Rapport om udviklingsprojekt. Dokumentation og effektmåling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om udviklingsprojekt. Dokumentation og effektmåling"

Transkript

1 Rapport om udviklingsprojekt Dokumentation og effektmåling Dokumentation, virkningsevaluering og elevinterview på Gedebjerg skole Udarbejdet af Gedebjerg Skole, Gedebjergvej 8-11, 4700 Næstved November

2 INDHOLD 1. Resumé Læsevejledning Lidt om skolen Projektets baggrund, formål og problemformulering Projektets aktiviteter ) Oversigter ) Dokumentation ) Elevinterview ) Virkningsevaluering Konklusion og læring af projektet ) Dokumentation ) Elevinterview ) Virkningsevaluering Perspektivering dokumentation og virkningsevaluering i Gedebjerg Skoles fremtidige virke Bilag

3 1. Resumé Gedebjerg Skole arbejder i 2012 og 2013 med et omfattende udviklingsprojekt. Fokus er dokumentation, virkningsevaluering (effektevaluering) og elevinterview (børneinterview). Projektet er støttet af Fonden Pro. Projektet handler først og fremmest om metodeudvikling. Hvordan kan Gedebjerg Skole styrke dokumentationen? Hvordan finder skolen ud af om skolegangen har de ønskede virkninger for eleverne også i tiden efter skolegangen? Hvordan kan skolen styrke nysgerrighed og refleksion hos eleverne og give elevernes oplevelser stemme? I rapporten fremstilles projektets metodiske overvejelser og valg samt baggrunden herfor. Der er i forløbet udviklet en lang række skabeloner, vejledninger, spørgeskemaer og interviewguides. Der er også i rapporten redegjort for de bagvedliggende problemstillinger og undersøgelsestemaer. Projektet har givet skolen en lang række udfordringer. Udviklingsarbejdet går på mange måder på tværs af det daglige arbejde på skolen. Vores udfordringer, refleksioner, viden og erfaringer fra udviklingsarbejdet er også nævnt i rapporten. Vi håber materialet kan være til inspiration også for andre skoler mm. God læselyst! 2. Læsevejledning Afsnit 3. Lidt om skolen beskriver Gedebjerg skole- størrelse og samarbejdspartnere. 4. Projektets baggrund og formål beskriver projektets baggrund, behov, mål og problemstillinger. I afsnit 5. Projektets aktiviteter handler om projektforløbet og de konkrete praktiske tiltag og handlinger i forhold til projektets enkelte dele. De metodiske erfaringer beskrives i afsnit 6. Konklusion og læring. Projektet rejser flere perspektiver for skolens fremtidige arbejde med dokumentation og virkningsevaluering. Disse perspektiver rulles ud i afsnit 7. Perspektivering dokumentation og virkningsevaluering i Gedebjerg Skoles fremtidige virke. 3. Lidt om skolen Gedebjerg Skole er en privat specialskole normeret til 80 elever og med cirka 30 ansatte fordelt på to adresser og fire afdelinger. De tre af afdelingerne er indrettet til at have elever fra 0. til 9. klassetrin, mens den fjerde afdeling er specialiseret i at tage sig af de elever, der har brug for mere massiv støtte, og for hvem det ikke er muligt at gennemføre en fuld afgangsprøve. Fælles for skolens elever er, at den almindelige folkeskole af den ene eller anden årsag ikke er det rette tilbud til dem. Flere af eleverne har brug for tæt voksenkontakt og støtte samt et trygt, struktureret og overskueligt miljø. Skolen har to eksterne psykologer tilknyttet, som blandt andet står for den faste supervision af personalet. Denne supervision foregår såvel individuelt som afdelingsvist. Skolens vigtigste samarbejdspartenere er kommuner, forældre, plejeforældre, opholdssteder og psykologer. Det er kommunerne, som visiterer eleverne til skolegang på Gedebjerg Skole. Hvert år 3

4 vurderes det på ny, om skolen fortsat er det bedste tilbud til den enkelte elev, og i forbindelse hermed har skolen et omfattende dokumentationsansvar. 4. Projektets baggrund, formål og problemformulering Gedebjerg Skole har i en lang årrække prioriteret den skriftlige dokumentation højt. Dokumentationsformen var langt hen ad vejen styret af samarbejdspartneres behov. I praksis betød det, at skolen anvendte forskellige skabeloner til dokumentation af elevers udvikling og standpunkt. Afhængigt af de enkelte modtageres formulerede behov og ønsker. For skolens ansatte gav det en oplevelse af en usammenhængende dokumentation. Materialets brugbarhed i forhold til skolens fremtidige pædagogiske praksis kunne være svær at få øje på. Sideløbende med den årlige eller halvårlige dokumentation for de enkelte elever registreredes daglige observationer og beskrivelser af små og store hændelser for den enkelte elev. Disse optegnelser var typisk for uensartede til at kunne anvendes i forhold til de årlige og halvårlige dokumentationer. Optegnelserne gav til sammen heller ikke et sammenhængende overblik over elevens udvikling. Herudover udarbejder skolen en lang række skriftlige materialer i form af referater, underretninger, udtalelser med mere. De formelle krav til dokumentation var opfyldt. Alligevel gik flere sammenhænge tabt, og udbyttet var for lille. På den baggrund satte skolen sig som mål at kulegrave dokumentationen og udvikle et mere sammenhængende system. Arbejdet med dokumentationen har været med til at udvide horisonten og har bragt nye og flere mål for skolen. Her er virkningsevaluering et af dem, ligesom et ønske om på en mere systematisk måde at kunne indfange og fastholde elevernes oplevelser og forståelser, så disse også kan bidrage til skolens pædagogiske viden og udvikling. Elevinterview er den metode, som er valgt til dette formål. Til udviklingsarbejdet omkring dokumentation og virkningsevaluering er Lars Rasmussen ekstern konsulent tilknyttet. Sammen med ham, har to af skolens ansatte: Signe Engelhardt og Heidi Hybholt bistået udviklingsarbejdet omkring dokumentation og virkningsevaluering. Endvidere har Ove Steiner - ekstern konsulent sammen med Lars Rasmussen stået for introduktion og forløb i forbindelse med elevinterview. I det følgende vil de mål og problemstillinger, som er styrende for arbejdet med dokumentation, virkningsevaluering og elevinterview blive beskrevet. Overordnet er det formålet, at arbejdet med såvel dokumentation og virkningsevaluering som elevinterview at fremme refleksion og læring for skolen. Refleksion og læring er integreret i arbejdet med projektets delemner. Projektets problemformulering blev i 2012 formuleret således: 1) Dokumentation En mere sammenhængende dokumentation o Hvordan opbygges et system, hvor den ene dokumentationsform i højere grad understøtter det andet? Kan brugen af klasseloggen eksempelvis gøres brugbar som input til en statusbeskrivelse af den enkelte elev? 4

5 Mere enkel og brugbar planlægning og rapportering o I dag udarbejdes dokumentationen i kvalitativt forskellige skabelonformer afhængigt af den enkelte kommunes krav. Er det muligt at lave en fælles rapport, som både kan tilgodese alle kommuners behov - og samtidig anvendes internt som arbejdsgrundlag for skolen selv? Målrettet daglig dokumentation o Hvordan kan klasseloggen bruges mere ensartet, systematisk og målrettet? Hvordan sikres at de daglige beskrivelser i højere grad bliver udtryk for en bevidst valgt fælles praksis? Effektivisering o Hvad skal der til for at materialet får en øget brugbarhed internt, og at vi undgår at flere skal rette i eget og andres arbejde? Forudsigelig arbejdsbelastning o Hvordan laves et system, hvor arbejdsbelastningen med udarbejdelse af rapporter og planer i højere grad kan planlægges? Og hvordan kan arbejdet eventuelt aflastes uden at kvaliteten sænkes? 2) Virkningsevaluering (effektmåling) Hvilket udbytte har eleverne af skoleårene på Gedebjerg Skole? Hvordan er skolen med til at flytte og udvikle eleverne undervejs? Hvordan er elevernes forløb i overgangen fra grundskole til videre uddannelse og beskæftigelse? Hvordan går det eleverne efter afsluttet skolegang? Hvilken betydning har skolegangen for de tidligere elevers situation efter endt skolegang? Bidrager skolen til at ruste eleverne til at møde omverdenens mange udfordringer? Og i givet fald hvordan? Fokus er både den faglige og sociale læring i skoletiden. 3) Børneperspektivet - elevinterview Dokumentationen er meget præget af de voksnes tilgang, synsvinkler og interesse. Men hvordan oplever eleverne skolegangen på Gedebjerg Skole? Hvordan får vi mere systematisk fat i disse oplevelser? Hvordan kan vi bruge dette vigtige input blandt andet i forhold til dokumentation? 4) Refleksion og læring At få en mere brugbar dokumentation er et godt udgangspunkt. At opnå viden om effekten er også vigtigt. Og ikke mindst at vide, hvordan eleverne oplever forløbet. Men hvordan får vi mere systematisk reflekteret og lært af disse indsigter? Hvilke krav stiller det til vores egen organisering og læringsmiljøet? Hvordan kan vi sikre, at den indhentede viden bliver afsæt til ny indsigt og ny praksis? Punktet om refleksion og læring er en integreret del af projektets aktiviteter: Dokumentation, virkningsevaluering og elevinterview. 5

6 5. Projektets aktiviteter 1) Oversigter Gedebjerg Skole har i forløbet arbejdet for, at se den enkelte elev som en del af et forløb. Skolen vil i den fremtidige dokumentation mere systematisk indhente data om forløbet både før, under og efter skolegangen på Gedebjerg Skole. Elevens forløb i forhold til dokumentation og virkningsevaluering kan illustreres således: Indskrivning Udskrivning Virkningsevaluering Før Forløbet på skolen Efter Det betyder i praksis, at målet er at udvikle et system, hvor der indhentes flere og mere systematiserede data om den enkelte elev ved indskrivningen, ved udskrivningen og i en valgt periode efter udskrivningen. Ligeledes skal der udarbejdes mere systematisk dokumentation under forløbet, hvor blandt andet elevens egne oplevelser skal fremgå. Vores tanker om sammenhængen mellem pædagogisk praksis, dokumentation, virkningsevaluering og læring kan illustreres således: 6

7 2) Dokumentation Arbejdet med at udvikle et mere systematisk og sammenhængende grundlag for dokumentationen startede i efteråret Det består af tre områder. A. Elevens årsrapport (og vejledning) B. Fagmålsplaner (delmål og faglige emner) C. Klasselog daglige rapporteringer og systematisk opsamlede refleksioner (nye kategorier og skriverytme) A. Elevens årsrapport Dette arbejde er mundet ud i en skabelon for elevens årsrapport (Jf. bilag 1). Det betyder, at elevens årsrapport skal kunne bruges som basismateriale for kommunernes årlige vurdering omkring elevernes revisitering. Elevens årsrapport erstatter de tidligere forskellige skabelonformer, som skolen arbejdede med. Dokumentationsformen bliver mere ensartet for de enkelte elever. Grundlaget for årsrapporten kan illustreres således: Årsrapporten giver både en nuanceret statusbeskrivelse af elevens faglige, personlige og sociale forhold, samtidigt med at den rummer fremadrettede mål og handleplaner for de nævnte forhold. I kraft af årsrapportens opbygning og indhold er den også velegnet til refleksion over den daglige pædagogiske praksis. Særligt i frembringelsesfasen, hvor selve det at skrive årsrapporten giver 7

8 anledning til systematiske pædagogiske refleksioner i forhold til den enkelte elev og den daglige praksis. Der er udarbejdet en uddybende vejledning til dette arbejde (Jf. bilag 2). Vejledningen guider skriveren og understøtter, blandt andet via hjælpespørgsmål, pædagogiske refleksioner på systematisk vis undervejs i skriveprocessen. Dette skulle gerne understøtte, at de færdige rapporter bliver systematiske, grundige og nuancerede. Årsrapporten er et redskab, der hurtigt, systematisk og nuanceret giver et overblik over elevens faglige, personlige og sociale standpunkt og udvikling. Dette muliggør atter pædagogiske refleksioner og mulighed for eventuelt ændret pædagogisk indsats eller andre tiltag i forhold til den enkelte elev og dennes aktuelle situation. Målet er, at der udarbejdes en årsrapport på hver elev én gang om året. Derudover er årsrapporten udviklet og opbygget, så elevens udvikling siden sidst fremgår og dermed er det muligt løbende at opdatere rapporten i forhold til elevens aktuelle situation. Endelig giver rapporten mulighed for løbende at vurdere de pædagogiske mål og handleplaner i forhold til elevens aktuelle situation. Særligt statusbeskrivelserne af og målene for de personlige og sociale forhold samt de faglige statusbeskrivelser for eleven har en fremtrædende plads i elevens årsrapport. For at kunne arbejde med de faglige mål på en systematisk og overskuelige måde førte arbejdet med udviklingen af elevens årsrapport skolen videre til også at se på arbejdet med udvikling af fagmålsplaner. B. Fagmålsplaner En fagmålsplan er en skabelonform, der for hvert fag betegner de kompetencer og delmål som eleven, ifølge lovgivningen (Fælles Mål) skal arbejde med og udvikle indenfor de enkelte fag på de respektive klassetrin. Skabelonerne for fagmålsplanerne er udarbejdet for indskolingen (0.-4. klasse), mellemtrinnet (5.-6. klasse) og udskolingen (7.-9. klasse). Derudover er der udarbejdet særlige skabeloner, som skal dækkes målene for undervisningen i skolens afdeling for de fagligt mest udfordrede elever. For fagene: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi, biologi og geografi, laves fagmålsplanerne individuelt, idet læreren skal graduere delmålene i forhold til, om det er noget, den enkelte elev skal kunne selvstændigt, skal kunne med støtte eller blot skal have kendskab til. Desuden er det beskrevet i de enkelte fagmålsplaner indenfor hvilke emner, eleven skal arbejde med de definerede delmål og udvikle de konkrete kompetencer. Dermed sikres det, at eleverne i deres skolegang på Gedebjerg Skole præsenteres for et bredt, nuanceret og mangfoldigt udbud af faglige emner og temaer i gennem undervisningen i de forskellige fag - også på tværs af afdelingerne. En fagmålsplan rummer flere formål. Udover at være en rettesnor i forhold til den enkelte elevs faglige standpunkt og udvikling er fagmålsplanen et redskab for læreren i forhold til planlægningen af undervisningen, herunder valg og vinkling af emner og aktiviteter. I forbindelse med udviklingen af dokumentationssystemet, var et mål blandt andet en mere sammenhængende dokumentation hvor der i højere grad var mulighed for, at inddrage og anvende 8

9 de daglige rapporteringer videre som baggrundsmateriale for dokumentationen. Ligesom en mere kvalitativt ensartet rapportering var et mål. Dette har bragt systemet for de daglige rapporteringer i fokus både med hensyn til form, indhold og struktur. C. Klasseloggen de daglige rapporteringer Klasseloggen er den platform, hvor skolen dagligt rapporterer om små og store hændelser i forhold til de enkelte elever. Alle elever er oprettet i klasseloggen. Lærerne tilføjer løbende beskrivelser, observationer, hændelser m.m. om den enkelte elev under på forhånd fastlagte kategorier. Klasseloggen blev i udviklingsarbejdet tænkt sammen med årsrapporteringen og planlægning af undervisningen for den enkelte elev. Sammenhængen fremmes ved at få de kategorier, der anvendes i klasseloggen til at understøtte de områder, der arbejdes med i årsrapporten. De nye kategorier kan blandt andet være inspirations- og baggrundsmateriale for flere af årsrapportens punkter. Det sikrer, at læreren har et bredt og underbygget observationsmateriale at skrive årsrapporten ud fra. Et baggrundsmateriale, hvor der også er en vis tidshorisont, idet det er muligt at udtrække udvalgte data fra klasseloggen over en valgt periode. Samtidigt er skriverytmen for klasseloggen udvidet fra kun daglige rapporteringer til også at omfatte opsamlende refleksioner i forhold til punktet pædagogiske mål og handleplaner fra årsrapporten. Det skal skabe øget opmærksomhed og refleksion i forhold til de pædagogiske mål og handleplaner og være med til at skabe grundlag for mere veldokumenterede pædagogiske valg og beslutninger. Endelig forventes disse opsamlende refleksioner, at kunne medvirke som baggrundsmateriale for elevens årsrapport. Med de nye kategorier og den udvidede skriverytme skabes flere fælles opmærksomheder i forhold til de daglige rapporteringer, således at kvaliteten af disse styrkes. Dokumentation og temadage Skolen har holdt flere fælles temaeftermiddage for hele skolen, hvor dokumentation var på programmet. Skabelonen for årsrapporten samt vejledningen er blevet gennemgået og diskuteret. Erfaringerne med arbejdet med årsrapporterne er samlet op. Arbejdet med ændring af klasseloggen er sat i gang. Der er arbejdet med refleksioner og skriveøvelser i forbindelse med årsrapporten og den udvidede skrivemåde med opsamlende refleksioner over punktet mål og handleplan på klasseloggen. Udvalg har arbejdet med at fremstille skabelonerne for fagmålsplanerne, ligesom udvalg har taget sig af, at beslutte hvilke emner, der skal arbejdes med i de forskellige fag på de respektive klassetrin. 3) Elevinterview Udviklingsprojektet har fokus på systematik og refleksion i dokumentationsarbejdet. Men hvordan kan refleksionen udvides til også at omfatte eleverne? Inspireret af tilgangen til børneinterview besluttede skolen at bruge denne metode i tilpasset form. I 2013 introduceredes elevinterview som en ny tilgang i arbejdet med skolens elever. Metoden går ud på at indfange og fastholde elevernes oplevelser gennem en spørgende og reflekterende tilgang. Det bliver samtidig en pædagogisk tilgang, hvor målet er at befordre nysgerrighed, refleksion og selvindsigt hos såvel elever som voksne. Elevinterview som metode understøtter udvikling af en spørgekultur, hvor man finder tid til at lytte aktivt til den enkelte elev. Når den enkelte elevs oplevelser får stemme og disse systematiseres, kan det bruges som et værdifuldt bidrag til hver enkelt afdelings udvikling af pædagogisk tilgang, samt i 9

10 forhold til det faglige arbejde i klassen og i undervisningen. I forhold til udviklingsprojektet om dokumentation åbner tilgangen også et nyt perspektiv. Nemlig at give elevernes oplevelser plads i det omfattende dokumentationsmateriale, der ellers primært rummer beskrivelser, iagttagelser og fortolkninger fra de voksnes synsvinkler. Arbejdet med elevinterview rummer således flere formål. Målet er at understøtte elevens egen nysgerrighed og forståelse af sig selv og omverdenen og dermed betydningen af egne handlinger i sociale sammenhænge. Endvidere skal denne forståelse og refleksion være med til at støtte elevens adfærdsmæssige udvikling over tid. Eleven skal i højere grad selv blive i stand til at handle og agere i kraft af egen refleksion og tænkning og således tage ansvar for egne handlinger. Målet er endvidere, at elevinterview skal bidrage til, at øget refleksion og læring for skolen. Udviklingsforløbet med elevinterview er gennemført i perioden marts-juni 2013 og er siden starten af skoleåret blevet en fast del af skolens tilgang. Udviklingsforløbet omkring elevinterview Udviklingsforløbet har været bygget op over to hele kursusdage, hvor udvalgte medarbejdere to fra hver af de fire afdelinger deltog. Herudover har der været afholdt en kursusdag, hvor hele skolen deltog. De to eksterne konsulenter: Ove Steiner og Lars Rasmussen har forestået udviklingsforløb og kursusdage. Som fælles grundbog for forløbet anvendtes: Elisabet Doverborg og Ingrid Pramling Samuelsson: At forstå børns tanker, Hans Reitzels forlag I marts 2013 udpegedes to medarbejdere fra hver afdeling til forløbet. Hver afdeling fik på denne måde to nøglepersoner på området. Nøglepersonerne kan støtte hinanden fagligt, både i forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af interviewene. De fire afdelingers nøglepersoner suppleredes med deltagelse af skolens koordinerende medarbejdere på dokumentationsområdet, hvorved der i alt var ti deltagere. Over de to kursusdage blev metoden formidlet, og nøglepersonerne fik mulighed for at lære og afprøve metoden. I perioden mellem de to kursusdage gennemførte deltagerne interviews med udvalgte elever. Metoden tilpassedes både til den enkelte afdelings elever, og det klassetrin eleverne repræsenterede. På fællesmødet fik hele skolen et indblik i metoden og udbyttet heraf. Nøglepersonerne fortalte om erfaringerne, og hver afdeling drøftede hvilke elementer, de især var blevet inspireret af. I starten af august 2013 planlagde hver afdeling rammerne for den fremtidige brug af elevinterview. Afdelingerne udarbejder en plan for hvilke elever, der interviewes hvornår, og rammerne for bearbejdning og analyse fastlagdes i de enkelte afdelinger. Endvidere arbejdes der i de enkelte afdelinger med, hvordan resultater og refleksioner fast kan indgå som en del af afdelingernes mødestruktur, uden at fortroligheden mellem eleven og den voksne går tabt. Metodens faglige indhold og vinkel den strukturerede samtale Et elevinterview er bygget om som en semistruktureret samtale omkring et på forhånd valgt tema. Den voksne har forinden gjort sig klart, hvilke tema eleven især har brug for at udvikle en forståelse indenfor, eller hvilket tema eleven kan tænkes at være særligt optaget af på det aktuelle tidspunkt. Den voksne tilrettelægger situationer, hvor eleven udfordres til at reflektere og til at udtrykke sig i ord og billeder. 10

11 Det er meget forskelligt, hvordan elevinterviewene gennemføres i de forskellige afdelinger, idet der tages højde for elevernes ressourcer og muligheder. I nogle afdelinger foregår samtalen som et egentligt interview og i disse afdelinger forberedes eleverne, ved at de forinden inviteres til samtalen og bliver gjort bekendt med hensigten og fremgangsmåden. I andre afdelinger har det vist sig mere passende og hensigtsmæssigt, at gennemføre samtalen samtidigt med en anden aktivitet sammen med eleven, som for eksempel en gåtur eller et spil bordtennis. Denne type elevinterview anvendes oftest til de svageste elever, og for mange vil det være meget afhængigt af dagsformen om der overhovedet gennemføres et elevinterview. Derfor bliver eleverne heller ikke altid på forhånd inviteret til samtalen. Arbejdsgangen i gennemførelse af et elevinterview kan være: 1. De voksne beskriver og vælger et tema eller en problemstilling, som er særlig relevant for den pågældende elev. Eksempler: At have en god kammerat, at være en god kammerat At være ny elev på skolen Hvorfor er det svært at lave lektier? Hvem kan hjælpe mig? At skulle flytte afdeling efter ferien 2. Der skal findes en anledning til at invitere en elev til et interview. Eleven skal i starten af projektet opleve den strukturerede samtale som et tilbud. Og eksempelvis ikke som en sanktion på uønsket adfærd. Eksempel på invitation: En elev har tydeligt besvær med at lave lektier til matematik. Læreren henvender sig til eleven og spørger: Hvad tænker du, når jeg siger matematik?. Kender du nogen, der er god til matematik? etc. 3. Læreren aftaler et tidspunkt for samtalen. Inden mødet har den voksne forberedt samtalen på flere områder. a) De fysiske rammer hvor skal det foregå? Skal der tilbydes frugt, vand? etc. b) Tidspunkt og tidsramme (omfanget kan variere men aftal på forhånd en ramme). c) Mentalt den voksne skal være mentalt til stede og have roen til at kunne være åbent spørgende og interesseret i eleven. Samtalen må eksempelvis ikke være så presset, at den voksne i stedet har tankerne på forberedelse af næste time. d) Har valgt efter hvilken metode samtalen skal fastholdes. Skrive ned undervejs eller optagelse på bånd? e) Har afklaret de etiske spilleregler om samtalen. Hvem skal have referatet? Hvad hvis eleven ikke er enig? etc. Under samtalen er den voksnes største udfordring at få en god kontakt til eleven, og at være aktivt lyttende. Der må gerne gennemføres flere samtaler over samme tema. Eksempelvis hvis temaet er svært at tale om for eleven og kræver flere samtaler. 4. Materialet gøres arkiverbart og indgår som baggrundsmateriale i afdelingens fælles refleksion. 11

12 4) Virkningsevaluering Det er ikke en enkel opgave at måle effekten og virkningen af elevernes skolegang på Gedebjerg Skole. Skolens påvirkning er kun en blandt flere forhold, der påvirker elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Elevens baggrund, kognitive og sociale færdigheder, støtte udenfor skolen, fritid, beskæftigelsessituationen efter endt skolegang osv. er eksempler på forhold, der alle har stor betydning for, hvordan det går eleverne. Det gælder både før de indskrives på skolen, under skolegangen, ved udskrivningen og i årene efter eleverne har forladt skolen. Skolens betydning kan ikke vurderes ud fra en sammenligning med alternative forløb. Eksempelvis - hvordan ville det gå de samme elever, hvis de havde haft deres skolegang i et andet regi? Skolens betydning for elevernes læring, ressourcer og livsbane kan ikke opgøres håndfast i procenter og årsagssammenhænge. Der må findes andre veje. Derfor vælges virkningsevalueringen som tilgang. Effekt er her en undersøgelse af skolens betydning for udvikling i elevens situation - velvidende at mange andre forhold også har betydning og virkning. Målet er at beskrive: Hvad virker for hvem, hvornår og under hvilke betingelser?. Skolens indsats ses i sammenhæng med elevernes situation ved indskrivning, forløbet under vejs og påvirkningerne efter udskrivning fra skolen. Samtidig opstilles skolens målsætning. Målingen nøjes ikke med en sammenligning af målsætning og slutmål; men fokuserer på en beskrivelse af, hvad der fører frem til resultatet. Med virkningsevaluering fokuseres der således både på betingelser, proces og resultat. Evalueringens styrke er forklaringerne - tydeliggørelse og udfordring af forståelser og forklaringer. Metoden giver samtidig skolen en nyttig feedback på, hvordan dens indsats opleves af eleverne og viser deres oplevelse af, hvilken betydning skolegangen har for dem. Fokus er ikke elevernes oplevede tilfredshed med skolens indsats; men deres forståelse af sammenhænge, årsager og virkninger. Dermed kan resultaterne fra virkningsevalueringen anvendes i arbejdet med at forbedre og udvikle den pædagogiske og faglige tilgang på skolen. Et centralt element i virkningsevalueringen er opstilling af en såkaldt programteori. Programteorien er en beskrivelse af skolens egen tænkning om sammenhænge og virkninger. Hvordan forestiller Gedebjerg Skole sig, at skolen ruster eleverne til tiden efter skolegangen? Hvad betyder noget? Og hvordan? Endelig omfatter programteorien også fakta omkring den enkelte elevs situation ved indskrivning, undervejs i skoleforløbet på Gedebjerg Skole, ved udskrivning og i tiden efter endt skolegang. Som det også fremgår i afsnittet Konklusion og læring har det været vanskeligt med de tilgængelige data på nuværende tidspunkt, at opstille en omfattende programteori. Derfor er det beskrevet i det følgende, hvordan en programteori for de enkelte dele af undersøgelsen med virkningsevaluering er fremstillet. Gedebjerg Skole har ladet sig inspirere af en lang række forskellige undersøgelser på skoleområdet og specialskoleområdet. Skolen har valgt at udvikle sin egen model og har brugt dele af andre undersøgelser, hvor det gav mening i sammenhængen. Undersøgelsesarbejdet består i hovedtræk af følgende: 1) Opstilling af programteori 2) Et nyt statistiksystem 3) Spørgeskemaundersøgelser 12

13 4) Interviewundersøgelser To målgrupper afgående og tidligere elever Gedebjerg Skole har valgt at fokusere på to målgrupper i virkningsevalueringen: 1) Afgangseleverne: De elever, der forventes at slutte indeværende skoleår med en afgangsprøve eller tilsvarende. 2) Tidligere elever: Elever som har forladt skolen med en afgangsprøve eller tilsvarende for minimum 2 år siden og som har været elev på Gedebjerg Skole i minimum 4 år. I det følgende vil undersøgelsen blive beskrevet og fremlagt i forhold til disse to grupper. De afgående elever metode De afgående elever sommeren 2013 har indgået i projektet ved at besvare spørgeskemaer og deltage i interview. Programteorien for denne del af undersøgelsen er fremkommet på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra lærerne til afgangseleverne. Spørgeskemaerne (Jf. Bilag 3) til lærerne er udarbejdet i forlængelse af spørgeskemaerne til eleverne, således at der er mulighed for, at afdække i hvilken grad der er overensstemmelse mellem lærernes og elevernes opfattelser af forskellige forhold og betydningen af disse. Udviklingen af spørgeskemaer (Jf. bilag 4) til afgangseleverne og lærerne samt interviewguide (Jf. bilag 5) til afgangseleverne har taget udgangspunkt i projektets problemformulering og undersøgelsestemaer (Jf. side 5 og bilag 6). Spørgsmålene i spørgeskemaet blev kodet i forhold til undersøgelsestemaerne (Jf. bilag 7). Der var 12 afgangselever i sommeren Alle elever indvilligede i at deltage i både spørgeskemabesvarelse og interview. Alligevel blev antallet reduceret til 10 elever. Der opstår forskellige udfordringer som eksempelvis aftale af interviewtidspunkt på tværs af undervisningsaktiviteter for både elever og interviewere, elevernes funktionsniveau, forstyrrelser på skolen osv. Endelig vanskeliggjorde den landsdækkende lockout med udskydelse af afgangsprøver den tidsmæssige planlægning af interviewene. Eleverne blev interviewet individuelt i forlængelse af, at de besvarede spørgeskemaerne. Interviewene blev forestået af Signe Engelhardt og Heidi Hybholt, der begge er ansat på skolen, og som sammen med Lars Rasmussen - ekstern konsulent har samarbejdet omkring udviklingen af alle projektets dele. Eleverne var således fortrolige med interviewene på forhånd uden at have en daglig kontakt gennem undervisning eller andre aktiviteter til interviewerne. Der var lagt stor vægt på fortrolighed, elevernes frivillige deltagelse og de omstændigheder hvorunder selve interviewene skulle finde sted. De interviewede elever blev ved interviewets start atter informeret om, at samtalen er fortrolig og ikke videregives med angivelse af elevens navn til andre. Eleverne var forberedt på deres deltagelse både gennem en fælles mundtlig information og en skriftlig information til dem og deres forældre/plejeforældre/opholdssteder - alt sammen cirka 14 dage før første interview. Der kom ingen bemærkninger eller kommentarer hertil fra de pårørende. Forinden var lærerne blevet orienteret både skriftligt og på et fælles lærermøde. De blev orienteret både om projektet og interviewrunden. På mødet udfyldte lærerne spørgeskemaet specielt målrettet lærergruppen for afgangseleverne (Jf. bilag 3). 13

14 Interviewene med eleverne lagde op til, at eleverne kunne uddybe deres besvarelser fra spørgeskemaet. Alle interviews blev optaget og efterfølgende transskriberet. Interviewene er blevet transskriberet i en særlig udviklet skabelon, som samtidigt giver mulighed for at kode besvarelserne i forhold til undersøgelsestemaerne og endvidere giver mulighed for at tilføje kommentarer til udvalgte passager i interviewet (Jf. bilag 8). Ved transskriberingen er der anvendt en kombination af direkte udskrift af det sagte og udeladelse af passager, der vedrører forhold uden relevans for undersøgelsen. Der er også sket sammenfatninger af passager, hvor direkte tale ikke gav yderligere information. Enkelte steder er der nedskrevet nonverbal kommunikation, hvor denne skønnes vigtig for forståelsen af det sagte. Erfaringer fra interviewrunden med de afgående elever I dette afsnit redegøres der for erfaringer fra undersøgelsesarbejdet med de afgående elever. Der beskrives erfaringer i forhold til metode og tidsvurdering. Metode I invitationen til selve projektet og interviewdeltagelsen blev der lokket med slik og chokolade. Dette bevirkede, at der fra start var lagt op til noget rart og hyggeligt alle elever mødte positive og forventningsfulde til interviewene. Kombinationen af spørgeskema og interview fungerede godt. Det er en god indledning til interviewet, at eleven selv er aktiv - med at besvare spørgeskema. Det udfyldte spørgeskema er også et godt udgangspunkt for de uddybende spørgsmål i interviewet og drøftelsen med eleven. Når interviewet lægges i direkte forlængelse af spørgeskemabesvarelsen, giver det mulighed for at spørge ind til bemærkelsesværdige svar. Og det giver således mulighed for at rette eventuelle misforståelser i forhold til spørgeskemaets indhold og fokus. Den forudgående information til eleverne var vigtig for elevernes motivation til deltagelse. Eleverne blev mindet om aftalen dagen før. Det er vigtigt at møde eleven åbent og at følge op på og spørge uddybende ind til de svar eleven giver. Samtidig er det vigtigt, at intervieweren til en vis grad styrer samtalen i forhold til interviewguidens temaer og spørgsmål. Alle interview blev afholdt på skolen. Det betød flere afbrydelser pga. forstyrrelser og uro fra andre elever. Det lykkedes dog hver gang at samle tråden op igen i interviewet. Dette på nær et interview, der måtte afbrydes helt. Ingen elever har bedt om det udskrevne interview efterfølgende. Tidsvurdering Før interview-aktiviteter: a) Infomøde med lærer udfyldelse af spørgeskemaer b) Infomøde med eleverne c) Diverse orienteringsskrivelser lærere, elever og forældre d) Varsling af den enkelte elev e) Planlægning af tid, sted og aftaler Interviewet: a) Spørgeskemaet blev udfyldt på ca minutter 14

15 b) Interviewet varede fra ca. ½ - 1 time. Transskribering: 2-3 timer pr. interview. Analysearbejdet de afgående elever De indsamlede resultater og viden fra lærernes spørgeskemabesvarelser vil blive sammenholdt med elevernes spørgeskemabesvarelser og interview, og blive analyseret. Resultaterne præsenteres for lærerene i form af en mindre rapport. Materialet indgår herefter i skolens videre pædagogiske udvikling. Særligt de temaer, som elever og lærere oplever eller forholder sig meget forskelligt til i undersøgelsen giver anledning til yderligere opmærksomhed og må medtænkes i fremtidige faglige diskussioner på skolen. De tidligere elever Undersøgelsen med de tidligere elever er planlagt og såvel undersøgelsestemaer (Jf. bilag 9) som spørgeskema (Jf. bilag 10), interviewguide (Jf. bilag 11) og skema for programteori (Jf. bilag 12) er udviklet. Alligevel udskydes selve interviewene med de tidligere elever til foråret 2014 på grund af manglende ressourcer i efteråret Udvælgelse - afgrænsning Der anvendes følgende objektive kriterier i udvælgelsen af de tidligere elever: 1) Eleven skal som minimum have gået på Gedebjerg Skole siden 6. klasse. 2) Eleven skal have afsluttet sin skolegang på Gedebjerg Skole med afgangsprøve eller tilsvarende. 3) Det skal være minimum to år siden, eleven har afsluttet sin skolegang på Gedebjerg Skole. De ovenstående kriterier sikrer, at eleven har haft minimum fire år af sin skolegang på Gedebjerg Skole. Elevens efterfølgende udvikling vil kun i begrænset omfang kunne tilskrives skolegangen på Gedebjerg Skole, hvis skolegangen har været af kortere varighed. Kriteriet med at eleven skal have afsluttet med afgangsprøve eller lignende skal sikre, at undersøgelsen er funderet på elever, der afslutter deres skolegang via Gedebjerg Skole. Endelig skal det sidste kriterium sikre, at eleven har mødt livet efter skolen over længere tid og ikke for eksempel kun nået at være på efterskole. Det sidste kriterium er væsentligt, i det det er de langtidsholdbare virkninger af skolegangen, der er undersøgelsens fokus. Ca. 10 elever vil indgå i første interviewrunde i foråret Interviewundersøgelsen med de tidligere elever - metode Metoden vil på mange måder være den samme som blev anvendt i forhold til afgangseleverne. En kombination af spørgeskemaundersøgelse og interview. Selve interviewet forventes at tage ca. én time per deltager - inkl. udfyldelse af spørgeskema. Eleverne kontaktes telefonisk og forespørges om de vil deltage i projektet. Desuden modtager de en skriftlig meddelelse med information om projektet, deres eventuelle deltagelse og deres rettigheder. Programteorien for denne del af undersøgelsen opstilles på baggrund af informationer om de enkelte elever fra indskrivning på Gedebjerg Skole, informationer fra deres skole forløb på Gedebjerg skole, samt informationer og fakta omkring elevens situation ved udskrivning fra Gedebjerg Skole (Jf. bilag 15

16 13). Disse fakta holdes op i forhold til den viden omkring elevens nuværende situation, som spørgeskema og interview frembringer. Der er udviklet en skabelon til brug for opstilling af programteorien, som udfyldes for hver enkelt deltagende elev (Jf. bilag 12). Spørgeskema og interviewguide er udviklet på baggrund af undersøgelsens overordnede problemstillinger og undersøgelsestemaer (Jf. bilag 9). Når interviewene er lavet vil de blive transskriberet efter en lignende skabelon som interviewene med de afgående elever, dog i tilpasset form (Jf. bilag 8). Herefter vil interviewene blive analyseret. I analysen vil programteorien blive sammenholdt med spørgeskemabesvarelser og information og viden fra interviewene. Resultaterne vil blive samlet og indgå i en årlig udarbejdet rapport jf. næste afsnit. Analyse og videreformidling af resultater fra undersøgelserne Gedebjerg Skole vil i fremtiden udarbejde en rapport efter gennemførelse af undersøgelserne. Det gælder både de afgående elever som de interviewede tidligere elever. Målet er at udfordre skolens egen forståelse af, hvordan skolegangen virker og hvilken betydning den har for eleverne. Holder skolens antagelser om, hvad der virker? Og hvad kan skolen ændre for at opnå en bedre effekt? Skolen har foreløbige tanker om at rapporten skal udkomme i to udgaver: Delrapporter målrettet feedback til skolens enkelte afdelinger. En rapport målrettet samarbejdspartnere og andre interesserede. Evalueringens resultater taler ikke for sig selv. Den efterfølgende fælles refleksion med henblik på læring og udvikling er det vigtigste perspektiv. Sammen med lærerne afholdes der temadage, hvor resultaterne formidles og diskuteres i forhold til den fremadrettede praksis. 6. Konklusion og læring af projektet I det følgende samles op på læring, viden og erfaringer fra projektets dele om dokumentation, elevinterview og virkningsevaluering. Hvad har Gedebjerg Skole lært af projektet? 1) Dokumentation Udviklingsarbejdet omkring årsrapportskabelonen og vejledningen har været omfattende og tidskrævende. Det har krævet mange arbejdsressourcer fra udviklingspersonalet. Det har også betydet en stor indsats fra personalet, først ved at lære redskabet at kende og dernæst at forstå og kunne anvende det i en praktisk hverdag. Det har været en udfordring at ændre forståelse og opfattelse af dokumentationsarbejdet som også et internt arbejdsredskab og ikke kun et eksternt arbejdskrav. Men allerede her på andet år med denne dokumentationsform tyder feedback fra skolens personale på, at dokumentationsformen i højere grad ses og anvendes som et pædagogisk redskab og som en mulighed for at skabe pædagogiske refleksioner. Redskabet kan bruges til at beslutte og begrunde pædagogiske indsatser. Skolen oplever nu en god opbakning og forståelse fra personalet i forhold til anvendelse af årsrapporter som et pædagogisk redskab. Tilkendegivelser fra personalet tyder på, a arbejdet med årsrapporterne opleves som mere meningsfuldt end tidligere. Arbejdet med klasseloggen de nye kategorier og den nye skriverytme er sat i værk i august Arbejdet forventes at forbedre dokumentationsgrundlaget ved udarbejdelsen af elevens årsrapport. Enkelte kommentarer fra medarbejdere tyder på, at arbejdet med de opsamlende refleksioner også 16

17 opleves som meningsfuldt i forhold til at skabe nye typer refleksion i forhold til egen praksis. Og i sidste ende som et brugbart pædagogisk redskab. Kommunerne har givet feedback på de nye årsrapporter. Meldingerne er meget positive. Kommentarerne er, at elevens årsrapport giver et nuanceret og let tilgængeligt helhedsorienteret billede af eleven, dennes forudsætninger og skolens indsats. Det er blevet bemærket, at billedet af eleven på rapportens forside er af stor betydning for sagsbehandlernes mulighed for at genkalde sig elevens historik, beskrivelser osv. og dermed mulighed for at sætte sig hurtigere og mere præcist ind i en sag. Endvidere kan årsrapporten tjene flere formål for eksempel i situationer, hvor en kommune har brug for specifikt materiale om en elev, kan dele af en opdateret årsrapport fremsendes. 2) Elevinterview Erfaringen omkring elevinterview som metode er, at det har været forholdsvist overkommeligt rent ressourcemæssigt at introducere og udvikle metoden, så den kan bruges i tilpassede udgaver til de forskellige elever og afdelinger. Dog virker det mere krævende, at udvikle og gennemføre en arbejdsrytme der sikrer, at relevante dele af interview fastholdes og anvendes videre i forhold til hele afdelingens og dermed skolens læring og udvikling. De foreløbige resultater er, at elevinterview som metode er blevet meget vel modtaget i alle afdelinger på skolen. Selv afdelingen med de svageste elever kan se muligheder i metoden og alle har været meget opsatte på at eksperimentere med metoden og tilpasse den eleverne i de forskellige afdelinger. I efteråret 2013 er status, at metoden anvendes i de enkelte afdelinger, og det er forskelligt, hvor langt man er kommet. Ligeledes er det forskelligt, hvor ofte man planlægger at gennemføre interview. Der er enkelte udfordringer, omkring hvordan man får gemt notater og transskriberede interviews, således at relevant viden kan gå videre til hele afdelingen. Det skal nævnes, at der i skolens klasselog-system er oprettet en kategori til formålet, hvor det er muligt for den enkelte medarbejder at gemme notater fra et elevinterview. Disse kan så kun læses af medarbejdere som har adgang til denne elevs oplysninger i klasseloggen. De deltagende elever har udtrykt begejstring for denne samtaleform og flere lærere giver udtryk for, at det er med til at styrke og nuancere deres relation til den/de elever, de har interviewet. Det giver en dybere gensidig forståelse. Dermed rækker virkningerne af elevinterviewet langt udover selve interviewsituationen. Eleven opfatter interviewet som positivt, og samtidig får eleven og læreren et nyt fælles referencepunkt. 3) Virkningsevaluering Udvikling af virkningsevaluering og gennemførelse i praksis er et omfattende og tidskrævende arbejde. Det er en vigtig forudsætning, at skolens ledelse prioriterer arbejdet højt og afsætter de nødvendige ressourcer til formålet. Samtidig drejer det sig om at finde et passende ambitionsniveau. Arbejdet adskiller sig fundamentalt fra skolens øvrige arbejdsopgaver. Opgaven kræver med andre ord tid til den nødvendige fordybelse for de ansatte, der gennemfører undersøgelsesarbejdet. Tid, forståelse og opbakning til projektet fra ledelse og kollegaer er vigtige ingredienser. I Gedebjerg Skoles udviklingsarbejde er der løbende gjort brug af systematisk tids-, opgave- og arbejdsplanlægning. Det 17

18 har været med til kontinuerligt at give deltagerne overblik over processen og samtidigt muliggjort en god information til omgivelser omkring brug af nødvendige ressourcer undervejs. Tids- og opgaveplanlægningen giver en vis ro; men viser sig i praksis også at være svært at overholde. En skole og ikke mindst en specialskole er en omskiftelig størrelse. De deltagende afgangselever har været meget positive i deres tilbagemeldinger. De er især positive overfor oplevelsen af at blive lyttet til på en anden måde, end de ellers oplever. Eleverne oplever at blive taget alvorligt uden samtidigt at blive bedømt eller vurderet på faglig kunnen eller præstationer. Nogle elever har givet udtryk for, at det var rart at blive interviewet af en som man kender perifert. Det var med til at skabe tryghed, og alligevel var det en helt ny situation for eleven. Interview af denne form har været med til at fremhæve og nuancere vores forståelse af elevernes trivsel, læring og udvikling. Det har givet os deres førstehåndsoplevede tilkendegivelser. Samtidigt har virkningsevaluering vist sig at være et godt redskab i forhold til at opdage og få tydeliggjort forskelle i lærernes og elevenes opfattelser af de samme forhold. Denne viden og opmærksomhed er baggrunden for at kunne handle i forhold til temaer, der opleves forskelligt, og som behøver en pædagogisk opmærksomhed og indsats. Arbejdet med virkningsevaluering har gjort det tydeligt, at der er brug for løbende at kunne indhente data omkring eleverne. Data omkring den enkelte elevs forhold ved indskrivning på skolen, data fra selve skoleforløbet, som for eksempel beskrives og nævnes i elevens årsrapport. Det er svært på nuværende tidspunkt at lave en programteori, idet dette kræver, at man kan dokumentere hele elevens skoleforløb. Disse udfordringer har ført til yderligere ideer og perspektiver, som beskrives i det kommende afsnit. 7. Perspektivering dokumentation og virkningsevaluering i Gedebjerg Skoles fremtidige virke Gedebjerg Skole vil i fremtiden fortsætte arbejdet og udviklingsarbejdet med dokumentation og virkningsevaluering. Med baggrund i de tidligere beskrevne udfordringer omkring at skabe en programteori med data for den enkelte elev fra indskrivning og gennem hele skoleforløbet, overvejer skolen at udvikle et statistisk registreringssystem. Data skal fastholdes og gøres tilgængelig på en mere systematisk måde. Disse data skal være registreret på en måde, så man let og overskueligt kan udtrække udvalgte data på en enkelt elev og således anvende dem videre i for eksempel udarbejdelsen af en årsrapport for en elev og i forbindelse med opstilling af en programteori. Samtidigt påtænkes det, at ansøge om midler til at skabe en vidensbank i forhold til dokumentation og virkningsevaluering. En sådan vidensbank skal sikre, at metodeudviklingen fastholdes og løbende kan videreformidles. 18

19 8. Bilag 1. Elevens årsrapport skabelon 2. Vejledning til elevens årsrapport 3. Spørgeskema afgangslærere 4. Spørgeskema afgangselever 5. Interviewguide - afgangselever 6. Undersøgelsestemaer afgangselever 7. Kodeliste - afgangselever 8. Transskriberingsskabelon afgangselever 9. Undersøgelsestemaer og problemstillinger - tidligere elever 10. Spørgeskema tidligere elever 11. Interviewguide (guide til interviewgangen + temaer og spørgsmål) tidligere elever 12. Skabelon programteori tidligere elever 13. Figur - forløb fra indskrivning til nuværende situation tidligere elever 19

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Samlet evaluering af kommunale samarbejdspartnerne, biologiske forældre og plejeforældrene 1 Forord Formålet med evalueringen er: - At belyse Videnscentrets

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børneby Øst Frølundvej 49, Hammerum 7400 Herning Morten Kristensen. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Børneby Øst Frølundvej 49, Hammerum 7400 Herning Morten Kristensen. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 15.03.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Børneby Øst Frølundvej 49, Hammerum 7400 Herning Morten Kristensen Tilsynsførende:

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Anmeldt/Uanmeldt tilsyn. Prærien. Østergade 13, 7490 Aulum Henrik Thoftgaard. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

Anmeldt/Uanmeldt tilsyn. Prærien. Østergade 13, 7490 Aulum Henrik Thoftgaard. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Anmeldt/Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 16.4.2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Prærien Østergade 1, 7490 Aulum Henrik

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Natur og idrætsinstitutionen Klatretræet Ollingevej 55, Kibæk Nauja Ulsøe. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn Natur og idrætsinstitutionen Klatretræet Ollingevej 55, Kibæk Nauja Ulsøe. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: 8.3.2016 Natur og idrætsinstitutionen Klatretræet Ollingevej

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere