Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune

Transkript

1 NIRAS Konsulenterne A/S Rosenvænget 10B DK-5250 Odense SV Telefon Fax Direkte: Telefon Fax CVR-nr Nøgletalsrapport Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune Juli 2007

2 2 Indhold: Indledning Overordnede rammebetingelser Overordnet skat/serviceforhold og balanceindikator Andre overordnede udgifts- og balanceindikatorer Sammenfatning...14 Bilagstabeller Tabel 1.50, Udgiftsbehov Tabel 3.10, Ressourcegrundlag Tabel 1.10, Overordnede nøgletal Tabel 4.10, Ressourceforbruget på hovedkontoniveau Graf 1.54, Udgiftsbehov pr. indbygger (gns. indeks) Graf 4.16, Skattefinansierede nettodriftsudgifter Tabel 1.40, Udgiftsbaseret resultatopgørelse Graf 1.42, Resultat ordinær driftsvirksomhed

3 3 Indledning Denne rapport præsenterer en nøgletalsanalyse af Furesø Kommunes økonomiske situation og overordnede skatte- og udgiftspolitik. Analysen bygger på data for de nye kommuners 2007 budgetter samt udviklingen i de seneste 5-6 år for de tidligere kommuner aggregeret op på de nye kommuner. Alle nøgletal stammer fra ECO Nøgletal Hvor intet andet er angivet er nøgletal for hele landet beregnet som et vægtet gennemsnit af alle landets kommuner, ekskl. København, Frederiksberg og Bornholm. Gennemsnit for sammenligningsgruppen og for regionen er beregnet som uvægtede gennemsnit af kommunerne i sammenligningsgruppen/regionen. Bemærk at 2007 tallene bygger på budgetoplysninger. Strukturreformen med nye kommuner og nye opgaver betyder, at der knytter sig større usikkerhed til budgetterne for 2007 end vanligt. Dette gælder ikke mindst udgifterne til de nye kommunale udgiftsområder samt udgifterne til administration. Samtidig knytter der sig også nogle forbehold til regnskaberne for 2006, da disse er aflagt af kommuner, der formelt ikke længere eksisterer ligesom der har været ekstraordinære konteringer i kraft af amtskommunernes ophør og mange kommuner på forskellig vis har indefrosset deres institutioners opsparinger for at undgå budgetoverskridelser og den dermed forbundne risiko for at blive ramt af Thors Hammer. Rapporten er udarbejdet af Kurt Houlberg.

4 4 1. Overordnede rammebetingelser Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række faktorer og betingelser, som omgivelserne sætter for kommunens virke. Disse faktorer kan man opsummere i to nøgletal: Kommunens udgiftsbehov Kommunens velstand (som udtryk for kommunens muligheder for at finansiere udgifterne) Disse to forhold sætter rammerne for kommunens mulighed for at levere og finansiere service til borgerne. Altså på den ene side de udgiftsbehov, som kommunens udgiftspolitik skal tilgodese og på den anden side de muligheder kommunen har for at få finansieret de pågældende udgifter. I ECO Nøgletal måles kommunens velstand ved hjælp af Ressourcegrundlaget (jfr. definition nedenfor). En kommunes rammebetingelser kan således anskueliggøres i følgende figur: Den enkelte kommunes placering i figuren er ikke noget, den selv vælger. Placeringen er givet af omgivelserne og som sådan et udtryk for udefrakommende betingelser, som kommunen ikke på kort sigt kan påvirke. Men det er klart, at der er placeringer i figuren, som ud fra et økonomisk synspunkt er mere attraktive end andre. Jo længere en kommune er placeret ned imod nederste højre hjørne, jo mindre pres vil der være på kommunens ressourcer og dermed større økonomisk dispositions- og handlefrihed. Omvendt vil kommuner, der er placeret i øverste venstre hjørne af figuren, opleve et betydeligt større pres på kommunens ressourcer, da man her er i en situation med store udgiftsbehov og ringe muligheder for at finansiere udgifterne.

5 5 Ifølge Indenrigsministeriets opgørelse har Furesø i 2007 udgiftsbehov, der ligger 5 procent under landsgennemsnittet (bilag 1, tabel 1.50). I forhold til en gennemsnitskommune har Furesø relativt mange 0-6 årige og 7-16 årige, men dette mere end udlignes af, at der i Furesø er relativt få borgere uden beskæftigelse, ligesom der er relativt få børn i familier med lav uddannelse og relativt få enlige ældre. Det samlede udgiftsbehov ligger således på indeks 95,0 (med hele landet = 100). Kommunernes velstand opgøres i ECO Nøgletal i form af Ressourcegrundlaget. Ressourcegrundlaget er beskatningsgrundlaget korrigeret for udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt netto renter og afdrag (bilag 2, tabel 3.10). Furesø kommunens beskatningsgrundlag ligger med kroner pr. indbygger ca kroner pr. indbygger over landsgennemsnittet. Furesø Kommune bidrager imidlertid med relativt store beløb i generelle tilskud og udligning, og selv om Furesø har større indtægter fra selskabsskatter end en landsgennemsnitlig kommune, så har Furesø også betydeligt større rente- og afdragsudgifter end gennemsnitligt. Særligt iøjnefaldende er det, at Furesø Kommune har rente- og afdragsudgifter på mere end 5000 kroner pr. indbygger, hvor en landsgennemsnitlig kommune har rente- og afdragsudgifter på små 800 kroner pr. indbygger. Fortidens synder betyder med andre ord, at Furesø Kommune har en rente- og afdragsbelastning, der har store konsekvenser for kommunens aktuelle muligheder for at finansiere service til borgerne. Omregnes disse øvrige indtægter til beskatningsgrundlagsværdi, så betyder disse indtægter at Furesø Kommune har et ressourcegrundlag på ca kr. pr. indbygger et ressourcegrundlag der ligger ca kroner pr. indbygger under landgennemsnittet. Omsat til indeksform betyder dette, at hvor Furesø Kommunes beskatningsgrundlag ligger på indeks 139,0 (hele landet = 100), så ligger ressourcegrundlaget på indeks 96,3 (hele landet = 100). Og det er vel at mærke ressourcegrundlaget, der er bestemmende for de aktuelle finansieringsmuligheder. Ressourcegrundlaget ligger ikke bare 4 procent under landsgennemsnittet, men ligger også procentpoint under gennemsnittet i Furesø Kommunes sammenligningsgruppe og kommunerne i Region Hovedstaden (jfr. bilag 3, tabel 1.10). Rammebetingelserne kan opsummeres i et relativt forsimplet mål for de betingelser, kommunens omgivelser sætter for kommunens muligheder. Dette mål kaldes i ECO Nøgletal for Ressourcepres 1, og defineres som ressourcegrundlag/udgiftsbehov. Med udgiftsbehov 5 procent under landsgennemsnittet og ressourcegrundlag 3,7 procent under landsgennemsnittet, så ligger ressourcepresset for Furesø Kommune i 2007 på indeksværdi 98,7. Dette kan fortolkes derhen, at udgiftsbehovene lægger ca. 1 procent mindre pres på ressourcerne i Furesø Kommune end i en landsgennemsnitlig kommune. Men hvad der er nok så væsentligt, så ligger ressourcepresset i Furesø Kommune 5-6 procentpoint over gennemsnittet i sammenligningsgruppen og i region Hovedstaden. En tilstand Furesø Kommune her og nu ikke har nogen mulighed for at ændre på, da det som tidligere nævnt er udtryk for udefra givne betingelser, som kommunen ikke på kort sigt har mulighed for at påvirke. 1 I tidligere år var betegnelsen Udgiftspres.

6 Betingelserne er derfor som udgangspunkt betydeligt vanskeligere i Furesø Kommune end i de omgivende kommuner. Dette illustreres tydeligt i nedenstående landsgrafik over ressourcepres

7 7 For at være i balance med sine omgivelser skal en kommunes skat/serviceforhold over en årrække ligge på niveau med det ressourcepres, som kommunen er underlagt. De strukturelle rammebetingelser givet af ressourcepresset betyder, at Furesø kommune for at være i økonomisk balance i 2007 kan have et serviceniveau, der er 1 procent over landsgennemsnittet eller et beskatningsniveau, der er 1 procent under landsgennemsnittet eller en kombination af disse. Altså i forhold til landsgennemsnittet en relativ fordelagtig situation. Hvis Furesø Kommune havde ligget i Jylland med de normer for skat-/serviceforhold, der gør sig gældende der, så ville Furesø Kommunes situation kunne karakteriseres som meget fordelagtig. Men nu ligger Furesø Kommune ikke i Jylland, men i en del af landet, hvor mulighederne og normerne for skat- /serviceforhold typisk er nogle helt andre. Med et ressourcepres, der ligger 5-6 procentpoint over gennemsnittet i sammenligningsgruppen og i region Hovedstaden, så er Furesø Kommune også tvunget til at have et serviceniveau, der er 5-6 procent under gennemsnittet i sammenligningsgruppen/regionen eller et beskatningsniveau, der er 5-6 procent over gennemsnittet i sammenligningsgruppen/regionen eller en kombination af disse. Men hvordan har kommunen så tilpasset sin skat og service til disse regionalt set vanskelige rammebetingelser? 2. Overordnet skat/serviceforhold og balanceindikator Overordnet kan man opsummere en kommunes finansierings- og udgiftspolitik i to nøgletal: Beskatningsniveau Serviceniveau (som forholdet mellem de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter og udgiftsbehovene) Forholdet mellem disse to nøgletal kan så igen opsummeres i skat/serviceforholdet, der netop er defineret som forholdet mellem beskatningsniveau og serviceniveau. Jo højere skat/serviceforholdet er, jo mere betaler borgerne i skat i forhold til den givne service. Skat/serviceforholdet er et grovkornet mål for den skatte- og udgiftspolitik, kommunen har valgt at føre under de givne betingelser. For at kommunens økonomi skal være i balance, skal skat/serviceforholdet over en årrække være på samme niveau som de rammebetingelser, der er givet i form af ressourcepresset. Når Furesø Kommune således har et ressourcepres i 2007 på 98,7 så udstikker dette niveauet for skat/serviceforholdet, hvis kommunen ønsker at skatte- og udgiftspolitikken skal være i harmoni med de givne rammebetingelser. Skat/serviceforholdet i Furesø Kommune ligger i 2007 på indeks 90,7 og indikerer dermed en betydelig ubalance i fht. ressourcepresset på indeks 98,7. En ubalance der måske i et enkelt eller to år kan finansieres ved ekstraordinære indtægter, likviditetsforbrug eller låntagning. Men en uholdbar tilstand, hvis den er vedvarende og i særdeleshed, hvis der er tale om en ubalance i denne størrelsesorden.

8 8 Furesø Kommune Ressourcepres og skat/serviceforhold ,0 106,0 104,0 102,0 Gns. indeks 100,0 98,0 Ressourcepres Skat/service forhold (skattefin.) 96,0 94,0 92,0 90, Furesø Kommune Ressourcepres 106,7 106,8 100,9 96,0 98,7 Skat/service forhold (skattefin.) 95,4 94,4 94,1 95,4 90,7 Graf 1.12 viser udviklingen i ressourcepres og skat/serviceforhold fra Udviklingen er kendetegnet ved, at ressourcepresset fra 2003 til 2005 har ligget 6-12 procenpoint over skat/serviceforholdet, hvilket er en klar indikation af, at økonomien har været dårligere balanceret end i landsgennemsnitlig kommune. Fra 2004 til 2006 ser der ud til at ske en ændring, idet ressourcepresset falder med ca. 10 indekspoint, altså et udtryk for at rammebetingelserne er blevet mindre snærende. I 2006 er der således tæt på at være balance mellem skat/serviceforhold og ressourcepres. Imidlertid opstår der i 2007 igen et gab mellem ressourcepres og skat/serviceforhold, idet ressourcepresset stiger uden at skat/serviceforholdet følger med op. Tværtimod, så falder skat/serviceforholdet. En væsentlig del af forklaringen på stigningen i ressourcepres og fald i skat/serviceforhold fra 2006 til 2007 skyldes, at Furesø Kommune med de nye opgaver og de nye udligningskriterier i 2007 ligger på indeks 95,0 mht. udgiftsbehov, mens Furesø

9 9 Kommune i den gamle udligningsordning lå på indeks 100,5 (bilag 5, graf 1.54). Når serviceniveauet således stiger fra 2006 til 2007, så er det ikke fordi Furesø Kommune har øget udgifterne mere end andre kommuner. Faktisk har Furesø Kommune i forhold til andre kommuner budgetteret med en relativt beskeden stigning i de skattefinansierede udgifter fra 2006 til 2007 (bilag 6, graf 4.16). I 2007 ligger Furesø Kommunes skattefinansierede udgifter således på niveau med gennemsnittet i sammenligningsgruppen og i regionen. I forlængelse af det relative fald i udgiftsbehov fra 2006 til 2007, sker der også fra 2006 til 2007 et markant fald i Furesø Kommunes indtægter fra udligning og generelle tilskud. Samlet set bliver der i 2007 altså tale om en betydelig ubalance mellem ressourcepres og skat/serviceforhold. Balanceindikator Balancen mellem kommunens skatte- og udgiftspolitik på den ene side og ressourcepresset på den anden kan opsummeres i et simpelt nøgletal kaldet Balanceindikator, hvor skat/serviceforholdet netop sættes i forhold til ressourcepresset. Dette svarer til at vurdere, om beskatningsniveauet med det givne ressourcegrundlag er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter. Balanceindikatoren bliver dermed uafhængig af, hvordan udgiftsbehovene er beregnet, idet udgiftsbehovene falder ud af ligningen. En balanceindikator på over 100 betyder, at kommunen opererer med et skat/serviceforhold, der er tilstrækkeligt til at skabe en balance i forhold til rammebetingelserne, der svarer til andre kommuners. En balanceindikator på under 100 indikerer derimod, at der er et balanceproblem, særligt hvis tilstanden er gældende over flere år. Da kommunen ikke på kort sigt kan påvirke ressourcepresset, bliver kommunen i dette tilfælde nødt til enten at hæve skatten og/eller reducere serviceniveauet. Balanceindikatoren for budget 2007 er vist for alle landets kommuner i nedenstående landsgrafik.

10 Det fremgår, at Furesø Kommune i 2007 hører til den gruppe af kommuner i Danmark, hvor der er den største ubalance. 10

11 11 Furesø Kommune Balanceindikator ,0 102,0 100,0 98,0 Gns. indeks 96,0 Kommunen Smln.gruppen Regionen 94,0 92,0 90,0 88, Furesø Kommune Kommunen #I/T 89,4 88,4 90,7 99,4 91,9 Smln.gruppen 100,7 99,2 98,5 100,0 100,9 99,7 Regionen 101,7 100,1 100,0 101,3 101,8 100,3 Ovenstående graf viser billedligt det samme som den tidligere graf med ressourcepres og skat/serviceforhold, idet balanceindikatoren er et udtryk for afstanden mellem ressourcepres og skat/serviceforhold. Når balanceindikatoren vies særskilt opmærksomhed er det både fordi, at der her er tale om et mere direkte balancemål, men også for at understrege, at vurderingen af balancen i kommunens økonomi ikke er et produkt af, hvordan udligningsordningen på et givet tidspunkt er skruet sammen. Som grafen viser, har Furesø Kommunes balanceindikator i alle årene fra 2002 til 2007 ligget under 100, hvilket indikerer at der er betydelige finansierings- og balanceproblemer. Kun i 2006 er der tæt på at være balance, men i 2007 er der igen tale om en betydelig ubalance. En ubalance der naturligvis kan ende med at være mindre, hvis indtægterne bliver større end budgetteret og/eller udgifterne bliver mindre end budgetteret. Men omvendt også en ubalance, der kan ende med at være endnu større, hvis udgifterne bliver større end budgetteret og/eller indtægterne mindre. I lyset af den relativt beskedne udgiftsvækst fra 2006 til 2007 er det sidste scenarium antageligvis mere

12 12 sandsynligt end det første. Men under alle omstændigheder må det endelige regnskabsresultat imødeses med en vis spænding. 3. Andre overordnede udgifts- og balanceindikatorer Resultatet af den ordinære drift er et udtryk for, hvor stort beløb kommunen har til rådighed til investeringer, gældsafvikling og opsparing. Overskud på den ordinære drift er derfor nødvendigt for at sikre råderum til anlægsinvesteringer (skoler, plejehjem, rådhuse mv.), gældsafvikling og konsolidering af kommunekassen (opsparing til uforudsete udgifter og sværere tider). Sund kommunaløkonomisk fornuft tilsiger, at eventuelle anlægsindtægter, indtægter fra grundsalg, overskud på forsyningsvirksomheder, ekstraordinært store skatteindtægter eller frigivelse af deponerede beløb som udgangspunkt ikke bør bruges til at finansiere driftsaktiviteter, men først og fremmest bør bruges til gældsafvikling og som et centralt element i kommunens langsigtede anlægsstrategi. Store indtægter fra anlæg eller grundsalg kan derfor ikke på sigt kompensere for en grundlæggende driftsmæssig ubalance. Furesø Kommune har i 2007 budgetteret med et resultat af den ordinære drift på minus 1000 kroner pr. indbygger (bilag 7, tabel 1.40), mens en landsgennemsnitlig kommune har budgetteret med et driftsresultat på plus 1000 kroner pr. indbygger. Tabel 1.40 Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet UDGIFTSBASERET RESULTATOPGØRELSE BUDGET 2007 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Indtægter i alt Skattefinansierede driftsudgifter (ekskl. ældreboliger), korr. for "Sælg-og-lej-tilbage" driftsudgifter pga. "Sælg-og-lej-tilbage" Renter (ekskl. renter pga. SOLT) renteeffekt af "Sælg-og-lej-tilbage" Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område, ældreboliger og jordforsyning) Jordforsyning, anlæg RESULTAT AF DET SKATTE- FINANSIEREDE OMRÅDE

13 13 Hvis Furesø Kommune skulle realisere det samme driftsresultat som en landsgennemsnitlig kommune ville det derfor kræve, at driftsindtægterne blev forøget med 2000 kroner pr. indbygger eller driftsudgifterne tilsvarende reduceret med 2000 kroner pr. indbygger. For Furesø Kommune svarer dette til, at driftsresultatet i 2007 samlet skal forbedres med 79,7 mio. kroner. Furesø Kommune har i 2007 budgetteret med store indtægter fra anlæg og grundsalg, og har på denne måde fået budgettet til at hænge sammen og har - hvis budgettet holder - udsigt til et meget komfortabelt samlet resultat af det skattefinansierede område. Men som nævnt ovenfor er dette ikke en økonomisk bæredygtig og langtidsholdbar måde at imødegå den grundlæggende driftsmæssige ubalance, som det negative driftsresultat er udtryk for. Problemet bliver ikke mindre af, at negative driftsresultater historisk mere er reglen end undtagelsen, hvis man ser på det samlede resultat i de to kommuner, der i dag udgør Furesø Kommune (bilag 8, graf 1.42). I de sidste 7 år er det kun i 2006, der er tale om et positivt driftsresultat. Fokuserer vi på budget 2007 er situationen således den, at driftsresultatet giver en gennemsnitskommune 1000 kroner pr. indbygger til anlægsinvesteringer, gældsafvikling og opsparing, mens der i Furesø er minus 1000 kroner til rådighed. Ydermere ved vi fra tidligere, at Furesø Kommune har en betydeligt større afdragsbyrde end andre kommuner, og derfor i princippet har behov for at realisere et større driftsresultat end andre kommuner. En større andel af driftsresultatet er med andre ord bundet af afdragsudgifter i Furesø Kommune. I nedenstående tabel er lavet en beregning af, hvor meget af driftsresultatet, der er tilbage til anlægsinvesteringer og opsparing, når afdragene er betalt. Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Resultat af ordinær driftsvirksomhed Afdrag på lån Driftsresultat efter afdrag på lån Hvor en gennemsnitkommune har 376 kroner pr. indbygger tilbage til investeringer og opsparing, så har Furesø Kommune minus 3159 kroner pr. indbygger. Hvis Furesø Kommune skulle kunne finansiere sine afdrag over driften ville det med andre ord kræve en driftsmæssig forbedring på 3159 kroner pr. indbygger, svarende til i alt 118,9 mio. kroner i Furesø Kommune. I denne hypotetiske situation har Furesø dog fortsat ikke noget driftsmæssigt bidrag til investeringer og opsparinger. Hvis Furesø skulle have det samme driftsmæssige bidrag

14 14 til investeringer og opsparinger som en gennemsnitskommune (376 kroner pr. indbygger) ville det samlet kræve en forbedring af driften på 133 mio. kroner i budget Skattemæssigt svarer dette til en stigning i udskrivningsprocenten på 2 procentpoint. 4. Sammenfatning Furesø Kommune har store balanceproblemer. Furesø Kommune har også meget vanskelige vilkår for at skabe balance. Furesø Kommunes meget vanskelige situation skyldes ikke mindst, at Furesø Kommune er belastet af årlige rente- og afdragsudgifter på mere end kroner pr. indbygger. Furesø Kommune har som udgangspunkt et meget højt beskatningsgrundlag pr. indbygger, faktisk så højt at det ligger 39 procent over landsgennemsnittet. Beskatningsgrundlaget som sådan siger dog mere om, hvor rig borgerne er, end om hvor rig kommunen er. Korrigeres beskatningsgrundlaget for udligning og generelle tilskud, andre skatter samt netto rente- og afdragsudgifter fås et mere præcist udtryk for, hvor god en kommunes aktuelle finansieringsmuligheder er. Målt på dette ressourcegrundlag ligger Furesø Kommune i 2007 ikke længere over landsgennemsnittet men 4 procent under landsgennemsnittet. Furesø kommunes overordnede rammebetingelser kan opsummeres i, at Furesø Kommune har et ressourcepres, der ligger ca. 1 procent under landsgennemsnittet. Men hvad der er nok så væsentligt for Furesø, så er der tale om et ressourcepres, der ligger 5-6 procentpoint over det gennemsnitlige ressourcepres i den del af landet, hvor Furesø ligger. I forhold til de omgivende kommuner har Furesø Kommune således betydeligt vanskeligere vilkår. Udfordringen fra det regionalt set meget store ressourcepres har Furesø Kommune ikke været i stand til at imødegå i budget Det budgetterede skat/serviceniveau er ganske enkelt for lavt til at skabe balance i forhold til de udgiftsbehov og finansieringsmuligheder, som kommunen aktuelt står overfor. Ubalancen kommer dels til udtryk ved, at balanceindikatoren ligger så meget som 8 procent under landsgennemsnittet, dels ved at Furesø Kommune har budgetteret med et betydeligt negativt driftsresultat. Driftsresultatet er således utilstrækkeligt til at finansiere de store rente- og afdragsudgifter, som Furesø har. Hvis Furesø Kommune efter at have betalt afdragene på lånene skulle have det samme driftsresultat til rådighed til anlægsinvesteringer og opsparing som en gennemsnitskommune, så ville det kræve en forbedring af driften med kroner pr. indbygger. Skatten skulle med andre ord forøges og/eller udgifterne reduceres med, hvad der samlet set svarer til 133 mio. kroner. 2 Der er ikke taget hensyn til eventuelle beløb frigivet fra deponering. Men disse bør som udgangspunkt heller ikke betragtes som et middel til at skabe balance på driften.

15 Analysen anskueliggør på forskellig vis de alvorlige balanceproblemer, som Furesø Kommune står i og som udgør en meget betydelig skatte- og udgiftspolitisk udfordring. Ikke bare i de kommende år, men lige her og nu. 15

16 Bilagstabeller 16

17 17 1. Tabel 1.50, Udgiftsbehov 2007 GENERELLE NØGLETAL 1.50 Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet UDGIFTSBEHOV 2007 Aldersgruppernes andel af befolkningen jan. 2007, prognose (pct.) 0-6 årige 9,1 8,8 8,6 8, årige 15,5 13,7 13,1 13, årige 3,9 3,5 3,4 3, årige 2,9 3,9 4,4 4, årige 7,8 10,7 11,3 11, årige 7,0 7,4 7,3 7, årige 37,7 36,7 36,1 35, årige 9,7 9,1 8,8 8, årige 5,0 4,8 5,2 5,2 85 årige og derover 1,3 1,5 1,8 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitlig rejsetid til 2000 indbyggere 1,0 1,2 1,1 2,1 Aldersbestemte udg.bhv. pr. indb (indeks) 101,7 98,5 98,7 100,0 Andel årige uden beskæftigelse over 5 pct. (i pct. af årige 2006) 8,7 11,2 11,7 12,7 Andel årige uden erhvervsuddannelse (i pct. af årige 2006) 18,5 25,4 23,9 25,8 Udlejede beboelseslejligh. (i pct. af boliger) 32,8 32,0 32,3 30,0 Psykiatriske patienter 2,2 2,5 2,6 2,4 Familier i visse boligtyper (i pct. af familier) 29,0 32,1 30,7 25,8 Andel børn i familier med lav uddannelse (i pct. af hjemmeboende børn jan. 2006) 8,8 13,5 12,8 13,6 Andel enlige over 65 år (i pct. af 65+ årige) 38,6 43,9 46,6 46,5 Andel personer med lavindkomst 1,0 1,1 1,3 1,4 Andel handicappede 0,5 0,6 0,6 0,6 Andel indvandrere og efterkommere 7,9 8,4 8,6 5,2 Beregnet antal tabte leveår 1,0 2,5 2,3 2,2 Nedgang i befolkningstal 0,7 0,5 0,7 0,5 Socioøk. udgiftsbehov pr. indb. (indeks) 80,5 101,1 102,6 100,0 Udgiftsbehov i alt pr. indb. (indeks) 95,0 99,5 100,1 100,0 Udgiftsbehov budget 2007 pr. indb (ekskl. brugerfinansieret område og "sælg-og-lej-tilbage) Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Furesø er: > 1.99 Gruppen omfatter kommuner mellem og indb. Ressourcepresset er lavt ECO-Analyse a/s

18 18 Gruppe: Generelle nøgletal Indhold: Udgiftsbehov 2007 Erstatter: Tabelside 1.50 Side: 1.50 Udsendt: 28. februar 2006 Udsendt: 9. marts 2007 (rettet 16. marts) Generelle oplysninger: Kilder: Tabellen viser nøgletal for udgiftsbehov Tabellen bygger på Indenrigsministeriets opgørelse af udgiftsbehovskriterier i forbindelse med beregningen af udligning og tilskud For en nærmere gennemgang af de enkelte behovskriterier henvises til "Kommunal udligning og generelle tilskud 2007, juni 2006". De første 10 nøgletal bygger på de af Indenrigsministeriet opgjorte befolkningstal for jan. 2007, hvor befolkningstallet er det antal indbyggere, som kommunen iflg. bistandsloven er forpligtet til at betale for. Ved de resterende nøgletal er opgørelsen sket i forhold til registerfolketallet pr. 1. januar 2007, hvor andet ikke er anført. Udgiftsbehov pr. indbygger er beregnet som et indeks, hvor hele landet er sat lig med 100. Ved beregningen af udgiftsbehovet pr. indbygger er det beregnede udgiftsbehov sat i forhold til de samlede kommunale skattefinansierede nettodriftsudgifter i budget 2007, dvs. ekskl. det brugerfinansierede område og ældreboliger. Udgifterne er desuden korrigeret for den driftsmæssige betydning af "Sælg-og-lej-tilbage" på grundlag af indberetninger direkte til ECO-Analyse (jfr. tabel 4.10). Antallet af kommuner i Hele Landet er: 98 Udgiftsbehovskriterierne stammer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud 2007, Juni Alle øvrige oplysninger stammer fra Danmarks Statistikbank ( Sammenligningsgruppen: Sammenligningsgrupperne er dannet på grundlag af 2 kriterier, kommunestørrelse og ressourcepres. Ressourcepresset er defineret som forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Ved beregningene af ressourcegrundlaget er taget hensyn til udskrivningsgrundlag, grundværdier, generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto rente- og afdragsudgifter.

19 19 2. Tabel 3.10, Ressourcegrundlag 2007 FINANSIELLE FORHOLD 3.10 Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet FINANSIELLE NØGLETAL 2007 Udskrivningsgrundlag Grundværdier Beskatningsgrundlag Øvrige indtægter: Generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge, sektorsp. udligning + særlige tilskud Kommunale bidrag til regionerne Selskabsskatter Øvrige skatter Refusion af købsmoms Nettorenter pga. "Sælg-og-lej-tilbage" Øvrige nettorenter Driftsudgifter pga. "Sælg-og-lej-tilbage" Nettorenter i alt, korr. for SOLT Afdrag på lån Øvrige indtægter i alt Ressourcegrundlag Ress.grundlag ekskl. renter, afdrag og SOLT Udskrivningsprocent 25,37 24,69 24,42 24,58 Grundskyldspromille 24,02 25,32 25,29 24,64 Beskatningsniveau 25,38 24,90 24,61 24,58 Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Furesø er: > 1.99 Gruppen omfatter kommuner mellem og indb. Ressourcepresset er lavt ECO-Analyse a/s

20 20 Gruppe: Finansielle forhold Indhold: Finansielle nøgletal 2007 Erstatter: Tabelside 3.10 Side: 3.10 Udsendt: 21. marts 2006 Udsendt: 9. marts 2007 (ændret 22. juni) Generelle oplysninger: Alle beløb er beregnet i kroner pr. indb. På grund af strukturreformen er tabellen ikke direkte sammenlignelig med tidligere udsendte tabeller. De væsentligste ændringer vedrører: 1. Ejendomsværdiskat indgår ikke længere i beregningen af beskatningsgrundlaget. 2. I beskatningsgrundlaget indgår 9,4 % af grundværdierne (mod tidligere 7,0%). 3. Kommunale grundbidrag til regionerne indgår i Udligning og generelle tilskud. 4. Udskrivningsprocent, grundskyldspromille og beskatningsniveau stiger meget pga. overtagelse af amtskommunale opgaver mv. 5. Selskabsskatter indgår i udligningsordningen 6. Momsudligningsordningen er omlagt, så funktion 7.87 nu kun indeholder efterreguleringer af refusion af købsmoms En række kommuner har indberettet oplysninger direkte til ECO-Analyse om brug af "Sælg-og-lej-tilbage" (jfr. På grundlag af disse indberetninger er ressourcegrundlaget korrigeret for den forøgelse af driftsudgiften ("husleje"), der følger af "Sælg-og-lej-tilbage", parallelt med den korrektion, der er sket af kommunens driftsudgifter (jfr. tabel 4.10). Det er skønnet, at der i 2007 er 15 kommuner, der har budgetteret med ekstraordinært store rente- eller afdragsudgifter pga. omlægning af lån mv. For disse kommuner er ikke benyttet de budgetterede rente- og afdragsudgifterne i I stedet er rente- og afdragsudgifterne i regnskab 2006 fremskrevet til 2007 prisniveau. Jfr. Bilag 6 til tabel 1.20 for en liste over de pågældende kommuner. Antallet af kommuner i Hele Landet er: 98 Særlige definitioner, afgrænsninger mv.: Øvrige skatter omfatter Anden skat pålignet visse kommuner, Anden skat på fast ejendom og Øvrige skatter og afgifter. Beskatningsgrundlag er lig Udskrivningsgrundlag plus 9,4% af Grundværdierne Beskatningsniveauet er opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. Ressourcegrundlag er beregnet som beskatningsgrundlag plus "øvrige indtægter" omregnet til beskatningsgrundlagsværdi, dvs. øvrige indtægter er divideret med det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i året og ganget med 100. Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet er i 2007: 24,58 Kilder: Oplysninger om "Øvrige indtægter" stammer fra Danmarks Statistikbank. Alle øvrige oplysninger om beskatningsforhold stammer fra Indenrigsog sundhedsministeriets "Det kommunale budget 2007". Sammenligningsgruppen: (jfr. tabel 4.10)

21 21 3. Tabel 1.10, Overordnede nøgletal 2007 GENERELLE NØGLETAL 1.10 Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet OVERORDNEDE NØGLETAL 2007 Udgiftsbehov pr. indb. 95,0 99,5 100,1 100,0 Beskatningsgrundlag pr. indb. 139,0 112,2 120,7 100,0 Ressourcegrundlag pr. indb. 96,3 106,3 107,8 100,0 Ressourcepres 98,7 93,8 92,9 100,0 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indb. 108,3 108,0 107,6 100,0 Serviceniveau 114,0 108,6 107,7 100,0 Beskatningsniveau 103,3 101,4 100,2 100,0 Skat/service forhold 90,7 93,4 93,1 100,0 Faktisk udgiftspres 112,5 101,8 100,0 100,0 Balanceindikator 91,9 99,7 100,3 100,0 Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Furesø er: > 1.99 Gruppen omfatter kommuner mellem og indb. Ressourcepresset er lavt ECO-Analyse a/s

22 22 Gruppe: Generelle nøgletal Indhold: Overordnede nøgletal 2006 Erstatter: Tabelside 1.10 Side: 1.10 Udsendt: 31. marts 2006 Udsendt: 23. marts 2007 (opdateret 22. juni) Generelle oplysninger: Alle tal i tabellen er beregnet som indekstal med landsgennemsnittet sat lig 100. Bemærk at tabellen mht. udgiftsbehov, driftsudgifter mv. kun omfatter det skattefinansierede område. En række kommuner har indberettet oplysninger direkte til ECO-Analyse om brug af "Sælg-og-lej-tilbage" (jfr. For disse kommuner er både nettodriftsudgifter og ressourcegrundlag korrigeret for den forøgelse af driftsudgifterne, der følger af "Sælg-og-lej-tilbage". Kilder: Oplysningerne stammer fra tabel 1.50, 3.10 og 4.10 (jfr. disse). Særlige definitioner, afgrænsninger mv.: Ressourcegrundlaget er opgjort som i tabel Skattefinansierede nettodriftsudgifter er opgjort som i tabel Ressourcepres viser hvor store udgiftsbehovene er i forhold til kommunens ressourcegrundlag, dvs. at det er beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder. Ressourcepres blev på tidligere tabeller kaldt "Udgiftspres (beregnet)". Serviceniveau er beregnet som de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter sat i forhold til kommunens udgiftsbehov. Skat/service-forholdet angiver hvor meget borgerne i kommunen betaler i skat sat i forhold til, hvor stort serviceniveauet er. Dette indeks er således beregnet som beskatningsniveauet divideret med serviceniveauet. Jo højere værdi kommunen har på dette indeks desto mere betaler borgerne i skat i forhold til den givne service. Faktisk udgiftpres er beregnet som de skattefinansierede nettodriftsudgifter i forhold til ressourcegrundlaget. Balanceindikator er defineret som forholdet mellem skat/service forhold og ressourcepres (eller forholdet mellem beskatningsniveauet og det faktiske udgiftspres). Indikatoren viser, om beskatningsniveauet er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter, givet det ressourcegrundlag som kommunen har. Sammenligningsgruppen: Sammenligningsgrupperne er dannet på grundlag af 2 kriterier, kommunestørrelse og ressourcepres. Ressourcepresset er defineret som forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Ved beregningene af ressourcegrundlaget er taget hensyn til udskrivningsgrundlag, grundværdier, generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto rente- og afdragsudgifter.

23 23 4. Tabel 4.10, Ressourceforbruget på hovedkontoniveau RESSOURCEFORBRUGET PÅ HOVEDKONTONIVEAU 4.10 NETTODRIFTSUDGIFTER BUDGET 2007 Alle tal er beregnet i kroner pr. indb. Alle nøgletal er korrigeret for "sælg-og-lej-tilbage". DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet 0. Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse (ekskl Ældreboliger) 6. Fællesudgifter og administration Skattefinansierede nettodriftsudgifter i alt kr. pr. indb Heraf: - Overførsler Service (inkl. administration) Ældreboliger kr. pr. indb DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder mv. i alt kr. pr. indb NETTODRIFTSUDGIFTER I ALT KR. PR. INDB (Korrigeret for "Sælg-og-lej-tilbage" i alt) Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Furesø er: > 1.99 Gruppen omfatter kommuner mellem og indb. Ressourcepresset er lavt ECO-Analyse a/s

24 24 Gruppe: Ressourceforbruget på hovedkonti Indhold: Nettodriftsudgifter budget 2007 Erstatter: Tabelside 4.10 Side: 4.10 Udsendt: 25. januar 2006 Udsendt: 1. marts 2007 Generelle oplysninger: Tabellen viser nettodriftsudgifterne for det skattefinansierede område opdelt på hovedkonti ifølge budget Udgifterne er opgjort eksklusiv evt. beregnede omkostninger (hovedart 0). En række kommuner har indberettet oplysninger direkte til ECO-Analyse om brug af "Sælg-og-lej-tilbage" (jfr. På grundlag af disse indberetninger er ALLE nøgletal i tabellen korrigeret for den forøgelse af driftsudgiften ("husleje"), der følger af "Sælg-og-lej-tilbage". Allernederst i tabellen er anført, hvor meget nøgletallene i alt er korrigeret for "Sælg-og-lej-tilbage". Bemærk, at 5.30 Ældreboliger er opgjort selvstændigt, dvs. hverken er medregnet under det skattefinansierede eller brugerfinansierede område. Oplysninger om bruttodriftsudgifter bringes på tabelside Antallet af kommuner i Hele Landet er: 98 Særlige definitioner, afgrænsninger mv.: Ældreboliger er opgjort selvstændigt, dvs. er hverken medregnet under det skattefinansierede eller brugerfinansierede område. Det brugerfinansierede område er defineret som udgifterne på hovedkonto 1. Forsyningsvirksomheder mv.: , Forsyningsvirksomheder , , Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Alle øvrige udgifter betragtes som skattefinansierede. Overførsler er defineret som udgifterne på (Erhvervsgrunduddannelser), , og (Introduktionsprogram mv. for udlændinge), (Førtidspensioner og personlige tillæg), (Sygedagpenge), (Kontanthjælp og aktivering mv.), og (Boligstøtte) (Løntilskud til personer i fleksjob mv.) samt (Beskæftigelsesordninger). Alle øvrige SKATTEfinansierede udgifter betragtes som serviceudgifter. Bemærk at serviceudgifterne inkluderer administration. Kilder: Danmarks Statistikbank ( Sammenligningsgruppen: Sammenligningsgrupperne er dannet på grundlag af 2 kriterier, kommunestørrelse og ressourcepres. Ressourcepresset er defineret som forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Ved beregningene af ressourcegrundlaget er taget hensyn til udskrivningsgrundlag, grundværdier, generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto rente- og afdragsudgifter.

25 25 5. Graf 1.54, Udgiftsbehov pr. indbygger (gns. indeks) OVERORDNEDE NØGLETAL GRAF 1.54 Furesø Kommune Udgiftsbehov pr. indbygger (gns. indeks) 101,0 100,0 99,0 Gns. indeks 98,0 Kommunen Smln.gruppen Regionen 97,0 96,0 95, Furesø Kommune Kommunen 98,2 100,4 99,9 99,4 100,5 95,0 Smln.gruppen 98,2 98,5 98,5 98,5 98,6 99,5 Regionen 98,7 98,9 99,1 99,2 99,6 100,1 ECO-Analyse a/s

26 26 Gruppe: Overordnede nøgletal Indhold: Udgiftsbehov pr. indb (indeks) Erstatter: Side: 1.54 Udsendt: Udsendt: 9. juli 2007 Generelle oplysninger: Grafen viser udviklingen i udgiftsbehovene som opgjort af Indenrigs- og sundhedsministeriet i forbindelse med beregningen af tilskud og udligning. Beregningen af udgiftsbehovet er sket på den måde, at landsgennemsnittet i hvert af årene er sat lig med 100. Figuren viser derfor, hvordan situationen i kommunen udvikler sig i fht. gennemsnittet (ekskl. København, Frederiksberg og Bornholm). Det bør i den forbindelse nævnes, at landsgennemsnittet kan ændre sig fra år til år. Man kan derfor godt være i den situation, at udgiftsbehovet i ens egen kommune er stigende, samtidig med at kurven viser en faldende tendens. Dette sker naturligvis, hvis stigningen i udgiftsbehovet på landsplan er større end stigningen i ens egen kommune. Man bør med andre ord være varsom med at fortolke figuren isoleret for kommunen, idet figuren alene siger noget om, hvordan udviklingen i kommunen har været I FORHOLD TIL gennemsnittet for landets kommuner. Jævnfør tabel 1.50 for opgørelsen af udgiftsbehovene i det enkelte år. Antallet af kommuner i hele landet er: 98 (-3) Antallet af kommuner i hele landet 2007 er: 98 Databrud pga. struktur- og udligningsreform Strukturreform, udligningsreform mv. betyder, at kommunernes opgaver og udgiftsbehov er ændret fra og med Udgiftsbehovet 2007 er derfor ikke fuldt sammenlignelig med de øvrige år. Kilder: Oplysningerne stammer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige opgørelse af udgiftsbehovskriterier i forbindelse med beregningen af udligning og generelle tilskud. For det seneste år drejer det sig om Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud 2007, Juni 2006.

27 27 6. Graf 4.16, Skattefinansierede nettodriftsudgifter RESSOURCEFORBRUGET PÅ HOVEDKONTONIVEAU GRAF 4.16 Furesø Kommune Skattefinansierede nettodriftsudgifter (2007 priser) Kr. pr. indbygger Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet B2007 Furesø Kommune B2007 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet priser: Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet ECO-Analyse a/s

28 28 Gruppe: Ressourceforbruget på hovedkonti Indhold: Skattefin. nettodriftsudg Erstatter: Graf 4.16 Side: 4.16 Udsendt: 3. marts 2006 Udsendt: 30. marts 2007 (R2006 tilføjet 18. juni) Generelle oplysninger: Tabellen viser udviklingen i de skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger (i 2007 priser). BEMÆRK at udviklingen er beregnet i FASTE priser. Ved omregningen til faste priser er anvendt følgende procentvise pris- og lønstigninger: deflator Akk. deflator : 3,6 1,036 1, : 3,4 1,034 1, : 2,8 1,028 1, : 3,5 1,035 1, : 3,0 1,030 1,030 For drejer det sig om den endelige opgørelse af pris- og lønudviklingen. For og drejer det sig om den skønnede udvikling pr. 15/ er regnskabstal er budgettal. Korrektion af nøgletal før Strukturreformen betyder, at nøgletallene for 2007 ikke er sammenlignelige med nøgletallene før For at skabe større sammenlignelighed er alle nøgletal for alle kommuner i 2002 til 2006 tillagt 4421 kroner pr. indbygger (2007-priser), svarende til den af KL estimerede betydning af opgave- og strukturreformen for SERVICEudgifterne på landplan (ekskl. København, Frederiksberg og Bornholm). Jfr. Kommunalstatistiske meddelelser 2006, tabel G Da der er anvendt den samme korrektionsfaktor for alle kommuner, kan grafen ikke bruges til at sige noget om den konkrete udvikling fra 2006 til 2007 i den enkelte kommune. Men for den enkelte kommune siger grafen noget om, hvordan kommunens udgifter har udviklet sig I FORHOLD til hele landet, regionen og sammenligningsgruppen. For definitioner og nøgletal for de enkelte hovedkonti henvises til tabel For de kommuner, der har indberettet oplysninger til ECO-Analyse om brug af "Sælg-og-lej-tilbage", er der i alle årene foretaget en korrektion for den forøgelse af driftsudgiften ("husleje"), der følger af "Sælg-og-lej-tilbage". (jfr. Antallet af kommuner i hele landet er: 98 (-3) Antallet af kommuner i hele landet 2007 er: 98 Kilder: Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistikbank (

29 29 7. Tabel 1.40, Udgiftsbaseret resultatopgørelse 2007 GENERELLE NØGLETAL 1.40 Furesø Smnl. Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet UDGIFTSBASERET RESULTATOPGØRELSE BUDGET 2007 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Indtægter i alt Skattefinansierede driftsudgifter (ekskl. ældreboliger), korr. for "Sælg-og-lej-tilbage" driftsudgifter pga. "Sælg-og-lej-tilbage" Renter (ekskl. renter pga. SOLT) renteeffekt af "Sælg-og-lej-tilbage" Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område, ældreboliger og jordforsyning) Jordforsyning, anlæg RESULTAT AF DET SKATTE- FINANSIEREDE OMRÅDE B. ÆLDREBOLIGER: Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) C. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE: Drift (indtægter - udgifter), korr. for SOLT driftsudgifter pga. "Sælg-og-lej-tilbage" Anlæg (indtægter - udgifter) RESULTAT AF DET BRUGER- FINANSIEREDE OMRÅDE RESULTAT I ALT (A+B+C) Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Furesø er: > 1.99 Gruppen omfatter kommuner mellem og indb. Ressourcepresset er lavt ECO-Analyse a/s

30 30 Gruppe: Generelle nøgletal Indhold: Udg. resultatopgørelse budget 2007 Erstatter: Tabelside 1.40 Side: 1.40 Udsendt: 21. marts 2006 Udsendt: 9. marts 2007 Generelle oplysninger: Tabellen viser resultatopgørelse for budget 2007 opdelt på skattefinansieret område og brugerfinansieret område. Bemærk: Negativt fortegn = udgift, positivt fortegn = indtægt. Alle tal er beregnet i kroner pr. indbygger. Alle udgifter/indtægter er beregnet netto. En række kommuner har indberettet oplysninger direkte til ECO-Analyse om brug af "Sælg-og-lej-tilbage" (jfr. På grundlag af disse indberetninger er alle nøgletal i tabellen vedrørende driftsudgifter og renter opdelt på det, der skyldes "Sælg-og-lej-tilbage", og det, der ikke gør det. Bemærk, at 5.30 Ældreboliger er opgjort selvstændigt, dvs. hverken er medregnet under det skattefinansierede eller brugerfinansierede område. Det har ikke været muligt tage særskilt hensyn til eventuelle ekstraordinære indtægter/udgifter. Antallet af kommuner i Hele Landet er: 98 Særlige definitioner, afgrænsninger mv.: 5.30 Ældreboliger er opgjort selvstændigt, dvs. er hverken medregnet under det skattefinansierede eller brugerfinansierede område. Tilskud og udligning omfatter 7.80 (Udligning og generelle tilskud), 7.81 (udligning og tilskud vedrørende udlændinge), 7.82 (kommunale bidrag til regionerne) 7.85 (sektorspecifikke udligningsordninger) og 7.86 (særlige tilskud). Jordforsyning omfatter 0.02 (boligformål) og 0.03 (erhvervsformål). Det brugerfinansierede område er defineret som udgifterne på hovedkonto 1. Forsyningsvirksomheder mv. Kilder: Alle oplysninger stammer fra Danmarks Statistikbank ( Det drejer sig om budgettal 2007 og befolkningstal pr. 1. januar Sammenligningsgruppen: Sammenligningsgrupperne er dannet på grundlag af 2 kriterier, kommunestørrelse og ressourcepres. Ressourcepresset er defineret som forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Ved beregningene af ressourcegrundlaget er taget hensyn til udskrivningsgrundlag, grundværdier, generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto rente- og afdragsudgifter.

31 31 8. Graf 1.42, Resultat ordinær driftsvirksomhed GENERELLE NØGLETAL GRAF 1.42 Furesø Kommune Resultat ordinær driftsvirksomhed Kr. pr. indbygger Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet B2007 Furesø Kommune B2007 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet ECO-Analyse a/s

32 32 Gruppe: Generelle nøgletal Indhold: Resultat ordinær driftsvirksomhed Erstatter: Graf 1.42 Side: 1.42 Udsendt: 6. april 2006 Udsendt: 16. marts 2007 (R2006 tilføjet 18. juni) Generelle oplysninger: Figuren viser resultatet af den ordinære driftsvirksomhed (i kr. pr. indbygger, løbende priser) er iflg. regnskab, og 2007 iflg. budget. Bemærk, at det skattefinansierede område i alle årene er beregnet ekskl Ældreboliger (og det brugerfinansierede område naturligvis). Det har ikke været muligt at tage særskilt hensyn til eventuelle ekstraordinære indtægter/udgifter. En graf for det samlede resultat for det skattefinansierede område findes på graf For definitioner og beregninger henvises til tabel Kilder: Alle oplysninger stammer fra Danmarks Statistikbank (