AMID Working Paper Series 20/2002. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMID Working Paper Series 20/2002. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1"

Transkript

1 AMID Working Paper Series 20/2002 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1 Lise Togeby Aarhus Universitet 1. Integrationsbegrebet Debatten om de etniske minoriteters integration i det danske samfund handler meget om kultur og værdier. Problemet formuleres ofte som et valg imellem assimilation og pluralistisk integration. Ved assimilation forstås, at de etniske minoriteter på lang sigt fuldstændig skal opgive deres egen kultur og overtage værtsnationens, mens der ved pluralistisk integration forstås skabelsen af et flerkulturelt samfund, hvor de etniske minoriteter i videst muligt omfang bevarer deres kulturelle særpræg. Fejlen ved at formulere problemet på denne måde er, at kulturkonflikter og kulturændringer bliver integrationspolitikkens centrale genstand. Det forekommer mig langt mere hensigtsmæssigt at sondre mellem kulturelle spørgsmål på den ene side og den mere jordnære økonomiske og sociale integration på den anden side, og at lade debatten om integrationspolitikken fokusere på det sidste og ikke på det første. Gør man det, kan en vellykket integration defineres ved, at de etniske minoriteter deltager på lige fod med andre danske borgere på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i foreningslivet og i de politiske beslutningsprocesser. Målet for integrationsprocessen bliver da en fælles deltagelse i alle livets gøremål, ikke mere eller mindre ensartede værdier. Det er dette begreb om integration, som ligger til grund for den forskning, der er foretaget i etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer. 2. Hvad findes der af dansk forskning på området? Ligesom det kun er for meget nyligt, at man fra politisk hold er begyndt at interessere sig for de etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, er det også kun i de allersidste år, at der er lavet forskning på området, og det drejer sig i øvrigt ikke om 1 Dette arbejdspapir er et notat udarbejdet for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark i forbindelse med en kortlægning af integrationsforskningen i Danmark siden 1980, udført i opdrag af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet vil blive sammenfattet i en endelig rapport, der forventes udgivet af Ministeriet i løbet af efteråret

2 2 AMID Working Paper Series særligt meget. Primært drejer det sig om forskning, der er gennemført som en del af den danske Magtudredning. Bedst belyst er spørgsmålet om indvandrernes valgdeltagelse, hvor der er foretaget grundige analyser af en række forskellige etniske gruppers valgdeltagelse i Århus og Københavns kommuner i forbindelse med kommunalvalget i Disse analyser bygger på alle valgberettigede i de to kommuner, herunder omkring personer af udenlandsk herkomst (Togeby, 1999b; Togeby 2000a; Elklit et al, 2000). En tilsvarende, men mere omfattende undersøgelse bliver gennemført i forbindelse med kommunalvalget 2001, omfattende denne gang 28 forskellige danske kommuner. 2001undersøgelsen er finansieret af Indenrigsministeriet. Styrken ved disse undersøgelser er, at de muliggør analyser ikke blot af de etniske minoriteter som en samlet gruppe, men af hver enkelt nationalitet for sig. I tillæg til denne undersøgelse af valgdeltagelsen er der foretaget en mindre analyse af indvandrernes repræsentation i kommunalbestyrelserne (Togeby, 2000b). Tilsvarende, men noget mere omfattende, analyser vil blive gennemført i forbindelse med valget i Andre former for politisk deltagelse er belyst gennem tre interviewundersøgelser af forskellige etniske grupper. Det drejer sig for det første om en undersøgelse af oplevet diskrimination, der er foretaget på foranledning af Nævnet for etnisk Ligestilling i 1998, og som også indeholder spørgsmål om politisk deltagelse, organisationsmedlemskab, medieforbrug og om tillid til de offentlige myndigheder (Møller og Togeby, 1999). Undersøgelsen bygger på en repræsentativ stikprøve af indvandrere og flygtninge fra Bosnien, Libanon, Somalia og Tyrkiet, som havde boet i Danmark i mindst tre år på undersøgelsestidspunktet. Den anden undersøgelse, der er fra 1999, omfatter 2. generationsindvandrere i alderen 2836 år fra Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. Undersøgelsen er iværksat af Magtudredningen og er gennemført som et tillæg til Socialforskningsinstituttets undersøgelse af 2. generationsindvandrere (Togeby, 1999a; Schmidt og Jacobsen, 2000). Denne undersøgelse indeholder ud over oplysninger om politisk deltagelse og organisationsmedlemskab også oplysninger om politiske holdninger. Begge datasæt vil blive mere omfattende analyseret i en bog, der udkommer i Derudover er der i 2001 gennemført en undersøgelse af grønlændere i Danmark ud fra et medborgerperspektiv (Togeby, 2002). Derudover findes der en række mindre undersøgelser af indvandrernes deltagelse i forskellige offentlige organer. Rådet for Etniske minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet har i fællesskab gennemført en undersøgelse af Integrationsrådene (De kommunale Integrationsråd, 2001). Der er foretaget en række analyser af aktiviteter i tilknytning til bydelsrådet på Nørrebro (Bydelsrådet, gjorde det en forskel?, 2001). Endelig er der lavet en undersøgelse af de etniske minoriteters deltagelse i beboerdemokratiet i Lejerbo (Rasmussen og Nyborg Lauritsen, 2001).

3 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 3 På foranledning af Magtudredningen er der endelig gennemført en analyse af de etniske minoriteters indflydelseskanaler af Ole Hammer og Inger Bruun (2000). Det er en opfølgning på en undersøgelse, som de to samme forfattere foretog i 1992 for Mellemfolkeligt Samvirke. Publikationen indeholder en beskrivelse af udviklingen af organisationsdannelserne og af de offentlige institutioner på indvandrerområdet. Derudover er der en række oplysninger om de etniske minoriteters deltagelse i forskellige repræsentative organer i 12 udvalgte kommuner. Som led i Magtudredningen gennemfører medarbejdere ved Antropologisk Institut i København endelig en undersøgelse af indvandrernes medborgerskab med titlen Medborgerskabets mange stemmer. Her undersøges, hvorledes de etniske minoriteter gør brug af dansk lovgivning, institutioner, foreninger, klubber og uformelle sammenslutninger, som samles under betegnelsen det civile samfund. Bl.a. er der foretaget analyser i forbindelse med bydelsforsøget på Nørrebro. Projektet afrapporteres med en bog, der udkommer i 2002 (Schwartz, 2002). Herudover er der inden for rammerne af AMID igangsat flere projekter, der på forskellig vis vil kunne belyse forhold omkring de etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, f.eks. Flemming Mikkelsens og David Mays projekter. Og der er et ph.d.projekt om indvandrerpolitikere under udarbejdelse af Jon Jay Neufeld på COS. Formodentlig er der også yderligere projekter på tegnebrættet. 3. Den normative ramme for denne forskning Den forskning, der er foretaget på foranledning af Magtudredningen har anvendt en normativ ramme, der er hentet hos Robert A. Dahl og T. H. Marshall. Fra Dahl er hentet forestillingen om, at et demokrati må inddrage alle de mennesker, der lever i et land, og at denne inddragelse ikke kun skal omfatte formelle rettigheder, men også reel deltagelse i beslutningsprocesserne, herunder deltagelse i den offentlige debat (jf. Togeby, 1999). Fra T. H. Marshall er hentet forestillingen om et fuldt medborgerskab, der omfatter såvel rettigheder som ressourcer, deltagelse og identitet (jf. Andersen et al., 1993). 4. Valgdeltagelsen Valgdeltagelsen er som nævnt det område, hvor vi i dag har den mest omfattende viden. På dette område har vi endvidere den fordel, at analyserne bygger på oplysninger om den faktiske valgdeltagelse for alle valgberettigede. Der er altså hverken tale om stikprøveproblemer, om frafald eller om erindringssvigt. Brugen af valgretten er måske ikke det mest brændende emne, når man diskuterer dansk politik, men i studiet af demokratiseringsprocesser har valgretten altid været vigtig. Udvidelsen af valgretten til at omfatte alle borgere i et land også kvinder og tyende har været set som det afgørende formelle skridt i retningen af et demokratisk styre, og de samme befolkningsgruppers faktiske brug af valgretten, er blevet set som det afgørende tegn på, at demokratiet også fungerede. På samme måde bliver valgretten også central, når man vil interessere sig for inddragelsen af de etniske minoriteter i det danske samfundsliv.

4 4 AMID Working Paper Series Danmark var det tredje land i Europa, der gav indvandrere og flygtninge med fremmed statsborgerskab valgret til kommunale valg. Det første land var Irland i 1973, derefter fulgte Sverige i 1976, Danmark i 1981, Norge i 1982 og Holland i I de andre lande i den Europæiske Union har kun EUborgere fået valgret. Valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter er generelt lavere end blandt danske statsborgere af dansk herkomst. Som tabel 1 viser, er der i Københavns Kommune 26 procentpoint forskel og i Århus Kommune 22 procentpoint forskel. I København er valgdeltagelsen blandt alle valgberettigede fra 3. lande 35 pct., i Århus er den 50 pct. Tabellen viser samtidig, at variationen mellem de etniske minoriteter er meget stor. I København varierer den således mellem 61 pct. og 20 pct. Det er pakistanerne i København og tyrkerne i Århus, der har den højeste valgdeltagelse, og begge steder er den på niveau med den danske befolknings. Valgdeltagelsen blandt kvinder er i øvrigt gennemgående på samme niveau som valgdeltagelsen blandt mænd. De etniske minoriteters valgdeltagelse i 1997 i Danmark er noget mindre end valgdeltagelsen ved de første valg, hvor indvandrere havde valgret, men den er, så vidt man kan finde ud af, højere end valgdeltagelsen i alle de andre lande, hvor indvandrere har fået valgret. Forklaringen på denne meget store variation synes at være, at der i nogle byer er foregået en kollektiv mobilisering af nogle etniske grupper, der er resulteret i en overraskende høj valgdeltagelse. I den nævnte undersøgelse drejer det sig først og fremmest om pakistanerne i København og tyrkere og somaliere i Århus. I disse grupper er valgdeltagelsen høj både blandt dem med dansk statsborgerskab og dem med udenlandsk, og både blandt mænd og kvinder. Det er den kollektive mobilisering, der er forklaringen på, at valgdeltagelsen i Danmark er højere end valgdeltagelsen i f.eks. Sverige. At der sker denne kollektive mobilisering i Danmark og ikke i Sverige, har formodentlig sammenhæng med reglerne i den danske valglov om at kunne stemme personligt.

5 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 5 Tabel 1. Valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter ved kommunalvalget i 1997, opdelt på herkomst/fødested og på bopælskommune. Pct. Land Valgdeltagelse i København Valgdeltagelse i Århus Danmark Pakistan 61 (73) Tjekkoslovakiet 48 Tyrkiet Ghana 46 Algeriet 45 Brasilien 44 Indien 43 Chile 43 Ungarn 43 Sovjetunionen 43 Iran Polen Irak Marokko 39 Etiopien 39 Filippinerne 36 Jordan 31 ExJugoslavien 30 Somalia Ægypten 26 Libanon Vietnam Thailand 23 Kina 21 Tunesien 20 Alle 3. lande Note: Landene er opført i rækkefølge efter valgdeltagelsen i København. Der er kun oplyst valgdeltagelsen for grupper, der er større end 200 personer, bortset fra pakistanerne i Århus, der kun omfatter 86 personer. Tabellen omfatter alle større nationale grupper fra 3. lande, bortset fra Israel og Sydkorea. Der er i Århus anvendt oplysning om herkomst og i København om fødested. 5. Repræsentationen Når vi derefter kigger på indvandrernes repræsentation i de kommunale råd, er indtrykket umiddelbart mere nedslående. Ved det netop afholdt kommunalvalg blev der valgt 49 personer med anden etnisk baggrund, hvilket svarer til lidt over 1 pct. af alle valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Og så var der endda tale om en fordobling i forhold til sidste valg. I 1981 blev der valgt 3 personer, i personer, i personer, i personer, i personer og i personer. Ved amtsrådsvalget blev der i 2001 ligesom i 1997 valgt to personer (se

6 6 AMID Working Paper Series Ved folketingsvalget i 2001 blev der valgt to repræsentanter for de etniske minoriteter ind i Folketinget, nemlig Naser Khader fra Det radikale Venstre og Kamal Qureshi fra SF, hvilket er 1,1 pct. af Folketingets medlemmer. Tidligere har Isminur Lone Yalcinkaya i en periode siddet som suppleant for Mimi Jacobsen fra CD. Disse tal kan sammenlignes med, at der formodentlig er omkring 1,5 procent af de valgberettigede ved folketingsvalget, som har etnisk minoritetsbaggrund (Udlændinges integration i det danske samfund, 2001: 94). Der er endnu ikke foretaget mere grundige analyser af valget i 2001, men hvad angår valget i 1997 er det muligt at sige noget mere om de etniske minoriteters repræsentation. Som det fremgår af tabel 2, gjaldt det for hele landet, at indvandrere og flygtninge fra 3. lande tilsammen kun havde omkring en syvendedel af de repræsentanter, som de skulle have ved en ligelig fordeling. Ved valget i 2001 har medlemmerne af de etniske minoriteter en fjerdedel af de repræsentanter, de skulle have ved en ligelig fordeling. Problemet ved denne beregning er imidlertid, at indvandrerne er meget ujævnt spredt over landet, og at der bor meget få indvandrere i alle de små kommuner, der relativt set har mange kommunalbestyrelsesmedlemmer. Faktisk bor en tredjedel af de valgberettigede fra 3. lande i Århus eller Københavns kommuner. I både København og Århus er de egentlige indvandrer og flygtningegrupper overrepræsenteret. I Københavns Kommune kom 8 pct. af de valgberettigede i 1997 fra 3. lande, mens 11 pct. af medlemmerne af borgerrepræsentationen gjorde det. I Århus Kommune kom 5 pct. af de valgberettigede fra 3. lande, og 6½ pct. af de valgte repræsentanter gjorde det. I øvrigt viser tabel 2, at der er en meget stærk sammenhæng mellem andelen valgte repræsentanter og andelen valgberettigede fra 3. lande. Der er kun valgt én repræsentant i kommuner, hvor der er mindre end 3 pct. valgberettigede fra 3. lande, og det er i Ikast, hvor de valgberettigede fra 3. lande udgjorde 2,8 pct. Til gengæld har de etniske minoriteter nogenlunde den repræsentation, de er berettiget til i kommuner, hvor mindst 6 pct. af de valgberettigede kommer fra 3. lande. Den ulige repræsentation er således i betydeligt omfang et resultat af de skæve bosætningsmønstre.

7 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 7 Tabel 2. De etniske minoriteters repræsentation i kommunale råd, Pct. Antal kommunalbestyrelsesmedlemmer Heraf med baggrund i 3. lande 3. landes repræsentanter i pct. af alle repræsentanter Valgberettigede fra 3. lande i pct. af alle valgberettigede Alle kommuner ,5 3,5 København Kommuner, hvor de valgberettigede fra 3. lande udgør mindst 6 pct. af de valgberettigede** Kommuner, hvor de ,5 4 udgør 3 5,9 pct. af de valgberettigede Kommuner, hvor de ,02 1 udgør mindre end 3 pct. af de valgberettigede Beregningerne bygger på en særkørsel fra Indenrigsministeriet om valgberettigede fra 3. lande i landets kommuner. * Når grænsen er sat ved 6 pct. skyldes det, at den gennemsnitlige størrelse på en kommunalbestyrelse er 17 personer, hvilket betyder, at der går ca. 6 pct. af befolkningen til et mandat. 6. Andre former for politisk deltagelse Mens vi har oplysninger om valgdeltagelsen fra de officielle registre, må vi ty til surveyundersøgelser for at få oplysninger om andre former for politisk deltagelse. Sammenligner vi den politiske deltagelse blandt de etniske minoriteter med deltagelsen blandt danskere med danske forældre, viser det sig, at deltagelsen på alle områder er lavest blandt de etniske minoriteter. De er sjældent medlemmer af et politisk parti, de er forholdsvis sjældent medlemmer af en fagforening og går endnu sjældnere til møde i disse foreninger, de læser sjældent danske aviser, og de vil ofte have vanskeligt ved at formulere en klage til en offentlig myndighed. Dertil kommer, at de forholdsvis sjældent er medlemmer af nogen af de særlige foreninger for etniske minoriteter (tabel 3). Også her er variationen imidlertid stor. For det første er der meget stor forskel mellem 1. og 2. generationsindvandrere. Nogle af disse forskelle er for tyrkernes vedkommende vist i tabel generationen er langt mere aktiv end 1. generationen. Sammenligner man de 2836årige unge fra de etniske minoriteter med jævnaldrende danske unge, er der ikke meget forskel i aktivitetsniveauet. Det gælder både aktiviteter i politiske partier, fagforeninger og græsrodsaktiviteter. De unge 2. generations indvandrere læser også danske aviser og føler sig nogenlunde lige så velorienterede som danske unge.

8 8 AMID Working Paper Series Tabel 3. De etniske minoriteters medlemskab af foreninger m.m., 1866 år, Pct. De etniske minoriteter Medlem af en fagforening, blandt lønmodtagere Medlem af en fagforening, blandt alle interviewede Deltager i møder i fagforening, blandt alle interviewede Danskere Medlem af en sportsklub Med i en national forening 15 Med i en anden forening for etniske minoriteter 9 Læser danske aviser dagligt Ser nyhedsudsendelser i dansk TV dagligt 67 N 1132 varierende Data om de etniske minoriteter er hentet fra diskriminationsundersøgelsen, og omfatter følgende fire etniske grupper: bosniere, libanesere, somaliere og tyrkere. Data om danskerne er hentet fra forskellige repræsentative surveyundersøgelser af den danske befolkning. : Der findes ikke helt sammenlignelige oplysninger om den samlede danske befolkning. Samtidig er der dog klare forskelle mellem de etniske grupper indbyrdes. Sammenligner vi først de etniske minoriteter fra Bosnien, Libanon, Somalia og Tyrkiet, er det tydeligvis tyrkerne, der er de bedst organiserede, både gennem fagforeninger og gennem egne foreninger. Det er ligeledes denne gruppe, der har den højeste valgdeltagelse. Der er også forskel på de tre grupper af 2. generationsindvandrere. Tyrkerne er bedst organiserede i partier, fagforeninger og egne foreninger. Omvendt læser tyrkerne sjældnere danske aviser end pakistanere og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien, de har vanskeligere ved at formulere en klage, og de har større vanskeligheder ved at orientere sig i dansk politik. Og endelig har både tyrkere og pakistanere en høj valgdeltagelse, mens valgdeltagelsen blandt indvandrere fra det tidligere Jugoslavien er forholdsvis lav.

9 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 9 Tabel 4. Politisk deltagelse blandt 2836årige, opdelt på etnisk gruppe og køn. Pct. 1. generations indvandrere af tyrkisk oprindelse 2540 år 2. generation indvandrere af tyrkisk oprindelse 2836 år Danskfødte danskere 2836 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Stemt ved folketingsvalg (valgberet.) Stemt ved kommunalvalg Medlem af et politisk parti Medlem af fagforening Deltager i møder i fagforening Tillidsposter i fagforening Deltaget i forening for etniske minoriteter Skrevet under på underskriftsindsaml. Støttet med penge Deltager i offentlige møder Deltaget i demonstrationer Kontaktet en politiker Skrevet artikler eller læserbreve Kan skrive et brev med klage Eller kender nogen, der kan hjælpe Ser danske nyheder stort set hver dag Læser danske aviser stort set hver dag Let at følge med i kommunalpolitik Let at følge med i folketingspolitik Let at følge med i EUpolitik Mener, man kan stole på de fleste Mener, man ubetinget skal opretholde egne vaner og livsformer N varierende varierende Oplysningerne om 1. generations indvandrerne er fra Diskriminationsundersøgelsen, Oplysningerne om 2. generations indvandrerne er fra Undersøgelsen af indvandrernes medborgerskab, Oplysningerne om de danskfødte danskere er fra en række nyere landsdækkende surveyundersøgelser. : Der findes ikke helt sammenlignelige oplysninger om den samlede danske befolkning. 7. Repræsentation i Integrationsråd og andre repræsentative organer Med integrationsloven fra 1999 gik man i gang med at etablere integrationsråd i en række af landets kommuner. I foråret 2001 var der oprettet 48 integrationsråd, herunder 36 råd, der opfyldte de krav, som integrationsloven stiller til et integrationsråd. Det er 40 af disse råd, der danner grundlag for den rapport som Rådet for Etniske Minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet udsendte i september 2001.

10 10 AMID Working Paper Series Lidt over halvdelen af medlemmerne af disse integrationsråd har etnisk minoritetsbaggrund, i alt 266 personer. Af disse er 18 pct. kvinder. I Rådet for etniske minoriteter, der har været integrationsrådenes kontakt til Indenrigsministeriet, har der i den første periode siddet 29 pct. kvinder, og der er en kvinde som formand. Integrationsloven bestemmer, at integrationsrådets medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen. Denne kan dog bestemme, at udpegningen sker på grundlag af valg. Af de 40 integrationsråd har kommunalbestyrelserne i forbindelse med 24 råd helt eller delvist udpeget medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund på baggrund af valg. Der har været store variationer med hensyn til hvem, der har været stemmeberettigede i de enkelte kommuner. Afgrænsningen varierer fra alle, som møder op til valgmødet, til de personer, som er omfattet af integrationsloven, dvs. fyldt 18 år og berettiget til det fulde introduktionsprogram. Hyppigst er der dog sigtet imod danske og udenlandske statsborgere, der har oprindelse i 3. lande i op til tre generationer. Mødehyppigheden er for 21 af integrationsrådene en gang i kvartalet, mens der er henholdsvis 5 og 7 råd, der holder møder henholdsvis hver og hver anden måned. Et enkelt integrationsråd holder møde med et halvt års mellemrum. Fremmødet ved møderne er meget forskelligt. Om 20 af integrationsrådene fortælles det, at næsten alle medlemmer møder op hver gang, mens det for 13 råd angives, at to tredjedel møder op, for 6 råd at halvdelen møder op, og for et enkelt råd at kun en tredjedel møder op. Om 6 af integrationsrådene fortælles, at der kan være kommunikationsproblemer som følge af sprogproblemer. Der er ikke i integrationsloven indeholdt regler om høringsprocedurer. I forbindelse med 12 af de oprettede råd, er der imidlertid blevet etableret faste høringsprocedurer. Det fremgår, at rådenes etniske minoritetsmedlemmer er mere utilfredse med den manglende høringspligt end de etniske majoritetsmedlemmer. Der er også en større andel af minoritetsmedlemmerne end af majoritetsmedlemmerne, der tilkendegiver, at de mener, at integrationsrådene ikke har nogen større politisk indflydelse. Det er endnu for tidligt at vurdere, om integrationsrådene kommer til at virke som det mellemled mellem de etniske minoriteter og de offentlige myndigheder, som har været hensigten. Men der er næppe tvivl om, at der med de nuværende regelsæt er indbygget problemer både i forbindelse med reglerne for udpegningen af medlemmer og reglerne for rådenes kompetence. Nogle af de problemer, der er forbundet med at få repræsentative organer som integrationsrådene til at fungere tilfredsstillende, kan illustreres af forholdene omkring Etnisk Minoritets Forum, der blev oprettet i forbindelse med Bydelsstyret på Indre Nørrebro, og som var tiltænkt nogenlunde samme rolle som integrationsrådene. Forummets medlemmer bestod af repræsentanter for henholdsvis Bydelsrådet, administrationen og bydelens etniske foreninger. Fremmødet på møderne af medlemmer fra foreningerne var skuffende lavt, og ofte mødte der nye folk til møderne, således at en kontinuerlig debat var vanskelig at holde i gang. Derefter holdt også politikerne og repræsentanterne fra administrationen op med at komme til møderne.

11 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 11 Antropologen Rikke R. B. Iversen har analyseret forholdene omkring Etnisk Minoritets Forum og bl.a. interviewet en række af deltagerne. I disse interview bliver det ringe fremmøde kommenteret flere gange: at de etniske minoriteter ikke kender til det danske demokrati og danske standarder, at der er for megen ufrugtbar snak og for lidt handling, at der ingen penge er at hente i Etnisk Minoritets Forum, og at det hele er bestemt i forvejen. Der er tydeligvis en dybtliggende mistillid til, at systemet tager hensyn til de etniske minoriteter. At politikerne er holdt op at deltage, bliver således set som en bekræftelse på, at de etniske minoriteter ikke bliver taget alvorligt, at det hele er bestemt i forvejen, og at det derfor ikke kan betale sig at engagere sig. Det fremgår også af interviewene, at der kan være stærke spændinger mellem de danske politikeres og minoritetsrepræsentanternes opfattelse af, hvad det vil sige at repræsentere. Mange minoritetsrepræsentanter mener, at det er deres pligt både i en kommunalbestyrelse eller i et organ som Etnisk Minoritets Forum at repræsentere deres egen etniske gruppe og kæmpe for deres særinteresser. Indgår man kompromiser og tager hensyn til almenvellet, svigter man dem, der har valgt en. Tilsvarende holdningsuoverensstemmelser optræder i forbindelse med repræsentanterne i Københavns Borgerrepræsentation. Det kan ikke undre, at disse holdninger med mellemrum kan give anledning til åbne konflikter. Herudover har vi kun meget spredte informationer om de etniske minoriteters deltagelse i forskellige repræsentative organer. Eksempelvis har Lejerbo i København fået foretaget en undersøgelse af deres 33 afdelinger med familieboliger. Omkring 50 pct. af beboerne i disse boligafdeling havde etnisk minoritetsbaggrund. I 26 bestyrelser sad der i alt 113 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 20 havde etnisk minoritetsbaggrund. Det drejer sig således om 18 pct. Det fremgår også af rapporten, at man skønner, at der på landsplan kun er mellem 1 og 2 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de almennyttige boligforeninger, der har anden etnisk baggrund end dansk. I forbindelse med Lejerboundersøgelsen er der gennemført 19 kvalitative interview, herunder 11 med medlemmer af de etniske minoriteter. Der er blandt de interviewede enighed om, at det er vigtigt, at personer med anden etnisk baggrund deltager i beboerdemokrati. Mange mener også, at det er vigtigt, at bestyrelsen afspejler beboersammensætning. Dette er dog kun de færreste steder tilfældet. Mange af de interviewede personer med etnisk minoritetsbaggrund gjorde imidlertid opmærksom på, at der ofte kunne være sprogvanskeligheder, og at de også kunne have vanskeligt ved at gennemskue beboerdemokratiets spilleregler. I praksis betyder det, at de ikke i tilstrækkeligt omfang kender arbejdsgangen og deres rettigheder. Samtidig fortælles der om tilfælde, hvor beboere med etnisk minoritetsbaggrund stillede store krav til bestyrelsesmedlemmer med samme baggrund som dem selv. De forventer, at de ad den vej kan få nogle ekstra privilegier. Alt i alt har man i nogle afdelinger haft succes med at inddrage de etniske minoriteter i arbejdet, mens det andre steder har været mere problematisk, enten fordi man fra dansk side slet ikke har forsøgt at inddrage minoriteterne, eller fordi inddragelsen har

12 12 AMID Working Paper Series været en fiasko. Men der findes ingen klare opskrifter på, hvad man skal gøre for at få det til at lykkes. Det fremgår endelig af den undersøgelse af etniske minoritetsrepræsentanter, der er foretaget af Ole Hammer og Inger Bruun, at der i flere af de kommuner, som har en stor andel borgere med etnisk minoritetsbaggrund, sidder et vist antal repræsentanter i skolebestyrelser og forældreråd. Det er eksempelvis tilfældet i København, Albertslund og Vejle. Men det er ingen steder i et antal, der svarer til minoriteternes andel af børnene. De spredte analyseresultater, der i øjeblikket foreligger på dette område, viser, at det ikke er uden problemer at få inddraget de etniske minoriteter i repræsentative organer. Ofte skorter det nok på anstrengelserne fra den danske side. Man synes, det er lettere og mere praktisk, hvis man kører tingene selv på den måde, man altid har gjort. Men der forekommer også store problemer der, hvor man virkelig prøver at inddrage de etniske minoriteter. Således opstår der tit sammenstød mellem de etniske minoriteters og den danske majoritetsgruppes forventninger til arbejdet i de repræsentative organer. Det handler både om den forventede arbejdsindsats og om rollen som repræsentant. Disse sammenstød mellem forventninger skaber skuffelser i begge grupper. 8. Hvordan forklares variationerne i deltagelsen? De ovenfor beskrevne store variationer i inddragelsen i de demokratiske processer, rejser spørgsmålet om, hvorledes de kan forklares. I det mindste fire forskellige typer af faktorer synes at øve indflydelse. Den første type vedrører, hvad indvandrerne har med sig i bagagen, når de kommer til Danmark, den anden type vedrører den økonomiske og sociale integration i det danske samfund, den tredje de etniske minoriteters størrelse og bosætningsmønstre og den fjerde de danske politiske institutioner. Når der tales om, hvad de etniske minoriteter har med i bagagen fra hjemlandet, tænkes der både på indvandrernes uddannelse, deres erhvervserfaring, om de kommer fra landet eller fra byerne, deres politiske erfaringer og deres kulturelle normer. Sammenligner man valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter i Århus og København, er det vanskeligt at finde noget entydigt kulturelt mønster. Man finder måske en efter omstændighederne lav valgdeltagelse blandt de etniske grupper, der kommer fra Sydøst og Østasien, f.eks. fra Kina, Thailand og Vietnam og blandt de flygtninge, der kommer fra Østeuropa. Til gengæld finder man muslimske grupper blandt dem, der har den højeste valgdeltagelse, og blandt dem, der har den laveste. Det er nok de politiske og organisatoriske erfaringer fra hjemlandet, der spiller en rolle, mere end religionen. Men hvilken betydning har så de mere traditionelle kønsrollemønstre, som de fleste indvandrergrupper bringer med sig, specielt de grupper, der kommer fra de muslimske lande? Hvilken betydning har de for kvindernes deltagelse? Kønsrollemønstrene spiller naturligvis en rolle, men sammenhængene er mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro. De ældre kvinder fra de etniske minoriteter er ikke meget politisk

13 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 13 aktive, hverken når det gælder valgdeltagelse eller anden aktivitet. Det samme gælder for de unge gifte kvinder, der kun har boet kort tid i Danmark. Men det gælder derimod ikke for de yngre og midaldrende kvinder, der har boet en længere årrække i Danmark. I næsten alle de etniske grupper er valgdeltagelsen blandt de yngre kvinder højere end blandt de yngre mænd. Det bedste eksempel på disse aktive kvinder, er de yngre tyrkiske kvinder i Århus Kommune. De stemmer oftere end de yngre tyrkiske mænd og også oftere end yngre danske kvinder og mænd. Af betydning er også de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige ressourcer, som de forskellige etniske grupper bringer med sig. De tyrkiske 2. generationsindvandrer er eksempelvis på trods af deres høje organiseringsgrad og høje valgdeltagelse på andre områder mindre aktive og dårligere informerede end pakistanere og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien. Det skal antagelig forklares med, at de første tyrkere, der kom til Danmark, havde langt færre sociale ressourcer end de to andre grupper af indvandrere. Halvdelen af kvinderne var analfabeter, og mere end 80 pct. af både mænd og kvinder havde højst gået 5 år i skole. De færreste mænd og ingen kvinder havde gennemført en erhvervsuddannelse, og to tredjedele af de tyrkiske indvandrere kom fra landet. Omvendt gjaldt det specielt for pakistanerne, at i hvert fald mændene var forholdsvis veluddannede, og at kun et mindretal kom fra landet. Samtidig var de tyrkiske 2. generationsindvandrere gennemgående noget ældre, da de kom til Danmark, end de to andre grupper af unge indvandrere. Der var således som udgangspunkt langt større afstand mellem de sociale ressourcer, som tyrkerne bragte med sig til Danmark og den danske befolknings, end tilfældet var for pakistanere og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien. Dette har naturligvis haft betydning for den hastighed, hvormed både den sociale og den politiske integration er foregået. Nok så vigtigt, som hvad der var med i bagagen, er, hvad der er sket efter ankomsten til Danmark. For de fleste grupper og for de fleste enkeltpersoner sker der med tiden en gradvis integration i det danske samfund, også hvad politisk deltagelse angår. Eksempelvis har det vist sig, at de tyrkiske 2. generationsindvandrere er mere politisk aktive end 1. generationen, de læser oftere danske aviser, og de følger oftere nyhedsudsendelserne i dansk TV. De er også bedre i stand til at formulere en klage til en offentlig myndighed. På samme måde finder man flere ressourcer blandt dem, der er kommet til Danmark tidligt i livet, end blandt dem, der er kommet senere. Samtidig gælder det for nogle etniske grupper, men ikke for alle, at valgdeltagelsen stiger med den mere generelle integration i det danske samfund. Valgdeltagelsen er højere blandt dem, der har boet lang tid i Danmark, end blandt dem, der har boet her kort tid. Den er også relativt højere blandt dem, der har dansk statsborgerskab, er erhvervsmæssigt beskæftigede, har en dansk uddannelse og taler godt dansk. Undtagelserne for denne regel er de grupper, der er stærkt kollektivt mobiliserede. Den største valgdeltagelse og antagelig også den højeste aktivitet i øvrigt finder man blandt de etniske grupper, der er blevet kollektivt mobiliserede i forbindelse med de kommunale valg. Hvis vi koncentrerer os om de etniske minoriteter i Århus og København, finder vi klare tegn på en kollektiv mobilisering af pakistanere i København

14 14 AMID Working Paper Series og af tyrkere og somaliere i Århus og svagere tegn på en kollektiv mobilisering af tyrkere i København og libanesere i Århus. Man kan så spørge, hvad det er, der kan forklare, at der sker en kollektiv mobilisering af nogle etniske grupper og ikke af andre. Og hvorfor sker der oftere en mobilisering i Århus end i København? Mange faktorer bidrager til at skabe en kollektiv mobilisering. Nogle af dem har vi allerede været inde på. Eksempelvis betyder styrken af netværkene og organiseringen af den etniske gruppe meget. Det har også betydning, om gruppen har en egen kandidat med chancer for valg opstillet til kommunevalgene. Men meget tyder på, at også gruppens størrelse og bosætningsmønstre spiller en rolle. Den etniske gruppe skal have en vis størrelse i Danmark og i den konkrete kommune, før der kan ske en kollektiv mobilisering. Der skal være basis for organisationer og mødesteder, der kan være drivkraften i den kollektive mobilisering. Og skal man have egne kandidater valgt til byrådet, kræver det også, at man kan samle et rimeligt stort antal stemmer. Derfor er der stort set kun valgt indvandrerkandidater i de byer, hvor der bor mange indvandrere. Skal der ske en kollektiv mobilisering, er det endvidere af betydning, at medlemmerne af de etniske grupper bor forholdsvis tæt. Et af de klare tegn på en kollektiv mobilisering er, at valgdeltagelsen stiger med indvandrertætheden. Eksempelvis gælder det i Århus, at jo flere somaliere, der bor i et lokalområde, desto større er deres valgdeltagelse. Ghettodannelser synes således at være fremmende for en kollektiv mobilisering. Overhovedet er afstandene i Århus Kommune mindre end i København. De etniske minoriteter er koncentreret i nogle få boligområder, der endda ligger forholdsvis tæt på hinanden: Gjellerup, Tilst og Frydenlundskvarteret. Dette har øget mulighederne for en kollektiv mobilisering. Når man vil prøve at forklare, at der for eksempel er forskelle på valgdeltagelsen i Danmark og Sverige, er det naturligt at se på de politiske institutioner i de to lande. Der er i den nyere indvandrerforskning en stigende erkendelse af, at modtagerlandets institutioner spiller en betydelig rolle for arten og omfanget af den politiske aktivitet, der foregår blandt de etniske minoriteter. Når tyrkiske indvandrere fra to nabolandsbyer kommer til henholdsvis Danmark og Sverige, bliver deres adfærd forskellig, fordi de samfundsmæssige institutioner er forskellige. Når algeriske indvandrere fra nogenlunde samme område kommer til to forskellige byer i Frankrig, bliver deres adfærd forskellig, fordi byernes indvandrerpolitik er forskellig. Men hvorfor sker der så en kollektiv politisk mobilisering af indvandrere i Danmark og ikke i Sverige? Svaret er, at der er forskel på valgsystemet i Sverige og i Danmark. I Sverige foregår rigsdagsvalg og kommunalvalg på samme dag, hvilket betyder, at rigsdagsvalget tiltrækker sig langt den største opmærksomhed. Men de udenlandske statsborgere har kun valgret til kommunalvalgene. Dernæst, og det er det vigtigste, har vi en lang tradition for at kunne stemme personligt i Danmark, og det har man ikke i Sverige. Sådan som systemet fungerer ved danske kommunalvalg, er resultatet, at der

15 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 15 skal forholdsvis få personlige stemmer til for at få en kandidat valgt på en af de store partiers lister. Eksempelvis skulle der i 1993 ved kommunalvalget i Århus Kommune 426 personlige stemmer til for at vinde det yderste mandat på Socialdemokratiets liste. De etniske minoriteter har af erfaring lært, hvorledes valgsystemet virker, og der er derfor i Danmark stærke incitamenter til at støtte egne kandidater ved valget. De samme muligheder har ikke eksisteret i Sverige. 9. Udenlandsk forskning Da spørgsmålet om de etniske minoriteters inddragelse i den demokratiske proces er et helt nyt forskningsfelt i Danmark, er det vigtigt at kunne bygge på erfaringerne fra og sammenligne med forskning fra andre lande. Først og fremmest er det vigtigt at kunne sammenligne med lande, der ligner Danmark forholdsvis meget, hvad både indvandringshistorie og politiske institutioner angår. Sverige er antagelig det land, der har den mest omfattende forskning omkring de etniske minoriteters medborgerskab og politisk deltagelse, hvilket blandt andet er en følge af den omfattende svenske udredningstradition. Men det er også et resultat af, at man har fået indvandrere meget tidligere i Sverige end i Danmark, og at andelen også i dag er væsentligt større. Tomas Hammar iværksatte allerede en stor undersøgelse af det første valg i Sverige, hvor indvandrere havde valgret, nemlig valget i 1976 (Hammar, 1979). Hammar har siden skrevet et stor antal værker, hvor han beskriver og diskuterer indvandrernes politiske rettigheder (f.eks. Hammar 1990a, 1990b). Disse undersøgelser er sidst i 1990 erne blevet fulgt op af Henry Bäck og Marita Soininen (1996, 1998). Og blandt de svenske udredninger kan f.eks. nævnes SOU 1996: 55; SOU, 1999: 13; SOU 2001: 48. Der findes også en begrænset forskning i Norge, f.eks. KarlEirik Kval og Tor Bjørklunds (1996) analyser af indvandrernes valgdeltagelse i forbindelse med norske kommunalvalg. I Holland findes der også en del forskning omkring indvandrernes politiske deltagelse, men desværre er det meste skrevet på hollandsk. Der findes dog også noget, der er publiceret på engelsk, f.eks. Fennema og Tillie, Endelig kan det nævnes, at der i øjeblikket er ved at blive opbygget et bredt europæisk netværk med henblik på forskning i indvandrernes medborgerskab. Gruppen er ledet af Meindert Fennema and Jean Tillie, og fra dansk side deltager Hans Jørgen Nielsen og Lise Togeby. 10. Politikanbefalinger Den vigtigste erkendelse af direkte relevans for integrationspolitikken i Danmark, der kan uddrages af disse analyser af indvandrernes inddragelse i den demokratiske pro

16 16 AMID Working Paper Series ces, er, at den konkrete udformning af samfundets institutioner er vigtig. Dette argumenteres der f.eks. for i Togeby, Politiske institutioner kan opbygges således, at de indeholder flere eller færre incitamenter for de etniske minoriteter til at deltage i den politiske proces. Eksempelvis er den bedste forklaring på, at de etniske minoriteter i Danmark deltager mere i kommunale valg og har en bedre repræsentation i kommunalbestyrelserne end de etniske minoriteter i f.eks. Sverige, at den danske valglov indeholder flere incitamenter for de etniske minoriteter til at deltage i valgene end den svenske valglov. At institutionerne har en væsentlig betydning for de etniske minoriteters adfærd, er i øvrigt dokumenteret i megen international forskning. Ved udformningen af de institutioner, der skal regulerer de etniske minoriteters inddragelse i det danske samfund, er det derfor vigtigt at medtænke, hvilken effekt forskellige regler vil have på mulighederne for at engagere de etniske minoriteter i de nationale og lokale beslutningsprocesser. På denne baggrund kan man frygte, at regelsættet omkring integrationsrådene har indbygget problemer, der vil forhindre, at integrationsrådene får den betydning, som man ved deres oprettelse har tillagt dem. 11. Behov for yderligere forskning Da det er tale om et område, der indtil nu har været genstand for meget begrænset forskning, findes der store udækkede behov. Meget kort fortalt kan man vel sige, at det eneste, der i dag findes gode data vedrørende, er de etniske minoriteters valgdeltagelse og repræsentation i kommunalbestyrelserne. Disse data er til gengæld også af meget høj kvalitet. De undersøgelser, der indtil nu har været foretaget af de etniske minoriteters politiske deltagelse i øvrigt har været af meget begrænset omfang og forholdsvis usystematiske. Der vil således være behov for en omfattende surveyundersøgelse af politiske deltagelse blandt etniske minoriteter i Danmark. Mere generelt kan man sige, at der er behov for en undersøgelse af kvaliteten af de etniske minoriteters medborgerskab i Danmark, hvilket skal forstås bredere end blot politisk deltagelse. Den skal omfatte flere af de større etniske minoriteter i Danmark, inddrage både indvandrer og flygtningegrupper og inddrage grupper med flere forskellige former for kulturel baggrund. Det er vigtigt at undersøgelsen kommer til at omfatte såvel aktiviteten i forhold til Danmark som aktiviteten i forhold til hjemlandet. Det er også vigtigt, at man inddrager aktiviteter i forhold til de forskellige nærdemokratiske institutioner, eller hvad der i anden sammenhæng er blevet kaldt det lille demokrati. Der vil endvidere være behov for undersøgelser, der med udgangspunkt i de etniske minoriteters egne organisationer, belyser opbygningen af politiske netværk blandt indvandrer og flygtningegrupper i Danmark. Endelig vil det være væsentligt, at de kvantitative undersøgelser bliver suppleret med mere kvalitative undersøgelser af de organiserings og indflydelsesbestræbelser, som foregår blandt etniske minoriteter.

17 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 17 Afslutningsvis vil jeg understrege vigtigheden af komparativ forskning. Hvis det er rigtigt, hvad der er meget, der tyder på, at de politiske institutioner i modtagerlandet har stor betydning for hvordan de etniske minoriteter organiserer sig og handler politisk, bliver vi ikke for alvor klogere på disse spørgsmål, hvis vi begrænser til at undersøge danske forhold. Det er bydende nødvendigt, at vores viden om Danmark bliver set i lyset af de mere generelle udviklingstræk, der præger i hvert fald hele Vesteuropa i disse år.

18 18 AMID Working Paper Series Litteraturliste Andersen, Johannes et al. (1993). Medborgerskab Demokrati og politisk deltagelse, Herning: Systime. Bruun, Inger og Ole Hammar (1992). Grænser for indflydelse en undersøgelse af indvandrernes indflydelseskanaler i de nordiske lande udført for Nordisk Ministerråd, Dokumentation for indvandrere, nr. 2/92. København: Mellemfolkeligt Samvirke. Bydelsrådet, gjorde det en forskel? (2001), Indre Nørrebro Bydel. Bäck, Henry og Maritta Soininen (1996). Invandrarna, demokratin och samhället. Om invandrarnas politiske deltagande i dagens Sverige, Göteborg: Förvaltningshögskolans rapporter. Bäck, Henry og Maritta Soininen (1998). Immigrants in the political Process, Scandinavian Political Studies, vol 21. pp De kommunale integrationsråd (2001). København: Rådet for etniske minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening, Indenrigsministeriet. Elklit, Jørgen, Birgit Møller, Palle Svensson og Lise Togeby (2000). Hvem stemmer og hvem stemmer ikke?, Århus: Magtudredningen. Fennema, Meindert og Jean Tillie (1999). Political Participation and Political Trust in Amsterdam: Civic Communities and Ethnic networks, Journal of Ethnic and Migration Studies, vol. 25, pp Hammar, Tomas (1979). Det första invandrarvalet. Stockholm: Liber Förlag. Hammar, Tomas (1990a). Democracy and the Nation State. Aliens, Denizens and Citizens in a World og International Migration, Aldershot: Avebury. Hammar, Tomas (1990b). The Civil Rights of Aliens, pp i Z. LaytonHenry (ed), The Political Rights of Migrant Workers in Western Europe, London: Sage. Hammer, Ole og Inger Bruun (2000). Etniske minoriteters indflydelseskanaler, Århus: Magtudredningen. Kval, KarlEirik og Tor Bjørklund (1996). Valgdeltagelse og partistemmegivning blandt utenlandske statsborgere ved kommunevalgene fra 1987 og 1995, Oslo: Institutt for samfundsforskning. Møller, Birgit og Lise Togeby (1999). Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske minoriteter, København: Nævnet for Etnisk Ligestilling. Rasmussen, Ilona N. og Annemette Nyborg Lauritsen (2001). Etniske minoriteter og beboerdemokrati, København: Center for Tværkulturelt Boligarbejde. Schmidt, Garbi og Vibeke Jacobsen (2000). 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer, København: Socialforskningsinstituttet. Schwartz, Jonathan (red.) (2002). Medborgerskabets mange stemmer, Århus: Magtudredningen. SOU, 1996: 55 SOU, 1999: 13 SOU, 2001: 48 Togeby, Lise (1999a). Et demokrati, der omfatter alle, der bor i Danmark? pp i Jørgen Goul Andersen et al. (red.), Den demokratiske udfordring, København: Hans Reitzels Forlag: Magtudredningen. Togeby, Lise (1999b). Immigrants at the Polls: Immigrant and Refugee Participation in Danish Local Elections i Erik Beukel, Kurt Klaudi Klausen og Poul Erik Mouritzen (eds.), Elites, Parties and Democracy. Festschrift for Professor Mogens N. Pedersen, Odense: Odense University Press. Togeby, Lise (2000a). Kan kvinder også stemme? Om politisk mobilisering af de etniske minoriteters kvinder pp i Peter KurrildKlitgaard, Lars Bille og Tom Bryder (red.), Valg, vælgere og velfærdsstat. Festskrift til Hans Jørgen Nielsen, København: Forlaget Politiske Studier. Togeby, Lise (2000b). Som man råber i skoven, Politica, vol. 32, pp Togeby, Lise (2002). Grønlændere i Danmark: En overset minoritet, Århus. Aarhus Universitetsforlag: Magtudredningen. Udlændinges integration i det danske samfund (2001). København: Indenrigsministeriet.

19 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 19 Lise Togeby ISSN Published by: AMID Aalborg University Fibigerstraede 2 DK9220 Aalborg OE Denmark Phone Fax Web: AMID Akademiet for Migrationsstudier i Danmark The Academy for Migration Studies in Denmark Director: Professor dr. phil. Ulf Hedetoft The Academy for Migration Studies in Denmark, AMID, is a consortium consisting of researchers at research centers representing three institutions of higher education and two research institutes. AMID is supported by the Danish Research Councils of the Humanities and the Social Sciences. The Consortium consists of the following members: Aalborg UniversityDepartment of Sociology, Social Studies and Organization, Department of Economics, Politics and Administration, as well as SPIRIT (School for Postgraduate Interdisciplinary Research on Interculturalism and Transnationality) and Institute for History, International and Social Studies. Aalborg University is the host institution. The Aarhus School of BusinessCIM (Centre for Research in Social Integration and Marginalization). Aarhus UniversityDepartment of Political Science. The Danish National Institute of Social Research (Socialforskningsinstituttet, SFI). The Institute of Local Government Studies (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF).

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

AMID Working Paper Series 31/2003. Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration

AMID Working Paper Series 31/2003. Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID Working Paper Series 31/2003 Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration Ruth Emerek AMID, Aalborg Universitet Forord Dette arbejdspapir er oprindeligt skrevet som et bidrag

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

unge i det repræsentative demokrati

unge i det repræsentative demokrati b. Redegørelse unge i det repræsentative demokrati Af: Jens Nygaard Nielsen, politisk konsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper

Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper Page description: Når folk har forventninger til hvordan en eller flere forskellige grupper er eller opfører sig, så

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor VALGDELTAGELSEN VED KOMMUNALVALGET DEN 18. NOVEMBER 1997 I ÅRHUS KOMMUNE. Nr. 7.

Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor VALGDELTAGELSEN VED KOMMUNALVALGET DEN 18. NOVEMBER 1997 I ÅRHUS KOMMUNE. Nr. 7. Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Februar 1999 VALGDELTAGELSEN VED KOMMUNALVALGET DEN 18. NOVEMBER 1997 I ÅRHUS KOMMUNE x Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der 222.182

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere