Værktøjskasse for miljøledelse. Best practice i bæredygtig miljøledelse i danske erhvervshavne DANSKE HAVNE 1 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse for miljøledelse. Best practice i bæredygtig miljøledelse i danske erhvervshavne DANSKE HAVNE 1 1"

Transkript

1 Værktøjskasse for miljøledelse Best practice i bæredygtig miljøledelse i danske erhvervshavne 2014 DANSKE HAVNE 1 1

2 Danske Havne Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf.: Fotos: Randers Havn Kalundborg Havn Nakskov Havn Køge Havn ADP Aabenraa Havn Grenaa Havn

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Hvorfor miljøledelse?... 6 Hvad er miljøledelse? Baggrund for værktøjskasse... 7 Europa-Kommissionens definition på en bæredygtig havn Danske Havnes vision og formål med værktøjskassen... 8 Formål... 8 Branchens mål... 8 Vision... 8 Tilpasning og opfølgning Arbejdsgruppens forventninger til værktøjskassen... 9 Arbejdsgruppens vision med værktøjskassen... 9 Havnenes miljøprioritering i går, i dag og i morgen Miljøledelse i havne havnens rolle i værdikæden Infrastruktur og arealanvendelse Drift og udførelse Samarbejde og relationer Værktøjskasse til systematisk Miljøledelse EcoPorts Self Diagnosis Method (SDM) Hvad er et miljøledelsessystem? Systematisk miljøledelse uden certificering De tre miljøstandarder: PERS, ISO og EMAS Sammenligning af standarder Kommunikation Intern og ekstern kommunikation Korte anbefalinger fra havne med synlig miljøkommunikation Eksempler på kommunikation fra udvalgte havne Miljønetværk og mere information Skabelon til indsendelse af eksempler på god miljøpraksis

4

5 1. Forord Vi ser i disse år et øget fokus på havneinvesteringer. Samtidig stiger den politiske bevågenhed i forhold til miljøet. Investeringer i havne er investering i effektiv transport af gods og passagerer, mindre trængsel, mere trafiksikkerhed og forbedret konkurrenceevne for danske virksomheder. Men alt dette skal ske med de miljømæssige aspekter i baghovedet. Danske havne har stadig større fokus på grøn omstilling, videndeling og udvikling af bæredygtig miljøledelse, der kombinerer miljømæssige effekter og omkostningseffektivitet. Samarbejde mellem havne inden for miljøområdet fremmer udveksling af erfaringer og gennemførelse af best practice i havnes konkrete miljøudfordringer. Havnene undgår unødigt dobbeltarbejde ved at lære af hinandens løsninger eller ved at samarbejde om fælles miljøløsninger. Samtidig hjælper samarbejde til at styrke havnenes selvregulering på miljøområdet. Samarbejde kan også være med til at bane vej for en evaluering af den danske miljølovgivning. Lovgivningen kan ind i mellem synes meget krævende i forhold til fx administration. Denne værktøjskasse skal gerne hjælpe til løbende forbedringer af danske havnes miljøledelse og miljøpåvirkning. Samtidig er tanken at styrke kommunikationen om havnenes miljømæssige forbedringer. Best practice eksempler fra en række havne viser, at miljøledelse fremmer dialog og samarbejde mellem havne og havnenes interessenter. Samtidig letter det forståelsen for og accepten af havneprojekter. Det er Danske Havnes overbevisning, at vi gennem samarbejde, handling og kommunikation kan skabe en bedre forståelse af havnenes samfundsmæssige rolle og havnenes bestræbelser for bæredygtighed. En stor tak skal rettes til Danske Havnes arbejdsgruppe. Gruppen har deltaget aktivt i processen om at sætte bæredygtig miljøledelse i havnene på dagsordenen. Miljøansvarlige fra otte medlemshavne har bidraget til indholdet i værktøjskassen og sørget for, at der er kommet momentum bag initiativet. Gitte Lillelund Bech Direktør for brancheforeningen Danske Havne 5

6 2. Hvorfor miljøledelse? Miljøarbejdet er strategisk vigtigt og et ledelsesspørgsmål, som fortjener prioritering. Selvom kunderne vægter leveringssikkerhed, pris og kompetencer over miljø, begynder flere og flere kunder at tillægge miljøaspekter stadig større betydning. Nogle har selv miljømål, hvor havnens bidrag spiller en rolle. Det betyder, at kravene til dokumentation og kommunikation stiger. Danmarks regering har i 2013 fremlagt en ressourcestrategi, der overordnet set skal omstille Danmark til en grøn økonomi. En cirkulær økonomi med stærkt fokus på ressourcer, affald, genanvendelse og samarbejde på tværs af værdikæder. En koordineret indsats i danske havne kan sikre en markedsreguleret omstilling frem for regulering ved lov og synliggøre havnenes rolle og resultater i forhold til miljøhåndtering. Hvad er miljøledelse? Ved miljøbevidst ledelse kan havneledelsen i vid udstrækning forudse og forebygge miljøkonflikter. Det er havnens bestyrelse og ledelse, der udstikker de overordnede rammer og mål for havnens miljøpolitik. Det er ledelsens opgave at konkretisere politikken inden for disse rammer og i samarbejde med havnens medarbejdere sørge for, at den bliver ført ud i virkeligheden. Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system. Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer, at havnens ledelse, direktion og bestyrelse: - Kortlægger havnens miljøforhold - Formulerer en miljøpolitik - Fastsætter et ambitionsniveau i form af miljømål - Udarbejder handlingsplaner for, hvordan målene skal nås - Evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt foretager justeringer af mål og handlingsplaner Bæredygtighedsmål kan bidrage til en mere konkret og synlig miljøledelse. Havnenes aktiviteter kan være holdt op imod finansielle mål, fastsat af ejerne. Men bestyrelse og direktion kan også fastsætte ikke-finansielle mål. Målstyringen kan omfatte kvalitets-, miljø- og medarbejderaspekter, der kan have central betydning for havnenes langsigtede udvikling. Lønsomhed, langsigtethed og bæredygtighed kan være havnens grundlag for langsigtet vækst. Det er vigtigt, at ledelsen fastsætter nogle få og for virksomheden relevante mål, som bestyrelse og direktion kan følge op på. Havne, der har indført miljøledelse, signalerer til omverdenen, at de har styr på deres miljøpåvirkninger. Samtidig kan der være økonomiske gevinster at hente ved at indføre miljøledelse. Der er fx typisk store besparelser at hente i energi- og vandforbrug. 6

7 3. Baggrund for værktøjskasse Havne er transportcentre og erhvervscentre, og kerneforretningen i havne er arealleje, godshåndtering, passagerer og fiskeri. Det betyder, at havnen er en selvstændig organisation og virksomhed med hvad der deraf følger af forventninger til blandt andet miljøspørgsmål fra ejere, kunder, kunders kunder, borgere og myndigheder. Derfor er det naturligt at se på havne som en del af den grønne omstilling en omstilling, der fortjener mere opmærksomhed, fordi der både er miljømæssige og økonomiske gevinster at hente. Samtidig kan synliggørelse af havnens miljøarbejde bidrage til at sikre fremadrettet politisk opbakning til erhvervsaktiviteter i de danske havne. Bæredygtighed er for Danske Havne en kombination af økonomisk fornuft, miljøledelse og havnens sociale ansvar. I den rette balance kan miljøledelse være en styrke og konkurrenceparameter for danske havne. Europa-Kommissionens definition på en bæredygtig havn I forhold til EU s transportpolitik er en grøn havn en havn, der lykkes i at balancere miljømæssige udfordringer med den økonomiske efterspørgsel Det er baggrunden for, at Danske Havne i 2014 har sat miljøledelse på dagsordenen blandt medlemmerne og har udarbejdet denne værktøjskasse. Værktøjskassen er kommet i stand efter et udvalgsarbejde, hvor flere af de medlemmer, der arbejder med miljøledelse, har bidraget. Danske Havne mener, at bæredygtighed er et af nøgleordene i forbindelse med havnedrift og dermed også med miljøledelse. Danske havne lever op til gældende miljøkrav, men havnenes miljøindsats kan række længere end lovgivningen. Det er her, at bæredygtighed kan tænkes ind. Transportkommissær Siim Kallas har følgende personlige tilføjelse: På et mere personligt plan vil jeg definere en grøn havn som en havn, hvor de mennesker, der planlægger arbejdsgangene og arbejder på havnen, føler sig forpligtet til at minimere miljøbelastningen og bevare de naturlige ressourcer for de fremtidige generationer. En grøn havn kræver støtte fra et stolt havnefællesskab, der gør havnen lidt grønnere hver dag, på alle måder 7

8 4. Danske Havnes vision og formål med værktøjskassen Danske Havnes formål med værktøjskassen for miljøledelse i havne er at skabe øget synlighed og politisk bevidsthed om danske erhvervshavnes miljøindsats. Men synlighed kommer først, når der er indhold. Derfor er værktøjskassen et bidrag til, at havnene kan operationalisere og systematisere deres miljøarbejde. Formål Udgangspunktet er først og fremmest at hægte en miljøagenda op på havnes kerneforretning. Miljø skal op på ledelsesniveau, så miljøledelse afspejles i alle dele af havnes drift og forretningsudvikling. danske erhvervshavne. Havnenes miljøindsats bidrager med kompetence og forretningsudvikling, der skal ses som bidrag til at omstille Danmark til en bæredygtig økonomi med grøn vækst, energieffektive løsninger og investeringer i bæredygtig infrastruktur. Vision Grønne forretningsmodeller skal ses som en naturlig integreret del af erhvervshavnes ledelse, drift, væksttiltag og kommunikation af havnes resultater. Grønne tiltag er et af flere strategiske områder, der synliggør havnens rolle som omdrejningspunkt for erhvervsudvikling. En grøn forretningsmodel er i forhold til erhvervshavne, når havnen både høster økonomisk og miljømæssig værdi. Mange havne har grønne projekter men kommunikerer det ikke. Andre har svært ved at komme i gang. Tilpasning og opfølgning Værktøjskassen til miljøledelse vil løbende blive udviklet for at tilpasse værktøjer og best practice eksempler til aktuelle udfordringer i Danmarks erhvervshavne. Omverdenens respons er vigtig. Et andet formål er derfor at skabe en politisk bevidsthed om danske erhvervshavnes miljøindsats og derved sikre fleksible rammer for havnes udvikling, investering i nye infrastruktur løsninger og udvidelse af havneaktiviteter. Inddragelse af faglige eksperter i medlemshavne skaber en platform og struktur for et bredt samarbejde om miljøudfordringer og konkrete miljøtiltag både i Danmark og i samarbejde med de europæiske havne. Opsamling på tiltag, udfordringer, ny lovgivning m.m. skal hjælpe til at justere værktøjer og kommunikation løbende. Konkrete undersøgelser og benchmark på indsatsen i havnene bidrager til at synliggøre fremgang og øget engagement. Branchens mål Det overordnede mål for værktøjskassen er at træde en sti for et øget fokus på bæredygtighed i 8

9 5. Arbejdsgruppens forventninger til værktøjskassen Værktøjskassen for miljøledelse i havne er blevet til i et samarbejde med miljøansvarlige fra otte medlemshavne på en række møder fra december 2013 til juni På møderne er værktøjskassens kapitler diskuteret, og der har været oplæg fra eksterne oplægsholdere for at give inspiration til både værktøjskassens indhold og fra miljøledelse i andre sektorer. Følgende miljøansvarlige har deltaget aktivt med udvikling af værktøjskassen: - Gert Nørgaard, Copenhagen-Malmö Port AB - Brian Dalby Rasmussen, Aalborg Havn A/S - Jimmi Jørgensen, Associated Danish Ports A/S - Bjørn Eriksen, Esbjerg Havn - Anders Eriksen, Aarhus Havn - Steen Gade, Odense Havn - Per Gregersen, Kolding Havn - Peter Ydesen, Hirtshals Havn samarbejdspartner og skabe dokumenteret kommunikation om miljøindsatsen i danske havne. Havnenes miljøprioritering i går, i dag og i morgen Miljøledelse handler om en prioriteret indsats på konkrete områder. Miljøansvarlige i en række havne har opstillet følgende miljøprioritet i forhold til en analyse blandt alle danske havne i Arbejdsgruppen har diskuteret prioritering i forhold til aktuelle udfordringer i 2014 og i forhold til en fremadrettet prioritet. Arbejdsgruppens vision med værktøjskassen Arbejdsgruppen har som erklæret vision 1. at alle danske havne bliver medlem af Eco- Ports ved at bruge SDM-modellen for selvevaluering. En evalueringsgennemgang på ca. to timer giver gratis medlemskab, 2. at lytte til branchen som helhed og udvikle et grundlag for miljøledelse og systematisk miljøarbejde i danske erhvervshavne, 3. at samarbejde og dele viden og erfaring med miljøløsninger for at fremme best practice, 4. at synliggøre havnes rolle og miljøansvar som virksomhed, som infrastruktur og som 9

10 Miljøprioritet Energiforbrug 2 Oprensning: placering 3 Støj 4 Oprensning: operation 5 Støv 6 Affald 7 Havneudvidelse (vand) 8 Relationer til byen 9 Klimaforandringer 10 Forurenet sediment Miljøprioritet 2014 Støj Havneudvikling: VVM Støv Uddybning/oprensning Skibsaffald Eget energiforbrug Vandkvalitet Eget affald Luftkvalitet Relationer til byen Miljøprioritet i morgen Relationer til byen Luftkvalitet Eget affald Vandkvalitet Eget energiforbrug Skibsaffald Uddybning/oprensning Støv Havneudvikling: VVM Støj Miljøprioriteringen er dynamisk. Næste år vil billedet se anderledes ud, end det gør i år. Miljøprioriteringen er et resultat af vores proces og bør ikke ses som en endegyldig facitliste, men en indikator, som ser forskellig ud fra havn til havn grundet stor forskel på aktivitet og geografi. 10

11 6. Miljøledelse i havne havnens rolle i værdikæden Havne er bindeled mellem by, (lokale) virksomheder, handel og transport. Derfor spiller havne en central rolle i værdikæden i forhold til miljøarbejde. Miljøledelse i havne består forenklet set i en prioritering af indsats på tre planer: 1. Infrastruktur og arealanvendelse 2. Drift og udførelse 3. Samarbejde og relationer Infrastruktur og arealanvendelse Den fysiske planlægning - skrivebordsplanlægning. Den fysiske planlægning kan omfatte virksomhedernes indbyrdes placering, som kan have til hensigt at adskille forureningskilder og forureningsfølsomme områder. Det er væsentligt at lave en opdeling af, hvilke opgaver havnen selv skal/ kan løse, og hvilke der kræver samarbejde med andre, herunder lejere eller kunder i havnen. Overordnet kan følgende prioriteres: - Masterplan, inkl. klimaændringer og miljø - Lokalisering/arealplanlægning, herunder energieffektiv placering af kunder og aktivitet, bufferzoner - Renere teknologi - Virksomheders miljøtilladelser - Evt. afskærmning/indkapsling med hegn - Landarealer og udvidelsesprojekter - Trafik - Infrastruktur - Beredskab - Deponi Principper for god miljøplanlægning for stat og kommune. Det er et statsligt mål at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport, i samspil med byen i øvrigt. Miljøministeriet, Transportministeriet og KL er i dialog om principper for, hvordan de statslige mål kan indarbejdes i den kommunale planlægning. I forhold til miljø kan nævnes følgende: - Statslige mål: a) den kommunale planlægning må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser fx containergods og vindmøller, og b) Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter forholde sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. - Krav til kommunal planlægning: Planlægningen for byudvikling omkring aktive erhvervshavne skal baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger også i et langsigtet udviklingsperspektiv. Det indebærer, at vurderingen af risiko- og miljøforhold inddrager alle relevante forhold og ikke begrænses til fx alene at gælde støjforhold. Med en hensigtsmæssig brug af zonering kan der skabes en miljømæssig bufferzone omkring havnen, der nedsætter risikoen for potentielle miljøkonflikter mellem by og havn på kort og lang sigt. Principperne for god planlægning af havne og havneanlæg kan læses på følgende link 11

12 Drift og udførelse Den praktiske planlægning. Der er ofte et økonomisk incitament til miljøledelse. Der kan opstilles følgende fordele ved miljøledelse: - Bedre styring af forbrug af energi og råvarer - Færre udgifter til forbrug af energi og råvarer - Færre udgifter til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning og miljøafgifter Blandt de emner, der må diskuteres, er eksempelvis: Direkte miljøforhold havnens mulighed for selv at agere: - Miljøplanlægning/miljøledelse - Metoder/planlægning - Udstyr og håndtering af udstyr - Udledninger til luften - Spildevand - Minimering og håndtering af affald - Forbrug af energi, råvarer og hjælpestoffer - Lokale miljøpåvirkninger som støj, lugt og støv - Miljøregnskaber - Vedligeholdelse - Rensning ved kilden - Miljøtilladelser og -vilkår Indirekte miljøforhold behov for samarbejde: - Produkter - Transport og trafik - Tjenesteydelser - Kontrakter - Leverandører - Kundernes brug af produktet Eksempel: Energistyring. Energistyring kan have den særlige effekt, at der kan være penge at spare eller tjene. Det være sig besparelser her og nu, der særlig vil kunne måles på ressourceforbruget, men det kan også være mere langsigtede besparelseseffekter. Energistyring tager, ligesom miljøstyring eller grønne indkøb, udgangspunkt i at: - Nedsætte forbruget - Vælge alternativer, så forurenende produkter eller arbejdsgange udskiftes med andre, der forurener mindre eller slet ikke forurener - Satse på varer og tjenesteydelser, der kan genanvendes, har lang levetid, og som resulterer i mindst muligt forurenende affald i bred forstand Energistyring er et redskab, der berører både den enkelte medarbejders energivaner og havnens indkøbs- og investeringspolitik. Det handler om, at: - Der foretages rentable, energirigtige investeringer ved nybyggeri, vedligeholdelse, indkøb af maskiner, køretøjer, udstyr, m.m. - Drift af bygninger, anlæg og udstyr sker så effektivt som muligt - Alle medarbejderes energimæssige adfærd forbedres Energistyring kan også finde sted i et lokalt samarbejde om fælles ressourceudnyttelse, såsom overskudsstrøm, renholdelse, solceller, affald og genanvendelse m.m. 12

13 Samarbejde og relationer Udvikling og drift af havnen afhænger af gode relationer for at kunne håndtere og samarbejde med havnens kunder, brugere og byen. Der kan opstilles følgende fordele ved miljøledelse: - Forbedret samarbejde med myndigheder og kunder - Større troværdighed over for kunder - Forbedret markedsposition, nye kundegrupper og fastholdelse af eksisterende kunder - Øget samarbejde med leverandører - Forbedret omdømme til, at den samlede miljømæssige påvirkning reguleres eller nedsættes. Med havnenes standardordensreglement har havnene mulighed for at nægte tilladelse til aktiviteter på skibe, som vurderes at forurene havnen. Myndighederne. Havnens masterplan og vision for den fremtidige brug af havnens arealer og udvidelsesplaner kan i højere grad bruges til at skabe forståelse for havnens aktuelle behov fra politikere og embedsværk, herunder det kommunale teknik- og miljøudvalg. Transportkæden, brugere og kunder. Miljøarbejdet og den fysiske planlægning omfatter udover havnen også virksomheder og kunder, der opererer på havnen. Det er væsentligt at skelne mellem kunder og brugere (kunders kunder), men begge grupper bør inddrages i arbejdet. Havnens miljøpolitik er med til at synliggøre områder, der halter. Udfordringen indgår i drøftelser med brugerne, så miljøprioriteringen kortlægges, sættes i handlinger, måles og evalueres. Lejere og virksomheder på havnen er underlagt myndighedernes godkendelser og vilkår. Myndighederne har ligeledes mulighed for at gribe ind i eksisterende praksis. Herudover kan havnen i et vist omfang via lejekontrakterne opsætte miljøkrav, men nok så vigtigt via samarbejde medvirke Synliggørelsen af havnens udvikling kan også løftes i lokale erhvervsnetværk. Her kan fælles politiske behov løftes, fx infrastruktur, cykelstier, kloakering, skiltning og generel udvikling af erhvervsområdet. Konkrete brugerudsagn giver argumenter vægt. Eksempelvis ved fælles enighed om at skabe øget trafiksikkerhed i forbindelse med nærliggende børneinstitutioner og adgang til lokal arbejdskraft både via vej og cykelsti. Samarbejde med myndigheder om proaktive løsninger på administrative processer kan give oplevet værdi både hos kommune og havn, men også hos havnens brugere. Især i form af kortere tid fra idé til handling. Det kan fx være i forbindelse med planlægning eller ved tilrettelæggelse af infrastruktur til og fra havneområdet. 13

14 7. Værktøjskasse til systematisk Miljøledelse Værktøjskassen er opbygget i en rækkefølge, så havnens eksisterende miljøhåndtering analyseres. Analysen giver gode råd til den systematiske miljøledelse, og hvordan havnen får papir på sin miljøindsats. Næste skridt efter analysen er derfor opstilling af et miljøledelsessystem enten uden certificering eller med certificering. Der er udviklet særlige modeller og værktøjer for miljøledelse i havne. Havnenes europæiske brancheforening European Sea Ports Association (ESPO) har udviklet tre platforme for grønne tiltag i havne. ESPO har skabt platformen GreenPorts, der er det aktive netværk i form af en årlig konference. Dertil er udviklet modeller for det konkrete arbejde med miljøledelse, der ligger på platformen EcoPorts. giver adgang til EcoPorts netværket og mulighed for dybere analyse af miljømuligheder for havnen, herunder SWOT (havnens styrker, svagheder, muligheder og trusler), GAP (forskel mellem aktuel indsats og mulighed for en certificering), ekspertråd og havnens mulighed for miljøcertificering. Arbejdsgruppen bag Danske Havnes værktøjskasse har bl.a. som erklæret vision, at alle medlemshavne i Danske Havne gennemfører SDM analysen. Udfyldelse af spørgeskemaet er et godt udgangspunkt for en bredere dialog om miljøledelse i havnen. Havnens ledelse og miljøansvarlige får samtidig inspiration både til hvad havnen gør i dag, hvad havnen kan gøre fremadrettet, og hvordan havnens indsats placeres i forhold til andre havne. De er alle samlet i ESPO Green Guide, der giver et overblik over indsatsområder til politisk plan eller havnens værdibaserede strategi med konkrete brugbare eksempler i Green Guides bilagsmappe. ESPO Green Guide kan sammen med bilagsmapperne hentes på følgende link tent&view=article&id=92&itemid=85 EcoPorts Self Diagnosis Method (SDM) EcoPorts Self Diagnosis Method (SDM) er en uforpligtende check liste for havne, der vil i gang med en miljøindsats. SDM er udviklet af en frivillig sammenslutning af miljøansvarlige i havne sammen med universiteter og ESPO. Data gør havnen i stand til at sammenligne sin indsats med den generelle indsats i sektoren og i forhold til internationale standarder. Udfyldning af SDM Fakta Tid til besvarelse af spørgeskema: Ca. 2 timer Antal spørgsmål: 214 Antal havne i benchmark: Ca. 70 EU havne heraf 5 danske Pris: Gratis - giver adgang til klubben og brug af logo Pris: giver adgang til benchmark analyse og en SWOT analyse om havnens placering og indsats i forhold til de øvrige havne i EcoPorts samt en analyse, der viser, om havnen er moden til ISO eller PERS, havnenes standard. Hertil kommer gode råd fra en miljøekspert. 14

15 Fokusområder i SDM giver et billede af de hovedområder, der skal til i en procedure for at arbejde med miljøledelse og er et godt redskab eller idékatalog til at komme i gang med miljøledelse. Læs mere på Danske Havnes webside, hvor der bl.a. er et eksempel på benchmark og et dokument med alle spørgsmål fra SDM spørgeskemaet: Fokusomr%c3%a5der/miljo--klimapolitik#. U997ajbU-nE Arbejdsgruppen bag værktøjskassen vurderer, at værdien især ligger i den konkrete faglige feedback samt adgang til brug af logo og EcoPorts netværket. Arbejdsgruppen anbefaler at besvare spørgsmålene sammen med flere fra havnen og med inddragelse af havnenes ledelse, så det allerede i besvarelsen kan skabe en drøftelse af havnens indsats og videre forløb. Analysen dækker følgende områder i forhold til havnens miljøledelse: - Miljøpolitik - indhold, tiltrædelse og offentliggørelse - Inventory miljøeffekter fra industrier, egne aktiviteter, register over gældende lovgivning - Miljømål og tiltag til miljøforbedringer - Organisering og ansvarsfordeling af miljøarbejdet - Miljøkommunikation og offentlig miljørapportering - Miljøhåndbog og dokumentation - Beredskabsplaner - Miljøovervågning - Auditering af procedurer og instruktioner - Ledelsesmæssig evaluering af miljøarbejdet Hvad er et miljøledelsessystem? Et miljøledelsessystem består af en miljøpolitik og nogle procedurer, der sikrer, at havnen overholder miljølovgivningen og hele tiden forbedrer havnens miljømæssige indsats. For at den enkelte virksomhed kan dokumentere sin miljøindsats, kræver det, at der udvikles et miljøledelsessystem. Miljøledelse er en systematisk og dokumenteret måde at håndtere virksomhedens miljøforhold på. For at det kan kaldes systematisk, skal alle relevante miljøforhold lokaliseres og beskrives. De oplysninger, der så kommer frem, skal sammenholdes med den miljøpolitik, der eventuelt er i forvejen. På den baggrund kan der formuleres målsætninger for miljøforbedringer, som gennemføres efter en tilrettelagt plan. Hertil kommer, at virksomheden kan vælge at få et skriftligt bevis på, at den lever op til særlige krav og målsætninger knyttet til en international miljøstandard. Dette kan være et aktiv mod omverdenen i form af ejer, kunder, lejere, tilsynsmyndigheder, borgere etc. Tilbud om havnesamarbejde om miljøcertificering og systematisk miljøledelse For at lette igangsættelsen og driften vil Aalborg Havn A/S gerne medvirke til, at Danske Havne etablerer en miljøgruppe/organisation, hvor interesserede i et parallelt forløb kan indføre miljøledelse. Det er et tilbud om at bruge Aalborg Havn A/S opsætning som et udgangspunkt, så andre kan kopiere strukturen for at komme lettere i gang - formentlig i samarbejde med en ekstern konsulent. Kontakt Danske Havne eller miljøansvarlig i Aalborg Havn A/S for nærmere information. 15

16 Systematisk miljøledelse uden certificering Havnen kan som udgangspunkt udvikle sit eget miljøledelsessystem, hvor en miljøredegørelse er med til at opstille en prioriteret miljøindsats i havnens daglige drift. Miljøredegørelsen kan fx indeholde en handlingsplan med målsætninger for en 3 års periode. Handlingsplanen revideres hvert 3. år, men evalueres årligt. Der findes lokale miljønetværk, typisk på regionsniveau eller en klynge af kommuner, der sammen har dannet miljønetværk. Miljønetværk er en god måde at komme i gang med systematisk miljøledelse. Miljønetværkene tilbyder mod et medlemskab rådgivning og værktøjer til at udarbejde en miljøredegørelse for havnen og dermed en dokumenteret, systematisk miljøledelse. Netværkene er samtidig en god mulighed for at få inspiration fra andre virksomheder samt at møde virksomheder, som havnen normalt ikke er i kontakt med. Havne og miljømedarbejdere kan have udbytte af at deltage i miljønetværk. Formålet med deltagelse i miljønetværk er, at der er et rum for erfaringsudveksling om emner som primært relaterer sig til virksomhedernes eksterne miljøarbejde. Netværk kan fx beskæftige sig med emner som affald- og spildevandshåndtering, støj og luftemissioner, BAT, myndighedsbehandling og godkendelsesvilkår, miljøstyring etc. Deltagere i miljønetværk vil ofte beskæftige sig med det eksterne miljøarbejde og vil have et ønske om at dele erfaringer med andre i samme funktion, branche eller med lignende udfordringer. Ofte kan der også være en ide i at hente inspiration fra andre brancher eller på tværs af Det Blå Danmark. Af netværk kan nævnes Green Network, Miljøforum Fyn og Miljøforum Midtjylland. Eksemplet Green Network. Hos Green Network får medlemmer tilknyttet en konsulent og stillet en manual til rådighed indeholdende en række værktøjer til udarbejdelse af en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen består af, at virksomheden definerer sin miljøpolitik, et miljøregnskab og en handlingsplan for miljøindsatsen. Miljøredegørelsen bliver vurderet af miljønetværket. Overholder miljøredegørelsen netværkets betingelser, udstedes der et diplom og et flag, som kan benyttes for at synliggøre indsatsen. Det er også muligt at bruge netværkets logo i egen kommunikation. Miljøredegørelsen hos Green Network er opbygget på en måde, så den følger ISO Det giver mulighed for senere at blive ISO certificeret med udgangspunkt i miljøredegørelsen. Ud over miljøredegørelsen kan man for samme medlemskab få hjælp til udarbejdelse af en klimaredegørelse, en arbejdsmiljøredegørelse og en CSR-redegørelse. Se kapitel 9 for nærmere oplysninger og links til miljønetværk. 16

17 De tre miljøstandarder: PERS, ISO og EMAS Der findes flere færdige systemer for miljøsikring, ligesom der findes for kvalitetssikring. Hvis en havn ønsker at få papir på miljøarbejdet, er det muligt at blive: 1. Certificeret efter den havnespecifikke miljøledelsesstandard PERS, 2. Certificeret efter den internationale standard ISO 14001, 3. Registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS. Enkelt opstillet kan det siges, at en EMAS registrering betyder, at havnen automatisk opfylder kravene til en ISO eller en PERS certificering. En ISO certificeret havn opfylder kravene til en PERS certificering. Omvendt indebærer det nogle ekstra krav til havnens miljøledelse at gå fra PERS til ISO eller EMAS. Enten eller? Anbefalinger til havne, der vil miljøcertificeres - Havne med certificeret miljøledelse vurderer det generelt positivt, da certificering sikrer en ledelsesforankring, samt at miljøarbejdet bliver kortlagt og ført ind i en handlingsplan og evalueret - Det er vigtigt, at der en tydelig arbejdsfordeling og ledelsesbeslutning for at sikre, at certificeringskonsulenten ikke løber med projektet og udvider prioriterede mål og indsatser - Certificeringen skal ramme organisationens miljømål eller konkret efterspørgsel hos kunder - Omkostninger til opsætning og igangsættelse afhænger af havnens behov og handleplan. ISO certificering i Aalborg Havn har eksepelvis kostet ca kr. i indledende konsulentydelser og et årsværk at køre det ind i organisationen - Når certificeringen er etableret, kan det løbende arbejde implementeres ved sidemandsoplæring og indskrives i den enkelte medarbejders arbejdsplan EcoPorts Port Environmental Review System (PERS) PERS er den eneste havnespecifikke miljøcertificering, skræddersyet til havne og med mulighed for at opnå miljøledelsesstandarden ISO med optagelse i Lloyd s Register. Certificeringen hjælper havneledelsen til at opbygge en organisation med holistisk tilgang til miljøarbejde uden at kræve for meget tid af havnens personale og ressourcer. PERS bygger på ISO 14001, men undlader nogle af de aspekter, som ikke nødvendigvis er relevante for havne eller som kræver mere administration. I august 2014 var der 20 EU-havne certificeret igennem PERS ingen af dem danske. Link til mere information: frontend/blue/images/pdf/persbrochure2011.pdf 17

18 Den internationale standard ISO ISO er en globalt dominerende miljøstandard, der har udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter. ISO fordeler ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen ved at tage højde for miljøpolitik, planlægning, iværksættelse og drift, kontrol og korrigerende handlinger samt ledelsens kontinuerlige gennemgang af miljøpraksis og miljøpolitik. Der eksisterer ikke en oversigt over havne med denne certificering. Link til mere information: groen-strategi/emas-og-miljoeledelse/iso / Sammenligning af standarder Ens for de tre standarder er, at de er udgangspunkt for formulering af havnens miljøpolitik. Miljøpolitikken omsættes til procedurer i havnens operationer og konkrete driftsinstruktioner ved fx skibsanløb, losning og lastning af skibe, affaldshåndtering m.m. Dernæst implementeres rutinerne i organisationen. Der vil løbende være evaluering/auditering af, om organisationen følger rutinerne. For at fastholde certificering skal havnens ledelse samtidig sørge for, at rutinerne lever op til indholdet i standarden. EU the EU Eco Management and Audit Scheme (EMAS) EMAS er EU s ledelsesværktøj for myndigheder, virksomheder og organisationer til evaluering, rapportering og forbedring af miljøindsats. EMAS har baggrund i en EU forordning, som sigter mod at få virksomheder og organisationer til frivilligt at arbejde systematisk med miljøforbedringer. For at være EMAS registreret skal man opfylde en række kvalitets- og miljøkrav, skabe løbende forbedringer og dokumentere sine resultater i en årlig miljøredegørelse. Det er Miljøstyrelsen, der står for at registrere virksomheder under EMAS ordningen. Der eksisterer ikke en oversigt over havne med denne certificering. Link til mere information: 18

19 PERS ISO EMAS Sektor Kun havne Alle sektorer Alle sektorer Fokus Politik, planlægning, ikke decideret operationel performance Politik, planlægning, operationel performance, løbende forbedring, auditering og evaluering Politik, planlægning, operationel performance, løbende forbedring, auditering og evaluering Auditering Ikke fysisk besøg, evaluering på Fysisk besøg Fysisk besøg baggrund af indsendt dokumentation Krav til miljørapportering Visse krav til rapportering Ingen krav Omfattende miljørapportering hvert andet år Omkostning til auditering/evaluering Afhænger af størrelse og omfang af aktiviteter. Samme niveau som ISO Minimum 5.000, men ofte mere Omkostning til implementering Moderat Mere omfattende grundet fokusområder Samme niveau som ISO plus omkostninger i forbindelse med miljørapporteringen hvert andet år Best practices 2 eksempler påkrævet Anvendes ikke Anvendes ikke 19

20 8. Kommunikation De danske erhvervshavne har hidtil ikke været særligt gode til systematisk at synliggøre miljøindsatsen. Miljøindsatsen finder sted i havnene. Danske havne lever op til regler fra både EU og Danmark, investerer i bl.a. vindenergi, miljøbyggeri, vandkvalitet, affaldsmodtagelse, genanvendelse, støj- og støvreduktion. Kommunikation af indsatsen skal i højere grad prioriteres, så dokumenterede effekter også er kendt uden for havnen. Kommunikation indgår derfor også blandt værktøjerne. Intern og ekstern kommunikation Havnens miljøkommunikation kan enten være intern eller ekstern: Intern miljøkommunikation Den interne miljøkommunikation skal orientere medarbejdere om havnens miljøforhold og inddrage dem i miljøarbejdet. En vellykket kommunikation sikrer medarbejdernes engage- ment og deltagelse, hvilket er fundamentet for et succesfuldt miljøarbejde. Orientering af medarbejderne kan fx udformes som orientering ved opslag på tavler, uddeling af miljøhåndbøger og foldere eller i forbindelse med afholdelsen af medarbejdermøder. Ekstern miljøkommunikation Den eksterne miljøkommunikation orienterer havnens væsentligste interessenter, fx ejere, kunder, myndigheder, nærliggende beboelse m.fl. om virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde. Korte anbefalinger fra havne med synlig miljøkommunikation - Handling før kommunikation. Havnen bør have en prioriteret miljøledelse: Afdækning af havnens miljøudfordring og prioriteret handleplan for fx affald, vand, energi, mobilitet m.m. Kommunikationen skal synliggøre de konkrete indsatsområder og den positive dokumenterede udvikling. Hav en dedikeret ressource til kommunikation og start evt. med de lavt hængende frugter, som er nemme at gå til og nemme at måle en effekt på. Ingen green washing dvs. ingen grøn markedsføring uden reelt indhold. Det handler om image drevet kommunikation på baggrund af konkret handling. - Opstil mål for kommunikation. Havnens ledelse bør opstille mål for, hvad man ønsker at opnå, hvad der skal gennemføres og hvornår. På denne måde er det lettere for havnen at vurdere, om de afsatte ressourcer - tid og penge - har været anvendt rigtigt. Adfærdsændring og miljøstimulering 20

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 1 Workshop om miljøledelse i havne Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 2 Dagens Program Tidspunkt Kl. 10.00 Kl. 10.45 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl.

Læs mere

Miljøtemadag. Den 14. juni 2016 HUSET, Middelfart

Miljøtemadag. Den 14. juni 2016 HUSET, Middelfart Miljøtemadag Den 14. juni 2016 HUSET, Middelfart Program - formiddag Kl. 09.30 Velkommen Nye miljøudfordringer jf. EcoPorts og match med praksis i Danmark. Danske Havnes Miljøværktøjskasse Kl. 10.00 v/nete

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Bæredygtighedsstrategi 2014 Bæredygtighedsstrategi Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Forretningsudvikling i de mindre havne Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Arbejdsgruppen Status og udfordringer hvorfor en forretningsmanual? 1

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Mere effektive godstransporter - bedre miljø. Trafikdage 2016

Mere effektive godstransporter - bedre miljø. Trafikdage 2016 Mere effektive godstransporter - bedre miljø Trafikdage 2016 Baggrund to projekter gennemført med støtte fra Trafik- og Byggestyrelsen Mere effektive godstransporter og bedre miljø udvikling af værktøj

Læs mere

HVAD ER GREEN NETWORK?

HVAD ER GREEN NETWORK? 1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår 1 Forord Miljøledelse er vigtig for at sikre din virksomheds evne til at møde kundernes krav. Miljøledelse kan bruges i konkurrencen om kunderne

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

ISO Environmental

ISO Environmental ISO-14001 Environmental Management System Bedlinen: 7004 Chopin Q-500 Col.: 506 Gold indholdsfortegnelse ukontents Miljøpolitik 5 Beirholms Højtydende Tekstiler 7 3 Tablecloth: 6003 Stockholm Q-503 Col.:

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere