GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund"

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse Af Louise Wohllebe 3

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (lærervejledning) Af Louise Wohllebe Idéudvikling: Louise Wohllebe og Trine Dybkær Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen, Morten Buttenschøn og Marianne Eskildsen, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Korrektur: Ida Nymand Ammundsen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge Design ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, natur og mennesker. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler. Tryk: Erhvervsskolernes Forlag 4

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Hvad er Gå op i røg? 8 Gå op i røg Tobak, mennesker, medier og samfund 9 Fælles mål for dansk, samfundsfag, geografi, historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 12 Kapitel 1: Hvorfor begynder man at ryge? 16 Hvorfor begynde at ryge? 19 Hvor mange ryger? 20 Rygning og kroppen 21 Andre materialer 23 Kapitel 2: Social ulighed i sundhed 24 Nogle er sundere end andre 27 Årsager til ulighed i sundhed 27 Rygning på ungdomsuddannelserne 28 Hvad siger politikerne? 28 Andre materialer 29 Kapitel 3: Rygeloven og passiv røg 30 Hvad siger rygeloven? 33 Holdninger til rygeforbud 34 Strammere lovgivning 35 Passiv rygning 36 Andre materialer 37 Kapitel 4: Tobak gennem tiden 38 Rygningens historie 41 Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne? 43 Andre materialer 45 Kapitel 5: Reklamer for tobak 44 Reklamer for tobak 49 Skjult markedsføring 50 Nye markeder i verden 52 Andre materialer 53 Kapitel 6: Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge? 54 Hvem arbejder med tobaksfremstilling 57 Kræftens Bekæmpelse 58 Din egen kampagne 59 Nye markeder i verden 60 Kapitel 7: Børn og tobak i den tredje verden 62 Børn i tobaksproduktionen 65 Tobak ødelægger miljøet 66 Tobak ødelægger miljøet 68 5

5 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin undervisning ved at hente lidt forskellige steder. I stedet for at hver enkelt lærer skal opfinde den dybe tallerken, har Kræftens Bekæmpelse lavet et undervisningsmateriale, der bringer den nyeste viden om rygning og tobak i en engagerende form. Viden og forebyggelse I dag ved vi, at det kræver en indsats på flere fronter, hvis vi skal have unge til ikke at ryge: Skolen, hjemmet, lokalmiljøet og den nationale lovgivning skal inddrages. Viden og oplysning er bare én brik i et større spil. Men ikke desto mindre en brik, der ikke kan undværes, hvis børn og unge skal kende baggrunden for de regler og diskussioner om tobak, som de møder i samfundet. Som voksne har vi et ansvar for at fortælle dem om tobakkens konsekvenser for både dem selv og andre og lære dem at forholde sig kritisk til rygning og tobak som et individuelt, samfundsmæssigt og globalt fænomen. Hvem er vi, og hvad vil vi? Gå op i røg er udgivet af Projekt Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe kræft, og en del af kampen er at forebygge rygning: Rygning er skyld i cirka 1/3 af alle dødsfald forårsaget af kræft. Vi lægger derfor ikke skjul på, at vores ærinde er, at de unge ikke skal ryge. Vi er ærlige om vores mission, men vil gerne give eleverne den saglige baggrund for vores holdning. De må godt mene noget andet end os, men de skal kunne argumentere for deres holdninger og deres valg på baggrund af viden om tobakkens konsekvenser. 7

7 Hvad er "Gå op i røg"? Undervisningsmaterialet Gå op i røg er et materiale til undervisning i emnet tobak og rygning i folkeskolens 7., 8. og 9. klassetrin. Gå op i røg tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for unge og omhandler emner og problematikker, der er aktuelle, relevante og måske overraskende for eleverne. Gå op i røg består af: Elevhæfte: Tobak, mennesker, medier og samfund - Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i klasse Lærervejledning: Tobak, mennesker, medier og samfund - Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i klasse Elevhæfte: Tobak, natur og menneske - Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse Lærervejledning: Tobak, natur og menneske - Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse En hjemmeside: Formål Gå op i røg giver eleverne informationer om tobak og rygning i forhold til en bred vifte af problemstillinger: sundhed, lovgivning, markedsføring, produktion, indhold etc. Gennem refleksion og diskussion tilegner eleverne sig aktivt viden om emnet, argumenterer for deres holdninger og lytter til andres synspunkter. De kompetencer, eleverne tilegner sig ved at arbejde med Gå op i røg, kan de bruge, når de beskæftiger sig med andre fag og andre emner. Derved har materialet et pædagogisk sigte, der ikke begrænser sig til emnet tobak. 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse "Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund" Hæftets tilgang til læring Gå op i røg tager udgangspunkt i et konstruktivistisk syn på læring. Vi har derfor primært bygget materialet op omkring tekster og diskussioner og i mindre grad simple faktaspørgsmål, tests og udenadslære. Tanken er, at eleverne ved at arbejde aktivt med deres nye viden når et nyt niveau at forstå sig selv og deres omverden på. På den måde kan viden føre til et ændret syn på verden og få handlingsmæssige konsekvenser. Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund lægger op til at eleverne: Deltager aktivt Tænker selvstændigt og tager stilling Analyserer problemstillinger Begrunder og forsvarer synspunkter Argumenterer og diskuterer med hinanden Sådan bruger du "Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund" Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund henvender sig til en lang række fag, både humanistiske og samfundsfaglige. Vi har sigtet mod, at materialet kan bruges både i et enkelt fag og tværfagligt og i både korte og længere undervisningsforløb. Desuden kan eleverne i materialet få inspiration til deres projektopgaver. I tværfaglige forløb, der dækker både humanistiske, samfundsfaglige og naturvidenskabelige fag, kan klassen arbejde med både Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund og Gå op i røg - Tobak, natur og menneske. Ikke alle kapitler er relevante for alle fag. I lærervejledningen til hvert kapitel angiver vi, hvilke fag indholdet i netop det kapitel henvender sig til. Dette fremgår også af den samlede oversigt side 15. Det er altså ikke meningen, at hæftet skal bruges fra ende til anden kapitler eller opgaver kan vælges ud og udgøre en selvstændig enhed. Du kan derfor vælge de dele, der er relevante i en given sammenhæng. Det samme gælder, når flere lærere arbejder sammen om et tværfagligt forløb. Byg op over flere år Det optimale udbytte af Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund fås, hvis materialet introduceres i 7. klasse, hvor eleverne kan arbejde med kapitel 1 om grunde til at ryge. Kapitlet tager udgangspunkt i eleverne selv og passer i niveau til dette klassetrin. I 8. klasse kan undervisningen bygge oven på det stof, som eleverne har arbejdet med i 7. klasse. Her har eleverne mere overblik og er parate til at rette blikkene udad, væk fra dem selv. På dette niveau kan de få et godt udbytte af at arbejde med kapitlerne 2 og 3 om social ulighed og rygelov. Når eleverne når 9. klasse, har de et abstraktionsniveau, hvor de kan arbejde mere fagligt med materialet. Her kan kapitel 4, 5, 6 og 7 bruges på tværs af dansk, historie og samfundsfag i forskellige kombinationer. 9

9 Det ovenstående er naturligvis en generalisering de forskellige kapitler kan bruges på andre trin, alt efter klassens niveau, forforståelse, interesser og undervisningsform. Vejledning til hvert kapitel Til hvert kapitel hører en vejledning, der kort fortæller om kapitlets indhold, opbygning og formål, samt hvilke fag det er rettet mod. Herefter gennemgår vi de enkelte tekster og opgaver i elevhæftet, og for nogle afsnits vedkommende vil der være ekstra opgaver, nummereret med kapitel og opgavens nummer i det pågældende kapitel. Fx betyder 1.1 første opgave i første kapitel. Disse opgaver kan du vælge at bruge alt efter tid og relevans for undervisningsforløbet. Sidst i kapitelvejledningen er der forslag og henvisninger til andre materialer. Hjemmeside På ligger hele det trykte materiale sammen med øvelser, opgaver og tekster i pdf-format, der frit kan downloades. Fra lærervejledningen i pdf-format er alle links aktive og du kan klikke dig direkte videre. Desuden kan du fra klikke dig direkte ind på de links, vi refererer til efter hvert kapitel i det trykte materiale. Vi opdaterer løbende siden med nyeste tal, resultater og lovgivning. Supplerende materialer Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund kan du bruge alene, i kombination med Gå op i røg - Tobak, natur og menneske eller du kan supplere med andre materialer. Hvis klassen skal arbejde med smallere emner i mere dybdegående forløb, evt. med et mere specifikt fagligt fokus, kan Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund være en ressource for læreren i kombination med nogle af de film, bøger, hjemmesider o.a., vi henviser til i slutningen af hvert kapitel i lærervejledningen. Især nogle af de tunge emner som FN, børnearbejde, EU o.l. kan man med fordel supplere med andre materialer, hvis eleverne skal have en bredere forståelse af emnet. Nyhedsbreve Flere nyhedsbreve giver informationer om tobak og rygning og kan give viden og inspiration til aktuelle emner: NB: alle de links, der refereres til i det trykte materiale, findes på Herfra er det let at klikke direkte på linkene uden at skulle skrive de lange webadresser i browseren. 10

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse: Børn, Unge & Rygning: Svenske foreninger mod tobak: Statens Institut for Folkesundhed: Sundhedsstyrelsen: STOPNYT.aspx Fra kan du klikke dig direkte ind på de ovenstående hjemmesider. Pressen Artikler og debatter fra medierne finder du på nyhedsmediernes egne hjemmesider, hvor søgefunktionen ofte er et godt redskab. Derudover findes der mediebureauer, fx Infomedia, i hvis artikeldatabaser man kan søge både aktuelle og ældre daterede artikler. Det kræver dog, at man er tilknyttet en institution, der har købt adgang til oplysningerne. Film I materialelisterne refererer vi i nogle kapitler til dokumentarprogrammer fra DR2. Disse kan lånes gennem landets Centre for Undervisningsmidler: Spillefilm kan lejes i dvd-udlejningsbutikker. 11

11 Fælles mål for dansk, samfundsfag, geografi og historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Gå op i røg kan opfylde en del af Undervisningsministeriets målsætninger for de enkelte fag. Fælles mål er under revidering, og vi har i dette materiale taget udgangspunkt i de kommende mål, som de var formuleret september Undtaget er målene for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvis nye mål endnu ikke er udarbejdede og offentliggjorte. Arbejd med udvalgte mål Herunder har vi fremhævet, hvilke slutmål for de enkelte fag der er relevante i forhold til Gå op i røg. De målsætninger, der nævnes herunder, skal ikke forstås som mål, der alle altid bliver opfyldt, når man underviser med Gå op i røg. Tanken er, at underviseren vælger, hvilke/hvilket undervisningsmål klassen skal arbejde hen imod ved hjælp af Gå op i røg. Det kan fx være, at dansklæreren vælger at fokusere på argumentation og mundtlig fremstilling. På baggrund heraf vælger vedkommende tekster og arbejdsformer, der træner elevernes kompetencer inden for disse mål. En anden underviser kan vælge at rette fokus på skriftlighed, hvilket giver et andet undervisningsforløb. Dansk slutmål Det talte sprog Udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form Lytte aktivt i samtale og være åben og analytisk, når man vurderer sin egen og andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog læse Bruge forskellige læsemåder Afpasse læsemåder efter formål, genre og medie Fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier Forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog skrive Styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst Udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form Skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation Bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen Sprog, litteratur og kommunikation Udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer Anvende informationsteknologi bevidst og hensigtsmæssigt Gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation Samfundsfag slutmål Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt Anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem Færdigheder på tværs af de tre områder Fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder Indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder Geografi slutmål Regionale og globale mønstre Give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening Kultur og levevilkår Beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund Vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget Arbejdsmåder og tankegange Undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse 13

13 Historie slutmål Udviklings- og sammenhængsforståelse Gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie Gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder Forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng Kronologisk overblik Karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab slutmål Årsager og betydning Gøre rede for baggrund for og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer Gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil Analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed Visioner og alternativer Analysere forestillinger om det gode liv Vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet Handling og forandring Forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder Fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvilke fag henvender kapitlerne sig til? Kapitel 1 Hvorfor begynder man at ryge? Kapitel 2 Social ulighed i sundhed Kapitel 3 Rygeloven og passiv røg Kapitel 4 Tobak gennem tiden Kapitel 5 Reklamer for tobak Kapitel 6 Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge Kapitel 7 Børn og tobak i den tredje verden Dansk, samfundsfag, SSF Dansk, samfundsfag, geografi, SSF Dansk, samfundsfag, SSF Dansk, samfundsfag, historie, SSF Dansk, samfundsfag, geografi Dansk, samfundsfag, SSF Dansk, samfundsfag, geografi 15

15 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? 17

17 Kapitel 1: Indhold Kapitlet beskæftiger sig overordnet med årsager til rygestart og er inddelt i tre afsnit: Hvorfor begynde at ryge? Hvor mange ryger? Rygning og kroppen Hvorfor begynde at ryge? beskæftiger sig med sociale og psykologiske forklaringer på, at unge ryger. Hvor mange ryger? tager udgangspunkt i elevernes forestillinger om, hvor mange unge, der ryger og holder disse forestillinger op mod de faktiske tal. Rygning og kroppen fortæller om rygningens skadevirkninger på kort og langt sigt. Kapitlets formål Kapitlet tager afsæt i det tilsyneladende paradoks, at en fjerdedel af danskerne ryger, selvom alle ved, at det er noget skidt. Formålet med kapitlet er at gøre eleverne bevidste om de mekanismer, der får unge til at ryge. Dette kapitel skal: Give eleverne indsigt i de sociale og psykologiske mekanismer, der får nogle af de unge til at ryge. Det kan være ønsket om at høre til gruppen og ikke skille sig ud, lysten til at eksperimentere med det forbudte og trodse autoriteterne, forsøget på at efterligne idolerne og rollemodellerne eller forestillingen om, at rygning giver prestige hos kammeraterne. Vise eleverne med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om, hvor mange af deres jævnaldrende, der ryger at der statistisk set kun er få unge, der ryger. Sandsynligvis meget færre, end de har forestillet sig. Give eleverne en forståelse af, hvilke fysiske konsekvenser rygning har, både på kort og langt sigt, og få dem til at reflektere over sygdom og livskvalitet. Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Hvorfor begynde at ryge? Noveller Novellerne kan fungere som oplæg til diskussioner om, hvorfor nogle unge får lyst til at prøve at ryge. Novellerne behandler især de sociale aspekter ved rygestart og beskriver også kroppens reaktion på de giftige stoffer. På findes specifikke spørgsmål til de enkelte noveller og desuden forslag til flere tekster. 1.1 Udenfor Indenfor af Charlotte Strandgaard 1.2 Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen 1.3 Spørgsmål til novellerne Føler du dig presset, Sig nej og Hvad opnår man ved at ryge? I forbindelse med novellerne og snakken om, hvorfor man ryger, kan eleverne arbejde mere direkte med refleksion, stillingtagen og kompetencer til at modstå pres. Øvelserne ruster de unge til at takle situationer, hvor de oplever at være pressede til at ryge. Eleverne kan evt. opføre dialoger som rollespil og skrive deres overvejelser på store ark papir, som de hænger op i klassen. Øvelserne kan eleverne lave i mindre grupper eller i plenum. Rollemodeller Børn lærer af mennesker omkring dem både de gode og de dårlige vaner. Forældre, venner, lærere, trænere, popstjerner og andre idoler har stor betydning for unges holdninger og adfærd. Det gælder også rygning, derfor siger man, at rygning smitter. Opgaven skal gøre eleverne opmærksomme på, hvem der påvirker dem, måske uden at de selv er klar over det. Artiklen lægger op til en diskussion om, hvordan rollemodeller skal opføre sig. I artiklen drejer det sig om en popgruppe, men det kunne også være forældre, lærere, politikere o.l. 1.4 Danske rollemodeller: Rygning en privat sag, artikel fra BT online, 20. marts 2001 Rygere har det sjovere Resten af kapitlet beskæftiger sig med risiko og livskvalitet. Eleverne skal i denne opgave forholde sig til myten om, at rygere har det sjovere. Hvad ligger der bag myten? Hvem er det, der siger sådan? Hvad er elevernes egen holdning? I forbindelse med afsnittene Rygere har det sjovere og Lev stærkt dø ung kan det være relevant at komme ind på ordsprog og talemåder, hvis eleverne ikke kender til genren. Tal fx med eleverne om: 19

19 Kapitel 1: Hvad er talemåder og ordsprog? Hvordan opstår de? Hvilken funktion har talemåder og ordsprog (hvornår/hvorfor bruges de)? Er budskabet i de enkelte talemåder nødvendigvis almengyldigt? Hvem bruger talemåder og ordsprog og i hvilken sammenhæng (fx i medierne, avis-overskrifter, læserbreve, bestemte genrer)? Tør du risikovillighed og Hvilken gruppe tilhører du? Denne opgave forsøger at give en forklaring på, hvorfor unge tiltrækkes af det farlige og forbudte. Eleverne udfordres i at overveje deres egen risikovillighed og blive bevidste om de valg, de træffer. 1.5 Risikovillighed, artikel fra GODA (Gode Alkoholdninger) Interview om rygning Her skal eleverne ud på egen hånd. Det er vigtigt at forberede interviewene godt hjemmefra, inden eleverne går i gang. Alt efter niveau og tid til rådighed kan eleverne selv formulere deres spørgsmål, hvilket giver størst refleksion. Alternativt findes på en skabelon med spørgsmål, som læreren kan give eleverne eller evt. plukke eksempler fra. Som forberedelse i klassen kan læreren gennemgå formålet med interviews, kontakt til deltagere, spørgeteknik, åbne og lukkede spørgsmål, indledning og afslutning, efterbearbejdning o.l. 1.6 Spørgsmål til interviews, skabelon Hvor mange ryger? Flertalsmisforståelser Mange unge tror, at andelen af rygere i befolkningen er langt højere, end statistikkerne viser. Desuden har unge i provinsen et forvrænget billede af, hvor mange af deres jævnaldrende fra større byer og København, der ryger. Dette kan være medvirkende til, at de får en opfattelse af, at rygning er normen, og derfor selv får lyst til at prøve. Spørgsmålene lægger op til diskussion om flertalsmisforståelserne, og eleverne får mulighed for at korrigere deres overdrevne forestillinger om antallet af rygere. Også forestillinger om andres erfaringer med alkohol, hash, sex o.l. kan være påvirkede af flertalsmisforståelser. Eleverne bliver ikke spurgt om deres egen rygning. Det er bevidst, da det for nogle unge vil være et personligt spørgsmål, de ikke har lyst til at diskutere i klassen. 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Statistik Diagrammerne kan bruges til at holde virkeligheden op mod de unges forestillinger. Eleverne skal få en oplevelse af, at det kun er få unge, der ryger, og at andelen bliver mindre og mindre. Spørgeskema Spørgeskemaer er en anden måde at undersøge holdninger og vaner på end et interview. Opgaven ligner interviewopgaven, og læreren har mulighed for at downloade et færdigt spørgeskema eller lade eleverne udarbejde deres eget. Som forberedelse i klassen vil det være relevant at komme ind på forskelle mellem interview og spørgeskema, svarkategorier o.l. Efterbearbejdningen af spørgeskemaerne er vigtig. Eleverne kan bruge Excel, både til registrering og analyse af talmaterialet og præsentation af resultaterne i diagrammer og figurer. Eleverne kan i grupper præsentere deres resultater for resten af klassen og herved øve deres mundtlige præsentationsteknik. Også her kan læreren med fordel gennemgå principper for præsentationsteknik, inden eleverne selv går i gang. Digitale tavler er oplagte at bruge, hvis de findes på skolen. 1.7 Spørgeskema om unges rygeerfaringer, skabelon Hvad dør danskerne af Illustrationen viser danske tal for hyppigheden af en række dødsårsager. Billedet skal bevidstgøre eleverne om, at rygning er en suveræn vinder, hvad angår dødelighed hver anden ryger dør af rygning. Mange mennesker ser rygning som en risiko på linje med trafikulykker, forurening o.l., og billedet skal gøre op med denne forestilling. Rygning og kroppen Faktaboksen opstiller en række konsekvenser af rygning ikke bare kræft, hjertekarsygdomme og rygerlunger, men især konsekvenser, som er umiddelbart relevante for de unge. Nogle af oplysningerne vil sikkert være overraskende for eleverne, der gerne skal få en fornemmelse af, at rygning skader her og nu ikke kun, når de bliver gamle. Lad evt. eleverne kigge på denne hjemmeside, hvor man ved hjælp af computersimulation kan se, hvordan man kommer til at se ud, hvis man ryger: Lev kort dø syg Eleverne får fakta om, at man ikke bare dør tidligere, hvis man lever et risikofyldt liv, men også lever den sidste del af livet med sygdom og nedsat livskvalitet. Læreren kan opfordre eleverne til at tænke over, hvordan de ønsker at leve, når de bliver ældre, og hvordan den livsstil de har, og de valg, de træffer, mens 21

21 Kapitel 1: de er unge, har betydning for resten af livet. Hvis en elev fx ser sig selv bruge alderdommen på at spille oldboys-fodbold eller bestige bjerge, er det måske en dårlig idé at ryge? Filmklippene fra den norske kampagne er personlige statements fra personer, der har rygerlunger. Selv om eleverne ikke forstår norsk så godt, er filmene meget illustrative. Sugerørsøvelsen Du kan evt. give eleverne et sugerør og bede dem om at løbe op og ned ad trapperne, rundt i skolegården eller hoppe på stedet i nogle minutter, mens de holder sig for næsen og kun trækker vejret gennem sugerøret. Det giver dem en oplevelse af, hvordan det er at have rygerlunger og gør stort indtryk på mange. Lev stærkt dø ung Her skal eleverne diskutere, om man er kedelig, hvis man passer på sig selv og lægger vægt på et godt helbred. Man skal jo dø af et eller andet Citaterne viser nogle unge rygeres måde at forholde sig til risikoen ved rygning på. Gennem de foregående øvelser har eleverne fået så meget indsigt, at de nu kan argumentere for, at personerne, der udtaler sig, underkender risikoen ved rygning. Hvad ved du nu Kapitel 1 er det eneste kapitel, der ikke slutter med en sammenfatning, men hvor eleverne selv skal opsummere, hvad de har fået ud af at arbejde med kapitlet, enten mundtligt eller skriftligt. På den måde kommer eleverne aktivt til at forholde sig til de informationer, de har fået. Sammenfatningen kan kombineres med en øvelse, hvor eleverne definerer, hvordan ikke-rygning er forbundet med frihed. Øvelsen giver de unge personlige grunde til at holde sig fra tobak og relaterer kapitlets indhold til dem selv. Eleverne kan evt. skrive deres sætninger på plancher, som de hænger op i klassen. Øvelsen kan laves individuelt eller i mindre grupper. 22

22 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Andre materialer Rygning i tal MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens rapport beskriver bl.a åriges rygevaner åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsens undersøgelse af bl.a. skoleelevers rygevaner. Unge_livsstil_sundhed pdf Tal og statistik fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Noveller Se mig dog og andre historier, Gjellerup & Gads Forlagsaktieselskab, København, Udgivet med støtte fra og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Tobaksskaderådet (nu nedlagt) NB: Udsolgt fra forlaget, men findes på biblioteker og Centre for Undervisningsmidler Rygning og Krop Kræftens Bekæmpelses forskellige hjemmesider om rygning og tobak. Rygning+og+helbred Flertalsmisforståelser Resumé af Ringstedforsøget. Resultaterne af et projekt om unges livsstil og forbrug af rusmidler Sociale kompetencer Tackling sundhed, selvværd og samvær af Gilbert Botvin, Alinea, Undervisningsmateriale til sundhedsundervisning i 7-9. klasse. Det kombinerer træning af personlige og sociale kompetencer med undervisning om tobak, alkohol og stoffer. Film De kære cigaretter, BBC. Vist på DR Dokumentarprogram om rygningens historie og nutidens angreb på tobakken. Kan lånes via Centre for Undervisningsmidler Radio Apropos hvad er det, der er så fedt ved at ryge? Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra 23

23 KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige.  39 38 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 39 Kapitel 4: Indhold Kapitlet beskæftiger sig med rygning

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund

GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Indhold Kapitlet ser på de problematikker,

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere