Projekt bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget"

Transkript

1 Projekt bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget Afrapportering december

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet...3 Metode...5 Udgangspunktet... 5 Forundersøgelsen... 5 Projektstart... 6 Projektorganisation...8 Følgegruppen... 8 Konsulenter... 8 Projektrelevante aktiviteter kronologisk oversigt...9 Fælles aktiviteter...10 Workshop Workshop Workshop Projektaktiviteter i virksomhederne...13 Virksomhedernes selvvalgte aktiviteter...15 Personlige sundhedssamtaler Spørgeskema om trivsel Stikprøveinterview Diskussion af aktiviteter og projektets fokuspunkter...19 Projekterfaringerne og perspektivet for Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget...22 Anbefalinger til den øvrige branche

3 Baggrund for projektet I 2001 blev malerfaget af Arbejdstilsynet udpeget som et af de 10 såkaldte nye særligt farlige jobs. Udpegningen skete på baggrund af en 2 trins-undersøgelse først af det generelle helbredsbillede blandt de ansatte i branchen og dernæst af arbejdsmiljøet. I helbredsundersøgelse indgik 3 faktorer: Dødelighed Sygelighed og Selvvurderet helbred. Af datagrundlaget fremgik bl.a. at ansatte i malerfaget havde et dårligt selvvurderet helbred, hvorfor det i 2. trin blev undersøgt om faget havde overhyppighed af en eller flere af arbejdsmiljøpåvirkningerne, der er nævnt i Arbejdstilsynets 2005 visionsprogram. Malerne slog ud på følgende parametre: Anmeldeincidensen af arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser på grund af ensidigt gentaget arbejde (EGA) Anmeldeincidensen af særligt dødsulykker Forekomsten af sociale risikofaktorer, manglende støtte og udviklingsmuligheder Anmeldeincidensen af arbejdsbetingede hud- og luftvejslidelser Da malerfaget således opfyldte begge kriterier blev det udpeget som ét af de såkaldte nye særligt farlige jobs, og Arbejdstilsynet iværksatte som følge heraf forskellige aktiviteter, bl.a. en større telefoninterviewundersøgelse med over 400 ansatte i malervirksomheder. Ligeledes drøftede BAR Bygge & Anlæg både internt og med Arbejdstilsynet hvilke indsatsområder, der kunne medvirke til at forebygge de påviste risici. I BAR Bygge & Anlæg blev det besluttet i forbindelse med allerede etablerede projektaktiviteter også at inddrage planlægningen af malerarbejde samt fagets ulykkesrisici. Mens det med hensyn til det psykosociale arbejdsmiljø og helbredsproblemerne, blev vurderet, at der var behov for en sundhedsfremmende indsats med udgangspunkt i malernes livsstil, trivsel og arbejdsmiljø. For at få et mere dybdegående billede af malernes arbejdsmiljøproblemer og livsstil planlagdes en detaljeret kortlægning af følgende områder: Ergonomi herunder særligt EGA og belastende arbejdsstillinger Det psykosociale område fx samarbejdsforhold og stress Samt livsstilen. 3

4 Ønsket om yderligere kortlægning blev til en egentlig forundersøgelse. Med udgangspunkt i Arbejdstilsynets telefoninterviewundersøgelse fra 2001 foretog BAR, med hjælp fra MALER BST og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA), i foråret 2003 interviews med mestre og svende i 8 malervirksomheder samt et interview med en repræsentant fra et af Malerforbundets lokalkontorer. Forundersøgelsen viste især, at malerne ikke var specielt fokuserede på de traditionelle livsstilsfaktorer som kost, motion og rygning. Derimod var det de interviewede maleres vurdering, at interne og eksterne samarbejdsrelationer samt kommunikation i bred forstand betyder meget for arbejdsmiljø og sundhed i malervirksomheder. På baggrund af forundersøgelsen og efterfølgende drøftelse med de involverede virksomheder blev følgende punkter udvalgt som fokusområder i gennemførelsen af hovedprojektet Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget Tidspres Manglende støtte i arbejdet Manglende kontakt med nærmeste ledelse Manglende udviklingsmuligheder Dårlig planlægning/manglende organisering af arbejdet EGA og belastende arbejdsstillinger Tunge løft 4

5 Metode Udgangspunktet Udgangspunktet var som nævnt Arbejdstilsynets undersøgelse der bestod af telefoninterview med 408 malere og havde til hovedformål at supplere de statistiske data om sygelighed mv. med viden om bl.a. det psykiske arbejdsmiljø. Forundersøgelsen BARs kortlægningsundersøgelse af livsstil og arbejdsmiljø blandt malere en forundersøgelse til projektet om bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget Som første led i forundersøgelsen til projektet Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget blev Arbejdstilsynets interviewguide og relevante dataudtræk gennemgået. Formålet var at udnytte og yderligere kvalificere den eksisterende viden, og det var på baggrund af disse resultater, at den videre kortlægning blev planlagt. Næste led blev gennemført som semistrukturerede interviews med spørgsmål indenfor følgende overordnede emneområder, der også fungerede som spørgeguide: En beskrivelse af en arbejdsdag. En beskrivelse af ressourcer de gode sider ved faget og ved egen arbejdsplads. En beskrivelse af belastninger de fysiske, psykiske og sociale belastninger Fremtiden - informanternes bud på den gode arbejdsplads, samt hvad der konkret kan gøres for at højne faget. Bud fra informanterne til arbejdspladsens engagement i medarbejdernes livsstil. Andet som informanterne måtte synes relevant. 10 malervirksomheder blev tilfældigt udvalgt ud fra på forhånd fastlagte kriterier såsom beliggenhed og størrelse. Som tidligere nævnt blev der gennemført interviews i de 8 samt et af Malerforbundets lokalkontorer. Interviewene blev gennemført af en repræsentant fra henholdsvis MALER BST og NCSA enten på den enkelte malervirksomhed eller i MALER BST s mødelokale. Desuden blev der udarbejdet et struktureret spørgeskema, der bl.a. indeholdt spørgsmål med relation til interviewpersonernes livsstil og vaner indenfor områderne kost, alkohol, tobak og motion. Spørgeskemaet blev udleveret til og besvaret af de 15 personer, der havde medvirket ved interviewene. 5

6 Spørgsmålene var i store træk enslydende med spørgsmålene indenfor samme område i Statens Institut for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra Projektstart I forbindelse med igangsættelsen af hovedprojektet Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget, blev både virksomhederne fra forprojektet samt et tilsvarende antal nye virksomheder inviteret til at deltage, men på trods af et grundigt og veldokumenteret forarbejde var der fra projektets begyndelse en vis skepsis i branchen og enkelte af dens organisationer. Flere virksomhedsledere var desuden bekymrede for ressourceforbruget og de afledte omkostninger i forbindelse med projektaktiviteterne. Økonomien skønnes således at have haft en betydning for den manglende tilslutning. Projektet var fra starten baseret på virksomhedernes engagement og valg af relevante indsatsområder, og da usikkerheden om deltagelsen i projektet blandt flere af de involverede virksomheder fortsat var stor, blev der anvendt en del projektressourcer på at motivere potentielle deltagere for projektet. Konsulenter fra henholdsvis BAR Bygge & Anlæg og Malerforbundet rejste rundt til de 10 virksomheder med det formål at informere både ledere og medarbejdere. I alt skønnes afholdt 12 møder inden projektet kom i gang. For at uddybe projektets hensigt afholdt MALER BST og NCSA derudover yderligere 3 møder med de virksomheder, der ønskede mere information. I 2 af de 3 møder deltog alle ansatte i virksomheden. Fem virksomheder havde i juni 2003 tilmeldt sig den første workshop for at høre mere om projektet, men efter workshoppen meldte to fra med henvisning til manglende tid og ressourcer. Workshop 2, som skulle være startskuddet til hovedprojektet var planlagt til marts 2004, men kun få dage inden meldte yderligere to virksomheder fra. Den ene begrundede fravalget med manglende engagement i sundhedsspørgsmål blandt medarbejderne. Den anden virksomhed skiftede leder på grund af samarbejdsproblemer, og den nye leder kunne ikke afse tid til projektdeltagelse. Da der på dette tidspunkt allerede var investeret en del ressourcer, blev det besluttet at give projektet en sidste chance og ved brug af etablerede kontakter, lykkedes det at få engageret en ny virksomhed (virksomhed B), der siden sommeren 2004 har været tilknyttet projektet sammen med den sidste af de oprindeligt interesserede virksomheder (virksomhed A). (Se bilag 1 for en kort præsentation af de 2 virksomheder) De 3 virksomheder, der stadig var interesserede efter deltagelsen i workshop 1 gennemførte alle en spørgeskemaundersøgelse, se omtalen s.10 og 12. Analysen af besvarelserne er indgået i valget af temaer for workshop 2 og i alt har 4 virksomheder (incl. den sidste tilkomne virksomhed B) således været med til at kvalificere valget af indsatsområder i projektet Bedre arbejdsmiljø og 6

7 sundhedsfremme i malerfaget. Alle omtaler af selvvalgte projektaktiviteter er derimod kun baseret på to virksomheders deltagelse. 7

8 Projektorganisation Følgegruppen Følgegruppen bestod af repræsentanter fra: Dansk Byggeri ved Jørgen Heien Danske Malermestre ved Mogens Berg Kooperationen ved Ole Bajda Nielsen MALERFORBUNDET i DANMARK ved Mogens Pedersen Konsulenter I første del af projektet deltog: NCSA National Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen ved konsulent Lene Plambeck Hansen BAR for Bygge & Anlæg ved konsulent Charlotte Martin. MALER BST ved konsulent Ann Karin Vestergaard I projektets arbejdsfase deltog BAR for Bygge & Anlæg ved konsulent Ulla Brund Jensen og ARBEJDSMILJØHUSET (det tidligere MALER BST) ved konsulent Ann Karin Vestergaard. 8

9 Projektrelevante aktiviteter kronologisk oversigt 2001 Udpegning af malerfaget som et af 10 nye særligt farlige job Arbejdstilsynet laver telefoninterviews med 408 malere 2003 Besøgs- /informationsrundtur v. BAR Bygge & Anlæg samt Malerforbundet Interviews med 8 malervirksomheder + spørgeskema Workshop 1: Tema: Livsstilsfaktorer Spørgeskemabaserede trivselsundersøgelser Personlige sundhedsprofiler 2004 Workshop 2: Tema: Etablering af sundhedskultur Selvvalgte virksomhedsaktiviteter: Registrering og analyse af sygefravær Indførelse af fraværssamtaler Pladsbesøg Medarbejderblad Revision af personalehåndbog med indførelse af uddannelsespolitik PC-kørekort 2005 Opfølgende trivselsundersøgelse (spørgeskema) Workshop 3: Tema: Opfølgning og evaluering af projektaktiviteterne Anbefalinger Netværksdannelse 9

10 Fælles aktiviteter Workshop 1 Workshop 1 blev afholdt i juni 2003 Formålet var, på baggrund af resultaterne af forprojektet, sammen med virksomhederne at drøfte og afprøve eksempler på kommende projektaktiviteter. Temaet var livsstilsfaktorer. Deltagere: Repræsentanter fra 5 virksomheder herunder både arbejdsgivere, sikkerhedsrepræsentanter og ansatte. Desuden konsulenter fra henholdsvis BAR Bygge & Anlæg, NCSA og ARBEJDSMILJØHUSET (tidligere MALER BST ). På daværende tidspunkt var hovedfokus stadig de traditionelle sundhedsfaktorer som kost og motion. Deltagerne fik derfor mulighed for at tjekke konditionen på motionscykler, og der blev taget BMI (Body Mass Index) For rygerne var der endvidere mulighed for at få testet kulilteindholdet i blodet. Desuden var der gennemgang af forskellige opvarmnings- og smidighedsøvelser som ved regelmæssig brug kan være med til at mindske risikoen for muskel- og skeletbesvær. Blandt forslagene til kommende aktiviteter var rygestop, kost- og slankekurser, og det blev anbefalet, at projektkonsulenterne skulle undersøge mulighederne for deltagelse i sådanne aktiviteter lokalt, fx hos Hjerteforeningen. En af virksomhederne foreslog, at man en gang om ugen mødtes til frikadellesløjd. I netop denne virksomhed var der mange singler, der ikke fik lavet sund mad. Forslag til fælles aktiviteter som fisketure og lær mig og min hobby at kende kom også frem. Lysten til mere kollegialt samvær var således til stede. Flere fremkom dog også med den erkendelse, at det er svært at skabe en fælles kultur i et fag, hvor man ofte arbejder alene og sjældent kommer på firmaadressen, som ellers kunne være et godt mødested for fællesaktiviteter. Efterfølgende fandt projektkonsulenterne kontaktoplysningerne på følgende tilbud som virksomhederne fik mulighed for lokalt at kontakte: Hjerteforeningen Både hovedkontoret og lokale kontorer tilbyder motion, slankegrupper og rygestopkurser Lokale rygestopcentre Apoteker Mange apoteker tilbyder rygestopkurser og slankekurser. 10

11 Alkohollaboratorier Motionscentre Efter afholdelsen af den 1. workshop blev der igangsat en større spørgeskemabaseret trivselsundersøgelse i de 3 tilbageværende virksomheder (se bilag 2) Desuden blev der givet tilbud om personlige sundhedssamtaler til samtlige medarbejdere. Besvarelserne af spørgeskemaerne i de to virksomheder, der senere trak sig ud af projektet bekræfter udpegningen af nedenstående problemområder, men indgår ikke direkte i projektets analyser. En oversigt over besvarelserne fra deltagervirksomhed A og den senere tilstødte virksomhed B er vedlagt som bilag 2A og 2B. Workshop 2 Workshop 2 blev afholdt i september 2004 Temaet, sundhedskultur blev valgt ud fra en analyse af besvarelserne på trivselsundersøgelsen samt hovedtrækkene fra de personlige sundhedssamtaler. I begge de deltagende virksomheder angav medarbejderne problemer indenfor 3 hovedgrupper. 1. Dialog/ kommunikation/information 2. Planlægning/arbejdsorganisering/ledelse 3. Arbejdsmiljø i mere traditionel forstand - suppleret med livsstilsfaktorerne Workshoppens hovedformål var derfor at få præciseret problemerne i et fælles forum for dernæst at opstille ønsker og ideer til interne aktiviteter, der kunne være med til at skabe arbejdspladser, der understøtter sunde og glade medarbejdere i fortsat udvikling. Hvad vi i projektet har kaldt etablering af en sundhedskultur. I mødet deltog: 3 ansatte fra hver af de 2 virksomheder i projektet (både ledelses- og medarbejderrepræsentanter). 2 konsulenter fra BAR Bygge & Anlæg samt 2 konsulenter fra ARBEJDSMILJØHUSET, her i blandt en psykolog med den primære opgave at styre processen. Et vigtigt budskab til workshopdeltagerne var: At bryde et uheldigt kommunikationsmønster kræver at mindst en af parterne er nødt til at gøre noget andet end man plejer. Som opfølgning på workshoppen udarbejdede begge virksomheder en aktivitetsplan for det sidste år af projektet. De opstillede mål varierede fra opstart af et medarbejderblad, til reduktion af sygefraværet og indførelse af fraværssamtaler. (læs mere under virksomhedsaktiviteter). 11

12 Workshop 3 Den 3. workshop blev afholdt i september Temaet var afrunding På workshoppen blev resultaterne fra den sidste spørgeskemaundersøgelse fremlagt, og deltagervirksomhedernes planer fra workshop 2 (se bilag 3A og 3B ) blev sammenlignet med de gennemførte projektaktiviteter. Formålet var at få samlet op på de af virksomhederne valgte aktiviteter, brainstorme på de høstede erfaringer samt at drøfte anbefalinger til andre virksomheder i malerbranchen. Endelig fik deltagervirksomhederne mulighed for at lære af hinanden og workshop 3 fungerede derfor også som et forsøg på netværksdannelse mellem deltagervirksomhederne. På baggrund af de konstruktive kommentarer fra spørgeskemaundersøgelsen blev der udarbejdet en liste over gode ideer fra ansatte i de to virksomheder, som kunne give inspiration til det videre arbejde. (se bilag 4) I mødet deltog: 2 ansatte fra hver af de 2 virksomheder i projektet (én ledelses- og én medarbejderrepræsentant). 2 konsulenter fra BAR Bygge & Anlæg samt 1 konsulent fra ARBEJDSMILJØHUSET 12

13 Projektaktiviteter i virksomhederne Som udgangspunkt for indsatsen i den enkelte virksomhed blev der, som tidligere nævnt, bl.a. med henblik på en kortlægning af trivslen i virksomhederne foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen havde i forvejen udviklet et spørgeskema kaldet Sundhedsprofiler. Dette blev tilrettet malernes særlige belastninger i form af spørgsmål omkring gener i nakke, skulder, ryg og knæ samt brugen af kemiske stoffer og personlige værnemidler. (se bilag 2) Desuden blev der fokuseret på de områder, forprojektet havde udpeget nemlig: Tidspres Manglende støtte i arbejdet Manglende kontakt med nærmeste ledelse Manglende udviklingsmuligheder Dårlig planlægning og organisering af arbejdet EGA og belastende arbejdsstillinger samt Tunge løft Med hensyn til en traditionel livsstilsfaktor som motion var der i tilbagemeldingerne på spørgeskemaundersøgelsen enkelte medarbejdere, der gav udtryk for ønsker om forskellige fælles idrætsaktiviteter, fx firmafodbold. Men vanskeligheder med bl.a. manglende fælles arbejdsadresse og lang kørsel/transporttid gav ikke umiddelbar opbakning til disse forslag. Udarbejdelsen af profilerne blev desuden suppleret med tilbuddet om en individuel samtale. Kun et mindre antal, henholdsvis 3 og 4 personer fra hver virksomhed svarende til ca. 5% af medarbejderne, ønskede en sådan samtale. Indholdet i samtalerne var både af arbejdsmiljømæssig og privat karakter, men kun de generelle aspekter kom til at indgå i analysen som udgangspunkt for valg af virksomhedsaktiviteterne. På det personlige plan blev samtalerne brugt til at få opstillet en række mål samt handlingsplaner for, hvordan disse skulle opnås. Som opfølgning, fik alle, der havde taget imod en personlig samtale, tilbud om en afsluttende samtale. Workshop 1, spørgeskemaundersøgelsen og tilbuddet om personlige samtaler var initieret og styret af BAR Bygge & Anlæg samt ARBEJDSMILJØHUSET. Analysen af sundhedsprofilerne samt de generelle aspekter af samtalerne har dannet grundlag dels for valg af tema til workshop 2, dels virksomhedernes valg af indsatsområder. De konsulentstyrede aktiviteters formål var således dels at indsamle viden om status for arbejdsmiljø og sundhed/trivsel i projektvirksomhederne til brug for det 13

14 videre arbejde, dels at kvalificere virksomhedernes valg af egentlige projektaktiviteter. For engagementet i og forankringen af de selvvalgte aktiviteter var det nødvendigt at få både virksomhedslederne og sikkerhedsrepræsentanterne mere aktivt på banen. Dette var det primære formål med workshop 2. Det var således vigtigt at få besvaret spørgsmålet om, hvad der skal til for at skabe en virksomhed, der understøtter og udvikler medarbejderne i retning af større sundhed og bedre trivsel? Diskussionerne i forbindelse med afholdelsen af workshop 2 pegede først og fremmest på et behov for aktiviteter, der kunne medvirke til at forbedre kommunikationen især mellem ledelse og medarbejdere i virksomhederne. Håbet var, at en bedre kommunikation kunne være med til at fremme medarbejdernes lyst til at engagere sig i udviklingen af arbejdspladsen. Begge projektvirksomheder besluttede sig således for at fokusere på trivslen frem for sundhed i en mere traditionel forstand. Dette resulterede i valget af følgende aktiviteter (vilkårlig rækkefølge): Opstart af personaleblad, udsendes sammen med lønsedlen Revision af personalehåndbog Indførelse af uddannelsespolitik i form af uddannelsestilbud i vinterhalvåret, for eksempel PC-kørekort i samarbejde med AMU-center. Igangsættelse af fraværsanalyser som målepind for arbejdsmiljø og trivsel. Indførelse af fraværssamtaler Supervision på gennemførelse af fraværssamtaler Kortlægning af kemiske produkter samt indførelse af en positivliste over de anvendte kemiske stoffer Gennemgang af medarbejderhåndbogen samt positivlisten og andre sikkerhedsinstrukser for alle nyansatte medarbejdere Konduktørgennemgang af pladser inden opstart sørger for, at forholdene er i orden. Ledelsesmæssigt initiativ til forbedring af kommunikationen med medarbejderne Opfølgning på APV hængepartier 14

15 Virksomhedernes selvvalgte aktiviteter På workshop 3 blev samtlige projektaktiviteter gennemgået, med henblik på drøftelse af hensigtsmæssige og realistiske aktiviteter, der kan forebygge de nævnte trivsels- og sundhedsproblemer. Alle planlagte aktiviteter er forsøgt indført og/eller gennemført. Ad 1) Begge virksomheder havde valgt at øge informationen til medarbejderne gennem et personaleblad, der udsendes sammen med lønsedlen. I øvrigt med stor selvoplevet succes. I den ene virksomhed benytter man sig meget af fotografier. Selvom det kan være grænseoverskridende for nogle medarbejdere at se sit eget ansigt hænge rundt omkring i virksomheden, fremmer det kendskabet til og forståelsen for de kolleger, man kun mødes med ca. 2 gange årligt. Personalebladene bliver læst og er i øvrigt med til at fjerne myten om, at der aldrig sker noget socialt i virksomheden. Hvorvidt aktivitetsniveauet er steget gennem det sidste halve år er ikke undersøgt, men forekommer sandsynligt og tilbuddene bliver i hvert fald synlige, når de kommer samlet på skrift. Personaleinformationen udvikler sig i øvrigt i retning af mere tovejskommunikation, eftersom ledelsen efterspørger indlæg fra medarbejderne. Endvidere planlægges en elektronisk intranetside, med mulighed for spørgsmål og kommentarer fra både medarbejdere og ledelse. Ad 2) Den ene virksomhed har i projektperioden revideret personalehåndbogen specielt med henblik på at skabe bedre overblik og forenkle informationen. Ifølge både ledelses- og medarbejderrepræsentanten har revisionen betydet, at man i håndbogen nu har fået et anvendeligt værktøj. Ad 3) Indførelsen af en uddannelsespolitik vurderes af virksomheden som en stor succes. I første omgang blev den udmøntet i et samarbejde med AMU-systemet og tilbuddet om ½ dags undervisning om ugen i vinterperioden, hvor samtlige medarbejdere fik mulighed for at tage et Pc-kørekort. På den måde lykkedes det at fastholde kernemedarbejderne hele året. Til den kommende vinterperiode planlægges et kortere kursusforløb, sandsynligvis i førstehjælp. Ad 4) Projektvirksomhederne var begge meget interesserede i en reduktion af sygefraværet. Dels fordi det blev opfattet som værende højt, dels pga. lovkravet vedr. APV om undersøgelse af sammenhængen med arbejdsmiljøet. En af aktiviteterne blev derfor at kortlægge fordelingen af fraværet for at finde årsagerne til og løsningerne på et eventuelt forhøjet sygefravær. Målt i september 2004 havde medarbejderne i projektvirksomhederne i gennemsnit været fraværet henholdsvis 54,3, og 65,7 timer i løbet af året. Mens de målt i september 2005 havde været fraværende i henholdsvis 50,2 og 63,6 timer. I begge virksomheder er sygefraværet således faldet i løbet af projektperioden. Det går så at sige den rigtige vej. (Se bilag 7) 15

16 Ad 5 og 6) I forlængelse af indsatsen til reduktion af fraværet blev det i den ene projektvirksomhed besluttet at indføre fraværssamtaler med de 2-3 personer, der havde mest fravær i den foregående måned. Ved at opgøre fraværet på månedsbasis øger man chancen for at få talt med flere forskellige medarbejdere, ligesom man forhåbentlig fanger uhensigtsmæssige forhold på et tidligere tidspunkt. Efter et par samtaler fandt virksomheden, at de havde behov for hjælp til at få struktur på samtalerne, hvorfor de blev tilbudt at hente inspiration hos en BSTpsykolog. Psykologen gennemgik principperne for sygefraværssamtaler forud for afholdelsen ligesom han - i samarbejde med den pågældende leder - evaluerede samtalerne efterfølgende. Besøget betød især, at man i virksomheden blev mere opmærksom på at holde sig samtalernes formål for øje. Bliver samtalerne opfattet som en kontrol eller straf, kan man ikke forvente en konstruktiv deltagelse fra de pågældende medarbejdere. Ad 7) En af de mere konkrete ideer fra de individuelle sundhedssamtaler var kemikaliesaneringen, der længe havde været et ønske hos en af sikkerhedsrepræsentanterne, men som først i forbindelse med projektet blev gennemført. I dag er positivlisten en fuldt integreret del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og en væsentlig del af introduktionen af nye medarbejdere. Ad 8) Den reviderede personalehåndbog samt positivlisten har i projektperioden fungeret som kærkomne lejligheder for ledelsen til at præsentere sig for nye medarbejdere uden, at det opfattes som utidig kontrol. Erfaringerne med en grundigere introduktion af nye medarbejdere herunder de sikkerhedsmæssige aspekter blev således oplevet som rigtig gode. Ikke kun i forhold til at reducere risikoen for ulykker, der erfaringsmæssigt er størst blandt nyansatte, men også til at skabe kontakt medarbejdere og ledelse imellem. Virksomhedens plan er derfor at udvide runden til fremover også at omfatte de øvrige medarbejdere, der ligeledes kan have gavn af et brush up på sikkerheden. Ad 9) Ledelsen i den anden virksomhed havde allerede forud for projektet besluttet at arbejde for bedre forhold for medarbejderne ved at være mere aktive ud ad til. Dette blev udmøntet i forsøg med synlighed overfor bygherrer, hovedentreprenører, byggeledere og andre med indflydelse på svendenes arbejdsmiljø i hverdagen. Ad 10) Ledelsens forsøg på at forbedre kommunikationen med medarbejderne ses ligeledes af principbeslutningen om hurtige og seriøse tilbagemeldinger på såvel spørgsmål, som ideer og kritik fra medarbejderne. Ad 11) Begge virksomheder blev efter workshop 2 opmærksomme på, at det var vigtigt at få løst hængepartierne fra APV handlingsplanen, før man kastede sig over nye initiativer. Dette har bl.a. betydet, at der er kommet fokus på, hvordan man sikrer løbende forbedringer. 16

17 Endelig havde ledelsen og samtlige konduktører i én af virksomhederne valgt at gå foran med et godt eksempel. Pr 1. sep indgik de et væddemål om rygestop. Ved workshop 3-3 uger senere var alle stadig røgfri, men skulle nogle opgive, koster det en god middag til de øvrige deltagere. Indenfor en traditionel sundhedsforståelse har man i den anden virksomhed indført et tilbud om influenzavaccine. Den samlede vurdering af projektvirksomhedernes resultater bygger foruden nøglepersonernes evaluering på workshop 3, dels på resultatet af opfølgningen på de personlige sundhedssamtaler, dels på endnu en spørgeskemaundersøgelse om trivsel (se bilag 5) og endelig et mindre antal stikprøveinterviews blandt medarbejderne. Personlige sundhedssamtaler De personlige sundhedssamtaler blev i sagens natur meget forskellige, men fulgte som udgangspunkt samme skabelon (se bilag 8). Opfølgningen viste, at alle på nær én havde nået de personlige mål, der var blevet sat undervejs. Resultaterne strakte sig fra vægttab, over kostomlægning til genetablering af mistede sociale kontakter. Spørgeskema om trivsel I august 2005 blev et opfølgende skema om trivslen i de to virksomheder udsendt sammen med lønsedlen. (Se bilag 5) Tilsammen kom der ca. 40 skemaer retur, hvilket giver en svarprocent på ml %. 40 besvarelser er ikke nok til at give statistisk belæg for holdbare konklusioner, men de indkomne svar viser en positiv tendens i medarbejdernes trivsel om end, der stadig er rum for forbedring. De konstruktive kommentarer er samlet og vedlagt som bilag i form af ideer til fremtidigt arbejde. (Se bilag 4) Spørgeskemaerne blev fulgt op af fire stikprøveinterview blandt de medarbejdere, der ikke tidligere havde været aktive i projektet. Formålet var dels at få uddybet enkelte punkter, dels en sikring af at de knapt så engagerede medarbejdere også havde mærket effekterne af indsatsen. Stikprøveinterview De interviewede gav udtryk for, at deltagelsen i projektet havde været gavnlig, blandt andet fordi informationsniveauet gennem personalebladet nu var øget betragteligt ligesom, der var sat fokus på opfølgningen på APV. I den ene virksomhed var den faglige klub blevet nedlagt, men man ville nu forsøge at genetablere den, med det formål at samle kollegaerne og styrke samarbejdet. 17

18 Desuden kunne det af stikprøveinterviewene konstateres, at projektvirksomhederne havde inspireret hinanden, idet man nu også i den anden virksomhed vil forsøge sig med uddannelse i vinterhalvåret. Disse kurser skal laves i et samarbejde mellem klubben og firmaet, og medarbejderne er begyndt at fremkomme med ønsker til indholdet. Også forholdet mellem ledelse og medarbejdere har ifølge stikprøveinterviewene ændret sig til det bedre i projektperioden. Fx mener de interviewede svende nu, at man arbejder for samme mål, hvilket vurderes som en væsentlig forandring. 18

19 Diskussion af aktiviteter og projektets fokuspunkter Som tidligere nævnt opstillede projektkonsulenterne på baggrund af den store interviewundersøgelse en række fokuspunkter, der skulle have særlig opmærksomhed i projektet: Tidspres Manglende støtte i arbejdet Manglende kontakt med nærmeste ledelse Manglende udviklingsmuligheder Dårlig planlægning og organisering af arbejdet EGA og belastende arbejdsstillinger samt Tunge løft I forbindelse med workshop 2 blev disse punkter sammenholdt med resultatet af projektvirksomhedernes første egne spørgeskemaundersøgelser, hvilket viste en høj grad af sammenfald. Tidspresset er undervejs i projektforløbet blevet nævnt flere gange både i spørgeskemaundersøgelserne og i diskussionerne på workshop 2 uden, at det dog af den grund er blevet valgt som indsatsområde. Særligt i den ene af projektvirksomhederne er man ikke desto mindre meget opmærksom på, hvad man kan gøre eksternt for at forbedre arbejdsvilkårene. Foreløbig er man endt med at arbejde for, at virksomheden i hvert fald ikke selv bidrager til et øget tidspres ved at sikre, at pladserne rent faktisk er klar inden svendene sættes på opgaven. Denne tilgang er ligeledes relateret til problematikken omkring den manglende støtte i arbejdet. Som udgangspunkt var der i projektvirksomhederne et stort ønske om at forbedre dialogen, kommunikationen og informationen mellem ledelse og medarbejdere. Især for den ene af virksomhederne har det været magtpåliggende at få brudt et mønster af manglende forståelse. I første omgang ved hjælp af en ændret signalgivning fra ledelsen og hurtig opfølgning på alle konstruktive kommentarer og spørgsmål. At man vælger denne løsning viser, at man i virksomheden har en formodning om at ønsket om mere information i virkeligheden handler om manglende opbakning, forståelse eller støtte fra ledelsen. Dette bekræftes af de erfaringer den anden virksomhed gjorde sig, da man planlagde at lade en ledelsesrepræsentant besøge pladser med 1-2 mand. Her viste det sig nemlig at ledelsesbesøg hurtigt opfattes som kontrol. Løsningen på denne virksomhed blev derfor at kæde besøgene sammen med konkrete anledninger som fx velkomst af nye medarbejdere og/eller introduktion af den reviderede personalehåndbog samt positivlisten. 19

20 Behovet for forbedring af relationen mellem ledelse og medarbejdere her udtrykt som manglende støtte og kontakt med den nærmeste ledelse er det punkt, flest af virksomhedernes aktiviteter har rettet sig mod. Fx besøg på pladserne. Desuden har man i begge virksomheder søgt at øge informationsniveauet med indførelse af medarbejderblade, der udsendes med lønsedlen en gang om måneden. Bladene informerer om alt fra nye ordrer, runde fødselsdage til sociale arrangementer og fraværsstatistik. I en af virksomhederne arbejder man desuden på en intranetside med rum til spørgsmål medarbejdere og ledelse imellem. Begge virksomheder har gode erfaringer med det øgede informationsniveau, hvorfor vi vurderer, at dette initiativ vil fortsætte også efter projektets afslutning. Øget kontakt med medarbejderne fx i form af besøg på pladserne og sygefraværssamtaler vil kunne give ledelsen hurtigere information om dårlig trivsel, stress og andre forhold med relation til arbejdsmiljøet eller organiseringen af arbejdet. Sygefraværssamtaler kan således bruges til at få belyst alle de prioriterede indsatsområder: Tidspres, Manglende støtte, Manglende kontakt med nærmeste ledelse, Manglende udviklingsmuligheder, Dårlig planlægning og organisering af arbejdet, EGA og belastende arbejdsstillinger samt Tunge løft. Af den sidste spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at stort set alle ansatte, der har besvaret skemaet ofte oplever opbakning og et godt samarbejde med ledelsen. Ligeledes er de fleste tilfredse med niveauet for information/instruktion fra ledelsen. Det skal dog bemærkes at svarprocenten ved spørgeskemaundersøgelsen var for lav til, at besvarelserne kan siges at være repræsentative for holdningen blandt medarbejderne. Indtrykket er dog så positivt at virksomhederne har fundet det væsentligt at fortsætte arbejde med øget kontakt og støtte, herunder øget dialog og kommunikation. Med hensyn til udviklingsmuligheder vil begge virksomheder tilbyde udannelsesforløb i AMU-regi. bl.a. pc-kørekorts kursus, der blev oplevet som en succes. Vedrørende planlægning/organisering af arbejdet viser spørgeskemaundersøgelsen, at der stadig er rum for forbedring på dette område, idet hovedparten af de medarbejdere der har besvaret skemaet mener, at det er svært at udføre et ordentligt malerarbejde. I forbindelse med nybyggeri og større renoveringsopgaver er malerne en af de sidste fagentrepriser, hvorfor det svært at planlægge malerarbejdet uafhængigt af de forudgående byggeprocesser. Meget kan afhjælpes med et godt samarbejde med de øvrige fagentrepriser, hvilket man også er opmærksom på, uden at det dog kan siges at være gjort til et indsatsområde i forbindelse med projektet. 20

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009 Rudersdal Kommune Ældreområdet Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads KL s ledertræf 17.09.2009 Hvorfor er vi her i dag? Hvad skal der til, for at et medarbejder - rettet udviklingsprojekt bliver

Læs mere

»APV og APV Udvidet (Den Integrerede Analyse)

»APV og APV Udvidet (Den Integrerede Analyse) »APV og APV Udvidet (Den Integrerede Analyse) »APV, hvordan og hvor meget? En virksomhed skal afdække det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i en APV. Der er desuden en række særlige områder, der måske skal

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG ABONNEMENTER - DER BETALER SIG APV NATHOLDSTJEK KOMPETENCE APV Få det mest optimale ud af jeres APV, ved at lade SundTrivsel stå for hele processen med en APV Grundpakke og de tilvalg der passer til jeres

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu 1 Program Velkommen På kursus velkommen til Sikker på lager Metoder en intro Fokusgruppe-interviews Hvad har vi lavet? Kort om projektet Hvad blev det til? Dan-e - et kursuskoncept Rykkede det? Resultater

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere