UNGES ARBEJDS VILKÅR. GP Analyse København November GP Analyse co/ SF Ungdom Blegdamsvej 24a 2200 København N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGES ARBEJDS VILKÅR. GP Analyse København November 2011. GP Analyse co/ SF Ungdom Blegdamsvej 24a 2200 København N"

Transkript

1 UNGES ARBEJDS VILKÅR København co/ SF Ungdom Blegdamsvej 24a 2200 København N

2 Unges arbejdsvilkår #$%&'()'&*&+$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$, #$#-)&&).+/&+$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$0 "1&+)234('&*&+5*(/67)8')$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$9 "$#:)5+4')847$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$9 "$"1&+)24.2;6(*++6<==)=>/67)8'2./6?)')5$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$9 01&+)24.2;6(*+5<'2/5+6<==)$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$#" 0$#1&+)2/67)8'22?/')6$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$#" 0$"G2H?*2?/67)8'2.*(8I$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$#J 0$,B=2/.()&')4.<&+)24.<'2/5+6<==)$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$#A 9$"1'2/53)'N*&'*O*'</(*2)6*&+4+/&)6?)&')(2)$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$#C 9$,B=2/.()&')$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$"P JG)62=)?5*O)6*&+$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$"# KQ4&?(<2*4&$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$"0 "

3 1. Indledning I oktober måned 2011 var der en del bevågenhed omkring juice- og sandwichkæden Joe & The Juice, fordi avisen.dk kunne afsløre, at de benytter sig af ulønnet arbejdskraft i prøveperiode uden jobgaranti. Det fik LO til at tage kraftig afstand fra kæden og dens rekrutteringsmetoder, ligesom det fik unge fagligt aktive til at aktionere foran kædens butikker i Aarhus og København. Den megen opmærksomhed var blandt andet afstedkommet af, at kæden havde vundet Væxt-factor, som var en konkurrence udstedt af DRʼs magasin Penge og ugebrevet Mandag Morgen, der gik ud på at skabe ny vækst med alternative metoder. En af disse alternative metoder var altså oplæringsperioder uden løn eller jobgaranti. Oplæringsperioden kaldes fra virksomhedens side et frivilligt kursus i produktion af juice og sandwiches. Indehaveren af kæden forklarer proceduren med, at oplæringen dels er dyr for virksomheden, og at det dels er fordelagtigt for såvel medarbejder som virksomhed at have lidt tid til at lære hinanden at kende, før man binder sig. Denne kritik afviser LO dog med henvisning til, at uddannelsen ikke er kompetencegivende og derfor skal betales af virksomheden selv. De unge i forløbet beretter om, hvordan de arbejdede op mod 50 timer uden at få løn i oplæringsperioden. Hertil kommer, at man i perioden ikke er forsikret i tilfælde af arbejdsskader, da man ikke får løn og dermed ikke indtræder i arbejdsrelation. Man er derfor afhængig af sin egen ulykkesforsikring, der ikke dækker arbejdsskader på samme måde. I november 2011 kunne Politiken afsløre lignende dårlige forhold i den forholdsvis nye Agnes Cupcakes-kagebutik, en anden eksklusiv og smart forretning. Her kunne de unge blive kaldt på arbejde uden varsel, og de kunne få bøde på en kvart million, hvis de brød tavshedspligten. HK Handel var omgående ude og indbyde Agnes Cupcakes til forhandlinger om en overenskomst, så disse tilstande kunne stoppes. Disse episoder vidner dels om en driftige iværksættere, der går nye veje for at tjene penge, men den vidner også om, at der er unge, som er villige til at arbejde gratis i op til 50 timer for at få et job og til at blive kaldt på arbejde uden varsel. Problemet ville næppe eksistere, hvis der ikke var nogen unge, der deltog i de frivillige kurser. Men hvorfor er de unge villige til at tage disse jobs, og er Agnes cupcakes og Joe & the Juice enlige svaler, eller er der tale om et mønster på arbejdsmarkedet for de unge? Hvad er det for et fremtid, der går de unge i møde, når de træder ind, og hvilke tendenser er der at se for fremtidens arbejdsmarked?,

4 1.1 Gennemgang Denne rapport omhandler unges arbejdsvilkår. Hermed forstået de vilkår under hvilke unge arbejder på arbejdsmarkedet. Rapportens genstandsfelt er arbejdsmarkedet, særligt for unge, mens også uddannelsessektoren og statens rolle på arbejdsmarkedet behandles. Rapporten skitserer nogle grundlæggende strukturelle og konkrete problemer på arbejdsmarkedet som det er nu, mens den samtidig slutteligt anviser konkrete forslag til forbedringer for unge nu og her. Rapporten behandler både unge i arbejde som gruppe på arbejdsmarkedet samt mere specifikt vilkårene for unge i fritidsjobs. Rapporten bruger forskellige rapporter og forskellige empiri af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter, og de forskellige tal fra forskellige undersøgelser er derfor ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige, men der gøres ved inddragelse af data opmærksom på anvendeligheden og gyldigheden heraf. Rapporten indeholder en analyse af unges holdning til arbejde, herunder hvad de ser som det gode job samt en optegning af unge som gruppe på arbejdsmarkedet. I dette afsnit optegnes ligeledes unges forhold til fagbevægelsen. Herefter behandler rapporten unge i fritidsjobs ved først at se på, hvor mange der har fritidsjobs og hvorfor, for herefter at behandle statistik på unges arbejdsvilkår i fritidsjobs. Hernæst går rapporten videre til at optegne unges position på arbejdsmarkedet som udsat grundet den større udsathed for arbejdsskader overordnet set. Dette leder over i en optegning af unges psykiske arbejdsmiljø, der leder videre til en samlet vurdering af de unges arbejdsvilkår. Denne suppleres med en perspektivering og efterfølgende forslag til politiske tiltag. 0

5 2 Unges holdning til arbejde Vi vil i dette afsnit behandle de unges holdning til, hvad de gerne ser, deres arbejdsliv skal indeholde. Herudover vil vi se på de unge som særlig gruppe på arbejdsmarkedet ved at se på deres holdninger til forskellige aspekter af arbejdslivet sammenholdt med øvrige aldersgrupper. 2.1 Det gode job Af en analyse foretaget af CeFU (center for ungdomsforskning) for unge på FTFʼs område om deres holdninger til fremtidens arbejdsmarked fremgår det, hvad de unge mener karakteriserer et godt arbejde. For dem er det vigtigt at have indflydelse, men indflydelsen skal dog gøre sig gældende mere for planlægning af egen arbejdsdag og arbejdets indhold end virksomhedens overordnede strategi. Derudover betyder det meget for de unge, at arbejdet er interessant og meningsfyldt, samt at der er et godt socialt og psykisk arbejdsklima. Hertil kommer, at de meget gerne vil arbejde sammen med andre. Et flertal af de unge mener desuden at medarbejdernes velbefindende er vigtigere end effektivitet, og det derfor er vigtigt med individuelle hensyn og gode udviklingsmuligheder. Centralt om de unge er det også, at de forventer et omskifteligt arbejdsliv. 50 pct. af de unge forventer ikke at være ansat på deres første arbejdsplads mere end 3 år, mens kun 7 pct. regner med at være der over 10 år. En stor del af forklaringen på dette er, at de unge er villige til at skifte job, hvis de får mulighed for at få et bedre eller mere retfærdigt arbejdsliv. Det er altså ikke, fordi de er omskiftelige for omskiftelighedens skyld, men snarere fordi det nutidige arbejdsmarked tillader større mobilitet og forlanger fleksibilitet af de unge, hvilket de har vænnet sig til og accepterer. 2.2 Unge som særlig gruppe på arbejdsmarkedet Den store danske værdiundersøgelse Danskernes værdier offentliggjort januar 2011 viser, at unge i alderen år har divergerende holdninger til, hvad arbejdet skal indeholde og hvad der er særligt vigtigt for dem i forhold til de øvrige aldersgrupper i samfundet. Adspurgt hvad der er særligt vigtigt for dem ved et job svarer 56 pct. af de unge, at lønnen er det. Denne andel er markant højere for gruppen af folk mellem 30 og 59 år. Til dette spørgsmål er i alt 19 kategorier, hvor de adspurgte gerne må sætte flere krydser. Der var en del af spørgsmålene, hvor de unge ikke skilte sig synderligt ud fra de andre aldersgrupper, men nedenfor optegnes de interessante steder, hvor unge skiller sig ud fra de øvrige aldersgrupper ligesom de gjorde på spørgsmålet om lønnens betydning for det gode 9

6 job. De unge prioriterer omgang med behagelige mennesker højest, idet 85 pct. har afkrydset denne. Til sammenligning krydsede 81 pct. af de årige denne af. De unge er i lavere grad end den anden gruppe på arbejdsmarkedet optaget af tryghed i ansættelsen. Dette nævner kun 34 pct. af de unge overfor 45 pct. i den anden gruppe. De unge er også i lavere grad optaget af bekvemmelige arbejdstider, idet 26 pct. satte kryds her mod 38 pct. i den anden gruppe. De unge sætter stor pris på, at deres job skal være interessant. Det har 72 pct. krydset af mod 66 pct. i den anden gruppe. I forlængelse heraf vægter de unge også tilegnelsen af nye færdigheder højt i arbejdssituationen, idet 56 pct. krydser denne af mod 50 pct. i hos den anden gruppe. Slutteligt skal også bemærkes, at de unge faktisk i lavere grad prioriterer medindflydelse. Her er kun 35 pct., der har krydset den af, mens den tilsvarende andel for de årige er 49 pct. Det kan hænge sammen med, at medindflydelse her måske i højere grad end i den førnævnte undersøgelse forstås som indflydelse vigtige beslutninger på arbejdspladsen og altså ikke i så høj grad bestemmelse over egen arbejdsdag. Det skal bemærkes til disse optegninger, at unges livssituation givetvis også spiller ind. Unge singler uden børn er også som følge af deres familiesituation mere villige til at arbejde på fleksible tidspunkter end ældre kolleger med børn. Dog forklarer denne sammenhæng langt fra det hele, idet der er store forskelle på holdningen til arbejde, som ikke bare kan forklares af, hvor de unge er i deres liv. Alt i alt tegner sig et billede af en gruppe på arbejdsmarkedet, der går mere op i, at arbejdet skal være interessant, lærerigt og udføres med behagelige mennesker, end at lønnen skal være god, arbejdstiderne bekvemmelige og med tryghed i ansættelsen. Det skal her bemærkes, at eksempelvis løn (dog) spiller en rolle for hele 56 pct. af de unge adspurgte, men det er en markant lavere andel end for den anden gruppe af adspurgte på arbejdsmarkedet. Disse konklusioner kan altså være med til at tegne et billede af, hvor de unge adskiller sig fra den øvrige del af arbejdsstyrken. Dog er gruppen unge en ret sammensat størrelse. Ved at opsplitte de unge i hhv. unge i arbejde, studerende og unge uden fast beskæftigelse viser det sig, at unge i arbejde særligt vægter ansvar i jobbet og det at møde nye mennesker i deres arbejde. De studerende vægter det særligt højt at udrette noget i deres job og at jobbet skal være interessant. Gruppen af unge udenfor arbejdsmarkedet adskiller sig på flere områder fra de øvrige grupper af unge. Lønnen i arbejdet samt det at der ikke skal være arbejdspres er to faktorer, der er vigtigere for dem, mens de i markant lavere grad går op i medindflydelse på arbejdet samt muligheden for at tage initiativ på arbejdspladsen. J

7 2.3 Unge og fagforeninger De unge på FTFʼs område bakker op om kollektive lønforhandlinger foretaget af en interessevaretagende fagforening. Der er dog en betydelig gruppe særligt udgjort af mænd inden for den private sektor der selv ønsker at forhandle deres løn. Der er generel opbakning til, at tillæg og bonusser kan forhandles lokalt i hele gruppen af unge. Godt to tredjedele af de unge på FTFʼs område ønsker, at der skal være fast timetal på deres område, som det er fagbevægelsens rolle at sørge for. De unges holdning til eget medlemskab af en fagforening er meget pragmatisk, idet de sjældent indgår ud fra ideologiske betragtninger om interesse- og værdifællesskaber, men i højere grad ud fra konkrete begivenheder i deres liv. Er man truet af arbejdsløshed eller lider man under dårlige vilkår, melder man sig ind, mens man ikke gør det, hvis man er vellønnet i en ekspanderende branche med store fremtidsmuligheder. Denne holdning til fagbevægelsen betyder også, at de unge vægter politisk interessevaretagelse og overenskomstforhandlinger, mens de tager afstand fra medlemsgoder og tilbud om individuel kompetenceudvikling. De unge støtter altså fagbevægelsens kerneydelser, mens mange samtidig påpeger et dyrt kontingent som grund til ikke at være medlem. De unge på FTFʼs område lader altså til at mene, at fagbevægelsen skal skære det overflødige fra og holde sig til sine kerneydelser for hermed at sikre større relevans og et billigere kontingent. Overordnet er LO-fagbevægelsen præget af en stødt medlemstilbagegang de sidste 15 år. Her er det særligt de unge, som ikke rekrutteres til fagbevægelsen i samme grad som tidligere. En analyse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 viser, at de unge sådan set er positivt stemt overfor LO-fagbevægelsen, men at de ikke vil betale det høje kontingent. De unge er i høj grad ikke klar over, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, og mange tager tillæg for overarbejde og mindsteløn for givet. De tror, arbejdsvilkårerne er fastlagt ved lovgivning. 2.4 Opsamling på unges holdning til arbejde Sammenfattende kan altså siges, at de unge i højere grad går op i, at deres job skal være interessant og foregå sammen med behagelige mennesker, end de går op i klassiske arbejdsvilkår såsom tryghed i ansættelse, højere løn og medindflydelse. Blandt de unge er det særligt de studerende, der vil have interessante jobs og udrette noget, mens de unge i arbejde fokuserer mere på, at arbejdet udføres med behagelige mennesker, og slutteligt vil de unge uden for arbejdsmarkedet går op i lønnen og at arbejdet skal udføres uden arbejdspres. Der er altså også forskellige ønsker til det gode job internt i gruppen af unge. A

8 De unge er grundlæggende positivt stemt over for fagbevægelsen og særligt dennes kerneydelser såsom overenskomstforhandlinger samt sikring af arbejdsmiljø, men er skeptiske overfor dyre kontingenter og prioritering af medlemsgoder individuelle udviklingsforløb. Mange unge er ligeledes uvidende om den danske indretning af arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn- og arbejdsvilkår, og hvor lovgivningen på området i udgangspunktet begrænses. De unge forventer at få et omskifteligt arbejdsliv, og de prioriterer netop, at arbejdet skal være interessant og med behagelige mennesker frem for tryghed, hvilket kan vidne om, at arbejdet i sig selv er en stor del af deres identitet og ikke bare noget der skal overstås. Mere herom senere. K

9 3 Unge i fritidsjobs Vi har nu vist, hvilken indstilling de unge går ind på arbejdsmarkedet med. De søger interessante jobs og er klar på et omskifteligt, fleksibelt arbejdsliv. Vi vil i det kommende afsnit dykke ned i unges arbejdssituation og vilkår i fritidsjobs. Først vil vi optegne betydningen for unge af at have et fritidsjob, mens vi herefter vil gå over til en redegørelse for unges arbejdssituation belyst ved datamateriale fra LOʼs jobpatrulje. 3.1 Fritidsjobs som identitetsskaber Ifølge LOʼs undersøgelse af Unge og Fritidsjob, har langt over halvdelen af de unge et fritidsjob (64 %). Reelt er dette endnu højere, hvis jobs såsom babysittere mv. regnes med. Hvilke former for jobs de arbejder med varierer efter aldersgruppe og køn. For pigerne er det især ekspedition og rengøring der er populært, mens drengene fortrinsvis er avisbude eller flaskedrenge. Når man kigger på de unges årsager til at tage et fritidsjob, er der flere forskellige forklaringer. Først og fremmest giver det flere penge til den unge selv og dækker dermed et højere personligt forbrug, hvilket betyder meget for den unges identitet og livsstil fx tøj, oplevelser, musik mm. For det andet giver det nogle erfaringer at prøve at have et arbejde, som kan gøre dem mere selvstændige og give dem en fod indenfor på arbejdsmarkedet, eller give dem en ide om hvilken uddannelsesretning de vil vælge. For det tredje giver det en supplerende indtægt for familien, hvilket for nogle familier er en nødvendighed. Lidt under halvdelen af de unge i LOʼs undersøgelse har under 500 kr. til sig selv i måneden. I den anden ende af skalaen har 9 pct. mere end 1500 kr. til sig selv om måneden. Dette kommer ikke udelukkende fra fritidsjobs, da 88 pct. oplever at få lommepenge eller anden økonomisk hjælp fra hjemmet. Mange unge oplever et pres på at have et vist niveau af forbrug, som kræver mange penge. I forbindelse med unges identitetsdannelse bruges penge på udseende (tøj/sko/makeup), kontakt til vennerne (mobiltelefon, transport) samt oplevelser sammen med vennerne (biograf, alkohol, koncerter, byture). I denne proces spiller fritidsjobbet altså en central rolle. 3.2 LO s jobpatrulje LO kører hvert år jobpatrulje, som går ud på at tage rundt på arbejdspladser, hvor unge arbejder i fritidsjobs og tjekke, om arbejdsforholdene er, som de skal være. Her gennemføres interviews med de unge, der arbejder det pågældende sted. I det kommende afsnit bruger vi den data, LO har indsamlet særligt i Vi vil i begrænset C

10 omfang sammenligne med tidligere års jobpatrulje-data, men overordnet er billedet de sidste fem år meget det samme. Der er kun sket få signifikante forskydninger i unges arbejdsvilkår, der kan spores i jobpatrulje-dataen. Overordnet set er der tale om et meget stort dataområde (2.429 gennemførte interviews i 2011), der er indsamlet ensartet dog ikke af specialister, men af aktivister der har fået instruktion heri. Vi vurderer derfor, at dataen er repræsentativ for unge i fritidsjobs i Danmark. Den indsamlede data viser en række interessante ting for unge i fritidsjobs. Den viser, at der i 2011 var 19 pct., der ikke havde kontrakt. For de som havde kontrakt, havde forældrene i 21 pct. af tilfældene ikke har skrevet under på kontrakten. Det ses også, at 58 pct. har indgået i et oplæringsforløb, hvor 9 pct. ikke har fået løn i denne periode. 37 pct. af de unge er ikke blevet instrueret i at undgå arbejdsskader på arbejdet, og 6 pct. af de unge har fået arbejdsskader i I årene 2007 til 2010 lå denne andel lige omkring 10 pct., så her har altså været et fald. 14 pct. angiver, at de ikke holder pause en gang hver 4,5 time, hvilket de ellers har lovkrav på. Omkring en tredjedel ved ikke, om deres virksomhed har overenskomst, mens yderligere godt en fjerdedel ikke får tillæg for overarbejde. Disse oplysninger er i sig selv interessante, og de viser, at de unge er en udsat gruppe på arbejdsmarkedet. I alle tilfælde er der lovgivning, der ellers skulle beskytte de unge, som ikke overholdes. Ved yderligere databehandling fås flere interessante sammenhænge: Det ses, at de der ikke har krav på pauser har en signifikant større risiko for udsættelse for skader. Udsættelsen for skader influeres samtidig ikke af, hvorvidt man er instrueret i at undgå arbejdsskader. Der er også (ikke overraskende) en signifikant sammenhæng mellem udbetaling af løn under oplæring og indgåelse af kontrakt. De som ikke har kontrakt er altså også ofte dem, der ikke får løn under deres oplæringsperioder. Det ses også, at man har større sandsynlighed for at få løn for sin oplæringsperiode, hvis man er instrueret i at undgå arbejdsskader. Det tolker vi sådan, at er man instrueret i at undgå skader, arbejder man også på en arbejdsplads med ordentlige forhold, hvor lønnen bliver udbetalt også for prøveperioder. Det samme kan siges om de steder, hvor der er kontrakt til de unge, ligesom overtrædelse af reglen om afholdelse af den retmæssige pause vidner om en dårlig arbejdsplads, idet der her er flere, som udsættes for skader, når de ikke har fået pause. Endvidere viser dataen, at man med signifikant mindre sandsynlighed får løntillæg for afteneller weekend-vagter, hvis man er i blot en af ovennævnte risikogrupper, dvs. hvis man ikke har kontrakt, hvis pausereglerne ikke overholdes eller hvis man ikke er blevet instrueret i at undgå arbejdsskader. #P

