funktioner. Sammedags-sygehuse: Et antal sygehusmatrikler udpeges til ambulant og eventuel planlagt behandling med henblik på at sikre tilstrækkelig fysisk kapacitet fremover. Der arbejdes videre ud fra, at disse sygehuse bliver: Haderslev Sygehus, Nyborg Sygehus, Grindsted Sygehus og Fredericia Sygehus. Udbygningen af akut-sygehusene vil tage tid. Sygehuse, som udpeges til fremover at være sammedags-sygehuse, vil derfor under alle omstændigheder i en årrække fortsætte de fleste af de nuværende akutte funktioner. Friklinik: Give Sygehus anvendes til friklinik i samarbejde med Region Midtjylland. Det forventes, at behovet for fleksibel kapacitet vil vokse pga. indførelse af maksimal ventetid på 1 måned. Dette forventes at betyde, at friklinikken på sigt vil kunne fylde hele Give Sygehus. Regional rygcenter: Der arbejdes videre med ideen om etablering af et regionalt rygcenter. En placering på Middelfart Sygehus skal belyses nærmere. Herudover arbejdes der videre på også at flytte neurorehabiliteringen fra Ringe Sygehus til evt. Middelfart Sygehus. Ø-beredskab: Ærø opretholdes med det nuværende Ø-beredskab af geografiske årsager. Sygehusenheder med 2-3 sygehuse under én fælles sygehusledelse: Et akut-sygehus lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om specialer, speciallæger i tilstedeværelsesvagt og nødvendige faciliteter. Hvis der er fødsler, er der tilstedeværelsesvagt i gynækologi og obstetrik. Fødeafdelingen vil principielt ligge i tilknytning til en børneafdeling med neonaltalfunktion. Børneafdelingen vil ligeledes have speciallæger i tilstedeværelsesvagter. Der vil desuden være åbne skadestuer. Derudover kan akutsygehuset varetage øvrige specialer og funktioner i henhold til specialeplanlægningen. På et parsygehus modtages akutte selekterede medicinske patienter døgnet rundt. Der skal kunne tilbydes de kliniske servicespecialer i det tidsrum, der er nødvendigt. (anæstesi, radiologi samt klinisk biokemi). De nødvendige faciliteter forefindes. Der vil være medicinske speciallæge og andre læger i rådighedsvagt (rådighedsvagt som minimum). Sygehuset er rent elektivt (planlagt aktivitet), typisk med opgaver i ortopædkirurgi og evt. særlige funktioner og mindre kirurgiske specialer. Der vil være mulighed for at varetage mindre skader, og der vil være dagkirurgi inden for det kirurgiske og evt. andre specialer. På et sammedags-sygehus vil der primært være ambulant aktivitet og eventuelt planlagt stationær aktivitet inden for udvalgte områder. Overskudskapacitet: Samling af de fleste akutte funktioner på 4-6 akutsygehuse vil betyde, at disse skal udbygges betydeligt. For at undgå bygningsmæssig overkapacitet vil det derfor være aktuelt at overveje, hvad der skal ske med overskudskapaciteten. Det skal understreges, at der til drift af en sygehusmatrikel uanset aktivitetsniveauet vil være nogle driftsmæssige grundomkostninger og udgifter til vedligeholdelse af bygningerne. Overvejelserne samler sig om sygehusene i Faaborg, Ringe, Brørup og Tønder. Hvis sygehusene afhændes, kunne det overvejes at indgå samarbejdsaftaler med nye ejere om at understøtte fortsat lokal sygehusservice i det omfang, det vil være hensigtsmæssigt. Der skal udarbejdes en grundig beskrivelse af problemstillingen vedr. overskudskapacitet samt alternative måder at håndtere den overskudskapacitet, der er nævnt ovenfor. Side 13 af 18

14 4.3 ler med 4 akut-sygehuse lerne med 4 akut-sygehuse har alle ét akutsygehus i hvert af de 4 gamle amter. Variationen i 4- sygehusmodellerne går på, om det skal være henholdsvis Kolding Sygehus eller Vejle Sygehus, der skal være akut-sygehus i trekantsområdet, og om det skal være henholdsvis Aabenraa Sygehus eller Sønderborg Sygehus, der skal være akut-sygehus i Sønderjylland. De fire variationer af 4- sygehusmodellerne er vist nedenfor: A B C D Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Vejle Kolding Fredericia Aabenraa Sønderborg Haderslev Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Vejle Kolding Fredericia Sønderborg Aabenraa Haderslev Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Kolding Vejle Fredericia Aabenraa Sønderborg Haderslev Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Kolding Vejle Fredericia Sønderborg Aabenraa Haderslev Befolkningsunderlag og tidsafstand til nærmeste akut-sygehus (beregnet med Krak-tider) er vist nedenfor. Her ses, at mellem 70,9-76,5 % af befolkningen kan nå frem til et akut-sygehus inden for 30 minutter, mens mellem 84,2 89,6 % af befolkningen kan nå frem til et akut-sygehus indenfor 40 minutter. Odense Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Ankomst < 30 min. Ankomst < 40 min. A ,3 % 89,6 % B ,9 % 84,2 % C ,5 % 87,0 % D ,0 % 87,0 % Note: Folketal pr. 1. januar 2006 efter kommuner. I de modeller, hvor Vejle Sygehus indgår, henregnes halvdelen af Ny Hedensted kommune til Vejle Sygehus optageområde. Beregningerne af Ankomst er foretaget med udgangspunkt i transporttid (Krak) fra centrum i de gamle kommuner (rådhuset) til de forskellige akut-sygehuse og viser andelen af befolkningen, der kan nå frem til et akut-sygehus i bil inden for henholdsvis 30 og 40 minutter. For en uddybning af beregningsgrundlaget og en visuel fremstilling af de forskellige sygehuses optageområder i de enkelte modeller henvises til bilag 5. Side 14 af 18

15 4.4 ler med 5 akut-sygehuse 5-sygehusmodellerne ligner 4-sygehusmodellerne for så vidt angår strukturen i Jylland, men på Fyn bliver Svendborg Sygehus også akut-sygehus, dog med en mindre opgaveportefølje end de øvrige akut-sygehuse. Sygehusene på Fyn udgør én samlet sygehusenhed af hensyn til behovet for et tæt fagligt samarbejde, der skal være med til at sikre en høj faglig kvalitet. På Svendborg Sygehus foreslås der at være akut-modtagelse af uselekterede medicinske patienter, ortopædkirurgiske patienter, organkirurgiske patienter og eventuelt gynækologiske/obstetriske patienter (fødsler). E F G H Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Vejle Kolding Fredericia Aabenraa Sønderborg Haderslev Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Kolding Vejle Fredericia Aabenraa Sønderborg Haderslev Akut-sygehus Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Vejle Kolding Fredericia Sønderborg Aabenraa Haderslev Akut-sygehus Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Kolding Vejle Fredericia Sønderborg Aabenraa Haderslev Befolkningsunderlag og tidsafstand til nærmeste akut-sygehus (beregnet med Krak-tider) er vist nedenfor. Her ses, at mellem 78,2 83,8 % af befolkningen kan nå frem til et akut-sygehus inden for 30 minutter. Odense Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Svendborg Ankomst < 30 min. E ,6% F ,8 % G ,2 % H ,3 % Note: Folketal pr. 1. januar 2006 efter kommuner. I de modeller, hvor Vejle Sygehus indgår, henregnes halvdelen af Ny Hedensted kommune til Vejle Sygehus optageområde. Beregningerne af Ankomst er foretaget med udgangspunkt i transporttid (Krak) fra centrum i de gamle kommuner (rådhuset) til de forskellige akut-sygehuse og viser andelen af befolkningen, der kan nå frem til et akut-sygehus i bil inden for 30 minutter. For en uddybning af beregningsgrundlaget og en visuel fremstilling af de forskellige sygehuses optageområder i de enkelte modeller henvises til bilag 5. Side 15 af 18

16 4.5 ler med 6 akut-sygehuse I 6-sygehusmodellerne er Vejle, Kolding,, OUH samt Svendborg akutsygehuse. I Sønderjylland er akutsygehuset enten placeret i Sønderborg eller Aabenraa. I Akut-sygehuse Par-sygehus Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Vejle Kolding Fredericia Aabenraa Sønderborg Haderslev J Akut-sygehuse Par-sygehuse Sammedags-sygehuse Odense Svendborg Nyborg Vejle Kolding Fredericia Sønderborg Aabenraa Haderslev Befolkningsunderlag og tidsafstand til nærmeste akut-sygehus (beregnet med Krak-tider) er vist nedenfor. Her ses, at mellem 85,7 % 86,2 % af befolkningen kan nå frem til et akut-sygehus inden for 30 minutter. Odense Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Svendborg Ankomst < 30 min. I ,2 % J ,7 % Note: Folketal pr. 1. januar 2006 efter kommuner. I de modeller, hvor Vejle Sygehus indgår, henregnes halvdelen af Ny Hedensted kommune til Vejle Sygehus optageområde. Beregningerne af Ankomst er foretaget med udgangspunkt i transporttid (Krak) fra centrum i de gamle kommuner (rådhuset) til de forskellige akut-sygehuse og viser andelen af befolkningen, der kan nå frem til et akut-sygehus i bil inden for 30 minutter. For en uddybning af beregningsgrundlaget og en visuel fremstilling af de forskellige sygehuses optageområder i de enkelte modeller henvises til bilag 5. Side 16 af 18

17 4.6 Elementer i den videre planlægning Analyse af modeller I overensstemmelse med den fastlagte tidsplan for den videre proces, skal der frem til primo juni 2007 arbejdes videre med beskrivelse og analyse af de tre overordnede modeller og de i alt 10 specifikke modeller. For hver model skal der redegøres for: - Faglige fordele og ulemper - Driftsøkonomi og anlægsøkonomi - Mulig placering og eventuel centralisering af gamle amtsspecialer - Detaljeret analyse af optageområde og afstande ved måling af afstanden fra den enkelte patients adresse til nærmeste akut-sygehus. Den endelige model skal desuden suppleres med: - En plan for udbygningen af det præhospitale område - En plan for det medicinske område med særligt fokus på graduering af patienter, der har behov for modtagelse på et kompetenceniveau, der svarer til akutsygehusenes og de patienter, der kan modtages på et par-sygehus. - En analyse af rekrutteringsmuligheder af sundhedsfaglig personale i Region Syddanmark - En plan for behandling af skader (skadestuer/skadeklinikker) Nybygning af universitetssygehus Uanset hvordan den fremtidig sygehusstruktur kommer til at se ud, vil samlingen af den akutte aktivitet betyde, at der skal ske en væsentlig udbygning på alle matrikler med akut-sygehuse. ligger på en grund, hvor bygningerne ligger ret tæt, men hvor der dog er udvidelsesmuligheder, hvis der samtidig sker nedrivning af eksisterende mindre bygninger. En gennemgang af bygningsmassen viser, at der alene til renovering af eksisterende indvendige funktioner skal bruges ca. 800 mio. kr. over de næste 10 år. Hertil kommer, at en del funktioner er placeret i pavilloner, mens andre funktioner er placeret i lejede lokaler. Pladsen opleves generelt som trang, der er Arbejdstilsyns-påbud vedr. sengestuer og badeværelser på visse afdelinger, og manglen på m 2 udgør en flaskehals især i forhold til det medicinske område. Hertil kommer, at mangel på parkeringspladser udgør et stort problem for patienter og personale. De ovennævnte og allerede eksisterende anlægsmæssige udfordringer på tager udgangspunkt i de nuværende funktioner på universitetshospitalet. På sigt forventes OUH at skulle udbygges betragteligt, dels som følge af at sygehuset forventes at blive regionens største akutsygehus, dels fordi det er ambitionen, at der skal ske en udbygning af sygehusets landlandsdelsfunktioner. Det samlede investeringsbehov må således forventes at være på flere milliarder kroner over de kommende år, og med så betydelige investeringer i udsigt bør det overvejes, om det i et langsigtet perspektiv kan betale sig at bygge et helt nyt universitetshospital, for derved at få et tidssvarende, højteknologisk og fremtidssikret sygehus. Der er derfor - som opfølgning på regionsrådets høringssvar til Sundhedsstyrelsen - igangsat en indledende analyse af dimensionering og økonomi i forbindelse med nybygning af nyt universitetshospital. En mulig fysisk placering nær motorvejen i Odense og en placering sammen med Universitetet/det sundhedsvidenskabelige fakultet vil være optimal. Resultaterne af denne analyse forventes klar primo juni Side 17 af 18

18 4.6.3 Samarbejde med kommuner og praksis Praksisområdets rolle (almen praksis og speciallægepraksis) i forhold til det fremtidige akutte beredskab bør overvejes og tænkes ind i sammenhæng med det akutte beredskab på sygehusene, herunder mulighederne for at udvikle tilbudene til akutte patienter uden for sygehusvæsenet gennem et styrket samarbejde med eksempelvis de praktiserende læger. Også kommunernes nye rolle på sundhedsområdet og mulige nye samarbejdsformer skal belyses nærmere Sammenhæng til psykiatrien Den fremtidige akutbetjening på psykiatriområdet er ikke i første omgang tænkt ind i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om den fremtidige akutbetjening, men regionsrådet tilslutter sig Sundhedsstyrelsens overordnede anbefaling om, at der i den videre planlægning af akutområdet bør ske en afklaring af akutbetjeningen for det somatiske område såvel som for det psykiatriske område. Der er derfor i den videre proces behov for en nærmere belysning af sammenhængen mellem akutbetjeningen på de to områder. Side 18 af 18