D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET

Transkript

1 D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2005

2 2 PÅTEGNING Fremlæggelse Danmarks Domstoles årsrapport 2004 (retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 af 11. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for (Domstolsstyrelsen), (retterne), (retternes anlægsprogram) og (Procesbevillingsnævnet), som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret For de dele i årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. København, den 15. april 2005 Bent Carlsen Direktør Bestyrelsens påtegning Denne påtegning af årsrapporten for 2004 sker i overensstemmelse med ovenstående fremlæggelse. København, den 15. april 2005 Poul Søgaard Bestyrelsesformand

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1: Domstolenes årsrapport Side 1. Beretning Domstolenes vision, værdier og opgaver Økonomi Overordnet vurdering af årets resultater Domstolenes fremtidige udfordringer Oversigt over hovedkonti 9 2. Målrapportering Oversigt over målopfyldelse i Regnskab fordelt på hovedområder i Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen Antallet af afsluttede sager (civile ankesager) ved Højesteret Sagsbehandlingstiden i straffesager ved byretterne Ekspeditionstiden i tinglysningen Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret opsparing Anlægsregnskab Personaleoplysninger 30 DEL 2: Domstolsstyrelsens årsrapport 1. Beretning Domstolsstyrelsens mission, værdi og opgaver m.v Økonomi Domstolsstyrelsens fremtidige udfordringer Oversigt over hovedkonti Målrapportering Mål og resultater i Analyse og vurdering Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Domstolsstyrelsens sagsbehandling Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret opsparing Personaleoplysninger 37

4 4 DEL 3: Procesbevillingsnævnets årsrapport 1. Beretning Præsentation af Procesbevillingsnævnet Økonomi Oversigt over hovedkonti Målrapportering Nævnets virksomhed i Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret opsparing Personaleoplysninger 42 BILAG: Bilag 1: Domstolenes og Domstolsstyrelsens vigtigste mål for Bilag 2: Driftsregnskab for de enkelte sagsområder 45 Bilag 3: Afsluttede anlægsopgaver ved domstolene i

5 5 DEL 1: Domstolenes årsrapport 1. Beretning Domstolenes vision, værdier og opgaver Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København og de 82 byretter. Til domstolenes organisation hører også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet og Den Særlige Klageret. VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR DANMARKS DOMSTOLE YDELSER: Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere ORGANISATION: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation PERSONALE: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov RESULTAT: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. 1 Domstolsstyrelsen udgiver også en særskilt årsberetning, der retter sig til den bredere offentlighed. Årsberetningen kan ses på

6 6 1.2 Økonomi Retterne er optaget på finansloven med en drifts- og anlægsbevilling. Det betyder, at hovedparten af retternes opgaver er bevillingsfinansierede. Tabel 1.1 Retternes hovedkonto MIO. KR. FL 2004 Regnskab 2004 FL 2005 Bevilling 1.240, , ,4 Indtægter 4,4 9,3 4,4 Udgifter 1.244, , ,8 - Lønudgifter 921,2 924,7 954,7 - Øvrig drift 323,6 325,5 417,1 Årets resultat 0,0-0,5 0,0 Retternes bruttoudgifter udgjorde 1.250,2 mio. kr. i Heraf udgjorde 924,7 mio. kr. lønudgifter, mens udgifter til øvrig drift udgjorde 325,5 mio. kr. Indtægterne udgjorde 9,3 mio. kr. Årets samlede resultat blev et underskud på 0,5 mio. kr. Underskuddet er sammensat af et underskud på løn på 3,5 mio. kr. og et underskud på øvrig drift på 1,9 mio. kr. samt merindtægter på 4,9 mio. kr. Årets resultat er tilfredsstillende. Udviklingen på lønområdet nødvendiggør dog en fortsat meget stram styring af personaleforbruget. Lønsumsbevillingen i 2005 er på samme niveau som i 2004 og forventes anvendt fuldt ud i Bevillingen til øvrig drift er i 2005 forøget med næsten 100,0 mio. kr. i forbindelse med overdragelse af domstolenes bygninger til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Merbevillingen anvendes til dækning af øgede huslejeudgifter og er således af rent teknisk karakter. 1.3 Overordnet vurdering af årets resultater I 2004 har der været et fald i antallet af afsluttede sager (vægtede sager samlet) ved byretterne på 1,7 %. På områderne civile sager, straffesager og notarialforretninger har der dog været en stigning i antallet af afsluttede sager. På de øvrige områder navnlig tinglysningsområdet har der været et fald i antallet af afsluttede sager. Den samlede produktivitet er faldet med lige godt 1 %. Dette dækker over, at kontorfunktionærerne har haft et fald i produktiviteten på 3 %, mens juristerne har haft en stigning på 1,3 %. Udviklingen i produktiviteten på tinglysningsområdet slår meget igennem på den samlede udvikling. Hvis der ikke havde været et fald i antallet af modtagne tinglysningsdokumenter på , må det antages, at produktiviteten ville være steget både samlet set og for kontorpersonalet. Udviklingen i sagsbehandlingstiderne har samlet set været tilfredsstillende om end der ses at være visse mindre tilfredsstillende udsving på nogle områder. Finansudvalget besluttede, at statens regnskaber pr. 1. januar 2005 skal udarbejdes efter samme omkostningsprincip, som benyttes i den private sektor. Derved skal udgifter til anskaffelser m.v. først regnskabsføres i driftsregnskabet i takt med forbruget.

7 7 Der blev i løbet af 2004 anvendt mange ressourcer på at opstille en åbningsbalance for retsvæsenet. Dette krævede bl.a. en opgørelse af alle værdier ved domstolene pr. 1. januar To retter deltog i den indledende fase af arbejdet. Åbningsbalancen sendes til Rigsrevisionen den 30. juni Ud over arbejdet med opstilling af åbningsbalancen blev der udarbejdet nye kontoplaner, forberedt udarbejdelse af ny regnskabsinstruks, foretaget ændringer i retternes kasse- og regnskabssystem, således at der fremover kan foretages afskrivninger. Endelig blev et nyt ferie- og fraværssystem indført ved alle retter 2. Domstolsstyrelsen har i 2004 arbejdet med at udvikle en ny intranetportal. Den skal medvirke til at skabe større effektivitet ved Danmarks Domstole bl.a. gennem en forbedret kommunikation og ved at skabe en samlet indgang til al information ved domstolene. Arbejdet i 2004 har primært været koncentreret om at udarbejde en kravspecifikation og at gennemføre et EU-udbud. Der blev i efteråret 2004 indgået kontrakt med en leverandør. Det forventes, at der inden udgangen af 2005 kan sættes et nyt intranet i drift. I sommeren 2004 foretog Domstolsstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet, Finansministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen et udredningsarbejde, der havde til formål at kortlægge fordele og ulemper ved at overføre domstolenes ejendomme til SEA-ordningen. På grundlag af en rapport om dette arbejde besluttede Domstolsstyrelsens bestyrelse i september 2004 at overføre ejendommene til Slots- og Ejendomsstyrelsen. En konsekvens heraf er, at domstolsområdet mister sin anlægsbevilling. Til gengæld øges driftsbevillingen, således at der er midler til at betale husleje for at benytte ejendommene 3. Som led i udviklingen af domstolenes it-anvendelse blev det i 2002 besluttet at flytte samtlige sagsbehandlingssystemer fra den nuværende DSI-platform til en ny Microsoft-baseret platform. Porteringen af fogedsystemet udgør første fase af denne udvikling. I 2003 blev der udarbejdet en kravspecifikation, efterfulgt af udbud og indgåelse af kontrakt om udvikling, implementering, idriftsættelse m.v. Fogedsystemet blev i 2004 færdigudviklet og testet, men tidsplanen for projektet er som følge af en ændret prioritering - blevet revideret undervejs, således at den planlagte igangsættelse af pilotdrift er udskudt til foråret Det er forventningen, at systemet er udrullet og i drift ved alle byretter inden udgangen af I 2004 arbejdede domstolene med at gennemføre en ny lovgivning om en forenklet inkassoproces, som trådte i kraft den 1. januar Med en forenklet inkassoproces bliver det hurtigere og billigere for brugerne at inddrive pengekrav på højst kr. i de tilfælde, hvor skyldner er enig i kravet, idet kreditor kun skal rette henvendelse til byretten én gang. Det nye lovkrav krævede en række ændringer af såvel sagsbehandlingssystemerne som af arbejdsgangene ved behandlingen af civile sager og fogedsager. I 2004 er arbejdet med at fastlægge nye sagsvægte på byretsområdet blevet afsluttet. Det er samtidig blevet undersøgt, hvilke it-mæssige tilretninger der skal foretages for at kunne indføre de nye vægte. De nye sagsvægte, der forventes anvendt første gang ved udarbejdelse af årsrapport og embedsregnskaber for 2005, må antages at føre til visse forskydninger ved opgørelse af aktivitetsniveau og produktivitet. 2 Da de enkelte retters anskaffelser er af beskedent omfang, vil det primært være de midler, som forvaltes centralt, først og fremmest indkøb af it-udstyr og udvikling af de juridiske fagsystemer, som reformen vil få betydning for. 3 Se mere om ordningen på

8 8 1.4 Domstolenes fremtidige udfordringer I regeringsgrundlaget fra februar 2005 indgår det at gennemføre en retskredsreform og en tinglysningsreform. Den væsentligste udfordring for domstolene i de kommende år vil derfor være en ændring af strukturen ved domstolene, herunder en reduktion af antallet af byretter og en omlægning af instansordningen som foreslået af Domstolenes Strukturkommission og Retsplejerådet. For Danmarks Domstole er det primære mål med en retskredsreform at skabe grundlag for et fremtidigt domstolssystem, som er både retssikkerhedsmæssigt forsvarligt og effektivt. Vi forventer en grundlæggende modernisering af hele organisationen i de kommende år, som vil få betydning for både domstolenes brugere og ansatte. Justitsministeriet nedsatte i 2003 et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at modernisere tinglysningen ved bl.a. at indføre papirløs tinglysning. Ud over modernisering af tinglysningen skal udvalget også se på den fremtidige organisering, herunder om tinglysningen fortsat skal være placeret ved de enkelte retter, eller om der skal ske en centralisering i et eller flere tinglysningscentre. Domstolsstyrelsen er repræsenteret i udvalget og leverer sekretariatsbistand. Udvalget nåede ikke at afslutte sine overvejelser i 2004, da det afventede en konsulentanalyse af de økonomiske konsekvenser af en tinglysningsreform. Udvalget fortsætter arbejdet i Det vil også i de kommende år være en vigtig udfordring at gennemføre en modernisering og digitalisering af it-systemerne, der understøtter sagsbehandlingen ved domstolene. Domstolsstyrelsen har derfor indledt et arbejde, som skal føre til etablering af et nyt fælles it-system til behandling af civile sager og straffesager ved alle instanser. Der er i 2004 påbegyndt et arbejde med at specificere de funktioner, som systemet skal indeholde for at kunne understøtte sagsbehandlingen ved alle instanser, samt afdække mulighederne for at digitalisere kommunikationen mellem domstolene og sagens parter. Styrelsen vil i løbet af 2005 udarbejde en egentlig kravspecifikation til brug for et EU-udbud, når der er opnået bevillingsmæssig dækning herfor. Lov om offentlige betalinger blev vedtaget i december 2003 og træder i kraft i løbet af Formålet er at forenkle og digitalisere de offentlige betalingsstrømme. Loven indeholder to krav: Dels skal alle regninger til det offentlige efter 1. februar 2005 sendes elektronisk, dels vil alle udbetalinger fra det offentlige til borgerne fra 1. september 2005 skulle foretages gennem en NEMkonto. Domstolsstyrelsen startede i efteråret 2004 på at udvikle og indføre et system til modtagelse af elektroniske fakturaer. Systemet blev indført i foråret I 2005 foretages i samarbejde med Økonomistyrelsen en nærmere analyse af indbetalinger til domstolene.

9 9 1.5 Oversigt over hovedkonti Tabel 1.2 Oversigt over hovedkonti Nettotal (B + TB 2004): kr. Nettobevilling Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling Regnskab (Netto) Årets resultat Strafferetsplejen Retterne Sagsgodtgørelser Fri proces Erstatninger Retsafgifter Indt. edb i tinglysningen I årsrapporten er medtaget en række hovedkonti, som ikke er snævert knyttet til driften af retterne. Baggrunden for dette er at give et samlet billede af de udgifter, der er forbundet med den sagsbehandling, som foregår ved retterne. Se i øvrigt kapitel 2.2 om det udvidede driftsregnskab. 2. Målrapportering 2.1 Oversigt over målopfyldelse i 2004 Domstolenes målopfyldelse på de enkelte områder fremgår nedenfor. Som følge af domstolsområdets særlige karakter, herunder den grundlovssikrede uafhængighed, anvendes der ikke resultatkontrakter som led i målfastsættelsen inden for Danmarks Domstole. Som følge af områdets særlige karakter i forhold til de egentlige ministerområder er der heller ikke opstillet krav fra Justitsministeriets departement. Som led i udarbejdelsen af de tidligere årsrapporter er der imidlertid blevet opstillet mål for udviklingen i det kommende år. De nedenstående mål fremgår derfor af domstolenes årsrapport for Herudover udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejder styrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. De overordnede retter udarbejder hvert år et embedsregnskab. Heri opstiller de mål og redegør for forventningerne til fremtiden. De mål, der er fastsat for de overordnede retter i årsrapporten for 2003, er afstemt med de overordnede retters embedsregnskaber. Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal dokumenter, der sendes til tinglysning, ekspederes snarest og inden for 10 dage efter anmeldelse til dagbogen. Målet for ekspeditionstiden for tinglysningsdokumenter er fastlagt på denne baggrund. Der er fra politisk side fastsat en målsætning om, at sagsbehandlingstiden i alvorlige voldssager maksimalt skal være 37 dage. Dette mål er omsat til delmål med henblik på, at flest mulige af de såkaldt særlige voldssager opfylder den politiske målsætning. Baggrunden for dette er, at det næppe er realistisk med en fuld målopfyldelse på dette punkt. Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste

10 10 bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager, hvor der er en nærmere analyse (se Tabel 2.1 Oversigt over målopfyldelsen på domstolsområdet i 2004 EMBEDE MÅL STATUS Højesteret Fastholde 2003-niveau for afsluttede sager Delvist opfyldt Østre Landsret Vestre Landsret Sø- & Handelsretten Byretterne Forkorte sagsbehandlingstiden, herunder særligt i 1. instans sager med økonomisk værdi Nedbringe sagsbeholdningen af civile sager Nedbringe sagsbeholdningen af straffesager Forkorte sagsbehandlingstiden, herunder særligt i 1. instans sager med økonomisk værdi Nedbringe sagsbeholdningen af civile sager Nedbringe sagsbeholdningen af straffesager Forkorte sagsbehandlingstiden i civile sager Forkorte sagsbehandlingstiden i de almindelige straffesager, herunder særligt således at en større procentdel af sagerne afgøres på under 2 og 4 måneder. 60 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 37 dage 75 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 37 dage Øge antallet af domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime, der afsluttes inden 1 år Øge produktiviteten på området for civile sager 100 % af tinglysningsekspeditionerne er foretaget inden 10 dage Nedbringe antallet af fogedsager med en afgørelsestid på mere end 6 måneder Delvist opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Det er valgt at foretage en uddybende analyse af antal afsluttede sager (civile ankesager) ved Højesteret (1), sagsbehandlingstiden i straffesager ved byretterne (2), samt ekspeditionstiden i tinglysningen (3). Forud for disse analyser er et kort generelt afsnit om aktivitets- og produktivitetsudviklingen for byretter samt landsretterne og Sø- & Handelsretten 4. Da målopfyldelse m.v. for de særlige voldssager afrapporteres særskilt hvert år i december måned, foretages der ikke en nærmere analyse af dette mål i årsrapporten. Domstolenes vigtigste mål for 2005 fremgår af bilag 1. 4 I Domstolsstyrelsens årsberetning (der kan ses på findes oplysninger og overordnede bemærkninger til udviklingen på alle sagsområder.

11 Regnskab fordelt på hovedområder 2004 Der er nedenfor opstillet et udvidet driftsregnskab for Danmarks Domstole opdelt på de sagsområder, som retterne varetager. Det drejer sig om straffesager, civile sager, skiftesager, fogedsager, tinglysning samt notarialforretninger. Den mest retvisende måde at opgøre driftsregnskabet på er at opgøre de samlede indtægter og udgifter på disse sagsområder. Opgørelsen af nettoudgifterne viser, i hvilken udstrækning det enkelte sagsområde finansieres af den generelle bevilling, og om indtægterne på sagsområdet medvirker til finansieringen. I det udvidede driftsregnskab indgår alle retter og derudover en række konti, der ikke alene er knyttet til den direkte drift af retterne, og som derfor ikke indgår i det almindelige driftsregnskab for retterne, jf. kap. 3. I kapitel 1, afsnit 1.5 er opstillet en oversigt over de konti, der indgår i det udvidede driftsregnskab. Broen til det almindelige driftsregnskab er retternes hovedkonto , der er fremhævet i tabellen i kapitel 1, afsnit 1.5. Det bemærkes i øvrigt, at tinglysnings- og boafgifter, som opkræves af retterne, indtægtsføres på skatteministeriets område, og derfor ikke indgår i denne opgørelse. De udgør i alt 11,2 mia. kr. Tabel 2.2 Udvidet driftsregnskab og årsværksforbrug fordelt på hovedområder 2004 (inkl. Færøerne og Grønland) MIO. KR. ÅRSVÆRK INDTÆGTER UDGIFTER RESULTAT Straffesager 466,9 0,0 285,0-285,0 Civile sager 524,2 183,5 488,2-304,7 Fogedsager 208,9 103,1 73,1 30,0 Skiftesager 276,4 115,8 164,9-49,1 Notarialforretninger 26,2 15,6 8,8 6,8 Tinglysning 420,8 283,7 122,3 161,4 Hjælpefunktioner 158,0 75,8 434,0-358,2 Generel ledelse og administration 359,2 0,0 115,9-115,9 Årets resultat 2.440,5 777, ,2-914,7 Nettotal 845,3 Årets resultat inkl. nettotal -69,4 Note: Årsværksopgørelserne er i 2004 for ansatte i beskæftigelsesordninger fordelt på grundlag af tidsregistrering, hvor det i 2003 blev nøgletalsfordelt. Dette giver mindre udsving mellem sagsområderne i de to år. Det udvidede driftsregnskab viser indtægter på i alt 777,5 mio. kr., mens udgifterne udgjorde 1.692,2 mio. kr. Det betyder, at årets resultat er et underskud på 914,7 mio. kr., som finansieres af en nettobevilling på 845,3 mio. kr. Inkl. nettobevillingen udgør årets resultat et underskud på 69,4 mio. kr. Resultatet i 2003 udgjorde 10,3 mio. kr. Underskuddet dækkes i 2004 af opsparing fra tidligere år. Tabel 2.2 viser desuden, at der samlet på retternes område er anvendt 2.440,5 årsværk i Det er et fald på 8,3 årsværk i forhold til Der anvendes 21 % af årsværksforbruget på civile sager, 19 % på straffesager og 17 % på tinglysning. På de enkelte områder viser tabellen, i hvilket omfang området bliver finansieret af bevillingen eller bidrager med et overskud. Straffesagsområdet finansieres alene af bevillinger, mens civile sager og skiftesager finansieres dels af afgifter, dels af bevillinger. Fogedsager, notarialforretninger og

12 12 tinglysning bidrager med overskud, idet indtægterne overstiger udgifterne. Generel ledelse og administration og hjælpefunktioner finansieres hovedsagelig af bevillingen. Oversigten over driftsregnskaberne for hvert sagsområde set over en 6-års periode fremgår af bilag Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen Tabel 2.3 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved de overordnede retter ANTAL SAGER HØJESTERET ØSTRE LANDSRET VESTRE LANDSRET S&H-RETTEN Straf Civil Straf Civil Straf Civil Civil Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede sager Afsluttede sager Tabel 2.3 viser, at antallet af afsluttede sager i 2004 for alle de overordnede retter er faldet med ca. 1 % i forhold til Dette dækker dog over udsving mellem de 4 retter. Højesteret har haft et fald på ca. 7 % i antallet af afsluttede straffesager (straffeanker og kæremål). Der har været et fald i antal afsluttede civile sager på ca. 5,5 %. Østre Landsret har afsluttet ca. 6 % færre straffesager i 2004 end i 2003, mens antallet af afsluttede civile sager (inkl. kæresager) er steget med ca. 2 %. En del af årsagen til faldet i afsluttede straffesager ved Østre Landsret er, at landsretterne i disse år oplever en markant stigning i antallet af nævningesager. Vestre Landsret har i 2004 haft en stigning i antallet af afsluttede straffesager på godt 1 %. Antallet af afsluttede civile sager (inkl. kæresager) er stort set uændret i forhold til Sø- & Handelsretten har haft en stigning i antallet af afsluttede sager på knap 3 %. 5 Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. I tallene for Højesteret er ikke medtaget sagstypen andragender, som der hvert år er et mindre antal af. I opgørelsen af civile sager ved Sø- & Handelsretten indgår enkelte straffesager, som retten behandler et meget lille antal af hvert år. Mere detaljerede oplysninger findes på de overordnede retters hjemmesider.

13 13 Tabel 2.4 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved byretterne ANTAL SAGER STRAFFESAGER CIVILE SAGER FOGEDSAGER SKIFTESAGER TINGLYSNING Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede Afsluttede Det samlede antal afsluttede sager (ikke-vægtede) er i 2004 faldet med knap 8 %. Det skyldes primært, at der er anmeldt tæt ved færre dokumenter til tinglysning. Tabel 2.4 viser, at antallet af modtagne straffesager ved byretterne er steget med ca. 6 % fra 2003 til Samtidig er antallet af afsluttede straffesager steget med godt 4 % i samme periode. Stigningen i antal modtagne sager betyder, at sagsbeholdningen er steget til knap sager. Antallet af modtagne civile sager ved byretterne er steget med 2,3 %. Antallet af afsluttede civile sager er steget med 2,8 %. På tinglysningsområdet er antallet af modtagne dokumenter faldet med knap 8 % i forhold til Der er nedenfor en nærmere analyse og vurdering af sagsbehandlingstiden i straffesager ved byretterne og ekspeditionstiden i tinglysningen. Figur 2.1 Produktivitetsudvikling (gennemsnitligt antal afsluttede sager pr. årsværk) i perioden samlet (jurister, kontorfunktionærer og øvrigt personale) og for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer 7 (indeks 100 = 2000) Samlet Kontor Jurist 6 Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. Færøerne og Grønland indgår ikke i oplysningerne. Ved opgørelsen af skiftesager er medtaget de sager, der behandles af Sø- & Handelsrettens skifteafdeling. På tinglysningsområdet indgår de såkaldte rekvisitioner ikke i opgørelsen under afsluttede sager. Der er foretaget mindre korrektioner i antal skiftesager for Produktiviteten er beregnet på grundlag af det samlede regnskabsmæssige årsværksforbrug uden korrektioner af nogen art. Årsværksforbruget er fordelt på hovedområder på grundlag af oplysninger fra de enkelte byretter. Årsværksforbrug, der ikke er fordelt af byretterne selv, er nøgletalsfordelt. Samtidig beregnes produktiviteten på baggrund af vægtede sager på de enkelte sagsområder. Endvidere er sagsområderne vægtet i forhold til hinanden. Som følge af ændrede statistikindberetninger fra nogle retter for 2003, er der for dette år sket en mindre ændring af tabellen.

14 14 Der har været et fald på 1,2 % i den samlede produktivitet 8 fra 2003 til Denne udvikling i produktiviteten skyldes et lidt lavere antal afsluttede sager i Det samlede årsværksforbrug er således reduceret med ca. 10 årsværk. Produktiviteten for kontorfunktionærerne er faldet med 3 %, men ligger fortsat betydeligt højere end i Juristernes produktivitet er steget med 1,3 % og er nu godt 10 % højere end i Antallet af afsluttede sager (civile ankesager) ved Højesteret Parterne i en retssag ved domstolene vil, hvad enten der er tale om en straffesag eller en civil sag, have en berettiget forventning om en sagsbehandlingstid (gennemløbstid) på et tilfredsstillende niveau. Det afhænger af sagstype og kompleksiteten i den enkelte sag, hvad der kan betegnes som et tilfredsstillende niveau for sagsbehandlingstiden. Højesteret har i sit embedsregnskab for udtrykt ønske om at nedbringe sagsmængden og forkorte sagsbehandlingstiden. I årsrapport 2003 blev der derfor opstillet et mål for 2004 om at fastholde niveauet fra 2003 for antallet af afsluttede sager. Baggrunden for dette mål var, at det for at forkorte - eller eventuelt blot fastholde sagsbehandlingstiderne er en væsentlig forudsætning, at den samlede sagsbeholdning nedbringes. Det kan imidlertid være vanskeligt at realisere et mål om at nedbringe sagsbehandlingstiderne, når domstolene er uden indflydelse på antallet af modtagne sager. Det kan nu konstateres, at målet for 2004 er blevet delvist opfyldt. Der blev således i 2004 afgjort 12 % flere straffeanker. Antallet af afsluttede civile kæremål ligger på et uændret niveau. Derimod er der blevet afsluttet ca. 17 % færre straffekæremål og ca. 7 % færre civile ankesager. Samlet er antallet af afsluttede sager reduceret med 4,7 %. Figur 2.2 Sagsbehandlingstid (gennemløbstid) for afsluttede sager ved Højesteret i perioden fordelt på civile kæremål, civile ankesager, straffekæremål og straffeanker Civile kæremål Civile anker Straffekæremål Straffeanker Ved beregning af det samlede aktivitetsniveau anvendes det samlede antal vægtede sager (vægtet på de enkelte sagsområder og samvægtet) og vægtede årsværk (jurister, kontorfunktionærer og gruppen øvrige personale) 9 Embedsregnskabet kan ses på

15 15 Som det fremgår af figur 2.2, er der forholdsvis korte sagsbehandlingstider, for så vidt angår sagstyperne civile kæremål, straffekæremål og straffeanker. De civile ankesager (alle afsluttede sager set under ét) har den seneste årrække ligget med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på omkring 600 dage. Det er noget højere end for de øvrige sagstyper, men der er generelt også tale om betydeligt mere tidskrævende og komplicerede sager. I den resterende del af dette analyseafsnit vil der derfor hovedsagelig blive fokuseret på de civile ankesager, da det primære mål må være at nedbringe sagsbehandlingstiden for denne sagstype. Figur 2.3 Antal modtagne og afsluttede civile ankesager ved Højesteret i perioden samt antallet af de civile ankesager, der er sluttet med henholdsvis dom m.v. og ved at blive hævet m.v Modtagne Afsluttede Dom m.v. Hævet m.v. Verserende Figur 2.3 viser, at antallet af modtagne civile ankesager igen er på vej mod et højt niveau. Fra 2003 til 2004 er der tale om en stigning på 16 %. Antallet toppede i 1999 med mere end 300 modtagne civile ankesager. Der blev i 2004 afsluttet 250 civile ankesager. Der er tale om det laveste antal i de seneste 5 år. Antallet af afsluttede civile ankesager er dog fortsat betydeligt højere end i Antallet af civile ankesager, der i 2004 blev sluttet med dom, kendelse eller beslutning (herefter dom m.v.), er dog på niveau med den seneste årrække, idet der i 2002 var tale om et ekstraordinært stort antal afsluttede civile ankesager med dom m.v. Til trods for udsving gennem de sidste 5 år i antallet af modtagne civile ankesager, har der i samme periode hvert år været et fald i antallet af sager, der hæves og sluttes på anden måde (herefter hæves m.v.). Antallet af verserende civile ankesager er øget med godt 7 % fra 2003 til Det fremgår af figuren, at der er en vis sammenhæng mellem antal modtagne sager og antal verserende civile ankesager. Det fremgår af figur 2.4, at den andel af de civile ankesager, der er sluttet ved at blive hævet m.v., er reduceret fra 2003 til Siden 1997 er andelen af sager, der hæves m.v., reduceret fra omkring 40 % til 20 % dvs. et fald på ca. 20 procentpoint. Generelt er sager, der slutter på denne vis, mindre ressourcekrævende end de resterende civile ankesager. Bedømt ud fra denne indikator er de civile ankesager derfor generelt blevet mere ressourcekrævende. Denne udvikling må antages at have betydning for det samlede antal afsluttede civile ankesager og derved også for udviklingen i antallet af verserende civile ankesager.

16 16 Figur 2.4 Den procentvise andel af civile ankesager ved Højesteret i perioden , der sluttes med henholdsvis dom m.v. og ved at blive hævet m.v. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Dom m.v. Hævet m.v. Hvis andelen af civile ankesager, der sluttes ved at blive hævet m.v., fortsat havde været på et niveau omkring 40 %, må det antages, at det samlede antal afsluttede civile ankesager ville være højere og dermed ville en nedbringelse af antallet af verserende civile ankesager og en kortere sagsbehandlingstid alt andet lige være mere sandsynlig. På den baggrund må det efter Domstolsstyrelsens opfattelse konstateres, at den gennemsnitlige civile ankesag ikke mindst for dommerne generelt er blevet mere ressourcekrævende Civile ankesager Straffeanker I alt dage Figur 2.5 Antal berammede retsdage ved Højesteret i perioden fordelt på civile ankesager, straffeanker og det samlede antal berammede retsdage (i alt dage) 10 I 2004 har der, som det fremgår af figur 2.5, både for civile ankesager, straffeanker og samlet været et højt antal berammede retsdage dvs. dage der afsættes til mundtlig domsforhandling af sagerne i forhold til tidligere år. Der har også været et stort antal berammede sager. Der har således i Ved beregningen er det lagt til grund, at sager berammet til domsforhandling med mindre end 1 retsdag, gennemsnitligt har været berammet med ½ retsdag.

17 17 været 130 berammelser i forhold til henholdsvis 122 og 116 i 2002 og Bedømt isoleret ud fra dette forhold er det derfor overraskende, at der har været et lavere antal afsluttede civile ankesager i 2004 end i En del af forklaringen herpå kan være, at der er et lavere antal sager, der er afgjort efter skriftlig domsforhandling i 2004 end i Det ser derfor alt andet lige ud til, at de enkelte sager bedømt ud fra antallet af berammede retsdage er blevet mere (tids)krævende, idet de i højere grad afgøres efter mundtlig domsforhandling, og fordi der ikke i samme omfang som tidligere kan afgøres flere sager i forbindelse med samme domsforhandling. Der er i øvrigt kun mindre forskelle i den gennemsnitlige tid, der hvert år er afsat til domsforhandlingen i forbindelse med den enkelte berammelse. Gennemsnitligt afsættes der godt 1,1 retsdag til en civil ankesag og ca. 0,6 retsdag til en straffeanke. Højesteret udarbejder ligesom byretterne og de andre overordnede retter hvert år en handlingsplan. Den anvendes primært til at undersøge, om udviklingen inden for de forskellige områder går i den ønskede retning. Højesteret oplyser, at retten er meget bevidst om sin rolle med hensyn til at bidrage til retsenhed, retsafklaring og retsudvikling og som sådan træffe afgørelse i mange sager af indgribende personlig, økonomisk og samfundsmæssig betydning. Højesterets arbejdsform sikrer, at domstolenes fælles målsætning om, at sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser skal være af højeste faglige kvalitet, opfyldes. Højesteret har i 2004 været i kontakt med Rigsadvokaten og advokatmyndighederne som led i en effektivisering og forenkling af sagsforberedelsen og domsforhandlingen. Højesterets personalemæssige ressourcer har de senere år ligget på et nogenlunde uændret niveau. Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at Højesteret inden for de nuværende rammer gør en betydelig indsats for at nedbringe antallet af verserende sager, herunder navnlig civile ankesager, samt at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det er i den forbindelse tilfredsstillende, at antallet af civile ankesager, der er afgjort ved dom m.v., fortsat ligger på et højt niveau, herunder at retssalene i 2004 udfra oplysninger om berammede retsdage er udnyttet mere intensivt i 2004 end i Med det nuværende årlige niveau for antal modtagne sager, er der imidlertid grund til at tro, at det inden for de nuværende rammer vil være vanskeligt generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden til et tilfredsstillende niveau. Højesteret har i den forbindelse anført følgende i sit embedsregnskab for : Højesteret ønsker at nedbringe sagsmængden og forkorte gennemløbstiden. Højesteret vil derfor fortsat søge at fastholde et højt niveau af afgjorte sager. Der må imidlertid ikke slækkes på kvaliteten. Højesteret er sidste instans og træffer ofte afgørelser af stor samfundsmæssig betydning. Når dette forhold kombineres med det faktum, at der i 2004 er en øget tilgang af civile ankesager der for alle personalegrupper er de mest arbejdskrævende er det med den nuværende struktur urealistisk at forestille sig en markant forkortelse af gennemløbstiden. Kun en reform, der begrænser adgangen til at indbringe sager for Højesteret, vil kunne sikre opfyldelsen af de nævnte mål. Domstolsstyrelsen kan tilslutte sig, at der behov for en reform, der kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved Højesteret. En sådan retskredsreform og retsplejereform er der på nuværende tidspunkt udsigt til. Det må samtidig forventes, at udgangspunkterne for de påkrævede reformer på domstolsområdet bliver betænkning nr fra Domstolenes Strukturkommission, 11 Hele embedsregnskabet med tilhørende statistisk materiale kan ses på

18 18 samt bl.a. Retsplejerådets betænkning nr om reform af den civile retspleje I. I den sidste betænkning anbefaler Retsplejerådet, at adgangen til at indbringe sager for Højesteret begrænses. Herved vil antallet af verserende sager og derved sagsbehandlingstiden kunne nedbringes. Styrelsen vil afvente udfaldet af disse reformer og samtidig nøje følge udviklingen i sagsbehandlingstiden ved Højesteret. Endvidere vil styrelsen tage initiativ til at drøfte muligheden for at udarbejde en supplerende statistik, hvor det belyses, hvor stor en andel af sagerne der har en gennemløbstid inden for nogle nærmere fastsatte tidsintervaller. I en sådan statistik vil sager med en meget lang sagsbehandlingstid ikke i samme omfang kunne påvirke det samlede billede. På den måde kan der måske opnås et lidt mere nuanceret billede Sagsbehandlingstiden i straffesager ved byretterne På straffesagsområdet er der fastsat en målsætning fra politisk side for sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager. Der foretages hvert år i 4. kvartal en analyse af målopfyldelsen på dette område. Denne analyse indgår i en samlet redegørelse til Folketingets Retsudvalg. Som følge heraf fokuseres der ikke på dette mål i det nedenstående. Endvidere fastsætter domstolene mål for sagsbehandlingstiden i de almindelige straffesager 12. I årsrapport 2003 blev der for de almindelige straffesager opstillet et mål om, at sagsbehandlingstiden skulle nedbringes, herunder navnlig således at en større andel af sagerne skulle have en sagsbehandlingstid på mindre end henholdsvis 2 og 4 måneder. Figur 2.6 Den procentvise andel af de almindelige straffesager med en sagsbehandlingstid på under 2, 4 og 6 måneder for årene % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% Under 2 mdr. Under 4 mdr. Under 6 mdr. Som det fremgår af figur 2.6, er det ikke lykkedes at realisere det overordnede mål om at nedbringe sagsbehandlingstiden for de almindelige straffesager yderligere. Samtidig kan det konstateres, at andelen af sager med en sagsbehandlingstid på under 2 og 4 måneder ikke er forøget. Figuren viser dog, at det har været muligt at fastholde andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mindre end 12 De almindelige straffesager omfatter domsmandssager, sager uden domsmænd (bødesager), tilståelsessager og øvrige almindelige straffesager (erstatningssager vedrørende straffeprocessuelle indgreb, forvandlingsstraf og ændring af foranstaltninger og betingede domme). Domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager udgør tilsammen knap 98 % af samtlige almindelige straffesager.

19 19 6 måneder, mens andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mindre end 2 og 4 måneder alene har været svagt faldende. Ved en analyse af årsagen til, at det ikke er lykkedes at realisere målet på straffesagsområdet, må sagsudviklingen inddrages. Der har siden 2002 været en markant stigning i såvel antal modtagne som antal afsluttede straffesager, jf. figur 2.7. Den voldsomme stigning i antallet af modtagne straffesager har til trods for at antallet af afsluttede straffesager også er øget i samme periode betydet en stigning i antallet af verserende straffesager. Samtidig kan det konstateres, at stigningen i antal modtagne straffesager ikke har været jævnt fordelt. Nedenstående figur 2.8 viser, at antallet af modtagne domsmandssager der generelt er den mest ressourcekrævende sagstype på straffesagsområdet siden 2001 er steget med knap 20 %. Sagstyperne tilståelsessager og sager uden domsmand der sammenlignet med en domsmandssag kan behandles med relativt få ressourcer er i samme periode steget med henholdsvis ca. 5 % og godt 10 %. Figur 2.7 Antal verserende sager (pr. 31. december), afsluttede og modtagne straffesager i perioden Verserende Afsluttede Modtagne En væsentlig del af forklaringen på, at det ikke er lykkedes at realisere målet, er derfor, at der har været en massiv stigning i antallet af modtagne sager, herunder at antallet af domsmandssager de mest ressourcekrævende sager er steget forholdsmæssigt mere end de øvrige sagstyper. Til trods for at retterne også har øget antallet af afsluttede sager, har det ikke været muligt at følge med stigningen i antallet af modtagne sager. Som følge heraf er der sket en sagsophobning med den konsekvens, at sagsflowet er blevet lidt langsommere og derved bliver sagsbehandlingstiderne længere. Domstolsstyrelsen finder det dog tilfredsstillende, at det trods alt ud fra en generel betragtning i rimeligt omfang er lykkedes at følge med det stigende antal sager. Der er således i forhold til 2003 tale om et beskedent fald for andelen af sager afgjort på under henholdsvis 2 og 4 måneder.

20 20 Figur 2.8 Antal modtagne straffesager inden for kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager i perioden (indeks 100 = 2001) Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Styrelsen vurderer, at en negativ udvikling i sagsbehandlingstiderne først vil vise sig ved, at andelen af sager med en sagsbehandlingstid på henholdsvis under 2 og 4 måneder bliver mindre. Derfor er der desværre grund til at tro, at sagsbehandlingstiden på straffesagsområdet generelt vil blive længere, hvis antallet af modtagne straffesager bliver på samme høje niveau eller stiger yderligere. Tabel 2.5 Antal modtagne straffesager inden for kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager i perioden Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Tabel 2.5 viser, at andelen af sager uden domsmænd udgør en meget stor del af det samlede antal almindelige straffesager. Afgørelsestiden for disse generelt forholdsvis ukomplicerede og ikke særligt ressourcekrævende sager vil derfor i høj grad påvirke afgørelsestiden for det samlede antal almindelige straffesager. Figur 2.9 Oversigt over den procentvise andel af straffesager under kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager med en sagsbehandlingstid på under 2, 4 og 6 måneder for årene u/6 mdr. u/4 mdr. u/2 mdr Sager m. domsmænd Sager u. domsmænd Tilståelsessager 13 Der foreligger ikke data for 2000.

21 21 Figur 2.9 viser, at en mindre andel af domsmandssagerne afgøres inden for 6 måneder i 2004 i forhold til Denne samme tendens gør sig gældende for tilståelsessagerne. Derimod er der i 2004 et øget antal sager uden domsmænd med en afgørelsestid på under 6 måneder i forhold til Samme tendens gør sig gældende, når der i stedet fokuseres på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de tre sagstyper, jf. nedenstående figur Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffesager set under ét lå i 2004 fortsat på omkring 70 dage. Der er fortsat tale om en markant forbedring i forhold til Figur 2.10 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for alle almindelige straffesager og straffesager inden for kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager for perioden Domsmænd Uden domsmænd Tilståelse Alle Figur 2.11 viser, at det stigende antal sager også har bevirket et højere samlet årsværksforbrug på straffesagsområdet fra 2003 til 2004, mens der var et lavere forbrug i 2003 end i Det samlede årsværksforbrug var dog fortsat på et lavere niveau i 2004 end i Der har derimod været en stigning i produktiviteten fra 2002 til Den stigende produktivitet er udtryk for, at forbruget af personaleressourcer relativt set er steget mindre end antallet af modtagne og afsluttede sager. Isoleret set er kontorfunktionærernes produktivitet steget markant i perioden fra 2002 til Juristernes produktivitet er faldet lidt fra 2003 til 2004, men ligger stadig på et højere niveau i 2004 end i En af årsagerne til den stigende produktivitet for kontorpersonalet kan være de såkaldte Bedste Praksis konsulenter, der løbende kommer med råd og vejledning om den mest hensigtsmæssige behandling af sagerne. Det er generelt mere vanskeligt at effektivisere sagsbehandlingen i forbindelse med selve retsmødet, da der er en række forskellige aktører involveret, ligesom retssikkerhedsmæssige hensyn også sætter en naturlig grænse for, hvor meget retshandlingen kan effektiviseres. Da juristerne har en meget central rolle ved sagens behandling i retten, kan disse forhold i kombination med den generelle tendens til at sagerne bliver mere ressourcekrævende og komplekse give sig udslag ved opgørelse af juristernes produktivitet.

22 22 Figur 2.11 Aktivitet, årsværksforbrug og produktivitet (samlet, kontorfunktionærer og jurister) på straffesagsområdet (indeks 100= 2000) Aktivitet - samlet vægtet Årsværk - samlet vægtet Produktivitet - samlet Produktivitet - jurister Produktivitet - kontor Der kan dog være grund til at anvende oplysningerne om årsværksforbrug på straffesagsområdet med en vis forsigtighed. Det er således i høj grad de samme personer ved byretterne, der behandler både de civile sager og straffesager. Unøjagtigheder i de pågældendes tidsregistrering vil derfor kunne føre til forskydninger i fordelingen af den tid, der anvendes til henholdsvis straffesager og civile sager. Med det forbehold finder styrelsen det imidlertid tilfredsstillende, at der samlet set synes at være en fornuftig balance mellem det øgede antal sager på straffesagsområdet og de ekstra ressourcer, der er blevet anvendt på området som følge heraf. Endvidere er det tilfredsstillende, at der siden 2002 generelt har været en stigende produktivitet på straffesagsområdet. I lyset af at der har været en markant stigning i antallet af sager, der dog ikke har ført til væsentlig dårligere sagsbehandlingstider i 2004, finder Domstolsstyrelsen samlet set udviklingen på straffesagsområdet for tilfredsstillende. For at undgå at sagsbehandlingstiden inden for de næste år udvikler sig i negativ retning, er det vigtigt, at der ikke sker en ophobning af straffesager ved byretterne. Antallet af verserende sager bør derfor ikke stige yderligere. Om det er muligt at undgå, kommer i høj grad til at bero på, om den øgede sagstilgang fortsætter. Det er i et vist omfang muligt for de enkelte byretter at flytte yderligere ressourcer over til straffesagsområdet, men det vil ske på bekostning af de øvrige sagsområder, herunder navnlig civilsagsområdet. Retssalskapaciteten kan i nogle tilfælde også være en hindring for at afvikle sagerne i det tempo, som retten ønsker. Stigningen i antallet af modtagne straffesager, herunder navnlig det øgede antal domsmandssager, kan således bevirke, at det på kort eller lang sigt vil blive vanskeligere at fastholde og eventuelt yderligere forbedre resultaterne på straffesagsområdet. Samtidig viser udviklingen ved landsretterne, at straffesagerne generelt bliver mere komplekse og ressourcekrævende. På baggrund af den løbende dialog med retterne vurderes denne udvikling også at være slået igennem på byretsområdet. Styrelsen vil på baggrund af oplysningerne om sagsbehandlingstiden for sagstyperne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager nøje overveje, om der på længere sigt kan iværksættes en proces, hvor der opstilles mål for sagsbehandlingstiden for de enkelte sagstyper og ikke alene for de almindelige straffesager generelt. En række mere nuancerede mål vil således i forbindelse med behandlingen af de enkelte sagstyper være nemmere at styre efter. Ved fastsættelse 14 Aktivitet og årsværksforbrug (kontorfunktionærer, jurister og øvrigt personale) er opgjort samlet og vægtet.

23 23 af specifikke mål bør sagernes kompleksitet indgå som et væsentligt moment ved fastsættelse af et mål for, hvad der er en tilfredsstillende sagsbehandlingstid i de pågældende sager. Figur 2.12 Målopfyldelse i procent for byretterne inden for områderne almindelige straffesager afgjort inden for 6 måneder og domsforhandlede civile sager med forhandlingsmaksime afgjort inden for 1 år civil 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 85% 90% 95% 100% straf Ved opstilling af mål bør der samtidig ske en afbalancering i forhold til de civile sager, således at det overvejes, om et af sagsområderne afhængig af de aktuelle sagsbehandlingstider i en periode skal prioriteres i forhold til det andet. Figur 2.12 viser således, at et større antal retter opfylder målet om, at 95 % af de almindelige straffesager skal afgøres inden for 6 måneder, end antallet af retter der afgør mere end 65 % af de domsforhandlede civile sager inden for et år 15. Efter en retskredsreform, hvor antallet af byretter forventes reduceret betydeligt, vil det i højere grad være muligt at have en løbende dialog med hver enkelt ret om udviklingen i sagsantal og afgørelsestider m.v., hvilket forhåbentlig kan føre til endnu bedre resultater på domstolsområdet Ekspeditionstiden i tinglysningen Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal tinglysningsdokumenter ekspederes snarest og inden for 10 dage. I Danmarks Domstoles årsrapport 2003 blev der derfor på ny fastsat et mål for 2004 om, at 100 % af dokumenterne skulle ekspederes inden for 10-dages fristen. I 2004 blev 93,6 % af dokumenterne ekspederet inden for fristen. Det er en forbedring på 7 procentpoint i forhold til 2003, hvor 86,6 % af tinglysningsekspeditionerne blev afsluttet inden for 10-dages fristen. I forhold til 2001 er der tale om forbedring på knap 23 procentpoint. Den gennemsnitlige ekspeditionstid for de 82 byretter er i 2004 nedbragt til 4,0 dage 16. Det er en forbedring i forhold til 2003, hvor den gennemsnitlige ekspeditionstid var på 5,6 dage. Den gennemsnitlige ekspeditionstid er imidlertid vidt forskellig ved de enkelte byretter. Omkring 70 % af alle landets byretter lyste i 2004 alle dokumenter inden for fristen og levede derved op til målet i årsrapporten for De resterende ca. 30 % af byretterne havde en målopfyldelse på mellem 61 % og 99 %. Der er også på dette punkt tale om en markant forbedring i forhold til % har tidligere været målet for andelen af domsforhandlede civile sager med forhandlingsmaksime, der skulle afgøres inden for 1 år. For 2005 er målet på ny 65 %. 16 Ekspeditioner ved Bil- og Personbogen indgår ikke ved opgørelsen af den gennemsnitlige ekspeditionstid.