HK A-kasse s skriftlig beretning i forbindelse med a-kassens 24. delegeret møde

Transkript

1 HK A-kasse s skriftlig beretning i forbindelse med a-kassens 24. delegeret møde Siden sidste ordinære delegeret møde har a-kassen været igennem nogle af de største forandringer i dens over 100 år lange historie. For i 2007 blev a-kassen sin egen selvstændige enhed i HK og en helt ny organisation blev født. Den 1. oktober 2009 kunne den nye a-kasse således fejre sin 2 års fødselsdag. Status er at HK s a-kasse (herefter HKA) har fået en rigtig flot start, men at der fortsat arbejdes med at forfine rutiner, forbedre arbejdsprocesser og udvikle forretningen, medlemskontakten og medarbejderne. HKA skal først og fremmest levere lovpligtige ydelser på allerhøjeste niveau. Medlemmerne skal være tilfredse med den information de får, med vejledningen, services og tilbud. De medlemer som modtager udbetalinger fra a-kassen, skal have den til tiden. Samtidig skal a-kassen forvalte den politisk styrede del af dens arbejdsområde på bedst mulig vis til glæde for vores medlemmer. Og så skal de seneste års medlemstilbagegang gerne stoppe. Konkurrence er hård i a-kasseverdenen og spillebanen er vanskelig. Når HKA alligevel kommer ud med fine resultater skyldes det kombinationen af målrettet ledelse, dedikerede medarbejder, forandrings parathed og fleksibilitet. Disse emner vil a-kassen herunder forsøge at uddybe sammen med beskrivelsen af en række arbejdsområder som har spillet ind på a-kassens drift gennem de sidste par år. Kort tilbageblik Tidslinie Ny a-kasse begynder Arbejdsgruppe nedsættes om ny a-kasse Delegeret møde: Ny a-kasse vedtages Indflytning Europa Plads, Århus Strategiarbejde: HKA 2,0 Strategi fremlægges for Hovedbestyrelsen Medarbejdere ansættes Endelig samling, Artillerivej, KBH Organisationtilpas -ning Januar 2007 April, 2007 Juni 2007 Juli oktober november 2007 August 2008 Januar 2009 September 2009 HKA arbejder videre med den organisationsmodel og de forretningsprincipper, som strategiprojektet tilrettelagde og som hovedbestyrelsen vedtog og endeligt konfirmerede på delegeretmødet i juli Målet er fortsat at give medlemmerne en billig og samtidig effektiv og solid a-kasse oplevelse, om de modtager ydelser eller ej. At det tager tid at få en ny organisationsmodel på plads ved alle. Men arbejdet og organiseringen forud for ny a-kasse blev gjort grundigt, og der styres fortsat efter den planlagte opgaveorganisering. Opgaveorganiseringens hovedprincipper omfatter fortsat:

2 - Færrest mulige fysiske henvendelser til A-kassen - Job og Vejledning og lokal rådgiverfunktion for direkte personlige henvendelser i afdelingerne - Enstrenget myndighedsudøvelse fra a-kassen - Ingen brudte arbejdsprocesser i sagsbehandlingen - Minimering af kontrolforanstaltninger på tværs af organisationen HKA havde i øvrigt allerede et godt samarbejde og administrationsaftale om a-kasse drift med Dansk Frisør- og kosmetiker Forbund samt Dansk Artist Forbund. Samarbejdet er fortsat under den nye struktur. Hvordan er det nye HKA gået indtil nu? Ser man på Arbejdsdirektoratets Benchmarking rapport så står HKA flot over sine konkurrenter. Ved at sænke administrationsgebyret med 10 kr for andet år i træk, så er HKA nu i den økonomiske billige ende af a-kasseskalaen. Trods store organisationsændringer viser rapporten også, at et reduceret antal medarbejdere lever op til et voksende krav om kvalitet i sagsbehandlingen. På den del der omhandler organiseringen af arbejdet, har HKA også valgt en rigtig model. For 94% af alle CV samtaler nås. Afdelingerne kan altså koncentrere sig om de nære opgaver, og det de er rigtig gode til. Et andet eksempel på god administration er at antallet af klagesager. Omgørelsesprocenten fra direktoratet er meget lav. HKA s afgørelser er rigtige i over 90 % af tilfældene i modsætning til de fleste andre a-kasser. Det vidner om et højt kompetenceniveau. Driften er, trods startvanskeligheder, ved at være på plads. De seneste undersøgelser viser at vi når mange vores af servicemål, som bl.a. omfatter at: - 80% af telefonopkaldene besvares inden 20 sekunder - Mails bevares indenfor 24 timer - Feriedagpenge behandles inden for 2 uger selvom lovkravet er 4 uger - VEU ansøgninger bliver behandlet inden for 3 arbejdsdage efter modtagelse - Dagpengeansøgninger skal være godkendt indenfor gennemsnitligt 2 arbejdsdage fra modtagelsen af relevant dokumentation - Efterlønsbevis udstedes inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen af relevant dokumentation - Ydelseskort indkommet senest onsdag morgen i kørselsugen udbetales på sidste bankdag i måneden Alt i alt er HKA kommet godt fra start. Læs mere om forbedringspotentialerne som HKA arbejder videre med i næste afsnit. HKA 2,0 I foråret 2009 blev arbejdet om den fortsatte udvikling af a-kassen intensiveret i gennem en række strategiseminarer. Med strategiprocessen er første skridt taget for at skabe en ny retning og et fundament, som kan fremtidssikre a-kassen. Fremtidssikringen sker i en verden hvor medlemsvolumen er stagnerende, og konkurrencen på pris og andre parametre ligeledes bliver intensiveret. Formålet med strategiprocessen opgaven har været at få skabt et nyt forretnings- og værdigrundlag. Et arbejde som i dag er blevet væsentligt mere present af fire afgørende grunde: Tilbagevendende uafklarede snitflader i forhold til HK Medlemsudviklingen frem til foråret 2009 Driften for HKA, som er optimeret og ved at være helt på plads, hvorfor der er behov for en ny og fremtidssikret retning, der skal sikre a-kassens eksistensgrundlag i årene fremover Såfremt HKA skal virkeliggøre sine planer om at blive større og evt. fusionere med andre a- kasser, er det af afgørende betydning, at strategien for a-kassen er på plads, inden disse processer igangsættes. Side 2

3 Herudover er hensigten at skabe et fundament, som kan sikre en styrket, uafhængig og handlekraftig a-kasse, der med en klar kurs skaber samlet trækkraft internt. En a-kasse, som er interessant for eksterne samarbejdspartnere og andre a-kasser med flere, som bl.a. kunne være interessante i fusions øjemed. I arbejdet er der formuleret ny mission, vision og værdier Mission Vi skaber tryghed for medlemmer af HK s A-kasse og gør vejen fra ledighed til beskæftigelse kortest mulig Visioner (1. version) Vi vil være nærværende og engagerede med fokus på medlemmets udvikling og muligheder Vi vil være den største a-kasse, der med fokus på høj kvalitet og konkurrencedygtig pris bliver det naturlige valg Vi vil være en konstruktiv og synlig aktør, der aktivt bidrager til beskæftigelsespolitikken Vi vil fastholde, udvikle og tiltrække de bedste medarbejdere Værdier Værdierne blev udvalgt fra en bruttoliste med værdiord, som stammer fra indledende interviews i HKA. De afspejler den adfærd, som HKA ønsker at understøtte strategien med. Værdierne er: Medlemmet i centrum Åbenhed Innovativ Effektiv Professionel Engageret Arbejdet med HKA 2,0 kommer til at fortsatte henover efteråret Side 3

4 Organisation I september 2009 foretog a-kassen en mindre organisationstilretning da afdelingen Medlemskab blev til en søjle på line med andre organisatoriske enheder. Særligt for medlemskab er der blevet brugt en del ressourcer på dels at fastlægge den nye struktur på området (snitflader i forhold til afdelinger), dels at implementere denne med tilhørende nye arbejdsgange. Dir.sekretariat Organisationsplan September Delegeretmøde HKA s bestyrelse Direktør Kvalitetsafdeling Århus København Dagpenge Efterløn UPH/Akti -vering Tilbagebetaling Dagpenge Efterløn VEU og feriedagpenge Medlems -skab Udvikling af medarbejdere For fortsat at være en handlekraftig organisation i en hverdag der er præget af skiftende konjunkturer, så skal HKA s medarbejdere være parate til nye opgaver og udfordringer. Ved at identificere og afklare sagsbehandlernes kompetencer, kan HKA hurtigere omstille sig og allokere ressourcer til centrale indsatsområder. Samtidig får medarbejderne muligheden for at udvikle sig, så HKA fortsat kan være en attraktiv arbejdsplads. Derfor iværksattes et kompetenceafklaringsprogram i august Succeskriterier Kompetenceafklaringen har flg. succeskriterier. 1. Samtlige sagsbehandlere har efter kompetenceafklaringen en uddannelsesplan. Side 4

5 2. HKA bliver i stand vil at bruge medarbejdernes kompetencer optimalt. 3. Medarbejderinddragelse 4. HKA bliver i stand til at reagere proaktivt på forandringer Programmet for kompetenceafklaringen er blevet tilrettelagt i samarbejde med medarbejderne igennem en række arbejdsmøder. På møderne blev samtlige kompetencer gennemgået og beskrevet, og det nødvendige (optimale) kompetenceniveau defineret. Herefter blev et såkaldt job og kompetenceafklaringsskema sendt ud til kommentering til alle sagsbehandlere således, at alle medarbejdere har haft mulighed for at præge kompetenceafklaringen. Kobling til MUS processen For at sikre en kontinuitet i medarbejderudviklingen kobles kompetenceudviklingen til MUS. Konkret styres dette ved at hver enkelt medarbejder forholder sig til sit aktuelle kompetenceniveau før MUS. Efter dialog mellem leder og medarbejder på MUS opnås der enighed om medarbejderens aktuelle kompetenceniveau og en evt efteruddannelse tilbydes. Strategisk målrettet uddannelsesplan På baggrund af arbejdet skal der allerede ved udgangen af november 2009 forelægge uddannelsesplaner for samtlige sagsbehandlere i HKA. Effektmåling for kompetenceudviklingen I forlængelse af den målrettede uddannelsesplan samt efterfølgende indlæring kan der måles på ændret jobadfærd. Interne kurser i HKA Den ændrede arbejdsdeling mellem a-kassen og HK s lokalafdelinger i 2007 indebar en uddannelsesmæssig udfordring for a-kassen. Der var medarbejdere, der fik nye arbejdsopgaver, og det var nødvendigt at rekrutteret nye medarbejdere. A-kassen gennemførte derfor i 2008 en hel del a-kasserelateret medarbejderkurser. Arbejdet er fortsat i 2009 hvor der endnu engang blev oprettet en HKA Skole, for nye medarbejdere før de begyndte deres egentlige funktioner i HKA. Kursisterne er blevet indført i reglerne på dagpengeområdet, arbejdsgange og procedure, sagsbehandlings- og registreringssystemer. HKA har tilstræbt en vekselvirkning mellem teori og praksis, så kursisterne - varigheden af skolen taget i betragtning kan levere en arbejdsmæssig indsats ved at behandle egne ledighedssager, dagpengekort m.m. HKA skolen varede over en måned, og der blev afviklet en session i både København og Århus. Der ses tilbage på forløbene med stor tilfredshed fra både undervisere og kursister. Endvidere er der i flere afdelinger og søjler afholdt temadage/kurser med varierende indhold og længde efter ønske fra de pågældende afdelinger og søjler. Bl.a. er der afholdt temadage for medlem-/kontingentområdet og telefonservice Side 5

6 Medlemsudvikling Udviklingen i medlemstallet for HK s a-kasse er i de seneste måneder vendt fra medlemsnedgang til medlemsfremgang. Det er særligt de unge op til 30 år, der igen melder sig ind i HKA. Medlemsfremgange skyldes flere ting: Finanskrisen betyder selvfølgelig at mange igen vælger at melde sig ind i en a-kasse. Ledighed er ganske enkelt blevet et emne alle forholder sig til igen. HKA vinder dog også flere medlemmer fra andre a-kasser, der enten ikke kan holde prisen eller har lang sagsbehandlingstid. Endelig har a-kassen i 2009 gjort meget ud af markedsføring og kommunikation. Det har også haft en effekt. Medlemsnedgangen har de foregående år ligget netto på omkring på årsbasis, svarende til en medlemsnedgang på mellem 4,1 og 4,3 pct. Tabel 1. Udviklingen i medlemstallet december 2008-august Medlemstal Ultimo December Ultimo Januar Ultimo Februar Medlemstal Ændring Medlemstal Ændring Medlemstal Ændring I alt Medlemstal Ultimo Marts Ultimo April Ultimo Maj Medlemstal Ændring Ændring Medlemstal Ændring Medlemstal I alt Medlemstal Ultimo Juni Ultimo Juli Ultimo August Ultimo September ÅTD Ændring Medlemstal Ændring Medlemstal Ændring Medlemstal Ændring Medlemstal I alt Forklaringen på medlemsafgangen skal bl.a. søges i at store årgange har nået pensionsalderen, mens tilgangen af nye medlemmer har været fra mindre årgange. HK erne er flittige til at videre- og efteruddanne sig. Mange HK ere videreuddannet sig inden for andre erhvervsområder og forlader derfor HKA. Endelig har den ekstraordinært lave ledighed inden finanskrisen betydet, at mange, særligt unge, har haft en tro på, at de ikke ville blive ramt af ledighed, og derfor enten ikke har meldt sig ind i en a-kasse eller har meldt sig ud igen for at spare forsikringskontingentet. Antallet af udmeldelser har været dalende siden begyndelsen af 2008, som det fremgår af nedenstående figur 1. Samtidig kan der spores en ganske betydelig stigning i antallet af indmeldelser fra maj måned til august. Side 6

7 Ind og udmeldte i 2008 og Antal 1500 Indmeldte Udmeldte Måned Januar og februar samt juli og august er måneder med ekstraordinært mange indmeldelser. I juli og august måned er mange unge færdige med deres uddannelser og melder sig derfor ind i a- kassen. I januar og februar ser vi altid en mærkbar forøgelse af ledigheden efter julehandelen. Det er primært de unge op til 30 år, der melder sig ind i a-kassen. Her er der betydeligt flere indmeldelser end udmeldelser. Ser man bort fra de ældre, der ikke længere kan være medlem da de runder pensionsalderen, er tendensen endnu tydeligere med et stort fald i antallet af udmeldelser jf. nedenstående figur 2. Antal indmeldte og antal udmeldte aldersgrupperne Antal 1500 Antal indmeldte Antal udmeldte Måned Side 7

8 Væsentlige nye regler og bekendtgørelser Aktiveringsydelse ændres til dagpenge En tilstræbt administrativ lettelse er at ændre aktiveringsydelse til dagpenge under aktivering. Dette har virkning fra 1. januar Ved at ændre dette, håber Beskæftigelsesministeriet at det bliver lettere for medlemmerne og a-kasserne, da udbetaling af ydelser er den samme, uanset om medlemmet får dagpenge eller er aktiveret. Ændringerne sker bl.a. som en konsekvens af kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen. Bidragsfri periode Modsat de medlemmer der har benyttet sig af fortrydelsesordningen blev der også ændret i reglerne for dem som har betalt til efterlønne for længe. For at der ikke skulle være en økonomisk fordel ved at vente længst muligt med tilmeldingen til efterlønsordningen, blev den bidragsfri periode indført. HKA blev pålagt at informere de medlemmer, der ville have mulighed for en bidragsfri periode. Alene en af udsendelserne omfattede ca medlemmer. Både fortrydelsesordningen og den bidragsfri periode er komplicerede emner der er svære at kommunikere på skrift. Af samme grund har både HKA og afdelingerne haft mange henvendelser om dem. CV samtaler Fristen for afholdelse af CV samtaler er blevet forkortet fra 4 til 3 uger. Det har for nogle afdelinger resulteret i et ekstra pres for de medarbejdere der indkalder til og arbejder med CV samtaler. Dagpenge I periode har det ikke været nævneværdige regelændringer inden for dagpengeområdet. Efterløn - Fortrydelsesordningen Da a-kasserne konstaterede, at det i visse tilfælde var muligt at blive stillet bedre ved at vælge fortrydelsesordningen frem for den ordinære efterlønsordning, blev reglerne for fortrydelsesordningen ændret i starten af Udover det generelle arbejde med en ikke just ukompliceret ordning var HKA bl.a. nødt til at fremfinde og foretage fornyet vejledning af en del medlemmer, som allerede - i overensstemmelse med de tidlige regler - var vejledt om deres muligheder i forbindelse med ordningen. Alle medlemmer er dog nu informeret om deres muligheder. Fire ansøgninger om ugen Antallet af stillinger der skal være søgt - fra at være et fast tal på 4 pr. uge endte det med en individuel vurdering læs mere om dette punkt i afsnittet Ledighed, beskæftigelse og arbejdsmarkedets udvikling. Frikontingent til a-kassen En anden større opgave der indeholdt faldgruber, er vedtagelsen om frikontingent for medlemmer under uddannelse. Både af hensyn til HK s organisering af de forskellige uddannelsesgrupper og på grund af regelsættets tvetydige formuleringer har det krævet ressourcer at finde ud af hvem der kan gøre brug af frikontingentet men også hvilke konsekvenser det måtte have for den enkelte. HKA har indtil videre kontaktet ca medlemmer, som måske kan gøre brug af ordningen i år. Indsatsatsen overfor unge Ungeindsatsen er blevet moderniseret efter kommunens overtagelse af jobcenteropgaven. Kommunen havde før 10 kategorier at forholde sig til. - i dag er der 4 ligesom vi har i a-kassen. Side 8

9 Her ud over at der skabt ensartethed i reglerne for de unge, så de får de samme rettigheder og muligheder uanset om man er a-kassemedlem eller ej. Den nye ungeindsats er et mix af a- kassens og kommunernes tidligere regler. Selvstændig bibeskæftigelse og efterløn 400 timers reglen Et forholdsvist - meget - lille område, som der har været stort fokus på er selvstændig bibeskæftigelse og 400 timers reglen. Revisionen i såvel 2007 (foråret 2008) som 2008 (foråret 2009) viste med al tydelighed, at administrationen på området havde et betydeligt forbedringspotentiale. Det har HKA arbejdet målrettet på at rette op på dels i gennem kvalitetsafdelingen og i dels i efterlønssøjlens dedikerede medarbejdere til området. SVU/VEU Reglerne for udbetaling af SVU og VEU-godtgørelse under 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige er blevet ophævet og i stedet er der pr. 1. august 2009 en ny type for ydelse som hedder uddannelsesydelse. Reglerne er de samme som de hele tiden har været og det betyder, at der kun skal ske udbetaling af uddannelsesydelse under de 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige. Ændringen medfører derfor ingen forringelse for medlemmerne Ledighed, beskæftigelse og arbejdsmarkedets udvikling Ledigheden i HKA lå i juli 2008 på det laveste nogensinde, nemlig på 1,6 %. Derefter er ledigheden steget og især fra januar I august 2009 lå ledigheden på 3,5 %. Som inden for andre fag er det den private sektor, ledigheden rammer. Altså medlemmer inden for HK Privat og HK Handel, mens de offentlige sektorer ikke er særligt berørte. Antal fuldtidsledige i august 2009 fordelt på sektorer og afdelinger HK-afdeling Privat Pct. Handel Pct. Stat Pct. Kommuna l Pct. Ledige i alt Pct. 1. Nordjylland 456 4, , , ,8 2. Midtvest 328 4, ,2 24 1,6 26 0, ,3 3. Østjylland 657 5, ,5 35 1,6 63 1, ,9 4. Sydjylland 590 4, ,1 35 1, ,4 5. Midt 455 5, ,3 27 1,8 55 1, ,2 6. Sjælland 515 5, ,9 59 2,6 93 1, ,9 7. Hovedstaden , , , , ,9 HK i alt , , , , ,5 Artister og frisører 236 4,9 HKs A-kasse i alt ,5 Eksamenen om arbejdskraftreserven 1 blev bestået Den tidligere beskæftigelsesminister opfandt tilbage i begyndelsen af 2007 et nyt begreb, arbejdskraftreserven. Under højkonjunkturen skulle der sættes fokus på indsatsen over for de ledige, som var ledige så længe, at de opnåede en sammenhængende ledighed på mere end 13 uger. Ministeren meldte ud, at han ville teste om a-kasserne ville medvirke til at reducere arbejdskraftreserven og truede med at tage a-kasserne til eksamen. AK-Samvirke tog opgaven op, og a-kasserne satte sig samlet det mål, at de ville halvere arbejdskraftreserven fra juni 2007 til juni Denne reduktion blev samlet set nået, idet 1 Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Såfremt den ledige får arbejde, er syg eller holder ferie blot én dag, starter den ledige forfra på at optælle de sammenhængende uger Side 9

10 arbejdskraftreserven gik ned med lige knap 47 %. HK s arbejdskraftreserve blev reduceret med 44,4 % i denne periode. HK s arbejdskraftreserve fortsatte med at falde indtil oktober 2008, hvor den lå på ca Herefter er antallet løbende steget til ca i juni Denne stigning ligger dog betydeligt under stigninger i andre a-kasser. Arbejdskraftreserven i HKs A-kasse fra august 08 til juli 09 Kilde: Jobindsats.dk aug- 08 sep- 08 okt- 08 nov- 08 dec- 08 jan- 09 feb- 09 mar- 09 apr- 09 maj- 09 jun- 09 jul-09 NB: Juli tallene vurderes atypiske, da feriedage giver afbrud i det sammenhængende forløb og dermed bevirker, at mange personer falder ud af målgruppens afgrænsning! Mange årige i arbejdskraftreserven Sammensætningen af HK s arbejdskraftreserve har båret præg af, at der er en overvægt af medlemmer, som er mellem 55 og 59 år. Lidt over 40 % af alle ledige i denne aldersgruppe tilhørte arbejdskraftreserven i oktober 2008, hvor antallet af ledige lå meget lavt. HKA bad afdelingerne sætte fokus på de mange medlemmer, som er ansat med løntilskud i den kommunale sektor. Det er vigtigt at drøfte og vurdere med medlemmerne, om ansættelsen fører til opkvalificering og/eller et almindeligt job. Tilbagemeldingerne fra afdelingerne handler bl.a. om, at især medlemmer i slutningen af 50 erne forener sig med tanken om at være ansat med løntilskud i lange perioder på en indtægt, som svarer til dagpengesatsen. De finder en identitet i at arbejde på et museum, arkiv el. lignende, selv om det er et støttet job og føler sig ansvarlige for arbejdspladsen. Ledige med anden etnisk baggrund er overrepræsenterede Også medlemmer med en anden etnisk afstamning end dansk har været overrepræsenterede i arbejdskraftreserven. Andre oplysninger viser, at gruppen heller ikke aktiveres i samme omfang som ledige med en dansk baggrund. HKA har løbende drøftet med afdelingerne behovet for at sætte fokus på disse målgrupper i vejledningen og indsatsen. Der er udarbejdet et støttemateriale, som kan anvendes ved rådighedssamtaler med målgruppen med henblik på at afdække evt. særlige udfordringer for gruppen i forhold til at få arbejde. Aktivering - en accepteret del af arbejdskulturen Selv da ledigheden var på sit laveste, oplevede HK, at en del, især medlemmer i slutningen af 50 erne, har været i gentagne ansættelse med løntilskud i den kommunale sektor uden held i forhold til at få et job efterfølgende. En analyse fra CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) bekræfter dette. Aktiverede er blevet en fast og accepteret del af de kommunale arbejdspladser og indgår på næsten samme vilkår som Side 10

11 andre medarbejdere. Blot ansættelsessituationen er anderledes, for en aktiveret kan ikke tjene mere end det, der svarer til dagpengene. Hensigten med aktivering er at uddanne og udvikle ledige så de på længere sigt kan få et fast arbejde. Hensigten er ikke at stille billig arbejdskraft til rådighed i en periode. HKA advarer mod tendensen og opfordrer især de offentlige arbejdsgivere til at lægge en strategi for deres aktiveringstiltag. Jagten på de ledige og de fire jobansøgninger Regeringen har med den positive udvikling i jobmarkedet strammet op i rådighedsforpligtelsen og sanktioner over for de ledige. Retorikken i den offentlige debat blev også strammet, så ledige medlemmer efterhånden følte, at de var de eneste tilbage i landet, som ikke kunne skaffe sig et arbejde. En følelse, som ikke ligefrem styrker selvtilliden. I sommeren 2008 lancerede Beskæftigelsesministeren de meget omtalte fire jobansøgninger om ugen. Senere trak han det lidt tilbage, da lovgivningen ikke muliggjorde at pålægge ledige at søge et bestemt antal job. HKA har hele tiden fastholdt, at kravene til jobsøgningen skal basere sig på et skøn i forhold til forudsætninger af bl.a. kvalifikationer og geografi. Efter tilbagetrækningen af de fire jobansøgninger om ugen skal de ledige nu (efter råd fra a-kasserne) tidligt aftale en jobsøgningsplan. For HKA s vedkommende aftaler de ledige jobsøgningsplanen med deres HKafdeling, som følger op på aftalen ved rådighedssamtalerne. Manglen på kvalificeret arbejdskraft før den stigende ledighed Før efteråret 2008 da ledigheden accelererede, har der været meget fokus på de områder, hvor arbejdsgiverne har haft svært ved at rekruttere til ledige stillinger. Helt konkret skal a-kasserne forholde sig til en arbejdsmarkedsbalance over stillinger med gode og dårlige beskæftigelsesmuligheder i de fire beskæftigelsesregioner. HKA har gjort beskæftigelsesregionerne opmærksomme på, at der kan være store forskelle på antallet af ledige jobs inden for regionerne, som geografisk er meget store. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder yderligere hvert halve år en undersøgelse, hvor et stort antal virksomheder bliver spurgt om problemer med at rekruttere arbejdskraft. Inden for HK området har der især været fokus på detailhandlen. Undersøgelsernes konklusioner baserer sig dog på ufuldstændige data. For det første har virksomhederne helt uforpligtende skullet anslå hvor mange ledige jobs, de havde og for det andet har HKA ikke kunnet få svar på, hvilke kvalifikationer, man særligt var på jagt efter. Ikke desto mindre har A-kasserne ofte stået skudsmål for den tidligere Beskæftigelsesministers kritik om manglende evne til at identificere kvalificeret arbejdskraft. Men med tanke på fx de to overnævnte ufuldstændige beskæftigelsesværktøjer, må man antage, at kritikken har været funderet i ideologiske standpunkter. Kommunaliseringen af Jobcentrene Midt i Finanslovsforhandlingerne i 2008 og uden forudgående offentlig debat aftalte regeringen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at jobcentrene skal være fuldstændigt kommunale fra 1. august Den planlagte evaluering i 2010 af de 14 fuldt kommunale forsøgsjobcentre blev aflyst. Den skulle ellers have fremlagt resultater til at skabe en bedre beskæftigelsespolitik. Fra august har kommunerne fået ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for alle ledige, altså også de dagpengeforsikrede. En stigende ledighed øger presset på jobcentrene samtidig med, at en ny organisation køres ind. Timingen må siges at være meget dårlig men Regeringen har ikke lyttet til de mange råd om at udsætte kommunaliseringen. Jobcentrene står således over for store udfordringer, og kommunalpolitikerne med et stort ansvar. Side 11

12 Fra 2010 skal kommunerne også medfinansiere dagpengene. En økonomimodel vil belønne kommunerne refusionsmæssigt, jo mere de aktiverer de ledige. Det kan betyde, at de 91 kommunale jobcentre kan føle sig presse til udelukkende at ville aktivere med den økonomiske model in mente og ikke for den lediges bedste. HKA vil følge udviklingen tæt og støtte op om medlemmerne, så de får hjælp til at bruge deres ledighedsperiode fornuftigt og fremadrettet og ikke underlægges kortsigtede kommunale økonomiske hensyn. Samtaler med sygemeldte medlemmer A-kasserne fik fra 5. oktober 2009 en ny opgave. Vi skal afholde personlige samtaler med sygemeldte medlemmer, inden de har været syge i 4 uger. Formålet med samtalen er at sætte tidligt ind over for sygefravær for at fastholde sygemeldte ledige på arbejdsmarkedet. Det er stadig kommunen, som har ansvaret for indsatsen, og den skal fortsat afholde en samtale med sygemeldte senest efter 8 ugers sygdom. Det er ikke meningen, at a-kasserne nu skal til at kontrollere om medlemmet er sygt nok til at modtage sygedagpenge. Hensigten med samtalen er at afklare - ud fra det medlemmet fortæller - hvor længe sygdommen vil vare, og om medlemmet kan vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde. Sagen om feriepenge og efterløn Siden foråret 2006 har der verseret en sag, om hvorvidt medlemmer på fleksibel efterløn kunne få udbetalt egen optjent ferie uden at dette medførte fradrag i efterlønnen. Sagen drejer sig om, at det i perioden fra den 1. januar 2004 til den 1. maj 2006 var muligt for medlemmer på fleksibel efterløn at få udbetalt egen optjent ferie uden at dette medførte fradrag i efterlønnen. Efter flere års juridiske og politiske forviklinger bl.a. en retssag ført af ministeren mod sit eget ankenævn, blev der ved årsskiftet 2007/2008 givet tilladelse til, at a-kasserne kunne efterbetale efterløn til de berørte medlemmer med fuld refusion fra staten. I HK s A-kasse blev der i januar 2008 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle behandle de mange tusind sager. Over 7000 medlemssager blev udsøgt til behandling, og alle disse medlemmer blev kontaktet. Som den første a-kasse af alle har HKA nu efterbetalt efterløn samt påløbne renter til alle de medlemmer, der ifølge Arbejdsdirektoratet er berettiget. I alt er der udbetalt kr. til medlemmer. Langt de fleste medlemmer fik deres penge inden sommerferien 2008, mens de mere komplicerede sager, herunder udbetaling til dødsboer, blev behandlet i andet halvår af Der verserer dog stadig sager om ret til efterbetaling af efterløn for perioder, hvor der er modregnet i efterlønnen for ferie. Dette gælder f.eks. for medlemmer på den gamle efterlønsordning. Arbejdsmarkeds Ankenævn har truffet afgørelse om, at disse medlemmer også har ret til at få efterbetalt efterløn for de perioder, hvor der er modregnet for ferie. A-kasserne er således blevet pålagt at efterbetale efterløn til denne gruppe. Arbejdsdirektoratet meddelte dog, at a-kasserne i disse tilfælde ikke havde ret til refusion fra statskassen. En udgift, der alene for HKA vil beløbe sig til ca. 2, 5 millioner kr. Det virker meget uforståeligt, hvorfor beskæftigelsesministeren ikke ønsker at give disse medlemmer de samme rettigheder som de andre efterlønsmedlemmer. Arbejdet med også at opnå ret til refusion for disse sidste sager fortsætter derfor i samarbejde med A-kassernes Samvirke. Side 12

13 Samvirkets advokat har anmodet beskæftigelsesministeren om et møde, hvor sagen kunne drøftes. Ministeren har gennem kammeradvokaten afvist dette med henvisning til, at Arbejdsmarkeds Ankenævn behandler konkrete sager om refusionsspørgsmålet. På denne baggrund har Samvirkets advokat bedt kammeradvokaten oplyse, hvornår der så kan træffes afgørelse om en generel ret til refusion. Der er endnu ikke kommet svar på dette spørgsmål. Såfremt der ikke gives en generel ret til refusion i lighed med alle de andre efterlønsmedlemmer, vil det igen blive overvejet at anlægge sag mod beskæftigelsesministeriet. Markedsføring og kommunikation I 2008 intensiverede HKA sin selvstændige markedsførings- og kommunikationsindsats. Kimen til arbejdet er ønsket om en bedre fastholdelse af medlemmer, flere nye medlemmer samt oplysning og information til alle interessenter. Markedsføring HKA s markedsføringsindsat i 2009 er baseret på analyser af medlemmernes demografi, og især en vurdering af HKA s position på det samlede a-kasse marked. Målet med markedsføringsarbejdet har været at brande HKA som en erfaren, seriøs og professionel a-kasse, der skaber tryghed for sine medlemmer. Til denne øvelse har a-kassen satset på to kanaler: TV Spot og online bannerkampagne. Den kreative eksekvering og medieindkøbet er forløbet tilfredsstillende. I en måling af resultatet er det uhjulpede kendskab af HK s A-kasse steget fra 40 % før kampagnen til 60% efter. 67 % kan huske at have set reklamen og 85 % kan lave afsenderidentifikation (dvs. de adspurgte kan huske, at det er HK, der står bag reklamen). Et resultat som HKA s mediebureau aldrig har set bedre. Budskabsforståelse er også positiv: 74 % identificerer HKA som erfaren, solid og troværdig. 67% synes, reklamen er "meget god" eller "god". Kun 7 % betegner den som "dårlig". Onlinekampagnen genererede i øvrigt efter de første to perioder knapt besøg på kampagnesitet, I 2010 vil a-kassen satse på mere målrettede kampagner forstået som målrettede i geografisk, faglig og aldersmæssig forstand. I første omgang vil et loyalitetsprogram bl.a. bestående af faglige og underholdende arrangementer blive tilbudt en HK afdeling. Erfaringerne fra dette projekt vil danne base for lignende projekter. Kommunikation I 2008 og 2009 har a-kassen især koncentreret kommunikationsindsatsen om den løbende dialog med de medlemmer, som er i kontakt med a-kassen dvs. dem, som modtager en ydelse. A-kassens månedlige nyhedsbrev Nyt fra a-kassen fik nyt layout og ny redaktion i maj Efter knapt et år foretog HKA en læserundersøgelse med mere end 7000 besvarelser. Undersøgelsen viste at - 54 % læser Nyt fra A-kassen det hver gang det udkommer - 69 % er tilfredse eller meget tilfredse - 55 % betegner det som informativt - 8 % siger det er spændende - 33 % siger Flere cases - 43 % siger Mere information om hvad HKA kan tilbyde - Mere relevant for efterlønnere - 70 % vil gerne have det på Resultaterne er meget tilfredsstillende, men der gives også et fingerpeg om hvor forbedringspotentialet ligger. Side 13

14 I oktober lancerer HKA derfor et helt nyt webmagasin (HKA NYT), som udelukkende sendes ud elektronisk. Målgruppen vil ud over ydelsesmodtagerne omfatte a-kasse medlemmer uden forbundsmedlemskab. Det nye magasin vil indeholde film, flere cases inspirerede artikler og ellers regler, tips og tricks som a-kassens nyhedsbrev også indeholder i dag. Websitet for a-kassen på blev også gennemarbejdet og relanceret i sommeren Efter en mindre medlemsundersøgelse blev det klart at indgangene til den meget information som websitet indeholder, skulle være tydeligere. Samtidig skulle antallet af nyhedskategorier være mindre. Opgaven blev bl.a. løst via et banner på forsiden hvor man kort sagt finder sin situation, for hurtigt og nemt at kunne få et overblik over den information man søger. IT-udviklingen i HK s A-kasse Winnie A-kassen bruger som mange andre i HK store ressourcer på Winnie for at blive klar til lanceringen i Arbejdet omfatter både uddannelse af medarbejdere, IT konverteringer og deltagelse i arbejdet omkring implementeringen. Flere medarbejdere i a-kassen arbejder i perioder fuldtid på projektet. Det skal også nævnes at IT omkostninger og i særdeleshed finansieringen af Winnie er en voksende og meget dominerende post i HKA s økonomi. Mit HK Som selvbetjenningsværktøj er Mit HK særligt anvendeligt for de medlemmer som får udbetalt a- kasse ydelser. Statistik fra Mit HK afslører da også, at det særligt er ledige og efterlønnere der bruger systemet. Dagpengekort udfyldes udelukkende på Mit HK Udover at deltage i arbejdet med løbende at udvikle Mit HK og fx stille endnu flere blanketter til rådighed, så gør a-kassen også en pædagogisk og kommunikationsmæssig indsats for at få flere medlemmerne til at anvende systemet. Således skal alle nu udfylde deres dagpengekort på nettet. Halvårserklæring Der er også blevet brugt en del ressourcer på at få efterlønnerne på halvårserklæring til at aflevere halvårserklæringen via Mit HK. Da en relativ stor andel af de ca halvårserklæringer nu løber igennem uberørt af menneskehånd må kræfterne siges at være blevet givet godt ud. HKA arbejder yderligere på totalt at digitalisere medlemskommunikationen. Første skridt bliver at digitalisere oversigten over modtaget ydelse (fx dagpenge og efterløn), så den udelukkende sendes til medlemmets e-boks. Målet er at færdiggøre projektet i Sagsmængden på væsentlige områder Her gives en oversigt over sagsmængden på udvalgte områder i HKA (Første halvår) Ledighedserklæringer Feriedagpenge VEU godtgørelse Ansøgninger Bevillinger Efterløn Efterlønsbeviser Efterlønsansøgninger Ansøgninger om skattefripræmie Årsagen til at antallet af bevilligede VEU godtgørelser er flere end ansøgningerne er, at mange ansøgninger indeholder ønsker om flere kurser. Medlemsklager over afgørelser foretaget af a-kassen (første halvår) Side 14

15 Antal Til trods for en voksende sagsmængde er antallet af medlemsklager over afgørelser truffet af a- kassen enten det samme eller lidt mindre. HKA antager at det skyldes bedre informationsmateriale og en bedre vejledning af medlemmerne lokalt og centralt. Tilbagebetalingssager (første halvår) Antal Det voksende antal tilbagebetalingssager skyldes i særdeleshed reguleringssager. Da HKA overtog ansvaret fra afdelingerne på denne opgave begyndte en mere systematisk indsats på området. Denne indsats har resulteret i flere tilbagebetalinger. Der er især tale om medlemmer der går fra ledighed til beskæftigelse og pensionssager for medlemmer der er på efterløn. Side 15

16 Gældsinddrivelse HKA har i alt 441 verserende sager fordelt på følgende typer: Hos SKAT inddrivelsescenter 243 Sager med forlig (aktive) 137 Afventer skyldner 50 Stillet i bero 10 Sager hos advokat 1 I perioden har HKA oprettet 118 nye sager og afsluttet 117. Som hovedregel står SKAT for inddrivelsen af gæld i sager om svig mens HKA står for gældsinddrivelsen i uagtsomhedssager. I de tilfælde hvor der er indgået et forlig om betalingen af gæld, så står a-kassen for inddrivelsen af gælden. Brydes forliget overgår sagen til SKAT. Den samlede gæld for alle sager kan opgøres til: kr. Heraf vedrører de kr. svigsager, og de resterende kr. vedrører uagtsomhedssager. Ud af den samlede gældspost står SKAT således for inddrivelsen af de mens HKA (TLB-søjlen) står for Side 16

17 HK s A-kasse i tal Fuldtidsledige HK ere Efter en historisk lav ledighed er ledigheden igen svagt stigende. HK erne er dog ikke lige så hårdt ramt som mange andre faggrupper. Antal fuldtidsledige Periode januar april juli oktober Side 17

18 Medlemmer i kontakt med dagpengesystemet Ledighedstendenserne spejles i antallet af personer som er i kontakt med dagpenge og feriedagpengesystemet. Medlemmer i kontakt med dagpengesystemet Antal År * Kilde: ARKE Statistik Medlemmer i kontakt med feriedagpengesystemet Antal År Side 18

19 * Kilde: Arke statistik. 2009*: Til og med Antal af efterlønsmodtagere Antal efterlønnere * Gl. efterløn Ny efterløn I alt Kilde: HK SAS Datavarehus 2009*): Data pr Tilmelding til efterlønsordningen Pr. jan Alder Betaler (i %) Betaler ikke (i %) Total antal medlemmer år , , år , , Pr. jan Alder Betaler (i %) Betaler ikke (i %) Total antal medlemmer år , , år , , Pr. jan Alder Betaler (i %) Betaler ikke (i %) Total antal medlemmer år , , år , , Pr. jan Alder Betaler (i %) Betaler ikke (i %) Total antal medlemmer år , , år , , Pr. jan Alder Betaler (i %) Betaler ikke (i %) Total antal medlemmer Under 30 år 458 1, , år , , år , , Pr. juli 2009 Alder Betaler (i %) Betaler ikke (i %) Total antal medlemmer Under 30 år 325 1, , år , , år , , Side 19

20 VEU-statistik Der er i det første halvår 2009 udbetalt kr. VEU-godtgørelse mod i hele kr. er udbetalt til arbejdsgiverne i de tilfælde, hvor medlemmet får løn under deltagelsen i kurset, mens kr. er udbetalt direkte til medlemmerne. Der er tale om en væsentlig stigning i VEU-aktiviteten i forhold til 2008, og det skyldes den stigende ledighed. Kasse Medlem Arbejdsgiver HKA , , ,00 Artisterne , , ,00 Frisørerne , , , , , ,00 Kasse Medlem Arbejdsgiver HKA , , ,00 Artisterne , , ,00 Frisørerne , , , , , ,00 Beskæftigelsesindsats 2008 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Okt Nov Dec* Antal CV-samtaler ugers samtaler Jan Feb Mar Apr Maj Jun Antal CV-samtaler ugers samtaler Side 20