11 De dårlige arbejdspladser for de unge er altså de steder, hvor der ikke indgås kontrakt, hvor pausereglerne ikke overholdes og hvor der ikke instrueres i at undgå arbejdsskader. 2 pct. af de unge arbejder steder, hvor alle tre risikofaktorer gør sig gældende, mens yderligere 12 pct. arbejder steder, hvor to faktorer er gældende på samme tid. I alt er der altså 14 pct. af de unge, som arbejder steder, hvor de systematisk får flere arbejdsskader eller i lavere grad får udbetalt løn for oplæringsperioder. I alt har 34 pct. af de unge i undersøgelsen været udsat for enten arbejdsskader, manglende løn under oplæring eller løntillæg for overarbejde. 4 pct. har været udsat for to af tingene, mens 0,3 pct. har været udsat for alle tre ting. De 14 pct. er unge, der arbejder steder, hvor der systematisk er dårligere arbejdsvilkår, og de 34 pct. er så mange unge, der har været udsat for mindst en af tingene, og der er således 20 pct. af de unge, hvis arbejdsforhold ikke er perfekte, men heller ikke systematisk er dårligere end den gennemsnitlige arbejdsplads. 3.3 Opsamling på unge og fritidsjobs I dette afsnit har vi vist, at en central del af unges identitet skabes gennem, hvad de forbruger for sig selv og sammen med andre. En forudsætning for at kunne have et socialt acceptabelt forbrug er typisk fritidsjobs, hvis ikke man får mange lommepenge. I behandlingen af dataen fra LOʼs jobpatrulje sås, at omtrent en tredjedel af de unge har været udsat for manglende betaling for oplæring eller tillæg eller arbejdsskade, mens 14 pct. af de unge arbejder steder, der systematisk har dårligere arbejdsforhold. Det er steder, hvor der ikke indgås kontrakt, hvor der ikke gives pauser minimum hver 4,5 time og hvor der ikke instrueres i at undgå arbejdsskader. Dette viser, at de unge er en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, der er villige til at finde sig i meget. Det sås også i indledningen med eksemplet fra Joe & the Juice, mens det her er understreget som mere end bare et enestående eksempel. ##

12 4 Unge som særligt udsat gruppe I det forrige afsnit behandlede vi, hvad det betyder for unge at have et fritidsjob samt deres arbejdssituationen. I den forbindelse var vi kort inde på arbejdsskader blandt unge i fritidsjobs. I dette afsnit vil vi gå mere i dybden med arbejdsskader blandt unge. Vi vil først optegne, hvordan de unge er en udsat gruppe for herefter at komme med mulige forklaringer herpå. 4.1 Unges arbejdsskader Det kan i Arbejdsmiljøtilsynets statistikker noteres, at unge under 25 år har en væsentligt forhøjet risiko for at udsættes for arbejdsskader sammenlignet med deres ældre kollegaer for kvinder i aldersgruppen år er risikoen 2,3 gange højere end kvinder i aldersgruppen år, mens den for de tilsvarende aldersgrupper hos mændene er 1,9 gange højere. Ifølge Arbejdstilsynets opgørelse over arbejdsulykker, er de unge medarbejdere specielt overrepræsenteret, når det kommer til sårskader, blødelsesskader, hjernerystelser og indre skader, termiske skader eller ætsning (kemiske skader). En del af forklaringen på den ændrede risiko må findes i strukturelle forhold. Unges arbejde er simpelthen i kraft af deres alder anerledes end deres ældre kollegaer. I rapporten ʼSpænd Hjelmenʼ fra CeFU opregnes følgende forhold: 1. Unge har ofte en løs tilknytning til arbejdspladsen. De er ofte ansatte i tidsbegrænsede stillinger, i deltidsstillinger og i sæsonbetonede stillinger. 2. Unge er ofte ansat i fritidsjobs, mens de er under uddannelse. 3. Unge arbejder ofte i ufaglærte stillinger. 4. Unge er ofte i gang med et uddannelsesforløb (eksempelvis praktik), mens de er på arbejdspladsen. 5. Unge er ofte nederst i hierarkiet på arbejdspladsen. 6. Unge er ofte ikke fysisk færdig udviklede og er derfor mere sårbare for skadelige påvirkninger. 7. Unge anvender ofte maskiner og udstyr, som ikke er designet til dem. Ovenstående forklaringer kan altså alle være med til at forklare det høje antal arbejdsskader hos unge. Vi vil nedenfor forsøge at afdække sammenhængen mellem nogle af disse forhold og den højere risiko for arbejdsskader. 1) Løs tilknytning Unge medarbejdere har ofte en løs tilknytning til deres arbejdsplads, da de er nye på arbejdsmarkedet, ofte skifter jobs, eller som ovenfor nævnt har deltidsjobs, sæsonarbejde eller tidsbegrænsede stillinger. Det betyder dermed at de har en løsere tilknytning til arbejdspladsen og de fællesskaber, der måtte være at finde her. I denne forbindelse kan det #"

13 nævnes, at 31 pct. af alle arbejdsulykker sker inden for det første år i ansættelsen. Arbejdstilsynet har udarbejdet en rapport, der undersøger årsagerne til de nyansattes skader, herunder med særligt fokus på unge medarbejdere. Ifølge denne skyldes skaderne i forbindelse med nyansættelse primært manglende instruktion og erfaring, oplæring og viden. Det ses således, at andelen af ulykker, hvor ʼmanglende instruktionʼ er den primære årsag til ulykken er 19 pct. større for nyansatte, mens andelen af skader, der skyldes ʼmanglende erfaring, oplæring og videnʼ er 157 pct. større. Denne effekt er endnu værre for unge medarbejdere, der oplever 27 pct. og 212 pct. større risiko for arbejdsulykker grundet henholdsvis manglende instruktion og manglende erfaring, oplæring og viden. Man må her antage, at medarbejdere, der har været længere på arbejdspladsen, har opnået en sikkerhedsskabende viden ved at gennemgå en farlig indledende periode på arbejdspladsen. Da manglende viden og instruktion er en så fremtrædende årsag til ulykker blandt nyansatte, burde mange af disse skader kunne forebygges via grundig oplæring og instruktion i farlige arbejdsopgaver. Dette er dog jf. Arbejdsmiljølovens 17, allerede et lovkrav 1, og som det kunne ses i datamaterialet fra LOʼs jobpatrulje har 37 pct. af de unge i fritidsjobs ikke fået instruktion heri. Vi anser endvidere også den løsere tilknytning til arbejdspladsen som medvirkende til, at de unge er placeret lavere i hierarkiet på en arbejdsplads, hvilket vil blive behandlet senere. 2) Fritidsjobs Som behandlet i afsnit 3 har det at have et fritidsjob en temmeligt speciel mening for de unge. Bl.a. fremhævedes det, at de unge ikke i samme grad har et begreb om arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Dette kan være medvirkende til, at der ikke hersker samme opmærksomhed på risikoadfærd. 3) Ufaglært arbejde, farlige brancher Da de unge ofte arbejder som ufaglærte, arbejder de derfor også i de farligste brancher. Ifølge Arbejdstilsynet er de farligste brancher (uafhængigt af medarbejdernes alder): Mekanikere og maskin- og metalmontører (industri) Slagteriarbejdere Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere Murere og andre bygningsarbejdere Rengøringsassistenter Øvrige faglærte industri arbejdere # Arbejdsmiljølovens 17: Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2. #,

14 Omvendt er risikoen for arbejdsskader meget lav for chefer, akademikere og andre i typisk kontorarbejde. Dermed kan vi altså forvente, at en andel af de unges overdisponerethed for arbejdsskader stammer fra deres placering i farlige brancher simpelthen, fordi flere ældre er eksempelvis færdiguddannede akademikere og chefer, mens flere unge altså arbejder ufaglært. 5) Hierarki I rapporten fremgår det, at unge ofte oplever, at være lavest i hierarkiet på deres arbejdsplads. Som nævnt skyldes dette ofte, at man er nyansat eller lærling, og derfor ikke har samme faglighed at brøste sig med som de ældre medarbejdere. Den faglige præstation og effektivitetsparameteret er centrale, når hierarkiet på en arbejdsplads skal bestemmes, og her falder de unge bagud. Ikke alle mener, at dette hierarki nødvendigvis er en dårlig ting, idet det også repræsenterer muligheder for avancement på arbejdspladsen. Men det betyder, at unge ofte bliver tildelt farlige opgaver og ʼskodjobsʼ, og at cheferne i højere grad accepterer risikobetonet adfærd, specielt hvis der arbejdes under tidspres 2. De unge oplever endvidere i mindre grad end de ældre, at de bliver inddraget i udarbejdelsen af sikkerhedsprocedurer. Endvidere er risikovillighed iflg. førnævnte rapport fra Arbejdstilsynet en større ulykkesårsag for de unge nyansatte end for andre i samme aldersgruppe, der har været ansat i mere end 1 år. Det kan dog ikke herudfra afgøres om nyansatte er mere risikovillige, eller om de blot er dårligere til at håndtere risici. " kriptive%20analyser/arbejdsulykker%20og%20sikkerhedsklima #0

15 Mørketal I år 2009 blev der anmeldt 88 arbejdsskader for unge i alderen Set i forhold til hele den arbejdende befolkning, er andel af arbejdsskader blandt unge væsentligt lavere jf. figur 1. Figur 1: Andelen af registret arbejdsskader ud af alle arbejdende for unge i alderen og hele befolkningen. "#$%&&' + ) % * ' & $ &"% "#,-./ $"% *"( 7./2891: &" )"& &"& Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik $"' $"' $"' A-./=? %F(4G1 Overordnet set har unge en lavere andel registrerede arbejdsskader sammenlignet med hele befolkningen. Dette kan blandt andet forklares med, at kun en lille andel af de faktiske arbejdsskader bliver anmeldt og dermed registret. En indikator på dette er at der, set i forhold til den total andel af arbejdsskader, er en relativ høj andel arbejdsskader i den offentlige sektor. Denne branche er generelt set bedre til at få registeret arbejdsskader og følger lovmæssige krav og regler, og derfor giver den et bedre udtryk for den faktiske arbejdsskadefrekvens blandt unge. Der er altså tale om et stort mørketal, som ikke indfanges og måles, idet kun 88 blev anmeldt i Mørketallet må forklares med de unges lavere organiseringsgrad og som følge deraf manglende bevidsthed om deres rettigheder på arbejdspladsen. Dette kan samtidig være med til at understrege, at de unge i lavere grad er deres rettigheder på arbejdsmarkedet bevidste, idet de ovennævnte øvrige undersøgelser netop peger på, at unge i langt højere grad end de øvrige grupper er udsat for arbejdsskader. &") A>9=?4>341= '"& B6:134C1:6-9 H??= $"( *"& DEE=.9?:39 $") "#$%&&' + '"# 74-?9 ) % * ' & $ #9

16 4.2 Psykisk arbejdsmiljø Ifølge LOʼs undersøgelse unges arbejdsmiljø og arbejdsulykker oplever 15 pct. af de unge med fritidsjobs ikke nok støtte fra deres kolleger, mens en tilsvarende andel ligeledes oplever, at de ikke får respekt og anerkendelse for deres arbejde. 9 pct. angiver, at de mindst en gang det seneste år har været udsat for mobning på arbejdspladsen. Iblandt de unge, som har et fritidsjob, de er glade for, er der en tendens til, at de vurderer sig selv som mere populære og mindre ensomme. Dog overskygger dette ikke, at der også findes en tendens til arbejdspladser, hvor de unge udsættes for rigtigt skidt psykisk arbejdsmiljø. Således oplever de unge både at have lav indflydelse på arbejdsopgaver, og en mindre del af de unge oplever desuden at være under tidspres i forbindelse med arbejdet. Som berørt ovenfor hænger arbejdsskaderne hos unge nøje sammen med deres placering i det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Forskningen peger på, at en god sikkerhedsforanstaltning på arbejdspladsen er at have et stærkt fællesskab på arbejdspladsen. Er der et stærkt fællesskab, tager man vare på hinanden og hinandens sikkerhed, mens der i tilfælde af svage fællesskaber på arbejdspladsen er større sandsynlighed for, at enhver passer sit. Steder hvor der er svagere fællesskaber, er der også større sandsynlighed for, at man mobber hinanden. Mobningen er mere målbar end fællesskabet som overordnet værdi, og det viser sig, at de unge, der oplever mobning eller mangel på støtte fra kolleger en forøget risiko på 2-2,5 gang for at komme ud for en arbejdsskade. Dette kan eksempelvis skyldes, at unge grundet manglende træning kommer ud for ulykker og så bliver mobbet for det. Unge som bliver mobbet i skolen har også en højere sandsynlighed for at blive udsat for en arbejdsulykke. Dette kan hænge sammen med, at de som følge af lavt selvværd også i lavere grad indgår i de sociale fællesskaber på arbejdspladsen og derfor udsættes for arbejdsskader. Det er interessant, fordi det siger noget om selvværdets og selvtillidens rolle i arbejdssituationen. Desuden betyder mobning eller manglende støtte fra kolleger og chefer for nogle unge, at de overvejer at søge væk fra virksomheden og starte i et nyt fag. Denne risiko er især værd at tage fat på i forbindelse med unge som tager en faglært uddannelse. #J

17 4.3 Opsamlende om unge som udsat gruppe Vi har i dette afsnit vist, hvordan unge grundet strukturelle forhold på arbejdsmarkedet er en udsat gruppe. Selvom de unges skader ikke i samme omfang anmeldes og derfor registreres, tyder den øvrige forskning og i øvrigt vores egne data fra LOʼs jobpatrulje på, at her må være tale om et stort mørketal. Vi ved altså ikke, hvor mange unge der reelt udsættes for arbejdsskader, men vi kan se, at de unge systematisk er stillet dårligt grundet strukturelle faktorer på arbejdsmarkedet. Heriblandt er deres løse tilknytning til arbejdsmarkedet, det arbejde unge udfører, det forhold at mange unge har fritidsjobs samt hierarkierne på arbejdspladserne, hvor unge ofte ender nederst. Det sidste har også den konsekvens, at unge i lavere grad indgår i de sociale fællesskaber på arbejdspladsen, som spiller en en stor præventiv faktor mod arbejdsskader. Steder hvor unge ikke indgår i fællesskabet, findes mobning, og blandt ofre for mobning er der markant større sandsynlighed for at komme ud for arbejdsskader. #A

18 5 Diskussion af resultater @H2*2?)4+=2H?*2?)/67)8'22?/')6$ 5.1 Årsager til unges udsatte arbejdsforhold holdninger og interesser ')<&+)2?/(/67)8')2*+4=4++)&&)./&S*)&&*5)52*?6)2*+7)'6)/67)8'2O*(?>6N.)&')5 (4O4O)656;')(2)6*/67)8'22*5</5*4&)&$ /67)8'2+*O)6)*??)5/+)6(4O+*O&*&+)&2>3I85*')(*+5N4+/5<&+)*??)=>2/..).>')24. ;('6)25*(()6?6/O5*(')6)2/67)8')$:)55)2?H(')2*3I8+6/'N/5')5*5*??))67)O*'254.')6)2 6)55*+3)')6=>/67)8'2./6?)')5M.)&')52?H(')24+2>')6)234('&*&+5*(/67)8')5$ *')&5*5)5)&*'/+$ /67)8'2./6?)'$:)6)2I&2?)5*(/67)8'2./6?)')52=/65)6)6=>2*&O*254')(5X:)(2O*(')+)6&) #K

19 *&'2)6N/5')62?/(2?)6/'*?/();&'6*&+)6N3O*2')&O*(3/O)')<&+).)'$:)5)6(*+)()')2)& 5)&')&2)&)6N/5)&3O)6.)6)4+.)6)2H&)2/525>2*+2)(O&;6.)25=>/67)8'2./6?)')5$ 5.2 Udsathed, individualisering og anerkendelse /67)8'2./6?)')5$:)5)6.)'5*(/5+I6)/67)8')5*&5)6)22/&5$B.25*((*&+2=/6/53)')&2<==()6)2 *')&5*5)5*6)(/5*4&5*(/67)8')5$ @H2*2?)/67)8'22?/')6$:)?6/ON')625*(()25*(.)'/67)8')6)24.*&'*O*'</(*2)6)')=)624&)6=>)& #C

20 /67)8'2O*(?>6$ /67)8'2./6?)'24.6>')5/5(I2)=647().)6.)'.47&*&+*2?4()&N.)&')5O*'&)64.N/5')6)6 Y/.5*'*+O*2)6')5N/5^<&+)2_*')&5*5)5)6)&2/..)&2/525I66)(2)N4+/5')5)6O*+5*+5N/5)53O)65.)&&)2?)*&'+>6*24S*/()6)(/5*4&)6N3O46')5/&)6?)&')224.<&*? /O)&'))&O;6'** =>&H)=6;.*22)6$ 5.3 Opsamlende BO)646'&)5?/&/(52>2*+)2/53)62?))&&)4(*7)6/((4+*?=>/67)8'2./6?)')5N24.2O;??)6 24(*'/6*5)5)&.)&&)2?)6*.)(().4++I6')52O;65/52*?6)*&'*O*')52/&)6?)&')(2)N*')5/67)8')5 /67)8'2./6?)'N')<&+)2?/(*&'=>$ :)&+6<&'(;++)&')5)&')&2)62>()')2N/5.)'/67)8')6&)=>.4')6&)/67)8'2=(/'2)6 4+4O)6O>+&*&+)67()O)52>S)&56/()=/6/.)56)`</&)4(*7)6/(./&/+).)&55;&?&*&+$:) B.25*((*&+2=/6/53)')&4+;&'6*&+)&=>/67)8'2./6?)')53/62546)7*O*6?&*&+)6N.)&)5 =64+6)22*O5=4(*5*2??6/O)6*??)/56<(()5*(7/+)$T5O)&256)46*)&5)6)57<'=>/67)8'2./6?)')52 "P

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Gode råd om Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Læs i denne pjece om: Arbejdsgiverens pligter Arbejdsopgaver Arbejdstid Alene-arbejde Maskiner og tekniske hjælpemidler Tunge løft Farlige stoffer

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Fleksjob. Gode råd om

Fleksjob. Gode råd om Gode råd om Fleksjob Fleksjob kan hjælpe din virksomhed til at få kvalificeret arbejdskraft og samtidig være med til at styrke virksomhedens sociale profil! Udgivet af Dansk Handel & Service Fleksjob 2005

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere