Programoversigt Abstracts Posterudstilling
|
|
- Arne Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentationskonferencen 2011 Dansk Sygeplejeselskab (dasys) Knowledge translation- Omsætning af viden Konference september 2011 Aarhus Universitetshospital, Skejby Programoversigt Abstracts Posterudstilling Arrangører: Dokumentationsråd og Center for Kliniske Retningslinjer under Dansk Sygeplejeselskab.
2 1: Fra klinisk retningslinje til bedside sygepleje. Eksemplificeret ved mundpleje. Baggrund og formål Center for Kliniske retningslinjer udgav i efteråret 2010 national klinisk retningslinje om mundpleje. Sygehus Nord i Region Sjælland, oversatte og udgav efterfølgende en mere handlingsrettet klinisk retningslinje, som skulle implementeres i alle afdelinger. Retningslinjens anbefalinger ville medføre en væsentlig ændring i afdelingens praksis. Dette blev drøftet i forskellige sygeplejefaglige fora bl.a. i afdelingens kompetenceudviklingsgruppe, som udarbejdede en plan for implementeringen. Metode Planen for implementering blev: Temaeftermiddag med oplæg fra Jeanette Borchersen, der havde været primus motor i udarbejdelsen af både den nationale og regionale retningslinje. Udvælgelse af relevante sygeplejefaglige nøglepersoner i afdelingens 5 afsnit. Førscreening ved hjælp af spørgeskema af 10 patienter i hvert afsnit - formålet var at belyse mundplejeproblemets omfang for medicinske patienter og anvende resultaterne som redskab til motivation af plejepersonalet. Kommissorium for implementeringgruppen blev udarbejdet. udarbejde relevante ændringer i anamnesearket i sygeplejejournalen udarbejde en fortrykt plejeplan for mundpleje Implementere viden og hjælperedskaber (bl.a. mundspejl) Sammen med afdelingssygeplejersken være ansvarlig for nye arbejdsgange i forhold til patienternes mundpleje De 5 nøglepersoner, udviklingssygeplejersken og afdelingens oversygeplejerske udgjorde implementeringsgruppe. Audits planlægges til evaluering af implementeringsstrategien i oktober og december Resultater Temaeftermiddag blev afholdt med 15 sygeplejersker som deltagere. Udvælgelse af nøglepersoner skete umiddelbart efter undervisningen af Jeannette Borchersen. Nøglepersonerne gennemførte screening på i alt 35 patienter på 4 afsnit. Førscreeningen viste at 31 % af patienterne ikke havde tandbørste med ved indlæggelsen og 2 patienter havde ikke fået udleveret tandbørste under indlæggelsen. 40 % af patienterne havde brug for hjælp til mundpleje, men havde ikke fået hjælp var ikke dokumenteret. Der blev spurgt til følgende gener fra mundhulen (blister, sår, svamp, mundtørhed, synkebesvær, blødning, protesegener) 20 % havde 3-4 problemer, 25 % havde 1-2 problemer, hos 30 % af patienterne var det ikke muligt at få oplysninger om deres mundstatus. Hos 18 % af patienterne var mundproblemer dokumenteret. Konklusionen: Opstarten af processen er forløbet godt og efter planen. Førscreeningsresultaterne viste, at der er meget stort behov for øget fokus på patienternes mundpleje allerede ved indlæggelsestidspunktet, og der er behov for en ensartet og enkel dokumentationsmulighed. Der er udarbejdet en fortrykt plejeplan for mundpleje og anamnesearket er ændret. Der er brug for at gennemføre hele planen jvf punkt 4.c, 4.d og 6, hvilket måske ikke havde været nødvendig hvis screeningen viste at retningslinjen allerede blev fulgt. Fremtidige aspekter Vi har afprøvet en implementeringsstrategi for kliniske retningslinjer og ønsker at dele denne erfaring med kolleger. Der er behov for motivationsfaktorer som fx den førscreening der er udført, for ændre arbejdsgange i sygeplejen og indarbejde evidens i det daglige arbejde hos patienterne. Alle udarbejdede redskaber er konvertible til elektronisk medie. Brita Lindeberg, SD Udviklingssygeplejerske, Karina Markvard, sygepl. Carina Dyhr, sygepl. Lis Nøddeskou, MKS Ledende oversygeplejerske, Medicinsk afdeling, Køge Sygehus.
3 2: Ændringer i EPJ s grundstruktur giver bedre sygeplejedokumentation Baggrund: Regionshospitalet Randers blev udvalgt til at forestå videreudvikling og implementering af den tværfaglige elektroniske patientjournal i Region Midtjylland. Forud herfor var journalen pilottestet på 3 afdelinger i Region Midt til forholdsvist ukomplicerede patientforløb, og det var forventet at systemets grundstruktur var fastlagt og klart til ibrugtagen. For sygeplejens vedkommende anvendtes forinden udvikling og ibrugtagning af EPJ en sygeplejejournal, som var baseret på VIPS-modellen (Björvell 2001) og Sundhedsstyrelsen vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (SST, 2005). Den indeholdt 3 hovedområder: patientvurdering ud fra de 11 problemområder, plejeplan og sygeplejeepikrise. Der blev nedsat tværfaglige grupper til at lave de sidste små ændringer i EPJ. Det viste sig, at lægernes ønskede at beholde lægejournal uændret i EPJ. Derfor ændredes målet med udvikling af EPJ fra at arbejde for en tværfaglig journal til at arbejde for en fælles journal med nem adgang til andre faggruppers dokumentation. Det gav mulighed for at tilgodese flere ønsker og grundlæggende ændringer på sygeplejeområdet. Formål: For udviklingssygeplejersker i det lokale dokumentationsråd var formålet at fortage ændringer i EPJ s grundstruktur, så det blev muligt at dokumentere systematisk indenfor de 3 hovedområder i VIPS-modellen. Metode: Bredere deltagelse i gruppen der skulle ændre på strukturen for dokumentation af sygeplejen, så den kom til at bestå af såvel klinikere, ledere og udviklingssygeplejersker. Herved var det muligt at sikre god daglig anvendelse, fornuftigt tidsforbrug samt at grundlæggende elementer i dokumentation blev tilgodeset. Resultater: FØR (Pilotversion) EFTER (driftsversion) MANGLER Patientvurdering Plejeplaner Sygeplejeepikrise 7 statusområder fremkommet ved at slå nogle af de 11 områder sammen) Sygeplejeanamnese Ankomststatus og opdateret status efter sundhedsstyrelsens 11 problemområder Aktivitetsoversigt med oplistning af de enkelte sygepleje- (og andre) handlinger Sygeplejehandlingerne er pakket efter patientforløb Sygeplejediagnose Mål Overblik over patientens aktuelle problemer Den individuelt tilrettelagte plejeplan Fandtes ikke Sygeplejeepikrise med udgangspunkt i patientens status og sygeplejeopgaver efter udskrivelsen Der blev således bedre mulighed for systematisk dokumentation af sygeplejen med bedre mulighed for at kunne genfinde data.. Der er ikke tale om en tværfaglig journal, men om en fælles journal. Fremtidige aspekter: Ansvaret for den videre udvikling af EPJ er overgået til en regional styregruppe, og ændringer eller ønsker af principiel karakter såsom sygeplejediagnose, mål, overblik og individuel plejeplan skal afklares regionalt, før de kan iværksættes. Imidlertid kræver det et stærkt kendskab til sygeplejedokumentation at forstå grundstrukturen i dokumentation samt at vide, hvornår der sker brud af principiel karakter. Implementeringen og udvikling af EPJ er fortsat i gang i hele Region Midt primært varetaget af teknisk dygtige EPJ-konsulenter. Der kan derfor være bekymring for, om der intetanende sker brud på sygeplejedokumentationens grundstruktur. Mette Trads udviklingssygeplejerske MKS, Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske MKS
4 3: Hvor svært kan det være, det er bare en strømpe! Udvikling og implementering af en klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende dyb venetrombose Baggrund Posttrombotisk syndrom (PTS), dvs. kronisk venøs insufficiens er en hyppig komplikation efter dyb venetrombose (DVT). Ca % udvikler PTS inden for 1-2 år efter symptomatisk DVT. Hos 5-10 % ses alvorlige tilfælde. Graduerede elastiske kompressionsstrømper (ECS) i kombination med antikoagulation og tidlig mobilisering reducerer smerter og hævelse af det berørte ben og minimerer udvikling af PTS. Gennem undervisning af sygeplejersker fra forskellige hospitaler erfarede vi, at klinisk praksis er præget af forskellige anbefalinger af ECS hos patienter med DVT. En efterfølgende gennemgang af litteratur og danske behandlingsvejledninger viste, at der både nationalt og internationalt ikke er enighed om brug af ECS med hensyn til strømpetype (kort eller lang), kompressionsgrad (klasse/mm Hg ved anklen), tidspunkt for ibrugtagning og varighed af behandling. Vi fandt det derfor væsentligt at udarbejde evidensbaserede anbefalinger for brug af ECS hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende DVT for at sikre patienterne den bedste kompressionsterapi til forebyggelse af PTS. Metode Der blev nedsat en lille arbejdsgruppe til at udvikle den kliniske retningslinje. Arbejdsgruppen bestod af tre sygeplejersker fra afdelingen med henholdsvis faglig og metodisk indsigt. Udarbejdelsen af retningslinjen tog udgangspunkt i "Skabelon og manual til udformning af kliniske retningslinjer". Arbejdsgruppen søgte løbende råd og vejledning under udarbejdelsen hos medarbejdere i Center for Kliniske Retningslinjer eksempelvis ved formulering af fokuserede spørgsmål. Den kliniske retningslinje blev til sidst vurderet af interne og eksterne faglige konsulenter, hvilket var med til at kvalificere slutproduktet. Retningslinjens anbefalinger blev pilottestet, hvilket ikke gav anledning til ændringer. Den kliniske retningslinje er p.t. til offentlig høring (Center for Kliniske Retningslinjer). Under arbejdet med den kliniske retningslinje blev kollegaer og ledere løbende orienteret om arbejdet og fund. Det stod tidligt i forløbet klart, at klinisk praksis måtte ændres. Vi burde anvende en ECS med et højere ankeltryk, dvs. en strammere strømpe, end den vi aktuelt brugte. Ellers levede eksisterende praksis op til anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Anbefalinger blev indarbejdet i den eksisterende plejeplan og informationstjekliste til patienter med DVT, dels som støtte for sygeplejerskerne, og dels til registrering af data til monitorering af den kliniske retningslinje. Forventede barrierer og gevinster ved indførelse af en ECS, der levede op til anbefalingerne i den kliniske retningslinje, blev afdækket - og anvendt i planlægningen af implementeringen. Interne og eksterne interessenter ex. den kommunale hjemmepleje og forhandlere af ECS blev involveret og informeret forud for ændring af praksis. Den nye ECS blev taget i brug d. 1. april Plejepersonalet var top motiveret for at tage den nye i brug, de havde gennem længere tid efterspurgt det.
5 Resultater August 2011 vil der blive gennemført audit på 20 journaler som led i monitoreringen. Resultater heraf vil blive præsenteret på posteren. Det gør en forskel for sygeplejerskerne at vide, at deres sygepleje er baseret på evidens. Det giver faglig stolthed og faglig argumentation. Nogle patienter har spontant givet udtryk for, at det er væsentligt for dem at vide, at valg af strømpe ikke er tilfældigt, men at de får den, som man ved sikrer dem den bedste behandling. Arbejdet med den kliniske retningslinje har rejst nye spørgsmål, som nu skal undersøges nærmere. Fremtidige aspekter Det har været meget lærerigt og spændende at arbejde med den kliniske retningslinje. At planlægge forløb, så processen ikke strækker sig over mere end ¾ - 1 år, at samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer tidligt i forløbet, at involvere kollegaer og ledelse undervejs samt at integrere anbefalinger i eksisterende dokumentationsredskaber kan anbefales til andre, der overvejer at gå i gang. Inge Schjødt, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. (Kontaktperson) Lisbeth Kallestrup, afdelingssygeplejerske, SD Tine Søgaard, sygeplejerske Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade
6 4: Baggrund og formål: Hvad fik jer til at gå i gang? Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) er en forholdsvis ny organisation, som i forbindelse med regionsdannelsen blev sammensat af psykiatriske afdelinger på tværs i hele Region Hovedstaden. RHP skulle derfor akkrediteres som ét hospital. Et af de krav der blev stillet af JCI i oktober 2010, var at sygeplejedokumentationen skulle harmoniseres inden besøget i maj RHP var i gang med en proces for harmonisering, men den skulle nu gå væsentlig hurtigere end først antaget. Derudover var der fund både i audits og ved mocksurvey der viste, at i påkrævede screeninger ikke blevet udført og at der ikke blev indsamlet påkrævede patientdata. Sidst men ikke mindst var der sjældent udarbejdet sygeplejeplaner på patienterne (nogle centre arbejdede ikke med den måde at dokumentere på) Hvad ville I forbedre? Omfanget og kvaliteten af den indledende sygeplejevurdering, så alle påkrævede data bliver indsamlet Anvendelsen af planlagt sygepleje/ sygeplejeplaner. Hvad var formålet? Formålet med projektet var at øge den faglige kvalitet i forhold til indsamling og brug af patientdata, for en optimal pleje af patienterne. Skabe systematik og ensartethed, som forventes at øge patientsikkerheden. Metode: Indsamlede alle centres daværende dokumentationsmateriale. Talte med ledelse og relevante stabe på alle centre. Udarbejdede skabeloner (herunder en meget struktureret indledende sygeplejevurdering) ud fra: - Det indsamlede materiale (med fokus på det der virkede i de enkelte centre, baseret på audits og mocksurvey) og ideer/ ønsker fra centrene. - VIPS modellen, ud fra tidligere beslutning om konceptudformning (dog i elektronisk format). - Region Hovedstadens digitale skabeloner, som var i pilottest (det vi har udformet er i papirformat, men skal være så let som muligt, at overføre til elektronisk version) - Relevante vejledninger og arbejdsgange Hvordan implementerede I dokumenterne/ de kliniske retningslinjer? Etablerede netværksgruppe med minimum en repræsentant fra hvert center Bad alle involverede afsnit udpege en ressourceperson (For begge funktioner er udarbejdet funktionsbeskrivelse) Afholdt undervisning for alle netværkspersoner, ressourcepersoner og afdelingssygeplejersker i anvendelsen af det nye dokumentationssystem Resultater: Hvad kom der ud af det? Alle bruger nu samme dokumentationsredskab. Vi kan se en større opfyldelse i forhold til indhentning af patientdata ved audits. Fagdiskussion
7 Har det betydet en forskel? Personalet er blevet bevidst om: - hvad en indledende sygeplejevurdering skal indeholde (strukturen hjælper personalet til at huske, alt det som kræves) - at få fokus på, hvad der er relevant (der skal udvælges områder der skal arbejdes med) - at planlægge sygeplejen - Sygeplejen er blevet synlig Fremtidige aspekter/ anbefaling til andre: Videreudvikle, så konceptet bliver så brugervenligt som muligt Få det nuværende koncept i digital form Struktur der hjælper personalet til at huske det som kræves i.f.t. vejledninger mm. 100 % ledelsesunderstøttelse af ændringer (ledelse på relevant niveau afhængig af forandringens omfang). Ændringer hos enkelte faggrupper (der har betydning for andre faggrupper) skal formidles. Malene Pedersen, sygeplejerske, projektleder ved Region Hovedstadens Psykiatri
8 5: Sygeplejedokumentation i MIDT-EPJ en interdisciplinær elektronisk patientjournal. Interdisciplinær elektronisk patientdokumentation ved højtspecialiseret og specialiseret neurorehabilitering. Baggrund og formål Regionsrådet i Midtjyllands beslutning om at midt-epj efter pilottest på Regionshospitalet Randers & Grenå skulle danne grundlag for en fælles EPJ på regionens hospitaler gav særlige udfordringer på et højtspecialiseret rehabiliteringshospital kendetegnet ved patientcentreret tilgang, interdisciplinært arbejde, processuelle forløb af længere varighed samt krav om høj datakvalitet med mulighed for anvendelse af data til udvikling og forskning. Patientforløbenes omdrejningspunkter er Rehabiliteringsplan og Tværfaglig Status. Det var således nødvendigt at udvikle skærmbilleder af sundhedsfagligt indhold (SFI), hvor procesorientering og interdisciplinær dokumentation var en mulighed. Flere monofaglige grupper, skulle således i samme SFI have mulighed for at bidrager til en samlet patient- og procesorienteret dokumentation. Metode Udarbejdelsen af sygeplejefaglige SFI havde afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning for sygeplejefaglige optegnelser og Strategi for dokumentation af sygepleje på hospitalerne i Region Midtjylland Sygeplejefaglige nøglepersoner med særligt kendskab til klinikkernes speciale, Den Danske Kvalitets Model (DDKM), E-Dok eller udvikling/forskning blev udpeget til at viderebringe alle de sundhedsfaglige aktiviteter, som aktuelt blev dokumenteret i såvel tværfaglige som monofaglige patientjournaler. Aktuelle sygeplejepraksis og kendte dokumentationskrav dannede således afsæt for leverandørerne af EPJ s arbejde med at modellere udkast til det sundhedsfaglige indhold. Nøglepersonerne kvalificerede efterfølgende udkastet under høringsrunder. Resultater Registrering af Ankomststatus medførte dobbeltdokumentation i langvarige processuelle forløb med samtidigt behov for overblik. Sygeplejefaglig dokumentation foretages fra indlæggelsen i sygeplejeepikrise, der kontinuerligt opdateres og dermed tegner såvel et øjebliksbillede som et forløbsbillede under neurorehabiliteringen. Alle faggrupper dokumenterer fortløbende observationer under opdateret status, hvormed nyopståede indsatsområde kan identificeres. Planlagt indsats dokumenteres dels monofagligt primært i forhold til forebyggelse af sekundærkomplikationer dels interdisciplinært i forhold til den overordnede rehabiliteringsplan. Monofaglig synergi i forhold til holistisk neurorehabilitering tilstræbes under interdisciplinære drøftelser og fælles formulering af tværfaglig status. Tværfaglig Status danner afsæt for tilpasning af Rehabiliteringsplanen under neurorehabiliteringsforløbet. Planlagte aktiviteter synliggøres i tidslinje på skærmbillede, hvilket øger det interkollegiale ansvar.
9 Fremtidige aspekter EPJ er ikke udviklet med henblik på at rumme beskrivelse af refleksions- og argumentationsprocessen under systematisk vurdering af data og ligeledes er det ikke muligt med detaljerede beskrivelse af den initierede sygeplejehandling. På Regionshospitalet Hammel Neurocenter dokumenteres dette aktuelt under sygeplejeepikrise. Dette bevirker at sygeplejeprocessen ikke er synlig ligesom overblikket i EPJ er mangelfuld. Der er et stort udviklingspotentiale i forhold til udvikling af en synlig interdisciplinær sundhedsfaglig refleksionsproces klinisk proces - i EPJ. Lena Aadal, forskningsansvarlig sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d Tove Kilde, udviklingsansvarlig og kvalitetskoordinator, SD, cand.scient.san. (kontaktperson) Anne Marie Weinreich, specialeansvarlig sygeplejerske, SD. Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel
10 6: Organisering under udvikling og implementering af EPJ Interdisciplinær elektronisk patientdokumentation ved højtspecialiseret og specialiseret neurorehabilitering. Baggrund og formål Regionsrådet i Midtjylland besluttede den 17. juni 2010, at Midt-EPJ efter 1 års pilottest på Regionshospitalet Randers & Grenå skulle udrulles på alle regionens hospitaler, der aktuelt anvendte 7 forskellige EPJ-systemer. Målet er at opnå en fælles EPJ, så regionens hospitaler på en let tilgængelig og sikker måde vil kunne udveksle patientoplysninger og dermed skabe mere effektive behandlingsforløb. Hospitalsenheden Silkeborg blev udpeget til at være den første enhed til at sætte Midt- EPJ i drift, hvorfor Hammel Neurocenter var det første højtspecialiserede hospital med forskningsforpligtelse, der skulle dokumentere elektronisk i Midt-EPJ. Opdraget var at udvikle Patientens Journal, hvilket indbefattede et kulturskift i eksisterende dokumentationspraksis. Fremadrettet vil Patientens Journal indeholde samtlige data vedrørende den enkelte patient. Metode Arbejdet omkring udviklingen af det sundhedsfaglige indhold (SFI) på Regionshospitalet Hammel Neurocenter blev, med afsæt i en decentral og anerkendende tilgang, tilrettelagt i en kaskade- model. Arbejdsgrupper blev udpeget til at viderebringe alle de sundhedsfaglige aktiviteter, som aktuelt blev dokumenteret i såvel tværfaglige som monofaglige patientjournaler. Sigtet var, at det sundhedsfaglige indhold skulle kunne rumme såvel en patientcentreret tilgang som interdisciplinært arbejde og at processuelle forløb af længere varighed skulle kunne dokumenteres. Endvidere var der krav om høj datakvalitet med henblik på mulig anvendelse af data til udvikling og forskning. Videre, at EPJ skulle kunne understøtter formelle krav til dokumentation for involverede faggrupper og dokumentationskrav beskrevet i Den Danske Kvalitets Model samt de af Sundhedsstyrelsen formulerede krav til fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Den lokale EPJ-styregruppe vægtede et meget højt og målrettet informationsniveau til de kommende brugere og korte beslutningsveje. Et uddannet supportteam, arbejdede med døgnbemanding i de første to uger af implementeringsfasen. Faggrupper der aktivt dokumenterer i EPJ på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er: Læger, neuropsykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, socialrådgivere og lægesekretærer. Resultater Arbejdet med at beskrive arbejdsgange Implementeringen af EPJ forudsås at gribe langt ind i og forandre eksisterende arbejdsgange. Af hensyn til bl.a. patientsikkerheden skulle ændringer i eksisterende praksis beskrives og gøres let tilgængelige i et netbaseret opslagsværk. Arbejdsgangene var færdigbeskrevne og tilgængelige på intranettet ugen før GO-live og blev løbende opdateret.
11 Fremtidige aspekter Tilbagemeldinger fra EPJ-ansvarlige og supportere peger på et fremadrettet behov for tilpasning og nymodellering og EPJ vil gradvist blive tilføjet nye funktionaliteter. Den tværfaglige EPJ-gruppe mødes derfor med faste intervaller for at beslutte ændringstiltag. Der er desuden truffet aftaler med leverandørerne af EPJ samt afsat tid i kalenderne til sammen at udvikle og modellere funktioner af betydning for at kunne løse og dokumentere højtspecialiserede neurorehabiliteringsopgaver. Lena Aadal, forskningsansvarlig sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d Tove Kilde, udviklingsansvarlig og kvalitetskoordinator, SD, cand.scient.san. (kontaktperson) Anne Marie Weinreich, specialeansvarlig sygeplejerske, SD. Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel
12 7: PROHIP: Dokumentation af sygepleje til patienter efter hofteoperation. et interregionalt Øresunds projekt mellem Region Sjælland og Region Skåne.. Formål: I samarbejde med Region Skåne dokumentere effekten af brug af screeningsinstrumenter i tilrettelæggelse af plejen til patienter efter hofteoperation. Baggrund: Især de første 3 måneder efter udskrivelse er afgørende for, at patienter efter hofteoperation: fractur/alloplastik genvinder deres fysiske og psykiske funktion. Denne population udgør den største del af indlæggelserne på sygehusene både ved akut kirurgi og elektiv kirurgi. I Danmark er det kommunerne, der har ansvar for rehabilitering, når patienter er færdigbehandlet på hospital. Som dokumentation for patienternes status ved udaskrivning tetes screeningsinstrumenter under indlæggelse samt 2 og 4 måneder som telefonisk kontakt og opfølgning til patienterne i eget hjem. Denne dokumentation kan være afsæt for kommunernes tilrettelæggelse af rehabilitering. Metode: Screening af anvendte instrumenters effekt på scoringsresultater på følgende fokusområder: ernæring rehabilitering tryksårsforebyggelse konfusion og urinretention. Disse parametre er afgørende for patienternes mulighed for at genvinde bedst mulige funktionsniveau efter behandling på hospital. Der anvendes selvvurderet helbredsstatus, som bl.a. omfatter egne mål og forventninger for rehabilitering, herunder smerter, ernæring, svimmelhed og konfusion, hævede ben, forebyggelse af urinvejsfunktion og gangfunktion. Foreløbige resultater: Fem projektgruppe bestående af sygeplejersker med hver sit fokusområde gennemfører screening og forbereder intervention på med henblik på udvikling af nye forskningsbaserede kliniske retningslinjer. Præsentation: Resultater af screeningen samt forberedelse til styrkelse af sygepleje dokumentation og implementering af kliniske retningslinjer. Styregruppe: Britta Hørdam sygeplejerske, ph.d., Ami Hommel sygeplejerske, ph.d., Helena Eriksson sygeplejerske, områdechef, Niels Pedersen ledende oversygeplejerske.
13 8: Coaching to self-care: dokumentation af sygeplejeintervention til patienter med ny hofte Baggrund: Et klinisk kontrolleret forsøg dokumenterer, at patienter, der modtager telefonisk vejledning i eget hjem af en sygeplejerske 2 og 10 uger efter indsættelse af ny hofte, opnår en fremgang i deres helbredsstatus, som til sammenligning kontrolgruppen var 9 måneder om at opnå. Derfor gennemføres yderligere forskning og dokumentation i relation til intervention og opfølgning over en 1-årig periode med både telefoninterview samt individuelle, specifikke sygeplejehandlinger baseret på patienternes helbredsstatus. Formål: Dokumentation af telefonisk opfølgning til patienter i eget hjem postoperativt. Dokumentation af patienternes postoperative problemer 1, 3 og 7 uger postoperativt. Dokumentation af patienternes postoperative status efter sygeplejeintervention. Metode: Anvende struktureret interviewguide til patientvejledning 1, 3 og 7 uger postoperativt. Spørgeskema SF-36 udfyldes præoperativt og 3, 6, 9 og 12 måneder postoperativt. Alle data er rapporterede af patienterne. Data opgøres i SPSS. Population: Patienter over 18 år, der er visiteret til THA på Ringsted/Næstved Sygehus. Efter styrkeberegning deltager 260 patienter. Inklusion: Deltagelse sker efter skriftlig informeret samtykke. Inklusion: Patienterne allokeres postoperativt til henholdsvis interventions- eller kontrolgruppen. Eksklusion: Patienter der ikke ønsker at deltage. Præsentation: Resultater af at patienterne tilbydes målrettet, specifik og individuel efterbehandling 1, 3 og 7 uger postoperativt. Struktureret interviewguide præsenteres. Dokumentation af postoperativ sygeplejeintervention. Mulighed for udvikling af database for THA-patienter. Projektgruppe: Ph.D. Britta Hørdam, UC-Sjælland, sygeplejerske Lene Nielsen, sygeplejerske Ermela Dhimitri, ledende oversygeplejerske Lone Møller Hartmann, ortopædkirurgisk afdeling v/næstved Sygehus, ledende oversygeplejerske Niels Pedersen, ortopædkirurgisk afdeling v/slagelse Sygehus
14 9: Implementering af kliniske retningslinjer på Regionshospitalet Viborg, Skive. Baggrund og formål Baggrund. Antallet af godkendte kliniske retningslinjer stiger, hvilket stiller krav til at sygeplejen lever op til ny beskrevet praksis og giver følgende udfordringer: At give basissygeplejersker kendskab til godkendte kliniske retningslinjer. Bearbejdelse af kliniske retningslinjer således at de kan tilpasses lokale forhold. Implementering af de kliniske retningslinjer lokalt. Formålet med implementering af kliniske retningslinjer er, at patienterne bliver plejet efter den bedste evidensbaserede viden ud fra kliniske retningslinjer. For at kunne opnå det, er behovet for en systematisk indsats blevet synligt. Metode Lokalt råd for kliniske retningslinjer (LRKR), på Regionshospital Viborg, Skive udarbejdede i 2010 en to-årig strategiplan for arbejdet med de kliniske retningslinjer. LRKR s arbejdsopgaver: Udarbejder mini-mtv-rapporter på godkendte kliniske retningslinjer. Vurderer godkendte kliniske retningslinjer sammen med relevante klinikere. Laver indstilling om implementering til Ledende Sygeplejerskers Råd (LSR), som efterfølgende tager stilling til videre implementerings- og monitoreringsplan på hospitalsniveau. De godkendte kliniske retningslinjer inklusive kommentarerer og materiale placeres i e-dok. (Elektronisk dokumentsamling) Udarbejder SFI (Sundhedsfaglige indsatsområder) til EPJ (Elektronisk patient journal) ved behov. Medlemmer i LRKR: To oversygeplejersker, der er valgt blandt LSR. En projektleder fra kvalitets- og forskningsafdelingen. Fire kliniske sygeplejespecialister fra forskellige specialer. Resultater Diskussion af en klinisk retningslinje i en gruppe med repræsentation fra forskellige specialer samt udarbejdelse af mini-mtv-rapporter, har vist sig at kunne belyse eventuelle barrierer samt det ressource-forbrug, der måtte være i forbindelse med implementering af kliniske retningslinjer. Netop denne tilgang giver mulighed for at tage højde for en række aspekter inden implementeringen i de enkelte afdelinger. Fremtidige aspekter Det kan anbefales at udarbejde mini-mtv-rapporter og få den kliniske retningslinje ledelsesforankret før selve implementeringen foregår lokalt på hospitalet. Marianne Eg, MscN, Klinisk sygeplejespecialist, Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg
15 10: Sengebad gamle vaner eller ny teknik. Et randomiseret kontrolleret studie. Dansk abstrakt Baggrund. I Center for Kliniske Retningslinjer i Danmark findes endnu ingen klinisk retningslinje om sengebad. Der findes to typer sengebad, traditionelt med vandfade, vand, sæbe, vaskeklude og håndklæde eller et fabrikeret produkt med vaskeservietter, der opvarmes i mikrobølgeovn. Formål. At gennemføre et randomiseret kontrolleret crossover designet forsøg, som kan styrke dokumentationen for en evidensbaseret retningslinje for sengebad. Retningslinjen skal efterfølgende kunne godkendes via AGREE instrumentet. Metode. 58 medicinske patienter blev sengebadet på to de forskellige metoder i to på hinanden følgende dage. Der blev foretaget observation af tid, forbrug og kvalitet. Interview af sygeplejersker og patienter om deres præference i forhold til valg af sengebadstype. Resultater. Der var en ligelig fordeling af mænd og kvinder i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen var 72 år for mænd og 74 år for kvinder. Patienterne blev vasket af den samme sygeplejerske til de to sengebade. Der fandtes ingen forskel i udgifterne til forbrug af utensilier ved de to typer sengebad. Der blev brugt signifikant mindre tid til vaskeservietterne (7 min). Den samlede udgift var 20 % lavere ved brug af vaskeservietter, hvilket er signifikant. Kvalitetsscoren af sengebadene var 8 ud af 8 i 98 % af alle udførte sengebad. Sygeplejerskerne vurderer vaskeservietter bedre end brug af vaskefade i de konkrete patientsituationer. Ved 87 % af sengebadene foretrækker sygeplejerskerne vaskeservietterne i den sammenlignende måling af de to sengebadstyper. De fleste patienter foretrækker vaskeservietter, men resultatet er ikke signifikant. Der er dog 70 % overensstemmelse mellem patienternes og sygeplejerskernes valg af sengebadstype. Konklusion. Vaskeservietter bør anvendes til sengeliggende patienter. Sygeplejersken kan med fordel inddrage patienten i beslutningen om valg af badtype, efter forudgående information om badtyperne og efterfølgende dokumenteres den fælles beslutning til fremtidig brug. Lis Horstmann Nøddeskou, SD, MKS; Brita Lindeberg, SD; Britta Hørdam, ph.d., Cand.cur.
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereUdviklingsprojekt i forhold til rehabilitering
Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereStrategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd
Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereHospitalsenheden VEST
EPJ Klinikernes kæreste eje Arbejdsmiljøkonference 10.10.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Introduktion til projektet Baggrund Fokusgruppeinterviews Resultater / anbefalinger KIT-styregruppen
Læs mereStrategi for dokumentation af sygeplejen 2007
Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Randers Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter
Læs mereEPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det
Læs mereViborg den 25. april 2010
Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet
Læs mereKlinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for
Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N jeajee@rm.dk Dokumentation i plejeplaner
Læs mereKompetenceudviklingskursus i
Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereTove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:
Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereDelstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi
Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2007-2008 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygeplejeergoterapi og fysioterapi Oversygeplejerske Else Krüger afd. M Oversygeplejerske
Læs mereDokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital
Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen
Læs mereKlinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereUdvikling og implementering af kliniske retningslinjer
Dokumentationsrådet, DASYS 2018 Jeanette Finderup Formand Nefrologiske Sygeplejersker Klinisk Sygeplejespecialist Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs merePræcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen Klinisk sygepleje specialist, Cand. cur., Birgit Refsgaard Oversygeplejerske, Master off. Ledelse, Lene Thougaard Lungemedicinsk
Læs mereStrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen
2017 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA ANMELDT KOMMUNALT TILSYN FREDERIKSBERG KOMMUNES DØGNREHABILITERING NORDRE FASANVEJ 57, VEJ 4 INDG. 13 2000 FREDERIKSBERG
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereVelkommen til Hospitalsenhed Midt v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt
Velkommen til v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt Fordi HE Midt gør en forskel 4.200 kolleger, fire matrikler Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg
Læs mereLedelse i en forandrings og udviklingsproces
Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Tove Mosegaard, Birgit Haahr Olsen, Jytta Brun Regionshospitalet Hammel Neurocenter FSNS Neurokonference 18. 19. januar 2012 Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Læs mereUdviklingssygeplejerske Brita Lindeberg. April 2016, undervisning Frederiksberg, Brita Lindeberg
Udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg 1 Præsentation Forskningsprojekt i hverdagen Præsentation for patienterne Respekt for patienterne Fokus på opgaven, engagement Præcision i registreringer Ærlighed
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereKlinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereOrdination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ
Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ v. Lise Margon Simonsen DASYS Dokumentationskonference 2018 1 Regionshospitalet Randers Udvikling af en IT løsning i MidtEPJ Den eksisterende løsning understøttede
Læs mereHospitalsenheden VEST
Tværfaglig basisdokumentation i en elektronisk patientjournal E-sundhedsobservatoriet 2. - 3. december 2013 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er EPJ ikke Klinikernes kæreste eje? 2 www.vest.rm.dk Hvordan
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereKvalitetsudvalg Akutafdelingen
Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet
Læs mereAt slippe de faglige siloers "hyggehad" - hen mod en ensartet dokumentationskultur
At slippe de faglige siloers "hyggehad" - hen mod en ensartet dokumentationskultur - - Problemfeltet lige nu i RM og hele Danmark Vi har èn EPJ i RM og nye MedCom standarder til kommunikation mellem kommuner
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen
2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar
Læs mereSygeplejerskers dokumentationspraksis 2017
Sygeplejerskers dokumentationspraksis 2017 Louise Kryspin Sørensen, Sygeplejerske, Cand scient san, publ. Specialkonsulent, Analyseafdelingen, DSR Hanne Mainz, Sygeplejerske, Cand scient san, PhD, Klinisk
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereOrientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereSYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling
Læs mereForskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet)
Forskningsrådet DASYS 2013 Tove.lindhardt.damsgaard@regionh.dk Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Patientinddragelse og empowerment Tove Lindhardt Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereAnalyse af det akutte og ambulante område
Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold
Læs mereMødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11
Mødeindkaldelse Mødeforum: Overordnet samarbejdsorgan for klinisk undervisning Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30 Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Bodil Primsø Tove
Læs mereStrategi for kommunikation om EPJ
Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereVision for projektet
Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal
Læs merePilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereen national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereNy - handleplan i forhold til de uopfyldte målepunkter ved tilsyn aflagt for Døgnplejen Sygeplejen Stevns maj 2019 Sagsnr.
Ny - handleplan i forhold til de uopfyldte målepunkter ved tilsyn aflagt for Døgnplejen Sygeplejen Stevns maj 2019 Sagsnr.: 5-9011-4506/1 Handleplan udarbejdet af: Lena Svantemann og leder for sygeplejen
Læs merePatient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb
Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereReferat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015 Deltagere:
Læs mereBrug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen
Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereInitiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereSådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Læs mereIndhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør
Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til
Læs mere