Psykisk APV 2012: Hvad kom der egentlig ud af det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk APV 2012: Hvad kom der egentlig ud af det?"

Transkript

1 Ph.d. på AU: Palle alene i verden? Ny undersøgelse s. 6-8 Psykisk APV 2012: Hvad kom der egentlig ud af det? Stikprøve s #2 apr Trist exit: Prikket efter 40 og 50 år på AU Fyringsrunde s Aarhus Universitets avis #2, årgang 2 april 2014 omnibus.au.dk»det er svært ikke at blive lidt imponeret, når man står og kigger på unge mennesker, som hujer, synger, klapper, drikker og det, der er værre. Man har næsten lyst til at sætte et TV 2-nummer på.«vi tæller ned med Monte Carlo og undertryk i flasken s Foto: Maria Randima

2 2 Omnibus april 2014 s. 6-8 læs i dette nummer:»au s ledelse gemmer sig bag juridiske spidsfindigheder«side 3 Fagforeninger er ikke imponerede af AU s håndtering af fyringsrunden. Ekspertgruppen har fokus på institutterne side 4-5 Gruppen undersøger, hvor det er gået galt med reorganiseringen af AU. Palle alene i verden eller en del af forskningsmiljøet? side 6-7 Ny undersøgelse om livet som ph.d.-studerende på AU. Det er hårdt, kan være stressende og ensomt. Men de fleste er tilfredse.»især i perioder, hvor jeg er usikker på retningen i mit projekt, kan jeg godt føle, at alle andre har styr på deres lort, og at jeg bare ikke kan finde ud af noget.«s Forskning er et håndværk side 8 Mere mesterlære, vejledning og bedre inklusion i forskningsmiljøet vil højne kvaliteten i ph.d.-forløb. Sidste planter på plads inden åbning af tropehus side 9 Hed havevandring i C.F. Møllers nye tropehus, der slår dørene op for nysgerrige 16. april. Prikket efter 40 og 50 år på AU side De har arbejdet på AU i henholdsvis 40 og 50 år. Nu har de begge fået et prik. Monte Carlo elsker AU side 12»Langt flottere end KU, færre hurtige typer end på SDU «Kapsejladsen er mere end bare en forårsdag i parken. Festforeningerne, der skal dyste ved årets Kapsejlads, har fintunet teknikken i flere måneder.»det handler om at danne undertryk i flasken«side 13 Discipliner som drej ti gange rundt om en øl og bund den på få sekunder trænes med ildhu i tiden op til Kapsejladsen. Hvad kom der ud af Psykisk APV 2012? side 14-16»I virkeligheden tror jeg ikke, der er kommet meget ud af det endnu.«vi vender ryggen til snyderiet side 17 Synspunkt af lektor, ph.d. Christian Waldstrøm om studerendes snyd og plagiat. s »Vi kommer til at vade i hval. Hvis I har ekstra sko med, så brug dem. Har I ikke, så tag plastikposer over dem, I har på. Og får I det på tøjet, så ser jeg gerne, at I er nøgne på turen tilbage, ellers får jeg en masse mas med at få lugten ud af bilen!okay, at studerende ikke kender Studenterrådet, hvis bare de kender deres fagråd«side Han bliver rødglødende, når Liverpool taber, har set samtlige afsnit af Sex and the City og lytter til P1. Mød den nye formand for Studenterrådet. Monkey Lips, sløve knive og ny viden ad libitum side Hvalforsker Peter Teglberg Madsen i kaskelothval til knæene på Henne Strand. Noter side 23 Kantineanmeldelse: Jævnt kedeligt, men reelt og hyggeligt side 24 Bollerne i karry var lidt for faste og carbonaraen fed og fad. Men stemningen var hyggelig og klog. kolofon omnibus.au.dk Omnibus udgives af Aarhus Universitet seks gange om året til universitetets studerende og ansatte. Omnibus har redaktionel frihed og redigeres uafhængigt af særinteresser hos nogen gruppe ved Aarhus Universitet. Redaktionen Vi modtager meget gerne input. Ring, skriv, eller kig forbi redaktionen: Omnibus Fuglesangs Allé 4, bygning D (2623), lokale D2a 8210 Aarhus V Telefon: Lotte Bilberg, (lobi) ansvarshavende redaktør Telefon: Mobil: Marie Groth Andersen, (mga) journalist Telefon: Mobil: Sara Rosenkilde Kristiansen, (srk) studenterskribent Foto Lars Kruse, fotograf Jesper Rais, fotograf Anders Trærup, fotografelev Maria Randima, fotografelev Design og layout Astrid Friis Reitzel, grafisk designer Korrektur Charlotte Boel, kommunikationsmedarbejder Oversættelse Peter Lambourne, oversætter Produktion vahle + nikolaisen Oplag ISSN Distribution Intern post på Aarhus Universitet. Den nyeste udgave af Omnibus kan findes i standere og kantiner overalt på universitetet. Annoncer Telefon: Mail: In English, please! Omnibus is published in English as a web-based newspaper. Just scan the code with your smartphone if you d like to read the newspaper in English. You can also find the English version at omnibus.au.dk/en

3 april 2014 Omnibus 3»AU s ledelse gemmer sig bag juridiske spidsfindigheder«fyringsrunde Fagforeninger og tillidsrepræsentanter har haft ringe vilkår for at hjælpe og rådgive medlemmerne. Processen har virket rodet og lukket i en grad, som fagforeningerne ikke har oplevet ved fyringsrunder på andre arbejdspladser. af Marie Groth Andersen AU s ledelse har spillet med usædvanligt lukkede kort i forløbet frem mod fyringsrunden, lyder kritikken fra Erik Swiatek, der er forbundssekretær i PROSA.»De ville ikke give tillidsrepræsentanterne navnene på de medarbejdere, der var påtænkt fyret. Det har gjort det svært for tillidsfolkene at forberede sig på fyringsrunden. I stort set alle andre fyringsrunder, som vi har været involveret i, har vi kunnet få det oplyst, så det er meget uhørt. Men AU-ledelsen gemmer sig bag juridiske spidsfindigheder.«den oplevelse deler faglig konsulent i HK Østjylland, Jytte Gaardsted.»Jeg er meget overrasket og forundret over den lukkethed, vi har mødt i forhandlingsforløbet og i processen,«siger hun. Charlotte Højby Løssl, der er chefkonsulent i DJØFs forhandlingsafdeling er enig. Hun har heller ikke tidligere oplevet, at tillidsrepræsentanterne ikke kunne få udleveret en liste over de medlemmer, som er påtænkt fyret, inden en partshøring. Pauvre fratrædelsesordninger Heller ikke AU s frivillige fratrædelsesordninger får mange roser med på vejen fra fagforeningerne.»jeg er ikke imponeret over fratrædelsesordningerne. Vi har rig erfaring fra blandt andet fyringsrunder hos SAS og CSC, og AU s ordninger er pauvre,«mener Erik Swiatek fra PROSA. Rodet proces Charlotte Højby Løssl fra DJØF peger på, at processen desuden har været unødig rodet.»forløbet op til fyringerne var forvirrende, det var svært at få klar besked fra ledelsen om de frivillige fratrædelsesordninger og seniorordningerne. Det skabte usikkerhed hos medlemmerne og gjorde det svært for vores tillidsrepræsentanter og os at rådgive dem,«siger hun og fortsætter:»også perioden efter, at partshøringsbrevene blev sendt, har været rodet. For eksempel er informationer om kompetenceudvikling kommet drypvis og på bagkant, og det har gjort vejledningsopgaven for vores tillidsrepræsentanter og os svær, og for de berørte medlemmer giver det stor bekymring.«omnibus har også forsøgt at få en kommentar fra Dansk Magisterforening, som tidligere ligeledes har kritiseret, at tillidsrepræsentanterne har haft ringe muligheder for at udføre deres hverv og har kaldt AU s fratrædelsesordninger for»meget lidt attraktive«. Men da fagforeningens konsulenter på interviewtidspunktet fortsat lå i forhandlinger med AU s ledelse, ønskede de ikke at udtale sig. Gade afviser kritik At AU har valgt ikke at udlevere navne på påtænkt afskedigede medarbejdere inden partshøringen, begrunder vicedirektør i AU HR, Louise Gade, således i en mail til Omnibus:»Det er sket ud fra et hensyn til den enkelte, til persondataregler og i samråd med Moderniseringsstyrelsen.«Hun understreger, at AU på anden vis har bestræbt sig på at støtte tillidsrepræsentanterne.»blandt andet fik tillidsrepræsentanterne op til udlevering af partshøringsbreve oplyst antal medarbejdere, der ville blive varslet afskediget, deres tjenestested og tidsrum, hvor de ville få udleveret partshøringsbrev.«louise Gade er heller ikke enig i fagforeningernes oplevelse af, at processen har været rodet.»jeg er ked af, hvis nogle opfatter processen som rodet. Vi har gjort meget ud af tilrettelæggelsen og kommunikationen om processen. Der har for eksempel løbende været møder med tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter, og vi har oprettet en målrettet temaside om processen på hjemmesiden.«muligheden for at søge en frivillig fratrædelsesordning blev annonceret i december. Det mener Louise Gade ikke, der er noget at udsætte på.»i de færreste organisationer, som står overfor store besparelser, har man mere end en måneds frist til at søge en frivillig ordning. I forhold til seniorordning erkender jeg, at præsentationen kom lidt sent i forløbet, men det var udtryk for en forhandlingsproces.«mister studienævnene beslutningskompetence? AU forventer, at fremdriftsreformens krav om automatisk tilmelding til fag og prøver vil føre til en stor stigning i antallet af dispensationssager i studienævnene. Derfor har AU s uddannelsesbånd, der udvikler fælles rammer og strategier for AU s uddannelser, foreslået, at der åbnes mulighed for at delegere beslutningskompetence fra studienævnene til administrationen i rutinesager, hvor studienævnet har en fast praksis. Desuden har uddannelsesbåndet foreslået, at studieordningerne skal rumme mulighed for, at studerende kan tage på studieophold i udlandet eller i praktik i et semester og opnå 30 ECTS-points inden for det semester. For AU frygter, at færre studerende vil tage til udlandet eller i praktik, når kravet om automatisk tilmelding til fag og prøver svarende til 30 ECTS-points og kravet om obligatorisk merit træder i kraft. Både udlandsophold og praktik er ofte forbundet med tab af ECTS-points. Begge forslag har været i høring. Uddannelsesbåndet behandler nu de reviderede forslag, og i begyndelsen af april tager universitetsledelsen endeligt stilling til dem. (mga) Læs mere om fremdriftsreformen på AU her: studerende.au.dk søg på fremdriftsreform.

4 4 Omnibus april 2014 Ekspertgruppen har fokus på institutterne diagnose Den ekspertgruppe, som skal undersøge, hvor det er gået galt med reorganiseringen af universitetet, har institutterne som omdrejningspunkt for sin analyse. af Lotte Bilberg illustration: Louise Thrane Jensen» Institutterne er i centrum af vores undersøgelse. De står centralt i alle de forandringer, vi har været igennem, og de står centralt i relation til basisproduktionen; forskningen og undervisningen. Så det er naturligt, at vi har et stort fokus på dem,«siger professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi, der er formand for ekspertgruppen. Alle institutledere interviewes Ekspertgruppen har som noget af det første samlet fire institutledere dels for at»få et overblik over situationen«, som Torben M. Andersen udtrykker det, dels for at forberede de spørgsmål, som vil blive stillet under interviews med samtlige institutledere på AU.»De fire institutledere repræsenterer forskellige typer af institutter og forskellige typer af fag. Der er meget stor forskel på, hvordan man er blevet påvirket af de forandringer, der er sket i forbindelse med omlægningerne, så den forskellighed er en vigtig vinkel for os,«fortæller Torben M. Andersen. Han forklarer videre, at ekspertgruppen især var interesseret i at høre de fire institutlederes syn på, hvordan samspillet mellem dem og de administrative enheder fungerer, og hvordan de håndterer den interne organisation, efter at flere institutter er blevet meget store enheder. Ekspertgruppen har ikke til opgave at lave en analyse af hele den faglige udviklingsproces, da problemanalysen»alene omhandler de organisatoriske og administrative forhold, da der er planlagt en internationalt uafhængig evaluering af hele den faglige udviklingsproces i 2016,«som det er formuleret i kommissoriet. Se på midlerne, ikke målene»man kan lidt firkantet sige, at ledelsen satte nogle mål for den faglige udviklingsproces, og den valgte nogle midler for at nå dem. Vi skal se på midlerne, men vi er ikke blevet bedt om at forholde os til målene.«hvad mener du om, at I ikke er blevet bedt om at analysere målene, når det samtidig er ekspertgruppens opgave at sikre»en forankring af den faglige udviklingsproces i organisationen«?»det er jo et klart mål i den faglige udviklingsproces, at for eksempel tværfagligheden skal styrkes. Vi kan godt lave nogle indikatorer på det punkt, men man kan reelt ikke tage stilling, fordi der er gået for kort tid. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan se på nogen ting af den type i vores analyse. Ledelsen har jo givet nogle klare begrundelser for organiseringen af for eksempel det administrative og det organisatoriske område i relation til udviklingsprocessen,«siger Torben M. Andersen. Er det hensigtsmæssigt? Om ledelsens begrundelser i forhold til det administrative uddyber professoren:»man har for eksempel sagt, at institutlederen kun skal koncentrere sig om den faglige ledelse. Er det det, der er sket? Og er det realistisk i de rammer, der er sat? Man kan også spørge: Hvor hensigtsmæssigt er det, at den faglige ledelse er adskilt fra den administrative ledelse? Svarene på de spørgsmål har selvfølgelig betydning for, hvad forskerne kan levere af forskning.«tværfagligt samarbejde? Torben M. Andersen forklarer videre om ledelsens begrundelser for størrelsen af institutterne efter reorganiseringen:»man kan spørge, om det kun var en smuk tanke, at store institutter fordrer tværfaglighed. Man kunne jo forestille sig, at det skaber så stor fremmedgørelse, at man søger mod den meget snævre gruppe i den store enhed. Det er et af de aspekter, vi allerede har fået øje på efter interviewet med de fire institutle-

5 april 2014 Omnibus 5 dere, og som vi formodentlig vil bygge ind i det spørgeskema, vi vil sende til forskerne.«han fortsætter:»jeg tror helt sikkert, at vi vil få meget forskellige svar, for vi ved allerede, at forandringerne har haft vidt forskellige konsekvenser på forskellige områder. Man kunne ud af APV en se, at der var en meget tæt sammenhæng mellem, hvordan forskerne var blevet påvirket af udviklingsprocessen, og om de vurderede den positivt eller negativt.«torben M. Andersen konkluderer:»at se på alt dette er ikke det samme som at tage stilling til de overordnede strategiske mål i den faglige udviklingsproces som sådan. Det er at tage stilling til, om den administration og den organisation, man har opbygget, rent faktisk understøtter målene. Hvis ikke det er tilfældet, er det selvfølgelig et problem.«men kan ekspertgruppen pege på løsninger på problemerne foreslå, at man kunne gøre A, eller man kunne gøre B?»Ja, og det er jeg da også sikker på, at den vil gøre, ellers skulle det da være første gang, en ekspertgruppe ikke benytter lejligheden til at komme med forslag,«griner Brian Bech Nielsen. Han fortsætter mere alvorligt:»ekspertgruppen skal, for nu at sige det ligeud, ikke ende med en ny 9. marts-rapport, for det kan vi ikke holde til som organisation. Vi er nødt til i første omgang at se på, hvordan vi får repareret vores maskine. Og først når den er repareret, giver det mening at gennemføre en international evaluering af målene med den faglige udviklingsproces. Derfor bliver det en proces i to trin.«hvor drastisk vil I gå til værks med ændringer inden for de rammer, som I har udstukket for ekspertgruppens interne analyse?»vi har problemer, som gør ondt og skal fakta International evaluering af AU i 2016 Universitetsledelsen har planer om en international evaluering af den faglige udviklingsproces i 2016.»Vi vil gerne have internationale eksperter til at se på os udefra for at svare på, om AU har nået de mål, som vi satte os i Har vi for eksempel fået et velfungerende samarbejde på tværs af organisationen, bidrager vi til løsningen af vigtige problemer for det omgivende samfund, og henter vi store forskningsbevillinger til universitetet i fornødent omfang?«som et relevant målepunkt i en international undersøgelse peger rektor på EU s støtteprogram for forskning og innovation Horizon 2020 med et samlet budget på 70,2 milliarder euro.»et parameter vil garanteret være, hvordan vi klarer os i det forskningsprogram, der kaldes Societal Challenges i Horizon 2020.«Universitetsledelsen har endnu ikke lagt sig fast på, hvem der skal forestå undersøgelsen. Ekspertgruppen skal, for nu at sige det ligeud, ikke ende med en ny 9. marts-rapport, for det kan vi ikke holde til som organisation. Alle medarbejdere og studerende får spørgeskemaer kort efter påske Ekspertgruppen spørger kort efter påske både studerende og medarbejdere om specifikke forhold knyttet til det organisatoriske og det administrative. Alle vil blive spurgt, men alle vil ikke få det samme spørgeskema. Gruppen er lige nu ved at finde ud af, hvilke spørgsmål den finder relevant at stille de forskellige målgrupper ud fra interviews med udvalgte repræsentanter for grupperne. Brian Bech Nielsen, rektor Rektor ser et par håndfulde problemstillinger Rektor Brian Bech Nielsen vil ikke pege på, hvilke problemer han finder er de største i forhold til at få orkestret til at spille bedre på AU. Men i den lytterunde, han var ude på kort før, han fik rektorkæden om halsen, opfangede han»et par håndfulde problemstillinger«, som han alle kan se adresseret i kommissoriet. Ekspertgruppen skal 1. juni aflevere en rapport til analysepanelet, som består af repræsentanter for medarbejdere og studerende på AU. Analysepanelet har derefter til opgave at kommentere ekspertgruppens rapport, inden panelet sender den til universitetsledelsen.»jeg forventer, at vi får et rigtig godt beslutningsgrundlag,«siger rektor Brian Bech Nielsen. Ekspertgruppen skal ikke komme med deciderede forslag til løsninger på problemerne. Hvordan skal det egentlig forstås?»vi har som ledelse en forpligtigelse til at komme med et udspil, og det, vi så kommer med, har vi selvfølgelig tænkt os at sende i høring på universitetet.«løses, og der vil blive taget de nødvendige midler i brug. På nuværende tidspunkt vil jeg ikke lægge mig fast på noget som helst, men jeg vil se meget omhyggeligt på det, der kommer fra ekspertgruppen.«hvornår er universitetsledelsen klar med sine beslutninger?»vi vil bestræbe os på at melde ud efter sommerferien. Det er muligt, at der er nogle beslutninger, der skal konfirmeres i bestyrelsen, så det skal også passe sammen med dens kalender.«på spørgsmålet om, hvorvidt medarbejdere og studerende får mulighed for at læse ekspertgruppens rapport med analysegruppens kommentarer, svarer Brian Bech Nielsen:»Jeg skal først lige drøfte med analysegruppen, hvornår og hvordan ekspertgruppens rapport skal offentliggøres.«han fortsætter:»men jeg vil da finde det naturligt, at rapporten følger med som bilag i forbindelse med høringsprocessen.«hvordan ser det hele ud fra din pind?»vi lægger stor vægt på åbenhed, så alle er mere end velkomne til at skrive til os,«siger professor Torben M. Andersen. Flere har allerede sendt en mail til ekspertgruppen.»vi finder det ekstremt nyttigt at få mails, fordi det giver os et indtryk af, hvilke problemer der er generelle. Man må gerne skrive om meget konkrete ting, for det kan godt fortælle os noget om strukturelle problemer som for eksempel: Hvordan er det, systemet responderer på problemer? Hvad er det, medarbejderne står med, som de ikke aner, hvordan de skal få løst? Når vi afleverer vores rapport, vil det aldrig komme til at fremgå, hvem der har skrevet til os, så man skal ikke være bange for at blive genkendt som afsender af et budskab i den endelige rapport, siger Torben M. Andersen.«Ekspertgruppens mail: Ekspertgruppen skal koncentrere sig om tre problemområder Ekspertgruppen har i opdrag at kaste sig over tre problemfelter: nærværende ledelse, medarbejderes og studerendes mulighed for at blive inddraget i beslutninger og den administrative understøttelse af universitetet. Se ekspertgruppens kommissorium på medarbejdere.au.dk. Søg på»ekspertgruppe kommissorium«. Analysepanel og ekspertgruppe er præsenteret i Omnibus nr. 1 fra februar i år, som du finder under»arkiv«på omnibus.au.dk.

6 6 Omnibus april 2014 Palle alene i verden eller en del af forskningsmiljøet? Ph.d.-undersøgelse Ph.d.-forløbet er forbundet med faglig ensomhed og usikkerhed. Det kan være hårdt, men det er en del af livet som forsker, mener Jakob Sievers og Anne Peschel, der begge er ph.d.-studerende på AU. af Marie Groth Andersen foto: Jakob Sievers, Institut for Miljøvidenskab Jakob Sievers er ph.d.-studerende på Institut for Miljøvidenskab i Roskilde, hvor han forsker i CO2-udvekslingen mellem havis og atmosfære i Nordøstgrønland. Jakob Sievers anslår, at han har mellem 20 og 40 fagfæller på verdensplan. På AU er det kun ham og hans vejledere Lise Lotte Sørensen og lederen af Arctic Research Centre, Søren Rysgaard, der forsker lige netop i det felt. Dog har han flere AU-kolleger, der enten bruger lignende teknikker og måleudstyr eller forsker i arktiske forhold. Men den faglige ensomhed, som 16 procent af ph.d.- studerende på AU oplever, og som 40 procent af de ph.d.-studerende på Institut for Miljøvidenskab oplever, kender han udmærket.»i det daglige snakker jeg primært med forskere, der arbejder med de samme metoder som mig, men på andre områder. Så hvis jeg sidder og bakser med et problem, som handler specifikt om havis, er det svært for mig at få hjælp til at løse det.«ensomheden knytter sig kun til det faglige, han føler sig aldrig alene på arbejdspladsen.»vi er et lille institut. Her er færre folk, men man er tættere knyttet til hinanden. Det er lidt ligesom i en landsby.«at tænke som en forsker Selvom Jakob Sievers arbejdsuge snildt kan snige sig op over de 70 timer, føler han sig sjældent stresset. Men det gjorde han i begyndelsen af ph.d.-studiet.»der var en tid, hvor jeg ikke følte, at jeg kunne byde ind med noget og ikke kunne finde min plads. Jeg tror, det hang sammen med overgangen fra kandidatstudiet, hvor man arbejder meget rapportorienteret og bliver uddannet til at svare på spørgsmål frem for at stille dem. Forskning er en helt anden proces. Her handler det om at stille det gode og relevante spørgsmål, argumentere for, hvad det er vigtigt at få svar på, og så skaffe svaret. Det tog mig omkring to år at lære at tænke spørgsmålsorienteret.«selvom 13 procent af de ph.d.-studerende på AU føler sig meget stressede, har ingen ph.d.er på Institut for Miljøvidenskab i ph.d.-undersøgelsen givet udtryk for, at de er stressede.»vi ligger uden for byen, så folk kører herfra i ordentlig tid for at nå hjem, jeg møder sjældent andre her om aftenen. Og vi er heller ikke så mange ph.d.- studerende, så her er ikke ph.d.-forsvar så tit. Det tror jeg også spiller ind. Man kan godt få skabt et stort forventningspres til sig selv ved hele tiden at opleve andre ph.d.-studerende forsvare deres projekter.«usikkerheden rammer To et halvt år inde i ph.d.-studiet føler han sig hjemme i sit stof, men han oplever stadig momenter, hvor usikkerheden rammer.»man ser ph.d.er som dem, der ved

7 april 2014 Omnibus 7 Jakob Sievers er ph.d.-studerende på Institut for Miljøvidenskab og forsker i CO 2 -udvekslingen mellem havis og atmosfære. Det er der ikke mange, der forsker i, så han kender godt til den faglige ensomhed, som flere ph.d.-studerende har givet udtryk for i ph.d.-undersøgelsen. alt inden for deres felt, og de udtaler sig ofte på tv. Det er et stort ansvar, og jeg ved ikke, om jeg også kunne stille mig op på tv og udtale mig som ekspert på mit felt. Især i perioder, hvor jeg er usikker på retningen i mit projekt, kan jeg godt føle, at alle andre har styr på deres lort, og at jeg bare ikke kan finde ud af noget.«han har også bemærket, at hans usikkerhed tager til op til det ugentlige møde med hans vejleder.»når vi mødes hver uge, lægger det jo et pres på mig. Jeg skal kunne levere noget nyt, og det kan jeg godt mærke op til mødet. Men det får min vejleder ofte lagt en dæmper på i løbet af mødet.«nærmest en hobby På trods af pres, usikkerhed og faglig ensomhed føler Jakob Sievers sig privilegeret som ph.d.-studerende.»det er hårdt, og jeg arbejder meget mere end en gennemsnitsdansker, men jeg laver det, jeg gerne vil. Det er nærmest halvt hobby for mig, og jeg gør en forskel.«betragtes som studerende I kælderen under Institut for Marketing og Organisation sidder instituttets ph.d.-studerende samlet på den samme gang. Anne Peschel er én af dem. Hun stammer fra Tyskland og har været ph.d.-studerende på AU i godt et år. Hun er tilknyttet forskningscentret MAPP og forsker i forbrugeradfærd, blandt andet laver hun eksperimenter, hvor hun undersøger forbrugeres opfattelse af priser på fødevareprodukter. Hun er godt tilfreds med at være ph.d.-studerende på AU, møder glad på arbejde om morgenen og nyder selv at kunne bestemme, hvornår hun vil møde, eller om hun vil arbejde hjemme en dag. Når det er sagt, så kan et par ting blive bedre, mener hun. Blandt andet føler hun sig ikke altid respekteret som medforsker på instituttet.»det kunne godt blive bedre. I min forskningsgruppe ser vi hinanden som kolleger, men overordnet på instituttet er der en tendens til, at ph.d.er betragtes mere som studerende end som forskere, og vi bliver behandlet anderledes end de øvrige forskere. Vi skal for eksempel deltage i de obligatoriske kurser, selvom de ikke er relevante for vores forskning. Vi er alle sammen placeret på samme gang uden hensyn til, hvad vi forsker i. Og vi har netop fået loft over vores budget, så vi kun har kroner til at dække udgifter til rejser, konferencer, bøger, kurser med videre i løbet af de tre år som ph.d.-studerende.«hård tone I ph.d.-undersøgelsen boner instituttet også ud som et af de steder, hvor tonen er hård og negativ, og hvor miljøet er konkurrencepræget.»det er rigtigt, at tonen var ret hård tidligere. Men det har ændret sig, fordi flere ph.d.-studerende gjorde opmærksom på, at tonen ved midtvejsevalueringerne var unødigt hård. De ph.d.-studerende blev udspurgt om deres projekter på en meget direkte måde, som føltes nedladende. Fokus var på det negative frem for at være konstruktiv og fokusere på, hvad man kunne gøre bedre.«ensomhed er et vilkår Anne Peschel er ofte alene med sin forskning, for få arbejder eksperimentelt indenfor hendes forskningsfelt. Men ensomhed er ikke et problem for hende, det er et vilkår, når man forsker, mener hun.»ensomhed er en del af livet, når du er ved at gøre dig til specialist inden for et felt. Men der er altid nogen, du kan spørge. Måske sidder de ikke på samme universitet eller i samme land som dig. Men der må man jo bruge sit netværk og trække på de kolleger, man møder til konferencer.«ligesom 82 procent af de ph.d.- studerende på instituttet føler Anne Peschel sig usikker indimellem.»helt sikkert. Jeg tvivler på, om jeg ved nok om mit felt, og i perioder er jeg usikker på mit arbejde, men mine vejledere får mig som oftest tilbage på sporet.til gengæld er jeg sjældent stresset, og her spiller min tyske baggrund måske en rolle. For i Tyskland er det normalt at arbejde for en professor og undervise på instituttet. Det er det, du får din løn for, mens din forskning er noget, du laver i fritiden. Så jeg føler mig privilegeret over at blive betalt for at forske og at have tid til det.«overordnet på instituttet er der en tendens til, at ph.d.er betragtes mere som studerende end som forskere, og vi bliver behandlet anderledes end de øvrige forskere. Anne Peschel, ph.d.-studerende fakta Hvad viser undersøgelsen? Overordnet er de ph.d.-studerende på AU godt tilfredse med ph.d.-forløbet. Men ph.d.-studiet er også forbundet med usikkerhed, stress og ensomhed. I den forbindelse har det stor betydning for de ph.d.- studerendes trivsel at være en del af et kollegialt forskningsmiljø. Tilfredshed med forskningsmiljø 74 procent føler sig som en del af forskerfællesskabet her på stedet. 82 procent føler sig respekteret som medforskere. 89 procent giver udtryk for, at deres vejleder anerkender deres indsats. Tilfredsheden med forskningsmiljøet er især udtalt på ST og Health. På Arts og BSS oplever ph.d.- studerende derimod i højere grad, at forskningsmiljøet er konkurrencepræget, og at tonen er hård og negativ. Stress og ensomhed mest udtalt på BSS og Arts Ph.d.-studiet er også forbundet med følelsen af usikkerhed og stort arbejdspres. 13 procent oplever stærke stress-symptomer. 13 procent føler sig ensomme på arbejdspladsen. 16 procent føler sig alene med deres projekt og savner faglig sparring. 31 procent føler sig ofte udkørt. 59 procent føler sig tit usikre på, om det, de laver, er godt nok. Både stress og ensomhed er mest udtalt blandt ph.d.-studerende på Arts og BSS. Undervisning tager tid fra ph.d.-projekt De ph.d.-studerende oplever at bruge meget tid på det arbejde, de yder ved siden af deres forskning, blandt andet undervisning. 56 procent mener, at arbejdet har et omfang, der går ud over deres forskning. Omvendt tilkendegiver 85 procent, at arbejdet er lærerigt. Tilfredshed med vejledning AU s ph.d.-studerende er generelt godt tilfredse med deres vejleder. På både ST og Health er der tendens til, at vejleder er mere styrende end på BSS og Arts, hvor de studerende omvendt arbejder mere selvstændigt med deres projekt. Bruger ikke PhD Planner Selvom der er generel tilfredshed med vejledningen, så bruger kun halvdelen af de ph.d.-studerende den obligatoriske halvårsevaluering til at gøre status på projektet. Helt skidt ser det ud for det ph.d.- administrative system PhD Planner. Kun hver fjerde giver udtryk for, at de bruger planneren. På Health er det kun hver sjette, og på enkelte institutter bruges den slet ikke. Datagrundlag: I alt er spørgeskemaet bag undersøgelsen blevet sendt til ph.d.-studerende, hvoraf valgte at svare. Det giver en svarprocent på 79. Kilde: Kvalitet i ph.d.-forløb udarbejdet af Center for Undervisning og Læring på AU på foranledning af AU s Talentbånd. Læs hele undersøgelsen og rapporter for hvert hovedområde her:

8 8 Omnibus april 2014 Jakob Sievers, ph.d.-studerende på Institut for Miljøvidenskab Forskning er et håndværk Mesterlære De to forskere bag ph.d.- undersøgelsen er ikke i tvivl om, hvor AU bør sætte ind for at hæve kvaliteten af ph.d.-forløbene: bredere vejledning og integration i forskningsmiljøet. af Marie Groth Andersen foto: Jakob Sievers, Institut for Miljøvidenskab» Ph.d.-studiet er en proces, hvor man skal lære forskningshåndværket, at tænke som en forsker, at opøve forskningsmæssig dømmekraft. Ikke kun i forhold til de tekniske forskningsmæssige færdigheder, men også i forhold til at vurdere, hvad der er et godt projekt, og hvordan man begår sig i et forskningsmiljø. Det er en socialisering, der skal finde sted. Lidt a la mesterlæren,«siger Torben K. Jensen, der sammen med Gitte Wichmann-Hansen står bag ph.d.- undersøgelsen. Med i værkstedet For at den socialisering kan finde sted, skal den ph.d.-studerende være en del af forskningsmiljøet og dagligt omgås etablerede forskere, mener Torben K. Jensen.»For hvis ikke man går sammen med mester, så lærer man ikke nok. Det er jo møderne med seniorforskerne i dagligdagen, der betyder så meget. For eksempel at sidde sammen med en etableret forsker i ti timer i et fly på vej til konference. Eller at opleve andre forskere give kritik på hinandens projekter. At høre forskere skændes, når de lægger deres projekter frem for kolleger. Ph.d.-studerende skal med i værkstedet.«gitte Wichmann-Hansen er enig:»vi producerer ikke dygtige, selvstændige forskere ved at lade dem arbejde alene. Så producerer vi i stedet ensomme forskere. Og faglig og social ensomhed koster. Ph.d.- studiet er en hård skole, men det skal ikke være unødigt hårdt, for det koster på funktionaliteten og i sidste ende på kvaliteten af forskningen.«det faktum, at 16 procent af de ph.d.-studerende føler sig alene med deres projekt, er ifølge de to forskere et bevis på, at AU kan gøre det bedre.»det tal er for højt, det burde være nul. Det er hele meningen med vejledningen, at ensomhed ikke kan finde sted,«siger Torben K. Jensen. Bredere vejledning Vejledningen er ofte centreret snævert om faglige spørgsmål. Og med rette, mener Gitte Wichmann-Hansen.»Men det at tage en ph.d. rejser også mange andre spørgsmål: Hvordan forvalter man et treårigt projekt? Hvad med udlandsophold? Hvordan publicerer man sine resultater? Så der er behov for bredere vejledning. Det stiller krav til vejlederne, og det kræver, at AU satser på systematisk træning i den ikkefaglige vejledning.«hvad kan du selv gøre? Som ph.d.-studerende er du underlagt en skæv magtrelation, fordi du er så afhængig af din vejleder. Men der er flere ting, du kan gøre for at øge din trivsel: Undersøg, hvad man gør på andre institutter. Måske kan du blive inspireret. Bed om en studieplads i et livligt forskningsmiljø. Forsøg at sætte din vejledning i system. Har du brug for flere møder, så bed om det. Og lad dig ikke spise af med et nej og argumentet om, at et ph.d.-studie handler om at arbejde selvstændigt. Brug ph.d.-foreningerne. Opsøg andre ph.d.-studerende: Lav skrivegrupper, og giv hinanden feedback. Kilde: Gitte Wichmann-Hansen og Torben K. Jensen omnibus.au.dk»vi har sat gang i en proces «Sådan lyder svaret nærmest enstemmigt fra ph.d.-skolelederne på AU s fire hovedområder, da Omnibus spørger, hvordan de følger op på undersøgelsen. Indtil nu er det så som så med konkrete tiltag, men alle hovedområder vil stramme op på vejledningen. Læs de fire ph.d.-skolelederes svar på omnibus.au.dk Her kan du også læse ph.d.-foreningen AUPA s holdning til undersøgelsen.

9 april 2014 Omnibus 9 Sidste planter på plads inden åbning af tropehus Fra forskning til formidling Gartnerne har travlt med at lægge sidste hånd på indretningen af et nyt tropehus, som først åbner officielt til september. Men nysgerrige kan allerede fra 16. april følge med i færdiggørelsen af C.F. Møllers berømmede byggeri i Botanisk Have i Aarhus. af Lotte Bilberg fotos: Jesper Rais Mens de fleste har haft brug for huer, vanter og halstørklæder til at holde varmen i løbet af vinteren, har gartnerne svedt i et nyt tropehus i Botanisk Have.»Vi har måttet køre mange læs dårligt jord ud, før vi kunne komme til at plante, og det er noget, der giver sved på panden i tropevarme,«konstaterer væksthusgartner Helle Brandt. Hun forklarer, at de tunge entreprenørmaskiner, der har været brugt i forbindelse med anlægsarbejdet, helt har udpint jorden i det nybyggede, kvadratmeter store tropehus. Men sammen med sine kolleger er hun efter de mange ture med tunge trillebøre ved at være klar til genåbningen af væksthusene i Botanisk Have i Aarhus. Piratfisk og sommerfugle C.F. Møller har slået stregerne til det 18 meter høje hus, hvor en af de store attraktioner bliver et 12 meter højt trætårn, hvorfra publikum kan overskue hele den tropiske herlighed inklusive piratfisk i vandbassin og sommerfugle i trætoppe. Gennemgribende restaureret Ud over nybyggeriet har C.F. Møller stået for en gennemgribende restaurering af tre mindre væksthuse, som blev tegnet af samme arkitekt for snart 45 år siden. De besøgende kan i disse huse opleve planter, der gror i henholdsvis middelhavsklima, ørken og tropiske bjerge. Fra forskning til formidling Hvor forskere og studerende tidligere har haft nytte af de mange tusinde planter i forbindelse med forskning og undervisning, er det formidling om botanik til almindeligt interesserede, der fremover vil være i centrum for aktiviteterne i væksthusene.»den forskningsmæssige anvendelse af planterne i væksthusene har været for nedadgående de senere år, hvilket blandt andet skyldes, at forskerne i dag arbejder på en anden måde end tidligere. For eksempel har de ikke længere samme behov for at kunne drive planter til blomstring, da de har et langt tættere samarbejde med forskere i tropiske lande,«fortæller fagleder, lektor Finn Borchsenius fra Science Museerne ved AU. Fire forskellige verdensdele Finn Borchsenius har i samarbejde med medarbejderne ved Science Museerne stået for indretningen af det nye tropehus. De besøgende kan se frem til ikke længere at blive præsenteret for rækker af planter med hvide planteskilte med latinske betegnelser placeret i en lidt tilfældig orden. Planterne er nu samlet i fire forskellige verdensdele både i tropehuset og i de tre øvrige væksthuse. Dermed har Finn Borchsenius og co. til hensigt at give de besøgende en sammenhængende oplevelse ved at lade dem rejse gennem forskellige landskaber og klimazoner. Regner på besøgende Også menneskets indflydelse på naturen er en del af fortællingen, for eksempel er der ryddet et stykke af regnskoven i tropehuset. Finn Borchsenius regner med op mod besøgende årligt, og han forventer, at attraktionerne i væksthusene kan tiltrække både skoleklasser, gymnasieklasser og alle med interesse for botanik. Planten Browneopsis disepala, som væksthusgartner Helle Brandt (tv.) og væksthusgartnerelev Kimi Kvist Larsen er ved at plante i det nye tropehus, er en sjælden sag fra Ecuador. Helle Brandt plantede den efter flytningen et sted, hvor den tabte alle bladene, fordi den ikke trivedes. Hun gravede den op for at sætte den i skyggen af en af de store palmer, og sidste forår skød den med friske skud, så nu får den en ny chance på en mere central plads. Kuplen i det nye tropehus er lavet af luftpuder i EFTE, som er et transparent foliemateriale, der reducerer tabet af varme, da EFTE isolerer som en termorude. Andre eksempler på bæredygtige teknologier i det nye tropehus er varmepumpeanlæg, regnvandstanke og solvarmepaneler. fakta Væksthusene hører under Science Museerne ved Aarhus Universitet. Gratis adgang. Åbningstider: Mandag til fredag Weekend Ny café åbner i forbindelse med adgang til plantesamlingerne. stenomuseet.dk

10 10 Omnibus april 2014 kirsten neuhauge 40 år på AU Uddannet kontorelev i 1966 og ansat som lønbehandler på Århus Tandlægehøjskole i Blev ved fusionen mellem Tandlægehøjskolen og AU i 1992 en del af fakultetssekretariatet, og ved den administrative omlægning på AU for et par år siden blev hun en del af AU HR back office. Har gennem årene beskæftiget sig med lønbehandling, personalesager, support og opdatering af personaleadministrative systemer. Desuden har hun været medlem af AU s konsistorium, der i 2004 blev erstattet af AU s bestyrelse. Derudover har hun siddet i to kollegiebestyrelser, Sandbjergbestyrelsen og Forskningsfondsbestyrelsen, i valgudvalget og er i dag medlem af LSU. 40 ÅR AARHUS UNIVERSITET Nogle uger efter den varslede fyring var Kirsten Neuhauge i audiens hos dronningen for at takke for sin fortjenstmedalje. Hun havde været lidt i tvivl om, hvorvidt hun skulle tage imod medaljen:»jeg havde det lidt ligesom Idas far i Krøniken: Hvorfor skal jeg takke dronningen for, at jeg har fået lov til at arbejde i 40 år?«hun drog alligevel til Christiansborg, og det er hun glad for i dag:»for en royalist som mig var det en stor oplevelse at have dronningen på tomandshånd. Og jeg kan lige så godt sige, at jeg var blevet skuffet, hvis det havde været Joachim eller Frederik, der havde stået for audiensen,«siger Kirsten Neuhauge. Prikket efter 40 og 50 år på AU Fyringer HR-supporter Kirsten Neuhauge og arbejdsmiljøleder Erling Østergaard har arbejdet på AU i henholdsvis 40 og 50 år. Nu har de begge fået et prik. af Marie Groth Andersen fotos: Lars Kruse og Anders Trærup Erling Østergaard færdes hjemmevant på gangene på Institut for Odontologi på Health, og på den korte tur fra hovedindgangen til hans kontor får han hilst på adskillige medarbejdere. På dørskiltet står der arbejdsmiljøleder,»men det er nok mere rigtigt at kalde mig altmuligmand,«mener han. Siden han i 1964 som 18-årig begyndte som laboratorieteknikerelev på det, der dengang hed Århus Tandlægehøjskole, og som i 1992 blev en del af det daværende Lægevidenskabelige Fakultet på AU, har han beskæftiget sig med alt lige fra budgetter over sikkerhed, forskning og undervisning i arbejdsmiljø til bygningsrenovering. Siden årtusindskiftet har han været involveret i planlægning, projektering og overvågning af den omfattende totalrenovering af instituttets klinikker og laboratorier, som efter planen er tilendebragt ved udgangen af i år.»bygningsprojektet ville jeg gerne have gjort færdig inden min pensionering, for nu er huset ved at være i lige så pæn stand, som da jeg kom til det i sin tid.«den plan havde 68-årige Erling Østergaard også indviet institutlederen i. Af samme grund søgte han hverken om seniorordning eller frivillig fratrædelse.»jeg havde forudset, at jeg måske nok ville blive skåret i timetal som følge af besparelserne. Men jeg forventede ikke en fyreseddel, da jeg jo selv lagde op til at stoppe med udgangen af næste år.«ikke min beslutning Den 24. februar kunne Erling Østergaard dog konstatere, at hans 50 år på AU ville ende med en fyring.»jeg tænkte: Nå, det var så det. Hvis det er sådan, de vil have det, så får de det sådan. Men det ærgrer mig.«han fik tilbuddet om at konvertere sin fyring til en frivillig fratrædelse. Men sagde nej tak.»jeg vil ikke fratræde frivilligt, for jeg er ikke færdig med mit arbejde. Det er ikke min beslutning at stoppe nu, det er ledelsens beslutning.«lukket proces Erling Østergaard ærgrer sig også over, at ledelsen ikke har valgt at spille med mere åbne kort over for ældre medarbejdere som ham selv, der er tæt på at skulle pensioneres.»jeg ville gerne have, at min leder havde meldt ud om situationen inden fyringsrunden. Jeg tror, det ville have været en fordel for mig og instituttet. Måske kunne vi have talt os frem til en værdig løsning, som vi begge kunne

11 april 2014 Omnibus 11 erling østergaard 50 år på AU Begyndte som laborantelev i 1964 på Århus Tandlægehøjskole. Ansat som laboratorietekniker samme sted efter endt uddannelse. Tandlægehøjskolen fusionerede i 1992 med Det Lægevidenskabelige Fakultet på AU, og Erling Østergaard er i dag ansat som arbejdsmiljøleder på Institut for Odontologi ved Health. Gennem årene har han beskæftiget sig med budgetter, undervisning, forskning, arbejdsmiljø og bygningsrenovation: Han bidrog til at sikre den aarhusianske tandlægeuddannelse en fortsat plads på finansloven, da daværende uddannelsesminister Bertel Haarder svang sparekniven over uddannelsen i 80 erne og truede med at lukke Tandlægehøjskolen. Han var med til at indføre toksikologien på de tandlægestuderendes skema og underviser i arbejdsmiljø og hygiejne. I forbindelse med totalrenoveringen af samtlige laboratorier og klinikker på Institut for Odontologi har han været med i planlægning, udbud, projektering og overvågning af projektet. 50 ÅR AARHUS UNIVERSITET Arbejdsmiljøleder Erling Østergaard har været ansat på AU i 50 år. Nu er han afskediget. Jeg vil ikke fratræde frivilligt, for jeg er ikke færdig med mit arbejde. Det er ikke min beslutning at stoppe nu, det er ledelsens beslutning. Erling Østergaard, arbejdsmiljøleder være tilfredse med. For mig giver det ikke mening, at lederen ikke må drøfte den slags forhold med medarbejderne.«i sin seniorpolitik slår AU på, at generationsskifte på arbejdspladsen skal ske, uden at organisationen mister viden. Men Erling Østergaard mener, det er naivt, når ledere på AU forventer, at en afskediget medarbejder i opsigelsesperioden pligtskyldigt overleverer al sin viden.»en afskediget medarbejder har fra dag ét mistet sit engagement i arbejdspladsen og fokuserer i stedet på næste fase af sit liv.«den fase begynder for hans vedkommende til oktober, hvor han går på pension. Fik fortjenstmedalje og et prik En æske i kongeblåt skind ligger foran HR-supporter Kirsten Neuhauge. Indeni skinner en sølvmedaljon med Dronning Margrethe i profil. Den er tung, men den symboliserer også 40 år på arbejdsmarkedet.»jeg blev kontoruddannet i Jeg var i lære ved Tekstilfabrikken i Aalborg, hvor jeg efterfølgende blev ansat efter endt uddannelse. Men da min mand skulle læse biologi i Aarhus, fik jeg i 1973 job som lønbehandler på Århus Tandlægehøjskole,«fortæller Kirsten Neuhauge. Da Tandlægehøjskolen i 1992 fusionerede med Det Lægevidenskabelige Fakultet, blev hun en del af fakultetssekretariatet, og i dag er hun HR-supporter i AU HR. Sidste år kunne hun fejre 40-års jubilæum, og ledelsen i AU HR indstillede hende derfor til dronningens fortjenstmedalje i sølv. Men hverken medalje eller 40 års engagement gav 63-årige Kirsten Neuhauge beskyttelse, da AU skulle fyre 195 medarbejdere. Den 24. februar om morgenen modtog hun en mail med beskeden om, at hun var påtænkt afskediget. Ærgerligt punktum»at 40 år på AU skulle slutte med en fyring, skulle jeg lige arbejde med. Jeg havde en tanke om, at det måske kunne være mig. Men det var stadig en underlig fornemmelse at se beskeden, og jeg blev chokeret og ked af det.«kirsten Neuhauge havde hverken søgt om en frivillig fratrædelsesordning eller en seniorordning, på trods af at hun nærmer sig pensionsalderen.»jeg har ikke sparet op til efterløn, og derfor ville jeg ikke tilbyde at gå før tid. Jeg ville gerne arbejde frem til, jeg kan gå på pension som 65-årig.«Med hjælp fra HK har Kirsten Neuhauge, der også er medlem af LSU, efterfølgende fået forhandlet en fratrædelsesordning på plads, som hun i dag er godt tilfreds med. Hun fortsætter sit arbejde på fuld tid frem til og med marts næste år, hvor hun så for første gang skal prøve tilværelsen som arbejdssøgende dagpengemodtager, inden hun fire måneder senere kan gå på pension.

12 12 Omnibus april 2014 Drengene fra Monte Carlo er klar til endnu en tørn som konferenciers ved Kapsejladsen:»Men nu er det heldigvis ikke os, der er centrum. Når det så er sagt, er det selvfølgelig os, der er i centrum.«monte Carlo AU af Sara Rosenkilde Kristiansen foto: Jesper Rais Kampen om Det Gyldne Bækken styres for andet år i træk af Esben Bjerre og Peter Falktoft bedre kendt som Monte Carlo. Kommentatorerne vil underholde tilskuerne med deres skarpe, flabede og sarkastiske bemærkninger, mens Kapsejladsen løber af stablen. Omnibus har kontaktet den populære radio-duo for at sikre sig, at de er klar til at påtage sig det store ansvar de lover at huske det gode humør og medbringe konfetti. I har æren af at være succesen, der blev gentaget. Stiger succesen jer til hovedet? Uden tvivl. Men vi forsøger ihærdigt at holde det i skak. AU elsker åbenlyst Monte Carlo er kærligheden gengældt? I allerhøjeste grad. Langt flottere end KU, færre hurtige typer end på SDU, og ja, RUC og AAU må jo gøre, hvad de vil, det har vi ikke rigtigt noget at gøre med. Vi elsker Aarhus især med dobbelt-a og Wammen. Uniparken er det skønneste sted i hele kongeriget og helt sikkert det eneste sted, hvor man finder så stor en koncentration af unge mennesker, som ikke lader sig forføre af laveste fællesnævner. Det er det tætteste, man kommer på en personificering af vores målgruppe hvis vi da havde en sådan. Vi føler os mere hjemme i Uniparken end i DR-Byen. Hvordan har sådan et par prisvindende radioværter og verdensmænd som jer det med at være centrum i en begivenhed, der hovedsageligt består af mudret søvand, alkohol, ande-fæces og studerende med solstik (og det, der er værre)? Som fisk i havet. Det er jo elegant kamufleret i akademiske omgivelser fuldstændig ligesom DR. Men nu er det heldigvis ikke os, der er i centrum. Når det så er sagt, er det selvfølgelig os, der er i centrum. Hvad gør Kapsejladsen speciel og giver jer lyst til at komme igen? Historien, rammerne, menneskene og festen. Det er svært ikke at blive lidt imponeret, når man står og kigger på unge mennesker, som hujer, synger, klapper, drikker og det, der er værre. Man har næsten lyst til at sætte et TV 2-nummer på. Ildhuen er utrolig. Vi løber tør for superlativer nu Hvad kan de ølmarinerede tilskuere forvente sig af den dynamiske radio-duo i år? Begejstring, fart på og godt humør. Vi har forberedt os ekstra grundigt i år. Hvordan bliver I klar til at fyre den af foran en kogende universitetspark? Det bliver man aldrig. Og så har vi konfetti med. Husk nu det gode humør! Bare rolig.

13 april 2014 Omnibus 13 Kapsejladsen har mange regler og handler i høj grad om teknik.»når man snurrer rundt om øllen, skal den være mellem benene og maks. 10 cm over jorden,«siger Maria (th.), der er ansvarlig for, at medlemmerne i Humbug mestrer denne disciplin den 9. maj En af de første forårsdage i marts har Humbug»øver«i Uniparken.»Nøgleordet for os er hygge,«siger formanden Theis, mens han nyder en lunken Tuborg.»I vores forening er der plads til alle.«han fortæller, at foreningens mål er at vinde heatet.»det handler om at danne undertryk i flasken«forberedelserne til Kapsejladsen er allerede i fuld gang. De inviterede festforeninger har siden før jul trænet på livet løs. Omnibus trak i træningsbuksen sammen med Økonomisk Forening (ØF) og Humbug (humanisternes festforening). For foreningerne er Kapsejladsen meget mere end en forårsdag i Universitetsparken. Hygge og venskab er i højsædet, selvom en sejr aldrig skader. af Sara Rosenkilde Kristiansen fotos: Maria Randima På vandet er det vigtigt at sejle lige og hurtigt at kunne komme op af båden med hjælp fra en»båd-ven«. Efter hver afsluttet snurretur råbes der»find båden.«selvom det kan være svært at finde fodfæste, taber holdet tid, hvis deltageren ikke hurtigt kommer tilbage i båden. En god runde er over søen, bunde øllen, snurre ti gange rundt om flasken og tilbage igen på cirka 40 sekunder.»det handler om at få dannet undertryk i flasken, så der kommer en masse skum. Når man har bundet, må ølslatten ikke være over bunden af etiketten på flasken, men mængden af skum er ligegyldig,«siger formanden Martin. Øllen skal bundes, og der skal snurres rundt om flasken på cirka 12 sekunder. De deltagende foreninger er:»selvfølgelig vinder vi jeg oddser kroner på ØF,«lyder det fra næstformanden Andreas. Da vi besøger dem, øver de i Andegården på Fuglesangs Allé. Dagens fokus er at bunde øllen på kortest tid og derefter snurre ti gange rundt om flasken. Til selve Kapsejladsen er der indædt kamp foreninger imellem. Men i månederne op til dyrkes fællesskaber med de andre foreninger. De træner sammen, holder fester og griller sammen i parken. Det sociale er helt unikt og i sidste ende det vigtigste.»det er måske ikke det bedste for cv et, men man lærer meget om sig selv og samarbejde i foreningslivet,«fortæller Andreas. Umbilicus Økonomisk Forening Juridisk Selskab Politologisk Forening Kein Cortex/Fuld Fontex FUT Idræt Svederen TÅGEKAMMERET Apollonia Siffos Humbug Ambrosia (dommere)

14 Hvad kom der ud af Psykisk APV 2012?»I virkeligheden tror jeg ikke, der er kommet meget ud af det endnu«

15 april 2014 Omnibus 15 psykisk APV Det er nu næsten halvandet år siden, at medarbejderne på AU udfyldte Psykisk APV Men hvad er der egentlig konkret kommet ud af arbejdet med APV en? Omnibus har besøgt Institut for Miljøvidenskab. af Lotte Bilberg fotos: Maria Randima» Jeg har indkøbt tre sæt bordfodbold, som kan medvirke til at styrke det sociale fællesskab på instituttet!«siger institutleder Niels Kroer med et stort smil, da han bliver spurgt om, hvad der helt konkret er kommet ud af Psykisk APV 2012 på Institut for Miljøvidenskab. Institutlederen bliver straks mere alvorlig. Han vurderer, at han i perioder har brugt 20 procent af sin tid på det omfattende arbejde med at følge op på APV en. Og de i alt syv sektionsledere og de 120 ansatte har også brugt mange timer på de tre fokusområder, som hver sektion har beskæftiget sig med ud fra i alt seks områder, der efter granskning af APV en blev valgt for hele instituttet. Resultat ikke overraskende Af de medarbejdere, der udfyldte APV en, tilkendegav 35 procent, at det sker, at de føler sig udkørte. 37 procent oplyste, at deres arbejde tager så meget af deres tid og energi, at det går ud over privatlivet. Og 14 procent svarede, at arbejdet giver dem stærke stresssymptomer.»jeg var ikke overrasket over resultatet af APV en. Vi har en hverdag, som er præget af mange deadlines på grund af korte projekter, så det er svært for forskerne at få tid til at fordybe sig i deres forskning,«siger Niels Kroer. Han fortsætter:»derfor har vi blandt andet nedsat et underudvalg under Institutforum, som skal komme med forslag til, hvad vi kan gøre på det felt, og vi arbejder på at skabe mere rum til fordybelse for VIP erne,«siger Niels Kroer. Tordenskjolds soldater Desuden arbejder ledelsen på at få spredt arbejdsbyrden ud på flere forskere.»det er Tordenskjolds soldater, der søger og får penge, så indtjeningsbyrden ligger på nogle relativt få mennesker. Og det skal vi have spredt ud, så der er flere, der søger,«siger Niels Kroer. Han forklarer videre:»dem, som har succes, og som skriver mange ansøgninger, har også det bedste cv. Derfor arbejder vi på at styrke cv et for dem, der ikke er helt i top. Så de i stedet for at skrive en rapport til Miljøstyrelsen skriver en videnskabelig artikel, fordi det stiller dem stærkere i konkurrencen om midlerne fremadrettet. Det er ikke sådan, at en rapport er dårligere end en artikel, men hvis du skal forbedre dit cv, er det altså bedre at skrive en videnskabelig artikel.«færre, men bedre Desuden er det et mål for ledelsen at øge succesraten ved, at forskerne kommer til at skrive færre, men bedre ansøgninger.»vi vil gå efter større sammenhængende projekter, hvor der måske ovenikøbet er større synergi mellem de forskellige forskningsprojekter, for det vil hjælpe ganske gevaldigt på arbejdspresset.«mindre korrektioner Institutlederen må samtidig erkende, at de barske realiteter gør det svært at ændre radikalt på forskernes nuværende arbejdsvilkår:»vi kan kun sætte ind med mindre korrektioner i forhold til arbejdsbyrden på grund af vores rammevilkår. Vi skal skaffe i nærheden af 70 procent af egne lønmidler, og det betyder, at vi er tæt på at svare til en konsulentvirksomhed. Det gør, at vi måske nogle gange løber efter pengene for pengenes skyld, for det er simpelthen nødvendigt med et højt indtjeningskrav,«siger Niels Kroer. Højt niveau af stress Forebyggelse af stress, bedre anerkendelse og forbedret socialt fællesskab er de tre områder, som sektionsleder Pia Frederiksen og de i alt 15 medarbejdere i sektionen Emissionsmodellering og miljøgeografi har valgt at arbejde med i deres opfølgning på APV en.»jeg vidste godt, at der var et højt niveau af stress, for det har der været i årevis. Og vi har også kolleger, som er gået ned med stress. Jeg var i virkeligheden ikke så overrasket over den APV,«siger Pia Frederiksen. Det, vi ikke kan ændre Pia Frederiksen har ingen illusioner om, at de tiltag, som ledelsen har sat i værk for at sætte fokus på fakta Niels Kroer, institutleder Pia Frederiksen, sektionsleder Margit Møller Fernqvist, laborant Steen Gyldenkærne, seniorforsker Institut for Miljøvidenskab Cirka 120 medarbejdere. Yder forskningsbaseret rådgivning til myndigheder, erhvervslivet og offentligheden inden for områderne natur, miljø og energi. Desuden er man på instituttet ved at opbygge en ny tværdisciplinær uddannelse i miljøvidenskab. stress, vil gøre den helt store forskel.»meget af det, vi sætter i gang, er individorienteret, som for eksempel et kursus i tidsstyring, for det handler stadig om: Hvad kan jeg gøre? Det handler jo ikke om de forhold, som vi ikke kan gøre noget ved, men som jeg tror er en rigtig stor ting i forhold til stress,«siger Pia Frederiksen. Og forklarer:»vi har ikke betalt tid til forskning, så forskerne føler et meget stort pres for at gå ind i ansøgninger næsten hele tiden. Så for dem er det helt store problem, at de konstant skal være opmærksomme på den næste ansøgningsmulighed. Og at det er rigtig svært at sige: Jeg har ikke tid til at skrive den ansøgning, for jeg har et projekt, jeg skal have færdig til en bestemt dato.«helt konkret, så Set fra sektionslederens stol er det umiddelbart ikke let at pege på konkrete forandringer i sektionen som følge af arbejdet med APV en:»jeg tror, at det mest konkrete er «, begynder Pia Frederiksen, inden hun tier for at give sig selv en tænkepause. Hun fortsætter:»i virkeligheden tror jeg ikke, at der er kommet meget ud af det endnu. Jeg kan ikke komme i tanke om andet, end at vi har haft vores første temamøde i sektionen. Og at vi har været gennem processen. Som jeg tror, mange har været tilfredse med. Men jeg tror stadigvæk, at det står tilbage at vise, at det kommer til at betyde noget, fordi der kommer noget konkret ud af det.«selvforstærkende at tale om det Seniorforsker Steen Gyldenkærne er en af dem i sektionen, der har et mere end fyldt arbejdsprogram. Så fyldt, at han let kunne kandidere til en plads i statistikken over stressramte. Selv siger han:»jeg mener, at stress er noget, vi må lære at leve med, fordi det er individuelt, hvornår man er stresset. Vi har haft nogle gode møder om det. Men samtidig tænker jeg også på, hvor meget vi skal tale om det, for det kan også være selvforstærkende.«om de møder, der er blevet holdt for alle på instituttet, siger Steen Gyldenkærne:»Vi har haft APV en op på adskillige møder, og det er typisk i de situ-

16 16 Omnibus april 2014 Hvad kom der ud af Psykisk APV 2012?»I virkeligheden tror jeg ikke, der er kommet meget ud af det endnu«ationer, at det er svært at italesætte ting. Vi må jo ikke snakke om hinanden, eller det gør man jo ikke, og ingen af os melder ud i det offentlige rum, at vi har problemer. Så jeg synes også, at de møder hvor vi har haft både sociologer og psykologer får mig til at tænke: Hvor meget skal man egentlig italesætte det? Så det er en utrolig svær opgave, ledelsen har med at håndtere de ting, der er kommet frem i APV en.«hvad blev der af arbejdsglæden? Laborant Margit Møller Fernqvist arbejder i sektionen Mikrobiel Økologi og Bioteknologi, hvor trivsel har været et af fokusområderne. Især laboranterne har givet udtryk for manglende trivsel. Og det nære arbejdsmiljø var også det, som Margit Møller Fernqvist brugte kræfter på, da hun udfyldte APV en.»det var meget vigtigt for mig at give nogle indspark til, hvordan vi kunne komme ud af en negativ spiral med manglende arbejdsglæde. For når jeg gik ned ad gangen, kunne jeg se, at mine kolleger havde trukket sig ind i sig selv. Og det syntes jeg var rigtig ubehageligt.«det ufarlige er lettest Margit Møller Fernqvist fortsætter:»men det er gået langsomt med at følge op på det efterfølgende ude i sektionerne. Mange sidder med en følelse af, at det her har vi diskuteret før, og vi er også før blevet enige om, at nu skal vi blive bedre til at snakke sammen. Vi skal være mere sociale, og vi skal og der sker ikke mere. Man sidder og snakker om de ufarlige ting, det nemme, som for eksempel at blive enige om, at vi skal spise sammen, eller at vi skal gå en tur sammen.«hvad der ikke bliver taget fat på, er ifølge Margit Møller Fernqvist:»Hvorfor er det, at vi trækker os? Hvad er det, der stresser os? Det er svært at tale om, fordi vi også forsøger at tage hensyn til hinanden. Og måske vil man ikke være sårbar ved at blotte sig i en stor gruppe, så det ender med, at vi taler om praktiske ting som for eksempel, hvordan vi bliver bedre til at tilrettelægge laboratoriearbejdet. Men det kan vi sgu godt finde ud af i forvejen.«tror på det Margit Møller Fernqvist gav over for sektionsleder og institutleder til sidst udtryk for, at møderne efter hendes opfattelse ikke nyttede noget.»vi har nu HR inde over, og jeg tror på, at det vil føre til noget. Men vi har stadig en tendens til at holde os til de ufarlige ting, for der er ingen, der har lyst til konflikter, selv om en god diskussion nogle gange er det, der skal til for at komme videre. Men der er ingen, der har lyst til at tage hul på det.«trods oplevelsen af manglende konkrete resultater efter den seneste APV stiller Margit Møller Fernqvist op til endnu en runde, når det går løs med Psykisk APV 2015.»Jeg bruger så mange timer på mit arbejde, og det er så stor en del af mit liv, at jeg gerne vil have, at det er et godt sted at være. Og det må man gøre en indsats for, så jeg er rimelig motiveret for at tage den en gang til.«hun fortsætter:»jeg håber så, at den kan blive brugt bedre, for jeg synes, det er brandærgerligt, at de kommentarer, som jeg ved, at mange af mine kolleger har brugt lang tid på at skrive, fordi det var vigtigt for dem, at ledelsen læste dem, ikke blev brugt efter den hensigt.«også med på Psykisk APV 2015 Også Steen Gyldenkærne er indstillet på at hæve fingrene over tastaturet for at udfylde Psykisk APV 2015.»Jeg vil udfylde den så godt, jeg kan ud fra de præmisser, jeg selv har på det tidspunkt, for jeg må også indrømme, at alle de her snakke, vi har haft bagefter, har flyttet nogle ting, så derfor skylder vi egentlig systemet at gøre det.«fakta Flytter til Emdrup i 2020 De ansatte fra Institut for Miljøvidenskab, som udfyldte Psykisk APV 2012, så ikke lyst på fremtiden. Kun 45 procent kunne erklære sig enige i udsagnet:»jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet.«hvilket ikke mindst skyldes, at de siden 9. marts 2011 har levet i uvished om, hvorvidt de skulle flytte. Og i givet fald hvornår og hvorhen. Universitetsledelsen har nu truffet beslutning om, at instituttet skal flytte til Emdrup i Hvorfor er det, at vi trækker os? Hvad er det, der stresser os? Det er svært at tale om, fordi vi også forsøger at tage hensyn til hinanden. Margit Møller Fernqvist, laborant Hvad indeholder psykisk APVhandlingsplanen for hele AU? Hovedsamarbejdsudvalget og Hovedarbejdsmiljøudvalget vedtog 6. marts den overordnede psykisk APV-handlingsplan for hele Aarhus Universitet. Du vil blandt andet blive orienteret om de tiltag, der er beskrevet i den samlede handlingsplan for AU, i en nyhed på medarbejdere. au.dk. Desuden vil du kunne finde handlingsplanen på arbejdsmiljøhjemmesiden au.dk/apv Kilde: Nyhedsbrev om arbejdsmiljø på Aarhus Universitet Ny antimobbe- og chikanepolitik»har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning, sexchikane, truende adfærd eller fysisk vold?«sådan lød fire af spørgsmålene i Psykisk APV 2012, og det kom som en bombe for institutledelsen, at flere medarbejdere havde angivet, at det var tilfældet for dem i deres dagligdag på Institut for Miljøvidenskab. Seks procent af de medarbejdere, der havde svaret på spørgsmålene, angav, at de havde været udsat for mobning. Tre procent angav, at de havde været udsat for henholdsvis sexchikane og truende adfærd, mens to procent angav, at de havde været udsat for fysisk vold. Ledelsen og en række medarbejderrepræsentanter har sammen med HR på den baggrund lavet en antimobbe- og chikanepolitik, som er tiltrådt af LSU. Og som netop nu bliver rullet ud på instituttet. Den nye politik indeholder en kort definition på mobning og chikane, men da formålet med den er at inspirere til handlekraft både hos ofre for og vidner til krænkende adfærd, er der lagt flest kræfter i en række konkrete anvisninger på, hvad man kan stille op i sådanne situationer. Desuden er der en konkret beskrivelse af proceduren i forbindelse med mobbeog chikanesager, hvor man kan orientere sig om, hvad der sker både i de tilfælde, hvor en henvendelse skyldes, at man er i tvivl om, hvorvidt man er offer for eller vidne til krænkende adfærd, og i de tilfælde, hvor en henvendelse fra et offer eller et vidne resulterer i en videre undersøgelse. envs.medarbejdere.au.dk. Søg på»antimobbepolitik«.

17 april 2014 Omnibus 17 Vi vender ryggen til snyderiet synspunkt af lektor, ph.d. Christian Waldstrøm, Institut for Marketing og Organisation illustration: Morten Voigt Jeg hører en morgen i nyhederne på vej til arbejde, at der er sket en stigning i antallet af snyde- og plagiatsager på de danske universiteter. Min første tanke er, at de tal reelt dækker over langt højere tal, fordi vi kun opdager toppen af isbjerget. Når jeg sidder med den følelse, skyldes det mine egne erfaringer, efter at jeg for en del år siden havde min første sag om plagiat, som gjorde mig opmærksom på problemet. Ved at skærpe mit fokus gik jeg fra ingen sager til at have to-tre sager om året, og nu har jeg en radar, der instinktivt slår ud, når den studerendes sprog i en opgave fra afsnit til afsnit svinger fra grammatisk udfordret og blodfattigt til præcist, velargumenteret og måske ligefrem elegant. Derudover en systematik, der gør, at jeg beder om, at alle opgaver bliver indleveret elektronisk og kørt igennem vores anti-plagiat-system URKUND. Da det virker meget usandsynligt, at jeg år efter år skulle have mindre moralske studerende end mine kolleger, begyndte jeg et mindre korstog for at sætte problemet på dagsordenen. Åbent (men anonymiseret) fortalte jeg over frokosten om de sager, jeg havde, hvordan jeg havde opdaget dem, og hvordan de var blevet håndteret i Uddannelsesjuridisk Service. Det har sat gang i en udvikling, hvor flere og flere sager er blevet opdaget og ikke mindst indrapporteret, så de skyldige har fået passende sanktioner. Det skyldes i høj grad også, at der over de seneste år er blevet strammet gevaldigt op på håndteringen af sagerne i administrationen, både hvad angår sagsbehandlingen og konsekvensen for de studerende. Hvad der i den sammenhæng er særligt nedslående, er, at jeg flere gange har oplevet studerende, der, efter at de har fået en dom for plagiat, ligeud siger, at»sådan har de altså gjort hele deres studie«. Det bestyrker mig i, at problemet er noget større end det, vi har i statistikkerne. En særlig udfordring for at komme problemet til livs er, at jeg møder vidt forskellige holdninger til snyde- og plagiatsager rundt omkring på AU. Flere kolleger har lige ud sagt, at de ikke agter at spilde tid på at lave indrapporteringer, men blot dumper studerende med henvisning til, at»så har de jo fået den straf at skulle tage det om«. Andre steder oplever jeg studieledere, særligt på mindre fag, som er meget forsigtige med at risikere dårlig omtale og hellere vil vende ryggen til end have en sag til at skade uddannelsens omdømme. Endelig kan man konstatere, at der er meget store forskelle på, hvor mange sager der bliver indrapporteret fra de forskellige faglige miljøer. Skyldes det alene, at de studerende har forskellige moralske kompasser afhængigt af studieretning eller skyldes det snarere, at der er forskellige traditioner for at opdage og indrapportere snyd og plagiat? AU har skabt rammerne for, at vi kan slå godt igen mod snyd og plagiat, ved at oprette et team af folk med kompetence og særligt fokus på det, og det er et vigtigt første skridt. Men jeg kunne godt tænke mig, at jeg om et års tid kunne høre i nyhederne, at»aarhus Universitet har det seneste år oplevet den største stigning i indberetninger om eksamenssnyd og plagiat. Det er sket efter en målrettet indsats for at komme problemet til livs«.

18 18 Omnibus april 2014»Okay, at studerende ikke kender Studenterrådet, hvis bare de kender deres fagråd«indflydelse Bedre studiemiljø på AU, lokal implementering af fremdriftsreformen og uddannelseskvalitet er blot nogle af de sager, der venter Studenterrådets nye formand Allan Graversen Vesterlund. Og det kritiske samarbejde med AU s ledelse fortsætter med ham ved roret, lover han. af Marie Groth Andersen foto: Lars Kruse Den hårde kerne omkring Studenterrådet holder til i lokaler tæt ved Studenterhuset. Her forbereder de politik, aktiviteter, demonstrationer og høringssvar. Der er næsten altid kaffe på den røde termokande, og tomme ølflasker vidner om, at her også drikkes en håndbajer eller to i ny og næ. Allan Graversen Vesterlund har været en aktiv del af Studenterrådets inderkreds i flere år. Det seneste halvandet år som næstformand, og nu overtager han formandsposten efter Per Dalbjerg, der skal færdiggøre sine studier. Det er fagrådene, der tæller Allan Graversen Vesterlund ønsker at fortsætte det kritiske samarbejde med AU s ledelse, men mens den afgåede formand stillede op med ønsket om at udbrede kendskabet til Studenterrådet bredt på AU, forholder Allan Graversen Vesterlund sig mere pragmatisk til den sag. Han ved godt, at rådet endnu langt fra er repræsentativt for samtlige studerende på AU, og at mange studerende nok bliver lidt slørede i blikket, når talen falder på Studenterrådet.»Det er helt o.k. for mig, at mange studerende ikke kender Studenterrådet som sådan, for vores struktur gør, at vi er lokalt forankret på de enkelte studier i kraft af fagrådene. Så hvis alle de psykologistuderende ved, hvem Psykrådet er, så kender de faktisk Studenterrådet den vej igennem.«studienævn skal klædes på Blandt de ting, som Allan Graversen Vesterlund ved, at han kommer til at beskæftige sig med, er den kommende Allan Graversen Vesterlund har været næstformand for Studenterrådet i halvandet år, og nu overtager han formandsposten efter Per Dalbjerg. Til daglig læser han erhvervsøkonomi og europastudier og håber på at få job i en NGO, når han er færdig med studierne. hvad er Studenterrådet? Studenterrådet på AU er de studerendes stemme i forhold til studenterpolitiske sager internt på AU eller i samfundet, og rådet inviteres i den forbindelse ofte til at komme med høringssvar. De enkelte fagråd er repræsenteret i Studenterrådet, så Studenterrådet kan ses som en slags fælles talsmand for AU s fagråd, og det er fagrådene, der bestemmer, hvad Studenterrådet skal mene og gøre. Læs mere: sr.au.dk studiemiljøundersøgelse på AU, implementeringen af fremdriftsreformen og de ventede rapporter fra regeringens Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Fremdriftsreformen har han længe kæmpet imod.»de overordnede rammer er det jo for sent at gøre noget ved nu. Nu kommer arbejdet i stedet til at foregå ude i studienævnene, hvor reformen skal implementeres i de enkelte uddannelser. Så vi skal have studienævnene klædt på til den opgave.«studerer på fuld tid Allan Graversen Vesterlund regner selv med at fortsætte sine studier på erhvervsøkonomi og europastudier på fuld tid sideløbende med arbejdet som studenterrådsformand.»jeg forventer da at skulle bruge mange aftener på enten studiet eller på arbejdet i Studenterrådet. Og så satser jeg ikke på at få 12 i alle fag, men arbejdet i Studenterrådet er så vigtigt for mig, at det vil være o.k. med et 7-tal i nogle fag. Og jeg vil gerne være færdig inden for en overskuelig fremtid.«går alt efter planen, skal han skrive speciale i foråret Men selvom han bruger en stor del af sin tid på studenterpolitik, så betyder det ikke, at han fantaserer om en fremtid på Christiansborg.»Nej, slet ikke. Det er det daglige arbejde i rådet, der trækker. Jeg har fede kolleger, ikke to dage er ens, og man jonglerer rundt med alle mulige ting. Og så har jeg haft en del organisationsteori på studiet, men ét er at læse om det i en bog, noget andet er at prøve at arbejde i en rigtig organisation.«når tiden på AU er slut, håber han på at styre udenom arbejdsløsheden og måske få job i en NGO.

19 april 2014 Omnibus 19 5 skæve til Allan 1. Sidst, jeg var oppe i det røde felt, var fordi: (Lang tænkepause ) Jeg er en relativt rolig mand, men dårlig nyhedsdækning kan godt få mig op i det røde felt. Nå ja, og da Liverpool tabte til Manchester City i december. Det var dæleme ufortjent! 2. Jeg går altid i skjorte og med seler, fordi: Det er rart at gå i skjorte, det er lidt som en uniform, og når jeg kommer hjem, så smider jeg skjorten og hopper i en T-shirt og et par joggingbukser, og så har jeg fri. Selerne er nok på vej til at blive udfaset, men de havde lidt samme funktion. Det er praktisk at have en garderobe, hvor det hele passer sammen, når man ikke har så mange penge som studerende. 3. Jeg læser erhvervsøkonomi/europastudier, fordi: Jeg begyndte på filosofi, men droppede ud, da det gik op for mig, at filosofi mere var en fritidsinteresse for mig end en faglig interesse. Jeg ville hellere arbejde med ledelse og mennesker. Efter et sabbatår, hvor jeg arbejdede på en fabrik i Vejle, begyndte jeg derfor på erhvervsøkonomi, og suppleringsfaget blev europastudier, da jeg altid har interesseret mig for europæisk politik. 4. De færreste ved, at jeg: Har set samtlige afsnit af Sex and the City. Og nej, det er ikke skoene eller tøjet, der trækker. Jeg kan generelt godt lide de ting, som HBO (produktionsselskabet bag serien, red.) laver. Serien er godt skrevet med en god dialog, og karaktererne udvikler sig gennem serien. Og så synes jeg, det er sjovt, at de mandlige karakterer i serien er stereotyper, for normalt plejer det at være kvinderne, der bliver stereotypt fremstillet i serier. 5. Min yndlings-app er: DR s radio-app. Jeg er trofast P1-lytter. Voxpop: Omnibus har været en tur rundt på campus for at undersøge, hvor udbredt kendskabet til Studenterrådet og fagrådene er blandt de studerende på AU. Hvis vi siger Studenterrådet, hvad siger du så? Og hvad med dit fagråd? af Sara Rosenkilde Kristiansen Louise Watson, jura, 10. semester»studenterrådet varetager de studerendes interesser. Jeg kender dog ikke rigtigt mit eget fagråd det burde jeg jo egentlig sætte mig ind i.«henrik Lundorff, statskundskab, 10. semester»jeg siger Heidi Klokker og Danmarks Største Fredagsbar. Derudover synes jeg, de har været gode til at råbe op om de strukturelle ændringer, som fremdriftsreformen medfører. Der har Studenterrådet klart gået foran, hvilket de ansatte kunne have lært noget af. Mit fagråd er Statsrådet.«Carina Cupit, molekylærbiologi, 3. semester»jeg kender nogle af dem, der sidder i rådet. Blandt andet bor jeg på gang med Allan Vesterlund, politisk er han ret rød, så jeg er glad for ham som repræsentant. Jeg kender slet ikke til mit eget fagråd.«esben Odgaard, latin, 10. semester»øhm Jeg ved ikke så meget om dem, bare, at de varetager de studerendes interesser. Det er et godt spørgsmål med mit fagråd, jeg har glemt deres navn, men de er samlet for de klassiske studier.«anne Loft, jura, 11. semester»jeg kender ikke rigtigt til Studenterrådet eller mit fagråd, men jeg følger heller ikke så meget med i den slags.«villum FoNdeNs Young Investigator Programme Der indkaldes hermed ansøgninger til VILLUM FON- DENs Young Investigator Programme. Programmet er målrettet til særligt talentfulde yngre forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab og skal støtte dem i at skabe egne, selvstændige forskningsprofiler. Programmet omfatter ikke sundhedsvidenskabelig, medicinsk eller biomedicinsk forskning. Der kan søges inden for følgende to kategorier: Lektorer Lektorer, der er blevet fastansat inden for de seneste 3 år, kan søge op til 7 mio. kr. i en periode på op til 5 år til finansiering af postdocs, ph.d.-studerende, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges egen løn. Postdocs Forskere på postdoc- eller adjunktniveau kan søge op til 4 mio. kr. i en periode på op til 3 år til finansiering af egen løn, yngre postdocs, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges finansiering af ph.d.-studerende. Ansøgere i denne kategori skal have minimum 1 års postdoc-erfaring. Projektet skal foregå ved en dansk forskningsinstitution. Udenlandske forskere kan ansøge, men skal allerede være tilknyttet en dansk forskningsinstitution ved ansøgningstidspunktet. Ansøgningsfrist den juli juni Læs mere om Young Investigator Programme, proceduren for ansøgning og se tidligere bevillinger: VILLUM FoNdeN tobaksvejen søborg VILLUM FONDEN er en almennyttig fond stiftet af Villum Kann Rasmussen grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

20 20 Omnibus april 2014 Monkey Lips, sløve knive og ny viden ad libitum Knive? Tjek. Klare plastposer? Tjek. Gaffatape? Tjek. Speciale- og ph.d.-studerende? Tjek.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer Vil du vide, hvad der er pinligt? Spørg Morten. Han ved det. Alle elever på skolen er samlet. De mindes frøken Alvilda Jensen. Hun er død. Overlærer Madsen fælder en tåre og pudser næse. Lad os ære frøken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Dagsorden. Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling

Dagsorden. Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling Dagsorden Deltagere: Helle Prætorius, Rasmus Tanggaard Varneskov, Kristina Pagh Kristensen, Christioffer Tobias

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Formålet I får indblik og mulighed til at tænke strategisk vedr. de sociale

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 16/11 2014 klokken 12-15. Sted: DJ s lokaler på Gammel Strand 42, 1202 København K Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip,

Læs mere