Værktøjskasse for miljøledelse. Best practice i bæredygtig miljøledelse i danske erhvervshavne DANSKE HAVNE 1 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse for miljøledelse. Best practice i bæredygtig miljøledelse i danske erhvervshavne DANSKE HAVNE 1 1"

Transkript

1 Værktøjskasse for miljøledelse Best practice i bæredygtig miljøledelse i danske erhvervshavne 2014 DANSKE HAVNE 1 1

2 Danske Havne Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf.: Fotos: Randers Havn Kalundborg Havn Nakskov Havn Køge Havn ADP Aabenraa Havn Grenaa Havn

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Hvorfor miljøledelse?... 6 Hvad er miljøledelse? Baggrund for værktøjskasse... 7 Europa-Kommissionens definition på en bæredygtig havn Danske Havnes vision og formål med værktøjskassen... 8 Formål... 8 Branchens mål... 8 Vision... 8 Tilpasning og opfølgning Arbejdsgruppens forventninger til værktøjskassen... 9 Arbejdsgruppens vision med værktøjskassen... 9 Havnenes miljøprioritering i går, i dag og i morgen Miljøledelse i havne havnens rolle i værdikæden Infrastruktur og arealanvendelse Drift og udførelse Samarbejde og relationer Værktøjskasse til systematisk Miljøledelse EcoPorts Self Diagnosis Method (SDM) Hvad er et miljøledelsessystem? Systematisk miljøledelse uden certificering De tre miljøstandarder: PERS, ISO og EMAS Sammenligning af standarder Kommunikation Intern og ekstern kommunikation Korte anbefalinger fra havne med synlig miljøkommunikation Eksempler på kommunikation fra udvalgte havne Miljønetværk og mere information Skabelon til indsendelse af eksempler på god miljøpraksis

4

5 1. Forord Vi ser i disse år et øget fokus på havneinvesteringer. Samtidig stiger den politiske bevågenhed i forhold til miljøet. Investeringer i havne er investering i effektiv transport af gods og passagerer, mindre trængsel, mere trafiksikkerhed og forbedret konkurrenceevne for danske virksomheder. Men alt dette skal ske med de miljømæssige aspekter i baghovedet. Danske havne har stadig større fokus på grøn omstilling, videndeling og udvikling af bæredygtig miljøledelse, der kombinerer miljømæssige effekter og omkostningseffektivitet. Samarbejde mellem havne inden for miljøområdet fremmer udveksling af erfaringer og gennemførelse af best practice i havnes konkrete miljøudfordringer. Havnene undgår unødigt dobbeltarbejde ved at lære af hinandens løsninger eller ved at samarbejde om fælles miljøløsninger. Samtidig hjælper samarbejde til at styrke havnenes selvregulering på miljøområdet. Samarbejde kan også være med til at bane vej for en evaluering af den danske miljølovgivning. Lovgivningen kan ind i mellem synes meget krævende i forhold til fx administration. Denne værktøjskasse skal gerne hjælpe til løbende forbedringer af danske havnes miljøledelse og miljøpåvirkning. Samtidig er tanken at styrke kommunikationen om havnenes miljømæssige forbedringer. Best practice eksempler fra en række havne viser, at miljøledelse fremmer dialog og samarbejde mellem havne og havnenes interessenter. Samtidig letter det forståelsen for og accepten af havneprojekter. Det er Danske Havnes overbevisning, at vi gennem samarbejde, handling og kommunikation kan skabe en bedre forståelse af havnenes samfundsmæssige rolle og havnenes bestræbelser for bæredygtighed. En stor tak skal rettes til Danske Havnes arbejdsgruppe. Gruppen har deltaget aktivt i processen om at sætte bæredygtig miljøledelse i havnene på dagsordenen. Miljøansvarlige fra otte medlemshavne har bidraget til indholdet i værktøjskassen og sørget for, at der er kommet momentum bag initiativet. Gitte Lillelund Bech Direktør for brancheforeningen Danske Havne 5

6 2. Hvorfor miljøledelse? Miljøarbejdet er strategisk vigtigt og et ledelsesspørgsmål, som fortjener prioritering. Selvom kunderne vægter leveringssikkerhed, pris og kompetencer over miljø, begynder flere og flere kunder at tillægge miljøaspekter stadig større betydning. Nogle har selv miljømål, hvor havnens bidrag spiller en rolle. Det betyder, at kravene til dokumentation og kommunikation stiger. Danmarks regering har i 2013 fremlagt en ressourcestrategi, der overordnet set skal omstille Danmark til en grøn økonomi. En cirkulær økonomi med stærkt fokus på ressourcer, affald, genanvendelse og samarbejde på tværs af værdikæder. En koordineret indsats i danske havne kan sikre en markedsreguleret omstilling frem for regulering ved lov og synliggøre havnenes rolle og resultater i forhold til miljøhåndtering. Hvad er miljøledelse? Ved miljøbevidst ledelse kan havneledelsen i vid udstrækning forudse og forebygge miljøkonflikter. Det er havnens bestyrelse og ledelse, der udstikker de overordnede rammer og mål for havnens miljøpolitik. Det er ledelsens opgave at konkretisere politikken inden for disse rammer og i samarbejde med havnens medarbejdere sørge for, at den bliver ført ud i virkeligheden. Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system. Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer, at havnens ledelse, direktion og bestyrelse: - Kortlægger havnens miljøforhold - Formulerer en miljøpolitik - Fastsætter et ambitionsniveau i form af miljømål - Udarbejder handlingsplaner for, hvordan målene skal nås - Evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt foretager justeringer af mål og handlingsplaner Bæredygtighedsmål kan bidrage til en mere konkret og synlig miljøledelse. Havnenes aktiviteter kan være holdt op imod finansielle mål, fastsat af ejerne. Men bestyrelse og direktion kan også fastsætte ikke-finansielle mål. Målstyringen kan omfatte kvalitets-, miljø- og medarbejderaspekter, der kan have central betydning for havnenes langsigtede udvikling. Lønsomhed, langsigtethed og bæredygtighed kan være havnens grundlag for langsigtet vækst. Det er vigtigt, at ledelsen fastsætter nogle få og for virksomheden relevante mål, som bestyrelse og direktion kan følge op på. Havne, der har indført miljøledelse, signalerer til omverdenen, at de har styr på deres miljøpåvirkninger. Samtidig kan der være økonomiske gevinster at hente ved at indføre miljøledelse. Der er fx typisk store besparelser at hente i energi- og vandforbrug. 6

7 3. Baggrund for værktøjskasse Havne er transportcentre og erhvervscentre, og kerneforretningen i havne er arealleje, godshåndtering, passagerer og fiskeri. Det betyder, at havnen er en selvstændig organisation og virksomhed med hvad der deraf følger af forventninger til blandt andet miljøspørgsmål fra ejere, kunder, kunders kunder, borgere og myndigheder. Derfor er det naturligt at se på havne som en del af den grønne omstilling en omstilling, der fortjener mere opmærksomhed, fordi der både er miljømæssige og økonomiske gevinster at hente. Samtidig kan synliggørelse af havnens miljøarbejde bidrage til at sikre fremadrettet politisk opbakning til erhvervsaktiviteter i de danske havne. Bæredygtighed er for Danske Havne en kombination af økonomisk fornuft, miljøledelse og havnens sociale ansvar. I den rette balance kan miljøledelse være en styrke og konkurrenceparameter for danske havne. Europa-Kommissionens definition på en bæredygtig havn I forhold til EU s transportpolitik er en grøn havn en havn, der lykkes i at balancere miljømæssige udfordringer med den økonomiske efterspørgsel Det er baggrunden for, at Danske Havne i 2014 har sat miljøledelse på dagsordenen blandt medlemmerne og har udarbejdet denne værktøjskasse. Værktøjskassen er kommet i stand efter et udvalgsarbejde, hvor flere af de medlemmer, der arbejder med miljøledelse, har bidraget. Danske Havne mener, at bæredygtighed er et af nøgleordene i forbindelse med havnedrift og dermed også med miljøledelse. Danske havne lever op til gældende miljøkrav, men havnenes miljøindsats kan række længere end lovgivningen. Det er her, at bæredygtighed kan tænkes ind. Transportkommissær Siim Kallas har følgende personlige tilføjelse: På et mere personligt plan vil jeg definere en grøn havn som en havn, hvor de mennesker, der planlægger arbejdsgangene og arbejder på havnen, føler sig forpligtet til at minimere miljøbelastningen og bevare de naturlige ressourcer for de fremtidige generationer. En grøn havn kræver støtte fra et stolt havnefællesskab, der gør havnen lidt grønnere hver dag, på alle måder 7

8 4. Danske Havnes vision og formål med værktøjskassen Danske Havnes formål med værktøjskassen for miljøledelse i havne er at skabe øget synlighed og politisk bevidsthed om danske erhvervshavnes miljøindsats. Men synlighed kommer først, når der er indhold. Derfor er værktøjskassen et bidrag til, at havnene kan operationalisere og systematisere deres miljøarbejde. Formål Udgangspunktet er først og fremmest at hægte en miljøagenda op på havnes kerneforretning. Miljø skal op på ledelsesniveau, så miljøledelse afspejles i alle dele af havnes drift og forretningsudvikling. danske erhvervshavne. Havnenes miljøindsats bidrager med kompetence og forretningsudvikling, der skal ses som bidrag til at omstille Danmark til en bæredygtig økonomi med grøn vækst, energieffektive løsninger og investeringer i bæredygtig infrastruktur. Vision Grønne forretningsmodeller skal ses som en naturlig integreret del af erhvervshavnes ledelse, drift, væksttiltag og kommunikation af havnes resultater. Grønne tiltag er et af flere strategiske områder, der synliggør havnens rolle som omdrejningspunkt for erhvervsudvikling. En grøn forretningsmodel er i forhold til erhvervshavne, når havnen både høster økonomisk og miljømæssig værdi. Mange havne har grønne projekter men kommunikerer det ikke. Andre har svært ved at komme i gang. Tilpasning og opfølgning Værktøjskassen til miljøledelse vil løbende blive udviklet for at tilpasse værktøjer og best practice eksempler til aktuelle udfordringer i Danmarks erhvervshavne. Omverdenens respons er vigtig. Et andet formål er derfor at skabe en politisk bevidsthed om danske erhvervshavnes miljøindsats og derved sikre fleksible rammer for havnes udvikling, investering i nye infrastruktur løsninger og udvidelse af havneaktiviteter. Inddragelse af faglige eksperter i medlemshavne skaber en platform og struktur for et bredt samarbejde om miljøudfordringer og konkrete miljøtiltag både i Danmark og i samarbejde med de europæiske havne. Opsamling på tiltag, udfordringer, ny lovgivning m.m. skal hjælpe til at justere værktøjer og kommunikation løbende. Konkrete undersøgelser og benchmark på indsatsen i havnene bidrager til at synliggøre fremgang og øget engagement. Branchens mål Det overordnede mål for værktøjskassen er at træde en sti for et øget fokus på bæredygtighed i 8

9 5. Arbejdsgruppens forventninger til værktøjskassen Værktøjskassen for miljøledelse i havne er blevet til i et samarbejde med miljøansvarlige fra otte medlemshavne på en række møder fra december 2013 til juni På møderne er værktøjskassens kapitler diskuteret, og der har været oplæg fra eksterne oplægsholdere for at give inspiration til både værktøjskassens indhold og fra miljøledelse i andre sektorer. Følgende miljøansvarlige har deltaget aktivt med udvikling af værktøjskassen: - Gert Nørgaard, Copenhagen-Malmö Port AB - Brian Dalby Rasmussen, Aalborg Havn A/S - Jimmi Jørgensen, Associated Danish Ports A/S - Bjørn Eriksen, Esbjerg Havn - Anders Eriksen, Aarhus Havn - Steen Gade, Odense Havn - Per Gregersen, Kolding Havn - Peter Ydesen, Hirtshals Havn samarbejdspartner og skabe dokumenteret kommunikation om miljøindsatsen i danske havne. Havnenes miljøprioritering i går, i dag og i morgen Miljøledelse handler om en prioriteret indsats på konkrete områder. Miljøansvarlige i en række havne har opstillet følgende miljøprioritet i forhold til en analyse blandt alle danske havne i Arbejdsgruppen har diskuteret prioritering i forhold til aktuelle udfordringer i 2014 og i forhold til en fremadrettet prioritet. Arbejdsgruppens vision med værktøjskassen Arbejdsgruppen har som erklæret vision 1. at alle danske havne bliver medlem af Eco- Ports ved at bruge SDM-modellen for selvevaluering. En evalueringsgennemgang på ca. to timer giver gratis medlemskab, 2. at lytte til branchen som helhed og udvikle et grundlag for miljøledelse og systematisk miljøarbejde i danske erhvervshavne, 3. at samarbejde og dele viden og erfaring med miljøløsninger for at fremme best practice, 4. at synliggøre havnes rolle og miljøansvar som virksomhed, som infrastruktur og som 9

10 Miljøprioritet Energiforbrug 2 Oprensning: placering 3 Støj 4 Oprensning: operation 5 Støv 6 Affald 7 Havneudvidelse (vand) 8 Relationer til byen 9 Klimaforandringer 10 Forurenet sediment Miljøprioritet 2014 Støj Havneudvikling: VVM Støv Uddybning/oprensning Skibsaffald Eget energiforbrug Vandkvalitet Eget affald Luftkvalitet Relationer til byen Miljøprioritet i morgen Relationer til byen Luftkvalitet Eget affald Vandkvalitet Eget energiforbrug Skibsaffald Uddybning/oprensning Støv Havneudvikling: VVM Støj Miljøprioriteringen er dynamisk. Næste år vil billedet se anderledes ud, end det gør i år. Miljøprioriteringen er et resultat af vores proces og bør ikke ses som en endegyldig facitliste, men en indikator, som ser forskellig ud fra havn til havn grundet stor forskel på aktivitet og geografi. 10

11 6. Miljøledelse i havne havnens rolle i værdikæden Havne er bindeled mellem by, (lokale) virksomheder, handel og transport. Derfor spiller havne en central rolle i værdikæden i forhold til miljøarbejde. Miljøledelse i havne består forenklet set i en prioritering af indsats på tre planer: 1. Infrastruktur og arealanvendelse 2. Drift og udførelse 3. Samarbejde og relationer Infrastruktur og arealanvendelse Den fysiske planlægning - skrivebordsplanlægning. Den fysiske planlægning kan omfatte virksomhedernes indbyrdes placering, som kan have til hensigt at adskille forureningskilder og forureningsfølsomme områder. Det er væsentligt at lave en opdeling af, hvilke opgaver havnen selv skal/ kan løse, og hvilke der kræver samarbejde med andre, herunder lejere eller kunder i havnen. Overordnet kan følgende prioriteres: - Masterplan, inkl. klimaændringer og miljø - Lokalisering/arealplanlægning, herunder energieffektiv placering af kunder og aktivitet, bufferzoner - Renere teknologi - Virksomheders miljøtilladelser - Evt. afskærmning/indkapsling med hegn - Landarealer og udvidelsesprojekter - Trafik - Infrastruktur - Beredskab - Deponi Principper for god miljøplanlægning for stat og kommune. Det er et statsligt mål at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport, i samspil med byen i øvrigt. Miljøministeriet, Transportministeriet og KL er i dialog om principper for, hvordan de statslige mål kan indarbejdes i den kommunale planlægning. I forhold til miljø kan nævnes følgende: - Statslige mål: a) den kommunale planlægning må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser fx containergods og vindmøller, og b) Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter forholde sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. - Krav til kommunal planlægning: Planlægningen for byudvikling omkring aktive erhvervshavne skal baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger også i et langsigtet udviklingsperspektiv. Det indebærer, at vurderingen af risiko- og miljøforhold inddrager alle relevante forhold og ikke begrænses til fx alene at gælde støjforhold. Med en hensigtsmæssig brug af zonering kan der skabes en miljømæssig bufferzone omkring havnen, der nedsætter risikoen for potentielle miljøkonflikter mellem by og havn på kort og lang sigt. Principperne for god planlægning af havne og havneanlæg kan læses på følgende link 11

12 Drift og udførelse Den praktiske planlægning. Der er ofte et økonomisk incitament til miljøledelse. Der kan opstilles følgende fordele ved miljøledelse: - Bedre styring af forbrug af energi og råvarer - Færre udgifter til forbrug af energi og råvarer - Færre udgifter til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning og miljøafgifter Blandt de emner, der må diskuteres, er eksempelvis: Direkte miljøforhold havnens mulighed for selv at agere: - Miljøplanlægning/miljøledelse - Metoder/planlægning - Udstyr og håndtering af udstyr - Udledninger til luften - Spildevand - Minimering og håndtering af affald - Forbrug af energi, råvarer og hjælpestoffer - Lokale miljøpåvirkninger som støj, lugt og støv - Miljøregnskaber - Vedligeholdelse - Rensning ved kilden - Miljøtilladelser og -vilkår Indirekte miljøforhold behov for samarbejde: - Produkter - Transport og trafik - Tjenesteydelser - Kontrakter - Leverandører - Kundernes brug af produktet Eksempel: Energistyring. Energistyring kan have den særlige effekt, at der kan være penge at spare eller tjene. Det være sig besparelser her og nu, der særlig vil kunne måles på ressourceforbruget, men det kan også være mere langsigtede besparelseseffekter. Energistyring tager, ligesom miljøstyring eller grønne indkøb, udgangspunkt i at: - Nedsætte forbruget - Vælge alternativer, så forurenende produkter eller arbejdsgange udskiftes med andre, der forurener mindre eller slet ikke forurener - Satse på varer og tjenesteydelser, der kan genanvendes, har lang levetid, og som resulterer i mindst muligt forurenende affald i bred forstand Energistyring er et redskab, der berører både den enkelte medarbejders energivaner og havnens indkøbs- og investeringspolitik. Det handler om, at: - Der foretages rentable, energirigtige investeringer ved nybyggeri, vedligeholdelse, indkøb af maskiner, køretøjer, udstyr, m.m. - Drift af bygninger, anlæg og udstyr sker så effektivt som muligt - Alle medarbejderes energimæssige adfærd forbedres Energistyring kan også finde sted i et lokalt samarbejde om fælles ressourceudnyttelse, såsom overskudsstrøm, renholdelse, solceller, affald og genanvendelse m.m. 12

13 Samarbejde og relationer Udvikling og drift af havnen afhænger af gode relationer for at kunne håndtere og samarbejde med havnens kunder, brugere og byen. Der kan opstilles følgende fordele ved miljøledelse: - Forbedret samarbejde med myndigheder og kunder - Større troværdighed over for kunder - Forbedret markedsposition, nye kundegrupper og fastholdelse af eksisterende kunder - Øget samarbejde med leverandører - Forbedret omdømme til, at den samlede miljømæssige påvirkning reguleres eller nedsættes. Med havnenes standardordensreglement har havnene mulighed for at nægte tilladelse til aktiviteter på skibe, som vurderes at forurene havnen. Myndighederne. Havnens masterplan og vision for den fremtidige brug af havnens arealer og udvidelsesplaner kan i højere grad bruges til at skabe forståelse for havnens aktuelle behov fra politikere og embedsværk, herunder det kommunale teknik- og miljøudvalg. Transportkæden, brugere og kunder. Miljøarbejdet og den fysiske planlægning omfatter udover havnen også virksomheder og kunder, der opererer på havnen. Det er væsentligt at skelne mellem kunder og brugere (kunders kunder), men begge grupper bør inddrages i arbejdet. Havnens miljøpolitik er med til at synliggøre områder, der halter. Udfordringen indgår i drøftelser med brugerne, så miljøprioriteringen kortlægges, sættes i handlinger, måles og evalueres. Lejere og virksomheder på havnen er underlagt myndighedernes godkendelser og vilkår. Myndighederne har ligeledes mulighed for at gribe ind i eksisterende praksis. Herudover kan havnen i et vist omfang via lejekontrakterne opsætte miljøkrav, men nok så vigtigt via samarbejde medvirke Synliggørelsen af havnens udvikling kan også løftes i lokale erhvervsnetværk. Her kan fælles politiske behov løftes, fx infrastruktur, cykelstier, kloakering, skiltning og generel udvikling af erhvervsområdet. Konkrete brugerudsagn giver argumenter vægt. Eksempelvis ved fælles enighed om at skabe øget trafiksikkerhed i forbindelse med nærliggende børneinstitutioner og adgang til lokal arbejdskraft både via vej og cykelsti. Samarbejde med myndigheder om proaktive løsninger på administrative processer kan give oplevet værdi både hos kommune og havn, men også hos havnens brugere. Især i form af kortere tid fra idé til handling. Det kan fx være i forbindelse med planlægning eller ved tilrettelæggelse af infrastruktur til og fra havneområdet. 13

14 7. Værktøjskasse til systematisk Miljøledelse Værktøjskassen er opbygget i en rækkefølge, så havnens eksisterende miljøhåndtering analyseres. Analysen giver gode råd til den systematiske miljøledelse, og hvordan havnen får papir på sin miljøindsats. Næste skridt efter analysen er derfor opstilling af et miljøledelsessystem enten uden certificering eller med certificering. Der er udviklet særlige modeller og værktøjer for miljøledelse i havne. Havnenes europæiske brancheforening European Sea Ports Association (ESPO) har udviklet tre platforme for grønne tiltag i havne. ESPO har skabt platformen GreenPorts, der er det aktive netværk i form af en årlig konference. Dertil er udviklet modeller for det konkrete arbejde med miljøledelse, der ligger på platformen EcoPorts. giver adgang til EcoPorts netværket og mulighed for dybere analyse af miljømuligheder for havnen, herunder SWOT (havnens styrker, svagheder, muligheder og trusler), GAP (forskel mellem aktuel indsats og mulighed for en certificering), ekspertråd og havnens mulighed for miljøcertificering. Arbejdsgruppen bag Danske Havnes værktøjskasse har bl.a. som erklæret vision, at alle medlemshavne i Danske Havne gennemfører SDM analysen. Udfyldelse af spørgeskemaet er et godt udgangspunkt for en bredere dialog om miljøledelse i havnen. Havnens ledelse og miljøansvarlige får samtidig inspiration både til hvad havnen gør i dag, hvad havnen kan gøre fremadrettet, og hvordan havnens indsats placeres i forhold til andre havne. De er alle samlet i ESPO Green Guide, der giver et overblik over indsatsområder til politisk plan eller havnens værdibaserede strategi med konkrete brugbare eksempler i Green Guides bilagsmappe. ESPO Green Guide kan sammen med bilagsmapperne hentes på følgende link tent&view=article&id=92&itemid=85 EcoPorts Self Diagnosis Method (SDM) EcoPorts Self Diagnosis Method (SDM) er en uforpligtende check liste for havne, der vil i gang med en miljøindsats. SDM er udviklet af en frivillig sammenslutning af miljøansvarlige i havne sammen med universiteter og ESPO. Data gør havnen i stand til at sammenligne sin indsats med den generelle indsats i sektoren og i forhold til internationale standarder. Udfyldning af SDM Fakta Tid til besvarelse af spørgeskema: Ca. 2 timer Antal spørgsmål: 214 Antal havne i benchmark: Ca. 70 EU havne heraf 5 danske Pris: Gratis - giver adgang til klubben og brug af logo Pris: giver adgang til benchmark analyse og en SWOT analyse om havnens placering og indsats i forhold til de øvrige havne i EcoPorts samt en analyse, der viser, om havnen er moden til ISO eller PERS, havnenes standard. Hertil kommer gode råd fra en miljøekspert. 14

15 Fokusområder i SDM giver et billede af de hovedområder, der skal til i en procedure for at arbejde med miljøledelse og er et godt redskab eller idékatalog til at komme i gang med miljøledelse. Læs mere på Danske Havnes webside, hvor der bl.a. er et eksempel på benchmark og et dokument med alle spørgsmål fra SDM spørgeskemaet: Fokusomr%c3%a5der/miljo--klimapolitik#. U997ajbU-nE Arbejdsgruppen bag værktøjskassen vurderer, at værdien især ligger i den konkrete faglige feedback samt adgang til brug af logo og EcoPorts netværket. Arbejdsgruppen anbefaler at besvare spørgsmålene sammen med flere fra havnen og med inddragelse af havnenes ledelse, så det allerede i besvarelsen kan skabe en drøftelse af havnens indsats og videre forløb. Analysen dækker følgende områder i forhold til havnens miljøledelse: - Miljøpolitik - indhold, tiltrædelse og offentliggørelse - Inventory miljøeffekter fra industrier, egne aktiviteter, register over gældende lovgivning - Miljømål og tiltag til miljøforbedringer - Organisering og ansvarsfordeling af miljøarbejdet - Miljøkommunikation og offentlig miljørapportering - Miljøhåndbog og dokumentation - Beredskabsplaner - Miljøovervågning - Auditering af procedurer og instruktioner - Ledelsesmæssig evaluering af miljøarbejdet Hvad er et miljøledelsessystem? Et miljøledelsessystem består af en miljøpolitik og nogle procedurer, der sikrer, at havnen overholder miljølovgivningen og hele tiden forbedrer havnens miljømæssige indsats. For at den enkelte virksomhed kan dokumentere sin miljøindsats, kræver det, at der udvikles et miljøledelsessystem. Miljøledelse er en systematisk og dokumenteret måde at håndtere virksomhedens miljøforhold på. For at det kan kaldes systematisk, skal alle relevante miljøforhold lokaliseres og beskrives. De oplysninger, der så kommer frem, skal sammenholdes med den miljøpolitik, der eventuelt er i forvejen. På den baggrund kan der formuleres målsætninger for miljøforbedringer, som gennemføres efter en tilrettelagt plan. Hertil kommer, at virksomheden kan vælge at få et skriftligt bevis på, at den lever op til særlige krav og målsætninger knyttet til en international miljøstandard. Dette kan være et aktiv mod omverdenen i form af ejer, kunder, lejere, tilsynsmyndigheder, borgere etc. Tilbud om havnesamarbejde om miljøcertificering og systematisk miljøledelse For at lette igangsættelsen og driften vil Aalborg Havn A/S gerne medvirke til, at Danske Havne etablerer en miljøgruppe/organisation, hvor interesserede i et parallelt forløb kan indføre miljøledelse. Det er et tilbud om at bruge Aalborg Havn A/S opsætning som et udgangspunkt, så andre kan kopiere strukturen for at komme lettere i gang - formentlig i samarbejde med en ekstern konsulent. Kontakt Danske Havne eller miljøansvarlig i Aalborg Havn A/S for nærmere information. 15

16 Systematisk miljøledelse uden certificering Havnen kan som udgangspunkt udvikle sit eget miljøledelsessystem, hvor en miljøredegørelse er med til at opstille en prioriteret miljøindsats i havnens daglige drift. Miljøredegørelsen kan fx indeholde en handlingsplan med målsætninger for en 3 års periode. Handlingsplanen revideres hvert 3. år, men evalueres årligt. Der findes lokale miljønetværk, typisk på regionsniveau eller en klynge af kommuner, der sammen har dannet miljønetværk. Miljønetværk er en god måde at komme i gang med systematisk miljøledelse. Miljønetværkene tilbyder mod et medlemskab rådgivning og værktøjer til at udarbejde en miljøredegørelse for havnen og dermed en dokumenteret, systematisk miljøledelse. Netværkene er samtidig en god mulighed for at få inspiration fra andre virksomheder samt at møde virksomheder, som havnen normalt ikke er i kontakt med. Havne og miljømedarbejdere kan have udbytte af at deltage i miljønetværk. Formålet med deltagelse i miljønetværk er, at der er et rum for erfaringsudveksling om emner som primært relaterer sig til virksomhedernes eksterne miljøarbejde. Netværk kan fx beskæftige sig med emner som affald- og spildevandshåndtering, støj og luftemissioner, BAT, myndighedsbehandling og godkendelsesvilkår, miljøstyring etc. Deltagere i miljønetværk vil ofte beskæftige sig med det eksterne miljøarbejde og vil have et ønske om at dele erfaringer med andre i samme funktion, branche eller med lignende udfordringer. Ofte kan der også være en ide i at hente inspiration fra andre brancher eller på tværs af Det Blå Danmark. Af netværk kan nævnes Green Network, Miljøforum Fyn og Miljøforum Midtjylland. Eksemplet Green Network. Hos Green Network får medlemmer tilknyttet en konsulent og stillet en manual til rådighed indeholdende en række værktøjer til udarbejdelse af en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen består af, at virksomheden definerer sin miljøpolitik, et miljøregnskab og en handlingsplan for miljøindsatsen. Miljøredegørelsen bliver vurderet af miljønetværket. Overholder miljøredegørelsen netværkets betingelser, udstedes der et diplom og et flag, som kan benyttes for at synliggøre indsatsen. Det er også muligt at bruge netværkets logo i egen kommunikation. Miljøredegørelsen hos Green Network er opbygget på en måde, så den følger ISO Det giver mulighed for senere at blive ISO certificeret med udgangspunkt i miljøredegørelsen. Ud over miljøredegørelsen kan man for samme medlemskab få hjælp til udarbejdelse af en klimaredegørelse, en arbejdsmiljøredegørelse og en CSR-redegørelse. Se kapitel 9 for nærmere oplysninger og links til miljønetværk. 16

17 De tre miljøstandarder: PERS, ISO og EMAS Der findes flere færdige systemer for miljøsikring, ligesom der findes for kvalitetssikring. Hvis en havn ønsker at få papir på miljøarbejdet, er det muligt at blive: 1. Certificeret efter den havnespecifikke miljøledelsesstandard PERS, 2. Certificeret efter den internationale standard ISO 14001, 3. Registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS. Enkelt opstillet kan det siges, at en EMAS registrering betyder, at havnen automatisk opfylder kravene til en ISO eller en PERS certificering. En ISO certificeret havn opfylder kravene til en PERS certificering. Omvendt indebærer det nogle ekstra krav til havnens miljøledelse at gå fra PERS til ISO eller EMAS. Enten eller? Anbefalinger til havne, der vil miljøcertificeres - Havne med certificeret miljøledelse vurderer det generelt positivt, da certificering sikrer en ledelsesforankring, samt at miljøarbejdet bliver kortlagt og ført ind i en handlingsplan og evalueret - Det er vigtigt, at der en tydelig arbejdsfordeling og ledelsesbeslutning for at sikre, at certificeringskonsulenten ikke løber med projektet og udvider prioriterede mål og indsatser - Certificeringen skal ramme organisationens miljømål eller konkret efterspørgsel hos kunder - Omkostninger til opsætning og igangsættelse afhænger af havnens behov og handleplan. ISO certificering i Aalborg Havn har eksepelvis kostet ca kr. i indledende konsulentydelser og et årsværk at køre det ind i organisationen - Når certificeringen er etableret, kan det løbende arbejde implementeres ved sidemandsoplæring og indskrives i den enkelte medarbejders arbejdsplan EcoPorts Port Environmental Review System (PERS) PERS er den eneste havnespecifikke miljøcertificering, skræddersyet til havne og med mulighed for at opnå miljøledelsesstandarden ISO med optagelse i Lloyd s Register. Certificeringen hjælper havneledelsen til at opbygge en organisation med holistisk tilgang til miljøarbejde uden at kræve for meget tid af havnens personale og ressourcer. PERS bygger på ISO 14001, men undlader nogle af de aspekter, som ikke nødvendigvis er relevante for havne eller som kræver mere administration. I august 2014 var der 20 EU-havne certificeret igennem PERS ingen af dem danske. Link til mere information: frontend/blue/images/pdf/persbrochure2011.pdf 17

18 Den internationale standard ISO ISO er en globalt dominerende miljøstandard, der har udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter. ISO fordeler ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen ved at tage højde for miljøpolitik, planlægning, iværksættelse og drift, kontrol og korrigerende handlinger samt ledelsens kontinuerlige gennemgang af miljøpraksis og miljøpolitik. Der eksisterer ikke en oversigt over havne med denne certificering. Link til mere information: groen-strategi/emas-og-miljoeledelse/iso / Sammenligning af standarder Ens for de tre standarder er, at de er udgangspunkt for formulering af havnens miljøpolitik. Miljøpolitikken omsættes til procedurer i havnens operationer og konkrete driftsinstruktioner ved fx skibsanløb, losning og lastning af skibe, affaldshåndtering m.m. Dernæst implementeres rutinerne i organisationen. Der vil løbende være evaluering/auditering af, om organisationen følger rutinerne. For at fastholde certificering skal havnens ledelse samtidig sørge for, at rutinerne lever op til indholdet i standarden. EU the EU Eco Management and Audit Scheme (EMAS) EMAS er EU s ledelsesværktøj for myndigheder, virksomheder og organisationer til evaluering, rapportering og forbedring af miljøindsats. EMAS har baggrund i en EU forordning, som sigter mod at få virksomheder og organisationer til frivilligt at arbejde systematisk med miljøforbedringer. For at være EMAS registreret skal man opfylde en række kvalitets- og miljøkrav, skabe løbende forbedringer og dokumentere sine resultater i en årlig miljøredegørelse. Det er Miljøstyrelsen, der står for at registrere virksomheder under EMAS ordningen. Der eksisterer ikke en oversigt over havne med denne certificering. Link til mere information: 18

19 PERS ISO EMAS Sektor Kun havne Alle sektorer Alle sektorer Fokus Politik, planlægning, ikke decideret operationel performance Politik, planlægning, operationel performance, løbende forbedring, auditering og evaluering Politik, planlægning, operationel performance, løbende forbedring, auditering og evaluering Auditering Ikke fysisk besøg, evaluering på Fysisk besøg Fysisk besøg baggrund af indsendt dokumentation Krav til miljørapportering Visse krav til rapportering Ingen krav Omfattende miljørapportering hvert andet år Omkostning til auditering/evaluering Afhænger af størrelse og omfang af aktiviteter. Samme niveau som ISO Minimum 5.000, men ofte mere Omkostning til implementering Moderat Mere omfattende grundet fokusområder Samme niveau som ISO plus omkostninger i forbindelse med miljørapporteringen hvert andet år Best practices 2 eksempler påkrævet Anvendes ikke Anvendes ikke 19

20 8. Kommunikation De danske erhvervshavne har hidtil ikke været særligt gode til systematisk at synliggøre miljøindsatsen. Miljøindsatsen finder sted i havnene. Danske havne lever op til regler fra både EU og Danmark, investerer i bl.a. vindenergi, miljøbyggeri, vandkvalitet, affaldsmodtagelse, genanvendelse, støj- og støvreduktion. Kommunikation af indsatsen skal i højere grad prioriteres, så dokumenterede effekter også er kendt uden for havnen. Kommunikation indgår derfor også blandt værktøjerne. Intern og ekstern kommunikation Havnens miljøkommunikation kan enten være intern eller ekstern: Intern miljøkommunikation Den interne miljøkommunikation skal orientere medarbejdere om havnens miljøforhold og inddrage dem i miljøarbejdet. En vellykket kommunikation sikrer medarbejdernes engage- ment og deltagelse, hvilket er fundamentet for et succesfuldt miljøarbejde. Orientering af medarbejderne kan fx udformes som orientering ved opslag på tavler, uddeling af miljøhåndbøger og foldere eller i forbindelse med afholdelsen af medarbejdermøder. Ekstern miljøkommunikation Den eksterne miljøkommunikation orienterer havnens væsentligste interessenter, fx ejere, kunder, myndigheder, nærliggende beboelse m.fl. om virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde. Korte anbefalinger fra havne med synlig miljøkommunikation - Handling før kommunikation. Havnen bør have en prioriteret miljøledelse: Afdækning af havnens miljøudfordring og prioriteret handleplan for fx affald, vand, energi, mobilitet m.m. Kommunikationen skal synliggøre de konkrete indsatsområder og den positive dokumenterede udvikling. Hav en dedikeret ressource til kommunikation og start evt. med de lavt hængende frugter, som er nemme at gå til og nemme at måle en effekt på. Ingen green washing dvs. ingen grøn markedsføring uden reelt indhold. Det handler om image drevet kommunikation på baggrund af konkret handling. - Opstil mål for kommunikation. Havnens ledelse bør opstille mål for, hvad man ønsker at opnå, hvad der skal gennemføres og hvornår. På denne måde er det lettere for havnen at vurdere, om de afsatte ressourcer - tid og penge - har været anvendt rigtigt. Adfærdsændring og miljøstimulering 20

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 1 Workshop om miljøledelse i havne Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 2 Dagens Program Tidspunkt Kl. 10.00 Kl. 10.45 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA-redegørelse 2013 Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA redegørelse 2013 Beskrivelse af virksomheden Søndergaard Nedrivning A/S er en familievirksomhed grundlagt i 1958

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 3. september 2008 REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organisationsmanual SIKA Organisationen bag SIKA Rengøring A/S 1 En robust organisation SIKA Rengøring A/S blev grundlagt i 2001 af Richard, Elisabeth og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktisk og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Udvikling af de ledelsesmæssige rammer

Udvikling af de ledelsesmæssige rammer Udvikling af de ledelsesmæssige rammer - Holdninger og handlinger i vores miljøarbejde Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Personaleledelse Nordjysk 2011 Sammenhæng mellem performance og trivsel set fra et ledelsesperspektiv. Inge Møller HR-direktør Spar Nord Bank

Personaleledelse Nordjysk 2011 Sammenhæng mellem performance og trivsel set fra et ledelsesperspektiv. Inge Møller HR-direktør Spar Nord Bank 7. april 2011 Personaleledelse Nordjysk 2011 Sammenhæng mellem performance og trivsel set fra et ledelsesperspektiv Inge Møller HR-direktør Spar Nord Bank DAGSORDEN 1. Spar Nord - Hvem er vi? 2. Hvordan

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere