VIA Psykomotorikuddannelsen Kvalitetssikring og -udvikling

Transkript

1 Indhold Indledning og baggrund. 2 Vision og værdier.. 2 Formål med kvalitetssikringssystemet..3 Kvalitetsmål for uddannelsen. 3 Overblik over evaluering på uddannelsen.3 Behandling af resultater fra evalueringer. 5 Principper for evaluering. 6 Procedure for evaluering af undervisning..7 Procedure for analyse af frafald 11 Kontakt til og inddragelse af dimittender 13 Kontakt til og inddragelse af aftagere Selvevaluering Øvrige undersøgelser gennemført af VIA Kvalitet Metaevaluering af kvalitetssikringssystemet Bilag Bilag 1 Oversigt over kvalitetssikringssystemet informanter, ansvarlig og dokumentation Bilag 2 Kvatlitetsmål for Psykomotorikuddannelsen Bilag 3 Kvalitetssikringssystemet - ansvarsbeskrivelse Bilag 4 Frekvenstabel for modulevaluering, uge uge Bilag 5 Skabelon til resumé efter undervisernes faglige evaluering/spotevaluering..29 Bilag 6 Skabelon til resumé af modulevaluering Bilag 7 Skabelon til kommentarer på moduler, der ikke evalueres med spørgeskema Bilag 8 Oversigt over evaluering af praktik Revideret december 2014

2 Indledning og baggrund På VIA UC Psykomotorikuddannelsen ønsker vi at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen. Siden 2006 har der været et formaliseret og systematisk system, der samler op på alle centrale områder for uddannelsen. Systemet blev revideret i efteråret 2011 og Systemet er udarbejdet i et samarbejde mellem evalueringskoordinator, undervisere og ledelse og har i processen været i høring i Studierådet, hvor repræsentanter fra de studerende og undervisere har haft mulighed for at kommentere ændringerne. I 2014 er de fire VIA-processtandarder indarbejdet i systemet. Fundamentet for systemet er udarbejdelsen af en række kvalitetsmål inden for centrale områder på uddannelsen (uddannelsen, undervisere, studerende, undervisningen, administrationen, faciliteter, professionsforankring og forskningstilknytning). Disse kvalitetsmål er udarbejdet med baggrund i uddannelsens værdier og mål beskrevet i Studieordningen og diverse strategier. Derudover er de udarbejdet, så de er i overensstemmelse med Bekendtgørelsen af 26. april 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik og Undervisningsministeriets kriterier for akkreditering af professionsbacheloruddannelsen. Psykomotorikuddannelsen er en del af det hovedområde i VIA University College, der hedder Sundhed og som en naturlig konsekvens heraf indgår vi i fælles strategier, kvalitetssikringstiltag og formaliserede evalueringer. Der er stræbt efter en fornuftig størrelse på evalueringsarbejdet, der på den ene side sikrer kvalitet og på den anden side samtidig er ressourcemæssigt overskueligt. Vision og værdier Psykomotorikuddannelsen ønsker at udbyde et uddannelsesforløb af høj kvalitet, og derfor arbejder vi målrettet med kvalitetssikring og udvikling. Vision Det overordnede formål med kvalitetssikrings og -udviklingsarbejdet er, at løbende og systematiske kvalitetsvurderinger danner grundlag for udvikling af uddannelsen, herunder undervisernes kompetencer, de studerendes læringsproces, samspillet mellem teori og praksis, organisation og ledelse samt samarbejde med aftagere, uddannelsesinstitutioner og faglige miljøer regionalt, nationalt og internationalt for derigennem at kunne udbyde et dokumenteret fagligt kvalitativt højt niveau, der til stadighed udvikles. Derudover ønsker vi at synliggøre for eksterne og interne parter, at Psykomotorikuddannelsen er i stand til at løse opgaven med at uddanne mennesker til kompetent at udøve praksis som psykomotorisk terapeut. Desuden ønsker vi at kunne dokumentere kvaliteten af uddannelsen i relation til de kvalitetskrav, der stilles af Undervisningsministeriet til professionsbacheloruddannelser og til University Colleges. Værdier Selve kvalitetssikringsarbejdet bygger på fire centrale psykomotoriske kerneværdier: helhedssyn, tillid, dialog og faglighed. Det betyder, at vi i kvalitetssikringssystemet søger at sikre og udvikle alle aspekter af uddannelsen, at systemet er bygget op i tillid til, at medarbejdere, ledelse og studerende arbejder sammen mod det samme mål, at vi arbejder med dialog som udviklingsmetode og at systemets opbygning sikrer en høj faglighed i uddannelsen. 2

3 Desuden har VIAs grundlæggende værdier åbenhed, mangfoldighed og originalitet været afsæt for den videre udvikling af systemet i Formål med kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet er udarbejdet med det formål at sikre, at vi arbejder hen imod opfyldelsen af de kvalitetsmål, vi har opstillet for uddannelsen. Vi har ønsket at skabe en praksis, der på en enkel og gennemskuelig måde sikrer dels en systematisk og meningsfyldt dataindsamling og dels dialog og samspil mellem studerende, medarbejdere og eksterne parter. Vores lokale kvalitetsarbejde indgår i en meningsfuld sammenhæng med VIAs kvalitetssikringsmodel. I 2014 er indarbejdet de fire centrale processtandarder for VIA udmøntet i procedurebeskrivelser udarbejdet i VIA Sundhed. Kvalitetsmål for uddannelsen Med udgangspunkt i et større arbejde med at udvikle dækkende kvalitetsmål for uddannelsen, formulerede vi i 2006 en række kvalitetsmål for t have et fælles forståelse for, hvad god kvalitet var. Disse mål er trådt i baggrunden i vores videre arbejde, men de er dog stadig gældende og ligger sammen med love og bekendtgørelser som et fundament for uddannelsens videre kvalitetsarbejde. Kvalitetsmålene findes i bilag 2. Overblik over evaluering på uddannelsen På Psykomotorikuddannelsen arbejder vi med et kvalitetssikringssystem, der indeholder følgende fire overordnede elementer: Evaluering af undervisning mv. Disse er forankret i uddannelsen som et fælles ansvar for leder, undervisere og studerende og indeholder følgende hovedelementer: Undervisernes evaluering o forberedelse, planlægning og evaluering af undervisning o fagevaluering/spotevaluering Modulevaluering Evaluering af internationale udvekslinger Evaluering af vejledning, mentorforløb og lignende ad hoc tiltag Censorernes tilbagemeldinger samt censorformandsrapport Undervisningsmiljøvurderinger/trivselsundersøgelse (gennemføres af VIA UC) Praktikevaluering inklusiv dialog med praktiksamarbejdspartnere Analyse af frafald Analyse af frafald sker i samspil mellem centrale enheder i VIA, uddannelsen (studievejleder, uddannelsesleder, undervisere og evalueringskoordinator) samt i dialogfora. 3

4 Inddragelse af dimittender Dette sker i samspil mellem studievejleder, uddannelsesleder, evalueringskoordinator samt eksterne parter som Danske Psykomotorisk Terapeuter. Inddragelse af aftagere Dette sker i samspil mellem uddannelsen og aftager. Evt. i samarbejde med UCC Hillerød samt Danske Psykomotoriske Terapeuter. Evaluering og kvalitetssikring af praktik Evaluering af praktikforløbene i uddannelsen varetages gennem modulevalueringerne. Der er særligt praktik på modulerne 3, 7, 9 og 12. Udover de studerendes evaluering af praktikken i uddannelsen, indhenter vi også praktikstedernes evaluering af forløbene. Disse behandles sammen med de studerendes evalueringer på undervisermøder, hvor den modulansvarlige, de relevante undervisere og leder deltager. Desuden behandles det på møder med praktikvejlederne og i dialogfora. Jf. bilag 8. Tilfredshedsundersøgelser, undervisningsmiljøvurdering VIA gennemfører hvert andet år en fælles tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende. Fra resultaterne genereres der rapporter på udbudsniveau. Kvalitetsafdelingen i VIA har ansvaret for, i samarbejde med uddannelserne, at tilrettelægge og gennemføre tilfredshedsundersøgelserne. Undersøgelsen måler den overordnede tilfredshed med uddannelsen på følgende områder: Organisering af uddannelsen Undervisningen Udstyr og materialer Fysisk miljø Socialt miljø Uddannelsens relevans og brugbarhed Praktik Eksaminer og prøver Resultaterne drøftes i Studierådet, som laver handlingsplan på baggrund af drøftelserne. I Studierådet er studerende, medarbejdere, aftagere og ledelse repræsenteret. Arbejdspladsvurdering VIA gennemfører hvert andet år en fælles arbejdspladsvurdering blandt medarbejderne i VIA, og denne opgøres blandt andet på hovedområdeniveau og på udbudsniveau. Kvalitetsafdelingen i VIA har ansvaret for, i samarbejde med uddannelserne, at tilrettelægge og gennemføre arbejdspladsvurderingen. Resultaterne drøftes i den lokale samarbejds- og arbejdsmiljøgruppe og arbejdsmiljøudvalget på Campus, som laver handlingsplan på baggrund af drøftelserne. I de lokale samarbejds- og arbejdsmiljøgrupper er medarbejdere og ledelse repræsenteret. Øvrige MUS-samtaler - Åbent Hus-undersøgelse (gennemføres af VIA UC) - Evaluering af projekter mv. Alle systematiske evalueringer ses i oversigtsform i skemaet oversigtsskema over evalueringsformer, bilag 1. 4

5 Behandling af resultater fra evalueringer Diskussionsfora Sideløbende med de formaliserede og systematiske evalueringer foregår der en række evalueringsdrøftelser, som alle er en integreret del af uddannelsens organisering og kultur. De er: Undervisermøder og pædagogiske dage Personalemøder Studieråd Uddannelsesudvalg Møder mellem modulansvarlige og de studerende (f.eks. Klassens Time) Stormøde, hvor uddannelseslederen mødes med de studerende Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppen/med-udvalg Dialogmøder med det strategiske ledelsesteam i VIA Sundhed Desuden foregår der på uddannelsen, der qua sin størrelse, ikke har langt mellem studerende, medarbejder og leder mange uformelle drøftelser og hurtig feedback. Denne viden indgår som baggrund for de formelle drøftelser i de forskellige fora. Evalueringsfora På uddannelsen har vi organiseret noget af evalueringsarbejdet i en række fora. De tre primære er: Evalueringsmøde Årets resultater analyseres, vurderes og behandles årligt på det samlende evalueringsmøde. Dette gøres med afsæt i VIAs kvalitetsrapport for uddannelsen. Forud for mødet udsendes dagsorden med 1-3 centrale temaer til drøftelse. Dagsordenen er blevet udarbejdet af uddannelseslederen og den evalueringsansvarlige i fællesskab. Efter mødet udarbejdes et resumé af de væsentligste konklusioner og indsatsområder for det kommende år. Dette lægges på hjemmeside og intranet. Spotmøde Underviserne gennemfører løbende evaluering af egen undervisning, og der gennemføres minimum hvert tredje år en fælles systematisk faglig evaluering af egen undervisning, kaldet spotevaluering. Resultaterne heraf drøftes efterfølgende i fællesskab i undervisergruppen. Modulevaluering Modulevalueringer drøftes, når det er relevant, på de enkelte hold samt på møder med de undervisere, der underviser på de enkelte hold. Der udover foregår der løbende: Mindre evalueringsfora Der er løbende undervisermøder, mindre evalueringsmøder, pædagogiske dage, uformelle fora og drøftelser, hvor evaluering af uddannelsen overordnet samt specifikke problemstillinger drøftes og evalueres. Studieråd samt Uddannelsesudvalg Udvalgte resultater samt evt. kvalitetsrapport præsenteres for Studierådet (hvor studerende og undervisere er repræsenteret) samt, hvis det er relevant, for Uddannelsesudvalget (hvor aftagere, studerende, undervisere og hovedområdeledelse er repræsenteret). Dialogmøder med det strategiske ledelsesteam i VIA Sundhed (SFH) i VIA 5

6 To gange årligt mødes medarbejderne med det strategiske ledelsesteam i SFH for at drøfte aktuelle emner og strategier. Metaevaluering Vi foretager desuden en evaluering af kvalitetssikringssystemet for at sikre, at kvalitetssikringssystemet giver anledning til kritisk drøftelse af kvaliteten på uddannelsen og derigennem kvalitetsforbedring af uddannelsen. På baggrund af drøftelser, råd og forslag fra årets møder og dialogfora foretager uddannelseslederen endelige afgørelser om, hvilke ændringer og tiltag, der skal iværksættes. Denne beslutningsproces er en kontinuerlig proces, og ændringer kan således indføres løbende. Principper for evaluering Navngivne evalueringer På Psykomotorikuddannelsen har vi valgt, at der på alle evalueringsformer, hvori der anvendes skriftligt materiale, skal angives navn. Der kan dog være situationer, hvor vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt at det foretages anonymt. I disse tilfælde drøftes det med uddannelseslederen. Kravet om navn på evalueringer skyldes dels praktiske hensyn med udsendelse af rykkere, men også at det ligger i forlængelse af de psykomotoriske værdier, hvor ansvar for egen læring og dermed også at stå ved sine meninger er i fokus. Vi vurderer desuden, at risikoen for at nogle studerende undlader at deltage i evalueringerne på grund af kravet om navn er forholdsvis lille. Derudover har vi erfaring for at få en forholdsvis høj svarprocent på vores evalueringer. Etiske principper Som udgangspunkt ønsker vi stor åbenhed om resultaterne i vores kvalitetsarbejde. Hvis der i evalueringerne er udsagn, der er direkte møntet på medarbejdere, eller hvor man med kendskab til uddannelsen nemt kan identificere medarbejderen, behandles oplysningerne med fortrolighed af dem, der har adgang til data, og udsagnene tages ud af materialet, inden det behandles videre på uddannelsen. Den pågældende medarbejder samt uddannelseslederen får materialet, og disse drøfter det og beslutter eventuelle tiltag. Offentliggørelse I henhold til loven om gennemsigtighed og åbenhed af 19. september 2005 og uddannelsens eget ønske om at demonstrere, hvordan vi systematisk arbejder med kvalitetssikring og udvikling offentliggør vi en del af dokumentationen fra det kvalitetssikringsarbejde, der foregår på uddannelsen. Resuméer fra undervisernes evaluering af undervisningen bruges som et internt redskab i det pædagogiske arbejde og udvikling af undervisningen og offentliggøres ikke Udvalgte resuméer fra de øvrige undersøgelser offentliggøres på i en af følgende former o selvstændige resuméer o referat fra evalueringsmødet - I forbindelse med APV og UMV udarbejdes en rapport med handleplan, der drøftes af henholdsvis Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppen og studierådet. Rapporterne er efterfølgende tilgængelige på Referater fra Studieråd og Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppen/med-udvalg findes på uddannelsens intranet. Referater fra uddannelsesudvalg findes på 6

7 En samlet oversigt over afgivne karakterer ved eksterne eksaminer findes på eller Ledelsesopgaver Uddannelseslederen er den overordnede ansvarlige for kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet på uddannelsen. Nærmere beskrivelse af hvem, der løser hvilke opgaver findes i ansvarsbeskrivelsen, bilag 3. Lederen er desuden ansvarlig for at forholde sig til resultater fra drøftelser, tilbagemeldinger, statistik, evalueringer og lignende samt at iværksætte relevante handlinger, hvis dette kræves. Studievejlederens opgaver Studievejlederen sikrer behandling af studievejlederrelevante evalueringer som frafaldsundersøgelser, evaluering af mentorordning samt andre studievejledningsrelevante projekter. Fælles evalueringsdrøftelser i undervisergruppen Undervisernes faglige spotevalueringer opfølges af en spot-evalueringsdag (½ dag) for alle undervisere, hvor der arbejdes med vidensdeling og drøftelse af temaer fra evalueringerne. Spot-evalueringsdagen planlægges af uddannelseslederen eventuelt i samarbejde med en underviser/evalueringskoordinatoren afhængigt af de temaer, der viser sig i resultaterne. Procedure for evaluering af undervisning Proceduren for evaluering af undervisning er udarbejdet med afsæt i VIAs processtandard om evaluering af undervisning og afstemt med VIA Sundhed. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning Formålet med evaluering af undervisning er systematisk at indhente viden, som belyser hvorvidt undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål. Evalueringerne skal sikre et vidensbaseret grundlag til anvendelse ved udvikling af indhold og form i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen. Fokus i evaluering af undervisningen evalueringens genstand samt metoder til evaluering Undervisningsevalueringen skal belyse: - hvordan undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen - hvordan tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene - herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer Kvalitetsarbejde på uddannelsen ses som et cyklisk projekt, hvor vi sikrer en kontinuerlig kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsen. Evaluering er således en naturlig del af den pædagogiske planlægning og gennemførelse af undervisning og efterbearbejdelse af undervisning. Selve evalueringsprocessen starter ved planlægningen af aktiviteten, idet der opsættes mål for aktiviteten, og det er disse, der efterfølgende evalueres. 7

8 Nærmere om undervisernes egen evaluering Forud for gennemførelsen af de enkelte moduler planlægger og offentliggør den enkelte underviser undervisningsplaner med beskrivelse af forløb, indhold og pensum. Herefter følger undervisning, som følges op af evaluering, der igen danner baggrund for planlægningen af næste undervisningsforløb Drøftelser af resultater og anvendelse af disse til planlægning Undervisnings planlægning Evaluering af undervisning gennemførelse af undervisning Nærmere om undervisernes udveksling og samarbejde Alle undervisere på Psykomotorikuddannelsen er bekendt eller gør sig bekendt - med Him og Hippes didaktiske relationsmodel. Derfor er det naturligt ved samarbejde og evaluering omkring undervisningsmoduler eller andre fælles elementer, hvor underviserne arbejder sammen, at man tager afsæt i denne model. Modellen lægger vægt på, at undervisning og læring betragtes som en helhed, og at didaktikken omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Hiim, Hilde og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal,

9 Nærmere om modulevaluering Alle moduler har en modulansvarlig med det overordnede ansvar for modulets afvikling. Det er denne, der koordinerer planlægning og udførelse af modulet. Udvalgte moduler evalueres af de studerende ved hjælp af et elektronisk spørgeskema. Den modulansvarlige drøfter efterfølgende resultaterne med de studerende, hvis det skønnes relevant. Temaerne for modulevalueringerne er: Forberedelse og indsats Det faglige indhold Læring Personlig proces Teori og praksis Praktik Pensum Underviserne I bilag 4 ses, hvilke moduler, vi evaluerer med spørgeskema. Efter endt undervisning på de moduler, der ikke evalueres via skema, skriver den modulansvarlige til de studerende og giver mulighed for kommentarer. Tilbagemeldinger drøftes på undervisermøde med den modulansvarlige, relevante undervisere samt leder. På denne baggrund besluttes eventuelle ændringer i modulbeskrivelser, litteratur eller planlægning af næste afvikling af modulet. Den modulansvarlige udarbejder efter drøftelser på undervisermødet et samlet resumé af resultaterne og bearbejdningen af disse og lægger det på uddannelsens intranet samt orienterer de studerende. Ud over de formaliserede modulevalueringer har undervisere, leder og modulansvarlige mulighed for i løbet af modulet at få specifikke emner fra de enkelte moduler og undervisningen taget op på undervisermøder. De studerende kan altid ønske en dialog om/evaluering af modulet. Med udgangspunkt i ønsket om at finde en fagligt og ressourcemæssigt fornuftig frekvens for modulevalueringer, udfører vi modulevalueringer med fastlagt frekvens, som fremgår af bilag 4. Underviserens faglige evaluering spot på undervisningen En gang årligt laver alle undervisere en faglig evaluering, i et bestemt tidsrum fastlagt af evalueringskoordinator og uddannelsesleder, så alle moduler og alle undervisere får en mulighed for feedback. Temaerne er: Pædagogisk kvalitet Læringsmijlø Undervisningsmetoder Læringsproces i relation til faget Metodevalg Passer indholdet (litteratur/øvelser) til tiden? Kompetencer 9

10 Professionskompetencer/kvalifikationer i forhold til faget Litteratur (sværhedsgrad og mængde) Teori/praksis-sammenhæng/kobling (inddrages andre fag på en relevant måde?) Viden udviklingsarbejde, forskning Er undervisningen tro mod de psykomotoriske værdier? Engagement og formidling Formidling Fungerer underviseren som rollemodel Planlægning af undervisning undervisningsplaner/moduler giver det mening? Studerendes engagement Har dit eget engagement/forberedthed haft indflydelse på dit udbytte af undervisningen? Formen vælges af den enkelte undervisere og kan være skriftlig med efterfølgende dialog, mundtlig dialog med studerende eller kreativ i alle former (kropsligt, med kreative materialer eller andet). Når evalueringen af gennemført, udarbejder underviseren et resumé med styrker og udfordringer. Dette sendes til uddannelseslederen og er et internt dokument, som ikke offentliggøres. Uddannelseslederen bruger det til at planlægge det opsamlende spotmøde, og den enkelte underviser kan bruge det som forberedelse til dette samt til planlægning af videre undervisning. Derudover kan underviseren altid gennemføre korte, mundtlige eller skriftlige evalueringer, hvis det skønnes nødvendigt/brugbart i forhold til et undervisningsforløb og med henblik på ændringer i undervisningsplan. Cyklus for evaluering af undervisning, herunder hvilke moduler, uddannelseselementer og fag der evalueres hvornår og hvor ofte Jf. processtandarden skal modulopdelte uddannelser følge nedenstående evalueringsfrekvens: - hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt - uddannelseselementer i modulet skal evalueres mindst 1 gang over en 3-årig periode - mindre uddannelseselementer kan evalueres mundtligt - ved tegn på problemer i evalueringerne skal uddannelseslederen vurdere, om der er brug for uddybende evaluering Da Psykomotorikuddannelsen har gennemført modulevalueringer gennem 6 år 1 gang årligt, vurderes det hensigtsmæssigt at gennemføre evaluering på hvert 3. modul, hvilket er med 1½ års mellemrum. Dette vil også betyde, at modulerne evalueres fra henholdsvis et vinterhold og et sommerhold. Definition af mindre uddannelseselementer, der ikke er omfattet af den skriftlige slutevaluering herunder hvordan disse elementer evalueres Se under fokus og metoder, vedr. SPOT evaluering Plan for opfølgning på evalueringsresultater Se i bilag 1 10

11 Efter indrapportering til kvalitetsrapporten udarbejdes et notat, som beskriver uddannelsens samlede indsatsområder og tiltag på de områder, som der afrapporteres på, herunder tiltag vedr. inddragelse af aftagere, inddragelse af dimittender, evaluering af undervisning og analyse af frafald. Notatet sendes til direktøren for VIA Sundhed. Etiske overvejelser i forhold til intern håndtering af personfølsomme data og offentliggørelse af evalueringsresultater på studienet Evalueringsresultater offentliggøres på studienet og hjemmeside. Af hensyn til den enkelte underviser, offentliggøres kun personneutrale evalueringer, hvorfor navne og/eller kommentarer, som relaterer til bestemte personer, fjernes forud for offentliggørelse. Evalueringsansvarlig er ansvarlig for at sikre, at de evalueringer, som offentliggøres, er personneutrale. De data, den evalueringsansvarlige bliver bekendt med, skal behandles med absolut fortrolighed. Visse data skal af den evalueringsansvarlige behandles med særlig omhu. Disse omhandler primært: - Alle udsagn, der er direkte møntet på én specifik ansat udsagn, hvor en ansat evt. nævnes ved navn - Kvantitative og kvalitative data, hvor man gennem kendskab til uddannelsen og institutionen kan identificere den pågældende person. Dette gælder eksempelvis både de arbejdsområder, hvor et lille antal personer varetager funktioner, og undervisningen i bestemte fag. Evalueringer med personfølsomme data sendes kun til uddannelseslederen, som på baggrund heraf iværksætter handlinger og samtidig orienterer den enkelte underviser om de personfølsomme kommentarer. Ved tvivlsspørgsmål vedrørende personfølsomme data kontaktes Den Centrale Studieadministrative Enhed eller Personalejuridisk Enhed. Sikring af høj svarprocent og valide data? Uddannelsen har generelt en høj svarprocent. Der anvendes forskellige metoder for at sikre en høj svarprocent: introduktion til det at evaluere på uddannelsen, til studerende ved konkrete evalueringer, mundtlig dialog med studerende og information på studienet. Hvordan og hvor ofte proceduren for undervisning evalueres Proceduren evalueres som minimum hvert 3. år i forbindelse med evaluering af den overordnede processtandard. Procedure for analyse af frafald Proceduren er udarbejdet i overensstemmelse med VIAs processtandard for analyse af frafald. Formål med analyse af studerendes frafald og årsager til frafald Analyse af studerendes frafald og årsager hertil er en vigtig del af uddannelsens løbende kvalitetssikring. Ved at indgå i dialog med de studerende både før og efter et frafald, indhenter uddannelsen værdifuld viden om, hvorfor nogle studerende vælger at stoppe på uddannelsen før tid. Denne viden anvendes til vurdere, hvorvidt der skal iværksættes tiltag, der kan forebygge yderligere frafald. 11

12 Hvem der indhenter informationer om studerendes frafald og årsager til frafald herunder hvordan informationer indhentes Hvis en studerende vælger at afbryde sit studie, skal den studerende udfylde og sende en blanket til studieadministrationen på campus (jf. procedure beskrevet på VIA Studienet), som så registrerer ophøret i SIS. På blanketten skal der opføres årsag til ophøret og blanketten skal underskrives af den studerende, og attesteres af en studievejleder på uddannelsen. Kvalitetsafdelingen sender hvert kvartal nøgletal for frafald på uddannelserne, som er trukket fra det studieadministrative system. Den evalueringsansvarlige på uddannelsen gennemfører frafaldsinterviews med frafaldne, og disse samles og drøftes på årligt evalueringsmøde. Der er løbende møder i Studievejledningen, hvor frafaldsårsager drøftes. Her drøftes også statistik over frafald og gennemførsel, og initiativer planlægges med dette som udgangspunkt. Eventuelle andre kriterier, ud over de centralt fastsatte grænseværdier, der definerer, at der skal handles På de løbende studievejledermøder drøftes frafaldsstatistikkerne for at se, om der er grund til at iværksætte initiativer/undersøgelser. Det kan eksempelvis være et ekstraordinært højt frafald af mænd, en bestemt aldersgruppe mm. Der er ikke nærmere beskrevne kriterier. Psykomotorikuddannelsen har siden dens start haft et højt frafald sammenlignet med andre professionsbacheloruddannelser. Siden 2009 har der fra uddannelsen været særligt fokus på initiativer til at mindske frafaldet. Initiativerne har på forskellig vis søgt at afdække årsager og dermed forebygge frafald. Hvilke fora der drøfter data om frafald og årsager til frafald samt iværksætter handlinger på baggrund af analysen Fora Deltagere Frekvens Bemærkninger Studievejledningsmøder Uddannelsesleder, 8 gange årligt studievejledere, studiesekretær fra studieadministrationen, evalueringskoordinator og andre relevante (f.eks. mentor) Evalueringsmøde Uddannelsesleder, Årligt fastansatte undervisere (herunder studievejledere), evalueringskoordinator Undervisermøde Undervisere inkl. studievejleder og leder Ugentligt, men det drøftes, når det er Studierådsmøder Repræsentanter fra studerende, relevant 6 gange årligt 12

13 undervisere og praksisfeltet samt uddannelsesleder På baggrund af drøftelser i de ovenfor nævnte fora er det uddannelseslederens ansvar at udvælge indsatsområder og iværksætte relevante tiltag. Efter indrapportering til kvalitetsrapporten udarbejdes et notat, som beskriver uddannelsens samlede indsatsområder og tiltag på de områder, som der afrapporteres på, herunder tiltag vedr. inddragelse af aftagere, inddragelse af dimittender, evaluering af undervisning og analyse af frafald. Notatet sendes til direktøren for VIA Sundhed. Organisering af samarbejdet mellem uddannelsesleder, studievejleder og studieadministration Studievejleder, Repræsentant fra studieadministrationen, uddannelsesleder samt evalueringskoordinator deltager fast i studievejledermøder. Der udover er Psykomotorikuddannelsen en mindre uddannelse, hvor der er et naturligt tæt og uformelt samarbejde mellem medarbejderne. Hvordan det sikres, at de, der registrerer og analyserer data, har en fælles forståelse af, hvad forskellige afgangsårsager og afgangsnoter indeholder Der laves en afklaring på ovenstående møder. Hvordan og hvor ofte proceduren for analyse af frafald evalueres Proceduren evalueres som minimum hvert 3. år i forbindelse med evaluering af den overordnede processtandard. Kontakt til og inddragelse af dimittender Proceduren er udarbejdet i henhold til VIAs processtandard om inddragelse af dimittender og afstemt med VIA Sundhed. Dimittender defineres som studerende, der har afsluttet uddannelsen indenfor det seneste akademiske år. Formål med dimittendinddragelse Formålet med dimittendinddragelse på Psykomotorikuddannelsen er løbende at monitorere dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked med henblik på at kunne iværksætte særskilte initiativer i det omfang det er nødvendigt. Ligeledes skal dimittendinddragelsen sikre viden om, i hvilket omfang dimittenderne i deres ansættelse gør brug af viden, færdigheder og kompetencer tilegnet på uddannelsen samt viden om dimittendernes vurdering af den samlede uddannelse. Ligeledes indsamler uddannelsen gennem en dimittendundersøgelse et datagrundlag at vurdere og arbejde med uddannelsens samfundsmæssige relevans ud fra. Et vigtigt mål for Psykomotorikuddannelsen i forhold til dimittendinddragelse er at understøtte netværksdannelse ved hjælp af en række tiltag. Dette skyldes, at psykomotorik udgør et lille fagområde på arbejdsmarkedet, hvor de psykomotoriske terapeuter enten er selvstændigt erhvervsdrivende eller er enepsykomotoriske terapeuter på arbejdspladsen. Blandt andet derfor har vi gennem et par år arbejdet på at opbygge og gennemføre Faglige fora i samarbejde med Danske Psykomotoriske Terapeuter. 13

14 Fokus for dimittendinddragelse I processtandarden anvendes begrebet dimittendinddragelse, som skal ske løbende og systematisk, og som dækker over al kontakt med uddannelsens dimittender. Der er i processtandarden fastsat krav om gennemførelse af en kvantitativ dimittendundersøgelse minimum hvert 3. år, som en del af dimittendinddragelsen. Fokus i dimittendinddragelse generelt er jf. processtandarden at indhente viden om: - Dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse - Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov Fokus i dimittendundersøgelsen er de læringsmål, der er defineret for en professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik jf. den nationale studieordning og gældende uddannelsesbekendtgørelse. Undersøgelsen skal således give os viden om, hvordan dimittenderne vurderer viden, færdigheder og kompetencer de har tilegnet sig under uddannelsen, i forhold til de krav de mødes med i deres ansættelse. På Psykomotorikuddannelsen er vores erfaring, at vi kan miste nogle dimittender til enten ledighed eller til andre erhverv, hvis der går for lang tid fra deres dimission til deres første beskæftigelse inden for det psykomotoriske område. Derfor har vi i en årrække haft fokus på netop overgangen fra studie til job, som er et forløb, der følger dem fra de er i sidste fase af studiet og til efter deres dimission. Ligeledes derfor søger vi at gennemføre dimittendundersøgelser lidt hyppigere end med 3-års intervaller. Metoder til indhentning af viden fra dimittender i de mellemliggende år, hvor der ikke gennemføres en kvantitativ dimittendundersøgelse Indhentning af viden fra dimittender foregår på forskellig vis i såvel formelle som uformelle rum. På PMU arbejdes målrettet med dimittendkontakt på følgende måde: 1. dimittendundersøgelse 2. nyhedsbreve til dimittender 3. dimittender oprettes i vores database over psykomotoriske terapeuter 4. dimittender inviteres til årlig jobdag, som deltagere og som oplægsholdere dimittender inviteres til at holde 2 offentlige foredrag om deres bachelor-projekt 6. dimittender inviteres til åbne arrangementer på uddannelsen (foredrag mv.) 7. årligt dialogmøde De første 6 punkter omhandler henholdsvis skriftlig information fra dimittenderne eller fra uddannelsen, samt muligheder for vidensudveksling gennem deltagelse i arrangementer på uddannelsen og i disse tilfælde afføder dette ofte uformelle kontakter, der bygges videre på. Det sidste punkt har som fokus en dialog og direkte kontakt mellem uddannelsen og dimittender. Det årlige dialogmøde Formålet med dialogmødet er: Give dimittenderne mulighed for at bevare kontakten med hinanden/netværke Understøtte kontakten mellem uddannelsen og de uddannede psykomotoriske terapeuter Indhente relevant viden fra dimittenderne. 14

15 Have en dialog om uddannelsens relevans og anvendelighed på arbejdsmarkedet. Indhold på dialogmødet Med afsæt i den seneste dimittendundersøgelse spørger uddannelsen ind til de ting, der måtte falde i øjnene i undersøgelsen. Desuden tages afsæt i faglige problemstillinger, der opleves på uddannelsen og som dimittenderne, qua at de er tidlige studerende kunne tænkes at have en løsning eller forklaring på. Endvidere spørges ind til, hvad dimittenderne synes har været mest relevant på uddannelsen i forhold til deres nuværende (arbejdssituation), og om der er noget, de ikke føler sig så godt klædt på til som dimittender. Der laves et notat fra mødet, som drøftes i et eller flere af de følgende fora; undervisermøde, studierådet, uddannelsesudvalget eller stort evalueringsmøde. Mødets form og deltagere Hvert år inviteres de sidste to hold dimittender. For at få så stort et antal deltagere som muligt, inviteres de i forbindelse med et arrangement, der allerede er på uddannelsen i forvejen. Det kunne eksempelvis være et foredrag, jobdag eller et andet arrangement. Derudover planlægges noget særligt for dimittenderne i forbindelse med dialogmødet, det kan være en præsentation af nye metoder eller noget kropslig/praktisk undervisning.. Cyklus for kontakt med dimittender Der gennemføres en kvantitativ dimittendundersøgelse minimum hvert 3. år. Hvilke fora, der vurderer og drøfter viden fra dimittender På uddannelsesenheden drøftes viden i nedenstående fora: Fora Deltagere Frekvens Bemærkninger Undervisermøde Uddannelsesleder og undervisere (inklusiv studievejledere) De afholdes ugentligt, men der drøftes viden fra dimittender adhoc. Evalueringsmøde Uddannelsesleder og Årligt Uddannelsesudvalg Faglige fora undervisere Repræsentanter fra kommunerne, forskningsmiljøer, fagorganisationerne, undervisere og studerende og uddannelsesleder Der afholdes 4 antal møder Uddannelsesudvalget skal rådgive om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale uddannelsesdækning. Faglige fora genererer og diskuterer viden i en ikke-struktureret form, og styregruppen bringer det tilbage i uddannelse/i samspil med fagforening 15

16 På hovedområdeniveau drøftes viden, som har interesse eller relevans for øvrige uddannelsesenheder i VIA Sundhed i uddannelsesteams og/eller i ledelsen af hovedområdet.. Hvem, der konkluderer og sætter handlinger i gang på baggrund af viden fra dimittender På baggrund af drøftelser i de ovenfor nævnte fora er det uddannelseslederens ansvar at udvælge indsatsområder og iværksætte relevante tiltag. Efter indrapportering til kvalitetsrapporten udarbejdes et notat, som beskriver uddannelsens samlede indsatsområder og tiltag på de områder, som der afrapporteres på, herunder tiltag vedr. inddragelse af aftagere, inddragelse af dimittender, evaluering af undervisning og analyse af frafald. Notatet sendes til direktøren for VIA Sundhed. Hvordan dimittenders kontaktoplysninger opdateres Udover deltagelse i dimittendundersøgelserne opfordrer vi inden dimission alle dimittender i Jylland til at lade sig registrere i vores database over psykomotoriske terapeuter i Jylland. Her registrerer de ud over kontaktinformationer også deres arbejdssteder, arbejdsområder og erfaring med udviklingsarbejde. Vi bruger databasen til at kontakte dimittender med særlige kompetencer eller faglig erfaring, invitere til arrangementer på uddannelsen samt til udsendelse af nyhedsbreve fra uddannelsen. Hvordan og hvor ofte procedure for dimittendinddragelse evalueres Proceduren evalueres som minimum hvert 3. år i forbindelse med evaluering af den overordnede processtandard. Kontakt til og inddragelse af aftagere Proceduren tager afsæt i VIAs Processtandard nr. 1 Inddragelse af aftagere og er afstemt med VIA Sundhed. Formål med aftagerinddragelse Formålet med aftagerinddragelse på Psykomotorikuddannelsen er dels at sikre, at uddannelsen afspejler samfundets behov, dels at de studerende set med aftagerperspektiv opnår relevante kompetencer. Ligeledes skal aftagerinddragelsen sikre relevant viden således at uddannelsen løbende kan tilpasses den samfundsmæssige udvikling og de ændrede behov på arbejdsmarkedet for derigennem af vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Fokus i aftagerinddragelse I processtandarden anvendes begrebet aftagerinddragelse, som skal ske løbende og systematisk, og som dækker over al kontakt med uddannelsens aftager. Der er i processtandarden ikke fastsat krav om gennemførelse af en kvantitativ aftagerundersøgelse, som en del af aftagerinddragelsen, men der kan i andre sammenhænge være krav om en aftagerundersøgelse, fx i Udviklingskontrakten. Fokus i aftagerinddragelse generelt er jf. processtandarden at indhente viden om: - aftagernes kompetencebehov sammenholdt med uddannelsens indhold - aftagernes vurdering af dimittenders faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer - aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere 16

17 Fokus i aftagerundersøgelsen er de læringsmål, der er defineret for en professionsbachelor i psykomotorik og afpændingspædgaogik jf. den nationale studieordning og gældende uddannelsesbekendtgørelse. Undersøgelsen skal således give uddannelsesenheden viden om, hvordan aftagerne vurderer dimittendernes viden, færdigheder og kompetencer inden for disse centrale læringsområder. Der er en særlig udfordring i forhold til inddragelse af aftagere på uddannelsen, da aftagerfeltet er bredt funderet og meget spredt med få psykomotoriske terapeuter ansat på de enkelte arbejdspladser. Hvilke aftagere, der inddrages og på hvilket organisatorisk niveau Uddannelsens aftagere involveres på forskellig vis jf. nedenstående skema: Fora Deltagere Formål og viden Frekvens Bemærkninger Uddannelsesudvalg Repræsentanter fra kommunerne, forskningsmiljøer, fagorganisationerne, private virksomheder, undervisere og studerende Uddannelsesudvalget skal rådgive om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale Der afholdes 4 møder årligt Studierådet Praktikdialogmøde Faglige Fora Repræsentant fra praksisfeltet, undervisere, uddannelsesleder og studerende Repræsentanter fra praktiksamarbejdspartnere/ praktiksteder samt praktikvejledere og praktikkoordinator og leder Projekt med inddragelse af psykomotoriske terapeuter, DAP, UCC Hillerød Hvilke fora, der vurderer og drøfter viden fra aftagere På uddannelsesenheden drøftes viden i nedenstående fora: uddannelsesdækning Studierådet rådgiver om tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen samt om uddannelsesnære forhold Praktikdialogmødet drøfter og rådgiver gennemførelse og udvikling af praktikken Dialog med aftager samt vidensformidling Fora Deltagere Frekvens Bemærkninger Undervisermøder Undervisere samt leder Ugentligt (men det drøftes, når det er relevant) Der holdes 6 møder årligt Der holdes 1 møde årligt Ad hoc (3-4 gange årligt i hvert forum) På hovedområdeniveau drøftes viden, som har interesse eller relevans for øvrige uddannelsesenheder i hovedområdet i uddannelsesteams og/eller i ledelsen af hovedområdet. 17

18 Metoder til indhentning af viden fra aftagere Indhentning af viden fra aftagere foregår på forskellig vis i såvel formelle som uformelle rum. Der er etableret en række formelle fora jf. skemaet under punkt 3, hvor viden primært indhentes via dialog. Ved aftagerundersøgelsen sigtes der mod et tæt samarbejde med UCC Hillerød samt Danske Psykomotoriske Terapeuter. Undersøgelsen vil typisk være interviewundersøgelse med baggrund i forholdene for det psykomotoriske arbejdsmarked, hvor der er få ansatte på de enkelte arbejdspladser. Cyklus for kontakt med aftagere Kontakten med de forskellige aftagere foregår i forskellig kadence jf. ovenstående skema i afsnittet om hvilke aftagere, der inddrages og på hvilket organisatorisk niveau. Aftagerundersøgelsen gennemføres minimum hvert 3. år. Hvem, der konkluderer og sætter handlinger i gang på baggrund af viden fra aftagere På baggrund af drøftelser i de ovenfor nævnte fora og eventuel dialog med praksis gennem uformelle fora er det uddannelseslederens ansvar at udvælge indsatsområder og iværksætte relevante tiltag. Efter indrapportering til kvalitetsrapporten udarbejdes et notat, som beskriver uddannelsens samlede indsatsområder og tiltag på de områder, som der afrapporteres på, herunder tiltag vedr. inddragelse af aftagere, inddragelse af dimittender, evaluering af undervisning og analyse af frafald. Notatet sendes til direktøren for VIA Sundhed. Der henvises til bilag 1. Hvordan aftageres kontaktoplysninger opdateres Uddannelsen har og vedligeholder en database over psykomotoriske terapeuter (der tilkendegiver, at de gerne vil være med), og Danske Psykomotoriske Terapeuter tilbyder informationer om ansættelsessteder for psykomotoriske terapeuter. Informationer fra disse to bruges, når uddannelsen ønsker kontakt aftagerfeltet. Hvordan og hvor ofte procedure for aftagerinddragelse evalueres Proceduren evalueres som minimum hvert 3. år i forbindelse med evaluering af den overordnede processtandard. Selvevaluering Psykomotorikuddannelsen gennemfører årlige selvevalueringsforløb. Disse er et centralt element i VIAs kvalitetsmodel og afvikles i samarbejde med VIAs kvalitetsafdeling ved at medarbejdere mødes i en selvevalueringsworkshop. I VIAs kvalitetsmodel opereres der med fem kerneprocesser (at udvikle uddannelse, at undervise, at udvikle viden, at formidle viden og at yde konsulentbistand), og vi vælger, hvilken kerneproces, vi vil fokusere på i den enkelte selvevalueringsworkshop. Ved hjælp af en spørgeramme udviklet i samarbejde mellem kvalitetsafdelingen og uddannelsen arbejder deltagerne i selvevalueringen gennem det valgte emne med fokus på evaluering og konkrete tiltag. 18

19 Øvrige undersøgelser gennemført af VIA, Kvalitet Studiestartsundersøgelse Åbent Hus-undersøgelse Metaevaluering af kvalitetssikringssystemet Vi laver løbende evalueringer, hvis det viser sig nødvendigt og især på det årlige evalueringsmøde vil der være mulighed for at drøfte behov for umiddelbare rettelser. I december 2014 foretog vi senest en grundig revision af håndbogen, og beslutningen er, at vi i 2017/2018 tager en grund drøftelse af systemets styrker og svagheder. 19

20 Bilag 1: Oversigt over kvalitetssikringssystemet informanter, ansvarlig og dokumentation (intern) Evalueringstype Informanter Ansvarlig Dokumentation Aftagerundersøgelser Arbejdsgivere med psykomotoriske terapeuter ansat Uddannelsesleder/evalueringskoordinator Referat fra Fagligt Forum/uddannelsesudvalg Aftagerundersøgelse APV Medarbejdere Uddannelsesleder APV-rapport Beskæftigelsesundersøgelse Pt. DAP Uddannelsesleder/evalueringskoordinator Undersøgelse Censortilbagemelding Censorer Censorformand Tilbagemelding Censorrapport Censorformand/censorer Censorformand Rapport C.V. Undervisere Underviser C.V. Dimittendundersøgelse Dimittender Evalueringskoordinator Evalueringsrapport Eksamen/prøver Eksaminator, censor og Eksaminator/underviser Bedømmelse/evaluering underviser Fagevaluering/spotevaluering Studerende Underviser Resumé Frafaldsundersøgelse Studerende og Evalueringskoordinator Evalueringsrapport Studievejleder Modulevaluering (inklusiv Studerende Modulansvarlig Resumé praktik) MUS Medarbejdere Uddannelsesleder Internt fortroligt referat Praktikevaluering Praktiksteder, Modulansvarlige Modulevaluering praktikvejledere Projektevaluering Afhængigt af projektet Projektansvarlige Afhængigt af projektet Udveksling Udvekslingsstuderende International Resumé koordinator/evalueringskoordinator UMV Studerende VIA Kvalitet/evalueringskoordinator UMV-rapport 20