Projekt bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget"

Transkript

1 Projekt bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget Afrapportering december

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet...3 Metode...5 Udgangspunktet... 5 Forundersøgelsen... 5 Projektstart... 6 Projektorganisation...8 Følgegruppen... 8 Konsulenter... 8 Projektrelevante aktiviteter kronologisk oversigt...9 Fælles aktiviteter...10 Workshop Workshop Workshop Projektaktiviteter i virksomhederne...13 Virksomhedernes selvvalgte aktiviteter...15 Personlige sundhedssamtaler Spørgeskema om trivsel Stikprøveinterview Diskussion af aktiviteter og projektets fokuspunkter...19 Projekterfaringerne og perspektivet for Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget...22 Anbefalinger til den øvrige branche

3 Baggrund for projektet I 2001 blev malerfaget af Arbejdstilsynet udpeget som et af de 10 såkaldte nye særligt farlige jobs. Udpegningen skete på baggrund af en 2 trins-undersøgelse først af det generelle helbredsbillede blandt de ansatte i branchen og dernæst af arbejdsmiljøet. I helbredsundersøgelse indgik 3 faktorer: Dødelighed Sygelighed og Selvvurderet helbred. Af datagrundlaget fremgik bl.a. at ansatte i malerfaget havde et dårligt selvvurderet helbred, hvorfor det i 2. trin blev undersøgt om faget havde overhyppighed af en eller flere af arbejdsmiljøpåvirkningerne, der er nævnt i Arbejdstilsynets 2005 visionsprogram. Malerne slog ud på følgende parametre: Anmeldeincidensen af arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser på grund af ensidigt gentaget arbejde (EGA) Anmeldeincidensen af særligt dødsulykker Forekomsten af sociale risikofaktorer, manglende støtte og udviklingsmuligheder Anmeldeincidensen af arbejdsbetingede hud- og luftvejslidelser Da malerfaget således opfyldte begge kriterier blev det udpeget som ét af de såkaldte nye særligt farlige jobs, og Arbejdstilsynet iværksatte som følge heraf forskellige aktiviteter, bl.a. en større telefoninterviewundersøgelse med over 400 ansatte i malervirksomheder. Ligeledes drøftede BAR Bygge & Anlæg både internt og med Arbejdstilsynet hvilke indsatsområder, der kunne medvirke til at forebygge de påviste risici. I BAR Bygge & Anlæg blev det besluttet i forbindelse med allerede etablerede projektaktiviteter også at inddrage planlægningen af malerarbejde samt fagets ulykkesrisici. Mens det med hensyn til det psykosociale arbejdsmiljø og helbredsproblemerne, blev vurderet, at der var behov for en sundhedsfremmende indsats med udgangspunkt i malernes livsstil, trivsel og arbejdsmiljø. For at få et mere dybdegående billede af malernes arbejdsmiljøproblemer og livsstil planlagdes en detaljeret kortlægning af følgende områder: Ergonomi herunder særligt EGA og belastende arbejdsstillinger Det psykosociale område fx samarbejdsforhold og stress Samt livsstilen. 3

4 Ønsket om yderligere kortlægning blev til en egentlig forundersøgelse. Med udgangspunkt i Arbejdstilsynets telefoninterviewundersøgelse fra 2001 foretog BAR, med hjælp fra MALER BST og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA), i foråret 2003 interviews med mestre og svende i 8 malervirksomheder samt et interview med en repræsentant fra et af Malerforbundets lokalkontorer. Forundersøgelsen viste især, at malerne ikke var specielt fokuserede på de traditionelle livsstilsfaktorer som kost, motion og rygning. Derimod var det de interviewede maleres vurdering, at interne og eksterne samarbejdsrelationer samt kommunikation i bred forstand betyder meget for arbejdsmiljø og sundhed i malervirksomheder. På baggrund af forundersøgelsen og efterfølgende drøftelse med de involverede virksomheder blev følgende punkter udvalgt som fokusområder i gennemførelsen af hovedprojektet Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget Tidspres Manglende støtte i arbejdet Manglende kontakt med nærmeste ledelse Manglende udviklingsmuligheder Dårlig planlægning/manglende organisering af arbejdet EGA og belastende arbejdsstillinger Tunge løft 4

5 Metode Udgangspunktet Udgangspunktet var som nævnt Arbejdstilsynets undersøgelse der bestod af telefoninterview med 408 malere og havde til hovedformål at supplere de statistiske data om sygelighed mv. med viden om bl.a. det psykiske arbejdsmiljø. Forundersøgelsen BARs kortlægningsundersøgelse af livsstil og arbejdsmiljø blandt malere en forundersøgelse til projektet om bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget Som første led i forundersøgelsen til projektet Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget blev Arbejdstilsynets interviewguide og relevante dataudtræk gennemgået. Formålet var at udnytte og yderligere kvalificere den eksisterende viden, og det var på baggrund af disse resultater, at den videre kortlægning blev planlagt. Næste led blev gennemført som semistrukturerede interviews med spørgsmål indenfor følgende overordnede emneområder, der også fungerede som spørgeguide: En beskrivelse af en arbejdsdag. En beskrivelse af ressourcer de gode sider ved faget og ved egen arbejdsplads. En beskrivelse af belastninger de fysiske, psykiske og sociale belastninger Fremtiden - informanternes bud på den gode arbejdsplads, samt hvad der konkret kan gøres for at højne faget. Bud fra informanterne til arbejdspladsens engagement i medarbejdernes livsstil. Andet som informanterne måtte synes relevant. 10 malervirksomheder blev tilfældigt udvalgt ud fra på forhånd fastlagte kriterier såsom beliggenhed og størrelse. Som tidligere nævnt blev der gennemført interviews i de 8 samt et af Malerforbundets lokalkontorer. Interviewene blev gennemført af en repræsentant fra henholdsvis MALER BST og NCSA enten på den enkelte malervirksomhed eller i MALER BST s mødelokale. Desuden blev der udarbejdet et struktureret spørgeskema, der bl.a. indeholdt spørgsmål med relation til interviewpersonernes livsstil og vaner indenfor områderne kost, alkohol, tobak og motion. Spørgeskemaet blev udleveret til og besvaret af de 15 personer, der havde medvirket ved interviewene. 5

6 Spørgsmålene var i store træk enslydende med spørgsmålene indenfor samme område i Statens Institut for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra Projektstart I forbindelse med igangsættelsen af hovedprojektet Bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme i malerfaget, blev både virksomhederne fra forprojektet samt et tilsvarende antal nye virksomheder inviteret til at deltage, men på trods af et grundigt og veldokumenteret forarbejde var der fra projektets begyndelse en vis skepsis i branchen og enkelte af dens organisationer. Flere virksomhedsledere var desuden bekymrede for ressourceforbruget og de afledte omkostninger i forbindelse med projektaktiviteterne. Økonomien skønnes således at have haft en betydning for den manglende tilslutning. Projektet var fra starten baseret på virksomhedernes engagement og valg af relevante indsatsområder, og da usikkerheden om deltagelsen i projektet blandt flere af de involverede virksomheder fortsat var stor, blev der anvendt en del projektressourcer på at motivere potentielle deltagere for projektet. Konsulenter fra henholdsvis BAR Bygge & Anlæg og Malerforbundet rejste rundt til de 10 virksomheder med det formål at informere både ledere og medarbejdere. I alt skønnes afholdt 12 møder inden projektet kom i gang. For at uddybe projektets hensigt afholdt MALER BST og NCSA derudover yderligere 3 møder med de virksomheder, der ønskede mere information. I 2 af de 3 møder deltog alle ansatte i virksomheden. Fem virksomheder havde i juni 2003 tilmeldt sig den første workshop for at høre mere om projektet, men efter workshoppen meldte to fra med henvisning til manglende tid og ressourcer. Workshop 2, som skulle være startskuddet til hovedprojektet var planlagt til marts 2004, men kun få dage inden meldte yderligere to virksomheder fra. Den ene begrundede fravalget med manglende engagement i sundhedsspørgsmål blandt medarbejderne. Den anden virksomhed skiftede leder på grund af samarbejdsproblemer, og den nye leder kunne ikke afse tid til projektdeltagelse. Da der på dette tidspunkt allerede var investeret en del ressourcer, blev det besluttet at give projektet en sidste chance og ved brug af etablerede kontakter, lykkedes det at få engageret en ny virksomhed (virksomhed B), der siden sommeren 2004 har været tilknyttet projektet sammen med den sidste af de oprindeligt interesserede virksomheder (virksomhed A). (Se bilag 1 for en kort præsentation af de 2 virksomheder) De 3 virksomheder, der stadig var interesserede efter deltagelsen i workshop 1 gennemførte alle en spørgeskemaundersøgelse, se omtalen s.10 og 12. Analysen af besvarelserne er indgået i valget af temaer for workshop 2 og i alt har 4 virksomheder (incl. den sidste tilkomne virksomhed B) således været med til at kvalificere valget af indsatsområder i projektet Bedre arbejdsmiljø og 6

7 sundhedsfremme i malerfaget. Alle omtaler af selvvalgte projektaktiviteter er derimod kun baseret på to virksomheders deltagelse. 7

8 Projektorganisation Følgegruppen Følgegruppen bestod af repræsentanter fra: Dansk Byggeri ved Jørgen Heien Danske Malermestre ved Mogens Berg Kooperationen ved Ole Bajda Nielsen MALERFORBUNDET i DANMARK ved Mogens Pedersen Konsulenter I første del af projektet deltog: NCSA National Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen ved konsulent Lene Plambeck Hansen BAR for Bygge & Anlæg ved konsulent Charlotte Martin. MALER BST ved konsulent Ann Karin Vestergaard I projektets arbejdsfase deltog BAR for Bygge & Anlæg ved konsulent Ulla Brund Jensen og ARBEJDSMILJØHUSET (det tidligere MALER BST) ved konsulent Ann Karin Vestergaard. 8

9 Projektrelevante aktiviteter kronologisk oversigt 2001 Udpegning af malerfaget som et af 10 nye særligt farlige job Arbejdstilsynet laver telefoninterviews med 408 malere 2003 Besøgs- /informationsrundtur v. BAR Bygge & Anlæg samt Malerforbundet Interviews med 8 malervirksomheder + spørgeskema Workshop 1: Tema: Livsstilsfaktorer Spørgeskemabaserede trivselsundersøgelser Personlige sundhedsprofiler 2004 Workshop 2: Tema: Etablering af sundhedskultur Selvvalgte virksomhedsaktiviteter: Registrering og analyse af sygefravær Indførelse af fraværssamtaler Pladsbesøg Medarbejderblad Revision af personalehåndbog med indførelse af uddannelsespolitik PC-kørekort 2005 Opfølgende trivselsundersøgelse (spørgeskema) Workshop 3: Tema: Opfølgning og evaluering af projektaktiviteterne Anbefalinger Netværksdannelse 9

10 Fælles aktiviteter Workshop 1 Workshop 1 blev afholdt i juni 2003 Formålet var, på baggrund af resultaterne af forprojektet, sammen med virksomhederne at drøfte og afprøve eksempler på kommende projektaktiviteter. Temaet var livsstilsfaktorer. Deltagere: Repræsentanter fra 5 virksomheder herunder både arbejdsgivere, sikkerhedsrepræsentanter og ansatte. Desuden konsulenter fra henholdsvis BAR Bygge & Anlæg, NCSA og ARBEJDSMILJØHUSET (tidligere MALER BST ). På daværende tidspunkt var hovedfokus stadig de traditionelle sundhedsfaktorer som kost og motion. Deltagerne fik derfor mulighed for at tjekke konditionen på motionscykler, og der blev taget BMI (Body Mass Index) For rygerne var der endvidere mulighed for at få testet kulilteindholdet i blodet. Desuden var der gennemgang af forskellige opvarmnings- og smidighedsøvelser som ved regelmæssig brug kan være med til at mindske risikoen for muskel- og skeletbesvær. Blandt forslagene til kommende aktiviteter var rygestop, kost- og slankekurser, og det blev anbefalet, at projektkonsulenterne skulle undersøge mulighederne for deltagelse i sådanne aktiviteter lokalt, fx hos Hjerteforeningen. En af virksomhederne foreslog, at man en gang om ugen mødtes til frikadellesløjd. I netop denne virksomhed var der mange singler, der ikke fik lavet sund mad. Forslag til fælles aktiviteter som fisketure og lær mig og min hobby at kende kom også frem. Lysten til mere kollegialt samvær var således til stede. Flere fremkom dog også med den erkendelse, at det er svært at skabe en fælles kultur i et fag, hvor man ofte arbejder alene og sjældent kommer på firmaadressen, som ellers kunne være et godt mødested for fællesaktiviteter. Efterfølgende fandt projektkonsulenterne kontaktoplysningerne på følgende tilbud som virksomhederne fik mulighed for lokalt at kontakte: Hjerteforeningen Både hovedkontoret og lokale kontorer tilbyder motion, slankegrupper og rygestopkurser Lokale rygestopcentre Apoteker Mange apoteker tilbyder rygestopkurser og slankekurser. 10

11 Alkohollaboratorier Motionscentre Efter afholdelsen af den 1. workshop blev der igangsat en større spørgeskemabaseret trivselsundersøgelse i de 3 tilbageværende virksomheder (se bilag 2) Desuden blev der givet tilbud om personlige sundhedssamtaler til samtlige medarbejdere. Besvarelserne af spørgeskemaerne i de to virksomheder, der senere trak sig ud af projektet bekræfter udpegningen af nedenstående problemområder, men indgår ikke direkte i projektets analyser. En oversigt over besvarelserne fra deltagervirksomhed A og den senere tilstødte virksomhed B er vedlagt som bilag 2A og 2B. Workshop 2 Workshop 2 blev afholdt i september 2004 Temaet, sundhedskultur blev valgt ud fra en analyse af besvarelserne på trivselsundersøgelsen samt hovedtrækkene fra de personlige sundhedssamtaler. I begge de deltagende virksomheder angav medarbejderne problemer indenfor 3 hovedgrupper. 1. Dialog/ kommunikation/information 2. Planlægning/arbejdsorganisering/ledelse 3. Arbejdsmiljø i mere traditionel forstand - suppleret med livsstilsfaktorerne Workshoppens hovedformål var derfor at få præciseret problemerne i et fælles forum for dernæst at opstille ønsker og ideer til interne aktiviteter, der kunne være med til at skabe arbejdspladser, der understøtter sunde og glade medarbejdere i fortsat udvikling. Hvad vi i projektet har kaldt etablering af en sundhedskultur. I mødet deltog: 3 ansatte fra hver af de 2 virksomheder i projektet (både ledelses- og medarbejderrepræsentanter). 2 konsulenter fra BAR Bygge & Anlæg samt 2 konsulenter fra ARBEJDSMILJØHUSET, her i blandt en psykolog med den primære opgave at styre processen. Et vigtigt budskab til workshopdeltagerne var: At bryde et uheldigt kommunikationsmønster kræver at mindst en af parterne er nødt til at gøre noget andet end man plejer. Som opfølgning på workshoppen udarbejdede begge virksomheder en aktivitetsplan for det sidste år af projektet. De opstillede mål varierede fra opstart af et medarbejderblad, til reduktion af sygefraværet og indførelse af fraværssamtaler. (læs mere under virksomhedsaktiviteter). 11

12 Workshop 3 Den 3. workshop blev afholdt i september Temaet var afrunding På workshoppen blev resultaterne fra den sidste spørgeskemaundersøgelse fremlagt, og deltagervirksomhedernes planer fra workshop 2 (se bilag 3A og 3B ) blev sammenlignet med de gennemførte projektaktiviteter. Formålet var at få samlet op på de af virksomhederne valgte aktiviteter, brainstorme på de høstede erfaringer samt at drøfte anbefalinger til andre virksomheder i malerbranchen. Endelig fik deltagervirksomhederne mulighed for at lære af hinanden og workshop 3 fungerede derfor også som et forsøg på netværksdannelse mellem deltagervirksomhederne. På baggrund af de konstruktive kommentarer fra spørgeskemaundersøgelsen blev der udarbejdet en liste over gode ideer fra ansatte i de to virksomheder, som kunne give inspiration til det videre arbejde. (se bilag 4) I mødet deltog: 2 ansatte fra hver af de 2 virksomheder i projektet (én ledelses- og én medarbejderrepræsentant). 2 konsulenter fra BAR Bygge & Anlæg samt 1 konsulent fra ARBEJDSMILJØHUSET 12

13 Projektaktiviteter i virksomhederne Som udgangspunkt for indsatsen i den enkelte virksomhed blev der, som tidligere nævnt, bl.a. med henblik på en kortlægning af trivslen i virksomhederne foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen havde i forvejen udviklet et spørgeskema kaldet Sundhedsprofiler. Dette blev tilrettet malernes særlige belastninger i form af spørgsmål omkring gener i nakke, skulder, ryg og knæ samt brugen af kemiske stoffer og personlige værnemidler. (se bilag 2) Desuden blev der fokuseret på de områder, forprojektet havde udpeget nemlig: Tidspres Manglende støtte i arbejdet Manglende kontakt med nærmeste ledelse Manglende udviklingsmuligheder Dårlig planlægning og organisering af arbejdet EGA og belastende arbejdsstillinger samt Tunge løft Med hensyn til en traditionel livsstilsfaktor som motion var der i tilbagemeldingerne på spørgeskemaundersøgelsen enkelte medarbejdere, der gav udtryk for ønsker om forskellige fælles idrætsaktiviteter, fx firmafodbold. Men vanskeligheder med bl.a. manglende fælles arbejdsadresse og lang kørsel/transporttid gav ikke umiddelbar opbakning til disse forslag. Udarbejdelsen af profilerne blev desuden suppleret med tilbuddet om en individuel samtale. Kun et mindre antal, henholdsvis 3 og 4 personer fra hver virksomhed svarende til ca. 5% af medarbejderne, ønskede en sådan samtale. Indholdet i samtalerne var både af arbejdsmiljømæssig og privat karakter, men kun de generelle aspekter kom til at indgå i analysen som udgangspunkt for valg af virksomhedsaktiviteterne. På det personlige plan blev samtalerne brugt til at få opstillet en række mål samt handlingsplaner for, hvordan disse skulle opnås. Som opfølgning, fik alle, der havde taget imod en personlig samtale, tilbud om en afsluttende samtale. Workshop 1, spørgeskemaundersøgelsen og tilbuddet om personlige samtaler var initieret og styret af BAR Bygge & Anlæg samt ARBEJDSMILJØHUSET. Analysen af sundhedsprofilerne samt de generelle aspekter af samtalerne har dannet grundlag dels for valg af tema til workshop 2, dels virksomhedernes valg af indsatsområder. De konsulentstyrede aktiviteters formål var således dels at indsamle viden om status for arbejdsmiljø og sundhed/trivsel i projektvirksomhederne til brug for det 13

14 videre arbejde, dels at kvalificere virksomhedernes valg af egentlige projektaktiviteter. For engagementet i og forankringen af de selvvalgte aktiviteter var det nødvendigt at få både virksomhedslederne og sikkerhedsrepræsentanterne mere aktivt på banen. Dette var det primære formål med workshop 2. Det var således vigtigt at få besvaret spørgsmålet om, hvad der skal til for at skabe en virksomhed, der understøtter og udvikler medarbejderne i retning af større sundhed og bedre trivsel? Diskussionerne i forbindelse med afholdelsen af workshop 2 pegede først og fremmest på et behov for aktiviteter, der kunne medvirke til at forbedre kommunikationen især mellem ledelse og medarbejdere i virksomhederne. Håbet var, at en bedre kommunikation kunne være med til at fremme medarbejdernes lyst til at engagere sig i udviklingen af arbejdspladsen. Begge projektvirksomheder besluttede sig således for at fokusere på trivslen frem for sundhed i en mere traditionel forstand. Dette resulterede i valget af følgende aktiviteter (vilkårlig rækkefølge): Opstart af personaleblad, udsendes sammen med lønsedlen Revision af personalehåndbog Indførelse af uddannelsespolitik i form af uddannelsestilbud i vinterhalvåret, for eksempel PC-kørekort i samarbejde med AMU-center. Igangsættelse af fraværsanalyser som målepind for arbejdsmiljø og trivsel. Indførelse af fraværssamtaler Supervision på gennemførelse af fraværssamtaler Kortlægning af kemiske produkter samt indførelse af en positivliste over de anvendte kemiske stoffer Gennemgang af medarbejderhåndbogen samt positivlisten og andre sikkerhedsinstrukser for alle nyansatte medarbejdere Konduktørgennemgang af pladser inden opstart sørger for, at forholdene er i orden. Ledelsesmæssigt initiativ til forbedring af kommunikationen med medarbejderne Opfølgning på APV hængepartier 14

15 Virksomhedernes selvvalgte aktiviteter På workshop 3 blev samtlige projektaktiviteter gennemgået, med henblik på drøftelse af hensigtsmæssige og realistiske aktiviteter, der kan forebygge de nævnte trivsels- og sundhedsproblemer. Alle planlagte aktiviteter er forsøgt indført og/eller gennemført. Ad 1) Begge virksomheder havde valgt at øge informationen til medarbejderne gennem et personaleblad, der udsendes sammen med lønsedlen. I øvrigt med stor selvoplevet succes. I den ene virksomhed benytter man sig meget af fotografier. Selvom det kan være grænseoverskridende for nogle medarbejdere at se sit eget ansigt hænge rundt omkring i virksomheden, fremmer det kendskabet til og forståelsen for de kolleger, man kun mødes med ca. 2 gange årligt. Personalebladene bliver læst og er i øvrigt med til at fjerne myten om, at der aldrig sker noget socialt i virksomheden. Hvorvidt aktivitetsniveauet er steget gennem det sidste halve år er ikke undersøgt, men forekommer sandsynligt og tilbuddene bliver i hvert fald synlige, når de kommer samlet på skrift. Personaleinformationen udvikler sig i øvrigt i retning af mere tovejskommunikation, eftersom ledelsen efterspørger indlæg fra medarbejderne. Endvidere planlægges en elektronisk intranetside, med mulighed for spørgsmål og kommentarer fra både medarbejdere og ledelse. Ad 2) Den ene virksomhed har i projektperioden revideret personalehåndbogen specielt med henblik på at skabe bedre overblik og forenkle informationen. Ifølge både ledelses- og medarbejderrepræsentanten har revisionen betydet, at man i håndbogen nu har fået et anvendeligt værktøj. Ad 3) Indførelsen af en uddannelsespolitik vurderes af virksomheden som en stor succes. I første omgang blev den udmøntet i et samarbejde med AMU-systemet og tilbuddet om ½ dags undervisning om ugen i vinterperioden, hvor samtlige medarbejdere fik mulighed for at tage et Pc-kørekort. På den måde lykkedes det at fastholde kernemedarbejderne hele året. Til den kommende vinterperiode planlægges et kortere kursusforløb, sandsynligvis i førstehjælp. Ad 4) Projektvirksomhederne var begge meget interesserede i en reduktion af sygefraværet. Dels fordi det blev opfattet som værende højt, dels pga. lovkravet vedr. APV om undersøgelse af sammenhængen med arbejdsmiljøet. En af aktiviteterne blev derfor at kortlægge fordelingen af fraværet for at finde årsagerne til og løsningerne på et eventuelt forhøjet sygefravær. Målt i september 2004 havde medarbejderne i projektvirksomhederne i gennemsnit været fraværet henholdsvis 54,3, og 65,7 timer i løbet af året. Mens de målt i september 2005 havde været fraværende i henholdsvis 50,2 og 63,6 timer. I begge virksomheder er sygefraværet således faldet i løbet af projektperioden. Det går så at sige den rigtige vej. (Se bilag 7) 15

16 Ad 5 og 6) I forlængelse af indsatsen til reduktion af fraværet blev det i den ene projektvirksomhed besluttet at indføre fraværssamtaler med de 2-3 personer, der havde mest fravær i den foregående måned. Ved at opgøre fraværet på månedsbasis øger man chancen for at få talt med flere forskellige medarbejdere, ligesom man forhåbentlig fanger uhensigtsmæssige forhold på et tidligere tidspunkt. Efter et par samtaler fandt virksomheden, at de havde behov for hjælp til at få struktur på samtalerne, hvorfor de blev tilbudt at hente inspiration hos en BSTpsykolog. Psykologen gennemgik principperne for sygefraværssamtaler forud for afholdelsen ligesom han - i samarbejde med den pågældende leder - evaluerede samtalerne efterfølgende. Besøget betød især, at man i virksomheden blev mere opmærksom på at holde sig samtalernes formål for øje. Bliver samtalerne opfattet som en kontrol eller straf, kan man ikke forvente en konstruktiv deltagelse fra de pågældende medarbejdere. Ad 7) En af de mere konkrete ideer fra de individuelle sundhedssamtaler var kemikaliesaneringen, der længe havde været et ønske hos en af sikkerhedsrepræsentanterne, men som først i forbindelse med projektet blev gennemført. I dag er positivlisten en fuldt integreret del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og en væsentlig del af introduktionen af nye medarbejdere. Ad 8) Den reviderede personalehåndbog samt positivlisten har i projektperioden fungeret som kærkomne lejligheder for ledelsen til at præsentere sig for nye medarbejdere uden, at det opfattes som utidig kontrol. Erfaringerne med en grundigere introduktion af nye medarbejdere herunder de sikkerhedsmæssige aspekter blev således oplevet som rigtig gode. Ikke kun i forhold til at reducere risikoen for ulykker, der erfaringsmæssigt er størst blandt nyansatte, men også til at skabe kontakt medarbejdere og ledelse imellem. Virksomhedens plan er derfor at udvide runden til fremover også at omfatte de øvrige medarbejdere, der ligeledes kan have gavn af et brush up på sikkerheden. Ad 9) Ledelsen i den anden virksomhed havde allerede forud for projektet besluttet at arbejde for bedre forhold for medarbejderne ved at være mere aktive ud ad til. Dette blev udmøntet i forsøg med synlighed overfor bygherrer, hovedentreprenører, byggeledere og andre med indflydelse på svendenes arbejdsmiljø i hverdagen. Ad 10) Ledelsens forsøg på at forbedre kommunikationen med medarbejderne ses ligeledes af principbeslutningen om hurtige og seriøse tilbagemeldinger på såvel spørgsmål, som ideer og kritik fra medarbejderne. Ad 11) Begge virksomheder blev efter workshop 2 opmærksomme på, at det var vigtigt at få løst hængepartierne fra APV handlingsplanen, før man kastede sig over nye initiativer. Dette har bl.a. betydet, at der er kommet fokus på, hvordan man sikrer løbende forbedringer. 16

17 Endelig havde ledelsen og samtlige konduktører i én af virksomhederne valgt at gå foran med et godt eksempel. Pr 1. sep indgik de et væddemål om rygestop. Ved workshop 3-3 uger senere var alle stadig røgfri, men skulle nogle opgive, koster det en god middag til de øvrige deltagere. Indenfor en traditionel sundhedsforståelse har man i den anden virksomhed indført et tilbud om influenzavaccine. Den samlede vurdering af projektvirksomhedernes resultater bygger foruden nøglepersonernes evaluering på workshop 3, dels på resultatet af opfølgningen på de personlige sundhedssamtaler, dels på endnu en spørgeskemaundersøgelse om trivsel (se bilag 5) og endelig et mindre antal stikprøveinterviews blandt medarbejderne. Personlige sundhedssamtaler De personlige sundhedssamtaler blev i sagens natur meget forskellige, men fulgte som udgangspunkt samme skabelon (se bilag 8). Opfølgningen viste, at alle på nær én havde nået de personlige mål, der var blevet sat undervejs. Resultaterne strakte sig fra vægttab, over kostomlægning til genetablering af mistede sociale kontakter. Spørgeskema om trivsel I august 2005 blev et opfølgende skema om trivslen i de to virksomheder udsendt sammen med lønsedlen. (Se bilag 5) Tilsammen kom der ca. 40 skemaer retur, hvilket giver en svarprocent på ml %. 40 besvarelser er ikke nok til at give statistisk belæg for holdbare konklusioner, men de indkomne svar viser en positiv tendens i medarbejdernes trivsel om end, der stadig er rum for forbedring. De konstruktive kommentarer er samlet og vedlagt som bilag i form af ideer til fremtidigt arbejde. (Se bilag 4) Spørgeskemaerne blev fulgt op af fire stikprøveinterview blandt de medarbejdere, der ikke tidligere havde været aktive i projektet. Formålet var dels at få uddybet enkelte punkter, dels en sikring af at de knapt så engagerede medarbejdere også havde mærket effekterne af indsatsen. Stikprøveinterview De interviewede gav udtryk for, at deltagelsen i projektet havde været gavnlig, blandt andet fordi informationsniveauet gennem personalebladet nu var øget betragteligt ligesom, der var sat fokus på opfølgningen på APV. I den ene virksomhed var den faglige klub blevet nedlagt, men man ville nu forsøge at genetablere den, med det formål at samle kollegaerne og styrke samarbejdet. 17

18 Desuden kunne det af stikprøveinterviewene konstateres, at projektvirksomhederne havde inspireret hinanden, idet man nu også i den anden virksomhed vil forsøge sig med uddannelse i vinterhalvåret. Disse kurser skal laves i et samarbejde mellem klubben og firmaet, og medarbejderne er begyndt at fremkomme med ønsker til indholdet. Også forholdet mellem ledelse og medarbejdere har ifølge stikprøveinterviewene ændret sig til det bedre i projektperioden. Fx mener de interviewede svende nu, at man arbejder for samme mål, hvilket vurderes som en væsentlig forandring. 18

19 Diskussion af aktiviteter og projektets fokuspunkter Som tidligere nævnt opstillede projektkonsulenterne på baggrund af den store interviewundersøgelse en række fokuspunkter, der skulle have særlig opmærksomhed i projektet: Tidspres Manglende støtte i arbejdet Manglende kontakt med nærmeste ledelse Manglende udviklingsmuligheder Dårlig planlægning og organisering af arbejdet EGA og belastende arbejdsstillinger samt Tunge løft I forbindelse med workshop 2 blev disse punkter sammenholdt med resultatet af projektvirksomhedernes første egne spørgeskemaundersøgelser, hvilket viste en høj grad af sammenfald. Tidspresset er undervejs i projektforløbet blevet nævnt flere gange både i spørgeskemaundersøgelserne og i diskussionerne på workshop 2 uden, at det dog af den grund er blevet valgt som indsatsområde. Særligt i den ene af projektvirksomhederne er man ikke desto mindre meget opmærksom på, hvad man kan gøre eksternt for at forbedre arbejdsvilkårene. Foreløbig er man endt med at arbejde for, at virksomheden i hvert fald ikke selv bidrager til et øget tidspres ved at sikre, at pladserne rent faktisk er klar inden svendene sættes på opgaven. Denne tilgang er ligeledes relateret til problematikken omkring den manglende støtte i arbejdet. Som udgangspunkt var der i projektvirksomhederne et stort ønske om at forbedre dialogen, kommunikationen og informationen mellem ledelse og medarbejdere. Især for den ene af virksomhederne har det været magtpåliggende at få brudt et mønster af manglende forståelse. I første omgang ved hjælp af en ændret signalgivning fra ledelsen og hurtig opfølgning på alle konstruktive kommentarer og spørgsmål. At man vælger denne løsning viser, at man i virksomheden har en formodning om at ønsket om mere information i virkeligheden handler om manglende opbakning, forståelse eller støtte fra ledelsen. Dette bekræftes af de erfaringer den anden virksomhed gjorde sig, da man planlagde at lade en ledelsesrepræsentant besøge pladser med 1-2 mand. Her viste det sig nemlig at ledelsesbesøg hurtigt opfattes som kontrol. Løsningen på denne virksomhed blev derfor at kæde besøgene sammen med konkrete anledninger som fx velkomst af nye medarbejdere og/eller introduktion af den reviderede personalehåndbog samt positivlisten. 19

20 Behovet for forbedring af relationen mellem ledelse og medarbejdere her udtrykt som manglende støtte og kontakt med den nærmeste ledelse er det punkt, flest af virksomhedernes aktiviteter har rettet sig mod. Fx besøg på pladserne. Desuden har man i begge virksomheder søgt at øge informationsniveauet med indførelse af medarbejderblade, der udsendes med lønsedlen en gang om måneden. Bladene informerer om alt fra nye ordrer, runde fødselsdage til sociale arrangementer og fraværsstatistik. I en af virksomhederne arbejder man desuden på en intranetside med rum til spørgsmål medarbejdere og ledelse imellem. Begge virksomheder har gode erfaringer med det øgede informationsniveau, hvorfor vi vurderer, at dette initiativ vil fortsætte også efter projektets afslutning. Øget kontakt med medarbejderne fx i form af besøg på pladserne og sygefraværssamtaler vil kunne give ledelsen hurtigere information om dårlig trivsel, stress og andre forhold med relation til arbejdsmiljøet eller organiseringen af arbejdet. Sygefraværssamtaler kan således bruges til at få belyst alle de prioriterede indsatsområder: Tidspres, Manglende støtte, Manglende kontakt med nærmeste ledelse, Manglende udviklingsmuligheder, Dårlig planlægning og organisering af arbejdet, EGA og belastende arbejdsstillinger samt Tunge løft. Af den sidste spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at stort set alle ansatte, der har besvaret skemaet ofte oplever opbakning og et godt samarbejde med ledelsen. Ligeledes er de fleste tilfredse med niveauet for information/instruktion fra ledelsen. Det skal dog bemærkes at svarprocenten ved spørgeskemaundersøgelsen var for lav til, at besvarelserne kan siges at være repræsentative for holdningen blandt medarbejderne. Indtrykket er dog så positivt at virksomhederne har fundet det væsentligt at fortsætte arbejde med øget kontakt og støtte, herunder øget dialog og kommunikation. Med hensyn til udviklingsmuligheder vil begge virksomheder tilbyde udannelsesforløb i AMU-regi. bl.a. pc-kørekorts kursus, der blev oplevet som en succes. Vedrørende planlægning/organisering af arbejdet viser spørgeskemaundersøgelsen, at der stadig er rum for forbedring på dette område, idet hovedparten af de medarbejdere der har besvaret skemaet mener, at det er svært at udføre et ordentligt malerarbejde. I forbindelse med nybyggeri og større renoveringsopgaver er malerne en af de sidste fagentrepriser, hvorfor det svært at planlægge malerarbejdet uafhængigt af de forudgående byggeprocesser. Meget kan afhjælpes med et godt samarbejde med de øvrige fagentrepriser, hvilket man også er opmærksom på, uden at det dog kan siges at være gjort til et indsatsområde i forbindelse med projektet. 20

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Årsberetning for arbejdsmiljøet 2012

Årsberetning for arbejdsmiljøet 2012 Årsberetning for arbejdsmiljøet 2012 Arbejdsplads Børnehuset Mælkevejen Udarbejdet af Heidi Andersen, AMR og Maiken Toftholm, leder Dato 31/1 2013 Status for arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet Det

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 6. marts 2012 kl. 17.00-19.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Program

VELKOMMEN TIL. Program SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 2015 Resultater fra Brugerundersøgelse 2015 December 2015 BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 0 Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse 2015 Bilag til Hovedrapport CapaHouse ApS 8. Bilag 8.1 Datagrundlag 8.2 Spørgeskema

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere