Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Transkript

1 Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

2 Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde med myndigheder Siden 1983 Samarbejde med amter og styrelser (og museer) Eks. på projekter: Landsby- og hovedgårdsregistrering for Fyns Amt Kulturhistorien i planlægningen Digitalt Atlas over kulturmiljøer i Danmark PGM: historiker og middelalderarkæolog 2

3 Kendetegn Kombination af en faglig baseret viden om kulturlandskabets historie med planlægningsinteresser Elementer fra historien som afsætter sig (varige) spor i landskabet og som kan håndteres i planlægningen (levn) Før og nu Kartografiske studier centrale GIS og digitale kort Helheden i historiske lag af landskaber Hvad er bevaret og det bevaredes karakter 3

4 Registrering/Analyse af kulturlandskabet Forvaltning/bevaring Formidling/bevaring 4

5 Kulturmiljø/kulturarv Definition: Et afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. (fra Kulturhistorien i Planlægningen) Implementering heraf i forhold til det overordnede mål Inddrage historien Klar opdeling i typologier Vægt på funktioner (i landskabet) Afgrænsning Størrelse (min.) Konsekvens: overlappende kulturmiljøer 5

6 Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Digitalt redskab internet og GIS (Kultur-)landskabet er kulturarv Synliggøre historien i landskabet Historisk tid (1000 nu) Forhistorien kan søges digitalt på Digital registrering i bredden Tilstræber en lige stor dækning i hele landskabet Brug af ensartet kildemateriale Ikke registrering i dybden Hjælp til udpegning af / forvaltning kulturmiljøer og kulturhistorien i landskabet 6

7 7

8 8

9 Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Storstrøms Amt 9

10 Kulturmiljøtyper før 1800 Agrare miljøer Landsbyer Hovedgårde Enestegårde Fællesarealer Urbane miljøer Købstæder (ikke registreret for indhold) Kystmiljøer Fiskerlejer Møllemiljøer Kirkemiljøer (typisk en kirke med præstegård, skole mm.) Militæranlæg Fremhævet: nyt i forhold til De kulturhistoriske interesser (den brune) 10

11 Kulturmiljøtyper efter 1800 Agrare miljøer efter 1800 Husmandskoloni Koloniseret land Samling af gårde/huse Større gård Dambrug Gartnerier Urbane miljøer Forstad Købstad* Parcelhuskvarter Villabebyggelse Rurale by/stationsby Mindre rural by ( mejeriby ) Industri-/råstofmiljøer Fabrik Produktionsanlæg fra andelstiden Råstofindvinding Infrastruktur (vej, jernbane, bro, rensnings- og forsyningsanlæg) Institutionelle/sociale miljøer (skoler, hospitaler, fængsler) Kystmiljøer Færgested Ladeplads Skipperby Havn Militære miljøer Fritidsmiljøer 11

12 1820 Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling,

13 Henrik Pedersen: De danske landbrug 1688,

14 Kort 14

15 Minoreret sognekort Ca :

16 Original 1 kort Lem Præstegård :

17 Original 1-kort Ø. Hærup, Lihme sogn :

18 18

19 19

20 (1931) 1959 (1961)

21 21

22 Tekst-baserede kilder

23 Tekst-baserede kilder

24 Trap: Danmark 5. udg. 24

25 Prioriteringskriterier Historisk kildeværdi Sjældenhed repræsentativitet Autenticitet Fortsat funktion / bevaringstilstand Fortælleværdi / oplevelsesværdi Identitetsværdi / symbolværdi (ifg. Kulturhistorien i Planlægningen, 1997 (den brune)) 25

26 Prioritering Skala national, region, kommune, lokal Type inden for typerne prioriteres Bevaringssituation Karakteristika (ved typen) i dag i forhold til en tidligere situation Skrivebordsarbejde + feltarbejde Fortælleværdi noget indhold at fortælle om Identitetsværdi afh. af den lokale befolkning 26

27 Bevaringsklassifikation (i DAKD) Helheden vurderes (ved skrivebordet ) Vægt på: Bygninger Arealanvendelse Infrastruktur Interne skel 4 klassifikationer: Strukturen velbevaret Strukturen delvis bevaret Strukturen opløst/forsvundet Kulturmiljøet overlejret 27

28 Spørgsmål 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Rural by (1432) som element på moderne Kort 33

34 Randbøldal som kulturmiljø 34

35 Randbøldal afgrænset på kort 35

36 Strukturhistorisk tilgang Struktur: en helhed, som består af en række elementer Elementer Punkter i landskabet Kildenær registrering Topografisk litteratur (specielt Trap: Danmark) Topografiske kort Kulturmiljøer Højere grad af tolkning og sammenfatning Afgrænsning (= polygoner) Tilkoblet en strukturel bevaringsvurdering (undtaget kulturmiljøer opstået efter ) 36