Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?"

Transkript

1 Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015

2 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse med KL s konference Supersygehuse hvad betyder det for kommunerne? januar Pjecen giver et talmæssigt overblik over indsatserne på sygehusene og i kommunerne og viser i grove træk, hvad de to væsener er for nogle størrelser og hvor de er på vej hen ift. arbejdet med et styrket sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med konferencen er at tydeliggøre, hvad de nye supersygehuse kommer til at betyde for de indsatser, kommunerne skal levere. Hvordan sikrer vi et sundhedsvæsen på to stærke ben? Hvordan får vi et samspil med sygehusene og almen praksis, som sikrer en fornuftig arbejdsdeling i en tid med flere ældre og flere kronikere med flere samtidige diagnoser? Den ene del af pjecen viser centrale tal om supersygehusene og sygehusvæsenet generelt. Den anden del af pjecen viser centrale tal om kommunernes arbejde med at styrke deres indsats i det nære sundhedsvæsen. Hvorfor supersygehuse? I løbet af de kommende år vil regionerne bygge nyt og bygge om for mere end 40 mia. kr. Når byggerierne er tilendebragt, vil der være 18 nye akutsygehuse med fælles akutmodtagelse og som udgangspunkt dække et område med mindst indbyggere. Folketinget har via kvalitetsfonden bevilget 25 mia. kr. til supersygehusene. Hertil kommer en regional egenfinansiering på 16,4 mia.kr. Dvs. en samlet ramme på 41,4 mia. kr. (09 PL). Sundhedsministeriets hjemmeside Der skal bl.a. bygges nye sygehuse i Aalborg, Gødstrup, Odense og Hillerød, mens nogle af de største om- og tilbygninger vil finde sted i Køge og Aarhus. Byggerierne ventes færdige mellem 2019 og Regeringens ekspertpanel vedr. sygehusinvesteringer blev etableret af regeringen i Det er et rådgivende panel, som skal vurdere de konkrete anlægsprojekter i regionernes fremtidige sygehusstruktur og afgive indstil-

3 ling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder de fastsatte målsætninger og principper for kvalitet, finansiering og øget produktivitet. Ekspertpanelet skal samtidig vurdere, om de enkelte projekter er fornuftige set i sammenhæng med den samlede strukturudvikling i sundhedsvæsenet. De nye investeringer skal resultere i mere effektive opgaveløsninger og ressourceanvendelse via bedre logistik, ny teknologi, nye arbejdsgange og høj standard. Formålet med den nye sygehusstruktur er at sikre bedre kvalitet i sundhedsvæsenet ved at samle funktioner og specialer på færre enheder. Afsættet herfor er, at der er dokumentation for en positiv sammenhæng mellem volumen og kvalitet på både specialist- og afdelingsniveau samt for nytten af tæt multidisciplinært samarbejde mellem flere specialer. Regeringens ekspertpanel lagde i 2007 til grund, at der kunne gennemføres en sengereduktion på omkring 20 procent og en stigning i ambulante behandlinger på omkring 50 procent i perioden 2007 til Ekspertpanelet har forudsat, at der kan realiseres effektiviseringer på 6-8 procent på driften på de berørte sygehuse. Ekspertpanelet betoner, at der er en betydelig usikkerhed knyttet til udviklingen i behandlingsbehovet om år. Det er meget vanskeligt præcist at forudsige udviklingen, som vil blive påvirket af bl.a. sygdomsudviklingen, udviklingen i behandlingsformer, den teknologiske udvikling osv. Ekspertpanelet påpeger, at der for at nå målene kan tænkes i en omlægning af aktivitet fra sygehuse til andre aktører fx praksissektoren og kommunerne samt øget anvendelse af hjemmebehandling og kapacitet i den private sektor. Udvalget kommer dog ikke ind på, hvad det mere præcist vil kræve af de andre aktører herunder af samarbejdet med supersygehusene.

4 Hvordan sikrer vi et sundhedsvæsen på to stærke ben? På konferencen og med afsæt i de centrale udviklingskarakteristika, som præsenteres i denne pjece, vil vi bl.a. gerne debattere følgende: Kommunerne vil i de kommende år skulle løfte flere opgaver på sundhedsområdet. Hvordan sikrer vi, at ressourcerne og kompetencerne følger med? Hvordan bliver vi bedre til at binde sygehus og kommunale indsatser sammen, så borgeren sikres bedre sammenhæng og kvalitet, når forløbene i stigende grad bliver samtidige? Hvordan udnytter vi hinandens ressourcer bedst såvel på sygehusene og i sundhedshuse? Det er vigtigt med et sundhedsvæsen, der går på to ben: En stærk sygehussektor og en lige så stærk primærsektor. I den resterende del af denne pjece vil vi beskrive nogle karakteristika ved begge sektorer.

5 Det ene ben de nye supersygehuse Fremtidens sygehusstruktur Kilde: Dagens Medicin. Den overordnede sygehusstruktur består af 18 akutsygehus, plus Rigshospitalet samt 3 sygehuse med modificeret akutfunktion (Bornholm Hospital, Sygehus Thy-Mors Thisted og Nykøbing F. Sygehus). Omorganiseringen af sygehusvæsenet betyder, at en række af de mindre sygehuse samles på større og mere specialiserede supersygehuse. Det betyder større afstand mellem sygehuse med akutmodtagelser.

6 20000 Udviklingen i antallet af sengepladser på landsplan Kilde: Statens Serums Institut Antallet af sengepladser er fra 2007 til 2013 faldet til sengepladser svarende til et fald på 15 procent. Sygehusudgifter i mio. kr Kilde: Danmarks Statistik. Somatik og psykiatri er under ét. Udgifterne til sygehusene er fra 2007 til 2013 steget mio. kr. til mio.kr. svarende til 12 procent.

7 Antal ambulante besøg og ydelser Kilde: esundhed Antallet af ambulante besøg og ydelser er fra 2007 til 2013 steget med ca besøg og ydelser svarende til en stigning på 39 procent til godt besøg og ydelser Antal udskrivninger Kilde: esundhed Antallet af udskrivninger er fra 2007 til 2013 steget med godt , eller med 4,9 procent til godt , dog med et lille fald fra 2010.

8 Antal unikke CPR Kilde: Landpatientregistret Antallet af unikke CPR, dvs. antallet af patienter som sygehuset behandler, er fra 2007 til 2013 steget med godt svarende til 14 procent. 5 Gennemsnitlige liggetider 4 4,5 4,4 4,1 3,9 3,8 3,7 3, Kilde: SSI lukket esundhed baseret på årsdata Ovenstående figur viser, at patienterne kommer hurtigere og hurtigere ud. Fra 2007 til 2013 er de gennemsnitlige liggetider faldet med 0,9 dage fra 4,5 til 3,6 dage. Et fald som forventes at fortsætte i takt med, at behandlingsmulighederne bliver stadig mere avancerede.

9 Antal dage Antal dage Antal færdigbehandlede dage (psykiatri) Kilde: Esundhed Ovenstående graf viser, at kommunerne er blevet hurtigere til at hjemtage borgerne. Antallet af færdigbehandlede dage inden for psykiatrien er fra 2007 til 2013 faldet med godt svarende til et fald på 43 procent Antal færdigbehandlede dage (somatik) Kilde: Esundhed

10 Antal pr årige Ovenstående graf viser, at kommunerne er blevet hurtigere til at hjemtage borgerne. Antallet af færdigbehandlede dage inden for det somatiske område er fra 2007 til 2013 faldet med ca svarende til 45 procent Genindlæggelser af 65+ årige Kilde: Esundhed Antallet af genindlæggelser for borgere over 65 år er fra 2007 til 2013 reduceret med 765 borgere, eller 2 procent. 72 Forebyggelige indlæggelser pr årige Kilde: Esundhed (KØS)

11 Antallet af forebyggelige indlæggelser set ift. andelen af ældre over 65 år er faldende. Antallet pr er faldet med 4 forebyggelige indlæggelser svarende til 6 procent.

12 Det andet ben et styrket nært sundhedsvæsen Indledning Kommunerne har de senere år arbejdet målrettet for at styrke det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en konsekvens af de seneste års udvikling i sundhedsvæsenet, dels med afsæt i KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft, som kommunerne de sidste tre år har fået i økonomiaftalen til at styrke forebyggelsesindsatsen over for bl.a. ældre og kronikere. Der er i de fælles sundhedsaftaler opstillet fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelse: - Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser - Færre forebyggelige indlæggelser - Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser - Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Midler fra økonomiaftalerne til det nære sundhedsvæsen mio. kr. 350 mio. kr. 350 mio. kr. Kommunerne har i regi af det mellemkommunale samarbejde i KKR sat en række politiske mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. KL har understøttet processen ved løbende at indsamle data for at følge op på udviklingen. Disse data er løbende blevet drøftet mellem kommunerne regionalt og i KL-regi for at sikre fremdrift og udveksling af viden. Data fra dataindsamlingerne viser, at kommunerne rykker. Kommunerne har således over de sidste år styrket forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen. Tallene viser også, at kommunerne styrker akutindsatsen for at kunne hjemtage borgere tidligere og give de borger, som har brug for særlig overvågning og intensiv pleje, et tilbud i eller tæt på egen bolig. Skal kommunerne rykke yderligere, er der behov for at styrke samarbejdet med almen praksis. Det skal bl.a. ske i de nye praksisplanudvalg. Et styrket sundhedsvæsen forudsætter også et tæt samspil mellem sygehus og kommune. Her tages i februar 2015 hul på en ny sundhedsaftale, som

13 skal skabe afsæt for mere integrerede løsninger, aftalt opgaveoverdragelse og samarbejde om sammenhængende løsninger. 120% Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper 100% 80% 60% 40% 20% Sept Nov % Næsten samtlige kommuner har i dag patientrettede forebyggelsestilbud til personer med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft. Og ¾ af kommunerne har tilbud til personer med muskel-skelet-lidelser.

14 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, har akutteams med døgndækket sygepleje KL s spørgeskemaundersøgelse. Akutteams og akutplader Planlægger at etablere et akutteam Nej, har ikke akutteams med døgndækket sygepleje Akutplads døgndækket sygepleje nov-13 sep-14 Ovenstående figur viser, at kommunerne er i fuld gang med at udvikle den sygeplejefaglige akutindsats på akutpladser og i akutteams. 43 procent af kommunerne svarer i september 2014, at de har et akutteam med døgndækket sygepleje og 24 procent planlægger at etablere et akutteam. 66 procent af kommunerne svarer, at de har akutpladser med døgndækket sygepleje. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Døgnrehabiliteringspladser og aflastningspladser Døgnrehabiliteringspladser uden døgndækket sygeplejefaglig akutindsats men med terapeutfaglig bistand Døgn- eller aflastningspladser til brug for fx hurtig hjemtagning af færdigbehandlede med et omfattende plejebehov (uden døgndækket sygepleje eller terapeutfaglige kompetencer) apr-13 sep-14 KL s spørgeskemaundersøgelse.

15 Ovenstående figur viser, at kommunerne i stigende grad etablerer døgnrehabiliteringspladser og aflastningspladser for at styrke den forebyggende og rehabiliterende indsats.. Dermed kan kommunerne fx hurtigere hjemtage borgeren fra sygehuset og igangsætte en genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. 100% Opfølgende hjemmebesøg 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% sep-14 nov-13 20% 10% 0% Ja KL s spørgeskemaundersøgelse. Ja, vi forventer at have indført inden udgangen af 2014 Ovenstående figur viser, at stadig flere kommuner etablerer opfølgende hjemmebesøg. Næsten 90 procent af kommunerne har således i september 2014 indført opfølgende hjemmebesøg.

16 Særlige indsatser i ældreplejen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særlige initiativer rettet mod opkvalificering af medarbejderne, fx fælles skolebænk Særlige indsatser, fx redskaber til tidlig opsporing Særlige indsatser rettet mod medicinhåndtering Særlige indsatser rettet mod faldforebyggelse Særlige indsatser rettet mod sårpleje Andre apr-13 sep-14 KL s spørgeskemaundersøgelse. Ovenstående figur viser, at kommunerne i stigende grad arbejder med en bred palet af indsatser for at styrke indsatserne i ældreplejen. Det drejer sig bl.a. om særlige indsatser rettet mod sårpleje (91 pct.), at styrke de ansattes kompetencer (91 pct.) medicinhåndtering (85 pct.) og redskaber til tidlig opsporing (79 pct.). 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Patientrettede forebyggelsesindsats KL s spørgeskemaundersøgelse, september 2014.

17 Ovenstående figur viser, at kommunerne på en lang række områder prioriterer at opruste indsatsen for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og styrke sygeplejen og akutindsatsen. Det drejer sig bl.a. om at styrke rehabiliterings- og træningsområdet (82 pct.), styrke de ansattes kompetencer ift. tidlig opsporing (75 pct.) og styrke sygepleje inden for det akutte område (75 pct.). 60% Akuttilbud med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser 50% 40% 30% 20% 10% 0% ja nej Nej, men vi planlægger at etablere akuttilbud inden for det næste ½ år. KL s spørgeskemaundersøgelse. Ovenstående figur viser, at over 53 procent af kommunerne har et akuttilbud på psykiatriområdet og 15 procent planlægger at etablere et akuttilbud inden for det næste ½ år for at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser.

18 80% Typer af akuttilbud i psykiatrien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% akuttilbud med fast åbningstid for telefoniske henvendelser ved akutte behov akuttilbud med overnatningsmulighed ved akutte behov KL s spørgeskemaundersøgelse september akuttilbud med udgående støtte ved akutte behov Ovenstående figur viser, at 71 procent. af kommuner med et psykiatrisk akuttilbud, har et akuttilbud med overnatningsmulighed ved akut behov, at 63 procent har et akuttilbud med faste åbningstider for telefonisk henvendelse ved akut behov, og at 48 procent har et akuttilbud med udgående støtte ved akut behov. 80% Kommuner med tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykiske lidelser 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej

19 KL s spørgeskemaundersøgelse september procent af kommunerne svarer i september 2014, at de arbejder med tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykisk lidelser. 80% Tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndtering i psykiatrien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efteruddannelsesforløb Styrket samarbejde med hjemmesygeplejen Kompetenceprofiler Medicinpædagogik KL s spørgeskemaundersøgelse september Kommunerne angiver i forlængelse af spørgsmålet om en styrket kvalitet af medicinhåndtering, at der især er sat ind for at styrke kompetencerne gennem efteruddannelsesforløb (67 pct.) og kompetenceprofiler (36 pct.) og et styrket samarbejde med hjemmesygeplejen (52 pct.).

20 Noter:

21 Noter:

22 Noter:

23 Noter:

24 KL Weidekampsgade København S Tlf

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014 Orientering om økonomi og aktivitet HMU 23. juni 2014 AKTUEL ORIENTERING OM ØKONOMI OG AKTIVITET Forventede resultat 2014 i forhold til budgettet social Samlet forventes der aktuelt mindreforbrug i regnskabet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Udfordringer i Budget 2014-17

Udfordringer i Budget 2014-17 Udfordringer i Budget 2014-17 a. Vederlagsfri fysioterapi (drift) Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud, jf. lovgivningen, til personer med svært fysisk handicap samt personer der har en funktionsnedsættelse

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.4 Fordeling af flygtninge 2014...2 Bilag 1: Flygtningefordeling 2014...2 Bilag 2: Flygtningefordeling 2014 (borgmesterbrev)...5 3.6 Oplæg fra

Læs mere

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde Indledning KL foretager løbende indsamling af data om det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) 12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Indledning Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Projekt akutberedskab 2013 2015 evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Opsummering Byrådet besluttede som led i budgetaftalen 2013-2014 at afsætte 1,6 mio. kr. i 2 år til etablering af 2 akutstuer.

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Notat - Kommunal medfinansiering

Notat - Kommunal medfinansiering Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4) Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan. 2016 (session 4) Fra Præ- og Posthospital til Person-orienteret Akutfunktion i Aabenraa Kommune.. Input til den Nationale Plan for Det nære og sammenhængende

Læs mere

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet

Læs mere

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET 16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan

Læs mere

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

SO15 Forebyggelse af tilbagefald og genindlæggelse via etablering af akuttilbud til borgere med sindslidelse

SO15 Forebyggelse af tilbagefald og genindlæggelse via etablering af akuttilbud til borgere med sindslidelse Socialforvaltningen BUDGETNOTAT SO15 Forebyggelse af tilbagefald og genindlæggelse via etablering af akuttilbud til borgere med sindslidelse Dette forslag indgår også i drøftelserne om udmøntning af sundhedsmidler

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

Partierne er enige om at drøfte en samlet status for indsatsen primo maj 2009.

Partierne er enige om at drøfte en samlet status for indsatsen primo maj 2009. Sundhedsområdet Sundhedsområdet har siden 2001 været højt prioriteret. Der er tilført 19,4 mia. kr. fra 2001 til 2009 til sundhedsområdet generelt. Aktiviteten i sygehusvæsenet er samtidig øget markant,

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Status i dag: Hedensted Kommunes akutfunktion er i dag udmøntet i et akutteam, som ikke er døgndækket. Det har åbent i tidsrummet 07.00 23.30, 365 dage om året. På udvalgsmødet

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Er der tilstrækkeligt mange senge på de kommende akutsygehuse? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er der tilstrækkeligt mange senge på de kommende akutsygehuse? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk MHM-dag SDU 12. maj.2015 Er der tilstrækkeligt mange senge på de kommende akutsygehuse? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk For mange? For få? Det rigtige antal? /Ingeniøren »Patienterne

Læs mere

Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient"

Godkendelse af National handlingsplan 2016 Styrket indsats for den ældre medicinske patient Punkt 6. Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" 2016-038037 Anbefales.Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At

Læs mere