BST Danmark a/s. Status for gennemførte undersøgelser af ergonomiske belastninger blandt ansatte inden for jernbanesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BST Danmark a/s. Status for gennemførte undersøgelser af ergonomiske belastninger blandt ansatte inden for jernbanesektoren"

Transkript

1 Rapport Status for gennemførte undersøgelser af ergonomiske belastninger blandt ansatte inden for jernbanesektoren Et projekt gennemført for BAR Transport og Engros Foto af førerrum. Billedet er taget på Firenze Hovedbanegård af lokomotivfører Willy Hansen. Udarbejdet af: Kaia Nielsen BST konsulent, ergoterapeut, MPH Ole Joensen BST konsulent, fysioterapeut December 2003 Side 1 af א

2 Indholdsfortegnelse Side Baggrund 3 Formål 3 Målgruppe. 4 Design. 4 Indsamling af materiale. Metode. Resultater Mindre opgaver.. Bearbejdning af materiale. Metode. Resultater Projekt resuméer. Lokomotivføreres ergonomiske forhold. Togføreres, togbetjentes, S-togs revisorers og stewardessers ergonomiske forhold.. Øvrige personalegruppers ergonomiske forhold.. Tværgående analyser. Lokomotivførere. Togførere, togbetjente, S-togs revisorer, stewardesser. Øvrigt personale, der arbejder i og omkring tog.. Diskussion 31 Konklusion 34 Anbefalinger. 35 Referenceliste 37 BILAG 1: Oversigt over mindre undersøgelser af ergonomiske belastninger for personale. der arbejder ved tog eller spor Side 2 af ב

3 Baggrund Branchearbejdsmiljørådet Transport og Engros (BAR Transport og Engros) arbejder med at fremme arbejdsmiljøet inden for transport og engros og skal medvirke til løsning af branchens sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Inden for jernbanebranchen er der i dag flere virksomheder, som udbyder togkørsel, end tidligere. På denne baggrund er der opstået et behov for at samle viden om hvilke arbejdsmiljøforhold, der er undersøgt, samt eventuelt at koordinere indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet på området. Undersøgelser og praktiske erfaringer peger på, at smerter i muskler og led samt ergonomiske belastninger i arbejdet ofte forekommer blandt ansatte inden for jernbanesektoren, specielt blandt dem der arbejder i og omkring tog. For at få et samlet overblik over hvilke undersøgelser, der er foretaget inden for jernbaneområdet, har BAR Transport og Engros bedt BST Danmark a/s om at udfærdige en status på området. Projektet har været organiseret med en styregruppe, som har holdt to møder. På det første møde gav styregruppen input til metode og materiale, og på det andet møde blev udkast til rapport diskuteret. Styregruppen har bestået af repræsentanter udpeget af planudvalget under BAR Transport og Engros. Fra BST Danmark a/s har Ole Joensen, fysioterapeut og Kaia Nielsen, ergoterapeut, MPH stået for gennemførelse af projektet. Formål Formålet er at udarbejde en status på baggrund af eksisterende materiale; herunder gennemførte undersøgelser og større projekter om ergonomiske belastninger og bevægeapparatsbesvær/-sygdomme. Statusen skal indeholde en beskrivelse af ergonomiske belastninger samt hvilke dele af bevægeapparatet, der har indgået i undersøgelsen; herunder ryg, knæ, skuldre/nakke, arme mv. Statusen skal hovedsageligt kortlægge danske undersøgelser. Side 3 af ג

4 Målgruppe Projektet retter sig mod undersøgelser af ergonomiske forhold for personale, der arbejder i og omkring tog og spor, herunder også værkstedspersonale. Design Projektet er en gennemgang af tilgængelige rapporter og artikler, som bygger på større projekter og undersøgelser. Projektet består af to dele: 1. Indsamling af materiale. 2. Bearbejdning af det indkomne materiale. Indsamling af materiale Metode Relevante virksomheder og kontaktpersoner blev afgrænset af BAR Transport og Engros i form af en liste over medlemmerne af planudvalget. Der blev udfærdiget et brev med information om projektet og forespørgsel om, hvorvidt de pågældende virksomheder/organisationer har relevante undersøgelser/materiale. Brevet blev sendt til samtlige kontaktpersoner. Følgende virksomheder/organisationer modtog brevet: DSB, Lokalbanen A/S, Banestyrelsen, SID/BO Gruppen, SID/Københavns Jernbaneforbund, Dansk Jernbaneforbund, Metro Service, Danish Rail System A/S, Arriva Tog, Faglærte Jernbanearbejdere, Railion Denmark A/S, BAR Transport og Engros, tidligere medarbejder i Jernbane BST. Efterfølgende blev der taget telefonisk kontakt, hvor projektet blev yderligere uddybet, og relevant materiale blev efterspurgt. Da den planlagte dataindsamling, jf. projektbeskrivelsen, kun medførte en begrænset mængde materiale, udvidede vi søgningen: Der er foretaget telefoniske henvendelser til tre personer i DSB med ansvar for sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet i henholdsvis Produktion, S-tog og for togførere mv. DSB Produktion og DSB S-tog er besøgt med henblik på at udvælge materiale fra en tidligere BST, der eventuelt kunne være relevant. Side 4 af ד

5 DSB s bibliotek er kontaktet, som blev bedt om at foretage en søgning på ergonomiske rapporter og projekter. Der er foretaget en søgning på tilgængelige databaser hos Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, herunder anmeldelser af arbejdsskader, Erhvervsindlæggelsesregisteret og data fra den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK undersøgelsen). Der er foretaget en søgning på MEDLINE med henblik på at finde yderligere materiale. Artikler og tidsskrifter er hjemtaget fra Universitetsbiblioteket. Endvidere har der været taget kontakt til Norske Statsbaner. For at få så stort et datagrundlag som muligt blev der ikke på forhånd fastlagt kriterier for valg af materiale. Idéen var at udvikle eventuelle kriterier på baggrund af det indkomne materiale. Resultater Der er fundet 15 rapporter og artikler, som omhandler ergonomiske forhold for personale, der arbejder i eller omkring tog. Størstedelen omhandler lokomotivførernes arbejdsmiljø. I nedenstående tabel ses en oversigt over materialet fordelt på målgrupper. Målgruppe Antal rapporter/ artikler Lokomotivfører 8 Togfører, togbetjente, S-togs Revisorer, stewardesser/stewarder 3 Øvrige personalegrupper 4 Oversigt over rapporter/artikler fordelt på målgrupper Følgende rapporter og artikler indgår i dette projekt: 1. Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB Institut for social medicin, KU/Arbejdsmiljøfonden, Vurdering af forekomst af lænderygbesvær hos lokomotivførere i DSB Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Nykøbing Falster i samarbejde med Socialforskningsinstituttet og Kræftens bekæmpelse, Vurdering af forekomst af lænderygbesvær hos lokomotivførere i DSB S-tog Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Nykøbing Falster i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Socialforskningsinstituttet, 2003 Side 5 af ה

6 4. Whole-Body Vibration of Locomotive Engineers Sorainen & Rytkönen. American Industrial Hygiene Association Journal 1999:60 5. Whole-Body Vibration Exposure Study in U.S. Railroad Locomotives - An Ergonomic Risk Assesment. Johanning et al. AIHA Journal 63/4: , Assesment, re-design and evaluation of changes to the driver s cab in a suburban electric train M G Stevenson et al. Applied Ergonomics 2000:31, Ergonomic Diagnosis of the Driver s Workplace in an Electric Locomotive Iwona Grabarek. Int J Occupational Safety and Ergonomics 2002, Vol. 8, No. 2, p Førerrumsindretning Projekt udført af BST Danmark a/s for BAR Transport og Engros, Bevægeapparatbesvær hos togførere Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Centralsygehuset, Nykøbing F, April Rapport om bevægeapparatbesvær hos gående/stående togpersonale Delrapport i forbindelse med undersøgelse af potentielle skademekanismer i forbindelse med gående/stående arbejde i nyt kørende materiel. Jernbane BST, Undersøgelse af potentielle skademekanismer i forbindelse med gående/stående arbejde i nyt kørende materiel Ålborg Universitet og Jernbane BST, Dose-response relation between exposure to two types of hand-arm vibration and sensorineural perception of vibration H Virokannas Occupational and Environmental Medicine, 1995; Beskrivelse af knæbelastninger i Servicedivisioner Jernbane BST 14. Tunge løft og belastende arbejdsstillinger BAR Transport og Engros 2000, Jernbane BST, DSB Ranger-analyse-projekt; Forslag og ideér til et bedre arbejdsmiljø for rangister. BST og Klargøring Kolding, oktober 1992 Der blev ikke fundet jernbanespecifikke databaseoplysninger i de eksisterende databaser. Side 6 af ו

7 Mindre opgaver Endvidere fandt vi 30 rapporter over opgaver udført af den tidligere Jernbane BST. Der er udarbejdet en liste over opgaverne, hvoraf det fremgår hvor, hvornår og hvad, der er undersøgt; se opgavelisten i bilag 1. Rapporterne er af mindre omfang og beskriver generelt ergonomiske belastninger ved forskellige arbejdsprocesser samt forslag til løsninger. BST Danmark a/s havde tre forslag til anvendelse af rapporterne: Lægge opgavelisten på BAR Transport og Engros hjemmeside med links til rapporten og navnet på kontaktpersonen. BST Danmark a/s udarbejder et løsningskatalog på baggrund af de løsninger, som er angivet i rapporterne. Rapporterne skal ikke indgå i denne opsamling. Efter en diskussion i styregruppen blev det besluttet, at rapporterne ikke skal indgå i projektet, idet materialet ikke er aktuelt. Arbejdsprocesser kan være forældet, kontaktpersoner flyttet til andre jobs, der kan være kommet nye løsningsmuligheder, og nogle forhold kan være bundet til specifikke lokationer. Bearbejdning af materiale Metode Der er udarbejdet en skabelon til beskrivelse af den enkelte undersøgelse. Tre projekter er beskrevet ud fra skabelonen. Beskrivelserne er forevist formanden for styregruppen og efterfølgende er opsætningen, men ikke indholdet tilpasset. Hver undersøgelse - rapport eller artikel - er gennemgået og beskrevet ud fra skabelonen. Rapporter/artikler er refereret, og beskrivelserne er således tro mod forfatternes konklusioner og pointer. Der er udarbejdet et oversigtsskema over gennemførte undersøgelser, og undersøgelserne er blevet systematiseret i forhold til målgruppen. Der er foretaget tværgående analyser, og på baggrund heraf er der udledt enkelte anbefalinger på tværs af undersøgelserne. Side 7 af ז

8 Resultater Skabelonen indeholder: Baggrundsinformation: Titel - forfatter - årstal. Formål. Målgruppe/materiale. Hvad er undersøgt? - bevægeapparat - indre belastning - ydre belastning Design og metode. Resultater. Diskussion. Konklusion. Projekt resuméer Nedenstående refereres de fundne artikler om ergonomiske forhold for lokomotivførere. De væsentligste diskussionspunkter vil blive trukket frem under diskusionsafsnittet. LOKOMOTIVFØRERES ergonomiske forhold 1. Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB Institut for social medicin, KU/Arbejdsmiljøfonden, 1981 Formål Undersøge lokomotivpersonalets helbred og arbejdsmiljø og på grundlag heraf fremsætte forslag til eventuelle forbedringer af disse (kun forhold relateret til ergonomiske belastninger er beskrevet). Målgruppe/materiale Samtlige mandlige lokomotivførere ansat ved DSB, i alt Antal deltagere 82% deltog i en spørgeskema undersøgelse, i alt Hvad er undersøgt? Smerter i bevægeapparatet og ergonomisk eksponering. Bevægeapparat: Nakke/skuldre, lænderyg, arme, ben. Eksponering: Belysning, arbejdsstillinger. Design og metode Tværsnitsundersøgelse baseret på spørgeskemaer. Endvidere blev der foretaget observationer, samtaler og gennemgang af køreplaner, litteratur mv. Side 8 af ח

9 Resultater og diskussion Helbred Mere end halvdelen har jævnligt nakke/skulder smerter. Ca. halvdelen har jævnligt lændesmerter. 15% har smerter i armene. 5-30% har jævnligt smerter i benene. Arbejdsmiljø Ca. to tredjedel klager over belysningsforhold, og hovedparten peger på, at der er belysningsproblemer i næsten alle lokomotiver og styrevogne. 72% af lokomotivpersonalet klager over vibrationer, dog ikke elektrofører gruppen og lyntogsgruppen, hvor ca. 30% klager. Over halvdelen mener, at det er galt med alle lokomotiver. Mellem en tredjedel og halvdelen klager over dårligere arbejdsstilllinger. Flest blandt dem, der rangerer, og som står i en vreden arbejdsstilling ved vinduet. Hovedparten af dem, der klager over arbejdsstillinger, mener at dårlige arbejdsstillinger er et problem i alle førerrum. Der argumenteres for en vis underrapportering af såvel helbreds- og arbejdsmiljøspørgsmålene. Konklusion Lokomotivpersonalet rapporterer hyppige smerter i bevægeapparatet, og rapporterer i langt højere grad end gennemsnittet af danske LO-arbejdere dårlig belysning, dårlige arbejdsstillinger og vibrationer. Forfatterne advarer mod en udvikling, hvor lokomotivpersonalets arbejde automatiseres, og arbejdet i højere grad bliver overvågningarbejde. Endvidere opfordres til inddragelse af lokomotivpersonalet ved planlægning og ændringer af arbejdet. 2. Vurdering af forekomst af lænderygbesvær hos lokomotivførere i DSB Drift Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Nykøbing Falster i samarbejde med Socialforskningsinstituttet og Kræftens bekæmpelse, 2003 Formål At vurdere forekomsten af lænderygbesvær og -lidelser hos lokomotivførere. Undersøgelsens omfatter henholdsvis lokomotivførere i DSB Drift og lokomotivførere i DSB S-tog, og resultaterne afrapporteres i to selvstændige rapporter. Denne rapport omhandler lokomotivførere i DSB Drift. Side 9 af ט

10 Målgruppe/materiale Alle mandlige lokomotivførere i DSB Drift, som på undersøgelsestidspunktet var i arbejde, og en kontrolgruppe af håndværkere fra DSB s driftsværksteder, i alt 1184 lokomotivfører og 756 håndværkere. Målgruppe og kontrolgruppe er sammenlignelige i forhold til køn, alder, ansættelsesmæssigt og socialt. Det blev angivet (men ikke undersøgt), at der ikke forekom tunge løft i værkstederne på undersøgelsestidspunktet. Hvad er undersøgt? Bevægeapparat: Forekomst af lænderygbesvær inden for 12 måneder, inden for 7 dage kronisk rygbesvær og lægediagnosticeret diskusprolaps samt selvvurderede årsager til rygbesvær. Design og metode Tværsnitsundersøgelse. Lokomotivførernes rygbesvær sammenlignes med værkstedsarbejdernes besvær på baggrund af strukturerede telefoninterviews (planlagt klinisk undersøgelse af en tilfældig 10% stikprøve er ikke foretaget). I alt 94% deltog i interviewene. Resultater og diskussion Lokomotivførere og DSB håndværkere har en meget højere angivelse af rygsymptomer sammenlignet med tilsvarende faggrupper inden for andre virksomheder. Der var stort set ingen forskel på lokomotivførerne og håndværkerne i forhold til rygsymptomer, undersøgelse/behandling for rygsymptomer, selvvurderede årsager til rygsymptomer. Lokomotivførere, der angav udsættelse for meget slinger, vibrationer og bump, angav større hyppighed af lænderyg symptomer. Udsættelse for slidte flader ser ikke ud til at hænge sammen med rygbesvær. Der ses ikke forskel på forekomst af rygbesvær afhængigt af togtype. Lænderygsygdomme Der ses ingen nævneværdige forskelle på rygsygdomme og ryggener mellem lokomotivførere og håndværkere. Forekomsten af diskusprolaps er relativ høj. Øget forekomst af ryggener med øget alder. Ingen entydig sammenhæng mellem anciennitets længde og gener. Der findes ingen statistiske sammenhænge mellem fysisk aktivitetsniveau og gener. Undersøgelsesdesign kan ikke afdække årsagssammenhænge. Alle oplysninger bygger på subjektive vurderinger. Højere forekomst af ryggener i begge grupper kan skyldes informationsbias eller arbejdsmiljøpåvirkninger. Manglende sammenhæng mellem gener og anciennitet kan skyldes Healthy Worker Effect. Forskerne peger på, at der er behov for at undersøge informationsbias betydning for rapportering, at en klinisk undersøgelse kan bidrage til yderligere kortlægning af årsager til ryggener med hensyn til typer af lænderyg lidelser, og om generne er arbejdsbetingede, samt at en longitudinel undersøgelse kan anbefales til kortlægning af effekten af langtidspåvirkning af slinger. Side 10 af י

11 Konklusion Undersøgelsen viser alt i alt en høj forekomst af lænderyggener i begge de undersøgte grupper. Årsagen kan være et arbejdsmiljøproblem, der bør ses nærmere på både hos lokomotivfører som hos håndværkere. Der findes ingen forskel i hyppighed af lænderygbesvær hos lokomotivfører og håndværkere. Lokomotivfører rapporterer høj forekomst af lænderyggener sammenlignet med såvel transportsektoren som en normalbefolkning. For at vurdere eventuelle årsager til denne høje geneangivelse vil der være behov for at foretage yderligere undersøgelser, hvor en gruppe følges over længere tid, en såkaldt longitudinel undersøgelse, ligesom det vil være væsentligt at se på betydningen af informationsbias. En opfølgende, kliniske undersøgelse vil kunne belyse lænderyglidelsernes årsag og diagnose. Høj udsættelse for slingren og vibrationer ser ud til at give større forekomst af lænderygbesvær. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger kan have betydning for lænderygbesvær, yderligere analyser vil kunne klarlægge dette. 3. Vurdering af forekomst af lænderygbesvær hos lokomotivførerne i DSB S-tog a/s Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Nykøbing Falster i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Socialforskningsinstituttet, 2003 Formål At vurdere forekomsten af lænderygbesvær og -lidelser hos lokomotivførere. Undersøgelsens omfatter henholdsvis lokomotivførere i DSB Drift og lokomotivførere i DSB S-tog, og resultaterne afrapporteres i to selvstændige rapporter. Denne rapport omhandler lokomotivførere i DSB S-tog. Målgruppe/materiale Alle mandlige lokomotivførere i DSB S-tog. Som kontrolgruppe indgår DSB håndværkerne, som generelt er sammenlignelige med lokomotivførerne med hensyn til uddannelsesniveau, alder, social baggrund og køn. I alt 487 S-togs lokomotivfører og 756 håndværkere. אי Side 11 af

12 Hvad er undersøgt? Forekomst af lænderygbesvær inden for 12 måneder, inden for 7 dage kronisk rygbesvær og lægediagnosticeret diskusprolaps samt selvvurderede årsager til rygbesvær. Design og metode Tværsnitsundersøgelse er foretaget ved telefoninterviews. Kliniks undersøgelse planlagt, men ikke gennemført. Resultater og diskussion Der blev gennemført 1226 interviews, hvilket giver en svarprocent på 95%. Aldersmæssigt er lokomotivførerne yngre end håndværkerne; lokomitivførerne havde også kortere anciennitet. Der var stort set ikke forskel på rygsymptomerne mellem håndværkerne og lokomotivførerne. Dog angav håndværkerne signifikant højere grad/intensitet af ryggener. Håndværkerne havde også i større omfang søgt læge/behandling for rygsymptomerne. Lokomotivførerne angav i højere grad tidligere at have haft rygbelastende arbejde, mens håndværkerne i højere grad tidligere havde haft rygulykker. Såvel lokomotivførerne som håndværkerne angav større hyppighed af besvær, besvær af flere dages varighed og større intensitet end relevante sammenligningsgrupper af henholdsvis forskellige chaufførgruppper, mekanikere og danske lønmodtagere generelt. De lokomotivførere, som angav, at de var udsat for megen slingren/mange vibra-tioner, havde mere rygbesvær end dem, der angav lidt slingren/få vibrationer. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem togtyper og rygbesvær. Der sås ingen forskel på hyppigheden af rygsygdomme mellem lokomotivførerne og håndværkerne. Begge grupper vurderede generelt deres helbred som godt. Relativt mange angav, at der forekom mobning, og op mod 40% angav risiko for udsættelse for vold og trusler på arbejdet. Halvdelen af lokomotivførerne havde haft eller havde været nær ved en personpåkørsel. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem psykiske påvirkninger eller af fysisk aktivitet og forekomsten af gener. Undersøgelsen giver ingen svar på, hvorfor S-togs lokomotivførerne og DSB håndværkere angav flere ryggener. Det kan skyldes arbejdsmiljøforhold eller informationsbias. Informationsbias betydning bør undersøges nærmere. Konklusion Undersøgelsen viser alt i alt en høj forekomst af lænderyggener i begge de undersøgte grupper. Årsagen kan være et arbejdsmiljøproblem, der bør ses nærmere på både hos S-tog lokomotivfører som hos håndværkere. Der findes ingen forskel i hyppigheden af lænderygbesvær hos S-togs lokomotivfører og håndværkere. S-tog lokomotivfører rapporterer høj forekomst af lænderyggener sammenlignet med såvel transportsektoren som en normalbefolkning. בי Side 12 af

13 For at vurdere eventuelle årsager til denne høje geneangivelse vil der være behov for at foretage yderligere undersøgelser, hvor en gruppe følges over længere tid, en såkaldt longitudinel undersøgelse, ligesom det vil være væsentligt at se på betydningen af informationsbias. En opfølgende klinisk undersøgelse vil kunne belyse lænderyglidelsernes årsag og diagnose. Høj udsættelse for slingren og vibrationer ser ud til at give større forekomst af lænderygbesvær. 4. Whole-Body Vibration of Locomotive Engineers Sorainen & Rytkönen. American Industrial Hygiene Association Journal 1999:60 Formål At undersøge hvilken betydning togets hastighed har for vibrationsniveauet på henholdsvis førersæde og lokomotivfører. Målgruppe/ Materiale Et elektrisk tog og et diesel tog. Det fremgår ikke hvor mange testpersoner, der er blevet målt på. Hvad er undersøgt? Vibrationer på henholdsvis førersæde og lokomotivfører (helkropsvibrationer). Design og metode For det elektriske tog blev vibrationerne målt ved 80, 100, 120 km/t og 140 km/t, og ved diesel lokomotivet ved 80, 100 og 120 km/t. Målingerne er foretaget oven på førersædet og på lokomotivføreren ved sikkerhedsbæltet, og de blev foretaget med accelerometre fra Brüel og Kjær. Der blev målt vibrationer i x, y, z akse. Ved hver hastighed blev der foretaget måling af ca. 300 vibrationsbevægelser, og resultatet blev opgjort som gennemsnit heraf. Resultaterne blev vurderet i forhold til ISO 2631/1 (Exposure Limit Recommandation). Resultater og diskussion Resultaterne tangerede træthedsgrænsen for 8 timer i side-til-side vibrationer (y-akse) ved den højeste hastighed (120 km/t), jf. ISO Det anbefales at udvikle en aktiv vibrationsdæmper for at reducere side-til-side bevægelserne. Sidevibrationer kommer hovedsageligt fra spor, hjul og fjedre. Som tilfredsstillende reduktion foreslås 6 db. Sædet reducerer ikke de lavfrekvente vibrationer i side-til-side bevægelser, hvilket er de værste vibrationer. Der foreslås også en reduktion af de vertikale vibrationer til under 20 Hz. Frem-tilbage vibrationerne (x-akse) var mest påvirkelige af hastigheden. Konklusion Resultaterne tangerede træthedsgrænsen for 8 timer i side-til-side vibrationer (y-akse) ved 120 km/t, jf. ISO 2631, og med risiko for en signifikant forringet arbejdseffektivitet til følge. גי Side 13 af

14 5. Whole-Body Vibration Exposure Study in U.S. Railroad Locomotives - An Ergonomic Risk Assesment Johanning et al. AIHA Journal 63/4: , 2002 Formål At vurdere lokomotivførernes udsættelse for helkropsvibrationer under normale arbejdsforhold inden for fragt og passagertransport. Vibrationsniveauet fra forskellige sædetyper undersøges. Baggrund for undersøgelsen var, at en arbejdsmedicinsk klinik havde observeret høj hyppighed af lænderygsmerter. Målgruppe/materiale Der er målt på 22 lokomotivfører og på 22 førerrumssæder. Der er målt i lokomotiver bygget mellem 1959 og Hvad er undersøgt? Eksponering: Vibrationer, accelerationspåvirkninger og stød under kørsel. Design og metode Tekniske målinger af vibrationer på 22 lokomotivførere under arbejde med en gennemsnitsmåling på 155 minutter, varierende mellem minutter. Målingerne er foretaget i gulvhøjde og i sædehøjde og er sammenlignet. Resultaterne er sammenholdt med nationale og internationale guidelines for helkropsvibrationer. Der er målt i 3 planer; tværgående, fremad/bagud og op/ned (x, y, z - vibrationsretninger). Resultater og diskussion Målingerne er gennemført i 8 passagertog med en gennemsnitsmåling på 155 minutter under normale arbejdsforhold, herunder varierende sporforhold og hastigheder med max. hastigheder på 120 mph. Lokomotiverne er for de flestes vedkommende over 30 år gamle. Der var forskellige stoletyper i togene, og mange af de gamle var i dårlig vedligeholdelsesstand. Mange af de målte værdier overstiger de anbefalede værdier i standarderne. Resultaterne viser, at der er høj hyppighed af stødpåvirkninger i de tre retninger. Nye sæder med vibrations- og støddæmpende foranstaltninger dæmpede ikke vibrationer ved under 8 Hz, men snarere øgede dem i området fra 0-8 Hz. Ryggens nederste del menes at være særdeles følsom over for vibrationer i dette felt. Vibrationerne ligger under eller på samme niveau som andre arbejdsmaskiner, men mængden af stød alene er en mulig årsag til rygsmerter. I diskussionen nævnes en EU standard, der har væsentligt lavere værdier, og hvor undersøgelser og forebyggende tiltag er påkrævet, når disse værdier overskrides. I forhold til disse EU værdier ligger undersøgelsens resultater meget højt. Der lægges også vægt på, at andre arbejdsmiljøfaktorer skal tages med i betragtning for at vurdere den sammenlagte sundhedsrisiko. די Side 14 af

15 Konklusion De indsamlede data fra målingerne indikerer, at kørsel i de undersøgte lokomotiver udsætter lokomotivførerne for et højt indhold af stød/vibrations påvirkninger i alle de målte planer; de målte værdier ligger på grænserne eller over de grænser, der er brugt i standarderne, bl.a. i ISO Det konkluderes også, at de stød/vibrationsabsorberende foranstaltninger, der i dette tilfælde er foretaget, er ineffektive, og at ældre sæder især mangler mulighed for indstillinger, som tilgodeser en bedre støtte af kroppen under kørsel. 6. Assesment, re-desing and evaluation of changes to the driver s cab in a suburban electric train M G Stevenson et al. Applied Ergonomics 2000:31, Formål At kortlægge ergonomiske problemer i førerrum i Tangara (elektrisk tog, Sidney) og udarbejde anbefalinger. At ombygge førerrummet, jf. anbefalingerne, samt evaluere effekten af en ombygning. Målgruppe/ materiale 193 lokomotivførere deltog i den første spørgeskemaundersøgelse (baseline 1991), hvilket var ca. 1/3 af de ansatte lokomotivfører. 227 lokomotivførere deltog i opfølgningsundersøgelsen 5 år efter (1996). Endvidere deltog 132 lokomotivførere i forbindelse med opfølgningsundersøgelsen i et kort interview. Hvad er undersøgt? Ergonomiske forhold i førerrummet samt effekten af forbedringer af de ergonomiske forhold i førerrummet (tilfredshed). Design og metode Udviklings- og evalueringsprojekt. Til kortlægning af ergonomiske problemer blev anvendt observation, video, spørgeskema samt indsamling af førernes idéer til forbedring af førerrummet. Til vurdering af de ergonomiske forhold og udvikling af anbefalinger blev der anvendt et computer program og anthropometriske mål. Til evaluering blev der anvendt spørgeskema (før og efter modifikation af førerrum) samt korte interviews af ca. ét minuts varighed. Resultater og diskussion Observationerne viste, at de høje lokomotivførere havde problemer med benplads under bordet, hvilket betød, at de sad langt fra bordet og dermed havde en stor rækkeafstand til betjeningsgrebene. Mindre lokomotivførere kunne ikke nå fodpedalen. Nogle høje lokomotivførere sad med ryggen vredet, og med det ene ben uden for bordet for at få bedre plads til benene. Dødmandsfunktionen fandtes dels i fodpedal dels i masterkontrollen. Mindre lokomotivførere havde svært ved at bruge fodpedalen, hvorfor de følte sig bundet til masterkontrollen, וט Side 15 af

16 som for at aktivere dødmandsfunktionen skal drejes 45 grader. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 76% var utilfreds med masterkontrollen, og 25% angav, at der var for lidt benplads. Computer programmet viste, at 95 percentilen af mænd ikke var i stand til at få deres ben ind under førerbordet, og 5 percentilen havde besvær med at nå fodpedalen. Der blev udarbejdet anbefalinger til benplads, placering/funktion af fodpedal, masterkontrollens dødmandsfunktion og håndgrebets udformning mv. På baggrund af de ergonomiske anbefalinger blev der lavet en mock-up, som blev tilpasset efter kommentarer fra 134 lokomotivførere (spørgeskema). Førerrummene i de eksisterende Tangara tog blev derefter ombygget. Opfølgningsundersøgelsen viste større tilfredshed med masterkontrollen, bremsen og fodpedalen. Der blev rapporteret mindre besvær i højre arm og bedre plads til ben, mens der var større utilfredshed med fodpedalen end ved første måling. Konklusion Undersøgelsen viste et stort behov for ergonomiske forbedringer af førerrummet. Evalueringen viste, at lokomotivførerne fandt de ombyggede førerrum langt bedre og mere komfortable at betjene. Ombygningen blev generelt vel modtaget, hvilket tolkes som et resultat af lokomotivførernes inddragelse i udarbejdelsen af krav og anbefalinger til førerrummet. Resultaterne viser nytten af en systematisk ergonomisk tilgang til design af arbejdspladser, og har overbevist ledelsen om at inddrage ergonomi ved udvikling af kommende førerrum. 7. Ergonomic Diagnosis of the Drivers Workplace in an Electronic Locomotive Iwona Grabarek, Int J Occupational Safety and Ergonomics 2002, Vol. 8, No. 2, p Formål På baggrund af eksisterende metoder at udvikle en metode til ergonomisk analyse af lokomotivførernes arbejdsplads i el drevne lokomotiver. Målgruppe/materiale Ekspertbaseret personale, der arbejder med eller inden for sektoren, herunder lokomotivførere, supervisions personale (instruktører), teknisk design personale, og delvis akademisk forskningspersonale, og kørende materiel i Polen. Hvad er undersøgt? Der er udviklet et spørgeskema, som i to dele er brugt til at vurdere ergonomien på kørende materiel i Polen. Del 1: Pilotforsøg (udvikling og validering af skema metoden), skemaet er vurderet af brancherelevant personale for at vurdere indhold og værdi inden udsendelse til en større gruppe. Del 2: Vurdering af kørende materiel i Polen. זט Side 16 af

17 Design og metode Ekspertbaseret spørgeskema metode afprøvet på ekpertpersonale i Polen i to dele. Der er samlet data fra 843 respondenter. Resultater og diskussion Der er på baggrund af ekspertbaserede eksisterende metoder, herunder observationer, interviews, spørgeskemaer, undersøgelser etc. udviklet en ekspertbaseret spørgeskema metode, der er bygget op på 3 hovedelementer: den menneskelige faktor, den konstruktionsmæssige og tekniske faktor samt det påvirkende miljø under udførelsen af arbejdet. Spørgeskemaet er designet til at vægte de forskellige faktorer med en værdiskala for at give et helhedsbillede af førerrummene som arbejdsplads. Metoden er afprøvet på brancherelevant personale i og ved kørende materiel i Polen. Del 1 blev afprøvet på en ekspertgruppe til validering af skemaets opbygning og indhold. Del 2 er brugt på 843respondentr, lokomotivførere og teknisk personale respondenter til at vurdere kørende materiel i Polen. I resultatet har man fundet, at der blev lagt særlig vægt på forhold under den menneskelige faktor, som handlede om lokomotivførerens evne til adoption til opgaven, i de konstruktionsmæssige faktorer var der mulighed for et godt udsyn over spor/signal, som var den mest vægtede faktor, og i de påvirkende miljøfaktorer var det fx støj, der blev vægtet som en meget vigtig faktor. De forskelliges faktorers vigtighed såsom godt udsyn og støj vurderes at komme af at der i Polen køres uden opbakning af computersystemert, og at lokomotivføreren derved er overladt til at vurdere og reagere på de indtryk, der kommer via signaler under turen. De resultater, der kom ud af gennemgangen af det kørende materiel, viste at det kun var den nyeste togtype, der scorede højt på alle tre faktoropdelinger. Og et af resultaterne er også, at på baggrund af den nye metode er det muligt at lægge en strategi for forbedringer, modernisering og levetidsforlængelser på det eksisterende materiel. Konklusion Metoden gav mulighed for at vurdere og evaluere det ergonomiske niveau ved det undersøgte materiel. Metoden er baseret på en vægtning og evalueringer foretaget af brancherelevant personale, hvilket gør, at både de brugte værdier og evalueringer indeholder et vist subjektivt element. Men disse elementer er minimeret ved statistisk databearbejdning. Evalueringen af fundne prioritetsområder, som er opnået ved denne metode, er sammenlignelige med dem, der er fundet ved andre måder, bl.a. måleteknikker benyttet af Railway Scientific and Technological Centre. זי Side 17 af

18 Konklusioner i denne undersøgelse kan bruges til modernisering af kørende materiel og ved vurdering af indkøb af nyt materiel fra udlandet. Fra den metodiske vinkel kan det konkluderes, at analysen af de indsamlede data konfirmerer brugbarheden af spørgeskemametoden til at udtrække den eksisterende ekspertviden på området. 8. Førerrumsindretning Projekt udført af BST Danmark a/s for BAR Transport og Engros, Formål At udvikle en metode til kortlægning og vurdering af ergonomiske forhold i førerrum samt gennemføre en kortlægning af ergonomiske forhold i mest anvendte førerrum. Målgruppe/materiale 11 førerrum udvalgt af styregruppen, omfattende godstog, styrevogne, S-tog, lokomotiver og togsæt. Antal deltagere Styregruppen deltog i metodeudvikling og gav sparring til rapportudkast. Erfarne lokomotivførere deltog under kortlægningen. Hvad er undersøgt? Eksponering: Førerummets indretning samt kraftanvendelse ved betjening af håndgreb og fodpedaler. Design og metode Metodeudvikling. Indsamling af materiale, udvikling og afprøvning af checkliste til kortlægning af ergonomiske forhold i førerrum. Ergonomisk gennemgang ud fra checkskema, herunder opmåling og vejledende måling af tryk/træk kræfter ved betjening af håndgreb og fodpedaler samt fotodokumentation. Resultater og diskussion Kortlægningsskema er udviklet. Skemaer indeholder nedenstående emner samt vurderingskriterier: Førerrumsstol. Betjeningsgreb. Benplads. Fodpedal. Førerrumsbord. Vinduesåbning. Igangsætningspanel. Ind-/udstigningsforhold. Førerrummets dimensioner. חי Side 18 af

19 Vurderingskriterierne er udviklet på baggrund af generelle ergonomiske anbefalinger, anthropometetriske mål samt vurdering af tidsmæssig anvendelse. 11 førerrum i de mest anvendte tog er blevet gennemgået. Uhensigtsmæssige forhold er opsummeret. Data er analyseret på tværs af førerrummene, og bl.a. følgende generelle problemstillinger er påpeget: utilstrækkelig benplads og højderegulering af førerbord, sædehøjde, sædedybde, armlæn, for kort rækkeafstand og stor kraftanvendelse til kørebremsekontrol, for høj indstigningshøjde og for kort førerrum. Metodemæssige overvejelser er, at anbefalingerne i den udviklede metode bygger på forskellige typer af data fra henholdsvis Arbejdstilsynet, anthropometriske data og praksis erfaringer. Ikke alle anbefalinger er lige vægtige. Endvidere skal de enkelte ergonomiske forholds betydning for den fysiske belastning vurderes i forhold til arbejdets udførelse, herunder eksponeringstidens frekvens og varighed. Konklusion Ergonomisk kortlægnings- og vurderingsmetode er udviklet. Metoden er afprøvet og tilpasset. De 11 hyppigt anvendte førerrum er gennemgået. Uhensigtsmæssige ergonomiske forhold er beskrevet for hvert førerrum. Endvidere er der givet anbefalinger til her og nu løsninger, til løsninger i forbindelse med togrenoveringer samt til udarbejdelse af kravspecifikationer. TOGFØRERES, TOGBETJENTES, S-TOGS REVISORERS, STEWARDESSERS ergonomiske forhold 9. Bevægeapparatbesvær hos togførere Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Centralsygehuset, Nykøbing F, April 1999 Formål At kortlægge forekomsten af bevægeapparatbesvær hos DSB s togførere, samt vurdere om de har en øget forekomst af bevægeapparatbesvær. Endvidere forsøge at belyse om og i hvilket omfang bevægeapparatbesværet er arbejdsbetinget. Målgruppe/materiale Togførere tilknyttet Nykøbing Falster og Næstved depoterne. Togførerne har modtaget et spørgeskema, hvoraf 17 af i alt 47 besvarede er udtaget til klinisk undersøgelse. I alt 50 personer modtog spørgeskema. Hvad er undersøgt? Bevægeapparatet: Der er undersøgt forekomst af bevægeapparatbesvær hos målgruppen, både selvoplevet og klinisk. טי Side 19 af

20 Design og metode Tværsnitsundersøgelse.Der er foretaget en anonym spørgeskemaundersøgelse af 50 togførere. Efterfølgende er 17 udtaget til klinisk undersøgelse efter worst case princippet. Resultater Svarprocenten på spørgeskemaerne er 90%, svarende til 47 skemaer retur; ét er ikke udfyldt. Der er 30 mænd og 16 kvinder. Alder fra år, med en gennemsnitsalder på 44 år. Ansættelses anciennitet fra 4-37 år, gennemsnitlig 14 år. 2/3 har fuldtidsbeskæftigelse med 37 eller flere timer om ugen. Alle har vekslende vagter. Stort set alle kører strækningen Nykøbing Falster/København eller Næstved/København. En del også turen Næstved/Køge/Roskilde. 3 har været udsat for arbejdsulykker inden for det sidste år, og 6 har været udsat for vold eller overfald fra passagerer. Forekomsten af bevægeapparat besvær er udtalt i den adspurgte gruppe. Indenfor det sidste år er der 63% der melder om nakkeproblemer, 56 %skulderproblemer, 28%albueproblemer, 33% håndledsproblemer,37% problemer ved brystryggen, 57% lænderygproblemer, 30% hoftebesvær, 54% med knæbesvær og 40 % med fodledsbesvær. 78% af den adspurgte gruppe mener at arbejdet i hvert fald bærer en del afskylden for deres gener. Spurgt til årsager i arbejdet der angives som værende medvirkende til generne er der 57% der svarer vibrationer fra toget, 65% slingren, 50 % ATC opbremsning, 41% gående og stående arbejde, 37% tunge løft, 41% arbejdsstillinger, 35% tidspres, 43% andet herunder fx åbning og lukning af døre eller vægten af rekvisitter togføreren skal bære i arbejdet. De kliniske resultater viser objektive forandringer hos 13 ud af 15 undersøgte. For størstedelens vedkommende er der fundet forandringer svarende til skuldrene, og dernæst i nakken, lænderyg og knæene. Nakke/skulder, albueforandringer og størstedelen af forandringer i lænd og knæ vurderes overvejende som arbejdsbetingede. Der er også blevet konstateret sygdom som ikke kan skyldes arbejdet, fx rygskævhed, leddegigt eller åreforkalkning i benene. Diskussion Undersøgelsen er ikke repræsentativ. Undersøgelsen er ikke et videnskabeligt projekt, men beskrives som en gruppeundersøgelse. Den undersøgte gruppe er en homogen gruppe. Der er en forskellighed i togførernes eksponering på grund af forskellighed i benyttet materiel, rødt og hvidt. Forskellene i gene forekomsten er så markante, at de metodologiske overvejelser ikke forklarer forskellen mellem togførere og andre grupper. Der er ud fra togførernes egen opfattelse af belastninger en sammenhæng med de kliniske fund. Side 20 af כ

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport 121317 Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport INDHOLD : BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER VED VEJTRANSPORT 1 HVAD ER HELKROPSVIBRATIONER? 2 HVILKE HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere