Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Transkript

1 Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015

2 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse med KL s konference Supersygehuse hvad betyder det for kommunerne? januar Pjecen giver et talmæssigt overblik over indsatserne på sygehusene og i kommunerne og viser i grove træk, hvad de to væsener er for nogle størrelser og hvor de er på vej hen ift. arbejdet med et styrket sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med konferencen er at tydeliggøre, hvad de nye supersygehuse kommer til at betyde for de indsatser, kommunerne skal levere. Hvordan sikrer vi et sundhedsvæsen på to stærke ben? Hvordan får vi et samspil med sygehusene og almen praksis, som sikrer en fornuftig arbejdsdeling i en tid med flere ældre og flere kronikere med flere samtidige diagnoser? Den ene del af pjecen viser centrale tal om supersygehusene og sygehusvæsenet generelt. Den anden del af pjecen viser centrale tal om kommunernes arbejde med at styrke deres indsats i det nære sundhedsvæsen. Hvorfor supersygehuse? I løbet af de kommende år vil regionerne bygge nyt og bygge om for mere end 40 mia. kr. Når byggerierne er tilendebragt, vil der være 18 nye akutsygehuse med fælles akutmodtagelse og som udgangspunkt dække et område med mindst indbyggere. Folketinget har via kvalitetsfonden bevilget 25 mia. kr. til supersygehusene. Hertil kommer en regional egenfinansiering på 16,4 mia.kr. Dvs. en samlet ramme på 41,4 mia. kr. (09 PL). Sundhedsministeriets hjemmeside Der skal bl.a. bygges nye sygehuse i Aalborg, Gødstrup, Odense og Hillerød, mens nogle af de største om- og tilbygninger vil finde sted i Køge og Aarhus. Byggerierne ventes færdige mellem 2019 og Regeringens ekspertpanel vedr. sygehusinvesteringer blev etableret af regeringen i Det er et rådgivende panel, som skal vurdere de konkrete anlægsprojekter i regionernes fremtidige sygehusstruktur og afgive indstil-

3 ling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder de fastsatte målsætninger og principper for kvalitet, finansiering og øget produktivitet. Ekspertpanelet skal samtidig vurdere, om de enkelte projekter er fornuftige set i sammenhæng med den samlede strukturudvikling i sundhedsvæsenet. De nye investeringer skal resultere i mere effektive opgaveløsninger og ressourceanvendelse via bedre logistik, ny teknologi, nye arbejdsgange og høj standard. Formålet med den nye sygehusstruktur er at sikre bedre kvalitet i sundhedsvæsenet ved at samle funktioner og specialer på færre enheder. Afsættet herfor er, at der er dokumentation for en positiv sammenhæng mellem volumen og kvalitet på både specialist- og afdelingsniveau samt for nytten af tæt multidisciplinært samarbejde mellem flere specialer. Regeringens ekspertpanel lagde i 2007 til grund, at der kunne gennemføres en sengereduktion på omkring 20 procent og en stigning i ambulante behandlinger på omkring 50 procent i perioden 2007 til Ekspertpanelet har forudsat, at der kan realiseres effektiviseringer på 6-8 procent på driften på de berørte sygehuse. Ekspertpanelet betoner, at der er en betydelig usikkerhed knyttet til udviklingen i behandlingsbehovet om år. Det er meget vanskeligt præcist at forudsige udviklingen, som vil blive påvirket af bl.a. sygdomsudviklingen, udviklingen i behandlingsformer, den teknologiske udvikling osv. Ekspertpanelet påpeger, at der for at nå målene kan tænkes i en omlægning af aktivitet fra sygehuse til andre aktører fx praksissektoren og kommunerne samt øget anvendelse af hjemmebehandling og kapacitet i den private sektor. Udvalget kommer dog ikke ind på, hvad det mere præcist vil kræve af de andre aktører herunder af samarbejdet med supersygehusene.

4 Hvordan sikrer vi et sundhedsvæsen på to stærke ben? På konferencen og med afsæt i de centrale udviklingskarakteristika, som præsenteres i denne pjece, vil vi bl.a. gerne debattere følgende: Kommunerne vil i de kommende år skulle løfte flere opgaver på sundhedsområdet. Hvordan sikrer vi, at ressourcerne og kompetencerne følger med? Hvordan bliver vi bedre til at binde sygehus og kommunale indsatser sammen, så borgeren sikres bedre sammenhæng og kvalitet, når forløbene i stigende grad bliver samtidige? Hvordan udnytter vi hinandens ressourcer bedst såvel på sygehusene og i sundhedshuse? Det er vigtigt med et sundhedsvæsen, der går på to ben: En stærk sygehussektor og en lige så stærk primærsektor. I den resterende del af denne pjece vil vi beskrive nogle karakteristika ved begge sektorer.

5 Det ene ben de nye supersygehuse Fremtidens sygehusstruktur Kilde: Dagens Medicin. Den overordnede sygehusstruktur består af 18 akutsygehus, plus Rigshospitalet samt 3 sygehuse med modificeret akutfunktion (Bornholm Hospital, Sygehus Thy-Mors Thisted og Nykøbing F. Sygehus). Omorganiseringen af sygehusvæsenet betyder, at en række af de mindre sygehuse samles på større og mere specialiserede supersygehuse. Det betyder større afstand mellem sygehuse med akutmodtagelser.

6 20000 Udviklingen i antallet af sengepladser på landsplan Kilde: Statens Serums Institut Antallet af sengepladser er fra 2007 til 2013 faldet til sengepladser svarende til et fald på 15 procent. Sygehusudgifter i mio. kr Kilde: Danmarks Statistik. Somatik og psykiatri er under ét. Udgifterne til sygehusene er fra 2007 til 2013 steget mio. kr. til mio.kr. svarende til 12 procent.

7 Antal ambulante besøg og ydelser Kilde: esundhed Antallet af ambulante besøg og ydelser er fra 2007 til 2013 steget med ca besøg og ydelser svarende til en stigning på 39 procent til godt besøg og ydelser Antal udskrivninger Kilde: esundhed Antallet af udskrivninger er fra 2007 til 2013 steget med godt , eller med 4,9 procent til godt , dog med et lille fald fra 2010.

8 Antal unikke CPR Kilde: Landpatientregistret Antallet af unikke CPR, dvs. antallet af patienter som sygehuset behandler, er fra 2007 til 2013 steget med godt svarende til 14 procent. 5 Gennemsnitlige liggetider 4 4,5 4,4 4,1 3,9 3,8 3,7 3, Kilde: SSI lukket esundhed baseret på årsdata Ovenstående figur viser, at patienterne kommer hurtigere og hurtigere ud. Fra 2007 til 2013 er de gennemsnitlige liggetider faldet med 0,9 dage fra 4,5 til 3,6 dage. Et fald som forventes at fortsætte i takt med, at behandlingsmulighederne bliver stadig mere avancerede.

9 Antal dage Antal dage Antal færdigbehandlede dage (psykiatri) Kilde: Esundhed Ovenstående graf viser, at kommunerne er blevet hurtigere til at hjemtage borgerne. Antallet af færdigbehandlede dage inden for psykiatrien er fra 2007 til 2013 faldet med godt svarende til et fald på 43 procent Antal færdigbehandlede dage (somatik) Kilde: Esundhed

10 Antal pr årige Ovenstående graf viser, at kommunerne er blevet hurtigere til at hjemtage borgerne. Antallet af færdigbehandlede dage inden for det somatiske område er fra 2007 til 2013 faldet med ca svarende til 45 procent Genindlæggelser af 65+ årige Kilde: Esundhed Antallet af genindlæggelser for borgere over 65 år er fra 2007 til 2013 reduceret med 765 borgere, eller 2 procent. 72 Forebyggelige indlæggelser pr årige Kilde: Esundhed (KØS)

11 Antallet af forebyggelige indlæggelser set ift. andelen af ældre over 65 år er faldende. Antallet pr er faldet med 4 forebyggelige indlæggelser svarende til 6 procent.

12 Det andet ben et styrket nært sundhedsvæsen Indledning Kommunerne har de senere år arbejdet målrettet for at styrke det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en konsekvens af de seneste års udvikling i sundhedsvæsenet, dels med afsæt i KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft, som kommunerne de sidste tre år har fået i økonomiaftalen til at styrke forebyggelsesindsatsen over for bl.a. ældre og kronikere. Der er i de fælles sundhedsaftaler opstillet fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelse: - Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser - Færre forebyggelige indlæggelser - Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser - Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Midler fra økonomiaftalerne til det nære sundhedsvæsen mio. kr. 350 mio. kr. 350 mio. kr. Kommunerne har i regi af det mellemkommunale samarbejde i KKR sat en række politiske mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. KL har understøttet processen ved løbende at indsamle data for at følge op på udviklingen. Disse data er løbende blevet drøftet mellem kommunerne regionalt og i KL-regi for at sikre fremdrift og udveksling af viden. Data fra dataindsamlingerne viser, at kommunerne rykker. Kommunerne har således over de sidste år styrket forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen. Tallene viser også, at kommunerne styrker akutindsatsen for at kunne hjemtage borgere tidligere og give de borger, som har brug for særlig overvågning og intensiv pleje, et tilbud i eller tæt på egen bolig. Skal kommunerne rykke yderligere, er der behov for at styrke samarbejdet med almen praksis. Det skal bl.a. ske i de nye praksisplanudvalg. Et styrket sundhedsvæsen forudsætter også et tæt samspil mellem sygehus og kommune. Her tages i februar 2015 hul på en ny sundhedsaftale, som

13 skal skabe afsæt for mere integrerede løsninger, aftalt opgaveoverdragelse og samarbejde om sammenhængende løsninger. 120% Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper 100% 80% 60% 40% 20% Sept Nov % Næsten samtlige kommuner har i dag patientrettede forebyggelsestilbud til personer med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft. Og ¾ af kommunerne har tilbud til personer med muskel-skelet-lidelser.

14 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, har akutteams med døgndækket sygepleje KL s spørgeskemaundersøgelse. Akutteams og akutplader Planlægger at etablere et akutteam Nej, har ikke akutteams med døgndækket sygepleje Akutplads døgndækket sygepleje nov-13 sep-14 Ovenstående figur viser, at kommunerne er i fuld gang med at udvikle den sygeplejefaglige akutindsats på akutpladser og i akutteams. 43 procent af kommunerne svarer i september 2014, at de har et akutteam med døgndækket sygepleje og 24 procent planlægger at etablere et akutteam. 66 procent af kommunerne svarer, at de har akutpladser med døgndækket sygepleje. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Døgnrehabiliteringspladser og aflastningspladser Døgnrehabiliteringspladser uden døgndækket sygeplejefaglig akutindsats men med terapeutfaglig bistand Døgn- eller aflastningspladser til brug for fx hurtig hjemtagning af færdigbehandlede med et omfattende plejebehov (uden døgndækket sygepleje eller terapeutfaglige kompetencer) apr-13 sep-14 KL s spørgeskemaundersøgelse.

15 Ovenstående figur viser, at kommunerne i stigende grad etablerer døgnrehabiliteringspladser og aflastningspladser for at styrke den forebyggende og rehabiliterende indsats.. Dermed kan kommunerne fx hurtigere hjemtage borgeren fra sygehuset og igangsætte en genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. 100% Opfølgende hjemmebesøg 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% sep-14 nov-13 20% 10% 0% Ja KL s spørgeskemaundersøgelse. Ja, vi forventer at have indført inden udgangen af 2014 Ovenstående figur viser, at stadig flere kommuner etablerer opfølgende hjemmebesøg. Næsten 90 procent af kommunerne har således i september 2014 indført opfølgende hjemmebesøg.

16 Særlige indsatser i ældreplejen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særlige initiativer rettet mod opkvalificering af medarbejderne, fx fælles skolebænk Særlige indsatser, fx redskaber til tidlig opsporing Særlige indsatser rettet mod medicinhåndtering Særlige indsatser rettet mod faldforebyggelse Særlige indsatser rettet mod sårpleje Andre apr-13 sep-14 KL s spørgeskemaundersøgelse. Ovenstående figur viser, at kommunerne i stigende grad arbejder med en bred palet af indsatser for at styrke indsatserne i ældreplejen. Det drejer sig bl.a. om særlige indsatser rettet mod sårpleje (91 pct.), at styrke de ansattes kompetencer (91 pct.) medicinhåndtering (85 pct.) og redskaber til tidlig opsporing (79 pct.). 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Patientrettede forebyggelsesindsats KL s spørgeskemaundersøgelse, september 2014.

17 Ovenstående figur viser, at kommunerne på en lang række områder prioriterer at opruste indsatsen for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og styrke sygeplejen og akutindsatsen. Det drejer sig bl.a. om at styrke rehabiliterings- og træningsområdet (82 pct.), styrke de ansattes kompetencer ift. tidlig opsporing (75 pct.) og styrke sygepleje inden for det akutte område (75 pct.). 60% Akuttilbud med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser 50% 40% 30% 20% 10% 0% ja nej Nej, men vi planlægger at etablere akuttilbud inden for det næste ½ år. KL s spørgeskemaundersøgelse. Ovenstående figur viser, at over 53 procent af kommunerne har et akuttilbud på psykiatriområdet og 15 procent planlægger at etablere et akuttilbud inden for det næste ½ år for at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser.

18 80% Typer af akuttilbud i psykiatrien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% akuttilbud med fast åbningstid for telefoniske henvendelser ved akutte behov akuttilbud med overnatningsmulighed ved akutte behov KL s spørgeskemaundersøgelse september akuttilbud med udgående støtte ved akutte behov Ovenstående figur viser, at 71 procent. af kommuner med et psykiatrisk akuttilbud, har et akuttilbud med overnatningsmulighed ved akut behov, at 63 procent har et akuttilbud med faste åbningstider for telefonisk henvendelse ved akut behov, og at 48 procent har et akuttilbud med udgående støtte ved akut behov. 80% Kommuner med tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykiske lidelser 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej

19 KL s spørgeskemaundersøgelse september procent af kommunerne svarer i september 2014, at de arbejder med tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykisk lidelser. 80% Tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndtering i psykiatrien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efteruddannelsesforløb Styrket samarbejde med hjemmesygeplejen Kompetenceprofiler Medicinpædagogik KL s spørgeskemaundersøgelse september Kommunerne angiver i forlængelse af spørgsmålet om en styrket kvalitet af medicinhåndtering, at der især er sat ind for at styrke kompetencerne gennem efteruddannelsesforløb (67 pct.) og kompetenceprofiler (36 pct.) og et styrket samarbejde med hjemmesygeplejen (52 pct.).

20 Noter:

21 Noter:

22 Noter:

23 Noter:

24 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk