Handleplansarbejdet i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplansarbejdet i kommunerne"

Transkript

1 Handleplansarbejdet i kommunerne - status efter kommunalreformen Oktober 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Århus N

2 Handleplansarbejdet i kommunerne - status efter kommunalreformen Henvendelse vedrørende undersøgelsen Konsulent Jens Hansen Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: Bestillingsnr. 220 Oktober 2009 Center for Kvalitetsudvikling

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Organisering... 4 Metode... 4 Læsevejledning Sammenfatning Resultater Udarbejdelse af 141-handleplaner og pædagogiske planer i socialpsykiatrien Procedurer og krav i handleplansarbejdet...11 Skal planerne leve op til bestemte indholdsmæssige krav?...11 Beskrevne arbejdsgange for arbejdet med planer...11 Resultatmål/kvalitetsstandarder for arbejdet med planer Brugerinddragelse i handleplansarbejdet...14 Ledelsesbeslutninger om inddragelse...14 Hyppighed i brugerinddragelse...14 Vejledning i hvordan brugerne kan inddrages Opkvalificering af medarbejdere Opfølgning, sammenhæng og samarbejde i handleplansarbejdet...16 Bilag 1: Kommentarsamling 1

4 2

5 1. Indledning Baggrund Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for Evaluering gennemførte i perioden projektet Handleplaner et stort lovkrav og en stor udfordring. Projektet var finansieret af Velfærdsministeriet og tog sit udspring i de udfordringer som handleplansarbejdet stiller for medarbejderne i den konkrete socialpsykiatriske praksis. Projektet havde til formål at skabe øget viden og erfaringsudveksling på ledelsesniveauer i kommunerne om de nødvendige rammer for ledelse og planlægning af medarbejderes kompetenceudvikling, arbejdsvilkår, implementeringsstrategier, og de dilemmaer, som knytter sig til lokalt arbejde med handleplanskoncepter i socialpsykiatrien. Som et led i projektet blev der i foråret 2006 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne for at få en status for handleplansområdet, herunder politikker omkring brugerinddragelse, efteruddannelse af personalet, brug af redskaber m.v. Undersøgelsen pegede samlet set på, at der er tale om store variationer i kommunerne i forhold til implementeringsniveauet. I forbindelse med projektafslutning blev det aftalt med Udsatteenheden i Indenrigs- og Socialministeriet (daværende Velfærdsministeriet), at der igangsættes et opfølgningsprojekt, som bl.a. omfatter en fornyet spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner m.h.p. en aktuel status for implementering af handleplansarbejdet. I nærværende rapport præsenteres resultaterne fra denne opfølgningsundersøgelse. Formål Med opfølgningsundersøgelsen er det muligt at få et overblik over, hvordan status er på området efter kommunalreformen, herunder hvordan handleplansarbejdet prioriteres i kommunerne. Det vil endvidere være muligt at få et mere sikkert indtryk af, i hvilken udstrækning man er kommet videre med udvikling af kompetencestrategier og politikker lokalt. Det er fortsat en stor udfordring at sikre udarbejdelse af brugbare SL 141 handleplaner i forvaltningsniveauet og pædagogiske planer i tilbuddene[1]. Der er i dag øget fokus på vigtigheden af, at den socialpsykiatriske indsats overfor brugerne får et mere rehabiliterende tilsnit og aktivt medvirker til at fremme tværfagligt, tværforvaltningsmæssigt og tværsektorielt samarbejde. Handleplanerne både på 141-niveau og de pædagogiske handleplaner i de lokale tilbud indgår som naturligt led i en sådan proces for den enkelte bruger. Det er derfor væsentligt, at der ydes området tilstrækkelig systematisk opmærksomhed, og at der arbejdes både med brugernes retssikkerhed og kvalitetsudvikling af planerne. Med introduktion af den såkaldte BUM model (Bestiller-Udfører-Modtager) også på det socialpsykiatriske område fra 2007, er det betydningsfuldt at både bestillerniveauet, udbyderniveauet og den berørte borger (modtager) har et gennemskueligt udgangspunkt for samarbejdet. Undersøgelsen vil være nyttig både for kommunerne og ministeriet i vurderingen af, hvilke prioriteringer der behøves på området. 1 I rapporten anvendes konsekvent begrebet pædagogiske planer om de planer, der udarbejdes i tilbuddene. På tværs af kommunerne findes der ikke et fælles sprogbrug for disse planer. Andre betegnelser kan være personlige planer, indsatsplaner eller samarbejdsaftaler. 3

6 Organisering Ansvarlig for projektets gennemførelse er Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (der huser det tidligere Center for Evaluering). Der er etableret en styregruppe bestående af Johanne Bratbo, centerleder i Videnscenter for Socialpsykiatri og Knud Ramian, seniorkonsulent i Center for Kvalitetsudvikling. Styregruppens medlemmer har haft til opgave at godkende projektbeskrivelsen, være ambassadører for projektet og er ansvarlig for formidlingen af undersøgelsens resultater. Derudover er der oprettet et referencepanel, som har haft til opgave, at kvalitetssikre spørgeskemaerne og kommentere den afsluttende rapport. Referencepanelet består af repræsentanter fra Indenrigs- og Socialministeriet, Servicestyrelsen og KL. Ansvarlig for projektets praktiske gennemførelse, faglige indhold og rapportering er Jens Hansen, konsulent i Center for Kvalitetsudvikling. Metode Udgangspunktet for undersøgelsen var det foreliggende spørgeskema udarbejdet til survey undersøgelsen i Undersøgelsen er dermed principielt en opfølgning i alle landets kommuner på den tidligere gennemførte survey undersøgelse. Spørgeskemaet er dog tilpasset kommunernes aktuelle situation og enkelte spørgsmålsformuleringer er justeret og testet på ny. I undersøgelsen bliver der klart skelnet mellem SL 141-handleplaner (principielt myndighedsansvar) og pædagogiske planer udarbejdet af tilbuddene. Den definitoriske skelnen foretages på baggrund af pjecen Rart at vide om handleplaner, som KL udgav sammen med SL i Figur 1. De to undersøgelser af kommunernes handleplansarbejde Der er derfor dels udarbejdet et bestiller-rettet spørgeskema og dels et udfører-rettet spørgeskema. Spørgeskemaerne er udviklet i to trin: Indledningsvis er der udarbejdet et udkast med afsæt i det foreliggende spørgeskema suppleret med faglig sparring med relevante interessenter på området. Det justerede udkast er herefter kvalitetssikret via pilottest af spørgsmål blandt udvalgte respondenter i fem kommuner. Pilotkommunerne og pilotpersonerne er udvalgt på baggrund af erfaringer med handleplansarbejdet og kommunestørrelse. Spørgeskemaerne blev udsendt pr. mail i starten af september 2009 til psykiatrikoordinatoren/ områdelederen på det socialpsykiatriske område i alle landets kommuner. Denne person har dog haft mulighed for at videresende spørgeskemaerne, hvis andre i kommunen har været mere relevante svarpersoner. Der er gennemført en rykkerrunde medio september og undersøgelsen er afsluttet ultimo september. 4

7 Tabel 1. Svarprocenter Antal svar Svarprocent Bestiller-undersøgelsen 69 70% Udfører-undersøgelsen 69 70% I såvel den bestiller-rettede som den udfører-rettede undersøgelse er der en meget tilfredsstillende svarprocent på 70. Det er undersøgt i hvilke regioner, de deltagende kommuner er placeret. Der er nogenlunde ligelig repræsentation fra de fem regioner i såvel udfører- som bestiller-undesøgelsen. Dog er der en mindre overrepræsentation fra Region Syddanmark i begge undersøgelser og en mindre underrepræsentation af kommuner fra Region Sjælland i bestiller-undersøgelsen (tabel 2). Tabel 2. Andel besvarelser i de fem regioner Udfører-undersøgelsen Andel og antal svar Bestiller-undersøgelsen Andel og antal svar Region Hovedstaden 62% (18) 69% (20) Region Sjælland 76% (13) 53% (9) Region Syddanmark 82% (18) 82% (18) Region Midtjylland 68% (13) 74% (14) Region Nordjylland 64% (7) 73% (8) Forholdet mellem de deltagende kommuners indbyggertal og alle kommuners indbyggertal er ligeledes undersøgt med henblik på at vurdere om der et systematisk frafald. I udfører-undersøgelsen er der en mindre underrepræsentation blandt kommuner med indbyggere og en mindre overrepræsentation blandt kommuner med over indbyggere. I bestiller-undersøgelsen er der en mindre underrepræsentation af kommuner med mellem og indbyggere og en mindre overrepræsentation blandt kommuner med mellem og indbyggere. På baggrund af den pæne svarprocent på 70 og den nogenlunde ligelige fordeling med hensyn til beliggenhed og indbyggertal vurderes undersøgelsen samlet set at være repræsentativ, og dermed kunne give et retvisende billede af kommunerne handleplansarbejde. Læsevejledning Resultaterne af udfører- og bestillerundersøgelsen præsenteres i kapitel 3, som indledes med at besvare det grundlæggende spørgsmål: Om kommunerne udarbejder 141-handleplaner og pædagogiske planer. Herefter følger fire tematisk inddelte afsnit: Procedurer og krav i handleplansarbejdet Brugerinddragelse i handleplansarbejdet Opkvalificering af medarbejdere Opfølgning, sammenhæng og samarbejde i handleplansarbejdet Respondenterne har haft mulighed for at knytte en kommentar til alle spørgsmål i undersøgelsen. De skrevne kommentarer med angivelse af kommunenavn kan ses i bilag 1. 5

8 6

9 2. Sammenfatning Med denne undersøgelse af kommunernes handleplansarbejde i socialpsykiatrien gives en aktuel status efter kommunalreformen på, hvordan handleplansarbejdet prioriteres i kommunerne, og hvor langt kommunerne er kommet med brugerinddragelse, udvikling af kompetencestrategier og politikker lokalt. Undersøgelsen er dels rettet mod bestillermyndighedens arbejde med 141-handleplaner og dels mod tilbuddenes arbejde med pædagogiske planer. Der er derfor udviklet to spørgeskemaer, som er sendt til alle landets kommuner. Begge undersøgelser har en deltagelse på 70% af alle kommuner, som er repræsentative hvad angår geografisk beliggenhed og indbyggertal. Undersøgelsen vurderes derfor at give et retvisende billede af kommunernes handleplansarbejde og de udfordringer der er. Undersøgelsen viser, at der udarbejdes 141-handleplaner i 84% af alle bestillermyndigheder. En tilsvarende andel kommuner udarbejder pædagogiske planer i botilbuddene og i bostøtten, mens der i halvdelen af aktivitetstilbuddene og en fjerdedel af værestederne arbejdes med pædagogiske planer. I to tredjedele af bestillermyndighederne er der beskrevne arbejdsgange for arbejdet med 141- handleplaner. En fjerdedel har ingen beskrevne arbejdsgange. I udfører-undersøgelsen er billedet også, at der findes beskrevne arbejdsgange for handleplansarbejdet i langt de fleste af kommunernes tilbud. I 80% af kommunernes bestillermyndigheder anvendes standardiserede redskaber eller skabeloner i handleplansarbejdet. I ca. halvdelen af kommunernes botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud og væresteder anvendes standardiserede redskaber eller skabeloner. De afgivne kommentarer tyder på, at der oftest anvendes egne udviklede skemaer, da de standardiserede redskaber som GAS, CAN, Kaboga anses for at være omfattende. En fjerdedel af bestillermyndighederne har opstillet resultatmål eller kvalitetsstandarder for arbejdet med 141-handleplaner. Over halvdelen af bestillermyndighederne har på undersøgelsestidspunktet ingen formulerede kvalitetsstandarder, mens der er en beslutning undervejs i 10% af kommunerne. I tilbuddene har ca. en tredjedel resultatmål eller kvalitetsstandarder for arbejdet med pædagogiske planer. 61% af bestillermyndighederne angiver, at de altid inddrager brugerne i udarbejdelsen af 141- handleplanerne. Blot fem kommuner (8%) svarer, at inddragelse sjældent finder sted i bestillermyndigheden. I tilbuddene er der endnu større brugerinddragelse, idet tre fjerdel angiver, at brugerne altid inddrages. Knap halvdelen af bestillermyndighederne har ikke udarbejdet nogen vejledning i, hvordan brugerne kan involveres i handleplansarbejdet. Blot 10% svarer, at de har en vejledning, mens der i andre 10% er en beslutning undervejs. I tilbuddene findes der en vejledning om brugerinddragelse i ca. en tredjedel af kommunernes bostøttetilbud, aktivitetstilbud og væresteder. På botilbudsområdet er der en lidt større andel, der har den type af vejledninger. I undersøgelsen er der desuden spurgt til, hvordan brugerne opkvalificeres til arbejdet med pædagogiske planer i tilbuddene. Brugerne opkvalificeres hovedsagligt ved mundtlig vejledning, men også deltagelse i kurser er hyppig anvendt. Kun i ganske få kommuner finder der ingen opkvalificering sted. 7

10 I halvdelen af kommunerne er der truffet ledelsesmæssige beslutninger om, hvordan der sikres sammenhæng mellem 141-handleplanerne og tilbuddenes pædagogiske planer. I en fjerdedel af kommunerne er der ikke truffet sådanne beslutninger, mens der i den sidste fjerdedel af kommunerne er en beslutning på vej. I bestiller-undersøgelsen er der spurgt til, hvem bestillermyndigheden har indgået samarbejdsaftaler med om koordinering af handleplaner. Flest kommuner har indgået aftaler med behandlingspsykiatrien, dernæst følger arbejdsmarkeds- og jobcentre, den regionale psykiatri og i mindre omfang med Kriminalforsorgen. Endeligt er det undersøgt, hvordan kommunerne har valgt at organisere arbejdet med handleplaner. Lidt under halvdelen af kommunerne har specialiseret arbejdet med handleplaner i bestillermyndigheden, dvs. at handleplaner primært udarbejdes af særlige medarbejdere eller teams. I tilbuddene har tre fjerdedele specialiseret indsatsen. 8

11 3. Resultater 3.1 Udarbejdelse af 141-handleplaner og pædagogiske planer i socialpsykiatrien I begge undersøgelser er der indledningsvis spurgt til, om kommunerne udarbejder henholdsvis 141- handleplaner i bestillermyndigheden og pædagogiske planer i tilbuddene. 84% af alle kommuner angiver, at de udarbejder 141-handleplaner i bestillermyndigheden (tabel 3). Desuden angiver 10%, at der er en beslutning undervejs. Samlet set tyder det resultat på, at alle kommuner i løbet af kort tid vil udarbejde 141-handleplaner. Tabel 3. Udarbejdelse af 141-handleplaner i bestillermyndigheden Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Udarbejdes der 141- handleplaner? 84% (58) 6% (4) 10% (7) 0% (0) 100% (69) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser Det er undersøgt, hvilken betydning kommunernes indbyggertal, organisationsformer og geografiske beliggenhed har for kommunernes udarbejdelse af 141-handleplaner. Der er en klar tendens til at kommuner med over indbyggere i højere grad end mindre kommuner udarbejder 141-handleplaner. 39% af kommuner med et indbyggertal mellem 0 og indbyggere udarbejder 141-handleplaner, mens næsten alle større kommuner svarer bekræftende på spørgsmålet. Kommunernes geografiske beliggenhed er kodet som tilknytning til region. Med forbehold for små grupper, ses nogle forskelle, idet 50% af kommunerne i Region Nordjylland udarbejder 141-handleplaner, mens næsten alle kommuner i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland udarbejder planer. Derimod er der ingen betydningsfulde forskelle, når man ser på kommunernes specialisering af indsatsen versus ikke specialisering af arbejdet med 141-handleplaner med specialiseret menes, at handleplanerne udarbejdes af særlige medarbejdere eller teams. Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er nogen klare sammenhænge mellem kommunestørrelse og valg af organisationsform. Det kunne ellers forventes, at store kommuner i højere grad end mindre havde valgt at specialisere indsatsen, men den tese afvises i denne undersøgelse. I undersøgelsen om kommunernes arbejde med pædagogiske planer ses, at langt de fleste kommuner udarbejder pædagogiske planer i botilbuddene og i bostøtten, mens det gør sig gældende i halvdelen af aktivitetstilbuddene og en fjerdedel af værestederne (tabel 4). Tabel 4. Udarbejdelse af pædagogiske planer i tilbuddene Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Botilbud 87% (60) 1% (1) 0% (0) 12% (8) 100% (69) Bostøtte 83% (57) 7% (5) 7% (5) 3% (2) 100% (69) Aktivitetstilbud 48% (33) 28% (19) 7% (5) 17% (12) 100% (69) Væresteder 26% (18) 46% (32) 6% (4) 22% (15) 100% (69) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser 9

12 Det er ligeledes undersøgt, om indbyggertal, geografisk placering og organisering har en betydning for kommunernes udarbejdelse af pædagogiske planer. I bostøtte, aktivitetstilbud og væresteder er der ingen klare sammenhænge med kommunestørrelse, derimod er der i botilbuddene en tendens til, at store kommuner i højere grad end små kommuner udarbejder pædagogiske planer. Der er ingen forskelle på udarbejdelsen af planer mellem kommuner, der har valgt at organisere indsatsen i specialiserede enheder og kommuner med en ikke-specialiseret indsats. Derimod er der mindre forskelle med hensyn til kommunernes placering. Kommunerne i Region Syddanmark og Midtjylland er de flittigste med hensyn til at udarbejde pædagogiske planer i aktivitetstilbuddene og i værestederne. I botilbuddene og bostøtten er der ingen særlige variationer. I udfører-undersøgelsen har respondenterne haft mulighed for at knytte en kommentar til spørgsmålet om, hvorvidt der udarbejdes pædagogiske planer i tilbuddene. 15 kommuner har tilføjet en kommentar til spørgsmålet. Kommentarerne med angivelse af, hvilken kommune kommentaren stammer fra, kan ses i bilag 1. 10

13 3.2 Procedurer og krav i handleplansarbejdet Der er stillet fire spørgsmål i både bestiller- og udførerundersøgelserne, som knytter sig til et overordnet tema om kommunernes procedurer og krav i handleplansarbejdet. Spørgsmålene vedrører, om der stilles indholdsmæssige krav til planerne, om kommunerne har beskrevne arbejdsgange for handleplansarbejdet, omfanget af kommunernes anvendelse af standardiserede redskaber og skabeloner og endeligt om kommunerne har resultatmål eller kvalitetsstandarder. Skal planerne leve op til bestemte indholdsmæssige krav? I knap tre fjerdedele af kommunerne er der truffet ledelsesmæssige beslutninger om, at 141- handleplanerne skal indeholde bestemte elementer (tabel 5). 30 kommuner har valgt at tilføje en kommentar til spørgsmålet. En gennemlæsning af kommentarerne giver et samlet indblik i, hvilke elementer en handleplan kan indeholde udover de i Serviceloven fastlagte bestemmelser. Tabel 5. Ledelsesbeslutning om indholdsmæssige krav i 141-handleplanerne Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Indholdsmæssige krav? 71% (46) 11% (7) 12% (8) 6% (4) 100% (65) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser I et stort flertal af de kommuner, hvor der udarbejdes pædagogiske planer, er der truffet ledelsesmæssige beslutninger, som omhandler bestemte krav til planerne i botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud og i værestederne (tabel 6). Tabel 6. Ledelsesbeslutning om indholdsmæssige krav i tilbuddenes pædagogiske planer Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Botilbud 85% (50) 10% (6) 3% (2) 2% (1) 100% (59) Bostøtte 80% (45) 13% (7) 5% (3) 2% (1) 100% (56) Aktivitetstilbud 75% (24) 19% (6) 0% (0) 6% (2) 100% (32) Væresteder 88% (15) 12% (2) 0% (0) 0% (0) 100% (17) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser Beskrevne arbejdsgange for arbejdet med planer I to tredjedele af kommunerne er der beskrevne arbejdsgange for arbejdet med 141-handleplaner. En fjerdedel af kommunerne har ingen beskrevne arbejdsgange (tabel 7). Tabel 7. Beskrevne arbejdsgange for arbejdet med 141-handleplaner Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total arbejds- Beskrevne gange 62% (40) 25% (16) 12% (8) 2% (1) 100% (65) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser 11

14 Af kommentarerne fremgår mange beskrivelser af arbejdsgange i kommunerne, herunder gengives tre eksempler: Allerød: "Vi udfylder skemaerne ved visitationer, ved opstart at nye komplekse sager samt i alle koordineringssager." Middelfart: "Alle, som ønsker at få udarbejdet en handleplan, får det. I øjeblikket tilbydes det i alle nye sager, og samtidig forsøger vi at nå at få udarbejdet handleplaner i de sager, hvor der endnu ikke findes en handleplan." Næstved: "I konceptet er der udviklet et samtaleskema, som visitator gennemgår med borgeren. Denne funktionsbeskrivelse benyttes til at udfærdige den egentlige handleplan ligeledes sammen med borgeren. Dette skal foreligge før der udstedes en egentlig bevilling." I udfører-undersøgelsen er billedet også, at der findes beskrevne arbejdsgange for handleplansarbejdet i langt de fleste af kommunernes tilbud (tabel 8). Af kommentarerne fremgår, at tilbuddenes arbejdsgange er præget af, at det ikke er et lovkrav at udarbejde pædagogiske planer. Bl.a. skriver Høje Taastrup, at de følger en procedure, men den konkrete proces afhænger af, hvor stor en del af processen den enkelte borger ønsker at være inddraget i. Tabel 8. Beskrevne arbejdsgange for arbejdet med pædagogiske planer Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Botilbud 79% (46) 7% (4) 9% (5) 5% (3) 100% (58) Bostøtte 76% (42) 13% (7) 9% (5) 2% (1) 100% (55) Aktivitetstilbud 72% (23) 16% (5) 6% (2) 6% (2) 100% (32) Væresteder 77% (13) 12% (2) 12% (2) 0% (0) 100% (17) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser Anvendelse af standardiserede redskaber og skabeloner i handleplansarbejdet I 80% af kommunernes bestillermyndigheder anvendes standardiserede redskaber eller skabeloner i handleplansarbejdet. En stor del af kommunerne skriver i kommentarerne, at de anvender skemaer, som er udviklet internt i kommunerne. I ca. halvdelen af kommunernes botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud og væresteder anvendes standardiserede redskaber eller skabeloner. Af kommentarerne fremgår, at nogle kommuner arbejder med standardiserede redskaber som CAN, GAS og Kaboga. Andre har justeret standardskemaerne til egen praksis eller udviklet egne modeller. Herunder gengives tre kommentarer, som samlet dækker spektret af kommentarer: Halsnæs: "De standardiserede redskaber er for omfattende i forhold til kommunens aktuelle serviceniveau, normering og muligheder. De pædagogiske handleplaner har vi selv udarbejdet et skema til i forbindelse med LEPLA-projektet." Norddjurs: "De beskrevne retningslinjer og måden at arbejde med dem på tager udgangspunkt i CAN interview. Målbeskrivelse tager udgangspunkt i tankerne omkring GAS." Bornholm: "CAN og GAS er redskaber, der er kendt, men de anvendes ikke systematisk." 12

15 Resultatmål/kvalitetsstandarder for arbejdet med planer En fjerdedel af kommunerne har opstillet resultatmål eller kvalitetsstandarder for arbejdet med 141- handleplaner (tabel 9). Over halvdelen af kommunerne har på undersøgelsestidspunktet ingen formulerede kvalitetsstandarder, mens der er en beslutning undervejs i 10% af kommunerne. Respondenterne er i forlængelse af spørgsmålet blevet bedt om kort at angive hvilke resultatmål eller kvalitetsstandarder, der arbejdes efter. Spændet i kommentarer varierer som forventet meget, hvilket disse to kommentarer vidner om: København: "Tilbud om udarbejdelse af socialhandleplan indenfor tre måneder fra visiteringen til voksenteam. 75% af de borgere, der får tilbudt en social handleplan, får udfærdiget en social handleplan." Fredericia: "Der arbejdes hen imod, at der foreligger handleplaner i samtlige sager, hvor borgeren samtykker til det." Tabel 9. Resultatmål/kvalitetsstandarder for bestillermyndighedens arbejde med pædagogiske planer Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Resultatmål/kvalitetsstandarder 25% (16) 59% (38) 14% (9) 2% (1) 100% (64) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser I tilbuddene har ca. en tredjedel resultatmål eller kvalitetsstandarder for arbejdet med pædagogiske planer (tabel 10). Blandt de mest konkrete beskrivelser af resultatmål findes følgende to eksempler: Høje Taastrup: "85% af de pædagogiske handleplaner afspejler borgerens ansvar for egen situation samt ønsker og håb for fremtiden." Halsnæs: "Der skal være udarbejdet pædagogiske handleplaner for 75% af de borgere, der modtager bostøtte efter SEL 85. Resultatkrav omkring handleplansarbejdet har været prioriteret i både 2007, 2008 og 2009." Tabel 10. Resultatmål/kvalitetsstandarder for tilbuddenes arbejde med pædagogiske planer Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Botilbud 36% (21) 41% (24) 17% (10) 5% (3) 100% (58) Bostøtte 31% (17) 42% (23) 18% (10) 9% (5) 100% (55) Aktivitetstilbud 31% (10) 38% (12) 19% (6) 13% (4) 100% (32) Væresteder 35% (6) 35% (6) 18% (3) 12% (2) 100% (17) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser 13

16 3.3 Brugerinddragelse i handleplansarbejdet I undersøgelserne er kommunernes inddragelse af brugere i handleplansarbejdet kortlagt ved at spørge til, om kommunerne har truffet beslutninger om, hvilke brugere der skal have 141-handleplaner, og hvordan brugerne skal inddrages i arbejdet med planer. Desuden er der spurgt til hyppigheden i brugerinddragelse, om kommunerne har vejledninger til, hvordan brugerne kan inddrages og endeligt om, hvordan brugerne opkvalificeres til arbejdet med planer. Ledelsesbeslutninger om inddragelse I tre fjerdele af alle kommuner er der truffet beslutning om, hvilke brugere der skal have en 141- handleplan. En næsten tilsvarende andel har truffet beslutning om, hvordan brugerne skal inddrages i bestillermyndighedens arbejde. 17 kommuner har afgivet en kommentar til spørgsmålet. Heraf kan ses, at ledelsesbeslutningerne langt overvejende omhandler, at handleplanerne så vidt muligt skal udarbejdes i samarbejde med brugerne. I over 80% af kommunernes tilbud er der truffet en ledelsesbeslutning om, hvordan brugerne skal inddrages i arbejdet med pædagogiske planer. Hyppighed i brugerinddragelse 61% af kommunerne angiver, at de altid inddrager brugerne i udarbejdelsen af 141-handleplanerne (tabel 11). Blot fem kommuner (8%) svarer, at inddragelse sjældent finder sted. Af kommentarerne fremgår desuden, at der kun er ganske få brugere, som ikke ønsker at medvirke i udarbejdelsen. Tabel 11. Brugernes inddragelse i udarbejdelsen af 141-handleplaner Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke/ej relevant Total Hyppighed i inddragelse 61% (38) 26% (16) 8% (5) 2% (1) 3% (2) 100% (62) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser I tilbuddene er der endnu større brugerinddragelse, idet ca. tre fjerdele af kommunerne angiver, at brugerne altid inddrages (tabel 12). Tabel 12. Brugernes inddragelse i udarbejdelsen af pædagogiske planer Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke/ej relevant Total Botilbud 79% (46) 19% (11) 0% (0) 2% (1) 0% (0) 100% (58) Bostøtte 75% (41) 11% (6) 0% (0) 6% (3) 2% (1) 100% (51) Aktivitetstilbud 72% (23) 22% (7) 22% (7) 3% (1) 3% (1) 100% (32) Væresteder 71% (12) 24% (4) 0% (0) 6% (1) 0% (0) 100% (77) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser Vejledning i hvordan brugerne kan inddrages Knap halvdelen af kommunerne har ikke udarbejdet nogen vejledning i, hvordan brugerne kan involveres i handleplansarbejdet. Blot 10% af kommunerne svarer, at de har en vejledning, mens der i andre 10% er en beslutning undervejs. 14

17 Der findes en vejledning om brugerinddragelse i ca. en tredjedel af kommunernes bostøttetilbud, aktivitetstilbud og væresteder. På botilbudsområdet er der en lidt større andel, der har den type af vejledninger. Endeligt er der spurgt til om, og i så fald hvordan, brugerne opkvalificeres til arbejdet med pædagogiske planer i tilbuddene. Undersøgelsen viser nogenlunde det samme billede på tværs af de fire tilbudstyper (tabel 13). Brugerne opkvalificeres hovedsagligt ved mundtlig vejledning, men også deltagelse i kurser er hyppig anvendt. Kun i ganske få kommuner finder der ingen opkvalificering sted. Tabel 13. Hvordan opkvalificeres brugerne til arbejdet med pædagogiske planer Skriftlig Deltagelse i Mundtlig Ingen op- Ved ikke/ej Total vejledning kurser vejledning kvalificering relevant Botilbud 16% (9) 31% (18) 76% (44) 10% (6) 3% (2) (58) Bostøtte 16% (9) 20% (11) 80% (44) 5% (3) 9% (5) (55) Aktivitetstilbud 13% (4) 25% (8) 69% (22) 6% (2) 13% (4) (32) Væresteder 24% (4) 35% (6) 65% (11) 9% (1) 18% (2) (17) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser. Note: Der har været mulighed for at afgive flere svar. Derfor summeres ikke til 100 procent. 3.4 Opkvalificering af medarbejdere Både i bestillermyndigheden og i tilbuddene er de to primære opkvalificeringsformer fælles kurser og sidemandsoplæring, mens enkeltmandskurser kun anvendes i et lille omfang (tabel 14 og 15). Tabel 14. Primær opkvalificering af medarbejdere i bestillermyndigheden Enkelt- Fælles kur- Sidemands- Opkvali- Ved ikke/ej Total mands- ser oplæring ficeres ikke relevant Opkvalificering 5% (3) 34% (21) 36% (22) 8% (5) 16% (10) 100% (67) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser. I kommentarerne i bilag 1 kan læses respondenternes uddybende bemærkninger til, hvordan opkvalificeringen finder sted. Tabel 15. Primær opkvalificering af medarbejdere i tilbuddene Enkelt- Fælles kur- Sidemands- Opkvali- Ved ikke/ej Total mands- ser oplæring ficeres ikke relevant Botilbud 3% (2) 55% (33) 28% (17) 2% (1) 8% (5) 100% (59) Bostøtte 7% (4) 49% (28) 33% (19) 0% (0) 7% (4) 100% (55) Aktivitetstilbud 0% (0) 55% (18) 22% (7) 0% (0) 22% (7) 100% (32) Væresteder 6% (1) 67% (12) 6% (1) 0% (0) 17% (3) 100% (17) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser. 15

18 3.5 Opfølgning, sammenhæng og samarbejde i handleplansarbejdet Kommunerne deler sig i to næsten lige store lejre, når det handler om hvorvidt der foretages en tværgående bearbejdning af 141-handleplanerne (tabel 16). Der en tendens til, at kommuner der har specialiseret arbejdet med handleplaner, dvs. at handleplaner udarbejdes af særlige medarbejdere eller teams, i højere grad foretager en tværgående opfølgning på handleplansarbejdet. Tabel 16. Tværgående bearbejdning af handleplanerne Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total bear- Tværgående bejdning 37% (23) 39% (24) 13% (8) 11% (7) 100% (62) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser I halvdelen af kommunerne er der truffet ledelsesmæssige beslutninger om, hvordan der sikres sammenhæng mellem 141-handleplanerne og tilbuddenes pædagogiske planer (tabel 17). I en fjerdedel af kommunerne er der ikke truffet sådanne beslutninger, mens der i den sidste fjerdedel af kommunerne er en beslutning på vej. Der er en lidt overraskende tendens til, at kommuner som ikke har specialiseret indsatsen i højere grad end specialiserede kommuner har truffet beslutning om, hvordan der sikres sammenhæng mellem bestillermyndighedens og tilbuddenes planer. Tabel 17. Sikring af sammenhæng mellem 141-handleplaner og pædagogiske planer Ja Nej Beslutning er undervejs Ved ikke/ej relevant Total Sikring af sammenhæng 50% (31) 26% (16) 23% (14) 2% (1) 100% (62) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser I bestiller-undersøgelsen er der spurgt til, hvem bestillermyndigheden har indgået samarbejdsaftaler med om koordinering af handleplaner (tabel 18). Flest kommuner har indgået aftaler med behandlingspsykiatrien, dernæst følger arbejdsmarkeds- og jobcentre, den regionale psykiatri og i mindre omfang med Kriminalforsorgen. 20 kommuner har afgivet en kommentar til spørgsmålet, som samlet set giver et indblik i hvem kommunerne samarbejde med om koordinering af handleplaner. Tabel 18. Bestillermyndighedens samarbejdspartnere Jobcentre Behandlings- Regional Kriminal- Ved ikke/ej Total psykiatri psykiatri forsorg relevant Samarbejdspartnere 27% (18) 34% (23) 19% (13) 12% (8) 45% (30) (67) Note: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser. Note: Der har været mulighed for at afgive flere svar. Derfor summeres ikke til 100 procent. 16

19 Anvendt litteratur Chone, Hanne og Knud Ramian (2007). Handleplaner et stort lovkrav og en stor udfordring. Center for Kvalitetsudvikling. Christensen, Thomas og Vibeke Larsen. Handleplaner meningsløst papirarbejde eller aktivt samarbejdsredskab. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Edberg, Lotte (2007). Stor videbegærlighed blandt ledere. Socialpsykiatri KL (2007). Rart at vide om handleplaner. KL og Socialpædagogernes Landsforbund. Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 Ramian, Knud (2007). Handleplansledelse er også medarbejdernes ansvar. Socialpsykiatri. Ringkøbing-Skjern Kommune (2008). Evaluering, justering og udvikling af metoden Dialogbaseret BUM. Ringkøbing-Skjern Kommune Voksenhandicap og socialpsykiatri. 17

20 18

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere