Projekttitel Fra traditionelle møder til facilitering af møder, der skaber værdi og mening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekttitel Fra traditionelle møder til facilitering af møder, der skaber værdi og mening"

Transkript

1 Evaluering Projekttitel Fra traditionelle møder til facilitering af møder, der skaber værdi og mening Projektnummer Projektperiode Projektbeskrivelse Projektets formål og mål Projektets formål er at udvikle Det moderne lærende møde der skaber værdi og mening for deltageren, for organisationen og for kunden gennem at træne facilitering og facilitatorrollen hos et strategisk udvalgt korps af ledere og medarbejdere i organisationen. Derudover er formålet at flytte ressourcer fra mange mødeaktiviteter til andre aktiviteter til gavn for organisationen. Det betyder at møder skal: Have klare mål for effekt / resultat Give oplevelse og mening for deltagerne Skabe målbare resultater Skærpe fokus når diskussionen defokuserer Være dynamiske og sikre ejerskab Styrke handleviden i organisationen i forhold til såvel intern som ekstern opgaveløsning Mål og succeskriterierne blev i det konkrete arbejde koncentreret til at ville skabe: Møder der er præcise i ramme / kontekst: hvem deltager, hvornår, hvor længe og med hvilket ønsket resultat? Møder hvor beslutningerne dokumenteres i forhold til brugerne - dvs. er værdiskabende Møder der har fokus Baggrund for projektet Det er et strategisk mål på Køge Handelsskole fortsat at understøtte organisationens arbejde med at implementere skolens strategi og værdigrundlag i hverdagen i det pædagogiske arbejde, i ledelsesrummet og i kollegaskabet. En vigtig krumtap i det arbejde er Mødet. Vi forstår her mødet i to betydninger: 1) I symbolsk forstand mellem mennesker på institutionen. Det skal ifølge vores overordnede strategiplan fx være anerkendende, refleksivt, innovativt, mulighedsorienteret og nysgerrigt. 2) I konkret forstand er det mødet, aftalt på tid i arbejdstidsaftalerne, med faste dagsordenspunkter, aftalt deltagerkreds, traditionel mødeledelse, talerlister og beslutningsreferat. 1

2 Med andre ord Mødet, der også skal sikre demokratiet og den fælles forståelse af hvad, hvordan, hvornår, hvorfor... i organisationen. Baggrunden er imidlertid også, at et fokus på procesomkostninger vil frigøre ressourcer derhen, hvor opgaverne er og skal løses tæt på elever, studerende, kursister, virksomheder og samarbejdspartnere (Lean-tankegangen). Ofte oplever vi et behov for at flytte ressourcer hurtigt og effektivt i takt med omverdenens omskiftelighed. Én arbejdshypotese er at møder i dag er ufokuserede, ineffektive, ukreative, tidsspild og med ukvalificerede beslutninger. Mere demokrati, målrettethed og tilfredshed vil kunne opnås ved at facilitere. En anden arbejdshypotese i udviklingsprojektet vil være, at vi i dag har en latent viden om facilitering i organisationen, som vi ønsker at sætte fokus på og få gjort bevidst, så den kan anvendes i forskellige kontekster og sammenhænge præcis der hvor organisationen har behov for det. Vi har i dag en viden, som hver dag udfoldes i bestemte og afgrænsede kontekster fx i undervisningen, foran tavlen, sammen med eleverne. Den viden om pædagogik, didaktik, psykologi, motivation og udarbejdelse af time- og læreplaner skal fremtidigt også udfoldes i den kontekst, der hedder møder med mening og værdi for organisationen. Spørgsmålet er nemlig om facilitering er andet end pædagogiske og didaktiske overvejelser om effektive, resultatskabende møder mellem mennesker? Metoder og værktøjer som blev anvendt i projektet Projektet har været strategisk initieret og etableret med styregruppe og ledergruppe som krumtap for udvikling og justering. Et korps af facilitatorer med fødte tillidsvalgte repræsentanter og afdelingsvist udpegede har arbejdet med at tilegne sig viden og erfaring med facilitering gennem en vekselvirkning mellem teori og praksis. I projektet har været anvendt en bred vifte af læringsmetoder og aktiviteter, som er blevet tilbudt faciliteringskorpset. Seminarer: Opstart: Velkommen og hvad er facilitering? Hvad er målet med projektet? Hvad er et godt møde? V. Merete Hansen Møder der giver inspiration, energi og resultat v. Ib Ravn Kommunikation i møder er forhandling v. Malene Rix Det anerkendende sprog i facilitering v. Kim Judson Praksisevent En fælles fremadrettet fortælling om erfaringer og oplevelser ved facilitering. En afsluttende seance med fokus på at demonstrere udarbejdelse af drejebog og gennemførelse af facilitering. V. Merete Hansen og Kim Judson (bilag 8) Drejebøger udarbejdet til samtlige møder på organisations- og afdelingsniveau (bilag 7) Målsætning/Ramme for udvikling. Hver afdeling opstillede indledningsvis en ramme for mål og træning. En ekstern proceskonsulent blev knyttet til processen og der blev i fællesskab udarbejdet rammekontrakter på samarbejdet mellem afdelingen og den eksterne konsulent. (bilag 3) Supervision ved udarbejdelse af drejebøger samt efter facilitering v. projektleder, kollega eller ekstern konsulent. I forlængelse af rammeaftalen 2

3 Træning i egen eller anden afdeling samt træning ved eksterne møder. Min. 3 seancer pr. deltager i korpset. Coaching v. eksterne konsulenter Opnåede resultater Hvilke ændringer har projektet ført med sig i institutionen? Nedenstående opsamling af resultater er illustreret gennem udsagn fra de evaluerende tiltag, som vi har gjort, bl.a de historier, som faciliteringskorpset fortalte på den afsluttende seance om gode oplevelser med møde og rolle i det forgangne år. Magt og demokrati. For halvandet år siden, blev der grinet, hvis møderne blev forsøgt ledet. Behovet var der, men ingen ville ledes. Demokratiopfattelsen var, at alle måtte sige hvad som helst.... facilitering er det mest magtfrie værktøj vi har spillet på banen, hvilket nok er årsagen til at det er blevet accepteret bredt. Det er et meget kontant værktøj der har fokus på opgaven og har medført at det er blevet udholdeligt at være her (udtalelse strategisk ledelse). To tillidsrepræsentanter udtaler heroverfor at facilitering opfattes som et meget demokratisk værktøj. De udtaler således: Vi har udviklet en mødeform, der er mere klar og demokratisk. Det er blevet tydeligere hvornår ledelsen har en beslutning og hvornår der lægges op til dialog. Effektivitet. Som det beskrives har projektet medført et meget større fokus på mødernes ramme og indhold. Såvel ledelse som medarbejdere peger på at møderne er blevet mere effektive og meningsfulde. En leder udtaler: "Vi har nu fokus på dagsordenen, hvilket har medført at vi er blevet bedre til at økonomisere med tiden. " En medarbejder påpeger også at møderne er blevet mere effektive: "møderne er blevet mere effektive, hvilket betyder at vi nogle gange slutter før tid - det gjorde vi ikke før." En tillidsrepræsentant påpeger desuden opmærksomheden på at der bliver holdt for mange møder for mødernes skyld: "...vi er blevet klar over hvor mange spildmøder vi holder." Forbedelse og legitimitet. Effektiviteten kommer bl.a. af at alle er blevet bedre til at forberede sig til møderne og at man gennem projektet har fået legitimitet til at styre mødet. En medarbejder påpeget bl.a.: "...folk er tvunget til at tænke over hvad de vil med et punkt på dagsordenen". En anden fortsætter: "det er blevet nemmere at styre mødet, alle forventer at det sker og det er blevet accepteret at facilitator afbryder mødedeltagere, der bevæger sig uden for dagsordenen." En Leder underbygger dette: "...fokus er flyttet over på den der laver dagsordenen......det er nu blevet legalt at sige: Kan vi tage det senere?" Facilitering og drejebog - fokus Evalueringerne viser at 2/3 af deltagerne i høj grad og i nogen grad har fået noget ud af projektet som helhed. (bilag 4).Dette kommer bl.a. til udtryk i forventning der nu er til møderne i organisationen. Nu forventes det, at der er en facilitator og en drejebog, når der indkaldes til møde, samt at man ved hvorfor de enkelte punkter er på dagsordenen og hvad de skal føre til. Denne forventning findes ikke bare blandt facilitatorer og ledere, men også hos medarbejdere udenfor faciliteringskorpset. Samtidigt oplever disse medarbejdere at de selv er blevet bedre mødedeltagere efter at faciliteringsbølgen er startet. 3

4 Hvilke resultater har projektet ført med sig kvalitativt og kvantitativt, i proces og i konkrete mål? De kvalitative resultater kan ses på organisationsniveau, men også på det operationelle mødeniveau kan man se mange resultater. En historie på den afsluttende dag blev fortalt med afsæt i disse to billeder: Historien om at møder før gav mulighed for mægtig mange veje, der alle krydsede hinanden og førte i vidt forskellige retninger. Uoverskueligt og umuligt at nå samme sted hen. Nu har vi fået et bedre handicap blev overskriften på en anden historie. Det er et spørgsmål om at øve og træne. Det behøver ikke være så svært. Handling er vigtigere en formalisering. Langt de fleste møder på organisationsniveau er blevet faciliteret. Kvalitiativt betyder dette, at der, for alle parter, er kommet fokus på forberedelsen af møderne; at der foreligger drejebog og rollefordeling mellem facilitator og leder/medarbejder samt at alle har fået et fælles sprog til at kunne tale om gåde møder og god facilitering. Det e er fx blevet legalt at bringe mødet tilbage på sporet, afbryde anerkendende og overholde tiden. Projektet har også resulteret i at der er blevet skabt nye relationer på tværs af organisationen. Det er blevet nemmere at sparre og trække på hinanden, hvilket er guld værd i en travl organisation med mindst 5 forskellige kulturer. På det operationelle møde niveau har vi fået bedre og mere effektive møder. En medarbejder udtaler: "Vi har fået gode møder med højere energi og bedre fokus". Der er kommet et større fokus på indhold og proces samt en bedre forståelse af hvordan beslutningerne på møderne forankres i skolens værdigrundlag. Eksempler fra den afsluttende praksisevent på fortællinger (ud fra billeder), som facilitatorerne formidler på baggrund af deres erfaringer med facilitering: 4

5 Ovenstående billede er en gruppe facililtatorers illustration af hvad facilitering betyder....facilitering kræver at man a hæve sig fra detaljerne og se det hele fra oven i helikoptersynet. Det skaber tryghed og overblik. Facilitator er chaufføren der med god forberedelse, engagement, vilje og accept fra deltagerne fører deltagerne hele vejen i mål. På vejen er der en del sten (udfordringer) som skal forceres, men med hjælp fra værktøjskassen med kompetencer kan disse tages op og overvindes. Der er tegnet en stikvej, som viser hvordan faciltiering skal være fleksibel i den konkrete situation. Vejskiltene viser, hvad rejsen bringer de rejsende (frit fortolket). Historien om at en elefant (projektet) skal spises i små bidder og som får hjælp af de store hanelefanter (de gamle medlemmer af faciliteringskorpset), der står og lufter ørerne : En ny medarbejder og ny i faciliteringskorpset fortæller historien om at projektet kan opleves så konkret og tilgængeligt, at det umiddelbart er nemt at handle på. Opfordringen er: Prøv det! Det kan gennemføres på mange niveauer. Historien om facilitering som... et levende træ, med et stort rodnet. Rødder viser at energi fra mange forskellige (mødedeltagere) føres op gennem stammen og giver liv til grene og blade. En fotosyntese en fælles synergi. Gør at tid bruges kvalitativt. At der er fokus, kreativitet, ro og at beslutninger bliver truffet... 5

6 De kvantitative resultater er først og fremmest at 28 mennesker fra samtlige afdelinger og faggrupper har været involveret og engageret i faciliteringskorpset og fortsætter i Alle har timer arbejde med facilitering bag sig flere langt mere. Der er udarbejdet et fælles faciliteringsmappe på intranettet, hvor alle kan orientere sig eller lade sig inspirere. Denne mappe indeholder 42 forskellige værktøjer til facilitering, 29 drejebøger, referater at læringsaktiviteternes pointer og en lang række artikler. Et andet meget væsentligt kvantitativt resultat er, at tid har fået en anden betydning. Vi økonomiserer nu meget mere med tiden end vi gjorde førhen. Det har betydet, at mødetiden på nogle møder er reduceret, hvilket også har medført faldende procesomkostninger. Læringspunkter og opnåede erfaringer Ledelse En erfaring har vist, at det har haft betydning, at strategisk ledelse og afdelingschefer er gået foran både som facilitatorer og som ambassadører for ideen. På den måde har de været rollemodeller for hinanden, for medarbejderne og for eksterne samarbejdspartnere. Organisation og kulturer som kontekst Det har været vigtigt at der er blevet talt om projektet i hele organisationen både i sjov og alvor. Det er således blevet gjort til allemandseje, fordi det var noget alle kunne forholde sig til meget konkret. Samtidigt har facilitering forstyrret - for meget for lidt eller tilpas, projektet har kunnet rumme alle dele, hvilket formodentligt også er en af grundende til at projektet har rodfæstet sig som det har. En anden generel erfaring, er at kendskab til kulturen skal være til stede for at facilitering kan gennemføres. Den særlige kultur i den enkelte afdeling er til enhver tid den overordnede kontekst. Det blev illusteret af en leder på afslutningseventen således: En historie om læring... intet kan forstås uden for den kontekst de indgår i på billedet; kulturen skal kendes og respekteres, når facilitering planlægges. Definér rammer og find friheden: historiske bygninger, gondoler, mennesker i mylder med forskellige opgaver. På møderne etableres præcise, korte sekvenser,der giver involvering og accept... Vi har afprøvet en række forskellige læringsformer og aktiviteterne har været velbesøgt: mål/rammesætning, seminarer, fyraftensmøde, supervision, træning, coaching. Den brede tilgang til læring, har medført at deltagernes individuelle læringsstile er blevet tilgodeset. Læringspunkter og øvrige erfaringer er summeret op punktvist nedenfor: Strategisk afsæt og organisering Afdelingerne er meget forskellige i mødekultur og i oplevede behov for facilitering. At det gør en markant forskel i organisationen, når der udvikles et sprog til både på værdiniveau og på handlingsniveau taler om gode møder, effektive beslutninger, 6

7 anerkendende afbrydelser mv-. Det skaber legitimitet til alle roller på et møde omkring opgaven/intentionen med mødet. En professionel projektorganisation med klare snitflader er vigtig. Intern projektledelse er en nødvendighed for oplevelsen af ro og imødekommenhed omkring udviklingen. Den eksterne inspiration er god som kick-off (bilag 4) At "det nytter" at implementere et projekt selvom der er medarbejdere, der er skeptiske i forhold til projektet. Projektet har således kunne rumme denne skepsis. Når blot projektet har en vis årvågenhed fra alle, skaber det mening og mindre skepsis. Der har således været plads til at kunne udvikle sig med såvel små som store skridt. Delagtiggørelsen af kolleger på Fyraftensmødet blev oplevet positivt. Mange flere kunne have haft glæde af det input. Måske kunne noget tilsvarende laves på afdelingsniveau. Der må nye til i korpset pga. ændringer i organisationen samt nyansættelser. Faktisk gik det ret nemt at introducere nye i korpset undervejs pga den store synlighed i opgaven Vi har nogle erfaringer, som vi bærer med os ind i fremtiden til glæde for elever, kolleger, studerende, kunder og samarbejdspartnere Læring og udvikling Læringsaspektet bygges lettere ind i mødet når møderne faciliteres. Facilitering sætter fokus på anerkendende adfærd konkret i handling. At projektets brede tilgang til læring, har skabt forskellige læringsrum, der på den måde har bidraget forskelligt til den enkeltes udvikling og læring ift. facilitering. I spørgeskema evalueringen fremgår det fx at hovedparten gennem de forskellige tilbud har oplevet udvikling mht. facilitering. Jamen det er jo som når jeg underviser... facilitering er praktisk pædagogik uden for klasseværelset. Mødeeffekt og metoder/mening At det er vigtigt at konteksten er klar og at sproget har stor betydning for mødets gang. Heri ligger også betydningen af kontekst: Hvilken sammenhæng holder man møde i, hvad skal man med det enkelte punkt på dagsordenen etc. Det opleves som meget tidskrævende at udarbejde drejebøger og forberede facilitering i begyndelsen. Oplevelsen af at have tænkt, at når vi bare er 3-4, så er facilitering ikke nødvendig...og så opleve at det ville have været godt alligevel. Faciliterede møder giver oplevelsen af fællesskab i stedet for at individer kæmper for deres mærkesag At vi alle har lært at forberede og facilitere mødet, og mødedeltagerne har lært at blive faciliteret. At intranettets værktøjskasse måske skal have mere fokus. Det kom frem, at de som havde anvendt den havde stor glæde og nytte af denne. Rolle og position som facilitator Det er vanskeligt at være facilitator og samtidig have et bud på det indholdsmæssige i dagsordenspunktet. Det udfordrer fex tillidsrepræsentanter og ledere, når de skal facilitere egne møder Det kræver mod at gå i gang med at facilitere især egne kolleger. At facilitator altid skal være med i forberedelsen af et møde, ved udarbejdelse af drejebog og have fuld forståelse for hvad mødelederen ønsker at opnå med mødet. Kendskab til facilitering gør os til mere aktive mødedeltagere 7

8 At det kræver meget træning og mod at være facilitator overfor egne kolleger og leder. Det kræver rollebevidsthed fra alle parter. Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle starte forfra? Vi har 5 forskellige afdelinger med vidt forskellige opgaver, organiseringer og erfaring. Halvdelen af lederne er nye på Køge Handelsskole og 3 afdelinger står midt i implementeringen af helt nye reformer. En anden gang ville vi i respekt for forskelligheden starte projektet ude i afdelingerne med at afdække og beskrive deres særlige mødekultur og træningsopgave forventninger og erfaringer. På denne måde kunne hele udviklingsprocessen gennemføres i afdelingerne kombineret med projektets samlede fællestræning. Vi skulle afsætte mere tid til videndeling og refleksion i faciliteringskorpset. Her er muligheden for inspiration, for at bringe værktøjer i spil og for at forstå mysterierne. Vi skulle tilbyde et klippekort med fex 3 coach-seancer med ekstern coach og med fokus på personlig facilitatorstil. Hvad har overrasket jer? Det har overasket os hvor godt det er gået med at skabe fælles fodslag i organisationen omkring dette projekt. Alle med få undtagelse har kunne se meningen med projektet og de eventuelle gevinster det kunne føre med sig. Det har også overrasket os hvor hurtigt medarbejderne har taget projektet til sig og den lettelse facilitering har skabt blandt medarbejderne. De har således tilegnet sig det hurtigt og har været meget engagerede. Hvad har gjort at projektet blev en succes? En vigtig forudsætning for succesen er at jorden har været gødet. Køge Handelsskole har som organisation gennem flere år arbejdet målrettet med at etablere en professionel ledelse, en årscyklus for møder omkring det strategiske arbejde og både i organisationen og i afdelingerne, et kompetenceudviklingsudvalg nedsat under SU, der i årevis har udbudt tværgående aktiviteter. Mange socialkonstruktivistiske metoder har været introduceret i det pædagogiske arbejde og i ledelse. Med dette projekt har vi ramt det rigtige tidspunkt for at arbejde med facilitering.... det er første gang, at det er lykkedes at arbejde med magt i kontekst.. (Strategisk ledelse) En læringspointe er således at den ledelsesmæssige opbakning på alle niveauer er vigtig for at projektet kan gennemføres. Der skal samtidigt stilles krav til at mødet har nogle rammer og at disse rammer er meningsfulde. En stor opbakning fra ledelsen, dels i form af at støtte de enkelte medarbejdere, men også i form af at være egentlige rollemodeller som facilitatorer under uddannelse. Det sidste har bl.a. betydet, at lederne også har kunnet øve sig i medarbejderrummet og således gjort det mere legitimt at øve sig og lave fejl omkostningsfrit. Det har skabt en tryghed i på mødet og dermed også i organisationen. En anden faktor, der har gjort at projektet er blevet en succes, er at det er et demokratisk ledelsesværktøj, der sikrer dialog i beslutningsprocessen. Det opfylder således kravet om 8

9 åbenhed og demokrati, som passer godt ind i en lærerkultur. En tredje faktor er at der har været meget træning med inspirerende input. En fjerde faktor er at facilitering sætter fokus på opgaven, ikke på personen. Endelig har implementeringen i hele organisationen på en gang haft stor betydning. Medarbejderne har fået et større fællesskab, et fælles omdrejningspunkt og er på den måde kommet tættere på hinanden ikke bare på afdelingen, men også afdelingerne imellem. En medarbejder udtaler i den forbindelse:...at det har været fælles for hele organisationen og at der er blevet talt meget om det har gjort at i har haft en fællesskabsfølelse. Man kan tale om facilitering både i sjov og alvor..." 3 gode råd 1. Ledelsesopbakning og strategisk bevågenhed legitimere at der gøres noget anderledes på møderne: holdes fokus, tid, dynamik og beslutning fx 2. Start konkret med de kendte møder, som mange oplever traditionelle, kedelige, ineffektive og meningsløse 3. En bred vifte af læringsmuligheder tilbydes og der insisteres på konkret træning Forankring af projektet Hvordan er projektets resultater blevet implementeret? Gennem en projektorganisation, der har skitseret og legitimere klare funktioner for styregruppe, projektsekretariat, projektleder, konsulentgruppe, ledergruppe og faciliteringskorps Gennem de modige deltagere i faciliteringskorpset. De har gjort det og talt om det på møder blandt kolleger Gennem fortløbende information i Intern Information og på intranettet. Metoder, værktøjer og historier Gennem fyraftensmøde for samtlige ansatte på skolen Gennem praksis, hvor alle medarbejdere har oplevet at deltage i faciliterede møder og givet feedback. Gennem etablering af korps og aktiviteter, der skaber relationer på tværs af skolens afdelinger og faggrupper Gennem løbende fælles opmærksomhed på projektet i hele organisationen. Hvordan føres projektets resultater videre i institutionen efter projektets ophør? Facilitatorkorpset fortsætter med tre årlige møder: Rum for ny viden, refleksion og videndeling Facilitatorkorpset opstiller personlig mål og coaches løbende Møder der skaber mening og værdi indgår i skolens såvel som i afdelingernes strategi for det kommende år Det er fortsat et krav, at der ligger drejebøger for samtlige organisatoriske møder på Køge Handelsskole og at de faciliteres Facilitering bringes med større styrke i spil i forhold til skolens samarbejdspartnere 9

10 Formidlingsaktiviteter Intern Information Intranet Artikler i lokalpressen Omtalt det til eksterne samarbejdspartnere Bragt i anvendelse på eksterne møder Evalueringsmetoder Evalueringen er foretaget i forhold til projektets mål samt de rammeaftaler hver enkelt afdeling opstillede ved projektstart. Evalueringen er foretaget med tre indfaldsvinkler: Spørgeskema vedrørende udvikling ift. facilitering: I projektet har været tilbudt en bred vifte af aktiviteter, fordi vi som mennesker lærer forskelligt. Et spørgeskema blev udsendt (bilag 4) Fire evaluerende samtaler ud fra positioner i organisationen: Strategisk ledelse, storledelse, tillidsvalgte, medarbejdere. Hensigten var at forstå faciliteringsprojektet i et organisationsudviklingsperspektiv. (bilag 5) Praksis event, hvor facilitatorkorpset dels i praksis demonstrere deres kompetencer og dels fortæller historierne om møder i det forgangne år. Formål at fastholde oplevelser og lægge spor ud i fremtiden: hvad virker og hvad skal vi gøre mere af nu? (bilag 8,9) Evaluering af ekstern konsulentstøtte Eksterne konsulenter har været inddraget som undervisere og trænere på seminarer og workshops....det var inspirerende at møde folk udefra med helt andre erfaringer......de eksterne kunne samle os på tværs af mange forskellige fagområder og opgaver. Samle os omkring noget helt nyt og anderledes... Evalueringerne af disse aktiviteter fremgår af spørgeskemaundersøgelse (bilag 4) Eksterne coaches har coachet såvel projektledelse som deltagere i facilitatorkorps. Rigtig god effekt. Eksempler på udtalelser: Super supplement til til plenum- og gruppearbejdet i workshoppene! Jeg fik vendt mine undringer og fandt selv en løsningsmodel for dem alle....entydig anderkendelse og konstruktive spørgsmål i processen Og fra coachenes vinkel: Det er spændende, at vi her træder ind i en faciliteringsindsat, der har ledelsesmæssig og bred organisatorisk opbakning, med mange begejstrede deltagere. Dejlig ramme at coache i" "Afvekslende vifte af udfordringer coachees kom med, fra drejebøger der skulle laves, til facilitatorrolleudfordringer, til mere generelle leder- eller arbedjsplads-udfordringer" Jeg tror at facilitering blev mere forankret i den enkeltes hverdags praksis, end hvis der ikke var blevet gennemført coaching. Med hensyn til ekstern proceskonsultation er udfordringen i høj grad at etablere en relation mellem konsulent og lederne, der skal forestå processen i afdelingerne. Samspillet skal 10

11 opleves som meningsfuldt og det skal kunne rumme de hyppige ændringer der sker i hverdagen i forhold til en planlagt aktivitet: det være sig personaleudskiftning, sygdom, brandslukning og travlhed. Det fordrer stor evne til fleksibilitet og en høj grad af vilje til at rumme de hastige forandringer og aflysninger som sker. Der skal i relationen tales om hvordan konsulenten bedst muligt støtter og intervenerer i det, som er i gang. Skal konsulenten fx give remindere, tage noget af det tidskrævende arbejde så som dokumentation mv? Evalueringsresumé Køge handelsskole har igennem 2007 haft fokus på det gode møde under overskriften Fra traditionelle møder til møder der giver mening og værdi til deltagerne. 28 ledere, tillidsvalgte og medarbejdere har gennem en bred vifte af aktiviteter tilegnet sig viden om facilitering og så er der blevet trænet på størstedelen af møderne i organisationen: ledelsesmøder, lærerrådsmøder, teammøder, afdelingsmøder, budgetmøder, SU-møder osv. Til samtlige møder har foreligget en drejebog, hvoraf det tydeligt fremgår hvad fex intentionen er med mødet og hvem der faciliterer ud fra en valgt struktur. Evalueringen viser, at struktur og klart formål giver energi og kreativitet til møderne, der opleves som langt mere interssante at deltage i. I organisationen bruges i dag langt mindre tid på møder og der skabes forpligtende beslutninger. I processen har vi set mange eksempler på at de pædagogiske og didaktiske kompetencer, som en uddannelsesinstitution har, er blevet bragt i spil i den organisatoriske kontekst. Centrale projektaktiviteter: Intern organisering og aktivitetsplanlægning 1. Etablering af projektorganisation. Styregruppe med repræsentanter for alle medarbejdergrupper samt direktør og projektleder blev konstitueret. På første møde blev følgende diskuteret Fastlæggelse af deltagerkreds Etablering af projektsekretariat og snitflader i opgaver mellem dette og projektleder, korpsets deltagere, ledelsesgruppen og eksterne konsulenter. Introduktion i storledelse med henblik på visitering til projektdeltagelse Gennemførelse af informationsmøde og forventningsafstemning Projektopstart med diverse aktiviteter Præsentation af master for brevpapir samt mappe med materiale til deltagere Styregruppen har holdt i alt fire møder efterfølgende med fokus på både at følge og at fastholde udvikling og ressourceanvendelse. Flere gange har udfordringer givet anledning til at en ny kurs måtte lægges. Fx da vi halvvejs måtte rekruttere et nyt hold til faciliteringskorpset pga. stor medarbejderudskiftning. 2. Etablering af faciliteringskorps Ledelsesgruppen blev på et møde introduceret til projektets mål og aktivitetsramme med henblik på at udpege de 2 personer fra egen afdeling, som skulle indgå i faciliteringskorpset. Hovedprincippet var, at personerne havde talt om et udviklingsbehov på MUS og at det var personer som i det daglige havde møder, der skulle gennemføres og som kunne faciliteres. 11

12 Derudover blev samtlige SU-medlemmer, sikkerhedsrepræsentanter og lærerrådsformænd inviteret. De var fødte medlemmer ligesom chefgruppen var det. Faciliteringsgruppen var fra starten stoppede på grund af jobskifte og sygdom. 10 nye blev inviteret ind og introduceret midtvejs. Heraf fuldførte 5. De 5 andre var helt nye lærere, som havde andre prioriteringen i arbejdet. Ved faciliteringsprojektets afslutning blev 26 certificerede. Alle havde på forskellig vis deltaget i projektets aktiviteter og gennemført træning af facilitatorrollen under supervision eller med sparring. 3. Aktiviteter i projektet En række aktiviteter blev planlagt i processen. Med tanke på at tilbyde forskellige typer af læringsmuligheder for den enkelte og at skabe størst mulig organisatorisk effekt af læring blev tilbudt: Seminarer Fyraftensmøder Målrettet sparring og supervision i træning Informationsdatabase med værktøjer og inspirationsmateriale Coaching Interviews Afsluttende praksisevent De forskellige aktiviteter evalueres andetsteds i forhold til læringseffekt. I bilag 5 kan ses Indholdet af seminarer og praksisevent. 4. Information til alle på Køge Handelsskole Udfoldelsen af projektet Facilitering af møder, der giver værdi og mening er løbende beskrevet i skolens interne information til gavn for alle i organisationen. Hensigten har været at give folk lyst til at spørge og undersøge fænomenet, men også at gøde jorden for at facilitering fik lov til at ske på møder ude omkring. Skrivene har skærpet interessen. Den vigtigste information er dog foregået via faciliteringskorpset, der i kraft af deres ambassadørrolle og vedholdende træning og pustet til interesse og spørgelyst. 5. Intranet se Facilitering I forbindelse med udbredelsen af metoderne og træningen af facilitering er der på skolens intranet lavet en plads til alle dokumenter fra projektet lige fra drejebøger til værktøjer. Her lægges løbende materiale frem til inspiration for andre i korpset. I alt er indkommet 29 eksempler på drejebøger (bilag 7) og 42 (bilag 6) værktøjer til inspiration for andre. I spørgeskemaundersøgelsen har 15 tilkendegivet at have brugt værktøjskassen. Fem har brugt den 0-2 gange, fire 3-5 gange, fire 6-10 gange og to har brugt den gange. (bilag 4). 6. Fastlæggelse og forfølgelse af projektmål Undersøgelse af mødekulturen på Køge Handelsskole Tre fokusgruppeinterview blev gennemført med deltagere fra alle medarbejdergrupper på skolen. Formålet var at tage temperaturen på møderne generelt på Køge Handelsskole. 12

13 Hvor er udfordringerne? Hvad sker der helt konkret? og Hvordan opleves værdi og effekt af møder? Undersøgelsen mundede ud i en minirapport (bilag 2), som blev præsenteret i ledelsesgruppen med henblik på videre drøftelse i de enkelte afdelinger. Minirapporten siger noget om møder generelt, afdelingsspecifikt samt om store møder og mindre gruppemøder. Den siger og så noget om forventninger og bekymringer omkring facilitering som metode på Køge Handelsskole. En gennemgående træk var, at der er meget store forskelle på kulturerne i de enkelte afdelinger. Styregruppe og storledelse besluttede bl.a. derfor at lade rapportens perspektiver gå videre over i en præcis formulering i den enkelte afdeling af hvad der specifikt skulle arbejdes med. Til dette udarbejdede alle afdelinger en rammeaftale for træning i fase 2. Mål og rammer for træningen i de enkelte afdelinger I forlængelse af den refleksion der er sket på seminarerne og i minirapporten, har hver enkelt afdelings chef med korpsdeltagere udarbejdet en rammeaftale for den træning som nu skal ske i perioden april til oktober. Rammeaftalerne indikerer mål, aktivitet, tid for aktiviteter samt prioriteret brug af ekstern konsulent i processen. Rammeaftalerne er indstillet af styregruppen. Rammeaftalerne gør det muligt at følge projektets udvikling samt at få eksperimenteret med forskellige mødetyper i projektet. Resultaterne af rammeaftalerne var konkrete og meget forskellige fra afdeling til afdeling kan ses i bilag 3 Regnskab er vedlagt og eftesendes underskrevet af den juridisk ansvarlige person på Køge Handelsskole. 13

14 Bilag 1 Aktivitetsoversigt Februar Torsdag den kl Introduktionsseminar: Korpset samles til første introduktion af Hvad er facilitering? - projektpræsentation - fortællinger om møder med mening og værdi - begrebsforståelse - vidensbørs - anerkendelse...der lægges op til udarbejdelse af individuelle og organisatoriske læringsmål 25 deltagere mødte op til en udfordrende og arbejdsom dag. Der blev bl.a. produceret nogle plancher omkring erfaringer og ønsker til Det gode møde og den gode facilitator. De blev omsat til store bannere, der har hængt i lokalet til efterfølgende møder. Marts Tirsdag den 6.3 kl Workshop: Møder der skaber værdi og mening /v. Ib Ravn LLD/DPU (for faciliteringskorpset) Hvordan fremmes møders levende proces? Hvad er vores udfordringer på mødefronten og hvordan tackler vi dem vha. facilitering? Hvordan kan man strukturere en diskussion vha. mødediamanten? Hvordan man fastholder mødets fokus og evt. grå i meta for at kunne det? Faciliteringskorpset var igen samlet og arbejdede med konkrete øvelser og refleksioner over egen læring Onsdag den 14.3 kl Fyraftensmøde: Møder der giver inspiration, energi og resultater /v. Ib Ravn, LLD/DPU (for alle medarbejdere på skolen) Møder skal være produktive og hyggelige, stramme og frie, og de skal skabe værdi for brugerne og mening for deltagerne. Hvordan får man sådan nogen møder, hver gang? Efter et oplæg går vi i smågrupper og gennemfører nogle knaldgode møder og bagefter reflekterer vi over, hvordan det kunne lade sig gøre. Med dette møde indleder vi vores oprustning på mødefronten. Kom og hør hvad du kan forvente dig af dine møder fremover. Ved Ib Ravn, Lektor ved Learning Lab Denmark, DPU Til dette møde var alle på skolen inviterede idet formålet var at udbrede kendskabet til hvad facilitering er og ikke mindst, hvad de vil komme til at opleve i den kommende tid. I alt deltog 50 ledere og medarbejdere fra samtlige skolens faggrupper. 14

15 August Nye deltagere Opsamlingsheat nye deltagere i faciliteringskorpset: Introduktion: 16.8 kl /v. Merete 22.8 kl / v. Ib Nye deltagere blev via afdelingscheferne inviteret til at komme med i faciliteringskorpset. September Coaching alle tilbydes mulighed for 1 coaching-seance af ekstern facilitator. Alle blev opfordret til at tage en konkret oplevelser, erfaring eller et ønske om at opnå noget som facilitator, med til coachingen. Datoer blev udbudt og hurtigt booket. Der var stor interesse og en meget positiv tilbagemelding fra såvel coach som fokuspersoner. 24 personer modtog coaching. 6. september oktober Seminar: Kommunikation i møder er forhandling?! / v. Malene Rix, DPU Gennem oplæg, øvelser og refleksion blev der sat fokus på de møder, hvor der er mange forskellige opfattelser, holdninger og erfaringer blandt deltagerne og hvor der skal opnås en enighed. Enigheden kan være en beslutning, der skal føres ud i livet, en fælles forståelse af opgaven osv. Vinklen og inspirationen er hentet i Forhandlingens metoder og teknikker. Som Malene siger: Når vi mødes er vi meget hurtigt i virkeligheden i gang med at forhandle...for at præge og påvirke...for at få indflydelse...for at vinde... Hvordan faciliterer man en proces, der anerkendende retter sig mod at skabe resultater og fælles forståelse? Hvad sker der i gruppens dynamik i en sådan proces? Hvilke virkemidler har facilitatoren? Hvad er konstruktiv kommunikation i situationer, hvor der forhandles synspunkter? Hvordan kan det klassiske forhandlingsmøde inspirere facilitering og facilitator? Seminaret var velbesøgt. I alt deltog 22. Seminar : Et anerkendende procesdesign og sprog! /v. Kim Judson Hvad vil det sige at være anerkendende? Hvordan udtrykker vi os anerkendende? Og hvordan arbejder vi anerkendende med fokus på det værdiskabende i kommunikationen? Gennem oplæg, øvelser og refleksion kommer vi ind på emner som værdsættende kommunikation, spørgeteknikker og Appreciative Inquiery. Vi skal sammen sætte fokus på hvordan disse værktøjer kan bringes i anvendelse i faciliteringsprocesser. Hvornår er man anerkendende og hvornår underkender man? Hvad sker der med gruppen, når man arbejder med værdsættende og anerkendende sprog? Hvordan arbejder man med anerkendelse i facilite- 15

16 ring? Hvordan stiller man de gode spørgsmål? Hvordan kan man bruge AI i facilitering? 22. januar Der var 6 deltagere til dette seminar Praksis event. Certificering af faciliteringskorps Certificeringen skulle vise den variation som facilitatorerne havde tilegnet sig gennem året, dels ved brug af værktøjskasse, dels ved deltagelse i diverse seminarer og dels ved egen facilitering eller som deltagere i faciliterede møder. Programmet i hovedpunkter: Velkommen og status v. Merete Hansen Fremtid og facilitering på KHS v. Tim Christensen Udarbejdelse af drejebøger: Gode historier om facilitering. Gennemførelse af møderne Evaluering af processer Fremlæggelse af de gode historier Certificering Til dette seminar deltog 20 facilitatorer, som alle blev certificeret (bilag x) 16

17 Bilag 2 Minirapport: Miniundersøgelse af mødekulturen ved projektstart MINIRAPPORT temperaturen på møderne på KHS i marts måned 2007 Kim Judson Liv og Ledelse Brobyvej Sorø 17

18 Indholdfortegnelse Indledning 19 Ramme for fokusinterviews 19 Interview resultater 20 Generelt 20 Afdelingsproblematikker 21 Stormøder 22 Team og mindre gruppemøder 22 Forventninger og bekymringer omkring faciliteringsprojektet 23 Positive forventninger 24 Bekymringer 24 Facilitatorenes forventninger og bekymringer 24 18

19 Indledning Køge Handelsskole har startet projektet: Fra traditionelle møder til facilitering af møder, der skaber viden, værdi og mening. Projektet skal løbe gennem hele 2007 og skal bl.a. uddanne og certificere 28 facilitatorer ved KHS. Hele personalet KHS vil således opleve en række forsøg på at holde møder på en ny og inspirerende måde. Baggrunden for at gennemføre projektet er en antagelse om, at møder på KHS i dag er meget traditionelle i deres form og indhold. Procesomkostningerne er store set i forhold til antal deltagere og de beslutninger, som tages, og som ofte ikke giver den ønskede effekt efterfølgende, og således ikke i nok omfang omsættes til handling og værdi. Eksemplerne kan være (som scenarie): 40 mennesker mødes, dagsordenen er alenlang, nogle siver før tid, fordi diskussionen trækker ud, de samme 5 taler længe og ud af forskellige tangenter, møderne starter ikke til tiden, formålet er uklart, diskussionen er ufokuseret, beslutningerne svæver i luften, der bliver ikke fordelt handlingsansvar osv. Møderne bidrager ikke til værdikæden og skaber snarere demotivation og manglende ejerskab hos deltagerne. Møderne bidrager heller ikke i ønsket omfang til den vidensdeling, der i en vidensbaseret virksomhed er nødvendig. For at skabe højere motivation, større ejerskab, øget vidensdeling på møderne, har man derfor igangsat faciliteringsprojektet, hvor de 28 facilitatorer skal hjælpe til med at imødekomme dette. Gennem facilitering vil en trænet facilitator kunne være katalysator for bl.a målrettethed, energi og nysgerrighed på møderne. For at få en idé om hvordan møderne afholdes i dag og således have et grundlag at evaluere på effekten af faciliteringsprojektets betydning i efteråret 2007, er der gennemført i alt 3 fokusgruppeinterview i dagene 21. og 22. marts Ramme for fokusinterviews Fokusgruppeinterviewene blev gennemført af konsulent Kim Judson. Der var oprindeligt planlagt 4, men to af fokusgrupperne blev slået sammen og der blev således afholdt 3 interview af 1 2 timers varighed. Tiden afhang dels af deltagernes mulighed for at deltage i hele interviewet dels af deltagerantallet. I fokusguppeinterviewene blev der sat en ramme om en dialog og en refleksion ud fra de møder deltagerne har erfaringer fra i deres hverdag og ikke mindst de tanker de gør sig om de møder de deltager i idag på KHS. Nogle deltagere har deltaget på et enkelt fyraftensmøde om facilitering, enkelte andre er en del af det faciliteringskorps på 28 personer som KHS uddanner. På et af fokusgruppeinterviewene deltog en afdelingsleder, mens dette ikke var tilfældet på de andre fokusgruppeinterview. Deltagerne i fokusgrupperne var udpeget / adspurgt af ledelsen i de forskellige afdelinger. 19

20 De 3 fokusgrupper bestod af repræsentanter for: Gruppe 1: HG, HG-voksen og SIMU. Gruppe 2: Regnskab, reception, marketing, EVU sekretariat. Gruppe 3: HH og KVU Deltagerne skulle på forhånd være informeret om indholdet på fokusgruppeinterviewet og havde mulighed for at forberede de fire spørgsmål som dannede ramme om interviewene (se bilag 1). Da nogle deltagere først blev tilsagt i sidste øjeblik eller da de ikke var informerede om indholdet af interviewene, blev hvert interview indledt med en kort individuel refleksion over de tre største udfordringer man umiddelbart så, når man tænkte på de møder man havde deltaget i gennem de sidste 6 måneder.. Interview resultater Interview resultaterne viser dels nogle generelle tendenser i møderne på KHS, dels noget der er afdelingsspecifikt og endelig viser de, at der er stor forskel fra store møder til møder i mindre grupper. Møder med få deltagere fungerer generelt bedre end møder med mange deltagere (fx team-møder i fht. pædagogisk råds møder). Generelt Møderne på KHS foregår som hovedregel som antaget: efter den traditionelle form med udsendelse af overordnet dagsorden, ordstyrer og med indlæg fra de deltagere der melder ind at de vil sige noget under mødet. Der udsendes som hovedregel referat efter møderne. Der savnes en gensidig ansvarlighed hos deltagerne, dels om at tage hensyn til hinanden og anerkende hinandens indlæg / holdninger, men også at deltagerne fremfører relevante punkter og indlæg der hører til dagsordenen og samtidigt begrænser sig tidsmæssigt så dagsordenen kan overholdes. Det er en generel opfattelse at der ofte er afsat for lidt tid til punkterne på dagsordenen, hvilket medfører at tidsplanen skrider. Der er generelt forskel på mødernes karakter: nogle er mere formelle end andre. Nogle møder har karakter af arbejdsmøder, hvor der ikke nødvendigvis er en forudbestemt dagsorden, men udelukkende en overskrift for mødet. På disse møder tages beslutninger løbende og der føres sjældent referat. Andre møder er meget formelle af karakter og har derfor forudbestemt dagsorden, nogle med uddybende beskrivelse af dagsordenens punkter andre med dagsordenspunkterne i overskriftsform. Herudover blev det fremhævet at møderne altid ligger om eftermiddagen, ofte direkte i forlængelse af undervisningen. Her er folk ofte trætte og mindre kreative. Desuden er mødedeltagerne generelt dårligt forberedte til møderne. Det er en del af kulturen. Man får ofte dagsorden i sidste øjeblik og kan ikke nå at forberede sig. På den anden side er der en fælles forståelse for at man ikke møder forberedt op til møderne. Det er desuden generelt at der sjældent holdes pauser fordi tiden skrider. 20

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Herning, april 2014 3 Udvikling af bibliotekstilbuddet til vores brugere er en af de

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Rapport 1 Plejecentret Johan Riis Minde i Morsø Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte

Læs mere

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB AMU COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB KursusCentrets Coaching som Arbejdsredskab er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 13 dage fordelt over 4 måneder og baseret på AMU. Coaching modul 1-5 sigter på at

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (Kbh hold) og

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde. ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.dk Mobil 40147871 ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabsloven: Forebyggelse af brand ved

Læs mere