Programoversigt Abstracts Posterudstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programoversigt Abstracts Posterudstilling"

Transkript

1 Dokumentationskonferencen 2011 Dansk Sygeplejeselskab (dasys) Knowledge translation- Omsætning af viden Konference september 2011 Aarhus Universitetshospital, Skejby Programoversigt Abstracts Posterudstilling Arrangører: Dokumentationsråd og Center for Kliniske Retningslinjer under Dansk Sygeplejeselskab.

2 1: Fra klinisk retningslinje til bedside sygepleje. Eksemplificeret ved mundpleje. Baggrund og formål Center for Kliniske retningslinjer udgav i efteråret 2010 national klinisk retningslinje om mundpleje. Sygehus Nord i Region Sjælland, oversatte og udgav efterfølgende en mere handlingsrettet klinisk retningslinje, som skulle implementeres i alle afdelinger. Retningslinjens anbefalinger ville medføre en væsentlig ændring i afdelingens praksis. Dette blev drøftet i forskellige sygeplejefaglige fora bl.a. i afdelingens kompetenceudviklingsgruppe, som udarbejdede en plan for implementeringen. Metode Planen for implementering blev: Temaeftermiddag med oplæg fra Jeanette Borchersen, der havde været primus motor i udarbejdelsen af både den nationale og regionale retningslinje. Udvælgelse af relevante sygeplejefaglige nøglepersoner i afdelingens 5 afsnit. Førscreening ved hjælp af spørgeskema af 10 patienter i hvert afsnit - formålet var at belyse mundplejeproblemets omfang for medicinske patienter og anvende resultaterne som redskab til motivation af plejepersonalet. Kommissorium for implementeringgruppen blev udarbejdet. udarbejde relevante ændringer i anamnesearket i sygeplejejournalen udarbejde en fortrykt plejeplan for mundpleje Implementere viden og hjælperedskaber (bl.a. mundspejl) Sammen med afdelingssygeplejersken være ansvarlig for nye arbejdsgange i forhold til patienternes mundpleje De 5 nøglepersoner, udviklingssygeplejersken og afdelingens oversygeplejerske udgjorde implementeringsgruppe. Audits planlægges til evaluering af implementeringsstrategien i oktober og december Resultater Temaeftermiddag blev afholdt med 15 sygeplejersker som deltagere. Udvælgelse af nøglepersoner skete umiddelbart efter undervisningen af Jeannette Borchersen. Nøglepersonerne gennemførte screening på i alt 35 patienter på 4 afsnit. Førscreeningen viste at 31 % af patienterne ikke havde tandbørste med ved indlæggelsen og 2 patienter havde ikke fået udleveret tandbørste under indlæggelsen. 40 % af patienterne havde brug for hjælp til mundpleje, men havde ikke fået hjælp var ikke dokumenteret. Der blev spurgt til følgende gener fra mundhulen (blister, sår, svamp, mundtørhed, synkebesvær, blødning, protesegener) 20 % havde 3-4 problemer, 25 % havde 1-2 problemer, hos 30 % af patienterne var det ikke muligt at få oplysninger om deres mundstatus. Hos 18 % af patienterne var mundproblemer dokumenteret. Konklusionen: Opstarten af processen er forløbet godt og efter planen. Førscreeningsresultaterne viste, at der er meget stort behov for øget fokus på patienternes mundpleje allerede ved indlæggelsestidspunktet, og der er behov for en ensartet og enkel dokumentationsmulighed. Der er udarbejdet en fortrykt plejeplan for mundpleje og anamnesearket er ændret. Der er brug for at gennemføre hele planen jvf punkt 4.c, 4.d og 6, hvilket måske ikke havde været nødvendig hvis screeningen viste at retningslinjen allerede blev fulgt. Fremtidige aspekter Vi har afprøvet en implementeringsstrategi for kliniske retningslinjer og ønsker at dele denne erfaring med kolleger. Der er behov for motivationsfaktorer som fx den førscreening der er udført, for ændre arbejdsgange i sygeplejen og indarbejde evidens i det daglige arbejde hos patienterne. Alle udarbejdede redskaber er konvertible til elektronisk medie. Brita Lindeberg, SD Udviklingssygeplejerske, Karina Markvard, sygepl. Carina Dyhr, sygepl. Lis Nøddeskou, MKS Ledende oversygeplejerske, Medicinsk afdeling, Køge Sygehus.

3 2: Ændringer i EPJ s grundstruktur giver bedre sygeplejedokumentation Baggrund: Regionshospitalet Randers blev udvalgt til at forestå videreudvikling og implementering af den tværfaglige elektroniske patientjournal i Region Midtjylland. Forud herfor var journalen pilottestet på 3 afdelinger i Region Midt til forholdsvist ukomplicerede patientforløb, og det var forventet at systemets grundstruktur var fastlagt og klart til ibrugtagen. For sygeplejens vedkommende anvendtes forinden udvikling og ibrugtagning af EPJ en sygeplejejournal, som var baseret på VIPS-modellen (Björvell 2001) og Sundhedsstyrelsen vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (SST, 2005). Den indeholdt 3 hovedområder: patientvurdering ud fra de 11 problemområder, plejeplan og sygeplejeepikrise. Der blev nedsat tværfaglige grupper til at lave de sidste små ændringer i EPJ. Det viste sig, at lægernes ønskede at beholde lægejournal uændret i EPJ. Derfor ændredes målet med udvikling af EPJ fra at arbejde for en tværfaglig journal til at arbejde for en fælles journal med nem adgang til andre faggruppers dokumentation. Det gav mulighed for at tilgodese flere ønsker og grundlæggende ændringer på sygeplejeområdet. Formål: For udviklingssygeplejersker i det lokale dokumentationsråd var formålet at fortage ændringer i EPJ s grundstruktur, så det blev muligt at dokumentere systematisk indenfor de 3 hovedområder i VIPS-modellen. Metode: Bredere deltagelse i gruppen der skulle ændre på strukturen for dokumentation af sygeplejen, så den kom til at bestå af såvel klinikere, ledere og udviklingssygeplejersker. Herved var det muligt at sikre god daglig anvendelse, fornuftigt tidsforbrug samt at grundlæggende elementer i dokumentation blev tilgodeset. Resultater: FØR (Pilotversion) EFTER (driftsversion) MANGLER Patientvurdering Plejeplaner Sygeplejeepikrise 7 statusområder fremkommet ved at slå nogle af de 11 områder sammen) Sygeplejeanamnese Ankomststatus og opdateret status efter sundhedsstyrelsens 11 problemområder Aktivitetsoversigt med oplistning af de enkelte sygepleje- (og andre) handlinger Sygeplejehandlingerne er pakket efter patientforløb Sygeplejediagnose Mål Overblik over patientens aktuelle problemer Den individuelt tilrettelagte plejeplan Fandtes ikke Sygeplejeepikrise med udgangspunkt i patientens status og sygeplejeopgaver efter udskrivelsen Der blev således bedre mulighed for systematisk dokumentation af sygeplejen med bedre mulighed for at kunne genfinde data.. Der er ikke tale om en tværfaglig journal, men om en fælles journal. Fremtidige aspekter: Ansvaret for den videre udvikling af EPJ er overgået til en regional styregruppe, og ændringer eller ønsker af principiel karakter såsom sygeplejediagnose, mål, overblik og individuel plejeplan skal afklares regionalt, før de kan iværksættes. Imidlertid kræver det et stærkt kendskab til sygeplejedokumentation at forstå grundstrukturen i dokumentation samt at vide, hvornår der sker brud af principiel karakter. Implementeringen og udvikling af EPJ er fortsat i gang i hele Region Midt primært varetaget af teknisk dygtige EPJ-konsulenter. Der kan derfor være bekymring for, om der intetanende sker brud på sygeplejedokumentationens grundstruktur. Mette Trads udviklingssygeplejerske MKS, Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske MKS

4 3: Hvor svært kan det være, det er bare en strømpe! Udvikling og implementering af en klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende dyb venetrombose Baggrund Posttrombotisk syndrom (PTS), dvs. kronisk venøs insufficiens er en hyppig komplikation efter dyb venetrombose (DVT). Ca % udvikler PTS inden for 1-2 år efter symptomatisk DVT. Hos 5-10 % ses alvorlige tilfælde. Graduerede elastiske kompressionsstrømper (ECS) i kombination med antikoagulation og tidlig mobilisering reducerer smerter og hævelse af det berørte ben og minimerer udvikling af PTS. Gennem undervisning af sygeplejersker fra forskellige hospitaler erfarede vi, at klinisk praksis er præget af forskellige anbefalinger af ECS hos patienter med DVT. En efterfølgende gennemgang af litteratur og danske behandlingsvejledninger viste, at der både nationalt og internationalt ikke er enighed om brug af ECS med hensyn til strømpetype (kort eller lang), kompressionsgrad (klasse/mm Hg ved anklen), tidspunkt for ibrugtagning og varighed af behandling. Vi fandt det derfor væsentligt at udarbejde evidensbaserede anbefalinger for brug af ECS hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende DVT for at sikre patienterne den bedste kompressionsterapi til forebyggelse af PTS. Metode Der blev nedsat en lille arbejdsgruppe til at udvikle den kliniske retningslinje. Arbejdsgruppen bestod af tre sygeplejersker fra afdelingen med henholdsvis faglig og metodisk indsigt. Udarbejdelsen af retningslinjen tog udgangspunkt i "Skabelon og manual til udformning af kliniske retningslinjer". Arbejdsgruppen søgte løbende råd og vejledning under udarbejdelsen hos medarbejdere i Center for Kliniske Retningslinjer eksempelvis ved formulering af fokuserede spørgsmål. Den kliniske retningslinje blev til sidst vurderet af interne og eksterne faglige konsulenter, hvilket var med til at kvalificere slutproduktet. Retningslinjens anbefalinger blev pilottestet, hvilket ikke gav anledning til ændringer. Den kliniske retningslinje er p.t. til offentlig høring (Center for Kliniske Retningslinjer). Under arbejdet med den kliniske retningslinje blev kollegaer og ledere løbende orienteret om arbejdet og fund. Det stod tidligt i forløbet klart, at klinisk praksis måtte ændres. Vi burde anvende en ECS med et højere ankeltryk, dvs. en strammere strømpe, end den vi aktuelt brugte. Ellers levede eksisterende praksis op til anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Anbefalinger blev indarbejdet i den eksisterende plejeplan og informationstjekliste til patienter med DVT, dels som støtte for sygeplejerskerne, og dels til registrering af data til monitorering af den kliniske retningslinje. Forventede barrierer og gevinster ved indførelse af en ECS, der levede op til anbefalingerne i den kliniske retningslinje, blev afdækket - og anvendt i planlægningen af implementeringen. Interne og eksterne interessenter ex. den kommunale hjemmepleje og forhandlere af ECS blev involveret og informeret forud for ændring af praksis. Den nye ECS blev taget i brug d. 1. april Plejepersonalet var top motiveret for at tage den nye i brug, de havde gennem længere tid efterspurgt det.

5 Resultater August 2011 vil der blive gennemført audit på 20 journaler som led i monitoreringen. Resultater heraf vil blive præsenteret på posteren. Det gør en forskel for sygeplejerskerne at vide, at deres sygepleje er baseret på evidens. Det giver faglig stolthed og faglig argumentation. Nogle patienter har spontant givet udtryk for, at det er væsentligt for dem at vide, at valg af strømpe ikke er tilfældigt, men at de får den, som man ved sikrer dem den bedste behandling. Arbejdet med den kliniske retningslinje har rejst nye spørgsmål, som nu skal undersøges nærmere. Fremtidige aspekter Det har været meget lærerigt og spændende at arbejde med den kliniske retningslinje. At planlægge forløb, så processen ikke strækker sig over mere end ¾ - 1 år, at samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer tidligt i forløbet, at involvere kollegaer og ledelse undervejs samt at integrere anbefalinger i eksisterende dokumentationsredskaber kan anbefales til andre, der overvejer at gå i gang. Inge Schjødt, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. (Kontaktperson) Lisbeth Kallestrup, afdelingssygeplejerske, SD Tine Søgaard, sygeplejerske Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

6 4: Baggrund og formål: Hvad fik jer til at gå i gang? Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) er en forholdsvis ny organisation, som i forbindelse med regionsdannelsen blev sammensat af psykiatriske afdelinger på tværs i hele Region Hovedstaden. RHP skulle derfor akkrediteres som ét hospital. Et af de krav der blev stillet af JCI i oktober 2010, var at sygeplejedokumentationen skulle harmoniseres inden besøget i maj RHP var i gang med en proces for harmonisering, men den skulle nu gå væsentlig hurtigere end først antaget. Derudover var der fund både i audits og ved mocksurvey der viste, at i påkrævede screeninger ikke blevet udført og at der ikke blev indsamlet påkrævede patientdata. Sidst men ikke mindst var der sjældent udarbejdet sygeplejeplaner på patienterne (nogle centre arbejdede ikke med den måde at dokumentere på) Hvad ville I forbedre? Omfanget og kvaliteten af den indledende sygeplejevurdering, så alle påkrævede data bliver indsamlet Anvendelsen af planlagt sygepleje/ sygeplejeplaner. Hvad var formålet? Formålet med projektet var at øge den faglige kvalitet i forhold til indsamling og brug af patientdata, for en optimal pleje af patienterne. Skabe systematik og ensartethed, som forventes at øge patientsikkerheden. Metode: Indsamlede alle centres daværende dokumentationsmateriale. Talte med ledelse og relevante stabe på alle centre. Udarbejdede skabeloner (herunder en meget struktureret indledende sygeplejevurdering) ud fra: - Det indsamlede materiale (med fokus på det der virkede i de enkelte centre, baseret på audits og mocksurvey) og ideer/ ønsker fra centrene. - VIPS modellen, ud fra tidligere beslutning om konceptudformning (dog i elektronisk format). - Region Hovedstadens digitale skabeloner, som var i pilottest (det vi har udformet er i papirformat, men skal være så let som muligt, at overføre til elektronisk version) - Relevante vejledninger og arbejdsgange Hvordan implementerede I dokumenterne/ de kliniske retningslinjer? Etablerede netværksgruppe med minimum en repræsentant fra hvert center Bad alle involverede afsnit udpege en ressourceperson (For begge funktioner er udarbejdet funktionsbeskrivelse) Afholdt undervisning for alle netværkspersoner, ressourcepersoner og afdelingssygeplejersker i anvendelsen af det nye dokumentationssystem Resultater: Hvad kom der ud af det? Alle bruger nu samme dokumentationsredskab. Vi kan se en større opfyldelse i forhold til indhentning af patientdata ved audits. Fagdiskussion

7 Har det betydet en forskel? Personalet er blevet bevidst om: - hvad en indledende sygeplejevurdering skal indeholde (strukturen hjælper personalet til at huske, alt det som kræves) - at få fokus på, hvad der er relevant (der skal udvælges områder der skal arbejdes med) - at planlægge sygeplejen - Sygeplejen er blevet synlig Fremtidige aspekter/ anbefaling til andre: Videreudvikle, så konceptet bliver så brugervenligt som muligt Få det nuværende koncept i digital form Struktur der hjælper personalet til at huske det som kræves i.f.t. vejledninger mm. 100 % ledelsesunderstøttelse af ændringer (ledelse på relevant niveau afhængig af forandringens omfang). Ændringer hos enkelte faggrupper (der har betydning for andre faggrupper) skal formidles. Malene Pedersen, sygeplejerske, projektleder ved Region Hovedstadens Psykiatri

8 5: Sygeplejedokumentation i MIDT-EPJ en interdisciplinær elektronisk patientjournal. Interdisciplinær elektronisk patientdokumentation ved højtspecialiseret og specialiseret neurorehabilitering. Baggrund og formål Regionsrådet i Midtjyllands beslutning om at midt-epj efter pilottest på Regionshospitalet Randers & Grenå skulle danne grundlag for en fælles EPJ på regionens hospitaler gav særlige udfordringer på et højtspecialiseret rehabiliteringshospital kendetegnet ved patientcentreret tilgang, interdisciplinært arbejde, processuelle forløb af længere varighed samt krav om høj datakvalitet med mulighed for anvendelse af data til udvikling og forskning. Patientforløbenes omdrejningspunkter er Rehabiliteringsplan og Tværfaglig Status. Det var således nødvendigt at udvikle skærmbilleder af sundhedsfagligt indhold (SFI), hvor procesorientering og interdisciplinær dokumentation var en mulighed. Flere monofaglige grupper, skulle således i samme SFI have mulighed for at bidrager til en samlet patient- og procesorienteret dokumentation. Metode Udarbejdelsen af sygeplejefaglige SFI havde afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning for sygeplejefaglige optegnelser og Strategi for dokumentation af sygepleje på hospitalerne i Region Midtjylland Sygeplejefaglige nøglepersoner med særligt kendskab til klinikkernes speciale, Den Danske Kvalitets Model (DDKM), E-Dok eller udvikling/forskning blev udpeget til at viderebringe alle de sundhedsfaglige aktiviteter, som aktuelt blev dokumenteret i såvel tværfaglige som monofaglige patientjournaler. Aktuelle sygeplejepraksis og kendte dokumentationskrav dannede således afsæt for leverandørerne af EPJ s arbejde med at modellere udkast til det sundhedsfaglige indhold. Nøglepersonerne kvalificerede efterfølgende udkastet under høringsrunder. Resultater Registrering af Ankomststatus medførte dobbeltdokumentation i langvarige processuelle forløb med samtidigt behov for overblik. Sygeplejefaglig dokumentation foretages fra indlæggelsen i sygeplejeepikrise, der kontinuerligt opdateres og dermed tegner såvel et øjebliksbillede som et forløbsbillede under neurorehabiliteringen. Alle faggrupper dokumenterer fortløbende observationer under opdateret status, hvormed nyopståede indsatsområde kan identificeres. Planlagt indsats dokumenteres dels monofagligt primært i forhold til forebyggelse af sekundærkomplikationer dels interdisciplinært i forhold til den overordnede rehabiliteringsplan. Monofaglig synergi i forhold til holistisk neurorehabilitering tilstræbes under interdisciplinære drøftelser og fælles formulering af tværfaglig status. Tværfaglig Status danner afsæt for tilpasning af Rehabiliteringsplanen under neurorehabiliteringsforløbet. Planlagte aktiviteter synliggøres i tidslinje på skærmbillede, hvilket øger det interkollegiale ansvar.

9 Fremtidige aspekter EPJ er ikke udviklet med henblik på at rumme beskrivelse af refleksions- og argumentationsprocessen under systematisk vurdering af data og ligeledes er det ikke muligt med detaljerede beskrivelse af den initierede sygeplejehandling. På Regionshospitalet Hammel Neurocenter dokumenteres dette aktuelt under sygeplejeepikrise. Dette bevirker at sygeplejeprocessen ikke er synlig ligesom overblikket i EPJ er mangelfuld. Der er et stort udviklingspotentiale i forhold til udvikling af en synlig interdisciplinær sundhedsfaglig refleksionsproces klinisk proces - i EPJ. Lena Aadal, forskningsansvarlig sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d Tove Kilde, udviklingsansvarlig og kvalitetskoordinator, SD, cand.scient.san. (kontaktperson) Anne Marie Weinreich, specialeansvarlig sygeplejerske, SD. Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

10 6: Organisering under udvikling og implementering af EPJ Interdisciplinær elektronisk patientdokumentation ved højtspecialiseret og specialiseret neurorehabilitering. Baggrund og formål Regionsrådet i Midtjylland besluttede den 17. juni 2010, at Midt-EPJ efter 1 års pilottest på Regionshospitalet Randers & Grenå skulle udrulles på alle regionens hospitaler, der aktuelt anvendte 7 forskellige EPJ-systemer. Målet er at opnå en fælles EPJ, så regionens hospitaler på en let tilgængelig og sikker måde vil kunne udveksle patientoplysninger og dermed skabe mere effektive behandlingsforløb. Hospitalsenheden Silkeborg blev udpeget til at være den første enhed til at sætte Midt- EPJ i drift, hvorfor Hammel Neurocenter var det første højtspecialiserede hospital med forskningsforpligtelse, der skulle dokumentere elektronisk i Midt-EPJ. Opdraget var at udvikle Patientens Journal, hvilket indbefattede et kulturskift i eksisterende dokumentationspraksis. Fremadrettet vil Patientens Journal indeholde samtlige data vedrørende den enkelte patient. Metode Arbejdet omkring udviklingen af det sundhedsfaglige indhold (SFI) på Regionshospitalet Hammel Neurocenter blev, med afsæt i en decentral og anerkendende tilgang, tilrettelagt i en kaskade- model. Arbejdsgrupper blev udpeget til at viderebringe alle de sundhedsfaglige aktiviteter, som aktuelt blev dokumenteret i såvel tværfaglige som monofaglige patientjournaler. Sigtet var, at det sundhedsfaglige indhold skulle kunne rumme såvel en patientcentreret tilgang som interdisciplinært arbejde og at processuelle forløb af længere varighed skulle kunne dokumenteres. Endvidere var der krav om høj datakvalitet med henblik på mulig anvendelse af data til udvikling og forskning. Videre, at EPJ skulle kunne understøtter formelle krav til dokumentation for involverede faggrupper og dokumentationskrav beskrevet i Den Danske Kvalitets Model samt de af Sundhedsstyrelsen formulerede krav til fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Den lokale EPJ-styregruppe vægtede et meget højt og målrettet informationsniveau til de kommende brugere og korte beslutningsveje. Et uddannet supportteam, arbejdede med døgnbemanding i de første to uger af implementeringsfasen. Faggrupper der aktivt dokumenterer i EPJ på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er: Læger, neuropsykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, socialrådgivere og lægesekretærer. Resultater Arbejdet med at beskrive arbejdsgange Implementeringen af EPJ forudsås at gribe langt ind i og forandre eksisterende arbejdsgange. Af hensyn til bl.a. patientsikkerheden skulle ændringer i eksisterende praksis beskrives og gøres let tilgængelige i et netbaseret opslagsværk. Arbejdsgangene var færdigbeskrevne og tilgængelige på intranettet ugen før GO-live og blev løbende opdateret.

11 Fremtidige aspekter Tilbagemeldinger fra EPJ-ansvarlige og supportere peger på et fremadrettet behov for tilpasning og nymodellering og EPJ vil gradvist blive tilføjet nye funktionaliteter. Den tværfaglige EPJ-gruppe mødes derfor med faste intervaller for at beslutte ændringstiltag. Der er desuden truffet aftaler med leverandørerne af EPJ samt afsat tid i kalenderne til sammen at udvikle og modellere funktioner af betydning for at kunne løse og dokumentere højtspecialiserede neurorehabiliteringsopgaver. Lena Aadal, forskningsansvarlig sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d Tove Kilde, udviklingsansvarlig og kvalitetskoordinator, SD, cand.scient.san. (kontaktperson) Anne Marie Weinreich, specialeansvarlig sygeplejerske, SD. Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

12 7: PROHIP: Dokumentation af sygepleje til patienter efter hofteoperation. et interregionalt Øresunds projekt mellem Region Sjælland og Region Skåne.. Formål: I samarbejde med Region Skåne dokumentere effekten af brug af screeningsinstrumenter i tilrettelæggelse af plejen til patienter efter hofteoperation. Baggrund: Især de første 3 måneder efter udskrivelse er afgørende for, at patienter efter hofteoperation: fractur/alloplastik genvinder deres fysiske og psykiske funktion. Denne population udgør den største del af indlæggelserne på sygehusene både ved akut kirurgi og elektiv kirurgi. I Danmark er det kommunerne, der har ansvar for rehabilitering, når patienter er færdigbehandlet på hospital. Som dokumentation for patienternes status ved udaskrivning tetes screeningsinstrumenter under indlæggelse samt 2 og 4 måneder som telefonisk kontakt og opfølgning til patienterne i eget hjem. Denne dokumentation kan være afsæt for kommunernes tilrettelæggelse af rehabilitering. Metode: Screening af anvendte instrumenters effekt på scoringsresultater på følgende fokusområder: ernæring rehabilitering tryksårsforebyggelse konfusion og urinretention. Disse parametre er afgørende for patienternes mulighed for at genvinde bedst mulige funktionsniveau efter behandling på hospital. Der anvendes selvvurderet helbredsstatus, som bl.a. omfatter egne mål og forventninger for rehabilitering, herunder smerter, ernæring, svimmelhed og konfusion, hævede ben, forebyggelse af urinvejsfunktion og gangfunktion. Foreløbige resultater: Fem projektgruppe bestående af sygeplejersker med hver sit fokusområde gennemfører screening og forbereder intervention på med henblik på udvikling af nye forskningsbaserede kliniske retningslinjer. Præsentation: Resultater af screeningen samt forberedelse til styrkelse af sygepleje dokumentation og implementering af kliniske retningslinjer. Styregruppe: Britta Hørdam sygeplejerske, ph.d., Ami Hommel sygeplejerske, ph.d., Helena Eriksson sygeplejerske, områdechef, Niels Pedersen ledende oversygeplejerske.

