magasin for byggeri, anlæg og industri 2 Energirenovering er fremtiden 2 Fire års forfald i Rudkøbing får en ende

Transkript

1 11. årgang nr. 1 marts 2013 magasin for byggeri, anlæg og industri Fokus på renovering 2 Energirenovering er fremtiden 2 Fire års forfald i Rudkøbing får en ende 2 Tænk i helheder når det handler om renovering 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition 2 Arbejdsmiljø 1

2 Låner du også kollegaens utilstrækkelige forsikring? Hvis du låner din kollegas arbejdsmaskine, eller lejer en sikrer du så, at der er tegnet motor ansvars forsikring? Og at selvrisikoen i givet fald ikke er svimlende høj? Hvis der ikke er tegnet forsikring, hænger du nemlig på en eventuel skade. Det er der heldigvis råd for. Hos os kan du tegne en motoransvars forsikring, der dækker selvkørende arbejds maskiner både lejede og lånte. Så skal du kun tænke på at få arbejdet gjort. Dækning: Forsikringen dækker motoransvar på selvkørende maskiner, såfremt der ikke allerede er tegnet motoransvarsforsikring. Er en sådan tegnet, dækker forsikringen, når selvrisikoen overstiger 3.000, kr. Ring eller send en mail til info@bygfs.dk Fordi vi kender din hverdag Byggeriets forsikringsservice - en del af Gjensidige-gruppen A.C. Meyers Vænge København SV Tlf.: Fax:

3 Leder 5 Det er i dag et vejr - et solskinsvejr Lars Storr-Hansen Kort og Godt 22 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen Branchen i fokus 7 Energirenovering er fremtiden Husejere, kommuner, boligforeninger og folkeskoleelever kan på Helsingør Energi Center både se og røre ved vinduer, solceller eller varmepumper, som kan gøre boligerne grønnere 8 En logistisk udfordring ved Dokk 1 Når der bygges et projekt til to milliarder kroner inde midt i Aarhus by, kræver det planlægning ned til mindste detalje for at få logistikken til at gå op, så både by og byggeplads kan fungere 11 Fire års forfald i Rudkøbing får en ende Menighedshuset får nyt liv og en hel ø ånder lettet op. Bygningen er reddet i sidste øjeblik 14 En familie med mørtel i blodet I familien Rasmussen har fire generationer arbejdet i murerfirmaet, der i dag hedder Arne & Lasse Rasmussen 15 Dde mange små opgaver er hemmeligheden bag succesen Ved årsskiftet overtog Lotte Andersen Severin og René Severin den sidste aktiepost i Erling Andersen Snedker og Tømrerforretning A/S i Aabenraa 16 Eksperter i jord og vand GEO arbejder med geoteknik, havbundsundersøgelser, miljø og grundvand 20 Lavsæson er uddannelsessæson Dygtige og veluddannede medarbejdere giver en højere produktivitet og en bedre kvalitet 11. årgang nr. 1 marts 2013 Fokus på renovering magasin for byggeri, anlæg og industri 2 Energirenovering er fremtiden 2 Fire års forfald i Rudkøbing får en ende 2 Tænk i helheder når det handler om renovering 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition 2 Arbejdsmiljø Marts 2013 Fagligt 26 Præcision, hurtighed og talent 28 Vaner skal ændres, hvis konflikterne skal løses 29 Vil du øge virksomhedens produktivitet? 30 Entrepriseforsikring en god sikring mod tyveri på byggepladser 32 Hhvornår er entreprenøren forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring? SERVICESTOF 33 Paragraffer 34 Nyt fra Kursus & Udvikling 37 Produktnyheder 39 Kalender og navne Indkøbsnyt 41 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3indhold Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Michelle Hansen, Frederik Marker Hansen, Marie Holm Mathiasen, Mogens Hjelm, Anette Sørensen Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk Oplag 9.300, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. ISSN Elektronisk ISSN Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: SEB-huset i København, fotograf: Ricky John Molloy

4 findes der noget smukkere end lyden af en kunde? 2i1 Nummer 29,- pr. md. Undgå at miste opkald med 2i1 Nummer Med RenMobil-løsningen 2i1 Nummer kan du svare dit fastnetnummer på mobilen. På den måde undgår du, at dine kunder ringer forgæves, når du er på farten. Og samtidig sparer du alle fastnetudgifterne. Det får du: 2 numre til 1 mobil Ingen udgifter til fastnet og viderestilling Tidsstyring af fastnetnummerets åbningstid Spar fra 1.200,- * pr. år * Besparelsen gælder ved fastnetudgifter på 107,20 kr./md. og 30 kr./md. for viderestilling (30 stk. a 1 kr.), i alt 1.646,40 kr. årligt pr. bruger. 2i1 Nummer koster 348 kr. årligt pr. bruger. Oprettelse 19 kr.

5 Lars storr-hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder Det er i dag et vejr - et solskinsvejr. Så blev det forår også i byggeriet. Efter en hård vinter med måneders hvileløs kamp for at få regeringen og oppositionen til at nå en erkendelse af, at en genstart af BoligJob-ordningen er vejen frem, kommer regeringen nu byggeriet i møde med en vækstplan, der vil fylde op i ordrebogen hos både små og store virksomheder i byggeriet. Der er ingen tvivl om, at en genstart af BoligJob-ordningen er både en effektiv, nyttig og billig måde at skabe job på særligt i de mindre virksomheder. I Dansk Byggeri vurderer vi, at den vil give op mod job pr. år og det vil få smilet tilbage hos de mange håndværksmestre, der efter nytår sagde farvel til ansatte og nye lærlinge. De kan sammen med boligejerne nu glæde sig til at komme i gang med bolig- og energiforbedringer. Med Vækstplan DK søsætter regeringen også en ambitiøs plan for renovering af den almene sektor. Her står mange projekter allerede klar til start, og byggeriet har den fornødne kapacitet til at gå i gang med det samme. Vi kan også sætte tjek ved et andet af Dansk Byggeris forslag, nemlig at der sættes flere penge af til nedrivning af forfaldent byggeri og forældede boliger. Det vil unægtelig give et stærkt løft i mange små bysamfund landet over. Her er arbejdet nemlig langt fra gjort færdigt og med de afsatte midler, kan vi nu komme et godt stykke videre. "Der er ingen tvivl om, at en genstart af BoligJobordningen er både en effektiv, nyttig og billig måde at skabe job på" - Lars Storr-Hansen Og mens regeringen var i gang, valgte de yderligere at give togdriften et løft af historiske dimensioner. Det giver udsigt til en lang række attraktive opgaver ikke mindst i anlægsbranchen, som ikke bare vil skabe aktivitet i mange virksomheder, men også styrke deres internationale konkurrenceevne. Ovenpå en pessimistisk udsigt til endnu et hårdt år kan vi med andre ord nu se lys i mørket og glæde os over lydhørhed for de forslag, som Dansk Byggeri har lagt på bordet. Vi skal gøre vores til, at regeringens initiativer hurtigst muligt omsættes til job. Detaljerne mangler stadig, og dem vil Dansk Byggeri naturligvis arbejde hårdt for at få indflydelse på. Men summen er, at Dansk Byggeri må justere konjunkturudsigterne i opadgående retning, når den fremlagte vækstplan forhåbentlig kommer i hus. Velkommen forår

6 Få rabat på abonnementet med Dansk Byggeri Mobil Pro giver dine medarbejdere præcis, hvad de har brug for. Og udvider du med RenMobil-løsningerne, kan du også lette jeres arbejdsgange, forbedre kundebetjeningen og spare udgifter. Ring til og hør, hvad vi kan gøre for din virksomhed Spar op til 17,5 % Som medlem af Dansk Byggeri får du op til 17,5 % i foreningsrabat på Mobil Pro og 20 % på udlandstelefoni. Jo længere abonnementsperiode, jo større rabat. Mobil Pro Rabataftale til foreninger 12 mdr. 18 mdr. 24 mdr. 36 mdr. 0 % 12,5 % 15 % 17,5 %

7 Energirenovering er fremtiden Husejere, kommuner, boligforeninger og folkeskoleelever kan på Helsingør Energi Center både se og røre ved vinduer, solceller eller varmepumper, som kan gøre boligerne grønnere. Det er lokale håndværkere, der står for energicenteret Tekst og foto MICHELLE HANSEN, Håndværkere oplever ofte, at kunderne efterspørger grønne løsninger til deres boliger. Fire håndværksvirksomheder i Helsingør driver sammen Helsingør Energi Center, hvor kunder og andre interesserede kan se, hvordan boligen gøres grønnere. - Folk kan komme og få rådgivning om hele boligen her. Vi har også et samarbejde med en bank, som kan hjælpe med finansieringen af energirenoveringen, siger Lars Knudsen, der ejer Helsingør VVS og er primus motor i energicenteret, som han startede for tre år siden. Han har løbende fundet andre håndværkere, som kan supplere med deres fagområder. Forretning og vejledning - Der er fremtid i energirenovering, fordi kunden i langt de fleste tilfælde tjener pengene hjem igen. Som håndværkere er det vores opgave at fortælle det til danskerne og vise dem, hvilke muligheder de har i netop deres bolig, siger Kim Dahl Eriksen, der er medejer af tømrervirksomheden Hamlet og har været med i energicenteret i to år. Men det er ikke kun husejere, som gæster energicenteret, elever fra 7. klasse og opefter kommer også for at blive klogere på, hvordan der kan spares på energien. - Her får de en idé om, hvor meget energi der skal bruges, når de tager et bad på en halv time. Og så vækker vi forhåbentlig de unges interesse for at tage en erhvervsuddannelse, når de ser de mange forskellige opgaver, man får som håndværker, siger Kim Dahl Eriksen. Den rigtige indstilling - Når en husejer kommer med en pose penge og spørger, hvad de kan få for den, kigger jeg ikke på det ud fra min tømrerforretning. Hvis kunden får den største energibesparelse i sit hus ved at stifte varmekilde, er det det, jeg anbefaler, selvom jeg ville tjene penge på at skifte vinduerne, siger Kim Dahl Eriksen. Energicenteret er nemlig et sted, hvor folk kommer for at få råd og vejledning, og derfor er det vigtigt, at centeret ikke bliver et salgssted for virksomhederne hver især. - Det har taget tid at finde samarbejdspartnere, som har den samme indstilling til projektet, som jeg har. Derfor har jeg også måttet stoppe samarbejdet med virksomheder undervejs, men nu har vi fundet en god gruppe, hvor vi er enige om, hvad der skal til, for at det fungerer, siger Lars Knudsen. Foregangseksempel I Fredensborg Kommune har de hørt om succesen med energicenteret, og kommunens medarbejdere har derfor planlagt et besøg i Helsingør. Når Kim Dahl Eriksen skal ud og vise private kunder, hvilke vinduer, de kan vælge til deres hus, er udstillingen i energicenteret lavet, så vinduerne nemt kan tages med ud - Jeg er ikke i tvivl om, at der er behov for lignende tiltag i andre kommuner. Og hvis jeg skal give andre håndværkere, der overvejer at gå samme vej et godt råd, er det, at de ikke skal gøre det for pengenes skyld. Det skal være lysten, der driver værket. For mig er det en god forretning i dag, men der er en lang opstartsfase, hvor man investerer mange timer, siger Lars Knudsen. 2 Helsingør Energicenter holder også arrangementer med private virksomheder, boligselskaber, boligejere og andelsboligforeninger, hvor de rådgiver om løsninger til deres bygninger 7

8 En logistisk udfordring ved Dokk1 Når der bygges et projekt til to milliarder kroner inde midt i Aarhus by, kræver det planlægning ned til mindste detalje for at få logistikken til at gå op, så både by og byggeplads kan fungere Tekst og foto MICHELLE HANSEN, redaktionen@danskbyggeri.dk 2 Projektet er en del af omdannelsen af de nye bynære havnearealer i Aarhus, som blandt andet skal nedbryde barrieren, der i dag er mellem havnen og byen 2 Dokk1 er klar til brug i slutningen af 2014, mens de sidste veje og pladser er klar til brug i slutningen af Aarhus Kommune skønner, at den direkte beskæftigelseseffekt i projektet er 650 mandår. De fleste projektledere kender til udfordringerne omkring logistikken på en byggeplads. Men på Aarhus havn, hvor byens kommende hovedbibliotek og borgerservice, Dokk1, er ved at blive bygget, er de logistiske udfordringer i en størrelse, som de færreste kender til. Projektet koster to milliarder kroner, foregår på et område på m² og omfatter udover Dokk1 også etablering af nye havnepladser, omlægning af trafikken omkring Aarhus Havn, klimasikring af Aarhus midtby og frilægning af det sidste stykke af åen i Aarhus. - I jorden ligger ledninger fra 19 forskellige ledningsejere - det er alt fra internet til kloakering, og det betyder naturligvis, at vi skal holde tungen lige i munden, når vi graver, siger sektionschef hos NCC Construction, Allan Helledie. Teksten fortsætter side 10 8

9 - For at sikre Aarhus midtby mod oversvømmelser under fremtidens skybrud skal området omkring åens udløb hæves. Vejarbejdet må vi lave i etaper og derfor løbende flytte kørebanerne, så trafikken hele tiden kan fungere, siger Allan Helledie, sektionschef hos NCC Construction I Dokk1 s kælder, hvor NCC-arbejderne er i gang, kommer Europas største automatiske p-anlæg til at ligge 9

10 Byggeriet kræver fire kraner, hvor kran nr. 1 er den største, der arbejder på Aarhus havn i øjeblikket Fortsat fra side 11 NCC Construction står for en del af byggepladsledelsen og er den største entreprenør på byggeprojektet. Togbane midt i byggepladsen Der er ingen tvivl om, at opførelsen af Dokk1 midt i Aarhus by byder på udfordringer, som NCC Construction ikke møder til daglig. Grenåbanen kører fx gennem byggepladsen, og da togdriften skal glide uforstyrret, må arbejdet tilpasses banen og ikke omvendt. - Da vi udførte jordankre i byggegruben, gravede vi op til 38 meter ind i jorden og under Grenåbanen. Mens vi borede og gravede, skulle vi dagligt måle på skinnerne for at sikre os, at de ikke rykkede sig, siger Allan Helledie. Samtidig med at togene skal kunne køre normalt, har NCC Construction også en aftale med Aarhus Kommune om, at der hele tiden skal være et vejspor åbent i hver retning på Kystvejen, som går langs havnen, og det giver også udforinger. - For at sikre Aarhus midtby mod oversvømmelser under fremtidens skybrud skal området omkring åens udløb hæves. Vejarbejdet må vi lave i etaper og derfor løbende flytte kørebanerne, så trafikken hele tiden kan fungere, siger Allan Helledie. Derudover skal NCC Construction også hele tiden opretholde minimum 450 parkeringspladser på havnen, så det er først, når de nye p-anlæg under Dokk1 er klar til brug, at de nuværende parkeringspladser på havnen kan lukkes, og man kan begynde at udføre den m² store havneplads. Tæt samarbejde er nødvendigt De mange udfordringer og krav til, at infrastrukturen i Aarhus Midtby stadig skal glide, betyder, at NCC Construction har et tæt samarbejde med bygherren, Aarhus Kommune, i planlægningen af projektet. - Det er vigtigt, at Aarhus stadig fungerer både i det daglige og ved større arrangementer, selvom vi er i gang med at bygge store projekter på havnen. Til sommer gæster The Tall Ships Races Aarhus, og det betyder, at rigtig mange mennesker vil besøge havnen. Det skal kunne lade sig gøre samtidig med, at der bygges, siger Niels Vad Sørensen, projektchef ved Aarhus Kommune. Dokk1 er Niels Vad Sørensens sidste store udfordring, inden han går på pension. Hos NCC Construction venter der flere udfordringer med projektet, når tagskiven skal sættes på. - Tagskiven er Dokk1 s øverste etage, og den kommer til at svæve op til 18 meter længere ude end den øvrige bygning. For at sætte den på hægter vi store stålrammer på bygningens kerne, og derefter beklædes stålrammerne med lette facader. Det hele skal ske 20 meter over jorden, og det bliver et spindelvæv af mandskabslifte og kraner, siger Allan Helledie. 2 10

11 Fire års forfald i Rudkøbing får en ende Det var ved at gå rigtig galt i det gamle smukke rådhus midt i Rudkøbing, hovedbyen på Langeland. Vand i kælderen og uopvarmede rum med masser af fugt. Planen var at lave hotel i bygningen, men intet skete. Indtil Rudkøbing Kirke i oktober trådte til med en redningsplan og en stor pose penge. Nu får bygningen nyt liv, og en hel ø ånder lettet op Af Lisbeth KRISTINE Cedray, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto Alex Tran En vintersikring af det gamle rådhus, nu menighedshus, fandt sted i to uger i oktober/november Og så blev der sat varme på, udtørringen sat i gang, fjernet uorganiske materialer og hængt vintermåtter op. Indtil håndværkerne og arkitekterne igen kan rykke ind i marts 2013 RÅDHUSETS HISTORIE 2 Den store bygning midt i Rudkøbings hjerte blev opført i 1863 og brugt som rådhus indtil 2007, hvor hele administrationen og politikere flyttede ind i byens nedlagte sygehus. 2 En privatmand opkøbte rådhuset og ville indrette hotel, men blev inderhalet af finanskrisen. Og så fulgte fire års forladt ensomhed i det gamle hus. Indtil Rudkøbing Kirke købte hele molevitten i oktober Inklusive det tidligere arresthus, som man nu overvejer at nedlægge. Kirken ligger i rådhusets baghave, så der bliver ikke langt for præsten at spadsere over til det snart færdigrenoverede menighedshus, som rådhuset hedder fra nu af.. Den blå container er proppet til randen med gulvtæpper, gardiner og paneler. En ram stank af mug og fugt breder sig ud over den smalle gade. Ingen af de forbipasserende borgere rynker dog særligt på næsen snarere på smilerynkerne. For nu sker der endelig noget i hjertet af Rudkøbing. Det gamle fredede rådhus er reddet efter fire års hensygnen. Nu rumsterer håndværkere fra kælder til loft og vintersikrer den statelige bygning. Der skal nu indrettes menighedshus på de mange kvadratmeter. I sidste øjeblik før det totale forfald har Rudkøbing Kirke købt bygningen, og inden restaureringen går i gang i marts, knokles der for at rive alt uorganisk materiale ned, lufte ud og sætte varmeblæsere på. For første gang i fire år får det tidligere rådhus en lun og sikker vinter. - Mirakuløst har træ- og murværket i bygningen ikke taget skade, fortæller tømrermester Lennart Rasmussen fra det lokale tømrer- og snedkerfirma H. & M. Larsen A/S. - Der har stået vand i kælderen, så vi er i gang med den helt store udtørring. Selvfølgelig ved vi ikke, hvad der venter os under træværk og nålefilt, men indtil videre er vi generelt positivt overraskede over, i hvor gode materialer bygningen er opført, og at huset har kunnet tåle de mange år uden opvarmning og mennesker, siger han. Vintersikringen tager to uger, og så venter alle, arkitekter og håndværkere og bygherren på marts, hvor stilladser vil beklæde bygningen, og al plasticmaling skal blæses af. Og hvor den helt store renovering indendøre også går i gang. Læs mere side 12 11

12 Tømrermester Lennart Rasmussen og restaureringsarkitekt Martin B. Jonø inspicerer de statelige søjler ved indgangspartiet og brækker gammel plastholdig maling af og får en positiv overraskelse, da der under den mugne maling gemmer sig velbevarede majestætiske granitsøjler Fortsat fra side 11 - Vi har en positiv og effektiv tidsplan at arbejde efter, fortæller Lennart Rasmussen og restaureringsarkitekten på projektet, Martin B. Jonø, nikker han har speciale i fredede bygninger. Et års arbejde er berammet til den totale renovering af de 800 kvadratmeter, så det nye menighedshus står som i original stand, når alt er færdigt. - Vi får udnyttet de garvede lokale arbejdskræfter. Udover at det sikrer arbejde til en hårdt ramt ø, så genererer det også en faglig stolthed og arbejdsglæde over at kunne få lov til at bidrage til sådan et byggeprojekt, fortæller Lennart Rasmussen. Når byggeopgaven sendes i udbud, er det en betingelse, at det er lokale håndværkere, der får opgaverne. Positive overraskelser Udenfor gennemgår Lennart Rasmussen sammen med arkitekten det imponerende indgangsparti med en bred trappe, der er utrolig velbevaret. De majestætiske søjler ved siden af trappen har det ved første øjekast knapt så godt. Arkitekten og tømrermesteren begynder at hakke i den plastholdige maling, hvor gammelt regnvand har hobet sig op - og til deres store overraskelse åbenbarer der sig to smukke rødgranitsøjler bag den halvmugne vandsugende maling. - Skal vi male dem op igen eller lade dem være rå? De er jo smukke og i god stand, spørger de hinanden og det må blive et spørgsmål, der skal afklares, når det store projekt går i gang. Et er dog sikkert, det bliver ikke med samme slags maling. Alt arbejde skal godkendes af fredningsstyrelsen, og indtil nu har der ikke været problemer, og alle regner med, at samtlige planer kan gennemføres. En anden rumdeling bliver nødvendig, og indtil nu er der givet grønt lys, fortæller arkitekten. Tiden på det gamle rådhusur er gået i stå. "Seks minutter i to", siger viserne døgnet rundt. Med det nye liv i bygningen får de visere snart nye ben at gå på, når foråret kommer og uret renoveres, naturligvis. - Jeg ville ønske, at vi skulle lave sådanne projekter her altid, siger Lennart Rasmussen og glæder sig til marts Det giver os håndværksmæssige udfordringer, som er en fornøjelse at løse. Og at se borgerne følge vores arbejde med nysgerrighed og oprigtig interesse er da helt klart et ekstra plus. Jeg tror ikke, at der er nogen her på øen, som ikke priser sig lykkelige over, at det smukke tidligere rådhus endelig får et nyt formål. 2 12

13 Den gamle fredede bygning renoveres, så det nye menighedshus står som i original stand, når arbejdet er færdigt i 2014 Lokale håndværkere rumsterer fra kælder til loft og vintersikrer den statelige bygning Med renoveringsprojektet sikres det flotte gamle Rådhus i Rudkøbing i mange år frem Rudkøbing Kirke har, i sidste øjeblik før det totale forfald, købt bygningen BUDGET Det tidligere rådhus kostede 2,5 millioner kroner. Der skal bruges 9,5 millioner kroner til renoveringen. Provstiet giver seks millioner, og fra byfornyelsesmidlerne er der bevilget to millioner. Resten af budgettet forsøges indhentet gennem fonde. Alt arbejde skal godkendes af fredningsstyrelsen. Indtil nu har der ikke været problemer, og alle regner med, at samtlige planer kan gennemføres 13

14 En familie med mørtel i blodet Hos familien Rasmussen har fire generationer arbejdet i murerfirmaet, der i dag hedder Arne & Lasse Rasmussen. Om kort tid går Arne Rasmussen på pension, og så skal sønnen, Lasse Rasmussen, drive virksomheden videre på egen hånd Tekst og foto af MICHELLE HANSEN, mha@danskbyggeri.dk. Murerfirmaet Arne og Lasse Rasmussen, der ligger i Vordingborg, består i dag af både far og søn, men om ganske kort tid, står sønnen Lasse Rasmussen alene med virksomheden, hvor fire generationer har arbejdet. Lasse Rasmussens farfar, Børge Rasmussen, startede nemlig virksomheden i 1948, hvor han ansatte sin far, Christian Rasmussen, som murersvend i firmaet. Nye input I første omgang ville Lasse Rasmussen ikke følge i familiens fodspor og valgte i stedet at læse til ingeniør. Men med et år tilbage af ingeniøruddannelsen valgte han alligevel som sin far, farfar og oldefar at uddanne sig til murer, og gik derefter i lære hos en murermester lige uden for Vordingborg. Han blev udlært i 2002, og året efter startede han i farens firma. - Lasse kom med en masse ny viden fra sin læretid, og det er jo altid en fordel at få inspiration udefra. Jeg stod selv i lære ved min far, og det er der jo både fordele og ulemper ved. Men dengang var der ikke så mange muligheder. Hvis man ikke ville gå i skole, var det bare ud og komme i gang, siger Arne Rasmussen. I 2004 blev Lasse Rasmussen medejer af firmaet, og langsomt har Arne Rasmussen overdraget den daglige ledelse af virksomheden til Lasse Rasmussen. En hård vinter Konjunkturerne er gennem firmaets mange leveår gået op og ned, og vinterfyringer er ikke ukendt. I øjeblikket har firmaet fem ansatte inklusiv en lærling, men før årsskiftet var de to mand mere, for overgangen til det nye år har været ekstra hård denne gang. - Vi har mange privatkunder, og derfor har vi haft meget arbejde på grund af BoligJob-ordningen. Op til årsskiftet havde vi I forbindelse med en besøgsrunde til virksomheder i sin valgkreds besøgte Lars Løkke Rasmussen Murerfirmaet Arne og Lasse Rasmussen, hvor han blandt andet fik en snak med far og søn om BoligJob-ordningens betydning for virksomheden så travlt, at vi måtte sige nej til tre badeværelser. Vi er vant til at fyre medarbejdere om vinteren normalt dog kun en enkelt mand, men i år har vi desværre sagt farvel til to. Nu går vi mod foråret, så vi håber snart at kunne ansætte igen, siger Lasse Rasmussen. Pensionen nærmer sig I et år har Arne Rasmussen nu haft en ugentlig fridag, og inden for et par måneder er det planen, at han vil trække sig helt ud af firmaet. - I de sidste fem år har han truet med at holde en ugentlig fridag, men det er altså først inden for det sidste år, at det er blevet til noget. Jeg troede aldrig, at det ville ske, siger murersvend Jens Jørgensen, der har været ansat i firmaet i 30 år. Arne Rasmussen indrømmer da også, at det bliver noget af en omvæltning at på pension efter at have været i firmaet, siden han gik i lære ved sin far i Det bliver svært at slippe virksomheden helt. Jeg håber, at jeg kan få lov til at hjælpe lidt til engang imellem med fx at køre materialer og andre småting. Men jeg bliver 70 til april, så måske det er ved at være på tide, at jeg går på pension, siger han. 2 Lars Løkke Rasmussen besøger byggeriet Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har som led i en række virksomhedsbesøg også besøgt et af Dansk Byggeris medlemmer. Her viste den tidligere statsminister stor interesse for BoligJob-ordningen. Lars Løkke Rasmussen har i løbet af vinteren brugt tid på at besøge virksomheder især i Sjællands storkreds, hvor han stiller op til næste folketingsvalg. - Det er vigtigt for mig at komme ud i virkeligheden og besøge danske virksomheder og høre, hvordan vi politikere kan gøre det nemmere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen. Et af besøgene var hos Murerfirmaet Arne & Lasse Rasmussen i Vordingborg, hvor Lars Løkke Rasmussen spurgte interesseret ind til virksomhedens gavn af BoligJob-ordningen. På trods af, at Lars Løkke Rasmussen var meget begejstret for BoligJob-ordningen og gerne havde set en udvidet udgave af den i dette års finanslov, ville han ikke udstede garanti for, at Venstre vil genindføre ordningen, hvis de vinder næste valg. - Mine erfaringer siger mig, at det er farligt at udstede garantier, men Venstre vil arbejde hårdt for at få genindført BoligJob-ordningen, sagde Lars Løkke Rasmussen dengang. Det behøver Venstre dog ikke nu, hvor ordningen netop er blevet genindført som led i regeringens nye vækstplan. 14

15 De mange små opgaver er hemmeligheden bag successen Ved årsskiftet overtog Lotte Andersen Severin og René Severin den sidste aktiepost i Erling Andersen Snedker og Tømrerforretning A/S i Aabenraa, hvor hendes far i 35 år først og fremmest har udført mindre opgaver for private, suppleret med enkelte større opgaver. Med 26 ansatte er virksomheden ved at opgradere it-systemerne for at gøre sig klar til fremtiden Tekst og foto Martin K.I. Christensen, redaktionen@danskbyggeri.dk. Generationsskiftet, hvor Lotte Andersen Severin og René Severin overtog hendes fars virksomhed, har været forberedt over fem år, hvor de gradvis har overtaget flere og flere aktier. - Jeg sagde mit job op i banken for to år siden og blev ført ind i den administrative del af virksomheden af min mor, Ruth Andersen, siger Lotte Andersen Severin, hvis mand René Severin var i lære i virksomheden som bygningssnedker for 10 år siden og har arbejdet der siden. - Jeg er egentlig uddannet mejerist, men jeg syntes ikke, at treholdskift i længden var familievenligt. Jeg arbejder sikkert mere her i firmaet, men det er mere fleksibelt og nemmere at passe ind, supplerer han. 35 år på bagen Virksomheden blev grundlagt af Erling Andersen i Jeg havde været svend i 10 år, da jeg startede med at sætte vinduer i. Og året efter byggede jeg et hus med salg for øje. Det er det eneste parcelhus, vi har bygget. Siden har vi først og fremmest lavet reparationer, ombygninger og nybygninger stort og småt, men rigtig meget for private, siger Erling Andersen. Erling Andersen var ansat i firmaet til han fyldte 65 den 29. januar og planlægger også at stoppe i det lokale uddannelsesudvalg, men fortsætter nok i lokalforeningens bestyrelse. Mange typer opgaver Blandt de større opgaver, som virksomheden har haft, er ombygningen af Aabenraa sygehus og opførelsen af Abena Datas administrationsbygning. - Det var en stor opgave, som vi heldigvis havde over flere år, da krisen ramte. Det betyder, at vi ikke har været hårdt ramt af den. Da vi var på vores højeste, havde vi 30 ansatte, i dag ligger vi på 26. Hemmeligheden er, at vi ikke har satset på én enkelt type opgave, men har spredt opgaverne. Og faktisk var 2012 vores bedste år nogensinde, siger René Severin. Præcis økonomi- og sagsstyring De mange små opgaver kræver, at der er godt overblik over sagerne. Virksomheden indførte edb for omkring 20 år siden, men i mange år var det stadig kassebogen, der var udgangspunktet, hvorfra fakturaerne blev tastet ind i edb-systemet én gang om ugen. - For mig er det afgørende, at vi bruger elektronisk sagsstyring, så vi hele tiden har overblikket. Jeg har det naturligvis også på rygraden fra banken hvor jeg også har set nogle skrækeksempler på, hvor galt det kan gå. Derfor er vi også ved at indføre internetbaseret timeregistrering og har i den forbindelse et godt samarbejde med EG Byg og Installation, understreger Lotte Andersen Severin. Holder på medarbejderne Det er en tilgang til at drive virksomhed, som for tre år siden gjorde det muligt at købe egne lokaler med kvadratmeters værksted og 300 kvadratmeter kontorlokaler efter en kollega, der gik konkurs. De første godt 30 år boede virksomheden i lejede lokaler. Virksomheden har en tømrer ansat i fleksjob og to førtidspensionister ansat på særlige vilkår. De går til hånde og hjælper til på værkstedet og lageret. - Vi synes, det er vigtigt at tage et ansvar, og det er vigtigt for de tre, at de har noget at stå op til. Det er også derfor, at vi hele tiden har mindst fem lærlinge i øjeblikket er det syv. Og med vores meget varierende opgaver har vi mulighed for at bruge dem aktivt. Vi har gennem årene beholdt mange af dem en af dem, der i dag er formand, har været her i 30 år. Der er mange, som har været her i adskillige år, og vi regner med, at vi også i fremtiden kan holde på de gode medarbejdere, slutter Lotte Andersen Severin

16 Eksperter i jord og vand GEO er en rådgivende ingeniørvirksomhed med ekspertise inden for jord og vand. Det handler blandt andet om geoteknik, havbundsundersøgelser, miljø og grundvand. Virksomheden har alt in-house og kan levere en undersøgelse fra feltarbejdet, over laboratorium og modelberegninger til den færdige rapport Af Martin K.I. Christensen, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto GEO. - Sagt helt kort så arbejder vi både til lands og til vands, i indland og udland, og løser komplekse opgaver inden for byggeri, anlæg, industri, energi- og vandforsyning. Alle vores aktiviteter handler om jord og vand, og det gør os højt specialiserede inden for området. Vi påtager os alt fra de helt store projekter til jordbundsundersøgelser på parcelhusgrunde, siger adm. direktør Kim Sillemann, GEO. 70 års erfaring Virksomheden blev etableret i 1943 af en gruppe professorer og lektorer fra Københavns Tekniske Højskole som et uafhængigt institut under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, under navnet Geoteknisk Institut. I 1998 meldte GI sig ud af ATV og blev et privat, fondsejet firma. Det betyder, at overskuddet geninvesteres i virksomheden og sikrer, at der sker en løbende udvikling. I 2000 skiftede man navn til GEO. - Vores historie gør, at vi har en lang erfaring, vi arbejder både ude i felten og kan analysere jord- og vandprøverne på vores laboratorier i Lyngby og i Aarhus. Vi har gennem årene udført mere end boringer - til lands og til vands i Danmark og i udlandet, og dem kan vi ofte bygge videre på, når vi får en ny opgave, pointerer Kim Sillemann. Stor fleksibilitet - Det, at vi har alle ydelserne in-house, giver os en stor fleksibilitet, og det betyder samtidig, at vores medarbejdere har et godt fundament at trække på. Kombinationen af praktikere og teoretikere gør, at vi ofte kan løse uforudsete hændelser eller resultater hurtigt, understreger Kim Sillemann, der tilføjer, at omkring halvdelen af de 250 ansatte har en længerevarende uddannelse, og at man regelmæssigt fejrer 40 års jubilæer. - Til havs gennemfører vi geofysiske undersøgelser forud for marineanlægsarbejder, så som havvindmølleparker, olieplatforme, rørledninger og søkabler. Det kræver stor ekspertise og meget specielt og avanceret udstyr, som er så dyrt, at vores marked er meget internationalt. På dybt vand Havmølleparker bliver placeret på dybere og dybere vand. Ved Horns Rev er vanddybden 15 meter og tyske Kriegers Flak står på 45 meters dybde. Traditionelt har begrænsningen for, hvor dybt man kunne bore været, hvor lange ben undersøgelsesplatformen kunne have. - Vi har derfor udviklet en platform, der GEO råder over adskillige boreværker, stationeret både på Sjælland og i Jylland. Man har en meget specialiseret maskinpark, som blandt andet vedligeholdes på virksomhedens eget værksted i Lyngby På GEOs laboratorier udføres en bred vifte af geotekniske laboratorieforsøg. Derudover beskæftiger laboratoriet sig med bjergartsmekanik, hvor der bl.a. laves forsøg på reservoirbjergarter som kalk- og sandsten. GEO er løbende med i forskningsprojekter 16

17 GEO og de store infrastrukturprojekter 2 I 1940 erne får GI stadig flere opgaver inden for grundvandssænkninger og vandboringer 2 I 1960 erne er GI blandt andet rådgiver på de store brobyggerier som Svendborgsundbroen, Ny Lillebæltsbro, Limfjordstunnelen, Farøbroerne 2 GI rådgiver blandt andet på motorvejsbyggerier og broer i 1970'erne 2 I 1990 erne var man blandt andet rådgiver på Storebæltsbroen, Øresundsbron og Femernforbindelsen 2 I 2000-tallet har GEO blandt andet rådgivet på jyske motorveje, havvindmølleparker i Danmark og udlandet, Femern Tunellen og Metrocityringen i København er placeret på et undersøgelsesskib, hvor selve platformen holder sig helt plan ved hjælp af avancerede elektromotorer og måleudstyr. Det er uafhængigt af, hvor meget skibet gynger, fortæller Kim Sillemann. Vidt omkring på land - På land udfører vi jordbundsundersøgelser og miljøtekniske undersøgelser, grundvandssænkning, design af fundering og så videre. Vi er eksperter i at vurdere, hvilken del af jorden der skal til jordrens, hvilke der skal køres på deponi, og hvilke der kan blive på grunden, siger Kim Sillemann. GEO foretager også jordrensning på stedet, hvis forureningen er under en eksisterende bygning eller ligger meget dybt. Det sker ved anvendelse af EHR (Electric Heating Recovery), hvor jorden opvarmes ved at tilsætte elektricitet, så de giftige gasser frigives og kan opsamles. - Prøver undersøges på vores egne laboratorier, hvor vi kan undersøge alt lige fra vandindhold til, hvor meget jorden må forventes at sætte sig, så det kan tages med ind i beregningerne, når en bygning, en vej eller en bro skal dimensioneres. Cityringen i København I disse år er et af de helt store projekter for GEO udbygningen af den københavnske metro. De stod for forundersøgelserne i et jointventure med Aarsleff, og dette samarbejde fortsætter - nu med det valgte entreprenørkonsortium CMT som kunde. - Vi udfører supplerende undersøgelser, da det er afgørende i forhold til opbygningen af stationerne og det fremtidige tunnelborearbejde, slutter Kim Sillemann. 2 GEO har i 70 år løst opgaver og rådgivet omkring funderingsmæssige problemstillinger på både små og store opgaver. Konkret omfatter det jordbundsundersøgelser, rådgivning og projektering, avanceret geoteknisk design, tilsyn og kontrol, vibrationsmålinger, kystdræn, PDA-målinger samt design af spunsvægge GEO udfører rådgivnings- og entreprenørydelser inden for alle aspekter af grundvandsområdet. Lige fra grundvandssænkning i forbindelse med byggeri og anlæg til kortlægning af grundvandsmagasiner samt etablering af vandforsynings- og undersøgelsesboringer Ved anlægs- og uddybningsopgaver i havet er det vigtigt at have et indgående kendskab til havbundens sammensætning. Konkret handler det om opgaver inden for havvindmølleparker, olieplatforme og rørledninger, søkabler samt havne- og anlægsarbejder 17

18 Sjakket med 162 års anciennitet Det otte mand store Varde-sjak har tilsammen været i Hoffmann i 162 år. De har ikke haft en eneste arbejdsskade de sidste fem år. Ifølge dem selv er opskriften på successen gode kollegaer og et firma, de kan stole på Tekst og foto af MICHELLE HANSEN, redaktionen@danskbyggeri.dk Selv om Vardesjakket egentlig er betonfolk, fuger de også. Faktisk laver de alt lige fra at pudse vinduer til at mure, og den fleksibilitet betyder ifølge Kasper Basballe Mortensen, at vinterfyringer kan undgås. I Varde har Hoffmann et sjak med betonarbejdere, som kan noget lidt specielt. De otte mand, som udgør sjakket, har haft meget få arbejdsulykker og aldrig nogen alvorlige. Tilsammen har de på fem år kun haft 21 sygedage. Selvom deres fag ofte byder på sæsonfyringer, kan sjakket prale af både 30 og 40 års jubilæer. - Jeg er aldrig vågnet om morgenen og været ked af at skulle på arbejde. Jeg ved, jeg skal gå sammen med nogle rare mennesker hele dagen, siger Erik Madsen, der netop har fejret 40 års jubilæum. Hurtigt supplerer kollegaen Egon Willum ham dog: - Selvfølgelig bliver vi også trætte af hinanden en gang imellem. Det er jo lidt ligesom et ægteskab, for vi har gået sammen hver dag i mange år efterhånden, siger han. Projektleder Kasper Basballe Mortensen mener, at mange - på alle niveauer- i branchen kan lære af Varde-sjakkets lyst og evne til at skabe en god arbejdsdag. - Sjakket har fået en arbejdsmiljøkultur, som jeg mener, de skal være stolte af. For os som arbejdsledere gør de i hvert fald dagen noget sjovere. Vi bruger ikke tid på ævl og kævl, tværtimod har deres gode humor stor indvirkning på de andre håndværkere såvel som de funktionærer, de har kontakt til, siger han. Selvom arbejdsdagen på byggepladsen starter klokken syv, så er de der alle sammen gerne lidt før, så gårdsdagens fodboldresultater kan diskuteres, og for at nå at gennemgå dagens opgaver, hvor bl.a. sikkerhedsrisici er på dagsordenen. For sikkerhed har høj prioritet i sjakket, og det er derfor, at de har haft meget få arbejdsulykker. Uden sikkerhedshjelmen er jeg nøgen - Der er ingen tvivl om, at det går hurtigere, 18

19 Jens Peter Thomsen mener, at formand Hans Gejl er en stor del er grunden til, at de er glade for af være i Hoffmann. - Hans er aldrig sur, og så forstår han at snakke med både os på gulvet og ingeniørerne, og det er vigtigt, når arbejdet skal glide, siger han hvis man ikke tænker på sikkerhed. Det tager da lidt tid at tage sikkerhedsline på, men den tid bruger vi, for jeg vil gerne se, at både mine kollegaer og jeg selv kommer hjem i samme stand, som vi mødte ind i, siger Gunnar Jensen, der har været i sjakket i seks år. Men sikkerhed som første prioritet kommer ikke af sig selv. - Jeg må indrømme, at for 15 år siden tænkte vi ikke på sikkerhed på samme måde. Men Hoffmann har sat fokus på sikkerhed. Det er helt okay at rette på hinanden. Når jeg står midt i en opgave, kan det være svært selv at se, at arbejdsstillingen fx er dårlig for ryggen, og så er det godt, at jeg har kollegaer, der kan minde mig om det, siger Jens Peter Thomsen, der har været hos Hofmann i 34 år. - Det handler jo meget om vaner, og nu er sikkerhed blevet en vane for mig. Jeg føler mig nøgen uden min sikkerhedshjelm, tilføjer Brian Mikkelsen. Han har kun været en del af sjakket i et år og går derfor under tilnavnet lærlingen. De svære efterfølgere Der er mange fordele ved at have folk, der har været i firmaet i både 10, 20, 30 og endda 40 år. Men der er også en ulempe, og det er, at flere af dem nærmer sig pensionsalderen. - Min opgave er at begynde at finde dem, der kan efterfølge nogle af de her mænd, som både kan udfylde deres arbejdsopgaver og passe ind i sjakket, siger Kasper Basballe Mortensen. I løbet af de næste par år, vil et par af mændene i sjakket gå på pension, og inden da skal Kasper Basballe Mortensen finde deres afløsere. Først skridt mod den fremtidige formand er løst med udnævnelsen af Tommy Meng Mortensen, der har arbejdet i Hoffmann som betoner igennem flere år, som ny formand for godt et år siden. 2 19

20 Lavsæson er uddannelsessæson Dygtige og veluddannede medarbejdere giver en højere produktivitet og en bedre kvalitet. Der er de sikre på hos vinduesproducenten Outline. Derfor udnytter de lavsæsonen til at efteruddanne medarbejderne Tekst og foto af MICHELLE HANSEN, Det er vinter, vejret byder på frost, sne og kulde, og det betyder tynde ordrebøger hos mange bygge- og anlægsvirksomheder, og dermed at de må afskedige medarbejdere. Det er ofte gode og dygtige medarbejdere, der bliver sagt farvel til. Hos Outline i Farsø begrænser de vinterfyringerne ved blandt andet at lægge skoleforløb og efteruddannelse her. Fx var de cirka 125 timelønnede i produktionen på en uges AMU-kursus fra uge 2 til uge 7. - Vi kan ikke konkurrere på ren pris, fordi vi producerer i Danmark, mens mange af vores konkurrenter producerer i lande med lavere lønninger. Derfor uddanner vi vores medarbejdere, så vi er mere effektive og omstillingsparate, siger produktionschef Michael Hejlesen. En ny mulighed for uddannelse Outline uddanner medarbejdere til produktionsassistenter. Over 20 medarbejdere har taget den to-årige uddannelse, og fire er netop startet. Her ligger skoleforløbene i lavsæsonen. - Det er dygtige medarbejdere, som vi giver en unik mulighed for at tage den uddannelse, som de af den ene eller anden grund ikke har taget tidligere. Samtidig betyder det, at vi slipper for at fyre de dygtige medarbejdere i lavsæsonen, og i sidste ende sparer det os for omkostninger til oplæring af nye folk, når højsæsonen starter igen, siger Michael Hejlesen. To af de medarbejdere, der afsluttede uddannelsen i november sidste år, er Tomas Pouilsleis og Bjarne Gammelby. - Jeg har været i træindustrien hele mit liv, så det var det boglige, der udfordrede mig. Men jeg er glad for, at jeg har fået en uddannelse, siger Bjarne Gammelby. Han arbejdede som ufaglært hos Outline i 11 år, inden han begyndte uddannelsen, og nu vil han gerne videreuddanne sig til maskinsnedker, hvor produktionsassistentuddannelsen giver merit. - Jeg har fået en meget bedre forståelse for det tekniske, og det bruger jeg i hverdagen, hvor jeg nu kan lave flere forskellige arbejdsopgaver. Inden jeg startede på uddannelsen, var jeg i tvivl, om jeg kunne forstå det hele, siger Tomas Pouilsleis, der kommer fra Litauen. Pusterum hos medarbejderne - men arbejde for ledelsen På AMU-kurset er medarbejderne delt ind i hold på 20 mand på tværs af afdelinger. Mellem afdelingerne i produktionen er der et kunde-leverandørforhold, som Outline har fokus på at forbedre ved fx at tale om, hvorfor kvaliteten skal være i orden første gang. AMU-kurset er også med til at give medarbejderne et pusterum fra dagligdagen i produktionen, men for ledelsen og tillidsfolkene, der er med til at planlægge kurset, er kursustid langtfra lig med pause. - Det er en logistisk udfordring, for selvom 20 mand er på kursus, så skal produktionen stadig køre. Det er fx en udfordring, at vi har medarbejdere, der er så specialiserede, at en anden ikke bare kan overtage deres opgaver. Så for ledelsen kræver forløbet planlægning i god tid, siger Michael Hejlesen. AMU-Kurset er tilrettelagt i samarbejde mellem ledelsen, tillidsrepræsentanter og Skive Tekniske Skole, og planlægningen begyndte allerede i august. Og netop planlægning og information er ifølge Michael Hejlesen afgørende for, at medarbejderne også er klar til at tage på kursus. 2 Fakta AMU-kurser er tilskudsberettigede, hvilket betyder, at Outline har en udgift på omkring kroner per medarbejder, der er på en uges kursus. Outline har en aftale med Skive Tekniske Skole, om at AMU-kurset foregår på virksomheden. Det betyder, at alle medarbejdere har mulighed for at deltage. Kurset handler om alt fra samarbejde mellem afdelinger til krav fra Dansk Vindues Kontrol 20