Notat om brugererfaringer i projekter med velfærdsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om brugererfaringer i projekter med velfærdsteknologi"

Transkript

1 Notat om brugererfaringer i projekter med velfærdsteknologi Oktober 2011 Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv for Ældre Sagen

2 Indhold 1 Indledning og formål Projekter, hvor brugernes erfaringer har været inddraget Områder, der mangler dokumenterede brugererfaringer..8 4 Sammenfattende vurdering af hvilke områder, der er egnet til brugerinterviews.13 5 Benyttede kilder..18 2

3 1 Indledning og formål Dette notat bygger på og følger op på den netop afsluttede forundersøgelse 1 som Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, har lavet for Ældre Sagen. Forundersøgelsen mundende ud i en rapport som giver et overblik over hvilke velfærdsteknologiske projekter, der har været gennemført i Danmark på ældreområdet de seneste to år. Forundersøgelsen rummer et typekatalog for velfærdsteknologiske projekter på ældreområdet, hvor det er muligt at identificere og typebestemme de gennemførte projekter ud fra både den teknologi der har været anvendt og det formål projektet har haft. Formålet med dette notat er på baggrund af forundersøgelsen, at sammenfatte og uddybe de brugererfaringer der aktuelt er beskrevet i forbindelse med projekter med velfærdsteknologi på ældreområdet. I notatet præciseres det, hvor der savnes erfaringer med brugernes oplevelser således at Ældre Sagen får et endnu mere præcist afsæt for den fremtidige brugerundersøgelse. De områder, hvor det vurderes, at der med fordel kan kigges nærmere på de ældres ønsker og behov bedømmes ud fra dels Teknologisk Instituts egne erfaringer fra projekter med velfærdsteknologi, ud fra forventningerne til udviklingen inden for velfærdsteknologi samt i forhold til de af regeringen beskrevne pejlemærker for satsningen på velfærdsteknologi. Notatet er udarbejdet af seniorkonsulent Claus Müller, Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv. 1 Forundersøgelse om velfærdsteknologi på ældreområdet typekatalog, Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, juni 2011

4 2 Projekter, hvor brugernes erfaringer har været inddraget Ved en gennemgang af de projekter med velfærdsteknologi som er gennemført i Danmark de seneste to år, står det klart, at praktisk talt ingen af projekterne har direkte fokus på brugernes erfaringer. Dog er brugernes erfaringer i nogen grad blevet inddraget i følgende typer af projekter: Sociale teknologier sælrobotten Paro Hygiejneteknologier primært toiletter med bidetfunktion Rengøringsteknologier især robotstøvsugere og robotgulvvaskere Forflytningsteknologi liftløsninger Når vi skriver i nogen grad er det fordi, at ingen af projekterne (med en enkelt undtagelse: Selvhjulpen med teknologi [j]) har brugernes behov centralt placeret i formålsbeskrivelserne. Derimod er der et meget udbredt fokus på afhjælpning af dårlige arbejdsstillinger, reduktion af tidsforbrug og optimering af arbejdsgange. Årsagen hertil skal primært søges i, at statslige puljer og fonde (ABT-fonden, Fornyelsesfonden og Forebyggelsesfonden) netop har haft fokus på disse typer af formål de seneste år. Nedenfor resumeres i grove træk de erfaringer som er gjort set med brugernes øjne inden for de ovenfor nævnte teknologiområder. For overskuelighedens skyld benyttes bogstavkoder og sideangivelserne i fodnoterne som henviser videre til oversigten bagerst i dette notat, hvor de specifikke kilder fra baggrundsmaterialet er beskrevet. Bogstavkoderne er de samme som benyttes i skemaet på side 7. Sociale teknologier (sælrobotten Paro) Nogle demente borgere udtrykker glæde ved Paro, som kan virke beroligende og stimulerende i forskellige situationer. Den kan vække omsorgsgenet og være et redskab til dialog 2. Paro skal retmæssigt mest betragtes som et terapeutisk hjælpemiddel i samspillet mellem borger og plejepersonale, hvor der er en faglig vurdering tæt knyttet til borgerens brug af Paro. Man skal således også være opmærksom på, at der har været eksempler på aggressive reaktioner og sorg-reaktioner ved adskillelse fra Paro 3, og at tilbagemeldinger om brugernes erfaringer med Paro i næsten alle tilfælde bygger på tilbagemeldinger fra plejepersonalet, og ikke fra demente borgere selv. Hygiejneteknologier Toiletter med bidetfunktion har været afprøvet i en række projekter, og brugerne er overvejende positive 4. Erfaringerne tyder på, at det især er borgere der selv kan gå på toilettet, men mangler tilstrækkelig førlighed til at kunne varetage personlig hygiejne efter toiletbesøget, der er positive overfor disse toiletter 5. Nogle brugere vurderer, at de bliver mere selvhjulpne ved at bruge toilettet, mens andre ikke har samme vurdering 2 [Q] side 1 samt Robotteknologi i ældreplejen, Margrethe Hjemmet, Roskilde, Erfaringer fra Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi, Frederikssund Kommune, m.fl, Forebyggelsesfonden, Teknologisk Institut, 2010, Fx Faglig konsulent, Mette Nørregaard, Tolleruphøj, Roskildevej 160, 3600 Frederikssund, 4 [k] s. 5 og 8 5 [X] s. 3 4

5 (selvom plejepersonalet i disse tilfælde modsat vurderer, at de pågældende borgere er blevet mere selvhjulpne) 6. Rengøringsteknologier Brugererfaringer er blevet belyst i projekter med robotstøvsugere og gulvvaskere. Her deler brugernes opfattelse sig i to lejre, hvor den ene, der synes godt om at have en selvkørende støvsuger i hjemmet, vurderer, at den er god til at gøre rent og ikke er til gene når den støvsuger. I den anden lejr er vurderingen den modsatte, men der er også nogen forskel på hvilke konkrete modeller af robotstøvsugere, der er tale om 7. De to lejre er nogenlunde lige store. Tilsyneladende vurderes robotstøvsugere generelt at have problemer med løse tæpper og måtter og med at køre steder, hvor der er mange genstande og møbler og komme under møblerne 8. Og typisk er der jo mange møbler og løse tæpper i ældre borgeres hjem. Til gengæld har borgere som selv har kunnet betjene robotten, følt stor frihed til hvornår man ønskede at få støvsuget. Forflytningsteknologi Vedrørende brug af loftsløftere og højdeindstillelige toilet/badestole er borgerne vedrørende førstnævnte positive blandt andet fordi at loftsløftere fylder mindre, og at det gør det muligt for brugeren i højere grad selv at deltage i forflytningen. Det opleves også som mere trygt at det kun er én medarbejder der deltager i forflytningen ved brug af loftsløfter 9. Også de højdeindstillelige toilet/badestole er borgerne overvejende positive overfor 10. Figuren på s. 7 er hentet fra forundersøgelsen 11. Det er de røde bogstaver som angiver projekter, hvor brugernes erfaringer har været inddraget i det pågældende projekt, og som man kan se, er de røde bogstaver koncentreret netop omkring de ovennævnte teknologier. Bogstavkoderne henviser til beskrivelserne af de enkelte projekter i materialesamlingen fra forundersøgelsen. Farvekoderne grøn, rød og gul henviser til om og på hvilket niveau, der i projekterne har været fokus på borgerne. De kortlagte projekter i forundersøgelsen er typisk kommunalt forankrede, hvorfor fokus på borgeren oftest skal ses i relation til både medarbejder og teknologi, og borgeren udgør i den forstand ikke den primære målgruppe. Der er dog tale om en gråzone i nogle projekter. Et eksempel kan være afprøvning af robotstøvsugere i eget hjem. De kan både afprøves med henblik på at gøre borgeren mere selvhjulpen og borgeren bliver i den sammenhæng brugeren af teknologien. Samtidig kan der være eksempler, hvor robotstøvsugeren anvendes af medarbejderne i borgernes hjem. Her afprøves teknologien som et arbejdsredskab og medarbejderen bliver bruger. Dette skel fremgår ikke altid tydeligt af projektbeskrivelserne. På denne baggrund opererer vi med følgende farvekoder til at angive graden af oplysninger om brugerfokus i de enkelte projekter: 6 [k] s. 7 samt [j] s [Gg] s [Gg] s. 11 og [R] s. 1 9 [e] s. 2 og s [e] s Forundersøgelse om velfærdsteknologi på ældreområdet typekatalog, Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, juni

6 GRØN markering er udtryk for projekter, hvor det fremgår, at der er fokus på brugerne i projektet, men vi har ikke kunnet finde specifik dokumentation/evalueringer eller lign. vedrørende dette fokus. RØD markering er udtryk for projekter, hvor det fremgår, at der er fokus på brugerne i projektet, og vi har fundet specifik dokumentation/evalueringer eller lign. vedrørende dette fokus. GUL markering er udtryk for projekter, hvor det er specificeret hvilke(n) teknologi(er) projektet har haft fokus på men ikke rummer oplysninger vedrørende formålet hvad angår brugerne. Gul er vores subjektive vurdering af, at projektet må rumme et væsentligt fokus på brugerne. SORT markering er udtryk for projekter, hvor det er specificeret hvilke(n) teknologi(er) projektet har haft fokus på og hvor vi vurderer, at der ikke er fokus på brugerne. På alle bogstaver, der har en farvekode, findes der i typekataloget kontaktoplysninger for mere information. 6

7 7

8 3 Områder, der mangler dokumenterede brugererfaringer For at skabe det bedst mulige afsæt til brugerundersøgelsen vedrørende velfærdsteknologi som Ældre Sagen ønsker at iværksætte, vil vi i dette afsnit sammenstille to væsentlige forhold, som har betydning for brugerundersøgelsens fokus: For det første tendenserne i den teknologiske udvikling man vil kunne forvente inden for velfærdsteknologi og for det andet de planer, som den nuværende regering har skitseret for den udvikling, som regeringen ser som ønskelig, og har konkrete planer om at understøtte. Nedenfor kigger vi nærmere på begge dele. Tendenser i den teknologiske udvikling inden for velfærdsteknologi Gennem de sidste ca år har den teknologiske udvikling generelt været præget af hvad der kan betegnes som teknologisk konvergens. Teknologisk konvergens skal forstås som en betegnelse for, at teknologiområder eller typer af teknologier, som tidligere var anset som forskellige teknologiområder (fx mobiltelefoner og computere), gradvist smelter sammen og på den måde giver nye teknologiske muligheder ved at teknologierne nyder godt af hinanden. Denne udvikling har især været gældende for netop mobiltelefonerne og pc erne, hvor multifunktionelle mobile enheder, smart phones, mobile tablet pc er mv. i dag er en almindelig del af vores hverdag. De konvergerende teknologier har videre medført omdefinerede grænser mellem brancheog fagområder, hvilket fremover også vil gøre sig gældende på velfærdsområdet. Tendensen til at teknologier konvergerer fortsætter med al tydelighed, i særdelshed inden for velfærdsteknologi. De mobile enheder med både tele- og dataopkobling, der er helt almindelige i dag, vil med al sandsynlighed gradvist konvergere med forskellige typer af velfærdsteknologiske løsninger (klinisk/medicinsk udstyr, robotteknologi). Det er denne tendens som figuren neden under skal skitsere. De ældre borgere vil som følge af denne tendens i stigende grad komme til at benytte sig af mobilt, tele/webforbundet udstyr, der har et medicinsk eller plejerettet formål. Dette udstyr kan i første omgang være beregnet til brug i hjemmet, men kan på lidt længere sigt også være beregnet til at kunne bringes med udenfor hjemmet som man gør det med en mobiltelefon i dag. Ambient assisted living, telemedicin, intelligente tekstiler og intelligente hjælpemidler er områder, hvor denne udvikling især vil kunne ses. Dette ser vi nærmere på længere nede. For den ældre borger, får udviklingstendenserne betydning for hverdagen, idet udviklingen bringer teknologi tættere eller dybere ind som en integreret del af den måde som dagligdagen for den ældre borger udfolder sig på (også kaldet pervasive 8

9 computing, hvor teknologi spiller en tilbagetrukket, men alligevel allestedsnærværende rolle 12 ). I og med at tele-/webenheder smelter sammen med eksempelvis forskellige typer klinisk og medicinsk udstyr, vil det for den ældre også betyde at borgeres hjem og/eller personlige teknologier smelter sammen med funktioner som tidligere hørte til på hospitalet, hos lægen eller fysioterapeuten mv. Tryghedsteknologier Selvhjulpenhed ( empowerment, mestring ) er et begreb der gradvist bliver mere og mere centralt hvad angår velfærdsteknologi. Selvhjulpenhed kommer i fokus især af to årsager. For det første åbner nye teknologier mulighed for at den ældre borger i højere og højere grad kan klare sig selv uden behov for hjælp fra hjemmepleje eller plejepersonale. På den måde bibeholder den ældre borger en højere grad af selvstændighed, bevægelighed og frihed uden at være så afhængig af andre menneskers hjælp. Det er med til at forøge livskvaliteten. For det andet betyder en højere grad af selvhjulpenhed hos ældre borgere, at behovet for plejepersonale samtidig reduceres, hvilket er en yderligere fordel al den stund der som bekendt i fremtiden vil komme større pres på pleje- og omsorgspersonalet. Selvhjulpenheden understøttes af såkaldte smart home -teknologier eller ambient assisted living der er betegnelser for indretninger i private hjem eller i plejeboliger, der med brug af forskellige typer af sensorer, automatikker mv. gør det muligt for den ældre borger at have en almindelig dagligdag uden behov for hjælp fra andre. Lys, rumtemperatur, dørlåse, vinduer, gardiner kan styres fra eksempelvis mobiltelefonen. Se eksemplerne i figuren herunder. 12 Denne formulering er hentet under opslaget pervasive computing i da.wikipedia.org. 9

10 10

11 Kommunikations- og sundhedsteknologi Telemedicin kommer inden for ganske få år til at fylde meget mere på sundheds- og ældreområdet fx inden for KOL, diabetes og hjertesygdomme. Vi vil også komme til at se, at kontakten til egen læge, myndighederne, apoteket mv. i stigende grad vil komme til at foregå ved forskellige telekommunikationsløsninger, som de ældre borgere vil skulle betjene sig af. Den elektroniske patientjournal (EPJ) og medicinkort er hastigt undervejs. Integrerede kommunikationsløsninger som også omfatter kontakt til familie og pårørende ser dagens lys for øjeblikket, hvilket kan være medvirkende til at understøtte kontakten mellem fx demente og deres pårørende på en ny måde. For eksempel med touch-skærme beregnet til visuel kommunikation med billeder og video og internetopkoblet dags-/planlægningsprogram mellem den ældre borger og de pårørende. Intelligente tekstiler og hjælpemidler Såkaldt intelligente tekstiler er et andet fænomen som den ældre borgere fremover vil komme til at møde mere af i dagligdagen. Intelligente tekstiler er forskellige former for beklædning, hvor sensorer er blevet integreret direkte i tøjet. Der kan for eksempel være tale om støttestrømper, som elektronisk kan registrere hævelser i benene eller sensorer indlejret i skjorter, som kan overvåge og transmittere hjerterytme mv. som illustreret på billederne ovenfor. Hertil kommer et stigende antal teknologisk understøttede muligheder for hjælp til funktionshandicap, eksempelvis syns- og bevægelseshandicap. 11

12 Regeringens planer om velfærdudviklingen som angår ældreområdet Kigger man på den retning som fra regerings side er udstukket for velfærdsområdet, ser man med al tydelighed, at planerne understøtter tendenserne inden for den teknologiske udvikling. Nedenfor resumeres centrale elementer i regeringens nyeste udspil. Reformpakken 2020 og Danmarks konvergensprogram. Ifølge reformpakken 2020 er der planlagt 5 store investeringsprojekter frem til Heraf har to indflydelse på ældreområdet; det drejer sig om investeringerne i sygehuse på 41 mia. kr. samt 21 mia. kr. i daginstitutioner, folkeskoler og ældreområdet. Af de nuværende opgørelser, er det ikke muligt at se hvilke projekter på ældreområdet det mere specifikt drejer sig om, ud over at der tales om et løft af de fysiske rammer på daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet. Kigger man i udgivelsen Danmarks konvergensprogram, Regeringen, maj 2011, ser man at der blandt andet er fokus på effektiviseringer og prioriteringer på tværs af kommuner og regioner. Det drejer sig ifølge udgivelsen om digitale løsninger, som kan automatisere arbejdsgange, sikre sammenhæng på tværs af sektorer og lette borgerens kontakt med det offentlige (egovernment). Desuden peger regeringen på udbredelse af ny velfærdsteknologi inden for for eksempel store sygdomsområder. Hvordan ældre- og sundhedsområdet i praksis påvirkes af velfærdsteknologi de kommende år, hænger også sammen med hvordan regionernes fremtid kommer til at se ud, men det fører for vidt at gisne om her. Sund Vækst og velfærdsløsninger I juni 2011 udgav Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet rapporten: Sund Vækst og velfærdsløsninger Styrkede vækstvilkår for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder. Dette udspil peger i retning af en øget anvendelse og ibrugtagning af innovative velfærdsløsninger i et tættere samspil mellem den offentlige og den private sektor de kommende år. Særligt kan man være opmærksom på, at regeringen vil udarbejde en handlingsplan specifikt for telemedicin, for at sætte skub på udviklingen og udbredelsen af eksisterende og nye telemedicinske løsninger til gavn for patienterne og effektiviteten i sundhedsvæsenet. Der øremærkes 50 mio. kr. i Fonden for Velfærdsteknologi (den tidligere ABT-fond) til at understøtte handlingsplanen til blandt andet udbredelse af egnede telemedicinske løsninger i forlængelse af de allerede støttede initiativer. Det er også værd at bemærke, at regeringen vil iværksætte en styrket indsats for standardisering af sundheds- og velfærdsløsninger, blandt andet ved at udmelde et katalog over standarder på sundheds-it-området. Dette peger i retning af at man må forvente øget digitalisering på ældreområdet i samspillet mellem borgeren, regionerne og kommunerne - fx mellem borger, praktiserende læge, hospital og plejecenter. 12

13 4 Sammenfattende vurdering af hvilke områder, der er egnet til brugerinterviews Sammenholder man forventningerne til udviklingen indenfor velfærdsteknologi med de planer som regeringen understøtter for de kommende år, er der ingen tvivl om at teknologi kommer til at spille en større og mere central rolle i den ældre borgers dagligdag i fremtiden. Selvom teknologierne i stigende grad indlejres som en naturlig del af de dagligdags gøremål og bliver mere brugervenlige, stiller den øgede brug af teknologi større krav til borgernes IT-kompetencer. Vi har på den baggrund følgende opmærksomhedspunkter, som vi ønsker at fremhæve i forhold til det fokus som Ældre Sagen vælger at anlægge i brugerundersøgelsen: Belysning af borgernes syn på og forventninger til centrale teknologiområder I skrivende stund er der praktisk talt ingen, eller i hvert fald meget få, brugererfaringer med centrale typer af velfærdsteknologier, som vil komme til at fylde meget i den ældre borgers dagligdag om få år. Det drejer sig om: Telemedicinske løsninger Tryghedsteknologier, med brug af forskellige typer sensorik og automatisering, smart home -teknologier Intelligente tekstiler og intelligente hjælpemidler Vi anbefaler at brugerundersøgelsen inddrager brugernes holdninger, behov og forventninger i forhold til disse teknologiområder, da især disse i dag er underbelyst og må forventes i fremtiden at få stor udbredelse. Samtidig vil vi stadig understrege, at de dokumenterede brugererfaringer med rengøringsteknologier og hygiejneteknologier ikke er særlig omfattende, selvom en del projekter er gennemført med disse teknologier. Udgangspunkt i, hvad der opfattes som det gode seniorliv I en fremtidig brugerundersøgelse fra Ældre Sagen vedrørende brugernes holdninger, behov og forventninger til velfærdsteknologi er det vigtigt, at relatere til hvad brugerne opfatter som det gode seniorliv, således at selve velfærdsteknologien belyses som et middel - og ikke et mål i sig selv - i forhold til hvad brugergruppen oplever som velfærd og et godt seniorliv. Det centrale spørgsmål for brugerundersøgelsen må være at afklare, hvordan forskellig velfærdsteknologi eventuelt kan understøtte de behov og forventninger der hører til gruppens opfattelse af hvad der er et godt seniorliv. En helt gennemgående og tydelig tendens i projekter med velfærdsteknologi som er gennemført på ældreområdet indtil nu er, at de tager udgangspunkt i de aktuelle teknologiske muligheder og ikke i erfaringer eller målsætninger omkring brugernes ønsker og behov. Fordelen ved denne tilgang er den umiddelbare og pragmatiske erfaringsdannelse med den velfærdsteknologi, der lige nu er i handelen. Ulempen er, at det er karakteren af udbuddet af teknologiske muligheder og ikke karakteren af efterspørgslen efter pleje og omsorg, der bliver styrende for hvilke typer af erfaringer der indsamles omkring brugernes oplevelser og behov. Man kunne savne et mere 13

14 overordnet udgangspunkt for, hvilke målsætninger og ønsker for ældreplejen vi som samfund og ikke mindst brugergruppen ønsker, at de velfærdsteknologiske løsninger skal være med til at fremme. Det er værd at være opmærksom på, at udviklingen på ældreområdet ikke bliver for teknologidetermineret i fremtidige projekter med velfærdsteknologi. Belyse brugernes holdninger ud fra et helhedssyn på velfærdsteknologi Selve teknologien er som tidligere nævnt ret beset kun et delelement i - et middel til - at understøtte blandt andet kvaliteten og effektiviteten i velfærdsydelsen som helhed. Det betyder, at brugernes behov, holdninger og forventninger til velfærdsteknologien reelt må ses i sammenhæng med den helhed den indgår i: Eksempelvis må ældres holdninger til robotstøvsugere (selve velfærdsteknologien) skulle sammenholdes med hvilken betydning brugen af teknologien får for den samlede velfærdsydelse som brugeren modtager (altså: hvilken service veksles tidsbesparelsen på støvsugning til? ), for at kunne belyse brugergruppens holdning til teknologien. En væsentlig pointe, at lægge til grund for forståelsen af velfærdsteknologi i brugerundersøgelsen, er derfor at inddrage velfærdsteknologiens dobbelte formål i selve pleje-/omsorgssituationen: Ser man på figuren ovenfor, er pointen for det første, at formålet med velfærdsteknologi dybest set er dobbeltrettet, i og med at det er samspillet mellem modtagerne (de ældre) og yderne (social- og sundhedspersonalet) af velfærdsydelser som skal tilgodeses og fungere bedst muligt. Modtagerne og yderne af velfærdsydelser kan derfor i et helhedsperspektiv ikke betragtes adskilt, ligesom dette samspil igen hænger sammen med rammevilkårene for velfærdsydelsen (økonomi, ressourcer, organisering af arbejdet mv.). Det skal understreges kraftigt, at det er brugernes (modtagerne af velfærdsydelserne) opfattelse af dette samspils karakter og kvalitet, der er genstand for brugerundersøgelsen. Dobbeltheden bringes i fokus for at sikre, at respondenterne forholder sig til brugen af velfærdsteknologien i selve pleje-/omsorgssituationen (den nye praksis ) og ikke isoleret til teknologien i sig selv. Metodisk ligger forskellen i at spørge til brugernes forventede resultater og effekter af de pågældende velfærdsteknologier frem for at spørge til holdninger og forventninger til de tekniske egenskaber ved selve velfærdsteknologierne. 14

15 For det andet vil vi gerne videreføre denne pointe derhen, at en brugerundersøgelse fra Ældre Sagen med et sådan helhedsperspektiv som grundlag, eksempelvis indarbejdet i en scenarie-inspireret metode, vil være et godt udgangspunkt for at fremtidige satsninger med velfærdsteknologi fra regeringens side adopterer et tilsvarende helhedssyn, hvor målet med velfærdsteknologi er at kvalitet, trivsel og effektivitet skal gå hånd i hånd. Yderligere metodemæssige overvejelser i forbindelse med den fremtidige brugerundersøgelse. Som det har fremgået af dette notat, er det meget sparsomt med primærdata omkring brugererfaringer med velfærdsteknologi i det hele taget. Rambøll Management gennemførte i 2008 en undersøgelse af brugererfaringer og brugerholdninger til digital sundhed 13, men denne undersøgelse begrænsede sig udelukkende til erfaringer gjort af sundhedsvæsenets kliniske medarbejdere; patienternes oplevelser og erfaringer var kun behandlet indirekte som kilder til information om effekten af digitaliseringen af sundhedsvæsenet. I 2003 offentliggjorde sygeplejersker en undersøgelse af akutte hjertepatienters oplevelse af telemedicin i Ugeskrift for Læger 14, men undersøgelsen begrænsede sig til denne sygdomsgruppe og handlede udelukkende om telefonkontakt til hjertelægen på hospitalet under ambulancetransport. Kort sagt må udgangspunktet for den metode som Ældresagen vælger være, at der pt. ikke findes primærdata om ældres erfaringer med afprøvede og nye velfærdsteknologier. Som udgangspunkt kan det derfor være formålstjenligt at inddele brugerundersøgelsen i to hovedområder hvad angår velfærdsteknologis modenhed/grad af udbredelse: A. Eksisterende/afprøvede velfærdsteknologier 1. Sociale teknologier 2. Hygiejneteknologier 3. Rengøringsteknologier 4. Forflytningsteknologier B. Nye/up coming velfærdsteknologier 1. Telemedicinske løsninger 2. Tryghedsteknologier, med brug af forskellige typer sensorik og automatisering, 'smart home'-teknologier 3. Intelligente tekstiler og intelligente hjælpemidler Formålet skal være at indsamle primærdata (altså viden om brugernes egne holdninger, som de selv giver udtryk for i forbindelse med undersøgelsen) på disse to felter, A og B. Fokusgruppeinterviews med praktiske/hands-on demonstrationer samt med brug af videosekvenser For de eksisterende/afprøvede velfærdsteknologiers vedkommende (A) er det i vid udstrækning muligt at basere brugerundersøgelsen på fokusgruppeinterviews, hvor 13 Digital Sundhed i Praksis brugererfaringer og brugerholdninger i 2008, Rambøll Management 14 Akutte hjertepatienters oplevelse af telemedicin til præhospital ekg-diagnostik af ST-elevationsmyokardieinfarkt, Ugeskrift for Læger 165/42, 13. oktober

16 gruppen præsenteres for teknologierne i praksis og interviewes derudfra. Der er mulighed for evt. at benytte Teknologisk Instituts faciliteter i Innovatarium for robotog velfærdsteknologi 15 i Odense, hvor forskellige teknologier, prototyper og mockups vil kunne inddrages i fokusgruppeinterviewene. For de nye/up coming velfærdsteknologiers vedkommende (B) foreslår vi i højere grad at benytte videosekvenser som viser (evt. fremtidige) eksempler på brugersituationer i praksis. Se denne videosekvens som eksempel på dette, som Frederiksbergs Hospital har lavet i forbindelse med e-pital-projektet, det virtuelle hospital: For tryghedsteknologier, intelligente tekstiler mv. kan benyttes tilsvarende videoer som illustrerer brugerens situation i forhold til teknologien. Vores e-læringsteam i Center for Arbejdsliv kan endvidere selv producere videosekvenser, som egner sig til at illustrere scenarier for brugervinklen med nye velfærdsteknologier. Kvantitativ indfaldsvinkel med video Hvis Ældre Sagen ønsker at vægte den kvantitative dataindsamling, er det muligt med et værktøj som fx Enalyzer 16 at kontakte ældre borgere via , og præsentere dem for et spørgeskema som interaktivt benytter sig af tilsvarende videosekvenser, der eksemplificerer forskellige brugersituationer med velfærdsteknologi. Målgruppen Målgruppen bør være forholdsvis ressourcestærke ældre, som mundtligt og evt. skriftligt vil kunne formulere egne oplevelser og erfaringer. Hvis Ældre Sagen foretrækker at målgruppen udvides til også at omfatte ældre med forskellige grader af demens, er der mulighed for at trække på skotske og svenske erfaringer med samtalemåtter 17, der har vist sig egnede til, at mennesker med funktionsnedsættelser, kan udtrykke deres mening om et bestemt emne. Hvis dette bliver tilfældet, er det naturligvis nødvendigt at tilpasse metoderne beskrevet ovenfor. Kontakt til målgruppen Med hensyn til telemedicin har der været forsøg afgrænset til udvalgte lidelser i hospitalsregi, men ikke specifikt i forhold til gruppen af ældre borgere. Danske Patienter 18 har fremhævet nedenstående telemedicinske tiltag som sammen med erfaringer fra ældre brugere af KMD Omsorg og Rambøll Care (som nu er opkøbt af KMD) og Telesår-projektet evt. vil kunne give kontakt til ældre borgere, der i praksis har stiftet bekendtskab med forskellige telemedicinske løsninger: Det Borgernære Hospital, Herlev Hospital hvor man i projektet har arbejdet på at generere viden på tværs af patientgrupper om brugerbehov ved telebaserede løsninger i kommunikation og behandling patienter, der evner og ønsker at deltage aktivt i eget behandlingsforløb 19. Heri har blandt andet patienter med Se evt. og 18 Telemedicin en vigtig løsning for patienter, Danske Patienter, november 2010, 19 Borgernaere-Hospital.htm 16

17 kroniske mave-tarmlidelser deltaget (fra gastroenheden), hvor ældre deltagere kan have deltaget. Online patientbog på Ålborg Sygehus, der bruges som redskab til gensidig information mellem personalet og mænd med prostatakræft. Det virtuelle hospital, e-pitalet på Frederiksberg Hospital hvor KOL-patienter udlægges (indlægges i eget hjem) med telebåren stuegang, medicinering og overvågning 20. Diabetespatienter fra Ærø, virtuelle konsultationer med specialister fra Svendborg Sygehus KMD Omsorg 21 (og evt. Rambøll Care) Sårbehandling i borgerens eget hjem 22, Århus Kommune, Århus Universitetshospital Der er mulighed for via Dansk Selskab for Klinisk Telemedicins (meget brede) oversigt 23 over projekter med telemedicin på de danske hospitaler, eventuelt videre at identificere yderligere projekter, der aktuelt omfatter Ældre Sagens målgruppe

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Velfærdsteknologi udfordringer d & muligheder Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi 104 år, 40 centre.

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.

Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Baggrund Som konsekvens af et stigende antal patienter, der er ekstra udsat for diabetiske fodsår og venøse bensår, oplever sundhedssektoren

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Workshop, DKDK Nyborg Strand, 10. september 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte med finansloven for 2008 i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til afprøvning og udbredelse af ny teknologi

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

status og fremtidens behov?

status og fremtidens behov? status og fremtidens behov? Agenda Visionen for velfærdsteknologi i Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Borgere i eget hjem. Hvordan? De første skridt ind i fremtiden Gratis Tryghed, telebesøgsvenner og

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Velfærdsteknologi i hjemmet

Velfærdsteknologi i hjemmet Velfærdsteknologi i hjemmet Jørgen Løkkegaard Faglig leder Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi Bygherreforeningen 4. april 2013 Fremtidens ældre- og plejebolig? Selvhjulpen og uafhængig af

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

+ Hvorfor Smart sundhed

+ Hvorfor Smart sundhed + Smart Sundhed + Hvorfor Smart sundhed 2 n Der er stigende fokus på borgerens mulighed for inddragelse, medbestemmelse, overblik over egen sundhed, sygdom, genoptræning og forebyggelse n Der er behov

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Teknologiområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidshorisont: Starttidspunkt og evt. sluttidspunkt? Status på handlingen Telemonitorering

Læs mere

06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke

06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 06-03-2014 Status og kort beskrivelse af de enkelte teknologier Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmødet den 27. februar

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Strategi for digital velfærd m.v.

Strategi for digital velfærd m.v. Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af

Læs mere

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoiletter Vi har i Hillerød kommune ikke tal (kvantitativ undersøgelse) klar for 2016 dette med hensyn til udbredelse og økonomi. Toiletter med

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Indstilling. Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 18. oktober 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sundhed og Omsorg Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje 1. Resume

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Indsatsområde Aldring & demens Baggrundsviden Demens er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen. Der er store

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Odsherred Kommune. Handlingsplan. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Handlingsplan. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Handlingsplan Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 1. Handlingsplan for Velfærdsteknologi 2012 2016 Handlingsplanen for den velfærdsteknologiske

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Velfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent

Velfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Velfærdsteknologi i Danmark - muligheder og udfordringer v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Ældre Sagens aktiviteter Søndagscafé Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/billard Sangkor Bræt- og

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference 2007. Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference 2007. Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene -fremtidens ældrepleje Sundhedskonference 2007 Sundhedsindustriens dag mere samarbejde KL s sekretariat mere sundhed for pengene Serviceproduktionen er under pres! Fakta om ældreområdet 200.000 borgere

Læs mere

Brugerundersøgelse af e-journal

Brugerundersøgelse af e-journal Når Viden skaber resultater--- Danske Regioner Brugerundersøgelse af e-journal Ledelsesresume Marts 2009 Danske Regioner Brugerundersøgelse af e- journal Ledelsesresume Marts 2009 Version 1.0 Dato 2009-03-12

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport September 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Den danske klynge for velfærdsteknologi. Demens tema, Odense den 17. september 2015

Den danske klynge for velfærdsteknologi. Demens tema, Odense den 17. september 2015 Den danske klynge for velfærdsteknologi Demens tema, Odense den 17. september 2015 VELKOMMEN Demens: Et godt, trygt og værdigt liv med velfærdsteknologi Hvem er Welfare Tech? Welfare Tech er en markedsdreven

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012 Fonden for Velfærdsteknologi Regeringen sikrer massiv investering i telemedicinsk behandling 19-12-2011 Omkring

Læs mere