13 8: Coaching to self-care: dokumentation af sygeplejeintervention til patienter med ny hofte Baggrund: Et klinisk kontrolleret forsøg dokumenterer, at patienter, der modtager telefonisk vejledning i eget hjem af en sygeplejerske 2 og 10 uger efter indsættelse af ny hofte, opnår en fremgang i deres helbredsstatus, som til sammenligning kontrolgruppen var 9 måneder om at opnå. Derfor gennemføres yderligere forskning og dokumentation i relation til intervention og opfølgning over en 1-årig periode med både telefoninterview samt individuelle, specifikke sygeplejehandlinger baseret på patienternes helbredsstatus. Formål: Dokumentation af telefonisk opfølgning til patienter i eget hjem postoperativt. Dokumentation af patienternes postoperative problemer 1, 3 og 7 uger postoperativt. Dokumentation af patienternes postoperative status efter sygeplejeintervention. Metode: Anvende struktureret interviewguide til patientvejledning 1, 3 og 7 uger postoperativt. Spørgeskema SF-36 udfyldes præoperativt og 3, 6, 9 og 12 måneder postoperativt. Alle data er rapporterede af patienterne. Data opgøres i SPSS. Population: Patienter over 18 år, der er visiteret til THA på Ringsted/Næstved Sygehus. Efter styrkeberegning deltager 260 patienter. Inklusion: Deltagelse sker efter skriftlig informeret samtykke. Inklusion: Patienterne allokeres postoperativt til henholdsvis interventions- eller kontrolgruppen. Eksklusion: Patienter der ikke ønsker at deltage. Præsentation: Resultater af at patienterne tilbydes målrettet, specifik og individuel efterbehandling 1, 3 og 7 uger postoperativt. Struktureret interviewguide præsenteres. Dokumentation af postoperativ sygeplejeintervention. Mulighed for udvikling af database for THA-patienter. Projektgruppe: Ph.D. Britta Hørdam, UC-Sjælland, sygeplejerske Lene Nielsen, sygeplejerske Ermela Dhimitri, ledende oversygeplejerske Lone Møller Hartmann, ortopædkirurgisk afdeling v/næstved Sygehus, ledende oversygeplejerske Niels Pedersen, ortopædkirurgisk afdeling v/slagelse Sygehus

14 9: Implementering af kliniske retningslinjer på Regionshospitalet Viborg, Skive. Baggrund og formål Baggrund. Antallet af godkendte kliniske retningslinjer stiger, hvilket stiller krav til at sygeplejen lever op til ny beskrevet praksis og giver følgende udfordringer: At give basissygeplejersker kendskab til godkendte kliniske retningslinjer. Bearbejdelse af kliniske retningslinjer således at de kan tilpasses lokale forhold. Implementering af de kliniske retningslinjer lokalt. Formålet med implementering af kliniske retningslinjer er, at patienterne bliver plejet efter den bedste evidensbaserede viden ud fra kliniske retningslinjer. For at kunne opnå det, er behovet for en systematisk indsats blevet synligt. Metode Lokalt råd for kliniske retningslinjer (LRKR), på Regionshospital Viborg, Skive udarbejdede i 2010 en to-årig strategiplan for arbejdet med de kliniske retningslinjer. LRKR s arbejdsopgaver: Udarbejder mini-mtv-rapporter på godkendte kliniske retningslinjer. Vurderer godkendte kliniske retningslinjer sammen med relevante klinikere. Laver indstilling om implementering til Ledende Sygeplejerskers Råd (LSR), som efterfølgende tager stilling til videre implementerings- og monitoreringsplan på hospitalsniveau. De godkendte kliniske retningslinjer inklusive kommentarerer og materiale placeres i e-dok. (Elektronisk dokumentsamling) Udarbejder SFI (Sundhedsfaglige indsatsområder) til EPJ (Elektronisk patient journal) ved behov. Medlemmer i LRKR: To oversygeplejersker, der er valgt blandt LSR. En projektleder fra kvalitets- og forskningsafdelingen. Fire kliniske sygeplejespecialister fra forskellige specialer. Resultater Diskussion af en klinisk retningslinje i en gruppe med repræsentation fra forskellige specialer samt udarbejdelse af mini-mtv-rapporter, har vist sig at kunne belyse eventuelle barrierer samt det ressource-forbrug, der måtte være i forbindelse med implementering af kliniske retningslinjer. Netop denne tilgang giver mulighed for at tage højde for en række aspekter inden implementeringen i de enkelte afdelinger. Fremtidige aspekter Det kan anbefales at udarbejde mini-mtv-rapporter og få den kliniske retningslinje ledelsesforankret før selve implementeringen foregår lokalt på hospitalet. Marianne Eg, MscN, Klinisk sygeplejespecialist, Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg

15 10: Sengebad gamle vaner eller ny teknik. Et randomiseret kontrolleret studie. Dansk abstrakt Baggrund. I Center for Kliniske Retningslinjer i Danmark findes endnu ingen klinisk retningslinje om sengebad. Der findes to typer sengebad, traditionelt med vandfade, vand, sæbe, vaskeklude og håndklæde eller et fabrikeret produkt med vaskeservietter, der opvarmes i mikrobølgeovn. Formål. At gennemføre et randomiseret kontrolleret crossover designet forsøg, som kan styrke dokumentationen for en evidensbaseret retningslinje for sengebad. Retningslinjen skal efterfølgende kunne godkendes via AGREE instrumentet. Metode. 58 medicinske patienter blev sengebadet på to de forskellige metoder i to på hinanden følgende dage. Der blev foretaget observation af tid, forbrug og kvalitet. Interview af sygeplejersker og patienter om deres præference i forhold til valg af sengebadstype. Resultater. Der var en ligelig fordeling af mænd og kvinder i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen var 72 år for mænd og 74 år for kvinder. Patienterne blev vasket af den samme sygeplejerske til de to sengebade. Der fandtes ingen forskel i udgifterne til forbrug af utensilier ved de to typer sengebad. Der blev brugt signifikant mindre tid til vaskeservietterne (7 min). Den samlede udgift var 20 % lavere ved brug af vaskeservietter, hvilket er signifikant. Kvalitetsscoren af sengebadene var 8 ud af 8 i 98 % af alle udførte sengebad. Sygeplejerskerne vurderer vaskeservietter bedre end brug af vaskefade i de konkrete patientsituationer. Ved 87 % af sengebadene foretrækker sygeplejerskerne vaskeservietterne i den sammenlignende måling af de to sengebadstyper. De fleste patienter foretrækker vaskeservietter, men resultatet er ikke signifikant. Der er dog 70 % overensstemmelse mellem patienternes og sygeplejerskernes valg af sengebadstype. Konklusion. Vaskeservietter bør anvendes til sengeliggende patienter. Sygeplejersken kan med fordel inddrage patienten i beslutningen om valg af badtype, efter forudgående information om badtyperne og efterfølgende dokumenteres den fælles beslutning til fremtidig brug. Lis Horstmann Nøddeskou, SD, MKS; Brita Lindeberg, SD; Britta Hørdam, ph.d., Cand.cur.

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Randers Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil: Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi

Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2007-2008 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygeplejeergoterapi og fysioterapi Oversygeplejerske Else Krüger afd. M Oversygeplejerske

Læs mere

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg. April 2016, undervisning Frederiksberg, Brita Lindeberg

Udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg. April 2016, undervisning Frederiksberg, Brita Lindeberg Udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg 1 Præsentation Forskningsprojekt i hverdagen Præsentation for patienterne Respekt for patienterne Fokus på opgaven, engagement Præcision i registreringer Ærlighed

Læs mere

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Tove Mosegaard, Birgit Haahr Olsen, Jytta Brun Regionshospitalet Hammel Neurocenter FSNS Neurokonference 18. 19. januar 2012 Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Tværfaglig basisdokumentation i en elektronisk patientjournal E-sundhedsobservatoriet 2. - 3. december 2013 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er EPJ ikke Klinikernes kæreste eje? 2 www.vest.rm.dk Hvordan

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Analyse af det akutte og ambulante område

Analyse af det akutte og ambulante område Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet)

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Forskningsrådet DASYS 2013 Tove.lindhardt.damsgaard@regionh.dk Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Patientinddragelse og empowerment Tove Lindhardt Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeindkaldelse Mødeforum: Overordnet samarbejdsorgan for klinisk undervisning Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30 Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Bodil Primsø Tove

Læs mere

Vision for projektet

Vision for projektet Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal

Læs mere

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015 dasys@dasys.dk dasys.dk Formål at samle udsagn fra dokumentationskyndige for at undersøge hvilke krav danske sygeplejersker stiller,

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Referat Tværfaglig dokumentationsrådsmøde 3. april 2014. 13.00 15.00 Udvalgsværelse 1, Herning.

Referat Tværfaglig dokumentationsrådsmøde 3. april 2014. 13.00 15.00 Udvalgsværelse 1, Herning. Tværfaglig srådsmøde 3. april 2014. 13.00 15.00 Udvalgsværelse 1, Herning. Til stede: Anne-Grethe Skov Iversen, Randi Bligaard, Bente Hjørnholm Jensen, Lis jensen, Karin Dahl Lassesen, Anne Birgitte Langsted

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2015 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN SØNDERVANG NYELANDSVEJ 87 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER LENE WICHMANN [ Tilsynet er aflagt d. 3. og 4. november 2015 af

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS Erfaringer med planlægning og udvikling af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS Oplæg EPJ som tværfaglig journal

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN SØNDERVANG NYELANDSVEJ 87 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER LENE WICHMANN [ Tilsynet er aflagt d. 11. og 12. januar 2017 af

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus 1. Præsentation af afsnittet 09-4 / 12-4 er et ortopædkirurgisk afsnit, som er en del af Sygehus Nord, Region Sjælland.

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere