AMID Working Paper Series 20/2002. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMID Working Paper Series 20/2002. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1"

Transkript

1 AMID Working Paper Series 20/2002 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1 Lise Togeby Aarhus Universitet 1. Integrationsbegrebet Debatten om de etniske minoriteters integration i det danske samfund handler meget om kultur og værdier. Problemet formuleres ofte som et valg imellem assimilation og pluralistisk integration. Ved assimilation forstås, at de etniske minoriteter på lang sigt fuldstændig skal opgive deres egen kultur og overtage værtsnationens, mens der ved pluralistisk integration forstås skabelsen af et flerkulturelt samfund, hvor de etniske minoriteter i videst muligt omfang bevarer deres kulturelle særpræg. Fejlen ved at formulere problemet på denne måde er, at kulturkonflikter og kulturændringer bliver integrationspolitikkens centrale genstand. Det forekommer mig langt mere hensigtsmæssigt at sondre mellem kulturelle spørgsmål på den ene side og den mere jordnære økonomiske og sociale integration på den anden side, og at lade debatten om integrationspolitikken fokusere på det sidste og ikke på det første. Gør man det, kan en vellykket integration defineres ved, at de etniske minoriteter deltager på lige fod med andre danske borgere på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i foreningslivet og i de politiske beslutningsprocesser. Målet for integrationsprocessen bliver da en fælles deltagelse i alle livets gøremål, ikke mere eller mindre ensartede værdier. Det er dette begreb om integration, som ligger til grund for den forskning, der er foretaget i etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer. 2. Hvad findes der af dansk forskning på området? Ligesom det kun er for meget nyligt, at man fra politisk hold er begyndt at interessere sig for de etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, er det også kun i de allersidste år, at der er lavet forskning på området, og det drejer sig i øvrigt ikke om 1 Dette arbejdspapir er et notat udarbejdet for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark i forbindelse med en kortlægning af integrationsforskningen i Danmark siden 1980, udført i opdrag af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet vil blive sammenfattet i en endelig rapport, der forventes udgivet af Ministeriet i løbet af efteråret

2 2 AMID Working Paper Series særligt meget. Primært drejer det sig om forskning, der er gennemført som en del af den danske Magtudredning. Bedst belyst er spørgsmålet om indvandrernes valgdeltagelse, hvor der er foretaget grundige analyser af en række forskellige etniske gruppers valgdeltagelse i Århus og Københavns kommuner i forbindelse med kommunalvalget i Disse analyser bygger på alle valgberettigede i de to kommuner, herunder omkring personer af udenlandsk herkomst (Togeby, 1999b; Togeby 2000a; Elklit et al, 2000). En tilsvarende, men mere omfattende undersøgelse bliver gennemført i forbindelse med kommunalvalget 2001, omfattende denne gang 28 forskellige danske kommuner. 2001undersøgelsen er finansieret af Indenrigsministeriet. Styrken ved disse undersøgelser er, at de muliggør analyser ikke blot af de etniske minoriteter som en samlet gruppe, men af hver enkelt nationalitet for sig. I tillæg til denne undersøgelse af valgdeltagelsen er der foretaget en mindre analyse af indvandrernes repræsentation i kommunalbestyrelserne (Togeby, 2000b). Tilsvarende, men noget mere omfattende, analyser vil blive gennemført i forbindelse med valget i Andre former for politisk deltagelse er belyst gennem tre interviewundersøgelser af forskellige etniske grupper. Det drejer sig for det første om en undersøgelse af oplevet diskrimination, der er foretaget på foranledning af Nævnet for etnisk Ligestilling i 1998, og som også indeholder spørgsmål om politisk deltagelse, organisationsmedlemskab, medieforbrug og om tillid til de offentlige myndigheder (Møller og Togeby, 1999). Undersøgelsen bygger på en repræsentativ stikprøve af indvandrere og flygtninge fra Bosnien, Libanon, Somalia og Tyrkiet, som havde boet i Danmark i mindst tre år på undersøgelsestidspunktet. Den anden undersøgelse, der er fra 1999, omfatter 2. generationsindvandrere i alderen 2836 år fra Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. Undersøgelsen er iværksat af Magtudredningen og er gennemført som et tillæg til Socialforskningsinstituttets undersøgelse af 2. generationsindvandrere (Togeby, 1999a; Schmidt og Jacobsen, 2000). Denne undersøgelse indeholder ud over oplysninger om politisk deltagelse og organisationsmedlemskab også oplysninger om politiske holdninger. Begge datasæt vil blive mere omfattende analyseret i en bog, der udkommer i Derudover er der i 2001 gennemført en undersøgelse af grønlændere i Danmark ud fra et medborgerperspektiv (Togeby, 2002). Derudover findes der en række mindre undersøgelser af indvandrernes deltagelse i forskellige offentlige organer. Rådet for Etniske minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet har i fællesskab gennemført en undersøgelse af Integrationsrådene (De kommunale Integrationsråd, 2001). Der er foretaget en række analyser af aktiviteter i tilknytning til bydelsrådet på Nørrebro (Bydelsrådet, gjorde det en forskel?, 2001). Endelig er der lavet en undersøgelse af de etniske minoriteters deltagelse i beboerdemokratiet i Lejerbo (Rasmussen og Nyborg Lauritsen, 2001).

3 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 3 På foranledning af Magtudredningen er der endelig gennemført en analyse af de etniske minoriteters indflydelseskanaler af Ole Hammer og Inger Bruun (2000). Det er en opfølgning på en undersøgelse, som de to samme forfattere foretog i 1992 for Mellemfolkeligt Samvirke. Publikationen indeholder en beskrivelse af udviklingen af organisationsdannelserne og af de offentlige institutioner på indvandrerområdet. Derudover er der en række oplysninger om de etniske minoriteters deltagelse i forskellige repræsentative organer i 12 udvalgte kommuner. Som led i Magtudredningen gennemfører medarbejdere ved Antropologisk Institut i København endelig en undersøgelse af indvandrernes medborgerskab med titlen Medborgerskabets mange stemmer. Her undersøges, hvorledes de etniske minoriteter gør brug af dansk lovgivning, institutioner, foreninger, klubber og uformelle sammenslutninger, som samles under betegnelsen det civile samfund. Bl.a. er der foretaget analyser i forbindelse med bydelsforsøget på Nørrebro. Projektet afrapporteres med en bog, der udkommer i 2002 (Schwartz, 2002). Herudover er der inden for rammerne af AMID igangsat flere projekter, der på forskellig vis vil kunne belyse forhold omkring de etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, f.eks. Flemming Mikkelsens og David Mays projekter. Og der er et ph.d.projekt om indvandrerpolitikere under udarbejdelse af Jon Jay Neufeld på COS. Formodentlig er der også yderligere projekter på tegnebrættet. 3. Den normative ramme for denne forskning Den forskning, der er foretaget på foranledning af Magtudredningen har anvendt en normativ ramme, der er hentet hos Robert A. Dahl og T. H. Marshall. Fra Dahl er hentet forestillingen om, at et demokrati må inddrage alle de mennesker, der lever i et land, og at denne inddragelse ikke kun skal omfatte formelle rettigheder, men også reel deltagelse i beslutningsprocesserne, herunder deltagelse i den offentlige debat (jf. Togeby, 1999). Fra T. H. Marshall er hentet forestillingen om et fuldt medborgerskab, der omfatter såvel rettigheder som ressourcer, deltagelse og identitet (jf. Andersen et al., 1993). 4. Valgdeltagelsen Valgdeltagelsen er som nævnt det område, hvor vi i dag har den mest omfattende viden. På dette område har vi endvidere den fordel, at analyserne bygger på oplysninger om den faktiske valgdeltagelse for alle valgberettigede. Der er altså hverken tale om stikprøveproblemer, om frafald eller om erindringssvigt. Brugen af valgretten er måske ikke det mest brændende emne, når man diskuterer dansk politik, men i studiet af demokratiseringsprocesser har valgretten altid været vigtig. Udvidelsen af valgretten til at omfatte alle borgere i et land også kvinder og tyende har været set som det afgørende formelle skridt i retningen af et demokratisk styre, og de samme befolkningsgruppers faktiske brug af valgretten, er blevet set som det afgørende tegn på, at demokratiet også fungerede. På samme måde bliver valgretten også central, når man vil interessere sig for inddragelsen af de etniske minoriteter i det danske samfundsliv.

4 4 AMID Working Paper Series Danmark var det tredje land i Europa, der gav indvandrere og flygtninge med fremmed statsborgerskab valgret til kommunale valg. Det første land var Irland i 1973, derefter fulgte Sverige i 1976, Danmark i 1981, Norge i 1982 og Holland i I de andre lande i den Europæiske Union har kun EUborgere fået valgret. Valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter er generelt lavere end blandt danske statsborgere af dansk herkomst. Som tabel 1 viser, er der i Københavns Kommune 26 procentpoint forskel og i Århus Kommune 22 procentpoint forskel. I København er valgdeltagelsen blandt alle valgberettigede fra 3. lande 35 pct., i Århus er den 50 pct. Tabellen viser samtidig, at variationen mellem de etniske minoriteter er meget stor. I København varierer den således mellem 61 pct. og 20 pct. Det er pakistanerne i København og tyrkerne i Århus, der har den højeste valgdeltagelse, og begge steder er den på niveau med den danske befolknings. Valgdeltagelsen blandt kvinder er i øvrigt gennemgående på samme niveau som valgdeltagelsen blandt mænd. De etniske minoriteters valgdeltagelse i 1997 i Danmark er noget mindre end valgdeltagelsen ved de første valg, hvor indvandrere havde valgret, men den er, så vidt man kan finde ud af, højere end valgdeltagelsen i alle de andre lande, hvor indvandrere har fået valgret. Forklaringen på denne meget store variation synes at være, at der i nogle byer er foregået en kollektiv mobilisering af nogle etniske grupper, der er resulteret i en overraskende høj valgdeltagelse. I den nævnte undersøgelse drejer det sig først og fremmest om pakistanerne i København og tyrkere og somaliere i Århus. I disse grupper er valgdeltagelsen høj både blandt dem med dansk statsborgerskab og dem med udenlandsk, og både blandt mænd og kvinder. Det er den kollektive mobilisering, der er forklaringen på, at valgdeltagelsen i Danmark er højere end valgdeltagelsen i f.eks. Sverige. At der sker denne kollektive mobilisering i Danmark og ikke i Sverige, har formodentlig sammenhæng med reglerne i den danske valglov om at kunne stemme personligt.

5 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 5 Tabel 1. Valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter ved kommunalvalget i 1997, opdelt på herkomst/fødested og på bopælskommune. Pct. Land Valgdeltagelse i København Valgdeltagelse i Århus Danmark Pakistan 61 (73) Tjekkoslovakiet 48 Tyrkiet Ghana 46 Algeriet 45 Brasilien 44 Indien 43 Chile 43 Ungarn 43 Sovjetunionen 43 Iran Polen Irak Marokko 39 Etiopien 39 Filippinerne 36 Jordan 31 ExJugoslavien 30 Somalia Ægypten 26 Libanon Vietnam Thailand 23 Kina 21 Tunesien 20 Alle 3. lande Note: Landene er opført i rækkefølge efter valgdeltagelsen i København. Der er kun oplyst valgdeltagelsen for grupper, der er større end 200 personer, bortset fra pakistanerne i Århus, der kun omfatter 86 personer. Tabellen omfatter alle større nationale grupper fra 3. lande, bortset fra Israel og Sydkorea. Der er i Århus anvendt oplysning om herkomst og i København om fødested. 5. Repræsentationen Når vi derefter kigger på indvandrernes repræsentation i de kommunale råd, er indtrykket umiddelbart mere nedslående. Ved det netop afholdt kommunalvalg blev der valgt 49 personer med anden etnisk baggrund, hvilket svarer til lidt over 1 pct. af alle valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Og så var der endda tale om en fordobling i forhold til sidste valg. I 1981 blev der valgt 3 personer, i personer, i personer, i personer, i personer og i personer. Ved amtsrådsvalget blev der i 2001 ligesom i 1997 valgt to personer (se

6 6 AMID Working Paper Series Ved folketingsvalget i 2001 blev der valgt to repræsentanter for de etniske minoriteter ind i Folketinget, nemlig Naser Khader fra Det radikale Venstre og Kamal Qureshi fra SF, hvilket er 1,1 pct. af Folketingets medlemmer. Tidligere har Isminur Lone Yalcinkaya i en periode siddet som suppleant for Mimi Jacobsen fra CD. Disse tal kan sammenlignes med, at der formodentlig er omkring 1,5 procent af de valgberettigede ved folketingsvalget, som har etnisk minoritetsbaggrund (Udlændinges integration i det danske samfund, 2001: 94). Der er endnu ikke foretaget mere grundige analyser af valget i 2001, men hvad angår valget i 1997 er det muligt at sige noget mere om de etniske minoriteters repræsentation. Som det fremgår af tabel 2, gjaldt det for hele landet, at indvandrere og flygtninge fra 3. lande tilsammen kun havde omkring en syvendedel af de repræsentanter, som de skulle have ved en ligelig fordeling. Ved valget i 2001 har medlemmerne af de etniske minoriteter en fjerdedel af de repræsentanter, de skulle have ved en ligelig fordeling. Problemet ved denne beregning er imidlertid, at indvandrerne er meget ujævnt spredt over landet, og at der bor meget få indvandrere i alle de små kommuner, der relativt set har mange kommunalbestyrelsesmedlemmer. Faktisk bor en tredjedel af de valgberettigede fra 3. lande i Århus eller Københavns kommuner. I både København og Århus er de egentlige indvandrer og flygtningegrupper overrepræsenteret. I Københavns Kommune kom 8 pct. af de valgberettigede i 1997 fra 3. lande, mens 11 pct. af medlemmerne af borgerrepræsentationen gjorde det. I Århus Kommune kom 5 pct. af de valgberettigede fra 3. lande, og 6½ pct. af de valgte repræsentanter gjorde det. I øvrigt viser tabel 2, at der er en meget stærk sammenhæng mellem andelen valgte repræsentanter og andelen valgberettigede fra 3. lande. Der er kun valgt én repræsentant i kommuner, hvor der er mindre end 3 pct. valgberettigede fra 3. lande, og det er i Ikast, hvor de valgberettigede fra 3. lande udgjorde 2,8 pct. Til gengæld har de etniske minoriteter nogenlunde den repræsentation, de er berettiget til i kommuner, hvor mindst 6 pct. af de valgberettigede kommer fra 3. lande. Den ulige repræsentation er således i betydeligt omfang et resultat af de skæve bosætningsmønstre.

7 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 7 Tabel 2. De etniske minoriteters repræsentation i kommunale råd, Pct. Antal kommunalbestyrelsesmedlemmer Heraf med baggrund i 3. lande 3. landes repræsentanter i pct. af alle repræsentanter Valgberettigede fra 3. lande i pct. af alle valgberettigede Alle kommuner ,5 3,5 København Kommuner, hvor de valgberettigede fra 3. lande udgør mindst 6 pct. af de valgberettigede** Kommuner, hvor de ,5 4 udgør 3 5,9 pct. af de valgberettigede Kommuner, hvor de ,02 1 udgør mindre end 3 pct. af de valgberettigede Beregningerne bygger på en særkørsel fra Indenrigsministeriet om valgberettigede fra 3. lande i landets kommuner. * Når grænsen er sat ved 6 pct. skyldes det, at den gennemsnitlige størrelse på en kommunalbestyrelse er 17 personer, hvilket betyder, at der går ca. 6 pct. af befolkningen til et mandat. 6. Andre former for politisk deltagelse Mens vi har oplysninger om valgdeltagelsen fra de officielle registre, må vi ty til surveyundersøgelser for at få oplysninger om andre former for politisk deltagelse. Sammenligner vi den politiske deltagelse blandt de etniske minoriteter med deltagelsen blandt danskere med danske forældre, viser det sig, at deltagelsen på alle områder er lavest blandt de etniske minoriteter. De er sjældent medlemmer af et politisk parti, de er forholdsvis sjældent medlemmer af en fagforening og går endnu sjældnere til møde i disse foreninger, de læser sjældent danske aviser, og de vil ofte have vanskeligt ved at formulere en klage til en offentlig myndighed. Dertil kommer, at de forholdsvis sjældent er medlemmer af nogen af de særlige foreninger for etniske minoriteter (tabel 3). Også her er variationen imidlertid stor. For det første er der meget stor forskel mellem 1. og 2. generationsindvandrere. Nogle af disse forskelle er for tyrkernes vedkommende vist i tabel generationen er langt mere aktiv end 1. generationen. Sammenligner man de 2836årige unge fra de etniske minoriteter med jævnaldrende danske unge, er der ikke meget forskel i aktivitetsniveauet. Det gælder både aktiviteter i politiske partier, fagforeninger og græsrodsaktiviteter. De unge 2. generations indvandrere læser også danske aviser og føler sig nogenlunde lige så velorienterede som danske unge.

8 8 AMID Working Paper Series Tabel 3. De etniske minoriteters medlemskab af foreninger m.m., 1866 år, Pct. De etniske minoriteter Medlem af en fagforening, blandt lønmodtagere Medlem af en fagforening, blandt alle interviewede Deltager i møder i fagforening, blandt alle interviewede Danskere Medlem af en sportsklub Med i en national forening 15 Med i en anden forening for etniske minoriteter 9 Læser danske aviser dagligt Ser nyhedsudsendelser i dansk TV dagligt 67 N 1132 varierende Data om de etniske minoriteter er hentet fra diskriminationsundersøgelsen, og omfatter følgende fire etniske grupper: bosniere, libanesere, somaliere og tyrkere. Data om danskerne er hentet fra forskellige repræsentative surveyundersøgelser af den danske befolkning. : Der findes ikke helt sammenlignelige oplysninger om den samlede danske befolkning. Samtidig er der dog klare forskelle mellem de etniske grupper indbyrdes. Sammenligner vi først de etniske minoriteter fra Bosnien, Libanon, Somalia og Tyrkiet, er det tydeligvis tyrkerne, der er de bedst organiserede, både gennem fagforeninger og gennem egne foreninger. Det er ligeledes denne gruppe, der har den højeste valgdeltagelse. Der er også forskel på de tre grupper af 2. generationsindvandrere. Tyrkerne er bedst organiserede i partier, fagforeninger og egne foreninger. Omvendt læser tyrkerne sjældnere danske aviser end pakistanere og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien, de har vanskeligere ved at formulere en klage, og de har større vanskeligheder ved at orientere sig i dansk politik. Og endelig har både tyrkere og pakistanere en høj valgdeltagelse, mens valgdeltagelsen blandt indvandrere fra det tidligere Jugoslavien er forholdsvis lav.

9 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 9 Tabel 4. Politisk deltagelse blandt 2836årige, opdelt på etnisk gruppe og køn. Pct. 1. generations indvandrere af tyrkisk oprindelse 2540 år 2. generation indvandrere af tyrkisk oprindelse 2836 år Danskfødte danskere 2836 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Stemt ved folketingsvalg (valgberet.) Stemt ved kommunalvalg Medlem af et politisk parti Medlem af fagforening Deltager i møder i fagforening Tillidsposter i fagforening Deltaget i forening for etniske minoriteter Skrevet under på underskriftsindsaml. Støttet med penge Deltager i offentlige møder Deltaget i demonstrationer Kontaktet en politiker Skrevet artikler eller læserbreve Kan skrive et brev med klage Eller kender nogen, der kan hjælpe Ser danske nyheder stort set hver dag Læser danske aviser stort set hver dag Let at følge med i kommunalpolitik Let at følge med i folketingspolitik Let at følge med i EUpolitik Mener, man kan stole på de fleste Mener, man ubetinget skal opretholde egne vaner og livsformer N varierende varierende Oplysningerne om 1. generations indvandrerne er fra Diskriminationsundersøgelsen, Oplysningerne om 2. generations indvandrerne er fra Undersøgelsen af indvandrernes medborgerskab, Oplysningerne om de danskfødte danskere er fra en række nyere landsdækkende surveyundersøgelser. : Der findes ikke helt sammenlignelige oplysninger om den samlede danske befolkning. 7. Repræsentation i Integrationsråd og andre repræsentative organer Med integrationsloven fra 1999 gik man i gang med at etablere integrationsråd i en række af landets kommuner. I foråret 2001 var der oprettet 48 integrationsråd, herunder 36 råd, der opfyldte de krav, som integrationsloven stiller til et integrationsråd. Det er 40 af disse råd, der danner grundlag for den rapport som Rådet for Etniske Minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet udsendte i september 2001.

10 10 AMID Working Paper Series Lidt over halvdelen af medlemmerne af disse integrationsråd har etnisk minoritetsbaggrund, i alt 266 personer. Af disse er 18 pct. kvinder. I Rådet for etniske minoriteter, der har været integrationsrådenes kontakt til Indenrigsministeriet, har der i den første periode siddet 29 pct. kvinder, og der er en kvinde som formand. Integrationsloven bestemmer, at integrationsrådets medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen. Denne kan dog bestemme, at udpegningen sker på grundlag af valg. Af de 40 integrationsråd har kommunalbestyrelserne i forbindelse med 24 råd helt eller delvist udpeget medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund på baggrund af valg. Der har været store variationer med hensyn til hvem, der har været stemmeberettigede i de enkelte kommuner. Afgrænsningen varierer fra alle, som møder op til valgmødet, til de personer, som er omfattet af integrationsloven, dvs. fyldt 18 år og berettiget til det fulde introduktionsprogram. Hyppigst er der dog sigtet imod danske og udenlandske statsborgere, der har oprindelse i 3. lande i op til tre generationer. Mødehyppigheden er for 21 af integrationsrådene en gang i kvartalet, mens der er henholdsvis 5 og 7 råd, der holder møder henholdsvis hver og hver anden måned. Et enkelt integrationsråd holder møde med et halvt års mellemrum. Fremmødet ved møderne er meget forskelligt. Om 20 af integrationsrådene fortælles det, at næsten alle medlemmer møder op hver gang, mens det for 13 råd angives, at to tredjedel møder op, for 6 råd at halvdelen møder op, og for et enkelt råd at kun en tredjedel møder op. Om 6 af integrationsrådene fortælles, at der kan være kommunikationsproblemer som følge af sprogproblemer. Der er ikke i integrationsloven indeholdt regler om høringsprocedurer. I forbindelse med 12 af de oprettede råd, er der imidlertid blevet etableret faste høringsprocedurer. Det fremgår, at rådenes etniske minoritetsmedlemmer er mere utilfredse med den manglende høringspligt end de etniske majoritetsmedlemmer. Der er også en større andel af minoritetsmedlemmerne end af majoritetsmedlemmerne, der tilkendegiver, at de mener, at integrationsrådene ikke har nogen større politisk indflydelse. Det er endnu for tidligt at vurdere, om integrationsrådene kommer til at virke som det mellemled mellem de etniske minoriteter og de offentlige myndigheder, som har været hensigten. Men der er næppe tvivl om, at der med de nuværende regelsæt er indbygget problemer både i forbindelse med reglerne for udpegningen af medlemmer og reglerne for rådenes kompetence. Nogle af de problemer, der er forbundet med at få repræsentative organer som integrationsrådene til at fungere tilfredsstillende, kan illustreres af forholdene omkring Etnisk Minoritets Forum, der blev oprettet i forbindelse med Bydelsstyret på Indre Nørrebro, og som var tiltænkt nogenlunde samme rolle som integrationsrådene. Forummets medlemmer bestod af repræsentanter for henholdsvis Bydelsrådet, administrationen og bydelens etniske foreninger. Fremmødet på møderne af medlemmer fra foreningerne var skuffende lavt, og ofte mødte der nye folk til møderne, således at en kontinuerlig debat var vanskelig at holde i gang. Derefter holdt også politikerne og repræsentanterne fra administrationen op med at komme til møderne.

11 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 11 Antropologen Rikke R. B. Iversen har analyseret forholdene omkring Etnisk Minoritets Forum og bl.a. interviewet en række af deltagerne. I disse interview bliver det ringe fremmøde kommenteret flere gange: at de etniske minoriteter ikke kender til det danske demokrati og danske standarder, at der er for megen ufrugtbar snak og for lidt handling, at der ingen penge er at hente i Etnisk Minoritets Forum, og at det hele er bestemt i forvejen. Der er tydeligvis en dybtliggende mistillid til, at systemet tager hensyn til de etniske minoriteter. At politikerne er holdt op at deltage, bliver således set som en bekræftelse på, at de etniske minoriteter ikke bliver taget alvorligt, at det hele er bestemt i forvejen, og at det derfor ikke kan betale sig at engagere sig. Det fremgår også af interviewene, at der kan være stærke spændinger mellem de danske politikeres og minoritetsrepræsentanternes opfattelse af, hvad det vil sige at repræsentere. Mange minoritetsrepræsentanter mener, at det er deres pligt både i en kommunalbestyrelse eller i et organ som Etnisk Minoritets Forum at repræsentere deres egen etniske gruppe og kæmpe for deres særinteresser. Indgår man kompromiser og tager hensyn til almenvellet, svigter man dem, der har valgt en. Tilsvarende holdningsuoverensstemmelser optræder i forbindelse med repræsentanterne i Københavns Borgerrepræsentation. Det kan ikke undre, at disse holdninger med mellemrum kan give anledning til åbne konflikter. Herudover har vi kun meget spredte informationer om de etniske minoriteters deltagelse i forskellige repræsentative organer. Eksempelvis har Lejerbo i København fået foretaget en undersøgelse af deres 33 afdelinger med familieboliger. Omkring 50 pct. af beboerne i disse boligafdeling havde etnisk minoritetsbaggrund. I 26 bestyrelser sad der i alt 113 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 20 havde etnisk minoritetsbaggrund. Det drejer sig således om 18 pct. Det fremgår også af rapporten, at man skønner, at der på landsplan kun er mellem 1 og 2 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de almennyttige boligforeninger, der har anden etnisk baggrund end dansk. I forbindelse med Lejerboundersøgelsen er der gennemført 19 kvalitative interview, herunder 11 med medlemmer af de etniske minoriteter. Der er blandt de interviewede enighed om, at det er vigtigt, at personer med anden etnisk baggrund deltager i beboerdemokrati. Mange mener også, at det er vigtigt, at bestyrelsen afspejler beboersammensætning. Dette er dog kun de færreste steder tilfældet. Mange af de interviewede personer med etnisk minoritetsbaggrund gjorde imidlertid opmærksom på, at der ofte kunne være sprogvanskeligheder, og at de også kunne have vanskeligt ved at gennemskue beboerdemokratiets spilleregler. I praksis betyder det, at de ikke i tilstrækkeligt omfang kender arbejdsgangen og deres rettigheder. Samtidig fortælles der om tilfælde, hvor beboere med etnisk minoritetsbaggrund stillede store krav til bestyrelsesmedlemmer med samme baggrund som dem selv. De forventer, at de ad den vej kan få nogle ekstra privilegier. Alt i alt har man i nogle afdelinger haft succes med at inddrage de etniske minoriteter i arbejdet, mens det andre steder har været mere problematisk, enten fordi man fra dansk side slet ikke har forsøgt at inddrage minoriteterne, eller fordi inddragelsen har

12 12 AMID Working Paper Series været en fiasko. Men der findes ingen klare opskrifter på, hvad man skal gøre for at få det til at lykkes. Det fremgår endelig af den undersøgelse af etniske minoritetsrepræsentanter, der er foretaget af Ole Hammer og Inger Bruun, at der i flere af de kommuner, som har en stor andel borgere med etnisk minoritetsbaggrund, sidder et vist antal repræsentanter i skolebestyrelser og forældreråd. Det er eksempelvis tilfældet i København, Albertslund og Vejle. Men det er ingen steder i et antal, der svarer til minoriteternes andel af børnene. De spredte analyseresultater, der i øjeblikket foreligger på dette område, viser, at det ikke er uden problemer at få inddraget de etniske minoriteter i repræsentative organer. Ofte skorter det nok på anstrengelserne fra den danske side. Man synes, det er lettere og mere praktisk, hvis man kører tingene selv på den måde, man altid har gjort. Men der forekommer også store problemer der, hvor man virkelig prøver at inddrage de etniske minoriteter. Således opstår der tit sammenstød mellem de etniske minoriteters og den danske majoritetsgruppes forventninger til arbejdet i de repræsentative organer. Det handler både om den forventede arbejdsindsats og om rollen som repræsentant. Disse sammenstød mellem forventninger skaber skuffelser i begge grupper. 8. Hvordan forklares variationerne i deltagelsen? De ovenfor beskrevne store variationer i inddragelsen i de demokratiske processer, rejser spørgsmålet om, hvorledes de kan forklares. I det mindste fire forskellige typer af faktorer synes at øve indflydelse. Den første type vedrører, hvad indvandrerne har med sig i bagagen, når de kommer til Danmark, den anden type vedrører den økonomiske og sociale integration i det danske samfund, den tredje de etniske minoriteters størrelse og bosætningsmønstre og den fjerde de danske politiske institutioner. Når der tales om, hvad de etniske minoriteter har med i bagagen fra hjemlandet, tænkes der både på indvandrernes uddannelse, deres erhvervserfaring, om de kommer fra landet eller fra byerne, deres politiske erfaringer og deres kulturelle normer. Sammenligner man valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter i Århus og København, er det vanskeligt at finde noget entydigt kulturelt mønster. Man finder måske en efter omstændighederne lav valgdeltagelse blandt de etniske grupper, der kommer fra Sydøst og Østasien, f.eks. fra Kina, Thailand og Vietnam og blandt de flygtninge, der kommer fra Østeuropa. Til gengæld finder man muslimske grupper blandt dem, der har den højeste valgdeltagelse, og blandt dem, der har den laveste. Det er nok de politiske og organisatoriske erfaringer fra hjemlandet, der spiller en rolle, mere end religionen. Men hvilken betydning har så de mere traditionelle kønsrollemønstre, som de fleste indvandrergrupper bringer med sig, specielt de grupper, der kommer fra de muslimske lande? Hvilken betydning har de for kvindernes deltagelse? Kønsrollemønstrene spiller naturligvis en rolle, men sammenhængene er mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro. De ældre kvinder fra de etniske minoriteter er ikke meget politisk

13 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 13 aktive, hverken når det gælder valgdeltagelse eller anden aktivitet. Det samme gælder for de unge gifte kvinder, der kun har boet kort tid i Danmark. Men det gælder derimod ikke for de yngre og midaldrende kvinder, der har boet en længere årrække i Danmark. I næsten alle de etniske grupper er valgdeltagelsen blandt de yngre kvinder højere end blandt de yngre mænd. Det bedste eksempel på disse aktive kvinder, er de yngre tyrkiske kvinder i Århus Kommune. De stemmer oftere end de yngre tyrkiske mænd og også oftere end yngre danske kvinder og mænd. Af betydning er også de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige ressourcer, som de forskellige etniske grupper bringer med sig. De tyrkiske 2. generationsindvandrer er eksempelvis på trods af deres høje organiseringsgrad og høje valgdeltagelse på andre områder mindre aktive og dårligere informerede end pakistanere og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien. Det skal antagelig forklares med, at de første tyrkere, der kom til Danmark, havde langt færre sociale ressourcer end de to andre grupper af indvandrere. Halvdelen af kvinderne var analfabeter, og mere end 80 pct. af både mænd og kvinder havde højst gået 5 år i skole. De færreste mænd og ingen kvinder havde gennemført en erhvervsuddannelse, og to tredjedele af de tyrkiske indvandrere kom fra landet. Omvendt gjaldt det specielt for pakistanerne, at i hvert fald mændene var forholdsvis veluddannede, og at kun et mindretal kom fra landet. Samtidig var de tyrkiske 2. generationsindvandrere gennemgående noget ældre, da de kom til Danmark, end de to andre grupper af unge indvandrere. Der var således som udgangspunkt langt større afstand mellem de sociale ressourcer, som tyrkerne bragte med sig til Danmark og den danske befolknings, end tilfældet var for pakistanere og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien. Dette har naturligvis haft betydning for den hastighed, hvormed både den sociale og den politiske integration er foregået. Nok så vigtigt, som hvad der var med i bagagen, er, hvad der er sket efter ankomsten til Danmark. For de fleste grupper og for de fleste enkeltpersoner sker der med tiden en gradvis integration i det danske samfund, også hvad politisk deltagelse angår. Eksempelvis har det vist sig, at de tyrkiske 2. generationsindvandrere er mere politisk aktive end 1. generationen, de læser oftere danske aviser, og de følger oftere nyhedsudsendelserne i dansk TV. De er også bedre i stand til at formulere en klage til en offentlig myndighed. På samme måde finder man flere ressourcer blandt dem, der er kommet til Danmark tidligt i livet, end blandt dem, der er kommet senere. Samtidig gælder det for nogle etniske grupper, men ikke for alle, at valgdeltagelsen stiger med den mere generelle integration i det danske samfund. Valgdeltagelsen er højere blandt dem, der har boet lang tid i Danmark, end blandt dem, der har boet her kort tid. Den er også relativt højere blandt dem, der har dansk statsborgerskab, er erhvervsmæssigt beskæftigede, har en dansk uddannelse og taler godt dansk. Undtagelserne for denne regel er de grupper, der er stærkt kollektivt mobiliserede. Den største valgdeltagelse og antagelig også den højeste aktivitet i øvrigt finder man blandt de etniske grupper, der er blevet kollektivt mobiliserede i forbindelse med de kommunale valg. Hvis vi koncentrerer os om de etniske minoriteter i Århus og København, finder vi klare tegn på en kollektiv mobilisering af pakistanere i København

14 14 AMID Working Paper Series og af tyrkere og somaliere i Århus og svagere tegn på en kollektiv mobilisering af tyrkere i København og libanesere i Århus. Man kan så spørge, hvad det er, der kan forklare, at der sker en kollektiv mobilisering af nogle etniske grupper og ikke af andre. Og hvorfor sker der oftere en mobilisering i Århus end i København? Mange faktorer bidrager til at skabe en kollektiv mobilisering. Nogle af dem har vi allerede været inde på. Eksempelvis betyder styrken af netværkene og organiseringen af den etniske gruppe meget. Det har også betydning, om gruppen har en egen kandidat med chancer for valg opstillet til kommunevalgene. Men meget tyder på, at også gruppens størrelse og bosætningsmønstre spiller en rolle. Den etniske gruppe skal have en vis størrelse i Danmark og i den konkrete kommune, før der kan ske en kollektiv mobilisering. Der skal være basis for organisationer og mødesteder, der kan være drivkraften i den kollektive mobilisering. Og skal man have egne kandidater valgt til byrådet, kræver det også, at man kan samle et rimeligt stort antal stemmer. Derfor er der stort set kun valgt indvandrerkandidater i de byer, hvor der bor mange indvandrere. Skal der ske en kollektiv mobilisering, er det endvidere af betydning, at medlemmerne af de etniske grupper bor forholdsvis tæt. Et af de klare tegn på en kollektiv mobilisering er, at valgdeltagelsen stiger med indvandrertætheden. Eksempelvis gælder det i Århus, at jo flere somaliere, der bor i et lokalområde, desto større er deres valgdeltagelse. Ghettodannelser synes således at være fremmende for en kollektiv mobilisering. Overhovedet er afstandene i Århus Kommune mindre end i København. De etniske minoriteter er koncentreret i nogle få boligområder, der endda ligger forholdsvis tæt på hinanden: Gjellerup, Tilst og Frydenlundskvarteret. Dette har øget mulighederne for en kollektiv mobilisering. Når man vil prøve at forklare, at der for eksempel er forskelle på valgdeltagelsen i Danmark og Sverige, er det naturligt at se på de politiske institutioner i de to lande. Der er i den nyere indvandrerforskning en stigende erkendelse af, at modtagerlandets institutioner spiller en betydelig rolle for arten og omfanget af den politiske aktivitet, der foregår blandt de etniske minoriteter. Når tyrkiske indvandrere fra to nabolandsbyer kommer til henholdsvis Danmark og Sverige, bliver deres adfærd forskellig, fordi de samfundsmæssige institutioner er forskellige. Når algeriske indvandrere fra nogenlunde samme område kommer til to forskellige byer i Frankrig, bliver deres adfærd forskellig, fordi byernes indvandrerpolitik er forskellig. Men hvorfor sker der så en kollektiv politisk mobilisering af indvandrere i Danmark og ikke i Sverige? Svaret er, at der er forskel på valgsystemet i Sverige og i Danmark. I Sverige foregår rigsdagsvalg og kommunalvalg på samme dag, hvilket betyder, at rigsdagsvalget tiltrækker sig langt den største opmærksomhed. Men de udenlandske statsborgere har kun valgret til kommunalvalgene. Dernæst, og det er det vigtigste, har vi en lang tradition for at kunne stemme personligt i Danmark, og det har man ikke i Sverige. Sådan som systemet fungerer ved danske kommunalvalg, er resultatet, at der

15 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 15 skal forholdsvis få personlige stemmer til for at få en kandidat valgt på en af de store partiers lister. Eksempelvis skulle der i 1993 ved kommunalvalget i Århus Kommune 426 personlige stemmer til for at vinde det yderste mandat på Socialdemokratiets liste. De etniske minoriteter har af erfaring lært, hvorledes valgsystemet virker, og der er derfor i Danmark stærke incitamenter til at støtte egne kandidater ved valget. De samme muligheder har ikke eksisteret i Sverige. 9. Udenlandsk forskning Da spørgsmålet om de etniske minoriteters inddragelse i den demokratiske proces er et helt nyt forskningsfelt i Danmark, er det vigtigt at kunne bygge på erfaringerne fra og sammenligne med forskning fra andre lande. Først og fremmest er det vigtigt at kunne sammenligne med lande, der ligner Danmark forholdsvis meget, hvad både indvandringshistorie og politiske institutioner angår. Sverige er antagelig det land, der har den mest omfattende forskning omkring de etniske minoriteters medborgerskab og politisk deltagelse, hvilket blandt andet er en følge af den omfattende svenske udredningstradition. Men det er også et resultat af, at man har fået indvandrere meget tidligere i Sverige end i Danmark, og at andelen også i dag er væsentligt større. Tomas Hammar iværksatte allerede en stor undersøgelse af det første valg i Sverige, hvor indvandrere havde valgret, nemlig valget i 1976 (Hammar, 1979). Hammar har siden skrevet et stor antal værker, hvor han beskriver og diskuterer indvandrernes politiske rettigheder (f.eks. Hammar 1990a, 1990b). Disse undersøgelser er sidst i 1990 erne blevet fulgt op af Henry Bäck og Marita Soininen (1996, 1998). Og blandt de svenske udredninger kan f.eks. nævnes SOU 1996: 55; SOU, 1999: 13; SOU 2001: 48. Der findes også en begrænset forskning i Norge, f.eks. KarlEirik Kval og Tor Bjørklunds (1996) analyser af indvandrernes valgdeltagelse i forbindelse med norske kommunalvalg. I Holland findes der også en del forskning omkring indvandrernes politiske deltagelse, men desværre er det meste skrevet på hollandsk. Der findes dog også noget, der er publiceret på engelsk, f.eks. Fennema og Tillie, Endelig kan det nævnes, at der i øjeblikket er ved at blive opbygget et bredt europæisk netværk med henblik på forskning i indvandrernes medborgerskab. Gruppen er ledet af Meindert Fennema and Jean Tillie, og fra dansk side deltager Hans Jørgen Nielsen og Lise Togeby. 10. Politikanbefalinger Den vigtigste erkendelse af direkte relevans for integrationspolitikken i Danmark, der kan uddrages af disse analyser af indvandrernes inddragelse i den demokratiske pro

16 16 AMID Working Paper Series ces, er, at den konkrete udformning af samfundets institutioner er vigtig. Dette argumenteres der f.eks. for i Togeby, Politiske institutioner kan opbygges således, at de indeholder flere eller færre incitamenter for de etniske minoriteter til at deltage i den politiske proces. Eksempelvis er den bedste forklaring på, at de etniske minoriteter i Danmark deltager mere i kommunale valg og har en bedre repræsentation i kommunalbestyrelserne end de etniske minoriteter i f.eks. Sverige, at den danske valglov indeholder flere incitamenter for de etniske minoriteter til at deltage i valgene end den svenske valglov. At institutionerne har en væsentlig betydning for de etniske minoriteters adfærd, er i øvrigt dokumenteret i megen international forskning. Ved udformningen af de institutioner, der skal regulerer de etniske minoriteters inddragelse i det danske samfund, er det derfor vigtigt at medtænke, hvilken effekt forskellige regler vil have på mulighederne for at engagere de etniske minoriteter i de nationale og lokale beslutningsprocesser. På denne baggrund kan man frygte, at regelsættet omkring integrationsrådene har indbygget problemer, der vil forhindre, at integrationsrådene får den betydning, som man ved deres oprettelse har tillagt dem. 11. Behov for yderligere forskning Da det er tale om et område, der indtil nu har været genstand for meget begrænset forskning, findes der store udækkede behov. Meget kort fortalt kan man vel sige, at det eneste, der i dag findes gode data vedrørende, er de etniske minoriteters valgdeltagelse og repræsentation i kommunalbestyrelserne. Disse data er til gengæld også af meget høj kvalitet. De undersøgelser, der indtil nu har været foretaget af de etniske minoriteters politiske deltagelse i øvrigt har været af meget begrænset omfang og forholdsvis usystematiske. Der vil således være behov for en omfattende surveyundersøgelse af politiske deltagelse blandt etniske minoriteter i Danmark. Mere generelt kan man sige, at der er behov for en undersøgelse af kvaliteten af de etniske minoriteters medborgerskab i Danmark, hvilket skal forstås bredere end blot politisk deltagelse. Den skal omfatte flere af de større etniske minoriteter i Danmark, inddrage både indvandrer og flygtningegrupper og inddrage grupper med flere forskellige former for kulturel baggrund. Det er vigtigt at undersøgelsen kommer til at omfatte såvel aktiviteten i forhold til Danmark som aktiviteten i forhold til hjemlandet. Det er også vigtigt, at man inddrager aktiviteter i forhold til de forskellige nærdemokratiske institutioner, eller hvad der i anden sammenhæng er blevet kaldt det lille demokrati. Der vil endvidere være behov for undersøgelser, der med udgangspunkt i de etniske minoriteters egne organisationer, belyser opbygningen af politiske netværk blandt indvandrer og flygtningegrupper i Danmark. Endelig vil det være væsentligt, at de kvantitative undersøgelser bliver suppleret med mere kvalitative undersøgelser af de organiserings og indflydelsesbestræbelser, som foregår blandt etniske minoriteter.

17 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 17 Afslutningsvis vil jeg understrege vigtigheden af komparativ forskning. Hvis det er rigtigt, hvad der er meget, der tyder på, at de politiske institutioner i modtagerlandet har stor betydning for hvordan de etniske minoriteter organiserer sig og handler politisk, bliver vi ikke for alvor klogere på disse spørgsmål, hvis vi begrænser til at undersøge danske forhold. Det er bydende nødvendigt, at vores viden om Danmark bliver set i lyset af de mere generelle udviklingstræk, der præger i hvert fald hele Vesteuropa i disse år.

18 18 AMID Working Paper Series Litteraturliste Andersen, Johannes et al. (1993). Medborgerskab Demokrati og politisk deltagelse, Herning: Systime. Bruun, Inger og Ole Hammar (1992). Grænser for indflydelse en undersøgelse af indvandrernes indflydelseskanaler i de nordiske lande udført for Nordisk Ministerråd, Dokumentation for indvandrere, nr. 2/92. København: Mellemfolkeligt Samvirke. Bydelsrådet, gjorde det en forskel? (2001), Indre Nørrebro Bydel. Bäck, Henry og Maritta Soininen (1996). Invandrarna, demokratin och samhället. Om invandrarnas politiske deltagande i dagens Sverige, Göteborg: Förvaltningshögskolans rapporter. Bäck, Henry og Maritta Soininen (1998). Immigrants in the political Process, Scandinavian Political Studies, vol 21. pp De kommunale integrationsråd (2001). København: Rådet for etniske minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening, Indenrigsministeriet. Elklit, Jørgen, Birgit Møller, Palle Svensson og Lise Togeby (2000). Hvem stemmer og hvem stemmer ikke?, Århus: Magtudredningen. Fennema, Meindert og Jean Tillie (1999). Political Participation and Political Trust in Amsterdam: Civic Communities and Ethnic networks, Journal of Ethnic and Migration Studies, vol. 25, pp Hammar, Tomas (1979). Det första invandrarvalet. Stockholm: Liber Förlag. Hammar, Tomas (1990a). Democracy and the Nation State. Aliens, Denizens and Citizens in a World og International Migration, Aldershot: Avebury. Hammar, Tomas (1990b). The Civil Rights of Aliens, pp i Z. LaytonHenry (ed), The Political Rights of Migrant Workers in Western Europe, London: Sage. Hammer, Ole og Inger Bruun (2000). Etniske minoriteters indflydelseskanaler, Århus: Magtudredningen. Kval, KarlEirik og Tor Bjørklund (1996). Valgdeltagelse og partistemmegivning blandt utenlandske statsborgere ved kommunevalgene fra 1987 og 1995, Oslo: Institutt for samfundsforskning. Møller, Birgit og Lise Togeby (1999). Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske minoriteter, København: Nævnet for Etnisk Ligestilling. Rasmussen, Ilona N. og Annemette Nyborg Lauritsen (2001). Etniske minoriteter og beboerdemokrati, København: Center for Tværkulturelt Boligarbejde. Schmidt, Garbi og Vibeke Jacobsen (2000). 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer, København: Socialforskningsinstituttet. Schwartz, Jonathan (red.) (2002). Medborgerskabets mange stemmer, Århus: Magtudredningen. SOU, 1996: 55 SOU, 1999: 13 SOU, 2001: 48 Togeby, Lise (1999a). Et demokrati, der omfatter alle, der bor i Danmark? pp i Jørgen Goul Andersen et al. (red.), Den demokratiske udfordring, København: Hans Reitzels Forlag: Magtudredningen. Togeby, Lise (1999b). Immigrants at the Polls: Immigrant and Refugee Participation in Danish Local Elections i Erik Beukel, Kurt Klaudi Klausen og Poul Erik Mouritzen (eds.), Elites, Parties and Democracy. Festschrift for Professor Mogens N. Pedersen, Odense: Odense University Press. Togeby, Lise (2000a). Kan kvinder også stemme? Om politisk mobilisering af de etniske minoriteters kvinder pp i Peter KurrildKlitgaard, Lars Bille og Tom Bryder (red.), Valg, vælgere og velfærdsstat. Festskrift til Hans Jørgen Nielsen, København: Forlaget Politiske Studier. Togeby, Lise (2000b). Som man råber i skoven, Politica, vol. 32, pp Togeby, Lise (2002). Grønlændere i Danmark: En overset minoritet, Århus. Aarhus Universitetsforlag: Magtudredningen. Udlændinges integration i det danske samfund (2001). København: Indenrigsministeriet.

19 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer 19 Lise Togeby ISSN Published by: AMID Aalborg University Fibigerstraede 2 DK9220 Aalborg OE Denmark Phone Fax Web: AMID Akademiet for Migrationsstudier i Danmark The Academy for Migration Studies in Denmark Director: Professor dr. phil. Ulf Hedetoft The Academy for Migration Studies in Denmark, AMID, is a consortium consisting of researchers at research centers representing three institutions of higher education and two research institutes. AMID is supported by the Danish Research Councils of the Humanities and the Social Sciences. The Consortium consists of the following members: Aalborg UniversityDepartment of Sociology, Social Studies and Organization, Department of Economics, Politics and Administration, as well as SPIRIT (School for Postgraduate Interdisciplinary Research on Interculturalism and Transnationality) and Institute for History, International and Social Studies. Aalborg University is the host institution. The Aarhus School of BusinessCIM (Centre for Research in Social Integration and Marginalization). Aarhus UniversityDepartment of Political Science. The Danish National Institute of Social Research (Socialforskningsinstituttet, SFI). The Institute of Local Government Studies (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF).

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Integrationsrådet REFERAT

Integrationsrådet REFERAT REFERAT Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 20-02-2007 Mødested: Kløvervænget 26 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Maryam Hosseinzadeh, Anita Sadegh, Ahmed Dualleh og Said El Naiiar.

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2010/03

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Forbedring af distriktsforeningsstrukturen

Forbedring af distriktsforeningsstrukturen Forbedring af distriktsforeningsstrukturen Midtvejsmøde 5. november 2011 1 Disposition Udredning om beføjelser til ændring Forventninger til distriktsforeningerne Procedurer for delegerede og kandidater

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

AMID Working Paper Series 11/2002. Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1

AMID Working Paper Series 11/2002. Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1 AMID Working Paper Series 11/2002 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1 Helena Skyt Nielsen, Ph.D. Handelshøjskolen i Århus Dette notat behandler uddannelsesvalg

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere