Vejledning til udgiftsopfølgning i staten. September 2013
|
|
- Anne Marie Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til udgiftsopfølgning i staten September 2013
2 Side 1 af 48 Vejledning til udgiftsopfølgning i staten 20. september 2013 Indhold 0 Indledning Baggrund Vejledningens anvendelsesområde Målgruppe Opbygningen af vejledningen Datagrundlag Systemunderstøttelse Definitioner af de væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed Samlet overblik Samlet udgiftsopfølgning (ledelsesresumé) Delloft for driftsudgifter Specifikation af bevillingsudviklingen Bevillings- og udgiftsopfølgning Bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet som helhed Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti Samlet redegørelse for den forventede udgiftsudvikling Uddybning af udviklingen og afvigelsesforklaringer Prognoseudvikling for delloftet som helhed Prognoseafvigelser fordelt på afvigelseskategorier Prognoseudvikling og afvigelsesforklaringer på hovedkontoniveau Overblik over vedlagte dispensationsanmodninger Opfølgning på budgetkorrektion Opfølgning på budgetreguleringer og reserver Opfølgning på låneramme Opfølgning på lønsumsloft Delloft for indkomstoverførsler Bevillings- og udgiftsopfølgning Uddybning af udviklingen og afvigelsesforklaringer Anlægsrammen (uden for loft) Bevillings- og udgiftsopfølgning Uddybning af udviklingen og afvigelsesforklaringer Øvrige udgifter (uden for loft)... 37
3 Side 2 af Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter Opfølgning på øvrige udgifter uden for loft Bilag 1: Delloftet for driftsudgifter Oversigt over TB-transaktioner og tildelte dispensationer Kontrol af nettoforbrug af videreførsler Bevillings- og udgiftsopfølgning tabel 4 for alle hovedkonti Prognoseudvikling tabel 6 for alle hovedkonti Afvigelsesforklaringer Bilag 2: Delloftet for indkomstoverførsler Oversigt over refusionsprocenter Bilag 3: Udgifter uden for loft Oversigt over TB-transaktioner - anlægsrammen Opfølgning på nettoforbrug af videreførsler - anlægsrammen Afvigelsesforklaringer anlægsrammen Oversigt over refusionsprocenter ledighedsrelaterede udgifter Oversigt over TB-transaktioner øvrige udgifter uden for loft... 48
4 Side 3 af 48 0 Indledning 0.1 Baggrund Budgetloven stiller nye krav til udgiftsopfølgningen Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og den forudgående udgiftskontrol træder i kraft fra Det stiller skærpede krav til ministeriernes og Finansministeriets udgiftsopfølgning, jf. faktaboks 1. Faktaboks 1: Budgetlovens bestemmelser om den forudgående udgiftskontrol Den statslige udgiftskontrol Den forudgående udgiftskontrol 13. Samtlige ministre foretager på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret en kontrol af, om det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger. Stk. 2. Hvis en ministers udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal den pågældende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imødegå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger. 14. Samtlige ministre indberetter på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret oplysninger til finansministeren om resultatet af den seneste udgiftskontrol i medfør af 13, stk. 1, og om det nærmere indhold af en eventuel beslutning i medfør af 13, stk. 2. Stk. 2. På baggrund af ministrenes oplysninger foretager finansministeren en kontrol af, om de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for finansåret kan forventes at overstige det statslige udgiftsloft for finansåret. Stk. 3. Hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 2 viser, at de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret kan forventes at overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden 30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskridelse af det statslige loft fungerer som et prøveår for afprøvning af udgiftslofterne og den forudgående udgiftskontrol. Finansministeriet har derfor udsendt Cirkulære om afprøvning af budgetlovens bestemmelser i 2013, der præciserer og operationaliserer budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og den forudgående udgiftskontrol for så vidt angår de udgifter, der ligger inden for delloftet for driftsudgifter. Cirkulæret indebærer bl.a. ændrede regler for ministeriernes forbrug af opsparing og fastsætter de nærmere tidspunkter og retningslinjer for departementernes udgiftskontrol. Med nærværende vejledning konkretiseres indholdet af og kravene til ministeriernes udgiftsopfølgning, jf. faktaboks 2.
5 Side 4 af 48 Faktaboks 2: Cirkulære om afprøvning af budgetlovens bestemmelser i 2013 Udgiftskontrol 6. Ministeriet skal foretage to særlige udgiftsopfølgninger, jf. budgetlovens bestemmelser om den forudgående udgiftskontrol. Stk. 2. Resultatet af den første forudgående udgiftskontrol indberettes til Finansministeriet den 24. april 2013 som led i rammeredegørelse 1. Resultatet af den anden forudgående udgiftskontrol indberettes til Finansministeriet den 24. august 2013 som led i rammeredegørelse 2. Begge indberetninger underskrives af departementschefen. Stk. 3. Rammeredegørelser 3 og 4 afleveres i overensstemmelse med 9 i Finansministeriets cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Forudgående udgiftskontrol 7. I den forudgående udgiftskontrol skal ministeren foretage en vurdering af, om ministerområdets endelige regnskabstal forventes at overstige finansårets bevillinger, dvs. ministeriets bevillinger på finansloven samt tillægsbevillingsloven for de konti, der er omfattet af 2. Stk. 2. Med ministeriets bevillinger på tillægsbevillingsloven menes tillægsbevillinger, der er endeligt afklaret, f.eks. hjemlet via vedtaget aktstykke. Ved tillægsbevillinger, som er omfattet af adgangen til direkte efterbevilling, skal der foreligge en aftale om finansiering med Finansministeriet. Ved andre bevillingsforslag skal Finansministeriets godkendelse foreligge. Stk. 3. Ministerens vurdering, jf. stk. 1, må bygge dels på regnskabstal for år-til-dato sammenholdt med grundbudgetter og r og dels på øvrige oplysninger om aktivitet, efterspørgsel m.v. 8. Departementet skal gennem koordination på ministerområdet sikre, at det samlede forventede nettoforbrug af opsparing på ministerområdet er neutralt eller negativt, jf. dog 3, stk. 4 og 5. Stk. 2. Ved behov herfor må departementet gennem omprioriteringer sikre, at et eventuelt forventet nettoforbrug af opsparing nedbringes til nul, inden resultatet af den forudgående udgiftskontrol indberettes til Finansministeriet. 9. Departementet skal endvidere sikre, at nye eller ændrede dispositioner, der medfører merudgifter i 2013, er finansieret ved diskretionære besparelser, ved træk på de generelle reserver efter forudgående clearing med Finansministeriet eller ved overførsel fra andre ministerområder. 10. Hvis der som led i den forudgående udgiftskontrol samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger, skal ministeren anvise konkret finansiering hertil inden for ministerområdet. Det skal med finansieringsforslagene kunne sandsynliggøres, at det sikres, at de endelige regnskabstal ligger inden for finansårets bevillinger. Stk. 2. Omfattet af stk. 1. er samlede forventede merudgifter og mindreindtægter i forhold til finansårets bevillinger for de konti, der er omfattet af 2, herunder på aktivitetsstyrede bevillinger (inkl. lovbundne bevillinger). 11. I forbindelse med den første forudgående udgiftskontrol skal departementet tilsende Finansministeriet oplysninger om status for en eventuel budgetkorrektion, herunder oplysninger om forventet og eventuelt realiseret udmøntning. De nye retningslinjer for udgiftsopfølgningen understøtter budgetlovens og cirkulærets bestemmelser om den forudgående udgiftskontrol, da udgiftsopfølgningen bl.a. har fokus på budgetloven og cirkulærets bestemmelser om udgiftslofter, forbrug af opsparing, anvendelse af budgetkorrektioner, mv. Udgiftsopfølgningen indebærer således et særligt fokus på de loftsbelagte udgifter, men udgiftsopfølgningen er fortsat en samlet opfølgning på samtlige statslige udgifter, herunder også de ikke-loftsstyrede udgifter som fx anlægsudgifter og ledighedsrelaterede udgifter. Tættere sammenhæng med den interne koncernstyring Udover at understøtte budgetlovens bestemmelser om den forudgående udgiftskontrol er det med vejledningen endvidere hensigten at understøtte en øget sammenhæng mellem departementernes koncernopfølgning, økonomistyring og den eksterne udgiftsopfølgning. Hensigten hermed er at bidrage til en mere styringsrelevant udgiftsopfølgning for de enkelte ministerområder bl.a. ved en bedre systemunderstøttelse af konceptet og en øget integration af værktøjerne fra Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.
6 Side 5 af Vejledningens anvendelsesområde Vejledningen konkretiserer bl.a. bestemmelserne om udgiftsopfølgning, der følger af budgetloven og cirkulæret om afprøvning af budgetlovens bestemmelser samt kobler det sammen med reglerne om budget- og regnskabsopfølgning, der fremgår af cirkulæret om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledningen vedrører udgiftsopfølgningen i forbindelse med den 1. og 2. forudgående udgiftskontrol (udgiftsopfølgning 1 og 2) samt udgiftsopfølgning 3. Der udarbejdes særskilte retningslinjer for udgiftsopfølgningen i forbindelse med udgiftsopfølgning Målgruppe Denne vejledning er henvendt til relevante medarbejdere i departementer og institutioner, som er ansvarlige for at udarbejde bidrag til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger. 0.4 Opbygningen af vejledningen Vejledningens kapitel 1-8 udgør en skabelon for den udgiftsopfølgning, som ministerierne fremover skal aflevere til Finansministeriet. Strukturen i vejledningens kapitel 1-8 svarer således til strukturen i ministeriernes bidrag til udgiftsopfølgningen. Vejledningens kapitel 1-5 er en kommenteret skabelon, mens kapitel 6-8 er tilhørende bilag. Alle ministerområder er omfattet af kapitel 1-2 samt 6. Derimod vil det ikke være alle ministerområder, der derudover er omfattet af kapitel 3, 4, 5, 7 og 8 (hhv. indkomstoverførelser, anlægsrammen og øvrige udgifter uden for loft). Kapitlerne svarer således til de afsnit, der skal indgå i ministeriernes udgiftsopfølgning. I hvert kapitel er der en række tabeller, figurer og kommentarbokse, som ligeledes indgår i ministeriernes opfølgning. I vejledningen er de enkelte tabellers indhold først forklaret, og der er efterfølgende udarbejdet et eksempel på en udfyldt tabel. 0.5 Datagrundlag I henhold til Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning er fristen for indlæsning af r for hovedkonti, der er omfattet af cirkulæret, senest d. 23. i den pågældende måned inden afleveringen af udgiftsopfølgningen. Tallene i SKS vil fremadrettet blive anvendt som grundlag for udgiftsopfølgningen. Det er derfor vigtigt, at det tilgængelige datagrundlag i SKS er korrekt, og at der er overensstemmelse mellem tallene i SKS og tallene i udgiftsopfølgningen, som afleveres til Finansministeriet. 0.6 Systemunderstøttelse Store dele af det nye koncept er systemunderstøttet, og de manuelle indtastninger er forsøgt begrænset til et minimum. De tabeller, der kan trækkes af SKS vil frem-
7 Side 6 af 48 gå af en standardmappe i Dynamisk rapportering navngivet efter den respektive udgiftsopfølgning fx 1. udgiftsopfølgning. Det er i alle tabellerne i denne vejledning angivet, om tabellen skal trækkes fra SKS, eller skabelonen i vejledningen skal anvendes. Ligesom det for hver tabel er angivet, hvorvidt tabellen skal udfyldes manuelt, delvis manuelt eller genereres automatisk fra SKS. Dette står angivet efter navnet i hver tabel (fx Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse)). For en nærmere beskrivelse af, hvordan rapporterne kan trækkes i systemerne, samt hvad der skal udfyldes manuelt, se Vejledning til en systemunderstøttet udgiftsopfølgning. 0.7 Definitioner af de væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen I skabelonen anvendes en række forskellige begreber vedrørende ministeriernes bevilling, forbrugsramme og r. Definitionen på det væsentligste begreber fremgår af faktaboks 3 nedenfor. Faktaboks 3: Definitioner af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen Betegnelse FL13 Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på Finansloven Finanslovsbevilling i alt Tillægsbevillinger (TB) Finansårets bevilling i alt Definition Oprindelig finanslovsbevilling uden indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler og uden tillægsbevillinger Nettoforbrug af videreførsler, som er indbudgetteret på finansloven på specifikke hovedkonti med videreførselsadgang. FL13 plus indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven. Svarer til det samlede aktivitetstal på finansloven. Til- og fraførsel af bevillinger, som tiltrædes i løbet af året og optages på tillægsbevillingsloven. TB vedrører ikke hjemlede bevillingstillførsler, som optages direkte på statsregnskabet. Finanslovsbevillingen i alt plus eventuelle TB, som tiltrædes i løbet af finansåret. Svarer til udgiftsloftet for ministerierne. Dispenseret nettoforbrug af videreførsler Finansårets disponible ramme Nettoforbrug af videreførsler, der gives tilladelse til via dispensationer i løbet af finansåret. Der er tale om tilladelser til, at ministeriet overskrider finansårets bevilling i alt (udgiftsloftet) på specifikke konto med videreførselsadgang. Finansårets bevilling i alt plus den samlede dispensationsadgang til nettoforbrug af videreførsler på specifikke hovedkonti med videreførselsadgang. Der er tale om den tilladte forbrugsramme for ministeriet. Nyeste for hele årets forbrug Forrige for hele årets forbrug Grundbudgettet Ministeriets for hele årets forbrug ved den aktuelle udgiftsopfølgning Ministeriets for hele årets forbrug ved den forrige udgiftsopfølgning Ministeriets oprindelige for hele årets forbrug
8 Side 7 af 48 1 Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed I den første del af ministeriernes bidrag til udgiftsopfølgningen angives det, at en række væsentlige kontroller i udgiftsopfølgningen er foretaget, således at opfølgningen er baseret på et konsolideret og retvisende grundlag. Derudover gives et samlet overblik over udgiftsudviklingen på ministerområdet både for så vidt angår udgifter inden og uden for loft. 1.1 Samlet overblik I dette afsnit anvendes skabelonerne i afsnittet. I afsnit 1.1 angives, at de forudsatte kontroller er gennemført af ministerområdet i forbindelse med udgiftsopfølgningen, jf. kommentarboks 1. Kontrollerne er udgangspunktet for, at der er et konsolideret talgrundlag for udgiftsopfølgningen. Derudover skal kontrollerne sikre, at udgiftsopfølgningen er gennemført i overensstemmelse med de relevante cirkulærer.
9 Side 8 af 48 Kommentarboks 1: Kontroller udført af ministerområdet (Skabelon manuel udfyldelse) Ja Nej Kontrol / tjek (sæt kryds) Bemærkninger Datakontrol X Alle nye r er indlæst i SKS senest d. 23. i måneden, hvor udgiftsopfølgningen er oversendt til Finansministeriet. X X X Bevillingskontrol X X X Udgiftskontrol X X X X Alle tal i udgiftsopfølgningen stemmer overens med de tal, der fremgår af SKS. Alle mapninger af delregnskaber til de relevante underkonti er foretaget i SKS. Den forrige er uændret siden sidst fremsendte udgiftsopfølgning. Udgiftsopfølgningen indeholder alene tillægsbevillinger, som er hjemlede, og hvor der foreligger aftale om finansiering med Finansministeriet (jf. tabel 2). Alle TBtransaktioner, som er indarbejdet i udgiftsopfølgningen er registreret i SB. Ved merudgifter på lovbundne og taxameterstyrede områder foreligger der aftale om finansiering med Finansministeriet. Nettoforbruget af videreførsler er nul eller negativt under delloftet for driftsudgifter eller svarende til det indbudgetterede / dispenserede forbrug på relevante hovedkonti (jf. tabel B2 i bilaget). De væsentligste årsager til det identificerede råderum / merforbrug for udgifter inden og uden for loft fremgår af udgiftsopfølgningen (jf. kommentarboks 2, 4, 13, 16 og 21 samt bilag 3). De væsentligste budgetrisici for udgifter inden og uden for loft fremgår af udgiftsopfølgningen (jf. kommentarboks 2, 4, 13, 16 og 21 samt bilag 3). Udgiftsopfølgningen indeholder afvigelsesforklaringer for alle væsentligste afvigelser for udgifter inden og uden for loft (jf. kommentarboks 6, 7, 14, 18 og 19 samt bilag 3). De bagudrettede og fremadrettede periodiseringsafvigelser modsvarer hinanden (summerer til nul) for udgifter inden og udenfor for loft (jf. tabel 5 og 20). Der er i Vejledning om systemunderstøttet udgiftsopfølgning relevante henvisninger til, hvorledes de data- og bevillingsmæssige kontroller kan udføres. I de tilfælde, hvor der undtagelsesvist er angivet et nej i ovenstående kommentarboks 1, skal årsagen hertil og ministeriets videre håndtering af problemet angives i bemærkningsfeltet. 1.2 Samlet udgiftsopfølgning (ledelsesresumé) I dette afsnit anvendes tabel 1 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnit 1.2 gives med udgangspunkt i tabel 1 et samlet overblik over den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet.
10 Side 9 af 48 Tabel 1 viser den forventede udgiftsudvikling fordelt på de to dellofter og udgifter uden for loft. Tabellen giver således et samlet overblik over alle ministerområdets udgifter med særligt fokus på udgifterne på de loftsbelagte områder. Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse) Bevilling Prognose Difference mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste Mio. kr. FL13 TB Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler Finansårets bevilling i alt Nyeste for året GBU UO1 UO2 UO3 I alt Delloft for driftsudgifter Delloft for indkomstoverførsler Uden for loft heraf anlægsbudget - heraf ledighedsrelaterede udgifter - heraf øvrige udgifter Anm.: Grundbudget og ved UO1 er inklusiv evt. budgetkorrektion. Differencen mellem finansårets bevilling i alt og n ved (de) forrige udgiftsopfølgning(er) skal indarbejdes manuelt, idet differencen er knyttet til bevillingsniveauet på tidspunktet for (de) forrige udgiftsopfølgning(er). Anm.: Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler skal ikke indarbejdes i tabel 1, idet n skal sammenholdes med finansårets bevilling i alt, som er ekskl. eventuelle dispensationer. I stedet redegøres for evt. dispensationer (dvs. tilladelser til at overskride finansårets bevilling i alt) i kommentarboksen nedenfor. Anm.: Et positivt differencetal indikerer, at n for hele året indeholder et merforbrug i forhold til finansårets bevilling i alt, mens et negativt tal indikerer et mindreforbrug. Anm.: Opdelingen under rækken uden for loft kan ikke systemunderstøttes og skal derfor udfyldes manuelt. I kommentarboks 2 foretages en supplerende redegørelse for den samlede udgiftsopfølgning på ministerområdet. Kommentarboksen fungerer således som et overordnet ledelsesresumé og skal indeholde den væsentligste information om den forventede udgiftsudvikling inden for de to dellofter og for udgifter uden for loft. Af selve kommentarboksen fremgår de centrale forhold vedrørende den forventede udgiftsudvikling, der skal indgå i redegørelsen. Kommentarboks 2: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (ledelsesresumé) (Skabelon manuel udfyldelse) I kommentarboksen skal der for hvert delloft og for udgifter udenfor loft redegøres for: 1) De væsentligste forklaringer på det identificerede råderum / merforbrug 2) Væsentlige budgetrisici forbundet med udgiftsudviklingen (udgiftspres og usikkerhed i øvrigt ift. n) 3) Muligheden for identifikation af yderligere råderum senere på året For delloftet for driftsudgifter skal redegørelsen tage udgangspunkt i kommentarboks 4, 5, 6 og 7. For delloftet for indkomstoverførsler skal redegørelsen tage udgangspunkt i kommentarboks 13 og 14. For udgifter uden loft skal redegørelsen tage udgiftspunkt i kommentarboks 16, 17, 18, 19 og 21.
11 Side 10 af 48 2 Delloft for driftsudgifter Udgiftsopfølgningens kapitel 2 vedrører den forventede udgiftsudvikling for bevillinger, der ligger inden for delloftet for driftsudgifter samt er omfattet af reglerne for disponering og udgiftsopfølgning som beskrevet i Cirkulære om afprøvning af budgetlovens bestemmelser i Delloftet for driftsudgifter svarer til ministeriets bevillinger på driftsramme 1, 2 og 3 samt budgetteringsramme 1, 2 og 4. Udgiftsopfølgningen for delloftet for driftsudgifter indeholder følgende punkter: Specifikation af bevillingsudviklingen (afsnit 2.1) Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 2.2) Uddybning af udviklingen og afvigelsesforklaringer (afsnit 2.3) Overblik over vedlagte dispensationsanmodninger (afsnit 2.4) Opfølgning på budgetkorrektion (afsnit 2.5) Opfølgning på budgetreguleringer og reserver (afsnit 2.6) Opfølgning på låneramme (afsnit 2.7) Opfølgning på lønsumsloft (afsnit 2.8) 2.1 Specifikation af bevillingsudviklingen I dette afsnit anvendes tabel 2 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnit 2.1 følges der op på bevillingsændringer samlet set for hovedkonti under delloftet for driftsudgifter, samt hvad ændringerne kan henføres til. I tabel 2 opgøres ændringen i finansårets bevilling i alt, som følge af til- og fraførsler af bevillinger ved optag af tillægsbevillinger (TB) i løbet af året. Det er finansårets bevilling i alt, som udgør ministeriets aktuelle udgiftsloft, og n for årets resultat skal derfor ses i forhold hertil. Med henblik på at sikre en korrekt udfyldelse af tabellen indeholder faktaboks 4 nedenfor en udvidet vejledning til håndtering af de forskellige typer af bevillingsændringer. Derudover opgøres ændringen i finansårets disponible ramme som følge af allerede tildelte dispensationer til nettoforbrug af videreførsler. I den disponible ramme indgår således eventuelle tilladelser til at overskride finansårets bevilling i alt på det loftsstyrede område. Vejledning til håndtering af dispensationer til nettoforbrug af videreførsler fremgår ligeledes af faktaboks 4.
12 Side 11 af 48 Faktaboks 4: Vejledning til håndtering af bevillings- og rammeændringer Til- og fraførsel af bevilling, der optages på TB Overførsler fra 35 Overførsler mellem ministerområder inden for delloftet Definition og håndtering Tiltrådte bevillingsoverførsler fra TB-reserven på 35.1 samt til og fra øvrige reserver på 35, herunder eventuelle budgetreguleringer, der er opført på 35. Bevillingsoverførsler mellem ministerområder, som er hjemlet i de særlige bevillingsbestemmelser eller ved aktstykke. Omfatter kun bevillingsoverførsler til og fra konti, som ligger inden for delloftet for driftsudgifter. Det afstemmes med relevante budgetkontorer i Finansministerområdet, at overførslen er indarbejdet på begge ministerområder. Andre bevillingsændringer, herunder DUT Andre bevillingsændringer, som er hjemlede enten i de generelle eller særlige bevillingsbestemmelser eller ved aktstykke, herunder direkte TB-optag, udmøntning af centrale dispositionsbegrænsninger og DUT. Ved konstatering af merudgifter skal ministeriet forud for udgiftsopfølgningen tilse, at der opnås en aftale om finansiering med Finansministeriet. Ændrede skøn (TB) Ændrede skøn på taxameterstyrede bevillinger, der optages direkte på TB eller på aktstykke. Ved konstatering af merudgifter skal ministeriet tilse, at der opnås en aftale om finansiering med Finansministeriet. Til- og fraførsel af bevilling, der ikke optages på TB Ændrede skøn Definition og håndtering Merudgifter på lovbundne bevillinger, der optages direkte på regnskabet. Ved konstatering af merudgifter skal ministeriet tilse, at der opnås en aftale om finansiering med Finansministeriet. Nettoforbrug af videreførsler Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven Dispenseret nettoforbrug af videreførsler Definition og håndtering Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven indgår i opgørelsen af finansårets bevilling i alt. Dispenseret nettoforbrug af videreførsler indgår ikke i opgørelsen af finansårets bevilling i alt, idet det er en tilladelse til at overskride finansårets bevilling i alt ved yderligere forbrug af opsparede midler på specifikke konti med videreførselsadgang. Eventuelle dispensationer forhøjer dog det enkelte ministeriums disponible ramme. I bilag 1 (tabel B1) vedlægges den fulde liste over de til- og fraførsler af bevillinger (TB-transaktioner), som er registeret i SB og indarbejdet enten ved den aktuelle eller de forrige udgiftsopfølgninger, og som påvirker det samlede bevillingsniveau (set i forhold til FL13) for de loftsstyrede udgifter under delloftet. Interne TBtransaktioner på ministerområdet, som alene flytter bevillinger mellem konti under delloftet, skal ikke fremgå af bilagstabellen. Hver enkelt TB-transaktion skal kategoriseres i overensstemmelse med vejledningen i faktaboks 4. Af bilagstabellen skal ligeledes fremgå en oversigt over de enkelte dispensationer til nettoforbrug af videreførsler, som er tiltrådt forud for udgiftsopfølgningen. I tabel 2 angives den samlede bevillingsændring opdelt på TB-kategori samt dispensationsadgangen til nettoforbrug af videreførsler manuelt med udgangspunkt i bilagstabellen.
13 Side 12 af 48 Tabel 2: Udvikling i finansårets bevilling i alt og finansårets disponible ramme (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. Bevilling og ramme ved UO1 Bevilling og ramme ved UO2 Bevilling og ramme ved OU3 K1 K2 K3 Finanslovsbevilling i alt heraf FL heraf Indbudgetteret nettoforbrug af opsparing Finansårets bevilling i alt Til- og fraførsel af bevillinger ved TB-optag heraf tillægsbevillinger fra heraf overførsler mellem ministerområder heraf andre bevillingsændringer heraf ændrede skøn (TB) Finansårets disponible ramme heraf dispensation til nettoforbrug af videreførsler Anm.: K1 til K3 er løbende akkumulerede ændringer. Ændringerne ved UO1 indgår eksempelvis i ændringerne ved UO2. I kommentarboks 3 redegøres kort for de væsentligste til- og fraførsler af bevillinger, som er indarbejdet siden forrige udgiftsopfølgning. Det skal fremgå eksplicit, hvis der er indarbejdet tillægsbevillinger, hvor aktstykke ikke er endeligt tiltrådt, eller hvor finansiering er uafklaret. Det skal endvidere fremgå eksplicit, hvis der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti, som ligger uden for delloftet. Kommentarboks 3: Væsentligste ændringer i finansårets bevilling og finansårets disponible ramme (Skabelon - manuel udfyldelse) Her angives de væsentligste ændringer i bevilling og ramme samt årsagerne hertil. Det skal fremgå eksplicit, hvis der: 1) Er indarbejdet TB, hvor aktstykke ikke er endeligt tiltrådt eller hvor finansiering af uafklaret 2) Der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti/områder uden for delloftet, f.eks. som følge af DUT I kommentarboksen angives endvidere, hvis der på ministerområdet foreligger kendte, kommende TB-transaktioner, som endnu ikke er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen. I forlængelse heraf angives, hvorvidt der er taget højde for de kommende til- eller fraførsler af bevillinger i den nyeste. 2.2 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes figur 1 og tabel 3-4 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnit 2.2 sammenholdes og forklares den nyeste for årets resultat med finansårets bevilling i alt. Først skabes der overblik over den forventede udgiftsudvikling ved hjælp af figur 1 og tabel 3. Dernæst følges der op på den forventede udgiftsudvikling for udvalgte hovedkonti, jf. tabel 4. Slutteligt samles der i kommentarboks 4 op på de væsentligste årsager til den forventede udgiftsudvikling for hele delloftet.
14 Side 13 af Bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet som helhed I afsnit tages udgangspunkt i figur 1, som illustrerer den overordnede udvikling i ministerområdets for årets resultat (søjlerne) set i forhold til finansårets bevilling i alt (stregerne) på tidspunktet for udgiftsopfølgningen. I figur 1 angives overordnet i punktform dels beløbet for til- eller fraførsel af bevillinger på TB i alt og dels beløbet for ændringer i ministeriets for hele året, jf. nedenstående eksempel. Figur 1: Bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet som helhed (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) [Manuel udfyldelse] Differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste på [- 140 mio. kr.] består af følgende: Tilført TB på [20] mio. kr. ift. Finanslovsbevillingen i alt og [10] mio. kr. i forhold til forrige udgiftsopfølgning Grundbudget (mio. kr.) Prognose 1 for årets resultat (mio. kr.) Prognose 2 for årets resultat (mio. kr.) Ændret på [-120] mio. kr. ift. grundbudgettet og [30 mio. kr.] i forhold til forrige udgiftsopfølgning. Prognoser Finansårets bevilling i alt Den overordnede udvikling, som fremgår af figur 1, uddybes nedenfor i hhv. tabel 3 og 4, som viser differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste for året per bevillingskategori og på hovedkontoniveau Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori I afsnit foretages en bevillings- og udgiftsopfølgning for de forskellige bevillingskategorier, hvortil der er knyttet forskellige disponeringsregler i henhold til cirkulæret. I faktaboks 5 fremgår definitionen af bevillingskategorierne. Faktaboksen ligger til grund for tabel 3 nedenfor. Faktaboks 5: Definition af bevillingskategorier under delloftet for driftsudgifter Bevillingskategorier Bevillinger med videreførselsadgang Variable bevillinger Øvrige bevillinger (residual) Definition Alle konti med videreførselsadgang uanset bevillingstypen. Som udgangspunkt bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed og reservationsbevilling. Som udgangspunkt altid lovbundne bevillinger og bevillinger af typen statsfinansieret selvejende institution. Herudover bevillinger af fx typen anden bevilling, hvis denne er taxameterstyret. Bevillinger, der ikke falder under de ovenstående kategorier, herunder fx bevillinger af typen anden bevilling.
15 Side 14 af 48 Tabel 3 viser difference mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste for årets resultat for hver bevillingstype. Med Cirkulære om afprøvning af budgetlovens bestemmelser er adgangen til forbrug af videreførsler begrænset. Tabellen har bl.a. til formål at synliggøre om merforbrug på konti med videreførselsadgang finansieres af et tilfældigt mindreforbrug på en lovbunden eller taxameterstyret bevilling i strid med cirkulæret. Tabel 3: Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Mio. kr. Finansårets bevilling i alt Nyeste for året Difference ml. finansårets bevilling i alt og den nyeste K1 K2 K3=K2-K1 Delloft for driftsudgifter, i alt Bevillinger med videreførselsadgang Variable bevillinger Øvrige bevillinger I tilknytning til tabel 3 skal det sikres, at forbruget på bevillinger med videreførselsadgang samlet set er nul eller negativt uanset forbruget på de to andre bevillingstyper. Undtaget er konkrete hovedkonti, hvor der er indbudgetteret eller givet dispensation til et nettoforbrug af videreførsler. I bilag 1 (tabel B2) vedlægges en oversigt over nettoforbruget af videreførsler på hovedkontoniveau under delloftet for driftsudgifter. I kommentarboks 4 angives det, hvis der forventes et mindreforbrug af videreførsler på konti, hvor der er indbudgetteret eller givet dispensation til nettoforbrug af videreførsler Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti I afsnit foretages med udgangspunkt i tabel 4 en bevillings- og udgiftsopfølgning for de væsentligste hovedkonti på ministerområdet. De udvalgte hovedkonti skal både indgå i tabel 4 og danne grundlag for de senere afvigelsesforklaringer i afsnit Kriterierne for udvælgelsen af de væsentligste hovedkonti på ministerområdet er ikke entydige og kan variere på tværs af ministerområder. Af faktaboks 6 nedenfor fremgår de kriterier, der bør lægges vægt på i udvælgelsen af hovedkonti. Udvælgelsen af hovedkonto skal ske efter aftale med den relevante paragrafredaktør i Finansministeriet. Faktaboks 6: Væsentlighedskriterier for udvælgelse af hovedkonti for tabel 4 og 6 Der bør i udvælgelsen lægges vægt på hovedkonti: som udgør de største bruttobevillinger på ministerområdet som vedrører departementet og de væsentligste styrelser på ministerområdet som har numerisk store afvigelser mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste for årets resultat, jf. kolonne K7 i tabel 4
16 Side 15 af 48 som har numerisk store bagudrettede afvigelser mellem det realiserede forbrug og de forrige r, men hvor der ikke er en tilsvarende justering af den samlede for året, jf. kolonne K2 og K4 i tabel 6 hvor der er særlige usikkerheder eller risici knyttet til de indlæste r Tabel 4 viser difference mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste for året for de udvalgte hovedkonto. I bilag 1 (tabel B3) vedlægges den fulde liste fra SKS med samtlige hovedkonti for tabel 4. Tabel 4: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Mio. kr. Finanslovsbevilling i alt Bevilling TB Finansårets bevilling i alt Realiseret forbrug år-til-dato Prognose Nyeste for resten af året Nyeste for hele årets forbrug Difference ml. finansårets bevilling i alt og den nyeste Delloft for driftsudgifter i alt K1 K2 K3=K1+K2 K4 K5 K6=K4+K5 K7=K6-K XX Styrelse A XX Styrelse B XX Styrelse C XX Styrelse D XX Styrelse E XX Pulje F XX Ordning G XX Styrelse H XX Styrelse I XX Departement Øvrige Samlet redegørelse for den forventede udgiftsudvikling I afsnit samles der med udgangspunkt i figur 1 samt tabel 3 og 4 op på de væsentligste forhold vedrørende den forventede udgiftsudvikling under delloftet samt årsagerne hertil. Hermed skabes en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet. Af selve kommentarboksen fremgår de konkrete vurderingselementer, som skal indgå i redegørelsen. Kommentarboksen ligger til grund for den samlede udgiftsopfølgning i afsnit 1.2. Kommentarboks 4: Redegørelse for den forventede udgiftsudvikling (Skabelon - udfyldes manuelt) Her angives de væsentligste forhold vedrørende den forventede udgiftsudvikling samlet set, per bevillingskategori og for de enkelte hovedkonti. Redegørelsen skal ligge til grund for ledelsesresuméet i afsnit 2.1. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af følgende elementer: 1) De væsentligste forklaringer på det identificerede råderum / merforbrug under delloftet 2) Væsentlige budgetrisici forbundet med udgiftsudviklingen (udgiftspres og usikkerhed i øvrigt ift. n) 3) Muligheden for identifikation af yderligere råderum senere på året
17 Side 16 af 48 Ad 1) Redegørelse for de væsentligste forklaringer på det identificerede råderum / merforbrug under delloftet Dette skal bl.a. ske med udgangspunkt i kommentarboks 5, 6 og 7, afvigelsesforklaringerne i bilag 1 samt afvigelsesforklaringerne i forrige udgiftsopfølgninger. Ad 2) Redegørelsen for væsentlige budgetrisici skal indeholde en vurdering af, om der er/forventes: Risiko for (yderligere) udgiftsskred på lovbundne og taxameterstyrede områder Risiko for merudgifter, som følge af udgifter pålagt ved dom, fremskyndede afløb på tilskudskonti mv. Et stort bagudrettet merforbrug, som skal modsvares af mindreforbrug i den resterende del af året Behov for dispensation til nettoforbrug af videreførsler Væsentlige udfordringer ved den faktiske udmøntning af budgetkorrektioner og budgetreguleringer Ad 3) Redegørelsen for identifikation af yderligere råderum skal indeholde en vurdering af, om der er/forventes: Et stort bagudrettet mindreforbrug, som skal indhentes via merforbrug i den resterende del af året Uudmøntede reserver, hvor der endnu ikke foreligger en konkret udmøntningsplan Kontrol af forbrug af videreførsler: Som led i bevillings- og udgiftsopfølgningen skal det sikres, at udgiftsudviklingen efterlever cirkulærets regler om nettoforbrug af videreførsler. Det skal herunder angives eksplicit, hvis der forventes mindreforbrug på hovedkonti, hvor der er indbudgetteret eller givet dispensation til nettoforbrug af videreførsler (jf. tabel 3 og bilagstabel B2). 2.3 Uddybning af udviklingen og afvigelsesforklaringer I dette afsnit anvendes figur og tabel 6 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnit 2.3 uddybes udviklingen og årsagerne hertil. Først illustreres udviklingen samlet set for delloftet, og de bagudrettede og fremadrettede afvigelser realiseret ved den aktuelle udgiftsopfølgning fordeles på de fem afvigelseskategorier 2, jf. figur 2-5 og tabel 5. Dernæst følges der op på de bagudrettede og fremadrettede afvigelser for de væsentligste hovedkonti, der er udvalgt i afsnit 2.2, og årsagerne til afvigelserne uddybes, jf. tabel 6 og kommentarboks 6 og Prognoseudvikling for delloftet som helhed I afsnit følges der op på udviklingen for delloftet som helhed. Udviklingen illustreres via figur 2 og 3. Figur 2 viser regnskabet og den tidligere opdelt på år-til-dato og de fremadrettede r opdelt på kvartaler, mens figur 3 viser, hvordan den nyeste for årets resultat er ændret i forhold til grundbudgettet. Dette gøres ved 1) at vise forskellen mellem den forrige og grundbudgettet opdelt på perioden år-til-dato og de resterende kvartaler og 2) ved at vise de bagudrettede (år-til-dato) og fremadrettede (kvartalsvise) afvigelser realiseret ved den aktuelle udgiftsopfølgning. Dermed opnås et samlet overblik over, hvordan regnskab og r har udviklet sig i forhold til grundbudgettet og i forhold til hinanden. De to elementer i figur 3 er yderligere uddybet i faktaboks 7. 1 Figur 4-5 er valgfri. 2 Regnskabs-, periodiseringsafvigelser, aktivitets-, prisændringer og mindre væsentlige.
18 Side 17 af 48 Faktaboks 7: Uddybning af elementerne i figur 3 Forskellen mellem den forrige og grundbudgettet: Forskellen mellem grundbudgettet og den forrige er illustreret via de grå søjler i figur 3. De grå søjler viser således, den samlede op- eller nedjustering af n, som er foretaget ved (de) forrige udgiftsopfølgning(er) med udgangspunkt i henholdsvis det faktiske regnskab år.-til-dato og en revideret forventning til forbruget i de resterende kvartaler. Bagudrettede og fremadrettede afvigelser realiseret ved den aktuelle udgiftsopfølgning: De bagudrettede og fremadrettede afvigelser realiseret ved den aktuelle udgiftsopfølgning er illustreret via de orange, grønne og blå søjler i figur 3. Den orange søjle viser den bagudrettede afvigelse mellem regnskabet og forrige for det netop afsluttede kvartal. Lægges denne søjle sammen med den grå søjle for år-til-dato opnås et samlet overblik over, hvor meget regnskabet år-til-dato afviger fra grundbudgettet. De grønne søjler viser de fremadrettede afvigelser mellem den forrige og nyeste for årets resterende kvartaler. Lægges disse søjler sammen med de grå søjler for 3. og 4. kvartal opnås et samlet overblik over, hvor meget den nyeste for resten af året afviger fra grundbudgettet. Den blå søjle viser summen af den bagudrettede og de fremadrettede afvigelser og udgør dermed den samlede justering af n for hele året ved den aktuelle udgiftsopfølgning. Lægges denne søjle sammen med den grå søjle for hele året opnås et samlet overblik over, hvor meget den nyeste for hele årets resultat afviger fra grundbudgettet. Det bemærkes, at faktaboksen også ligger til grund for tabel 6, hvori den tilsvarende udvikling angives på hovedkontoniveau. Figur 2: Regnskab og r år-til-dato samt r for de øvrige kvartaler (mio. kr.) (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Figur 3: Prognoseændringer og afvigelser (mio. kr.) (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) halvår 3. kvartal 4. kvartal Regnskab Grundbudget Prognose 1 Prognose År-til-dato (1.+2. kvartal) kvartal 4. kvartal Hele årets resultat Forskel mellem grundbudget og forrige Bagudrettet afvigelse ved aktuelle udgiftsopfølgning Fremadrettet afvigelse ved aktuelle udgiftsopfølgning Nettoafvigelse ved aktuelle udgiftsopfølgning Det er valgfrit at supplere opfølgningen med figur 4-5, som illustrerer de bagudrettede og fremadrettede afvigelser for henholdsvis indtægter og udgifter.
19 Side 18 af 48 Figur 4: Uddybning af den bagudrettede afvigelse (opdelt på udgifter og indtægter) (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Figur 5: Uddybning af nettoafvigelsen (opdelt på udgifter og indtægter) (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) (2.000) Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Prognose 2. kvartal Regnskab 2. kvartal Bagudrettet afvigelse Forrige Nyeste Nettoafvigelse I kommentarboks 5 redegøres for de væsentligste ændringer i n (dvs. opeller nedjusteringer), der tidligere er foretaget i årets løb på ministerområdet. Kommentarboks 5: Redegørelse for væsentlige ændringer i tidligere r (Skabelon - udfyldes manuelt) Denne kommentarboks bruges til at redegøre for de op- og nedjusteringer af n for hele årets resultat (nettoafvigelserne), som er foretaget ved tidligere udgiftsopfølgninger, dvs. ved udgiftsopfølgning 2 redegøres der for de primære årsager til de op- og nedjusteringer af n for årets resultat, der fandt sted ved udgiftsopfølgning Prognoseafvigelser fordelt på afvigelseskategorier I afsnit fordeles hhv. den bagudrettede og fremadrettede afvigelse for delloftet som helhed på de fem afvigelseskategorier, jf. tabel 5 3. Den bagudrettede afvigelse er afvigelserne mellem det realiserede forbrug år-til-dato og den forrige, mens den fremadrettede afvigelse er afvigelsen mellem de to seneste skøn for resten af året. Dermed skal den samlede bagudrettede og fremadrettede afvigelse angivet i tabel 5 stemme overens med i alt værdien i kolonne K3 og K5 i tabel 6. Afvigelser, som ikke opfylder ministerområdets væsentlighedskriterium, skal medtages i kategorien mindre væsentlige. 3 Regnskabs-, periodiseringsafvigelser, aktivitets-, prisændringer og mindre væsentlige.
20 Side 19 af 48 Tabel 5: Delloft for driftsudgifter: Årsager til afvigelser (mio. kr.) (Skabelon udfyldes manuelt eller via excelredskabet Tabeller til afvigelser delloft for driftsudgifter ) Bagudrettet afvigelse Fremadrettet afvigelse 1. Regnskabsafvigelser Periodiseringsafvigelser Aktivitetsændringer Prisændringer Mindre væsentlige Afvigelse i alt Fordelingen skal ske med udgangspunkt i afvigelsesforklaringerne i bilag Prognoseudvikling og afvigelsesforklaringer på hovedkontoniveau I afsnit uddybes den overordnede udvikling, der fremgår af figur 2 og 3 og tabel 5. I nedenstående tabel 6 angives således udviklingen i n på hovedkontoniveau. I bilag 1 (tabel B5) findes en udvidet forklaring på kolonnerne i tabel 6, herunder på sammenhængen til figur 3. Tabel 6 skal indeholde de samme udvalgte hovedkonti, som fremgår af tabel 4. Tabellens i alt linje skal udgøre den samlede sum for hele delloftet. I bilag 1 (tabel B4) vedlægges den fulde liste fra SKS med samtlige hovedkonti for tabel 6. Tabel 6: Prognoseændringer og afvigelser per hovedkonti mv. (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Ændringer i år-til-dato Ændringer i resten af året Ændringer i hele året Mio. kr. Delloft for driftsudgifter i alt Nyeste for hele året Forskel ml. forrige og grundbudgettet Bagudrettet afvigelse ved den aktuelle UO Forskel ml. forrige og grundbudgettet Fremadrettet afvigelse ved den aktuelle UO Forskel ml. forrige og grundbudgettet Nettoafvigelse ved den aktuelle UO Samlet forskel ml. den nyeste og grundbudgettet K1 K2 K3 K4 K5 K6=K2+K4 K7=K3+K5 K8=K6+K XX Styrelse A XX Styrelse B XX Styrelse C XX Styrelse D XX Styrelse E XX Pulje F XX Ordning G XX Styrelse H XX Styrelse I XX Departement Øvrige
21 Side 20 af 48 Anm.: Prognosen for forbrug år-til-dato (fx 1. halvår 2013) er lig med n for seneste kvartal plus regnskabstallene for de forudgående kvartaler (RQ1+PG1Q2). Forskellen mellem denne og grundbudgettet for samme periode beregnes som (RQ1+PG1Q2)-(GBUQ1+GBUQ2). Anm.: Prognosen for forbrug resten af året (fx 2. halvår 2013) er lig med den nyeste for de fremadrettede kvartaler (PG1Q3+PG1Q4). Forskellen mellem denne og grundbudgettet for samme periode beregnes som (PG1Q3+PG1Q4)- (GBUQ3+GBUQ4). Årsagerne til afvigelserne i tabel 6 uddybes via kommentarboks 6 og 7. I kommentarboksene sammenfattes årsagerne til de bagudrettede og fremadrettede afvigelser realiseret ved den aktuelle udgiftsopfølgning for de hovedkonti i tabellen med store afvigelser. Dette gøres med udgangspunkt i afvigelsesforklaringerne i bilag 3. Kommentarboks 6 og 7 skal alene indeholde et udvalg af de hovedkonti, som fremgår af tabel 6. Det er således kun de hovedkonti med store bagudrettede eller fremadrettede afvigelser, som skal indgå i kommentarboksene. I kommentarboks 6 angives afvigelsesforklaringer for hovedkontiene med de største bagudrettede afvigelser. Følgende angives i kommentarboksen: Hvilke hovedkonti afvigelserne kan henføres til. Summen af afvigelserne Uddybning af årsagerne til afvigelserne.
22 Side 21 af 48 Kommentarboks 6: Uddybning af de væsentligste bagudrettede afvigelser (Udfyldes manuelt eller via excelredskabet Tabeller til afvigelser delloft for driftsudgifter ) Hovedkonto Afvigelsestype Forklaring Sum af afvigelser XX Styrelse A 1. Regnskabsafvigelser Regnskabsafvigelse på -20 mio. kr. som skyldes manglende kontering af indkøb af nyt IT-system Periodiseringsafvigelser Mindreforbrug på -80 mio. kr. som følge af, at aktivitet XX først i gangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX. XX Styrelse B 2. Periodiseringsafvigelser Mindreforbrug på -50 mio. kr. som følge af, at aktivitet XX først i gangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX. 3. Aktivitetsændringer Aktivitetsændringen er et resultat at, af aktivitet XX ikke igangsættes som følge af XX XX Styrelse C 3. Aktivitetsændringer Der har været en mindreudgift i andet kvartal på - 50 mio. kr., som skyldes færre ansøgninger til XX end forventet. XX Styrelse D 2. Periodiseringsafvigelser Periodiseringsafvigelsen er et resultat af: -60 mio. kr.: Et mindreforbrug grundet aktivitet XX først igangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX. 160 mio. kr.: Et merforbrug som følge af, at aktivitet XX er faldet i andet kvartal frem for tredje kvartal grundet XX. 3. Aktivitetsændringer Aktivitetsændringerne er primært et resultat af øget aktivitet som følge en stigning i sagsgodtgørelserne i andet kvartal. XX Styrelse H 2. Periodiseringsafvigelser Periodiseringsafvigelsen på 80 mio. kr. skyldes tidligere udbetaling af midler til XX end forventet ved udarbejdelsen af forrige XX Styrelse I 2. Periodiseringsafvigelser Der har været et merforbrug på 50 mio. kr. som følge af at udbetalingen til XX er betalt tidligere end forventet ved udarbejdelsen af forrige. 3. Aktivitetsændringer Der har været øget aktivitet som følge af igangsættelsen af to særlige dommerundersøgelser XX Departement Samlet afvigelse for de udvalgte hovedkonti 3. Aktivitetsændringer Merudgift på 50 mio. kr. i andet kvartal som skyldes, at aktivitet XX er igangsat som følge af den politiske aftale XX I kommentarboks 7 angives de afvigelsesforklaringer for hovedkontiene med de største fremadrettede afvigelser. Følgende angives i kommentarboksen: Hvilke hovedkonti afvigelserne kan henføres til. Summen af afvigelserne. Uddybning af årsagerne til afvigelserne.
23 Side 22 af 48 Kommentarboks 7: Uddybning af de væsentligste fremadrettede afvigelser (Udfyldes manuelt eller via excelredskabet Tabeller til afvigelser delloft for driftsudgifter ) Hovedkonto Afvigelsestype Forklaring Sum af afvigelser XX Styrelse A 2. Periodiseringsafvigelser Merforbrug på 80 mio. kr. som følge af, at aktivitet XX først i gangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX. 80 XX Styrelse B 2. Periodiseringsafvigelser Merforbrug på 50 mio. kr. som følge af, at aktivitet XX først i gangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX. XX Styrelse C 3. Aktivitetsændringer Der forventes i tredje og fjerde kvartal et merforbrug på i alt 70 mio. kr., idet der forventes en højere tilgang til uddannelse XX. Tilgangen forventes at stige med i alt 580 elever. XX Styrelse D 2. Periodiseringsafvigelser Periodiseringsafvigelsen er et resultat af: 60 mio. kr.: Et merforbrug grundet aktivitet XX først igangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX mio. kr.: Et mindreforbrug som følge af, at aktivitet XX er faldet i andet kvartal frem for tredje kvartal grundet XX. XX Styrelse H 2. Periodiseringsafvigelser Periodiseringsafvigelsen på -100 mio. kr. skyldes tidligere udbetaling af midler til XX end forventet ved udarbejdelsen af forrige. XX Styrelse I 3. Periodiseringsafvigelser Der forventes et mindreforbrug på -50 mio. kr., som følge af, at udbetalingen til XX er betalt tidligere end forventet ved udarbejdelsen af forrige. XX Departement Samlet afvigelse for de udvalgte hovedkonti 3. Aktivitetsændringer Merudgift på 50 mio. kr. som skyldes, at aktivitet XX er igangsat som følge af den politiske aftale XX Overblik over vedlagte dispensationsanmodninger I dette afsnit anvendes skabelonerne i afsnittet. I afsnit 2.4 følges op på nye dispensationsanmodninger til nettoforbrug af videreførsler, som er oversendt til Finansministeriet parallelt med udgiftsopfølgningen. I tabel 7 angives eventuelle nye dispensationsanmodninger fra ministerområdet vedrørende forbrug af videreførsler samt formålet med dispensationen. Konkrete dispensationsanmodninger vedlægges udgiftsopfølgningen. Tabel 7: Dispensationsanmodninger vedrørende forbrug af videreførsler (Skabelon udfyldes manuelt) Hovedkonto Anmodet dispensation (mio.kr.) Formål XX Styrelse B 50 Midlertidig opfyldning af underliggende bevillingsmæssigt fald XX Styrelse D 4 Større afløb på pulje end forventet I alt 54 I kommentarboks 8 redegøres evt. for væsentlige forhold vedrørende de vedlagte dispensationsanmodninger.
Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten
Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2016 Indhold 0 Indledning... 1 0.1 Baggrund... 1 0.2 Formål... 1 0.3 Målgruppe... 1 0.4 Opbygningen af vejledningen... 1 0.5 Datagrundlag... 1 0.6 Systemunderstøttelse...
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017
Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten. Februar 2017
Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten Februar 2017 Indhold 0. Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Vejledningens anvendelsesområde... 4 0.3 Målgruppe... 4 0.4 Opbygningen af vejledningen... 4
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten
Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten Februar 2015 Indhold 0. Indledning 3 0.1 Baggrund 3 0.2 Vejledningens anvendelsesområde 4 0.3 Målgruppe 4 0.4 Opbygningen af vejledningen 4 0.5 Datagrundlag
Læs mereVejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles. August 2016
Vejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles August 2016 Side 2 af 9 Indhold Vejledning om det koncernfælles grundbudgetnotat... 3 1. Overblik over ministerområdet... 4 2. Driftsbevilling og statsvirksomhed...
Læs mereVejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledning til God økonomistyring i staten
Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning Vejledning til God økonomistyring i staten November 2013 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Ændringer i cirkulære og vejledning 3 1.2 Formålet med kravene
Læs mereVejledning om budgettering. regnskabsopfølgning. November 2015 - 1 -
Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning November 2015 20 16-1 - Indhold 1 Indledning 3 1.1 Ændringer i cirkulære og vejledning 3 1.2 Formålet med kravene til økonomistyring i staten
Læs mereVejledning om grundbudgetnotat Virksomheder. August 2016
Vejledning om grundbudgetnotat Virksomheder August 2016 Side 2 af 8 Indhold Vejledning om virksomhedens grundbudgetnotat... 3 1. Driftsbevilling og statsvirksomhed... 4 1.1 Budgettering af væsentlige hovedkonti...
Læs merea. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.
Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning
Læs mereKom godt i gang med de nye krav til økonomistyring i Vejledning til Projekt god økonomistyring i den offentlige sektor
Kom godt i gang med de nye krav til økonomistyring i 2012 Vejledning til Projekt god økonomistyring i den offentlige sektor December 2011 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Målgruppe 3 1.3 Læsevejledning
Læs mere0 Indledning 3 0.1 Målgruppe for vejledningen 3 0.2 Vejledningens indhold 3
Indhold 0 Indledning 3 0.1 Målgruppe for vejledningen 3 0.2 Vejledningens indhold 3 1 Indlæsning i SKS 4 1.1 Valg af metode til indlæsning 4 1.2 Teknisk understøttelse med standardkonti i SKS 4 1.3 Indlæsning
Læs mereUdgiftsopfølgning i SBS for institutioner
Udgiftsopfølgning i SBS for institutioner Vejledning i udarbejdelse af bidrag til udgiftsopfølgning for institutioner Version 1.1. Opdateret 17. oktober 2019 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Processen...
Læs mereSystemunderstøttet udgiftsopfølgning
Systemunderstøttet udgiftsopfølgning Vejledning til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger Januar 2014 Indhold 0 Indledning 4 0.1 Målgruppe for vejledningen 4 0.2 Vejledningens indhold 4 1 Indlæsning i SKS
Læs merea. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige resultater af den statslige udgiftskontrol,
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 155 Offentligt Aktstykke nr. 155 Folketinget 2017-18 Bilag 155 Finansministeriet. København, den 27. juni 2018. a. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige
Læs mereUdgiftsopfølgning i SBS for departementer
Udgiftsopfølgning i SBS for departementer Vejledning i udarbejdelse af udgiftsopfølgning for et ministeransvarsområde Version 1.1. Opdateret 17. oktober 2019 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Processen...
Læs mereEgedal Kommune Center for Administrativ Service
Bilag 2 Notat om budgetopfølgning Driftsbevillinger under centre Figur 1 Afløbsprofil 2016 udgifter Grafen ovenfor viser det aggregerede periodiserede drifts-udgiftsbudget for kommunen, sammenholdt med
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 2 Regelgrundlag Version 1 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Opdatering 3 1.2 Den økonomiske styring i staten 3 1.3 Udgiftsstyring 4 1.4 Bevillingsstyring 5 1.5 Ekstern
Læs mereOm bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1
Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede
Læs mereAdministrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015
Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør
Læs mereVejledning om bevillingsafregning for 2014
Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af
Læs mereTemperaturmåling - Økonomistyring i staten
Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse
Læs mere10. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag til forslag til finanslov 2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 322 Offentligt Sagsnr. 2018-3667 Doknr. 549396 Dato 14-08-2018 10. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag til forslag til finanslov 2019
Læs mereVejledning om administration af satsreguleringspuljen
Vejledning om administration af satsreguleringspuljen 1. Indledning Parallelt med de centrale finanslovsforhandlinger forhandles der hvert efterår særskilt om udmøntningen af satspuljen. Satspuljen administreres
Læs mereVejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.
Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten December 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler
Læs mereVejledning om bevillingsafregning 2015
Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereAdministrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015
Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL16 29. september 2015 Der er med finanslovforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør
Læs mereKorrektioner af udgiftslofter for 2017
Korrektioner af udgiftslofter for 2017 31. august 2018 Der er foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2017 i medfør af budgetlovens 8 og Lov om fastsættelse af udgiftslofter
Læs mereMåneds- og udgiftsopfølgning for budgetansvarlige
Måneds- og udgiftsopfølgning for budgetansvarlige Indledning Denne vejledning gennemgår de opgaver, du som budgetlægger skal udføre i forbindelse med en måneds- eller udgiftsopfølgning (herefter opfølgning).
Læs mereSocial-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 322 Offentligt. Vedr. FFL19 for 10. Til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 322 Offentligt Vedr. FFL19 for 10. Til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget Indhold Samlet bevillingsoversigt på FFL19 Udgifter under delloft
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i
Læs mereAdministrative korrektioner af udgiftslofter på FFL august 2016
Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL17 29. august 2016 Der er med finanslovforslaget for 2017 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2017-2019 i medfør af
Læs mereFinansudvalget Aktstk. 40 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 40 Offentligt Aktstykke nr. 40 Folketinget 2017-18 40 Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 29. november 2017. a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om
Læs mereCenter for Ejendomme og Intern Service
Bilag. PU Planudvalget Realiseret Januar - November - December 27 i alt og (Realiseret ifht. ) forventning og Redningsberedskab - -,% Intern service 45.64.69 35.882.38-9.759.552-2,38% 4.377.73 7.77.73
Læs mereBudgetopfølgning i SBS
Budgetopfølgning i SBS Vejledning i budgetopfølgning for den budgetansvarlige Version 1.0. Opdateret 3. september 2019 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Processen... 3 1.2 Hvornår... 4 1.3 Forudsætninger...
Læs mereÅrsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.
NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner med rammeaftale 19. januar 2016 Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapporten 2015 Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan
Læs mere2.1. Serviceudgifter Forventningerne til udgifterne under servicerammen er vist i nedenstående tabel. 2. FR Korr. B 2014
Bilag 1a. Udvalgsgennemgang samt specifikation af 2. FR Dette bilag indeholder en mere detaljeret gennemgang af det forventede regnskab på det skattefinansierede område. For det brugerfinansierede område
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereFinansielt regnskab for de centralt styrede konti
1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereForslag til finanslov for finansåret Social- og Indenrigsministeriet. Teknisk gennemgang. Den 1. sep. 2016
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 380 Offentligt Forslag til finanslov for finansåret 2017 15. Social- og Indenrigsministeriet Teknisk gennemgang Den 1. sep. 2016 Indhold Kort om finansloven
Læs mereBilag 13 Finansiering konto 7 og 8 ØU
Konto 7 Oktober Økonomiudvalget Afvigelsesforklaringer Kategorier for afvigelsesforklaringer Bagudrettet afvigelse Fremadrettet afvigelse Forebyggelse/ Handleplan Beløb Beløb Periodiseringsafvigelser Udgifter
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mere5. Tillæg til afvigelsesforklaringer
5. Tillæg til afvigelsesforklaringer 5.1. Udgiftsopfølgning 4, 2015 Socialstyrelsens afvigelsesforklaringer i forbindelse med udgiftsopfølgning 4 fremgår herunder, jf. tabel 22. I nedenstående er de væsentligste
Læs mereRetningslinjer for udformning af it-aktstykker. August 2019
Retningslinjer for udformning af it-aktstykker August 2019 Retningslinjer for udformning af it-aktstykker Denne vejledning indeholder retningslinjer for udformningen af it-aktstykker til Finansudvalget
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereVedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015
Vedrørende: Forventet regnskab 2015 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2015 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk
Læs mereSkriftlig fremsættelse (29. januar 2015)
2014/1 SF.L L 113 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeren (Bjarne Corydon): Skriftlig fremsættelse (29. januar 2015) Herved tillader jeg
Læs mereBeslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.
Samlet politisk budgetopfølgning Overskrift Første politiske budgetopfølgning - beslutning Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 243 Folketinget Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 243 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereVejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016
Vejledning om Bevillingsafregning 2016 Oktober 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereSkriftlig fremsættelse (28. januar 2016)
2015/1 SF.L L 104 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Skriftlig fremsættelse (28. januar 2016) Herved tillader
Læs mereVejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser. Juni 2018
Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg
Læs merea. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Aktstykke nr. 133 Folketinget 2016-17 133 Finansministeriet. København, den 12. januar 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Læs mereFinansudvalget. Aktstk Offentligt
Finansudvalget Aktstk. 160 - Offentligt Finansudvalget Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 09-06-2009 a. Undervisningsministeriet anmoder
Læs mereBagudrettet afvigelse Fremadrettet afvigelse Samlet afvigelse Januar - Juni Juli - December 2016 i alt. Afvigelse mellem forventning og budget
Juni Bilag 13 Økonomiudvalget Korrigeret Realiseret forbrug og ) Korrigeret Korrigeret Kommunaldirektør -1.93.814 3.983.835 5.887.649-39% 18.474.441 23.879.765 5.45.324 16.57.627 8.284.951-8.285.676 Direktør
Læs mereSide 1 af 16. Vedligehold decentrale stamdata i SKS
Side 1 af 16 Vedligehold decentrale stamdata i SKS Indholdsfortegnelse Side 2 af 16 1. Indledning... 3 2. Generelt om stamdata i SKS og vedligeholdelse af disse... 3 2.1. CENTRALE STAMDATA... 4 2.2. DECENTRALE
Læs mereForslag til finanslov for finansåret Børne- og Socialministeriet
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 345 Offentligt Forslag til finanslov for finansåret 2018 15. Børne- og Socialministeriet Teknisk gennemgang 6. september 2017 Disposition
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereResultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019
Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019 Indledning Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed er i efteråret 2017 oprettet som en del af regeringens sammenhængsreform.
Læs mere2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., j.nr. 2018/4356 Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereBudgetvejledning. Budgetvejledning 2016
Budgetvejledning Budgetvejledning 2016 Budgetvejledning Budgetvejledning 2016 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for udgiftspolitik og modernisering Christiansborg Slotsplads
Læs mereLoftskorrektioner på FL17
Loftskorrektioner på FL17 December 2016 I forbindelse med efterårets forhandlinger om DK2025 Et stærkere Danmark og finansloven for 2017 blev der fremsat ændringsforslag til de gældende udgiftslofter for
Læs mere18.21.03. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. 10. Basisydelser Udgift 60,3 mio. kr.
Aktstykke nr. 150 Folketinget 2009-10 Afgjort den 24. juni 2010 150 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. København, den 15. juni 2010. a. Integrationsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. januar 2011 Sagsbehandler Anette Thede Telefon direkte 76 16 73 55 Sagsid 2011-52 Notat Økonomiske konsekvenser af finansloven
Læs mereOprindeligt budget. Forventet årsresultat Driftsbalance
Bilag 2 Notat om samlet budgetopfølgning Overskrift Anden politiske budgetopfølgning - beslutning Beslutningstema På baggrund af 2. politiske budgetopfølgning skal det besluttes om budgetopfølgningen kan
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2018-19 Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereBilag 2 - Retningslinjer for skabeloner
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi BILAG 2 Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner Indhold Nye skabeloner... 2 Skabelon 1 Det samlede resultat... 2 Skabelon 2 Regnskabsprognose...
Læs mereAktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 2. maj Skatteministeriet. København, den 24. april 2019.
Aktstykke nr. 142 Folketinget 2018-19 Afgjort den 2. maj 2019 142 Skatteministeriet. København, den 24. april 2019. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning
Læs mereBagudrettet afvigelse Fremadrettet afvigelse Samlet afvigelse Januar - Juni Juli - December 2016 i alt. Afvigelse mellem forventning og budget
Juni Bilag 9.2 Planudvalget Realiseret forbrug realiseret forbrug og korrigeret Budget og forbrug fordelt på rammer Samlet afvigelse Januar - Juni Juli - December 216 i alt Prognosepræcision (Realiseret
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereRetningslinjer for udformning af it-aktstykker. Juli 2017
Retningslinjer for udformning af it-aktstykker Juli 2017 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Budgetvejledningen fastsætter i pkt. 2.2.18 regler for håndtering af statslige it-projekter. Denne
Læs mere2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.
2. budgetopfølgning for budget 2019 d. 2.8.2019 Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019. Resumé 2. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. halvår 2019 samt de
Læs mereCenter for Ejendomme og Intern Service
Økonomiudvalget Realiseret forbrug og Budget og forbrug fordelt på rammer Samlet afvigelse Februar - December 216 i alt ) Fælles Administration 1.36.1 846.28-19.72-18% 11.673.114 11.623.186-49.928 12.79.214
Læs mereCenter for Plan, Kultur og Erhverv
Center for Plan, Kultur og Erhverv September Planudvalget realiseret forbrug og korrigeret Budget og forbrug fordelt på rammer Samlet afvigelse Januar - September Oktober - December 216 i alt Prognosepræcision
Læs mereInformation til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.
Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-
Læs mereBagudrettet afvigelse Fremadrettet afvigelse Samlet afvigelse Januar - Juni Juli - December 2016 i alt. Afvigelse mellem forventning og budget
Juni Bilag 1 Teknik- og Miljøudvalget Korrigeret Realiseret forbrug realiseret forbrug og korrigeret Budget og forbrug fordelt på rammer Samlet afvigelse Januar - Juni Juli - December 216 i alt Prognosepræcision
Læs mereFokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige
1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt
Læs mereTillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen
Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen 1. udgave juni 2006 1. Indledning Denne vejledning er kun relevant for
Læs mereRegnskab 2010. Vedtaget budget 2011
Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i
Læs mereNotat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet
Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1009238 Dato 15. august 2012 Notat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet Problem I henhold
Læs mereCirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde
Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen Januar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2014 om satspuljen Finansministerens redegørelse af
Læs mereJanuar - Februar Marts - December 2017 i alt. Afvigelse mellem. Korrigeret. budget korrigeret. budget
Konto 7 Februar Økonomiudvalget Beløb Rangering Periodiseret og nuar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I -185.145.375-18.11.217-19.58.72-211.4.962-211.24.717-199.61.632-231.44.167-181.56.9-192.143.288-193.633.121-219.166.5-22.374.389-2.397.848.178
Læs mereØkonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014
Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune I løbet af 2014 er ledigheden for de forsikrede ledige i Holbæk Kommune faldet overraskende
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereVejledning om ændringer i nummerstrukturen
Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...
Læs mereBudgetopfølgning April 2013
Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april
Læs mereDokumentation af loftskorrektioner FL15
Dokumentation af loftskorrektioner FL15 12. december 2014 I forbindelse med ændringsforlagene til finansloven for 2015 er der foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne i medfør
Læs mereKorrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL august Samlede korrektioner på FFL15
Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL15 26. august 2014 Samlede korrektioner på FFL15 I forbindelse med finanslovsforslaget for 2015 er der lagt en række justeringer af de gældende udgiftslofter
Læs mereCenter for Plan, Kultur og Erhverv
Kultur- og Erhvervsudvalget Korrigeret Realiseret forbrug Budget og forbrug fordelt på rammer Samlet afvigelse Februar - December 216 i alt ) Korrigeret Korrigeret Kultur og Fritid 3.18.24 2.391.913-716.291-23%
Læs mereJanuar - Februar Marts - December 2017 i alt. Afvigelse mellem forventning og budget. Se bemærkningerne under den bagudrettede afvigelse.
Bilag 4. Center for Plan, Kultur og Erhverv Februar Planudvalget Afvigelser Hele kroner Bagudrettet afvigelser Fremadrettet afvigelser Samlet afvigelse Korrigeret Realiseret Januar - Februar Marts - December
Læs mereSkriftlig fremsættelse (20. januar 2009)
2008/1 SF.L L 101 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen):: Skriftlig fremsættelse (20. januar 2009) Herved tillader
Læs mereAktstykke nr. 57 Folketinget Afgjort den 23. februar Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 10. februar 2017.
Aktstykke nr. 57 Folketinget 2016-17 Afgjort den 23. februar 2017 57 Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 10. februar 2017. a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereForslag til finanslov for finansåret 2015
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 355 Offentligt Forslag til finanslov for finansåret 2015 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 25-09-2014 MINISTERIET FOR BØRN,
Læs mereDet forventede regnskab
SKABELON 1 Det forventede regnskab Tabel 1. Det forventede regnskab pr. april 2011 (nettoudgifter, mio. kr., 1-decimal) Bevilling Vedtage t budget 2011 Korrigere t budget 2011 Perioderegnskab pr. april
Læs mereSkabelon. Redegørelse for rammeændringer fra FFL08 (I) til FFL08 (II) [X-ministerium] 4. december 2007 J.nr
[X-ministerium] Skabelon 4. december 2007 J.nr. 09-126 Redegørelse for rammeændringer fra FFL08 (I) til FFL08 (II) 1. Rammeændringer [Rammeændringerne fra FFL08 (I) til FFL08 (II) skal gennemgås for hver
Læs mereOverførsler fra 2012 til. Korrigeret budget. (incl. Overførsler)
Afvigelse ml. seneste skøn og korr. ("-"=merforbrug) Skøn 31/8 Skøn 31/5 Skøn 31/3 Forbrug pr. 31/8-2013 Overførsler fra 2012 til 2013 Korrigeret (incl. Overførsler) Oprindeligt Budget 31. august 2013
Læs mereFastsættelse af udgiftslofter for maj 2013
Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni
Læs mereCenter for Ejendomme og Intern Service
Center for Ejendomme og Intern Service September Planudvalget Realiseret forbrug realiseret forbrug og korrigeret Budget og forbrug fordelt på rammer Samlet afvigelse Januar - September Oktober - December
Læs mere