nyt Sommerkursus på Hindsgavl Stockholm studierejse Kontorchef elsker fiskefrikadeller Erlands jubilæum

Transkript

1 nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Marts 2005 Årgang 11 Nummer 3 Sommerkursus på Hindsgavl Side 4 Stockholm studierejse Side 10 Kontorchef elsker fiskefrikadeller Side 16 Erlands jubilæum Side 23 "Men en teknikkompleks samtid kræver folkelig, åndelig og demokratisk forankring, ligesom der skal være rum for kroppens og det hele menneskes væren til. Derfor går folkeoplysning aldrig af mode, med mindre den da selv lukker og slukker." Side 14

2 DOF NYT DOF NYT I dette nummer: Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Udkommer månedligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet. DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter. Der er ikke henvisninger til telefon eller ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 250 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. Redaktion: Hanne Bruus Andersen Ole Vig Jensen, ansvh. Robin Kristiansen, redaktør Lay-out: Robin Kristiansen Tryk: Lars Eriksen Oplag: 800 Redaktionen afsluttet: 16. marts Nyt fra DOFs landsorganisation... 4 Skoleindberetninger... 4 Sommerkursus på Hindsgavl... 4 Kalenderen... 4 Se hvad vi kan Aktivitetsmesse på DOFs landsmøde... 5 Landsstyrelsesmødet marts DOF og kommunalreformen... 8 DOFs udviklingspulje... 9 DOF i Stockholm - studierejse Viden og oplysning i det opstrengede samfund Gensidig respekt i samarbejdet IT-nyt: Sammen gør vi DOFO bedre Rapport om de københavnske aftenskoler En helstøbt aften i folkeoplysningens tegn Nyt aktivcenter i Gladsaxe Bertel Haarder tilbage Annoncér gratis på Kultunaut års jubilæum i Nørhald DOF navne og adresser Dead-line næste nummer: 6. april Forside Lindetræ i gården på Slotsholmen 10 ved Christiansborg i København. Her "bor" blandt andet kontorchef Bjarke Thorsteinsson, der er med i styregruppen bag projekt Folkesundhed og Folkeoplysning. Robin Kristiansen har besøgt Bjarke Thorsteinsson. Se side 16 Citatet på forsiden er fra Johannes Nørregaard Frandsens artikel "Viden og oplysning i det opstrengede samfund." Se side marts afholdt DOFs landsstyrelse sammen med DOFs personale sit traditionelle to-dagesmøde. Se resume side 6 2 DOF NYT - Marts 2005

3 Kommentar En lystfiskerhistorie om net Da den rød/hvide wobler næsten er helt inde ved båden, ser jeg den hurtige skygge bag den og i det samme mærker jeg det kraftige træk i stangen, der bøjer sammen som en flitsbue, inden jeg får slækket lidt på bremsen. Gedden forsvinder igen i dybet, og jeg prøver febrilsk at forhindre, at den kommer ind under båden og ankertovet. Med bløde, seje løft pumper jeg den opad, men hver gang tager gedden nogle dybe udløb og jeg tør ikke tage for hårdt på den. Sådan bliver det ved en snes minutter indtil jeg ser den næste gang. Nu er træt. Jeg trækker den langsomt ind mod båden med stangspidsen højt løftet, klar til et sidste udløb, men den kan ikke mere. Den ligger på siden og glider nemt ind i nettet, der bliver herligt tungt i løftet. Gedde. 6, 2 kilo. Rød/hvid to-leddet ABU HI-LO-wobler Ca. 3,5 meter dybt. Buresø, 5. maj 2001, kl Let nordvestlig vind og en del skyer. Sivkanten inden for Mørdrupbanken. ud for den lille bådebro. Vandet 11 grader. Luften 14 grader. Ja, hvis jeg nu var medlem af et lystfiskernetværk, var disse faktuelle oplysninger kun forbeholdt den lille kreds. Sådan arbejder en del lystfiskere. Et lille netværk på fire-fem mand deler erfaringer, og det er alt andet bedre end kun at have sine egne. Men det er ikke kun lystfiskersnak. Mange erhvervsfolk på højt niveau, ministre og folketingsmedlemmer, meningsdannere, bankfolk, journalister og andre danskere mødes i netværk for at udveksle erfaringer. Og det sker også i DOF. Der er tre netværk i gang, og et nyt Net Syd har lige set dagens lys i det sydlige Jylland, og flere er på vej. I disse netværk, medvirker en DOF-konsulent som tovholder, men der er også flere "selvkørende" netværk. Det er nemt at starte et netværk, fordi man ikke behøver at hænge sig så meget i det formelle, og på samme måde er det nemt at opløse. Det er vigtigt, at medlemmer af et netværk hele tiden har interesse for at være med, hvis det ikke blot skal blive en sur pligt. Så er det til gengæld også en rigtig god måde at arbejde på. Mange aftenskoleledere føler sig meget alene, og det kan være svært at få omgivelserne til at forstå branchens problemer. I et netværk møder man kolleger, der selv ved hvor "skolen" trykker, og efterhånden som man kender hinanden, kan man også i en tryg atmosfære drøfte mere penible sager, hvis der dukker sådanne op - og det gør der. DOFs skoler er meget forskellige i størrelse, fagtilbud, traditioner og ikke mindst i ledernes personlighed, der kan fylde en del i landskabet. Derfor kan det være svært at sammensætte netværk i DOF rent mekanisk eller geografisk. Det er vigtigt, at deltagere i et netværk er med, fordi de har lyst, synes om hinanden, og at der ikke barrierer i form af konkurrenceforhold eller andet, for hvis der ikke er gensidig sympati, kan netværket ikke fungere ordentligt. Der er helt sikkert basis for at oprette langt flere netværk mellem DOF-skoler, og der er et stående tilbud fra DOF om hjælp til dette. Tilbuddet vil blive intensiveret i den kommende tid, hvor der bliver meget brug for lokalt samarbejde i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Men netværk behøver jo ikke blot at være skoleledernetværk. Det ville da være oplagt at starte et netværk for bestyrelsesmedlemmer, hvor en fem-seks personer kunne have glæde af at drøfte lige præcis deres forhold som fx bestyrelsesformænd. Der er også mulighed for at skabe netværk på en faglig baggrund. Det kunne være medlemmer, der beskæftiger sig med et bestemt fag eller en bestemt målgruppe. Men måske ligger den største udfordring i at starte et netværk med nogle helt uden for sin egen branche, som man ikke kender så godt. Dér er noget at lære. I den kommende tid ændres vore kommunegrænser, og det bliver vigtigt at have gode samarbejdspartnere. Her vil netværk være en oplagt ide. Vær opmærksom på mulighederne, tag selv initiativ og vent ikke for længe! Robin Kristiansen DOF NYT - Marts

4 Nyt fra DOFs landsorganisation Medlemsnyt Indmeldelser Kofoeds Skoles Oplysningsforbund Carsten Jensen Nyrnberggade København S carsten@kofoedsskole.dk Telefon: Telefon direkte: Ændringer Brande Aftenskole har fået en ny leder, som vil bestride jobbet indtil de finder en anden: Hanne Rasmussen Sønderskovvej 14, Borris 6900 Skjern Telefon: ODA ved skoleleder Karen Jensen har fået ny og webadresse: oda@odadof.dk Sommerkursus på Hindsgavl Slot Hindsgavl Slot DOFs årlige sommerkursus afholdes på Hindsgavl Slot i Middelfart fra mandag den 20. juni til torsdag den 23. juni, og tilmelding kan allerede finde sted nu. Sommerkurset, der er et inspirationskursus, som har til formål at give ny energi og nye idéer til ledere og bestyrelsesmedlemmer, vil byde på en blanding af teoretiske oplæg, debat, erfaringsudveksling, kreative workshops, motion, ture ud af huset (skolebesøg, kulturoplevelser m.v.) og meget andet. Hindsgavl Slots historie går helt tilbage til det 12. århundrede, og navnet Hindsgavl blev for første gang nævnt i det danske register for godser og herregårde af Kong Valdemar II i Hindsgavl Slot er en moderne forretning med hovedvægten lagt på kvalitet i oplevelsen for gæsten. I køkkenet arbejder man med sin egen stil, krydret med de bedste idéer fra alverdens køkkener, egen køkkenhave og egen krydderurtehave. Detaljeret program for sommerkurset udsendes senere Hvis du har spørgsmål til sommerkurset, kan du ringe til Thit Aaris-Sørensen på Tilmelding ved henvendelse til Lars Eriksen på Man skal ikke selv have madpakke med på sommerkurset Skoleindberetning 2004 Alle DOF-skoler skal senest 8. april indsende skoleindberetning over virksomheden for 2004 Skema til indberetning er udsendt til alle skoler i en noget ændret skikkelse i forhold til tidligere. Oplysningerne skal blandt andet danne baggrund for beregning af kontingent, lønbehandlingstilskud, forsikring, COPY-DAN og ansøgning om tips- og lottomidler samt den bedst mulige tilpasning af DOFs medlemsydelser. Eventuelle spørgsmål om indberetningerne rettes til Lars Eriksen på DOFs sekretariat. Kalenderen 5. april: Amtsårsmøde i Storstrøms Amt på Udby Kro 8. april: Sidste frist for indsendelse af skoleindberetning til DOF Fredag søndag 17. april: Modul 1 i kurset "Lov og ledelse" Mandag 25. april: Sidste frist for tilmelding vedr. medvirken i aktivitetsmesse på årsmødet Lørdag 28. og søndag 29. maj: DOFs landsmøde i Horsens Sommerkursus mandag 20. til torsdag 23. juni på Hindsgavl 4 DOF NYT - Marts 2005

5 Nyt fra DOFs landsorganisation DOF-landsmøde: Se hvad vi kan Finn Nevel er koordinator af aktivitetsmessen "Se hvad vi kan", der bliver en del af DOFs landsmøde i Horsens. Det bliver en helt ny måde at afvikle landsmøde på, men Finn glæder sig over, at der allerede er kommet tilsagn om medvirken. Der er plads til flere, så bare kom an. Det gælder selvfølgelig også alle dem, der bare har lyst til at deltage i landsmødet, selv om de ikke medvirker på messen. Kan du huske de forfærdelige billeder af fugle indsmurt i olie efter en supertankers forlis engang i halvfjerdserne? Kan du huske at almenheden begyndte at diskutere venderadius og stoplængde for disse supertankere? Jeg har mange gange brugt billedet i forhold til organisationssammenhænge, hvor nye tiltag skal indføres, og hvor galt det kan gå, hvis ikke kalkulationer af ubekendte faktorer er med i spillet. Medio februar udsendte landsorganisationen en invitation til alle medlemsskoler om at deltage i et nyt initiativ i forbindelse med dette års landsmøde den 28. og 29. maj. En invitation der gælder alle medlemsskoler med lyst til at vise sin dyrebare skole eller et særligt hjørne af den frem for gode kolleger. Mange skoler har allerede kontaktet undertegnede med idéer og spørgsmål, og vi kan derfor allerede nu løfte sløret for, at aktivitetsmessen bliver rigtig kedelig Nej, det troede du da heller ikke vel? Aktivitetsmessen bliver et sprudlende indslag i DOF s virksomhed. Flere skoler fra land og by har meldt deres ankomst. Nogle vil præsentere sig med en hyggelig lille stand med billeder og opslag, hvor man kan få sig en snak om erfaringer med diverse aktiviteter, og hvordan de bliver taget imod af kursister, presse osv. Andre medbringer undervisere, ting og sager, sætter særligt program sammen til dagen, præsenterer ildsjæle-projekter, træder op på scenen med musikalske indslag og mannequinopvisning, sætter produkter til salg jamen det bliver bredt og fantastisk. Men tilbage til en af de uforudsete og ubekendte faktorer. Der har vist sig en gryende usikkerhed, om man ikke må komme til landsmøde, hvis man ikke vil eller kan vise sig frem denne dag. Lad det være sagt med det samme: Jo det må man godt! Der bliver snarest udsendt en invitation til deltagelse i landsmødet, og denne gælder ligesom tidligere alle medlemsskoler. Aktivitetsmessen er krydderiet, der gør den nye ret på landsmødet spændende at fortære. Der er stadig ledigt gulvareal og ledige udstillingsvægge, og deadline for tilmelding er jo også først den 25/4. Vi håber på yderligere trængsel i mødesalen. Ring gerne til koordinatoren/undertegnede for nærmere oplysning osv. Hvis du, kære læser, tror, at jeg betragter DOF som en farlig supertanker, så er dette langt fra hensigten, men når man ændrer vaner og procedurer, så har forventningerne ingen knager at blive hængt op på, hvorfor man ind imellem må tage chancen og begive sig ud i uforudsigeligt rørt vande. På den anden side er man jo kaptajn på eget velkendt skib, og den eneste og bedste til at vide, hvilken kurs man vil være med på. At lægge sig i kølvandet giver turbulens, men at flyde med det gør det sjovere at nå frem til målene: Synlighed og inspiration. Venlig hilsen Finn Nevel Se hvad vi kan Indbydelse til aktivitetsmessen på landsmødet 28. maj blev udsendt til alle DOF skoler i februar. Tilsagn om medvirken på messen i form af udstilling, optræden og lignende sendes til Finn Nevel, der er koordinator af aktiviteterne senest 25. april Det er ligeledes Finn, der kan besvare spørgsmål om de helt praktiske ting i forbindelse med opstilling, transport, planlægning og økonomi i forbindelse med messen. Har du en god i de, så hold dig ikke tilbage. Måske kunne du tænke dig at udstille eller optræde i samarbejde med andre. Ring og hør nærmere om mulighederne. DOF NYT - Marts

6 Nyt fra DOFs landsorganisation Landsstyrelsesmøde marts Landsstyrelsen holdt i weekenden den 5. og 6.marts 2005 sit årlige 2-dagesmøde, hvor personalet også var med. Herunder giver administrationschef Hanne Bruus Andersen et resume af beslutningerne Landsstyrelsens beslutninger på mødet: Regnskab for 2004 blev godkendt og underskrevet. Revisionsprotokollat for samme periode blev gennemlæst og underskrevet. Forslag til kontingentsatser som skal forelægges landsmødet blev godkendt. For alle satser gælder at de prisreguleres med udgangspunkt i ændringen i lærerlønsatsen det foregående år, dvs Maksimum hæves ud over pristalsreguleringen med kr. årligt. Satserne bliver pr. undervisningstime: Folkeoplysningsloven: Undervisning, studiekredse og foredrag x 6 samt daghøjskoler: Små hold (handicap- og instrumentalundervisning): 2,00 kr. 0,92 kr. Der var spørgsmål og debat. Årsregnskabet kunne tåle "dagens lys" og blev behørigt underskrevet. Andre love end folkeoplysningsloven: Specialundervisning for voksne, dansk for indvandrere, FVU m.m: Minimumskontingent: (pr. medlemsskole pr. lovområde) Maksimumkontingent: (pr. medlemsskole pr. lovområde) 0,164 kr. 355,00 kr ,00 kr. Det fremlagte budgetforslag for 2005 blev godkendt uden ændringer. Der var heri afsat en pulje til omstilling i forbindelse med kommunalreformen. Forretningsudvalget blev bemyndiget til at godkende retningslinier for den afsatte puljel og til at godkende konkrete ansøgninger. Budgetforslag for 2006 blev godkendt, med en tilføjelse af, at der afsættes kr. til udviklingspuljen. DOFs struktur foreslås ændret på baggrund af kommunalreformen m.m. Landsstyrelsen besluttede at fremlægge nedenstående forslag til drøftelse på Landsmøde 2005 med henblik på vedtægtsændringer i 2006 med ikrafttræden i DOF NYT - Marts 2005

7 Nyt fra DOFs landsorganisation Struktur Amtskredsene erstattes af fem regionskredse, svarende til den politiske inddeling af Danmark. Som udgangspunkt vælger hver regionskreds ét medlem. Derudover vælges ét medlem pr. påbegyndt 30 skoler. Herved vil landsstyrelsen altid bestå af minimum 10 medlemmer + en formand, under forudsætning af, at der er skoler i alle regionskredse. Med det nuværende antal skoler bliver det 14 samt formand. Landsstyrelsesmedlemmerne vælges regionalt. Suppleanter vælges som 1. og 2. suppleant ikke som personlige suppleanter. Det betyder, at 1.suppleanten indtræder ved forfald i forbindelse med landsstyrelsesmøder, uanset hvem af medlemmerne som har forfald. Hvis 1. suppleanten er forhindret i at møde indtræder 2.suppleanten. Valgperioden er 2 år. Ved første valgperiode vælges medlemmerne for hhv. et år og to år for at sikre kontinuitet Landsformanden Landsformanden vælges på landsmødet for en toårig periode med valg i ulige år. Medlemskredsen Der gives ikke mulighed for optagelse af enkeltpersoner. Der nedsættes et ad hoc udvalg, som beskriver hvilke andre skoler/foreninger som eventuelt kunne være relevante at foreslå optaget som medlemmer. Landsmødet Landsmødet afholdes fortsat hvert år. Der afprøves nye måder at tilrettelægge landsmødet på. Det blev besluttet, at: forslaget om prisuddeling tages op, når der foreligger en egnet modtager. sommerkursus afholdes hvert år, så længe der er økonomi til det og deltagere nok. studietur afholdes hvert år, hvis der er et relevant sted at besøge og under forudsætning af, at der er økonomi til det og deltagere nok. stillingsopslag skal annonceres offentligt. Tænketank/Visionsudvalg nedsættes efter behov som en ad hoc arbejdsgruppe. Landsmøde 2005 Landsstyrelsen godkendte forslaget program for landsmødet. Nuværende retningslinier for gratis deltagelse i landsmødet fastholdes, således at det primært er bestyrelsesformanden som kan deltage gratis sammen med lederen. Ved bestyrelsesformandens forfald kan denne bede et bestyrelsesmedlem deltage i stedet for. Landsstyrelsen foreslår, at der vælges to dirigenter på landsmødet. Mogens B.Heefelt og Per Svensson er bragt i forslag. Landsformand Ingolf Christensen, som har været formand siden august 1998 er på valg og Landsstyrelsen foreslår genvalg. Landsstyrelsen foreslår ligeledes genvalg af de to kritiske revisorer Preben Eriksen og Jens Thomsen. DOF valgte revisor Keld Skovfoged Olesen, som er ophørt som revisor i Dansk Revision og revisionen af regnskab 2004 er overtaget af Claus Guldborg Nyvold fra Dansk Revision. Landsstyrelsen foreslår valg af revisor Claus Guldborg Nyvold, Dansk Revision, Viby Århus A/S, som DOFs revisor i Konferencehotellet Trinity ved Snoghøj nær Fredericia dannede rammen om landsstyrelsens to-dagesmøde, og lokaler og mødefaciliteter var tip-top. DOF NYT - Marts

8 Nyt fra DOFs landsorganisation DOF og kommunalreformen DOFs landsstyrelse blev på mødet marts ved Snoghøj præsenteret for et ideoplæg om kommunalreformen og dens konsekvenser. Ideoplægget er udarbejdet af en intern personalegruppe, der fik opbakning til at gå videre med planer og tiltag for at sikre, at DOFs skoler og landsorganisationen står rustet til de nye forhold fra Af konsulent Finn Nevel Landsorganisationen ønsker at inspirere og styrke DOF s medlemsskoler i den omstillingsproces, der er affødt af den kommende kommunalreform. Nye kommunegrænser drages, og nye opgaver overgår til kommunerne med nye muligheder for medlemsskolerne men også med flere potentielle faldgruber. Medlemsskolerne må yde en aktiv indsats og kende deres besøgelsestid, hvis de skal undgå at blive rendt over ende af de øvrige parter på området. For at afdække og styrke indsatsen, har landsorganisationen nedsat en intern arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde forslag til, hvilke initiativer der kan tages, hvordan disse kommer ud over rampen og hvornår. På landsstyrelsesmødet den 5. og 6. marts i Snoghøj, blev medlemmerne præsenteret for idéoplægget. Der blev taget positivt imod det, og behandlingen af punktet skabte debat, supplerende forslag og erfaringsbaserede udsagn til at arbejde videre med. Det er herefter op til direktør og personale at prioritere og fordele opgaverne mellem sig. Herunder beskrives nogle af idéerne. Faktuel oplysning, inspiration og debat I perioden 15/8 til 10/9 arrangeres der aftenmøder i de nye regioner i henholdsvis Aalborg, Århus, Kolding, Ringsted og København. Fælles for møderne er, at de starter med en let anretning kl og afsluttes ca. kl Mødedeltagerne får oplæg om kommunalreformens indhold, de mulige virkninger af kommunalreformen, og hvad der kan gøres for at være en aktiv lokal medspiller. Oplæggene sættes til debat af en eller flere af de ansatte., og det tilstræbes, at der på hvert møde deltager en lokalt forankret person til at holde oplæg om kommuneforholdene i pågældende region. Landsstyrelsens medlemmer vil lokalt animere skolerne til at deltage i møderne, der vil blive gennemført hvis tilstrækkeligt mange er interesserede. Af andre tiltag med faktuel oplysning og inspiration for medlemsskolerne skal nævnes, at der jævnligt vil blive skrevet artikler i DOF Nyt og på web en af ansatte og udvalgte spydspidser, samt at der oprettes et område på DOF s hjemmeside med titlen Kommunalreform. På dette års sommerkursus bliver temaet kommunalreformen, og på det kommende lederkursus Lov og ledelse, gives oplæg med faktuel oplysning og inspiration, og flere spørgsmål sættes til debat. Fusion eller administrative fællesskaber Når mindre kommuner slås sammen til en storkommune, vil der formodentlig flere steder være flere DOF skoler i den samme kommune. I særlige tilfælde vil det være formålstjenligt for nogle skoler at slå kludene sammen enten ved at fusionere hele virksomheden eller ved at oprette administrative fællesskaber. Der udformes derfor en beskrivelse af fordele og ulemper ved eventuel indgåelse af aftale om fusion eller administrativt fællesskab blandt DOF s medlemsskoler, og resultatet offentliggøres på DOF s Ekstranet og ved udsendelse af Skolebrev. Interesserede DOF skolebestyrelser tilbydes herefter møde om resultat og muligheder. Naturligvis vil landsorgani-sationen også fortsat arbejde for, at DOF bliver repræsenteret i så mange kommuner som muligt. Lokale netværk Der udarbejdes en beskrivelse af forskellige former for netværksdannelse med relevans til kommunalreformen og med en opfordring til medlemsskolerne om, hvordan de kan tage initiativ til eller deltage i forskellige former for samarbejdsrelationer med fx andre aftenskoler, organisationer eller institutioner. Beskrivelsen medbringes og udleveres på alle DOF møder, hvor kommunalreformen er i fokus. Vi vil vende tilbage her i DOF Nyt, når de nye initiativer er videreudviklede og klare til offentliggørelse og brug. I mellemtiden er vi meget åbne for yderligere idéer, hvis læsere af DOF Nyt har nogle forslag, der kan komme hele processen til gode. 8 DOF NYT - Marts 2005

9 Nyt fra DOFs landsorganisation DOFs udviklingspulje Der var ansøgningsfrist for ansøgninger til udviklingspuljen 1. marts 2005, og der indkom otte ansøgninger. Der er givet tilskud til: Sundhedsforebyggende initiativ for etniske kvinder Sønderborg Aftenskole får det ansøgte tilskud på kr. til projektet, hvis formål er at motivere etniske kvinder til at forebygge livsstilssygdomme ved bl.a. at vedligeholde kroppen med fysiske aktiviteter. DOF støtter projektet, da netop denne målgruppe er på dagsordenen nu, når man taler om sundhed og livsstil. Etniske kvinder er en udsat målgruppe, når det gælder overvægt og mangel på motion osv. Derudover falder projektet i tråd med DOFs sundhedsfremmende projekt. Videreudvikling af EUFAMIprospect til brug ved undervisning af pårørende til sindslidende Projektets formål er at videreudvikle materiale fra EU-projektet: EUFAMI-PRO- SPECT til brug for undervisning af pårørende til sindslidende samt at opdyrke undervisningskompetence i relation til pårørende til sindslidende. DOF støtter projektet bl.a. fordi det er en god ide at blive kendt for selv at være på forkant med udviklingen af undervisningsmaterialerne på ens specialområde. SIND Lille Skole for Voksne i Aalborg får et tilskud fra DOF på kr. til udvikling af undervisningsmaterialet. Hvordan kan folkeoplysende institutioner og andre ikke formelt kompetencegivende undervisningssteder indgå i dokumentationsforløb ved akkreditering af realkompetencer? Studieskolen i København får det ansøgte tilskud på kr. til projektet i 2005 og Formålet med projektet er at beskrive, tilrettelægge, implementere og evaluere dokumentationsforløb for at muliggøre akkreditering af realkompetencer fra undervisningsforløb på aftenskoler og anden folkeoplysende undervisning. DOF støtter projektet, fordi et er godt at vores skoler er på forkant med udviklingen. Det er en rigtig god ide at lave forsøg med på hvilken måde folkeoplysningen kan dokumentere sig selv. Projektet er meget sprogspecifikt, men de store linier i vurderingen og specielt øvelsen i at lave gode fagbeskrivelser er vigtig for alle aftenskoler og for folkeoplysningen i det hele taget. Fra folkeoplysning til uddannelse Rytmisk Center i København får tilskud på kr. til projektet hvis formål er, at udvikle en uddannelsesvejledning, der kan bygge bro mellem den folkeoplysende voksenundervisning og mellemlange og videregående uddannelse. Under Rytmisk Center tilbydes i dag intensive, sammensatte kursusforløb, som for den enkelte kursist vil kunne bruges som uddannelsesforberedende undervisning. Ideen med dette projekt er dels at afklare og udvikle de forskellige realkompetencer, der indgår i denne undervisning og dels at udvikle en vejledning, der tilbydes kursisterne om afklaring af egne færdigheder og muligheder samt udannelsesvalg. DOF støtter projektet, fordi et er godt at aftenskolerne melder sig på banen i forhold til at forberede folk til uddannelsessystemet og her kan man måske også få fat i de unge. I kan rende og hoppe Formålet med projektet er, at en gruppe unge handicappede skuespillere ønsker at lave en undervisnings-cd-rom, der på samme humoristiske måde som handicabaretten sætter handicappedes vilkår til debat i landets skoler. Formålet er, at deltagerne er sammen i hele projektet, og gennem flere forskellige undervisningsmetoder prøver alle faser af projektet. Det er et godt projekt, som både involverer skolens ledelse, deltagere og folk udefra. Men der mangler en nærmere beskrivelse af på hvilken måde CDrommen skal distribueres og til hvem. DOF har givet afslag på det ansøgte beløb, men vil medvirke til at billiggøre CD-rom erne, således at der ydes et tilskud på 50 kr. (op til kr.) for hver solgt CD-rom. Tilskuddet på 50 kr. gives indtil udgangen af Der givet afslag til : Cafe Gallerio Årets 2005 Projektet består af 6 cafearrangementer. Projektets formål er at skabe fællesskab og glæde for kursisterne. Der er givet afslag på ansøgningen, da det ikke handler om et udviklingsprojekt, men en række arrangementer, som kan gennemføres som almindelig folkeoplysning. Udvikling af nye modeller for fjernundervisning Formålet med projektet er, at udvikle modeller for fjernundervisning med særligt henblik på sprogundervisning, hvor fjernundervisning bruges i samspil med gruppe-/klasseundervisning. Det er godt, at skolen ønsker at arbejde med fjernundervisning. Sprog virker som et godt fag at lave fjernundervisning i. Men projektet handler kun om at udvikle modeller og melder ikke noget om planer om implementering m.v. DOF har givet afslag på ansøgningen, da projektet er ikke godt nok beskrevet. Unge alene i byen Fire medlemsskoler har søgt om tilskud til projektet, hvis formål er at oplyse, og derved forebygge at flere fra aldersgruppen klasse lader sig påvirke af narko i miljøer med risiko for at udvikle misbrug til følge. De unge får skabt et forum, hvor det i fremtiden vil være muligt at videreføre det positive i at inddrage problemerne direkte i løsningen af dem. Det er et rigtig godt projekt, men det henvender sig udelukkende til unge under 18 år og falder derfor ikke ind under målgruppen for voksenundervisning. DOF har givet afslag på det beskrevne projekt for unge under 18 år, og der henvises til at få etableret aftaler med relevante myndigheder for børn og unge. DOF vil efterfølgende stille sig positivt over for en ansøgning om opfølgning overfor forældregruppen. hba DOF NYT - Marts

10 Studierejse til Stockholm DOF I STOCKHOLM Torsdag 24. februar Denne dag drog 30 DOF ere af sted med lyntoget X2000 til Stockholm. Turen tager knap 5 timer og er utroligt smuk. Selvom man farer af sted med over 200 km/t kan man sagtens nå at nyde den fantastiske udsigt ud over de svenske sneklædte landskaber. Og så var der madvogn ombord på toget, hvor man kunne få svenske kanelbullar og god kaffe (alle tiders). Efter ankomst til Stockholm og indlogering på Scandic Hotel på Sødermalm tog vi på besøg hos Rolf Josefsson i Studiefrämjandet. Rolf er virksomhedschef og kunne fortælle os alt om svensk folkeoplysning og om Studiefrämjandets aktiviteter i Sverige. Aftenen bød på fællesspisning på en udmærket italiensk restaurant. Det var her det gik op for folk, hvad en flaske rødvin koster i svenske kroner ;-) Deltagerne på studierejsen lærte lynhurtigt metrosystemet at kende. En hurtig men noget trang måde at komme rundt på. Alle havde et tredøgns metrokort. Her er det Tine Sass og Annelise Lassesen, der er indfanget af paparazzierne I år var Stockholm målet for DOFs årlige studierejse, der er blevet et tilløbsstykke. I dagene februar fik de deltagende skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og DOF-ansatte en spændende, indholdsrig og komprimeret oplevelse. Tekst: Thit Aaris-Sørensen Foto: Thit Aaris-Sørensen, Jens Thomsen m.fl. Restaurant Gondolen ligner mest af alt en del af en kran 10 DOF NYT - Marts 2005

11 Studierejse til Stockholm Fredag 25. februar Vi besøgte vi Studiefrämjandets Stockholmsafdeling. På Stockholmsafdelingen fik vi foredrag om hvilke aktiviteter aftenskolen/afdelingen bød på. Herefter fik vi en rundvisning i de misundelsesværdige lokaler. Her var store lyse lokaler til kreative fag, masser af plads og såvel dansesale som musikøvelokaler og indspilningsstudier. Eftermiddagen bød på en guidet bustur rundt i Stockholm. Vi kørte i 3 timer og sluttede med en gåtur rundt i Gamla Stan. Stockholm er en meget smuk by som består af masser af små øer. Middagen indtog vi 30 meter oppe i luften på Restaurant Gondolen. En fantastisk udsigt ud over Stockholm. Hvor skal vi hen Thit??? Nå derhen jamen så kommer vi. Vores svenske guide var både dygtig og sød og hun havde læst dansk på universitetet i et år. Her er vi på gåtur i Gamla Stan. DOF NYT - Marts

12 Studierejse til Stockholm Lørdag 26. februar Formiddagen gav mulighed for en rundtur i byen på egen hånd. Om eftermiddagen besøgte vi Folkbildningsrådet og generalsekretær Britten Månsson-Wallin. Britten kunne fortælle en masse om folkeoplysningens egne planer for fremtiden. Her diskuterede vi heftigt emner som udvikling, drømme for fremtiden, ressourcer og idéudvikling m.v. Aftenen bød på svensk rock/pop musical Sol, vind och vatten. Også en god oplevelse med masser af god musik, som de fleste nød. Annelise Lassesen yderst til venstre fortæller, hvordan det er at drive aftenskole i Åle, og Else Kristensen samt Ellen og Kaj-Børge Jannings følger interesseret med. Hvem har mon givet dem blomster? Lisbeth Blomgren og Tina Stoltzner Skynd dig at tage billedet - vi er midt i at shoppe. Birthe Juul og Hanne Bruus Andersen En lille gruppe på morgenudflugt: Tina Stoltzner, Gyørgyi Csato, Lisbeth Blomgren og Lykke Steffensen. 12 DOF NYT - Marts 2005

13 Studierejse til Stockholm Søndag 27. februar Alle var trætte, da vi besøgte Studiefrämjandetets landsformand Leif Kindblom. Leif fik os dog til at synge hans yndlingssang Og om lidt er kaffen klar og det fik folk op på dupperne. Efter endnu et interessant oplæg om folkeoplysningens mange muligheder serverede Leifs kone Åsa en fantastisk frokost: Røget rensdyr, Rødding, salater, en laplandsk udgave af myseost, fladbrød og meget mere. Hvor blev de af allesammen???? Nå der er i... Tak for en rigtig god tur med højt humør. Tina Stoltzner og Thit Aaris-Sørensen Tusind tak Åsa Det var lige hvad vi trængte til!!! DOF NYT - Marts

14 Kommunalreformen Viden og oplysning i det opstrengede samfund Kommunalreformen er en god anledning til at diskutere folkeoplysningens betydning og vilkår, men det er nødvendigt, at folkeoplysningen selv tror på sagen og tør være politisk udfarende. Artiklen har tidligere været bragt i Fritid og Samfunds blad "Folkeoplysning" i december Af Johs. Nørregaard Frandsen Den nye strukturreform er fattig på folkelighed. Det nye landkort er blevet hamret igennem på rekordtid uden den brede folkelige debat, som også kunne have forankret ændringerne og gjort dem forståelige. Da den store kommunalreform endelig trådte i kraft den 1. april 1970 skete det efter cirka ni års forberedelse. Indenrigsministeriets embedsmænd og udvalg drog land og rige rundt. Departementchef Henning Strøm med flere besøgte samtlige sognekommuner, samtlige sogneråd, byråd og kommunalbestyrelser og søgte at lære om de lokale forhold og traditioner. I vore dage lytter politikere ikke til rødder, men demonstrerer noget, de kalder handlekraft, som svarer til at sende en grønthøster ud på marken for at lave optegnelser om den lokale flora. Der er mange særdeles udmærkede ting i den ny kommunale inddeling, men den har ingen bund i et folkeligt behov og da slet ikke i en folkelig debat. Det er ikke gennemtænkt, hvordan det lokale liv, de lokale tanker, den lokale grokraft og de lokale bekymringer eventuelt kunne finde større styrke. Reformen handler kun om sygehuse og økonomisk styring, ikke om åndelig og folkelig sundhed. Strukturreformen vil i øvrigt komme til at udfordre de fleste sider af folkeoplysningen, sådan som vi kender den, for de kommunale og amtskommunale (tilskuds)grænser ændres jo. Er det et problem for folkeoplysningen? Nej, ikke nødvendigvis, for en livskraftig organisme og organisation har godt af udfordringer, den vil endda trives og styrkes derved. Det ved vi fra hundredvis af smukke stykker af vor dejlige sangskat, der handler om at gro ved modstand. Men når nu partier, der traditionelt henviser til deres kærlighed for folkeoplysning og lokalt demokrati, på så tåbelig vis udelukker muligheden for folkelig samtale og diskussion om det vigtigste, der findes, nemlig demokratisk lokalindflydelse og folks følelse af tilhør til lokale fællesskaber, hvorfor råber denne folkeoplysnings repræsentanter så ikke op! Højt! Hvorfor markerer sektoren ikke, at der skal en folkelig samtale i gang, så det ikke kun er skatteprocenter, hofteoperationer og administrative logikker, der hersker i den betydeligste ændring af Danmark i mange år? Måske fordi folkeoplysningen har så jammerligt travlt med at overleve, overleve og overleve, så den blot dukker hovedet og venter på vindstille. Det var ikke pænt sagt af mig. Selvfølgelig er folkeoplysningen befolket af pæne mennesker, der indstiller sig på de rammer, der bliver givet. Disse rammer bliver snævrere og snævrere, både økonomisk og ideologisk, for ingen søger for alvor at forklare, hvorfor de ikke skulle blive snævrere. Hvad handler den folkeoplysende virksomhed om i dag? Hvorfor bærer den nødvendigheden i sig? Det svarer oplysningsforbund, organisationer, foreninger og så videre ikke på, de henviser derimod til traditionen og kalder på medlidenhed. Jamen, vi plejer da at få et større tilskud. Det er hovedargumentet. Det kan man ikke leve af! Pænhed dør man af. Ketsjeren Om tyve år vil et nyt kulturelt landskab og nye netværk have foldet sig ud, og her vil universiteterne have rollen som vidensog kulturedderkopper i nettet. Drivkræfterne i dette nye landskab vil være nye energiformer, vidensudveksling, iværksætteri, produktionsøer, naturen samt et omfattende kulturarbejde, der koncentrerer sig ligeligt om events, eksistens- og trendanalyser samt forvaltning af kulturarven i alle dens aspekter. En organiserende kraft for udformningen af fremtidssamfundet vil knytte sig til det nye, elektroniske motorvejssystem, der vil brede sig gennem de fleste dele af landet som et udfoldet system af lyslederkabler. Omkring dette net vil nye beboelses- og produktionsklynger allokere sig, som i sin tid stationsbyerne om jernbanenettet. Vi kunne kalde det ketsjerlandskabet, det opstrengede landskab, der organiserer på kryds og tværs, og hvor det vil gælde om at være ved nettet, når der skal serves, smashes, cleares og ydes småspil. Det elektroniske ketsjersystem, underjordiske højhastighedskabler, vil transportere tjenester og informationer og dermed organisere udviklingsvejene. Omkring ketsjerstrengenes knudepunkter vil strømme af nye iværksættere slå sig ned med projekter inden for biotech, human ressource, hard and soft design, storytelling, culturevents, mentefactories, der etablerer sig som klynger og klaser. Større, tung industri er flyttet østpå, dels til Asien, dels til den østlige del af EU. Der vil imidlertid stadig være store industrianlæg inden for fødevarer, højteknologi, biotech, nanotech samt formgivning i Danmark. Mails, sms, mobil, chat, www, det er alt 14 DOF NYT - Marts 2005

15 Kommunalreformen sammen kun begyndelser på det kommunikative livs-, erhvervs- og kulturmønster, som er ved at folde sig ud. De medier og medietyper vi kender nu vil smelte sammen, konvergere kaldes det, så nye apparater vil være højt udviklede computer- og chipsbaserede multifunktionelle apparater. Det bliver ikke noget dårligt samfund, ikke nødvendigvis. Men en teknikkompleks samtid kræver folkelig, åndelig og demokratisk forankring, ligesom der skal være rum for kroppens og det hele menneskes væren til. Derfor går folkeoplysning aldrig af mode, med mindre den da selv lukker og slukker. At sejle med og mod supertankere For nogle årtier siden matchede folkeoplysningen de statslige uddannelsessystemer ved at tilbyde folkelige fællesskaber og dannelsesveje, som universiteter og andre videregående uddannelser ikke var kompetente til, fordi de ikke ejede fingerfornemmelse for det folkelige. De tider burde ikke være forbi. Universiteter og andre videninstitutioner har for længst forstået deres rolle i det fremvoksende vidensamfund som samtalepartnere i den folkelige, kulturelle, erhvervsmæssige og demokratiske debat. Den nye universitetslov kræver ikke bare uddannelse og forskning på højeste niveau, men også formidling til det omgivende samfund. Universiteterne er altså blevet folkeoplysende organisationer. Er det godt? Ja, men kun hvis der er stærke foreninger, organisationer og fællesskaber uden om, der tør sejle op mod og modsige supertankeren, så den ikke tror, den ejer den eneste mulige kurs. Universiteter og andre store videninstitutioner er ikke skabt til at være folkelige, det er ikke deres opgave. Det er folkeoplysningen, foreningerne, forbundene, menneskene i selvvalgte, åbne aktiviteter, der er styret af begær efter viden og fællesskabsfølelse, der skal fastholde det folkelige, gerne i meget tættere samtale med videninstitutionerne, end det som regel sker nu, for universiteterne har godt af at blive tvunget til denne samtale. Folkeoplysningen definerer sig traditionelt i forhold til det politisk- (Fortsættes på side 22) Johannes Nørregaard Frandsen er lektor i kulturstudier ved Syddansk Universitet. Han er desuden formand for en lokal gymnastikforening, bestyrelsesmedlem på en højskole og med i landsledelsen af Folkeuniversitetet - med andre ord folkeoplyser af både navn og gavn, og også en inciterende taler foran en forsamling. (Foto: Robin Kristiansen) DOF NYT - Marts

16 Projekt Folkesundhed og Folkeoplysning Gensidig respekt i samarbejdet Folkeoplysningen kan ofte have svært ved at blive anerkendt som samarbejdspartner med institutioner og myndigheder, men at det kan lade sig gøre, vidner erfaringerne fra DOFs sundhedsprojekt om. I rækken af interviews med personer med tilknytning til "Folkesund og Folkeoplysning" har DOF NYT besøgt kontorchef Bjarke Thorsteinsson fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er med i projektets styregruppe. Tekst og foto: Robin Kristiansen "Slotsholmsgade 10 - der er en portvagt," lyder det i telefonen. Aftalen med Bjarke Thorsteinsson kom hurtigt på plads, og min frygt for at han skulle være svær at få et møde med var ubegrundet. Bjarke er kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og han er med i styregruppen bag projektet Folkesundhed og Folkeoplysning. Derfor har han også et indgående kendskab til Seniorlivs- og Trivselskurserne, og planerne for fornyelsen af koncepterne under de nye titler "Tab dig Sund" og "Vitaminer til livet - debat om seniorliv". Der holdes introduktionskurser i disse forløb i maj og juni, så ledere og lærere kan være klædt på til den nye sæson fra efteråret. Jeg er sluppet gennem portvagtens gitter mod at oplyse mit ærinde, og har fundet opgang Q ovre i det hjørne af gården, hvor et skilt på muren forkynder, at kun indenrigsministeren må parkere her. Jeg føler mig nær magtens centrum og kommer op på første sal ad de blankpolerede, ministerielle trapper med en mistanke om, at de, der bestemmer i riget måske slet ikke kommer uden for gitteret og oplever Pæredanmark. "Skal du ind til Bjarke?" En kvindelig medarbejder har spottet mig, og fører mig hen til Bjarkes kontor, hvor jeg bliver venligt modtaget. Bjarke springer hen efter to danskvand, mens jeg pakker fotografiapparatet ud, og et øjeblik efter sidder vi så der ved hans runde mødebord. Her er rart, og trods Bjarkes ulastelige, mørke kontorchefhabit, bidrager hans måde at bære den på til en utvungen atmosfære. "Du har været med til at samarbejde med folkeoplysningen. Hvordan har du oplevet det samarbejde?" "Først og fremmest er det jo altid rart at samarbejde med nogen, der har et stort engagement, og hvor det ikke alene er lønnen i sig selv, der tæller, og så er det vigtigt med samarbejdspartnere, der har en lokal forankring i kommunen. Det er godt, at aftenskolerne kan skabe et socialt fællesskab og en situation, hvor folk kan lære af hinanden, hvilket er karakteristisk i folkeoplysningens regi. Selv om man ikke skal undervurdere sundhedsoplysning i form af kampagner og skriftligt materiale, er det meget vigtigt, at folk får lejlighed til at prøve helt konkret, hvad det vil sige for eksempel at tilberede en ret mad sammen med andre på et madlavningskursus. Samtidig er det en stor fordel, at aftenskolerne er så fleksible. Hvis der opstår en god ide, eller et behov for at justere planerne, kan det gennemføres meget hurtigt. Det har vi jo blandt andet set i Seniorlivs- og Trivselskurserne. Men fleksibiliteten kræver også meget af lærerne og deres kvalifikationer. De skal kunne gå uden for planen og alligevel være på sikker grund fagligt. 16 DOF NYT - Marts 2005

17 Projekt Folkesundhed og Folkeoplysning Samarbejdet er gået rigtig fint, og jeg synes selv jeg har lært meget af at arbejde med en så bred tilgang, som den aftenskolerne i Danmark repræsenterer. "Du har jo ikke en sundhedsfaglig baggrund. Ville du ikke som embedsmand lige så godt kunne arbejde i trafikministeriet?" "Jeg synes sundhedsområdet er et spændende felt at arbejde med, fordi det berører en række meget væsentlige etiske problemer i vort samfund. Min baggrund er en "scient. pol". og det er naturligvis ikke en lægefaglig uddannelse. Men jeg har arbejdet med sygdomsforebyggelse i mere end 10 år, og det har givet mig et indgående kendskab til de mange problemstillinger på feltet. Jeg er også blevet meget fortrolig med de mange aktører på området, og der er meget mere brug for samfundsvidenskabelig viden, pædagogik og sociologi end lægefaglig viden, når man skal ud og forandre folks måde at leve på." Bjarke Thorsteinsson virker som en, der er fuldstændig klar over, hvor grænsen går mellem politik og administration. Noget man lærer i en næsten snorlige embedsmandskarriere på omkring 25 år. "Hvem skal bestemme, hvad folk må?" fortsætter han. "Det er jo en alvorlig indgriben i folks hverdag, når man arbejder med fx rygestop eller andre livsstilsændringer." Kunne det ikke være en ide at Indenrigsog sundhedsministeriet arbejdede sammen om at skabe bedre muligheder for aftenskolerne fx ved at sikre nedsat pris for pensionister på bevægelseshold? "Det er jo et politisk spørgsmål," vrister han sig fri. "Og der er mange andre aktører på banen at tage hensyn til. Desuden er alle pensionister jo ikke lige dårligt stillet. Det er svært at få et overblik over, og der er givet mange pensionister, der er så velstillede, at de ikke behøver tilskud." "Der er mange alternative tilbud til den danske befolkning. Hvordan ser du på det i forhold til aftenskolernes sundhedsprojekt?" "Folk må selv bestemme, om de har lyst til at gå til en aurahealer, eller noget lignende. Det er deres eget ansvar, men det har været vigtigt for os i ministeriet, at aftenskoleprojektet hele vejen igennem har haft en klar faglig og saglig linje med udgangspunkt i den viden, der er videnskabeligt veldokumenteret. Det har været en forudsætning for os, og det synes jeg projektet har levet flot op til." Bliver der brug for aftenskolerne som medspillere inden for sundhedsområdet i de nye kommuner? "Kommunerne kommer til at få en ny og forpligtende rolle inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og der skal i fremtiden arbejdes meget mere systematisk med sundhedsfremme, end det vi har kendt til." Bjarke siger ordene "forebyggelse og sundhedsfremme" som om han så dem mejslet for sig i en lov, eller også er det bare for at sikre, at jeg ikke roder rundt i terminologien. "Man kan sagtens forestille sig, at aftenskolerne kan indgå i sundhedsfremme sammen med nogle af de store sygdomsgrupper, der er velorganiserede og oplagte som samarbejdspartnere." Jeg skæver til mit ur. Den afsatte time er ved at være gået. Gad vide om Bjarke selv lever sundt? "Hvad er din egen livret? Vinbjergsnegle?" Det giver et overrasket sæt i habitten. "Nej - nej - nej. Helt almindelig mad. Fiskefrikadeller. Det er godt. Det fik vi i går. Med persillesovs! Det er også ok på et stykke rugbrød, men så skal der remoulade til i stedet for persillesovsen." Det er ved at være slut, men jeg skal lige have et par billeder i kassen. "Du kan måske også lige klare et pasbillede", griner Bjarke. Så bliver vi færdige. Det er ud på eftermiddagen, og Bjarke har sikkert en del opgaver, før han kan vende hjem til familien i Dragør. Blandt andet med at følge op på de telefonopringninger, han var så venlig at undlade at besvare under mit besøg." "Tab dig sund" - trivselskursus "Vitaminer til livet" - debat om seniorliv Læs mere om sundhedsprojektet på: Her ses Bjarke Thorsteinsson ved en tidligere lejlighed på DOFs kontor i Århusgade, hvor konsulent Finn Nevel præsenterer hjemmesiden Fra højre ses i øvrigt landsformand Ingolf Christensen og direktør Ole Vig Jensen. DOF NYT - Marts

18 IT-nyt Spørg om IT Sammen gør vi DOFO bedre! Denne besked kender de fleste, der bruger DOFO, men for læsere, der ikke er bekendte med DOFO, kan det oplyses, at det er en besked, der dukker op, når der opstår fejl. Brugere har så mulighed for at give informationer om fejlene til udviklerne. Af Ole Steen Mortensen Ole Steen Mortensen IT-konsulent I disse spalter er der mulighed for at komme til orde med konkrete EDB-spørgsmål. Intet er for elementært. Desuden vil spalterne rumme oplysninger om nyheder på EDB-fronten, både fra DOF og fra verden omkring os. Fælles for oplysningerne er, at de kan være til gavn for DOF's medlemsskoler. Især samler interessen sig i denne tid om implementeringen af administrationssystemet DOFO, hvorfor dette emne nyder fremme i spalterne. Ring til Ole Steen Mortensen eller send en mail, hvis du har spørgsmål, der egner sig til besvarelse under Spørg om IT. Beskeden dukker op uanset om det er en alvorlig fejl, eller om det er en mindre uhensigtsmæssighed i DOFO. I mange tilfælde vil man kunne arbejde videre, måske fordi fejlen blot dækker over en manglende meddelelse til brugeren. Mange brugere har spurgt til de i perioder mange fejl og opdateringer, der har været. Der er en vis sammenhæng mellem fejl og opdateringer. DOFO har været i konstant udvikling, hvor nye versioner af programmet sendes ud i form af opdateringer. Det kan være store opdateringer med mange nye funktioner, eller det kan være mindre opdateringer, fordi der f.eks. viser sig at være en mindre fejl på et område, der ikke har været omfattet af test, eller der kan være tale om en fejl, som kun viser sig under nogle særlige omstændigheder. Uanset hvor meget vi forsøger at teste, så er det ikke muligt at nå rundt om alle funktioner, hver gang en ny version lægges ud i form af en opdatering. Testarbejdet er omfattende i forbindelse med de store opdateringer, mens det for de mindre opdateringer ikke er helt så omfattende. I begge tilfælde kan det føre til fejlrettelser og i øvrigt under uheldige omstændigheder til en efterfølgende fejlrettelse. En række af fejlene ville givet kunne findes, hvis vi satte ind med endnu mere omfattende tests. Dette vil kræve en del ressourcer, og hidtil har det været vurderet at denne indsats ikke stod mål med resultatet. Fejl kan være alvorlige og under alle omstændigheder irriterende. Men den positive side af dette er, at vi med et centralt system kan rette fejlene meget hurtigt. Glemt er de tider, hvor fejl betød, at en diskette skulle udsendes inden opdateringen kunne foretages, eller hvor en fejl på en skoles system betød, at der skulle en mand ud for at lokalisere og rette en fejl. Opdateringer via Internettet er ikke noget nyt, men med Internettets udbredelse og den stigende anvendelse af faste bredbåndforbindelser er automatisk check for nye versioner og opdateringer blevet mere og mere udbredt. De fleste kender det fra Windows, hvor der er mange opdateringer, og her betragtes det efterhånden som en almindelig foranstaltning. Og alligevel oplever vi, at der opstår fejl i Windows, Word, Excel eller andre programmer. Og fejlmeddelelserne hos Microsoft er ingenlunde bedre end den, vi får i DOFO. Tværtimod: En uventet fejl er opstået. Programmet lukkes. Du mister alle data, der ikke er gemt. Udover at man er fuldstændig prisgivet her, så er vi nogen, der spekulerer på, om der så findes forventede fejl! 18 DOF NYT - Marts 2005

19 IT-nyt DOFO funktioner Tilmeldinger på nettet direkte ind i DOFO Af Ole Steen Mortensen Når man taler om tilmelding til kurser på Internettet, så er der mange skoleledere, der fortæller, at det kan man også via deres skoles hjemmeside. Og typisk er det via en , som sendes efter at kursisten har udfyldt en formular. Med DOFO er det anderledes og lettere. Da DOFO altid er online, så kan tilmeldingen også gå direkte ind i DOFO eller mere konkret på holdet i den respektive skole. DOFO kan således tage imod tilmeldinger døgnet rundt, året rundt, og når deltagerantallet på holdet når max., så lukker DOFO for tilmeldingen. Dog kan man fortsat vælge at komme på en venteliste, som naturligvis også går direkte ind i DOFO. Da tilmeldingen rummer navn, adresse, telefon m.m., så kunne man forvente og frygte at DOFO kommer til at indeholde en masse personer, som bliver oprettet flere gange. Brugere af EP har kendt til dette problem i årevis, men en nyudviklet flettefunktion i DOFO gør dette arbejde om ikke overflødigt, så dog meget lettere. Når en person tilmelder sig via Internettet, så vil DOFO automatisk lede efter personen i personkartoteket. Findes personen bliver den nye tilmelding lagt ind på denne. I mange tilfælde vil der dog være tvivlstilfælde, f.eks. fordi der er en anden adresse eller et andet telefonnummer, og i disse tilfælde vil DOFO gør brugeren opmærksom på, at der skal tages stilling til, om det er samme person. Har skolen fået oprettet en FI-kreditor konto, så kan kursisten betale via netbank. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre med skolens almindelige girokonto, men når vi anbefaler pengeinstitutternes FIK, så er der to årsager: Pengene når hurtigere frem end ved anvendelse af girokort, og arbejdet med at identificere betalingen og betaleren er meget lettere. Med brug af FIK oprettes nemlig et betalingsid, der dækker over kursisten og tilmeldingen. Dette ID, der ses på indbetalingskortets nederste OCR-linje, ligger også i DOFO, og når skolen henter indbetalingerne skal dette ID blot angives i DOFO for at godkende deltagerens betaling. Er der tale om en større skole, så vil betalingerne kunne indlæses via en fil. Arbejdet med tilmeldinger fra Internettet er således langt lettere i DOFO, end når man arbejder med tilmeldinger via Når man eksempelvis i en skoles administration ovenpå en weekend starter DOFO, vil man kunne møde et åbningsbillede, der fortæller, hvor mange tilmeldinger, der har været i løbet af weekenden, hvor mange der eventuelt ønsker et girokort tilsendt, og hvor mange personer, som DOFO er i tvivl om er identiske. Man kan gå ind i sin netbank og hente betalinger som en fil og læse dem ind i DOFO. Med et enkelt klik fra åbningssiden finder DOFO girokortene, som derefter udskrives.lyder dette som en reklame for DOFO? Det er det ikke. Det blot oplysninger til medlemsskolerne om DOFO! I næste nummer: Læg dine kurser på Internettet med DOFO! Åndenød: Nye servere til DOFO Den centrale server, som DOFO kører på, har fået åndenød. Brugere af DOFO har gennem en periode kunnet konstatere dette i form af lange svartider og i enkelte tilfælde med fejlmeddelelser til følge, og på Internettet har skoler med hjemmesider der er forbundet med DOFO oplevet, at kunder har haft vanskeligt ved at få sendt tilmeldingerne. Elementer fra åbningsbillede i DOFO Derfor bliver serveren nu udskiftet ikke med én men med 2 nye servere. Lidt forenklet kommer den ene server til at stå for opgaverne i selve DOFO, mens den anden skal står for alle de Internetrelaterede DOFO-opgaver. Selve overgangen finde sted i uge 12 (dagene op til påske) og kan medføre driftsforstyrrelser. DOFO-brugere vil forinden bliver orienteret om overgangen. DOF NYT - Marts

20 Nyt fra medlemsskolerne De københavnske aftenskolers situation og udviklingsmuligheder Undersøgelsesresultater og anbefalinger er udgivet i en rapport af december Af Jørgen Jørgensen Leder af Studieskolen og medlem af Folkeoplysningsudvalget i København Aftenskolerne er klemt i disse år. Det ville aftenskolernes repræsentanter i det københavnske folkeoplysningsudvalg gerne gøre noget ved. Men vi erkendte, at vores største problem er synlighed over for politikerne. I 2003 viste der sig en mulighed for at søge midler fra en kommunal udviklingspulje. Så på initiativ af Torben Schipper fra Rytmisk Aftenskole og undertegnede søgte vi og fik penge til at gennemføre en undersøgelse af aftenskolernes vilkår. Vi søgte samtidig midler fra Undervisningsministeriet, som også var positive. I 2004 gennemførte vi med hjælp fra et konsulentfirma en stor undersøgelse af de københavnske aftenskolers vilkår og omdømme, både hos vores deltagere og hos de såkaldte ikke-deltagere. Den første delrapport blev offentliggjort i efteråret For gamle garvede aftenskoleledere er resultaterne måske ikke så forbavsende. Vores deltagere er gennemgående meget tilfredse. Mange af ikke-deltagerne har på et tidspunkt gået på aftenskole, og er også positive. De mennesker, der aldrig har haft kontakt med aftenskolen, har et billede af os som lidt støvede og gammeldags. Her har vi bestemt en formidlingsopgave. De efterhånden meget høje priser efter de stadigt faldende tilskud gør, at deltagerne har forventninger om en høj faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen. Også her har vi en udviklingsopgave, som vi skal gøre meget ud af i de kommende år. En af de ting, som næsten alle deltagere kommenterer, er lokaler og miljø. Vores store svaghed er, at vi for en stor dels vedkommende er tvunget til at bruge kommunale skolelokaler. De er ofte af en meget ringe kvalitet, med udstyr som slet ikke er gearet til moderne voksne. Det er måske det område, der i de kommende år bliver vigtigst for os. Rapporten understreger, at det er vigtigt, af aftenskolerne til stadighed udvikler sig. At lærerne udvikles pædagogisk og at udbuddet og måden at formidle vores tilbud moderniseres. Vi har fået en ekstra bevilling til at afprøve nogle udviklingsværktøjer på enkelte aftenskoler. Dette arbejde er ved at være færdigt, og erfaringerne herfra får vi snart. Det er meningen, at det efterhånden skal brede sig til alle aftenskoler i København og videre ud i landet. Undervisningsministeriet har lige bevilget midler til at afprøve et tilsvarende projekt i de 6 største byer (6-by samarbejdet). Så må vi se, om vi efterhånden kan få hele landet med. Det er spændende, at vi her for første gang ser kommunerne og ministeriet have en interesse i at medvirke til at modernisere og udvikle den folkeoplysende voksenundervisning. Og ikke mindst vi kommer på landkortet! Københavnerrapporten, som Jørgen Jørgensen tilbyder at sende til interesserede. Henvendelse på tlf eller jorgen.jorgensen@studieskolen.dk 20 DOF NYT - Marts 2005