GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund"

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse Af Louise Wohllebe 3

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (lærervejledning) Af Louise Wohllebe Idéudvikling: Louise Wohllebe og Trine Dybkær Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen, Morten Buttenschøn og Marianne Eskildsen, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Korrektur: Ida Nymand Ammundsen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge Design ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, natur og mennesker. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler. Tryk: Erhvervsskolernes Forlag 4

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Hvad er Gå op i røg? 8 Gå op i røg Tobak, mennesker, medier og samfund 9 Fælles mål for dansk, samfundsfag, geografi, historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 12 Kapitel 1: Hvorfor begynder man at ryge? 16 Hvorfor begynde at ryge? 19 Hvor mange ryger? 20 Rygning og kroppen 21 Andre materialer 23 Kapitel 2: Social ulighed i sundhed 24 Nogle er sundere end andre 27 Årsager til ulighed i sundhed 27 Rygning på ungdomsuddannelserne 28 Hvad siger politikerne? 28 Andre materialer 29 Kapitel 3: Rygeloven og passiv røg 30 Hvad siger rygeloven? 33 Holdninger til rygeforbud 34 Strammere lovgivning 35 Passiv rygning 36 Andre materialer 37 Kapitel 4: Tobak gennem tiden 38 Rygningens historie 41 Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne? 43 Andre materialer 45 Kapitel 5: Reklamer for tobak 44 Reklamer for tobak 49 Skjult markedsføring 50 Nye markeder i verden 52 Andre materialer 53 Kapitel 6: Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge? 54 Hvem arbejder med tobaksfremstilling 57 Kræftens Bekæmpelse 58 Din egen kampagne 59 Nye markeder i verden 60 Kapitel 7: Børn og tobak i den tredje verden 62 Børn i tobaksproduktionen 65 Tobak ødelægger miljøet 66 Tobak ødelægger miljøet 68 5

5 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin undervisning ved at hente lidt forskellige steder. I stedet for at hver enkelt lærer skal opfinde den dybe tallerken, har Kræftens Bekæmpelse lavet et undervisningsmateriale, der bringer den nyeste viden om rygning og tobak i en engagerende form. Viden og forebyggelse I dag ved vi, at det kræver en indsats på flere fronter, hvis vi skal have unge til ikke at ryge: Skolen, hjemmet, lokalmiljøet og den nationale lovgivning skal inddrages. Viden og oplysning er bare én brik i et større spil. Men ikke desto mindre en brik, der ikke kan undværes, hvis børn og unge skal kende baggrunden for de regler og diskussioner om tobak, som de møder i samfundet. Som voksne har vi et ansvar for at fortælle dem om tobakkens konsekvenser for både dem selv og andre og lære dem at forholde sig kritisk til rygning og tobak som et individuelt, samfundsmæssigt og globalt fænomen. Hvem er vi, og hvad vil vi? Gå op i røg er udgivet af Projekt Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe kræft, og en del af kampen er at forebygge rygning: Rygning er skyld i cirka 1/3 af alle dødsfald forårsaget af kræft. Vi lægger derfor ikke skjul på, at vores ærinde er, at de unge ikke skal ryge. Vi er ærlige om vores mission, men vil gerne give eleverne den saglige baggrund for vores holdning. De må godt mene noget andet end os, men de skal kunne argumentere for deres holdninger og deres valg på baggrund af viden om tobakkens konsekvenser. 7

7 Hvad er "Gå op i røg"? Undervisningsmaterialet Gå op i røg er et materiale til undervisning i emnet tobak og rygning i folkeskolens 7., 8. og 9. klassetrin. Gå op i røg tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for unge og omhandler emner og problematikker, der er aktuelle, relevante og måske overraskende for eleverne. Gå op i røg består af: Elevhæfte: Tobak, mennesker, medier og samfund - Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i klasse Lærervejledning: Tobak, mennesker, medier og samfund - Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i klasse Elevhæfte: Tobak, natur og menneske - Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse Lærervejledning: Tobak, natur og menneske - Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse En hjemmeside: Formål Gå op i røg giver eleverne informationer om tobak og rygning i forhold til en bred vifte af problemstillinger: sundhed, lovgivning, markedsføring, produktion, indhold etc. Gennem refleksion og diskussion tilegner eleverne sig aktivt viden om emnet, argumenterer for deres holdninger og lytter til andres synspunkter. De kompetencer, eleverne tilegner sig ved at arbejde med Gå op i røg, kan de bruge, når de beskæftiger sig med andre fag og andre emner. Derved har materialet et pædagogisk sigte, der ikke begrænser sig til emnet tobak. 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse "Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund" Hæftets tilgang til læring Gå op i røg tager udgangspunkt i et konstruktivistisk syn på læring. Vi har derfor primært bygget materialet op omkring tekster og diskussioner og i mindre grad simple faktaspørgsmål, tests og udenadslære. Tanken er, at eleverne ved at arbejde aktivt med deres nye viden når et nyt niveau at forstå sig selv og deres omverden på. På den måde kan viden føre til et ændret syn på verden og få handlingsmæssige konsekvenser. Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund lægger op til at eleverne: Deltager aktivt Tænker selvstændigt og tager stilling Analyserer problemstillinger Begrunder og forsvarer synspunkter Argumenterer og diskuterer med hinanden Sådan bruger du "Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund" Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund henvender sig til en lang række fag, både humanistiske og samfundsfaglige. Vi har sigtet mod, at materialet kan bruges både i et enkelt fag og tværfagligt og i både korte og længere undervisningsforløb. Desuden kan eleverne i materialet få inspiration til deres projektopgaver. I tværfaglige forløb, der dækker både humanistiske, samfundsfaglige og naturvidenskabelige fag, kan klassen arbejde med både Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund og Gå op i røg - Tobak, natur og menneske. Ikke alle kapitler er relevante for alle fag. I lærervejledningen til hvert kapitel angiver vi, hvilke fag indholdet i netop det kapitel henvender sig til. Dette fremgår også af den samlede oversigt side 15. Det er altså ikke meningen, at hæftet skal bruges fra ende til anden kapitler eller opgaver kan vælges ud og udgøre en selvstændig enhed. Du kan derfor vælge de dele, der er relevante i en given sammenhæng. Det samme gælder, når flere lærere arbejder sammen om et tværfagligt forløb. Byg op over flere år Det optimale udbytte af Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund fås, hvis materialet introduceres i 7. klasse, hvor eleverne kan arbejde med kapitel 1 om grunde til at ryge. Kapitlet tager udgangspunkt i eleverne selv og passer i niveau til dette klassetrin. I 8. klasse kan undervisningen bygge oven på det stof, som eleverne har arbejdet med i 7. klasse. Her har eleverne mere overblik og er parate til at rette blikkene udad, væk fra dem selv. På dette niveau kan de få et godt udbytte af at arbejde med kapitlerne 2 og 3 om social ulighed og rygelov. Når eleverne når 9. klasse, har de et abstraktionsniveau, hvor de kan arbejde mere fagligt med materialet. Her kan kapitel 4, 5, 6 og 7 bruges på tværs af dansk, historie og samfundsfag i forskellige kombinationer. 9

9 Det ovenstående er naturligvis en generalisering de forskellige kapitler kan bruges på andre trin, alt efter klassens niveau, forforståelse, interesser og undervisningsform. Vejledning til hvert kapitel Til hvert kapitel hører en vejledning, der kort fortæller om kapitlets indhold, opbygning og formål, samt hvilke fag det er rettet mod. Herefter gennemgår vi de enkelte tekster og opgaver i elevhæftet, og for nogle afsnits vedkommende vil der være ekstra opgaver, nummereret med kapitel og opgavens nummer i det pågældende kapitel. Fx betyder 1.1 første opgave i første kapitel. Disse opgaver kan du vælge at bruge alt efter tid og relevans for undervisningsforløbet. Sidst i kapitelvejledningen er der forslag og henvisninger til andre materialer. Hjemmeside På ligger hele det trykte materiale sammen med øvelser, opgaver og tekster i pdf-format, der frit kan downloades. Fra lærervejledningen i pdf-format er alle links aktive og du kan klikke dig direkte videre. Desuden kan du fra klikke dig direkte ind på de links, vi refererer til efter hvert kapitel i det trykte materiale. Vi opdaterer løbende siden med nyeste tal, resultater og lovgivning. Supplerende materialer Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund kan du bruge alene, i kombination med Gå op i røg - Tobak, natur og menneske eller du kan supplere med andre materialer. Hvis klassen skal arbejde med smallere emner i mere dybdegående forløb, evt. med et mere specifikt fagligt fokus, kan Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund være en ressource for læreren i kombination med nogle af de film, bøger, hjemmesider o.a., vi henviser til i slutningen af hvert kapitel i lærervejledningen. Især nogle af de tunge emner som FN, børnearbejde, EU o.l. kan man med fordel supplere med andre materialer, hvis eleverne skal have en bredere forståelse af emnet. Nyhedsbreve Flere nyhedsbreve giver informationer om tobak og rygning og kan give viden og inspiration til aktuelle emner: NB: alle de links, der refereres til i det trykte materiale, findes på Herfra er det let at klikke direkte på linkene uden at skulle skrive de lange webadresser i browseren. 10

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse: Børn, Unge & Rygning: Svenske foreninger mod tobak: Statens Institut for Folkesundhed: Sundhedsstyrelsen: STOPNYT.aspx Fra kan du klikke dig direkte ind på de ovenstående hjemmesider. Pressen Artikler og debatter fra medierne finder du på nyhedsmediernes egne hjemmesider, hvor søgefunktionen ofte er et godt redskab. Derudover findes der mediebureauer, fx Infomedia, i hvis artikeldatabaser man kan søge både aktuelle og ældre daterede artikler. Det kræver dog, at man er tilknyttet en institution, der har købt adgang til oplysningerne. Film I materialelisterne refererer vi i nogle kapitler til dokumentarprogrammer fra DR2. Disse kan lånes gennem landets Centre for Undervisningsmidler: Spillefilm kan lejes i dvd-udlejningsbutikker. 11

11 Fælles mål for dansk, samfundsfag, geografi og historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Gå op i røg kan opfylde en del af Undervisningsministeriets målsætninger for de enkelte fag. Fælles mål er under revidering, og vi har i dette materiale taget udgangspunkt i de kommende mål, som de var formuleret september Undtaget er målene for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvis nye mål endnu ikke er udarbejdede og offentliggjorte. Arbejd med udvalgte mål Herunder har vi fremhævet, hvilke slutmål for de enkelte fag der er relevante i forhold til Gå op i røg. De målsætninger, der nævnes herunder, skal ikke forstås som mål, der alle altid bliver opfyldt, når man underviser med Gå op i røg. Tanken er, at underviseren vælger, hvilke/hvilket undervisningsmål klassen skal arbejde hen imod ved hjælp af Gå op i røg. Det kan fx være, at dansklæreren vælger at fokusere på argumentation og mundtlig fremstilling. På baggrund heraf vælger vedkommende tekster og arbejdsformer, der træner elevernes kompetencer inden for disse mål. En anden underviser kan vælge at rette fokus på skriftlighed, hvilket giver et andet undervisningsforløb. Dansk slutmål Det talte sprog Udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form Lytte aktivt i samtale og være åben og analytisk, når man vurderer sin egen og andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog læse Bruge forskellige læsemåder Afpasse læsemåder efter formål, genre og medie Fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier Forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog skrive Styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst Udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form Skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation Bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen Sprog, litteratur og kommunikation Udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer Anvende informationsteknologi bevidst og hensigtsmæssigt Gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation Samfundsfag slutmål Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt Anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem Færdigheder på tværs af de tre områder Fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder Indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder Geografi slutmål Regionale og globale mønstre Give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening Kultur og levevilkår Beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund Vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget Arbejdsmåder og tankegange Undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse 13

13 Historie slutmål Udviklings- og sammenhængsforståelse Gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie Gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder Forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng Kronologisk overblik Karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab slutmål Årsager og betydning Gøre rede for baggrund for og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer Gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil Analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed Visioner og alternativer Analysere forestillinger om det gode liv Vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet Handling og forandring Forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder Fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvilke fag henvender kapitlerne sig til? Kapitel 1 Hvorfor begynder man at ryge? Kapitel 2 Social ulighed i sundhed Kapitel 3 Rygeloven og passiv røg Kapitel 4 Tobak gennem tiden Kapitel 5 Reklamer for tobak Kapitel 6 Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge Kapitel 7 Børn og tobak i den tredje verden Dansk, samfundsfag, SSF Dansk, samfundsfag, geografi, SSF Dansk, samfundsfag, SSF Dansk, samfundsfag, historie, SSF Dansk, samfundsfag, geografi Dansk, samfundsfag, SSF Dansk, samfundsfag, geografi 15

15 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? 17

17 Kapitel 1: Indhold Kapitlet beskæftiger sig overordnet med årsager til rygestart og er inddelt i tre afsnit: Hvorfor begynde at ryge? Hvor mange ryger? Rygning og kroppen Hvorfor begynde at ryge? beskæftiger sig med sociale og psykologiske forklaringer på, at unge ryger. Hvor mange ryger? tager udgangspunkt i elevernes forestillinger om, hvor mange unge, der ryger og holder disse forestillinger op mod de faktiske tal. Rygning og kroppen fortæller om rygningens skadevirkninger på kort og langt sigt. Kapitlets formål Kapitlet tager afsæt i det tilsyneladende paradoks, at en fjerdedel af danskerne ryger, selvom alle ved, at det er noget skidt. Formålet med kapitlet er at gøre eleverne bevidste om de mekanismer, der får unge til at ryge. Dette kapitel skal: Give eleverne indsigt i de sociale og psykologiske mekanismer, der får nogle af de unge til at ryge. Det kan være ønsket om at høre til gruppen og ikke skille sig ud, lysten til at eksperimentere med det forbudte og trodse autoriteterne, forsøget på at efterligne idolerne og rollemodellerne eller forestillingen om, at rygning giver prestige hos kammeraterne. Vise eleverne med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om, hvor mange af deres jævnaldrende, der ryger at der statistisk set kun er få unge, der ryger. Sandsynligvis meget færre, end de har forestillet sig. Give eleverne en forståelse af, hvilke fysiske konsekvenser rygning har, både på kort og langt sigt, og få dem til at reflektere over sygdom og livskvalitet. Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Hvorfor begynde at ryge? Noveller Novellerne kan fungere som oplæg til diskussioner om, hvorfor nogle unge får lyst til at prøve at ryge. Novellerne behandler især de sociale aspekter ved rygestart og beskriver også kroppens reaktion på de giftige stoffer. På findes specifikke spørgsmål til de enkelte noveller og desuden forslag til flere tekster. 1.1 Udenfor Indenfor af Charlotte Strandgaard 1.2 Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen 1.3 Spørgsmål til novellerne Føler du dig presset, Sig nej og Hvad opnår man ved at ryge? I forbindelse med novellerne og snakken om, hvorfor man ryger, kan eleverne arbejde mere direkte med refleksion, stillingtagen og kompetencer til at modstå pres. Øvelserne ruster de unge til at takle situationer, hvor de oplever at være pressede til at ryge. Eleverne kan evt. opføre dialoger som rollespil og skrive deres overvejelser på store ark papir, som de hænger op i klassen. Øvelserne kan eleverne lave i mindre grupper eller i plenum. Rollemodeller Børn lærer af mennesker omkring dem både de gode og de dårlige vaner. Forældre, venner, lærere, trænere, popstjerner og andre idoler har stor betydning for unges holdninger og adfærd. Det gælder også rygning, derfor siger man, at rygning smitter. Opgaven skal gøre eleverne opmærksomme på, hvem der påvirker dem, måske uden at de selv er klar over det. Artiklen lægger op til en diskussion om, hvordan rollemodeller skal opføre sig. I artiklen drejer det sig om en popgruppe, men det kunne også være forældre, lærere, politikere o.l. 1.4 Danske rollemodeller: Rygning en privat sag, artikel fra BT online, 20. marts 2001 Rygere har det sjovere Resten af kapitlet beskæftiger sig med risiko og livskvalitet. Eleverne skal i denne opgave forholde sig til myten om, at rygere har det sjovere. Hvad ligger der bag myten? Hvem er det, der siger sådan? Hvad er elevernes egen holdning? I forbindelse med afsnittene Rygere har det sjovere og Lev stærkt dø ung kan det være relevant at komme ind på ordsprog og talemåder, hvis eleverne ikke kender til genren. Tal fx med eleverne om: 19

19 Kapitel 1: Hvad er talemåder og ordsprog? Hvordan opstår de? Hvilken funktion har talemåder og ordsprog (hvornår/hvorfor bruges de)? Er budskabet i de enkelte talemåder nødvendigvis almengyldigt? Hvem bruger talemåder og ordsprog og i hvilken sammenhæng (fx i medierne, avis-overskrifter, læserbreve, bestemte genrer)? Tør du risikovillighed og Hvilken gruppe tilhører du? Denne opgave forsøger at give en forklaring på, hvorfor unge tiltrækkes af det farlige og forbudte. Eleverne udfordres i at overveje deres egen risikovillighed og blive bevidste om de valg, de træffer. 1.5 Risikovillighed, artikel fra GODA (Gode Alkoholdninger) Interview om rygning Her skal eleverne ud på egen hånd. Det er vigtigt at forberede interviewene godt hjemmefra, inden eleverne går i gang. Alt efter niveau og tid til rådighed kan eleverne selv formulere deres spørgsmål, hvilket giver størst refleksion. Alternativt findes på en skabelon med spørgsmål, som læreren kan give eleverne eller evt. plukke eksempler fra. Som forberedelse i klassen kan læreren gennemgå formålet med interviews, kontakt til deltagere, spørgeteknik, åbne og lukkede spørgsmål, indledning og afslutning, efterbearbejdning o.l. 1.6 Spørgsmål til interviews, skabelon Hvor mange ryger? Flertalsmisforståelser Mange unge tror, at andelen af rygere i befolkningen er langt højere, end statistikkerne viser. Desuden har unge i provinsen et forvrænget billede af, hvor mange af deres jævnaldrende fra større byer og København, der ryger. Dette kan være medvirkende til, at de får en opfattelse af, at rygning er normen, og derfor selv får lyst til at prøve. Spørgsmålene lægger op til diskussion om flertalsmisforståelserne, og eleverne får mulighed for at korrigere deres overdrevne forestillinger om antallet af rygere. Også forestillinger om andres erfaringer med alkohol, hash, sex o.l. kan være påvirkede af flertalsmisforståelser. Eleverne bliver ikke spurgt om deres egen rygning. Det er bevidst, da det for nogle unge vil være et personligt spørgsmål, de ikke har lyst til at diskutere i klassen. 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Statistik Diagrammerne kan bruges til at holde virkeligheden op mod de unges forestillinger. Eleverne skal få en oplevelse af, at det kun er få unge, der ryger, og at andelen bliver mindre og mindre. Spørgeskema Spørgeskemaer er en anden måde at undersøge holdninger og vaner på end et interview. Opgaven ligner interviewopgaven, og læreren har mulighed for at downloade et færdigt spørgeskema eller lade eleverne udarbejde deres eget. Som forberedelse i klassen vil det være relevant at komme ind på forskelle mellem interview og spørgeskema, svarkategorier o.l. Efterbearbejdningen af spørgeskemaerne er vigtig. Eleverne kan bruge Excel, både til registrering og analyse af talmaterialet og præsentation af resultaterne i diagrammer og figurer. Eleverne kan i grupper præsentere deres resultater for resten af klassen og herved øve deres mundtlige præsentationsteknik. Også her kan læreren med fordel gennemgå principper for præsentationsteknik, inden eleverne selv går i gang. Digitale tavler er oplagte at bruge, hvis de findes på skolen. 1.7 Spørgeskema om unges rygeerfaringer, skabelon Hvad dør danskerne af Illustrationen viser danske tal for hyppigheden af en række dødsårsager. Billedet skal bevidstgøre eleverne om, at rygning er en suveræn vinder, hvad angår dødelighed hver anden ryger dør af rygning. Mange mennesker ser rygning som en risiko på linje med trafikulykker, forurening o.l., og billedet skal gøre op med denne forestilling. Rygning og kroppen Faktaboksen opstiller en række konsekvenser af rygning ikke bare kræft, hjertekarsygdomme og rygerlunger, men især konsekvenser, som er umiddelbart relevante for de unge. Nogle af oplysningerne vil sikkert være overraskende for eleverne, der gerne skal få en fornemmelse af, at rygning skader her og nu ikke kun, når de bliver gamle. Lad evt. eleverne kigge på denne hjemmeside, hvor man ved hjælp af computersimulation kan se, hvordan man kommer til at se ud, hvis man ryger: Lev kort dø syg Eleverne får fakta om, at man ikke bare dør tidligere, hvis man lever et risikofyldt liv, men også lever den sidste del af livet med sygdom og nedsat livskvalitet. Læreren kan opfordre eleverne til at tænke over, hvordan de ønsker at leve, når de bliver ældre, og hvordan den livsstil de har, og de valg, de træffer, mens 21

21 Kapitel 1: de er unge, har betydning for resten af livet. Hvis en elev fx ser sig selv bruge alderdommen på at spille oldboys-fodbold eller bestige bjerge, er det måske en dårlig idé at ryge? Filmklippene fra den norske kampagne er personlige statements fra personer, der har rygerlunger. Selv om eleverne ikke forstår norsk så godt, er filmene meget illustrative. Sugerørsøvelsen Du kan evt. give eleverne et sugerør og bede dem om at løbe op og ned ad trapperne, rundt i skolegården eller hoppe på stedet i nogle minutter, mens de holder sig for næsen og kun trækker vejret gennem sugerøret. Det giver dem en oplevelse af, hvordan det er at have rygerlunger og gør stort indtryk på mange. Lev stærkt dø ung Her skal eleverne diskutere, om man er kedelig, hvis man passer på sig selv og lægger vægt på et godt helbred. Man skal jo dø af et eller andet Citaterne viser nogle unge rygeres måde at forholde sig til risikoen ved rygning på. Gennem de foregående øvelser har eleverne fået så meget indsigt, at de nu kan argumentere for, at personerne, der udtaler sig, underkender risikoen ved rygning. Hvad ved du nu Kapitel 1 er det eneste kapitel, der ikke slutter med en sammenfatning, men hvor eleverne selv skal opsummere, hvad de har fået ud af at arbejde med kapitlet, enten mundtligt eller skriftligt. På den måde kommer eleverne aktivt til at forholde sig til de informationer, de har fået. Sammenfatningen kan kombineres med en øvelse, hvor eleverne definerer, hvordan ikke-rygning er forbundet med frihed. Øvelsen giver de unge personlige grunde til at holde sig fra tobak og relaterer kapitlets indhold til dem selv. Eleverne kan evt. skrive deres sætninger på plancher, som de hænger op i klassen. Øvelsen kan laves individuelt eller i mindre grupper. 22

22 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Andre materialer Rygning i tal MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens rapport beskriver bl.a åriges rygevaner åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsens undersøgelse af bl.a. skoleelevers rygevaner. Unge_livsstil_sundhed pdf Tal og statistik fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Noveller Se mig dog og andre historier, Gjellerup & Gads Forlagsaktieselskab, København, Udgivet med støtte fra og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Tobaksskaderådet (nu nedlagt) NB: Udsolgt fra forlaget, men findes på biblioteker og Centre for Undervisningsmidler Rygning og Krop Kræftens Bekæmpelses forskellige hjemmesider om rygning og tobak. Rygning+og+helbred Flertalsmisforståelser Resumé af Ringstedforsøget. Resultaterne af et projekt om unges livsstil og forbrug af rusmidler Sociale kompetencer Tackling sundhed, selvværd og samvær af Gilbert Botvin, Alinea, Undervisningsmateriale til sundhedsundervisning i 7-9. klasse. Det kombinerer træning af personlige og sociale kompetencer med undervisning om tobak, alkohol og stoffer. Film De kære cigaretter, BBC. Vist på DR Dokumentarprogram om rygningens historie og nutidens angreb på tobakken. Kan lånes via Centre for Undervisningsmidler Radio Apropos hvad er det, der er så fedt ved at ryge? Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra 23

23 KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund

GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi,

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Præsentation af Liv i Lungerne

Præsentation af Liv i Lungerne Præsentation af Liv i Lungerne Skriv meget gerne til mig på mm@lunge.dk, hvis I ønsker præsentationen elektronisk. Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 46 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 47 Kapitel 5: Indhold Kapitlet ser på reklame og markedsføring af tobak

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere